Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår"

Transkript

1 Dato 19. august 2013 Sagsnr /2 Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for diabetiske fodsår har været i bred offentlig høring fra den 24. maj 14. maj Med Finanslov 2012 blev der afsat 20 mio. kr. årligt for til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Den nationale kliniske retningslinje for diabetiske fodsår er den første af disse retningslinjer og er et pilotprojekt. Retningslinjen blev endeligt offentliggjort 1. juli Sundhedsstyrelsen modtog i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter: Center for kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter Danske Patienter Danske Regioner Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin DASYS Diabetesforeningen Ergoterapeutforeningen FOA Kommunernes Landsforening Landsforeningen for Statusautoriserede Fodterapeuter LVS på vegne af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi MedCom Middelfart Kommune Videncenter for amputationer Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at kommuner, regioner, faglige selskaber, interesseorganisationer og andre har prioriteret at give høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Høringssvarene er blevet indarbejdet i den endelige retningslinje. En del af de kommentarer, som styrelsen har modtaget ligger ud over formålet med en national klinisk retningslinje, og Sundhedsstyrelsen har i disse tilfælde taget kommentarerne til efterretning, men uden at de har givet anledning til ændringer i retningslinjen. Alle høringssvar og dette sammenfattende notat offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

2 Høringssvar om national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår tematiseret Generelt om retningslinjen Overordnet er de fleste høringssvar meget positive over for form og indhold af retningslinjen. Retningslinjen betragtes som handlingsanvisende og et godt og anvendeligt redskab i praksis. Der er relativt få forslag til tilføjelser til selve anbefalingerne. De fleste kommentarer giver udtryk for, at retningslinjen understøtter det arbejde, der allerede finder sted i regioner og kommunerne. Nogle savner dog en mere tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige instanser, herunder visitationsretningslinjer. Multidisciplinært Team (MDT) Flere høringsparter giver udtryk for at det er relevant, at der er beskrevet de kompetenceområder, der skal være til stede i det multidisciplinære team. Dog noterer Sundhedsstyrelsen sig, at der er et ønske om en mere konkret beskrivelse af MDT. Sundhedsstyrelsen skal hertil bemærke at retningslinjen ikke beskriver de organisatoriske og økonomiske områder. Det er op til de enkelte kommuner og regioner at organisere sig efter lokale retningslinjer. Telemedicin og kommunikation Flere af høringssvarene er positive overfor, at retningslinjen nævner den tværsektorielle kommunikation herunder telemedicin. Enkelte af høringsparterne giver udtryk for, at det var ønskeligt, at afsnittet vedrørende telemedicin afspejler den nationale prioritering og aktivitet der foregår på området. Det tværsektorielle samarbejde og inddragelse af andre aktører Flere høringsparter gør opmærksom på vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde, og at det især er i overgangene, der er en udfordring for patienterne. Nogle ser gerne en tydeligere beskrivelse af regionernes og kommunernes ansvar og rolle. I den forbindelse nævnes også almen praksis, fodterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter som vigtige aktører. Patient- og pårørendeinddragelse Det er et ønske fra flere høringsparter, at inddragelse af pårørende afspejles tydeligere i rapporten. Der er fra enkelte høringsparter et ønske om at påpege vigtigheden af genoptræningsplaner og fysisk aktivitet/træning. Metode Flere høringsparter kommenterer på den anvendte metode i retningslinjen. Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er tale om et pilotprojekt, og at den foreliggende retningslinje har bidraget til udvikling af den nu eksisterende, beskrevne metode. Men at denne ikke var færdigudviklet på det tidspunkt retningslinjen blev udarbejdet. Det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen har nedsat en metodearbejdsgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen vedrørende metoder og processer med henblik på at fremme arbejdet med at udvikle og formidle nationale kliniske retningslinjer. I rådgivningen indgår metoder til at udvælge og vurdere graden af evidens i forskningslitteraturen, fastlægge en generisk model for indholdet af de nationale kliniske retningslinjer samt hensigtsmæssige processer til at implementere, monitorere og opdatere retningslinjer. 2

3 Sundhedsstyrelsen skal slutteligt bemærke, at der er ved at blive udarbejdet faglige visitationsretningslinjer for personer med diabetiske fodsår, og at disse visitationsretningslinjer bygger på den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. 3

4 CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Høringssvar på: NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR Sundhedsstyrelsen 2013 Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse takker for muligheden for at indgive høringssvar på den kliniske retningslinje, som er i høring. Det er et meget flot og stringent arbejde, som ligger forud for udarbejdelsen af dokumentet, og er af stor betydning for klinisk praksis. Vi har sammenfattet en række kommentarer, spørgsmål samt overvejelser til styrkelse af den kliniske retningslinje. Kommentar 1: Under Fokuserede spørgsmål (PICO-spørgsmål) står der følgende: Anbefalingerne der er formuleret i retningslinjen favner dog bredere end nedenstående fokuserede spørgsmål. Hvordan kan dette lade sig gøre? Er noget af den litteratur som anbefalingerne bygger på altså blot identificeret tilfældigt ved søgning på databaserne, og ikke ved en systematiske og stringent søgning? Er det blot toppen af isbjerget der er fundet? Evt. det blot er en formuleringsfejl, men det undrer, at man kan udarbejde anbefalinger for klinisk praksis, hvor der forud ikke er foretaget en systematisk litteratursøgning vha. PICO spørgsmål. Kommentar 2: Hvad betyder det når der bag en anbefaling står (Høj)(lav) f.eks ved følgende anbefaling: Det anbefales, at patienter med diabetiske fodsår tilbydes ekstern aflastning på baggrund af lokal erfaring og kompetence, en individuel vurdering samt overvejelser om pris (4)(høj)(3)(lav). Det ville give mere mening hvis det f.eks. var ekstern aflastning som var en høj anbefaling og individuel vurdering som var en lav anbefaling. Men måden hvorpå det står nu, ser det ud til, at det både er en høj og lav anbefaling, som ikke giver meget mening.

5 CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Kommentar 3: Hvordan er studierne der er inkluderet blevet kritisk vurderet? Hvilke checklister til kritisk vurdering er anvendt? Er det muligt at vedhæfte en evidenstabel, så man kan se hvilke studier og studietyper anbefalingerne bygger på? Det vil øge troværdigheden af anbefalingerne. Kommentar 4: Hvilke studier er forkastet pga. evt. for lav kvalitet? Og på hvilken baggrund har man in- og ekskluderet litteratur? Et flowchart over udskillelsesprocessen vil styrke den kliniske retningslinje. Kommentar 5: I skriver følgende i bilag om litteraturvurdering: Efter en guideline ved hjælp af AGREE II instrumentet blev vurderet til at have en kvalitet, der var god nok til, at kunne anvendes i retningslinjen.. Hvad er godt nok? Har I haft nogen minimumskriterier til AGREE vurderingen? Eks. af pkt skal være vurderet mellem 6-7 (strongly agree). Skriv eller ring endelig ved spørgsmål eller tvivl. På vegne af sekretariatet i Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse. Med venlig hilsen Sasja Jul Håkonsen Videnskabelig medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer

6 Danske Fysioterapeuter Til: Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar på National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Vi hilser retningslinjen velkommen, da kliniske retningslinjer er vigtige som bidrag til at sikre ensartet faglig kvalitet og effektive patientforløb til gavn for fagpersoner, patienter og samfund. Overordnet finder Danske Fysioterapeuter, at materialet er relevant, grundigt og velegnet som støtte for fagpersoner til at sikre sundhedsydelser af høj faglig kvalitet i forhold til udredning og behandling af diabetiske fodsår. Dato: 12. juni Tlf. direkte: +45 Vi ved, at fysisk aktivitet, fysisk træning, motion osv. kan forebygge og behandle fx diabetes. Vi ved også, at patienter, som er immobile og inaktive som følge af sygdom og eller indlæggelse på sygehus, mister funktionsevne. Endelig ved vi, at der er god effekt på funktionsevne og livskvalitet af fysisk aktivitet/træning og genoptræning/rehabilitering. Derfor havde Danske Fysioterapeuter gerne set, at vigtigheden af dette, til trods for den klare afgrænsning af den kliniske retningslinje, kort blev beskrevet indledningsvis. I afsnittet Tidlig opsporing opstilles seks faresignaler, som sundhedspersoner skal være opmærksomme på og evt. handle på, så patienter med diabetes ikke udvikler fodsår. Mange fysioterapeuter møder patienter med diabetes i sin praksis og har derfor behov for denne viden. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at denne side skal kunne tages ud af den samlede publikation og implementeres direkte på alle relevante arbejdspladser, så vi i højere grad sikrer bredt kendskab til tidlig opsporing alle steder i sundhedsvæsenet. Retningslinjen anbefaler på side 23/24 både, hvilke kompetencer der skal være i multidisciplinære team (MDT), og hvilke ydelser MDT skal have adgang til i forbindelse med udredning og behandling. Danske Fysioterapeuter finder det relevant at flere af de kompetenceområder, der bidrager til et optimeret rehabiliteringsforløb, nævnes. Det gælder: - viden om og praktisk erfaring med instruktion i brugen af hjælpemidler 1/2

7 - viden om og praktisk erfaring med forflytningsteknikker - viden om og praktisk erfaring med øvelsesterapi med bl.a. cirkulationsfremmende øvelser I afsnit 6.3 behandles rehabilitering efter diabetiske fodsår kort. Afsnittet er enkelt og klart skrevet. Men Danske Fysioterapeuter mener ikke, at afsnittet er tilstrækkeligt fyldestgørende, hvis vi skal sikre et effektivt rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at afsnittet suppleres med følgende elementer: 1. Fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling Det vil være oplagt at anvende Sundhedsstyrelsens publikation FYSISK AK- TIVITET håndbog om forebyggelse og behandling som reference, da den meget klart viser potentialet af fysisk aktivitet til forebyggelse og behandling. Et potentiale der også kan komme denne patientgruppe til gavn og derfor bør have et større fokus i retningslinjen. 2. Genoptræningsplaner Flere patienter med diabetisk fodsår vil efter behandlingsforløbet på sygehuset have en nedsat funktionsevne, som vil kræve et genoptræningsforløb. Danske Fysioterapeuter vil gerne pege på genoptræningsplanen som et aktuelt og vigtigt redskab til at sikre rehabilitering til den enkelte patient og opfordrer til, at vigtigheden af genoptræningsplanen påpeges i retningslinjen. I afsnit 7.1 Patientuddannelse savner Danske Fysioterapeuter, at det også her gøres klart, at fysisk aktivitet/træning er vigtigt som element i et individuelt tilpasset uddannelsesforløb med fokus på forebyggelse og egenomsorg. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysisk aktivitet/træning får en selvstændig pind i afsnittet. Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for yderligere kommentarer til høringssvaret. Med venlig hilsen Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter 2/2

8 N O T A T Danske Regioners høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Sag nr. 12/1490 Dokumentnr /13 Birgitte Harbo Tel I dette notat fremgår regionernes samlede høringssvar til udkast til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Høringssvaret redegør for dels regionernes overordnede bemærkninger til udkast til retningslinje, dels regionernes række af konkrete og mere sundhedsfaglige kommentarer. Overordnede bemærkninger Regionerne hilser retningslinje for diabetiske fodsår velkommen og finder, at der generelt er tale om en god og i praksis brugbar rapport. Regionerne konstaterer, at der mangler evidens på området, og er derfor opsatte på, at øget viden bør være i fokus for det videre arbejde på området. Det foreliggende udkast til retningslinje gennemgår evidensen for udredningen ved opstået diabetisk fodsår, visitationen af patienten, behandlingen af fodsåret samt efterbehandlingen. Som påpeget af flere medlemmer af referencegruppen, burde en national retningslinje ideelt indeholde alle relevante elementer omkring diabetiske fodsår. Især med sigte på primær sektorens rolle i det forebyggende arbejde savnes en detaljeret beskrivelse af de klassiske elementer i en fodstatus, hvor der evidens for, at et patologisk fund øger risikoen for fodsår. Til dette savnes en gennemgang af den forebyggende behandling ved fejlstilling og truende fodsår med beskæring, indlæg og modificering af fodtøj. Regionerne ønsker desuden et større fokus på det tværsektorielle samarbejde med kommunen i retningslinjen.

9 I forbindelse med anvendelsen af klassifikationen af fodsår, savnes af forståelsesmæssige grunde en gennemgang af grundlaget for disse klassifikationer: sårdybde, infektion og vaskularisering ( sårtriade ). Side 2 Angående evidens, så er de fleste anbefalinger kategoriseret som lav + specialist anbefaling. Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt med en klar definition af, hvornår et diabetisk fodsår betragtes som henholdsvis ukompliceret og kompliceret. Det bemærkes, at retningslinjen lover en vurdering af anvendelsen af telemedicin. I retningslinjen henvises imidlertid blot til MTV-rapporten, og læseren kan dermed ikke vurdere validiteten af de anførte anbefalinger. Af hensyn til læsevenligheden, kunne man enten definere ordet guldstandard i ordforklaringen eller alternativt henvise til MTV en, hvor de forskellige standarder er mere udførligt beskrevet. Som led i økonomiaftalerne har man besluttet, at telemedicinsk sårvurdering skal være et nationalt tilbud til patienter med sår, herunder patienter med diabetiske fodsår. Der er en national handleplan for udrulningen heraf. Dette bør tilføjes i retningslinjen under afsnittet telemedicin. Det anbefales, at patienter med uafklarede hudforandringer og/eller sår henvises til dermatolog (enten praktiserende dermatolog eller dermatologisk afdeling). Her henledes opmærksomheden mod diabetiske hudmanifestationer, kontakt eksem, og necrobiosis lipoidica. Overordnet vedrørende rapportens opbygning: Det bør overvejes at ændre forordet til "Baggrund og resumé". Dertil bør "Formål og målgruppe samt definition og afgrænsning komme før anbefalingerne, således anbefalingerne kan ses i dette lys. Det bør desuden overvejes, hvorvidt 4.1 Indledende vurdering og udredning, hvad angår opgaverne for praktiserende læger, fodterapeuter, hjemmeplejen m.v., kan trækkes mere/længere frem i rapporten, og derved blive mere tilgængelige for den hurtige læser. Regionerne vil foreslå, at de stærkeste anbefalinger (med højest evidens) nævnes først, og at aktiviteter, der ikke kan anbefales på baggrund af manglende eller usikker evidens samles for sig.

10 På det generelle plan ville det være hensigtsmæssigt, at det fremgår klart af retningslinjerne, hvornår anbefalingerne peger i retning af en ny praksis på området. Side 3 Der ønskes i retningslinjen et lidt mere omfattende skema, der fortæller, hvem der gør hvad og hvornår. Der er mange forskellige parter, der har opgaver i forløbet og alt efter patientens tilstand, skal der ske forskellige aktiviteter. Der er ligeledes et tidsforløb i det og det er angivet i teksten, hvornår patienten skal ses akut af et MDT (multidisciplinært team), hvornår patienten skal ses subakut af et MDT, og hvornår patienten kan ses af andre. Alt dette kunne med fordel skitseres i et skema for at give større overblik. De steder, hvor der henvises til opgaveløsning i primærsektoren, ville det være ønskeligt, om det fremgik mere klart i hvilket omgang det kan/bør løses i almen praksis, henholdsvis fodterapipraksis, i det omfang der er klare retningslinjer for det. Et eksempel er ved anbefaling 4.2 på side 18, om at alle patienter med diabetes og fodsår vurderes klinisk med henblik på om fodsåret er inficeret. Indholdet i afsnittet NKR's juridiske status" er ikke helt sammenhængende med teksten i afsnittet om Implementering. Forståeligt på grund af forskellen i perspektivet, men for klinikerne kan det være forvirrende. Konkrete bemærkninger Flowdiagram: "Diabetiker" i øverste boks ændres til "Diabetespatient" Kapitel 1: S "... en sammenhæng mellem overvægt og udvikling af diabetes" - teksten bør nuanceres S Evidens og anbefalinger Det bemærkes, at afsnittet er identisk med teksten i bilag 4 på s Det bør overvejes, om formuleringerne mellem stærke og svagere anbefalinger skal differentieres yderligere. Kapitel 3:

11 Side 17 - neuropati skal stå som en selvstændig dot og ikke bare under andre komplikationer Side 4 Kapitel 4: Der er forvirring om kategorisering af tryksår på diabetiske fødder: Er det Surrey skalaen eller Wagners klassifikation? Det er ikke nævnt præcist i retningslinjen, men det ville være ønskeligt. Afsnit 4-4 (skema) - Det er ønskeligt, at der bliver foretaget biopsi i forbindelse med udredning for mikrobiologisk undersøgelse, men til gengæld er det ikke nok at afvaske med vand før, man laver podning. Der skal foretages regelret oprensning i såret (debridering) for at man får et nogenlunde validt resultat ved podning. Det anbefales derfor, at teksten rettes til i henhold til dette. Afsnit 4-6 (skema) - Anbefaling om at udrede patient for neuropati ved monofilament eller biotelesymmetri hos patienter, som allerede har et fodsår, giver ikke nogen diagnostisk kvalitet i sig selv. Screening for neuropati har effekt ved patienter, som endnu ikke har fået fodsår, således at man kan forebygge fodsårsdannelse ved uddannelse af patient og personale. Monofilamentundersøgelse er en god undersøgelse til screening, hvorimod biotelesymmetri på grund af praktiske omstændigheder, primært skal bruges i forbindelse med kvantitering af følesans. Det skal i øvrigt bemærkes, at de to undersøgelser undersøger forskellige dele af følesansen og derfor ikke er ligeværdige, men skal bruges sammen og evt. med yderligere metoder. Afsnit 4.7 (skema) - Det anerkendes, at der i anbefalingerne anføres pulspalpation til sikring af kredsløbet hos diabetikere med fodsår. Imidlertid er pulspalpation en subjektiv undersøgelse med især falsk positive fund, (men også falsk negative). Et falsk positivt fund er forbundet med alvorlig fare for ringe effekt af den givne behandling, idet kredsløbet så kan være insufficient. I betragtning af den non-invasive karakter af en tåtryksmåling (alternativ ankeltryk, hvis kar er kompressible) og den beskedne pris på denne undersøgelse, ville det være optimalt, hvis alle diabetikere med nye sår fik målt perifert blodtryk ved den primære diagnose Afsnit 4-8 (skema) - Det skal anbefales, at patienter som henvises til røntgenundersøgelse skal have foretaget belastede røntgenundersøgelser, hvis der er mistanke om fodforandringer. Fejlstillinger er oftest først synlige, når patientens fod er vægtbelastet.

12 Afsnit 4-9 (skema) - Sproget i anbefalingen antyder, at der skal foretages en MR-scanning på mistanke om dyb infektion. Det synes kun at være hvis man gerne vil foretage en knoglebiopsi, at man anbefaler MR-scanning. Det skal præciseres, at det anbefales at hvis man planlægger at lave MRscanning, skal denne foretages før, man foretager evt. knoglebiopsi, idet knoglebiopsi kan forstyrre tolkningen af MR-scanningen. Det anbefales således ikke nødvendigvis at foretage MR-scanning i forbindelse med osteomyelit ved inkonklusiv røntgenundersøgelse. Side 5 Afsnit Der bør i dette punkt overvejes, om der også skal være en karkirurgisk vurdering. Side 19, afsnit Det fremgår heraf, at der kan laves henvisning til f.eks. egen læge eller til et multidisciplinært team (MDT). Det vil være hensigtsmæssigt med en mere tydelig beskrivelse, sådan, at man undgår, at det multidisciplinære team får en række henvisninger, som ikke er relevante. S. 20 midt - "tegn på infektion hos diabetiker" - "tegn på infektion hos person med diabetes" Kapitel 5: Det anbefales, at den enkelte behandler anvender det sårbehandlingsprodukt, som vedkommende har bedst erfaring med, og der stilles ligeledes ikke krav til behandlerens baggrund som sårkyndig person. Erfaringen viser, at alle produkter i så fald kan komme på tale, også produkter, der er forældede og evt. skadelige for patienten. Det ville være ønskeligt, hvis det var sårkyndige behandlere, der anvendte moderne sårprodukter. Det anbefales, at de nævnte sårbehandlinger kun anvendes som led i protokollerede forsøg. Det undrer, at TNP, som er en ofte anvendt behandling, hører ind under denne anbefaling. Afsnit 5-12 (skema) - Der er væsentlig forskel på behandlingsintensitet og pris på de nævnte behandlingsmodaliteter, således at topical negative pressure (TNP) allerede er en del af den etablerede behandling om end beviset for, at det rent faktisk virker relativ lav. Men dette adskiller den ikke fra de øvrige behandlinger eller bandager, som anvendes. Derimod er hyperbar iltbehandling granulocytstimulerende faktor og platelet-derived growth factor på et helt andet eksperimentelt stade, hvorfor denne anbefaling kan støt-

13 tes. Det anbefales derfor, at TNP tages ud af sætningen eller, at det tilføjes at evidensen for TNP fortsat er lav, og at man anbefaler, at afdelingen skaffer sig bedst mulige erfaringer med behandlingen, evt. afgrænser behandlingsansvaret til få interesserede behandlere. Side 6 Side 29, lige før findes studierne ikke, eller er studierne negative... kan ikke sikkert aflæses af sætningen. Side mertoden ændres til metoden. S. 30 "Ved hyperbar iltbehandling" sidste linje - skal der stå protokolleret forsøg i stedet for protokolleret behandling? Afsnit 5.5. regionerne er enige i, at kommunikation og samarbejde mellem relevante fagpersoner på tværs af sundhedsvæsenet er et af de centrale indsatsområder. Kapitel 6: Side 32, vurdering af... mener der skal tilføjes neuropati. S nederst "som bør tilbydes alle diabetikere" - "som bør tilbydes alle med diabetes" Side 32 - Der mangler her en vigtig stillingtagen til, hvor praktiserende autoriserede fodterapeuters plads er i efterbehandlingen samt i forebyggelse af recidiv. S. 33 Det bør tilføjes, at disse patienter bør henvises til genoptræning via GOP (Genoptræningsplan). Kapitel 8: Formuleringen anses at være for svage. Eksempelvis der anbefales der etableres MDT, der hvor dette ikke er gjort endnu. Det foreslås, at det evt. fremgår af anbefalingerne, hvor mange MDT, der anbefales pr. x-antal borgere eller pr. region. Ordlisten: S. 38 Infektion - er infektion og betændelse ikke det samme? Sensitivitet må kunne forklares bedre.

14 S. 39 Type 2 diabetes - der må en mere nuanceret forklaring til. Side 7 "Vibrationssans" vil være fint at få forklaret i Ordlisten.

15 Nørre Voldgade København K Telefon Sundhedsstyrelsen Islands Brygge KBH S Att.: 17.juni 2013 Høring over udkast til national klinisk retningslinje for diabetiske fodsår Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på udkastet til klinisk retningslinje for diabetiske fodsår via vores repræsentation i Nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer. Danske Patienter har følgende kommentarer til udkastet. Overordnede kommentarer Som Danske Patienter tidligere har anført, anbefaler vi, at der udpeges patientrepræsentanter til de konkrete arbejdsgrupper. Der er dokumentation for, at patienter har andre perspektiver end de fagprofessionelle og derfor kan kvalificere en klinisk retningslinje. Bl.a. kan patienter bidrage i udvælgelse og vægtning af de elementer af patientforløbet, en retningslinje skal rumme. Derfor er det vigtigt, at patientperspektivet inddrages fra starten af processen, og herunder i selve formuleringen af de faglige spørgsmål, som en retningslinje skal udarbejdes på baggrund af. Danmark er langt bag efter lande som bl.a. England og Australien, når det kommer til anvendelse af patienter og repræsentanter for patienters perspektiv i udvikling af sundhedsvæsenets rammer, herunder udvikling af kliniske retningslinjer, MTV og i forskning. Fx har man i England på nationalt niveau under NHS (National Health Service) siden 1996 arbejdet målrettet med inddragelse af patienter i forskningsprocesser. Herhjemme er udviklingen endnu i sin vorden. Potentialet ved inddragelse af patienter i forskningsprocesser, som på mange felter kan overføres til udvikling af kliniske retningslinjer, er bl.a. opsummeret i rapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. Kommentarer til de konkrete anbefalinger 7. 2 Patientinddragelse Danske Patienter finder det både vigtig og rigtigt, at der indgår anbefalinger til inddragelse af patienter og pårørende. Det er bredt dokumenteret, at forståelserne af, hvad patientinddragende praksis er, er meget varierede blandt de fagprofessionelle. Derfor vil en mere retningsanvisende tekst kunne understøtte praksis på dette felt. 1

16 Nørre Voldgade København K Telefon Danske Patienter anbefaler derfor, at man præciserer indholdet ved bl.a. at inddrage viden om Shared decision making. Dette er en veldokumenteret metode til inddragelse, som indbefatter, at patientens viden, behov og præferencer systematisk afdækkes og danner baggrund for en fælles beslutningsproces mellem læge og patient Pårørendeinddragelse Danske Patienter anbefaler ligeledes, at teksten i relation til anbefaling om pårørendeinddragelse udfoldes, så den bl.a. refererer til den viden, som er opsamlet i rapport fra Sundhedsstyrelsen om pårørendeinddragelse fra Danske patienter har ingen kommentarer til det sundhedsfaglige indhold i vejledningen. Det skal dog bemærkes, at vejledningen fremstår meget ordrig. Fx skal man frem til side 15, før der er noget, som minder om klinisk relevante anvisninger og kan betegnes som en klinisk vejledning. Danske Patienter anbefaler derfor, at det almene stof, herunder metodebeskrivelse med videre, udelades i den konkrete vejledning og i stedet skrives i en fælles vejledning for denne og fremtidige nationale kliniske vejledninger. Med venlig hilsen Morten Freil Gorm Boje Jensen Direktør i Danske Patienter Repræsentant for Danske Patienter i Nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Forskningschef I Hjerteforeningen 1 Joosten EAG, DeFuentes-Merillas L et al., 2008: Systematic Review of the Effects of Shared Decision-Making on Patient Satisfaction, Treatment Adherence and Health Status, Psychother Psychosom, Coulter A & Collins A, 2012: Making Shared Decision-making a Reality - No decision about me without me, The King's Fund Sundhedsstyrelsen, 2012:Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen 2

17 3 Nørre Voldgade København K Telefon

18 Att: Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab Høringsssvar: National klinisk retningslinje for behandling og udredning af diabetiske fodsår Dansk Ortopædisk Selskab har gennemgået den fremsendte Nationale Kliniske Retningslinje for behandling og udredning af diabetiske fodsår, og Selskabet vil gerne lykønske arbejdsgruppen og Sundhedsstyrelsen med resultatet. Vi har bemærket, at definitionen på det Multidisciplinære Team ikke automatisk inkluderer en ortopædkirurg, men i bredere termer en "kirurg med viden om og erfaring med sårbehandling". På trods af, at dette ikke følger Specialeplanens tekst, synes der at være tale om en rimelig formulering. Kapitel 4, afsnit 4-4: I dette afsnit diskuteres podning som en mulighed for mikrobiologisk diagnostik forud for primær behandling, når denne ikke bør udsættes. I teksten kunne man have gavn af arbejdsgruppens overvejelser om, om disse podninger uden forudgående revision, kan være vildledende. Kapitel 4, afsnit 4-6: Udredning for neuropati ved eksisterende fodsår synes mindre relevant end udredning som forebyggelse under "diabetes-kontroller" inden sår opstår. Kapitel 4, afsnit 4-9: Diskussionen omkring MR kan virke forvirrende, da man kan få indtryk af, at MR bør forudgå biopsi aht biopsiens udførelse. Meningen er formentlig, at rækkefølgen skal sikre MR-skanningens kvalitet. Iøvrigt synes MR ikke at blive anvendt i større udstrækning i dag, og Retningslinjen kunne let øge efterspørgslen efter en sådan undersøgelse uden behandlingsmæssig gevinst og under alle omstændighder på et lavt evidensniveau. Kapitel 4, afsnit 5-12: Topical Negative Pressure (TNP) bruges i dag mange steder i Danmark, især hvor andre behandlingsmodaliteter ikke har bragt et sår til heling. Dette gælder også i tilfælde, hvor f.eks plastikkirurgisk intervention ikke er mulig på grund af stor samlet morbiditet. Der har efterhånden samlet sig en større klinisk erfaring med TNP på flere afdelinger, hvor indtrykket af behandlingens effekt er god, men ikke dokumenteret. Vi er enige om, at TNP ikke bør anvendes rutinemæssigt; men at reservere behandlingen til protokollerede forsøg vil mange steder opleves som et tilbageskridt i det samlede behandlingsarmamentarium. Telemedicin: Det bør diskuteres, om der er vægt nok i primærlitteraturen vedrørende Telemedicin til, at der overhovedet er basis for anbefalinger til implementering. Vi kan forstå, at det udsendte høringsmateriale desværre ikke er tilpasset arbejdsgruppens egne rettelser. Det virker umiddelbart uhensigtsmæssigt, og vi ønsker i høj grad, at arbejdsgruppen involveres i behandlingen af de indkomne høringssvar inden Retningslinjen udsendes. Dansk Ortopædisk Selskab glæder sig til at se den Nationale Kliniske Retningslinje implementeret. Implementeringen vil kræve lokale og regionale visitationsretningslinjer samt etablering af Multidisciplinære Teams i alle regioner.

19 Med venlig hilsen Søren Overgaard, Formand for Dansk Ortopædisk Selskab

20 Høringssvar fra DSAM til NKR om diabetiske fodsår. Der peges på to generelle problemer: 1:Ordene kompliceret og ukompliceret anvendes ofte uden at det er klart defineret, hvad der forstås ved begreberne. Der er selvfølgelig beskrevet mange komplicerende faktorer til fodsår, men der savnes en klar definition. 2: Der skrives flere steder, at der skal indledes behandling med antibiotika efter lokale retningslinjer. Det kan undre, at der i en NATIONAL vejeldning henvises til regionale retningslinjer. Kompliceret/ukompliceret og regionale står flg steder i vejledningen: Under anbefalinger s 6 i 4.14 og 5.4, s 7 i 5.9, s 18 i 4.12, s 23 i s 26 i 5.4, s 27 i 5.1 indledning, s 28 to gange lokale retningslinjer 5.1.2, og s 29 i indledning til 5.2 Med venlig hilsen Peter T orsten Sørensen DSAM s sekretariat Postboks Kbh. K T: Dir:

21 Emne: Høringssvar vedr. Høring om National Klinisk Retningslinie om diabetiske fodsår fra DSKFNM Att: Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab Jeg skal hermed meddele, at vi fra Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin ikke har nogen kommentarer til de nye retningslinier for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Med venlig hilsen Jørn Theil Formand for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Overlæge, dr. med.

22 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Axel Heides Gade København S Den 14. juni 2013 Høringssvar fra DASYS vedr. Nationale Kliniske Retningslinjer for Diabetiske fodsår. Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående og vi takker for muligheden for at indgive høringssvar. I dette høringssvar har vi valgt at indsætte svar fra DASYS s medlemmer, de Faglige Selskaber, direkte. DASYS tilslutter sig kommentarer og tilkendegivelser. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske (FSOS) har indsendt nedenstående svar: Høringssvaret er opdelt i en generel del og en specifik del, hvor den specifikke del indeholder de mere konkrete kommentarer. Generelt Det er meget positivt, at Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til dette arbejde. Der har siden Sekretariat for Referenceprogrammer blev nedlagt manglet et forum til at støtte processen med udarbejdelse af tværfaglige anbefalinger til en afgrænset patientgruppe. Når disse udarbejdes af kompetente klinikere udpeget af de faglige selskaber, understøttes implementeringsprocessen i de faglige miljøer Det skal fremhæves som værende positivt, at der tages udgangspunkt i eksisterende retningslinjer, som Agree-vurderes mhp anvendelse. Når det herefter identificeres, at de valgte kliniske retningslinjer (guidelines) ikke i tilstrækkelig grad kan bidrage med en viden, så anbefalingerne kan blive retningsgivende, ville det have været hensigtsmæssigt, hvis litteratursøgning også havde omfattet primære videnskabelige kilder. Det virker således uklart, når det anføres, at der ikke kan findes belæg for forskellige handlinger, om det er generelt, eller om emnet blot ikke belyses i de 4-6 kilder, som danner grundlag for anbefalingerne. Ligeledes kan det ønskes en mere udfyldende beskrivelse af det anvendte evidensbegreb. Hvilke studier ligger bag de anvendte 3 evidensstyrker? Der kunne også med fordel sættes flere referencer ind i teksten, da det er svært at gennemskue, hvor de forskellige udsagn og begrundelser kommer fra. At anvende PICO spørgsmål som omdrejningspunkt for såvel litteratursøgning som anbefalinger kan medvirke til at give fokus og struktur i retningslinjen. Det kan anbefales arbejdsgruppen, at gennemgå alle de fokuserede spørgsmål igen, med henblik på at vurdere, om spørgsmålene besvares i den kliniske retningslinje, og om spørgsmålene er bygget op som PICO spørgsmål, som anført i retningslinjens bilag. 1

23 I indledningen beskrives formålet med den kliniske retningslinje, at medvirke til at skabe en ensrettet høj kvalitet i behandling af patienter med diabetiske fodsår. At ensrette behandlingen i Danmark er et godt mål. Imidlertid synes det som om, at retningslinjen anbefaler forskellighed. Ved eksempelvis at anbefale, at der lokalt anvendes de metoder, man har bedst erfaring med, at der udarbejdes lokale retningslinjer mv kan medvirke til at øge forskelligheden af behandling af diabetiske fodsår i Danmark. Det kan i værste fald legalisere forældede behandlingsmetoder. Disse anbefalinger kan med fordel fjernes, da de hverken bidrager til høj kvalitet eller ensretning. Det anføres i indledningen at den kliniske retningslinje skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb. At en retningslinje søger at afspejle hele patientens forløb, er positivt. På trods heraf omhandler den kliniske retningslinje hovedsagelig udredning og behandling. For at omfatte hele patientforløbet og ikke kun dele heraf, kan det anbefales at fremtidige retningslinjer omhandler udredning, behandling, pleje og rehabilitering. Det er positivt at retningslinjen anbefaler Multidisciplinære teams, der i høj grad kan være med til at understøtte de mange aspekter, som patienter med diabetiske fodsår oplever. Specifikke del Side Med mikrobiologerne udvikles lokale retningslinier for antibiotisk behandling. Der må her være en fælles retningslinie ellers bliver det igen ikke ligegyldigt, om du bor i Århus eller på Mors. Side 17 afsnit 3. Meget uklart, hvad der kræves af dette i primærsektor, og hvad der kræves som et minimum i almen praksis. Anbefaling 4.7 Er det nok med palpation? ABI siges jo også at være i stor risko for at være falsk forhøjet. Perifer puls siger ikke noget om karrenes tilstand. Anbefaling 4.11 Er det nok at det eksempelvis er en del af MDT der ser pt. (eks. spl./læge på ortopæd.kir. afdeling/amb. der indleder behandlingen)? Anbefaling 5.2 Tænker man på udgifter i det lange perspektiv. Billig behandling, kan evt. forlænge behandlingstiden. Dyr bandage kan forkorte behandlingstiden, men på sigt dermed være billigst. Anbefaling5.7 Vil det sige, at man ikke anbefaler Flamazine? Afsnit 4.5 Tilpasning af fodtøj, bør også være et tiltag til forebyggelse Der er beskeden evidens for at anvendelse af sårplejeprodukter fremme helingen af diabetiske fodsår Meget svagt formuleret hvordan kan man bruge denne anbefaling? Yderligere kommentar: Mærkelig formulering. Vil det sige at ingen anvendelse af sårplejeprodukter er lige så godt som anvendelse af sårplejeprodukter??? Anbefaling 5.2 Meget svagt formuleret hvordan kan man bruge denne anbefaling? 2

24 Hvordan forholder man sig til kompressionsbehandling ved diabetesptt.? Hvornår kan man lave kompression, og med hvilket tryk? Vigtig del af sårbehandling er ødemreduktion. Fin retningslinje Der savnes dog lidt mere konkret omkring, hvem der har hvilket ansvar for at følge op på de forskellige ting. Hvad er sårsygeplejerskens, lægens, hjemmesygeplejerskens ansvar m.m. Det kan godt være, at det er noget som kan være forskellige lokalt de forskellige steder, men man risikerer at noget ikke udføres - fordi man tror det er de andres ansvar. Det er specielt nogle væsentlige spørgsmål i en tid med opgaveoverdragelse mellem sygehus og kommune (telemedicin). Ligeledes savnes noget mere konkret omkring MDT - skal de samles på de større sygehuse eller kan de oprettes selv på de mindre sygehuse, eller hvad tænker man i denne sammenhæng? Retningslinjen mangler mere klare meldinger på, hvad skal der gøres hel præcist på det akutte sygehus 1. dag. Hvis der ikke kommer præcise klare beskeder ud i dette materiale, kan man frygte, at det igen bliver forskelligt, hvad der bliver gjort rundt omkring i landet. DASYS dokumentationsråd har nedenstående kommentarer som henviser til sidetal i retningslinjen, rettelsen er skrevet med kursiv: s.9 flowdiagram øverste, midterste kasse: betegnelsen diabetiker erstattes af, patient med diabetes Henvisningskassen skal tilføjes: -manglende heling og patient med risiokofaktorer s. 10 næstnederste afsnit hvor konsekvenser af amputation nævnes Tilføjes: store sociale konsekvenser, eksempelvis mistet arbejde og øget mortalitet s.11 pkt 1.2 Afgræsning. Hvor er charcot fødder i afgræsningen? s.18 dette skema skal kunne tale for sig selv, derfor nedenstående præciseringer, som fremgår af teksten senere pkt. 4.2 hvor skal patienterne vurderes pkt. 4.4 podning er ikke en del af daglig praksis ved opstart. Podning bruges kun når behandlingen ikke virker pkt. 4.7 obs. S. 25 afsnit om distal blodtryksmåling, det skal fremgå her også s.20 nederst dot nr. 2 der laves yderst sjældent biopsi s.23 pkt. 4.5 mangler fysioterapi jvnf. Pkt. 6.3 om træning og vedligeholdelse af funktionsniveau s.25 pkt i sidste afsnit bør pointeres at doopler ikke kan bruges pga. stive kar s.26 pkt. 5.3 måling og/eller foto pkt. 5.8 obs. Ved knoglekontakt bør antibiotika overvejes pkt obs uoverensstemmelse i forhold til s. 29 pkt der bør være en klar aftale om rehenvisning til MDT s.27 pkt bandagering. Begrebet sårplejeprodukter skal erstattes af sårbehandlingsprodukter sidste afsnit igen er stattes pleje af behandling. Skal hydrokolloider ikke anbefales? Er det et bevidst valg at der ikke står noget om sølv? s.29 pkt sidste sætning. Gerne en formulering hvor man kan overveje TNP 3

25 s.30 pkt. 5.4 klar aftale om rehenvisning tilføjes s. 31. Kunne der gøres mere ud af vigtigheden af kommunikationen mellem sektorer som afgørende faktor for godt resultat af sårbehandling? s. 32 pkt. 6.1 dot patientuddannelse. Hvad konkret menes med patientuddannelse diabetesskole? Pkt. 6.2 sidste sætning. Hvad anbefaler vi så?? FS for Kardiovaskulære sygeplejersker (FS K&T) er enige med SFR for Karkirurgi som anerkender, at der i anbefalingerne anføres pulspalpation til sikring af kredsløbet hos diabetikere med fodsår. Imidlertid er pulspalpation en subjektiv undersøgelse med især falsk positive fund, (men også falsk negative). Et falsk positivt fund, (altså at undersøgeren tror, han har følt en puls) er forbundet med alvorlig fare for ringe effekt af den givne behandling, idet kredsløbet så kan være insufficient. I betragtning af den non-invasive karakter af en tåtryksmåling (alternativ ankeltryk, hvis kar er kompressible) og den beskedne pris på denne undersøgelse, ville det være optimalt, hvis alle diabetikere med nye sår fik målt perifert blodtryk ved den primære diagnose. I afsnit 7.1 patientuddannelse mangler et punkt om gennemgang og anbefaling af fodtøj. I de indsendte høringssvar er der nævnt at en enkelt repræsentant for sygeplejersker i arbejdsgruppen er for lidt, selv om der selvfølgelig er overlap mellem læger, sygeplejersker og fodterapeuters kompetence og erfaring. DASYS har i flere sammenhænge nævnt at vi ønsker og anbefaler, at der udpeges 2 eller flere sygeplejersker til råd og udvalg nedsat af SST. Med et emne som sår kan det undre, at der er udpeget 8 overlæger + 4 læger fra SST og kun 1 sygeplejerske. 2 eller flere sygeplejersker ville med komplementære kompetencer kunne bidrage med langt højere og bredere kompetence. DASYS vil derfor igen opfordre til at der i fremtidige arbejdsgrupper bliver mulighed for, at de forskellige sygeplejefaglige selskaber udpeger specialiserede sygeplejersker, som repræsenterer forskellige dele af patientforløbet. Arbejdsgruppen omkring diabetiske fodsår kunne med fordel have inddraget en diabetes sygeplejerske (udpeget af Fagligt Selskab for diabetes sygeplejersker) og en sygeplejerske fra primær sundhedstjeneste (Fagligt Selskab for sygeplejersker i kommunerne), ligesom det kunne anbefales at en eller flere af de udpegede sygeplejersker er uddannede sårsygeplejersker (diplomniveau). Vi håber at ovenstående vil være en hjælp i det videre arbejde med den nationale kliniske retningslinje. Skulle vores høringssvar give anledning til spørgsmål uddyber vi naturligvis gerne vores synspunkter. Med venlig hilsen For Dansk Sygepleje Selskab, DASYS Margit Roed Formand for Dansk Sygepleje Selskab 4

26 14. juni 2013 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab Axel Heides Gade København S Diabetesforeningens høringssvar på national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Diabetesforeningen vil først og fremmest takke for muligheden for at afgive høringssvar på national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Overordnet finder Diabetesforeningen det positivt, at der udarbejdes en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. En effektiv behandling af fodsår hos diabetespatienter er afgørende for at forhindre alvorlige fodproblemer, som i sidste ende kan føre til amputationer og invaliditet. Subsidiært besparelser for samfundsøkonomien. Diabetesforeningen er enig i, at der er behov for uddannelse af patienten indenfor de skitserede områder på side 34. Man bør behandle patienterne forskelligt for at behandle dem ens, derfor er Diabetesforeningen meget positiv over anbefalingen om at målrette patientuddannelsen til deltagernes behov. Dette kan bidrage til at reducere uligheden i sundhed. Endvidere finder Diabetesforeningen det meget positivt, at patient- og pårørendeinddragelse anbefales. Patienter og deres pårørende har en særlig viden, som kan skabe bedre behandlingsresultater, hvis man benytter den aktivt i planlægningen og gennemførelsen af et behandlingsforløb. Vi ser dog gerne, at anbefalingen om patientinddragelse bliver uddybet yderligere, så den afspejler den viden, der findes i dag, om effekterne af fælles beslutningstagen. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige instanser fremstår ikke tydeligt i forhold til den indledende vurdering og udredning, afsnit 4.1. Det står som om en instans uden særlig erfaring i diabetiske fodsår kan risikere at henvise til en anden instans uden særlig erfaring. Dette medvirker ikke til et sammenhængende patientforløb. Konkret bør det på side 2 og 10 anføres, at antallet af mennesker med diabetes er baseret på tal pr. 31. december Tallene udvikler sig, og der vil i 2025 være diagnosticerede med diabetes. 1

27 Skulle ovennævnte medføre behov for yderligere drøftelse, står vi naturligvis til disposition. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard Adm. direktør

28 Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen til National Klinisk Retningslinje for diabetiske fodsår Ergoterapeutforeningen har ikke kommentarer til materialet om diabetiske fodsår. Med venlig hilsen Ulla Garbøl Konsulent Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: Direkte: etf.dk

29 Sundhedsstyrelsen Axel Heides gade København S Sygehus og Beredskab 8000 Aarhus C Høringssvar vedrørende National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår FOA- Fag og Arbejde er desværre ikke på høringslisten til nærværende høring. Vi vil meget gerne afgive høringssvar desuagtet. Dato: Sagsnummer: 13/96069 FOA- Fag og Arbejde synes, at det er et flot stykke arbejde der er lavet omkring udarbejdelsen af den kliniske retningslinje om udredning og Ref.: KAS/ulro behandling af diabetiske fodsår. Det er et område der har brug for stor opmærksomhed, da mange mennesker med diabetes får fodsårskomplikationer. Derfor er det vigtigt at patienternes behandling er optimal, det vi ved virker og af bedste kvalitet. Det skal vi bruge de nationale kliniske retningslinjer til. Af høringsbrevet fremgår det, at Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår er udarbejdet med henblik på at bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb samt vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Endvidere fremgår det af publikationens forord, at den kliniske retningslinje skal sikre Vidensdeling på tværs af faggrupper og sektorer Derfor undrer det os, at I i beskrivelsen af målgruppen udelukkende titulerer tre autorisede sundhedsfaglige faggrupper: læger, sygeplejersker og fodterapeuter. Som værende de primære faggrupper, der arbejder med behandling af diabetiske fodsår. Man overser desværre endnu en autoriseret sundhedsfaglig gruppe der arbejder tæt på patienten, og som bør være medskrevet i denne kliniske retningslinje, nemlig social- og sundhedsassistenterne. Social- og sundhedsassistenterne deltager i både behandling og pleje af diabetiske fodsår. De spiller ligeledes en stor sundhedsfaglig rolle i opsporingen af diabetiske fodsår. FOA Staunings Plads København V Telefon Telefax Kontonr

30 - 2 - Social- og sundhedsassistenter arbejder tæt på diabetespatienterne på både sygehuse og i den kommunale hjemmesygepleje. Det er yderst problematisk, at en klinisk retningslinje ikke omfatter alle de relevante faggrupper, som skal arbejde med retningslinjen i praksis. Der er uhensigtsmæssigt og ubegrundet, da det ikke afspejler praksis. Det opsætter rigide barrierer for den fleksible opgavevaretagelse og hindrer den allerede eksisterende organisering af arbejdet. Det er på ingen måde kvalitetsfremmende, hvilket den kliniske retningslinje sigter til. Og det er ikke til gavn for patienten. Hvis vores høringssvar giver anledning til spørgsmål, eller der er behov for uddybning, kan jeg kontaktes på Venlig hilsen Karen Stæhr Sektorformand

31 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. KL finder overordnet, at evidensbaserede kliniske retningslinjer er et meget vigtigt redskab til beslutningsstøtte for relevante fagpersoner i en virkelighed, hvor der stilles krav om, at de rigtige patienter får de rigtige målrettede og effektive indsatser. Kliniske retningslinjer er et væsentligt værktøj til at understøtte kompetenceudviklingen af sundhedsprofessionelle medarbejdere og sikre en ensartet indsats af høj kvalitet på tværs af landet og på tværs af sektorerne. Den 14. juni 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/4 Diabetiske fodsår rammer et stort antal borgere og udredning og behandling finder sted i både primær og sekundær sektor. Det er således et vigtigt indsatsområde, som disse kliniske retningslinjer adresserer. KL finder, at der er tale om et fint og grundigt materiale vedr. udredning og behandling af diabetiske fodsår. Området er væsentligt for den kommunale sygepleje, og det er velkomment, at der i retningslinjen indgår tidlig opsporing, patient- og pårørende inddragelse og ikke mindst fokus på infektion. KL har dog både overordnede og konkrete kommentarer til den kliniske retningslinje. Struktur og formidling Helt overordnet kan det overvejes at genoverveje strukturen og formen i formidlingen med tanke på, hvem der skal være målgruppe for den kliniske retningslinje. Der er en oplevelse af, at den kliniske retningslinje i sin nuvæ-

32 rende opbygning risikerer at sætte sig mellem to stole, da den i sin form har karakter af en blanding af referenceprogram og klinisk retningslinje. Ideelt set kunne man have en mere konsekvent og ren klinisk retningslinje og en dertil hørende afledt brugervenlig handlingsanvisning, som omfatter de nuværende afsnit 1 (men ikke underafsnittene) samt afsnit 4, 5, 6 og 7 (minus anbefalingerne) samt 8 og 8.1. Hvis man vælger at målrette den aktuelle kliniske retningslinje til brugerne, fremfor de særligt interesserede, som måtte ønske at dykke ned i PICO, søgestrategi og spørgsmål om evidensstyrke, validitet, specificitet, mv., bør man fuldt ud tage konsekvensen heraf i retningslinjens struktur. Der er på forbilledlig vis arbejdet meget med at gøre formidlingen sprogligt klar og præcis. Hvis retningslinjen skal være umiddelbart anvendelig for praktikerne i primær sektor, er der imidlertid behov for, at materialet får en anden struktur end den nuværende. Det gælder både ift. den indledende del, hvor anbefalingerne præsenteres lige på og hårdt, uden nævneværdig introduktion og uden at være sat ind i en større sammenhæng, endsige brugsvejledning. Det gælder også for præsentationen undervejs, som gerne kunne have (endnu) mere karakter af vejledning, som det er nemt for praktikerne at handle efter og slå op i, i forhold til en konkret situation. Materialet er ikke bygget op omkring en løbende præsentation af de konkrete evidensbaserede anbefalinger med tilhørende handlingsanvisninger. Anbefalingerne præsenteres i stedet samlet flere steder igennem materialet som indgangsbøn til afsnit med vejledning i prosa-form. Afsnittene, hvor udvalgte anbefalinger præsenteres (igen), forvirrer, ikke mindst fordi den efterfølgende tekst ikke kun er handlingsanvisninger ift. de konkrete anbefalinger, men rækker ud over indholdet i de specifikke anbefalinger. For at lette formidlingen kunne man meget vel tage konsekvensen og vælge at sætte anbefalingerne i et bilag for sig, hvor man så i øvrigt gør noget ud af at angive, hvilken del af den kliniske retningslinje, der specifikt baserer sig på den enkelte anbefaling. Beskrivelse af evidensniveau I forlængelse af ovenstående argumentation kan man frygte, at en del af målgruppen vil finde det forvirrende, at en konkret indsats anbefales, på trods af, at der er lav evidens. Angivelse af evidensstyrke er ikke for den brede målgruppe, men for den særligt interesserede fagperson. Når man vælger at anbefale en tilgang, så må anbefalingen være det centrale, og evidensstyrke lav, moderat eller høj bliver irrelevant på nær akademisk. Igen kan man vælge at etablere et bilag, som beskriver evidensstyrke. Hvis man 2

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N

IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N IKAS Direktør Jesper Gad Christensen Olof Palmes Alle 13, 1.th 8200 Aarhus N FOAs kommentarer til høringen af 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel på standardpakkerne på sygepleje og træning Akkrediteringsstandarder

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr. Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning.

FOA - Fag og Arbejde vil meget gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte vejledning. Sundhedsstyrelsen Att. Anne Mette Dons Islands Brygge 67 2300 København S Høringssvar vedr. Udkast til vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp til udførelse af forbeholdt sundhedsfaglig

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

Henvisningsforløb & henvisninger

Henvisningsforløb & henvisninger 5. Møde i Klinikergruppen vedr. National implementering af telemedicinsk Sårvurdering 18.06.2013 Henvisningsforløb & henvisninger Eskild W. Henneberg 1 Organisationen: Det telemedicinske netværk skal ikke

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen. Dato 31. marts 2015 Sagsnr. 4-1013-8/3 mali mali@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel

Læs mere

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 26 Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Teknologi: 1. Hvilken effekt kan der identificeres af teknologier til tidlig opsporing og sekundær forebyggelse af fodsår?

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med

Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med København, den 17. august 2016 Til: NKR sekretariat, Sundhedsstyrelsen. Høringssvar vedrørende NKR for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsnedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Skema 1: Principper for overordnet organisering Høringssvar Ergoterapeutforeningen

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient R E F E R A T Emne Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient Mødedato Fredag den 30. november 2012 kl. 12.30-14.30 Sted, mødelokale 501 (Indgang

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere