fra sådan kan det gøres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fra sådan kan det gøres"

Transkript

1 Fat i fra været sådan kan det gøres

2 Titel: Fat i fraværet sådan kan det gøres Udgiver: Socialministeriet, 1999 Koncept, research og tekst: Knud Lindholm Lau, tekst og tale Redaktion: Socialministeriet, Biørn Bakdal og Specialarbejderforbundet i Danmark, Gunvor Auken Grafisk tilrettelægning og illustrationer : Merete Allen Jensen Fotografi: Jan Zabell Steffensen Grafisk produktion: Schultz Grafisk Oplag: eksemplarer, januar 1999 ISBN: Hjemmeside: Socialministeriet og Specialarbejderforbundet har to gange holdt en fælles konference om virksomhedernes sociale ansvar. Den første blev holdt i Sæby med emnet Nye veje til arbejdsfastholdelse og blev fulgt op med en publikation af samme navn. Den anden blev holdt i Middelfart med emnet Det sociale partnerskab på arbejdspladsen. Konferencens udgangspunkt var otte virksomheders arbejde med at indgå partnerskabsaftaler til behandling af sygdom og fravær. For hver virksomhed deltog både ledelses- og tillidsfolk samt den stedlige socialforvaltning og SiD-formand. Konferencen fokuserede på begrebet fravær som derfor også er hovedemnet for denne opfølgende publikation. Elektronisk ISBN: Pjecen kan rekvireres gratis ved henvendelse til: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf , fax Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

3 Fat i fraværet sådan kan det gøres Flap 23 Bagsiden Halvér fraværet med aftaler og samarbejde Voss Fabrik i Fredericia sundhedssamtaler og kommunal kontakt Brug de offentlige tilbud: Ringkøbing medarbejderens ryg reddes af holdtræning Lær af fraværet og lad det falde Skovsgård Fjerkræslagteri den fraværende kontaktes af tillidsfolk, og tirsdagsmødet analyserer Fasthold kollegaen med Det runde Bords princip Vejen, Brørup og Holsted virksomhedens kultur og den syges oplevelse er udgangspunktet Knækker tråden ved skepsis over for formelle regler? Materielgården i Støvring modstand kan have en positiv årsag Fraværet koster dyrt for alle på jeres arbejdsplads Udregn selv de årlige udgifter Fravær har ikke kun med sygdom at gøre Læge Hans Klausen: Facts om fravær, og hvad man selv kan gøre ved det Ud af labyrinten: Sådan får I fat Kontakter og litteratur Efterskrift

4 Voss Fabrik: Sygefraværet halveret på Sygefravær på Voss Fabrik, i procent 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. Et sygefravær på ni procent var for højt og samtidigt uforståeligt for både tillidsfolk og ledelse. To aftaler har nedbragt det til halvdelen: Én mellem virksomheden og Fredericia Kommune og én mellem virksomhedens og dens ansatte. I den sidste aftales rammerne for de såkaldte sundhedssamtaler. Gennem disse samtaler får vi et kendskab til et bjerg af sociale problemer, siger fabrikschefen Martin Madsen. Før samtalerne gik i gang kunne man kun gætte på årsagerne til det høje fravær der oven i købet var i modsætning til gode trivselsmålinger, tilføjer fællestillidskvinde Jytte Jensen fra KAD. Overraskelser bag fraværet I dag kan de begge fortælle om overraskende årsager til fravær og om gode aftaler om arbejdsfastholdelse der har hindret langvarig sygemelding eller afsked og udstødning. For eksempel havde en kvinde ikke tidligere fortalt at et dårligt knæ var årsagen til hendes hyppige fravær. Ved at ændre på arbejdspladsens indretning samt indføre mere jobrotation er generne forsvundet, og fraværet er faldet til det normale. Hos en anden kvindelig medarbejder viste det sig at være et barns langvarige indlæggelse der lå bag et højt fravær. Sagen blev på under en time løst efter en kontakt til kommunen hvor fabrikkens 2

5 18 måneder kontaktperson straks bevilgede kvinden lønkompensation under barnets sygdom. Det var en støttemulighed Voss Fabrik ikke selv kendte. Indtil barnet var helbredt kunne kvinden nu helt legalt tage sig af sit barn, og hun er i dag vendt tilbage til sit gamle arbejde. Sundhedssamtalen Hvis fraværet ligger over en vis grænse, i midten af 1998 fastsat til syv procent fire dage på et kvartal indkalder ledelsen medarbejderen til en sundhedssamtale med arbejdslederen. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanten kan deltage i mødet hvis medarbejderen ønsker det. Vi spørger til hvad vedkommende har fejlet, og hvordan han selv ser på årsagen til fraværet, fortæller Martin Madsen. Vi finder ud af om der er noget på arbejdspladsen der skal laves om, eventuelt i samarbejde med BST. Om det måske har at gøre med sociale forhold udenfor arbejdspladsen i så fald formidler vi gerne kontakten til kommunen. Eller om der ikke er nogen særlig grund. Hvis der ikke er nogen særlig grund, indgås der en aftale om at nå op på fremmødegennemsnittet. Det er aldrig sket at en ansat ikke har levet op til denne aftale, men skulle det ske, betragtes det som om der er blevet givet en advarsel hvis der i øvrigt fortsat ikke kan findes nogen Aftale mellem Voss Fabrik og KAD, SiD, Dansk Metal og Dansk Elforbund Afviklingspolitik Angående fravær (uddrag) 1. Såfremt en medarbejder har en fremmødeprocent mindre end gældende målsætning, skal der foretages en sundhedssamtale. Samtalens formål er at afdække eventuelle årsager til fraværet. Såfremt ikke særlige omstændigheder gør sig gældende, skal der indgås aftale om at fremmødet skal hæves til et aftalt niveau inden for en periode af 3 måneder. Samtalen gennemføres af arbejdslederen. Såfremt medarbejderen ønsker det, kan tillidsrepræsentanten deltage. 2. Er fremmødet ikke hævet til det ønskede niveau ved udgangen af perioden og er der ingen særlig grund hertil, kan medarbejderen afskediges. 3. På given foranledning kan arbejdslederen og medarbejderen tage kontakt til de kommunale myndigheder for opstilling af en handlingsplan der inden for 3 måneder skal hæve fremmødet til et aftalt niveau. 4. Medarbejderen har i alle tilfælde ret til at tillids- og eller sikkerhedsrepræsentanten er tilstede ved ovennævnte samtaler. 3

6 4 Voss Fabriks aftale med Fredericia Kommune Hovedpunkter Aftalen omhandler nuværende ansatte under timelønsområdet Virksomheden afgør hvilke ansatte der skal ind i ordningen (samarbejdet med kommunen, red.) der er frivillig for den ansatte Virksomheden og samarbejdspartnere vil samarbejde for at forebygge en evt. langtidssygemelding, afskedigelse eller opsigelse Virksomhedens arbejdsleder vil normalt have indledende sundhedssamtaler med den pågældende ansatte, evt. sammen med en tillids- /sikkerhedsrepræsentant (såfremt den ansatte ønsker dette). Samtalerne er fuldt fortrolige Såfremt det vurderes at kommunen skal inddrages ved ovennævnte situationer, tager arbejdslederen kontakt med Hans Damkjær (Voss Fabriks kontaktperson, red.) Når der er truffet beslutning om at en ansat skal ind i ordningen, laves der aftale om arbejdsfastholdelse Når en langtidssyg overføres til kommunen (dvs. efter 4 uger) overtager Hans Damkjær det videre sagsforløb Kommunen sørger for at igangsætte et behandlingsforløb Kommunen er ansvarlig for hurtig opfølgning af de problemer der er for den ansatte, og koordinere opfølgningen. For ansatte med bopæl i andre kommuner koordineres med disse kommuner. bejdere for pjæk. De skal kunne spørge indtil kernen står klar, siger fabrikschefen. Skepsis Fællestillidskvinde Jytte Jensen fik i begyndelsen kritik fra kollegerne for tan- grund til fraværet. Men før i tiden snakkede man slet ikke årsager da gav man bare advarslen! Arbejdslederne er af psykologer blevet trænet i samtale. De skal prøve af finde frem til kernen uden hverken at være medlidende eller beskylde deres medarkerne om sundhedssamtaler og samarbejdet med kommunens socialforvaltning. Men efter et orienteringsmøde i kantinen hvor vi fortalte om fraværsproblemets størrelse og om den hjælp den enkelte kunne få fra både virksomheden og kommunen til at løse problemerne, blev der opbakning. Og i dag kommer flere allerede efter få sygedage for at få en samtale og dermed hjælp til at løse problemerne. Som noget overraskende er også virksomhedens funktionærer nu tilsluttet ordningen om sundhedssamtaler. Det skete efter at medarbejderne selv foreslog det ved et fællesmøde, fortæller Jytte Jensen. Kommunens indsats Efter aftale mellem Voss Fabrik tilbyder kommunen én kontaktperson med beslutningskompetence. Det giver mulighed for, i fuld åbenhed overfor den ansatte, at igangsætte behandlingsforløb samt give den relevante rådgivning og økonomiske støtte meget hurtigt, hvis i øvrigt den ansatte ønsker det. To tredjedele af alle

7 sager afgøres således efter en kort konsultation eller telefonsamtale, resten ved en samtale med parterne hvorefter kommunen er ansvarlig for det videre forløb (se uddraget af aftalen). Normalt når man skal have fat i det kommunale system tager det tid, men her fungerer det, siger Jytte Jensen, Kun én indgang i form af én kontaktperson. Det er stærkt, tilføjer Martin Madsen. Det gør at Voss Fabrik kan få den støtte og vejledning der er brug for i kampen for at beholde medarbejderen på jobbet. Kommunen har på de tilsluttede virksomheder hjulpet parterne til at få en fælles og afklaret opfattelse af det overordnede mål med arbejdsfastholdelse. Projekt Arbejdsfastholdelse i Fredericia Et samarbejde mellem: ABB-I.C. Møller ABB-Electric Fredericia Stolefabrik Hotel Kronprins Frederik Rahbek Fisk Tholstrup Lillebælt Voss Fabrik Kommunens Ældrepleje Fredericia Kommune BST -Fredericia Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus Rygcentret, Give Sygehus Fagforeningerne i Fredericia Dansk Arbejdsgiverforening LO-Fredericia I alt 3500 ansatte er omfattet Fredericia Kommune er med i Socialministeriets forsøgsprojekt 34K 5

8 Rygtræning på hold Rummet er fyldt med ægte bevægelsesglæde. Holdarbejdet giver humør og gensidig støtte, det leger varmen og smidigheden tilbage i kroppen. Behandling og instruktion er i Ringkøbing Amt erstattet af træning og indøvelse af nye vaner. En ung mand viser, liggende på gulvet, hvordan overkroppen skal løftes lige til det punkt hvor mavemusklerne kort tid efter begynder at sitre. Bliv der, siger han. Hænderne bag hovedet. Og forklarer effektiviteten i denne øvelse sammenlignet med gymnastiksalens hårde og rykvise sit-ups. Kropsbevidsthed og bevægelsesglæde har erstattet passivitet og smerte. Deltagerne træner for at kunne blive i jobbet, for at kunne tage et andet arbejde eller for overhovedet at få bevægelsesmuligheden tilbage. Et halvt år efter træningen kunne man blandt ti tilfældigt udvalgte kursister fortsat konstatere en afgørende virkning for arbejdsevnen. Næsten alle gav udtryk for at de havde fået færre 6

9 giver hold på arbejdet Jeg har nu bygget min krop op så den kan holde min ryg. Før brugte jeg sundhedssystemet til helbredelse. Her bliver vi sporet ind på relevante øvelser, oplever et positivt gruppepres og får nye bevægelsesvaner, i mit tilfælde for eksempel at undgå overstrakte knæ. Vi har alle været derude hvor vi har overvejet om vi kunne fortsætte med at arbejde. Kvindelig pædagog i 40 erne Det er svært at komme ind i håndboldklubben, man skal nemlig kunne spille i forvejen, og i motionscentret er man uden vejledning. Ved normal fysioterapi får man ikke bygget kroppen op. De gør nemlig arbejdet for én og siger så: Nu skal du jo huske. Men her arbejder vi med opvarmning og balance. Så først med træning og udspænding, så vi undgår den ømhed jeg havde forventet; men det mest overraskende var det med balancen, at man ikke kan holde balancen med lukkede øjne. Kvindelig tjener smerter, flere udfoldelsesmuligheder, færre sygedage og bedre bevægelsesvaner. De fleste trænede stadigvæk deres krop. 1 Læger kan henvise til holdtræningen der også tilbydes til virksomheder med rygskadede medarbejdere. Den kan suppleres med ergonomisk rådgivning på arbejdspladsen. Initiativet er et samarbejde mellem Ringkøbing Amt og kommunerne Holmsland og Ringkøbing. 1 Arbejdsfastholdelse for Rygskadede. Focusgruppeinterview. Juni 1998 Jeg kendte egentlig godt de øvelser i forvejen, men her er de ikke så ekstremt udførte. Og vi får hver gang en snak om hvordan det er gået. Ung mandlig kontorelev Hvad jeg ikke tidligere har lagt af penge til fysioterapeut og kiropraktor! Men der er ikke så meget at brokke sig over nu en smule bevægelse hver dag, det er ikke så meget der skal til. På mit arbejde trækker vi nu de lange vindueslægter ud ved at flytte fødderne og gå ned i knæene frem for at foretage de mange vrid. Mandlig fabriksmaler Af læge og kiropraktor har jeg fået besked på at tage det stille og roligt. Svøm, kør på cykel og lær at leve med det. Men her finder vi ud af hvilke muskler der er svage, mærker dem og får en grundviden om kroppen. Jeg kunne se en linie lige fra starten. Mandlig politibetjent 7

10 Tirsdagsmøde løfter arbejdsmiljøet Skovsgaard Fjerkræslagteri Tirsdagsmødet er blevet en institution. Her mødes virksomhedens tillidsrepræsentanter med fabrikschefen for at drøfte generelle problemer på virksomheden og for at gennemgå listen over kolleger der har været sygemeldte i mere end tre uger. 8 Jeg er overrasket over, at de selv kan gøre så stor en del af arbejdet og at vi på rådhuset ikke længere træffer langtidssyge medarbejdere fra Skovsgaard i vores socialafdeling. Tormod Rype 34K projektmedarbejder Brovst Kommune Arbejdsmiljøet forbedres Deltagerne analyserer hvad der ligger bag fraværet, og diskuterer hvad man kan lære af det enkelte eksempel og hvordan det kan omsættes til en forbedring af arbejdsmiljøet. Margot Jensen, tillidskvinde for KAD: Vi har fået øje på behovet for rotation og har fået mulighed for at gå direkte på et dårligt samarbejdsklima. Hvis der for eksempel er et område med dårlig stemning fordi nogle få bestemmer eller en leder er lidt for hurtig, så taler vi om det. For direktør Richard Løth giver Tirsdagsmødet et løbende, aktuelt og pålideligt billede af arbejdsmiljøsituationen i modsætning til de normale tilfredshedsundersøgelser der kun slår ned i punkter og er påvirkede af enkeltstående begivenheder. Ved at arbejde systematisk får vi øje på problemerne. Hele processen sætter fokus på arbejdsmiljøet, tilføjer han. Den fraværende kontaktes Tirsdagsmødet er også udgangspunktet for kontakten man tager til de fraværende medarbejdere. På Skovsgaard er det tillidsfolkene der henvender sig til kollegaen, en uvant opgave. Første gang tænkte jeg mit, husker tillidsmand Poul Pedersen, SiD. Der er jo tusind måder at gribe det an på, men

11 jeg valgte at gå direkte på vi er meget direkte overfor hinanden i ophængningen hvor jeg arbejder. Men nogle kan blive helt tavse når man siger sit navn i telefonen. Jeg tolker det sådan at de tror at man allerede har afskrevet én på Skovsgaard. Samtalerne sikrer kontakten til Skovsgaard i modsætning til tidligere hvor fraværende medarbejdere ikke lod høre fra sig mere end højst nødvendigt, og de giver ny indsigt. Mange viser sig at have brug for hjælp til kontakten med offentlige myndigheder. Andre har svært ved at erkende og udtrykke at det for eksempel er mobning der ligger bag fraværet. Hvis tillidsfolkene og den fraværende ikke kan finde en løsning så arbejdet kan fastholdes, er næste trin en såkaldt sygesamtale hvori deltager den syge selv, den daglige leder og tillidsmanden. Ved det møde kan man hurtigt mærke motivationen. Hvis den er til stede, er vi villige til at gå meget langt, siger direktør Richard Løth. Men hvis man heller ikke der kan løse problemet, for eksempel ved rotation, skift af arbejdsplads eller nedsat tid, indkaldes til en samtale om det runde bord, noget kommunen under alle omstændigheder gør efter fire ugers fravær. Her deltager kommunens projektmedarbejder, den fraværstruede, ledere, tillidsrepræsentanter og andre relevante personer så der 9

12 på stedet kan tages beslutninger. Kommunen er ansvarlig for det videre forløb efter rundbordssamtalen (se uddrag af aftalen). Margot Jensen, KAD, har været på kursus i rundbordssamtaler, men fandt i første omgang undervisningen forvirrende, og hendes erfaring er nu at det er bedre at bruge sin sunde fornuft. Hvis man laver en fejl kan man tydeligt mærke reaktionen fra kollegerne. Resultatet Fraværet på Skovsgaard er på kun ét år faldet til en tredjedel, fra det meget høje niveau på 25 dage om året, til det mere normale på 8-9 dage. Ledelsen har ved et stormøde stærkt beklaget sig over det høje fravær, og det har haft sin effekt, 10 men tillidsfolkene er ikke i tvivl om at det er den systematiske indsats med udgangspunkt i tirsdagsmøderne der har haft den største virkning. Måske fordi vi går så tidligt ind i forløbet, siger Poul Pedersen, SiD Fraværsdage, gennemsnit pr. år Skovsgaard Fjerkræslagteri Medio 97 Medio 98 Aftale for Skovsgaard Fjerkræslagteri A/S Uddrag A. Skovsgaard Fjerkræslagteris administration udfærdiger en liste hver mandag over alle ansatte som har været sygemeldt i over 3 uger. Denne liste gennemgår fabrikschefen på et møde hver tirsdag med tillidsrepræsentanterne hvor det aftales hvem af tillidsrepræsentanterne der skal henvende sig til den sygemeldte for at diskutere den sygemeldtes situation. Såfremt det vurderes at kommunen skal inddrages ved ovennævnte situationer, kontakter arbejdsgiver kommunens 34 K projekt. B. Når en langtidssygemeldts sag overføres til kommunen efter den 4. uge, overtager 34 K projektet det videre sagsforløb. Brovst Kommunes 34 K projekt indkalder herefter de aktuelle personer til en rundbordssamtale. Når der er truffet beslutning om at en ansat skal ind i ordningen, laves der en handlingsplan. Kommunen sørger for at igangsætte et behandlingsforløb og er ansvarlige for hurtig opfølgning på de problemer som den ansatte måtte have, og er samtidig ansvarlig for at koordinere opfølgningen. Underskevet af virksomheden, Brovst Kommune. KAD og SiD

13 Det runde Bords princip Projekt Arbejdsfastholdelse i Holsted, Brørup og Vejen kommuner Hvis en syg eller fraværstruet medarbejder ønsker det, samles de relevante personer om Det runde Bord, stort eller lille, men altid på arbejdspladsen. Samtalen ved Det runde Bord følger klare regler for frivillighed og fortrolighed. Selve formålet med samtalen gøres klart fra mødets begyndelse: at der skal indgås en aftale for det videre forløb. Udgangspunktet er medarbejderens egen oplevelse, beskrivelse og følelse. Eksperterne er gæster på en virksomhed hvis kultur de accepterer, og man mødes på lige fod. De forsamlede forsøger at lytte med respekt for medarbejderens univers og samtaler for at lade problemet i al dets mangfoldighed vise sig samtidigt for Deltagerne i rundbordssamtalen udvælges efter behov Det lille runde Bord: medarbejder, arbejdsleder, tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant alle. Stoler på at denne proces i sig selv rummer nøglen til løsningen. Først herefter søger man at udnytte den samlede faglighed og ikke mindst virksomhedens ressourcer for at sikre arbejdsfastholdelsen. Den fraværstruede bestemmer i sidste instans selv over de løsningsmuligheder der kommer til syne i forløbet. Mødet behandler ikke på nogen måde Det store runde Bord: + egen læge, kommunens socialrådgiver, projektmedarbejder, BST-medarbejder... personen, men planlægger derimod fastholdelsesforløbet: Hvornår kan den syge vende tilbage til arbejdspladsen, til hvilket arbejde og hvor meget? Hvilke behandlinger skal ligge hvornår? Hvilken støtte kan det offentlige give til medarbejderen og til arbejdspladsen? Supplerende sygedagpenge hvis man 11

14 Projektmedarbejdernes erfaringer med Det runde Bords princip kan nøjes med en delvis sygemelding? Støtte til arbejdsprøvning på egen arbejdsplads efter bistandslov og dagpengelov? Hjælpemidler? Fysisk træning? Psykologisk bistand? Samarbejdskurser? Hvilke ændringer kan sygdommen give anledning til på arbejdspladsen? I medarbejderens fremtidige arbejdsliv? Beslutningerne udføres straks og følges op på et senere, aftalt møde. På mange af de tilsluttede virksomheder er der oprettet én eller flere kontaktgrupper med ledere, medarbejdere og to udefra kommende inspiratorer, heraf ofte én fra BST og én fra projektet. Gruppen arbejder blandt andet med at forbedre arbejdsmiljøet med udgangspunkt i enkeltsagerne fra Det runde Bord. Praktiserende Lægers Organisation og Ribe Amts sygesikringsudvalg har indgået Der findes ofte originale løsninger fordi deltagerne ser og oplever alle sider af personen på én gang og ikke på skift opfatter medarbejderen som patient, klient, kollega eller medarbejder De rådgivende eksperter ser forhold og muligheder som de ikke kunne forestille sig fra et konsultationsværelse eller et rådhus Den syge opbygger sin selvrespekt ved at tale om sit problem på en måde der umiddelbart får effekt for forløbet Medarbejderen får støtte fra arbejdspladsen og sine kolleger, er dermed ikke henvist til sig selv i tiden mellem behandlinger Der opstår tillid til deltagernes viden og troværdighed hvilket muliggør løsninger der under normale omstændigheder ville falde på gulvet en såkaldt 2 aftale, så lægen kan honoreres for deltagelse i møder på patientens arbejdsplads efter de normale regler for socialmedicinsk samarbejde. Dermed er det blevet let at inddrage medarbejderens egen læge i arbejdet om Det runde Bord. Sagerne kan løses meget hurtigt halvdelen af sagerne bliver behandlet før de overhovedet resulterer i fravær Resultatet er ofte en forbliven på arbejdspladsen i normale stillinger uden offentligt tilskud Der udvikles en åben og konstruktiv holdning til sygdom Behandlingen af de enkelte sager medfører en mere fokuseret arbejdsmiljøindsats fordi problemet fremtræder konkret og personificeret Det runde Bords princip giver handlingsmuligheder på arbejdspladsen og passer derfor til håndtering af de moderne sygdomme der ofte skabes af stress og samarbejdsproblemer Arbejdspladsens egne løsningskræfter mobiliseres Projektet er et samarbejde mellem DA, LO, Socialministeriet, Ribe Amt, Lægekredsforeningen og de tre kommuner. Arbejdsmarkedets parter har fra begyndelsen støttet og inspireret projektet. 12

15 Skepsis over for formelle regler Materielgården i Støvring modstand kan have en positiv årsag Materielgårdens ansatte tager sig af kommunens veje, parker, bygninger og rensningsanlæg, og stemningen er travl, ligefrem. Ideen om et formaliseret samarbejde om sygdom og fravær møder modstand. Mange af de omkring tredive ansatte og deres fire formænd oplever nemlig at man på arbejdspladsen allerede tager godt vare på hinanden. Hans Jørgen Andreasen, én af de fire formænd, og tillidsmand Niels Thorup fortæller samstemmende at arbejdet i gartnerafdelingen fordeles efter de enkeltes muligheder. En kollega kunne for eksempel ikke længere håndsalte om vinteren Så må han køre, og vi andre gøre arbejdet. Og er en kammerat sygemeldt sender kollegerne en hilsen og aflægger ofte besøg, fortæller Niels Thorup. Formanden kan godt finde på at holde ind, som han udtrykker det, når fraværet har varet et par uger noget der ikke ser ud til at afføde utryghed hos hans ansatte. Vi har levet skjult og dermed godt. Vi er bange for at blive formaliserede. Hvis en medarbejder ikke kan gå til mester med et problem, så burde mester fyres råt og brutalt. Formand Hans Jørgen Andreasen 13

16 Uformelt samarbejde og utraditionelle løsninger Hans Gamborg Nielsen, gartner, fik en skade i skulderen under sit arbejde med haveservice for de ældre i kommunen. Mens han i månedsvis ventede på den nødvendige operation, valgte han at gå til engelsk, dansk og tekstbehandling i stedet for bare at gå derhjemme. Undervejs i sit sygdomsforløb fik han lovning på et nænsomt job når han vendte tilbage. En god planlægning af ferien gjorde at han 14 Mit problem er snarere at undgå at folk ødelægger sig selv. Man tror man lige kan bære en sten til de kan føle sig for ansvarlige, og det at sige fra kan også angå folks ære. At sige: jeg skal have hjælp. Formand Hans Jørgen Andreasen Hvis ikke mester og ansatte kommunikerer godt sammen opnås der ikke gode resultater. Det er og skulle gerne være sin leder man går til hvis man trænger til at få noget vendt. Fungerer vi godt på arbejdet fungerer vi jo godt, også udenfor arbejdet, og det er jo lige så vigtigt. Hans Gamborg Nielsen gartner ikke risikerede fyring efter 120 sygedage som det er normalt i det offentlige. Hans Gamborg Nielsen er fortsat ansat under Materielgården ved Støvring Kommune. Han føler sig bedre kvalificeret og er glad for at have lært noget nyt der kan være med til at give styrke og bedre kvalitet i arbejdsdagen, siger han. I et andet tilfælde fik en medarbejder orlov og ansættelse som hjemmehjælper for sin alvorligt syge kone. Ideen var formandens, og den blev gennemført som en del af det løbende uformelle samarbejde med kommunens forvaltning. Der er tilfredshed med at arbejdspladsens ledere og tillidsfolk involverer sig i at finde sådanne løsninger, og kommunen, SiD og fællestillidsmanden har i fællesskab udformet et forslag til en formel politik for trivsel og fravær. Men næsten et år efter diskuterer man fortsat om det skal føres ud i livet. Jeg er bange for regler. Vi bliver befamlede så friheden forsvinder når tingene bliver formelle. Projektet er for lukket, og der er ikke noget kød på det for os. Det tager ikke i betragtning at det er holdninger og kulturer der er det vigtige for fastholdelsen. Og jeg ved ikke om en kultur kan sælges videre. Formand Hans Jørgen Andreasen

17 Forslag: Projekt Partnerskab om trivsel og fravær på Støvring Kommunes Materielgården Hvad fortæller modstanden?? Oplever medarbejderne og lederne et initiativ udefra som en underkendelse af det sociale ansvar man allerede uformelt har praktiseret og som man er stolt af?? Frygter medarbejderne og lederne at formelle regler og procedurer vil umuliggøre de løsninger som man i fællesskab finder er de bedste?? Oplever medarbejderne og lederne at folk udefra ikke har en tilstrækkelig nuanceret indsigt i forholdene? At de selv er deres egne og bedste eksperter?? Udefrakommende har i lang tid diskuteret hvordan man kan sikre arbejdsfastholdelse med formelle aftaler, men ideen er ny for Materielgårdens ansatte. Tager det ganske enkelt tid at vænne sig til nye tankegange? En formel trivsels- og fraværspolitik skal supplere den gode praksis der er i dag og sikre at den nuværende praksis bliver mindre personafhængig og dermed forpligte flere på arbejdspladsen synliggøre de forhold der medfører fravær udvikle partnerskabet med arbejdspladsens samarbejdspartnere, for eksempel kommunen og SiD En arbejdsleder og tillidsmanden udgør kontaktgruppen der er ansvarlig for at fastholde den gode uformelle praksis at udvikle en formel indsats hvor den uformelle ikke er tilstrækkelig at modtage klager og forslag der kan være med til at fastholde en socialt ansvarlig fraværspolitik en løbende debat og information om fraværspolitikken til alle ansatte at se på årsagerne til fravær og sygdom Den skal løfte sit ansvar ved at informere at forebygge ved at undersøge årsager til fravær at hjælpe fraværstruede medarbejdere med at finde konstruktive løsninger at undersøge om arbejdspladsen har gjort tilstrækkeligt i tilfælde af længere fravær, for eksempel i form af nedsat arbejdstid, rotation, indretning, overholdelse af indgåede aftaler og efterlevelse af princippet om nærvær og engagement overfor den syge. Kommunens borgerforvaltning deltager i samtaler med den fraværstruede eller fraværende, undersøger støttemuligheder og indkalder sygemeldte til samtale efter fjorten dages sygefravær. Redigeret uddrag af Projekt partnerskab om trivsel og fravær på Støvring Kommunes Materielgården, 1. december, Forslag udarbejdet af Støvring Kommune, SiD og tillidsmand Niels Thorup, Materielgården 15

18 Det betyder sygdomsfraværet på virksomheden For produktionsøkonomien Fravær giver forskellige omkostninger hvoraf nogle ses umiddelbart mens andre skjuler sig: Overbemanding: På grund af sygdom må der overbemandes for at holde produktionen stabil, alene forventningen om sygdomsfravær betyder altså udgifter. Produktionstab: Kommer fraværet, skal der roteres og vikarieres. Rytmen brydes og produktiviteten falder i den fraværsramte del af virksomheden selvom overbemanding mindsker tabet. Klima: Samarbejdet, engagementet og loyaliteten forringes. Kundeforhold: Forsinkelser kan give dagbøder, tab af goodwill og forringelse af image i det hele taget. Sygedagpenge: Alt efter ansættelse og overenskomst skal der eventuelt betales løn under sygdom der spares på den normale lønkonto. Afsked: Der kan være udgifter ved et ophør af ansættelse. Produktionsbortfald: Indtil en ny medarbejder findes. Rekruttering: En ny skal rekrutteres. 16 Introduktion: Der er med afskeden af den gamle medarbejder forsvundet videnskapital ud af virksomheden. Den nye medarbejder skal oplæres og introduceres. Effektivitetstab: Den nye producerer mindre end den erfarne. 2 Skemaet næste side kan bruges til groft at skønne over de årlige omkostninger ved jeres aktuelle fraværsniveau og til at skønne over de mulige besparelser ved for eksempel en halvering af fraværet.

19 Hvad er jeres omkostninger ved sygefravær? 5 Omkostninger ved: Beregningsmetode Skøn for jeres virksomhed 1. Fravær Overbemanding Produktionstab i fraværsramt produktion pga. rotation og vikardækning Klima: Forringelse af samarbejde, engagement og loyalitet Kundeforhold: Dagbøder, tab af goodwill, forringelse af image Sygeløn og sygedagpenge sparet løn ved sygdom Lønsum x fraværsprocent Produktivitet i % af normal x værdi af produktion x fraværsprocent Skøn Skøn Afhænger af aftaleforhold: Fraværsdage à kr. Afhænger af aftaleforhold: Fraværsdage à kr. kr. x % = % x % x kr. = kr. = kr. = kr. x dage = kr. x dage = 2. Ophør Afskedsomkostning Bortfald af produktion 3. Rekruttering (ved ophør grundet sygdom) Annoncering, udvælgelse, ansættelse, administration 4. Oplæring og indkøring Introduktion: kursus, indskoling, administration Antal afskedigelser x omkostning Mistede dage x produktionsværdi Antal rekrutteret x omkostning Antal oplært x omkostning medarb. x kr. = medarb. x kr. = medarb. x kr. = medarb. x kr. = Effektivitetstab: Lavere produktion Total omkostning grundet sygdomsfravær Antal nye x tab i produktion pr. ansat I alt kr. medarb. x kr. = 17

20 For tilknytningen til arbejdspladsen Sygemeldte risikerer at miste arbejdspladsen og omvendt. Dansk Arbejdsgiverforening har undersøgt hvordan det er gået langtidssygemeldte i toårsperioden efter deres raskmelding 3, og sygefravær er et klart negativt varsel om fremtiden på arbejdsmarkedet. Blandt arbejdende der bliver langtidssyge, tjener kun 60% deres hovedindtægt ved normalt arbejde i toårsperioden efter de er meldt raske. 12% er gået på førtidspension. Endnu vanskeligere ser det ud for personer der også tidligere har haft Otte procent overbemanding 18 hovedindtægt ved sygedagpenge, altså før har haft mange og lange sygeperioder. Af disse tjener kun 11% hovedindtægten ved arbejde, mens hele 41% er blevet førtidspensionerede i toårsperioden efter de er meldt raske. Kort sagt: En lang sygeperiode og seks ud af ti kommer i arbejde igen, én bliver førtidspensioneret. Mange lange sygeperioder og kun én ud af ti får arbejde igen, fire bliver førtidspensionerede! For medarbejderens indtjening Tabet afhænger af ansættelsesform og overenskomst. Hvis medarbejderen får Så mange ud af ti langtidssyge er i arbejde, på førtidspension, får andre sociale ydelser og A-kasse Efter én lang sygeperiode: sygeløn er der intet eller kun begrænset indtægtstab. Ved maksimal sygedagpengesats vil tabet typisk være en tredjedel af en normal arbejderindtægt. 4 Eller omkring kr før skat pr. uge. For miljø og velbefindende Fravær giver selvfølgelig ringere velvære samt angst for fremtidens helbred, behandlinger, arbejde og økonomi. Efter mange lange sygeperioder: 2 På for eksempel en dansk elektronikvirksomhed ligger den nyansattes produktion det første år 25 procent under det normale. Fortrolig oplysning. 3 DA, Arbejdsmarkedsrapport 1998, side 72 ff. 4 Skøn på baggrund af gennemsnitsløn for arbejdere i DA s Strukturstatistik 1997, juni Alene tommelfingerregler. Inspireret af Erhvervsudviklingsrådet, Videnregnskaber, maj 1997, s 57 og Sociale regnskaber, Jens Frederiksen og Villy Dyhr, Revision & regnskabsvæsen, 1997/10. Se også Det angår os alle det sociale regnskab, Socialministeriet 1998.

21 Fravær har ikke kun med sygdom at gøre Nye synsvinkler lagt af læge Hans Klausen 6 Ubalance vinkel 1 Fravær skyldes en ubalance mellem på den ene side individets ressourcer og behov og på den anden side arbejdspladsens belastninger og tilbud. Fravær skal og kan ikke forklares med sygdom i streng medicinsk forstand. En sygdom kan give fravær, men behøver ikke at gøre det. Som arbejdsmediciner og BST-læge skønner jeg at kun en tredjedel af fravær fra arbejdspladsen kan begrundes med en diagnose i streng, medicinsk forstand. I de øvrige tilfælde er det andre forhold der afgør om belastningen medfører fravær. Læge Hans Klausen, BST Københavns Kommune 19

22 Samspil vinkel 2 Om belastning resulterer i sygdom eller fravær afhænger af samspillet mellem individets ressourcer, arbejdspladsens krav og de indre og ydre normer. Af 50 Shellmedarbejdere, uden én eneste fraværsdag i otte år havde 28% kroniske lidelser. P.J. Taylor, Sickness Absence Resistance, Trans. Soc. Occup. Med. (1968) 18, På et københavnsk elværk kan en afdeling have et fravær fem-seks gange så højt som en anden selvom det fysisk-kemiske arbejdsmiljø er det samme. Der er kontrolleret for alder og køn. Kilde: BST Københavns Kommune Reaktion vinkel 3 De individuelle ressourcer og de eksisterende normer virker som et filter der næsten som en si kan tilbageholde eller modificere belastningen. Den samme belastning kan derfor give vidt forskellige reaktioner: fravær, manglende motivation, obstruktion, misbrug eller en selvdestruktiv adfærd. Fravær er derfor ikke nødvendigvis nogen dårlig reaktion. Arbejdspladsens krav og tilbud: Indflydelse Arbejdspres Ansvar Indhold Samvær Fysiske og kemiske påvirkninger Individuelle ressourcer: Køn Helbred Alder Kvalifikationer Indre og ydre normer: Kultur Lovgivning Konjunkturer Håndtering af fravær Reaktioner: Fravær Manglende motivation Obstruktion Misbrug Selvdestruktiv adfærd 20

23 Information vinkel 4 Fravær kan tolkes som vigtig information om arbejdspladsens belastninger og kunne måske undgås hvis årsagerne blev udtrykt åbent. Ledelsen ville dermed få viden om de forhold der skaber fraværet. Opmærksomheden kunne rettes mod arbejdspladsen, væk fra individet og nye handlingsmuligheder ville opstå. Danske slagteriarbejdere med et højt tempo og en lille kontrol over arbejdssituationen er fraværende % oftere end kolleger der oplever tempoet som passende og som har kontrol over arbejdssituationen. Soc. Sci. Med., vol 32, vol 32, No. 1, ss , 1991 Sig mig, hvordan du har det, og... vinkel 5 De ansattes oplevelse af eget helbred er én af de bedste oplysninger man kan få når man skal forudsige tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed også virksomhedens evne til at fastholde sin eksisterende arbejdsstyrke. Et godt selvoplevet helbred betyder stor chance for at den pågældende fortsat er i arbejde senere dermed måske i arbejde på virksomheden. Helbredsoplevelsen forudsiger også effektivt den fremtidige sygelighed og dødsrisiko. 7 En medarbejder der oplever sit helbred som alt i alt ringe, vil med seks gange større sandsynlighed gå ud af arbejdsmarkedet efter fem år end den der oplever at helbredet er godt. 8 For erhvervsaktive i alderen år med et meget positivt selvvurderet helbred er hele 83-97% i arbejde fem år efter mod kun 56-63% blandt dem der selv vurderer helbredet til at være dårligt 9. Se figuren nedenfor. Andel i arbejde fem år efter egen helbredsvurdering Pct. i arbejde i år i år i år i år i 1990 Egenvurdering af helbred i 1990 Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt/ meget dårligt* * Få svarpersoner

24 Varsel vinkel 6 Fravær kan være et dårligt varsel om fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet og om dødsrisiko. I kan selv få fat vinkel 7 Når fravær ikke er et spørgsmål om sygdom, er det ledelse og medarbejdere der kan nedbringe det ikke lægen. 22 Fraværsdage og overdødelighed Finland 1980 Indeks: Alle = 100 Fraværsdage Ingen Dødelighed 89 Martikainen, BMJ 1990; 301: Situationen 2 år efter langvarig sygemelding (>13 uger) I arbejde eller under uddannelse På revalidering og overførselsindkomst Pensioneret, andet SFI. Langvarig sygdom, 1991, s % 39% 35% Anbefaling til virksomhederne: Giv ikke den enkelte skylden Skab ikke yderligere kontrol men: Tillad det nødvendige fravær. Også det der ikke er begrundet i sygdom. Få dermed ærlig information om belastning og ressourcer Styrk nærværet ved: ansvar og indflydelse, variation og indhold, gode sociale relationer og god kommunikation Sæt tidligt ind med en samlet indsats, så fravær ikke fører til udstødelse Styrk medarbejdernes ressourcer Skab udviklende og udfordrende arbejdsbetingelser Løs problemet på arbejdspladsen 6 Bygger på læge Hans Klausens indlæg ved Middelfartkonferencen 1997 og efterfølgende interview. Hans Klausen er læge ved BST Københavns Kommune. 7 Opgjort som odd-ratios, kontrolleret for køn, alder, ensidighed, miljøpåvirkning, udviklingsmuligheder og kropsbesvær. Borg, Wilhelm og Burr, Hermann (red), Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred , Arbejdsmiljøinstituttet 1997, s Bjørner et al, Self-rated health a usefull concept in research, prevention and clinical medicine, Stockholm: Forskningsrådsnämden Forfatterens beregninger på basis af tal fra Arbejdsmiljøinstituttet.

25 Kontakter Voss Fabrik Fabrikschef Martin Madsen og fællestillidskvinde Jytte Jensen Vester Voldgade, 7000 Fredericia Tlf , fax Socialrådgiver Hans Damkjær, Fredericia Kommune, tlf , fax Rygtræning på hold i Ringkøbing Kontorchef Grethe Davidsen Ringkøbing Amtskommune Østergade 41, 6950 Ringkøbing Tlf , fax Fysioterapeut Anni Vindnæs Tlf , fax Projekt Arbejdsfastholdelse Projektleder Betty Pedersen Østergade 2A, 6600 Vejen Tlf , fax Materielgården i Støvring Afdelingsleder Poul Erik Rabs, teknisk forvaltning, Støvring Kommune Hobrovej 88, 9530 Støvring Tlf , fax Fællestillidsmand Niels Thorup Materielgården Mølledamsvej 3, 9530 Støvring Tlf , fax Generelt Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår Konsulent Inger Nørreskov Jensen Jernbanegade 4, 1608 København V Tlf , fax Centret der støttes af Socialministeriet og Arbejdsministeriet, arbejder med at opsamle erfaringer med fraværspolitik og fastholdelse. Socialministeriet, 5. kontor, Biørn Bakdal, Skovsgaard Fjerkræslagteri Direktør Richard Løth, tillidsmand Poul Pedersen, SiD og tillidskvinde Margot Jensen, KAD Elmegårdsvej 4, 9460 Brovst Tlf , fax Projektleder Tormod Rype Brovst Kommune Tlf , fax

26 Udvalgt litteratur Generelt om arbejdsfastholdelse Fleksjob. Det Centrale Handicapråd, Socialministeriet, tlf Fravær et symptom, Hans Klausen Fås hos BST i Københavns Kommune, tlf , eller i SiD s Socialafdeling, tlf Hjælp til sygemeldte medarbejder eller kollega, DA, LO, KTO kommunerne og Socialministeriet, juli 1997, tlf Information om koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, Socialministeriet, 1998, tlf Nye veje til arbejdsfastholdelse, pjece. Socialministeriet, 1996, tlf Revalidering en vej til arbejdsfastholdelse, LO, 1998 Skånejob med løntilskud, sept Udg. af Center og ligebehandling af handicappede og Udviklingscenter og beskæftigelse på særlige vilkår, tlf Socialt engagement på offentlige arbejdspladser en interviewundersøglse (med beskrivelse af initiativer), Socialministeriet, 1997, tlf Sygemeldt og i gang, Sygemeldt og hvad gør du så?, Hvis en medarbejder bliver syg Formidlingscenter Århus, tlf Sygefravær på kommunale arbejdspladser. Hvad kan vi gøre?, Anne er syg... Kommer hun tilbage, KL og KTO, 1998 KL, tlf , fax , Sygemeldt og igang, Anne Koch m.fl. AKF, Tlf Ta teten i socialpolitikken en håndbog LO, 1998, tlf Om de enkelte projekter Arbejdet på Voss Fabrik, Skovsgaard Fjerkræslagteri og Materielgården i Støvring er beskrevet i materialer, der kan rekvireres hos projekterne Rygtræning på hold i Ringkøbing er tillige beskrevet i et kommende evalueringsmateriale. Ringkøbing Amt, tlf Projekt Arbejdsfastholdelse er omfattende beskrevet i Torben Bager og Fabienne Knudsen, Evaluering af Projekt Arbejdsfastholdelse (fase II) i Vejen, Brørup og Holsted Kommuner, Institut for Samfunds- og Erhvervsudvikling, Sundhedsområdet: Rapport 13/97. SUC, tlf samt i Det runde Bords Princip (udkommer 1999), bog af Betty Pedersen, Hans Henrik Jacobsen, Knud Lindholm Lau Baggrund Arbejdsmarkedsrapport 1998, Dansk Arbejdsgiverforening, tlf Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred , Vilhelm Borg og Hermann Burr (red), Arbejdsmiljøinstituttet, 1997 Tlf , fax , Det angår os alle det sociale regnskab, Socialministeriet Tlf Sociale tendenser 1998 (og andre årgange), Den sociale Ankestyrelse Tlf , fax , Sociale regnskaber, Jens Frederiksen og Villy Dyhr, Revision & regnskabsvæsen, 1997/10 Videnregnskaber. Rapportering og styring af videnkapital, Erhvervsudviklingsrådet,

27 Fat i fraværet sådan kan man gøre Indgå aftaler På et ligeværdigt grundlag mellem ledelse og ansatte om håndtering af fravær og sygdom på virksomheden Mellem virksomhederne og kommunen om opfølgning ved sygefravær og arbejdsfastholdelse I Det sociale Koordinationsudvalg om indsatsen overfor fravær og sygdom Mellem de praktiserende læger og amtets sygesikring om honorar for lægeligt arbejde på arbejdspladsen en såkaldt 2 aftale Skab grundlaget for aftalerne ved at Inddrage alle medarbejdere på virksomheden fra første færd Analysere fraværets årsager og omkostninger, for eksempel i SU Opstille mål for fraværets udvikling Arrangere fælles uddannelse for parterne i samarbejdet Se kvaliteten i en eventuel modstand mod en formaliseret fastholdelsespolitik Den daglige praksis Tal i fællesskab med de fraværende og lyt til årsagerne Skab ærlighed og nærvær gennem åbenhed Indgå aftaler om tilbagevenden til arbejdspladsen ved længere fravær Brug Det runde Bords princip arbejdspladsen er værten Få én fast kontaktperson i socialforvaltningen Træk på kommunens ekspertise og brug de offentlige træningstilbud Tillad det nødvendige fravær Undersøg hvordan medarbejderne oplever deres eget helbred Bekæmp fraværet med udviklende og udfordrende arbejdspladser Styrk nærværet med ansvar, indflydelse, variation, indhold og samvær Brug fantasien Find de positive årsager bag en eventuel skepsis Lær ved at prøve

28 Efterskrift Vi er ved at få en ny forståelse af begrebet fravær. Hvilke forhold i den enkelte medarbejders liv og hvilke forhold på arbejdspladsen er bestemmende for fraværet? Arbejdspladser med den samme type arbejde kan have vidt forskelligt fravær. Medarbejdere med endog svære kroniske lidelser er aldrig fraværende, mens andre med vanskeligheder bruger fravær som flugtvej. Hvad er årsagen til det? Stort fravær går ud over alle de involverede parter, og alle kan derfor vinde ved en indsats. Langvarigt fravær fører ofte til udstødning af den enkelte fra arbejdsmarkedet. Langvarigt fravær koster både virksomheden og samfundet udgifter og produktionstab. Med pjecen Fat i fraværet håber vi at give inspiration til arbejdspladsernes håndtering af fravær. Inspiration til den ærlige samtale og til det konstruktive samarbejde. Pjecen giver også inspiration til andre parter der skal bidrage til at binde samarbejdet rigtigt sammen om: medarbejderen, kollegaen, medlemmet, patienten, klienten. Pjecen giver eksempler fra arbejdspladser der er i gang med at udvikle en konstruktiv fraværspolitik. Pjecen indeholder også et eksempel på hvordan man kan lave et regnskab for hvad fravær koster den enkelte virksomhed. DA LO SiD KL Amtsrådsforeningen Socialministeriet

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g når en medarbejder bliver syg e r Jobcenter ruder sda l en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Rudersdal N e d b r i n g o g f o r k o r t s y g e f r avæ

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Nyhedsbrev til praktiserende læger i Rudersdal Kommune. Marts 2009, nummer 3

Nyhedsbrev til praktiserende læger i Rudersdal Kommune. Marts 2009, nummer 3 Nyhedsbrev til praktiserende læger i Rudersdal Kommune Marts 2009, nummer 3 1 Forord Det Lokale Beskæftigelsesråd i Rudersdal Kommune udsender to gange årligt et elektronisk nyhedsbrev til de praktiserende

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere