Jeg kæmper derfor jeg er

Transkript

1 Jeg kæmper derfor jeg er Jeg kæmper, derfor jeg er En aften om kampsport, filosofi og livet i kroppen blev afholdt på Medicinsk Museion torsdag d. 19 september. Et fordrag, jeg som fighter måtte høre:en herlig aften med foredragsholder, og 3 tidligere top-fighters som hver især bidrog med deres historie. Aftenen var bygget op omkring filosofi, livet i kroppen, og de tre fighters motiver og drive

2 for at dyrke kampsport. De skiftes til at indvige os i følgende: før kampen, kampen, og efter kampen, understøttet af billeder eller film. Fra SIAM Athlete Nation var Abdulsattar Albarazi og Rasmus Zøylner repræsenteret, og Thomas La Cour fra Rumble Sports som MMA fighter. Alle tre med hver deres historie og bidrag til kampsport. Startskuddet havde udgangspunkt i at kampsport kan spores langt tilbage i tiden, og især i forbindelse med de græske nævekampe som meget ligner de moderne MMA kampe. I det antikke Grækenland blev nævekampene udviklet som en kampsport, hvor det var tilladt at slå med næverne i modsætning til brydning, hvor der ikke var tilladt at slå. Boksning i Antikken var dog væsentlig forskellig fra den sport, der i dag er kendt som boksning. Bokserne var nøgne, og næverne beklædt med læderstrimler, på visse tidspunkter tilsyneladende endog beklædt med metalstykker. Kampene var ikke opdelt i omgange, som det er kendt i dag, men fortsatte indtil en bokser var slået ud eller opgav kampen. Romerne lod sig inspirere af grækerne, og var begejstrede for sporten. Romerne overtog den græske variant, men udviklede også kampsporten i forbindelse med gladiatorkampe. Det var Muay thai og MMA som var repræsenteret ved foredraget, men den generelle holdning, opfattelse og håndtering af fuld kontakt kampsport var et primært emne. I Muay thai og MMA er der ingen stormester som der er i karate. Ordet filosofi kommer af det græske philosophia hvor præfikset philo betegner én af de antikke græske ord for kærlighed den mere venskabelige slags, og hvor suffikset - sophia betyder visdom. Kærlighed til visdom. En måde at finde frem til det gode liv. Vi kan tænke os gennem en kamp, forberede os, og være mentalt tilstede, vi kan bruge filosofi til at blive bedre end dig selv. Det handler om at skabe selvtillid før en kamp og før kampen hvordan gør jeg mit Jeg igennem træning. Filosofi er noget man gør, noget man er.

3 I kampsport er der meget ømhed og empati, man ved hvordan ens kampmodstander har det, eller har måske en ide om det. Når man træder ind på kampfladen oplever man et øjeblik sammen. Man føler at hænger sammen i den kamp man har en aktiv del af. Kampen har et sprog, og gennem den kan vi styre modstanderens humør og tro på sig selv. Vi kan styre modstanderens opmærksomhed. Gennem mange timers træning og gentagelser løser vi problemer i kampen med kreativ problemløsning også bedre kendt som Muscle memory, tanken slår fra og kroppen tager over. Hvorfor kæmper vi? Kampsport kan være et redskab for begge på kampfladen i den faktiske kamp. Men kampsport er også i høj grad et redskab til at forstår sig selv, sit kropsprog, måden man reagere på i sejre og ved nederlag. Den giver selvforståelse, og gør en opmærksom gennem træning hvor i konflikter man har det svært, for derfor så at give værktøjer til at bearbejde fremtidige konflikter. At gøre noget med kroppen er at bringe dens egenskaber frem i lyset. I kampsport lære man at bære sin krop. Min krop mit værktøj

4 Et japansk ordsprog siger at succes er 99 % fejlfejl er for min livsopfattelse ikke det rigtige ord, men tanken fanger

5 mig.men i min verden med mine ord vil ordsproget hedder: Succes er en dannelsesrejse ud af en uendelig gruset og hullet vej hvor man snubler, skraber knæ og albuer man rejser sig igen, efterser sine sår og børster støvet af. Såret man fik under faldet healer og man er blevet bedre til at se de næste huller i vejen.at falde er i min optik positivt konstruktivt, og en unik chance for at stoppe op, arbejde med oplevelsen og brug energien derfra.det har altid ligget mig tæt på sinde. Wabi sabi: balance, det smukke og det grimme, ro og uro, overskud og forvirring, udvikling og selvindsigt virker alle som en vitaminindsprøjtning på min krop og sjæl.i 2005 tog jeg for alvor fat om den lange dannelsesrejse som karate er i min optik; en uddannelse, et studie jeg lod mine voksenparade falde en efter en, og gav mig fuldstændig hen til en verden hvor ordet og handlingen OSU er kernen og nøglen til udvikling. Så smukt som ens karateudvikling er visuelt gjort i form af bæltefarverne, som hver især symbolisere hvor på sin mentalrejse man er, så smuk er den også i den fysiske udfoldelse, hvor man skal skubbe sig selv ud over kanten i grænseoverskridende kropsbarriere.før jeg startede på min karaterejse, og derved en accept af en livsstilsændring var jeg en rutineret fitnessatlet med på det tidspunkt 16 års træningserfaring, og dertil en god indsigt i kost og ernæring. Jeg troede også at jeg vidste alt om min krop. Jeg tog fejl. De første par år jeg trænede karate var jeg stort set øm hver eneste dag. Jeg opnåede muskelspaltning og stræk steder på min krop jeg troede ikke var muligt: ondt i nakke, ondt i albuer, knæ, knæhaser, underarme, ryg, bryst, knoer. Trods mange års muskel og cardio træning oplevede og følte jeg pludselig noget helt andet i sport: vejrtrækning- afslapning overblikkropskontrol-opmærksomhed. En sanselig spidsbelastning af format. Selv den tusinde mil lange vej starter med et skridt Hen ad vejen oplever man at man langsom bliver dannet, finder ro, overblik og styrke. En dag ved man så at man er klar til det sorte bælte det sorte bælte som er skabt af alle farverne blandet sammen. Man ved det. Man kan mærke det i sin sjæl. Og det er først her man skal til at træne sin

6 karate, sin budo. Karate er en livsrejse, som hvis man favner den helt følger en hele livet. Det sorte bælte er vævet, så når det bliver rigtig slidt begynder det at blive hvidt igen, symbolet på et begynderbælte, man starter på en ny rejse, en videreudvikling.den tid jeg har brugt på karatestudiet har givet mig værktøjer til at forstå og favne hvem jeg er, og til at se og forstå mine omgivelser bedre. Jeg har lært at forstå, at jeg ikke skal tage andre menneskers følelser på mig, men jeg skal forstå dem og acceptere. Jeg har dedikeret mig, og været nysgerrig med åbne arme.jeg er mor, kæreste, ven, og et menneske som har valgt at arbejde med det der virkelig interessere mig.undervejs i mine sportsvalg, og arbejdskarrierevalg er jeg blevet mødt med meget modstand og et meget hyppigt spørgsmål fra omverden skulle du ikke til at stoppe med karate, du er jo mor og 40 år skal du ikke til at slappe af, din krop kan da ikke holde til det.jeg har altid været et aktivt menneske, og hvis jeg har sat mig et mål så finder jeg vejen frem, jeg er gerne tålmodig, men vigtigst af alt så er jeg rolig og bevidst om mine konstante forandringer som menneske. Jo min krop forandre sig, jeg tilpasser mig: men jeg sætter mig ikke ned og trækker på skulderen og tænker nå så er det egen-ansvar et afsluttet kapitel! Egen-ansvar er at tage hånd om sin egen konstante udvikling og forandring. Gribe den og nyde den, og brug den positivt. I min verden er der ikke noget som hedder nej det kan jeg ikke i min alder jeg får bare tingene gjort på en anden måde end da jeg var 20 år.jeg føler og opfatter min krop stærkere jo ældre jeg bliver. Usikkerheden bliver erstattet med tilfredshed. Jeg er glad for min krop. Ikke med udgangspunkt i hvordan den ser ud, men hvordan den virker. Jeg passer på den, og ganske naturligt bliver den også formet af det, så det er en cirkel hvor det alligevel ender med at jeg også godt kan lide hvad jeg ser. Hvis jeg i perioder har fundet mig selv i en uharmonisk periode har jeg taget ansvar og rettet op. Det hænger sammen i min verden.jeg opfatter min krop som mit værktøj. Min krop er stærk og jeg ser den som et grafisk udtryk for hvordan jeg har det. Ved at være bevidst om

7 mit kropssprog arbejder jeg bedre med intuition frem for min dannet fornuftjeg bruger hele min krop uanset om jeg arbejder i køkkenet med værktøjer, tunge gryder og pander, om jeg snitter og hakker eller når jeg bruger min hænder til at forme og skabe med er det det samme som sker når jeg dyrker min sport.min krop og mine hænder er min bevidsthed. Min krop er mit værktøj