Referat. Skoleforums møde den 16. juni 2016 kl på Ballerup Rådhus, Mødecenter A, lokale nr. 3

Transkript

1 Skoleforum - referat Hører til journalnummer: P Til: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Skoleforum Dato: 17. juni 2016 Tlf. dir.: nje@balk.dk Kontakt: Jan Jensen Sagsid: P Referat Skoleforums møde den 16. juni 2016 kl på Ballerup Rådhus, Mødecenter A, lokale nr Velkommen ved formand for Børne- og Skoleudvalget Peter Als 2. Nyt fra BAFE Afbud fra eleverne denne gang Ny kontaktperson for BAFE er udviklingskonsulent Jesper Bak 3. Børne- og unge strategi: Fællesskaber for alle alle i fællesskab / Pædagogisk Analyse / Sverigesmodel ved formand for Børne- og Skoleudvalget Peter Als Kort præsentation af strategi og de tilhørende indsatser. Materialet er sendt i høring frem til 5.august 2016 Bilag: Skoleforum - bilag - Business case på Sverigesmodellen Skoleforum - bilag - Børne- og ungestrategi Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Skoleforum - bilag Høringsbrev Skoleforum - bilag - Høringssvar - Børne- og Ungestrategien Skoleforum - bilag - Høringssvar - Kvalitet i Dagtilbud, Skole og Klub Skoleforum - bilag - Høringssvar Sverigesmodel Skoleforum - bilag - Kvalitet i dagtilbud, skole og klub - Ramme for pædagogisk analyse Skoleforum - bilag - Programbeskrivelse for Fællesskaber der forandrer - en svensk model i Ballerup 1 Side 1

2 Dialog om strategien og de to investeringsforslag Nogle af kommentarerne var: Positivt modtaget flere steder. Vær opmærksom på, at materialet er komplekst og svært tilgængeligt og derfor beklageligt, at høringsfristen er så kort. Hvad er den tydelige strategi? Vigtigt med en fælles ramme og et fælles sprog. Er der afsat midler til samarbejdstiden omkring Sverigesmodellen især for de decentralt placerede medarbejdere? Er fællesskaber kun for almenområdet? Praksisniveauet skal involveres i den konkrete planlægning. Kan vi være nysgerrige på, hvorfor det lykkes på nogle skoler og i mindre grad på andre? Måske ligger svaret i systematik og ledelse? Kompetenceudviklingen skal være tæt knyttet til praksis, og det må ikke bare være mange nye møder. Forældrerollen/opgaven skal betones. 4. Den åbne skole indblik i de mange muligheder, som skolerne tilbydes oplæg ved udviklingskonsulent Janne Schwaner Præsentation af variationen og nogle af de tilbud, som skolerne får tilbudt i relation til den åbne skole. Bilag: Skoleforum - bilag - den åbne skole skoleforum juni Skoleforum - bilag DEN ÅBNE SKOLE Ballerup Kommune Skoleforum - Bilag - FIRST LEGO League 2016 Ballerup projektprogram 5. Dialog om den åbne skole og foreningssamarbejdet ved kulturchef Jens Overgaard Gode ideer Fredagssalon, hvor spændende gæster kigger forbi Fodboldkamp mod børn fra et flygtningecenter Nøglen er, at det skal være enkelt og nemt for de deltagende parter og give mening for alle parter Foreningerne må gerne sende materiale og gode ideer til skolerne Rollemodeller fx ift bevægelse Besøg i forskellige også særlige foreninger Speeddating / fælles dag som ramme for præsentation af foreninger (skak, roning, golf osv.) Det er foreningerne, der skal komme med de kreative ideer Foreningerne skal have hjælp, og tilbuddene skal være ensartede opsat og tilgængelige fx katalog Det er en god ide at invitere kulturchef Jens Overgaard på besøg til skolebestyrelsesmøder med henblik på dialog om mulighederne. 2 Side 2

3 6. Møder fremover (jf. Bilag 9 - Fælles rådgivende organer og mødefora). Kort drøftelse med følgende forslag: 2 repræsentanter fra skoler med flere matrikler 1 årligt fællesmøde med dagtilbudsbestyrelses repræsentanter Forslag til ny styrelsesvedtægt sendes i høring. Bilag: Bilag - Skoleforum - Gl. Bilag 9 - Fælles rådgivende organer og mødefora. 7. Kommende møder Valg til bestyrelsen i Ungdomsskolen Skoleforum vælger en repræsentant. 8. Eventuelt Tak til de mangeårige medlemmer af Skoleforum, der nu har valgt at indstille deres gerning. 3 Side 3

4 Skoleforum - bilag - Business case på Sve Hører til journalnummer: P INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Ballerup Kommune Maj

5 INDHOLD 1.0 Indledning og formål Metodisk tilgang Hvad er Sverigesmodellen? Hvilken effekt forventes af Sverigesmodellen? Metodisk tilgang til Investeringscasen Nuværende tilbudsvifte og serviceniveau Kortlægning af nuværende tilbudsvifte Tilbudsviften Tidligt forebyggende indsatser Forebyggende/hjemmebaserede indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig mv Institutionsanbringelse BDO s samlede vurdering af tilbudsviften Ballerup Kommunes udgifter fordelt på indsatstrappen Investeringscase Tidsplan Opstillede forudsætninger i Investeringscasen Investering (opnormering af socialrådgivere) Forventet effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen) Resultater af Investeringscasen Beregning Afledte effekter af Sverigesmodellen 14 5

6 2 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P INDLEDNING OG FORMÅL Ballerup Kommune har overvejelser om at omlægge det nuværende myndighedsarbejde til en bedre tidlig indsats efter inspiration fra den svenske model. Overvejelserne er drevet af et ønske om at opnå både bedre kvalitet i støtten til familierne samt frigøre et eventuelt økonomisk potentiale. Ballerup Kommune har derfor bedt BDO om at udarbejde en investeringscase, der baserer sig på den aktuelle situation og de lokale forhold i Ballerup Kommune. Afsættet skal således være en vurdering af, hvor tæt Ballerup Kommunes aktuelle myndighedsarbejde er på den svenske model. Herudfra besluttes, hvilke omlægninger, der skal foretages for i større eller mindre grad at komme tæt på den svenske model. METODISK TILGANG 2.1 HVAD ER SVERIGESMODELLEN? Ballerup Kommune er inspireret af Sverigesmodellen, der har fokus på en omlæggelse af myndighedsarbejdet og indsatserne ift. udsatte børn, unge og familier. Forventningen er, at der kan opnås øget kvalitet og økonomiske besparelser ved et større fokus på tidlige og forebyggende indsatser, samt på altid at anvende den mindst indgribende foranstaltning. Sverigesmodellen stammer fra den svenske kommune Borås deraf navnet Sverigesmodellen. Modellen er i forskellig grad rullet ud i en række danske kommuner, og der er i flere sammenhænge dokumenteret positive erfaringer både ift. den faglige kvalitet og ift. det økonomiske ressourcetræk. 2.2 HVILKEN EFFEKT FORVENTES AF SVERIGESMODELLEN? Sverigesmodellen har til formål at skabe en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre anbragte børn og unge Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole. evt. med støtte Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution, bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution 6

7 3 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P Figur 1. Sverigesmodellen. 2.3 METODISK TILGANG TIL INVESTERINGSCASEN Investeringscasen skal give svar på, hvilke økonomiske effekter der vil knytte sig til at iværksætte mindre indgribende indsatser jf. ovenstående indsatstrappe, samt hvilke investeringer (øget forebyggelse, tidligere indsats) der kræves, for at dette kan lade sig gøre. Investeringscasen er en sammenligning af den nuværende situation i Ballerup Kommune med forventningerne til, hvordan situationen på det specialiserede børneområde i kommunen vil se ud, efter indførelse af Sverigesmodellen. Derfor er der helt indledende foretaget en gennemgang af den nuværende tilbudsvifte samt serviceniveau. Der er med andre ord tale om en kortlægning af den nuværende situation. Denne kortlægning er beskrevet i kapitel 3. Herefter er der i kapitel 4 opstillet forventninger til en fremtidig situation efter indførsel af Sverigesmodellen. Der opstilles først en række faglige forventninger til, hvilke effekter der konkret kan opnås i Ballerup Kommune. Det drejer sig om forventninger til, hvor mange børn/unge der kan flyttes ned af indsatstrappen, og hvor mange færre anbringelser der kan opnås, samt om der kan ændres i varigheden af anbringelser. Forventningerne opstilles på baggrund af BDO s løbende dialog med Ballerup Kommune og erfaringerne fra andre kommuner, bl.a. Herning Kommune, der har arbejdet intensivt med Sverigesmodellen. Til hver af de faglige forventninger knyttes økonomiske forudsætninger. Der udarbejdes på baggrund af Ballerup Kommunes egne regnskabstal for 2015 nøgletal på, hvad et barn/en ung koster på hvert trin på indsatstrappen. Endvidere udarbejdes nøgletal på, hvad ændringer i varighed af anbringelser kan medføre af økonomiske potentialer. På den måde bliver det muligt at beregne den økonomiske forskel på, om der sker bevægelser ned af indsatstrappen. De økonomiske forudsætninger baseres på faktisk afholdte udgifter i regnskab Der er endvidere estimeret på udgiften til den investering (bl.a. flere socialrådgivere) der kræves, for at implementere Sverigesmodellen i Ballerup Kommune. Det er generelt erfaringen, at det kan tage tid at opnå den fulde effekt af en overgang til Sverigesmodellen. Det fulde potentiale kan ikke forventes realiseret i år 1. I investeringscasen tages udgangspunkt i perioden fra 2016 og hen over overslagsårene. Forudsætninger for, hvor hurtigt potentialet kan realiseres, er således i investeringscasen lagt ud på overslagsårene angivet som hhv. år 1, år 2, år 3 og år 4. 7

8 4 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P NUVÆRENDE TILBUDSVIFTE OG SERVICENIVEAU 3.1 KORTLÆGNING AF NUVÆRENDE TILBUDSVIFTE Som udgangspunkt for opstilling af en investeringscase, har BDO afdækket Ballerup kommunes nuværende serviceniveau og tilbudsvifte. Afdækningen sker med udgangspunkt i Ballerup kommunes indsatstrappe med 6 niveauer af indsatser; fra forebyggende indsatser til institutionsanbringelser. For hvert indsatstrin på trappen har BDO kortlagt målgrupperne, tilbudsviften og serviceniveaet. Figur 2. Ballerup Kommunes indsatstrappe I gennemgangen har der været særligt fokus på overgangene mellem de enkelte trin på indsatstrappen og kriterierne for, at børnene og de unge visiteres til tilbud på det givne indsatstrin. I en investeringstænkning med udgangspunkt i Sverigesmodellen er det netop relevant at se på, om indsatser på et givet trin kan erstattes af mindre indgribende indsatser på et lavere trin. 3.2 TILBUDSVIFTEN Nedenfor fremstilles de indsatser, foranstaltninger og øvrige tiltag, der aktuelt indgår i Ballerup Kommunes samlede tilbud til udsatte børn og familier. Fremstillingen er systematiseret med inspiration fra Herning Kommunes tillempelse af Sverigesmodellen og indeholder også tidligt forebyggende indsatser, som er tilgængelige for alle børn og unge. 8

9 5 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P Tidligt forebyggende indsatser De tidligt forebyggende indsatser kan inddeles i to kategorier. Dem, der er tilgængelige for alle familier/vordende forældre, og dem, der i et omfang kan tilbydes efter henvisning fra Sundhedsplejen, PPR eller Socialafsnittet i C- BUR. Følgende tilbud for børn og unge er tilgængelige for alle familier: Tilbuddene leveres af forskellige aktører i Ballerup Kommune: Sundhedsplejen har almene tilbud til alle børn, unge og forældre. Tilbuddene er målrettet vordende forældre, spædbørn, børn 1-6 år, skolebørn 6-15 år og teenagere. Sundhedsplejen er en vigtig faktor i den tidlige opsporing af børn og unge i udsatte miljøer. Skoler og daginstitutioner rummer overordnet set alle børn og unge og medvirker til barnets udvikling af kompetencer og livsduelighed og tilbyder en stabil ramme for børn og unge. Skoler og daginstitutioner er ligeledes en vigtig faktor i den tidlige opsporing. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) yder med deres vejledning og supervision af forældre, skoler og institutioner en tidlig og forebyggende indsats. PPR er således sammen med sundhedsplejen og skoler og institutioner en vigtig faktor i opsporingen af børn og unge i udsatte miljøer. Center for Børn og Ungerådgivning (C-BUR) er åben for forbyggende anonym rådgivning efter henvendelse fra både forældre, børn og unge. Dette ydes enten i Myndighedsafsnittet Fronten eller af Ballerup Familiehus. Rådgivningen ydes i henhold til Servicelovens 11. Endvidere er der mulighed for at unge kan henvende sig til Det Opsøgende Team (DOT), som fungerer som anonym ungerådgivning. Følgende tilbud er mulige efter en henvisning: Tilbud i denne kategori er åbne for familier og børn efter henvendelse til Ballerup Familiehus eller Fronten. Ballerup Familiehus tilbyder både gruppebaserede forløb og enkeltsamtaler til gravide og spædbørnsfamilier, ligesom der tilbydes par- og familiesamtaler. Aktuelt er det følgende tilbud i henhold til servicelovens 11: o Gravid-gruppe o Spæd-gruppe o Parrådgivning o Krisesamtaler o Skilsmissesamtaler Endvidere har Ballerup Familiehus efter henvisning fra Fronten tilbud til børn iht. til Servicelovens 11: o Sorggrupper for børn o Angstgruppe for børn o Ungegruppe PPR yder pædagogisk-psykologisk vurderinger af førskolebørn og skolebørn efter henvendelse fra forældre og efter henvisning fra institutioner og skoler med henblik på eventuel særlig støtte efter Folkeskoleloven Forebyggende/hjemmebaserede indsatser De forebyggende indsatser leveres efter visitation fra C-BUR s myndighedsafsnit. Der er tale om indsatser i henhold til Servicelovens 52. Leverandørerne er hovedsageligt Ballerup Familiehus og Ballerup Ungdomspension, men der tilbydes også ydelser fra eksterne leverandører, som enten har særlige kompetencer, eller som tilbyder andre rammer for indsatserne. Ballerup Familiehus har følgende forebyggende tilbud, som myndighedsafdelingen kan henvise til efter Servicelovens 52: o Praktisk pædagogisk støtte iht. Servicelovens o Familiebehandling iht. Servicelovens o Intensiv Familiestøtte Ballerup Ungdomspension / Det Udgående Team tilbyder følgende ydelser efter Servicelovens : o Kontaktperson o Piger uden grænser o Mentorkorps o Ad hoc løsninger a la et aktuelt pigeprojekt Familieplejen tilbyder aflastningsordninger jf. Servicelovens

10 6 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P Eksterne leverandører anvendes som supplerende tilbud, når egne ikke vurderes relevant. Det drejer sig om tilbud vedrørende opgaver jf. Servicelovens , , og , der har specialfaglig karakter, som eksempelvis særligt kendskab til handicap, etnicitet mv. Endvidere anvendes eksterne leverandører, når der skal løses opgaver, som umiddelbart ligger uden for almindelig arbejdstid eller hvis Ballerup Familiehus eller Ballerup Ungdomspension ikke har den fornødne kapacitet til opgaverne og der som følge heraf er ventetid på foranstaltningerne. Følgende virksomheder benyttes hovedsaligt: FFA, Plan B, Mican og Støttekompagniet. Økonomisk tilskud jf. Servicelovens 52a til efterskole anses i C-BUR også som en forebyggende indsats, idet tilskuddet kan anses for forbyggende i forhold til en eventuel mere indgribende indsats Netværksanbringelse Netværksanbringelse, hvor barnet anbringes jf. Servicelovens hos personer i barnets i netværk. I Ballerup Kommune afdækkes mulighederne i myndighedsområdet og beslutninger om netværksanbringelser formidles gennem Familieplejen Anbringelse i familiepleje Når de forebyggende indsatser ikke er tilstrækkelige med henblik på at dække barnets udækkede behov, og der ikke kan peges på netværksanbringelser, afsøges muligheder for anbringelse i almindelig plejefamilie, subsidiært i specialiseret plejefamilie. Afgørelse om plejefamilieanbringelse jf. Servicelovens træffes i myndighedsafdelingen og formidles via Familieplejen Anbringelse i egen bolig mv For unge, der ikke får tilstrækkelig støtte gennem de forebyggende indsatser eller hvor netværks- og familieplejeanbringelser ikke er relevante, kan tilbydes anden form for anbringelse jf. servicelovens Det drejer som aktuelt om anbringelse på: Hybler med tilsyn via Ballerup Ungdomspension Eget værelse Turbo via Ballerup Ungdomspension Institutionsanbringelse Øverst på indsatstrappen ligger muligheden for anbringelser jf. Servicelovens og på døgninstitutioner og opholdssteder. Denne mulighed anvendes, når alle andre tilbud ikke vurderes at kunne tilgodese barnets aktuelle udækkede behov. Anbringelsesstederne vurderes og vælges i forhold til både faglige og økonomiske hensyn. Som udgangspunkt prioriteres Ballerup Kommunes egne tilbud i det omfang, der er kapacitet og relevant faglig kompetence frem for eksterne tilbud. Nedenfor fremstilles de aktuelt mest anvendte døgntilbud: Anbringelser på kostskoler Anbringelse på Ballerup Ungdomspension Anbringelser på døgntilbud / opholdssteder for socialt udsatte børn Anbringelser på døgntilbud / opholdssteder for børn og unge med handicap Mor/barn anbringelser på relevante eksterne tilbud. De oftest benyttede er Kildehøj, Skovvænget, Bagsværd Obs, Glostrup, Margrethevej BDO s samlede vurdering af tilbudsviften BDO vurderer, at der er en bred og fleksibel tilbudsvifte, som ud fra de aktuelle forhold suppleres med eksterne tilbud. BDO vurderer, at der er god fokus på at have mange forskellige tidligt forebyggende og forbyggende/hjemmebaserede tilbud. Samtidig får BDO viden om, at der på en lang række områder suppleres med eksterne tilbud, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet på Familiehusets og Ungdomspensionens tilbud. 10

11 7 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P BDO foreslår, at Ballerup Kommune - uanset graden af omlægning til Sverigesmodel - foretager en afdækning af eventuel økonomisk gevinst ved at udbygge egne tilbud både kapacitetsmæssigt og fagspecifikt med henblik på i højere grad at anvende egne tilbud frem for køb af eksterne tilbud. Afdækningen bør dog ses i sammenhæng med beslutning om, hvilke tilbud der særligt skal udvikles i forbindelse med Sverigesmodellen. 3.3 BALLERUP KOMMUNES UDGIFTER FORDELT PÅ INDSATS- TRAPPEN Nedenfor fremgår Ballerup Kommunes nuværende udgifter fordelt på indsatstrappen. Udgifterne indgår som grundlag for beregninger af investeringspotentialet ved indførelse af Sverigesmodellen. Figur 3. Samlede udgifter på indsatstrappens niveauer. Regnskab Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse Figur 4. Børn/unge på indsatstrappens niveauer Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse Figur 5.Gennemsnitsudgifter pr. barn/ung. Regnskab Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse 11

12 8 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P INVESTERINGSCASE Sverigesmodellen vægter tidlige, foregribende indsatser, indsatser i nærmiljøet samt myndighedsarbejde tæt på familier og indsatser. Modellen har inspireret Herning Kommune og andre danske kommuner, som med udgangspunkt i de lokale forhold og muligheder udvikler det sociale arbejde i retning af Sverigesmodellen. Ballerup Kommune står nu overfor at træffe en række valg med hensyn til hvilket udgangspunkt, der skal være for modellen i Ballerup Kommune, samt hvilke tiltag der skal udvikles for at tilpasse modellen til netop Ballerup Kommunes ønsker og behov - i både et fagligt og et økonomisk perspektiv. C-BUR er i gang med at afdække så mange aspekter som muligt med henblik på at indkredse rammerne for Ballerup Kommunes Sverigesmodel og forventer, at udviklingen af modellen sker i flere faser. 4.1 TIDSPLAN 1. Den første fase er at få klarlagt omkostningerne ved at etablere myndighedsarbejde så tæt på familierne og indsatserne som muligt. Sagstallet for de socialrådgivere, der skal indgå i Sverigesmodellen, tager udgangspunkt i forudsætningerne fra Herning Kommune, hvor hver socialrådgiver har 20 sager. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om alle rådgivere i C-BUR skal indgå i Sverigesmodellen og der er derfor i det følgende opstillet 2 modeller, hvoraf model 1 anbefales. Iværksættelse af programmet forventes pr under forudsætning af, at der træffes politisk beslutning herom. 2. Den anden fase vil omhandle en afklaring af, hvilke tilbud der skal udvikles i C-BUR med henblik på i så høj grad som muligt at kunne tilbyde indsatser til børn og unge på næste niveau ned af trappen, set i relation til det aktuelle trin de pågældende børn og unge befinder sig på. Som nævnt under afsnittet om tilbudsviften, skal kapaciteten på de interne forebyggende / hjemmebaserede indsatser tilpasses, således at der er mulighed for tilstrækkelig støtte til de børn og unge som skal tilbydes hjemmebaserede indsatser frem for anbringelser. I forlængelse heraf skal der ske en afsøgning af døgntilbuddenes muligheder for ud over de sædvanlige udslusningsmuligheder at medvirke til nytænkning med henblik på at danne sikkerhedsnet under hjemgivne børn og unge. Afsøgningen af muligheden for at nedbringe anbringelses frekvensen og længden vil have høj prioritet i Ballerup Kommune. En foreløbig evaluering og revurdering af tilbudsviften forventes fremlagt BSU maj/juni 2017, og vil tage udgangspunkt i en kortlægning af tilbudsviften samt de tidlige erfaringer med Sverigesmodellen. Afklaringen af udvikling af tilbud vil også berøre de tidlige forebyggende indsatser med henblik på at understøtte at disse udvikles og har en kapacitet, så disse i højere grad kan medvirke til at undgå eller udskyde, at børn og unge bevæger sig op ad trappen til de forbyggende / hjemmebaserede indsatser. 3. Parallelt med ovenstående skal der pågå et tæt samarbejde og forventningsafstemning med de tilgrænsende centre i Ballerup Kommune omkring muligheden for opgradering af de nuværende serviceniveauer på det almene børneog ungeområde. Sverigesmodellen fordrer, at der er tilstrækkelig rummelighed og kapacitet i de tidligt forebyggende indsatser, der ligger uden for C-BUR. Der kan for eksempel være behov for en betydeligt større indsats fra sundhedsplejersker med henblik på hyppigere hjemmebesøg, konkrete vejledningsforløb mm. Ligeledes vil man kunne forestille sig behov for yderligere services og indsatser fra PPR, skoler og daginstitutioner mv. såfremt så mange børn og unge i højere grad skal støttes i forhold til nærmiljøerne. Disse indsatser er i høj grad fundamentet for at børn og unge kan forblive hjemme frem for anbringelser og mor/barn anbringelser. Den forelægges BSU udkast til kommunens samlede børnepolitiske strategi, hvor øget inklusion er målet og hvor der lægges op til investeringer i en pædagogisk analyse-model og en svensk model på 0-25 års-området. Ud over en forventningsafstemning med tilgrænsende centre i forhold til bred rummelighed indebærer Sverigesmodellen også, at der pågår et betydeligt tættere samarbejde, som medfører, at der i de tilgrænsende centre skal findes ressourcer til hyppigere mødedeltagelse. C-BUR forestiller sig på nuværende tidspunkt, at der i de fem skoledistrikter skal afholdes ugentlige konsulationsmøder, hvor de relevante samarbejdsparter indgår, det vil sige lærere, pædagoger, sundhedsplejersker mv. ud over rådgivere fra myndighedsafsnittet i C-BUR. Yderligere skal der afholdes opfølgningsmøder på enkeltsags-niveau mindste en gang hver 3. måned hvilket også kræver udvidet mødeaktivitet fra de ovenfor nævnte samarbejdsparter. 12

13 9 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P OPSTILLEDE FORUDSÆTNINGER I INVESTERINGSCASEN Investeringscasen bygger på en række forudsætninger, der er opstillet i dialog mellem Ballerup Kommune og BDO. Det er væsentligt at bemærke, at forudsætningerne i høj grad har karakter af forventninger det vil sige, at der er tale om kvalificerede bud på, hvordan det specialiserede børneområde i Ballerup Kommune vil se ud, såfremt Sverigesmodellen indføres på den forudsatte måde. Ændringer i organiseringen og implementeringen af Sverigesmodellen fra det forudsatte i investeringscasen, vil sandsynligvis medføre ændringer i de forventede effekter både fagligt og økonomisk. Først beskrives den forventede investering, som bygger på beslutninger truffet i Ballerup Kommune. Herefter beskrives den forventede effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen), som er baseret på erfaringerne fra Herning Kommune. Afsluttende knyttes økonomiske nøgletal på, og den samlede investeringscase opstilles. Det samlede antal rådgivere i C-BUR er aktuelt 36 og fordelt således: 5 forebyggende rådgivere som er projektansatte. Der er givet 3,2 mio. kr. årligt fra 2017 til at videreføre projektet. Fronten består af 5 rådgivere, hvoraf de fire socialrådgiver i forhold til udsatte børn og unge, og den sidste i forhold til børn og unge med handicap. C-BUR forestiller sig som udgangspunkt, at der fortsat skal være opretholdt en front, der består af to rådgivere til udsatte børn og unge samt en til børn og unge med handicap, det vil sige en Front bestående af tre medarbejdere, som ikke indgår i Sverigesmodellen. Familieteamet består at 18 rådgivere fordelt på tre distrikter. Ved en igangsættelse af sverigesmodellen skal alle disse indgå i modellen, og der omlægges til fem skoledistrikter. Handicapteamet består af 6 rådgivere, ud over den ene i Fronten. Heraf beskæftiger de to sig alene med sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (hhv. 41 og 42 i serviceloven). Som udgangspunkt er det ikke tanken, at Handicapteamet på nuværende tidspunkt skal indgå i Sverigesmodellen, men måske på længere sigt. Under alle omstændigheder vil de to rådgivere, der beskæftiger sig med 41 og 42 i serviceloven ikke indgå i Sverigesmodellen. Et Krimteam med 2 rådgivere Investering (opnormering af socialrådgivere) Ballerup Kommune har i dag følgende organisering og sagstal: Tabel 1. Nuværende organisering og sagstal i Ballerup Kommune. Team Antal socialrådgivere Antal sager Front 4+1* 125 Forebyggende socialrådgivere 5 83 Familieteam Handicapteam heraf 41/ ** Krimteam 2 41 I alt Anm.: *1 medarbejder fra Handicapteamet.**De 279 sager vedr. 41 og 42 udgør en delmængde af de 337 sager i handicapteamet. Ballerup Kommune har foreslået 2 forskellige modeller for implementering af Sverigesmodellen. 1. Model 1: I model 1 indgår 2 af de 4 socialrådgivere fra frontteamet i Sverigesmodellen. Fronten reduceres dermed med to medarbejdere, og løser 24-screeningen og vagtopgaver o.a. De resterende socialrådgivere indgår i et samlet Familieteam, der gennemfører børnefaglige undersøgelser og følger op på handleplanerne. De 5 forebyggende socialrådgivere dækker dermed alle skole- og institutionsdistrikter. De bevares som selvstændig gruppe og indsatsform, og får tillagt flere opgaver som i dag løses i fronten. Socialrådgiverne i det forebyggende team og Handicapteamet indgår ikke i Sverigesmodellen. I model 1 forudsættes det, at alle omfattede socialrådgivere har 20 sager i gennemsnit. Denne forudsætning bygger på det sagstal, der ligger til grund for erfaringerne fra Herning Kommune. 13

14 10 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P Tabel 2. Organisering og opgaver i model 1, under forudsætning af nuværende antal socialrådgivere. Antal Team socialrådgivere Opgaver Forebyggende 5 Sparring med skoler og inst. Bevilling af 11-forløb socialrådgivere Front 2 Underretninger og vagtopgaver Familieteam 20 Børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner Krimteam 2 Børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner I alt Model 2: I model 2 lægges de 5 forebyggende socialrådgivere sammen med Familieteamet og indgår sammen med 2 medarbejdere fra Fronten og 2 medarbejdere fra Krimteamet i et samlet Familieteam, der arbejder med den tidlige forebyggelse, gennemfører børnefaglige undersøgelser og følger op på handleplanerne. Socialrådgiverne i Handicapteamet indgår ikke i Sverigesmodellen. Tabel 3. Organisering og opgaver i model 2, under forudsætning af nuværende antal socialrådgivere. Antal Team socialrådgivere Opgaver Forebyggende 0 Lægges ind i Familieteamet socialrådgivere Front 2 Underretninger og vagtopgaver Familieteam 25 Sparring med skoler og inst., bevilling af 11-forløb, børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner Krimteam 2 Børnefaglige undersøgelser og opfølgning på handleplaner I alt 29 Med fordelingen af socialrådgiverne i- og uden for Sverigesmodellen kan den forventede sagskapacitet beregnes for 2 modelvarianter. Ved at sammenholde den fremtidige sagskapacitet med den nuværende sagskapacitet kan investeringsbehovet beregnes. Tabel 4. Sagskapacitet og merudgifter ved implementering af Sverigesmodellen. Nuværende Team organisering Model 1 Model 2 Front 125 sager til 4 socialrådgivere 62 af de 125 sager bliver i fronten og er ikke en del 62 af de 125 sager bliver i fronten og er ikke en del af modellen Forebyggende socialrådgivere Familieteam Krimteam I alt Behov for ekstra stillinger i Sverigesmodel 138 sager til 5 medarbejdere 588 sager til 18 medarbejdere 41 sager til 2 medarbejdere I den nuværende organisering er der en samlet sagskapacitet på 892 sager af model 1. Ikke en del af model 1. Fortsat 138 sager til 5 medarbejdere 63 af sagerne fra fronten plus 588 fra Familieteamet plus 41 sager fra Krimteam er lig med 692 sager De nuværende 18 medarbejdere fra Familieteamet plus de 2 fra Krim plus de 2 fra Fronten giver i alt 22 medarbejdere, der med 20 sager hver kan løse 440 sager. Der mangler derfor medarbejdere til 252 sager ( ). 252 sager, delt med 20 sager pr medarbejder, er lig med 12,6 ekstra medarbejdere. 138 sager fra de Forebyggende socialrådgivere lægges til Familieteamets 588, frontens 63 og Krimteamets 42 og giver i alt 830 sager De nuværende 18 medarbejdere fra Familieteamet plus de 2 fra Krim, de 2 fra Fronten og de 5 forebyggende giver i alt 27 medarbejdere, der med 20 sager hver kan løse 540 sager. Der mangler derfor medarbejdere til 290 sager ( ). 290 sager, delt med 20 sager pr. medarbejder, er lig med 14,52 ekstra medarbejdere. Investeringsbehov

15 11 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P I model 1 vil der derfor skulle opnormeres med 12,6 socialrådgiverstillinger, svarende til en forøget lønudgift på 5,5 mio. kr. årligt. I model 2 vil der tilsvarende skulle opnormeres med 14,5 socialrådgiverstillinger, svarende til en forøget lønudgift på 6,3 mio. kr. årligt. Det er i begge modeller forudsat, at det samlede sagstal fastholdes på det nuværende niveau, som følge af Sverigesmodellen. En stigning i sagstallet vil øge behovet for socialrådgivere. BDO anbefaler, at Ballerup Kommune i første omgang arbejder videre med model 1, da den som udgangspunkt kræver den mindste investering, og fordi Ballerup Kommune allerede har fokus på de forebyggende indsatser, hvilket også understøttes af videreførelse af projektbevillingen på 3,2 mio. kr./år fra En investering, der retter sig mod indsatstrappens øverste trin vurderes på nuværende tidspunkt at have en større økonomisk effekt, end en forøget investering i forebyggende indsatser dog forudsat, at de forebyggende socialrådgivere fastholdes. En reduktion i disse forebyggende indsatser kan føre til øgede foranstaltningsudgifter. Investeringscasen er baseret på en fastholdelse af de forebyggende socialrådgivere Forventet effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen) Det er i dialog mellem Ballerup Kommune og BDO besluttet, at anvende erfaringerne fra Herning Kommune som udgangspunkt for at beregne en forventet effekt ved Sverigesmodellen i Ballerup Kommune. Herning Kommune igangsatte Sverigesprojektet i 2013 og har i 2015 fået lavet en midtvejsevaluering af både de faglige og økonomiske effekter 1. Det er resultaterne af denne midtvejsevaluering, der ligger til grund for forventningerne til effekt i Ballerup Kommune. Tabel 5. Forventninger baseret på Herning Kommunes erfaringer. Erfaringen fra Herning Kommune Forventninger i Ballerup Kommune Samlet sagsantal Stigning fra 190 til 198 sager: +4,2 % Det vurderes, at antallet af sager fastholdes på samme niveau som i dag. Forebyggende og foregribende indsatser efter 52 Ingen ændringer i antallet af sager Det vurderes, at antallet af sager med forebyggende og foregribende indsatser fastholdes på det nuværende niveau. Forebyggende og foregribende indsatser efter 11 Ingen opgørelse, men muligt at stigningen i det samlede antal sager kan henføres hertil Anbringelse i slægt/netværk Stigning fra 4 til 5 sager: +25 % Nuværende 13 sager stiger til 16 sager Anbringelse i familiepleje Fald fra 36 til 34 sager: -5,6 % Nuværende 73 sager falder til 69 sager Anbringelse på institution Fald fra 12 til 4 sager: -66,7 % Et fald på 66,7 % forventes ikke umiddelbart at være realistisk i Ballerup Kommune. BDO anbefaler derfor, at forudsætningen reduceres til 20 % indtil Ballerup Kommune har opnået konkrete erfaringer med Sverigesmodellen. Med de forudsætninger forventes de nuværende 111 sager at blive reduceret til 89 sager. Den forventede ændring i antal sager på indsatstrappen fremgår af Figur 6, herunder KORA, 2015: Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet i Herning Kommune. Tilgængelig via:

16 12 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P Figur 6. Forudsat ændring i antal sager på indsatstrappen ved indførelse af Sverigesmodel Nuv. model Sveriges-model Nedenfor er der knyttet økonomiske nøgletal til forventningerne. Nøgletallene baserer sig på Ballerup Kommunes egne faktisk afholdte udgifter i regnskab Tabel 6. Forventninger til den økonomiske effekt af Sverigesmodellen ved fuld indfasning. Niveau på indsats- Antal sager trappen Nuv. model Afgang Tilgang Ændring Sverigesmodel Udgift pr. sag Økonomisk effekt Forebyggende indsatser Foregribende indsatser Netværksanbringelse Anbringelse i familiepleje Anbringelse i egen bolig Institutionsanbringelse I alt Med udgangspunkt i forudsætningerne i Tabel 6 kan den økonomiske effekt opgøres til ca. 15 mio. kr. ved fuld opnåelse af de forudsatte ændringer i indsatserne. 16

17 13 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P RESULTATER AF INVESTERINGS- CASEN Investeringscasen sammenholder den forventede investering i form af flere rådgivere og den forventede besparelse ved, at færre børn og unge anbringes, samtidig med at der sker bevægelser ned ad indsatstrappen. Investeringscasen er opgjort i nedenstående tabeller. 5.1 BEREGNING Den samlede økonomiske effekt af de to modeller er vist i Tabel 7, herunder. Tabel 7. Investeringscase for Sverigesmodellen ved fuld effekt. P/L Scenarie Investering Forventet besparelse Forventet nettobesparelse Model Model I Tabel 8, nedenfor er de samlede økonomiske konsekvenser af model 1 beregnet. Erfaringerne fra Herning Kommune dækker en periode på 1½ år. Det fulde potentiale kan derfor ikke forventes realiseret i år 1. Derfor er der nedenfor foretaget en periodisering af de økonomiske effekter over en fireårig periode, fra Sverigesmodellen indføres. Investeringen i flere socialrådgivere forudsættes at have fuld økonomisk effekt i 2017, mens den økonomiske gevinst ved forskydningen i antallet af sager fra indsatstrappens øverste trin til indsatstrappens nederste trin først forventes fuldt realiseret i Tabel 8. Investeringscase for Sverigesmodellen (Model 1), periodiseret over fireårig periode. P/L Model I alt Effektprofil 10% 20% 75% 100% Investering Mindreudgift Økonomisk effekt Rammereduktion Budgetvirkning Anm.: - = mindreudgifter, + = merudgifter. Som det fremgår af Tabel 8 forventes model 1 med de valgte forudsætninger at give en mindreudgift på 8,7 mio. kr. i perioden Mindreudgiften opvejes dog delvist af den allerede indlagte rammereduktion på i alt 13,0 mio. kr. i perioden

18 14 MAJ 2016 INVESTERINGSCASE PÅ SVERIGESMODELLEN Hører til journalnummer: P AFLEDTE EFFEKTER AF SVERIGESMODELLEN Sverigesmodellen fordrer, at der er tilstrækkelig rummelighed og kapacitet i de tidligt forebyggende indsatser, der ligger uden for C-BUR. Såfremt Sverigesmodellen rulles fuldt ud på det specialiserede børneområde, må der således nødvendigvis gennemføres et tæt samarbejde og en forventningsafstemning med de tilgrænsende centre i Ballerup Kommune, idet opgavernes omfang og sammensætning også på deres områder vil blive påvirket. Konkret må det forventes, at det bliver nødvendigt at se på mulighederne for at opjustere indsatserne på dele af det almene børne- og ungeområde. Der vil også være behov for omlægninger og investeringer i en bredere hjemmebaseret tilbudsvifte. Der kan for eksempel være behov for en betydeligt større indsats fra sundhedsplejersker med henblik på at foretage hyppigere hjemmebesøg, konkrete vejledningsforløb mv. Ligeledes kan man forestille sig et behov for yderligere services og indsatser fra PPR, skoler og daginstitutioner mv., når flere børn og unge skal støttes ift. nærmiljøerne. Disse indsatser udgør fundamentet for, at børn og unge kan forblive i hjemmet, og at Ballerup Kommune kan undgå anbringelser og mor/barn-anbringelser. Herning Kommune har blandt andet investeret i en LP-model og har øget udgifterne til sundhedsplejen. BDO anbefaler, at Ballerup Kommune overvejer den samlede organisatoriske understøttelse af Sverigesmodellen. Eksempelvis bør det overvejes, om sundhedsplejen skal organiseres som en del af C-BUR med henblik på at opnå fuld effekt af det tidlige forebyggende arbejde. Disse afledte økonomiske og organisatoriske effekter af Sverigesmodellen er ikke omfattet af nærværende investeringscase på nuværende tidspunkt, da det ikke har været muligt inden for projektets tidsramme at udarbejde valide estimater på udgifterne. BDO søger at fremskaffe oplysninger fra Herning Kommune om følgeudgifter og eventuelle organisatoriske tilpasninger som følge af Sverigesmodellen. 18

19 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- Og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr

20 Skoleforum - bilag - Høringsbrev Hører til journalnummer: P BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: A Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED og Center- MED Sundhedsplejen: Lokal -MED Forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser De faglige organisationer på børne- og ungeområdet: Ballerup Lærerforening, BUPL, FOA, Dansk Psykolog Forening, Dansk socialrådgiverforening Ballerup Kommunes Handicapråd BAFE og Ungdomsrådet Høringsbrev Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring: Børne- og Ungestrategien Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik, herunder en Businesscase på Sverigesmodellen Kvalitet i dagtilbud, skole og klub, herunder forslag til investeringer i kompetenceudvikling Samlet udgør de tre sager et forslag til en strategisk udmøntning af Ballerup Kommunes politiske visioner på børne- og ungeområdet. Strategien Fællesskab for alle Alle i fællesskab tydeliggør det fælles børnesyn på tværs af faggrupper i Ballerup Kommune, mens de to sager om investeringer i henholdsvis Sverigesmodel og kvalitet i dagtilbud, skole og klub er handlinger, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Børne- og Ungestrategien Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Baggrunden for Børne- og Ungestrategien er, at der er behov for at skabe en samlet strategi for, hvordan alle ledere og medarbejdere arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år i Ballerup Kommune. En samlet strategi, som samtænker det almene område med det specialiserede område, og som kan skabe en fælles forståelse og tilgang til, hvordan alle børn og unge fra 0-18 år kan inkluderes i fællesskabet i dagtilbud, skole og klub. Baggrunden for Børne- og Ungestrategien Fællesskabet for alle - alle i fællesskabet er: 20 Side 1

21 Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik på 0-25 års området Visionerne på områderne Dagtilbud med mening, Skole med Vilje og Klub for alle Den samlede Børne- og Ungestrategi træder i stedet for en særskilt inklusionsstrategi. Fra strategi til praksis Den strategiske retning giver kun mening, hvis den følges op af konkret handling. Som forslag til udmøntning af strategien i praksis er: Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub Ovenstående udgør til sammen en fælles indsats mellem almen- og specialområdet for at sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn og unge. Fællesskaber, der forandrer - En Sverigesmodel i Ballerup-optik Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik vil udmønte Børne- og Ungestrategien ved gennem en målrettet tidlig indsats at sikre, at flere børn og unge kan blive i deres nærmiljø. Flere sagsbehandlere skal sikre, at børnesagerne løbende vurderes, så børn og unge hele tiden får den rigtige hjælp og støtte. Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub Forslaget Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub vil udmønte Børne- og ungestrategien ved at udvikle læringsmiljøer, hvor alle børn og unge kan trives, udvikles og lære, så de kan opnå uddannelse og job. For at skabe kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub er der behov for en fælles kompetenceudvikling for hele 0-18 års området i pædagogisk analyse. Pædagogisk analyse er en metode til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. En metode, hvor det professionelle team systematisk kortlægger og analyserer læringsmiljøet, og på den baggrund identificerer handlinger for hvordan læringsmiljøet kan udvikles, så alle børn og unge inkluderes i fællesskabet. Høringssvar Der skal afgives et selvstændigt høringssvar for hvert af de tre forslag: Børne- og Ungestrategien Fællesskaber for alle - Alle i fællesskaber Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i en Ballerup-optik Kvalitetsudvikling i dagtilbud, skole og klub. Anvend venligst vedhæftede skemaer - et for hvert høringssvar. Der kan afgives høringssvar på en eller flere af forslagene. 21 Side 2

22 Alle høringssvar skal sendes til inden den 6. august Efter endt høring genbehandles sagerne på Børne- og Skoleudvalgets møde den 6. september. Hvis forslagene godkendes, indgår de i drøftelserne om budget Herefter vil der, hvis forslagene vedtages, blive udarbejdet materiale, som yderligere beskriver indhold og forløb for den videre proces. 22 Side 3

23 Skoleforum - bilag - Høringssvar - Børne- Hører til journalnummer: P HØRINGSSVAR vedr. BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN Høringssvar fra: 23

24 Skoleforum - bilag - Høringssvar - Kvalit Hører til journalnummer: P HØRINGSSVAR vedr. Kvalitet i dagtilbud, skole og klub Høringssvar fra: 24

25 Skoleforum - bilag - Høringssvar - Sverig Hører til journalnummer: P HØRINGSSVAR vedr. Fællesskaber, der forandrer - Sverigesmodel i Ballerup-optik Høringssvar fra: 25

26 Skoleforum - bilag - Kvalitet i dagtilbud Hører til journalnummer: P Kvalitet i dagtilbud, skole og klub Pædagogisk Analyse i dagtilbud, skole og klub 0-18 år Center for Skoler, Institutioner og Kultur Ballerup Kommune Maj/Juni

27 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål s.3 2. Pædagogisk Analyse s.4 3. Kompetenceopbygning s Organisering 3.2 Aktører og omfang af kompetenceopbygning 3.3 Tilrettelæggelse og omfang 3.4 Tid 4. Investeringscase s Metodisk tilgang 4.2 Resultater af investeringscasen 5. Afledte effekter af Pædagogisk Analyse s Systematisk opfølgning s

28 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Indledning og formål I Ballerup Kommune vægter vi børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, som alle børn har ret til at være en del af. Fællesskaber, der medvirker til, at børn og unge oplever sig som værdifulde og ligeværdige i samspillet med andre. Vi ønsker, at alle børn i Ballerup bliver modstandsdygtige og livsduelige, så de bliver i stand til at opnå de ting i livet, som de drømmer om. Vi er optaget af at give alle børn de bedste muligheder for at opleve sig som en del af almenmiljøerne i dagtilbud, skoler og klubber. I Ballerup Kommune er arbejdet med at skabe og styrke inkluderende læringsmiljøer godt i gang. For at kvalificere arbejdet med læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge er det nødvendigt at øge de professionelles kompetencer og skabe fælles retning gennem et samlet kompetenceudviklingsforløb. Arbejdet med kvalitetsudvikling af almenområdet tager udgangspunkt i børne- og ungestrategien Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab, der samler visionerne for henholdsvis dagtilbudsområdet (Dagtilbud med Mening), skoleområdet (Skole med Vilje) og klubområdet (Klub for Alle). Arbejdet skal endvidere ses i sammenhæng med en mulig Sverigesmodel i en Ballerup-optik, der skal sikre tidlig indsats i de foregribende foranstaltninger. For at opnå en fælles ramme på tværs af dagtilbud, skoler og klubber, har Center for Skoler, Institutioner og Kultur valgt at foreslå Pædagogisk Analyse, som den fælles pædagogiske platform for kvalitetsudviklingen af inkluderende læringsmiljøer. 28 3

29 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Pædagogisk Analyse Center for Skoler, Institutioner og Kultur har hentet erfaringer fra øvrige kommuner i Danmark og Norge samt forskningsbaseret viden på områderne. Såvel andre kommuners erfaringer som forskningen peger på nødvendigheden af: en sammenhæng 0-18 år i et forpligtende samarbejde et fælles børne- og ungesyn og læringssyn et fælles sprog og en fælles systematik Konkret anbefales følgende handlinger: sætte fokus på læringsmiljøet kompetenceudvikle alle lærere, pædagoger, ledere + PPR i bevægelsen fra inklusion til fællesskab sikre hjælp og vejledning i den pædagogiske praksis sikre en systematisk opfølgning Regeringens ekspertudvalg, der har lavet et eftersyn på inklusion er netop udkommet med en række anbefalinger, der underbygger de ovenstående fællestræk (her i uddrag): Et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på sociale og personlige kompetencer En bedre adgang til viden og hjælp Styrket praksisnær kompetenceudvikling Input og viden peger på, at Pædagogisk Analyse er et velafprøvet forslag på en metode til analyse og refleksion samt udvikling af strategier og tiltag i det pædagogiske arbejde i dagtilbud, skoler og klubber. Pædagogisk Analyse for 0-18 års området kan skabe det fælles fundament, som er det nødvendige afsæt i forhold til at lykkes med at sikre alle børns læring, udvikling og trivsel. 29 4

30 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Hvad er Pædagogisk Analyse? (PA) Pædagogisk analyse er en metode til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. En metode, hvor det professionelle team systematisk kortlægger og analyserer læringsmiljøet, og på den baggrund identificerer handlinger for hvordan læringsmiljøet kan udvikles, så alle børn og unge inkluderes i fællesskabet PA er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. PA-modellens platform findes i systemteorierne og forskning i læringsmiljøets betydning for børn og unges udvikling, trivsel, motivation og læring. me.pdf Analysemodellen har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i dagtilbuddet, skolen, fritidstilbuddet eller i klubben. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan de pædagogiske medarbejdere skal takle de enkelte udfordringer i hverdagen. PA skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at pædagogiske medarbejdere skal have fokus på interaktionen mellem barnet/den unge og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen praksis i hverdagen. Formålet med Pædagogisk Analyse er at opnå en systemisk tilgang og et fælles sprog blandt kommunens pædagogiske personale med øget inklusion, trivsel og læring for alle børn og unge i dagtilbud, skoler og klubber. Pædagogisk Analyse kan blive et fælles afsæt og danne fundamentet for systematisk opfølgning og videreudvikling af kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbud, skoler og klubber 30 5

31 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Pædagogisk Analyse handler om at få øje på og skabe handlemuligheder i forhold til det gode læringsmiljø og styrke det tværprofessionelle samarbejde.læringsmiljøet er i fokus med det mål at der skabes læring, udvikling, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Målet er velfungerende trygge og faglige læringsmiljøer i dagtilbuddet, skolen og klubben. Opgaven for den fagprofessionelle er at bruge sine kompetencer til at forebygge udfordringer og skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn og unge. I Pædagogisk Analyse skal teamet arbejde systematisk med en problemstilling, og systematikken i analysemodellen hjælper teamet til i fællesskab via analyse, undersøgelse, informationer og afklaring til sammen at kunne vælge handling for at skabe et endnu bedre læringsmiljø for alle børn og unge. Hermed gennemgår hele teamet en læringsproces der kan føre til øget kvalitet i læringsmiljøet. En fælles tilgang og en fælles systematik fra 0-18 år i det samlede pædagogiske miljø vil kunne hæve kvaliteten i dagtilbud, skoler og klubber, og modvirke at børn og unge modtager langvarige specialtilbud væk fra almenmiljøet. På det samlede 0-18 års område vil indsatsen rette sig mod at skabe kvalitative læringsmiljøer på almenområdet. Tidlig indsats i kvalitative, inkluderende læringsmiljøer vil bidrage til at sikre at alle børn trives, udvikler sig og lærer optimalt. 3. Kompetenceopbygning Pædagogisk Analyse kræver et kompetenceopbygningsforløb. Målet er at skabe et perspektivskifte, udvide for flere perspektiver og især skabe veje for andre og nye handlinger hos de fagprofessionelle Udgangspunktet er systemisk og kompetencebygningen handler om at kunne se og anvende nye handlemuligheder. Den pædagogiske analyse ligger i tråd med Ballerup Kommunes Børne- og Ungestrategi. Centralt for Ballerup Kommunes børne- og ungesyn er, at alle børn og unge har ret til at deltage i fællesskaber. Børn og unge må

32 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P aldrig ses som bærere af problemer. Vi taler om børn og unge i problemer og ikke med problemer. Er der tegn på, at børn og unge er i problemer, skal der i et tværprofessionelt samarbejde handles rettidigt ud fra et forebyggende perspektiv, der fokuserer på at børn og unge sikres deltagelsesmuligheder i almenmiljøet. 3.1 Organisering Distriktsvis udvikling Der arbejdes i de nye distrikter Skovlunde, Baltorp, Måløvhøj, Skovvejen og Hedegården. Det betyder, at kompetenceopbygningen tilrettelægges for dagtilbud, skole, og klub i hvert distrikt. Team og koordinatorer I dagtilbud, skoler og klubber skal rammerne omkring arbejdet med Pædagogisk Analyse foregå i team. Kompetenceopbygningens grundstruktur er kursus i tæt tilknytning til praksis. Jf. nedenstående illustration. Hvert team har en PA- koordinator. Til at understøtte PA-koordinator og det enkelte team både metodisk og fagligt, udpeges en række PA-vejledere fra Center for Børne- og Ungerådgivning og Center fra Skoler, Institutioner og Kultur. Kurset tilrettelægges for de enkelte team, der vejledes og følges af PA-vejledere (PPR). Hver PA-vejleder knyttes til en række team i dagtilbud og skoler. 32 7

33 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Centralt udpeges en overordnet projektkoordinator/leder. Projekt - koordinator PA-vejledere 18 vejledere udpeget fra PPR og C-SIK PA-vejleder Team i alle dagtilbud og skoler. Team A dagtilbud 1 PA-koordinator X medarbejdere Konsulent PA-vejleder Team 1 skole 1 PA-koordinator X medarbejdere Team Etc 3.2 Aktører og omfang af kompetenceopbygning Aktørerne i kompetenceopbygningen er: Profession Antal Pædagoger i dagtilbud 515 Pædagoger i Bfo og klub 275 Lærere 555 Ledere 75 Ressourcepersoner PPR 15 Konsulenter C-SIK 3 Et team skal kompetenceudvikles over 3 år. Det betyder, at teamet løbende udvikler og videreudvikler kompetencer. 33 8

34 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Kompetenceudviklingen er tilrettelagt som en kombination af kursus og træning i teamet. På kursus er flere team samlet, men møderne er teambaserede og dermed en del af egen praksis. Kursus Møder I alt År 1 6 timer kursus 6 årlige møder a`1,5 time (9 timer) I alt 15 timer År 2 3 timer kursus (opfølgning b.) 4 årlige møder a`1,5 time (6 timer) I alt 9 timer År 3 3 timer kursus (opfølgning c.) 2 årlige møder a`1,5 time (3 timer) I alt 6 timer Ledere bliver uddannet til ledelse af Pædagogisk Analyse kombineret med kompetencer til rammesætning, opfølgning og evaluering. Ressourcepersoner i PPR/C-SIK bliver uddannet til facilitering og træning af pædagoger og lærere. PA-vejledere oplæres i mødeledelse og rollefordeling. Ressourcepersoner forventes i forvejen at kunne supervisere. 3.3 Tilrettelæggelse og gennemførelse Design og konkret tilrettelæggelse vil ske i et tæt samarbejde med distriktslederne for dagtilbud, skoler og klubber og med udvalgte aktører fra deltagergruppen. Samtidigt vil de faglige organisationer blive vigtige sparringspartnere. BUPL er allerede en central part i arbejdet omkring Kvalitet i dagtilbud, og forventningen er, at vi kan etablere et tilsvarende samarbejde omkring Kvalitet i skolen. På den måde kan de centrale aktører blive meddesignere af de indsatser, som skal iværksættes for de forskellige aktørgrupper Pilotforløb vil være afgørende for selve designet. Derfor vil kompetenceopbygningen blive testet i et kort pilotprojekt.

35 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Tidsperspektiv Kompetenceopbygning og implementering forventes at tage i alt 4 år for det samlede 0-18 års område. Faser Det vil ikke være muligt at kompetenceopbygge alle pædagoger og lærere på en gang. Derfor vil kompetenceopbygningen foregå distriktsvist i faser. Distrikterne er ikke ensartede i størrelse, hvilket betyder, at udgifterne kan variere i de forskellige faser. I den endelige beregning vil eksakte teams og antal medarbejdere indgå. Fase 1 Forår 2017 Efterår 2017 Uddannelse af PPR + konsulenter 1/6 pædagoger og lærere (Hold 1) Træning af ledere Pilotforløb Fase 2 Forår 2018 Efterår 2018 Træning af ledere 1/3 pædagoger og lærere (Hold 2) Træning af ledere 1/6 pædagoger og lærere (Hold 3) Opfølgning b. (Hold 1) Fase 3 Forår 2019 Efterår 2019 Træning af ledere 1/3 pædagoger og lærere (Hold 4) Opfølgning c. (Hold 1) Opfølgning b. (Hold 3) Opfølgning b. (Hold 2) 10 35

36 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Fase 4 Forår 2020 Efterår 2020 Nytilkomne på kursus Opfølgning c. (Hold 2) Ny tilkomne på kursus Opfølgning c. (Hold 4) Opfølgning c. (Hold 3) Opfølgning b. (Hold 4) 4. Investeringscase 4.1 Metodisk tilgang til investeringscase Investeringscasen skal give svar på, hvilke økonomiske effekter, der vil kunne opnås ved at udskille færre børn/unge, hvilke øvrige uddannelsesmidler der kan indregnes, men også hvilke investeringer, der kræves for at iværksætte og gennemføre kompetenceopbygningsindsatserne. I forhold til de økonomiske effekter er angivet bud på forventede nedbringelser af visitationer til specialiserede og ekskluderede tilbud. Disse bud vil være behæftet med væsentlige usikkerhedsfaktorer, da en kapacitetsopbygning hos fagprofessionelle ikke kan isoleres som en entydig udslagsgivende faktor. Opbygningen af et kommunalt kompetencecenter, lokale ressourcecentre og betydningen af ledelse er nogle af de øvrige indsatser, som har en væsentlig betydning for effekten, ligesom at den generelle demografiske udvikling vil have betydning. Effekten af indsatsen i forhold til et forventet lavere niveau i den specialiserede undervisning er trods usikkerhedsfaktorer forsøgt estimeret. Særlige undervisningstilbud til børn og unge, som gives efter visitation, kan variere væsentligt i omkostninger, da indsatserne er meget forskellige. Der har de seneste år været en tendens til at flere elever visiteres til heldagstilbud og specialiserede tilbud, samt at flere elever tildeles støttetimer

37 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P En øget kompetenceudvikling forventes at kunne nedbringe antallet af støttetimer, men kan også generelt nedbringe omfanget af de indsatser, der visiteres til. Endvidere vil kompetenceudvikling i højere grad gøre det muligt, at tilbagesluse elever fra specialtilbud til almenmiljøet efter en periode. Kvalitetsudvikling af almenområdet kan derudover have en effekt i forhold til et reduceret behov for foregribende foranstaltninger. Disse er imidlertid ikke indregnet, men indgår som en del af grundlaget for at indføre en Sverigesmodel i Ballerup-optik. Særskilt investeringscase herfor er fremlagt for Børne- og Skoleudvalget Opfølgning på effekten vil kunne ske i form af faktuelle opgørelser over den forventede nedbringelse i antallet af visitationer, mens den kvalitative effekt forventes at kunne ses i trivselsmålinger, forældretilbagemeldinger og i de professionelles egen-reflektion. I forhold til investeringsøkonomien er overslagsøkonomi forsøgt angivet. Det skal understreges, at der alene er tale om helt indledende, som ikke er konsekvensberegnet for de konkrete distrikters sammensætning. Team er fx en gennemsnitsberegning, da team varierer i størrelse, hvilket betyder, at der er anvendt en regneteknisk gennemsnitlig teamstørrelse på 6 medlemmer. Det vil give ca. 86 pædagogteam i dagtilbud, 93 lærerteam og 46 pædagogteam i Bfo og klub. Ressourcepersoner og ledere trænes og uddannes i mindre grupper. Da lederes arbejdstid ikke opgøres er gruppeantal ikke udregnet. Inden endelig beslutning skal der foretages mere nøjagtige beregninger. 4.2 Investeringsøkonomi Investeringsøkonomien kompetenceopbygningsprogrammet vil i den endelige udgave være detaljeret. Her er udarbejdet en overslags-økonomi i de beskrevne faser

38 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Deltagere Overslag 45 team (93 læ, 170 pæd) 15 timers kursus 45 PA-vejledere + træning af PPR Pilotprojekt Pris Deltagere Overslag 120 team (280 læ, 545 pæd) 15 timers kursus 120 PA-vejledere + træning af PPR År 2 opfølgning 45 team 9 timer Pris Deltagere Overslag 75 team ( 185 læ, 340 pæd) 15 timers kursus 75 PA-vejledere + træning af PPR År 2 opfølgning (120 team) Ar 3 opfølgning (45 team) 9 timer 6 timer Pris Deltagere Overslag År 2 Opfølgning 75 team 9 timer År 3 opfølgning 150 team 6 timer Pris I beregningerne indgår samarbejde med professionshøjskole og projektledelse

39 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Resultater af investeringscasen Investeringscasen sammenholder den forventede investering med den forventede besparelse ved at færre børn og unge modtager langvarige specialiserede tilbud. Samtidig har Center for Skoler, Institutioner og Kultur samlet de centralt placerede uddannelsespuljer fra dagtilbud, skoler og klubber og lagt ind som del af finansieringen. Det skal understreges, at den forventede besparelse er et meget usikkert skøn. Arbejdet med Pædagogisk Analyse forventes at medføre en forandring, der på sigt kan ændre indstillingsmønsteret til specialiserede tilbud. År Samlet investering Forventet mindreforbrug specialiserede tilbud Eksisterende Uddannelsesmidler Ønske År ingen ingen År År År Afledte effekter af Pædagogisk Analyse Arbejdet med Pædagogisk Analyse fordrer en udvikling af arbejdet med læringsmiljøerne for børn og unge, som betyder: 14 39

40 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P De fagprofessionelle skal have en fælles tilgang, et fælles sprog og en fælles systematik i arbejdet med børn og unge, jf. Børne- og Ungestrategien. Det nye og tættere distriktssamarbejde omkring børn og unge vil medføre omlægning af arbejdsgange og opgavesammensætning. Særligt supportfunktionerne vil blive berørt. Analysemodellen og indsatserne i Sverigesmodellen er samtænkt og er indbyrdes afhængige af hinanden for at opnå de ønskede resultater. Det fordrer en prioritering og kvalificering af det tværprofessionelle samarbejde mellem almenområdet og det specialiserede område. Ligesom det fordrer, at økonomien på de to områder ses i en samlet sammenhæng. 6. Systematisk opfølgning Første fase indeholder en beskrivelse af kompetenceudviklingsforløb i Pædagogisk Analyse for det pædagogiske personale i dagtilbud, skoler og klubber. Anden fase indeholder en systematisk opfølgning på kvaliteten i læringsmiljøet i dagtilbud, skoler og klubber. Systematisk opfølgning med henblik på kvalitetsudvikling af læringsmiljøerne vil være den naturlige følge af den samlede indsats omkring Pædagogisk Analyse. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge den form, hvorunder opfølgningen skal ske. Det skyldes primært, at flere målemetoder og opfølgningssystemer endnu er i deres meget tidlige faser. Flere kommuner og forskningsinstitutioner er i gang med at afprøve forskellige veje ind i opfølgning og indfangning af kvalitet. Derfor vil der være en proces, der har til formål endeligt at afklare på hvilken måde, hvorpå indsatserne skal følges op og retænkes med det formål at videreudvikle praksis. Det vil i praksis handle om at vælge det/de bedste systemer

41 Ballerup Kommune Hører til journalnummer: P Det betyder, at det forventeligt vil være muligt at vælge et eller flere gennemprøvede opfølgningssystemer i slutningen af 2017 senest starten af

42 Skoleforum - bilag - Programbeskrivelse f Hører til journalnummer: P Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK 42 Den svenske model elementer og principper

43 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer og principper...4 Indsatstrappen...7 Opfølgningsprincippet...9 Sverigesmodel i en Ballerupoptik...10 Tidlig opsporing...10 Når der skal iværksættes mere hjælp...10 Hvordan er vi blevet klogere på valget af en Sverigesmodel?...12 Mål for en Sverigesmodel i Ballerupoptik...12 Styrkelse af den tidlige opsporing og indsats. De første trin på indsatstrappen:...12 Konkrete tiltag i myndighed:...12 Konkrete tiltag på tværs af myndighed og udfører efter modtaget underretning:...13 Konkrete tiltag i forhold til tilbudsviften...13 Tidsplan

44 2 Indledning I Ballerup Kommune vægter vi børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber. Alle børn har ret til at være en del af fællesskaber. Fællesskaber, der medvirker til, at børn og unge oplever sig som værdifulde og ligeværdige i samspillet med andre. Og fællesskaber, som rummer alle børn uanset herkomst og forudsætninger. Vi ønsker, at alle børn i Ballerup bliver modstandsdygtige og livsduelige, så de bliver i stand til at opnå de ting i livet, som de drømmer om. Vi er optaget af, at give alle børn de bedste muligheder for at opleve sig som en del af det almene miljø. Hvis der i perioder af barnets liv, skal sættes konkret ind med hjælpeforanstaltninger, skal det ske med sigte på, at barnet og familien får opnået den nødvendige styrke til selv at klare hverdagens strabadser. Ingen børn i Ballerup Kommune skal opleve sig alene. Oftest er der et vigtigt netværk af familie og professionelle, der står klar til at bidrage til at ændre barnets situation. Dette netværk ønsker vi at sætte i spil, for de der er tættest på barnet udgør også den bedste mulighed for omsorgsfuldt at kunne støtte op om den nødvendige forandring. Vi ønsker at kunne sætte ind allerede før bekymringerne vokser sig så store, at der skal sættes mere ind. Det betyder, at vi skal arbejde både forebyggende og med tidlig indsats, så vi sammen med familien og det øvrige netværk, kan bidrage til mindre indgribende løsninger. Når det ikke altid er nok, og der skal iværksættes foranstaltninger, ønsker vi at være tættere på familierne, så vi kontinuerligt har fokus på hvad der virker, og justere, det der ikke virker. Vi ønsker en tilgængelighed for familierne og for de andre professionelle omkring barnet, så vi i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde har barnets udvikling i centrum. Med valget af metoden Signs of Safety fokuserer vi på, hvordan vi sikrer, at barnet ikke lider overlast. Det er en systemisk, løsningsfokuseret metode som har øje for, at det er systemet omkring barnet, der bidrager til løsningen af de reaktioner barnet har på de belastninger, det udsættes for. Dermed flytter vi ansvaret for barnets udvikling væk fra barnet selv til miljøet omkring det. Alle i barnets netværk er betydningsfulde og kan bidrage til den nødvendige udvikling for barnet. For at sikre en fælles indsats og dermed opnå de bedste resultater, er det professionelle metodefællesskab en vigtig vej dertil. Ved fokus på læringsmiljøet omkring barnet, kan det pædagogiske arbejde i høj grad medvirke til at barnet oplever sig som vigtig og ligeværdig i fællesskaberne. Metoden Pædagogisk Analyse er en systemisk, løsningsfokuseret metode, der har øje for de voksnes tilrettelæggelse og 44

45 3 strukturering af den læring barnet kan profitere af. Det er et metodevalg, som Center for Skoler, Institutioner og Kultur står for at skulle træffe med henblik på en implementering i For at opnå en højere kvalitet i de indsatser og tilbud, vi som kommune ønsker at kunne give alle børn, har vi brug for en ændring af måden vi samarbejder og inddrager hinanden på både i familiens professionelle og private netværk. Vi bliver nødt til at lade os inspirere til både at kunne bruge forskningsresultater og andre kommuners lignende erfaringer, for hele tiden at blive bedre. Vi skal være modige og turde invitere andre ind i løsningerne. Oftest vil de bedste løsninger kunne findes helt tæt på barnet. I Sverige og i flere danske kommune har man taget stilling til og stillet krav til kvaliteten i det tidlige forebyggende arbejde og inddragelsen af det betydningsfulde netværk, der er omkring alle børn. Formålet er, at styrke børnene til at mestre deres eget liv. I Ballerup ønsker vi at omlægge og kvalificere arbejdet med den tidlige, forebyggende indsats og myndighedsarbejdet. Det kræver en investering på flere forskellige områder, hvor den allerstørste vil være i at rykke tættere sammen i både det professionelle og det private netværk. På de følgende sider vil vi beskrive de tanker, der har dannet afsæt for en ændring af arbejdet med børn og unge i hhv. Sverige og i Herning. Vi vil beskrive, hvordan vi tænker et lignende program kunne indføres i Ballerup både i den konkrete organisering i myndighedsafsnittet og i det tværsektorielle/- faglige samarbejde. 45

46 4 Sverigesmodellen elementer og principper Sverigesmodellen eller Den svenske model refererer til principper for de socialfaglige indsatser, der blev udviklet i den lille by Borås i Sverige i forbindelse med landets økonomiske krise i 2004, hvor der var behov for at kunne handle anderledes på anbringelsesområdet. Herning fulgte senere op med en lignende model, tilpasset danske forhold og lovgivning. KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) fulgte udviklingen i Borås tæt, og udkom i 2012 med rapporten Tæt på en svensk kommune. Rapportens indledning kobler udviklingen på det danske socialfaglige område med det svenske: Med Barnets Reform og Anbringelsesreformen er der lagt op til, at området for udsatte børn og unge skal tænkes anderledes. Bl.a. skal flere børn i familiepleje herunder slægt og netværk samt de såkaldte kommunale plejefamilier. Samtidig er området udgiftstungt i en sådan grad, at det presser andre velfærdsydelser. I denne situation er der inspiration at hente i Sverige. KREVI har således tidligere dokumenteret, at sammenlignet med Danmark så har Sverige lavere udgifter til udsatte børn og unge, kortere anbringelsestider og relativt flere anbragte i familiepleje end på institution. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at det går ud over kvaliteten. I denne undersøgelse er vi gået helt tæt på en svensk kommune for at afdække, hvordan man her arbejder med udsatte børn og unge og bl.a. set på, hvordan organiseringen og styringen af området foregår. Inspireret af principperne fra Borås igangsatte Herning kommune deres såkaldte Sverigesprogram. Formålet med programmet var, at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Dette mål skulle bl.a. indfries gennem en omlægning af kommunens myndighedsarbejde, hvor der som et forsøg blev etableret et tværfagligt Sverigesteam i fire af kommunens skoledistrikter. Sverigesteamet, som består af myndighedsrådgivere, PPR og sundhedsplejersker, er særligt kendetegnet ved, at hver rådgiver har langt færre sager end normalt, samt at den tværfaglige organisering er styrket. Af KORAs midtvejsevaluering Sverigesmodellen i Praksis erfaringer fra Herning Kommune efter to år fra 2015, fremgår at fire faktorer er centrale for den ændrede praksis; faktorerne er følgende: Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start. 46

47 5 Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt vedkvalificerede forløb. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer (PPR) og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. Sverigesprogrammets formål er ifølge Herning Kommune at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette formål skal realiseres gennem implementeringen af en række nye perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. Et perspektiv på tilknytning i almen området: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk. 2. Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. 3. Et økonomisk perspektiv: At få mere for mindre på en klog måde. 4. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. 6. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. 47

48 6 7. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie. Både i Borås og i Herning arbejdes med en tæt sammenhæng mellem forebyggelsesområdet og foranstaltningsområdet; projektet i Herning beskæftiger sig med både forebyggelsesområdet som omfatter tilbud i primærsektor, uden myndighedsinvolvering samt med foranstaltningsområdet som arbejder med nedsat sagstal hos sagsbehandlerne ud fra en tænkning om at færre sager hos den enkelte sagsbehandler, giver mulighed for tættere opfølgning på foranstaltninger med det formål enten at bibeholde indsatsen på et af indsatstrappens lave trin eller at nedbringe foranstaltningen fra et højt til et lavere trin. Herning er kommet frem til et sagstal på 20 sager pr. rådgiver. 48

49 7 Indsatstrappen Centralt i Sverigesprogrammet står indsatstrappen. Det vil altid skulle tilstræbes at komme nedad trappen igen, hvis man har været nødt til at anvende et af de højere liggende trin som en start. Det første trin på trappen er forebyggelse, som vægtes højt i Borås. Kommunen har en bred indsatsvifte. Andet trin på indsatstrappen er hjemmebaserede indsatser. Ligesom ved forebyggelse er opfattelsen her, at indsatser, der gives tidligt, både er bedre og billigere end anbringelser. Samtidig bruges de hjemmebaserede indsatser til at bringe børn og unge ned ad indsatstrappen igen, dvs. at indsatsen kan gives under og efter en anbringelse og evt. være med til at forkorte anbringelsestiden. 49

50 8 Det tredje trin på indsatstrappen er anbringelse i slægt og netværk. Ca. 25 % af kommunens anbringelser i familiepleje sker i slægts- eller netværksfamilier. Det høje antal understøttes bl.a. af kommunens systematiske brug af netværksmøder og af den svenske sociallovgivning, som kræver, at det altid skal undersøges, hvorvidt et barn eller en ung kan anbringes hos slægtninge eller i en netværksfamilie. Det fjerde trin på indsatstrappen er anbringelse i plejefamilie. Borås Kommune benytter sig af forskellige typer af plejefamilier. Kommunen har således både egne almindelige plejefamilier og såkaldte eksterne konsulentstøttede plejefamilier. Sidstnævnte tager sig af de mere problemfyldte sager og har adgang til konsulentstøtte 24 timer i døgnet alle ugens dage. Sidste trin på trappen er anbringelse på institution. I Borås er 26 % anbragt på en institution, her tilstræbes, at en anbringelse på en institution maksimalt skal være på seks måneder, og herefter skal andre indsatser tage over. Et ophold på en institution har således til formål at bryde en uhensigtsmæssig adfærd, hvorefter barnet eller den unge skal sendes nedad indsatstrappen igen. 50

51 9 Opfølgningsprincippet Opfølgningsprincippet er et andet centralt element i Sverigesmodellen. I Hernings Sverigesteam arbejdes med opfølgning efter to uger i anbringelsessager, opfølgningen sker herefter hver 6. uge. Ved forebyggende foranstaltninger følges op fire uger efter iværksættelse og herefter hver 3. måned. Herudover er der tæt løbende kontakt udover de egentlige opfølgninger. Der er tæt kontakt til leverandører, sagsbehandlere deltager ikke kun i planlagte møder, men møder op på eget initiativ. Tanken med den tætte opfølgning er at en løbende dialog giver bedre mulighed for fokus i indsatsen. Følgende principper og elementer er fra Herningmodellen : Indsatstrappen Opfølgningsprincippet Perspektivet på tilknytning til almenområdet Vidensperspektivet Tværfagligt perspektiv Myndighedsområdet arbejder med sociale sager og et specialteam varetager sager i forhold til børn med funktionsnedsættelser (Handicapteam). Da et af hovedelementerne i Sverigesmodellen er, at det er den samme sagsbehandler, der modtager underretningen som også fortsætter med antagelsesfase, undersøgelse, evt. foranstaltning og opfølgning herpå frem til sagen kan afsluttes, fordeles sagen direkte til relevant team. Tidsfristen på 24 timer for risikovurdering ved underretning, vil fortsat blive iagttaget og behandlet jf. lovgivningen. 51

52 10 Sverigesmodel i en Ballerupoptik Tidlig opsporing Med Barnets Reform har vi i Danmark fået en lovgivning, som vægter den tidlige opsporing og muligheder for tidligere at iværksætte hjælp. Samtidig skærpes kravene til kommunernes indsatser omkring særligt udsatte børn og unge både hvad angår overgreb og det tværfaglige samarbejde. Den tidlige opsporing foregår i dag i et tæt samarbejde mellem C-BURs socialrådgivere, PPR, sundhedsplejen, skoler og institutioner, og er i særdeleshed styrket yderligere ved etableringen af indsatsen med de 3 Forebyggende Socialrådgivere. I en Sverigesmodel, vil dette tværfaglige perspektiv, kunne blive yderligere styrket, idet modellen fordrer, at man fra start til slut er i tæt kontakt med hinanden og derigennem sikrer, at indsatserne omkring børnene og familierne er samstemte og tilpasset behovet for hjælp. Mødestrukturen og den organisatoriske placering er en væsentlig forudsætning for at lykkes. Fronten, som er Ballerup Kommunes modtagelsesteam, varetager udover kortere rådgivningsforløb både den lovgivningsmæssige 24-timers screening af underretninger og akutte vagtopgaver. Derved er der skabt en tilgængelig og sikker håndtering af alle underretningsopgaver. Denne organisering ville skulle omlægges i et eller andet omfang for at imødekomme Hernings erfaringer med den kontinuerlige sagsbehandler, der er gennemgående i sagen fra start til slut. Samtidig er underretnings- og vagtopgaven underlagt skærpet lovgivning og i risiko for ustabil håndtering, hvis fronten helt nedlægges. Med de Forebyggende Socialrådgivere sikrer vi den tidligere opsporing ved at være helt tæt på institutioner og skoler, hvor de afdækker bekymringsgrundlag, kvalificerer underretninger og gennemgående har fokus på hele barnets omsorgssituation i særdeleshed den familiære. I og med, at Herning kommune ikke har et korps af Forebyggende Socialrådgivere, og dermed har lagt den opgave hos de almene sagsbehandlere, har vi haft brug for at undersøge den bedste forankring af den tidlige opsporing. Når der skal iværksættes mere hjælp Familieteamet modtager sager fra Fronten, der har truffet afgørelse om iværksættelse af den børnefaglige undersøgelse. Familieteamet er organiseret i de tre områder Nord, Midt og Syd. Handicapteamet dækker hele kommunen. På baggrund af den gennemførte børnefaglige undersøgelse, iværksættes der foranstaltninger, der skal sikre, at problemerne mindskes. Der udarbejdes en handleplan, hvor formålet med foranstaltningerne defineres, og som skal følges op første gang 3 52

53 11 måneder efter iværksættelsen herefter hver 6. Måned. Den børnefaglige undersøgelse skal være gennemført inden 4 måneder fra kendskab til bekymringen for barnet. 53

54 12 Hvordan er vi blevet klogere på valget af en Sverigesmodel? I Ballerup kommune har vi over tre arbejdsmøder med repræsentanter fra C-SIK, C-SS og C-BUR arbejdet med tre overskrifter: Fronten skal der fortsat være en Front? Skal de Forebyggende Socialrådgivere bibeholdes eller skal de indgå i en fusioneret model (Front, forebyggende socialrådgivere og Familieteam er fusionerede til en samlet rådgivergruppe Leverandør-siden, matcher leverandørsiden i Ballerup kommune Indsatstrappen? Arbejdsgruppen har skullet forholde sig til de tre overskrifter med afsæt i følgende mål: Mål for en Sverigesmodel i Ballerupoptik Der skal kontinuerligt arbejdes på at bringe barnet og familien tættere på almenmiljøet og dermed klare sig uden hjælp. En Exit-strategi skal udarbejdes fra starten. Bedre kvalitet i sagsbehandling = sammenhæng og kontinuitet Større sammenhæng mellem myndighed og udfører Mindre indgribende indsatser i kortere perioder At øge inddragelsen af familie og netværk Tættere og kontinuerlig opfølgning med det formål at styre sagen i mål hurtigere og mere effektivt Styrkelse af den tidlige opsporing og indsats. De første trin på indsatstrappen: For-forebyggelse Indsatser i.f.t. skolegang og fritidsliv Socialisering Relationer Konkrete tiltag i myndighed: At implementere og forankre en systematisk anvendelse af netværket At implementere og forankre tættere opfølgninger på foranstaltninger hvor det er relevant og hvor det vurderes at tæt opfølgning kan være medvirkende til at sagen forbliver på et lavt indsatsniveau eller at sagen kan nedbringes fra et højere til et lavere indsatsniveau, jf. systematisk brug af indsatstrappen. At styrke sagsbehandlernes kompetencer i forhold til at arbejde ud fra et læringsteoretisk perspektiv med det formål at den børnefaglige undersøgelse bliver en erkendelses- og læreproces for de involverede familier Sagsbehandlere tager afsæt i metoden SOS og er uddannede heri, bl.a. i anvendelsen af inddragende netværksmøder som metodisk tilgang. Der skal fortsat arbejdes med forankring af 54 denne metode.

55 13 Konkrete tiltag på tværs af myndighed og udfører efter modtaget underretning: At etablere tværprofessionelle fora mellem myndighed PPR, Sundhedspleje samt udførerled i forhold til at kvalificere brugen af hinandens kompetencer i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse udarbejdelse af handleplaner iværksættelse af foranstaltninger Konkrete tiltag i forhold til tilbudsviften Ballerup kommunes tilbud gennemgås m.h.p at linke dem til indsatstrappe samt afklaring af behov for yderligere kvalificering, styrkelse af tilbud, behov for andre tilbud m.m. Tidsplan Der arbejdes med følgende udviklings- og tidsfaser: Fase 1 klarlæggelse af omkostningerne, som nu foreligger ved investeringscasen Fase 2 evaluering og revurdering af den eksisterende tilbudsvifte, med udgangspunkt i de tidlige erfaringer med Sverigesmodel vil foregå i maj/juni 2017 Fase 3 forventningsafstemning med tilgrænsede centre, der ligger udenfor C-BUR og som vil have en stor andel i modellen. Der lægges på møde i BSU d. 31. Maj 2016 op til en samlet Børne- og ungepolitisk strategi og stillingtagen til, hvorledes en øget inklusion og højere kvalitet i arbejdet med kommunens børn og unge kan foregå. Sagen om Sverigesmodel og sagen om kvalitetsudvikling på almenområdet udgør tilsammen den praktiske implementering af strategien. 55

56 Skoleforum - bilag - Børne- og ungestrate Hører til journalnummer: P BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: A Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune INDLEDNING Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere skal arbejde med børn og unge i alderen 0-18 år i Ballerup Kommune. Strategien henvender sig til alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Ballerup Kommune. Børne- og Ungestrategien Fællesskab for alle - Alle i fællesskab træder i stedet for Ballerup Kommunes tidligere inklusionsstrategi. Børne- og Ungestrategien er udarbejdet indenfor rammen af Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik om at skabe sammenhængende udviklingsforløb for alle børn og unge i alderen 0-25 år. Sammenhængende forløb hvor borgerne skal opleve, at hele kommunen arbejder samlet og koordineret for at lykkes med, at alle børn og unge kan leve et godt, selvstændigt og udviklende liv hele livet. Ballerup Kommune illustrerer den sammenhængende Børne- og Ungepolitik således: 56 Side 1

57 De overordnede mål er, at: o Alle ledere og medarbejdere skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde om at udmønte et sammenhængende udviklingsforløb for børn og unge o Alle ledere og medarbejdere skal indgå i et tæt og forpligtende samarbejde om at sikre, at alle børn og unge inkluderes i fællesskabet o Alle børn og unge opnår uddannelse og job Strategien afspejler Ballerup Kommunes børne- og ungesyn, hvor deltagelse i inkluderende fællesskaber er for alle børn og unge. Børne- og Ungestrategien er således en overordnet strategi for, hvordan alle børn og unge fra 0-18 år inkluderes i fællesskabet - og hvordan alle ledere og medarbejdere i fællesskab og på tværs af centre samt i samarbejde med børn, unge og forældre skal samarbejde herom. Deraf titlen Fællesskab for alle - Alle i fællesskab. Børne- og Unge strategien danner ramme om visionerne: Dagtilbud med mening, Skole med vilje, Klub for alle og det specialiserede områdes vision om, at der i fællesskaber etableres sammenhængende udviklingsforløb, som sikrer trivsel, udvikling og læring for børn, unge og familier i udsatte positioner. BØRNE- OG UNGEPOLITISK STRATEGI Børne- og Ungestrategien udgør fundamentet for de tidlige og forebyggende indsatser, det pædagogiske læringsmiljø og fællesskabet (familien, fritidslivet, dagtilbud, skole og klub) som betydningsfulde faktorer for alle børn og unges trivsel, udvikling og læring. Hensigten med strategien er, at udmønte dette mål. DET FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN Strategien Fællesskab for alle Alle i fællesskab tager udgangspunkt i et fælles systemisk og anerkendende børne- og ungesyn, der handler om at se sammenhænge mellem de forskellige dele i barnet og den unges liv at se dem i en helhed. Det betyder at: o o o o o At alle børn og unge er unikke At alle børn og unge skal opleve at høre til i betydningsfulde og forpligtende fællesskaber At alle børn og unge oplever værdien af inddragelse og i at blive bekræftet som en der kan bidrage til fællesskabet At alle børn og unge skal have deltagelsesmuligheder i fællesskabet At alle børn og unge oplever værdien af medansvar, rettigheder og pligter Det fælles børne- og ungesyn har som grundlæggende værdi, at børn og unge oplever sig som betydningsfulde deltagere i velfungerende inkluderende fællesskaber, hvori individuelle forskelle opfattes som en styrke. Alle børn og unge er forskellige og har særlige behov og derfor skal fællesskab- 57 Side 2

58 erne i dagtilbud, skole og klub udvikle en inkluderende kultur, som sikrer alle børn og unges muligheder for at kunne bidrage og deltage i fællesskabet. Som udgangspunkt skal alle børn og unge udvikle sig såvel fagligt som socialt i almenmiljøet. Der ligger et væsentligt samfundsperspektiv og værdi i, at alle børn og unge deltager i det lokale fællesskab i deres nærmiljø. Børn og unge skal periodevis kunne tilbydes specialiserede tilbud, der skaber trivsel, udvikling og læring. Formålet er, at tilgodese børn og unges aktuelle situation og styrke dem til fremadrettet at kunne indgå i fællesskabet i almenmiljøet. Definition af fællesskab I daglig tale henviser fællesskabsbegrebet til, at flere personer er fælles om noget bestemt. Fællesskab er i vores forståelse en samling af børn og unge, som bindes sammen af noget de har til fælles, noget de deler med hinanden. Tilknytning til fællesskabet i familien, fritidslivet, dagtilbud, skole og klub er væsentlig for børn og unges trivsel, læring og udvikling, da det er i fællesskabets relationer at børn og unge oplever den bekræftelse, anerkendelse og mangfoldighed som styrker dem til at kunne begå sig og trives fagligt og socialt. Der skal derfor i højere grad arbejdes med en øget opmærksomhed overfor det, der kendetegner et fællesskab, som fungerer inkluderende. Derfor giver det mening, at det er fællesskabet der er i fokus, når der samarbejdes om at skabe inkluderende miljøer, hvor alle børn og unge er aktive medspillere. Alle medarbejdere samarbejder om at finde styrker og ressourcer hos alle børn og unge, og have øje for at støtte dem i etablering af forpligtende relationer i fællesskabet. Det er en fælles opgave for alle at udbygge forståelsen for, at forskellighed er en styrke ikke alene for det aktuelle fællesskab, men for hele samfundet og dets sammenhængskraft. Kvalitet i fællesskabet har følgende kendetegn: o o o At fællesskabet gør alle børn og unge til medspillere At fællesskabet giver alle børn og unge mulighed for at bidrage og deltage At fællesskabet giver fundamentet for at alle børn og unge kan leve et godt, selvstændigt og udviklende liv med mod på uddannelse og job Tre temaer Børne- og Ungestrategien har afsæt i visionerne på almenområdet og det specialiserede område. Tre temaer er centrale for visionerne. De tre temaer skal bidrage til at skabe fælles retning og fælles forståelse på tværs af organisationen i arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaber for alle børn og unge. 58 Side 3

59 De tre temaer er: Trivsel Læring Samarbejde Trivsel Alle børn og unge skal opleve, at de trives, er trygge og får mulighed for udvikling og opleve sig som en del af fællesskabet i familien, fritidslivet, dagtilbud, skole og klub. Trivsel er et kernebegreb i arbejdet med børn og unge hvor den relation de har til voksne samt til andre børn og unge er en vigtig forudsætning for deres gå-på-mod, handlekraft og livsglæde. I arbejdet med at sikre børn og unges trivsel er det vigtigt, at de fagprofessionelle arbejder målrettet med trivslen i lege/læringsmiljøet og med den faglige trivsel i undervisningsmiljøet blandt børn og unge. De fagprofessionelle skal i samarbejde med forældre og familier støtte børn og unges trivsel ved at vise omsorg, være anerkendende og nærværende i kontakten og ved at styrke barnet og den unge til at være i stand til tage ansvar for eget liv og egne handlinger. De fagprofessionelle arbejder forebyggende og opmærksomt og reagerer rettidigt på selv små signaler om mistrivsel. Et tværfagligt professionelt netværk samarbejder med familien igangsætter relevante initiativer, hvor barnet og den unges trivsel og udvikling forbedres. Kendetegnede for trivsel er: o o o At trives handler om at høre til i fællesskaber At trives handler om at blive anerkendt og accepteret At trives handler om at kunne deltage i og bidrage til fællesskaber Læring Læring er allestedsnærværende fra man bliver født og foregår i det daglige samspil og i fællesskab med andre. Kvaliteten af samspillet i fællesskabet har betydning for, hvad vi lærer. Læring fremmes i en kultur, som fremmer muligheden for at bruge det, man har lært. Læring er både en kognitiv og social proces, hvor barnet og den unge tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer gennem de erfaringer, de gør sig i læringsmiljøerne i samspil med omgivelserne og gennem aktiv inddragelse og dialog. Åbenhed og inddragelse er afgørende for at forstå barnets og den unges perspektiv og via dialogen inddrage dem som aktive medskabere af læringsmiljøet og egne læreprocesser. I læringsfællesskabet er alle medskabere af barnet og den unges læring, mens det er barnet og den unge selv, der gør sig sine erfaringer og læreprocesser, som fører til læring. 59 Side 4

60 Kendetegnende for læring er: o o o Læring har en social dimension og foregår i fællesskaber Læring konstrueres på grundlag af forudgående erfaringer og disse må tænkes ind i planlægning og gennemførsel af kommende læring Den lærende skal være deltagende for at læring finder sted Samarbejde Det forpligtende og forebyggende samarbejde betyder at ledere og medarbejdere, på alle niveauer der arbejder med børn og unge tager ansvar for i fællesskab at indgå og bidrage til efterlevelse af strategien. Det er en fælles opgave at arbejde forebyggende og sammen tage ansvar for alle børn og unges trivsel, udvikling og læring. Arbejdet med at skabe fællesskab er en vigtig og til tider vanskelig opgave. Ingen medarbejdere skal have oplevelsen af at stå alene med opgaven, men skal kunne søge sparring i både det tværprofessionelle og fagfaglige samarbejde med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder i fællesskaberne for alle børn og unge. I det forpligtende faglige samarbejde skal fælles videndeling, refleksion og inspiration bidrage til at styrke faglighed og kompetencer. I samarbejdet har alle deres særlige opgaver og ansvar og det er afgørende, at etablere en fælles og koordineret forståelse af hvad der samarbejdes om og hvordan der optimalt kan samarbejdes om alle børn og unges trivsel, udvikling læring. Målet er derfor at skabe en lærende kultur, som handler om at alle professionelle på alle niveauer forholder sig til sig selv som lærende. Samarbejdet med barnet og den unges familie og netværk skal prioriteres højt, fordi de er vigtige medspillere og ressourcer i forhold til børn og unges deltagelse i fællesskaber. Derudover er det vigtigt at forældrene sikres inddragelse, indflydelse og tager ansvar for børn og unges trivsel, udvikling og læring. Kendetegnende for det forpligtigende samarbejde er: o o o At sætte strategien Fællesskab for alle fællesskab Alle i fællesskab i fokus i det tværprofessionelle og fagfaglige samarbejde At inddrage forældre og relevante fagligheder, viden og perspektiver i den fælles opgaveløsning At anerkende den fælles strategi Fællesskab for alle - Alle i fællesskab hvor alle bidrager med sin viden, erfaring og faglighed FRA STRATEGI TIL PRAKSIS - det sætter først sine spor når vi handler Strategien skal udmøntes i konkret handling for at skabe værdi for børn og unge i Ballerup Kommune. I forhold til at sikre at alle børn og unge bliver del af fællesskabet, fordrer det en særlig styrket indsats på følgende områder: 60 Side 5

61 Kvalitetsudvikling af almenmiljøet, så alle børn og unge sikres trivsel, læring og udvikling De tidlige og forebyggende indsatser styrkes, så børn og unge i udsatte positioner bevarer tilknytningen til nærmiljø og familie og i videst mulige omfang går i almene dagtilbud, skole og klub De specialiserede tilbud tilbydes med det formål, at alle børn og unge fortsat eller fremadrettet kan indgå i fællesskabet i almenmiljøet Arbejdet tilrettelægges ud fra den præmis, at ingen faggrupper alene kan løse opgaven helt uafhængig af andre. Hver faggruppe og funktion har deres særlige opgaver, men et godt resultat for borgeren beror på, at fagprofessionelle sammen med familien samarbejder om den fælles opgave, at alle børn bliver en del af fællesskabet. Konkret ønsker Ballerup Kommune at arbejde med: Kvalitetsudvikling af almenområdet ved hjælp af kompetence udvikling i pædagogisk analyse i Dagtilbud, Skole og Klub En Sverigesmodel der sikrer tidlig indsats i de foregribende foranstaltninger Videre arbejde med samarbejdsmodellen (illustreret side 1), hvor fagprofessionelle på tværs af faggrænser indgår i forpligtende faglige fællesskaber Børne- og ungestrategien er forankret i det administrative 0-25 års udvalg. 61 Side 6

62 Skoleforum - bilag - den åbne skole skole Hører til journalnummer: P DEN ÅBNE SKOLE 62

63 SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLER UDDANNELSESINSTITUTIONER ERHVERVSLIV SKOLEFORUM JUNI

64 BALLERUP KOMMUNE 64

65 VISION

66 VISION

67 ERHVERVSPOLITIK 67

68 FREMTIDENS SKOLE

69 UDDANNELSESBY Ballerup Sprogcenter Ballerup/Herlev Produktionshøjskole Borupgaard Gymnasium H.C. Ørsted Gymnasiet, TEC Handelsgymnasiet i Ballerup, Next EUD, EUX Ballerup, Next EUD, EUX TEC Ballerup DTU Diplom Ballerup Campus UU Vestegnen 69

70 FORSKELLIGHED.. SAMARBEJDE.. 70

71 ORGANISERING NETVÆRK 71

72 UDDANNELSESFORUM STRATEGISK LEDERNETVÆRK Strategisk netværkssamarbejde mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og erhvervslivet i Ballerup Kommune Ballerup/Herlev Produktionshøjskole, Ballerup Tekniske Gymnasium, Ballerup Sprogcenter, Borupgaard Gymnasium, CPH WEST Ballerup, DTU Diplom, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, TEC Ballerup, Siemens A/S, Toms Gruppen A/S, folkeskoler i Ballerup Kommune UDDANNELSESNETVÆRK VIDENSDELINGSNETVÆRK MED UDFØRENDE OPGAVER Ballerup/Herlev Produktionshøjskole, Ballerup Tekniske Gymnasium, Ballerup Sprogcenter, Borupgaard Gymnasium, CPH WEST Ballerup, DTU Diplom, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, TEC Ballerup, folkeskoler i Ballerup Kommune NETVÆRK SKOLEN I SAMFUNDET VIDENSDELINGSNETVÆRK MED UDFØRENDE OG KOORDINERENDE OPGAVER Lærere fra 5 distriktsskoler og 2 specialskoler i Ballerup Kommune DEN ÅBNE SKOLE SAMMENHÆNG OG PROGRESSION I UDDANNELSESSYSTEMET AKTIVITET AKTIVITET AKTIVITET AKTIVITET 72

73 NETVÆRK UDDANNELSESFORUM STRATEGISK LEDERNETVÆRK Strategisk netværkssamarbejde mellem folkeskolen ungdomsuddannelserne de videregående uddannelser erhvervslivet i Ballerup Kommune 73

74 NETVÆRK UDDANNELSESNETVÆRK VIDENSDELINGSNETVÆRK MED UDFØRENDE OPGAVER 74

75 NETVÆRK SKOLEN I NETVÆRK SAMFUNDET VIDENSDELINGSNETVÆRK MED UDFØRENDE OG KOORDINERENDE OPGAVER Lærere fra 9 folkeskoler i Ballerup Kommune DEN ÅBNE SKOLE SAMMENHÆNG OG PROGRESSION I UDDANNELSESSYSTEMET AKTIVITET AKTIVITET AKTIVITET AKTIVITET 75

76 ADOPTIONSORDNINGER 76

77 ADOPTIONSORDNINGER Arbejdernes Landsbank Brenntag Claus Dalsgaard Jakon Siemens Topdanmark 77

78 AGENTER 78

79 BORUPGAARD GYMNASIUM Historie Matematik Musik Oldtidskundskab Samfundsfag Science Sprog Fysik Kemi Tysk Engelsk 79

80 H. C. ØRSTED GYMNASIET Biologi IT Kommunikation og IT Tekniske Fysik 80

81 HANDELSGYMNASIET I BALLERUP, NEXT Digital Innovation Privatøkonomi Sprog og kommunikation 81

82 EUD/EUX I BALLERUP HANDELSSKOLEN NEXT BALLERUP Butik Event Karriere 82

83 SCIENCEEVENT 83

84 TALENTFORLØB 84

85 BALLERUP OG CHOKOLADEFABRIKKEN 85

86 SKILLS 86

87 FIRST LEGO League 87

88 LAB MAKERSPACE 88

89 SPEEDDATING 89

90 TALENTSPEJDERNE 90

91 MENTOR LEDER FRA ERHVERVSLIVET DISTRIKTSSKOLELEDER 91

92 HÅNDVÆRKETS DAG 92

93 Skoleforum - bilag DEN ÅBNE S Hører til journalnummer: P DEN ÅBNE SKOLE SAMARBEJDSMULIGHEDER BALLERUP KOMMUNE 2016/2017 MELLEM FOLKESKOLER UDDANNELSESINSTITUTIONER VIRKSOMHEDER 93

94 INDHOLDSFORTEGNELSE ADOPTIONSORDNINGER 3 Samarbejde mellem en virksomhed og en skoleklasse AGENTER Hvad er det? 4 BORUPGAARD GYMNASIUM Historieagenter 5 Matematikagenter 5 Musikagenter Oldtidkundskabsagenter demokrati 5 Samfundsfagsagenter 5 Scienceagenter Fysik 5 Scienceagenter Kemi 5 Sprogagenter Tysk 5 Sprogagenter Engelsk 5 H. C. ØRSTED GYMNASIET Biologiagenter 6 IT-agenter 7 Kommunikation og IT-agenter 8 Tekniske FysikAgenter 9 HANDELSGYMNASIET I BALLERUP, NEXT Digital Innovation 10 Privatøkonomiagenter 11 Sprog og kommunikationsagenter 12 EUD/EUX I BALLERUP HANDELSSKOLEN NEXT BALLERUP Butiksagenter 13 Eventagenter 14 Karriereagenter 15 SCIENCEEVENT 16 BORUPGAARD GYMNASIUM TALENTFORLØB 17 BORUPGAARD GYMNASIUM BALLERUP OG CHOKOLADEFABRIKKEN 18 TOMS SKILLS 19 TEC BALLERUP FIRST LEGO League klasse i samarbejde med DTU Diplom 94 1

95 INDHOLDSFORTEGNELSE fortsat BALLERUP BIBLIOTEK LAB Ballerup Bibliotek og virksomheder klasse i samarbejde med Ballerup Bibliotek og virksomheder MAKERSPACE Ballerup Bibliotek Kreativ med laser Klasse 22 Byg en by i 3D-print 5.klasse 23 PROGRAMMERING OG SPILUDVIKLING Ballerup Bibliotek Scratch Workshop byg dit eget spil Klasse 24 Hour of Code på Ballerup Bibliotek 25 SPEEDDATING FOR 8. KLASSER 26 Unge fra ungdomsuddannelsesinstitutioner i Ballerup Kommune inviterer elever fra 8. klasse til speeddating med information om uddannelsesmuligheder TALENTSPEJDERNE 27 En elev fra klasse får en mentor fra en virksomhed 95 2

96 ADOPTIONSKLASSER HVAD ER DET? SAMARBEJDE MELLEM EN VIRKSOMHED OG EN SKOLEKLASSE Adoptionsaftaler har til formål at være inspirerende og idéskabende til glæde og gavn for begge parter og samtidig være brobygning mellem erhvervsliv og skole. Adoptionsaftaler bidrager med engagement, så både børn, forældre, lærere og virksomhed oplever et udviklende samarbejde, hvor de fælles nøgleord er børnenes udvikling og indsigt i en virksomhed, samt et sjovt og inspirerende fagligt fællesskab. Adoptionsaftalen bidrager til øget kvalitet i undervisningen og i vejledningen af børnene om uddannelse og erhverv. Nøgleordene for samarbejdet er engagement og keep it simple, så det vigtigste for alle parter er, at det er givende og sjovt at mødes med mennesker fra andre miljøer, hvor der kan tænkes nye tanker. Adoptionsordninger aftales gennem ledelsen på en skole og Janne Schwaner KORT INFO Skoleåret 2016/2017 Arbejdernes Landsbank i samarbejde med Baltorpskolen, afdeling Rugvænget Brenntag i samarbejde med Skovlunde Skole Nord Claus Dalsgaard i samarbejde med Ordblindeinstituttet Jakon i samarbejde med Hedegårdsskolen Siemens i samarbejde med Baltorpskolen, afdeling Grantoften Topdanmark i samarbejde med Skovvejens Skole Øst 96 KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler og Institutioner, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

97 AGENTER HVAD ER DET? UNG TIL UNG FORMIDLING BORUPGAARD GYMNASIUM H. C. ØRSTED GYMNASIET HANDELSGYMNASIET I BALLERUP, NEXT BALLERUP EUD/EUX I BALLERUP HANDELSSKOLEN NEXT BALLERUP Agentforløb er et samarbejde mellem en folkeskoleklasse og en klasse på en ungdomsuddannelse. Med fokus på rollemodeller og Ung til Ung faglig formidling skabes samarbejde mellem ungdomsuddannelsesniveau og folkeskoleniveau. Klasser i folkeskolen samarbejder med klasser på en ungdomsuddannelse om et fælles anvendelsesorienteret fagligt undervisningsforløb, hvor gymnasieelever - agenter - inspirerer, giver oplæg, instruerer og underviser skoleelever. Eleverne skal arbejde/mødes på folkeskolen og på ungdomsuddannelsen, - og måske i felten. Forløbet planlægges i samarbejde mellem alle involverede, skoleelever, gymnasieelever, folkeskolelærere og gymnasielærere. Hensigten er, at folkeskoleeleverne oplever en række rollemodeller blandt gymnasieeleverne, og at deres interesse for et fag og fagets betydning i virkeligheden øges, og at læringen forstærkes hos begge parter. Formidling kræver indsigt; - for at formidle til skoleeleverne må gymnasieeleverne nødvendigvis kunne deres stof. Samtidig bliver folkeskoleeleverne introduceret på en anderledes måde til en fortsat uddannelse på en ungdomsuddannelse. 97 4

98 MANGE AGENTMULIGHEDER BORUPGAARD GYMNASIUM HISTORIEAGENTER MATEMATIKAGENTER MUSIKAGENTER OLDTIDKUNDSKABSAGENTER - DEMOKRATI SAMFUNDSFAGSAGENTER SCIENCEAGENTER FYSIK SCIENCEAGENTER KEMI SPROGAGENTER TYSK SPROGAGENTER ENGELSK Agentforløbene på Borupgaard Gymnasium planlægges på et samarbejdsmøde mellem folkeskolelærere og gymnasielærere. Fagene er fastlagt, men indhold og omfang planlægger lærerne i fællesskab, så der er max indflydelse på indhold. FORBEREDELSESMØDE Torsdag den 17.november kl. 15 på Borupgaard Gymnasium MÅLGRUPPE klasse HVORNÅR Alle forløbene vil blive afholdt i løbet af foråret 2017 KORT INFO Foråret klasse fra Ballerup Kommune Gymnasieklasser fra Borupgaard Gymnasium Nærmere info på forberedelsesmødet ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

99 BIOTEKNOLOGIAGENTER H.C. ØRSTED GYMNASIET - BALLERUP MÅLGRUPPE: klasse HVORNÅR: Uge 6 (torsdag eller fredag) 2017 INDHOLD OG FAGLIGT FOKUS Fokus på Bioteknologi I forløbet vælges et studieretningsnært tema udarbejdet af elever fra 3.g på H.C. Ørsted Gymnasiet. Eleverne vil undervise og vejlede i forløbet, der tilrettelægges projekt- og problemorienteret med faget teknik som omdrejningspunkt. Den indre opfinder skal vækkes og kreativitet, innovation og faglige udfordringer vil være i fokus. Forløbet tilrettelægges som del af 3.g-elevernes Studieområde (SO), hvor eleverne skal arbejde med faglig formidling. Gymnasieelevernes formidling og tilrettelæggelse af forløbet vil således blive evalueret og medtaget i deres eksamens porteføljer. FORM Undervisningen foregår på den måde, at grundskoleeleverne og gymnasieeleverne inddeles i mindre grupper og arbejder med en projektorienteret opgave, som gymnasieeleverne har været med til at formulere. Gymnasieeleverne fungerer som vejledere og undervisere, der vil hjælpe og motivere grundskoleeleverne. Forløbet afsluttes med præsentationer af de produkter grundskoleeleverne har udviklet i løbet af dagen. OMFANG 1 dag på H.C. Ørsted Gymnasiet - Ballerup KORT INFO Foråret 2017, uge 6 (torsdag eller fredag) 7. eller 8. klasse fra Ballerup Kommune 3.g fra H.C. Ørsted Gymnasiet - Ballerup (HTX) Nærmere info ved tilmelding ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

100 IT-AGENTER H.C. ØRSTED GYMNASIET - BALLERUP MÅLGRUPPE klasse HVORNÅR Uge 6 (torsdag eller fredag) 2017 INDHOLD OG FAGLIGT FOKUS Fokus på IT I forløbet vælges et studieretningsnært tema udarbejdet af elever fra 3.g på H.C. Ørsted Gymnasiet. Eleverne vil undervise og vejlede i forløbet, der tilrettelægges projekt- og problemorienteret med faget teknik som omdrejningspunkt. Den indre opfinder skal vækkes og kreativitet, innovation og faglige udfordringer vil være i fokus. Forløbet tilrettelægges som del af 3.g-elevernes Studieområde (SO), hvor eleverne skal arbejde med faglig formidling. Gymnasieelevernes formidling og tilrettelæggelse af forløbet vil således blive evalueret og medtaget i deres eksamens porteføljer. FORM Undervisningen foregår på den måde, at grundskoleeleverne og gymnasieeleverne inddeles i mindre grupper og arbejder med en projektorienteret opgave, som gymnasieeleverne har været med til at formulere. Gymnasieeleverne fungerer som vejledere og undervisere, der vil hjælpe og motivere grundskoleeleverne. Forløbet afsluttes med præsentationer af de produkter grundskoleeleverne har udviklet i løbet af dagen. OMFANG 1 dag på H.C. Ørsted Gymnasiet - Ballerup KORT INFO Foråret 2017, uge 6 (torsdag eller fredag) klasse fra Ballerup Kommune 3.g klasse fra H.C. Ørsted Gymnasiet (HTX) Nærmere info ved tilmelding ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

101 KOMMUNIKATION OG IT-AGENTER H.C. ØRSTED GYMNASIET - BALLERUP MÅLGRUPPE klasse HVORNÅR Uge 6 (torsdag eller fredag) 2017 INDHOLD OG FAGLIGT FOKUS Fokus på Kommunikation og IT I forløbet vælges et studieretningsnært tema udarbejdet af elever fra 3.g på H.C. Ørsted Gymnasiet. Eleverne vil undervise og vejlede i forløbet, der tilrettelægges projekt- og problemorienteret med faget teknik som omdrejningspunkt. Den indre opfinder skal vækkes og kreativitet, innovation og faglige udfordringer vil være i fokus. Forløbet tilrettelægges som del af 3.g-elevernes Studieområde (SO), hvor eleverne skal arbejde med faglig formidling. Gymnasieelevernes formidling og tilrettelæggelse af forløbet vil således blive evalueret og medtaget i deres eksamens porteføljer. FORM Undervisningen foregår på den måde, at grundskoleeleverne og gymnasieeleverne inddeles i mindre grupper og arbejder med en projektorienteret opgave, som gymnasieeleverne har været med til at formulere. Gymnasieeleverne fungerer som vejledere og undervisere, der vil hjælpe og motivere grundskoleeleverne. Forløbet afsluttes med præsentationer af de produkter, grundskoleeleverne har udviklet i løbet af dagen. OMFANG 1 dag på H.C. Ørsted Gymnasiet - Ballerup. KORT INFO Foråret 2017, uge 6 (torsdag eller fredag) 7. eller 8. klasse fra Ballerup Kommune 3.g fra H.C. Ørsted Gymnasiet (HTX) Nærmere info ved tilmelding ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

102 TEKNISKE FYSIKAGENTER H.C. ØRSTED GYMNASIET - BALLERUP MÅLGRUPPE: klasse HVORNÅR: Uge 6 (torsdag eller fredag) 2017 INDHOLD OG FAGLIGT FOKUS Fokus på Teknik og Fysik I forløbet vælges et studieretningsnært tema udarbejdet af elever fra 3.g på H.C. Ørsted Gymnasiet. Eleverne vil undervise og vejlede forløbet der tilrettelægges projekt- og problemorienteret med faget teknik som omdrejningspunkt. Den indre opfinder skal vækkes og kreativitet, innovation og faglige udfordringer vil være i fokus. Forløbet tilrettelægges som del af 3.g-elevernes Studieområde (SO), hvor eleverne skal arbejde med faglig formidling. Gymnasieelevernes formidling og tilrettelæggelse af forløbet vil således blive evalueret og medtaget i deres eksamens porteføljer. FORM Undervisningen foregår på den måde, at grundskoleeleverne og gymnasieeleverne inddeles i mindre grupper og arbejder med en projektorienteret opgave, som gymnasieeleverne har været med til at formulere. Gymnasieeleverne fungerer som vejledere og undervisere, der vil hjælpe og motivere grundskoleeleverne. Forløbet afsluttes med præsentationer af de produkter, grundskoleeleverne har udviklet i løbet af dagen. OMFANG 1 dag på H.C. Ørsted Gymnasium - Ballerup KORT INFO Foråret 2017, uge 6 (torsdag eller fredag) 7. eller 8. klasse fra Ballerup Kommune 3.g fra H.C. Ørsted Gymnasiet (HTX) Nærmere info ved tilmelding. ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

103 DIGITAL INNOVATION HANDELSGYMNASIET I BALLERUP, NEXT MÅLGRUPPE 8-9. klasse FORMÅL Formålet med agentforløbet er at give elever mulighed for at udvikle innovative idéer med brug af it. For særligt interesserede elever er der mulighed for at arbejde videre med deres idéer under arbejdsformer, som man benytter i en virksomhed. Eleverne vil desuden få mulighed for at danne netværk på tværs af uddannelser og skoler. TIDSFORBRUG En hel dag (6 timer) på handelsgymnasiet INDHOLD Idégenerering Kreativ tænkning Produktudvikling Iværksætterhistorier Udvikling af hjemmeside / apps (simpel) FORM Hands-on Elev-til-elev Lærer-til-elev ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

104 PRIVATØKONOMIAGENTER HANDELSGYMNASIET I BALLERUP, NEXT MÅLGRUPPE klasse OMFANG 2 moduler à 2 timer. Første modul er på folkeskolen, andet modul på Handelsgymnasiet i Ballerup NEXT KRAV Klassen har arbejdet med procentberegning før forløbet INDHOLD Første modul på egen skole. 2 lektioner Programpunkt Indhold Introduktion Introduktion til Handelsgymnasiet i Ballerup. Vi vil sammen søge at finde betydningen af at have styr på sin privatøkonomi. Hvad er budget? Begrebsafklaring, fx: disponibel indkomst, rådighedsbeløb osv. Eksempel på opstilling af privat budget i Excel Dialogundervisning. Renter Hvad er renter og renters rente? Hvad er ÅOP? Hvor kan man låne penge, og hvor skal man ikke låne? Hvad koster kvik-lån og SMS-lån mv.? Hvad koster det at låne i banken? Dialog Opgaver på PC Hjemmeopgaver Opgave om ÅOP og budgettering. Opgaven løses både som hjemmeopgave samt i grupper i matematiktimerne på skolen. Andet modul på Handelsgymnasiet i Ballerup. 2 lektioner Programpunkt Indhold Gennemgang af Hjemmeopgaverne fremlægges i grupper ved hjælp af PowerPoint. hjemmeopgaver Budget Vi opstiller et budget for en privatperson. Opgaven løses i grupper ved hjælp af Excel, hvorfor det ville være fint om mindst et medlem pr. gruppe kan medbringe en bærbar. Afslutning Evaluering, spørgsmål og rundvisning. Vi præmierer den bedste gruppefremlæggelse af hjemmeopgaven. ANSØGNING OM DELTAGELSE 104 KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

105 SPROG- OG KOMMUNIKATIONSAGENTER HANDELSGYMNASIET I BALLERUP, NEXT MÅLGRUPPE klasse INDHOLD Eleverne skal udarbejde en alternativ guide til København for forskellige målgrupper herunder engelskeller tysktalende teenagere, romantiske par, musikinteresserede etc. Guiden skal udgives som et website (alternativt en mobilapplikation) med integrerede videoklip samt gpskoordinater for attraktionerne. Hvis muligt præsenteres på SmartBoard. OMFANG Ca. 11 lektioner Valg af attraktioner + udførlig drejebog 3 timer Optagelser + gps-registreringer 3 timer Oprettelse og redigering af website 3 timer Præsentation af projekt for gymnasieelever 2 timer PRODUKT Som konsulenter for Wonderful Copenhagen skal eleverne udarbejde en alternativ guide til København METODE Drejebog Stemningsoptagelser/interviews med mobiltelefons kamera Gps-registreringer Website/mobilapplikation på engelsk/tysk KOMPETENCER Mundtlig og skriftlig sprogproduktion Formidling via elektroniske medier til specifikke målgrupper og i form af en præsentation af slutproduktet Multimedieteknik FAGLIGT FOKUS Engelsk Tysk Dansk (kultur, formidling) TIDSPUNKT Et forløb/tema aftales konkret mellem lærere og NEXT efterår 2016 ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

106 BUTIKSAGENTER EUD/EUX I BALLERUP HANDELSSKOLEN NEXT BALLERUP MÅLGRUPPE klasse HVORNÅR Uge 2-3 FOKUS Forstå sammenhængen mellem det at have en butik produkter, salg og drift iværksætte PRODUKT Eleverne skal opbygge en stand og gøre den visuelt indbydende. De skal via rollespil lave et personligt salg, hvor parametre som øger salg og indtjening skal indgå. INDHOLD - Lidt historie om butikker - Købsadfærd (hvorfor køber vi produkter?) - Personligt salg og samtaleteknik (rollespil) - Opbygning af stand - Varepræsentation FORMÅL At eleverne får en forståelse af, hvad der kan gøre sig gældende i forhold til at arbejde i og/eller drive en butik. OMFANG 1 dag af 6 timers varighed ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

107 EVENTAGENTER EUD/EUX I BALLERUP HANDELSSKOLEN NEXT BALLERUP MÅLGRUPPE 7. til 9. klasse HVORNÅR Uge 2-3 FOKUS Der arbejdes med kreative ideer og opgaver i forhold til udvikling af en event. Eleverne kommer til at arbejde med modeller, som bruges i eventuddannelsen. Konkret kommer eleverne til at arbejde med et produkt, der skal markedsføres gennem en event. Der tilstræbes at bruge rollemodeller, som er ved at uddanne sig til eventkoordinatorer ung til ung. PRODUKT Eleverne får mulighed for at planlægge og facilitere en lille event, som kan udmønte sig på deres skole, når de er færdige med forløbet. Dette sker med hjælp og støtte fra rollemodeller. INDHOLD - Idé og udvikling mindmap - Udkast og tanker omkring en lille reklame - Sikkerhed i forhold til event - Budget og opfølgning - Booking af indslag og aktiviteter FORMÅL At eleverne for en forståelse af, hvordan en event opstår, og hvilke overvejelser og komplikationer, der kan opstå undervejs. OMFANG 1 dag af 6 timers varighed ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

108 KARRIEREAGENTER EUD/EUX I BALLERUP HANDELSSKOLEN NEXT BALLERUP MÅLGRUPPE 7. til 9. klasse HVORNÅR Uge 2-3 FOKUS Forstå sammenhængen mellem uddannelse og det at gøre karriere PRODUKT Med udgangspunkt i elevernes egne ønsker og forudsætninger i relation til forskellige karriereveje skal eleverne udarbejde personlige mål for uddannelses- og jobmuligheder herunder udarbejde en mindre video af en jobsamtale. I de personlige mål indgår sammenhængen mellem karrierevalg og personlige værdier, interesser og færdigheder. Hvad er fx forskellen på at vælge EUX med gymnasieniveauer frem for EUD som giver hurtigere adgang til et arbejde? INDHOLD - Typer af karriereforløb - Rollespil arbejdsgiver/arbejdstager - Fagforeninger og A-kasser - Rollespil jobsamtale (video og Facebook) FORMÅL At eleverne får en forståelse af, at uddannelse skal føre til et job, og hvilke overvejelser og udfordringer, der er forbundet med det. Endvidere at give eleverne træning i jobsamtale, inden de søger fritidsjob. OMFANG 1 dag af 6 timers varighed ANSØGNING OM DELTAGELSE KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

109 SCIENCEEVENT BORUPGAARD GYMNASIUM MÅLGRUPPE 9. klasser Max antal på ca. 200 elever HVORNÅR 7. december 2016 Kl INDHOLD Alle 9. klasser i Ballerup Kommune inviteres til et ScienceEvent, hvor gymnasieelever gennem workshops viser folkeskoleelever, hvordan det er at arbejde med naturvidenskab i gymnasiet. Eventen begynder med et fælles oplæg af en intern eller ekstern oplægsholder. Gymnasielever, scienceguiderne, sørger for, at folkeskoleelever føres rundt til de forskellige naturvidenskabelige workshops, hvor gymnasieelever introducerer og arbejder sammen med folkeskoleelever. Temaer som fx: Hollywood Film, Flammefarver, Radiobiler, Manhattan, Sanser, Vandraketter, Big Bang. Temaerne i år vil igen være en overraskelse. Efter workshops vil der være fælles julehygge og rundvisning med naturguiderne. TILMELDING Maria Nyland Jensen mnj@boag.nu Oplysning om: 1. Navn på skole 2. Klassebetegnelse 2015/ Antal elever i klassen 4. Navn på kontaktlærer, tlf. nummer, Senest tilmelding før efterårsferien KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

110 TALENTFORLØB BORUPGAARD GYMNASIUM Borupgaard Gymnasium udbyder talentforløb for elever fra samarbejdsskoler og folkeskoler i kommunen, der trænger til en ekstra udfordring. MÅLGRUPPE Elever fra 9. klasse, som trænger til faglige udfordringer på gymnasialt niveau HVORNÅR 4 eftermiddage fra i løbet af efteråret Trænger nogle af dine elever til en ekstra udfordring? Vil I gerne udfordre jeres elever på et fagligt højere niveau, end de er vant til? Nu får elever i 9. klasse på en af Borupgaard Gymnasiums samarbejdsskoler eller Ballerup Kommunes skoler mulighed for at prøve kræfter med et forløb designet af gymnasielærere, - skræddersyet til at udfordre de flittigste og dygtigste folkeskoleelever. MÅL 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis INDHOLD Eleverne kan vælge mellem to forskellige temaer KINESISKE STUDIER Alle taler om Kina! Nu har eleverne mulighed for at lære landet at kende på en anden måde. Fra kalligrafi til moderne IT-nation over Konfutse og etbarnspolitik. Eleverne får et grundlæggende kendskab til hverdags kinesiske fraser - lære at udtale tegnene og skrive dem, et indblik i det moderne Kina, foruden en introduktion til kinesisk filosofi. BIOLOGI OG MEDICINALKEMI Moderne medicinudvikling ligger langt fra de undertiden tilfældige iagttagelser som førte til de første eksempler på effektiv medicin. Vi skal se på medicinudvikling fra tygning af pilebark over antibiotika og dennes afgørende betydning under 2. verdenskrig til udvikling af blødermedicin og insulin mod sukkersyge. Til sidst vil vi se på, hvordan man udvikler ny moderne medicin ud fra en meget konkret viden om de biologiske processer, som går galt under sygdomme og videreudvikling af medicin ud fra kendskab til kemiske strukturer. TILMELDING Eleverne skal skrive en motiveret ansøgning. Folkeskolen udvælger og indstiller de bedst kvalificerede og motiverede ansøgninger til gymnasiet. Ansøgningen fremsendes til jb@boag.nu NB: Begrænsede antal pladser

111 BALLERUP OG CHOKOLADEFABRIKKEN TOMS OG BALLERUP KOMMUNE UGE 11 og 12 Tematiserede samarbejder mellem TOMS og skoleklasser med udgangspunkt i kakaoproduktionen i Ghana. Toms tilbyder besøg for skoleklasser i Ballerup Kommune i uge 11 og MÅLGRUPPE klasse Minimum 20 elever maksimum 30 elever Maksimum 8 klasser kan deltage MULIGE TIDSPUNKTER UGE 11 UGE marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl marts 2017 kl UDGANGSPUNKT Tværfaglige tematiserede forløb med udgangspunkt i projektarbejdsformen: Problemformulering Medindflydelse Produktkrav Formidling Anvende chokolade som udgangspunkt til at undersøge mange forskellige fagområder. KRAV Forudsætning for besøg på Toms er, at klassen gennemgår det undervisningsmateriale, der findes på hvor der også er lærervejledning. Ved tilmelding gives adgang til materialet. Efter projektafslutning sendes en kort beskrivelse af klassens forløb. ANSØGNING OM DELTAGELSE Oplysning om 5. Navn på skole 6. Klassebetegnelse 2016/ Antal elever i klassen. Minimum 20 - maksimum 30 elever 8. Navn på kontaktlærer, tlf. nummer, 9. Prioritering af ønsker til besøgsdage min. 2 ønsker KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

112 SKILLS OBLIGATORISK TEC BALLERUP HVORNÅR Afvikles i ugerne Skills indgår som en del af de fem obligatoriske introduktionsdage i 8. klasse Regionale mesterskaber for de 8. klasseelever, som vinder på introdagene DM i Skills i Gigantium i Aalborg den 27. januar 2017 for alle klasser INDHOLD DM i Skills består både af en konkurrence for erhvervsskoleelever og en for grundskoleelever Skills Stafetten. Skills Stafetten giver grundskoleeleverne mulighed for at konkurrere mod hinanden i opgaver, der gennem leg, læring og konkurrence introducerer dem til håndværksfagene. Skills Stafetten bliver en del af 8. klassernes introduktionskursus til ungdomsuddannelserne. FORM Skills Stafetten er en konkurrence, hvor grundskoleelever dyster mod hinanden i opgaver, der kræver et praktisk håndelag. Konkurrencerne foregår i hold af 3, hvor der både skal være drenge og piger på alle hold. Skills Stafetten består af en lokal indledende konkurrence, hvorfra de bedste hold går videre til de regionale mesterskaber i efteråret De bedste hold fra de regionale mesterskaber går videre til grundskolefinalen i Gigantium i Aalborg den 27. januar KORT INFO 2016/ klasser fra Ballerup Kommune Koordineres gennem UU-Vestegnen

113 FIRST LEGO League ANIMAL ALLIES er årets FIRST LEGO League udfordring! FIRST LEGO League er et mangfoldigt undervisningsprojekt, hvor 5. til 8. klasse kan deltage. Undervisningsprojektet har to hovedelementer: Eleverne præsenteres for et tema, som har udspring i naturvidenskabelige, tekniske og samfundsmæssige problemstillinger. Eleverne skal arbejde med udvalgte sider af temaet og lave en præsentation. Eleverne skal konstruere og programmere en robot, som kan håndtere et antal givne udfordringer på en bane. Lørdag den 5. november afsluttes projektet med en skole-familiebegivenhed i form af en turnering, hvor alle hold præsenterer både temaer og robotkørsler for dommere fra forældrekredsen, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. 1. projektmøde Mandag den 15. august Kl projektmøde Tirsdag den 23. august Kl projektmøde Onsdag den 14. september Kl projektmøde Onsdag den 26. oktober Kl FIRST LEGO League Turnering Lørdag den 5. november Kl. ca Det store overblik Introduktion til årets udfordring Hands on Inspiration til robotter og programmering Så er udfordringen kendt Inspiration til udfordringen Optakt til turneringen Turnering Der kan ske ændringer i mødetid og sted. Projektet er et samarbejde mellem DTU Diplom og kommunerne i Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Hillerød, København og Ballerup. KONTAKTPERSON Janne Schwaner Skoler, Institutioner og Kultur, Ballerup Kommune jsw@balk.dk

114 LAB BALLERUP BIBLIOTEK KLASSER LØSER UDFORDRINGER FRA VIRKSOMHEDER MÅLGRUPPE klasse TIDSPUNKT Hele skoleåret (intro tidligst fra uge 37) STED a)intro på Ballerup Bibliotek b)virksomhedsbesøg c)arbejde på skolen d) Fremlæggelser på Ballerup Bibliotek FORBEREDELSE Lærerkursus i august 2016 eller januar 2017 på Ballerup Bibliotek. Se virksomhedsudfordringer på OMFANG 24 lektioner inkl. evaluering Lektionerne er fordelt over 1 projektuge eller spredt over flere uge MÅL LAB er en sjov og meningsfuld måde at understøtte flere formål fra Forenklede Fælles Mål, bl.a. om den åbne skole samt praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, som fremmer innovation og entreprenørskab. PRODUKT Eleverne fremlægger deres løsninger på biblioteket for virksomhed og forældre via prototyper, foldere, PowerPoints og/eller film. METODE Innovative værktøjer - herunder ideudvikling, research, prototyper og fremlæggelser KOMPETENCER Nye didaktiske arbejdsmetoder, der kan bruges i den øvrige undervisning FAGLIGT FOKUS Afhængig af hvilken virksomhed I vælger: Dansk, Matematik, Natur/teknologi, IT og medier, Håndværk og design, Innovation og entreprenørskab. LAB er oplagt som tværfagligt projekt. KONTAKTPERSON Mette Sahl Larsen Ballerup Bibliotek ms3@balk.dk

115 MAKERSPACE BALLERUP BIBLIOTEK KREATIV MED LASER MÅLGRUPPE klasse TIDSPUNKT August-december 2016 VARIGHED 2,5 time STED Ballerup Bibliotek PRIS 300 kr. FORBEREDELSE Læreren skal have forberedt sig på Inkscape. Biblioteket sender en guide på forhånd, så forberedelsen bliver lettere. FAGLIGT FOKUS Håndværk og design, It og medier. MÅL At give eleverne kendskab til laserskæring i træ, vektorgrafik og de kreative muligheder, det åbner op for. INDHOLD Eleverne får en rundvisning i Makerspace, hvor de ser en laserskærer. Herefter introduceres de til gratisprogrammet Inkscape, hvor de lærer at lave en kube i MDF-plade med mønstre på alle sider. Til sidst skærer eleverne en enkelt kube, så de får fornemmelse af maskinen og dens funktioner. Efter besøget får underviseren fra bibliotekets Makerspace alle kuberne på et USB-stik og skærer kuberne, når I er gået hjem. Kuberne kan hentes 14 dage efter. TILMELDING caa1@balk.dk KONTAKTPERSON Camilla Damsbo Brix Ballerup Bibliotek , caa1@balk.dk

116 MAKERSPACE BALLERUP BIBLIOTEK BYG EN BY I 3D-PRINT MÅLGRUPPE 5.klasse TIDSPUNKT August-december 2016 VARIGHED 2,5 time på biblioteket + opgave på skolen. STED a)intro på Ballerup Bibliotek 2,5 time b) Arbejde på skolen PRIS 150 kr. FORBEREDELSE Læreren skal have forberedt sig på Tinkercad. Vi sender en guide på forhånd. Desuden skal klassen have oprettet en Tinkercad-konto. Denne konto skal biblioteket have adgang til, så vi kan printe direkte herfra. FAGLIGT FOKUS Matematik, Håndværk og design, It og medier MÅL At give eleverne kendskab til 3D print og modellering og de kreative muligheder, det rummer INDHOLD På biblioteket introduceres eleverne til Tinkercad og lærer at modellere et simpelt hus. Herefter vises eleverne rundt i Makerspace, og vi sætter et 3D print over. Hjemme i klassen modelleres 1 hus pr. gruppe. Alle huse kan til sidst samles til klassens by. Hjemme i klassen kan undervisningen desuden omhandle målestoksforhold, opmåling eller andet, der relaterer sig til den øvrige matematikundervisning. Når alle huse er færdige, giver læreren besked til underviseren fra bibliotekets Makerspace om at printe. 3Dprintene kan hentes af læreren 14 dage efter. TILMELDING caa1@balk.dk KONTAKTPERSON Camilla Damsbo Brix Ballerup Bibliotek , caa1@balk.dk

117 PROGRAMMERING OG SPILUDVIKLING BALLERUP BIBLIOTEK SCRATCH WORKSHOP BYG DIT EGET SPIL MÅLGRUPPE klasse TIDSPUNKT Hele skoleåret VARIGHED lektioner fordelt over to dage (indenfor samme uge, helst 2 dage i forlængelse af hinanden). STED Ballerup Bibliotek FORBEREDELSE Eleverne skal oprettes som brugere med eget password på scratch.mit.edu inden de ankommer til undervisningen. FAGLIGT FOKUS Dansk, IT og medier MÅL At introducere elever til programmering ved at lære eleverne at tegne og programmere deres eget spil eller interaktive fortælling. At give eleverne værktøjer til selv at fortsætte udforskningen af programmering, spiludvikling og interaktiv historiefortælling. INDHOLD I den første workshop løser eleverne et opgaveark med øvelser, der introducerer Scratch og de forskellige funktionaliteter. I den anden workshop arbejder eleverne sammen om at skabe deres eget spil ud fra de ting, som de har lært i den første workshop. TILMELDING emok@balk.dk KONTAKTPERSON Emilie Oksholt Ballerup Bibliotek emok@balk.dk

118 PROGRAMMERING HOUR OF CODE PÅ BALLERUP BIBLIOTEK Ballerup Bibliotek MÅLGRUPPE klasse TIDSPUNKT Uge 50 (i alt 10 skoleklasser i løbet af ugen). Sidste frist for tilmelding er mandag den 16. november VARIGHED kl eller kl Inkl. start/slut. Undervisningens varighed er 1 time STED Ballerup Bibliotek FORBEREDELSE De deltagende lærere vil modtage en mail om forløbet i løbet af efteråret FAGLIGT FOKUS Dansk, It og medier, Matematik MÅL At introducere eleverne til grundprincipperne bag programmering på en sjov og lærerig måde INDHOLD Eleverne løser en række opgaver, der ligger online. Det tager en time at løse en Hour of Code opgave. Som bevis på deltagelse får eleverne efterfølgende udleveret et diplom. Hour of Code er en international begivenhed, hvor børn over hele verden deltager i en times undervisning i programmering. TILMELDING emok@balk.dk KONTAKTPERSON Emilie Oksholt Ballerup Bibliotek emok@balk.dk

119 SPEEDDATING FOR 8. KLASSER OBLIGATORISK UNG TIL UNG FORMIDLING Unge fra ungdomsuddannelsesinstitutioner i Ballerup Kommune inviterer elever fra 8. klasse til speeddating med information om uddannelsesmuligheder. MÅLGRUPPE 8. klasse på alle skoler TIDSPUNKT 15. og 16. november 2016 STED Atriumgården, Ballerup Rådhus INDHOLD Et alternativ til den traditionelle uddannelsesvejledning. Elever fra folkeskolen får indblik i ungdomsuddannelser i Ballerup Kommune. 8. klasserne vil møde unge i uddannelse, 8. klasserne vil høre om uddannelsesmuligheder i Ballerup Kommune. De unge vil fortælle om, hvorfor de har valgt netop den uddannelse, hvad der kræves, og hvad er godt og hvad er svært. 8. klasserne får også mulighed for at stille spørgsmål. FORM Eleverne fra 8. klasse vil høre om alle uddannelser med 8 minutters speeddating ved hver uddannelse FORDELING AF KLASSER 15. november november HVILKE UNGDOMSUDDANNELSER KOMMER? TALENT:10 Borupgaard Gymnasium, STX NEXT, EUD/EUX I BALLERUP TEC Ballerup, Erhvervsuddannelser, EUD Ballerup/Herlev Produktionshøjskole NEXT Handelsgymnasiet i Ballerup, HHX H.C. Ørsted Gymnasiet, HTX TILMELDING - DEADLINE 9. september Klassen får tildelt en dag og et tidspunkt Oplysning om 1. Navn på skole 2. Klassebetegnelse 2016/ Antal elever i klassen. 4. Navn på kontaktlærer, tlf. nummer, mailadresse 119 KONTAKTPERSON Nanna Rasmussen Børn og Ungerådgivning, Ballerup Kommune nsra@balk.dk 26

120 TALENTSPEJDERNE ALLE UNGE HAR EVNER OG TALENTER! INDHOLD En elev fra klasse kan få en mentor fra en virksomhed. Den unge mødes med mentor én gang om ugen i 24 uger og gennemgår et fastlagt program, hvor den unges selvtillid bliver styrket. Der arbejdes målrettet med den unges læringsstile og kompetencer. MÅLGRUPPE Unge fra klasse. BAGGRUND Nogle unge har af forskellige årsager mistet motivationen og lysten til at gå i skole. Måske har den unge andre evner og talenter end de boglige. Måske har den unge behov for at opleve succes inden for andre områder for igen at blive motiveret til at gå i skole. Der kan også være andre grunde til, at en ung i en periode kan have det svært i skolen. (Fx skilsmisse, dødsfald i familien, sygdom, arbejdsløshed, misbrug). Erfaringer viser, at sådanne unge kan have stor glæde af at få en mentor til at støtte dem gennem en periode. TALENTSPEJDERNE Alle mentorer hos Talentspejderne er gode rollemodeller, der er beskæftiget på lokale virksomheder. De har gennemgået et særligt undervisningsprogram og skal have en ren straffeattest og børneattest. Den unge mødes 24 gange med deres mentor på dennes arbejdsplads. INDHOLD For at finde ud af, hvad den unge er god til, vil den unge mentee og mentor gennemgå et særligt tilrettelagt program, hvor der arbejdes på at styrke de uddannelseskompetencer, som er nødvendige at tilegne sig, for senere at kunne gennemføre en uddannelse og få job. YDERLIGERE INFORMATION Se hjemmesiden og følg Talentspejderne på facebook. TILMELDING Løbende tilmelding og optag i takt med der er ledige mentorer. Hvis du har en elev, som kan profitere af at deltage i Talentspejderne, så kontakt Nanna Rasmussen Herefter vil den unge og forældre blive indkaldt til et indledende møde med en repræsentant fra Talentspejderne og mentor på virksomheden. KONTAKTPERSON Nanna Rasmussen Børn og Ungerådgivning, Ballerup Kommune nsra@balk.dk

121 Skoleforum - Bilag - FIRST LEGO League 20 Hører til journalnummer: P FIRST LEGO League BALLERUP 2016 ANIMAL ALLIES Informationsmøder Introduktion til LEGO MINDSTORMS - robotter Inspiration til årets tema Animal Allies Fælles inspirationsdag for børn Evaluering PÆDAGOGISKE "APPETITVÆKKERE" Aktiviteterne for lærerne skal ses som pædagogiske appetitvækkere, der skaber sammenhæng mellem samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag. For børnene gælder det om at udnytte egne og andres erfaringer og inspirere hinanden i forhold til løsningen af projektopgaven. Det centrale i aktiviteterne er at lave en bred introduktion til teamet således, at såvel lærere som børnene opdager og bliver fortrolige med alternativer til temaet. 121 Projektet er et samarbejde mellem DTU Diplom Kommunerne i Egedal, Hillerød, København, Fredensborg, Frederiksberg og Ballerup