Notat: Måling af kulturens effekter i Helsingør Kommune

Transkript

1 Notat: Måling af kulturens effekter i Helsingør Kommune Fokusgruppeinterview med eksterne samarbejdspartnere indenfor kultur, events og turisme Onsdag den 27/ hos UiWE, København N Tilstedeværende: Christian Pagh, moderator (UiWE) Jørgen Sprogøe Petersen, Kulturchef (Helsingør Kommune) Kristoffer Bækkel Thygesen, referent (Helsingør Kommune) Deltagere: Ulrich Ammundsen, Event Director (Wonderful Copenhagen) Louise Rue Moos, Vicedirektør (Glyptoteket, tidl. Slotsforvalter på Kronborg) Rikke Frisk, Projektleder (Indgreb/KRIDT/Afsnit I) Charlotte Hansen, Senior Advisor (Øresundskomiteen) Marianne Kruckow, Chef for Folkeoplysning, Tilskud og Events (Københavns Kommune) Nana Friis Madsen, Projektleder (Projektspace/Kraftwerket) Formål: Formålet med at invitere til et fokusgruppeinterview er, at få en række personligheder fra event-, turisme- og kulturområdet i tale. Disse var samtidig udvalgt ud fra at have en relation til, eller interesse for, Helsingør Kommune i kraft af deres arbejde, for således at kunne give et kvalificeret syn udefra på Helsingørs kulturelle scene og dets potentialer. Der fremkom mange gode pointer og idéer omkring kulturlivet i Helsingør Kommune. Dette notat er et forsøg på at samle op på disse under en række overskrifter, der stod klarest frem under fokusgruppeinterviewet. Ledespørgsmål: Hvad har I lagt mærke til i forholdet til Helsingør på den kulturelle scene? Hvad er dit billede af Helsingørs kulturelle profil? Hvordan ser du at Helsingør kan udnytte sit potentiale? 1

2 Det rumler i Helsingør Satsningen omkring Kulturhavnen og Kulturværftet, er helt evident for at en kulturmæssig vækst kan tage fart. Der sendes et signal om, at Helsingør vil kulturen og fortsat vil satse på dén, og mange af de unikke events indenfor kommunen. Dette betyder igen, at arrangører kan vokse i det og tør tage nogle chancer for, at forsøge at få noget op at stå, som ikke findes så mange andre steder. Det er en modig kulturpolitik. Der er blevet sendt et klart signal ud i verden om, at det rumler i Helsingør. Kulturindsatsen bliver ikke kun indenfor kommunegrænsen, men folk udenfor kommunegrænsen bliver også gjort nysgerrige. De fysiske rammer, særligt omkredsende hele Kulturhavns-området, har undergået en stor udvikling de senere år. Dette i samspil med et større fokus på indholdssiden har skabt god grobund for at udbygge den ambitiøse strategi som kommunen har sat sig for. Kulturhavnen bruges til hverdag og til fest med mange forskellige begivenheder. Helsingør byder på en diversitet i kulturlivet kontra eksempelvis Roskilde, der rimeligt entydigt har taget musikken til sig. Der sker meget på den kulturelle scene. Der bliver lagt mærke til markante events som Click Festival, der har et internationalt udsyn og tør bevæge sig ud i uopdyrket land. Unikke og ambitiøse festivaller, hvor begivenhederne koncentreres, hvilket er en god ting således, at der ikke er 365 dage om året tætpakket med events. Words of gadeteaterfestivallen nævnes også. Knejpefestivallen ligeledes, der som mindre festival har gode muligheder for videre udvikling. Markant eventstrategi med kombination af større sport og kulturevents er lykkedes for kommunen. Hvis man skal se ud over kulturelle arrangementer er der også er sket en stor stigning i antallet af overnatninger i Helsingør og hele Nordsjælland i de sidste 10 år. Helsingør rykker og tør gå sin egen vej. Helsingør eksisterer. Der er ingen mindreværdsfølelse i Helsingør overfor København. Helsingør vil bare være Helsingør og det er godt. Fyrtårne Helsingør har nogle markante kulturelle fyrtårne som Kulturværftet, Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart. Byen har sine trækplastre og en traditionel turisme at spille på navnlig med Kronborg som et stærkt brand internationalt. Samtidig står Kulturhavnen dog også frem med en række æstetiske innovative elementer, der også lokker nye typer turister og gæster til. Byens museer indbyder til besøgende børnefamilier, men der er dog ikke rigtig noget som på samme måde tiltrækker de unge. Men hvad med livet mellem institutionerne? Det kan hurtigt virke som enkeltstående fyrtårne, som ikke taler sammen der skal ske noget imellem dem. De skal snakke sammen. Kronborg kunne samtid godt genopfinde sig selv og formidlingsmæssigt tænkes ind i en mere moderne kontekst. M/S Museet for Søfart lokker arkitektur-turister til, men hvordan vil de holde besøgs-kadencen oppe på sigt? Man har med Kulturværftet og dettes program fået et meget bredt og varieret udbud af musik og forestillinger, der trækker som alternativ til København for borgere i Nordsjælland. 2

3 Historisk forankring og fortællinger vand og magt som tema Kronborg er et stærkt kort, men også meget bundet op på traditionel turisme. Fortællingen om Kronborg Slot skal styrkes og sættes i spil i en moderne verden. Store potentialer i HamletScenen og Shakespeare-fortællingen. Store potentialer i 2016-året med Hamlet fejringen i Helsingør Kommune en fejring der kan være med til for alvor at få Helsingør ud over rampen! Panelets deltagere ser generelt, at mange kulturtilbud er vokset ud af byens fortællinger og særlige tilhørssted og ikke blot er copy-paste af begivenheder andetsteds fra. Det er begivenheder der hører til i byen, som man ikke bare lige flytter da de er interessante i kraft af en forankring til Helsingør. Jeg kommer som person til at tænke: Hvad ved jeg om Helsingør, der ikke er historisk orienteret? Er Helsingør andet end historie? Nordkystens fortællinger. Hvis man i Helsingør Kommune for alvor formår, at få den lokale stolthed med, bliver byen endnu mere attraktiv: Byen bliver aldrig federe end de borgere, der bor der. Man bør med andre ord søge at skabe eller underbygge en lokal ejerskabsfølelse af kultursatsningen og Helsingørs historiske fortællinger. Inkubation og hvordan får man de unge med? Hvordan får man de unge med? Der er en generationskløft i kulturlivet, hvor mange aktører og brugere hiver gennemsnitsalderen op. Kommunen skal sørge for at det er let at være aktiv og levende kulturskaber og arrangør. Også for de unge. Forslag om at skabe en by for de kulturproducerende et inkubator-miljø, der kan forme nye kulturaktører i kommunen. Dette kunne eventuelt ske i forbindelse med et ungdommens kulturhus. En fødeklinik for fremtidige kulturentreprenører og arrangører. Man skal i højere grad søge at favne de unge og skabe fremtidige kulturbrugere og udførende kulturentreprenører. Forsøg med en Lad os sige JA! -politik og se hvad det kan drive det til. Det vil også sende et signal om, at der kan skabes, hvormed det også styrker det at der er nogle som folk har lyst til at samarbejde med. Man skal kunnen mærke at byen (og kommunen) gerne vil være med. Der er ikke nok kulturtilbud, der henvender sig til de unge. Kulturlivet kunne have brug for et skifte i en mere moderne og ung retning, men ikke nødvendigvis indenfor de eksisterende rammer. Dette kunne hænge sammen med at skabe et inkubator-sted eller projektværksted, et sted, som også er attraktivt for de professionelle kulturudøvere, der kan fungere som mentorer. Man bør generelt gøre det nemt at skabe kultur. Kulturel diversitet vs. Kulturel fokus Fokusgruppens deltagere var ikke enige om, hvorvidt Helsingør Kommune burde satse på et bredt udbud af kulturelle aktiviteter, eller om kulturindsatsen snarere skulle skæres ind til benet og fokuseres endnu mere: Man bør tænke mere målretning i kulturudbuddet. Kultur til hvem? Borgere eller turister? Det er to forskellige målgrupper som ikke nødvendigvis vil have det samme. Hvordan skabes en målretning til de enkelte målgrupper? 3

4 Helsingør har en diversitet i kulturudbuddet, der også kommer ud til nærområderne. Kulturen kommer ud til borgerne og er ikke stationær og isoleret til få kulturinstitutioner. Dette faktum mente dele af fokusgruppens deltagere var en god ting. Andre mente at man i højere grad skulle skabe en samlet profil med en kulturel fokusering og skære ind til benet i en større helhedstænkning. At man burde fokusere energien og fokusere skarpere, da de så at Helsingør ikke kan alt det man gerne vil. Udfordringer Kan bykernen andet end at byde på et provinsstrøg?. Kommer gæster til institutionerne ved Kulturhavnen nok ind til byen? Hvad er det, der skal invitere folk ind i byen? Det fremstår ikke klart nok og det er for nemt, at komme rundt om bykernen. Helsingør har førertrøjen og rykker som ingen andre kommuner på kulturområdet, men har Helsingør musklerne til at løfte opgaven? Byen er i virkeligheden for lille og man bør måske derfor tænke i samarbejder med andre kulturinstitutioner. Der er ikke nok information og overskuelig kommunikation om, hvad der sker i kommunen. Der mangler et større overblik over begivenheder en slags AOK i en Helsingør-version. Kulturen er for meget kommunalt drevet. Bliver kulturen for styret? Kulturen stikker muligvis i for mange retninger. Man bør overveje at finde en niche a la Cold Hawaii i Klitmøller og animation med The Animation Workshop-uddannelsen i Viborg. Noget byens borgere kan identificere sig med, være stolte af og som potentielle besøgende kan forbinde byen med. Hvis man kan skabe mere midlertidighed i byen og i kulturudbuddet bliver byen mere interessant. Man er hurtig færdig med Kulturhavnen og byens fyrtårne derfor må man skabe andre grunde til at folk skal genbesøge byen. Hvorfor skal man komme tilbage?: fordi der altid er en ny og spændene aktivitet, foruden de store trækplastre. Potentialer Gode ingredienser, men helhedsoplevelsen skal sættes bedre i scene. Der skal skabes større sammenhæng i Kulturhavnen tænk strategi og kommunikation mere sammen. Der skal ske noget mellem institutionerne særligt på Kulturhavnen. Det gamle værftsområde og hallerne indbyder til mangeartede begivenheder. Man kunne have en pop-up restaurant i sommersæsonen på Kulturhavnen. Der burde i forvejen være gode potentialer i, at skabe en gode restaurantoplevelse i byen, da denne ofte bliver påpeget som en mangelvare i udbuddet. Ikke særlig meget samarbejde over sundet med Helsingborg. H-H-samarbejdet kunne med fordel udnyttes bedre der må være store potentialer heri. I turismemæssig sammenhæng kunne det være et større fokus på nærheden til et andet land; én destination, to lande. Dermed kan man profitere på synergien i en samlet øresundsregion. Sverige er et trumfkort, der skal spilles korrekt. Man kunne lave en Grænseløse Dage med en kultur-overbygning. 4

5 Få folk til at tænke ud over Helsingør og få Hornbæk med, Hornbæk er et stærkt brand. Helsingør har svært ved at stå alene og i international turismesammenhæng er byen for lille og bør i stedet indarbejdes som et sub-brand til København som del af Greater Copenhagen. Click Festivallen har stort potentiale og er en modig satsning, men vil sikkert tage et par år om at udfolde sig helt. Større samarbejde med det lokale erhvervsliv. Konklusioner/opsummerende: Opsummerende kan det konkluderes, at der samler sig en række overskrifter for Helsingørs kulturindsats og kommunens potentialer, om end deltagerne i fokusgruppen ikke var entydigt enige. Historien er i centrum. Helsingør har events, der kredser om historien, men er det, dét man vil i kommunen? Find en klar overodnet satsning, der kan skabe sin egen niche. Kan bykernen andet end at byde på et provinsstrøg? Der er generelt en stor orientering mod Kulturhavnen, når man ser på Helsingør udefra og ind. Mange besøgende bruger byen fra stationen og langs vandet ned til Kulturhavns-området hvordan får man disse (og kulturen) ind til den gamle bykerne? Generelt byder Helsingør på en række store events og betydende kulturinstitutioner, men man skal søge at sikre at effekten også drypper ned til det øvrige kulturliv i Helsingør. For at løfte de ambitiøse planer bør man, endnu mere end tidligere, tænke i samarbejder med andre kulturinstitutioner også udenfor kommunen. Hvis man kan få de kulturelle fyrtårne i kommunen til at spille sammen kan der skabes en større synergi ved at løfte i flok og derved have større muskler til at opnå målsætningerne. Hvis man forstsat viser at der satses stort på kulturen vil Helsingør i stigende grad ligeledes blive interessant for eksterne partnere. Arbejd videre med et tættere H-H samarbejde. Få det lokale erhvervsliv til at blive aktive medspillere i kultursatsningen. Sæt nye målsætninger. Men man må også stoppe op og sige Hvornår er vi en succes?. 5