Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår"

Transkript

1 Dato 19. august 2013 Sagsnr /2 Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for diabetiske fodsår har været i bred offentlig høring fra den 24. maj 14. maj Med Finanslov 2012 blev der afsat 20 mio. kr. årligt for til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Den nationale kliniske retningslinje for diabetiske fodsår er den første af disse retningslinjer og er et pilotprojekt. Retningslinjen blev endeligt offentliggjort 1. juli Sundhedsstyrelsen modtog i alt 17 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter: Center for kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter Danske Patienter Danske Regioner Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin DASYS Diabetesforeningen Ergoterapeutforeningen FOA Kommunernes Landsforening Landsforeningen for Statusautoriserede Fodterapeuter LVS på vegne af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi MedCom Middelfart Kommune Videncenter for amputationer Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at kommuner, regioner, faglige selskaber, interesseorganisationer og andre har prioriteret at give høringssvar til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Høringssvarene er blevet indarbejdet i den endelige retningslinje. En del af de kommentarer, som styrelsen har modtaget ligger ud over formålet med en national klinisk retningslinje, og Sundhedsstyrelsen har i disse tilfælde taget kommentarerne til efterretning, men uden at de har givet anledning til ændringer i retningslinjen. Alle høringssvar og dette sammenfattende notat offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

2 Høringssvar om national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår tematiseret Generelt om retningslinjen Overordnet er de fleste høringssvar meget positive over for form og indhold af retningslinjen. Retningslinjen betragtes som handlingsanvisende og et godt og anvendeligt redskab i praksis. Der er relativt få forslag til tilføjelser til selve anbefalingerne. De fleste kommentarer giver udtryk for, at retningslinjen understøtter det arbejde, der allerede finder sted i regioner og kommunerne. Nogle savner dog en mere tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige instanser, herunder visitationsretningslinjer. Multidisciplinært Team (MDT) Flere høringsparter giver udtryk for at det er relevant, at der er beskrevet de kompetenceområder, der skal være til stede i det multidisciplinære team. Dog noterer Sundhedsstyrelsen sig, at der er et ønske om en mere konkret beskrivelse af MDT. Sundhedsstyrelsen skal hertil bemærke at retningslinjen ikke beskriver de organisatoriske og økonomiske områder. Det er op til de enkelte kommuner og regioner at organisere sig efter lokale retningslinjer. Telemedicin og kommunikation Flere af høringssvarene er positive overfor, at retningslinjen nævner den tværsektorielle kommunikation herunder telemedicin. Enkelte af høringsparterne giver udtryk for, at det var ønskeligt, at afsnittet vedrørende telemedicin afspejler den nationale prioritering og aktivitet der foregår på området. Det tværsektorielle samarbejde og inddragelse af andre aktører Flere høringsparter gør opmærksom på vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde, og at det især er i overgangene, der er en udfordring for patienterne. Nogle ser gerne en tydeligere beskrivelse af regionernes og kommunernes ansvar og rolle. I den forbindelse nævnes også almen praksis, fodterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter som vigtige aktører. Patient- og pårørendeinddragelse Det er et ønske fra flere høringsparter, at inddragelse af pårørende afspejles tydeligere i rapporten. Der er fra enkelte høringsparter et ønske om at påpege vigtigheden af genoptræningsplaner og fysisk aktivitet/træning. Metode Flere høringsparter kommenterer på den anvendte metode i retningslinjen. Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der er tale om et pilotprojekt, og at den foreliggende retningslinje har bidraget til udvikling af den nu eksisterende, beskrevne metode. Men at denne ikke var færdigudviklet på det tidspunkt retningslinjen blev udarbejdet. Det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen har nedsat en metodearbejdsgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen vedrørende metoder og processer med henblik på at fremme arbejdet med at udvikle og formidle nationale kliniske retningslinjer. I rådgivningen indgår metoder til at udvælge og vurdere graden af evidens i forskningslitteraturen, fastlægge en generisk model for indholdet af de nationale kliniske retningslinjer samt hensigtsmæssige processer til at implementere, monitorere og opdatere retningslinjer. 2

3 Sundhedsstyrelsen skal slutteligt bemærke, at der er ved at blive udarbejdet faglige visitationsretningslinjer for personer med diabetiske fodsår, og at disse visitationsretningslinjer bygger på den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. 3

4 CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Høringssvar på: NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR Sundhedsstyrelsen 2013 Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse takker for muligheden for at indgive høringssvar på den kliniske retningslinje, som er i høring. Det er et meget flot og stringent arbejde, som ligger forud for udarbejdelsen af dokumentet, og er af stor betydning for klinisk praksis. Vi har sammenfattet en række kommentarer, spørgsmål samt overvejelser til styrkelse af den kliniske retningslinje. Kommentar 1: Under Fokuserede spørgsmål (PICO-spørgsmål) står der følgende: Anbefalingerne der er formuleret i retningslinjen favner dog bredere end nedenstående fokuserede spørgsmål. Hvordan kan dette lade sig gøre? Er noget af den litteratur som anbefalingerne bygger på altså blot identificeret tilfældigt ved søgning på databaserne, og ikke ved en systematiske og stringent søgning? Er det blot toppen af isbjerget der er fundet? Evt. det blot er en formuleringsfejl, men det undrer, at man kan udarbejde anbefalinger for klinisk praksis, hvor der forud ikke er foretaget en systematisk litteratursøgning vha. PICO spørgsmål. Kommentar 2: Hvad betyder det når der bag en anbefaling står (Høj)(lav) f.eks ved følgende anbefaling: Det anbefales, at patienter med diabetiske fodsår tilbydes ekstern aflastning på baggrund af lokal erfaring og kompetence, en individuel vurdering samt overvejelser om pris (4)(høj)(3)(lav). Det ville give mere mening hvis det f.eks. var ekstern aflastning som var en høj anbefaling og individuel vurdering som var en lav anbefaling. Men måden hvorpå det står nu, ser det ud til, at det både er en høj og lav anbefaling, som ikke giver meget mening.

5 CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Kommentar 3: Hvordan er studierne der er inkluderet blevet kritisk vurderet? Hvilke checklister til kritisk vurdering er anvendt? Er det muligt at vedhæfte en evidenstabel, så man kan se hvilke studier og studietyper anbefalingerne bygger på? Det vil øge troværdigheden af anbefalingerne. Kommentar 4: Hvilke studier er forkastet pga. evt. for lav kvalitet? Og på hvilken baggrund har man in- og ekskluderet litteratur? Et flowchart over udskillelsesprocessen vil styrke den kliniske retningslinje. Kommentar 5: I skriver følgende i bilag om litteraturvurdering: Efter en guideline ved hjælp af AGREE II instrumentet blev vurderet til at have en kvalitet, der var god nok til, at kunne anvendes i retningslinjen.. Hvad er godt nok? Har I haft nogen minimumskriterier til AGREE vurderingen? Eks. af pkt skal være vurderet mellem 6-7 (strongly agree). Skriv eller ring endelig ved spørgsmål eller tvivl. På vegne af sekretariatet i Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse. Med venlig hilsen Sasja Jul Håkonsen Videnskabelig medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer

6 Danske Fysioterapeuter Til: Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at give høringssvar på National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Vi hilser retningslinjen velkommen, da kliniske retningslinjer er vigtige som bidrag til at sikre ensartet faglig kvalitet og effektive patientforløb til gavn for fagpersoner, patienter og samfund. Overordnet finder Danske Fysioterapeuter, at materialet er relevant, grundigt og velegnet som støtte for fagpersoner til at sikre sundhedsydelser af høj faglig kvalitet i forhold til udredning og behandling af diabetiske fodsår. Dato: 12. juni Tlf. direkte: +45 Vi ved, at fysisk aktivitet, fysisk træning, motion osv. kan forebygge og behandle fx diabetes. Vi ved også, at patienter, som er immobile og inaktive som følge af sygdom og eller indlæggelse på sygehus, mister funktionsevne. Endelig ved vi, at der er god effekt på funktionsevne og livskvalitet af fysisk aktivitet/træning og genoptræning/rehabilitering. Derfor havde Danske Fysioterapeuter gerne set, at vigtigheden af dette, til trods for den klare afgrænsning af den kliniske retningslinje, kort blev beskrevet indledningsvis. I afsnittet Tidlig opsporing opstilles seks faresignaler, som sundhedspersoner skal være opmærksomme på og evt. handle på, så patienter med diabetes ikke udvikler fodsår. Mange fysioterapeuter møder patienter med diabetes i sin praksis og har derfor behov for denne viden. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at denne side skal kunne tages ud af den samlede publikation og implementeres direkte på alle relevante arbejdspladser, så vi i højere grad sikrer bredt kendskab til tidlig opsporing alle steder i sundhedsvæsenet. Retningslinjen anbefaler på side 23/24 både, hvilke kompetencer der skal være i multidisciplinære team (MDT), og hvilke ydelser MDT skal have adgang til i forbindelse med udredning og behandling. Danske Fysioterapeuter finder det relevant at flere af de kompetenceområder, der bidrager til et optimeret rehabiliteringsforløb, nævnes. Det gælder: - viden om og praktisk erfaring med instruktion i brugen af hjælpemidler 1/2

7 - viden om og praktisk erfaring med forflytningsteknikker - viden om og praktisk erfaring med øvelsesterapi med bl.a. cirkulationsfremmende øvelser I afsnit 6.3 behandles rehabilitering efter diabetiske fodsår kort. Afsnittet er enkelt og klart skrevet. Men Danske Fysioterapeuter mener ikke, at afsnittet er tilstrækkeligt fyldestgørende, hvis vi skal sikre et effektivt rehabiliteringsforløb af høj faglig kvalitet. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at afsnittet suppleres med følgende elementer: 1. Fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling Det vil være oplagt at anvende Sundhedsstyrelsens publikation FYSISK AK- TIVITET håndbog om forebyggelse og behandling som reference, da den meget klart viser potentialet af fysisk aktivitet til forebyggelse og behandling. Et potentiale der også kan komme denne patientgruppe til gavn og derfor bør have et større fokus i retningslinjen. 2. Genoptræningsplaner Flere patienter med diabetisk fodsår vil efter behandlingsforløbet på sygehuset have en nedsat funktionsevne, som vil kræve et genoptræningsforløb. Danske Fysioterapeuter vil gerne pege på genoptræningsplanen som et aktuelt og vigtigt redskab til at sikre rehabilitering til den enkelte patient og opfordrer til, at vigtigheden af genoptræningsplanen påpeges i retningslinjen. I afsnit 7.1 Patientuddannelse savner Danske Fysioterapeuter, at det også her gøres klart, at fysisk aktivitet/træning er vigtigt som element i et individuelt tilpasset uddannelsesforløb med fokus på forebyggelse og egenomsorg. Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysisk aktivitet/træning får en selvstændig pind i afsnittet. Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for yderligere kommentarer til høringssvaret. Med venlig hilsen Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter 2/2

8 N O T A T Danske Regioners høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Sag nr. 12/1490 Dokumentnr /13 Birgitte Harbo Tel I dette notat fremgår regionernes samlede høringssvar til udkast til national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Høringssvaret redegør for dels regionernes overordnede bemærkninger til udkast til retningslinje, dels regionernes række af konkrete og mere sundhedsfaglige kommentarer. Overordnede bemærkninger Regionerne hilser retningslinje for diabetiske fodsår velkommen og finder, at der generelt er tale om en god og i praksis brugbar rapport. Regionerne konstaterer, at der mangler evidens på området, og er derfor opsatte på, at øget viden bør være i fokus for det videre arbejde på området. Det foreliggende udkast til retningslinje gennemgår evidensen for udredningen ved opstået diabetisk fodsår, visitationen af patienten, behandlingen af fodsåret samt efterbehandlingen. Som påpeget af flere medlemmer af referencegruppen, burde en national retningslinje ideelt indeholde alle relevante elementer omkring diabetiske fodsår. Især med sigte på primær sektorens rolle i det forebyggende arbejde savnes en detaljeret beskrivelse af de klassiske elementer i en fodstatus, hvor der evidens for, at et patologisk fund øger risikoen for fodsår. Til dette savnes en gennemgang af den forebyggende behandling ved fejlstilling og truende fodsår med beskæring, indlæg og modificering af fodtøj. Regionerne ønsker desuden et større fokus på det tværsektorielle samarbejde med kommunen i retningslinjen.

9 I forbindelse med anvendelsen af klassifikationen af fodsår, savnes af forståelsesmæssige grunde en gennemgang af grundlaget for disse klassifikationer: sårdybde, infektion og vaskularisering ( sårtriade ). Side 2 Angående evidens, så er de fleste anbefalinger kategoriseret som lav + specialist anbefaling. Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt med en klar definition af, hvornår et diabetisk fodsår betragtes som henholdsvis ukompliceret og kompliceret. Det bemærkes, at retningslinjen lover en vurdering af anvendelsen af telemedicin. I retningslinjen henvises imidlertid blot til MTV-rapporten, og læseren kan dermed ikke vurdere validiteten af de anførte anbefalinger. Af hensyn til læsevenligheden, kunne man enten definere ordet guldstandard i ordforklaringen eller alternativt henvise til MTV en, hvor de forskellige standarder er mere udførligt beskrevet. Som led i økonomiaftalerne har man besluttet, at telemedicinsk sårvurdering skal være et nationalt tilbud til patienter med sår, herunder patienter med diabetiske fodsår. Der er en national handleplan for udrulningen heraf. Dette bør tilføjes i retningslinjen under afsnittet telemedicin. Det anbefales, at patienter med uafklarede hudforandringer og/eller sår henvises til dermatolog (enten praktiserende dermatolog eller dermatologisk afdeling). Her henledes opmærksomheden mod diabetiske hudmanifestationer, kontakt eksem, og necrobiosis lipoidica. Overordnet vedrørende rapportens opbygning: Det bør overvejes at ændre forordet til "Baggrund og resumé". Dertil bør "Formål og målgruppe samt definition og afgrænsning komme før anbefalingerne, således anbefalingerne kan ses i dette lys. Det bør desuden overvejes, hvorvidt 4.1 Indledende vurdering og udredning, hvad angår opgaverne for praktiserende læger, fodterapeuter, hjemmeplejen m.v., kan trækkes mere/længere frem i rapporten, og derved blive mere tilgængelige for den hurtige læser. Regionerne vil foreslå, at de stærkeste anbefalinger (med højest evidens) nævnes først, og at aktiviteter, der ikke kan anbefales på baggrund af manglende eller usikker evidens samles for sig.

10 På det generelle plan ville det være hensigtsmæssigt, at det fremgår klart af retningslinjerne, hvornår anbefalingerne peger i retning af en ny praksis på området. Side 3 Der ønskes i retningslinjen et lidt mere omfattende skema, der fortæller, hvem der gør hvad og hvornår. Der er mange forskellige parter, der har opgaver i forløbet og alt efter patientens tilstand, skal der ske forskellige aktiviteter. Der er ligeledes et tidsforløb i det og det er angivet i teksten, hvornår patienten skal ses akut af et MDT (multidisciplinært team), hvornår patienten skal ses subakut af et MDT, og hvornår patienten kan ses af andre. Alt dette kunne med fordel skitseres i et skema for at give større overblik. De steder, hvor der henvises til opgaveløsning i primærsektoren, ville det være ønskeligt, om det fremgik mere klart i hvilket omgang det kan/bør løses i almen praksis, henholdsvis fodterapipraksis, i det omfang der er klare retningslinjer for det. Et eksempel er ved anbefaling 4.2 på side 18, om at alle patienter med diabetes og fodsår vurderes klinisk med henblik på om fodsåret er inficeret. Indholdet i afsnittet NKR's juridiske status" er ikke helt sammenhængende med teksten i afsnittet om Implementering. Forståeligt på grund af forskellen i perspektivet, men for klinikerne kan det være forvirrende. Konkrete bemærkninger Flowdiagram: "Diabetiker" i øverste boks ændres til "Diabetespatient" Kapitel 1: S "... en sammenhæng mellem overvægt og udvikling af diabetes" - teksten bør nuanceres S Evidens og anbefalinger Det bemærkes, at afsnittet er identisk med teksten i bilag 4 på s Det bør overvejes, om formuleringerne mellem stærke og svagere anbefalinger skal differentieres yderligere. Kapitel 3:

11 Side 17 - neuropati skal stå som en selvstændig dot og ikke bare under andre komplikationer Side 4 Kapitel 4: Der er forvirring om kategorisering af tryksår på diabetiske fødder: Er det Surrey skalaen eller Wagners klassifikation? Det er ikke nævnt præcist i retningslinjen, men det ville være ønskeligt. Afsnit 4-4 (skema) - Det er ønskeligt, at der bliver foretaget biopsi i forbindelse med udredning for mikrobiologisk undersøgelse, men til gengæld er det ikke nok at afvaske med vand før, man laver podning. Der skal foretages regelret oprensning i såret (debridering) for at man får et nogenlunde validt resultat ved podning. Det anbefales derfor, at teksten rettes til i henhold til dette. Afsnit 4-6 (skema) - Anbefaling om at udrede patient for neuropati ved monofilament eller biotelesymmetri hos patienter, som allerede har et fodsår, giver ikke nogen diagnostisk kvalitet i sig selv. Screening for neuropati har effekt ved patienter, som endnu ikke har fået fodsår, således at man kan forebygge fodsårsdannelse ved uddannelse af patient og personale. Monofilamentundersøgelse er en god undersøgelse til screening, hvorimod biotelesymmetri på grund af praktiske omstændigheder, primært skal bruges i forbindelse med kvantitering af følesans. Det skal i øvrigt bemærkes, at de to undersøgelser undersøger forskellige dele af følesansen og derfor ikke er ligeværdige, men skal bruges sammen og evt. med yderligere metoder. Afsnit 4.7 (skema) - Det anerkendes, at der i anbefalingerne anføres pulspalpation til sikring af kredsløbet hos diabetikere med fodsår. Imidlertid er pulspalpation en subjektiv undersøgelse med især falsk positive fund, (men også falsk negative). Et falsk positivt fund er forbundet med alvorlig fare for ringe effekt af den givne behandling, idet kredsløbet så kan være insufficient. I betragtning af den non-invasive karakter af en tåtryksmåling (alternativ ankeltryk, hvis kar er kompressible) og den beskedne pris på denne undersøgelse, ville det være optimalt, hvis alle diabetikere med nye sår fik målt perifert blodtryk ved den primære diagnose Afsnit 4-8 (skema) - Det skal anbefales, at patienter som henvises til røntgenundersøgelse skal have foretaget belastede røntgenundersøgelser, hvis der er mistanke om fodforandringer. Fejlstillinger er oftest først synlige, når patientens fod er vægtbelastet.

12 Afsnit 4-9 (skema) - Sproget i anbefalingen antyder, at der skal foretages en MR-scanning på mistanke om dyb infektion. Det synes kun at være hvis man gerne vil foretage en knoglebiopsi, at man anbefaler MR-scanning. Det skal præciseres, at det anbefales at hvis man planlægger at lave MRscanning, skal denne foretages før, man foretager evt. knoglebiopsi, idet knoglebiopsi kan forstyrre tolkningen af MR-scanningen. Det anbefales således ikke nødvendigvis at foretage MR-scanning i forbindelse med osteomyelit ved inkonklusiv røntgenundersøgelse. Side 5 Afsnit Der bør i dette punkt overvejes, om der også skal være en karkirurgisk vurdering. Side 19, afsnit Det fremgår heraf, at der kan laves henvisning til f.eks. egen læge eller til et multidisciplinært team (MDT). Det vil være hensigtsmæssigt med en mere tydelig beskrivelse, sådan, at man undgår, at det multidisciplinære team får en række henvisninger, som ikke er relevante. S. 20 midt - "tegn på infektion hos diabetiker" - "tegn på infektion hos person med diabetes" Kapitel 5: Det anbefales, at den enkelte behandler anvender det sårbehandlingsprodukt, som vedkommende har bedst erfaring med, og der stilles ligeledes ikke krav til behandlerens baggrund som sårkyndig person. Erfaringen viser, at alle produkter i så fald kan komme på tale, også produkter, der er forældede og evt. skadelige for patienten. Det ville være ønskeligt, hvis det var sårkyndige behandlere, der anvendte moderne sårprodukter. Det anbefales, at de nævnte sårbehandlinger kun anvendes som led i protokollerede forsøg. Det undrer, at TNP, som er en ofte anvendt behandling, hører ind under denne anbefaling. Afsnit 5-12 (skema) - Der er væsentlig forskel på behandlingsintensitet og pris på de nævnte behandlingsmodaliteter, således at topical negative pressure (TNP) allerede er en del af den etablerede behandling om end beviset for, at det rent faktisk virker relativ lav. Men dette adskiller den ikke fra de øvrige behandlinger eller bandager, som anvendes. Derimod er hyperbar iltbehandling granulocytstimulerende faktor og platelet-derived growth factor på et helt andet eksperimentelt stade, hvorfor denne anbefaling kan støt-

13 tes. Det anbefales derfor, at TNP tages ud af sætningen eller, at det tilføjes at evidensen for TNP fortsat er lav, og at man anbefaler, at afdelingen skaffer sig bedst mulige erfaringer med behandlingen, evt. afgrænser behandlingsansvaret til få interesserede behandlere. Side 6 Side 29, lige før findes studierne ikke, eller er studierne negative... kan ikke sikkert aflæses af sætningen. Side mertoden ændres til metoden. S. 30 "Ved hyperbar iltbehandling" sidste linje - skal der stå protokolleret forsøg i stedet for protokolleret behandling? Afsnit 5.5. regionerne er enige i, at kommunikation og samarbejde mellem relevante fagpersoner på tværs af sundhedsvæsenet er et af de centrale indsatsområder. Kapitel 6: Side 32, vurdering af... mener der skal tilføjes neuropati. S nederst "som bør tilbydes alle diabetikere" - "som bør tilbydes alle med diabetes" Side 32 - Der mangler her en vigtig stillingtagen til, hvor praktiserende autoriserede fodterapeuters plads er i efterbehandlingen samt i forebyggelse af recidiv. S. 33 Det bør tilføjes, at disse patienter bør henvises til genoptræning via GOP (Genoptræningsplan). Kapitel 8: Formuleringen anses at være for svage. Eksempelvis der anbefales der etableres MDT, der hvor dette ikke er gjort endnu. Det foreslås, at det evt. fremgår af anbefalingerne, hvor mange MDT, der anbefales pr. x-antal borgere eller pr. region. Ordlisten: S. 38 Infektion - er infektion og betændelse ikke det samme? Sensitivitet må kunne forklares bedre.

14 S. 39 Type 2 diabetes - der må en mere nuanceret forklaring til. Side 7 "Vibrationssans" vil være fint at få forklaret i Ordlisten.

15 Nørre Voldgade København K Telefon Sundhedsstyrelsen Islands Brygge KBH S Att.: 17.juni 2013 Høring over udkast til national klinisk retningslinje for diabetiske fodsår Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på udkastet til klinisk retningslinje for diabetiske fodsår via vores repræsentation i Nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer. Danske Patienter har følgende kommentarer til udkastet. Overordnede kommentarer Som Danske Patienter tidligere har anført, anbefaler vi, at der udpeges patientrepræsentanter til de konkrete arbejdsgrupper. Der er dokumentation for, at patienter har andre perspektiver end de fagprofessionelle og derfor kan kvalificere en klinisk retningslinje. Bl.a. kan patienter bidrage i udvælgelse og vægtning af de elementer af patientforløbet, en retningslinje skal rumme. Derfor er det vigtigt, at patientperspektivet inddrages fra starten af processen, og herunder i selve formuleringen af de faglige spørgsmål, som en retningslinje skal udarbejdes på baggrund af. Danmark er langt bag efter lande som bl.a. England og Australien, når det kommer til anvendelse af patienter og repræsentanter for patienters perspektiv i udvikling af sundhedsvæsenets rammer, herunder udvikling af kliniske retningslinjer, MTV og i forskning. Fx har man i England på nationalt niveau under NHS (National Health Service) siden 1996 arbejdet målrettet med inddragelse af patienter i forskningsprocesser. Herhjemme er udviklingen endnu i sin vorden. Potentialet ved inddragelse af patienter i forskningsprocesser, som på mange felter kan overføres til udvikling af kliniske retningslinjer, er bl.a. opsummeret i rapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. Kommentarer til de konkrete anbefalinger 7. 2 Patientinddragelse Danske Patienter finder det både vigtig og rigtigt, at der indgår anbefalinger til inddragelse af patienter og pårørende. Det er bredt dokumenteret, at forståelserne af, hvad patientinddragende praksis er, er meget varierede blandt de fagprofessionelle. Derfor vil en mere retningsanvisende tekst kunne understøtte praksis på dette felt. 1

16 Nørre Voldgade København K Telefon Danske Patienter anbefaler derfor, at man præciserer indholdet ved bl.a. at inddrage viden om Shared decision making. Dette er en veldokumenteret metode til inddragelse, som indbefatter, at patientens viden, behov og præferencer systematisk afdækkes og danner baggrund for en fælles beslutningsproces mellem læge og patient Pårørendeinddragelse Danske Patienter anbefaler ligeledes, at teksten i relation til anbefaling om pårørendeinddragelse udfoldes, så den bl.a. refererer til den viden, som er opsamlet i rapport fra Sundhedsstyrelsen om pårørendeinddragelse fra Danske patienter har ingen kommentarer til det sundhedsfaglige indhold i vejledningen. Det skal dog bemærkes, at vejledningen fremstår meget ordrig. Fx skal man frem til side 15, før der er noget, som minder om klinisk relevante anvisninger og kan betegnes som en klinisk vejledning. Danske Patienter anbefaler derfor, at det almene stof, herunder metodebeskrivelse med videre, udelades i den konkrete vejledning og i stedet skrives i en fælles vejledning for denne og fremtidige nationale kliniske vejledninger. Med venlig hilsen Morten Freil Gorm Boje Jensen Direktør i Danske Patienter Repræsentant for Danske Patienter i Nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Forskningschef I Hjerteforeningen 1 Joosten EAG, DeFuentes-Merillas L et al., 2008: Systematic Review of the Effects of Shared Decision-Making on Patient Satisfaction, Treatment Adherence and Health Status, Psychother Psychosom, Coulter A & Collins A, 2012: Making Shared Decision-making a Reality - No decision about me without me, The King's Fund Sundhedsstyrelsen, 2012:Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen 2

17 3 Nørre Voldgade København K Telefon

18 Att: Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab Høringsssvar: National klinisk retningslinje for behandling og udredning af diabetiske fodsår Dansk Ortopædisk Selskab har gennemgået den fremsendte Nationale Kliniske Retningslinje for behandling og udredning af diabetiske fodsår, og Selskabet vil gerne lykønske arbejdsgruppen og Sundhedsstyrelsen med resultatet. Vi har bemærket, at definitionen på det Multidisciplinære Team ikke automatisk inkluderer en ortopædkirurg, men i bredere termer en "kirurg med viden om og erfaring med sårbehandling". På trods af, at dette ikke følger Specialeplanens tekst, synes der at være tale om en rimelig formulering. Kapitel 4, afsnit 4-4: I dette afsnit diskuteres podning som en mulighed for mikrobiologisk diagnostik forud for primær behandling, når denne ikke bør udsættes. I teksten kunne man have gavn af arbejdsgruppens overvejelser om, om disse podninger uden forudgående revision, kan være vildledende. Kapitel 4, afsnit 4-6: Udredning for neuropati ved eksisterende fodsår synes mindre relevant end udredning som forebyggelse under "diabetes-kontroller" inden sår opstår. Kapitel 4, afsnit 4-9: Diskussionen omkring MR kan virke forvirrende, da man kan få indtryk af, at MR bør forudgå biopsi aht biopsiens udførelse. Meningen er formentlig, at rækkefølgen skal sikre MR-skanningens kvalitet. Iøvrigt synes MR ikke at blive anvendt i større udstrækning i dag, og Retningslinjen kunne let øge efterspørgslen efter en sådan undersøgelse uden behandlingsmæssig gevinst og under alle omstændighder på et lavt evidensniveau. Kapitel 4, afsnit 5-12: Topical Negative Pressure (TNP) bruges i dag mange steder i Danmark, især hvor andre behandlingsmodaliteter ikke har bragt et sår til heling. Dette gælder også i tilfælde, hvor f.eks plastikkirurgisk intervention ikke er mulig på grund af stor samlet morbiditet. Der har efterhånden samlet sig en større klinisk erfaring med TNP på flere afdelinger, hvor indtrykket af behandlingens effekt er god, men ikke dokumenteret. Vi er enige om, at TNP ikke bør anvendes rutinemæssigt; men at reservere behandlingen til protokollerede forsøg vil mange steder opleves som et tilbageskridt i det samlede behandlingsarmamentarium. Telemedicin: Det bør diskuteres, om der er vægt nok i primærlitteraturen vedrørende Telemedicin til, at der overhovedet er basis for anbefalinger til implementering. Vi kan forstå, at det udsendte høringsmateriale desværre ikke er tilpasset arbejdsgruppens egne rettelser. Det virker umiddelbart uhensigtsmæssigt, og vi ønsker i høj grad, at arbejdsgruppen involveres i behandlingen af de indkomne høringssvar inden Retningslinjen udsendes. Dansk Ortopædisk Selskab glæder sig til at se den Nationale Kliniske Retningslinje implementeret. Implementeringen vil kræve lokale og regionale visitationsretningslinjer samt etablering af Multidisciplinære Teams i alle regioner.

19 Med venlig hilsen Søren Overgaard, Formand for Dansk Ortopædisk Selskab

20 Høringssvar fra DSAM til NKR om diabetiske fodsår. Der peges på to generelle problemer: 1:Ordene kompliceret og ukompliceret anvendes ofte uden at det er klart defineret, hvad der forstås ved begreberne. Der er selvfølgelig beskrevet mange komplicerende faktorer til fodsår, men der savnes en klar definition. 2: Der skrives flere steder, at der skal indledes behandling med antibiotika efter lokale retningslinjer. Det kan undre, at der i en NATIONAL vejeldning henvises til regionale retningslinjer. Kompliceret/ukompliceret og regionale står flg steder i vejledningen: Under anbefalinger s 6 i 4.14 og 5.4, s 7 i 5.9, s 18 i 4.12, s 23 i s 26 i 5.4, s 27 i 5.1 indledning, s 28 to gange lokale retningslinjer 5.1.2, og s 29 i indledning til 5.2 Med venlig hilsen Peter T orsten Sørensen DSAM s sekretariat Postboks Kbh. K T: Dir:

21 Emne: Høringssvar vedr. Høring om National Klinisk Retningslinie om diabetiske fodsår fra DSKFNM Att: Sundhedsstyrelsen, Sygehuse og Beredskab Jeg skal hermed meddele, at vi fra Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin ikke har nogen kommentarer til de nye retningslinier for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Med venlig hilsen Jørn Theil Formand for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Overlæge, dr. med.

22 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Axel Heides Gade København S Den 14. juni 2013 Høringssvar fra DASYS vedr. Nationale Kliniske Retningslinjer for Diabetiske fodsår. Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har modtaget forespørgsel på overstående og vi takker for muligheden for at indgive høringssvar. I dette høringssvar har vi valgt at indsætte svar fra DASYS s medlemmer, de Faglige Selskaber, direkte. DASYS tilslutter sig kommentarer og tilkendegivelser. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske (FSOS) har indsendt nedenstående svar: Høringssvaret er opdelt i en generel del og en specifik del, hvor den specifikke del indeholder de mere konkrete kommentarer. Generelt Det er meget positivt, at Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til dette arbejde. Der har siden Sekretariat for Referenceprogrammer blev nedlagt manglet et forum til at støtte processen med udarbejdelse af tværfaglige anbefalinger til en afgrænset patientgruppe. Når disse udarbejdes af kompetente klinikere udpeget af de faglige selskaber, understøttes implementeringsprocessen i de faglige miljøer Det skal fremhæves som værende positivt, at der tages udgangspunkt i eksisterende retningslinjer, som Agree-vurderes mhp anvendelse. Når det herefter identificeres, at de valgte kliniske retningslinjer (guidelines) ikke i tilstrækkelig grad kan bidrage med en viden, så anbefalingerne kan blive retningsgivende, ville det have været hensigtsmæssigt, hvis litteratursøgning også havde omfattet primære videnskabelige kilder. Det virker således uklart, når det anføres, at der ikke kan findes belæg for forskellige handlinger, om det er generelt, eller om emnet blot ikke belyses i de 4-6 kilder, som danner grundlag for anbefalingerne. Ligeledes kan det ønskes en mere udfyldende beskrivelse af det anvendte evidensbegreb. Hvilke studier ligger bag de anvendte 3 evidensstyrker? Der kunne også med fordel sættes flere referencer ind i teksten, da det er svært at gennemskue, hvor de forskellige udsagn og begrundelser kommer fra. At anvende PICO spørgsmål som omdrejningspunkt for såvel litteratursøgning som anbefalinger kan medvirke til at give fokus og struktur i retningslinjen. Det kan anbefales arbejdsgruppen, at gennemgå alle de fokuserede spørgsmål igen, med henblik på at vurdere, om spørgsmålene besvares i den kliniske retningslinje, og om spørgsmålene er bygget op som PICO spørgsmål, som anført i retningslinjens bilag. 1

23 I indledningen beskrives formålet med den kliniske retningslinje, at medvirke til at skabe en ensrettet høj kvalitet i behandling af patienter med diabetiske fodsår. At ensrette behandlingen i Danmark er et godt mål. Imidlertid synes det som om, at retningslinjen anbefaler forskellighed. Ved eksempelvis at anbefale, at der lokalt anvendes de metoder, man har bedst erfaring med, at der udarbejdes lokale retningslinjer mv kan medvirke til at øge forskelligheden af behandling af diabetiske fodsår i Danmark. Det kan i værste fald legalisere forældede behandlingsmetoder. Disse anbefalinger kan med fordel fjernes, da de hverken bidrager til høj kvalitet eller ensretning. Det anføres i indledningen at den kliniske retningslinje skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb. At en retningslinje søger at afspejle hele patientens forløb, er positivt. På trods heraf omhandler den kliniske retningslinje hovedsagelig udredning og behandling. For at omfatte hele patientforløbet og ikke kun dele heraf, kan det anbefales at fremtidige retningslinjer omhandler udredning, behandling, pleje og rehabilitering. Det er positivt at retningslinjen anbefaler Multidisciplinære teams, der i høj grad kan være med til at understøtte de mange aspekter, som patienter med diabetiske fodsår oplever. Specifikke del Side Med mikrobiologerne udvikles lokale retningslinier for antibiotisk behandling. Der må her være en fælles retningslinie ellers bliver det igen ikke ligegyldigt, om du bor i Århus eller på Mors. Side 17 afsnit 3. Meget uklart, hvad der kræves af dette i primærsektor, og hvad der kræves som et minimum i almen praksis. Anbefaling 4.7 Er det nok med palpation? ABI siges jo også at være i stor risko for at være falsk forhøjet. Perifer puls siger ikke noget om karrenes tilstand. Anbefaling 4.11 Er det nok at det eksempelvis er en del af MDT der ser pt. (eks. spl./læge på ortopæd.kir. afdeling/amb. der indleder behandlingen)? Anbefaling 5.2 Tænker man på udgifter i det lange perspektiv. Billig behandling, kan evt. forlænge behandlingstiden. Dyr bandage kan forkorte behandlingstiden, men på sigt dermed være billigst. Anbefaling5.7 Vil det sige, at man ikke anbefaler Flamazine? Afsnit 4.5 Tilpasning af fodtøj, bør også være et tiltag til forebyggelse Der er beskeden evidens for at anvendelse af sårplejeprodukter fremme helingen af diabetiske fodsår Meget svagt formuleret hvordan kan man bruge denne anbefaling? Yderligere kommentar: Mærkelig formulering. Vil det sige at ingen anvendelse af sårplejeprodukter er lige så godt som anvendelse af sårplejeprodukter??? Anbefaling 5.2 Meget svagt formuleret hvordan kan man bruge denne anbefaling? 2

24 Hvordan forholder man sig til kompressionsbehandling ved diabetesptt.? Hvornår kan man lave kompression, og med hvilket tryk? Vigtig del af sårbehandling er ødemreduktion. Fin retningslinje Der savnes dog lidt mere konkret omkring, hvem der har hvilket ansvar for at følge op på de forskellige ting. Hvad er sårsygeplejerskens, lægens, hjemmesygeplejerskens ansvar m.m. Det kan godt være, at det er noget som kan være forskellige lokalt de forskellige steder, men man risikerer at noget ikke udføres - fordi man tror det er de andres ansvar. Det er specielt nogle væsentlige spørgsmål i en tid med opgaveoverdragelse mellem sygehus og kommune (telemedicin). Ligeledes savnes noget mere konkret omkring MDT - skal de samles på de større sygehuse eller kan de oprettes selv på de mindre sygehuse, eller hvad tænker man i denne sammenhæng? Retningslinjen mangler mere klare meldinger på, hvad skal der gøres hel præcist på det akutte sygehus 1. dag. Hvis der ikke kommer præcise klare beskeder ud i dette materiale, kan man frygte, at det igen bliver forskelligt, hvad der bliver gjort rundt omkring i landet. DASYS dokumentationsråd har nedenstående kommentarer som henviser til sidetal i retningslinjen, rettelsen er skrevet med kursiv: s.9 flowdiagram øverste, midterste kasse: betegnelsen diabetiker erstattes af, patient med diabetes Henvisningskassen skal tilføjes: -manglende heling og patient med risiokofaktorer s. 10 næstnederste afsnit hvor konsekvenser af amputation nævnes Tilføjes: store sociale konsekvenser, eksempelvis mistet arbejde og øget mortalitet s.11 pkt 1.2 Afgræsning. Hvor er charcot fødder i afgræsningen? s.18 dette skema skal kunne tale for sig selv, derfor nedenstående præciseringer, som fremgår af teksten senere pkt. 4.2 hvor skal patienterne vurderes pkt. 4.4 podning er ikke en del af daglig praksis ved opstart. Podning bruges kun når behandlingen ikke virker pkt. 4.7 obs. S. 25 afsnit om distal blodtryksmåling, det skal fremgå her også s.20 nederst dot nr. 2 der laves yderst sjældent biopsi s.23 pkt. 4.5 mangler fysioterapi jvnf. Pkt. 6.3 om træning og vedligeholdelse af funktionsniveau s.25 pkt i sidste afsnit bør pointeres at doopler ikke kan bruges pga. stive kar s.26 pkt. 5.3 måling og/eller foto pkt. 5.8 obs. Ved knoglekontakt bør antibiotika overvejes pkt obs uoverensstemmelse i forhold til s. 29 pkt der bør være en klar aftale om rehenvisning til MDT s.27 pkt bandagering. Begrebet sårplejeprodukter skal erstattes af sårbehandlingsprodukter sidste afsnit igen er stattes pleje af behandling. Skal hydrokolloider ikke anbefales? Er det et bevidst valg at der ikke står noget om sølv? s.29 pkt sidste sætning. Gerne en formulering hvor man kan overveje TNP 3

25 s.30 pkt. 5.4 klar aftale om rehenvisning tilføjes s. 31. Kunne der gøres mere ud af vigtigheden af kommunikationen mellem sektorer som afgørende faktor for godt resultat af sårbehandling? s. 32 pkt. 6.1 dot patientuddannelse. Hvad konkret menes med patientuddannelse diabetesskole? Pkt. 6.2 sidste sætning. Hvad anbefaler vi så?? FS for Kardiovaskulære sygeplejersker (FS K&T) er enige med SFR for Karkirurgi som anerkender, at der i anbefalingerne anføres pulspalpation til sikring af kredsløbet hos diabetikere med fodsår. Imidlertid er pulspalpation en subjektiv undersøgelse med især falsk positive fund, (men også falsk negative). Et falsk positivt fund, (altså at undersøgeren tror, han har følt en puls) er forbundet med alvorlig fare for ringe effekt af den givne behandling, idet kredsløbet så kan være insufficient. I betragtning af den non-invasive karakter af en tåtryksmåling (alternativ ankeltryk, hvis kar er kompressible) og den beskedne pris på denne undersøgelse, ville det være optimalt, hvis alle diabetikere med nye sår fik målt perifert blodtryk ved den primære diagnose. I afsnit 7.1 patientuddannelse mangler et punkt om gennemgang og anbefaling af fodtøj. I de indsendte høringssvar er der nævnt at en enkelt repræsentant for sygeplejersker i arbejdsgruppen er for lidt, selv om der selvfølgelig er overlap mellem læger, sygeplejersker og fodterapeuters kompetence og erfaring. DASYS har i flere sammenhænge nævnt at vi ønsker og anbefaler, at der udpeges 2 eller flere sygeplejersker til råd og udvalg nedsat af SST. Med et emne som sår kan det undre, at der er udpeget 8 overlæger + 4 læger fra SST og kun 1 sygeplejerske. 2 eller flere sygeplejersker ville med komplementære kompetencer kunne bidrage med langt højere og bredere kompetence. DASYS vil derfor igen opfordre til at der i fremtidige arbejdsgrupper bliver mulighed for, at de forskellige sygeplejefaglige selskaber udpeger specialiserede sygeplejersker, som repræsenterer forskellige dele af patientforløbet. Arbejdsgruppen omkring diabetiske fodsår kunne med fordel have inddraget en diabetes sygeplejerske (udpeget af Fagligt Selskab for diabetes sygeplejersker) og en sygeplejerske fra primær sundhedstjeneste (Fagligt Selskab for sygeplejersker i kommunerne), ligesom det kunne anbefales at en eller flere af de udpegede sygeplejersker er uddannede sårsygeplejersker (diplomniveau). Vi håber at ovenstående vil være en hjælp i det videre arbejde med den nationale kliniske retningslinje. Skulle vores høringssvar give anledning til spørgsmål uddyber vi naturligvis gerne vores synspunkter. Med venlig hilsen For Dansk Sygepleje Selskab, DASYS Margit Roed Formand for Dansk Sygepleje Selskab 4

26 14. juni 2013 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab Axel Heides Gade København S Diabetesforeningens høringssvar på national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår Diabetesforeningen vil først og fremmest takke for muligheden for at afgive høringssvar på national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. Overordnet finder Diabetesforeningen det positivt, at der udarbejdes en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. En effektiv behandling af fodsår hos diabetespatienter er afgørende for at forhindre alvorlige fodproblemer, som i sidste ende kan føre til amputationer og invaliditet. Subsidiært besparelser for samfundsøkonomien. Diabetesforeningen er enig i, at der er behov for uddannelse af patienten indenfor de skitserede områder på side 34. Man bør behandle patienterne forskelligt for at behandle dem ens, derfor er Diabetesforeningen meget positiv over anbefalingen om at målrette patientuddannelsen til deltagernes behov. Dette kan bidrage til at reducere uligheden i sundhed. Endvidere finder Diabetesforeningen det meget positivt, at patient- og pårørendeinddragelse anbefales. Patienter og deres pårørende har en særlig viden, som kan skabe bedre behandlingsresultater, hvis man benytter den aktivt i planlægningen og gennemførelsen af et behandlingsforløb. Vi ser dog gerne, at anbefalingen om patientinddragelse bliver uddybet yderligere, så den afspejler den viden, der findes i dag, om effekterne af fælles beslutningstagen. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige instanser fremstår ikke tydeligt i forhold til den indledende vurdering og udredning, afsnit 4.1. Det står som om en instans uden særlig erfaring i diabetiske fodsår kan risikere at henvise til en anden instans uden særlig erfaring. Dette medvirker ikke til et sammenhængende patientforløb. Konkret bør det på side 2 og 10 anføres, at antallet af mennesker med diabetes er baseret på tal pr. 31. december Tallene udvikler sig, og der vil i 2025 være diagnosticerede med diabetes. 1

27 Skulle ovennævnte medføre behov for yderligere drøftelse, står vi naturligvis til disposition. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard Adm. direktør

28 Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen til National Klinisk Retningslinje for diabetiske fodsår Ergoterapeutforeningen har ikke kommentarer til materialet om diabetiske fodsår. Med venlig hilsen Ulla Garbøl Konsulent Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: Direkte: etf.dk

29 Sundhedsstyrelsen Axel Heides gade København S Sygehus og Beredskab 8000 Aarhus C Høringssvar vedrørende National klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår FOA- Fag og Arbejde er desværre ikke på høringslisten til nærværende høring. Vi vil meget gerne afgive høringssvar desuagtet. Dato: Sagsnummer: 13/96069 FOA- Fag og Arbejde synes, at det er et flot stykke arbejde der er lavet omkring udarbejdelsen af den kliniske retningslinje om udredning og Ref.: KAS/ulro behandling af diabetiske fodsår. Det er et område der har brug for stor opmærksomhed, da mange mennesker med diabetes får fodsårskomplikationer. Derfor er det vigtigt at patienternes behandling er optimal, det vi ved virker og af bedste kvalitet. Det skal vi bruge de nationale kliniske retningslinjer til. Af høringsbrevet fremgår det, at Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår er udarbejdet med henblik på at bidrage til en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, sammenhængende patientforløb samt vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper. Endvidere fremgår det af publikationens forord, at den kliniske retningslinje skal sikre Vidensdeling på tværs af faggrupper og sektorer Derfor undrer det os, at I i beskrivelsen af målgruppen udelukkende titulerer tre autorisede sundhedsfaglige faggrupper: læger, sygeplejersker og fodterapeuter. Som værende de primære faggrupper, der arbejder med behandling af diabetiske fodsår. Man overser desværre endnu en autoriseret sundhedsfaglig gruppe der arbejder tæt på patienten, og som bør være medskrevet i denne kliniske retningslinje, nemlig social- og sundhedsassistenterne. Social- og sundhedsassistenterne deltager i både behandling og pleje af diabetiske fodsår. De spiller ligeledes en stor sundhedsfaglig rolle i opsporingen af diabetiske fodsår. FOA Staunings Plads København V Telefon Telefax Kontonr

30 - 2 - Social- og sundhedsassistenter arbejder tæt på diabetespatienterne på både sygehuse og i den kommunale hjemmesygepleje. Det er yderst problematisk, at en klinisk retningslinje ikke omfatter alle de relevante faggrupper, som skal arbejde med retningslinjen i praksis. Der er uhensigtsmæssigt og ubegrundet, da det ikke afspejler praksis. Det opsætter rigide barrierer for den fleksible opgavevaretagelse og hindrer den allerede eksisterende organisering af arbejdet. Det er på ingen måde kvalitetsfremmende, hvilket den kliniske retningslinje sigter til. Og det er ikke til gavn for patienten. Hvis vores høringssvar giver anledning til spørgsmål, eller der er behov for uddybning, kan jeg kontaktes på Venlig hilsen Karen Stæhr Sektorformand

31 Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår. KL finder overordnet, at evidensbaserede kliniske retningslinjer er et meget vigtigt redskab til beslutningsstøtte for relevante fagpersoner i en virkelighed, hvor der stilles krav om, at de rigtige patienter får de rigtige målrettede og effektive indsatser. Kliniske retningslinjer er et væsentligt værktøj til at understøtte kompetenceudviklingen af sundhedsprofessionelle medarbejdere og sikre en ensartet indsats af høj kvalitet på tværs af landet og på tværs af sektorerne. Den 14. juni 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/4 Diabetiske fodsår rammer et stort antal borgere og udredning og behandling finder sted i både primær og sekundær sektor. Det er således et vigtigt indsatsområde, som disse kliniske retningslinjer adresserer. KL finder, at der er tale om et fint og grundigt materiale vedr. udredning og behandling af diabetiske fodsår. Området er væsentligt for den kommunale sygepleje, og det er velkomment, at der i retningslinjen indgår tidlig opsporing, patient- og pårørende inddragelse og ikke mindst fokus på infektion. KL har dog både overordnede og konkrete kommentarer til den kliniske retningslinje. Struktur og formidling Helt overordnet kan det overvejes at genoverveje strukturen og formen i formidlingen med tanke på, hvem der skal være målgruppe for den kliniske retningslinje. Der er en oplevelse af, at den kliniske retningslinje i sin nuvæ-

32 rende opbygning risikerer at sætte sig mellem to stole, da den i sin form har karakter af en blanding af referenceprogram og klinisk retningslinje. Ideelt set kunne man have en mere konsekvent og ren klinisk retningslinje og en dertil hørende afledt brugervenlig handlingsanvisning, som omfatter de nuværende afsnit 1 (men ikke underafsnittene) samt afsnit 4, 5, 6 og 7 (minus anbefalingerne) samt 8 og 8.1. Hvis man vælger at målrette den aktuelle kliniske retningslinje til brugerne, fremfor de særligt interesserede, som måtte ønske at dykke ned i PICO, søgestrategi og spørgsmål om evidensstyrke, validitet, specificitet, mv., bør man fuldt ud tage konsekvensen heraf i retningslinjens struktur. Der er på forbilledlig vis arbejdet meget med at gøre formidlingen sprogligt klar og præcis. Hvis retningslinjen skal være umiddelbart anvendelig for praktikerne i primær sektor, er der imidlertid behov for, at materialet får en anden struktur end den nuværende. Det gælder både ift. den indledende del, hvor anbefalingerne præsenteres lige på og hårdt, uden nævneværdig introduktion og uden at være sat ind i en større sammenhæng, endsige brugsvejledning. Det gælder også for præsentationen undervejs, som gerne kunne have (endnu) mere karakter af vejledning, som det er nemt for praktikerne at handle efter og slå op i, i forhold til en konkret situation. Materialet er ikke bygget op omkring en løbende præsentation af de konkrete evidensbaserede anbefalinger med tilhørende handlingsanvisninger. Anbefalingerne præsenteres i stedet samlet flere steder igennem materialet som indgangsbøn til afsnit med vejledning i prosa-form. Afsnittene, hvor udvalgte anbefalinger præsenteres (igen), forvirrer, ikke mindst fordi den efterfølgende tekst ikke kun er handlingsanvisninger ift. de konkrete anbefalinger, men rækker ud over indholdet i de specifikke anbefalinger. For at lette formidlingen kunne man meget vel tage konsekvensen og vælge at sætte anbefalingerne i et bilag for sig, hvor man så i øvrigt gør noget ud af at angive, hvilken del af den kliniske retningslinje, der specifikt baserer sig på den enkelte anbefaling. Beskrivelse af evidensniveau I forlængelse af ovenstående argumentation kan man frygte, at en del af målgruppen vil finde det forvirrende, at en konkret indsats anbefales, på trods af, at der er lav evidens. Angivelse af evidensstyrke er ikke for den brede målgruppe, men for den særligt interesserede fagperson. Når man vælger at anbefale en tilgang, så må anbefalingen være det centrale, og evidensstyrke lav, moderat eller høj bliver irrelevant på nær akademisk. Igen kan man vælge at etablere et bilag, som beskriver evidensstyrke. Hvis man 2

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DIABETISKE FODSÅR 2013 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere