Beskæftigelsesforvaltningen

Transkript

1 - 1 - Beskæftigelsesforvaltningen Version 13. April 2012 /økonomidel 4. Supplerende nøgletal Ledigheden i 6-byerne Aarhus Kommune foretager normalt sammenligninger med 6-byerne og landet som helhed. Nedenstående tabel viser antal ledige i procent af arbejdsstyrken. De viste tal er opgjort pr. december. 1) Aarhus Esbjerg Hele landet Randers Ålborg København Odense Noter: ,8 5,1 5,1 5,4 2,2 2,4 5,1 5,4 5,4 2,9 3 5,7 6,1 6 2,4 2,7 6,8 6,7 6 4,2 3,8 6,5 6,6 6,5 4,7 4,7 7,2 7,8 7, ,9 7,6 8,2 1) Statistikbanken, Danmarks Statistik, tabel AUP01. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede dagpengemodtagere samt ledige, der modtager kontanthjælp. Ikke-forsikrede ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved arbejdsformidlingen, og indgår således ikke i statistikken. 2) Ledighedstallene kan afvige marginalt i forhold til tallene publiceret i regnskab 10, da størrelsen på arbejdsstyrken løbende bliver opdateret. Tabellen viser, at der er sket et lille fald i ledigheden på landsplan fra 2010 til 2011, mens ledigheden er steget i Aarhus. Aarhus har, sammen med Esbjerg, den laveste ledighed blandt ovenstående 6 byer. I nedenstående tabeller gengives tal for overførselsindkomster i Aarhus Kommune. Fra 2010 er kommunerne også medfinansierende på A-dagpenge. Tallene for de økonomiske ydelser vedrører personer indenfor og udenfor arbejdsstyrken, og udviklingen kan derfor ikke sammenlignes med ledighedsudviklingen som fremgår ovenfor. Udviklingen i forsørgelsesydelserne: Antal fuldtidspersoner Tekst Almindelig kontanthjælp, forrevalidering og aktiveringsydelser (inkl. Starthjælp)

2 - 2 - Erhvervs- og uddannelsesrevalidering Introduktionsydelse Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpenge A-dagpenge Forsikrede ledige I løntilskud I alt Antal personer år Noter : Jf. Jobindsats.dk. Historiske tal justeret ift. tidligere bemærkninger. Dog ikke fleksjob der er egne beregninger. Antal fuldtidspersoner svarer til antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse i det valgte tidsrum. Det samlede antal helårspersoner på kommunale overførsler er steget fra 2010 til Stigningen er hovedsageligt sket på de konjunkturfølsomme områder (A-dagpenge, løntilskud og ledighedsydelse) og førtidspension. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget en smule i forhold til Samlet er der i fuldtidsmodtagere af kontanthjælp. Niveauet for antallet af kontanthjælpsmodtagere er betinget af mange forhold. For det første afhænger tallet af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Dernæst er der en afhængighed til øvrige ydelser som førtidspension og revalidering mv. Antallet af personer med forsørgelsesgrundlag i form af revalideringsydelse eller løntilskud i forbindelse med revalidering er uændret i forhold til Det skal understreges, at det også er muligt at modtage revalidering med forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget markant de senere år. Og der er en særlig udfordring ift. de langvarige sager. Konjunktursituationen gør det vanskeligere. Forklaringen skal blandt andet også findes i skærpelsen på opfølgningen i sygedagpengesager som kan bevirke flere tilkendelser af fleksjob. Antallet af førtidspensionstilkendelser var i 2011 på og således lidt under 2010 niveauet på Antallet af tilkendelser overstiger antallet af personer der forlader førtidspensionssystemet, og dermed er det samlede antal borgere på førtidspension stigende. Det skal bemærkes, at ikke alle førtidspensionister er traditionelt passivt forsørgede. Der er en række muligheder for førtidspensionister til at have en aktiv tilværelse. Eksempelvis var der i december førtidspensionister i et skånejob. Men også en række dagforanstaltninger for fysisk og psykisk handicappede har førtidspensionister som målgruppe. På sygedagpenge området kan der konstateres et markant fald fra 2010 til Særligt er det lykkedes at reducere antallet af personer på langvarig sygedagpenge over 52 uger. På baggrund af investeringsmodellen følger Beskæftigelsesforvaltningen udviklingen i de lange sygedagpengesager tæt. Antallet af sager over 52 uger er faldet stødt siden foråret 2010 fra et niveau på over sager om ugen til 800 sager ultimo 2011.

3 - 3 - I nedenstående tabel er angivet 2011 regnskab og budget for de ydelser hvor der er kommunal medfinansiering dvs excl. Førtidspensioner tilkendt før 1992, sygedagpengesager før 5 uge og A-dagpenge før 13 uge. Antal helårspersoner med kommunal medfinansiering i regnskabsåret 2011 Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Kontanthjælp, aktiveringsydelser og forrevalidering, inkl. starthjælp 1) Erhvervs- og uddannelsesrevalidering 1) Introduktionsydelse 1) Ledighedsydelse 1) Fleksjob 2) Førtidspension 3) antal personer Invaliditetsydelse 3) antal personer Sygedagpenge over 52 uger Sygedagpenge 5-52 uge 4) A-dagpenge 5) Forsikrede ledige i løntilskud ) Jobindsats.dk 2) Antal helårspersoner, egne beregninger da jobindsats.dk har været fejlbehæftet. 3) Kilde: KMD pensionssystem. Antal personer (IKKE HELÅRSPERSONER) excl. personer med 100% statsrefusion. 4) Tallet er ekskl. modtagere af dagpenge under barsel og sygdom i de første 4 uger. Kommunen har ingen netto udgifter til disse sager. Der er kun medtaget de sager hvor kommunen er medfinansierende (fra 5 uger). 5. Kun medtaget personer med over 12 ugers ledighed. Øvrige aktiv ydelser: Beskæftigelsesforvaltningen har en række foranstaltninger, der vedrører ungeindsatsen. Antal helårspersoner Tekst Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede)

4 - 4 - Der er i forbindelse med Job og vækstpakken igangsat en intensiveret indsats vedrørende ekstraordinære lære og praktikpladser således at dette område er udbygget midlertidigt. Antal helårspersoner i regnskabsåret Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ekstraordinære lære- og praktikpladser (ungeindsatsen) Skoleydelse på Produktionsskoler EGU -elever (ungeindsatsen) Servicejob (forsikrede) Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2011 Sektor 140 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,8% Indtægter ,5% Refusion ,9% Nettoudgifter i alt ,8% Anlæg: Udgifter Indtægter Nettoudgifter i alt Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,1% * Sektor ,6% * Sektor ,1% * Sektor ,0% Ikke-decentraliseret område: * Ikke-styrbare udgifter ,6% Nettoudgifter i alt ,8% Resumé af udviklingen i personaleforbruget

5 - 5 - Personaleforbrug i regnskab 2011 Personaleforbrug i regnskab 2010 Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) (4)=(4A)+(4 B) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 1627,5 1478,8 148,7 10,1 5.2 Drift og personale Regnskabet udviser et samlet nettoforbrug på godt 4,4 mia. kr. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 429,0 mio. kr. Der er tillægsbevilget 463,4 mio. kr. Der er således et mindreforbrug på 34,2 mio. kr. svarende til 0,8 % af det samlede nettobudget. Der er budgetteret med fuldtidsstillinger, og der har været et forbrug på 1.627,5 stillinger. I forhold til sidste år er personaleforbruget steget med 148,7 fuldtidsstillinger. Stigningen kan henføres til et øget antal forsikrede ledige i kommunal jobtræning. Disse stillinger henregnes teknisk til Beskæftigelsesforvaltningen til trods for at ansættelsesstedet er i de enkelte magistratsafdelinger. Korrigeret for opgavetilgang fra Socialforvaltningen er der en personalereduktion på ca. 15 stillinger Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er i alt givet tillægsbevillinger på netto 463,4 mio. kr. i merudgifter til budget Det decentraliserede område De væsentligste tillægsbevillinger på de decentraliserede områder: På sektor 1.41 Administration, der omfatter de administrative udgifter, er der samlet tillægsbevilget 15,8 mio. kr. Der er i forbindelse med MSB s tillægsbevillingsansøgning for 2010 tillægsbevilget 22 mio. kr. heraf er 19,9 mio. kr. bevilget i forbindelse med omflytning af husleje budget på administrationens bygninger. I samme indstilling blev udmøntet effektiviseringer på ca. -1 mio. kr. og udmøntning af barselspulje mv. på ca. 3 mio. kr. Der er tillægsbevilget 6,4 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af MSB tillægsbevillingsindstilling for 2011, hvoraf de 3,7 mio er bevilget i forbindelse med tilpasning af budgettet vedrørende administration af integrationsloven, 1,7 mio. kr. til administrative opgaver i forbindelse med finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet og 1,9 mio. kr. til nemrefusion. Der er uden rammekorrektion tillægsbevilget -10,9 mio. kr. i form af tilpasning af forventet forbrug Sektor 1.42 Serviceudgifter omfatter administrative udgifter på kommunale beskæftigelsesprojekter og i forbindelse med anden aktør indsatsen, udgifter til ungdomsvejledning, STU indsatsen og Grundtilskud til produktionsskoler, Beskæftigelsesforvaltningens ejendomsdrift, lønrefusion på EGU området, samt udgift til beskyttede stillinger. Der er i alt tillægsbevilget 5,3 mio. kr. Der er tillægsbevilget 11,2 mio. kr. rammekorrigerende i forbindelse med indstilling om overførsel af tilbud fra Socialforvaltningen til beskæftigelsesforvaltningen vedtaget i byrådet den 22. juni Der er tillægsbevilget -5,9 mio. kr. i forbindelse med sparekatalog for budget Der er her delvist tale om flytning af indsats til sektor 143. Budgetsektoren har stor

6 - 6 - sammenhæng til sektor 143, særligt i forhold til den sammenhængende indsats mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og hele beskæftigelseslovgivningen. Sektor 1.43 Overførselsudgifter omfatter følgeudgifter til kontanthjælpsmodtagere, revalidender og forrevalidender og forsikrede ledige med videre. Det være sig driftsudgifterne til kommunens arbejdsmarkedscentre samt udgifter i forbindelse med Jobcentrenes køb af uddannelse og kurser hos eksterne leverandører. Herudover omfatter sektoren udgifter til transportgodtgørelse, hjælpemidler, mentor, partnerskabsaftaler m.v. bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere lønudgifter til ekstraordinære lære- og praktikpladser samt skoleydelse, vejledning og uddannelsesudgifter til erhvervsgrunduddannelsen EGU. På denne sektor er i alt tillægsbevilget 38 mio. kr.: Der tillægsbevilget 10,7 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af regnskabet for 2010 (budgetmodel ). Der er tillægsbevilget 3,4 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af MSB tillægsbevillingsindstilling for 2011 (kompensation for bortfald af flaskehalsmidler). Der er tillægsbevilget 4,6 mio. kr. i forbindelse med vedtagelse af MSB tillægsbevillingsindstilling for 2010 (budgetmodel ). Der er tillægsbevilget 8,8 mio. kr. i forbindelse med sparekatalog for budget 2011 (primært omlægning af indsats fra sektor 141 og 142.). Endelig er der uden rammekorrektion tillægsbevilget 10,4 mio. kr. i forbindelse med MSB tillægsbevillingsansøgning for 2011 (tilpasning til forventet forbrug). Sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme omfatter danskundervisning af personer omfattet af integrationsloven, Aktivloven samt selvforsørgende i øvrigt, som er berettiget til danskundervisning jf. danskundervisningsloven. Området er omfattet af decentralisering, men byrådet har vedtaget, at der er efterregulering af rammen til faktiske udgifter og indtægter. Der er tillægsbevilget 7,2 mio. kr. i forbindelse med Beskæftigelsesforvaltningens tillægsbevillingsansøgning for Ikke decentraliserede område Sektor 1.44 Ikke-styrbare udgifter. Det ikke styrbare område omfatter overførselsudgifter i form af A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, løntilskud, integrationsydelse, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og jobtræningsudgifter til forsikrede ledige. Herudover driftsudgifter til lægeerklæringer i forbindelse med sikring af rådighed i aktiveringsindsatsen m.v., bidrag til produktionsskoler, udgifter til integrationslovspersonernes aktiveringsprogram, repatriering, enkeltydelser i forbindelse med flytning, medicintilskud, mv. jf. aktivlovens bestemmelser. På det ikke-styrbare, ikke-decentraliserede område, sektor 1.44, er der i alt tillægsbevilget 397,2 mio. kr. Tillægsbevillingen er foretaget i MSB s tillægsbevillingsindstilling for Beløbet vedrører dels tilpasning af budget til de refusionsmæssige ændringer der blev vedtaget i december 2010 i forbindelse med finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet, dels tilpasning til forventede udgifter Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Beskæftigelsesforvaltningens regnskab indeholder samlet set et mindreforbrug på 34,2 mio. kr.

7 - 7 - På det decentraliserede område er der et samlet mindreforbrug på netto 11 mio. kr. På sektor 1.41 Administration er der et samlet forbrug på 301,2 mio. kr. og et ajourført budget på 307,6 mio. kr. Der er således en afvigelse på 6,5 mio. kr. Dette skyldes summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab. Tidsforskudte projektudgifter hvor indtægten er registreret i 2011, samt at forbrugsstoppet i MSB har haft større virkning end forudsat. Sektor 142 og 143 skal ses i sammenhæng, da mange udgifter i forbindelse med regnskabsafslutningen deles mellem sektorerne jf. forskellige fordelingsnøgler. Derfor kan der være visse usikkerheder i skønnene. Den samlede mindreudgift i forhold til ajourført budget er på 5,9 mio. kr. På Sektor 1.42 Serviceudgifter er der et samlet forbrug på 66,0 mio. kr. og et ajourført budget på 66,3 mio. kr. Efter tillægsbevilling er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært ikke forbrugte Task Force bevillinger. På Sektor 1.43 Overførselsudgifter er der en samlet nettoudgift på 254,5 mio. kr. og et ajourført budget på 260,1 mio. kr. Der er således en mindreudgift på 5,6 mio. kr. Mindreudgiften skyldes primært at forbrugsstoppet i MSB har haft større effekt i 2011 end forventet i september. Vedr. sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme er der merudgift på 1,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes lidt større aktivitet end forventet. På det ikke-styrbare område sektor 1.44 er der en samlet mindreudgift på 23,2 mio. kr. Den samlede afvigelse på det ikke styrbare område er således på -0,6 %. Den samlede mindreudgift består af forskellige afvigelser i forhold til det forventede i tillægsbevillingsansøgningen. Nedenfor forklares de væsentligste afvigeler. På sygedagpengeområdet er der en mindreudgift på ca. 11 mio. kr. Afvigelsen skyldes færre lange sager end forventet i september, herudover er niveauet for regresindtægter lidt højere end forventet - på 17,8 mio. kr., hvilket er ca. 7 mio. kr. højere end forventningerne i forbindelse med byrådsbeslutning om regresindsatsen. Arbejdet med regres blev medio 2009 via udbud overdraget til privat aktør. På fleksjob og ledighedsydelsesområdet er der en mindreudgift på 19,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at der i fleksjobskønnet ikke i fuldt omfang er taget højde for afgang til ledighedsydelse. Afregningen til de kommunale institutioner foregår først i forbindelse med regnskabsafslutningen, og derfor vil skønnet i efteråret være forbundet med en vis usikkerhed. Registrering af fleksjobophør er forbundet med et vist tidsmæssigt lag. Med hensyn til ledighedsydelse har ca. 300 personer gået på ydelsen i mere end 18 måneder ud af de seneste 24 måneder. I disse tilfælde kan der ikke hjemtages refusion på ledighedsydelse. På kontanthjælpsområdet er der en merudgift på ca. 7 mio. kr. Der er konstateret et refusionstab på ca. 3 mio. kr. som følge af sanktionsreglen om manglende rettidighed. Der er en merudgift på 2 mio. kr. på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsudgifterne kan være vanskelige helt eksakt at forudsige pga. variationer i tilkendelsesmønsteret fra måned til måned, samt der kan være forhold som efterreguleringer, mellemkommunale regninger mv. Udgifterne til jobtræning for forsikrede ledige udviser en mindreudgift på ca. 2,6 mio. kr. Budgettet blev løftet betydeligt i forbindelse med tillægsbevillingsansøgningen og på baggrund af en væsentlig stigning i antallet af personer i jobtræning. Merudgifterne er dog ikke slået igennem i 2011.

8 - 8 - Der er en mindreudgift på 4,2 mio. kr. vedrørende A-dagpenge. Der er en merudgift på løntilskud mv. vedr. forsikrede ledige på ca. 2,1 mio. kr. 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Den i ovenstående tabel opgjorte ramme på sektor 142 og 143 skal korrigeres som følge af, at der eksisterer en budgetmodel vedrørende de forsikrede ledige. Bruttorammen opgøres på baggrund af antal helårspersoner gange et statslig fastsat rådighedsbeløb (7.065 personer*13700 kr.) Denne ramme sættes i forhold til bruttoudgifterne til forsikrede ledige (på funktion , , og og , samt 6.53). Der fremkommer et bruttounderskud som korrigeret for 50% refusion angiver nettounderskuddet. * Bruttoudg Antal Personer Råd.beløb bruttoramme Nettooverskud I nedenstående tabel er underskud vedr. delrammen for øvrige (de ikke forsikrede) opgjort til 4,782 mio. kr. Sammenlagt med nettounderskuddet på budgetmodellen for de forsikrede på 1,294 udgør underskuddet i alt 6,076 mio. kr. Jf. de almindelige rammeopgørelser under Resume af årets resultat ovenfor udgør underskuddet 4,530 mio. kr. på sektor 142 og 143. Det samlede underskud på sektor 142 og 143 skal derfor reguleres med 1,545 mio. kr. Netto 1000 kr Forbrug Ramme Over-skud S 142 Forsikrede S142 øvr * * -145 S143 Forsikrede S143 Øvr * Ialt Anm: delrammen for øvrige er fundet ved tage den samlede ramme for 142/143 og fratrække rammen vedr. forsikrede ledige opgjort til 1,9 mio. kr. på 142 og 45,9 mio. kr. på sektor 143 (budget 2011 på fkt og ). I nedenstående tabel er denne regulering indført i særlig kolonne korrektioner i øvrigt. Korrektionen foreslås pga. primoopsparingens fordeling foretaget på sektor 142. Den fremadrettede rammekorrektion i 2012 dog foretaget på sektor 143 da størstedelen af indsatsen finan-

9 - 9 - sieres her. Rammekorrektion i 2013 og frem foretages i afdelingens budget. Budgetmodellen vedr. de ikke forsikrede foreslås ingen efterregulering. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Korrektioner i øvrigt Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor 1.41 Administration Sektor 1.42 Serviceudgifter Sektor 1.43 Overførselsudgifter Sektor 1.45 Danskundervisning m. efterregulering af ramme I alt Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Sektor 1.41 Administration viser et mindreforbrug på 17,4 mio. kr. i forhold til rammen i Mindreforbruget skyldes tidsforskudte projektudgifter og Lov og cirkulæreprogram for Hertil kommer besparelser som følge af ansættelses-, forbrugs- og visitations-stoppet i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse samt summen af en række afvigelser i forhold til forventet regnskab.. Der skal tillægges saldokorrektion på i alt ca. -0,9 mio. kr. på rammen (-0,4 mio. kr. som følge af efterregulering af løn-fremskrivningen, samt barselskorrektion på 0,65 mio. kr., korrektion på 0,014 mio. kr. som følge af den vedtagne model på regresområdet samt 0,75 mio. kr. som følge af model på integrationsområdet samt -1,9 mio. kr. vedr. overførsel til anlæg). Der er et overskud på 17,4 mio. kr. Rammekorrektioner på -0,9 mio. kr. Der et overskud overført fra 2010 på 2 mio. kr. Samlet set er der en akkumuleret opsparing på 18,5 mio. kr. ved udgangen af Heraf vedrører 4,7 mio. kr. midler modtaget i 2010 til feriepenge til tidligere statslige ansatte i Jobcentret. På sektor 1.42/143: er der en merudgift i forhold til rammen på 4,5 mio. kr. Merudgiften skyldes, at de nødvendige aktivitetstilpasninger i forbindelse med refusionsomlægningerne på Beskæftigelsesområdet gradvist er indfaset i løbet af Lovændringerne blev vedtaget i december 2010 hvor en række aftaler mv. allerede var indgået. Derfor var aktivitetsniveauet primo 2011 for højt i forhold til de nye forudsætninger. Jf. budgetmodellen for forsikrede foreslås en saldokorrektion på -1,5 mio. kr. på sektor 142 Der foreslås saldokorrektion på -0,25 mio. kr. vedrørende nyt lønskøn for sektor 142/143.

10 Primo 2011 var der en samlet opsparing på 9,951 mio. kr. Overskuddet i forhold til rammen var -4,530 mio. kr. og statuskorrektioner udgør i alt -1,791 mio. kr. hvorefter der ultimo 2011 er en akkumuleret opsparing på 3,630 mio. kr. på 142 og 143. På sektor 1.45 Danskundervisning med efterregulering af ramme er der en merudgift i forhold til rammen på 12,5 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at rammen ikke korrigeres i forbindelse med tillægsbevillingen, hvor forbrugsskønnet reguleres budgetmæssigt. Jf. den vedtagne rammereguleringsmodel på området foreslås en saldokorrektion på 12,5 mio. kr., så rammen tilpasses det faktiske nettoforbrug Redegørelse for konsekvenserne for efterfølgende år På sektor 1.41 Administration forventes det, at opsparingen anvendes til forskellige særlige initiativer. Herunder overførte midler på den decentrale drift på 2,2 mio. kr. Der forventes en øget indsats i forhold til unge og akademikerledigheden. Der igangsættes samtidig en intensiveret tværfaglig indsats (udviklingsforløb) i forhold til unge med psykiatriske problemstillinger. Investeringerne i den offentlige infrastruktur i Aarhus betyder, at der fra 2013 og frem vil være arbejdskraftmangel inden for bygge- og anlægsfagene. Beskæftigelsesforvaltningen arbejder derfor sammen med de øvrige kommuner om at gøre en særlig indsats inden for bygge- og anlægsområdet. Der er udarbejdet et lokalt handlingskatalog og en tværkommunal strategi for området, som skal udmøntes i Endelig forventes det, at omorganiseringerne i Job- og Ydelsescentret og de deraf afledte lokalerokader vil betyde merudgifter i Der foreslås budgetteret med den byrådsgodkendte brug af opsparing på 4 mio. kr. i Såfremt der gives bemyndigelse til at anvende yderligere opsparing forventes anvendt yderligere 9 mio. kr. i 2012 og 5,5 mio. kr. i På sektor 1.42/143 forventes den akkumulerede opsparing anvendt i 2012, dels til finansiering af tidsforskudte Task Force initiativer, dels til finansiering af de initiativer der i øvrigt er beskrevet under sektor 141. Der er byrådsgodkendt anvendelse af opsparing på 1,5 mio. kr. Såfremt der gives bemyndigelse til at anvende yderligere opsparing forventes anvendt yderligere anvendt 2,13 mio. kr. i Som forventes anvendt på sektor 142. Produktivitetsmål for Beskæftigelsesforvaltningen Antal påbegyndte aktiveringsforløb for A- dagpengemodtagere pr. medarbejder i Jobcentret 19,5 30,2 (55%) 32,9 (9%) Antal påbegyndte aktiveringsforløb /fleksjob for øvrige målgrupper. Pr. medarbejder i Jobcentret Antal Sygedagpengeforløb pr. medarbejder i Jobcentret 42,4 47,2 (11%) 77,7 73,3 (-6%) 46,0 (-3%) 77,0 (5%) Kilde: Jobindsats antal påbegyndte aktiveringsforløb fordelt på forsørgelse og Aarhus Kommunes lønsystem I budgetbemærkningerne for 2011 var måltallet en produktivitetsfremgang på 1% årligt.

11 Der har i perioden 2009 til 2011 været en samlet produktivitetsstigning som ligger markant over måltallet. Igangsætning af aktiveringsforløb er kun en lille del af Jobcentermedarbejdernes funktioner. Herudover er der blandt andet almindelig opfølgningsarbejde og vejledning.