KonjunkturNYT - uge 51-1

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge - 9. december 6-6. januar 7 Danmark BNP-vækst på, pct. i. kvartal ifølge reviderede tal Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse i oktober Ledigheden steg i november Færre offentligt forsørgede i. kvartal 6 Forbrugertilliden faldt igen i december og er nu under det historiske gennemsnit Detailsalget fortsat på højt niveau i november Uændret HICP-inflation i november 6 sluttede med fremgang i alle konjunkturbarometrene Højere priser på enfamiliehuse og ejerlejligheder i oktober Boligpriserne steg bredt i. kvartal Stigende udlån til husholdninger og erhverv i november Lidt flere tvangsauktioner i december, men fald i antallet for 6 samlet set Flere konkurser i 6 Internationalt Euroområdet: Inflationen nåede i november det højeste niveau siden med, pct. USA: BNP-væksten i. kvartal opjusteret med, pct.-point Tyskland: Inflationen steg markant i december til,7 pct., hvilket er pct.-point højere end i november Storbritannien: BNP-væksten i. kvartal opjusteret med, pct.-point Sverige: Detailsalget steg fortsat i november, hvorimod forbrugertilliden faldt i december Norge: Ledighed og detailsalg uændret i henholdsvis oktober og november Kina: Modsatrettet erhvervstillidstal mellem Caixins og NBS s opgørelse for december Japan: Inflationen steg til, pct. i november, mens kerneinflationen fortsat var -, pct. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan valgte at fastholde deres pengepolitiske rente på -, pct. Den svenske Riksbank valgte at fast holde deres pengepolitiske rente på -, pct. Den amerikanske dollar faldt, pct. i forhold til både euroen og den kinesiske yuan Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@fm.dk

2 . Dansk konjunkturnyt BNP-vækst på, pct. i. kvartal ifølge reviderede tal Den reviderede, men fortsat foreløbige, opgørelse af nationalregnskabet for. kvartal 6 viste en stigning i BNP på, pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel.. Det er den samme vækst som ved den første offentliggørelse. Væksten på, pct. i. kvartal er opjusteret med, pct.-point til, pct. og i forhold til. kvartal er BNP vokset med, pct. Tabel. Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, december 6 Kvt./kvt. År/år. kvt..kvt..kvt.. kvt. 6 ØR dec Realvækst i pct BNP -, (-,),8 (,8), (,), (,), (,),8 BVT -, (-,), (,), (,), (,), (,),8 Privat forbrug, (,),7 (,7), (,) -, (,), (,),9 Offentligt forbrug -, (-,6), (,9),6 (,6), (,),6 (,), Faste bruttoinvesteringer,6 (,6), (,6), (-,), (-,), (,9),8 - Boliginvesteringer -, (-,) 9,6 (9,6), (,) -, (-,),7 (,7), - Erhvervsinvesteringer, (,) -, (-,), (-,), (-,),8 (,7), - Offentlige investeringer, (,),8 (,8) -,7 (-,6), (,) 6, (6,),7 Lagerinvesteringer, pct. af BNP -, (-,) -, (-,) -, (-,), (,) -,7 (-,) -, Indenlandsk anvendelse i alt, (,),9 (,7) -, (-,),7 (,8), (,), Eksport, (,) -,7 (-,6),9 (,),7 (,), (,9),6 Import, (,) -, (-,8), (,),6 (,8), (,8), Samlet efterspørgsel, (,), (,), (,),7 (,), (,), Ændring i. personer Beskæftigelse (inkl. orlov) () () () () 8 (8) - privat () 7 (7) () () () 7 - offentlig forvaltning og service - (-) - (-) - (-) - (-) -7 (-7) - Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes angiver vækstrater som offentliggjort i den første version af det kvartalsvise nationalregnskab. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Det private forbrug var omtrent uændret i. kvartal og faldt med, pct. Det er en nedjustering på, pct.-point i forhold til den første offentliggørelse. Det dækker blandt andet over et fald i bilkøbet og en stigning i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug voksede med, pct. i. kvartal, hvilket er uændret i forhold til den første offentliggørelse. Den samlede eksport steg med,7 pct. i. kvartal, hvilket skyldes fremgang i tjenesteeksporten (, pct.) mens vareeksporten var omtrent uændret (, pct.). Dermed er fremgangen i eksporten opjusteret med,7 pct.-point i forhold til første offentliggørelse. Importvæksten er opjusteret med,8 pct.-point til,6 pct. og dækker især over en stigning i importen af varer. Stigningen i vareimporten skal ses i lyset af en kraftig stigning i importen af skibe i. kvartal, der modsvares af en stigning i transportmiddelinvesteringerne. Det bidrog til en stigning i de faste bruttoinvesteringer på, pct. i. kvartal, som også dækker over et fald i bygge- og anlægsinvesteringerne. Dermed er investeringerne nedjusteret med, pct.-point i forhold til den første offentliggørelse. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med en stigning på. personer i kvartal. Beskæftigelsesstigningen er bredt funderet i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse faldt med knap. personer i. kvartal. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Figur. BNP Mia. kr Mia. kr Anm.: De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt decembervurderingens skøn for 6, 7 og 8. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Fortsat stigende lønmodtagerbeskæftigelse i oktober Lønmodtagerbeskæftigelsen har været i fremgang siden starten af og steg med yderligere. personer i oktober, jf. figur.. Samlet set er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med. personer siden april. Fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen i oktober dækker over en stigning i den private sektor, hvor beskæftigelsen voksede med. personer, jf. figur.. Modsat faldt den offentlige beskæftigelse med 8 personer. Den private beskæftigelse har været stigende uafbrudt siden november, mens den offentlige beskæftigelse generelt har været aftagende de seneste år. Stigningen i den private beskæftigelse har især fundet sted inden for handel og transport og industri mv. Ligeledes har der været fremgang inden for bygge og anlæg. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur. Lønmodtagerbeskæftigelsen. personer. personer.7.7 Figur. Lønmodtagerbeskæftigelse i privat og offentlig sektor. personer. personer Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Ledigheden steg i november Bruttoledigheden steg med. personer i november, svarende til, pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocenten har nu været uændret fem måneder i træk. Der er generelt en vis usikkerhed om de seneste måneders opgørelse af ledigheden, som er baseret på et ufuldstændigt datagrundlag. Ledigheden har generelt været faldende de senere år, og der er blevet. færre ledige de sidste tolv måneder. Ledigheden toppede med 6. personer i juli, og siden da er ledigheden samlet set faldet med. personer, jf. figur.. Den lavere ledighed skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen er steget. I de første tre kvartaler af 6 er 6. flere kommet i beskæftigelse. Den generelt faldende ledighed og den solide beskæftigelsesfremgang betyder, at der er begyndende tegn på, at arbejdsmarkedet strammer til. Stigningen i november afspejler. flere kontanthjælpsmodtagere, hovedsageligt aktiverede, jf. figur.. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af integrationsydelse indgår i bruttoledigheden som kontanthjælpsmodtagere. I forbindelse med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration fra marts 6 blev det aftalt, at flygtninge fremover som udgangspunkt skal mødes som jobparate. Den. juli blev målgruppen for modtagere af integrationsydelse desuden udvidet betydeligt. Det har samlet set påvirket bruttoledigheden i opadgående retning de senere måneder. Dagpengeledigheden steg med mere beskedne personer. Figur. Bruttoledighed Figur. Ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. personer. personer. personer. personer Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (h. akse) Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik.

6 Færre offentligt forsørgede i. kvartal 6 Antallet af offentligt forsørgede 6-6-årige faldt med godt 7. fuldtidspersoner fra. kvartal til. kvartal 6 til omkring.6.. Samlet set er der blevet ca.. færre offentligt forsørgede i de første tre kvartaler af 6, jf. figur.6. Ses der bort fra SU-modtagere, faldt antallet af offentligt forsørgede med knap 6. i. kvartal, og samlet set er der blevet. færre i løbet af 6. Siden. kvartal er antallet (ekskl. SU-modtagere) reduceret med 69. personer. Både antallet af førtidspensionister og efterlønsmodtagere faldt i. kvartal, med henholdsvis.7 og.9 fuldtidspersoner. Antallet af efterlønsmodtagere har været aftagende siden 8, mens antallet af førtidspensionister har været faldende siden starten af, hvor reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, jf. figur.7. Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt med godt. i. kvartal 6, hvilket er det største fald, siden statistikken blev introduceret i 8. Det modsvares til dels af en stigning i antallet af udenlandske kontanthjælpsmodtagere på. i. kvartal. Det skal formentlig ses i lyset af loven om udvidelse af målgruppen for integrationsydelse, der har medført en stor stigning i antallet af integrationsydelsesmodtagere, siden loven trådte i kraft den. juli 6. Antallet af personer i støttet beskæftigelse steg med godt fuldtidspersoner i. kvartal. Figur.6 Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Figur.7 Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner. personer. personer I alt I alt ekskl. SU-modtagere. personer. personer Efterløn Støttet beskæftigelse Kontanthjælp Førtidspension (h. akse) Anm.: Kontanthjælpsmodtagere i figur.7 er kontanthjælpsmodtagere, der hverken er jobparate eller aktiverede. Danmarks Statistiks opgørelse afviger lidt fra ADAM-opgørelsen, hvor der ikke korrigeres for overlapsregistering af modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse og revalideringsydelse. Samtidig er visse overførselsindkomstmodtagere, fx voksenlærlinge, ikke omfattet af Danmarks Statistiks opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik. Antallet af efterlønsmodtagere har været aftagende siden, men den viste opgørelse går ikke længere tilbage end til 8.

7 Forbrugertilliden faldt igen i december og er nu under det historiske gennemsnit Den samlede forbrugertillidsindikator faldt for fjerde måned i træk og var -, i december 6 mod,9 i november, jf. figur.8. Forbrugertilliden er faldet fra og med september og er nu under det historiske gennemsnit siden 97. Set hen over 6 er det særligt vurderingen af den danske økonomi som helhed, der er forværret. Det gælder både forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år og vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden. Det skal ses i lyset af, at 6 generelt har været præget af stigende international usikkerhed, blandt andet som følge af Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Familiernes vurdering af deres egen økonomiske situation er til gengæld stort set uændret i 6 i forhold til. Der er dog specifikt i december en forværring i vurderingen af familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden. Den lave forbrugertillid er også afspejlet i forbrugernes forventninger til den fremtidige ledighed, hvor der i december for tredje måned i træk var et flertal, der forventer at ledigheden vil stige i det kommende år, jf. figur.9. Figur.8 Forbrugertillidsindikatoren Figur.9 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Forbrugertillidsindikator Forventning til Danmarks økonomiske situation om et år Anm.: I figur.9 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik.

8 Detailsalget fortsat på højt niveau i november Detailsalget steg, pct. fra oktober til november 6, når der tages højde for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Dermed var detailsalget i november på det højeste niveau siden april, men fortsat lidt under niveauet i, jf. figur.. Udviklingen i det samlede detailsalg i november dækker over fald i undergrupperne fødevarer og andre dagligvarer og beklædning mv. på, pct. samt en stigning i undergruppen andre forbrugsvarer på,8 pct. Andre forbrugsvarer udgøres blandt andet af husholdnings- og fritidsudstyr, medicin og brændstof. I forhold til samme periode sidste år var detailsalget i november, pct. højere. Udviklingen dækker over en stigning i andre forbrugsvarer og beklædning på henholdsvis,9 pct. og, pct. samt et fald i fødevarer og andre dagligvarer på, pct. Figur. Mængdeindeks for detailomsætning Figur. Detailomsætningens underkomponenter (=) (=) (=) (=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Uændret HICP-inflation i november Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) steg, pct. i Danmark i november i forhold til samme måned året før, mens indekset steg,6 pct. i euroområdet, jf. figur.. Inflationen er således fortsat lavere i Danmark end i euroområdet, som det har været tilfældet siden juni. Den lavere inflation i Danmark over for euroområdet skyldes primært lavere prisstigninger på teletjenester og tøj, herunder som følge af et markant prisfald på roamingtjenester i Danmark. Det er fortsat blandt andet oliepriserne, der bidrager til det lave inflationsniveau i både Danmark og euroområdet. Kerneinflationen dvs. den harmoniserede forbrugerprisinflation korrigeret for prisændringer i energi og uforarbejdede fødevarer var, pct. i Danmark i oktober, hvilket er, pct.-point højere end måneden før. I euroområdet var kerneinflationen,8 pct., hvilket er, pct.- point højere end den foregående måned, jf. figur.. Kerneinflationen i euroområdet har ligget stabilt på omtrent,8 pct. siden april 6, mens den danske kerneinflation er dykket hen over sommeren. Figur. Forbrugerprisinflation (HICP) Figur. Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.

10 6 sluttede med fremgang i alle konjunkturbarometre Den sammensatte konjunkturindikator for industrien steg med 7 point i december til -, jf. figur.. Det er det højeste niveau siden foråret. Stigningen bygger på en fremgang i alle underkomponenter, hvor særligt virksomhedernes forventninger til produktionen er forbedret. Forventningerne i byggeriet steg også i december om end mere beskedent med point til -6, jf. figur.. Stigningen dækker over en forbedring af beskæftigelsesforventningerne, mens vurderingen af ordrebeholdningen er uændret. Indikatoren har generelt ligget på et stabilt højt niveau igennem 6, og det nuværende niveau er omtrent det samme som i december. Konjunkturbarometret for serviceerhvervene steg fra i november til i december, jf. figur.. Stigningen kommer efter to måneder med fald og en generel negativ tendens i 6. Fremgangen i december er især drevet af en mere positiv vurdering af den faktiske forretningssituation. Konjunkturbarometret for detailhandlen steg med point til 9 i december og er på to måneder således steget med 8 point, jf. figur.. Dermed ender indikatoren på næsten samme niveau som i december trods en nedadgående tendens hen over sommeren. Stigningen i december er drevet af en forbedring i vurderingen af den faktiske omsætning, mens vurderingen af den forventede omsætning er forværret. Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og byggeri Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Industri Byggeri Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigerede. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

11 Højere priser på enfamiliehuse og ejerlejligheder i oktober Prisen på enfamiliehuse steg med,7 pct. (ikke sæsonkorrigeret) i oktober efter små prisfald de to måneder forinden, jf. figur.6. Det seneste år er prisen på enfamiliehuse steget med, pct. Fra september til oktober steg priserne på ejerlejligheder med, pct. (ikkesæsonkorrigeret). For ejerlejligheder er priserne ligeså faldet de to måneder før oktober. Over det seneste år er prisen på ejerlejligheder steget med 6,6 pct. Der blev solgt.8 enfamiliehuse og.7 ejerlejligheder i almindelig fri handel i oktober, hvilket er færre end i måneden forinden, men flere end i oktober, jf. figur.7. I oktober var den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder.7. kr., mens den for enfamiliehuse var.99. kr. Figur.6 Boligpriser Figur.7 Antal boligsalg i almindelig fri handel (6=) (6=). salg. salg Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Serierne er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da der er relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede.

12 Boligpriserne steg bredt i. kvartal Priserne på enfamiliehuse steg med,6 pct. (efter egen sæsonkorrektion) fra. til. kvartal 6, jf. figur.8. Udviklingen dækker over prisfremgang i alle regioner, jf. figur.9. Samlet set lå priserne på enfamiliehuse for hele landet i. kvartal 6,9 pct. højere end i samme kvartal året før. Over det seneste år har alle regioner oplevet prisfremgang, idet den største stigning har været i Region Sjælland, hvor priserne er steget med,8 pct. hovedsageligt på grund af en kraftig prisstigning fra. til. kvartal 6. Prisstigningerne har blandt andet været drevet af meget lave boligrenter og den generelle fremgang i økonomien. Priserne på ejerlejligheder har på landsplan været kraftigt stigende de seneste godt tre år. Priserne steg i. kvartal 6 med,9 pct., og i forhold til. kvartal er priserne på lejligheder steget med 6,7 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at ejerlejlighederne er koncentreret i de større byer, hvor prisudviklingen generelt har været stærkest. På tværs af regioner har prisstigningerne på ejerlejligheder det seneste år været højest i Region Hovedstaden og Region Nordjylland på henholdsvis 7,8 pct. og 6,9 pct., mens priserne i Region Sjælland er steget,8 pct. Figur.8 Boligpriser Figur.9 Priser på enfamiliehuse for regioner (6=) (6=) (6=) (6=) Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 6 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den første offentliggørelse bygger på ca. 9 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende kvartaler. Historisk set har der været en tendens til, at tallene er blevet revideret opad. Derfor ændrede Danmarks Statistik i april opgørelsesmetoden for at tage højde for, at dyrere boliger generelt ligger iblandt de pct. af handlerne, der først registreres til den endelige opgørelse.

13 Milliarder Stigende udlån til husholdninger og erhverv i november Det samlede udlån til erhverv fra den konsoliderede MFI-sektor, som består af penge- og realkreditinstitutterne, steg, pct. fra oktober til november 6. I forhold til samme måned året før var udlånet til erhverv,8 pct. højere, jf. figur.. De samlede udlån til husholdningerne steg med, pct. fra oktober til november 6. I forhold til samme måned året før var det samlede udlån til husholdningerne, pct. højere, jf. figur.. Den afdæmpede udvikling i kreditgivningen, der har været tendensen de seneste år, fortsatte dermed i november. Udviklingen i realkreditlån til danske boligejere og fritidshuse dækker over et stigende udlån med afdrag, mens udlån uden afdrag har været faldende, jf. figur.. Samtidig fortsætter tendensen til, at fastforrentede realkreditlån udgør en større andel af de samlede udlån til husholdningerne. Denne andel er i løbet af de seneste tre år steget fra omtrent 9 pct. i starten af til 6 pct. i dag. Figur. over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Figur. Fordeling af realkreditlån til husholdningerne fordelt på afdragsformer Pct. (å/å) Pct. (å/å) Mia. kr. Mia. kr Erhverv Husholdninger Udlån med afdrag Udlån uden afdrag Samlet udlån Anm.: over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Kilde: Danmarks Nationalbank.

14 Lidt flere tvangsauktioner i december, men fald i antallet for 6 samlet set Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner steg med, pct. i december, til 6 fra 6, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. I december udgjorde tvangsauktionerne i Region Sjælland og Region Syddanmark tilsammen godt pct. af det samlede antal, mens Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland stod for henholdsvis pct., pct. og pct. Set over hele året har der været flest tvangsauktioner i Region Sjælland. Det gennemsnitlige sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner i 6 var 7, hvilket er knap pct. lavere end gennemsnittet for og det laveste antal siden 8, jf. figur.. Det lave niveau skal blandt andet ses i lyset af meget lave boligrenter, som mindsker boligejernes renteomkostninger. Figur. Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur. Bekendtgjorte tvangsauktioner historisk Antal Antal Gennemsnit pr. måned Gennemsnit pr. måned Tvangsauktioner, mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Anm.: I begge figurer er antallet af tvangsauktioner sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

15 Flere konkurser i 6 Antallet af konkurser i aktive virksomheder var 8 pct. højere i 6 sammenlignet med. I december steg antallet af konkurser med omtrent pct. til 76 virksomheder, når der tages højde for normale sæsonudsving, jf. figur.. I fjerde kvartal var der dog 7 pct. færre konkurser end i tredje kvartal. Det samlede antal konkurser steg i december til 77, jf. figur.. Antallet af konkurser har været meget svingende i 6. Det skal fortolkes med varsomhed, da en stor andel af de konkursramte virksomheder er såkaldt ikke-aktive virksomheder, som er uden ansatte eller omsætning af betydning, der tvangsopløses. I december udgjorde aktive virksomheder pct. af det samlede antal konkurser. I 6 var der. tabte fuldtidsbeskæftigede som følge af konkurser, hvilket er 6 pct. flere end i. Det dækker over, at der var mange beskæftigede i konkursramte virksomheder i starten af året, men relativt få i andet halvår. Antallet af beskæftigede, som er blevet ramt af konkurser, faldt i midlertidig med pct. til 779 fuldtidsbeskæftigede i december, jf. figur.. Den samlede tabte omsætning som følge af konkurser var derimod pct. lavere i 6 end i på trods af, at flere fuldtidsbeskæftigede mistede deres job. Dette tyder på, at det har været virksomheder med lav omsætning i forhold til deres antal medarbejdere, der er gået konkurs i 6. Figur. Erklærede konkurser Figur. Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur. vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Aktive virksomheder er virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på over mio. kr.

16 . Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, lå i december på, pct., hvilket er det højeste niveau siden september, jf. figur.. Fra november til december er inflationen steget, pct.-point. Det relativt høje inflationsniveau kan i vid grad henføres til højere energipriser. Kerneinflationen, der er inflationen fraregnet ændringer i fødevare- og energipriser, lå på,9 pct. i december, hvilket er en stigning på, pct.-point. Detailsalget faldt med, pct. i november, jf. figur.. I forhold til samme måned sidste år udviste detailsalget dog en stigning på, pct. Figur. Inflation, euroområdet Figur. Detailsalg, euroområdet Pct. Pct. (8=) (8=) Inflation Kerneinflation Detailsalg -mdrs. glidende gns. Det samlede udlån til private, målt i løbende priser, steg, pct. i november, jf. figur.. Det skyldes en stigning i udlånet til både husholdninger og ikkefinansielle virksomheder. Udlånet har været stigende gennem året, hvilket især har været drevet af flere udlån til husholdningerne. Forbrugertilliden steg i december 6 med,9 indekspoint til indeks -,, jf. figur.. Dermed endte forbrugertilliden på omtrent samme niveau som i begyndelsen af året trods en forværring hen over sommeren.

17 Figur. Udlån til private, euroområdet Figur. Forbrugertillid, euroområdet Mia. euro Mia. euro Husholdninger Ikke-finansielle virksomheder Forbrugertillid Historisk gns. (98-6) USA Ifølge den anden revision af nationalregnskabet steg BNP med knap,9 pct. i. kvartal sammenlignet med. kvartal, jf. figur.. Det er en opjustering på, pct.-point i forhold til første revision. Opjusteringen skyldes hovedsageligt, at de faste erhvervsinvesteringer, privatforbruget og det offentlige forbrug voksede mere end først antaget. Væksten i tredje kvartal er den højeste i to år. År til år steg BNP med,7 pct. Figur. BNP, USA Pct. (k/k) Pct. (å/å) Kvartalvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst (h. akse) Huspriserne steg ifølge Federal Housing Finance Agencys boligprisindeks med, pct. i oktober, jf. figur.6. Dermed fortsatte den stigende tendens, der har været fremherskende over en længere årrække. Sammenlignes med samme måned sidste år, er huspriserne steget med 6, pct.

18 Det samlede hussalg steg med, pct. i november. Det dækker over en fremgang i salget af nye boliger på, pct., mens salget af eksisterende boliger steg med,7 pct., jf. figur.7. Figur.6 Boligpriser, USA Figur.7 Boligsalg, USA (7M=) Pct.. boliger. boliger Vækst (m/m) (h.akse) Boligprisindeks Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h.akse) Antallet af byggetilladelser lå i november på et annualiseret niveau på.9. boliger, hvilket er en smule lavere end niveauet i oktober, jf. figur.8. Antallet af byggetilladelser har været relativt stabilt de seneste måneder, og det nuværende niveau er således godt pct. højere end gennemsnittet for årets første ti måneder. Antallet af påbegyndte boligbyggerier faldt i november med knap 9 pct. i forhold til måneden før. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, opgjort ved PMI-indikatoren, steg i december med, indekspoint til indeks,7, jf. figur.9. Stigningen kan forklares ud fra øget produktion, flere ordrer og højere beskæftigelse. Erhvervstilliden i servicesektoren var uændret i december på indeks 7,, hvilket dog også er det højeste niveau siden oktober. Figur.8 Byggetilladelser, USA Figur.9 Erhvervstillid (ISM), USA

19 . boliger. boliger Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser Fremstilling Service og øvrige Tyskland Inflationen, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks, var,7 pct. i december, jf. figur.. Det er det højeste niveau i næsten ½ år og betydeligt over niveauet i november. Den højere inflation skyldes hovedsageligt stigende energipriser. Figur. Inflation, Tyskland Pct. Pct Inflation Kerneinflation Ledigheden, ifølge ILO-definitionen, forblev uændret på, pct. af arbejdsstyrken i november, jf. figur.. Ifølge den nationale definition forblev ledigheden uændret på 6 pct. af arbejdsstyrken i december, jf. figur.. Dermed var den gennemsnitlige ledighed i 6 på 6, pct., hvilket er, pct.-point lavere end året forinden.

20 Figur. Ledighed, Tyskland Figur. Ledighed (national definition), Tyskland Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Ledighed Antal ledige (h.akse) Ledighed Antal ledige (h.akse) Erhvervstilliden, ifølge IFO-indikatoren, steg med knap,6 point til indeks, fra november til december, jf. figur.. Dette skyldes især en stigning i indikatoren for den nuværende situation, som steg med point, og i mindre grad indikatoren for forventninger til fremtiden, der steg med, point. Detailsalget aftog med,8 pct. i november i forhold til oktober. Det er det største fald siden december, men kommer efter en endnu større stigning måneden forinden, jf. figur.. År til år er detailsalget steget med, pct. Figur. Erhvervstillid, Tyskland Figur. Detailsalg, Tyskland (=) (=) (M=) (M=) Samlet indikator Forventninger til fremtiden Nuværende situation Storbritannien Ifølge den endelige opgørelse steg BNP med,6 pct. fra. til. kvartal 6, jf. figur.. Dette er en lille opjustering fra sidste opgørelse på, pct.-point. Det største bidrag til væksten kom fra bruttoinvesteringer, der bidrog med, pct.-

21 point. Husholdningernes forbrug bidrog med, pct.-point, mens nettoeksporten bidrog negativt med -, pct.-point. I forhold til samme kvartal året forinden, steg BNP med, pct., hvilket er en nedjustering på, pct.-point. Figur. BNP, Storbritannien Pct. (å/å) Pct. (k/k),8,,6, -,6 -, -,8 -, Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI, steg til indeks 6,, jf. figur.6. Dermed er indekset på det højeste niveau siden juni, efter at have nået et lavpunkt for 6 i juli. Det høje nuværende niveau tilskrives en bred stigning i efterspørgslen og højere ordreindgang. Erhvervstilliden i servicesektoren, målt ved PMI, steg til indeks 6,, jf. figur.6. Dette er ligeledes det højeste niveau siden juli. Stigningen tilskrives fremgang i beskæftigelse og forventninger til fremtiden. Figur.6 Erhvervstillid, Storbritannien Service Fremstilling Anm.:For begge erhvervstillidsindeks indikerer et niveau over fremgang i sektorerne.

22 Sverige Fra oktober til november steg detailsalget, ekskl. biler og reparationer, med, pct., jf. figur.7. Detailsalget er steget, pct. i løbet af det sidste år. Figur.7 Detailsalg, Sverige (=) (=) Detailsalg -mdrs. glidende gns. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren, målt ved PMI, steg med,8 indekspoint til indeks 6, i december, jf. figur.8. Dette er det højeste niveau siden februar. Erhvervstilliden i servicesektoren viste ligeledes en mindre fremgang på, indekspoint, til indeks 9,9 i december, jf. figur.9. Dette er det højeste niveau siden april. Figur.8 Erhvervstillid i fremstillingssektoren, Sverige Figur.9 Erhvervstillid i servicesektoren, Sverige Anm.:For begge erhvervstillidsindeks indikerer et niveau over fremgang i sektorerne.

23 I december faldt forbrugertilliden med,6 indekspoint i forhold til måneden før, jf. figur.. Faldet var bredt funderet blandt underkomponenterne. Indikatorerne for arbejdsløsheden det kommende år og store indkøb det kommende år faldt kraftigst. Tre af underkomponenterne steg, særligt Sveriges økonomiske situation i dag sammenlignet med et år siden. Figur. Forbrugertillid, Sverige

24 Norge Den sæsonkorrigerede ledighed var uændret på,8 pct. af arbejdsstyrken i oktober, svarende til. personer, jf. figur.. Den uændrede ledighed dækker over et fald i beskæftigelsen på. personer, der modsvares af et tilsvarende fald i arbejdsstyrken. Detailsalget var omtrent uændret i november, jf. figur.. Detailsalget har generelt ligget fladt igennem 6, og niveauet i november var, pct. højere end samme måned året forinden. Figur. Ledighed, Norge Figur. Detailsalg, Norge Pct.. personer (8=) (8=) Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed

25 Kina Opgørelserne fra Caixin og NBS pegede på henholdsvis positiv og negativ udvikling i erhvervstilliden. I fremstillingssektoren steg erhvervstilliden ifølge Caixin med indekspoint til indeks,9 i december, hvilket er den højeste måling siden januar, jf. figur.. Det står i kontrast til indikatoren opgjort af NBS, der faldt svagt til indeks,, jf. figur.. Samme billede tegnede sig for erhvervstilliden i servicesektoren, hvor indikatoren opgjort af Caixin steg med, indekspoint til indeks,, mens indikatoren opgjort af NBS omvendt faldt med, indekspoint til indeks,. Figur. Erhvervstillid (Caixin), Kina Figur. Erhvervstillid (NBS), Kina PMI fremstilling PMI service og øvrige PMI fremstilling PMI service og øvrige Anm.:For begge erhvervstillidsindeks indikerer et niveau over fremgang i sektorerne.

26 Japan Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, lå i november på, pct., jf. figur.. Den relativt høje inflation er særligt drevet af prisstigninger på friske fødevarer. Dette afspejles også i kerneinflationen, opgjort som inflationen ekskl. energi- og fødevarepriser, hvor der i november var en negativ prisudvikling på, pct. Figur. Inflation, Japan Pct. (å/å) - - Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation -

27 . Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Tirsdag den. december afholdt den japanske centralbank, Bank of Japan, rentemøde. Den pengepolitiske styringsrente blev fastholdt på -, pct., mens det stadig er målet at holde renten på den -årige statsobligation omkring nul via kvantitative lempelser. Renten på den -årige statsobligation er steget i takt med, at renten er steget internationalt, og den nærmede sig i slutningen af 6, pct. Centralbanken forklarer, at målet om en rente på pct. ikke strengt overholdes, og renten tillades derfor at bevæge sig omkring målet. På sigt vil den japanske rente ikke få lov til at stige i takt med renteudviklingen internationalt set, indtil inflationen begynder at bevæge sig mod målet på pct. Den japanske yen er generelt svækket siden oktober, hvilket har forbedret den japanske konkurrenceevne, og må forventes at give et opadgående pres på priserne. Centralbanken melder derfor, at den på nuværende tidspunkt ikke vil bruge pengepolitikken til at forsvare den japanske yen. Onsdag den. december valgte den svenske Riksbank at fastholde deres pengepolitiske rente på -, pct. Dertil valgte den at udvide deres kvantitative lempelser med mia. SEK de første seks måneder af 7. Dette valgte de at gøre for at sikre sig at nå deres mål om inflation på pct. De tilføjede, at de først regner med, at den pengepolitiske rente vil stige i 8, og at sandsynligheden er større for at sænke den i løbet af 7 end for at hæve den. Den svenske inflation var, pct. i november 6 mod, pct. året før. Over den seneste uge er det ledende danske aktieindeks steget,7 pct. Dette er på linje med den internationale udvikling, hvor det amerikanske indeks S&P, det japanske Nikkei, det kinesiske Shanghai Composite, det Europæiske Eurostoxx og det britiske FTSE alle er steget med - pct. Den effektive danske kronekurs er steget, pct.-point i en stille uge på valutamarkedet. Mest bemærkelsesværdigt er et fald af den amerikanske dollar på pct. over for både euroen og den kinesiske yuan. Dette fald skyldes blandt andet, at markedet reagerede på et referat fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank. Af referatet fremgår det, at der fortsat er usikkerhed om konsekvenserne af Donald Trumps økonomisk politik, og det er usikkert, hvilken indflydelse det vil have på, hvor hurtigt den amerikanske rente hæves.

28 Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag / sidste torsdag / Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente -,, pct.-point Ledende renter, pct. p.a.: USA (federal funds rate),7, pct.-point Stat. -årig,8,8 pct.-point Japan (unc. call rate) -,, pct.-point Realkreditrenter: Sverige (repo) -,, pct.-point Euroområdet Kort realkreditlån -,, pct.-point (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,9 -,8 pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA, -, pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,6, pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland,,7 pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien,9,6 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: Kort (-mdr.) -,, pct.-point JPY/EUR,8 -, pct. Langt (-årigt):,9 -, pct.-point GBP/EUR 7,,6 pct. Aktiekurser USD/EUR (kursindeks): 9, -,7 pct. OMXC (/7-89 = ) 9,,68 pct. CNY/EUR,69 -, pct. Valutakurser: USD/CNY 688,7 -,96 pct. EUR/DKK 7,, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 7,8 -,8 pct. USA, S&P.69,88 pct. SEK/DKK 77,98, pct. Japan, Nikkei 9.,96 pct. NOK/DKK 8,7,86 pct. Kina, Shanghai composite.6, pct. Euroomr., Eurostoxx GBP/DKK 87,9,7 pct. indeks, pct. JPY/DKK 6,8 -, pct. Storbritannien, FTSE 7.9, pct. Effektiv kronekursindeks (98 = ),, pct.-point Oliepriser: Brent (USD),77 -,9 USD Brent (DKK) 9, -6,7 DKK Anm.: ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

29 Figur. Pengepolitiske renter Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point,,,,8,,6,,,,,, -, -, -, -, -, -,6 -, -,8 -, -, jan maj sep jan 6 maj 6 sep 6 jan 7 -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Anm.: ) Diskontoen. Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar apr aug dec apr aug dec apr 6 aug 6 dec 6 jan maj sep jan 6 maj 6 sep 6 jan 7 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser (=) (=) jan maj sep jan 6 maj 6 sep 6 jan 7 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD,,,,,,9,,9,,8,,8 jan maj sep jan 6 maj 6 sep 6 jan 7 EUR/USD JPY/USD (h. akse)