og udløbs forgreningsrør er konstrueret, så der er sikret en jævn luftstrøm til hvert filter. Dette medfører større interval mellem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og udløbs forgreningsrør er konstrueret, så der er sikret en jævn luftstrøm til hvert filter. Dette medfører større interval mellem"

Transkript

1 c1).0 <CD CD- CD CD

2 ç N mindre slid. derfor Torluft Posefilter hii iui TELF. (01) ensartet belastning på poser - E. T. GREW AIS - KORNMARKSVEJ 25 - Enestående Iuftstrømsudformning sikrer Barber-Greene England - snavsede afgangsgasser ren røg (luftstrøm) RUDOLFGÅRDSVEJ VIBY J. og udløbs forgreningsrør er konstrueret, så filter. Dette medfører større interval mellem gere levetid for disse. der er sikret en jævn luftstrøm til hvert Barber-Greene tørluft posefiltrets indløbs rensning af poserne GLOSTRUP TELF. dermed (06) også læn

3 tæt Med dette slidlag opnås kombinationen af stort bitumen-indhold Mileparken 38, 2730 Herlev, tlf. (01) / Godthåbsvej 2, 8600 Silkeborg, tlf. (06) Nyt asfaitsildiag introduceres i Danmark og grovru overflade ved kun een udlægningsoperation. Lav hulrumsprocent MASTI FALT Mastifalt er gennemprøvet under intensiv trafik på motorveje, bygader og industriarealer. AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER ICO PAL overfor nedsivende vand.

4 Dansk Vejtidsskrift Udgivet at Amtsvejinspektørtoreningen I Danmark Asfaltpulver Medlemsblad for Dansk Amisvejingeniørforening Redaktion Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansvarshavende Buddlngevej 28 A Lyngby (01) CIvilIngenIør A. 0. Haugaard Redaktlonei medarbelder: Kgl. Kommissarius F. J. Boss Redaktionssekretær: Susanne Amby Ekspedition: Teknisk Forlag A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Tlf. (01) Annoncer: øst for Storebælt: Konsulent K. Herling Sekretær Randi Hansen Vest for Storebælt: Leo Flindt. Tlf. (06) Abonnementapris: Kr. 80,0O+moms, om året for 12 numre Vestsjællands Amtskommune. Hovedvej A4 ved Gislinge. HOTAFALT asfaltpulver. Rønne granit 6/12 med /0 Synopal 8/12. Udført INDHOLD Faktorer, som påvirker vegetationen på skråninger, rabatter og andre extensivarealer II del 17 Måling af afstromning fra vejarealer 23 Valet av vågens kurvelement 26 Fra ministerierne 33 Kursus 36 HDTJIGU VEJMJITERIJILER Hovedkontor - Holbæk tlf. (03) A3

5 Faktorer, som påvirker vegetationen på skråninger, rabatter og andre extensiv arealer II del Af Martin Petersen, A/S Dæhnfeldt Græssernes vækst på skråninger, rabatter og andre ekstensivarealer er under indflydelse af vækstforholdene på de pågældende steder. Da vækstfremmende elementer som vand og gødning kun tilføres med nedbøren, må man ved plantevalg vælge planter (græsser) med udpræget xeromorfe egenskaber. På basis af botaniske analyser er foreskrevet frøblandinger, der vil kunne anvendes med held på ekstensivarealer. Der gøres opmærksom på forskel mellem græsarter og -stammer og deres tilpasning til miljøet. Ammeplanter bør kun anvendes i begrænset mængde på grund af stærk aggressiv kimplantevækst. Bælgplanter har ingen videre berettigelse, da etableringen er vanskelig. Passende tid efter etablering må der foretages en vedlige holdelsesgødskning med en gødning med afbalanceret forhold mellem NPK som 4:1 :6. Tilførsel af gødning bør tilpasses efter temperaturen. Ukrudtsbekæmpelse bør foretages passende tid efter etablering. Acetatmidler bør frarådes, da disse midler er meget hårde mod rødsvingel, som er det dominerende græs på vejskråninger. 1. del af artiklen blev bragt i Dansk Vejtidsskritt nr.1,1974. C Biotiske faktorer C 1. Plantearter, stammer eller genotyper inden for arten og deres afhængighedsforhold at jord- og klimaforhold Da mari i henhold til ovenstående ved, at vækstforholdene på skråningsarea ler er meget dårlige, må man for at få en hurtig etablering og sikring af skråningerne vælge sit plantemateriale herefter. Dette gælder iøvrigt ikke blot på skråninger, men også på andre arealer, hvor vækstforholdene er dår lige, der tænkes her især på strand arealer, klitarealer og lign. Undersøgelser på danske vej skrånin ger og rabatter, der har været tilsået med græs (8 9) viser, at kun Ca. 50 % af den tilstedeværende flora er græs efter års forløb. De fund ne græsarter er begrænsede til ganske få, medens den resterende flora er spredt ud på Ca. 250 forskellige arter, hvoraf nogle ganske enkelte arter viser klar dominans. På skråninger findes 195 arter. På rabatter 221 arter. På sydvendte skråninger 154 arter og på nordvendte arealer 163 arter. Af de fundne græsser er rødsvingel og hvene klart dominerende. De undersøgte rabatter og skrånin ger er fra veje anlagt i den tid, hvor vejgræsset var et økonomisk aktiv. Skråninger og rabatter er sandsynlig vis tilsået med en frøblanding be stående af 1-Tundegræs Alm. raigræs Timothe Stivbladet svingel Engrapgræs Hvene Engsvingel. Arealerne har sikkert også været til ført gødning. Skråninger og rabatter må antages at have været belagt med muld, inden tilsåning fandt sted. I de seneste år må man antage, at arealerne ikke har været gødet. Af de udsåede græsser klarer hve nen sig bedst, eftersom den findes med Ca. på rahatter og med Ca. 12 % på skråninger. Hundegræs fin des med 5 6 % på rabatter og skrå ninger. Alm. raigræs findes med Ca. 4 % på rabatter og så godt som ikke på skråninger. Timothe-arterne findes med under 1 % på de undersøgte arealer. Engrapgræs findes med 1,7 % på rabatter og 1,4 % på skråninger. De nævnte tal er dækningsprocenter. Det dominerende græs er rødsvin gel, som har en dækkeprocent på 17 på rabatter og 16 på skråninger. Da rødsvingel tilsyneladende ikke har været medtaget i frøblandingen, må den have etableret sig ved indvandring eller evt, været iblandet frøet i stedet for stivbladet svinge], som nemlig ikke findes på rabatter og skråninger. På et bestemt areal, det som ligger lige op til kørebanen, findes som ene ste græs énårig rapgræs. På øvrige arealer er énårig rapgræs uden betyd ning. Af de tokimbladede planter findes alm. røllike (Achillea millefolium) meget stærkt repræsenteret, ca. 17 % på rabatter og Ca. ii på skråninger. Mælkebøtte (Taraxacum sp.) findes på rabatter med Ca. 9 % og på skrå finger med Ca.. Lancetbladet vej bred (Plantago lanceolata) findes på rabatter med ca. 7 % og på skrå finger med Ca. 4 %. Alle øvrige to kimhladede har mindre udbredelse. De ovennævnte tal gælder for lan det som helhed. Ser man på de en kelte landsdele, finder man det meget interessante, at hvene dækker 13,3 % i Vestjylland mod 1,1 % på øerne. Draphavre dækker 6,1 % på øerne, men kun Ca. 1 % i Vestjylland. Hun degræs dækker 5,8 % på øerne, men 1).,nkF 1ii1rrhiifi nr

6 dreje sig om. 2) optimaltemperatur, som er den tilstand. evne. kulhydratlej ring. På basis af ovennævnte botaniske der er vækst. 1) mindste effektive temperatur, som LavN HojN analyser samt af talrige andre ( ring. Karakteristisk for de dominerende også ganske interessant at se, at mæl 2,5 % Vellugtende gulaks, Anthoxanthum odorarum Enårig rapgræs, Poa annua Krybende hvene, Agrostis stolonifera Lundrapgræs, Poa nemoralis Hundehvene, Agrostis canina Enårig rapgræs, Poa annua Alm. rapgræs, Poa trivialis Skema 2. Rndsvingel, Festuca rubra com Rndsvingel, Festuca rubra rubra Engrapgræs, Poa pratensis Kamgræs, Cynosurus cristatus Alm. hvene, Agrostis tenuis i Vestjylland. Det er iøvrigt i Vestjylland. Mælkebøtte Sydtysk hvene LavN HojN Ske,,ii 1. planter er, at de har vegetativ forme dækker 7,2 % på øerne, men kun kun 1,8 % sikker forestilling om, hvilke plante. mentelle forsøg (4) giver disse os en ke være græsarter og stammer, det må relevante arealer. Det må i første ræk arter man lettest får etableret på de at det især er temperatur- og vandfor under tættere afhugning på rabatterne. græs på skråningen, men trives fint kebotten ikke tåler at gro i det høje holdene, der gør planteetablering van såvel blade som rødder. Alle planter skelig. Temperatureffekten virker på har tre kardinaltemperaturpunkter. 3) Maksimumtemperatur, som er den temperatur og minimal overlevelses temperaturer, maksimal overlevelses temperatur. Disse to temperaturer er forbundet med tiden. med såvel såforsøg (15) som eksperi Danmark som i udlandet, kombineret de mest extensive forhold, såvel i finger som på horizontalarealer under ) foretaget såvel på skrå temperaturer, men kun i minutter, ikke i timer. Kardinaltemperaturerne kan høje temperaturer eller ekstremt lave mange variable faktorer, som har ind ikke opgives nøjagtigt, da der findes flydelse herpå, f. eks. den relative tet på dagen og planternes ernærings fugtighed, planternes alder, tidspunk 18 Dansk l ej16/ssk.rifi nr to kvælstofmængder, fandt man føl mede jorden til 500 C i 4 timer ved gende overlevelsesevne i de nævnte græsser (skema 1). er mest aktiv. Af det tidligere fremførte kan ses, Der findes yderligere to kardinal Et givet græs kan overleve ekstremt I et forsøg (4), hvor man opvar hvilken aktiv vækst foregår. er den laveste temperatur, ved temperatur, ved hvilken væksten højeste temperatur, ved hvilken Alm. hvene, Agrostis tenuis Fladstrået rapgræs, Poa compressa stort kvælstofniveau, hvilket er for ne har laveste overlevelsesevne ved bundet med lavt kulhydratindhold. Af mer af samme art alm. hvene. Høj skel i overlevelsesevne mellem to stam tallene kan man også se, at der er for vokser på humusfattig jord. Man ser også her, at det højeste går af tallene (skema 2). stofmængder. Overlevelsesevnen frem 350 C. Forsøget udført ved to kvæl jordfugtighed. Jordtemperaturen var for den pågældende jord var 7,7 % De samme arter og stammer har uger holdt planterne ved en konstant forbindelse med lav jordfugtighed. temperatur giver største tørkeskader i deltaget i tørkeforsøg, hvor man i tre Det fremgår tydeligt, at planter jordfugtighed på 3 %. Visnegrænsen kvælstofniveau (lavt kul hydratind Arterne med største overlevelses hold) giver den mindste overlevelses der på tørre og varme skråninger med evne i begge forsøg er de arter, vi fin Af de refererede forsøg vil man se, undtagelse af engrapgræs, som ikke Kamgræs, Cynosyrus cristatus Lundrapgræs, Poa nemoralis Alm. rapgræs, Poa trivialis Fladstrået rapgræs, Poa compressa Alm. hvene, Agrostis tenuis Engrapgræs, Poa pratensis Rødsvingel, Festuca rubr. com Vellugtende gulaks, Anthoxanthum odoratum Rødsvingel, Festuca rubra rubra Alm. raigræs, Lolium perenne Krybende hvene, Agrostis stolonifera Svdtvsk hvene Hundehvene, Agrostis canina raturens indflydelse på rodvækst, bladvækst og kulhydratstofskiftet. Høj end vandmangel. Dette skyldes tempe at høj temperatur er mere skadelig Temperaturen har endvidere direkte effekt på planternes fysiologi gennem åndingen og den biologiske aktivitet, temperatur i jorden hæmmer dannelse hvilket medfører større CO2 indhold af nye græsrødder, samtidig stiger rod i jorden. Undersøger man græsrødder gende temperatur stiger såvel transpi rationen som evaporationen. ved 350 C er små og tynde og lyse brune. Høj temperatur formindsker derne hvide og succulente, medens de hvilket medfører nedsat fotosyntese og ne, finder man, at ved 15 C er rød endvidere dannelsen af nye bladskud, stigning i kulhydratstofskiftet. Tillige fekt gennem vandforbruget. Med sti er der en særdeles vigtig indirekte ef vene til temperaturen afhænger af bundet med jordtemperatur, men kra plantearterne. Inden for græsserne fin der vi også forskelle i krav til tempe Spiring og kimvækst er meget for

7 ratur. Engsvingel efter fremspiring har temperaturoptimum ved C. Denne temperatur hæmmer imidlertid væksten af andre græsser. De fleste græsser har optimum mellem 13 og 29 C. Rødsvingel, høj svingel, hvene og engrapgræs har højeste spirings procent ved Ca. 21 C. Spiringsprocen ten øges ved varierende temperatur fra 10 til 30. Timothe, raigræs og eng svingel har ikke krav til variation i temperatur. Nyhøstet frø og ældre lagret frø varierer i krav til optimumstempera tur. Nyhøstet frø har umiddelbart efter høst en frøhvile af varierende længde. Herefter spirer nyhøstet rødsvingel bedst ved temperatur på ca. 10 C, medens ældre lagret rødsvingelfrø har optimum spiringsproces ved 21 C. Det etablerede græs udviser også forskelle i krav til optimumstempera turer. Alm. raigræs har optimum væksttemperatur (luft) ved C, når temperaturen op på ca. 30 C, standser væksten. Hvenes vækstopti mum er C, når temperaturen når C, standser væksten. Frosttolerancen varierer fra græsart til græsart. Den er størst i timothe, engrapgræs, hvene og rødsvingel samt høj svingel og mindst i ital. raigræs og alm. raigræs, men der er stor for skel i frosttolerance imellem stammer ne inden for de enkelte arter. Græssets topvækst standser normalt, når temperaturen kommer ned under 6 7 C, rodvæksten fortsætter, til tem peraturen kommer ned i nærheden af frysepunktet. De forskellige græsarters frø har forskellige krav til fugtighed ved spi ring. Mange græsarter kan spire på en våd overflade. Frø af forskellig art varierer med hensyn til hurtighed i vandoptagelse og i optaget vand mængde ved spiring. Total vandop tagelse ved spring ligger ved 30 50%. Ved spiringens begyndelse starter en række biokemiske processer både i kim og frøhvide. En passende tid efter vandoptagelse begynder kimen at pro ducere små mængder gibberelinsyre, der diffunderer ind i aleuroncellerne og inducerer dannelse af amylaseenzy mer. Disse trænger ind i frøhviden og spalter stivelsen til lavere kulhydrater, der benyttes som energi for kimens ud vikling. Standser denne proces på grund af udtørring, dør frøet, man kan ikke starte igen, når fugtighedsforholdene igen bliver optimale. Ved sammensætning af en frøblan ding, der kan imødekomme de meget vanskelige vækstvilkår, der ofte fore findes på extensivarealer, må vi tage hensyn til, hvad der experimentelt kan undersøges og bevises og koble det sammen med, hvad der kan findes på voksesteder, der ligner de, der fin des på skråninger eller på andre area ler, hvor etablering skal foretages. Vi kan konkludere, at rødsvingel m. udløbere (Festuca rubra rubra) hører til de allerbedste græsser til etablering på extentivarealer. Grøntved (6) fin der også, at den hører til pionerplan terne blandt de græsser, der invaderer grusgravene. Rødsvingel tåler foruden stærk sol og varme også en del skyg ge. Den trives fint på sandjord og stiller kun ringe krav til vand og gød ning. Rødsvingel (Festuca rubra com mutata) danner ingen eller kun ganske korte udløbere. Den stiller endnu min dre krav til gødning og vand end den foregående, den er meget skyggetole rant og har god frost- og varmetole rance. En underart, Festuca rubra lito ralis, er tillige meget saittolerant. Fe stuca Ovina og Festuca duriuscula er de græsser, der findes allerøverst på skråningen, hvor der er meget tørt og varmt. Græsserne stiller kun meget ringe krav til vækstforholdene. Blade ne er meget smalle og indrullede og har derved meget stor torketolerance. Rødsvinglerne er blandt de arter, der har det længste rodnet. Alm. hvene (Agrostis tenuis) og krybende hvene (Agrostis stolonifera) er græsarter med henholdsvis underjordiske og overjordiske udløbere. Græsserne stil ler kun ringe krav til jordbunden, men trives bedst i fugtig jord. På skrånin ger overlever de på grund af deres evne til at standse væksten i den var meste og tørreste tid på sommeren. Når regnen kommer, hver de hurtigt op igen. Alm. hvene (Agrostis tenuis) dominerer på skråninger i Vestjylland. Krybende hvene (Agrostis stolonine ra) er særdeles salttolerant og findes langt ud på stranden. Engrapgræs (Poa pratensis) er et græs, som kun har berettigelse på de kølige og fug tige nordvendte skråninger og rabat ter, hvor der er mindst 3 % humus i jorden. Der findes stammer af oven nævnte arter i handelen. Arterne er normalt handelsfrø. På tørre skråninger helt øverst, helst på lidt lerholdigt jord, finder vi Flad strået rapgræs (Poa compressa), et græs som i Amerika er meget anvendt. Græsset burde sikkert anvendes her. hjemme til etablering på skråninger. Fladstrået rapgræs (Poa compressa) er ofte frøavlet her i landet og altså også handelsfrø. På de meget tørre og varme skrånin ger finder vi endvidere Glat rottehale (Phleum phleoides), Bakke-stilkaks (Brachypodium pinnatum), Sandskæg (Corynephorus canescens), Katteskæg (Nardus stricta), Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum), Engræve hale (Alopecurus pratensis). Da disse arter imidlertid ikke frøavles, har de ingen eller kun teoretisk interesse. Udspærret annelgræs (Puccinellia di. stans) findes almindeligt på strandbredder. Er meget salttolerant og an vendes ofte i frøblandinger til strand vegetation. Højsvingel (Festuca arundinacea) er et græs, som herhjemme kun an vendes ganske lidt, det er dog blandt vore allerbedste græsser til etablering på ekstreme extensive arealer. Græsset har et meget dybt rodnet, det etabkrer sig hurtigt, men det er ikke lavtvok sende. Græsset er til sandvegetation måske det allerbedste. Højsvingel (Fc stuca arundinacea) er også normalt i handelen. Alm, kvik (Agropyron re pens), normalt betragtet som et fryg tet ukrudt, er på strandarealer et ud mærket græs, det etablerer sig udmær ket i det løse sand, og det er et af de første græsser, vi finder i en begyn dende strandvegetation. En stor ulem pe har alm. kvik (Agropyron repens), det er et ukrudtsgræs, og det er sær deles vanskeligt at få frø med nogen lunde god spireevne. Enårig rapgræs (Poa annua) findes ved kørebanen, men spiller ellers ingen videre rolle. I klitarealer er de fysiske vækstfor hold meget specielle. Der er meget høj overfladetemperatur, der er hurtig vandfordampning og ingen naturlige næringsstoffer. Endvidere er arealer ne ofte generet af stærk blæst, der kan give sandfiugt og slide græssets blade i stykker. Blæsten kan endvidere fjer ne såvel isået frø som gødning. Den bedste vegetation er Sand-hjælme Dansk J/ejIk1sskrft nr

8 varme forhold. Puccinellia distans (Krybende hvene) ding: (rødsvingel) skråninger anbefale følgende græsfrø følgende blanding: blanding: talte problemer og til omfattende såforsøg (15) må vi til udsåning på vej ikke lavtvoksende. Der må endvidere gøres opmærksom på, at spiredygtigt mod. Bælg/lanter som på de forskelle, der findes såvel undersøgelse (15) er gjort opmærk i blanding med rødsvingel, raigræs og repens), men sjældent helt rent oftest kan være mangelvare. De fleste frøfirmaer har alm, kvik (Agropyron Broget Kronært (Coronilla varia). vegetation. varia). frø af Agropyron repens (Alm. kvik) bakteriekulturer mangler. Dette gæl være vanskelig, fordi de tilsvarende Etablering af bælgplanter kan ofte dre bælgplanter. meget. Etableringen er ofte meget Sand-vikke (Vicia villosa) træffes ofte højt på større skråninger. En plante som i Amerika anvendes ske undersøgelser ikke gerne med an (Ammophila arenaria) og Sand-mare halm (Elymus arenarius). Græsserne danner et meget tæt græstæppe og eta blerer sig ret hurtigt. Enårig rapgræs start- og landingsbaner på flyvepladsc-r er udsat for saltskader, må anbefales samt til andre arealer, der i særlig grad er i bevægelse, bliver der stilstand i phila arenaria) kun trives, når sandet i betragtning, at sand-hj ælme (Ammo forekommer i handelen. Man må tage må plantes ud, da frø meget sjældent kan eventuelt tilsættes. sandet, dør Sand-hjælme. Hojsvingel arealer kan anbefales følgende blan arealer, oppumpet strandbund og lign. de, den er særdeles salttolerant, den evt, rug som dækafgrøde. Festuca rubra litoralis 20 % Agrostis stolonifera 80 % Festuca rubra litoralis Festuca arundinacea (Højsvingel) Til rabatarealer og til arealer langs Til strandarealer, til inddæmmede (Udspærret anneigræs) (Rødsvingel) rant og særdeles salttolerant, den er 20 % Testuca ovinalduriuscule (Rødsvingel u. udløbere) (Hvene, alm/krybende) Frøblandingen er meget lavtvoksen (Rodsvingel med udløbere) (Fåresvingel/Stivbl. svingel) (krybende hvene) Agropyron repens (Alm. kvik) Frøblaridingen er meget tørketole Ved hensyntagen til de hidtil om i stedet for. 35 % 25 % Festuca rubra commutata 10 % Agrostis tenuis/stolonifera 10 % Poa pratensis (Engrapgræs) 20 Dansk J7ejüdsskrifi nr Festuca rubra rubra Agrostis stolonifera betales dyrt i anden omgang. vækst på landbrugsj ord. Ifølge ovenanførte undersøgelser finder man, at Det man vinder i første omgang, må anvender anerkendte stammer af rød fodergræsser er forædlede til at give stort udbytte målt i hkg grønmasse. fodergræsserne ikke er varige. Billig gerne på lettere jord. Ifølge amerikan er også meget tørketolerant mcd grosted på varme og tørre skråninger, Kællingetand (Lotus corniculatus) af de forskellige væksbetingelser, der til etablering på skråninger. Mange anvende fodergræsser, selv om man svingel og engrapgræs med stort grønt udbytte. Man må nemlig huske på, at Fra mange sider er det et udtrykt ter er vanskelige at etablere og vedlige holde. Bælgplanter angribes lettere af kun dårligt tåler kvælstofgodning. som normalt udbringes tillige med græsfrøet. Følgende arter findes ofte på tørre skråninger: sende prå skråninger under tørre og græsetablering på extensivarealer kan frøpris fremmer ingen græsetablering. ting kan tale for, andre ting kan tale Bælgplanterne er selvforsynende Rundbælg (Anthyllis vulneraria) er er ulogisk at tænke sig, at man til ønske at kunne anvende bælgplanter med kvælstof, men de påvirkes lettere sygdomme. Det er vanskeligt at eta ved hydrosåning, fordi bælgplanter mellem græsarter som mellem stam merne inden for de enkelte arter. Det Fodergræsserne er forædlede til findes på skråningsarealer. Bælgplan blere bælgplanter sammen med græs meget tørketolerant og træffes frit vok der især for Broget kronært (Coronilla bedst under langdagslys, dvs, perio der med mindst 18 timers lys og helst ter fremspiring, det vil sige, at kim- etablering på skråninger, anvendes ofte ung. Ammeplanterne vil desuden re mængden må imidlertid foretages med tigt opstå et dynamisk samfund, hvor Frøstorrelsen har normalt ingen ind har stor indflydelse på vækstraten ef Da den store solindstråling og i denne meget beskedne mængder, da de vil eller eventuelt Raps (Brassica napus flydelse på spirehastigheden, men den turen vil samtidig formindske for Den modererende effekt på tempera ducere varmeudstrålingen om natten. delse på jordtemperatur og solindstrå er en væsentlig hindring for plante_ A,iiemlelse af amne/lanter med kølige nætter. Blandinger med bælgplanter lykkes forbindelse den høje temperatur ofte dækkultur eller ammeplanter. Ammeplanterne har en modererende indfly dampningen fra ordoverfladen på grund af mindre trans_evaporation. Valget af ammeplanter og udsæds Westerwoldisk raigræs (Lolium we oleifera) eller sennep (Sinapis alba). stenvoldicum), Rug (Secale sereale) og udkonkurrere de lavere voksende Ital. raigræs (Lolium multiflorum), de aggressive græsser vil tage magten Som ammeplanter anvendes oftest græsser, som skal danne den blivende at bevare. Umiddelbart efter fremspi omtanke. Arter med aggressive kimplanter bør ikke anvendes eller kun i udkonkurrere de græsser, man ønsker ring er konkurrencen for lys, vand og næring meget stor. Der vil derfor hur anvendes til vegetation på skråninger, må være af en speciel art. I en tidligere Der anvendes 9 10 planter pr. m2. arealer er meget specielle, er det også (Festuca arundinacea) må så etableres Da vækstforholdene på de omtalte andre græsser. helt givet, at de græsarter, der skal ning af planter er derfor ofte anvendt. mange hårde korn i frøet. Udplant kimplanteudvikling, dels på grund af langsom, dels på grund af langsom

9 plantevægten varierer mellem græsar terne, hvilket også fremgår af føl gende tal, hvor den relative kimplante_ vægt er angivet. Højsvingel (Festuca arundinacea) Alm. raigræs (Lolium perenne) 279 Ital. raigræs (Lolium multiflorum) Rødsvingel (Festuca rubra) 47 Hvene sp. (Agrostis sp.) 27 Engrapgræs (Poa pratensis) 20 Hvor ital. raigræs (Lolium multiflo rum) eller Westerwoldisk raigræs (Lo lium westerwoldicum) foretrækkes som ammegræs, bør såmængden ikke overstige kg pr. ha. Raps (Brassica) og Sennep (Sina pis) lykkes bedst på muldjord og bør foretrækkes til arealer, hvor der er fare for muldjordnedskridning. C 2. Faktorer der har indflydelse på græsfroblandingens spiring og etablering Da frøspiring er afhængig af fugtig hed og temperatur, vil manipulationer, der kan forbedre disse faktorer, være ønskelige. På skråninger, hvor den store temperatur er et problem, kan etableringen blive vanskelig. Mest almindelig har muldpålægnin gen været. I muldjord vil etablering som regel foregå hurtigere end på råjord. Alli gevel har pålægning af muldjorden flere ulemper. Der skabes aldrig no gen jævn overgang mellem den ud lagte muld og skråningen. Det kan be virke, at mulden glider ned ad skrå ningen i regnvejr, årsagen hertil er, at vandet ikke trænger ned i råjorden, men bliver liggende mellem underfla den af mulden og overfladen af råjorden, når vandmængden så bliver passende stor, glider muldlaget. En anden stor faktor er muldlagets store indhold af ukrudtsfrø (10), som ofte er på Ca ev. frø pr. m2. Ukrudstfloraen i dag er pr. m2 ofte repræsenteret med forskellige arter. Størsteparten er sommerannu elle. d.v.s. at i efterårs- og vintertiden er plantedækket mindre end om som meren. I Danmark falder den største regnmængde i efteråret. Stort set må man betragte muldpålægning med me gen skepsis. I de senere år er man da også gået fra muldpålægning og over til anven delse af forskellige emulsioner, der dels skal virke som bindemiddel, d.v.s. forhindre frøet i at blæse eller skylle bort med regnvand, dels virke som et tæppe, der skal hindre vandfordamp ning på skråningen. Et strålag virker imidlertid bedre, og det kan anbefales, hvor der stilles krav om hurtig etable ring. Belægningens indflydelse på temperaturen fremgår af følgende tal: Det allervigtigste ved græsetablering er at finde en såtermin, der er pas sende for det pågældende areal og for den frøblanding, der skal anvendes. Bliver frøet sået på et ugunstigt tids punkt, kan ingen bindemidler fremme vegetationen. C 3. Vegetationens vedligeholdelse Råjordsarealerne må forventes at være i besiddelse af ringe fertilitet, derfor må der inden for et rimeligt tidsrum efter græsset fremspiring foretages en vedligeholdelse, hvis formål må være at fremme den ønskede vegetation, så vel direkte ved gødskning som indi rekte ved ukrudtsbekæmpelse. En vedligeholdelsesgødskning må imidlertid foretages efter græssernes udvikling og temperaturforhol dene på arealet. Etablerede græsser har en naturlig vækstrytme med såvel blade som rød der. Blade og rødder har en begrænset levetid. Græsrøddernes levetid er af hængig af årstiden for røddernes dan nelse. Græsrødder dannet i september oktober har længst levetid, medens de, der er dannet i april, har kortest leve tid. Roddannelse og vækst er afhæn gig af plantens fysiologiske udvikling og af det økologiske område, i hvilket planterne hører hjemme. Bladenes levetid er afhængig af års tiden for bladknoppernes anlæg. Knopper anlagt i efteråret giver størst levetid. Endvidere er bladenes dan nelse meget afhængig af temperaturen. Ved 10 C dannes et nyt blad Ca. hver 11 dag, ved 25 C dannes et nyt blad Ca. hver 5. dag. Blade dannet i den kølige tid har fotosyntese i ca. 60 dage, medens blade, der er dannet i den var me tid, kun har fotosyntese i 30 dage. Anvendes fodergræsser med den store stængelmasse, så må man regne med, at såvel rodvækst som bladvækst op hører ved stængeldannelse og skrid ning. Det vil sige, man har mindre erosionsbeskyttelse med fodergræsser. Vi har endvidere set, at planterne har de laveste overlevelsesmuligheder, når kulhydratniveauet er lavt, det sam me som højt kvælstofniveau. Forbin der man græsrøddernes og bladenes Strålag gens. temp. 29 C Max. 34 C Min. 24 C Latexemulsion gens. temp. 32 C Max. 52 C Min. 21 C Ingen dækning gens. temp. 31 C Max. 49 C Min. 21 C levetid med kvælstofniveauet og dets indflydelse på overlevelsesevnen, er det klart, at al vedligeholdelsesgødsk oing må foretages i det sene efterår. Den sene gødningsudbringning vil stimulere rodvæksten uden at påvirke græssets vækst i vintertiden. Der fin des rodvækst ved lavere temperatur end bladvækst. Dette medfører, at man den efterfølgende vækstsæson får en meget mere ensartet vækstrytme, fordi man undgår det store fald i kulhydrat lejringen, som bliver et resultat af forårs- og sommergødskning. Desuden stimuleres de græsrodder, som har længst levetid. Vedligeholdelsesgodningen bør være en afbalanceret gødning med såvel kvælstof, fosfor og kali, endvidere vil det være gavnligt at tilføre calcium. Gødningen bør spredes så ensartet som muligt, da planterne ikke har nogen næringsoptagelse blot 20 cm fra in jektionssstedet (horizontalt). Man bør bemærke, at kalium har en særdeles modificerende effekt på de høje tem peraturer, der hersker på skråninger. Et forhold mellem N.P.K. som 4:1:6 vil sikkert give bedst gødningsforde ung. Det vil under danske forhold være en standardgødning som 14:4:17, som ikke holder det ønskede forhold, men er den gødning, som kommer nærmest det ideelle. En afbalanceret gødning er også en glimrende forsikring mod forskellige plantesygdomme i græsset. De største indirekte årsager til plantesygdomme er henholdsvis kvælstof og calcium, især når der er for meget af det første og for lidt af det sidste. Gødningens inflydelse på sygdomsangreb kompli ceres af flere faktorer. 1) Samspil mellem de enkelte gødningsstoffer. 2) Jordens ph. Dansk Vejiidsskrft nr,

10 1/6 3) Ubalance mellem de enkelte gødningsstoffer. 4) Jordfugtigheden. 5) Jordtemperaturen. 6) Lufttemperaturen. 7) Plantegenotypen. 8) Vækstsæsonen. Sneskimmel (Fusarium nivale) fremmes af høj kvælstof og lav cal cium og kali. Rødtråd (Cortisium fusiforme) fremmes af lav N og lav caicium. Rødtråd (Cortisium fusiforme) fremmes endvidere ved høj jordfugtig hed. Fusarium culmorum fremmes af høj jordfugtighed. Pythium angreb i hvene fremmes af høj jordfugtighed. Meldug fremmes i tørt og varmt vejr. Bladrust fremmes i planter med højt kulhydratniveau. Ukrudtsbekæmpelse er for det meste kun aktuel, hvor såning finder sted i muldjord, man bør huske på, at be kæmpelse ikke må finde sted, før pian terne er mindst et halvt år gamle, man bør se på planterne og ikke på kalen deren, når ukrudtsbekæmpelse skal foretages. Man bør endvidere have i erindring, at svingeigræsserne er føl somme for ukrudtsmidler med acetat indhold. Ukrudtsbekæmpelse kan fore tages såvel forår som efterår. TABEL i Nedborens og luftens indhold af plantenæringssioffer Nedbørens betydning ved vegetationens vedligeholdelse Vand er en altafgørende faktor til ved ligeholdelse af al vegetation. Vand kan kun forventes tilført som nedbør. Ned børens fordeling her i landet er meget uens, hvilket også fremgår af tabel 1. Sydvestjylland har størst nedbør og Vestsjælland mindst. Nedbøren indeholder en hel del gavnlige næringsstoffer, men også en hel del skadelige stoffer, som kan skade vegetationen. Nedbørens ind hold af plantenæringsstoffer ses i ta bel 1, som er gennemsnit af nedbøren i årene Da vandinfiltreringen på skrånings arealer er mindre end på planumsarea ler, må man forvente, at de ovenan førte gødningsmængder tilføres i min dre målestok på skråninger. Tallene er gennemsnitstal, hvilket kan medføre, at enkelte byger efter en længere tørvejrsperiode godt kan indeholde bety deligt større mængder end de angivne. Den stærke industrialisering har og så påvirket nedbørens indhold af plan tenæringsstoffer, der er en stærk stig ning af især svovlindholdet målt i nedbøren fra 1/ til 1/ Se tabel 2. Undersøgelser på den norske land bohøjskole (Professor E. Dahl) har anslået, at der i dag er en produktions bæmning på 1,5 % pr. år på grund af stigende svovlindhold og dermed la vere ph i nedbøren, der kan bevirke større Ca-udvaskning. Litteraturliste mm nedbør (normal) 1. BOcher, T. W. B Beitråge Pflanzengeographie und Okologie då nischer Vegetation. II Über die Wald saum- und Graskrautgesellschaften trockener und halbtrockener Böden der Insel Seeland mit besonderer BerOck sichtigung der Strandabhlnge und Strandebenen. Kgl. Dan. Vid. Selsk. Biol. Skr. 4,1. 2. Böcher, T. W. B Græs- og urte vegetationen på Høje Mon. Bot. Tidsskr. 48. Gennimsnit kg pr. ha Ntrat Amm. N N K Na Mg Ca Cl S St. Vildmose 611 1,9 3,6 2,8 13,8 2,7 7,5 23,2 11,3 Grenå 556 2,2 4,6 3,0 14,0 2,6 8,2 20,6 14,3 ødum 569 2,2 4,9 2,7 12,7 2,8 5,4 20,9 12,2 Borris 724 2,2 4,2 3,3 24,4 3,9 6,6 43,0 13,0 Lyngby 628 2,5 4,3 3,2 8,7 2,6 7,1 13,5 14,8 Askov 768 2,6 5,3 3,4 20,9 3,5 5,5 32,4 13,3 Blangstedgaard ,1 4,0 2,4 9,4 2,3 5,7 14,9 12,3 Tystofte 553 2,3 5,5 3,2 11,9 2,5 7,0 18,7 11,8 Højer 704 2,5 4,4 3,7 35,2 5,1 7,0 59,7 15,0 Abed 584 2,4 4,8 3,0 9,7 2,1 5,1 13,6 10,8 Gens. med nedhøren. 2,3 4,6 3,1 16,1 3,0 6,5 26,0 12,9 Gens. med luften... 8,0 3,0 20,0 3,0 7,0 30,0 25,0 ) Tilførsel direkte fra luften er beregnet ud fra svenske undersøgelser over sammenhæn gen mellem luftns og nedbørens indhold af plantenæringsstoffer. TABEL 2 Nedbør (mm) saint nedborens indhold af plantenæringssioffer, 1/ , gens. kg/ha x, år Station Ned- Na- Chio- N0 3-N NH 3-N Kalium Mag- Cal- Svovl bør trium rid nesiurn cium Silstrup ,1 62,1 4,8 5,4 2,7 4,1 11,7 17,4 Bording ,7 39,5 4,5 5,9 2,1 4,1 5,7 15,1 Askov ,1 50,3 5,1 11,6 4,4 3,2 8,4 18,6 St. Jyndevad ,7 45,8 5,6 7,2 3,0 3,0 9,0 16,5 Højer ,9 67,2 4,1 6,6 2,6 4,1 6,9 14,7 Rønhave ,5 44,9 7,4 10,7 7,4 3,0 12,3 20,7 Hårlev ,9 20,1 4,5 8,1 1,5 1,8 7,4 15,8 3. Böcher, T. W. B. et al Slope and dune Vegetation of North Jutland I. Himmerland. Kgl. Dan. Vid. Selsk. Biol. Skr Carroll, J. C Effects of droght, temperature and nitrogen on turf grasses. Plant Physiologi Fredskild, B Ecological and floristic studies on dry sand slopes in Western Sealand. Oikos Grøntved, P Nogle sydsjælland ske grusgrave og lidt om planternes indvandring på fly jord. Flora og Fauna Grøntvedd, P Plantevæksten på Dybsø. Flora og Fauna Hansen, Kjeld et Al Vejkantens planteliv. 9. Hansen, Kjeld, Jørgen Jensen The Vegetation on roadsides in Denmark. Dan. Bot. Arkiv Jensen, H. A Frøindholdet i agerjord. Licentiatafhandling. Den kgl. Vet. og Landbohøjskole i København. 11. Jørgensen, V Nedbørens ind hold af plantenæringsstoffer. Ugeskrift for Agronomer og Hortono mer 50. fortsættes side Dansk Vejtidsskrift nr

11 b 4,,I I DYB DEASFALT forener ISOLERING og BÆREEVNE COLAS VEJMATERIALE AIS Randersgade Kbh. ø (0176) TR 9870

12 A6 i licitationsloven DANSK BYGGERI s Iicftationsvejledn ing Dansk Byggeri s licitationsvejledning fortæller, hvad der er forskellen på licitation og underhåndsbud. tionsproblemerne, belyst ud fra licitationsloven. For mere end 6 år siden trådte licitationsloven i kraft. Det er en lov med kun 9 paragraffer. Men de har givet anledning til megen tvivl. For første gang foreligger nu på dansk en samlet fremstilling af licita TEKNISK FORLAG nemgår og fortolker de enkelte lovbestemmelser én for én. anlægsområdets organisationer er fortrolige med problemerne, gen De 3 forfattere, som gennem deres tilknytningsforhold til bygge- og førende og producerende virksomheder, når der skal afgives tilbud. SKELBÆKGADE KOBEN HAVN V TLF (01) Dansk Byggeri s licitationsvejledning er tænkt som støtte for bygher rer og deres rådgivere, når der skal udbydes arbejder, og for de ud 2. oplag. 64 sider, kr. 25,30. Dansk Byggeri s licitationsvejledning, af juristerne H. P. Drisdal Han sen, Erik Ross Pedersen og Laue Traberg Smidt, fortæller både hvor dan reglerne er og hvorfor de er sådan.

13 end Måling af afstrømning fra vejarealer Artiklen tilsigter at give et udenlandske forsøg, og enten< for et givet vejanlæg bidrag til belysning at dels på målinger foretaget varierer meget fra regnskyl forholdet mellem nedbør i 1972 og 1973 med måle- til regnskyl og uden at og afstromning fra større stationer oprettet i forbin- man på grundlag at det vejanlæg specielt motor- delse med 2 motorvejs- beskedne observations veje, strækninger, materiale har kunnet Redegørelsen er baseret, Måleresultaterne synes at konstatere nogen lovdels på rapporter vedr. antyde, at»afløbskoeffici- mæssighed. Af civilingeniør J. E. Borch-Jensen, Vejdirektoratet Indledning I forbindelse med udarbejdelse af reg ler for projektering af afvandingssy stemer i motorveje, blev man opmærk som på, at grundlaget for dimensione ring af de enkelte elementer i et af vandingssystem var mangelfuldt. Man savnede således bl. a. oplys ninger om et så vigtigt emne som af strømningens forløb som funktion af nedbøren i ekstreme og mere»nor male«nedbørssituationer. I betragtning af, at der ved spilde vandskomiteens foranstaltning er gen nemført meget omhyggelige og lang varige nedbørsmålinger, anvendt bl. a. til opstilling af regnrækker, forekom mer det ejendommeligt, at der ikke tidligere er gennemført målinger, så ledes at man med en rimelig grad af sikkerhed kan bestemme den maksi male intensitet for afstrømningen i forhold til den valgte»dimensionsgi vende< regnintensitet. Under hensyntagen til at afvan dingssystemet for en motorvej koster kr/km, samt til, at der i overensstemmelse med bestemmelserne i vandløbslovens 100, herudover ydes betydelige bidrag til recipientre guleringer, fandt vej direktoratet det rimeligt at påbegynde målinger til be stemmelse af forløbet af afstrømnin gen i relation til den aktuelle nedbørs situation. strømning«fra veje, der primært blev afvandet til grøfter. Resultatet af dette arbejde, der er offentliggjort i 2 rapporter fra Det danske Hedeselskabs kulturtekniske af deling, dateret 1959 og januar 1973, viser dels meget små værdier for den målte afstrømning, og dels at meget store vandmængder infiltreres gennem ikke befæstede arealer til grundvands spejlet. Disse målinger kan imidlertid ikke direkte anvendes til fastsættelse af reg ler for den dimensionsgivende af strømning fra motorveje, dels fordi af vandingssystemet for motorveje er og må være væsentligt mere effektivt, og dels fordi motorveje og andre over ordnede veje nu bygges med væsent ligt større befæstede arealer pr. km tilfældet var for de veje, der er undersøgt af Hedeselskabet og Amts vej inspektørforeningen. I udlandet er der gennemført en kelte forsøg på bestemmelse af af strømningen fra store veje, men disse målinger har endnu ikke ført til re sultater, der kan anvendes af de pro jekterende, endsige overføres til dan ske forhold. Placering og opbygning af målestationerne Den første målestation opbygget i samarbejde med Vejlaboratoriet blev placeret i et regnvandsbassin ved Hol bækmotorvejen, km 52,1, umiddelbart vest for landsbyen Ordmp. Den næste målestation er opbygget i i et regnvandsbassin ved Bispeengsbuen, der er en del af Fa rummotorvejen på grænsen mellem København og Frederiksberg kommu ner. Det var oprindeligt Frederiksberg kommunes tekniske direktorat, der havde foreslået opbygningen af en målestation på dette sted, fordi man også under bymæssige forhold savner relevante oplysninger om forløbet af afstrømningen til brug for dimensio neringen af de meget kostbare afvan dingssystemer, herunder og specielt regnvandsbassiner. Størrelsen af nedbørsområdet til de to målestationer er angivet i en for enklet form i nedenstående skema. Vi betragter det som en væsentlig fordel, at nedbørsområderne til de to målestationer er meget forskellige med hensyn til forholdet mellem befæstet og ikke befæstet areal. Herudover kan det nævnes, at af løbssystemerne for de to nedbørsom råder er opbygget efter forskellige principper, idet afstrømningen fra Bispeengsbuen primært ledes til ned løbsbrønde og derfra gennem lukkede ledningssystemer til regnvandsbassi net. På Holbækmotorvejen afledes af Tidligere målinger Amtsvejinspektørforeningen og Det danske Hedeselskab indledte i 1954 et samarbejde med det formål at be stemme den»dimensionsgivende af Nedbørsområde Målestation Befæstet areal Ikke befæstet I alt ha areal/ha ha Ordrup 1,78 2,12 3,90 Bispeengsbuen 1,72 0,24 1,96 Da,,sk J7ejiidrskrifi nr

14 :-±:1:: 9JZJ4Z,07 1 1r4. J_4ILH_ erligt. 0,2 mm nedbør bearbejdning af de indsamlede data princippet der, at måletolerancerne er tilfredsstil areal. Indsamlede data til regnvandsbassinet. Herudover må lukkede ledningssystemer med afløb igennem store nedløbsbrønde føres til Ved instrumenteringen af målesta rede data direkte kan indlæses og be tioner på Meteorologisk Instituts må lestationer, såvel som direkte måling usikkerhed, der eksisterer med hensyn men en grov kontrol foretaget ved lende lave sammenlignet med den sammenligning med nedborsobserva faldet i en længere tidsperiode anty handles på Vej datalaboratoriets EDBanlæg. af afstrømningen over Thomson-over til åbne trug eller grøfter, hvorfra det systematisk kontrol af måle-tilerancer, Der er endnu ikke foretaget nogen en datalogger, således at de registre data på en hulstrimmel ved hjælp af når en række stopkriterier alle er op fyldt. gen af data først påbegyndes, når strømningen over græsklædte rabatter Ved instrumenteringen af målesta tionerne er der etableret et værdifuldt hånd valgt værdi (5 10 1/sec. pr. ha) regnintensiteten overstiger en på for og at registreringen af data ophører, tioner, der alle registrerede kontinu ningen i forhold til tidligere målesta en væsentlig forenkling af bearbejd ca. 1 % af årets timer, hvilket betyder gistreringsperioderne kun vil omfatte bejdet med tilsyn, vedligeholdelse og tionerne er der lagt vægt på, at ar lukkede ledningssystem.»vejkassedrænç der har afløb til det ved små regnintensiteter, siver ned til gen fra Holbækmotorvejen, specielt det forventes, at en del af afstrømnin ling, der har udarbejdet principdia samarbejde med Risos elektronikafde 24 Dansk Vejtidsskrifr nr reduceres til et minimum, og svarende svarer i øvrigt til almindelig praksis. get automatik, således at registrerin hertil er der i målestationerne indbyg De anvendte symboler og bogstaver er nærmere defineret i et efterfølgende afsnit og Denne automatik medfører, at re I1 ft* : løbet til eller ved afløbet fra regnvan dsbassinet. en og 2 ± grammer for iristrumenteringen og Registreringen af data sker ved Or drup-stationen ved automatisk fotogra fremsat forslag til komponenter, der skulle indbygges i målestationerne. vidt angår selve måleteknikken, idet regnmåler opbygget efter vippekar nedborsmålingerne foretages i en måles i et Thomson-overfald ved ind- man ved Bispeengsbuen registreret fering af et instrumentpanel, medens Begge stationer er ret enkle for så 1I ZLl j F - 19c -LH v u bu rio bu 651,,er 1 Reontd H i -ti + afstrømningen karvipning for hver De nuværende regler for dimensio nering af aflobssystemer i motorveje forhold til regnintensiteten. til bestemmelse af afstrømningen i er baseret på den enkle antagelse, at nedbørsmængde, der er faldet på det befæstede areal. sinet har modtaget en vandmængde, der er af samme størrelse, som den ler kan sættes til 1,0, og for ubefæ aflobskoefficienten for befæstede area gen i m3 pr. ha. befæstet areal eller i vis nedbøren i m3/ha og afstromnin ning har det været naturligt at optegne 2 kurver, der angiver henholds form af hydrografer, der angiver hen afstromning q i 1/sec, pt. ha. befæstet holdsvis nedbør i i 1/sec. pr. ha. og empel vist nedbørs- og afstrømnings kurver samt nedbørs- og afstrømnings afstromningssituationer ved henholds vis Ordrup målestation og Bispeengs hydrografer for to målte nedbørs- og målestationen. varierer meget uregelmæssigt i forhold nyd ø lerveje/se. til nedbørshydrografen. Dette forhold er væsentligt og bør empler, såvel som af det øvrige ob servationsmateriale og udenlandske mellem afstromningskurven og ned borskurven svarer til, at regnvandsbas Det bemærkes, at skæringspunktet I nedenstående figurer er som eks For at kontrollere denne forudsæt stede arealer til 0. forsøg, at afstromningshydrografen give anledning til, at man rager sporgs mdlet om definition og vurdering ap begrebet aflobskoefficient op til for Det fremgår af de to medtagne eks

15 er ved i Som en følge af disse og fremtidige målinger kunne man eksempelvis over veje, om det er rigtigt, at vi anvender samme afløbskoefficient for dimensio nering af den øverste del af lednings systemet som for dimensionering af regnvandsbassiner og den nederste del af ledningssystemet. Der er indtil november 2973 ind samlet oplysninger om nedbør og af strømning i forbindelse med i alt 23 regnskyl. Et uddrag af de indsamlede data er angivet i nedenstående skematiske oversigt, hvoraf det bl.a. fremgår, at»afløbskoefficienten«dette tilfæl de defineret som forholdet mellem qmax red og i10 varierer meget og uden at der på grundlag af dette beskedne observationsmateriale kan konstateres nogen lovmæssighed. Det bemærkes endvidere, at 2Qred i nogle tilfælde Ordrupstationen større end 27R, hvilket må skyl des, at det også er lykkedes at opsamle en del af afstrømningen fra de ikke befæstede arealer. I vedstående skema er der anvendt følgende symboler: max tr = regnvarighed i min. i10 max -Qred Total nedbørsmængde pr. ha for det pågældende regnskyl m3. Max. 10 min. regninten sitet for det pågældende regnskyl 1/sek. pr. ha. = Total afstrømningsmæng de fra nedbørsområdet divideret med Arc, såle des at Q angiver den af stromning, der vil frem komme fra så stor en del af det samlede nedbørs område, at det omfatter 1 ha befæstet areal m3. qmax red = Max. afstrømningsinten»tp< sitet svarende til i ha befæstet areal 1/sek. pr. ha befæstet areal. = Afløbskoefficient define ret som forholdet mellem qnitx red og i10 max. Konklusion På grundlag af det fuldstændige ob servationsmateriale kan man drage følgende foreløbige slutninger: 1. Det fremgår af observationsmate rialet, at store værdier af»afløbs koefficienten«normalt først fore kommer efter nogen tids regn, hvilket kan være en naturlig for klaring på den iagttagelse, mange afløbsteknikere har gjort, at overbelastninger forekommer sjældnere end svarende til den valgte n værdi. 2. Der synes at være en tendens til, at forholdet mellem afløbsintensi tet og nedbørsintensitet stiger med faldende regnintensitet og med stigende regntid. 3. Det afløbssystem, der indbygges i motorveje dobbeitledningssy stem, dræn og tætte ledninger forekommer at være ret effektivt, idet der kun bliver meget små vandmængder tilbage, der kan in filtreres og derigennem medvirke til at nedsætte jordens bæreevne. Fremtidigt arbejde Den egentlige videnskabelige behand ling af de indsamlede data, forventes udført af eller i samarbejde med Spil devandskomiteen. Denne behandling må bl. a. om fatte en sammenligning med formler opstillet på grundlag af udenlandske forsøg. For at få en bedre forståelse af af strømningens forløb i forhold til ned børen, vil det være hensigtsmæssigt at forsøge at vurdere sådanne nye be greber som ligevægtstid og tærskelværdi. fortsættes side 32 Skematisk oversigt over registrerede regnskyl ved målestationerne Ordrup og Bispeengsbuen. Målestation Ordrup Dato Start t.. R i15 max. Qri qlnftx red»< Tidspkt. min. m3/ha usha m3iha l/s ha , , , , , , , , , , ,27 MålesLation Bispeengen Dato Start t 2R i10 max. Qred qmx red )>99(< Tidspkt. min. m3iha l/s ha m3iha l/s ha , , , , , , , , , ,49 Dansk Vejtidsskrift nr

16 varmblandade kailbiandade klotoidens klotoidens cirkelbågens cirkelbågens vågens Valet av vägens kurvelement Vågens kurvelement år en viktig del av den trafikmiljö, som inverkar på avgörande sått på trafikens gång och såkerhet. I denna artikel behandlas de faktorer och lagbunden heter, vilka år anknutna tju valet av vågens kurvelement. Speciellt inriktas studierna på betydelsen av vågens dimensionerande hastighet och man lågger mårke till att den inte år stor. Man finner också, att den rådande ha återverkan på energibristen eventuellt kan vågplaneringen. Af professor Olli-Pekka Hartikainen, Tek niska Högskolan i Helsingfors Inledning I Finland led vägens geometriska pia nering brist på enhetliga planerings normer intill 1970-talet, fastän skilda anvisningar naturligtvis existerade. Våg- och vattenbyggnadsstyrelsen publicerade sedermera ett rätt ful1stindigt normförslag, som er höll namnet»suuntaulcsen suunnittelu (ungefär»linjeföringens planering«) [6]. Förslaget omfatter inalles ca 140 sidor och därtill hör speciella»grun der för linjeföringens planering< [7], som för sin del omfattar nårmare 200 sidor. I»Linjeföringens planering«ger man för första gången enhetliga anvis ningar som även ibegriper planering av vågens horisontala linjeföring. Des sa anvisningar på 18 sidor innehåller bl a dimensionering av kurvradier ach övergångskurvor. Avsikten med denna undersökning är att utreda lagbundenheterna vid valet av vägens kun element. Specielit stråvar man tju att testa den dimen sionerande hastighetens betydelse i detta avseende. Samtidigt kan man i någon mån uppskatta, i vilken grad de under senaste tiden i Finland pia nerade vågarna uppfyller kraven i»linjeföringens planering«samt i vil ken grad förändringar är att vånta i den planeringspraxis som vant rådan de. Utförda undersökningar Undersåkningsmetoder Undersökningsmaterialet erhölls från våg- och vattenbyggnadsstyrelsens ar kiv genom studium av 23 st vägplaner som representerar tiden före»linjeföringens planering«och som fast stållts av trafikministeriet åren Vågplanerna från 10 våg- och vattenbyggnadsdistrikt var jämnt för delade över hela Finland. Endast 3 distrikt. Tavastlands, St. Michels och Mellersta Österbottens blev utanför undersökningen då inga låmpliga våg planer från dessa stod till buds. En detaljerad förteckning över vägplaner na torde inte vara nödvändig i detta sammanhang. I korthet kan följande konstateras. Den totala långden av vägarna som undersökts var 233,15km, varav 51,91 km var raksträckor. Dessa lämnades utanför databehandlingen då man önskade undersöka speciellt kurvele menten. I det närmaste alla behand lade vågar var 2_filiga. Den tekniska klassen varierade I. III. Ett undan.. tag utgj orde tre IV klassens lokalvägar med 4,0 m bred körbana. I tabell 1 ges en sammanställning av längder och %-andelar för olika element in delad i grupper enligt belåggningstyp på följande siitt; beläggningar (asfalt betong och grusasfaltbetong) beläggningar (asfalt lösningsgrus och oljegrus) grusbeläggningar Undersökningsmaterialet kan här icke heller behandlas detaljerat på grund av dess rikliga omfång. Man får indskrånka sig till att konstatera, att som ingångsdata för databehandlingen var i den ordning de stansades på bålremsa: parameter långd radie längd dimensionerande hastighet Speciellt bör även nåmnas att sam ma cirkel förekommer två gånger i ingångsdata, om det finns en över gångskurva i dess bågge åndar samt i det fall att undersökningarna gåller förhållanden mellan övergångskurva och cirkel. Ingångsdata behandlades parvis och regressionslinjernas ekvationer beräk nades i vart fall enligt minsta kvadrat metoden med Hewlett Packards 2000 A:s biblioteksprogram Mulreg. Ytterligare gjordes ett program för beråkning av 90 % och 99 % såker hetsgränser på båda sidor om regres sionslinjen. Programmet ger med visst intervall koordinaterna för såkerhets grånserna både över och under regres sionslinjen, varefter gränserna lått kan Tabell 1. Elementens Iängder och %-andelar grupperade enhigt bellggningstvp. Element Varmblandade Kaliblandade Grus- Alla beläggningar beläggningar bellggningar beläggningar km % km 7e km % kml % Kurva 61,30 56,9 44,96 53,6 23,59 56,2 129,85 55,5 Klotoid 22,21 20,6 23,17 27,6 6,01 14,3 51,39 22,0 Rakstrlcka 23,77 22,5 15,74 18,8 12,40 29,5 51,91 22,5 Summa 107,28 100,0 83,87 100, ,0 233,15 100,0 26 Dansk Vcjtidsskrift nr

17 I Nye veje med PANKAS Hovedkontor: Roskildevej 15O 2620 Albertslund Telefon: (01) /KEN PANKASI

18 A6 NYHED! Nu kan De få sikristen

19 10 8 Egen Sikristen springer ikke op ved overkørsel. Sikristen er bdrnesikret. Kan ikke åbnes uden special værktøj. Markedets eneste patenterede rist med indbygget sikkerhed. Sikristen har indbygget et ene stående godt låsesystem. Der aldrig svigter. Og som sikrer imod enhver utilsigtet åbning. Bl. a. fordi børn skal lege med ristene. Og risikerer at falde i brønden. Det betyder sikkerhed i skoler, på legepladser, gader og veje. Sikristen springer ikke op ved overkørsel. Og er i allerhøjeste grad cyklist venlig i sin udførelse. Ristens specielle kon struktion garantere en altid fejlfri funktion. Der iøvrigt også sikrer at uvedkommende genstande ikke kan nedkastes, og derved skabe vanskeligheder ved rensningen. Sikristens indvendige rummal er: 30 X 31) cm. cm. Leveres na turligvis også i Albertslund- og Frederiksbergmodeller efter opgave. lagerføring samt distribution sikrer en omgående levering. StandardhØjde:13 HOLGER ANDREASEN AGENTURER A/S Islands Brygge København S Tlf. (01 27) as 1301 A9

20 Al 0 i (01) TELEFON: I samarbejde med MODEL NY NYSTED - hjortso - når det gælder til... I,1 IL Hans Guldmann A/S Københavns Asfaltkompagni A/S STØBEASFALT KØREBANEBELÆGNING EL-OPVARMET I KØBENHAVN BISPEENGSBUEN m2 TLF. (03) TLF. (09) TLF. (06) ODENSE ÅRHUS Ø. TEGLGADE 7, 2450 KØBENHAVN SV DANSK ASFALTFABRIK AKTIESELSKABET uenergivej 26 Aarhus, Aalborg, Hjørring i København, Odense, 2750 BALLERUP SERVICEVÆRKSTEDER UDLEJNING SALG-SERVICE 50 %højere slageffekt SLAGHAMMER PIONJÄR

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Golfsportens Grønne Regnskab

Golfsportens Grønne Regnskab Golfsportens Grønne Regnskab Basisoplysninger Adresse: Smørum Golfcenter, Skebjergvej 46, 2765 Smørum Matr. Nr.: Egegården, matr.nr. 13a, Ledøje By, Ledøje, 14a, Ledøje By, Ledøje. Ormegården, 6a og 7a,Smørum

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Udbud af vintertjeneste 20132016

Udbud af vintertjeneste 20132016 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 7918 1777 Telefax 7545 2245 wwwcowidk Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Dokument nr A0305472013101BUT

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010

medieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010 DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere