DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013"

Transkript

1 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ rentabilitet på 0,22 kr./kg i 2013 i Danmark, mens Spanien, Brasilien, USA og Østrig havde positiv rentabilitet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 30. OKTOBER 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Danmark opnåede den næstlaveste produktionsomkostning i EU-InterPIG pr. kg slagtekrop med 12,36 kr./kg. Spanien havde den laveste produktionsomkostning med 11,99 kr./kg og fik samtidigt en bedre afregningspris end danske slagtesvineproducenter. Spanien, Brasilien, USA og Østrig havde positiv rentabilitet i 2013, mens Danmark havde en negativ rentabilitet på -0,22 kr./kg. Set over flere år har USA og Brasilien en positiv gennemsnitlig rentabilitet, mens de fleste EU-Interpig lande har negativ rentabilitet. Omkostningerne ved produktion af svin i Danmark viser fortsat en meget konkurrence dygtig smågriseproduktion i forhold til udlandet. Slagtesvineleddet viser en middelmådig konkurrenceevne i forhold til udenlandske slagtesvineproducenter, når der anvendes samme smågrisepris i 2013 for alle europæiske slagtesvineproducenter i en teoretisk konkurrenceevnemåling. Danske 1

2 slagtesvineproducenters konkurrenceevne forbedres dog, hvis der indlægges en potentiel sparet transport til Tyskland/Polen for smågrisen. En dansk slagtesvinekonkurrencefordel på kr./smågris i mindre transportomkostning i kampen om de danske smågrise kan dog hurtigt sættes over styr, hvis afregningspriser og skjulte rammevilkår gør, at polske og tyske slagtesvineproducenter kan betale mere for en smågris end en dansk slagtesvineproducent. I 2013 havde ca. 39 % af bedrifterne haft positiv rentabilitet i Danmark. Der var en spredning på produktionsomkostning pr. kg slagtekrop på 0,76 kr./kg i Danmark fra fødsel til slagtning. Da bedrifter i Danmark er meget specialiseret, var året 2013 mere positivt for smågriseproducenter end for slagtesvineproducenter. Disse konkurrerer med udlandet om de danske smågrise, hvilket pressede prisen op over produktionsomkostningen for en dansk 30 kg gris i Baggrund Hvert år indsender lande, som indgår i InterPig-samarbejdet, deres nationale gennemsnit for effektivitet og priser for det foregående år. Benchmarkingen er i første omgang for en integreret bedrift med en full-line produktion af slagtesvin. Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop og afregningspriser danner grundlag for benchmarking af produktionsomkostninger og rentabilitet. Forudsætningen for en god benchmarking er, at tal er gjort sammenlignelige. De enkelte lande bruger forskellige nævnere, kold eller varm slagtevægt, eller levende vægt, når de regner økonomi pr. produceret enhed. Effektivitetstal kan også blive påvirket af forskellige nationale metoder. Faktoren til at omregne fra slagtevægt til levendevægt er eksempelvis forskellig. Når der anvendes forskellige faktorer, bliver foderforbrug og daglig tilvækst ikke umiddelbart sammenlignelig. Produktionseffektiviteten i de enkelte landes svineproduktion har afgørende indflydelse på konkurrenceevnen. Inputfaktorer såsom byggepriser eller foderpriser påvirker produktionsomkostningerne meget, mens lønomkostningerne udgør en mindre andel. Foderpriser er oftest kontinentalt betinget, afhængig af om der eksportoverskud eller ej af korn, majs eller soyaskrå, men foderprisen kan også variere betydeligt indenfor det enkelte land afhængig af logistikomkostninger. Produktionsomkostninger landene imellem er afhængige af det enkelte lands rammevilkår, specielt på dyrevelfærd og miljøområdet. Indenfor EU-området har Sverige, Danmark og UK skærpede nationale krav til dyrevelfærd, som medfører øgede omkostninger. Italien skiller sig ud med deres høje slagtevægt, og afsætningen ligger i et andet markedssegment end de øvrige EU lande. Holland og Danmark har de strengeste miljøkrav, men Tyskland er også ved at komme med på dette område. På mellemlangt sigt er det ikke produktionsomkostningen pr. kg svinekød, men rentabiliteten pr. kg svinekød, som er interessant. Derfor indgår de enkelte landes afregningspriser i InterPig-samarbejdet. 2

3 Den udbetalte afregningspris pr. kg svinekød er de opnåede nationale salgspriser minus slagteri- og distributionsomkostninger, samt eventuel resultatudlodning til slagteriets ejere. Svinebedrifter bliver mere og mere specialiserede i enten smågrise- eller slagtesvineproduktion. Slagtesvineproducenters smågrisepris er i dag markedsbestemt. Det er et stort centraleuropæisk smågrisemarked, som dikterer smågriseprisen, ikke nationale produktionsomkostninger for en smågris. Den integrerede bedrifts produktionsomkostning pr. kg slagtekrop eller rentabilitet er derfor ikke nødvendigvis en særlig god rettesnor for, hvordan konkurrenceevnen reelt er på specialiserede bedrifter. Produktionsomkostninger i InterPig kan splittes op i en smågrise- og en slagtesvinedel. Dette udnyttes til at lave ekstra analyser delvist baseret på InterPig-tal. Eksempelvis analyser af slagtesvineproducenters konkurrenceevne, hvis nationale produktionsomkostninger for en smågris erstattes med en ens markedspris. Disse analyser kan derfor give et helt andet resultat og et mere korrekt billede af konkurrenceevnen landene imellem for specielt rene slagtesvineproducenter i forhold til resultatet for en integreret bedrift. Rentabiliteten i svineproduktionen er cyklisk pga. udbuds- og efterspørgselsmekanismer. Benchmarking af rentabilitet bør derfor ses over tid. Materiale og metode Formålet med dette notat er at måle Danmarks konkurrenceevne indenfor produktion af svinekød. En nations konkurrenceevne kan måles på rentabiliteten ved at producere 1 kg svinekød. Det er hele svinekødsbranchens konkurrenceevne, som måles på denne metode - både svineproducenternes og slagteriernes. For 2013 indgår tal fra følgende InterPig medlemmer: Danmark (Videncenter for Svineproduktion), England (BPEX), Irland (Teagasc), Frankrig (IFIP). Holland (LEI & PVE), Brasilien (EMBRAPA) og Tyskland (FAL & ISN), Østrig (VLV), Belgien (Boerenbond Belgie), Italien (Centro Ricerche Produduzione Animali), Sverige (SvenskaPIG). Tjekkiet (UZEI, Institute of Agricultural economics and information), Canada (The Saskatchewan Pork Industry), Spanien (SIP Consultors) og USA (Iowa State University). For Brasilien, Canada og USA gælder, at de indlagte effektivitetstal ikke stammer fra et landsgennemsnit, men er forventet effektivitet. 3

4 Tabel 1: Oversigt over stikprøvestørrelser, som de nationale effektivitetstal er baseret på til InterPig 2013 Land Søer, i pct. af Gns. antal Slagtesvin, i Antal Gns. antal national Antal slagtesvinestipladser produktion % af national sobesætninger årssøer produktion Østrig % Ikke oplyst Belgien % Ikke oplyst Brasilien* % Canada 0 0 0% 0 0 0% Tjekkiet % % Danmark % % Frankrig % % Tyskland % % UK % % Irland % % Italien % % Holland % % Spanien % % Sverige % % USA 0 0 0% 0 0 0% * Brasilien er her repræsenteret via delstaten Santa Catarina Kapitalomkostningen er summen af rente på arbejdskapital, afskrivninger og renteomkostninger til lån. Danske afregningspriser er fra beregnet notering, korrigeret for UK tillæg, som medregnes, fordi UKbesætningerne indgår i landsgennemsnit. Kasserede grise i Danmark medtages ikke længere som en produktionsomkostning, men der korrigeres for tabet i afregningsprisen. På den måde følger opgørelsen samme princip som i de fleste andre lande. Danske effektivitetstal stammer fra landsgennemsnitstallene 2013 [1]. Danske kapacitetsomkostninger stammer fra Grundlaget for den beregnede Smågrisenotering 2013 [2]. Foderpriser fra den beregnede notering er korrigeret for, at en del producenter har billigere hjemmeblandet foder. En mulighed de øvrige InterPig-lande også har. Lånerenten i InterPIG skal svare til et F5 lån i alle lande. Af hensyn til benchmarking med andre lande, er lånerenten i DK nedsat med næsten 1 pct. point i forhold til det regnskaberne i Danmark viser for I Danmark fik man i 2013 forbedret tilskudsmulighederne i miljøstøtteordningen. 130 besætninger fik et samlet tilskud til miljøteknologi på ca. 109 mio. kr.. Omregnet til støtte pr. stiplads svarer beløbet til 5,8 %, men stipladspriserne blev øget tilsvarende. Tilskuddet var konkurrenceevneforbedrende i den forstand, at det begrænser tabet ved den danske BAT-standard, som i modsætning til resten af EU (bortset fra Holland) må koste ca. 11 kr. /produceret svin i Danmark, hvoraf hele 8 kr. rammer slagtesvineproducenter. Pr. fuldtidsansat i en slagtesvineproduktion svarer 8 kr./slagtesvin til en lønnedgang på ca kr./året alt andet lige. 4

5 Da smågrise i stor udstrækning også handles over landegrænser pga. den stigende specialisering af svineproduktionen i EU, kan det nationale estimat for produktionsomkostningen pr. kg slagtekrop være misvisende. Dette gælder eksempelvis i Tyskland, hvor en stor andel af de slagtede svin (ca. 18 pct.) er født i udlandet og importeret ved ca. 30 kg. En tysk slagtesvineproducent kan, bortset fra en let øget smågrisetransportomkostning, købe en dansk smågris til samme pris som en dansk slagtesvineproducent. De nationale produktionsomkostninger for en 30 kg s gris bør derfor elimineres og sættes lig en ens markedspris for en smågris. Markedsprisen sættes lig 425 kr./smågris ved 30 kg, som var den gennemsnitlige puljenotering i Nordvesttyskland i Der bruges en kg-regulering på 6,5 kr./kg til at korrigere smågriseprisen for den aktuelle indsættelsesvægt i alle lande. Dertil kommer 13 kr./smågris i transport omkostninger. Modellen korrigerer ikke for forskelle i transportafstande, men kan måle slagtesvineproducenters konkurrenceevne, hvis de alle havde ens smågrisepris. Afgrænsninger InterPig inddrager ikke skatte- eller momsregler. Flere lande har forsimplede momssystemer for landbrug (momsregnskab på slump), hvor der rent faktisk er en skjult støtte til svineproduktionen. Rentabiliteten kan derfor være bedre i nogle lande, end det fremgår af denne analyse. I et vist omfang kan støtte til investeringer og kunstig lav lånerente til landbrug være indregnet i de enkelte landes produktionsomkostning. Afskrivninger og renteomkostninger er beregnet ud fra en periodisering af kapitalomkostninger til en stald med en given byggepris, levetid og renteniveau. Ændret gældsbyrde, som følge af flere år med negativ/positiv rentabilitet, tages der ikke højde for. Faktorer, der har betydning for afregningsprisen, analyseres ikke i dette notat, som primært beskæftiger sig med svineproduktionen. Afregningsprisen er præget af de enkelte landes adgang til markeder som funktion af importtold eller kvoter, sundhed eller fødevaresikkerhed, eller fokus på dyrevelfærd. Alle omkostninger er i DKK med medmindre andet er nævnt. Italien er typisk ikke medtaget i graferne, fordi deres svineproduktion adskiller sig meget fra de øvrige lande, men deres produktionsomkostninger er opgjort i appendiks. Benævnelsen Brasilien er baseret på tal fra staten Santa Catarina, en af de få stater i Brasilien, som har eksporttilladelser og derfor er en direkte konkurrent til Danmark. Medmindre andet er nævnt, er kilden InterPig

6 Resultater og diskussion Resultaterne vises først overordnet i form af valutakursudvikling, rentabilitet, afregningspriser og produktionsomkostninger. En tidsserieanalyse viser rentabilitetsudviklingen for udvalgte lande. Derefter foretages en opsplitning af produktionsomkostninger. Effektivitetstal fra sohold, smågrise- og slagtesvinehold gennemgås herefter. Valutakursudviklingen Resultater kan være stærkt influeret af valutakurser, hvorfor udviklingen af disse over tid gennemgås i forhold til DKK. Valutakursudviklingen har generelt styrket de konkurrenter, som ligger udenfor Eurozonen. Bortset fra Sverige var der et generelt kursfald på udenlandske valutaer set i forhold til den danske kr./euroen. Specielt er den brasilianske Real faldet med ca. 12 %. Tabel 2: Valutakursudviklingen fra , samt procentuel ændring fra 2012 til Valutakurser er årets gennemsnitskurs. Kilde InterPig 2013, baseret på nationalbankkurser. Valuta/år /2012 I pct. Euro 7,45 7,46 7,45 7,46 7,45 7,45 7,45 7,44 7,46 0% US $ 5,99 5,94 5,42 5,09 5,35 5,63 5,35 5,76 5,62-2% UK 10,93 10,93 10,93 9,53 8,35 8,64 8,54 9,19 8,78-4% Can. $ 4,92 5,23 5,05 4,76 4,7 5,42 5,38 5,76 5,45-5% Brasilianske Real 2,45 2,72 2,79 2,78 2,68 3,19 3,19 2,96 2,61-12% Svenske kr. 0,8 0,8 0,8 0,77 0,7 0,78 0,82 0,85 0,86 1% Rentabilitet i svineproduktionen 2013 En rentabilitet på 0 kr./kg betyder, at 50 % af producenterne har en positiv rentabilitet ved svineproduktion, når der er tale om nationale gennemsnit. I 2013 havde Spanien en positiv rentabilitet målt i kr. pr. kg slagtekrop på 0,85 kr./kg. På de tre næste pladser kommer Brasilien (0,50 kr./kg), USA (0,31 kr./kg), Østrig (0,22 kr./kg). I Østrig kan der opnås et tilskud på 15 % af stipladsprisen. Uden dette tilskud havde der været negativ rentabilitet i kalkulen for Østrig. På en femteplads kommer dansk svineproduktion, dog med negativ rentabilitet (-0,22 kr./kg). England (UK) har næsten balance i 2013 med et minus på 0,14 kr./kg. Om UK kan det derudover nævnes, at mange specialgriseproducenter har haft et endnu bedre år i 2013 og har oplevet et plus på ca. 0,36 kr./slagtekrop. Tyskland har et underskud på -0,80 kr./kg, men underskuddet er primært i sobesætninger og integrerede besætninger, da tyske slagtesvineproducenter kan købe smågrise billigere pga. det indre marked i EU. For betydningen af dette henvises til afsnittet om slagtesvineproducenters konkurrenceevne i et åbent marked. Svensk svineproduktion er igen placeret 6

7 i bunden. Svenske slagtninger er faldet med ca. 24 % fra 2003 til Svenskerne har siden 2012 fået et direkte statssubsidier på Skr./so fra 2012, hvilket har forbedret deres rentabilitet noget. Hvis de angav samme levetid på bygninger, som man gør i Danmark, forbedres den svenske rentabilitet med ca. 0,23 kr./kg. Figur 1: Rentabilitet kr. pr. kg i 2013 i kr. pr. kg slagtekrop. I InterPIG har Irland aldrig vist overskud, men slagtninger er ikke desto mindre øget med 6 pct. i perioden Irland har ligesom Tyskland specielle momsregler for landbrug, og det er ifølge Teagasc ikke nogen dårlig forretning og kan være en medvirkende årsag. De irske fordele ved deres momssystem for landbrug er ikke beregnet, men i Tyskland har fordelen ved Pauschal (forsimplet momssystem) givet slagtesvineproducenter en ekstra indkomst på bundlinjen på ca. 30 kr./slagtesvin med 2013 priser. Belgien og Frankrig har klaget over det tyske momssystem for landbrug til EU, men tabt sagen her i Dette er godt nyt for dem, som eksporterer smågrise til udlandet, men dårligt nyt for den danske slagterisektor og rene slagtesvineproducenter i Danmark, som via det tyske momssystem stilles ringere i konkurrenceevne. Landbrugssektoren er som den eneste sektor i EU fritaget for de generelle EU-traktats bestemmelser om, at en nationalstat ikke må give statstilskud. Det tyske momssystem for landbrug må betegnes som et indirekte statstilskud, når man som virksomhed kan tjene penge på momsregler. I forhold til 2012 er fremgang i rentabiliteten i Brasilien og Canada, tilbagegang i USA, mens situationen i Europa ikke rigtig har ændret sig særlig meget, bortset fra en markant fremgang i Sverige og en pæn fremgang i rentabilitet på 0,46 kr./kg i Spanien. 7

8 Figur 2: Ændringen i rentabilitet pr. kg slagtekrop i 2013 i forhold til Afregningspriser i InterPig 2013 De bedste afregningspriser i 2013 var i Sverige og UK med hhv. 13,75 og 13,64 kr. pr. kg slagtekrop. Afregningspris i Danmark på 12,14 kr./kg i 2013 var -0,34 kr./kg mindre end i Tyskland. De laveste afregningspriser ses i Brasilien, Canada og USA i 2013, men forskellen til Europa er lav i forhold til deres noget lavere produktionsomkostninger. Figur 3: Afregningspriser i 2013, kr./kg varm slagtekrop. Figur 4 viser en meget lav stigning i afregningspris i de fleste EU-lande, hvis 2013 sættes i forhold til 2012 procentuelt. Markante undtagelser er Sverige og Irland. 8

9 Figur 4: Ændringen i afregningspris fra 2012 til 2013 i procent pr. kg slagtekrop. Afregningspriser i forhold til slagteriernes betalingsevne Når der er konkurrence om grisene, opnås den bedste afregningspris for producenterne, i hvert fald på kort sigt. I flere lande er slagterierne hårdt presset pga. denne konkurrence. I Frankrig har det store andelsslagteri Cooperl måtte bede om øget andelshaverindskud i 2014 efter underskud i slagteridelen i I Østrig var der i 2013 sytten slagteriselskaber. Konkurrencen er så hård i Østrig, at et slagteri går konkurs om året. Vion fra Holland, som også har mange tyske slagterier, er tvunget af bankerne, blevet nødt til at sælge den hollandske pendant til DAKA for et milliard beløb, for at dække huller i driften og sikre fremtiden på kort sigt. Private slagterier etablerer sig også i Danmark. De er som minimum nødt til at betale, hvad andelsslagterierne udbetaler for at tiltrække leverandører og mange gange noget mere. Jutland Meat gik konkurs i 2013, og Tonnies i Brørup lavede et underskud på ca. 20 kr./gris slagtet i SB Pork, som ejer slagteriet i Brørup, har tabt i alt 170 mio. kr. på de sidste fire års drift. Det har betydet, at de tyske ejere har måttet skyde penge ind i det danske datterselskab. Målt på nye slagteriers hidtidige formåen må konstateres, at danske andelsslagterier kan matche andres slagteriers betalingsevne for slagtesvin i Danmark. Afregningspriserne i Danmark har bare ikke siden 2006 været høje nok til at sikre god rentabilitet i slagtesvineproduktionen i Danmark for en gennemsnitsproducent. Produktionsomkostninger 2013 USA, Canada og Brasilien har væsentligt lavere produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop end EU- InterPIG. Det er dog kun Brasilien og USA, som også får positiv rentabilitet ud af det i At dømme ud fra canadiske afregningspriser til svineproducenterne må der fra deres opnåede salgspriser fratrækkes ikke ubetydelige omkostninger til logistik for at få svinekødet placeret på udenlandske markeder. 9

10 Danmark ligger med en produktionsomkostning på 12,36 kr./kg. på en andenplads i EU-InterPIG. Spanien er lavest i EU-Interpig med en produktionsomkostning på 11,99 kr./kg. Figur 5: Produktionsomkostning pr. kg slagtekrop i Delkonklusion på konkurrenceevnen De lavere produktionsomkostninger udenfor EU-området er kun delvist et problem for europæiske svineproducenter. Blandt andet pga. højere dyrevelfærdskrav i EU ligges der en importold på udbenet svinekød på 6,47 kr./kg. For udskæringer med ben varierer tolden afhængigt af hvilken udskæring, der tales om. Tolden ligger mellem 4,48 5,79 kr./kg i 2013 for udskæringerne. Satserne er høje nok til, at det europæiske marked for svinekød ikke er presset af import af svinekød fra det amerikanske kontinent. EU s selvforsyningsgrad med svinekød er ca. 110 pct., dvs. 10 % skal afsættes globalt. Det er derfor ikke helt uvedkommende for europæisk svineproduktion, hvor god rentabiliteten er ved svineproduktion udenfor EU. Hvis den er god i gennem længere tid, kan produktionen hurtigt øges i de lande med risiko for prispres på verdensmarkedspriserne for svinekød. Tidserier fra mht. produktionsomkostning pr. kg slagtekrop eller så langt tilbage som der er InterPig-tal for Brasilien og Spanien, viser, at forskellen i produktionsomkostning mellem det amerikanske kontinent og så Danmark/Spanien er blevet mindre med årene. Styrkelsen af den brasilianske konkurrenceevne i 2013 må primært tilskrives faldet i deres valuta i forhold til DKK. 10

11 Figur 6. Produktionsomkostning per kg slagtekrop Rentabilitetsmæssigt ligger USA s og Brasiliansk svineproduktion mere i plus end minus, mens spansk svineproduktion rykker fra dansk svineproduktion i Europa. Den bedre rentabilitet i spansk svineproduktion i forhold til dansk er en kombination af bedre afregningspriser og relativt lave produktionsomkostninger. En lille trøst for danske svineproducenter er, at tallene fra Spanien reelt er fra Catalonien, dvs. ikke dækkende for hele Spanien. Der ses stigende produktion af svinekød i Spanien, men udviklingen er ikke eksplosiv og produktionen er faldende udenfor Catalonien. I Spanien er slagtninger steget med ca. 9 % og produktionen af svinekød med ca. 11,5 % fra 2003 til Brasilien kan nyde gavn af Ukraine-krisen, men forventer dog kun stigninger på ca. 2-3 % i produktionen ifølge Embrapa. Antallet af svin i USA var i 2014 det laveste siden Dette er blandt andet påvirket af udbruddet af Porcine Epidemic Diarrhea virus (PEDv), som i 2013 øgede deres pattegrisedødelighed med ca. 4,8 procentpoint i forhold til De amerikanske forventninger til faringer er også faldende. Canada beretter ligeledes også kun om en svagt stigende svinebestand. 11

12 Figur 7: Rentabilitets tidserie for udvalgte lande i kr./kg slagtekrop Omkostningsfordeling Omkostningsfordelingen pr. kg slagtekrop kan opdeles i fire hovedposteringer i InterPig: Foder Øvrige styk- og kapacitetsomkostninger Løn Nettokapitalomkostninger. Opdelingen er vist i tabel 3. 12

13 Tabel 3: Opsplitningen i produktionsomkostningen i kr. pr. kg slagtekrop Laveste produktionsomkostning først Land Foder Øvrige styk- og kapacitets omkostninger Løn Nettokapital Produktionsomkostning I alt Brasilien MT 5,33 1,71 0,50 0,70 8,24 Brasilien SC 7,46 0,98 0,58 0,66 9,68 Canada 7,33 1,22 0,97 0,85 10,37 USA 7,51 1,26 1,03 1,06 10,87 Spanien 8,62 1,51 0,68 1,18 11,99 Danmark 7,84 1,87 1,06 1,59 12,36 Frankrig 7,94 1,66 1,11 1,69 12,40 Belgien 8,71 1,61 0,93 1,42 12,66 Holland 8,05 2,32 1,11 1,51 13,00 Tyskland 8,33 2,07 1,04 1,83 13,28 Østrig 7,95 2,03 1,02 2,39 13,39 Tjekkiet 7,74 2,69 0,87 2,13 13,43 UK 9,10 1,85 1,16 1,67 13,78 Irland 9,69 1,81 0,95 1,65 14,10 Italien 10,01 1,63 1,14 1,90 14,67 Sverige 8,78 1,64 1,42 3,31 15,15 Målt i % udgør foderet mellem % af omkostningen ved at lave 1 kg svinekød, lavest i Sverige fordi de har så mange ekstraomkostninger. Figur 8 viser, at Spanien opnår sine lave produktionsomkostninger på trods af en af de højeste foderpriser i 2013 for 1 tons slagtesvinefoder. Canada og USA har de laveste foderpriser, mens 1 tons foder langs Brasiliens atlanterhavskyst kun er 62 kr./tons billigere end i Danmark. En af årsagerne til de relativt lave foderpriser i Danmark er, at landet er en lille nettoeksportør af korn. I Mato Grosso er en tilsvarende blanding nede på kr./tons eller hele 709 kr./tons billigere end i Danmark i Ligesom Canada betyder den afsides beliggenhed, at produktionsomkostningerne er lave, men det er afregningspriserne normalt også. 13

14 Figur 8: Gennemsnits pris for 1 tons slagtesvinefoder i Kilde Interpig Set i forhold til de lande med lavere produktionsomkostninger end Danmark er det primært på øvrige styk- og kapacitetsomkostninger samt nettokapitalomkostninger, at Danmark sætter til i konkurrenceevne. Mht. til øvrige styk- og kapacitetsomkostninger er det mellem øre/kg, og mht. nettokapitalomkostningen er det mellem øre/kg slagtekrop, som tabes. Forskellen i nettokapitalomkostningen skyldes billigere byggeri i disse lande end i Danmark. Den højere danske produktivitet i fravænnede grise pr. årsso eller daglig tilvækst kan ikke indhente denne fordel. Pr. kg svinekød er lønomkostningen kun 3-9 øre/kg lavere i USA og Canada. At Spanien kan ligge så lavt i lønomkostninger skyldes blandt andet meget store besætninger med et lavt tidsforbrug på kun 8,1 time pr. årsso, hvor Danmark bruger 10,2 timer/årsso til og med ca. 30 kg. Tabel 4: Danske produktionsomkostninger pr. kg slagtekrop marginalt i forhold til top 4 mht. lave produktionsomkostninger i 2013 Land Foder Øvrige styk- og kapacitets omk. Løn Netto kapital Brasilien SC -0,37-0,88-0,48-0,94-2,68 Canada -0,51-0,65-0,09-0,75-1,99 USA -0,32-0,60-0,03-0,53-1,49 Spanien 0,78-0,36-0,38-0,42-0,37 Produktionsomkostning Omkostning pr. produceret smågris En 30 kg s smågris blev i 2013 produceret 68 kr./smågris billigere i Danmark sammenlignet med Tyskland. 14

15 Figur 9: Produktionsomkostningen for en 30 kg s gris i Trenden indenfor produktionsomkostninger for smågrise er, at Frankrig og Holland sakker bagud i forhold til Danmark, mens Spanien er rykket fra at lave smågrise dyrere end Danmark, og Holland til at fremstille den billigste smågris i EU-InterPig. Tyskland har hentet en del mht. produktionsomkostningen for en 30 kg s smågrise i forhold til Danmark, men der er fortsat en god sikkerhedsmargin set med danske øjne. Den tyske Nord-West-notering var på ca. 425 kr./30 kg i 2013, dvs. over den danske produktionsomkostning for en smågris. Inklusiv diverse tillæg for sundhed og mængder har 2013 været et godt år at eksportere smågrise til Tyskland, og mange sobedrifter har derfor haft positiv rentabilitet i Figur 10: Tidserie analyse for produktionsomkostningen for 1 kg s gris i udvalgte EU-InterPIG lande. 15

16 Model for konkurrenceevne i slagtesvineholdet i 2013 Som nævnt i metodeafsnittet kan en national produktionsomkostningen for en 30 kg s gris ikke overføres til slagtesvineholdet, når der skal foretages en konkurrenceevnevurdering af denne driftsgren i Europa. Ved ens smågrisepriser i hele EU-Interpig ligger danske slagtesvineproducenter med en omkostning på 12,56 kr./kg på en femteplads i EU. Danske slagtesvineproducenter er med dette nøgletal kun 18 øre/kg slagtekrop bedre end en tysk regelmomsproducent. Disse udgør et fåtal af de tyske slagtesvineproducenter, da hovedparten er under Pauschal moms (forsimplede momsregler for landbrug), som giver en skjult fordel på mellem kr./slagtesvin afhængig af bytteforhold. Som nævnt medtages dette ikke i InterPig. Hvis der ses bort fra Frankrig, har flere centraleuropæiske slagtesvineproducenter stort set samme omkostning pr. kg slagtekrop ved ens smågrisepriser. Derved bliver slagteriernes afregningspriser afgørende for, hvor slagtesvineproduktionen skal etableres henne. Danske slagtesvineproducenters konkurrenceevne er dog bedre end figur 11 viser, da de bor i et område med stor nettoeksport af smågrise. Forskellen i transportomkostningen mellem lokal- eller eksportafsætning vil tilfalde slagtesvineproducenten i Danmark og giver ca. en konkurrencefordel på ca. 20/83 kg slagtevægt eller ca. 0,23 kr./kg slagtekrop. Figur 11: Model for omkostningseffektivitet pr. kg slagtekrop i slagtesvineholdet ved ens smågrisepriser i Den sættes til 438kr./smågris ved 30 kg inkl. transport. Kg regulering er 6,5 kr./kg omkring de 30 kg(kilde: InterPig og egne beregninger) Fransk svineproduktion er ikke særlig specialiseret, og alle bedrifter er næsten 100 % full-line produktion fra fødsel til slagtning. Deres konkurrenceevne er egentligt ret god på slagtesvinesiden, men det sættes over styr med høje nationale smågriseomkostninger, hvor de er sænket bagud i omkostningseffektivitet. Franske slagterier nyder dog godt af stabile leveringer til slagterier, men er 16

17 presset af en generelt faldende svineproduktion som i antal slagtninger er faldet med ca. 9 % fra I de næste afsnit belyses effektivitetstal i so- og slagtesvineholdet. Effektivitet i soholdet Danmark får igen i 2013 den absolutte topplacering med hensyn til fravænnede grise pr. kuld. Som det fremgår af figur 17, fravænnes der 13,03 grise pr. farekuld i Danmark. Holland kommer ind som nummer to, og her blev der i 2012 fravænnet ca. en gris mindre pr. kuld. Figur 12: Fravænnede grise pr. kuld Som figur 13 har lande som Danmark og Tyskland samme fremgang i fravænnede grise pr. kuld, Frankrig og specielt Sverige er sakket meget bagud mht. til fravænnede pr. kuld. 17

18 Fravænnede grise/kuld 14,00 Holland Sverige Danmark Frankrig Tyskland 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8, Figur 13: Fravænnede grise pr. kuld Tabel 5 viser andre øvrige effektivitetstal. Det er værd at bemærke, at kuld pr. årsso er lavere i Sverige og Danmark end i andre lande. Søerne i Sverige og Danmark har en længere laktationsperiode end i andre lande, og det koster i kuld pr. årsso. Tabel 5: 2013-tal for effektivitet i soholdet. Kilde Interpig samt egne beregninger Land Frav. grise/årsso Fravænnede grise/kuld Kuld pr. årsso Laktationsperiode Spildfoderdage/kuld* Fravænningsvægt Danmark 30 13,33 2,25 31,0 15,2 7,0 Holland 29 12,22 2,37 26,0 12,0 7,7 Belgien 27,4 11,77 2,33 22,9 17,8 7,2 Frankrig 27,2 11,54 2,35 23,7 15,6 6,9 Tyskland 27,1 11,61 2,33 25,5 15,1 7,1 Irland 26,5 11,23 2,36 28,0 10,7 7,0 Brasilien 25,5 11,04 2,31 28,0 14,0 8,0 Brasilien 25,3 10,49 2,41 21,0 14,5 8,0 Spanien 25,3 10,86 2,33 23,0 17,7 6,2 Tjekkiet 25,1 11,27 2,23 26,5 21,2 8,0 USA 24,8 10,48 2,37 21,0 17,0 6,1 Sverige 24 10,87 2,21 33,1 16,1 10,2 Østrig 23,8 10,41 2,29 27,3 16,1 7,3 UK 23,6 10,33 2,29 26,4 17,0 7,2 Italien 23,6 10,71 2,25 27,1 19,1 7,6 Canada 22,9 10,11 2,27 21,0 23,8 6,2 * Beregnet ud fra en antagelse om 116 drægtighedsdage/kuld 18

19 Smågriseholdet Tabel 6 viser data vedrørende smågriseproduktionen i de enkelte lande. Bemærk bl.a. den relativt mindre afgangsvægt fra smågrisestalden i eksempelvis Spanien og USA på kun ca.18 kg. Det er nok mere kutyme og traditionelle handelsmønstre, der dikterer hvilken omsætningsvægt på smågrise markedet vil have. Tabel 6: Smågrisedata for Land Smågrise dødelighed I pct. Fravænningsvægt i kg Smågrise-vægt i kg Smågrise, tilvækst, g/dag Smågrise foderudnyttelse, kg/kg Østrig 2,4% 7,3 32, ,86 Belgien 3,0% 7,2 22, ,89 Brasilien 2,0% 8,0 23, ,60 Brasilien 2,0% 8,0 23, ,60 Canada 2,0% 6,2 30, ,68 Tjekkiet 3,2% 8,0 29, ,39 Danmark 2,9% 7,0 31, ,71 Frankrig 2,3% 6,8 30, ,69 Tyskland 2,6% 7,1 29, ,74 UK 3,3% 7,2 35, ,75 Irland 2,5% 7,0 36, ,83 Italien 2,1% 7,6 35, ,02 Holland 2,3% 7,7 24, ,63 Spanien 3,1% 6,2 19, ,65 Sverige 2,0% 10,2 31, ,00 USA 3,9% 6,1 18, ,53 Fravænningsvægt og indsættelsesvægt varierer meget landene imellem. Den standardiserede tilvækst fra 8-30 kg og foderforbrug pr. kg tilvækst vises derfor i figur 14 og 15. USA og Brasilien har den højeste standardiserede smågrisetilvækst, mens Danmark ligger i midten. Dette kan muligvis forklares med, at smågriseleddet er det sted i produktionen, hvor tilsætning af vækstfremmere i foderet har størst effekt på produktivitet. Medicineret tidlig fravænning er stadig noget, som praktiseres i USA, men også i nogen grad i Brasilien. 19

20 Figur 14: Daglig tilvækst fra 8-30 kg i smågriseholdet. Interpig 2013 Der er meget lille forskel omkring kg foder pr. kg tilvækst imellem de enkelte lande. UK og Tjekkiet er yderpunkter. Figur 15: Kg foder/kg tilvækst i smågrisestalden. Figur 15 skal tages som vejledende, da energiindholdet i smågrisefoderet kan variere. Slagtesvineholdet Af Tabel 7 fremgår data fra de enkelte InterPig-lande i

21 Tabel 7: Slagtesvinedata for Vægt ind Varm Tilvækst Kg foder/ kg Grise/stiplads Døde kg/gris slagtevægt g/dag tilvækst årligt Østrig 32,0 95, ,85 3,0 1,7% Belgien 22,7 92, ,89 2,5 3,3% Brasilien 23,0 90, ,60 3,0 2,2% Brasilien 23,0 90, ,60 2,9 2,2% Canada 30,0 98, ,02 3,4 3,5% Tjekkiet 29,7 90, ,00 3,3 2,4% Danmark 33 31,0 83, ,54 4,2 2,9% Danmark 30,7 82, ,68 4,0 3,5% Frankrig 33 29,8 92, ,72 3,1 3,0% Frankrig 35,6 91, ,78 3,2 3,5% Tyskland 36,7 95, ,84 2,7 2,6% UK 35,0 81, ,78 4,0 2,8% Irland 24,9 82, ,78 4,2 2,4% Italien 19,0 129, ,68 1,8 0,5% Holland 31,2 93, ,60 2,9 2,2% Spanien 18,0 82, ,60 2,6 3,5% Sverige 0,0 92, ,77 3,4 1,6% USA 0,0 93, ,76 2,6 5,0% Irland, UK, Danmark og Spanien har en slagtevægt, som er væsentlig lavere end andre lande, som det fremgår af figur 16. Figur 16: Varm slagtevægt i

22 Slagtevægt har relativ stor betydning for produktionsomkostning pr. kg slagtevægt, fordi smågriseomkostningen kan fordeles ud på flere kg. Omvendt giver en høj slagtevægt lavere kødprocent og et højere foderforbrug pr. kg tilvækst. Landestandarder for omregning fra slagtevægt til levende vægt er også forskellige, og det påvirker både daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. Figur 17 viser daglig tilvækst, standardiseret fra kg levende vægt. Lande som bruger andet end Pietrain-orner, såsom Canada, Danmark og Sverige ligger klart bedst. De canadiske tal er modeltal og måske ikke repræsentative for canadisk svineproduktion som gennemsnit. Når den danske tilvækst falder ved standardiseringen selvom slagtevægt og levendevægt sættes op, skyldes det, at samme omregningsfaktor fra kg slagtevægt til levendevægt benyttes i alle lande. Figur 17: Standardiseret daglig tilvækst fra kg levende vægt i Benchmarking af foderforbrug pr. kg tilvækst er endnu sværere, da energiindhold som følge af forskelle i foderinput veksler, og i øvrigt skal omregnes fra et nationalt system til et fælles energivurderingssystem. Energiniveauet kendes heller ikke særlig præcist år for år i andre lande. Alle disse faktorer gør, at god benchmarking af fodereffektivitet bliver meget vanskelig. I figur 18 er det enkelte lands udvikling i fodereffektivitet siden 2003 indekseret for det pågældende land baseret på deres kg/kg indberetninger og for Danmarks vedkommende både på kg/kg basis og på FESv/kg tilvækst. Hvis der ikke korrigeres for det let faldende energiindhold i danske slagtesvineblandinger, er der på kg/kg basis ingen index-fremgang i fodereffektiviteten fra Hvis der korrigeres for ændring i energiindholdet er der en lille fremgang på små 3 pct. Hvis de øvrige lande ikke har rørt ved deres energiindhold, eller det ikke er blevet højere siden 2003, har Frankrig og Holland større fremgang i foderudnyttelse end i Danmark. 22

23 Figur 18: Foderforbrug i kg foder pr. kg tilvækst fra kg levende vægt og for Danmark også i metabolsk energi pr. kg tilvækst, Indekseret i forhold til basis år. Kilde InterPig 2012 og egne beregninger. Bedste tredjedele i forhold til gennemsnit Kun 2 lande, Frankrig & Danmark indleverer også effektivitetstal for de bedste 33 % af producenterne. I begge lande rangeres bedste tredjedel efter fravænnede grise pr. årsso, mens franskmændene rangerer smågrise- og slagtesvineproducenter efter DB/gris med producentens egne foderpriser, mens man i Danmark rangerer DB/gris med ens foderpriser for alle. Tabel 8: Produktionsomkostning pr. kg slagtevægt for bedste tredjedele sammenlignet med landsgennemsnittet. Foderomkostning Andre stk. omkostninger Arbejde Kapital og diverse omkostninger Produktionsomkostning/kg Danmark 7,84 1,87 1,06 1,59 12,36 Frankrig 7,94 1,66 1,11 1,69 12,40 Danmark 33 7,28 1,77 1,00 1,48 11,53 Frankrig 33 7,50 1,67 0,99 1,65 11,80 I soholdet bruger begge lande samme metode til rangering af resultater nemlig fravænnede grise pr. årsso. I Danmark fravænner den bedste tredjedel 2,45 flere fravænnede grise pr. årsso, mens den tilsvarende forskel i Frankrig er 1,79. For vækstdyr kan de standardiserede tal fra kg levendevægt bruges til at sammenligne forskelle. I Danmark bruger bedste tredjedel 0,18 mindre kg foder/kg tilvækst mod en forskel på 0,05 kg foder/kg tilvækst i Frankrig. Med hensyn til tilvækst er de tilsvarende forskelle fra kg levende vægt 50 gram i Danmark og kun 4 gram i Frankrig. At forskelle for vækstdyr er så forskellige kan skyldes forskellige rangeringprincip i de 2 lande for vækstdyr. Franskmændene rangerer efter 23

24 DB/gris med besætningens foderpris, mens danske tal er med ens foderpriser for alle besætninger, når besætningerne rangeres efter DB pr. gris. Tabel 9: Nøgletalssammenligning af de bedste 33 procent i Danmark og Frankrig i 2013 Danmark gns. Danmark 33 Frankrig gns. Frankrig 33 Fravænnede grise per årsso 30,00 32,45 27,16 28,95 Dgl. tilvækst Kg foder/kg tilvækst kg 2,64 2,46 2,57 2,52 Baseret på forskellen i produktionsomkostning pr. kg slagtekrop kan det beregnes, at spredningen i produktionsomkostning er 0,76 kr./kg i Danmark og 0,55 kr./kg i Frankrig. Med de opnåede afregningspriser betyder dette, at en integreret full-line producent i Danmark i 39 % af tilfældene havde en rentabel svineproduktion i 2013 i Danmark, mens kun 17 % af de franske bedrifter havde en rentabilitet større eller lig med 0 kr./kg i En ud af 20 bedrifter lavede et overskud på ca. 1 kr./kg slagtekrop i Danmark i 2013, mens det tilsvarende tal i Frankrig er 0,38 kr./kg slagtekrop. Figur 19: Rentabilitet pr. kg slagtekrop i Danmark og Frankrig i P-fraktiler. Konklusion Brasiliansk og amerikansk svineproduktion har positiv rentabilitetsmæssigt i Også set over flere år har disse 2 lande en gennemsnitlig positiv rentabel svineproduktion. I EU-Interpig har Spanien og Østrig positiv rentabilitet i 2013, mens alle øvrige EU-InterPig-lande har negativ rentabilitet i I Danmark var der en negativ rentabilitet på -0,22 kr./kg slagtekrop i Produktionsomkostningen pr. kg slagtekrop var 12,36 kr./kg i 2013 i Danmark, hvilket var det næstbedste i EU-InterPig, idet Spanien lå på 11,99 kr./kg. 24

25 Omkostningerne ved produktion af svin i Danmark viser fortsat en meget konkurrencedygtig smågriseproduktion i forhold til udlandet. Slagtesvineleddet viser en middelmådig konkurrenceevne i forhold til udenlandske slagtesvineproducenter, når der indsættes en centraleuropæisk smågrisepris for 2013 i analysen for slagtesvineproducenter. Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger og har blandt andet lave foderpriser. Produktionsomkostningen på en 30 kg smågris er blandt EU-InterPig s laveste. De lave produktionsomkostninger kommer også udenlandske slagtesvineproducenter til gode, og dette har resulteret i er stor eksport af smågrise. Konkurrenceevnen hos slagtesvineproducenter ved ens smågrisegrise viser, at Danmark her falder ned på en europæisk femteplads. Danske slagtesvineproducenter har ikke samme produktionsomkostningsfordel som soholdet har. Reelt er det dog en fordel at producere slagtesvin i et land med en stor nettoeksport af smågrise. Ved en fælles prisdannelse på smågrise i Centraleuropa burde danske slagtesvineproducenter kunne få smågrisene det billigere som den ekstra transport ud af landet koster. Den danske konkurrenceevne lider til gengæld under, at danske slagterier afregningsmæssigt betaler mindre end de nærmeste naboer. Logistikfordelen ved at bo i et område med nettooverskud af smågrise kan hurtigt tabes igen, hvis der er forskelle i afregningspriser eller skjulte rammevilkår. Disse kan gøre, at udenlandske slagtesvineproducenter kan betale mere for smågrisen end danske slagtesvineproducenter er villige til. Enten må man finde metoder til at forbedre slagtesvinekonkurrenceevnen for Danmark, så man lige som med smågrise får de laveste omkostninger, eller også skal danske afregningspriser bedre matche tyske og polske. En kombination sammen med bedre rammevilkår kan vende udviklingen i Danmark mht. til slagtninger. Referencer [1] Vinther J Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1422, Videncenter for Svineproduktion. [2] Udesen F Grundlaget for den beregnede smågrisenotering juni Notat nr. 1326, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere: Niels Vejby Kristensen //FU// 25

26 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 26

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE NOTAT NR. 1219 En markedsmodelanalyse af dansk og tysk konkurrenceevne om danske smågrise Institution: Forfatter: Videncenter for Svineproduktion Michael Groes Christiansen

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER NOTAT NR. 1111 Notatet belyser det driftsøkonomiske potentiale ved større bedrifter i dansk svineproduktion. Beregningerne er foretaget for nybyggeri på bar

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere