DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013"

Transkript

1 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ rentabilitet på 0,22 kr./kg i 2013 i Danmark, mens Spanien, Brasilien, USA og Østrig havde positiv rentabilitet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 30. OKTOBER 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Danmark opnåede den næstlaveste produktionsomkostning i EU-InterPIG pr. kg slagtekrop med 12,36 kr./kg. Spanien havde den laveste produktionsomkostning med 11,99 kr./kg og fik samtidigt en bedre afregningspris end danske slagtesvineproducenter. Spanien, Brasilien, USA og Østrig havde positiv rentabilitet i 2013, mens Danmark havde en negativ rentabilitet på -0,22 kr./kg. Set over flere år har USA og Brasilien en positiv gennemsnitlig rentabilitet, mens de fleste EU-Interpig lande har negativ rentabilitet. Omkostningerne ved produktion af svin i Danmark viser fortsat en meget konkurrence dygtig smågriseproduktion i forhold til udlandet. Slagtesvineleddet viser en middelmådig konkurrenceevne i forhold til udenlandske slagtesvineproducenter, når der anvendes samme smågrisepris i 2013 for alle europæiske slagtesvineproducenter i en teoretisk konkurrenceevnemåling. Danske 1

2 slagtesvineproducenters konkurrenceevne forbedres dog, hvis der indlægges en potentiel sparet transport til Tyskland/Polen for smågrisen. En dansk slagtesvinekonkurrencefordel på kr./smågris i mindre transportomkostning i kampen om de danske smågrise kan dog hurtigt sættes over styr, hvis afregningspriser og skjulte rammevilkår gør, at polske og tyske slagtesvineproducenter kan betale mere for en smågris end en dansk slagtesvineproducent. I 2013 havde ca. 39 % af bedrifterne haft positiv rentabilitet i Danmark. Der var en spredning på produktionsomkostning pr. kg slagtekrop på 0,76 kr./kg i Danmark fra fødsel til slagtning. Da bedrifter i Danmark er meget specialiseret, var året 2013 mere positivt for smågriseproducenter end for slagtesvineproducenter. Disse konkurrerer med udlandet om de danske smågrise, hvilket pressede prisen op over produktionsomkostningen for en dansk 30 kg gris i Baggrund Hvert år indsender lande, som indgår i InterPig-samarbejdet, deres nationale gennemsnit for effektivitet og priser for det foregående år. Benchmarkingen er i første omgang for en integreret bedrift med en full-line produktion af slagtesvin. Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop og afregningspriser danner grundlag for benchmarking af produktionsomkostninger og rentabilitet. Forudsætningen for en god benchmarking er, at tal er gjort sammenlignelige. De enkelte lande bruger forskellige nævnere, kold eller varm slagtevægt, eller levende vægt, når de regner økonomi pr. produceret enhed. Effektivitetstal kan også blive påvirket af forskellige nationale metoder. Faktoren til at omregne fra slagtevægt til levendevægt er eksempelvis forskellig. Når der anvendes forskellige faktorer, bliver foderforbrug og daglig tilvækst ikke umiddelbart sammenlignelig. Produktionseffektiviteten i de enkelte landes svineproduktion har afgørende indflydelse på konkurrenceevnen. Inputfaktorer såsom byggepriser eller foderpriser påvirker produktionsomkostningerne meget, mens lønomkostningerne udgør en mindre andel. Foderpriser er oftest kontinentalt betinget, afhængig af om der eksportoverskud eller ej af korn, majs eller soyaskrå, men foderprisen kan også variere betydeligt indenfor det enkelte land afhængig af logistikomkostninger. Produktionsomkostninger landene imellem er afhængige af det enkelte lands rammevilkår, specielt på dyrevelfærd og miljøområdet. Indenfor EU-området har Sverige, Danmark og UK skærpede nationale krav til dyrevelfærd, som medfører øgede omkostninger. Italien skiller sig ud med deres høje slagtevægt, og afsætningen ligger i et andet markedssegment end de øvrige EU lande. Holland og Danmark har de strengeste miljøkrav, men Tyskland er også ved at komme med på dette område. På mellemlangt sigt er det ikke produktionsomkostningen pr. kg svinekød, men rentabiliteten pr. kg svinekød, som er interessant. Derfor indgår de enkelte landes afregningspriser i InterPig-samarbejdet. 2

3 Den udbetalte afregningspris pr. kg svinekød er de opnåede nationale salgspriser minus slagteri- og distributionsomkostninger, samt eventuel resultatudlodning til slagteriets ejere. Svinebedrifter bliver mere og mere specialiserede i enten smågrise- eller slagtesvineproduktion. Slagtesvineproducenters smågrisepris er i dag markedsbestemt. Det er et stort centraleuropæisk smågrisemarked, som dikterer smågriseprisen, ikke nationale produktionsomkostninger for en smågris. Den integrerede bedrifts produktionsomkostning pr. kg slagtekrop eller rentabilitet er derfor ikke nødvendigvis en særlig god rettesnor for, hvordan konkurrenceevnen reelt er på specialiserede bedrifter. Produktionsomkostninger i InterPig kan splittes op i en smågrise- og en slagtesvinedel. Dette udnyttes til at lave ekstra analyser delvist baseret på InterPig-tal. Eksempelvis analyser af slagtesvineproducenters konkurrenceevne, hvis nationale produktionsomkostninger for en smågris erstattes med en ens markedspris. Disse analyser kan derfor give et helt andet resultat og et mere korrekt billede af konkurrenceevnen landene imellem for specielt rene slagtesvineproducenter i forhold til resultatet for en integreret bedrift. Rentabiliteten i svineproduktionen er cyklisk pga. udbuds- og efterspørgselsmekanismer. Benchmarking af rentabilitet bør derfor ses over tid. Materiale og metode Formålet med dette notat er at måle Danmarks konkurrenceevne indenfor produktion af svinekød. En nations konkurrenceevne kan måles på rentabiliteten ved at producere 1 kg svinekød. Det er hele svinekødsbranchens konkurrenceevne, som måles på denne metode - både svineproducenternes og slagteriernes. For 2013 indgår tal fra følgende InterPig medlemmer: Danmark (Videncenter for Svineproduktion), England (BPEX), Irland (Teagasc), Frankrig (IFIP). Holland (LEI & PVE), Brasilien (EMBRAPA) og Tyskland (FAL & ISN), Østrig (VLV), Belgien (Boerenbond Belgie), Italien (Centro Ricerche Produduzione Animali), Sverige (SvenskaPIG). Tjekkiet (UZEI, Institute of Agricultural economics and information), Canada (The Saskatchewan Pork Industry), Spanien (SIP Consultors) og USA (Iowa State University). For Brasilien, Canada og USA gælder, at de indlagte effektivitetstal ikke stammer fra et landsgennemsnit, men er forventet effektivitet. 3

4 Tabel 1: Oversigt over stikprøvestørrelser, som de nationale effektivitetstal er baseret på til InterPig 2013 Land Søer, i pct. af Gns. antal Slagtesvin, i Antal Gns. antal national Antal slagtesvinestipladser produktion % af national sobesætninger årssøer produktion Østrig % Ikke oplyst Belgien % Ikke oplyst Brasilien* % Canada 0 0 0% 0 0 0% Tjekkiet % % Danmark % % Frankrig % % Tyskland % % UK % % Irland % % Italien % % Holland % % Spanien % % Sverige % % USA 0 0 0% 0 0 0% * Brasilien er her repræsenteret via delstaten Santa Catarina Kapitalomkostningen er summen af rente på arbejdskapital, afskrivninger og renteomkostninger til lån. Danske afregningspriser er fra beregnet notering, korrigeret for UK tillæg, som medregnes, fordi UKbesætningerne indgår i landsgennemsnit. Kasserede grise i Danmark medtages ikke længere som en produktionsomkostning, men der korrigeres for tabet i afregningsprisen. På den måde følger opgørelsen samme princip som i de fleste andre lande. Danske effektivitetstal stammer fra landsgennemsnitstallene 2013 [1]. Danske kapacitetsomkostninger stammer fra Grundlaget for den beregnede Smågrisenotering 2013 [2]. Foderpriser fra den beregnede notering er korrigeret for, at en del producenter har billigere hjemmeblandet foder. En mulighed de øvrige InterPig-lande også har. Lånerenten i InterPIG skal svare til et F5 lån i alle lande. Af hensyn til benchmarking med andre lande, er lånerenten i DK nedsat med næsten 1 pct. point i forhold til det regnskaberne i Danmark viser for I Danmark fik man i 2013 forbedret tilskudsmulighederne i miljøstøtteordningen. 130 besætninger fik et samlet tilskud til miljøteknologi på ca. 109 mio. kr.. Omregnet til støtte pr. stiplads svarer beløbet til 5,8 %, men stipladspriserne blev øget tilsvarende. Tilskuddet var konkurrenceevneforbedrende i den forstand, at det begrænser tabet ved den danske BAT-standard, som i modsætning til resten af EU (bortset fra Holland) må koste ca. 11 kr. /produceret svin i Danmark, hvoraf hele 8 kr. rammer slagtesvineproducenter. Pr. fuldtidsansat i en slagtesvineproduktion svarer 8 kr./slagtesvin til en lønnedgang på ca kr./året alt andet lige. 4

5 Da smågrise i stor udstrækning også handles over landegrænser pga. den stigende specialisering af svineproduktionen i EU, kan det nationale estimat for produktionsomkostningen pr. kg slagtekrop være misvisende. Dette gælder eksempelvis i Tyskland, hvor en stor andel af de slagtede svin (ca. 18 pct.) er født i udlandet og importeret ved ca. 30 kg. En tysk slagtesvineproducent kan, bortset fra en let øget smågrisetransportomkostning, købe en dansk smågris til samme pris som en dansk slagtesvineproducent. De nationale produktionsomkostninger for en 30 kg s gris bør derfor elimineres og sættes lig en ens markedspris for en smågris. Markedsprisen sættes lig 425 kr./smågris ved 30 kg, som var den gennemsnitlige puljenotering i Nordvesttyskland i Der bruges en kg-regulering på 6,5 kr./kg til at korrigere smågriseprisen for den aktuelle indsættelsesvægt i alle lande. Dertil kommer 13 kr./smågris i transport omkostninger. Modellen korrigerer ikke for forskelle i transportafstande, men kan måle slagtesvineproducenters konkurrenceevne, hvis de alle havde ens smågrisepris. Afgrænsninger InterPig inddrager ikke skatte- eller momsregler. Flere lande har forsimplede momssystemer for landbrug (momsregnskab på slump), hvor der rent faktisk er en skjult støtte til svineproduktionen. Rentabiliteten kan derfor være bedre i nogle lande, end det fremgår af denne analyse. I et vist omfang kan støtte til investeringer og kunstig lav lånerente til landbrug være indregnet i de enkelte landes produktionsomkostning. Afskrivninger og renteomkostninger er beregnet ud fra en periodisering af kapitalomkostninger til en stald med en given byggepris, levetid og renteniveau. Ændret gældsbyrde, som følge af flere år med negativ/positiv rentabilitet, tages der ikke højde for. Faktorer, der har betydning for afregningsprisen, analyseres ikke i dette notat, som primært beskæftiger sig med svineproduktionen. Afregningsprisen er præget af de enkelte landes adgang til markeder som funktion af importtold eller kvoter, sundhed eller fødevaresikkerhed, eller fokus på dyrevelfærd. Alle omkostninger er i DKK med medmindre andet er nævnt. Italien er typisk ikke medtaget i graferne, fordi deres svineproduktion adskiller sig meget fra de øvrige lande, men deres produktionsomkostninger er opgjort i appendiks. Benævnelsen Brasilien er baseret på tal fra staten Santa Catarina, en af de få stater i Brasilien, som har eksporttilladelser og derfor er en direkte konkurrent til Danmark. Medmindre andet er nævnt, er kilden InterPig

6 Resultater og diskussion Resultaterne vises først overordnet i form af valutakursudvikling, rentabilitet, afregningspriser og produktionsomkostninger. En tidsserieanalyse viser rentabilitetsudviklingen for udvalgte lande. Derefter foretages en opsplitning af produktionsomkostninger. Effektivitetstal fra sohold, smågrise- og slagtesvinehold gennemgås herefter. Valutakursudviklingen Resultater kan være stærkt influeret af valutakurser, hvorfor udviklingen af disse over tid gennemgås i forhold til DKK. Valutakursudviklingen har generelt styrket de konkurrenter, som ligger udenfor Eurozonen. Bortset fra Sverige var der et generelt kursfald på udenlandske valutaer set i forhold til den danske kr./euroen. Specielt er den brasilianske Real faldet med ca. 12 %. Tabel 2: Valutakursudviklingen fra , samt procentuel ændring fra 2012 til Valutakurser er årets gennemsnitskurs. Kilde InterPig 2013, baseret på nationalbankkurser. Valuta/år /2012 I pct. Euro 7,45 7,46 7,45 7,46 7,45 7,45 7,45 7,44 7,46 0% US $ 5,99 5,94 5,42 5,09 5,35 5,63 5,35 5,76 5,62-2% UK 10,93 10,93 10,93 9,53 8,35 8,64 8,54 9,19 8,78-4% Can. $ 4,92 5,23 5,05 4,76 4,7 5,42 5,38 5,76 5,45-5% Brasilianske Real 2,45 2,72 2,79 2,78 2,68 3,19 3,19 2,96 2,61-12% Svenske kr. 0,8 0,8 0,8 0,77 0,7 0,78 0,82 0,85 0,86 1% Rentabilitet i svineproduktionen 2013 En rentabilitet på 0 kr./kg betyder, at 50 % af producenterne har en positiv rentabilitet ved svineproduktion, når der er tale om nationale gennemsnit. I 2013 havde Spanien en positiv rentabilitet målt i kr. pr. kg slagtekrop på 0,85 kr./kg. På de tre næste pladser kommer Brasilien (0,50 kr./kg), USA (0,31 kr./kg), Østrig (0,22 kr./kg). I Østrig kan der opnås et tilskud på 15 % af stipladsprisen. Uden dette tilskud havde der været negativ rentabilitet i kalkulen for Østrig. På en femteplads kommer dansk svineproduktion, dog med negativ rentabilitet (-0,22 kr./kg). England (UK) har næsten balance i 2013 med et minus på 0,14 kr./kg. Om UK kan det derudover nævnes, at mange specialgriseproducenter har haft et endnu bedre år i 2013 og har oplevet et plus på ca. 0,36 kr./slagtekrop. Tyskland har et underskud på -0,80 kr./kg, men underskuddet er primært i sobesætninger og integrerede besætninger, da tyske slagtesvineproducenter kan købe smågrise billigere pga. det indre marked i EU. For betydningen af dette henvises til afsnittet om slagtesvineproducenters konkurrenceevne i et åbent marked. Svensk svineproduktion er igen placeret 6

7 i bunden. Svenske slagtninger er faldet med ca. 24 % fra 2003 til Svenskerne har siden 2012 fået et direkte statssubsidier på Skr./so fra 2012, hvilket har forbedret deres rentabilitet noget. Hvis de angav samme levetid på bygninger, som man gør i Danmark, forbedres den svenske rentabilitet med ca. 0,23 kr./kg. Figur 1: Rentabilitet kr. pr. kg i 2013 i kr. pr. kg slagtekrop. I InterPIG har Irland aldrig vist overskud, men slagtninger er ikke desto mindre øget med 6 pct. i perioden Irland har ligesom Tyskland specielle momsregler for landbrug, og det er ifølge Teagasc ikke nogen dårlig forretning og kan være en medvirkende årsag. De irske fordele ved deres momssystem for landbrug er ikke beregnet, men i Tyskland har fordelen ved Pauschal (forsimplet momssystem) givet slagtesvineproducenter en ekstra indkomst på bundlinjen på ca. 30 kr./slagtesvin med 2013 priser. Belgien og Frankrig har klaget over det tyske momssystem for landbrug til EU, men tabt sagen her i Dette er godt nyt for dem, som eksporterer smågrise til udlandet, men dårligt nyt for den danske slagterisektor og rene slagtesvineproducenter i Danmark, som via det tyske momssystem stilles ringere i konkurrenceevne. Landbrugssektoren er som den eneste sektor i EU fritaget for de generelle EU-traktats bestemmelser om, at en nationalstat ikke må give statstilskud. Det tyske momssystem for landbrug må betegnes som et indirekte statstilskud, når man som virksomhed kan tjene penge på momsregler. I forhold til 2012 er fremgang i rentabiliteten i Brasilien og Canada, tilbagegang i USA, mens situationen i Europa ikke rigtig har ændret sig særlig meget, bortset fra en markant fremgang i Sverige og en pæn fremgang i rentabilitet på 0,46 kr./kg i Spanien. 7

8 Figur 2: Ændringen i rentabilitet pr. kg slagtekrop i 2013 i forhold til Afregningspriser i InterPig 2013 De bedste afregningspriser i 2013 var i Sverige og UK med hhv. 13,75 og 13,64 kr. pr. kg slagtekrop. Afregningspris i Danmark på 12,14 kr./kg i 2013 var -0,34 kr./kg mindre end i Tyskland. De laveste afregningspriser ses i Brasilien, Canada og USA i 2013, men forskellen til Europa er lav i forhold til deres noget lavere produktionsomkostninger. Figur 3: Afregningspriser i 2013, kr./kg varm slagtekrop. Figur 4 viser en meget lav stigning i afregningspris i de fleste EU-lande, hvis 2013 sættes i forhold til 2012 procentuelt. Markante undtagelser er Sverige og Irland. 8

9 Figur 4: Ændringen i afregningspris fra 2012 til 2013 i procent pr. kg slagtekrop. Afregningspriser i forhold til slagteriernes betalingsevne Når der er konkurrence om grisene, opnås den bedste afregningspris for producenterne, i hvert fald på kort sigt. I flere lande er slagterierne hårdt presset pga. denne konkurrence. I Frankrig har det store andelsslagteri Cooperl måtte bede om øget andelshaverindskud i 2014 efter underskud i slagteridelen i I Østrig var der i 2013 sytten slagteriselskaber. Konkurrencen er så hård i Østrig, at et slagteri går konkurs om året. Vion fra Holland, som også har mange tyske slagterier, er tvunget af bankerne, blevet nødt til at sælge den hollandske pendant til DAKA for et milliard beløb, for at dække huller i driften og sikre fremtiden på kort sigt. Private slagterier etablerer sig også i Danmark. De er som minimum nødt til at betale, hvad andelsslagterierne udbetaler for at tiltrække leverandører og mange gange noget mere. Jutland Meat gik konkurs i 2013, og Tonnies i Brørup lavede et underskud på ca. 20 kr./gris slagtet i SB Pork, som ejer slagteriet i Brørup, har tabt i alt 170 mio. kr. på de sidste fire års drift. Det har betydet, at de tyske ejere har måttet skyde penge ind i det danske datterselskab. Målt på nye slagteriers hidtidige formåen må konstateres, at danske andelsslagterier kan matche andres slagteriers betalingsevne for slagtesvin i Danmark. Afregningspriserne i Danmark har bare ikke siden 2006 været høje nok til at sikre god rentabilitet i slagtesvineproduktionen i Danmark for en gennemsnitsproducent. Produktionsomkostninger 2013 USA, Canada og Brasilien har væsentligt lavere produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop end EU- InterPIG. Det er dog kun Brasilien og USA, som også får positiv rentabilitet ud af det i At dømme ud fra canadiske afregningspriser til svineproducenterne må der fra deres opnåede salgspriser fratrækkes ikke ubetydelige omkostninger til logistik for at få svinekødet placeret på udenlandske markeder. 9

10 Danmark ligger med en produktionsomkostning på 12,36 kr./kg. på en andenplads i EU-InterPIG. Spanien er lavest i EU-Interpig med en produktionsomkostning på 11,99 kr./kg. Figur 5: Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop i Delkonklusion på konkurrenceevnen De lavere produktionsomkostninger udenfor EU-området er kun delvist et problem for europæiske svineproducenter. Blandt andet pga. højere dyrevelfærdskrav i EU ligges der en importold på udbenet svinekød på 6,47 kr./kg. For udskæringer med ben varierer tolden afhængigt af hvilken udskæring, der tales om. Tolden ligger mellem 4,48 5,79 kr./kg i 2013 for udskæringerne. Satserne er høje nok til, at det europæiske marked for svinekød ikke er presset af import af svinekød fra det amerikanske kontinent. EU s selvforsyningsgrad med svinekød er ca. 110 pct., dvs. 10 % skal afsættes globalt. Det er derfor ikke helt uvedkommende for europæisk svineproduktion, hvor god rentabiliteten er ved svineproduktion udenfor EU. Hvis den er god i gennem længere tid, kan produktionen hurtigt øges i de lande med risiko for prispres på verdensmarkedspriserne for svinekød. Tidserier fra mht. produktionsomkostning pr. kg slagtekrop eller så langt tilbage som der er InterPig-tal for Brasilien og Spanien, viser, at forskellen i produktionsomkostning mellem det amerikanske kontinent og så Danmark/Spanien er blevet mindre med årene. Styrkelsen af den brasilianske konkurrenceevne i 2013 må primært tilskrives faldet i deres valuta i forhold til DKK. 10

11 Figur 6. Produktionsomkostning per kg slagtekrop Rentabilitetsmæssigt ligger USA s og Brasiliansk svineproduktion mere i plus end minus, mens spansk svineproduktion rykker fra dansk svineproduktion i Europa. Den bedre rentabilitet i spansk svineproduktion i forhold til dansk er en kombination af bedre afregningspriser og relativt lave produktionsomkostninger. En lille trøst for danske svineproducenter er, at tallene fra Spanien reelt er fra Catalonien, dvs. ikke dækkende for hele Spanien. Der ses stigende produktion af svinekød i Spanien, men udviklingen er ikke eksplosiv og produktionen er faldende udenfor Catalonien. I Spanien er slagtninger steget med ca. 9 % og produktionen af svinekød med ca. 11,5 % fra 2003 til Brasilien kan nyde gavn af Ukraine-krisen, men forventer dog kun stigninger på ca. 2-3 % i produktionen ifølge Embrapa. Antallet af svin i USA var i 2014 det laveste siden Dette er blandt andet påvirket af udbruddet af Porcine Epidemic Diarrhea virus (PEDv), som i 2013 øgede deres pattegrisedødelighed med ca. 4,8 procentpoint i forhold til De amerikanske forventninger til faringer er også faldende. Canada beretter ligeledes også kun om en svagt stigende svinebestand. 11

12 Figur 7: Rentabilitets tidserie for udvalgte lande i kr./kg slagtekrop Omkostningsfordeling Omkostningsfordelingen pr. kg slagtekrop kan opdeles i fire hovedposteringer i InterPig: Foder Øvrige styk- og kapacitetsomkostninger Løn Nettokapitalomkostninger. Opdelingen er vist i tabel 3. 12

13 Tabel 3: Opsplitningen i produktionsomkostningen i kr. pr. kg slagtekrop Laveste produktionsomkostning først Land Foder Øvrige styk- og kapacitets omkostninger Løn Nettokapital Produktionsomkostning I alt Brasilien MT 5,33 1,71 0,50 0,70 8,24 Brasilien SC 7,46 0,98 0,58 0,66 9,68 Canada 7,33 1,22 0,97 0,85 10,37 USA 7,51 1,26 1,03 1,06 10,87 Spanien 8,62 1,51 0,68 1,18 11,99 Danmark 7,84 1,87 1,06 1,59 12,36 Frankrig 7,94 1,66 1,11 1,69 12,40 Belgien 8,71 1,61 0,93 1,42 12,66 Holland 8,05 2,32 1,11 1,51 13,00 Tyskland 8,33 2,07 1,04 1,83 13,28 Østrig 7,95 2,03 1,02 2,39 13,39 Tjekkiet 7,74 2,69 0,87 2,13 13,43 UK 9,10 1,85 1,16 1,67 13,78 Irland 9,69 1,81 0,95 1,65 14,10 Italien 10,01 1,63 1,14 1,90 14,67 Sverige 8,78 1,64 1,42 3,31 15,15 Målt i % udgør foderet mellem % af omkostningen ved at lave 1 kg svinekød, lavest i Sverige fordi de har så mange ekstraomkostninger. Figur 8 viser, at Spanien opnår sine lave produktionsomkostninger på trods af en af de højeste foderpriser i 2013 for 1 tons slagtesvinefoder. Canada og USA har de laveste foderpriser, mens 1 tons foder langs Brasiliens atlanterhavskyst kun er 62 kr./tons billigere end i Danmark. En af årsagerne til de relativt lave foderpriser i Danmark er, at landet er en lille nettoeksportør af korn. I Mato Grosso er en tilsvarende blanding nede på kr./tons eller hele 709 kr./tons billigere end i Danmark i Ligesom Canada betyder den afsides beliggenhed, at produktionsomkostningerne er lave, men det er afregningspriserne normalt også. 13

14 Figur 8: Gennemsnits pris for 1 tons slagtesvinefoder i Kilde Interpig Set i forhold til de lande med lavere produktionsomkostninger end Danmark er det primært på øvrige styk- og kapacitetsomkostninger samt nettokapitalomkostninger, at Danmark sætter til i konkurrenceevne. Mht. til øvrige styk- og kapacitetsomkostninger er det mellem øre/kg, og mht. nettokapitalomkostningen er det mellem øre/kg slagtekrop, som tabes. Forskellen i nettokapitalomkostningen skyldes billigere byggeri i disse lande end i Danmark. Den højere danske produktivitet i fravænnede grise pr. årsso eller daglig tilvækst kan ikke indhente denne fordel. Pr. kg svinekød er lønomkostningen kun 3-9 øre/kg lavere i USA og Canada. At Spanien kan ligge så lavt i lønomkostninger skyldes blandt andet meget store besætninger med et lavt tidsforbrug på kun 8,1 time pr. årsso, hvor Danmark bruger 10,2 timer/årsso til og med ca. 30 kg. Tabel 4: Danske produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop marginalt i forhold til top 4 mht. lave produktionsomkostninger i 2013 Land Foder Øvrige styk- og kapacitets omk. Løn Netto kapital Brasilien SC -0,37-0,88-0,48-0,94-2,68 Canada -0,51-0,65-0,09-0,75-1,99 USA -0,32-0,60-0,03-0,53-1,49 Spanien 0,78-0,36-0,38-0,42-0,37 Produktionsomkostning Omkostning pr. produceret smågris En 30 kg s smågris blev i 2013 produceret 68 kr./smågris billigere i Danmark sammenlignet med Tyskland. 14

15 Figur 9: Produktionsomkostningen for en 30 kg s gris i Trenden indenfor produktionsomkostninger for smågrise er, at Frankrig og Holland sakker bagud i forhold til Danmark, mens Spanien er rykket fra at lave smågrise dyrere end Danmark, og Holland til at fremstille den billigste smågris i EU-InterPig. Tyskland har hentet en del mht. produktionsomkostningen for en 30 kg s smågrise i forhold til Danmark, men der er fortsat en god sikkerhedsmargin set med danske øjne. Den tyske Nord-West-notering var på ca. 425 kr./30 kg i 2013, dvs. over den danske produktionsomkostning for en smågris. Inklusiv diverse tillæg for sundhed og mængder har 2013 været et godt år at eksportere smågrise til Tyskland, og mange sobedrifter har derfor haft positiv rentabilitet i Figur 10: Tidserie analyse for produktionsomkostningen for 1 kg s gris i udvalgte EU-InterPIG lande. 15

16 Model for konkurrenceevne i slagtesvineholdet i 2013 Som nævnt i metodeafsnittet kan en national produktionsomkostningen for en 30 kg s gris ikke overføres til slagtesvineholdet, når der skal foretages en konkurrenceevnevurdering af denne driftsgren i Europa. Ved ens smågrisepriser i hele EU-Interpig ligger danske slagtesvineproducenter med en omkostning på 12,56 kr./kg på en femteplads i EU. Danske slagtesvineproducenter er med dette nøgletal kun 18 øre/kg slagtekrop bedre end en tysk regelmomsproducent. Disse udgør et fåtal af de tyske slagtesvineproducenter, da hovedparten er under Pauschal moms (forsimplede momsregler for landbrug), som giver en skjult fordel på mellem kr./slagtesvin afhængig af bytteforhold. Som nævnt medtages dette ikke i InterPig. Hvis der ses bort fra Frankrig, har flere centraleuropæiske slagtesvineproducenter stort set samme omkostning pr. kg slagtekrop ved ens smågrisepriser. Derved bliver slagteriernes afregningspriser afgørende for, hvor slagtesvineproduktionen skal etableres henne. Danske slagtesvineproducenters konkurrenceevne er dog bedre end figur 11 viser, da de bor i et område med stor nettoeksport af smågrise. Forskellen i transportomkostningen mellem lokal- eller eksportafsætning vil tilfalde slagtesvineproducenten i Danmark og giver ca. en konkurrencefordel på ca. 20/83 kg slagtevægt eller ca. 0,23 kr./kg slagtekrop. Figur 11: Model for omkostningseffektivitet pr. kg slagtekrop i slagtesvineholdet ved ens smågrisepriser i Den sættes til 438kr./smågris ved 30 kg inkl. transport. Kg regulering er 6,5 kr./kg omkring de 30 kg(kilde: InterPig og egne beregninger) Fransk svineproduktion er ikke særlig specialiseret, og alle bedrifter er næsten 100 % full-line produktion fra fødsel til slagtning. Deres konkurrenceevne er egentligt ret god på slagtesvinesiden, men det sættes over styr med høje nationale smågriseomkostninger, hvor de er sænket bagud i omkostningseffektivitet. Franske slagterier nyder dog godt af stabile leveringer til slagterier, men er 16

17 presset af en generelt faldende svineproduktion som i antal slagtninger er faldet med ca. 9 % fra I de næste afsnit belyses effektivitetstal i so- og slagtesvineholdet. Effektivitet i soholdet Danmark får igen i 2013 den absolutte topplacering med hensyn til fravænnede grise pr. kuld. Som det fremgår af figur 17, fravænnes der 13,03 grise pr. farekuld i Danmark. Holland kommer ind som nummer to, og her blev der i 2012 fravænnet ca. en gris mindre pr. kuld. Figur 12: Fravænnede grise pr. kuld Som figur 13 har lande som Danmark og Tyskland samme fremgang i fravænnede grise pr. kuld, Frankrig og specielt Sverige er sakket meget bagud mht. til fravænnede pr. kuld. 17

18 Fravænnede grise/kuld 14,00 Holland Sverige Danmark Frankrig Tyskland 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8, Figur 13: Fravænnede grise pr. kuld Tabel 5 viser andre øvrige effektivitetstal. Det er værd at bemærke, at kuld pr. årsso er lavere i Sverige og Danmark end i andre lande. Søerne i Sverige og Danmark har en længere laktationsperiode end i andre lande, og det koster i kuld pr. årsso. Tabel 5: 2013-tal for effektivitet i soholdet. Kilde Interpig samt egne beregninger Land Frav. grise/årsso Fravænnede grise/kuld Kuld pr. årsso Laktationsperiode Spildfoderdage/kuld* Fravænningsvægt Danmark 30 13,33 2,25 31,0 15,2 7,0 Holland 29 12,22 2,37 26,0 12,0 7,7 Belgien 27,4 11,77 2,33 22,9 17,8 7,2 Frankrig 27,2 11,54 2,35 23,7 15,6 6,9 Tyskland 27,1 11,61 2,33 25,5 15,1 7,1 Irland 26,5 11,23 2,36 28,0 10,7 7,0 Brasilien 25,5 11,04 2,31 28,0 14,0 8,0 Brasilien 25,3 10,49 2,41 21,0 14,5 8,0 Spanien 25,3 10,86 2,33 23,0 17,7 6,2 Tjekkiet 25,1 11,27 2,23 26,5 21,2 8,0 USA 24,8 10,48 2,37 21,0 17,0 6,1 Sverige 24 10,87 2,21 33,1 16,1 10,2 Østrig 23,8 10,41 2,29 27,3 16,1 7,3 UK 23,6 10,33 2,29 26,4 17,0 7,2 Italien 23,6 10,71 2,25 27,1 19,1 7,6 Canada 22,9 10,11 2,27 21,0 23,8 6,2 * Beregnet ud fra en antagelse om 116 drægtighedsdage/kuld 18

19 Smågriseholdet Tabel 6 viser data vedrørende smågriseproduktionen i de enkelte lande. Bemærk bl.a. den relativt mindre afgangsvægt fra smågrisestalden i eksempelvis Spanien og USA på kun ca.18 kg. Det er nok mere kutyme og traditionelle handelsmønstre, der dikterer hvilken omsætningsvægt på smågrise markedet vil have. Tabel 6: Smågrisedata for Land Smågrise dødelighed I pct. Fravænningsvægt i kg Smågrise-vægt i kg Smågrise, tilvækst, g/dag Smågrise foderudnyttelse, kg/kg Østrig 2,4% 7,3 32, ,86 Belgien 3,0% 7,2 22, ,89 Brasilien 2,0% 8,0 23, ,60 Brasilien 2,0% 8,0 23, ,60 Canada 2,0% 6,2 30, ,68 Tjekkiet 3,2% 8,0 29, ,39 Danmark 2,9% 7,0 31, ,71 Frankrig 2,3% 6,8 30, ,69 Tyskland 2,6% 7,1 29, ,74 UK 3,3% 7,2 35, ,75 Irland 2,5% 7,0 36, ,83 Italien 2,1% 7,6 35, ,02 Holland 2,3% 7,7 24, ,63 Spanien 3,1% 6,2 19, ,65 Sverige 2,0% 10,2 31, ,00 USA 3,9% 6,1 18, ,53 Fravænningsvægt og indsættelsesvægt varierer meget landene imellem. Den standardiserede tilvækst fra 8-30 kg og foderforbrug pr. kg tilvækst vises derfor i figur 14 og 15. USA og Brasilien har den højeste standardiserede smågrisetilvækst, mens Danmark ligger i midten. Dette kan muligvis forklares med, at smågriseleddet er det sted i produktionen, hvor tilsætning af vækstfremmere i foderet har størst effekt på produktivitet. Medicineret tidlig fravænning er stadig noget, som praktiseres i USA, men også i nogen grad i Brasilien. 19

20 Figur 14: Daglig tilvækst fra 8-30 kg i smågriseholdet. Interpig 2013 Der er meget lille forskel omkring kg foder pr. kg tilvækst imellem de enkelte lande. UK og Tjekkiet er yderpunkter. Figur 15: Kg foder/kg tilvækst i smågrisestalden. Figur 15 skal tages som vejledende, da energiindholdet i smågrisefoderet kan variere. Slagtesvineholdet Af Tabel 7 fremgår data fra de enkelte InterPig-lande i

21 Tabel 7: Slagtesvinedata for Vægt ind Varm Tilvækst Kg foder/ kg Grise/stiplads Døde kg/gris slagtevægt g/dag tilvækst årligt Østrig 32,0 95, ,85 3,0 1,7% Belgien 22,7 92, ,89 2,5 3,3% Brasilien 23,0 90, ,60 3,0 2,2% Brasilien 23,0 90, ,60 2,9 2,2% Canada 30,0 98, ,02 3,4 3,5% Tjekkiet 29,7 90, ,00 3,3 2,4% Danmark 33 31,0 83, ,54 4,2 2,9% Danmark 30,7 82, ,68 4,0 3,5% Frankrig 33 29,8 92, ,72 3,1 3,0% Frankrig 35,6 91, ,78 3,2 3,5% Tyskland 36,7 95, ,84 2,7 2,6% UK 35,0 81, ,78 4,0 2,8% Irland 24,9 82, ,78 4,2 2,4% Italien 19,0 129, ,68 1,8 0,5% Holland 31,2 93, ,60 2,9 2,2% Spanien 18,0 82, ,60 2,6 3,5% Sverige 0,0 92, ,77 3,4 1,6% USA 0,0 93, ,76 2,6 5,0% Irland, UK, Danmark og Spanien har en slagtevægt, som er væsentlig lavere end andre lande, som det fremgår af figur 16. Figur 16: Varm slagtevægt i

22 Slagtevægt har relativ stor betydning for produktionsomkostning pr. kg slagtevægt, fordi smågriseomkostningen kan fordeles ud på flere kg. Omvendt giver en høj slagtevægt lavere kødprocent og et højere foderforbrug pr. kg tilvækst. Landestandarder for omregning fra slagtevægt til levende vægt er også forskellige, og det påvirker både daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. Figur 17 viser daglig tilvækst, standardiseret fra kg levende vægt. Lande som bruger andet end Pietrain-orner, såsom Canada, Danmark og Sverige ligger klart bedst. De canadiske tal er modeltal og måske ikke repræsentative for canadisk svineproduktion som gennemsnit. Når den danske tilvækst falder ved standardiseringen selvom slagtevægt og levendevægt sættes op, skyldes det, at samme omregningsfaktor fra kg slagtevægt til levendevægt benyttes i alle lande. Figur 17: Standardiseret daglig tilvækst fra kg levende vægt i Benchmarking af foderforbrug pr. kg tilvækst er endnu sværere, da energiindhold som følge af forskelle i foderinput veksler, og i øvrigt skal omregnes fra et nationalt system til et fælles energivurderingssystem. Energiniveauet kendes heller ikke særlig præcist år for år i andre lande. Alle disse faktorer gør, at god benchmarking af fodereffektivitet bliver meget vanskelig. I figur 18 er det enkelte lands udvikling i fodereffektivitet siden 2003 indekseret for det pågældende land baseret på deres kg/kg indberetninger og for Danmarks vedkommende både på kg/kg basis og på FESv/kg tilvækst. Hvis der ikke korrigeres for det let faldende energiindhold i danske slagtesvineblandinger, er der på kg/kg basis ingen index-fremgang i fodereffektiviteten fra Hvis der korrigeres for ændring i energiindholdet er der en lille fremgang på små 3 pct. Hvis de øvrige lande ikke har rørt ved deres energiindhold, eller det ikke er blevet højere siden 2003, har Frankrig og Holland større fremgang i foderudnyttelse end i Danmark. 22

23 Figur 18: Foderforbrug i kg foder pr. kg tilvækst fra kg levende vægt og for Danmark også i metabolsk energi pr. kg tilvækst, Indekseret i forhold til basis år. Kilde InterPig 2012 og egne beregninger. Bedste tredjedele i forhold til gennemsnit Kun 2 lande, Frankrig & Danmark indleverer også effektivitetstal for de bedste 33 % af producenterne. I begge lande rangeres bedste tredjedel efter fravænnede grise pr. årsso, mens franskmændene rangerer smågrise- og slagtesvineproducenter efter DB/gris med producentens egne foderpriser, mens man i Danmark rangerer DB/gris med ens foderpriser for alle. Tabel 8: Produktionsomkostning pr. kg slagtevægt for bedste tredjedele sammenlignet med landsgennemsnittet. Foderomkostning Andre stk. omkostninger Arbejde Kapital og diverse omkostninger Produktionsomkostning/kg Danmark 7,84 1,87 1,06 1,59 12,36 Frankrig 7,94 1,66 1,11 1,69 12,40 Danmark 33 7,28 1,77 1,00 1,48 11,53 Frankrig 33 7,50 1,67 0,99 1,65 11,80 I soholdet bruger begge lande samme metode til rangering af resultater nemlig fravænnede grise pr. årsso. I Danmark fravænner den bedste tredjedel 2,45 flere fravænnede grise pr. årsso, mens den tilsvarende forskel i Frankrig er 1,79. For vækstdyr kan de standardiserede tal fra kg levendevægt bruges til at sammenligne forskelle. I Danmark bruger bedste tredjedel 0,18 mindre kg foder/kg tilvækst mod en forskel på 0,05 kg foder/kg tilvækst i Frankrig. Med hensyn til tilvækst er de tilsvarende forskelle fra kg levende vægt 50 gram i Danmark og kun 4 gram i Frankrig. At forskelle for vækstdyr er så forskellige kan skyldes forskellige rangeringprincip i de 2 lande for vækstdyr. Franskmændene rangerer efter 23

24 DB/gris med besætningens foderpris, mens danske tal er med ens foderpriser for alle besætninger, når besætningerne rangeres efter DB pr. gris. Tabel 9: Nøgletalssammenligning af de bedste 33 procent i Danmark og Frankrig i 2013 Danmark gns. Danmark 33 Frankrig gns. Frankrig 33 Fravænnede grise per årsso 30,00 32,45 27,16 28,95 Dgl. tilvækst Kg foder/kg tilvækst kg 2,64 2,46 2,57 2,52 Baseret på forskellen i produktionsomkostning pr. kg slagtekrop kan det beregnes, at spredningen i produktionsomkostning er 0,76 kr./kg i Danmark og 0,55 kr./kg i Frankrig. Med de opnåede afregningspriser betyder dette, at en integreret full-line producent i Danmark i 39 % af tilfældene havde en rentabel svineproduktion i 2013 i Danmark, mens kun 17 % af de franske bedrifter havde en rentabilitet større eller lig med 0 kr./kg i En ud af 20 bedrifter lavede et overskud på ca. 1 kr./kg slagtekrop i Danmark i 2013, mens det tilsvarende tal i Frankrig er 0,38 kr./kg slagtekrop. Figur 19: Rentabilitet pr. kg slagtekrop i Danmark og Frankrig i P-fraktiler. Konklusion Brasiliansk og amerikansk svineproduktion har positiv rentabilitetsmæssigt i Også set over flere år har disse 2 lande en gennemsnitlig positiv rentabel svineproduktion. I EU-Interpig har Spanien og Østrig positiv rentabilitet i 2013, mens alle øvrige EU-InterPig-lande har negativ rentabilitet i I Danmark var der en negativ rentabilitet på -0,22 kr./kg slagtekrop i Produktionsomkostningen pr. kg slagtekrop var 12,36 kr./kg i 2013 i Danmark, hvilket var det næstbedste i EU-InterPig, idet Spanien lå på 11,99 kr./kg. 24

25 Omkostningerne ved produktion af svin i Danmark viser fortsat en meget konkurrencedygtig smågriseproduktion i forhold til udlandet. Slagtesvineleddet viser en middelmådig konkurrenceevne i forhold til udenlandske slagtesvineproducenter, når der indsættes en centraleuropæisk smågrisepris for 2013 i analysen for slagtesvineproducenter. Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger og har blandt andet lave foderpriser. Produktionsomkostningen på en 30 kg smågris er blandt EU-InterPig s laveste. De lave produktionsomkostninger kommer også udenlandske slagtesvineproducenter til gode, og dette har resulteret i er stor eksport af smågrise. Konkurrenceevnen hos slagtesvineproducenter ved ens smågrisegrise viser, at Danmark her falder ned på en europæisk femteplads. Danske slagtesvineproducenter har ikke samme produktionsomkostningsfordel som soholdet har. Reelt er det dog en fordel at producere slagtesvin i et land med en stor nettoeksport af smågrise. Ved en fælles prisdannelse på smågrise i Centraleuropa burde danske slagtesvineproducenter kunne få smågrisene det billigere som den ekstra transport ud af landet koster. Den danske konkurrenceevne lider til gengæld under, at danske slagterier afregningsmæssigt betaler mindre end de nærmeste naboer. Logistikfordelen ved at bo i et område med nettooverskud af smågrise kan hurtigt tabes igen, hvis der er forskelle i afregningspriser eller skjulte rammevilkår. Disse kan gøre, at udenlandske slagtesvineproducenter kan betale mere for smågrisen end danske slagtesvineproducenter er villige til. Enten må man finde metoder til at forbedre slagtesvinekonkurrenceevnen for Danmark, så man lige som med smågrise får de laveste omkostninger, eller også skal danske afregningspriser bedre matche tyske og polske. En kombination sammen med bedre rammevilkår kan vende udviklingen i Danmark mht. til slagtninger. Referencer [1] Vinther J Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1422, Videncenter for Svineproduktion. [2] Udesen F Grundlaget for den beregnede smågrisenotering juni Notat nr. 1326, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere: Niels Vejby Kristensen //FU// 25

26 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 26

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2014

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2014 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2014 RAPPORT NR. 49 Dansk svineproduktion er konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2014 i EU-InterPIG. Rentabiliteten var på

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2011 RAPPORT NR. 40 Dansk svineproduktion havde de laveste omkostninger pr. kg svinekød i EU InterPIG. Bedre afregningspris i Spanien end i Danmark gør spansk svineproduktion

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2010

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2010 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2010 NOTAT NR. 1136 INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: MICHAEL GROES CHRISTAINSEN UDGIVET: 22. DECEMBER 2011 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2015

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2015 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2015 RAPPORT NR. 52 Fremgang i dansk konkurrenceevne i smågrise- og slagtesvineholdet når 2015 sammenlignes med 2014 i forhold til konkurrenterne. Global tilbagegang

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 4. januar 2016 Uge 1 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 16. september 2013 Uge 38 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSOVERVÅGNING 31. marts 28 Uge 14 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

AGROVI 2015 Erik Larsen

AGROVI 2015 Erik Larsen AGROVI 2015 Erik Larsen 3.11.2015 DANSK OG KONKURRENCEDYGTIG Hvorfor satse på svineproduktion i Danmark? Verdensmestre i effektivitet Finder nye faglige løsninger i fælleskab Slagterierne er igen konkurrencedygtige

Læs mere

Fremtidens marked for smågrise

Fremtidens marked for smågrise Fremtidens marked for smågrise Hans Aarestrup Direktør, STATUS EU 27 2013 2/3 bliver klar jf. EU kommisionen 5 melder helt klar 5 melder 90% klar 7 melder 70 90% klar (herunder DK) 10 melder 30 70% klar

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE NOTAT NR. 1219 En markedsmodelanalyse af dansk og tysk konkurrenceevne om danske smågrise Institution: Forfatter: Videncenter for Svineproduktion Michael Groes Christiansen

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 23. marts 2016 Uge 12 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau denne uge. Til det

Læs mere

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Afregningssystem - hvad passer dig bedst? Afregningssystem - hvad passer dig bedst? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Michael Groes Christiansen Konsulent Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion 26. oktober 2009

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSAFDELINGEN 18. september 2006 Uge 38 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere