ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Dybdegående undersøgelse for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Dybdegående undersøgelse for Danmark"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SWD(212) 153 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Dybdegående undersøgelse for Danmark i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/211 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ OG KONKLUSIONER INDLEDNING MAKROØKONOMISK SITUATION OG POTENTIELLE UBALANCER Makroøkonomisk kontekst Potentielle kilder til ubalancer Udviklingen på boligmarkedet Sektorspecifikke balancer Konkurrencedygtighed og eksportresultater Betalingsbalancen DYBDEGÅENDE ANALYSE AF UDVALGTE EMNER Konkurrenceevne og eksportresultater Handelspartnere og produktsammensætning Tab af markedsandele og omkostningskonkurrenceevnen Produktivitet Husholdningernes gæld Udviklingen i husholdningernes bruttogæld Risici for den finansielle stabilitet Risici for den økonomiske stabilitet POLITISKE UDFORDRINGER

3 RESUMÉ OG KONKLUSIONER I denne dybdegående undersøgelse kigges der bredt på den danske økonomi for at identificere faktiske eller potentielle ubalancer og de eventuelle makroøkonomiske risici, som de kan medføre. Det bør erkendes, at dansk økonomi har klaret sig særdeles godt i mange henseender med f.eks. relativt høje BNP-niveauer pr. indbygger og en offentlig gæld, der ligger et godt stykke under 6 % af BNP, og i de seneste årtier er der iværksat mange reformer for at øge landets vækstpotentiale. Ikke desto mindre stør økonomien over for en række udfordringer. De væsentligste bemærkninger i denne undersøgelse er følgende: Analysen peger i retning af en forværring i Danmarks konkurrenceevne på dets eksportmarkeder for varer. Danmarks tab af eksportmarkedsandele for varer i hele perioden 2-21 var således større end for andre EU-medlemsstater i (vægtet) gennemsnit. Det, der er vigtigst at påpege, er, at dette skyldes en forværring i Danmarks konkurrenceevne. Det skyldes også lavere vækst hos Danmarks handelspartnere end hos EU's handelspartnere. Det sidste tyder på, at den danske eksport vil kunne få fordel af at være bedre repræsenteret på vækststærke nye markeder. På den anden side har produktsammensætningen i den danske eksport delvist opvejet tabet i markedsandele sammenlignet med EU, men ikke sammenlignet med lignende lande som f.eks. Nederlandene og Tyskland. Forværringen af Danmarks konkurrenceevne synes at hænge sammen med en stigning i de relative enhedslønomkostninger, som afspejler både de højere lønstigninger og den svagere produktivitetsvækst i Danmark sammenlignet med udlandet. Desuden har bevægelserne i den reale effektive valutakurs været ugunstig for den danske konkurrenceevne. Skønt effekten af højere enhedslønomkostninger er blevet dæmpet i nogen grad af den gunstige udvikling i bytteforholdet, er der behov for en tilpasning af enhedslønomkostningerne gennem enten lavere lønstigninger eller højere produktivitetsvækst. Mens lønfastsættelsen traditionelt er blevet varetaget af arbejdsmarkedets parter, vil problemet med langsom produktivitetsvækst kunne løses ved at fokusere på forbedringer i uddannelsessystemet og styrke konkurrencen i forskellige sektorer. Problemet med langsom produktivitetsvækst har eksisteret i Danmark siden midten af 199'erne og er blevet undersøgt af forskellige institutioner i Danmark. Den nuværende regering har nedsat en produktivitetskommission, som skal søge at finde frem til problemets kerne og fremsætte forslag til produktivitetsfremmende foranstaltninger. Mens husholdningernes høje bruttogæld til en vis grad er et strukturelt kendetegn ved den danske økonomi, hvor husholdningernes aktiver langt overstiger deres passiver, er der betænkeligheder vedrørende husholdningernes høje gældsniveau, eftersom udviklingen på boligmarkedet synes at have fået gælden til at stige med mere, end hvad der kan forklares med strukturelle faktorer. Dette udgør en større potentiel risiko for den finansielle og økonomiske stabilitet. De høje bidrag til private pensionsopsparingsordninger, store opsparinger i fast ejendom og et generøs socialt sikkerhedsnet giver borgerne en pålidelig finansiel sikkerhed. De fleste aktiver er dog illikvide og kan kun realiseres med høje omkostninger. Desuden har realkreditlånenes sammensætning ændret sig siden 23, idet afdragsfrie lån og lån med variabel rente vinder frem i forhold til 2

4 fastforrentede lån med afdragsbetaling. For et givent gældsniveau er husholdningerne derfor mere følsomme over for rentestigninger og udsving i ejendomspriserne nu, end de var for ti år siden. Risiciene for den finansielle stabilitet synes at være begrænsede, når de vurderes på grundlag af de finansielle institutioners lave tab på lån og garantier og den begrænsede stigning i antallet af tvangsauktioner og restancer, efter at krisen brød ud. For at få et tydeligere billede af situationen er der imidlertid behov for flere oplysninger om fordelingen af typen af aktiver og passiver hos de forskellige husholdninger. Erhvervs- og Vækstministeriet er i færd med at indsamle sådanne data og gennemføre en undersøgelse, som vil kaste lys over husholdningernes potentielle sårbarhed i tilfælde af forskellige økonomiske kriser. Danmarks Nationalbank er i færd med at udarbejde en tilsvarende undersøgelse vedrørende finansiel stabilitet. Risiciene for den økonomiske stabilitet forekommer mere udtalte, hvilket konsekvenserne af de uforholdsmæssigt store udsving i boligpriserne og den store gæld allerede har vist. Sidstnævnte har bidraget til store svingninger i det private forbrug, hvilket p.t. begrænser økonomiens genopretningsevne, nu hvor husholdningerne er i færd med at nedgeare. Hvis rentefradragsreglerne ændres i de kommende år, vil det gradvist kunne lægge stærkere pres på husholdningernes gæld. Der bør dog overvejes relevante foranstaltninger for at undgå fremtidige boligbobler og dertil knyttet overdreven gældsætning på mellemlang sigt. I den forbindelse konkluderes det i den dybdegående undersøgelse, at Danmark har visse makroøkonomiske ubalancer, som ikke er uforholdsmæssigt store, men som der skal tages fat om. Der bør især udvises opmærksomhed om den makroøkonomiske udvikling, der især ligger til grund for den eksterne konkurrenceevne og de potentielle risici i forbindelse med husholdningernes gældsætning, for at mindske risikoen for negative virkninger for økonomiens funktionsmåde. Nogle af de relevante politiske tiltag, der kunne sættes ind med, kunne f.eks. tage sigte på at fjerne konkurrencehindringer og forbedre uddannelsessystemets kvalitet for at løse problemet med den langsomme produktivitetsvækst. For at få en klarere billede af husholdningernes gældssituation med hensyn til risiciene for den finansielle stabilitet, bør fordelingen af de forskellige typer aktiver og passiver i husholdningerne undersøges. Med henblik på at korrigere de procykliske virkninger af og den såkaldte "debt bias" i boligbeskatningen kunne det desuden overvejes at tilpasse ejendomsværdiskatten til de reelle markedsværdier eller, som den næstbedste løsning, at reducere fradragsretten for rentebetalinger yderligere. Dette vil også kunne genoprette neutralitet mellem investeringsalternativer. Hvis loftet over den årlige stigning i den kommunale grundskyld fjernes, vil det desuden være muligt at forhindre fremtidige procykliske virkninger af forsinkede skattestigninger. Sådanne ændringer kan gennemføres gradvist under hensyntagen til det aktuelle behov for at stabilisere boligmarkedet. 3

5 1. INDLEDNING Den 14. februar 212 forelagde Europa-Kommissionen sin første rapport om varslingsmekanismen (Alert Mechanism Report - AMR), der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1176/211 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. AMR's rolle er at fungere som et første screeninginstrument, som bidrager til at identificere de medlemsstater, hvor udviklingen kræver en yderligere dybdegående analyse for at fastslå, om der eksisterer eller risikerer at opstå ubalancer. I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1176/211 bør disse landespecifikke "dybdegående undersøgelser vurdere arten, oprindelsen og alvoren af de makroøkonomiske udviklingstendenser i den pågældende medlemsstat, som udgør eller kan føre til ubalancer. På grundlag af denne analyse fastslår Kommissionen, om den mener, at der eksisterer en ubalance, og hvilken form for politisk opfølgning, den vil anbefale Rådet. For Danmarks vedkommende blev det i AMR konstateret, at der er behov for at se nærmere på, om der i Danmark er makroøkonomiske ubalancer af intern og ekstern art. For så vidt angår de eksterne aspekter, er der i AMR fremhævet en hel del overskud på de løbende poster, som imidlertid er indtruffet sideløbende med tab af markedsandele i de seneste årtier. Hvad angår de interne aspekter, er det høje private gældsniveau identificeret som et problem, først og fremmest som følge af husholdningernes stigende gældsætning under det danske boom på boligmarkedet. Selv om priserne er blevet justeret siden 27, er husholdningernes gæld fortsat meget høj, men dette afspejler også strukturelle faktorer som f.eks. høje bidrag til private pensionsopsparingsordninger. På den baggrund kigges der i afsnit 2 i denne undersøgelse mere indgående på disse udviklingstendenser, der omfatter både interne og eksterne dimensioner. Derefter ses der i specifikke afsnit på forringelsen af konkurrenceevnen og husholdningernes høje gældsniveau (afsnit 3). I afsnit 4 opsummeres konstateringerne, og der fremlægges overvejelser vedrørende eventuelle politiske tiltag. 2. MAKROØKONOMISK SITUATION OG POTENTIELLE UBALANCER 2.1. Makroøkonomisk kontekst Den danske økonomi oplevede en periode med næsten uafbrudt vækst fra 1995 til 28 med gennemsnitlige årlige vækstrater på 2 %. I blev økonomien overophedet som følge af stadig større investeringer og vækst i det private forbrug i kølvandet på kreditekspansion og en stigning i huspriserne 54 % mellem 23 og 27. Flaskehalsene på arbejdsmarkedet og de stramme arbejdsmarkedsbetingelser i almindelighed førte til store lønstigninger, samtidig med at produktivitetsvæksten faldt eller endda var negativ. Siden midten af 199'erne har en langsom produktivitetsvækst og forholdsvis høje lønstigninger, som har resulteret i voksende enhedslønomkostninger, bidraget til at forringe konkurrenceevnen, muligvis også i forbindelse med de tab af markedsandele, der er konstateret. Den danske økonomi var allerede under afmatning, inden finanskrisen startede, samtidig med at der skete en korrektion på boligmarkedet. Følgelig dykkede produktion med næsten 7½ % fra medio 28 til medio 29 i takt med sammenbruddet i investeringerne og eksporten. Desuden faldt det private forbrug markant, samtidig med at arbejdsløsheden steg og huspriserne faldt. Mellem 27 og 29 faldt huspriserne med ca. 2 % i reale termer, og efter en stabilisering i 21 med yderligere 6 % i 211 for ved årets udgang at nå ned på 24-niveauerne. 4

6 Genopretningen af den danske økonomi i 21 var hovedsagelig drevet af finanspolitiske incitamenter, eksportvækst og en vending i lagercyklussen. Trods en solid eksport udviste den danske økonomi i 211 generelt dæmpede resultater med en BNP-vækst på kun 1 %, hvilket især skyldtes konsolideringsbestræbelserne i husholdningerne og hos virksomhederne. Statsgældskrisen har imidlertid ført til en kraftig international efterspørgsel efter højt vurderede danske realkredit- og statsobligationer, hvilket har medført lave renter, som for tiden understøtter det stadig skrøbelige boligmarked. I 212 og 213 forventes det reale BNP at vokse med ca. 1-1 ½ %, hvilket er blandt de højeste vækstrater i EU og hovedsagelig er drevet af den indenlandske efterspørgsel, indtil den globale økonomi forventes at blive gradvist stærkere i 213. Eksportvæksten forventes at blive betydeligt lavere end i 212 i 211 på grund af en mindre gunstig ekstern situation. I 213 forventes eksporten at stige igen som følge af en stigning i verdenshandelen. Det forventes, at kreditvilkårene fortsat vil være stramme, og at de faste bruttoinvesteringer primært bliver drevet af offentlige initiativer i overensstemmelse med regeringens planer om en "kickstart" af økonomien, som understøttes yderligere af store infrastrukturprojekter. Det private forbrug forventes at stige i løbet af 212, i takt med at bidragene til førtidspensionen tilbagebetales efter Folketingets vedtagelse af pensionsreformen. Det forventes imidlertid, at boligmarkedet og det stagnerende arbejdsmarked fortsat vil begrænse forbruget. Desuden er det sandsynligt, at husholdningerne fortsætter med den nødvendige nedgearing af gældsætningen, og at de i den aktuelle situation med stor økonomisk usikkerhed sparer forholdsvis meget op af sikkerhedshensyn Potentielle kilder til ubalancer Udviklingen på boligmarkedet Ligesom mange andre lande har Danmark oplevet en periode med lempelse af kreditvilkårene og faldende strukturel arbejdsløshed fra midten af 199'erne frem til den økonomiske og finansielle krises udbrud. Det danske boligmarked oplevede en periode med næsten konstante husprisstigninger mellem 1993 og 27 med en samlet stigning i huspriserne på 183 % over hele perioden. Hvis man kigger på den gennemsnitlige årlige stigning i huspriserne, kan perioden opdeles i to (figur 1). Der var moderat vækst mellem 1993 og 23 (gennemsnitlig 5,6 %), mens den seneste cyklus tog til mellem 23 og 27 (11,4 % i gennemsnit). Indførelsen af afdragsfrie realkreditlån i 23 og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten fra 22 kan have bidraget til denne udvikling. Følgelig steg de nominelle boligpriser med 54 % fra 23 til 27, hvor boblen bristede. Det omfang og den varighed, som huspriscyklussen havde mellem 23 og 27, kan sammenlignes med den tidligere cyklus, som toppede i 1986 (figur 2). Men i modsætning til udviklingen i 198'erne opstod accelerationen i huspriserne i 23 efter 1 år med tidligere moderat vækst. Mens en række vurderinger af afbalancerede huspriser peger i retning af, at den moderate stigning i huspriserne mellem 1993 og ca. 24 kan forklares af udviklingen i rentesatserne, den disponible indkomst, den finansielle velstand og skatter osv., viser modelberegninger, at stigningen i huspriserne mellem 24 og 27 var uforholdsmæssig stor og derfor udgjorde en boligboble (se Skaarup og Bødker (21) og Dam et al. (211)). Den efterfølgende korrektion var skarp med et fald i de reale huspriser på ca. 2 % fra 27 til 29, hvilket er et af de største i EU. Efter en pause i 21 faldt huspriserne igen med 6 % sidste år på baggrund af mindre kreditstrømme til boligformål og forværrede økonomiske vilkår og betragtes nu for at ligge tæt på deres ligevægtsværdi. 5

7 Figur 1: Huspriser og kreditbetalingsevne Figur 2: Den danske dynamik i de reale huspriser i de seneste cyklusser BNP-ændring på årsbasis (%) 25=1-6 99Q3 Q4 2Q1 3Q2 4Q3 5Q4 7Q1 8Q2 9Q3 1Q4 MFI-lån til huskøb (% af BNP, årsbasis) Indeks for reale huspriser (25=1), højre akse Cyklus I (1979=1) Cyklus II (1986=1) Cykl. III (27=1) Årene omkring højdepunkt Kilde: ECB, Europa-Kommissionen Kilde: OECD Perioden med høj vækst og hurtigt voksende huspriser medførte en stigning i priserne for ejendomme på markedet i forhold til omkostningerne til nybyggeri og blev derfor ledsaget af store ejendomsinvesteringer fra den private sektors side (figur 3). Følgelig nåede boliginvesteringernes andel af de samlede investeringer op på 29 % i 27 sammenlignet med 25 % i 23 og 2 % i Dette udgjorde en betydelig flytning af produktive ressourcer til bygge- og anlægssektoren. Beskæftigelsen i byggesektoren steg med næsten 2 % mellem 23 og 27, mens beskæftigelsen i den private sektor voksede med 8 %. Da huspriserne fra 27 til 29 faldt brat, faldt også boliginvesteringernes andel af de samlede investeringer til niveauet før boomet, og i 21 var beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren tilbage på samme niveau som i 23. Fremtidsudsigterne for boligpriserne er usikre. På den ene side ligger boligbyrden målt som boligpris i forhold til indkomst under det langsigtede gennemsnit (figur 4), hvilket peger i retning af en mindskelse af det nedadgående pres på efterspørgslen efter boliger. På den anden side synes den strenge kreditadgang for husholdningerne, et historisk højt antal af boliger til salg og et relativt lavt antal salgstransaktioner at pege i retning af en yderligere nedadgående justering i huspriserne. 6

8 Figur 3: Boliginvesteringer Figur 4: Boligbyrde (Priser i forhold til indkomster, 25=1) =1 % af BNP Byggetilladelser (25=1) Boliginvesteringer (% af BNP, højre akse) Priser i forhold til indkomster Linear (Priser i forhold til indkomster) Sektorspecifikke balancer Kilde: OECD De eskalerende huspriser samt opsvinget i boliginvesteringerne har bidraget til en samtidig akkumulering af aktiver og passiver i den private sektor (figur 5). Figur 5 viser, hvordan den private sektors gæld voksede på linje med huspriserne fra 21 til 27 og forblev høj i 28 og 29, da huspriserne blev justeret. Efterhånden som husholdningerne og virksomhederne begyndte at geare ned i kølvandet på krisen, voksede overskuddet på betalingsbalancens løbende poster kraftigt og nåede op på et historisk højt niveau på 6,5 % af BNP i 211, hvilket afspejler, at det offentlige underskud blev mere end opvejet af besparelser i den private sektor. I alt steg den private sektors bruttogæld med 38 % fra 21 til 21, mere for husholdningernes vedkommende (48 %) og mindre for ikke-finansielle selskaber (26 %) (figur 6). Den private sektors gæld i EU steg med 29 % i løbet af samme periode. I Danmark er den private sektors bruttogældskvote (243 % af BNP i 21) højere end i nogen af de andre EU-medlemsstater og har siden 2 overskredet den vejledende grænseværdi i resultattavlen for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU). Mens de ikke-finansielle selskabers gældsniveau (11 % af BNP i 21) ikke afviger væsentligt fra EU-gennemsnittet, overskred husholdningernes gæld (142 % af BNP i 21), som hovedsagelig er knyttet til realkreditlån, EU-niveauet med gennemsnitligt 5 procentpoint af BNP i perioden fra 1995 til 21. I 21 var der lettere tegn på et skift i denne tendens (minus 4,3 procentpoint), delvis på grund af stigende opsparing i husholdningerne efter krisen. Husholdningernes høje bruttogæld er i et vist omfang et strukturelt træk ved den danske økonomi. Med aktiver, der overstiger passiverne betydeligt, er de danske husholdningers nettoformue - i modsætning til deres bruttogæld - nogenlunde den samme som i mange andre EU-medlemsstater. De høje bidrag til obligatoriske pensionsopsparingsordninger, som trækkes direkte i lønnen, store opsparinger i fast ejendom og et generøs socialt sikkerhedsnet giver borgerne en pålidelig finansiel sikkerhed (figur 7). Disse forhold er forklaret mere detaljeret i afsnit

9 Figur 5: Betalingsbalancens løbende poster, reale huspriser og den private sektors gæld Figur 6: Sektorspecifik dekomponering af samlet bruttogæld Current Account Balance (% GDP) % of GDP Real House Price Index Financial corporations Household Private sector EU27 Private sector Government Non financial corporations MIP Threshold Notes: earliest (21) latest (21) Bubble size represents size of private sector debt (in % of GDP) Figur 7: Husholdningernes aktiver og passiver Figur 8: Realkredit - sammensætning (% af det samlede beløb) 1 % af disponibel indkomst % of total mortgage credit lending Aktiver Nettoaktiver Adjustable-rate instalment-free Fixed-rate instalment-free Passiver (rhs) Adjustable-rate with instalment Fixed-rate with instalment Kilde: Danmarks Nationalbank Bem.: Pensionsaktiver er ikke justeret for anslået beskatning ved udbetaling. Kilde: Danmarks Statistik 8

10 Selv om den finansielle krise, stigningen i arbejdsløsheden og den kraftige korrektion af boligboblen har haft indvirkning på velstand og disponibel indkomst, er husholdningernes finansielle nettoaktiver stadig komfortable. Imidlertid har realkreditlånenes sammensætning ændret sig siden 23, idet afdragsfrie lån og lån med variabel rente vinder frem i forhold til fastforrentede lån med afdragsbetaling (figur 8). For et givent gældsniveau er husholdningerne derfor mere følsomme over for rentestigninger og udsving i ejendomspriserne nu, end de var for ti år siden Konkurrencedygtighed og eksportresultater Da byggesektoren ekspanderede i Danmark, oversteg væksten i de danske reale enhedslønomkostninger næsten konsekvent væksten i landets handelspartnere (figur 9). Siden 2 er enhedslønomkostningerne steget med 3 % sammenholdt med en stigning hos Danmarks konkurrenter på 11 %, hvilket afspejler både relativt højere lønstigninger og en svagere produktivitetsvækst i Danmark. Desuden bidrog den stigende eurokurs og den dermed forbundne danske kronekurs til reale effektive valutakursudsving, der påvirkede den danske konkurrenceevne negativt (figur 1). Stigningstakten i enhedslønomkostningerne fra 26 til 28 skal ses på baggrund af en overophedning af økonomien, især i Flaskehalse på arbejdsmarkedet og en vanskelig situation på arbejdsmarkedet generelt førte til store lønstigninger i de efterfølgende år, hvorimod produktivitetsvækstraten samtidig var aftagende eller endog negativ. Efter krisen blev tabet af omkostningskonkurrenceevne kun til dels korrigeret, og det vil tage nogen tid med relativt lave lønstigninger eller en højere produktivitetsvækst i Danmark end i udlandet for fuldt ud at afhjælpe det seneste årtis forværring af konkurrenceevnen. Den seneste korrektion fulgte af en devaluering af kronen og en forholdsvis stærk produktivitetsvækst. Sidstnævnte afspejler en konjunkturtilpasning snarere end en strukturel forandring. Da der er en tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor produktionen forøges, og virksomheder begynder at ansætte nye arbejdstagere, har arbejdsproduktiviteten en tendens til at vokse hurtigt i en periode, efter at konjunkturen er vendt. Sådanne perioder med konjunkturopsving i produktiviteten har især fundet sted i industri- og servicesektoren, hvorimod produktiviteten i bygge- og anlægssektoren har været aftagende siden århundredskiftet. Samtidig med at Danmarks omkostningskonkurrenceevne blev forringet, mistede landet eksportmarkedsandele. Tabet af eksportmarkedsandele med hensyn til varer og tjenesteydelser i perioden 1995 til 21 var på 19,2 % (figur 11). Dette afspejler imidlertid en modsat rettet udvikling i eksportmarkedsandelen for varer henholdsvis tjenesteydelser. I perioden udgjorde det akkumulerede tab af eksportmarkedsandele for varer 42 %, hvorimod Danmarks eksportmarkedsandele for tjenesteydelser er forbedret med 42 %. Da Danmarks vareeksport udgør ca. 6 % af den samlede eksport og tidligere var endnu større, kunne den stigende eksport af tjenesteydelser ikke udligne faldet tilstrækkeligt til at undgå et tab i de samlede eksportmarkedsandele i perioden 1995 til 21. 9

11 Figur 9: De nominelle enhedslønomkostninger og komponenter heraf i forhold til IC35 Figur 1: Nominel og real effektiv valutakurs (HICP- og ULC-baseret) i forhold til IC35 Bidrag til ULC-vækst (%) Bidrag til REER-vækst (%) Inflation (BNP-deflator) lønomkostninger pr. ansat Reallønning pr. ansat Produktivitetsbidrag (med negativt fortegn) ULC i 35 af Danmarks konkurrenter blandt industrilandene Nominelle enhedslønomkostninger relativt HICP (-) NEER REER (HICP) REER (ULC) Figur 11: Eksportmarkedsandelene (EMS) for varer og tjenesteydelser (i løbende priser) Figur 12: Bidrag til ændringen i eksportmarkedsandelene (i løbende priser) Vækstrate (%) Nævneren: Global eksportvækst (neg. fortegn) Tælleren: Eksportvækst Vækstrate for eksportmarkedsandelen Vækstrate (%) Bidrag til eksportmarkedsandelen: varer Bidrag til eksportmarkedsandelen: tjenesteydelser Årlig vækst i eksportmarkedsandel Selv om udviklingstendensen for Danmarks eksportmarkedsandele for varer var aftagende i perioden , præges udviklingen af et cyklisk mønster, som følger konjunkturbestemte udsving. Eksempelvis tabte Danmark i 21 næsten 15 % af sine eksportmarkedsandele for varer efter at have vundet 3,5 % i 29. På grund af den forholdsvis store andel af mindre konjunkturfølsomme varer i den danske vareeksport, f.eks. landbrugsprodukter og lægemidler, har Danmark en tendens til relativt store tab af eksportmarkedsandele for varer under konkunkturopsving, men disse bliver mindre udtalte eller vendes endog til gevinster i perioder med økonomisk afmatning. Udviklingen i eksportmarkedsandelene for tjenesteydelser udviser 1

12 den næsten modsatrettede tendens, hvilket afspejler søtransportens store andel af den danske eksport af tjenesteydelser (figur 12) Betalingsbalancen I perioden fra 1995 til 211 var der et vedvarende stort overskud på den danske betalingsbalances løbende poster mest på grund af de solide resultater med hensyn til eksporten af varer og tjenesteydelser og i den senere del af perioden overskud på indtægtsbalancen (figur 13). Indtægtsbalancen steg markant fra 25, hvor den blev positiv, hvilket afspejler en betydelig stigning i formueindkomsten i tråd med forbedringen i den internationale nettoinvesteringsposition. Som følge af de vedvarende overskud på betalingsbalancens løbende poster blev den internationale nettoinvesteringsposition positiv for første gang i 25 (figur 14). Siden den internationale nettoinvesteringsposition blev positiv, har Danmark øget sine aktiver mere end passiverne bl.a. ved at øge den direkte investeringsaktivitet og andre investeringer i lagerbeholdninger. Passiverne på den anden side bestod fortsat i vidt omfang af låntagning eksempelvis i form af obligationer. Danmarks sammensætning af aktiver og passiver er derved blevet ændret. Aktiverne var generelt mere risikobehæftede end passiverne og tilvejebragte en højere (forventet) forrentning, hvilket bidrog til stigningen i formueindkomsten. Som nævnt afspejlede stigningen i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster fra 27 dels større opsparinger i den private sektor, hvilket mere end opvejede forværringen i den offentlige saldo (figur 15). Finansielle selskaber forbedrede deres allerede robuste nettolångivning, og i de ikke-finansielle selskaber blev en forholdsvis lille nettolångivning vendt til en nettolåntagning i krisens eftervirkninger. Tilsvarende konsolideredes husholdningerne markant, hvilket resulterede i et fald i deres nettoudlån fra 4,8 % i 27 til,5 % i 21. Figur 13: Opdeling af betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Figur 14: IIP nettos komponenter (% af BNP) 1 % af BNP 8 % af BNP Handelsbalance - varer Handelsbalance - tjenesteydelser Indtægtsbalance Løbende overførsler Kapitalposter Handelsbalance Saldo på bb's løbende poster (CA) Fordringserhvervelse (CA+KA) Finansielle derivater, netto Direkte investeringer, netto Andre investeringer, netto Ændring i reserven, netto Porteføljeinvesteringer, netto Nettoudlandsgæld (neg. fortegn) Kapitalbalancen over for udlandet Stigningen på betalingsbalancens løbende poster siden 27 afspejler dermed en øget opsparing i den private sektor og ikke en stærk konkurrenceevne. Som tidligere nævnt forværredes den konkurrencemæssige stilling målt på relative enhedsarbejdsomkostninger i løbet af det seneste årti. Sideløbende med denne udvikling bidrog en gunstig handelsdynamik, 11

13 navnlig med hensyn til vareeksporten, imidlertid til den positive handelsbalance. Dette lader antyde, at Danmark trods tabet af omkostningskonkurrenceevne kunne opnå forholdsvis høje priser for sine eksportvarer (figur 16). Som følge heraf blev Danmarks tab af eksportmarkedsandele for varer i løbende priser (29 %) fra mindre udtalt end udtrykt i faste priser (35 %). Figur 15: Fordringserhvervelse, netto pr. sektor (% af BNP) Figur 16: Bytteforholdet for varer og tjenesteydelser % af BNP Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber Den offentlige sektor Husholdninger Økonomien i alt Index (25=1) Varer og tjenesteydelser Varer Tjenestey 3. DYBDEGÅENDE ANALYSE AF UDVALGTE EMNER 3.1. Konkurrenceevne og eksportresultater Ifølge ovenstående horisontale analyse tabte Danmark markedsandele i vareeksporten i de seneste årtier samtidig med, at landets konkurrencemæssige stilling målt på enhedsarbejdsomkostningerne forværredes. Dette lader antyde, at der kunne være en forbindelse mellem de to fænomener. Sammenhængen mellem konkurrenceevne og markedsandele lader sig dog vanskeligt adskille. For det første påvirkes udviklingen i eksportmarkedsandelene (som nævnt tidligere på grund af sammensætningen heraf) af den økonomiske konjunktur, som muligvis slører sammenhængen mellem konkurrenceevne og markedsandele. For det andet udviser markedsandelenes strukturelle komponent en nedadgående tendens, efterhånden som vækstøkonomierne bliver stadig mere nærværende i den globale handel. Danmark må f.eks. registrere tab af markedsandele, selv når den globale eksport kun øges for lande, som Danmark har aldrig eksporteret til, eller for varer, som Danmark aldrig har fremstillet, dvs. selv om Danmark fastholder sine andele på sine oprindelige markeder. Dette skyldes definitionen af markedsandele, der måles som landets eksportandel af den samlede globale eksport. For bedre at vurdere Danmarks eksportresultater og afdække de drivende kræfter bør der derfor skelnes mellem 1) udviklingen i markedsandele som følge af vækst i landets eksisterende produktmarkeder eller blandt dets handelspartnere i forhold til væksten på resten af det globale eksportmarked og 2) reale tab i markedsandele, dvs. tab som følge af manglende konkurrenceevne på bestemte markeder, hvor landet er allerede er repræsenteret i forhold til andre lande. 12

14 Ud fra figur 17 kan tabene i Danmarks markedsandele mellem 2 og 21 i forhold til andre EU-medlemsstater i et vist omfang tilskrives 1) en mindre gunstig sammensætning af bestemmelsessteder for den danske eksport, men synes i højere grad at måtte tilskrives 2) reelle tab i markedsandele, dvs. tab, der ikke udelukkende skyldes de ugunstige konjunkturforhold eller strukturelle tab som følge af vækstøkonomiernes indtrængen i den globale handel. Det fremgår bl.a. ved at sammenligne nedgangen i den danske eksport med den gennensnitlige nedgang hos andre EU-medlemsstater fra 25 til 21, at Danmark tabte relativt større eksportandele i bestemmelsesstederne ("ændring af konkurrenceevne i bestemmelsesstedet") og især på produktmarkederne ("ændring af konkurrenceevne for produkter"), som landet normalt eksporterede til, end det er tilfældet for andre EUmedlemsstater. Figur 17: Vækst i den nominelle eksport i forhold til væksten i den globale eksport (shift share-analyse) Figur 18: Afslørede komparative fordele (RCA) for produktkategorier %-points of annual nominal export growth (in USD) net of the global growth Denmark Other EU Member States (weighted) Competitiveness change in products Competitiveness change in geographical destinations Product composition Geographical destination composition trævarer papirmasse, papir og papirprodukter færdige metalprodukter maskiner og udstyr i.a.n. gummi- og plastprodukter metal andre ikke-metalholdige mineralske produkter elektriske maskiner og apparater trykt materiale og indspillede medier fødevarer i alt motorkøretøjer møbler; andre færdigvarer kemikalier, kemiske produkter lædervarer andre transportmidler tekstiler medicinske instrumenter, tobaksvarer beklædningsartikler radio-, tv- og kommunikationsudstyr kontormaskiner og edb-udstyr koks, raffinerede olieprodukter -,8 -,6 -,4 -,2,,2,4,6,8 Varehandel: index over symmetrisk afsløret komparativ fordel s beregninger baseret på COMTRADE Anm.: Opdeling af den samlede (globale) nominelle eksportvækst (den globale handels nettovækst) i fire komponenter: i) vækst som følge af markedsvæksten i bestemmelseslandene, ii) vækst som følge af væksten i produktmarkederne, iii) eksportvækst til bestemmelseslandenes markeder ud over deres vækst og iv) eksportvæksten i produktmarkederne ud over deres vækst. Det fremgår af opdelingen, om et land oprindeligt (i begyndelsen af en periode) var specialiseret i bestemmelsessteder og/eller sektorer med dynamisk eller træg efterspørgsel, samt om et land har øget eller tabt andele på disse geografiske markeder eller produktmarkeder. s beregninger baseret på COMTRADE Anm.: Indexet over symmetriske afslørede komparative fordele er en indikator for et lands specialisering i eksport af varer set i forhold til resten af verden. Indikatorens interval går fra -1 til + 1; værdier højere end er ensbetydende med, at landet er specialiseret i det pågældende produkt. 13

15 I næste afsnit undersøges den danske eksports udvikling med hensyn til bestemmelsessteder og produktsammensætning, og i det efterfølgende afsnit undersøges forbindelsen mellem de reale tab af markedsandele og forværringen i enhedsarbejdsomkostningerne. Endelig gennemgås potentielle drivkræfter for en dansk produktivitetsvækst, der er udpeget som et vigtigt middel til at genskabe konkurrenceevnen Handelspartnere og produktsammensætning I perioden 2-21 synes sammensætningen af geografiske destinationer for dansk eksport at have været ugunstig for Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet. I modsætning til EU-gennemsnittet bidrog sammensætningen af geografiske destinationer for den danske eksport næsten ikke til vækst i den danske eksportmarkedsandel i perioden 2-25, mens Danmarks tab i eksportmarkedsandelen på grund af svagere efterspørgsel blandt de vigtigste handelspartnere i perioden 25 til 21 var sammenlignelig med EU-gennemsnittet. Generelt tyder dette på, at dansk eksport ville drage fordel af at være bedre repræsenteret på højvækstmarkederne. Faktisk blev i 21 kun 5 % af den danske eksport absorberet af højvækstlandene Brasilien, Rusland, Indien og Kina ("BRIK-landene"), sammenlignet med f.eks. 11 % for Tysklands vedkommende (tabel 1). Tabel 1: Andelen af den samlede industrieksport pr. eksportdestination Andel i 21 eller *28 (tilsvarende tal Ændring i andelen fra 2 til 21 for DE i parentes) (%) EU (63.2) -7.7 Tyskland Sverige 14.4 (2.2).4 UK 9. (6.7) -2.4 Norge 7.4 (.8).8 Frankrig 5. (1.1) -.5 Nederlandene 4.9 (6.7).6 Finland 3.1 (.9).1 USA 6.8 (7.6).1 Indien*.5 (1.) - Rusland 2. (3.) 1. Kina* 2.2 (6.2) 1.2 Brasilien.6 (1.2).1 Sammensætningen af handelspartnere hænger imidlertid sammen med landets produktsammensætning. F.eks. producerer Danmark relativt få varer i form af transportmidler og metaller, som er stærkt efterspurgte i vækstøkonomierne, især dem med særlig høj vækst. Selv om danske eksportvirksomheder er indirekte repræsenteret på disse markeder, f.eks. som underleverandører til den tyske bilindustri, består en uforholdsmæssig stor andel af danske eksportvarer faktisk af fødevarer (figur 18). Ikke desto mindre var landets samlede produktsammensætning reelt til fordel for Danmarks eksportmarkedsandel i nominelle termer i perioden 2-21, set i forhold til andre EU-medlemsstater. Faktisk bidrog Danmarks produktsammensætning betydeligt til væksten i landets nominelle eksportmarkedsandel i perioden 2-25 i modsætning til produktsammensætningen i andre EU-lande (figur 17). 14

16 En OECD-undersøgelse af landenes eksportresultater i perioden tegner et lignende billede (se Beltramello et al. (212). Undersøgelsen viser dog, at det positive bidrag fra Danmarks produktsammensætning er mindre end i lande som f.eks. Nederlandene og Tyskland. Når man skelner mellem eksportmarkedsandelen af færdige forbrugsvarer og mellemprodukter, bidrog produktsammensætningen af færdige forbrugsvarer endda negativt til de danske eksportmarkedsandele, mens den bidrog positivt til de to andre landes eksportmarkedsandele. Så selv om produktsammensætningen synes at have været en smule mere gunstig set i forhold til det vægtede gennemsnit for andre EU-medlemsstater, er dette ikke tilfældet i forhold til de to mere sammenlignelige lande. Ikke desto mindre tyder tallene på, at det er lykkedes danske virksomheder at specialisere sig i produkter på en måde, som delvis har modvirket tabet af markedsandele som følge af den forholdsvis ugunstige sammensætning af eksportdestinationer. Desuden er der i OECD's undersøgelse tegn på, at danske eksportvirksomheder meget aktivt forsøgte at omdirigere produkter på de eksisterende markeder, måske for fortsat at kunne opkræve forholdsvis høje priser for dem. En opdeling af landenes bidrag til vækst i eksporten fra 1995 til 27 på intensive og ekstensive margener (dvs. stigningen i værdien af allerede eksisterende bilaterale handelsstrømme over for nettoresultatet af til- og afgange af eksportørimportør-produktkombinationer) viser, at mens den intensive margen var den vigtigste drivkraft bag væksten i eksporten for Danmark og de fleste andre udviklede lande i perioden, var Danmarks (og Nederlandenes) ekstensive margen nettoresultatet af et langt højere antal til- og afgange end i andre lande. Undersøgelsen viser navnlig, at det større antal til- og afgange skyldtes, at virksomhederne forsøgte sig med nye kombinationer af eksisterende eksportprodukter på eksisterende markeder og - om end i mindre udstrækning - af nye eksportprodukter på eksisterende markeder. I modsætning til lande som Tyskland og Finland og til en vis grad også Nederlandene og Sverige bidrog indførelsen af eksisterende produkter på nye markeder næsten ikke til den ekstensive margen i perioden. Nye kombinationer af eksport af eksisterende produkter til eksisterende markeder og specialisering i eksport af nye produkter til eksisterende markeder kan have bidraget til den gunstige udvikling i Danmarks bytteforhold, især for varer, i løbet af de sidste årtier. En relativt stor andel af de danske produkter er de dyrere mellemhøjteknologiske og højteknologiske produkter, hvilket afspejles af de store andele af maskiner og udstyr samt kemikalier og kemofibre, herunder lægemidler, i eksporten af varer (figur 19 og 2). Andelen af lavteknologiske produkter er dog fortsat den største på grund af den store andel af fødevarer. Ikke desto mindre er andelen af fødevarer faldet i det seneste årti, og i stedet har råolie og naturgas, metalvarer og koks, raffinerede olieprodukter og nukleart brændsel samt f.eks. pelsskind taget over 1. 1 Stigningen i andelen af landbrugsprodukter i figur 2 er først sket siden 28 og skal nok ses på baggrund af den økonomiske og finansielle krise, der har øget den relative efterspørgsel efter varer med kort levetid. 15

17 Figur 19: Andelen af høj- og lavteknologiske varer i industrieksporten Figur 2: Sammensætningen af eksportvarer Mellemlavteknologiske produkter Mellemhøjteknologiske produkter Lavteknologiske produkter Højteknologiske produkter Andelen af industrieksporten i % OTHER MANUFACTURED GOODS OTHER TRANSPORT EQUIPMENT MOTOR VEHICLES & TRAILERS MEDICAL & OPTICAL INSTRUMENTS, WATCHES & CLOCKS RADIO, TELEVISION & COMMUNICATION EQUIPMENT % share in goods' exports ELECTRICAL MACHINERY OFFICE MACHINERY & COMPUTERS MACHINERY & EQUIPMENT N.E.C. FABRICATED METAL BASIC METALS OTHER NON-METALLIC MINERAL RUBBER & PLASTIC CHEMICALS & MAN-MADE FIBRES COKE, REFINED PETROLEUM & NUCLEAR FUEL PRINTED MATTER & RECORDED MEDIA PULP & PAPER WOOD & CORK, ARTICLES OF STRAW & PLAITING LEATHER WEARING APPAREL; FURS TEXTILES TOBACCO FOOD & BEVERAGES OTHER MINING & QUARRYING METAL ORES URANIUM & THORIUM ORES CRUDE PETROLEUM & NATURAL GAS COAL & LIGNITE; PEAT FISH & OTHER FISHING FORESTRY, LOGGING & RELATED SERVICES AGRICULTURE, HUNTING & RELATED SERVICES Hvis Danmark har formået at ændre sin eksportsammensætning til mindre prisfølsomme varer eller mindre prisfølsomme destinationsmarkeder, kan det have været i stand til at sælge varerne til højere priser, hvilket har givet mulighed for forholdsvis høje enhedslønomkostninger. Faktisk viser undersøgelser, at danske virksomheder har specialiseret sig i såkaldte "up-market-produkter" (dvs. produkter, der kan sælges til særligt høje priser), hvis andel af den samlede eksport steg i perioden Således kan Danmarks fokus på up-market-produkter til en vis grad retfærdiggøre de relativt høje enhedslønomkostninger og priser, idet sidstnævnte har mindsket landets tab af markedsandele i nominelle værdier. På mellemlangt til langt sigt kan andelen af mellem- og højkvalitetsprodukter endda modvirke en del af det strukturelle træk på markedsandelene, også efterhånden som fortsat vækst i f.eks. BRIK-landene i sidste ende vil føre til større efterspørgsel efter denne type produkter. Andelen af høj- og mellemkvalitetsprodukter er dog i øjeblikket alt for lille til at kompensere for tabene i markedsandele som følge af tab af konkurrenceevne (jf. figur 17). Derfor bør det også overvejes, hvordan Danmark kan forbedre sin konkurrenceevne på sine vigtigste eksportmarkeder Tab af markedsandele og omkostningskonkurrenceevnen Ser man nærmere på Danmarks tab af eksportmarkedsandele på de eksisterende eksportmarkeder, dvs. tab af markedsandele som følge af en ændring i konkurrenceevnen på produktmarkeder eller geografiske destinationsmarkeder, viser det sig, at Danmarks tab af markedsandele målt i mængder (varer og tjenesteydelser) har været forholdsvis stort i sammenligning med tabet i andre skandinaviske lande samt Tyskland og Nederlandene. Samtidig har stigningen i enhedslønomkostningerne i Danmark været mere udtalt end i disse lande. Stigningen i enhedslønomkostningerne kan derfor have haft en negativ indvirkning på eksportvæksten i Danmark, der dog til en vis grad er blevet kompenseret af højere priser, da tabet i markedsandele målt i værdi er mindre end tabet målt i mængde (se Det Økonomiske Råd (29)). 2 Referencer: Pedersen og Riishøj (28), Økonomi- og Erhvervsministeriet (27) og Økonomi- og Erhvervsministeriet (29). 16

18 For bedre at udrede forholdet mellem konkurrenceevne mht. enhedslønomkostninger og eksportresultater er det nyttigt at se på industrisektoren, som tegner sig for næsten halvdelen af den samlede danske eksport. Da arbejdskraftintensiteten i industrien er højere end i andre sektorer, spiller lønkonkurrenceevnen en større rolle for eksportresultatet, når det gælder industrivarer end f.eks. for landbrugsprodukter, energi- og søtransportydelser. Ikke overraskende er billedet i industrisektoren det samme som for den samlede eksport. I perioden steg de danske lønninger i industrisektoren med 15 % mere end de tilsvarende lønninger i udlandet. I samme periode forringedes de danske virksomheders eksportresultater sammenlignet med lande som Tyskland, Sverige, Frankrig og Nederlandene, både målt i relative eksportmængder og i eksportmarkedsandele (se. Kristensen et al. (21). Følgelig faldt Danmarks markedsandel inden for industriprodukter i perioden med 25 % målt i volumen. Målt i værdi var faldet betydeligt mindre (13 %), hvilket tyder på, at de danske eksportpriser steg hurtigere end de tilsvarende priser hos Danmarks konkurrenter 3. Ligesom for den samlede eksport synes der således at være en negativ sammenhæng mellem markedsandelene målt i mængde og lønkonkurrenceevnen, hvilket tyder på, at de højere enhedslønomkostninger kan have tvunget danske eksportvirksomheder til at hæve priserne på bekostning af salgsmængderne. Som påpeget i det foregående punkt kan stigende eksportpriser og mindre eksportmængder sammen med stigende lønninger tyde på, at danske virksomheder på grund af lønomkostningspresset flytter til markeder med højere priser for at bevare deres fortjenstmargen. Hvis væksten på disse eksportmarkeder ligger under gennemsnittet, kan dette også forklare det større fald i eksportandele, der er konstateret i forhold til faldet i andre EUmedlemsstater som følge af sammensætningen af geografiske destinationer. Hvis derimod stigningen i priserne på bekostning af salgsmængden betyder, at virksomhederne beskærer deres profitmargen, bliver det nødvendigt at justere enhedslønomkostningerne på mellemlang sigt, enten via lavere lønstigninger eller via højere produktivitetsvækst. Samlet tyder de ovenfor drøftede forhold på, at Danmarks forringede resultater på de nuværende vigtigste eksportmarkeder berettiger til en justering af enhedslønomkostningerne, enten via lavere lønstigninger eller højere produktivitetsvækst eller begge dele. En yderligere ændring i Danmarks eksportvaresammensætning kan også være ønskelig og kunne måske også nås ved at justere enhedslønomkostningerne og skabe en stærkere sammenhæng mellem produktivitet og aflønning af de ansatte i lønfastsættelsesprocessen. Selv om aflønningen af arbejdstagerne også omfatter andre elementer end løn (f.eks. socialsikringsydelser), er socialsikringsbidragene ikke så høje i Danmark som f.eks. i de andre skandinaviske lande og Nederlandene, og ændringer i socialsikringsbidragenes størrelse påvirkede ikke stigningen i lønniveauet meget mellem 1999 og 21 (figur 21 og 22). Således bestemmes en stor del af aflønningen af arbejdstagerne og dermed enhedslønomkostningerne af lønfastsættelsesprocessen og er ikke genstand for f.eks. politiske beslutninger. 3 Ifølge Kristensen et al. (21) er beregningen af industrieksportvarer i volumen mere usikker end i værdi, fordi det er vanskeligt at anslå prisdeflatorens størrelse. 17

19 Figur 21: Aflønning pr. ansat (21, x 1 EUR) Figur 22: Ændring i aflønningen pr. ansat mellem 1999 og 21 (%) 8 35% 7 3% 6 25% 5 2% % 1% 2 5% 1 AT BE BG CY CZ DE DK ES EE FI FR HU IE IT LU LV MT NL NO PL PT RO SK SI SE Socialsikringsbidrag Løn % AT BE BG CY CZ DE DK ES EE FI FR HU IE IT LU LV MT NL NO PL PT RO SK SI SE Socialsikringsbidrag Løn Der er imidlertid forskellige politiske instrumenter, der kan anvendes for at gøre noget ved den langsomme produktivitetsvækst, som har kendetegnet den danske økonomi siden Selv om det hidtil ikke har været muligt at pege på nogen enkeltstående faktor som forklaring på denne afmatning, er uddannelsessystemets svage resultater set i forhold til omkostningerne såvel som ringe konkurrence i visse sektorer blandt de mulige årsager (se næste afsnit), hvilket Europa-Kommissionen også påpegede i 211. Løsningen på problemet med langsom produktivitetsvækst bør også ses på baggrund af Danmarks behov for at øge sit vækstpotentiale for at kunne opretholde den høje levestandard - herunder den omfattende adgang til velfærdsydelser Produktivitet Væksten i arbejdskraftproduktiviteten begyndte at bremse op i de mest udviklede økonomier i midten af 199'erne. Afmatningen var imidlertid særlig udtalt i Danmark trods sammenlignelige resultater på områder, der traditionelt anses for at være vigtige for produktiviteten, som f.eks. kapitalakkumulering, F&U-investeringer, uddannelse og arbejdsmarkedsfleksibilitet. Produktivitetsresultaterne har været særlig svage inden for byggesektoren, detailhandelen og servicesektoren. Selv om det har vist sig at være vanskeligt at fastslå, hvilke faktorer der ligger bag den faldende tendens i produktivitetsvæksten i Danmark, og at opstille klare politiske konklusioner, peger forskningsresultater i retning af en række faktorer. Først og fremmest er der hindringer for konkurrencen i Danmark, navnlig i bygge- og anlægssektoren og detailsektoren, og der er omfattende empirisk dokumentation for, at konkurrence påvirker produktiviteten positivt (se McKinsey and Company (21). Bygge- og anlægssektoren er kendetegnet ved et fragmenteret marked med mange små virksomheder, hvilket begrænser stordriftsfordelene, og samtidig gør nationale standarder markedet mindre attraktivt for udenlandske virksomheder. Detailhandelen er præget af, at der er begrænset konkurrence fra udenlandske virksomheder, og at der kun er få store supermarkeder, hvilket delvis skyldes strenge planlægningslove. 18

20 Uddannelsessystemets resultater står ikke mål med omkostningerne, og også med hensyn til F&U-udgifter ligger Danmark højt i forhold til gennemsnittet for euroområdet, mens omsætningen af F&U-indsatsen i innovationer, der kan markedsføres, ikke fungerer godt nok. Ligeledes er produktivitetsgevinsten af Danmarks F&U-udgifter lav i forhold til andre landes (se K. McMorrow (211)). Der kan derfor være grund til at undersøge, om fordelingen af F&U-ressourcerne er fornuftig, og samtidig kunne danske virksomheder måske udnytte den viden, der er opnået i udlandet, bedre. I den forbindelse kan åbenhed over for udlandet og udenlandske direkte investeringer bidrage til udviklingen. Udenlandsk ejede virksomheder i Danmark er mere produktive end danske virksomheder, og virksomheder, som eksporterer tjenesteydelser er mere produktive end ikkeeksporterende virksomheder i servicesektoren 4. Mens de danske direkte investeringer i udlandet vokser, har Danmark imidlertid har registreret en flad tendens i udenlandske direkte investeringer i Danmark siden 27. Det er for tidligt at sige, om dette blot skyldes den økonomiske og finansielle krise, eller om Danmark har mere påtrængende problemer med at tiltrække udenlandske direkte investeringer. Endvidere synes der at være en uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer mellem virksomhederne inden for de enkelte sektorer. Det Økonomiske Råd (21) har undersøgt en række mulige årsager til den forholdsvis svagere TFP-vækst i Danmark sammenlignet med udlandet, og uhensigtsmæssig fordeling af ressourcer mellem virksomhederne inden for de enkelte sektorer ser ud til at være den vigtigste årsag. Således er omfordelingen af arbejdstagere fra virksomheder med lav produktivitet til (ofte større) virksomheder med højere produktivitet utilstrækkelig, og de førstnævnte virksomheders andel i beskæftigelsen er meget høj. På den anden side kan omfordelingssatsen mellem sektorer ikke være årsag til den svagere TFP-vækst i Danmark sammenlignet med udlandet, da denne sats er høj på det danske arbejdsmarked. Den danske flexicurity-model hæmmer således ikke produktivitetsvæksten, da den snarere øger omfordelingen af arbejdskraften mellem sektorer og virksomheder og dermed rummer potentiale for at øge produktivitetsvæksten (jf. Bassanini et al. (28)). Faktisk er jobomsætningen i Danmark meget høj, og en stor del af arbejdstagerne bliver kun i samme job i 1-3 år. Den omstændighed, at høj arbejdskraftfleksibilitet mindsker incitamentet til at investere i menneskelig kapital, eftersom arbejdsgiverne risikerer, at deres ansatte forlader virksomheden, kompenseres der for ved høje offentlige udgifter til aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring. Desuden giver de kollektive overenskomster arbejdstagerne gode muligheder for efteruddannelse. Skattesystemet er muligvis også med til at hæmme væksten i produktiviteten, idet det reducerer afkastet af produktivitetsfremmende investeringer (se Arnold et al. (211). I Danmark sætter marginalskatten på høje indkomster ind på et indkomstniveau, der kun ligger lidt over gennemsnittet, hvilket isoleret set også gør Danmark mindre attraktivt for højt kvalificerede arbejdstagere fra udlandet. 4 Referencer: se Økonomi- og Erhvervsministeriet (211) og Skaksen (211). 19

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Dybdegående undersøgelse for Danmark

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Dybdegående undersøgelse for Danmark EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.4.2013 SWD(2013) 115 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Dybdegående undersøgelse for Danmark i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling OKTOBER 2011 LANDEANALYSER Tyskland Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Tysk økonomi er vokset kraftigt efter de kriseprægede år 2008 og 2009. Det skyldes især at den

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere