Bagere. VOKSEVÆRK: Mød tre af de mange virksomheder, der trodser krisen og ansætter. SKILLS: Madhåndværk i verdensklasse

Transkript

1 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // 2013 Bagere oser af sex! Tv har gjort bager- og konditorfaget sexet hos de unge TEMA // side 4-7 SKILLS: Madhåndværk i verdensklasse SIDE VOKSEVÆRK: Mød tre af de mange virksomheder, der trodser krisen og ansætter SIDE og 48

2 FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 01 // _Substans_01_2013_08feb13.indd 1 08/02/ oles // Jobbene skal hænge på træerne SKILLS: Madhåndværk i verdensklasse SIDE Tv-udsendelser som»den store bagedyst«og»det søde liv«har gjort bager- og konditorfaget smart og sexet. De unge strømmer til uddannelserne. Læs side 4-7. Forsidefoto: Jens Bach Medlem af Indleveret til Postvæsenet den Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvarshavende Ole Wehlast redaktionen@nnf.dk Hjemmeside Grafisk design Datagraf Tryk Stibo Graphic A/S Oplag ISSN Telefon Fax/redaktion Fax/forbund Fax/a-kasse Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej Frederiksberg Bagere oser af Sex! Tv har gjort bager- og konditorfaget sexet hos de unge TeMa // side 4-7 VoKSeVÆrK: Mød tre af de mange virksomheder, der trodser krisen og ansætter SIDE Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter såvel ISO som EMAS. Kan I huske, dengang danske virksomheder skreg på arbejdskraft? Hvor eksperter mente, at fremtiden bød på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed var noget, man skulle slå op i historiebøgerne for at vide, hvad var. Så kom finanskrisen i 2007! De første par år hed det sig, at det ville være et kortvarigt fænomen, men seks år efter venter vi stadig på opsvinget, og eksperterne siger ikke længere, at det bliver bedre næste år. Selv de største optimister har stukket piben ind. I stedet er organisationer og partier gået i tænkeboks for at komme med deres bud på, hvordan vi skal håndtere den situation, ingen rigtig forudså, da hjulene bare kørte derudad. Jeg er glad for, at alle de, der bærer et ansvar for nutidens og fremtidens Danmark, tager situationen alvorligt og gør et hæderligt forsøg på at bryde den onde spiral, vi står midt i. I den seneste tid er både LO, regeringen og DI kommet med deres bud på, hvordan vi kan skabe en fremtid med vækst og job til alle. Medierne vil gerne stille de forskellige forslag op imod hinanden og henlede opmærksomheden på uenigheder mellem parterne, men det har vi ikke råd til. Alle forslag er velkomne, så længe de bidrager til det vigtigste af alle mål; at skabe flere arbejdspladser. Vi slipper for at skulle diskutere dagpengeperioder, aktivering og beskæftigelsesindsats, hvis der er job til de ledige. Hvis vi kan skabe en situation, hvor en fyreseddel ikke betyder en blanding mellem en ørkenvandring og et forhindringsløb, men derimod hurtigt kan veksles til en ny ansættelseskontrakt, så er det underordnet, om dagpengeperioden er to eller fire år! Hver gang en ledig kommer i arbejde, er det en sejr. Både for den enkelte og for samfundet. Derfor bifalder jeg alle de bud, der nu kommer på jobskabelse, forbedring af konkurrenceevnen, forbedring af beskæftigelsesindsatsen og så videre. Jeg tror på, at vi igen kan få et arbejdsmarked, hvor jobbene hænger på træerne. Men det kræver, at virksomhederne stopper med at klynke over lønniveauet og i stedet tænker langsigtet og investerer i fremtiden. Det er den eneste vej frem. Med venlig hilsen Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF Det kræver, at virksomhederne stopper med at klynke over lønniveauet og i stedet tænker langsigtet og investerer i fremtiden. 2 substans // 01 // 2013

3 Tema side 4-7 Bagere oser af sex! Tv har gjort bager- og konditorfaget sexet hos de unge. Passion er kodeordet Side 22 Hanne vendte tilbage til livet og arbejdet Side 34 SKILLS: Madhåndværk i verdensklasse Side øvrige sider 08 Ajour 16 Russer redder svineslagteriet i Vrå 18 Kinesere med til at redde danske arbejdspladser 20 Konkurs kom som en bombe 26»Arbejdsløse kan jo blive statister i et frilandsmuseum«28 Lækker massage i arbejdstiden 30 Ostestævnet 32 Mit liv blev et smertehelvede 36 Kød fra nationalpark er et hit 38 Ledige vælger uddannelse 40 Bedre rustet til jobsøgning 42 Rundt om 46 X-ord 47 FRI: Nu fremstiller pølsemageren whiskey 48 Milliardinvestering og nye arbejdspladser i Vestjylland substans // 01 //

4 Øverst: Maria føres ind i konditorfagets svære kunst af faglærer Lars Jacobsen, Uddannelsescenter Holstebro. I midten: Jeg er klar over, at det er en krævende uddannelse, siger Lykke Andersen. Yderst til venstre: Maria Lilbæk Hedegaard har længe haft en drøm om at blive konditor. Og det skal nok lykkes, siger hun. 4 substans // 01 // 2013

5 Bagere oser af sex! Vi vil leve det søde liv Tv-udsendelser som»den store bagedyst«og»det søde liv«har gjort bager- og konditor faget smart og sexet. De unge strømmer til uddannelserne og det har heller ikke skadet, at Burhan G offentligt har erklæret, at han ville have været bager, hvis han ikke lige var blevet musiker med hang til at vise trimmet bar overkrop! Antallet af unge, der vil være bager og konditor, er steget voldsomt, i takt med at bagedystprogrammer ruller over tvskærmene i Danmark og resten af verden. På uddannelsesstederne taler man om»mette Blomsterberg-effekten«, fordi mange af de unge er så fascinerede af blandt andet Mette Blomsterbergs udsendelser om kager i fjernsynet, at de gerne vil prøve kræfter med det søde liv. Men det er ikke en dans på marcipanroser. Det er en krævende uddannelse, og man skal virkelig have håndelaget. Men de unge har gåpåmodet og lysten, og det er det vigtigste, når man vælger, hvilken uddannelse man vil have, siger bagerfaglærer Lars Jacobsen,»Mad til mennesker«, på Uddannelsescenter Holstebro, hvor man på lige fod med de øvrige uddannelsessteder i Danmark har kunnet mærke den øgede interesse for at blive konditor. Grundforløbet finder bl.a. sted på Uddannelsescenter Holstebro, mens selve uddannelsen til konditor sker på fagskolen i Ringsted. Medier gør fag sexede Men, siger Lars Jacobsen, verden er ikke, som medierne mange gange gør den til. Vi har set det tidligere, eksempelvis da der var en række positive udsendelser i fjernsynet om tømrere. Da ville alle lige pludselig have den uddannelse. I øjeblikket ligger den helt store interesse inden for konditorfaget, ligesom mange gerne vil være kok, bl.a. fordi de følger de mange madudsendelser i fjernsynet. Der er dog intet, der tyder på, at de, der havde ønsker om at blive kok, nu vælger konditoruddannelsen. Lars Jacobsen siger, at der er unge, der målrettet går efter uddannelsen til konditor, men at de fleste først tager bageruddannelsen og derefter måske går videre til konditor. Og det er ikke alle, der når deres drømmes mål. Det kan være svært at få en læreplads. Danmark bedst Jeg vil hævde, at Danmark adskiller sig fra den øvrige verden ved at have den bredeste og bedste bageruddannelse. Den er allround, mens man i andre lande lader de unge specialisere sig. I Danmark lærer de at bage både brød og kager. Paletten er meget bred, siger Lars Jacobsen. Selv om marcipan, chokolade og glasur tiltaler de unge, så er de også klar over, at det kræver hårdt arbejde at blive kon- Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach substans // 01 //

6 ditor. Men det har ikke skræmt Maria Lilbæk Hedegaard, 17, fra Mejdal ved Holstebro og Lykke Andersen, 20, fra Aarhus. Selvfølgelig har det da en effekt, når man ser, hvor let og legende Mette Blomsterberg arbejder med de søde sager i fjernsynet. Men det er jo heller ikke hele sandheden. Vi ser jo ikke, når det mislykkes, eller når hun har ekstra travlt, hvis der eksempelvis skal fremstilles rigtig mange lagkager på samme tid. Først bager Maria og Lykke går i øjeblikket på grundforløbet på Uddannelsescenter Holstebro og har besluttet, at de vil have bageruddannelsen, inden de går videre ad konditorvejen. Maria siger: Jeg tror, at man lærer rigtig meget som bager. Og det er redskaber, man kan tage med sig, når man går videre. Lykke er enig. Når jeg ser Mette Blomsterbergs udsendelser i fjernsynet, er det mest for at blive inspireret. Jeg bider mærke i, hvordan hun eksempelvis laver mønstre og dekorerer med chokolade. Og det arbejder jeg så videre med, når jeg bager kager hjemme i mit eget køkken. Det sker gerne flere gange om ugen. Maria bager gerne kager til weekenden og synes, at det er forståeligt, at så mange unge er fascinerede af Mette Blomsterberg. Realist Men man skal også være realist. Virkeligheden er en helt anden, når man først kommer i gang. Det var i alle tilfælde en meget stor omvendelse at begynde på Uddannelsescenter Holstebro. Her stod udfordringerne nærmest i kø fra den første dag. Udsendelserne i fjernsynet giver pigerne endnu mere lyst til at arbejde inden for faget. Det må være fantastisk at tale med et brudepar og spørge ind til, hvordan de ønsker deres bryllupskage, komme med forslag og til sidst fremelske netop deres kage. Maria og Lykke ser ikke de skæve arbejdstider som et problem, selv om netop arbejdstiderne har fået mange til at forlade faget. Så må vi jo holde fri på andre tidspunkter. Og vi ser eksempelvis ikke et problem i at skulle arbejde nogle dage i julen. Folk er jo så positive, når det er jul. Og det vil da være dejligt at kunne sige»glædelig jul«til kunderne. Ser på kager Og så har pigerne en lidt speciel interesse. De elsker at studere kager i bagerforretninger! Vi ser selvfølgelig også på tøj og sko, men det er alligevel mest interessant at se på kager hos en bager, siger de. Maria og Lykke er klar over, at det kan blive svært at få en læreplads. Derfor er vi allerede nu gået i gang med at søge. Og vi tror på, at det nok skal lykkes, siger de. 6 substans // 01 // 2013

7 Af Claus Gjedsig // Foto Bjarne Bergius Hermansen Kagekunstneren Mette Blomsterberg er både smigret over og glad for, at hun er med til at skabe større interesse for konditorfaget. Det var en af grundene til, at jeg sagde ja til at lave udsendelser i fjernsynet om specielt lagkager og konditorkager. Det gamle håndværk som konditor må simpelthen ikke uddø. Ved at fortælle om min kærlighed til konditorfaget i fjernsynet håber jeg på at kunne give specielt unge lyst til at være kreative med kager. Jeg er meget smigret over, at det er lykkedes, siger Mette Blomsterberg. Mette Blomsterberg har med tv-programmer som»den store bagedyst«og»det søde liv«fået mange unge til at vælge konditoruddannelsen. Her sammen med Peter Ingemann, Neel Rønholt og Jan Friis Mikkelsen i»den store bagedyst«på DR 1. Mette Blomsterberg er glad og smigret Det er glædeligt, at interessen for at blive konditor er stigende, siger kagekunstneren Mette Blomsterberg. Hjertet med For Mette har det været altafgørende, at børn lærer at bage, fra de er helt små. Derfor er hendes egne da også ofte med, når der optages nye udsendelser. Når unge begynder på uddannelsen til konditor, skal de huske at have hjertet og respekten for det gamle håndværk med. Og jeg ved af egen erfaring, at der vil blive grædt mange tårer, når det ikke lykkes. Omvendt har man det utrolig godt, når man kan sætte den sidste lille dekoration på en konditorkage og beundre det, man føler er et lille kunstværk. Den følelse er helt fantastisk. Men, råder Mette Blomsterberg sine kommende kolleger: Husk at holde begge ben på jorden. Træerne vokser ikke ind i himmelen. Gå til faget med ydmyghed og respekt, så kommer man længst. substans // 01 //

8 // ajour 50 Butikken fylder 50 Af Pia Rosager To generationer fra Slagter Lampe med de otte pølseprodukter, som fik medaljer på Süffa-messen: nuværende indehaver Steen Lampe og hans far Bent Lampe. Tyskerne vilde med sønderjysk blodpølse Otte forskellige pølser fra Slagter Lampe fik medaljer på den tyske fagmesse for slagtervarer, Süffa. Både klassiske og nyudviklede produkter faldt i de tyske fagdommeres smag. Süffa-messen i Stuttgart er hjemmebanen for tysk pølseproduktion, og tyskerne tager ikke fejl af god pølsekvalitet, så derfor er vi ekstra stolte af den kvalitetsudmærkelse, som vi har fået, siger Steen Lampe. Den danske juletradition blodpølsen vandt guld. Hos Lampe i en version, hvor krydring og opskrift stammer fra Slagter Lampes etablering i En række nyudviklede produkter, der rammer moderne madvaner, fik også medajler. Der var sølv til chorizo-brunchpølser, Cheese BBQ, valnøddespegepølse og hvidløgsspegepølse. Og bronze til grov landleverpølse, kartoffelspegepølse og pastaspegepølse. Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth 50 år. 34 år som bager. 27 år som tillidsvalgt og 15 år som forbundssekretær. Det er den korte version af Flemming Mogensens blå bog. Den 11. marts sætter han 50 lys i lagkagen, men det betyder ikke, at han læner sig tilbage i kontorstolen og nøjes med at bruge energien på at skue tilbage. Tværtimod har han masser af bud på, hvordan hans hjertebarn, butiksområdet, skal udvikle sig i fremtiden: Det er op ad bakke for både de private slagtere og bagere. Men udviklingen kan vendes! Det kræver blot, at butikkerne tager skeen og kniven i den anden hånd. Forbrugerne har dog også et vist ansvar, mener han. En af udfordringerne er nemlig, at forbrugerne vælger pris over kvalitet. Men hvis butikkerne går forrest, så skal forbrugerne nok følge med: Det er vigtigt, at butikkerne omlægger deres produktionsmetoder og fremstille varer, der lever op til de moderne forbrugeres krav. Derudover bør butikkerne skære ned i antallet af varenumre og i stedet kæle mere for tilbageværende varer. Og slutteligt skal branchen være med til at udvikle nye trends frem for blot at adoptere udlandets modeluner som cupcakes og marceroons. Han peger samtidig på, at koncepter som slagternes»mad med mere«og Lagkagehuset beviser, at forbrugerne er villige til at tage den lidt større pung op af lommen. Det kræver bare, at kvaliteten er i orden. Der bliver afholdt reception for Flemming Mogensen torsdag den 7. marts kl i Forbundshuset, C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg. 8 substans // 01 // 2013

9 // ajour Medlemmerne i Industriens Pension fik op til 13 procent i rente Aktier gav det højeste afkast, men obligationer gav også pæne plusser. Foto Colourbox Af Pia Rosager Regnemaskinerne summer hos Industriens Pension og det samlede afkast for 2012 er netop blevet klart. Ligesom Industriens Pension også har beregnet, hvor meget et medlem på 40, 50, 60 og 70 år har fået i afkast. Alderen har betydning for, hvor mange aktier og obligationer du har. De yngste medlemmer har flere aktier og færre obligationer. Mens det er lige omvendt for de ældste medlemmer. dit pensionsoverblik er klar. Ellers kommer det med posten i løbet af februar og marts. Pæn rente til pensionister De medlemmer, der var gået på pension, inden Industriens Pension skiftede til markedsrente 1. juni 2012, har en pension med gennemsnitsrente. De fik i 2012 en kontorente på 3,5 procent. Kontorenten er fra 1. januar 2013 sat op til 6 procent. Se meget mere om, hvordan Industriens Pension investerer dine penge, og hvor meget aktier og obligationer har givet i afkast, på I 2012 gik det godt for aktierne, og derfor har de yngste medlemmer fået det højeste afkast. Så meget fik de forskellige aldersgrupper Alder Afkast i år 13,7 % 50 år 13,0 % 60 år 11,7 % 70 år 10,3 % Gælder for medlemmer af Industriens Pension på markedsrente. Tjek, hvad du har fået Snart bliver dit årlige pensionsoverblik klar. Her kan du se, præcis hvor meget din opsparing er vokset samlet for Hvis du tilmelder post fra Industriens Pension i e-boks eller logger ind på Industrienspension.dk og tilføjer og mobilnummer, får du besked, så snart Vi søger to nye knivskarpe undervisere til vores grundforløb! Så hvis du er kok OG detailslagter eller kok OG konditor eller bager, har pædagogisk tæft og lyst til at blive både fagligt og socialt udfordret på Nordens største brancheskole, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan læse mere om stillingerne på vores hjemmeside, under Ledige stillinger. Fristen for at søge er 8. marts 2013 kl På Hotel- og Restaurantskolen uddanner vi hvert år mere end 1300 elever til branchen. Og vi gør det rigtig godt, for vi sætter en ære i at have undervisere med en stærk faglig baggrund, pædagogisk interesse og masser af gejst. Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé Valby Tlf.: hrs@hrs.dk substans // 01 //

10 DM i Skills Madhåndværk i verdensklasse 10 substans // 01 // 2013

11 » det, der er sjovt, er at se forskelligheden i håndværkene. For eksempel bager, konditor og detailslagter. Der er jo både et håndværk og nogle flotte produkter«. Christine Antorini, børne- og undervisningsminister Den januar var Danmarks dygtigste bager-, konditor- og detailslagterlærlinge samlet over tre dage i Aarhus. De håbefulde lærlinge dystede på livet løs om titlen som Danmarksmester til DM i Skills. Gangene er tætpakkede i NRGI Park og Arena i Aarhus. Der er både trængsel og alarm, selv om vi er langt inde i januar. Det opmærksomme publikum beundrer de unge håndværkeres færdigheder, mens de bevæger sig frem et skridt ad gangen. Det er overvældende at se publikums reaktion. De tager virkelig lugtene, passionen og håndværket til sig. Alle spørger også efter smagsprøver, fortæller Birger Pedersen, Forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF. Flotte produkter giver opmærksomhed Konkurrencerne for de unge bagere, konditorer og slagtere tiltrækker sig da også rigtig meget opmærksomhed. Men det er nok ikke så mærkeligt. Det, der også er sjovt, er at se forskelligheden i håndværkene. For eksempel bager, konditor og detailslagter. Der er jo både et håndværk og nogle flotte produkter, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini, lige efter at hun har åbnet DM i Skills. Kødrand af tilskuere DM i Skills er sat i verden ikke mindst for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast lagde vejen forbi Danmarksmesterskaberne, og han mener, at arrangementet er lige i øjet. Kødranden af tilskuere viser, vi har ramt plet. Vi får vist, hvad man kan få ud af at arbejde med sine hænder. Forhåbentlig kan det inspirere og tiltrække flere unge til vores fag og uddannelser, siger Ole Wehlast. Niveauet stiger støt Det er tredje gang, DM i Skills løber af stablen. Der er hvert år kommet flere publikummer, men også det faglige niveau er steget støt, fortæller Flemming Mogensen, forbundssekretær for Fødevareforbundet NNF: Der har altid været nogle særligt dygtige, der stikker ud til de her konkurrencer. Men i år er niveauet højt for alle de sidste tre-fem år er niveauet og kreativiteten steget. Af Morten Torbjørn Andersen // Foto Morten Torbjørn Andersen og SkillsDenmark substans // 01 //

12 Detailslagter»Selvfølgelig kan jeg vinde«der er bowlerhatte, så langt øjet rækker. Michael Søgaard Torp er lige blevet kåret til Danmarksmester inden for detailslagtere, og der kommer en lind strøm af mennesker og ønsker ham tillykke konkurrenter, dommere, familie og mange til. Jeg er helt vildt glad, siger sejrherren. Det er kulminationen på tre dages særdeles hårdt arbejde, der bliver forløst netop nu. Michael Søgaard Torps drøm om at vinde DM i Skills rækker langt tilbage. For to år siden kom hans lærer hen til ham det var, lige efter at en anden elev fra skolen havde vundet DM i Skills: Hun kiggede mig i øjnene og spurgte, om jeg kunne vinde. Selvfølgelig kan jeg det, sagde jeg. Den glade Danmarksmester tror, at det har været et tæt løb mellem de unge detailslagterlærlinge: Jeg tror, vores opskæring har ligget side om side. Så forhåbentlig er det min madlavning, der har trukket op. Dommer Carsten Christensen fremhæver også netop Michael Søgaard Torps madlavning. På madlavningen var han rigtig, rigtig gennemført, gennemtænkt og gennemprøvet. Han har flair for at sætte menuer sammen, lyder de rosende ord fra dommeren, der til daglig er slagtersvend i Kvickly Sundby og skuemester for Fødevareforbundet NNF. Han peger på, at konkurrencen var særdeles tæt i år. Efter den første dag lå det så tæt, at vi blev enige om, at nu skulle der gås i detaljen med alt. Så vi har kigget på det med meget kritiske øjne, siger han. Nummer to hos detailslagterne blev Peter Lindholm Nielsen (Slagter Friis, Frederiksberg, og Food College Aalborg), og nummer tre blev Kaare Karaca (Kvickly, Middelfart, og Uddannelsescenter Holstebro). Vinder: Michael Søgaard Torp Arbejdssted: Bilka, Odense M, Syddansk Erhvervsskole, Vejle. 12 substans // 01 // 2013

13 Hovedret: Saltet og røget andebryst, kartoffel-selleri-bombe, sveskepuré, æbler og marinerede sprøde rødkål. Forret: Pocheret torsk på en bund af porrer og estragon med estragonskum og sprøde rugbrødsflager. Dessert: Kikseskal med basilikumsorbet, chokoladekugler med vaniljefromage og marinerede hindbær og hindbærsovs. Skal du scores af Danmarks dygtigste detailslagter? På tredjedagen i DM i Skills dystede detailslagterlærlingene på deres færdigheder i køkkenet. Med 500 kroner i hånden skulle de lave en tre-retters scoremiddag inklusive drikkevarer for to. Vejen til hjertet går altid gennem maven, siger Michael Søgaard Torp med et smil på læben. Jeg har ikke tænkt så meget over, at det skulle være en scoremiddag, men mere at det skulle være mig på tallerkenen, forklarer den nyslåede Danmarksmester. Menuen stod på pocheret torsk på en bund af porrer og estragon til forret. Hovedretten var saltet og røget andebryst. Desserten en kikseskal med basilikumsorbet, chokoladekugler med vaniljefromage og marinerede hindbær og hindbærsovs. Det er meget klassisk. Du har det, du skal have, til din and. Det er bare sat sammen på en anderledes måde. For jeg er meget klassisk og konservativ, men kan også godt lide at lave lidt skæg og ballade. Med sådan en menu bør det ikke være et problem at få næste date i hus. Velbekomme! substans // 01 //

14 Bager Pigerne suveræne tog alle medaljerne Cecilie Rasmussen trak det længste strå i konkurrencen mellem de seks unge bagere, der dystede om Danmarksmesterskabet i Aarhus. Jeg er tilfreds. Der er selvfølgelig nogle ting, der kunne være gået bedre. Når man er presset, er der jo ting, der går galt, fortæller Cecilie Rasmussen, lige efter at hun har fået guldet i hus. Konkurrencen er ovre, men hun stråler stadig af koncentration. Selv peger hun på, at hendes baguette ikke sad lige i skabet. Titlen som Danmarksmester udløser en plads til Europamesterskaberne senere på året, men der skal Cecilie Rasmussen ikke med. Hun har nemlig allerede været til EM, så det tilbud går videre til andenpladsen, Camilla Vinther Jakobsen (Videbæk Bageri og UCH Holstebro). Nummer tre blev Josefine Dahlerup Christensen (Meyers Bageri, København, og ZBC Ringsted). Ligegyldig hvad håber Cecilie Rasmussen, at titlen kan hjælpe hende videre. Det giver forhåbentlig bedre muligheder for at få job, siger hun. Cecilie Rasmussen blev færdigudlært som bager sidste år og er nu startet på uddannelsen som konditor. Jeg kan stadigvæk godt lide bagerfaget. På sigt vil jeg nok gerne arbejde med begge dele, siger den alsidige lærling. Bagersvend hos Kvickly Herning og skuemester for Fødevareforbundet NNF, Niels Jørgen Fonnesbæk, var dommer til DM i Skills. Han peger på en lang række kvaliteter, der sikrede Cecilie Rasmussen sejren: Hendes brød smager fantastisk, og hendes wienerbrød er super. På bløddejen er hun også stærk. Vinder: Cecilie Rasmussen Arbejdssted: Lagkagehuset, Fredericia, Kold College. 14 substans // 01 // 2013

15 konditor Vinder: Charlotte Nielsen Arbejdssted: Bæks Konditori, Odense, ZBC Ringsted. Førsteplads frem for svendeprøve Der var spænding til det sidste i konditorernes konkurrence. Charlotte Nielsen løb med guldet og kan for andet år i træk kalde sig Danmarksmester inden for konditorer nu venter VM forude. Stemningen var spændt. Hun var nervøs, da hendes navn blev råbt op, til stor begejstring for de tusindvis af tilskuere i den store sal i NRGI Park og Arena. Nu er Charlotte Nielsen noget mere afslappet. Det er fantastisk, siger hun om det Danmarksmesterskab, hun lige har sikret sig. Med titlen som Danmarksmester i hus er næste skridt allerede på plads. Nu skal jeg til VM i Tyskland. Det bliver spændende og udfordrende, siger Danmarksmesteren. Jeg glæder mig til at se, hvad de andre lande stiller op med, og få nye idéer og teknikker. Det bliver en hård udfordring, konstaterer lærlingen. Charlotte Nielsen er stadig lærling lidt endnu. For faktisk skulle hun have været til svendeprøve den første konkurrencedag, men den fik hun heldigvis rykket. Den 21. marts skulle svendebrevet nu gerne komme i hus. Og det var trods alt det værd, siger hun. Tillidsrepræsentant i COOP og skuemester for Fødevareforbundet NNF, Krista Hansen, var dommer i konditorernes konkurrence. Hun har kun ros tilovers for Charlotte Nielsens arbejde. Der er en god tråd i det hele, og alt står skarpt. Hun er en fantastisk arbejder, der går ind i sig selv og er fokuseret, lyder de rosende ord. Det var rigtig, rigtig tæt. De er godt nok dygtige alle fire. Det er marginaler, der afgør det, konstaterer den erfarne dommer. substans // 01 //

16 Russer redder svineslagteriet i Vrå Midt i marts genåbner svineslagteriet i Vrå. Russisk rigmand skyder i første omgang seks millioner euro i slagteriet. Man forventer at slagte svin om ugen. Af Claus Gjedsig og Pia Rosager // Foto Axel Søgaard I løbet af marts begynder man igen at slagte svin i Vrå. Svineslagteriet, der har stået tomt efter et mislykket forsøg med slagtninger, er købt af den russiske fødevareproducent Sergei Medvedev, der i første omgang skyder seks millioner euro i projektet. Slagteriet har fået navnet Danish Meat Company Vrå A/S. Man forventer, at der skal slagtes omkring svin om ugen, og det betyder mellem 60 og 70 arbejdspladser. Det er meget glædeligt og yderst positivt, at der igen kommer liv i slagteriet i Vrå. Og rygtet er hurtigt blevet spredt. Vi får dagligt flere henvendelser fra medlemmer, der gerne vil have arbejde på slagteriet. Det er folk, som enten allerede Ringbrynjer og knive er klar til at blive taget i brug. er i arbejde eller er ledige. Jeg er en meget glad mand, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland. Derfor har slagteriet også allerede fået et udkast til en opstartsaftale, så potentielle nye medarbejdere kan få indtryk af, hvilke rammer de kan regne med at arbejde inden for. Når virksomheden kommer i gang, indgår vi den egentlige overenskomst. Og vi forventer, at den kommer til at bygge på de vilkår, der var gældende på det tidligere Danish Meat Company, siger Fødevareforbundet NNFs forbundssekretær, John Sørensen. Jeg er yderst tilfreds med, at det er lykkedes at redde slagteriet og 70 slagteriarbejdspladser, siger han. To mislykkede forsøg Da slagteriet lukkede for nogle år siden, mistede 170 slagteriarbejdere deres arbejde. Senere har lokale forsøgt at starte slagteriet op igen, men det er mislykkedes. Sidste gang slagtede man kun i ti uger, inden slagteriet igen måtte lukke. Bygningerne og maskinerne blev købt af forretningsmanden Per Jeppesen, og det var meningen, at alt inventar skulle sælges i Rusland. Men da en interesseret køber Sergei Medvedev, der har finsk statsborgerskab og driver en fødevarevirksomhed i Finland var på besøg i Vrå, besluttede han sig for at købe og genåbne slagteriet. Jack Skaaning, 47, er udnævnt til direktør og er i øjeblikket ved at samle trådene, så slagteriet kan begynde slagtningerne i marts. Stille og roligt Der bliver ikke presset på. Vi starter op stille og roligt. Det forpligtiger at starte et slagteri op. Både leverandørerne og de ansatte skal føle sig trygge. Vi planlægger slagtninger om ugen, men kommer vi kun op på det halve i begyndelsen, så er det fint. Det vigtigste er, at vi kommer i gang. På slagteriet vil man kun foretage slagtning, opskæringer og udbening. Men jeg udelukker da ikke, at vi går videre på et tidspunkt. Det primære er, at vi kommer i gang stille og roligt, siger Jack Skaaning, der har fået flere henven- 16 substans // 01 // 2013

17 Om kort tid vil her summe af aktivitet, siger afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland (tv.), og direktør Jack Skaaning (th.). delser fra svineproducenter, der gerne vil levere grise. Dem tager jeg en personlig snak med og forventer, at flere henvender sig, når først slagteriet er i gang. De slagtede svin er allerede afsat, nemlig til det russiske marked. Her kommer 60 nye slagteriarbejdspladser. Eksport til Rusland Vi kalkulerer med, at omkring 80 procent af en gris eksporteres til Rusland. Men Danish Meat Company er kommercielt og vil sælger vores produkter til dem, der giver den højeste pris. Derfor er blikket da også rettet mod både hjemmemarkedet og eksempelvis Asien. Men, siger Jack Skaaning, vi tager en dag ad gangen og breder os ikke i første omgang. Som et mindre slagteri har vi imidlertid mulighed for at lave mindre produktioner, hvis en kunde ønsker det. Håndværkerne er i øjeblikket ved at renovere og modernisere slagteriet, således at det opfylder alle krav. Der bruges en del penge på at modernisere slagteriet, som finansieres gennem Nordisk Lånefond, bankerne og naturligvis egne midler, så alt kan være i orden, inden vi slagter den første gris. Afdelingsformand John Christiansen siger, at optimismen er vendt tilbage blandt slagteriarbejderne i Nordjylland. Både dem, som har fundet andet arbejde, og dem, som er ledige. Nu kan jeg mærke de positive vinde blæse blidt ind over det nordjyske, siger han. Slagteriet i Vrå gøres topmoderne, siger Jack Skaaning. Det sker i marts, og her kommer der mellem 60 og 70 nye arbejdspladser. substans // 01 //

18 ... og her er der brug for 48 nye kolleger til marts. Småkagerne kontrolleres visuelt, inden de pakkes. Her er Henriette Grøn og Camilla Flindt ved båndet. Millioner af småkager Virksomheden i Hedensted blev grundlagt i 1967 af Jan Jacobsens far, Sigurd Jacobsen, der handlede med alt fra søm og skruer til småkager. I 1984 blev Jan Jacobsen tilknyttet firmaet, og man besluttede at koncentrere sig om produktion af småkager. Man producerer i snit 9,5 millioner småkager i døgnet. I højsæsonen kører man tre linjer og eksporterer til omkring 90 lande. Det er en meget lille del, der sælges på hjemmemarkedet. I højsæsonen fra omkring marts til december er der omkring 80 ansatte. Kinesere med til at redde danske arbejdspladser Krisen på Jacobsens Bakery i Hedensted er vendt til succes. De ansatte har fået bonus, og flere er blevet fastansat. Da Jacobsens Bakery i Hedensted for et par år siden havde indtjeningsproblemer, søsatte man en redningsplan, som skulle redde virksomheden. Allerede mens konjunkturerne var på deres højeste, og bagemaskinerne arbejdede i døgndrift, så man skriften på væggen: Det kunne simpelthen ikke fortsætte med at gå så godt. En dag ville boblen briste, og så ville man være klar til at tage de nye udfordringer op. Vi ville være på forkant med nedgangstider, siger direktør Jan Jacobsen. Blandt andet havde man ansat en medarbejder, som specifikt skulle tage sig af markederne i Asien. Men det gik meget langsomt med at bryde gennem bl.a. den kinesiske mur. Og da salget i blandt andet det sydlige Europa samtidig faldt, trådte redningsplanen i kraft. Redningsplan en succes Samtlige funktionærer gik med til løntilbageholdenhed mod samtidig at få del i et kommende overskud i form af bonus. Situationen var lidt mere problematisk for de timelønnede i produktionen, der er organiseret i Fødevareforbundet NNF. Overenskomsten gav nemlig ikke mulighed for, at de kunne gå med til en lignende ordning. I stedet blev der indgået en lokalaftale, så alle nyansatte starter på en lavere timeløn, nogle kroner over overenskomsten. Efter et år når de op på samme løn som deres»gamle«kolleger. Desuden mister de ingen tillæg, hvis de er væk fra virksomheden i mindre end et halvt år. Fastansatte, fra før lokalaftalen trådte i kraft, kan være væk fra Jacobsens Bakery i otte måneder, før de mister deres tillæg. 18 substans // 01 // 2013

19 Fik bonus for løntilbageholdenhed Redningsplanen blev en succes. Jacobsens Bakery er kommet gennem den akutte krise, og samtlige medarbejdere har fået udbetalt en bonus. Hvor stor den er, ønsker ingen at udtale sig om, men tillidsmand Jan Marchall siger, at alle er godt tilfredse. Direktør og ejer af Jacobsens Bakery, Jan Jacobsen, siger, at medarbejderne har en meget stor del af æren for, at virksomheden kom gennem krisen og i 2012 slog alle rekorder. Vi havde lavet en samlet redningsplan. Lønningerne er en økonomisk tung byrde, men her viste alle solidaritet. Derfor var der heller ingen tvivl om, at alle skulle have udbetalt bonus, da virksomheden igen gav overskud. Men, siger Jan Jacobsen, det har været et langt og meget sejt træk for alle. Det er nu syv år siden, man lagde den nye strategi, hvor man ville satse meget mere på eksport i Asien. Høste frugterne Det har taget mange år, men nu kan vi høste frugterne. Vi er kommet rigtig godt ind på markederne i bl.a. Kina, Japan og Korea. For nogle år siden faldt salget i Europa og USA, men i dag er det stagneret. Fremgangen har betydet, at man har kunnet fastholde omkring en tredjedel flere medarbejdere nu, hvor der er lavsæson. Tidligere har vi været omkring 16 i lavsæsonen. Nu er vi 24. Det er en stigning på en tredjedel, og det glæder mig virkelig meget. Jeg vil betegne det som fantastisk, siger tillidsmand Jan Marchall. Ansætter 48 mere til marts Når højsæsonen starter igen omkring marts, skal der ansættes yderligere 48 medarbejdere. Mange af dem er kolleger, som har arbejdet hos os tidligere, men selvfølgelig kommer der også nye ind. Direktør Jan Jacobsen siger, at væksten sker i Asien lige nu, mens den er stagneret i Sydeuropa. Og han tror ikke, at der kommer til at ske noget i Sydeuropa de næste fem til syv år. Det er da dansk Derfor satser man meget på Asien, specielt Kina. Blandt andet fik man omkring årsskiftet en stor ordre ind fra Kina på småkager med tranebær og blåbær. Ellers er det de traditionelle danske småkager, der er det store hit, bl.a. finskbrød og vaniljekranse. Småkagerne, der ofte bruges ved højtider i Asien, er i dåser, der bl.a. er dekoreret med små bindingsværkshuse, Den Lille Havfrue og Tivoli-Garden. Så kan det ikke blive mere dansk, siger Jan Marchall. En lille dåse småkager koster en dagløn Danske småkager er en luksusvare i Asien. Hvis man arbejder for seks kroner i timen, så koster en lille dåse småkager en dagløn. Men lønningerne stiger også i Asien, og mange får flere penge til forbrug. Det kan vi mærke på antallet af ordrer, siger Jan Jacobsen. Af Claus Gjedsig // Foto Gregers Kirdorf Ovenfor: Vi har fået godt fat i det asiatiske marked, siger direktør Jan Jacobsen. Til venstre: Produktionschef Anita Dyrehauge og tillidsmand Jan Marchall byder snart et halvt hundrede nye medarbejdere velkommen. substans // 01 //

20 Vi havde masser af arbejde og måtte ofte arbejde over. Alle troede, at Jutland Meat var en sund virksomhed. Derfor kom meddelelsen som en bombe, siger tillidsmand Ole Hedegaard, der set i bakspejlet mener, at grunden til konkursbegæringen skyldes dårlig ledelse. Konkurs kom som en bombe Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Tillidsrepræsentant Ole Hedegaard giver dårlig ledelse på Jutland Meat skylden for konkurs 215 slagteriarbejdere mister deres arbejde. Det kom som et chok for medarbejderne, da direktøren for Jutland Meat i Struer, hollænderen Frans Stortelder, på et fællesmøde oplyste, at han havde bedt skifteretten tage svineslagteriet under konkursbegæring. Vi havde masser af arbejde og måtte ofte arbejde over. Alle troede, at Jutland Meat var en sund virksomhed. Derfor kom meddelelsen som en bombe, siger tillidsmand Ole Hedegaard, der set i bakspejlet mener, at grunden til konkursbegæringen skyldes dårlig ledelse. Jeg har kæmpet en meget hård kamp for at få mere åbenhed på slagteriet, men Frans Stortelder ønskede at køre slagteriet efter hollandske normer, hvor der er meget langt fra ledelse til den ansatte i produktionen. End ikke jeg, som tillidsrepræsentant, fik indblik i planer og drift. Det var hver dag en sej kamp op ad bakke. Den danske model Hvis man havde indført den danske model, hvor medarbejderne inddrages aktivt på en virksomhed, så tror jeg, at slagteriet havde overlevet. Det er i alle tilfælde ikke de ansattes skyld, at det er gået galt. 20 substans // 01 // 2013

21 Halvdelen af slagteriarbejderne på Jutland Meat er udlændinge. Mange forstår hverken dansk eller engelsk og står nu til at miste deres arbejde. Vi har knoklet og leveret et godt produkt. siger Ole Hedegaard. Så sent som ugen før konkursbegæringen meddelte Jutland Meat, at man skulle bruge omkring 55 ferieafløsere. Det er typisk for ledelsen. De melder positivt ud, og så sker det stik modsatte. Eksempelvis har jeg heller ikke kunnet få indblik i regnskaberne, siger Ole Hedegaard. Rygterne om, at Jutland Meat var økonomisk trængt, havde svirret længe, da svineproducenterne pludselig stoppede med at levere grise. Ole Hedegaard kaldte det for ondsindede rygter. Hold i rygterne Desværre var der holdt i rygterne. Men, siger Ole Hedegaard, ingen på slagteriet troede på dem. Alle var enige om, at rygterne var en del af en smædekampagne fra andre slagterier i kampen for at få slagtesvin. Direktør Frans Stortelder har i to år forsøgt at finde investorer eller en køber til slagteriet. Blandt andet havde han meget tætte kontakter til en kreds af kinesere, men da disse forhandlinger trak ud, fik han kontakt til japanere, som var interesserede. Men da var løbet kørt. Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, siger, at det er meget trist, at så stor en arbejdsplads lukker. Det kommer til at ramme rigtig hårdt, siger han. Advokat Anders Hauge Gløde fra advokatfirmaet Bech-Bruun i København var udpeget som kurator og havde 14 dage til at finde en løsning. I den tid var medarbejderne stadig ansat og fik deres løn. I alt mister 215 slagteriarbejdere og 35 funktionærer deres arbejde på Jutland Meat. substans // 01 //

22 Passion er kodeordet Slagter Belli er kendt i hele Toscana for sine lækre skinker og spegepølser. De bliver fremstillet af kød fra den lokale, sort-hvide Cinta Senese-gris og krydret, passet og plejet i kælderen under forretningen i den lille by Torrita di Siena i Toscana. Af Astrid Westergaard // Foto Preben Hansen Passione! Så kort, klart og selvfølgeligt falder svaret fra slagter Alfiero Belli den stolte indehaver af slagterforretningen Macelleria Belli på spørgsmålet om, hvad der er hemmeligheden bag hans succes som slagter. Passion for råvarerne, passion for forarbejdningen og passion for kunderne og medarbejderne, som også udgøres af hans kone, datter, søn og svigerdatter. Svaret følges af et stort smil, der breder sig fra det velplejede overskæg og op omkring et par spillende brune øjne. Og Alfiero Belli har noget at have sin stolthed i, for hans særdeles velassorterede slagterforretning er kendt vidt og bredt for sine kvalitetsprodukter ikke bare i Toscana, men også i lande som England og Tyskland, som han eksporterer ti procent af sin produktion af pølser og skinker til. Substans er draget til den lille by Torrita di Siena, der ligger cirka 50 kilometer øst for middelalderbyen Siena i Toscana, for at lure slagter Bellis hemmelige krydderi for succes af. Slagterens guld I butikkens kølemontre og på blanke metalkroge ligger og hænger»guldet«i slagter Bellis forretning; lækre skinker med og uden tæer dem med tæer er højeste kvalitet og fremstillet af kød fra Cinta Senese-grisen. Og pølser, som er pakket ind i det typiske gule og tykke papir, som er en del af Bellis varemærke og mærket med en seddel med ingredienser, produktions- og sidste anvendelsesdato, navn og adresse på forretningen og fotos af den lokale Cinta Senese-gris. Kun det bedste kød finder vej ind i butikken, og tilberedningen sker efter toscanske forskrifter. En af krydderiblandingerne er fx den for Toscana typiske»agliata«, der består af hvidløg, salt og peber og eddike. Også kød fra det lokale kødkvæg, Chianina, ligger og frister i kølemontrerne, Her har skinkerne fået den første omgang krydderi. 22 substans // 01 // 2013

23 Substans på vej mod den lille by Torrita di Siena for at lure slagter Bellis hemmelige krydderi for succes af. Der bruges kun naturtarme til pølserne. og da en stamkunde kommer ind, griber mester Belli selv kødøksen og hugger en specialitet fra Firenze bistecca alla fiorentina ud. Sådan en steak kan snildt veje over to kilo og kan bedst forklares som en mega stor T-bonesteak. Prego værsgo så er der kød og nok til to! Kødet fra racen Chianina er kendt for at være ekstra velsmagende og mørt. Sang som krydderi Rundtomkring står hjemmelavede delikatesser i syltekrukker som Bellis hjemmelavede ragù, croutoner og tun, og indrammede fotos af slagter Belli og hele personalet pryder væggene. Også en pæn portion præmier og hædersbevisninger sammen med det uundværlige kors er en del af dekorationen i forretningen. Denne eftermiddag lige efter siestaen ved halvfemtiden fyldes billedet ud af højlydte bestillinger fra de italienske husmødre, som skal have købt ind til aftenens måltid, og pludselig bryder en af de fire medarbejdere bag disken ud i sang. Det sætter lidt ekstra krydderi på stemningen i forretningen og resulterer i mange store smil og smålatter. Fra dreng til mester Slagter Belli er et rent familieforetagende, som blev startet af Alfiero Belli i Om Cinta Senese-grisen En femtedel af det svinekød, der bruges til produkterne hos slagter Belli, stammer fra den lokale Cinta Senese-gris, og slagter Belli kender personligt de bønder, han køber grisene af. Den lokale gris går frit, spiser, hvad den finder i naturen, og får ellers kun økologisk foder. Den får lov til at beholde halen, for som slagter Belli siger, så bider grisene ikke hinanden i halen, når de har det godt. Og avlen sker på god gammeldags facon, ingen inseminering her. Grisen slagtes først efter et år, når den vejer mellem 160 og 180 kilo, og alt sammen bidrager til den gode smag. De karakteristiske sort-hvide grise er nemme at kende. En skinke på 20 kilo mamma, siger slagter Belli med et smil! substans // 01 //

24 Pålæg som appetitlig forret. De store skinker modner mellem halvandet og to og et halvt år. Han voksede op på landet, hvor han også passede grise, og som 16-årig besluttede han sig for, at han ville være slagter. Han fik arbejde hos en slagter og lærte faget gennem arbejdet. Han mener selv, at hans sans for kvalitet stammer fra, at han har arbejdet med alle led også råvaren, grisen, i levende live. Passionen for den gode kvalitet har han givet videre til sine børn. Han ejer stadig forretningen, men hans børn tager mere og mere over, og det er datteren Roberta, som bestyrer forretningen. I Italien tænker man ikke kun én, men flere generationer frem, så har børnebørnene lyst, ligger karrierevejen også rullet ud for dem. Og når slagter Belli investerer i forretningens udstyr og renommé, tænker han ikke bare på det aktuelle regnskabsårs bundlinje, men på de kommende slægters levevej. Fremtiden På spørgsmålet, om det så er unge italieneres drøm at arbejde i en slagterbutik, svarer slagter Belli, at det godt kan være svært at finde unge, som har lyst til faget. Men hans egne børn følger gerne i fars fodspor, og ingen af dem er i tvivl om, hvad god kvalitet er, når det handler om slagtervarer. Det kan godt være, at fremtidens unge forbrugere kan fristes af de billige kødvarer i supermarkederne, men jeg tror alligevel på, at der altid vil være et marked for den gode kvalitet, også selv om det koster noget mere, siger slagter Belli med et smil, og ud af øjenkrogen har han helt tjek på, at alle i butikken får det, de kommer for selv om mester lige nu står og snakker med en journalist. Der skal være orden på sagerne og det er der! Pris på kvalitet Slagter Belli har et meget stort udvalg inden for både skinker, pølser, spæk mv., og priserne her giver et indtryk af niveauet i forretningen. Prosciutto, skinke: 261 kr. pr. kilo Affentari, skiveskåret pålæg: 373 kr. pr. kilo Salame, pølse: 134 kr. pr. kilo Salsiccia, små pølser: 134 kr. pr. kilo. 24 substans // 01 // 2013 Du kan kende slagter Bellis produkter på den gule indpakning. Sådan bliver produkterne til Skinker og pølser krydres, saltes og opbevares i saltningsrum ved fire til fem grader i mellem syv og ti dage afhængigt af produkt. Så vaskes salt, peber, eddike og måske fennikel af. Kødet har taget det salt til sig, som det skal. Dernæst hænges kødet i opbevaringsrum ved 16 til 18 grader i et stykke tid hvor lang tid afhænger af produktet. Så krydres de endnu en gang inden modning. Fx krydres skinken Finocchiona med tørrede fennikelblomster og -frø. De store skinker modner i helt op til to og et halvt år, inden de sælges.

25 BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT 10 % RABAT PÅ BILSYN OG ATTESTER SEJL TIL NORGE MED VERDENS HURTIGSTE FÆRGE Applus Bilsyn giver dig den bedst tænkelige service og rådgivning, og med 110 synshaller er vi altid lige i nærheden. 10 % RABAT Fjord Line indsætter 16. maj verdens hurtigste færge på ruten Hirtshals- Kristiansand, så du kan komme til Norge på kun 2 timer og 15 minutter. Du får 8 % rabat på både overfart og cruises hos Fjord Line. 8 % RABAT Bilsyn Læs mere på loplus.dk/applus Læs mere på loplus.dk/fjordline 10 % RABAT HOS SUPER DÆK SERVICE 10 % RABAT BILLIG EL GENNEM FAGFORENINGEN! SÆRPRIS Vinterferie tid få et Supertjek af din bil inkl. olieskift og kontrol af 21 punkter, så er du og familien sikret en perfekt start på ferien. Spar abonnementet med el fra Vindstød, der er baseret på vindmøller. Gratis oprettelse og mærkat, der viser dit klimavenlige valg! Læs mere på loplus.dk/sds Læs mere på loplus.dk/vindstoed Har du mistet dit medlemskort til Fødevareforbundet NNF og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på eller kontakt LO Plus kundeservice på SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK substans // 01 //

26 »Arbejdsløse kan jo blive statister i et frilandsmuseum«fødevareforbundet NNF støtter virksomheder i Udkantsdanmark mod den planlagte kørselsafgift for lastbiler. Afgiften kan betyde tab af mange arbejdsplader, mener afdelingsformand John Christiansen. Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard Ny afgift koster arbejdspladser. Planerne om en kørselsafgift på 1,50 kr. pr. kilometer for lastbiler møder så massiv modstand i Nordjylland, at virksomheder på tværs af alle konkurrenceskel nu er gået sammen for at få planerne skrottet. Og Fødevareforbundet NNF bakker op. Afdelingsformand John Christiansen, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, siger, at det nordlige Danmark de seneste ti år har mistet over arbejdspladser inden for fødevaresektoren. Nu må det stoppe. Trækker i land Da Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri havde arrangeret et møde om lastbilafgifterne, kom virksomhedsledere fra Vendsyssel og Nordvestjylland med det ene skrækeksempel efter det andet. Og det gjorde indtryk på to medlemmer af Folketingets trafikudvalg, Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Det var Venstre, der i sin regeringstid fremsatte forslaget. Og det blev støttet af bl.a. Socialdemokraterne. Men nu trækker Venstre i land. På mødet sagde Kristian Pihl Lorentzen, at man er vendt 180 grader og ikke kan støtte, at forslaget gennemføres. Rasmus Prehn kunne under debatten se, at forslaget skal rettes til. Det skal til et serviceeftersyn på værkstedet på Christiansborg, sagde Rasmus Prehn. Hertil siger John Christiansen: Hvis vi sammenligner forslaget med en bil, der skal til eftersyn på et værksted, så håber jeg, at politikerne finder bilen i så dårlig stand, at den skrottes. Den afgift skævvrider Danmark endnu mere, end landet er i forvejen. Hvis den nye kørselsafgift for lastbiler bliver en realitet, vil det betyde, at virksomhederne i udkantsområder pålægges ekstra byrder, som forringer deres konkurrenceevne. Det vil betyde tab af arbejdspladser og endnu flere ledige. John Christiansen Rammer hårdest i Udkantsdanmark Slagteriet Tican med hjemsted i Thisted er en af de store arbejdspladser med flere hundrede organiseret i Fødevareforbundet NNF. Direktør Ove Thejls siger, at når en virksomhed ligger i et udkantsområde, så er det her, afgifterne rammer hårdest. 90 procent af vores produktion eksporteres. Det betyder, at mange lastvognstog kører til og fra Tican hver dag. Hvis vi så også skal til at betale kørselsafgift, er vi bagud 1-0, allerede inden kampen er begyndt, siger Ove Thejls, der har regnet ud, at afgiften vil komme til at koste slagteriet 6,3 millioner kroner om året. Eneste plus vil være, at det også bliver dyrere at sende de omkring ni millioner smågrise til opfedning og slagtning syd for grænsen de grise vil vi gerne beholde i Danmark. Drop den afgift eller alternativt fritag lastbiler, der kører eksport, sagde han. Ove Thejls blev bakket op af mejerichef Poul Pedersen fra Thise Mejeri. Millionudgift Vores tankbiler kører jo i et stort område, så en kørselsafgift vil koste os i underkanten af tre millioner kroner om året. Det siger sig selv, at vi ikke kan bære så stor en ekstra udgift. Vores produkter vil blive dyrene, og det kan betyde, at forbrugerne vælger dem fra. I sidste ende betyder det fyringer. John Christiansen siger, at det er alle former for virksomheder i yderområderne, der rammes hårdt. Min opfordring til politikerne er at skrotte den afgift. Den er ikke gennemtænkt, siger han. 26 substans // 01 // 2013

27 Kørselsafgiften vil koste os millioner, siger mejerichef Poul Pedersen, Thise Mejeri. ä ã Medlem af Folketingets trafikudvalg Rasmus Prehm (Socialdemokraterne) lover at tage problemet op i Folketinget. Medlem Kristian Pihl Lorentzen (Venstre), siddende, ønsker afgiften skrottet, selv om forslaget er fremsat af Venstre. Et halvt hundrede repræsentanter fra virksomheder i Nordjylland diskuterede forslaget om afgift på lastbilkørsel. ä Afgiften på kørsel kan koste arbejdspladser, mener direktør Ove Thejls fra Tican. Trods smilene var det dystre perspektiver, afdelingsformand John Christiansen og direktør på Tican, Ove Thejls, diskuterede. ä Kristian Pihl Lorentzen (tv.) og Rasmus Prehm (th.) er overraskede over den meget massive modstand. substans // 01 //