Kapitel 2 beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen s 7

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord s 2 Kapital 1 indledning s 2 Målene for 2014 s 5 Kapitel 2 beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen s 7 Mål 1 flere unge skal have en uddannelse s 7 Mål 2 bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension s 19 Mål 3 langtidsledigheden skal bekæmpes s 26 Mål 4 en tættere kontakt og styrket dialog med jobcentrene s 32 Mål A reduktion i antal personer på ledighedsydelse s 35 Mål B øget virksomhedskontakt s 39 Mål C udbredelse af kendskabet til og benyttelse af jobrotation s 41 Mål D nedbringelse af forlængede sygedagpengesager s 43 Mål E tidlig indsats for forsikrede ledige s 47 Tillæg 1 kvantitative mål for ministermål 1-3 s 53 1

2 Beskæftigelsesplan 2014 Forord. Beskæftigelsesplanen 2014 for Lemvig Kommune er udarbejdet i maj Efter godkendelse i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i juni 2013, sendes planen efterfølgende i høring i det lokale beskæftigelsesråd, i beskæftigelsesregion Midtjylland, samt i kommunens Social- og Sundhedsudvalg samt Familie- og Kulturudvalg. Høringsvar præsenteres i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i september, inden endelig godkendelse finder sted i kommunalbestyrelsen i oktober. Inden beskæftigelsesplanen udarbejdes, er rammerne for arbejdet behandlet i fagudvalget samt i LBR. Behandlingen af kommende beskæftigelsesplan er derfor sket fortløbende med arbejdet omkring jobcenterets aftale med kommunalbestyrelsen for det kommende års mål- og indsatsområder. I forbindelse med kommunalreformen pr blev det besluttet at indføre en model for dialog og aftalestyring. Jobcenteret i Lemvig Kommune indgår årligt en aftale med kommunalbestyrelsen for det kommende års indsatser. Indsatser der naturligvis ikke blot er etårige, men rækker længere frem. Udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen integreres således som en del af jobcenterets styringskoncept. De fire ministermål bliver på denne måde en del af aftalen mellem jobcenteret og kommunalbestyrelsen lige som jobcenterets lokale mål bliver en del af beskæftigelsesplanen. De senere år, 2013 er ingen undtagelse, har været præget af stor reformiver på det beskæftigelsespolitiske område. Jobcentrene har fået førtidspensionsreform, fleksjobreform, Akut-pakkeindsats, uddannelsesordning, brug for alle initiativ, rehabiliteringsteams, ressourceforløb, og til dels SU-reform at forholde sig til. Mange nye initiativer, der i større eller mindre grad påvirker jobcentrenes måde at løse beskæftigelsesindsatsen på. Nu forestår kontanthjælpsreform, sygedagpengereform og refusionsomlægninger gældende fra I skrivende stund foreligger aftaletekst gældende for kontanthjælpsområdet, og lovforslaget er netop fremsat og 1. behandlet i Folketinget. Beskæftigelsesplanens formål er at fremdrage og beskrive udfordringer, indsatser og mål nu og i 2014 der gælder for jobcenter Lemvig. Nærværende beskæftigelsesplan sigter i højere grad end tidligere på at beskrive konkrete indsatser i jobcenteret. Kapitel 1 - indledning De 4 ministermål for 2014 er videreført fra Desuden har Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget vedtaget 5 lokale mål. Disse er indskrevet i kontrakten mellem 2

3 kommunalbestyrelsen og jobcenteret for De lokale mål er imidlertid ikke beskæftigelsesindsatsmæssigt begrænset til 2013, hvorfor det er relevant at inddrage de lokale mål i beskæftigelsesplanen for De lokale mål understøtter samtidigt ministermålene, foruden de udtrykker særlige problemstillinger der er gældende for den beskæftigelsesmæssige indsats i Lemvig. Det vil sige, at jobcenter Lemvig indarbejder indsatsområder defineret i ministermålene i den samlede beskæftigelsesrettede indsats. Som det fremgår af de seneste års resultatrevisioner, er de beskæftigelsesfremmende initiativer gode i Lemvig. Men vi kan altid forbedre os! En metode er, at vi studerer andre jobcentres indsatser, eksempelvis ved besøg i andre jobcentre. I maj 2013, var Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget på inspirationstur til Skanderborg og Hedensted kommuner. Begge er kommuner der har valgt at gå nye veje i den beskæftigelsesfremmende indsats, og jobcenter Lemvig hørte om relevante løsninger der kan overvejes implementeret lokalt på trods af kommunernes vidt forskellige socio-økonomiske betingelser. Over de senere år, har jobcenter Lemvig øget udplaceringer i private virksomheder. Stigningen er sket indenfor alle forsørgelsesområder om end i forskellig grad. Blandt andet dokumenteret i resultatrevision 2012, må vi erkende, at indsatsen har været utilstrækkelig indenfor områderne ledighedsydelse og sygedagpenge. I den anden ende af skalaen, er vores indsats på kontanthjælpsområdet fortsat blandt landets bedste, hvor Lemvig nu har 4. færrest kontanthjælpsmodtagere blandt 94 jobcentre. Et resultat vi er meget stolte af! Også indenfor førtidspensionsområdet viser Lemvig nu for første gang ikke et besparelsespotentiale i forhold til klyngekommunerne. Den positive tendens indenfor førtidspension hænger naturligt sammen med øget pres på sygedagpenge og ledighedsydelse, og derfor er den samlede indsats i jobcenteret meget vigtig. Et element, der yderligere skærper kravet til en sammenhængende indsats er den demografiske sammensætning i kommunen. Langt flere forlader arbejdsmarkedet end nye kommer til. Som det ses af nedenstående figur 3

4 Figur 1. Prognose over befolkningstallet i Lemvig Kommune. Befolkningstal - prognose Lemvig Kilde: / FRKM212 Figur 2. Prognose over demografisk sammensætning i Lemvig Kommune udvalgte alderssegmenter år 20-59år 60år Kilde: / FRKM113 I 2030 vil der være flere personer der er fyldt 60 år end årige. For at bevare velfærden i kommunen og i landet som helhed skal antallet af personer på offentlig forsørgelse nedbringes. Og det er ikke tilstrækkeligt at nedbringe antallet med den procentvise reduktion som befolkningstallet mellem 20 og 65 udgør. Ministermålene såvel som de lokale mål danner grundlaget og optakten til at nedbringe antal personer på offentlig forsørgelse. 4

5 Målene for 2014 er: Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Mål A Reduktion i antal personer på ledighedsydelse En større andel personer af personer på ledighedsydelse er i aktivt tilbud ved udgangen af 2014 end ved udgangen af 2012 Andelen af fleksjobvisiterede personer i beskæftigelse øges ved udgangen af 2014 sammenlignet med udgangen af 2012 Mål B Øget virksomhedskontakt Der igangsættes løbende kampagner rettet mod kommunens virksomheder for at øge samarbejdet og kontakten mellem disse og jobcenteret Udover den almindelige kontakt mellem virksomhedskonsulenterne og virksomhederne igangsættes yderligere opsøgende besøg for at skabe flere kontakter At jobcenteret i forhold til 2012 er i kontakt med væsentligt flere virksomheder Stigende antal henvendelser fra virksomheder om samarbejde med jobcenteret Flere virksomheder kontakter jobcenteret, når der skal rekrutteres personale Mål C Udbredelse af kendskabet til og benyttelse af jobrotation 5

6 Virksomhederne får kendskab til jobrotationsordningen og benytter den i videre udstrækning end hidtil At ledigheden falder som følge af nye projekter og arbejdsstyrken bliver bedre rustet til at imødegå erhvervslivets behov og efterspørgsel efter arbejdskraft Mål D Nedbringelse af forlængede sygedagpengesager Fortsætte med indsats og gradvis forøgelse af antal sygedagpengemodtagere der delvist genoptager arbejdet Fastsatte mål for 2013: gennemsnitligt ikke over 46 sager ud over 52 uger og max 40 sager ved udgangen af 2013 Mål E Tidlig indsats for forsikrede ledige At færre personer har længerevarende ledighedsforløb og derved risiko for at miste retten til dagpenge At de ledige retter fokus på egne kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge, og derved på et tidligere tidspunkt kan træffe valg om fx uddannelse, brancheskift og lignende Målene 1-4 er ministermål, mens målene A-E er lokale mål. De lokale mål er i april 2013, godkendt af kommunalbestyrelsen. De lokale mål understøtter i væsentlig grad ministermålenes overordnede perspektiver, og inddrages såvel i efterfølgende beskrivelser af indsatsen. Målene er udtryk for hvorledes jobcenteret tilrettelægger kommende års beskæftigelsesindsats. Som figur 1. og 2. illustrerer, daler antal personer i den arbejdsdygtige alder, mens vi får flere ældre i kommunen. Hvis flere ressourcer allokeres til eksempelvis ældreområdet, må der reduceres omkostninger andre steder. Fra resultatrevision 2012, ved vi, at godt 17% af befolkningen i jobcenteret (20-66 årige) ikke er selv-forsørgede. Ny lovgivning og andre initiativer skal hjælpe til med at flest mulige borgere bliver selvforsørget. Brug for alle startede i 2012, fleksjob- og førtidspensionsreform blev ligeledes vedtaget i 2012, med virkning fra 2013, og i 2013 forventes flere reformer: sygedagpenge- og kontanthjælpsreform vedtaget med henblik på implementering i For jobcentrene, giver ny lovgivning nye muligheder, og udfordringen bliver i høj grad, med de rådighedsværende personaleressourcer at samordne og prioritere rækken af initiativer/lovgivning med henblik på at skabe rammerne for at borgeren kommer bedst muligt tilbage til det ordinære arbejdsmarked, subsidiært i støttet beskæftigelse. Da kontanthjælpsreform og sygedagpengereform i skrivende stund ikke er vedtaget, endsige færdigforhandlet, anvendes ideerne bag reformerne ikke specifikt i beskæftigelsesplanen for

7 Kapitel 2 beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen. Ministerens mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Status i Lemvig: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden blandt unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres ved udgangen af 2012 til 14,4%, hvoraf 9,3% for a-dagpenge og 15,9% for kontanthjælp Mål for jobcenter Lemvig Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 24,4%, svarende til en stigning på 10,0 procentpoint fra december 2012 til december Figur 3. Uddannelsesgrad i Lemvig for unge uden erhverskompetencegivende uddannelse i alt a-dagpenge kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk Uddannelsesgrad defineres som: Uddannelsesgrad (ministermål) opgør andel af perioden efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, hvor de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samlet set har deltaget i ordinær uddannelse i

8 Gruppen uddannelsesgraden beregnes ud fra er defineret som: Antal ydelsesmodtagere omfatter personer mellem 15 og 29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse fra og med deres første uge på kontanthjælp og a- dagpenge (inkl. løntilskud og feriedagpenge fra ledighed), hvor de i den pågældende uge ikke samtidig er fritaget for aktive tilbud eller er i et uddannelsesforløb. De historiske data der i maj 2013 er tilgængelig, viser med al tydelighed, at jobcenter Lemvig ikke er på niveau med klyngen når det gælder uddannelse af ledige borgere. I 2012 udgjorde uddannelsesgraden blot 14,4%, mens uddannelsesgraden i Faxe var 21,6% Den laveste uddannelsesgrad i Lemvig gælder både a-dagpenge og kontanthjælp. Blandt nabojobcentrene, ligger kun Struer under niveauet i Lemvig. Lemvig har traditionelt prioriteret andre aktiveringsformer: løntilskud og virksomhedspraktik i højere grad. Pr. december 2012 var aktiveringsgraden blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere 64% og 43% for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Gennemsnittet for klyngen var hhv. 37% og 30% Samtidig, var 43 personer ud af 116 aktiverede kontanthjælpsmodtagere pr. marts 2013 i virksomhedspraktik, svarende til 37% - hvilket er højest i klyngen som det ses af nedenstående figur. Figur 4. Andel af virksomhedspraktik af alle aktiveringstilbud for kontanthjælpsmodtagere, marts 2013 Aktivering i virksomhedspraktik i % af alle tilbud 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lemvig Faxe Køge Næstved Thisted Varde Vejen Kilde: jobindsats.dk Men set i lyset af især bevægelsen i nye jobåbninger, øges kravet til at borgeren har kvalifikationer og kompetencer der modsvarer efterspørgslen. Som arbejdsmarkedet forventes at udvikle sig, øges udbuddet af ledige jobs indenfor en række erhverv der kræver en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bygnings- og anlægsarbejder omkring Århus, Herning 8

9 og Viborg, samt motorvej til Holstebro Nord er eksempler herpå. Det vil sige, at på trods af at aktiveringsgrad og aktiveringsindsats i Lemvig har medført få kontanthjælpsmodtagere, skønnes det, at indsatsen med henblik på fremtidens arbejdsmarked ikke er tilstrækkelig. Tidlig indsats er generelt i fokus for at undgå at ledige borgere gradvist distanceres fra arbejdsmarkedet. I takt med at konjunkturer ændres, at arbejdsmarkedet ændres, er behovet for indsatsen også varierende over tid. Det er nu et centralt fastsat tema, at flere borgere skal have en uddannelse, og det fokuserer vi på, når vi møder borgeren i jobcenteret. De unge på kontanthjælp og a-dagpenge kan inddeles i 5 gruppe, bestående af 72 uddannede unge 28 unge under 25 år i match 1 51 unge under 25 år i match 2 og 3 23 unge mellem 25 og 29 år i match 1 22 unge mellem 25 og 29 år i match 2 og 3 Kilde: kommunebeskrivelse 2013 s. 12 For kontanthjælpsområdet, videreføres straksvisitationen og hurtigst muligt indkaldes til 1. samtale, hvor borgerens arbejdsmarkedsparathed vurderes. Det undersøges hvorvidt borgeren har gennemført en ungdomsuddannelse, hvis ikke, eller hvis sagsbehandler skønner det formålstjenligt, foretages læse-, stave- og regnetest, som iværksættes hurtigst muligt. Jo før forhindringer mod det ordinære arbejdsmarked bliver synligt, jo hurtigere kan realistiske mål og handleplaner sættes i gang. Videre, vurderes borgerens besiddelse af grundlæggende personlige kompetencer, så den unge kan begå sig, og leve op til kravene på en arbejdsplads. Temaer som møde til tiden, samarbejdsvanskeligheder, dysfunktionelle lidelser etc. skal der tages hånd om. I de tilfælde hvor psykiatriske udredninger er relevante for den videre arbejdsmarkedsrettede proces, opstartes sådanne. Konkret vil krav til unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse intensiveres. Uddannelsespålæg vil blive stillet til alle unge der vurderes uddannelsesegnede i henhold til labloven. Dette gælder såvel forsikrede ledige som kontanthjælpsmodtagere. Krav om uddannelse vil blive givet i det omfang den unge forventeligt kan færdiggøre en sådan. Forberedende voksenuddannelse (FVU) vil være blandt redskaberne for de unge der ikke umiddelbart ser sig selv på en videregående uddannelse. Tidligere, har virksomhedspraktikker været indgangen for den unge, således at han eller hun i et 4 ugers praktikforløb (3 mdr. for kontanthjælpsmodtagere) kan stifte bekendtskab med en eventuel ny branche. Dette vil fortsætte, men i højere grad kombineret med uddannelsespålæg, eller som opfølgning på uddannelse. Flere unge skal i 2014 tage en uddannelse end i I boksen nedenfor ses hvor mange unge, der inden for ét år efter påbegyndt ledighed starter uddannelse. 9

10 14% ufaglærte unge år, match 1 10% ufaglærte unge år, match 2 og 3 19% ufaglærte unge år match 1 11% ufaglærte unge år, match 2 og 3 Udover, at relativt få unge påbegynder uddannelse, ser jobcenteret i Lemvig også med bekymring på, at mange ikke afslutter uddannelsen. Hele 38% falder fra, hvilket er den højeste andel i region Midtjylland. Lemvig Kommune har et godt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). For at beskæftigelsesindsatsen skal lykkes, er det vigtigt, at vi i jobcenteret sørger for at videregive de relevante informationer til UU, så de kan hjælpe de unge videre på et opdateret grundlag. UU bliver i større omfang involveret i de unges uddannelsesperspektiver. Lovgivningsmæssigt, er UU s målgruppe nu udvidet til også at omfatte de årige. I dette segment ser langt de fleste jobcentre en række borgere, som under højkonjunkturen havde fast (ofte ufaglært) beskæftigelse, men siden har fået sværere vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Jobcentrene vil i samarbejde med UU holde tættere kontakt med borgere der tidligere ikke fik samme intensive opfølgning primært begrundet i ungeindsatsen lempeligere konditioner efter det fyldte 25. år. 10

11 Strategier og indsatsområder der understøtter ministermål 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 o Individuel målrettet indsats for gruppen med henblik på tilbud som opkvalificerer primært personlige kompetencer, men også faglige kompetencer, fx Milepælen (jobværkstedet) EUD-Start Træningsbanen (UCH) Kom godt i gang (produktionsskolen) Ny start (jobværkstedet) Mentorstøtte (egen mentor og virksomhedsmentor) o Hurtig visitation og screening for ny ledige der henvender sig i jobcenteret. Men også for borgere hvis arbejdsmarkedstilknytning kan ændre sig eller divergere i forhold til øvrig tilbudsgivning. Det kan være eksempelvis: Folkeskolens afgangsprøve Læse- stave og regnetest o Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning UU, herunder borgere op til 30 år vedrørende Længerevarende vejledningsforløb Udarbejdelse af uddannelsesplaner o Virksomhedsrettet aktivering Brancheafklaring Vedligeholde og optræne færdigheder Voksenlærlingeforløb for over 25-årige Indsatsen for unge med komplekse problemstillinger o Tildeling af koordinerende sagsbehandler mhp. koordineret tværfaglig indsats o Parallelindsats til sociale udfordringer, fx økonomi, bolig og helbred o Tæt og hyppig opfølgning 11

12 For de unge, der er afklaret med branchemæssigt tilhørsforhold, og som allerede besidder en del af uddannelsen, enten ved kurser, eller anden form for merit kan den endelige uddannelse gøres færdig på reduceret tid, eksempelvis som voksenlærling. Beskæftigelsesregionen påpeger i maj 2013, at der mangler voksenelevpladser i Lemvig Kommune, men meldinger fra industrien fortæller, at der spores en stigning i antal optag som voksenlærling i kommunen. Jobcenteret oprettede gennem 2012 i samarbejde med lokale virksomheder såkaldte virksomhedscentre. Oftest op til 3 kontanthjælpsmodtagere ansættes i en periode i samme funktion, med mentorstøtte fra virksomheden og jobcenteret, og tilegner sig gradvist et arbejdsmarkedskendskab, som kan være forholdvist ukendt for den enkelte borger, inden forløbet startes. Vi har set gode resultater, hvor borgeren får lyst til mere, og evt. søger uddannelse indenfor faget. Strategier og indsatsområder der understøtter ministermål 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere match 1 o Visitation og screening for jobklare borgere med hensyn til: Er der gennemført folkeskole, læse, stave og regnetest Er borgeren i besiddelse af de grundlæggende personlige kompetencer, så han eller hun kan begå sig og leve op til kravene på en arbejdsplads? Integrationspålæg til indvandrere over 30 år o Kompetenceafklaring i forhold til det brede arbejdsmarked Afklaring af mulighed for merit i forhold til uddannelsesforløb Fokuseret indsats for årige i voksenlærlingeforløb o Virksomhedsrettet aktivering Afprøve nye jobområder / brancheafklaring ved hjælp af 3 mdr. virksomhedspraktikker Beskæftigelsesregion Midtjylland peger, som tidligere nævnt, på potentialet for at øge uddannelsesniveauet blandt unge ledige i Lemvig Kommune. I gennemgangen af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune i 2013 hæfter regionen sig ved, at kommunen i 2011 lå på niveau med klyngekommunerne men peger samtidigt på, at uddannelsesgraden blandt unge dagpenge- og 12

13 kontanthjælpsmodtagere er faldende til 15,6 % for perioden januar november En tendens, der dog også gør sig gældende for kommunerne i Midtjylland generelt. Ikke desto mindre aktualiserer den seneste udvikling i endnu højere grad nødvendigheden af målet om, at flere unge skal have en uddannelse. For så vidt angår kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 1 er udfordringen særlig stor for de unge under 25 år, hvor 14 % starter uddannelse i løbet af et år, mens den gruppe som hyppigst påbegynder uddannelse i Lemvig er ufaglærte i matchgruppe 1 over 25 år, hvor 19 % starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (som det fremgår af boksen forrige side). Indsatsen i 2014 retter sig derfor generelt mod gruppen af unge uden uddannelse men med et særligt fokus på de unge under 25 år. Det er imidlertid en udfordring, at de unge i Lemvig oftest har langt til uddannelsessteder, og at mange har skiftende perioder mellem job og ledighed. For mange, kan der derfor være manglende incitament til at påbegynde uddannelse og indkomstmæssigt blive reduceret. En del personer som ikke har et stabilt fodgæste på arbejdsmarkedet, har tidligere oplevelser fra skolevæsenet som er negative. Indsatsen skal derfor fortsat tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af den enkelte unges specifikke behov. Det være sig i forhold til individuelle personlige kompetencer, hidtidigt uddannelsesniveau, uddannelsesparathed og hidtidige mere eller mindre positive erfaringer fra uddannelsessystemet m.v. At de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ikke noget nyt fænomen, men det er vigtigt at de unge kommer i gang, det er vigtigt, at fastholde den unge i den uddannelsesplan der lægges, og det er vigtigt at uddannelsesplanen er realistisk. Set i lyset af de hidtidige resultater på området igangsættes en sådan screening tidligt i ledighedsperioden således at unge uden erhvervsuddannelse allerede ved de(n) første samtale(r) i det individuelle kontaktforløb forholder sig til spørgsmålet om uddannelse. Visitationen og screening af de enkelte unge skal således afdække: Om den unge er i besiddelse af de grundlæggende kompetencer i form af en gennemført folkeskoleuddannelse Om den unge besidder de nødvendige læse-, stave, skrive- og regnefærdigheder Om den unge er indstillet på at starte en erhvervskompetencegivende uddannelse og Om den unge er afklaret i forhold til uddannelsesmål eller om den unge har behov for vejledning og afklaring i forhold til uddannelsesvalg Udgangspunktet i det daglige arbejde er således det individuelle kontaktforløb, hvor Lemvig Kommune sammenlignet med klyngen har en meget høj samtaleintensitet. Dette skal udnyttes for at flere unge starter en erhvervskompetencegivende uddannelse. 13

14 Samtidig har aktiveringsstrategien traditionelt haft klart sigte på hurtigst mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet med henvisning til, at den virksomhedsrettede aktivering har den største effekt i forhold til jobskabelse. Der skal fortsat være stort for fokus herpå men med blik for, at en virksomhedsrettet aktivering også kan have afklaring af uddannelsesretning som formål. En given aktivering for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse behøver således ikke per automatik kun at have en efterfølgende ansættelse som mål. Erfaringerne fra den seneste kontanthjælpsreform kan med fordel inddrages i arbejdet med unge dagpengemodtagere. Det vil sige, at såvel vejledings- som aktiveringsindsats i højere grad målrettes uddannelse. Tilbud om uddannelse, der gør ledige adgangsberettigede til videre uddannelse, vil således være attraktivt for såvel jobcentereret som for den ledige. Aktiveringsindsatsen skal således, som det udtrykkes af Beskæftigelsesregion Midtjylland, have fokus på at klargøre de unge til uddannelse og understøtte de unges uddannelsesvalg, Brobygning til erhvervsuddannelse Lemvig Kommune har i 2013 i samarbejde med Struer Kommune og Holstebro Kommune igangsat EUD-Start Træningsbanen brobygning til uddannelse. Et projekt, der netop har til formål, at motivere og opkvalificere unge til at påbegynde en erhvervsuddannelse. EUD-Start Træningsbanen er etableret som forsøg i henhold til Bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet og skal give uddannelsespålæg efter bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 21 b til unge ledige under 30 år og unge, som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, der er visiteret til projektet. Projektet fortsætter frem til udgangen af 2014 og vil således også i 2014 indgå som en del af den samlede indsats for nå at målsætningen om flere unge i uddannelse. EUD-Start Træningsbanen er blandt andet karakteriseret ved: At udvikle nye rammer for samarbejdet mellem kommuner, UU-centre og erhvervsskoler Aktiviteter med flerfagligt indhold med stor vægt på træning af personlige og sociale kompetencer Læringsaktiviteter med tværfagligt indhold (praktik/teori) og med faglig progression som metode til uddannelsesafklaring samt almen faglig kompetenceudvikling En pædagogisk metode og tilgang, der kan virke fremmende på deltagernes uddannelsesmotivation og uddannelsesgennemførelse For at sikre projektets formål er der et udstrakt og forpligtende samarbejde mellem jobcentrene i Holstebro, Struer og Lemvig, UU Nordvestjylland og Uddannelsescenter Holstebro. 14

15 Projektets målgruppe er unge årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Målet er at 110 unge (svarende til 60 årselever) visiteres til projektet. Heraf tegner Lemvig kommune sig for 23 deltagere. Fordelingen mellem kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtager udgør henholdsvis 80 og 20 %. Projektet er forankret i et erhvervsuddannelsesmiljø på Uddannelsescenter Holstebro, og brobygningen til erhvervsuddannelse og strategien til realiseringen heraf er blandt andet karakteriseret ved: Flerkommunalt samarbejde og et samarbejde med lokale erhvervsskoler og UU- Nordvestjylland Målrettet brobygningsforløb, dvs. introduktions-, afklarings- og træningsforløb som forberedelse til en erhvervsuddannelse Personlig kompetenceafklaring Individuelstøtte i overgangen til grundforløb og efterfølgende hovedforløb En fast tilknyttet mentor til den enkelte elev blandt andet for at imødegå frafaldsproblematikker Der er søgt projektmidler, og EUD-Start Træningsbanen har som sådan en begrænset volumen i forhold til antallet af ledige, der kan visiteres til projektet. Erfaringerne fra projektet søges dog inddraget i den generelle indsats for at bringe flere unge i uddannelse. Det er med andre ord ambitionen, at ikke kun de til projektet visiterede ledige, får gavn af projektet men at projektets grundtanke, herunder inddragelsen af UU, videreføres. Fælles uddannelsesstrategi Lemvig Kommune har i maj 2013 vedtaget, at der i fællesskab med Struer og Holstebro kommuner tages initiativ til udvikling af en uddannelsesstrategi i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter, vikarbureauer og uddannelsesinstitutioner/veu Centre. I de tre kommuner Lemvig, Struer og Holstebro ses en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart er jobparate og forsikrede ledige med kompetencer, der ikke umiddelbart matcher de lokale virksomheders behov. Formålet med den fælles uddannelsesstrategi er: At sikre det lokale erhvervsliv kvalificeret arbejdskraft nu og fremadrettet. At sikre en målrettet opkvalificering af ledige gennem relevant uddannelse. At alle parter motiverer og inspirerer medarbejdere og ledige specielt hvor der er uddannelsesbehov men barrierer for uddannelse. 15

16 At opbygge viden om det lokale arbejdsmarkeds behov og konkrete uddannelsesmuligheder. Uddannelsesstrategien skal have fokus på erhvervsuddannelsesområdet, og skal omfatte: Medarbejdere i job det vil sige efter/videreuddannelse, herunder kurser og voksenlærlingeforløb At sikre det lokale erhvervsliv kvalificeret arbejdskraft nu og fremadrettet. Ledige det vil sige erhvervsuddannelser, kurser og GVU-forløb. Udfærdigelsen af den fælles uddannelsesstrategien er i skrivende stund endnu ikke igangsat men forventes at udgøre en af indsatserne til at få flere unge i uddannelse i Uddannelsespålæg Beskæftigelsesindsatslovens regler om uddannelsespålæg, hvorefter visse unge under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har pligt til at tage en uddannelse er ikke nye og anvendes også i dag. Indsatsen bør dog intensiveres i øvrigt helt i tråd med Beskæftigelsesregion Midtjyllands anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse i Lemvig Kommune. Jobcentret har i 2013 som noget nyt forsøgt at temasætte en række informationsmøder for ledige generelt, eksempelvis oplæg fra vejleder fra teknisk skole, VUC, UU, jobmuligheder indenfor offshore, iværksætteri mv. Det vil være naturligt, at indarbejde uddannelsespligten for de berørte ledige i dette arbejde vel at mærke som supplement til de coachende kontaktsamtaler i det individuelle kontaktforløb. Beskæftigelsesregionen peger netop også på inddragelsen af den enkelte unge, så vedkommende i højere grad tager ansvar for sin job- og uddannelsesplan. Læse- og skrivetest og FVU-forløb Forudsætningen for et vellykket forløb frem til opstart og gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse, er som nævnt naturligt nok, at den enkelte unges grundlæggende færdigheder er på plads. Jobcenteret skal derfor i henhold til beskæftigelsesindsatsloven vurdere om unge som ikke har en ungdomsuddannelse skal læse- og skrivetestes. Læse- og skrivetesten skal afklare, om personen har behov for læse- og skrivekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde. Ved jobcenterets vurdering indgår personens forudsætninger, herunder personens hidtidige skoleforløb eller erhvervserfaring. 16

17 Lemvig Kommune anvender læse- og skrivetesten (VLV-testen, den vejledende læsetest for voksne) i relativt stort omfang. I 2013 i øvrigt udvidet til også at omfatte en test af den unges matematikkundskaber. Indsatsen på områder er imidlertid karakteriseret ved en ikke-tilstrækkelig anvendelse af testresultaterne. Således visiteres kun en meget lille andel videre til FVU-forløb (Forberedende Voksenuddannelse) for ledige uden ungdomsuddannelse. Ovenstående har resulteret i, at Lemvig Kommune i flere år ikke har anvendt de bevilgede tilskud på området med en tilbagebetaling af de ikke anvendte midler samt efterfølgende reduktion af fremtidige tilskud til følge. Tendensen er ikke unik for Lemvig Kommune. Holstebro og Struer kommuner, med hvem Lemvig har etableret et samarbejde omkring VLV-testen, oplever samme problemstilling. Som et forsøg har Lemvig Kommune derfor i 2013 med VUC, der udbyder og gennemfører test i de tre kommuner, fastlagt en ny praksis på området. Det er således tanken, at den enkelte unges sagsbehandler i jobcenteret i størst muligt omfang deltager i en gennemgang af testresultaterne. Tanken er, at der allerede i umiddelbar tilknytning til testen i samråd med testdeltageren tages stilling til den efterfølgende indsats i form af visitation til et FVU-forløb. Det være sig i form af fagene: Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning) og/eller Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik) og ordblindeundervisning Resultater fra gennemførte FVU-forløb viser desuden, at deltagere ud over den faglige opkvalificering også opnår andre positive effekter, såsom øget selvværd og øget lyst til videreuddannelse. Effekten af den ovenfor beskrevne praksis er endnu ukendt men tænkes videreført i Under alle omstændigheder bør en øget brug af FVU-undervisningen prioriteres højt i Indsatsen for at få flere unge til at starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse bør derfor i 2014 som minimum være karakteriseret ved: 17

18 Strategier og indsatsområder der understøtter ministermål 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Et generelt øget og tidlig fokus på uddannelse i det individuelle kontaktforløb o Herunder uddannelsesafklarende aktiviteter i den virksomhedsrettede aktivering Inddragelse af den enkelte unge, så pågældende tager ansvar for sin uddannelsesplan Gennemførelse af særligt tilrettelagte projekter: o Brobygningsforløb til uddannelse projekt EUD-Start Træningsbanen o Etablering af fælles uddannelsesstrategi tværkommunalt Videreanvendelse og udbredelse af erfaringerne fra forsøget med brobygning, herunder en videreførelse af UU-samarbejdet Øget brug af uddannelsespålæg til unge uden en erhvervs-kompetencegivende uddannelse Øget visitation til FVU-forløb Nye muligheder: udbygning og udvikling af samarbejdet med UU 18

19 Mål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Ministerens mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Status i Lemvig: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen til førtidspension har også i 2012 været let faldende set over løbende 12 måneders måling. Pr. december 2012 var 47 personer indenfor seneste 12 måneder bevilget førtidspension. Mål for jobcenter Lemvig Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 38 personer i december 2014 (rullende år), svarende til et fald på 19,1 pct. fra december 2012 til december Figur 5. Udvikling i antal bevilgede førtidspensioner i Lemvig løbende 12 måneder Tilgang til førtidspension 10 0 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Kilde: jobindsats.dk Med førtids- og fleksjobreformen, gældende fra januar 2013, er der nu et lovmæssigt fokus på den tværfaglige og helhedsorienterede indsats til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Med reformen blev Lemvig Kommune forpligtiget til at etablere Rehabiliteringsteams, sammensat af medarbejdere fra social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, og når borgeren er under 30 år 19

20 også med deltagelse af medarbejdere fra undervisningsområdet. Medarbejdere fra andre fagområder, f.eks. børne-familieområdet, kan inddrages i disse teams efter behov. Fra 1. juli 2013 skal en regional sundhedskoordinator indtræde i Rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren kan indstille til kommunen, at der skal indhentes yderligere/manglende helbredsoplysninger til brug for den videre indsats i borgerens sag, og oplysningerne vil i givet fald skulle indhentes hos Klinisk Funktion. Hensigten med sundhedskoordinatorfunktionen og indhentelse af lægelige oplysninger alene hos Klinisk Funktion under Regionen er at give et mere ensartet beslutningsgrundlag for varige forsørgelsesydelser i kommunerne. Alle sager, hvor en borger skal godkendes til fleksjob, eller hvor sagen skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, skal forelægges teamet for at sikre, at beskæftigelsessagsbehandleren har overvejet og afprøvet alle muligheder for at forbedre borgerens arbejdsevne, også efter lovgivningen gældende for andre fagområder. Med reformen indføres også en tværfaglig indsats, ressourceforløb, og ressourceforløbsydelse som forsørgelsesgrundlag, under ressourceforløbet. Hvis teamet indstiller, at et tværfagligt ressourceforløb af op til 5 års varighed, evt. flere forløb, kan bringe borgeren nærmere arbejdsmarkedet, skal den koordinerende sagsbehandler iværksætte et tværfagligt forløb, hvor indsatser fra de forskellige fagområder indgår for at understøtte det fastlagte mål. Ressourceforløbet tilrettelægges individuelt efter den enkelte borgers behov for udvikling af kompetencer og ressourcer. Således kan en indstilling være en sundhedsfremmende indsats inden yderligere arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger iværksættes. Ressourceforløbet skal underbygge et beskæftigelsesrettet mål og hindre, at borgeren overgår til permanent offentlig forsørgelse. Ifølge lovgivningen skal ressourceforløb iværksættes i alle sager, der skal behandles efter reglerne om førtidspension, og kan iværksættes inden borgeren godkendes til fleksjob. Ressourceforløb er tiltænkt anvendt i sager, hvor der er mulighed for udvikling af borgerens arbejdsevne. Indtil udgangen af maj måned 2013 er der bevilget 5 ressourceforløb i Lemvig Kommune. 20

21 Status i Lemvig: Fra maj 2010 og frem til marts 2011 steg niveauet fra omkring 50 til omkring 70 årlige tilkendelser. Efterfølgende er niveauet atter faldet til niveau omkring 50, hvorefter niveauet kortvarigt steg. Pr. april 2013 er årsgennemsnittet 49 tilkendelser (jf. data fra kommunebeskrivelse 2013) Ifølge egne optællinger var antal nytilkendelser i 2012, 56 personer. Heraf 8 personer under 30 år, 4 personer mellem 30 og 40 år, og 44 personer over 40 år. Alle sager bevilget som følge af at alle andre beskæftigelsesindsatsmæssige foranstaltninger er udtømte. I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformens vedtagelse må antallet af kommende bevillinger alt andet lige falde. Det skønnes at nogle indgår i (længerevarende) ressourceforløb, mens andre overgår til fleksjob qua ny lovgivning. Lemvig Kommunes mål for 2013 udgør 38 personer, hvilket ligger tæt op af niveauet for 2012 for 40+ årige. Med andre ord, forventes bevillingsantallet ikke at falde drastisk i Lemvig, som følge af reformen. Af lovens intention fremgår, at personer under 40 år bør ikke kunne bevilges førtidspension, med undtagelse af åbenlyse sager, hvor al anden foranstaltning synes omsonst. Lemvig Kommune ligger dermed allerede i 2012 tæt på reformens intention. Som det fremgår af nedenstående figur, er andelen af bevillinger til 40+ årige som andel af alle bevilgede sager steget over de seneste år fra godt 60% til knap 80% Figur 6. Andelen af bevilgede førtidspensioner til personer over 40 år andel % 80% 70% 60% 50% 40% 30% andel % 10% 0% jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 Kilde: jobindsats.dk Tidligere analyser har påvist, at aldersfordelingen blandt førtidspensionister i Lemvig er markant forskellig fra klyngekommunerne. Den gradvise bevægelse mod færre unge førtidspensionister fremgår af nedenstående diagrammer (tydeligst er det at se at andelen under 45 år tidligere var mere end ¼ - og nu er mindre end ¼). 21

22 Figur 7. Aldersmæssig fordeling af førtidspensionister i 2009 (antal = 989) og 2013 (antal = 943) år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 65+ år 65+ år Kilde: jobindsats.dk Generelt for indsatsen i sagsbehandlingen skal der foretages en tidlig visitation og efterfølgende grundigere udredning af ressourcer og udfordringer, således at der kan iværksættes en tidlig indsat med henblik på at give støtte og tilbud til hurtigst muligt at opnå uddannelse og/eller beskæftigelse. Forebyggende indsats i forhold til unge: Samarbejdet med Børne- og Familieafdelingen, handicap og psykiatri, UU-vejleder og jobcenteret udbygges om en tværfaglig indsats inden den unge fylder 18 år (eventuelt også sundhedsafdelingen). Udarbejdelse af tværfaglige planer for den unge på vej mod uddannelse/beskæftigelse og den særlige indsats, der vil være nødvendig at etablere i en arbejdsrettet indsats. Indsats for personer over 30 år: Der iværksættes tilbud med henblik på udvikling af de personlige kompetencer som fx mødestabilitet, personlig hygiejne, alkoholmisbrug, sociale- og arbejdsmæssige relationer. Skriftlige fokuspunkter og løbende skriftlige evalueringer af udvikling og eventuel konstateret nye fokuspunkter. Indsatsen kan medvirke til, at de enkelte borgere får et øget fokus på, hvilke problemer, der skal arbejdes med og et større ejerskab i at ændre på egen situation. Sagsbehandler, projektmedarbejder og borgeren får fokus på borgerens problematikker og skal samarbejde målrettet på at udvikle de personlige kompetencer. 22

23 For de unge kontanthjælpsmodtagere med markante problemer udover ledighed, tilbydes Milepælen. Milepælen har fungeret i en årrække og gives til de unge, der har markante problemer udover ledighed. Problemerne kan f.eks. omfatte psykiske problemstillinger, manglende motivation, spinkelt eller ikke eksisterende netværk og misbrugsproblemer. Milepælen arbejder med en særlig håndholdt indsats med individuelle samtaler i et struktureret og trygt miljø med klare retningsliner samt et tæt samarbejde med f.eks. beskæftigelsessagsbehandler og misbrugskonsulent m.fl. med henblik på at udvikle de unges færdigheder, således at de kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre uddannelse med henblik på at opnå beskæftigelse. EUD-Start Træningsbanen (se side 14) er ligeledes tilbud for de unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18 til 29 år, med henblik på blandt andet udvikling af nye rammer for samarbejdet mellem kommuner, UU-centre og erhvervsskoler. Det kommunale jobværksted tilbyder derudover projekter som kreativt værksted, træværksted, motion, køkken, IT og kvindeprojekt. Sidstnævnte er eneste projekt med kønsmæssig profil, og udspringer af tidligere gennemført projekt med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. For alle projekter gælder det, at samtalen er et vigtigt redskab. Det er af afgørende betydning, at det lykkes at etablere et tillidsforhold mellem ansatte og borger. Er der eksempelvis problemer med økonomi, boligforhold, netværk og lignende, er det nødvendigt at få skabt orden i det, inden fremtidsplaner og perspektiver kan planlægges og bearbejdes. Den individuelle målrettede indsats for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere kan fra 1/ fx bestå af: Tildeling af koordinerende sagsbehandler m.h.p. koordineret tværfaglig indsats Parallelindsats til sociale udfordringer som f.eks. økonomi, bolig og helbred Mentorstøtte Tæt og hyppig opfølgning Tilknytning af udskrivningskoordinator for personer, som er indlagt med psykiske lidelser Tilknytning af udslusningskoordinator for personer, som er i fængsel Helhedsindsats for udsatte familie Udviklingsforløb/optræning i virksomhedspraktik Udviklingsforløb i projekter som f.eks. Projekt Milepælen Projekt EUD-start (træningsbanen i samarbejde med UCH) Projekt Ny start Projekt Hvor er min ost/kvindeprojektet På sygedagpengeområdet, har Lemvig oplevet stigning af længevarende sager, især fra primo

24 Figur 8. Fordeling af sygedagpengesager efter varighed. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Over 1 år uger uger uger 0-13 uger Kilde: jobindsats.dk Qua målinger for antal forlængelsessager (ud over 52 uger), har jobcenteret desuden udpeget området som et af jobcenterets fokusområder for 2013 og Indsatsen beskrives under lokale mål. Indsatsen for at borgere på ledighedsydelse får forbedret arbejdsmarkedstilknytningen, og fjerner sig i forhold til bevilling af førtidspension behandles ligeledes under lokale mål. 24

25 Strategier og indsatsområder der understøtter ministermål 2 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Der skal i sagsbehandlingen foretages en tidlig visitation og efterfølgende grundigere udredning af ressourcer og udfordringer, således at der kan iværksættes en tidlig indsat med henblik på at give støtte og tilbud til hurtigst muligt at opnå uddannelse og/eller beskæftigelse Forebyggende indsats i forhold til unge: o o Samarbejdet med Børne- og familieafdelingen, Handicap & psykiatri, UUvejleder og Jobcenteret udbygges om en tværfaglig indsats inden den unge fylder 18 år (ad hoc-inddragelse af sundhedsafdelingen) Udarbejdelse af tværfaglige planer for den unge på vej mod uddannelse/beskæftigelse og den særlige indsats, der vil være nødvendig at etablere i en arbejdsrettet indsats Indsatsen for personer med komplekse problemer, som har til formål at øge borgerens beskæftigelsesperspektiv gradvist og ved håndholdt indsats at udvikle personlige kompetencer: o o o o o o o o Tilknytning af udskrivningskoordinator for personer der har været indlagt med psykiske lidelser, og tæt opfølgning og samarbejde med myndighedssagsbehandler om videre foranstaltninger Mentorstøtte Projekteterne Ny start, EUD-Start Træningsbanen, Milepælen, Kvindeprojektet og jobværkstedet Der iværksættes tilbud med henblik på udvikling af de personlige kompetencer som f.eks. mødestabilitet, personlig hygiejne, alkoholmisbrug, sociale og arbejdsmæssige relationer. Skriftlige fokuspunkter og løbende skriftlige evalueringer af udvikling og evt. konstaterede nye fokuspunkter. Brug af virksomhedscentre Virksomhedspraktikker og løntilskud Evt. ressourceforløb 25

26 Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministerens mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Status i Lemvig: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Tilgangen til førtidspension har også i 2012 været let faldende set over løbende 12 måneders måling. Pr. december 2012 var 137 personer langtidsledige, hvoraf 121 personer var forsikrede ledige, mens 16 personer var kontanthjælpsmodtagere. Mål for jobcenter Lemvig Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 111 personer (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19,0 pct. fra december 2012 til december Figur 9. Udvikling i antal langtidsledige i Lemvig Kommune i alt a-dagpenge kontanthjælp 20 0 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Kilde: jobindsats.dk Indenfor det seneste år, er der sket en forrykning af ydelsesgrupperne blandt langtidsledige. For forsikrede ledige er antallet faldet med 38% fra marts 2012 til marts Modsat, er antallet for jobklare kontanthjælpsmodtagere steget med hele 136%. I 2012 var 9 ud af 10 langtidsledige på a- dagpenge i 2013 er det 7 ud af

27 Udover nedgangen i antal for forsikrede ledige, ses også klar aldersmæssig ændring i sammensætningen Figur 10. Forsikrede langtidsledige i Lemvig fordelt efter alder 35 Forsikrede langtidsledige i Lemvig mar-12 mar år år år år år år år år år Kilde: jobindsats.dk Et fald på 21 personer for aldersgruppen årige skyldes ikke alene oprettelse af seniorjobs og efterløn. Det er ordinære jobs for mindst halvdelens vedkommende. Seniorprojektets (LBR-projekt fra 2011) jobformidling har betydning for kontakten mellem virksomhederne og de ledige, og realkompetencevurdering giver den ledige (og især den ældre) muligheder for at dokumentere faktiske kompetencer. Fordelt på branche, ses at knap halvdelen af alle forsikrede ledige er medlemmer af 3F, men antallet har været faldende i siden marts

28 Figur 11. Antal ledige fordelt efter a-kassetilhørsforhold ASE Akademikernes A- BUPL, A-kasse Byggefagenes A-Kasse CA, A-kasse Dana, A-Kasse For Danske Det Faglige Hus - A- El-Fagets A-Kasse FOA - Fag og FTF- A-kasse Faglig Fælles (3F) A- Frie Funktionærers A- Funktionærernes og Fødevareforbundet HK /Danmarks A-kasse Ingeniørernes A-Kasse Kristelig A-Kasse Ledernes A-kasse Lærernes A-kasse Magistrenes A-Kasse Metalarbejdernes A- Min A-kasse Socialpædagogernes Teknikernes A-Kasse mar-12 mar-13 Kilde: jobindsats.dk Antal forsikrede ledige er faldet fra 513 til 478 personer fra marts 2012 til marts Langtidsledigheden fordelt efter a-kassetilhørsforhold er imidlertid faldet relativt mere end ledigheden. Figur 12. Antal langtidsledige fordelt efter a-kassetilhørsforhold mar-12 mar-13 Kilde: jobindsats.dk 28

29 Langtidsledigheden blandt 3F-medlemmer er således faldet kraftigt med samme faktor som langtidsledigheden generelt. Således er 53% af alle langtidsledige medlem af 3F. Der ses mindre stigninger for FOA, lærernes a-kasse og teknikkernes a-kasse. For kontanthjælpsmodtagere ses en lille tendens til at ældre rammes af langtidsledighed i takt med at antallet af langtidsledige stiger. De ældre har sværere end de yngre, ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Selv om langtidsledigheden i Lemvig Kommune samlet set er svagt faldende, og selvom størstedelen af dagpengemodtagerne i Lemvig har modtaget dagpenge i under 1 år, er der fortsat god grund til at have fokus på at bekæmpe langtidsledigheden. Der er således i december 2012 i alt 173 dagpengemodtagere, der har modtaget dagpenge i over 1 år. Det skal dog bemærkes, at de ikke nødvendigvis alle er langtidsledige teknisk set, da mange har kortere eller længere perioder i job. Med afkortningen af dagpengeperioden er der uagtet de seneste forlig om arbejdsmarkedsydelse m.v. ekstra god grund til en skærpet indsats på området. For Lemvig Kommunes vedkommende skiller en gruppe sig særligt ud. Ufaglærte kvinder har markant højere langtidsledighedsprocent end andre segmenter i kommunen. Tages ovennævnte alders fordeling i betragtning peger det på, at uddannelse og opkvalificering ikke kun er et tema i ungegruppen, jf. mål 1 om flere unge i uddannelse. Opkvalificering udgør et naturligt tema i krisetider som forberedelse på bedre tider jf. også Lemvig Kommunes satsning på jobrotation (mål C om udbredelse af kendskabet til og benyttelse af jobrotation). Jobrotation rummer opkvalificering af såvel ledige som beskæftigede, og dermed en mindsket risiko for fremtidig ledighed og følgelig landtidsledighed. Med de forskellige målgrupper/risikogrupper in mente er det vigtigt fortsat at have fokus på, at en målrettet beskæftigelsesindsats altid skal tage udgangspunkt i den enkelte lediges situation den konkrete individuelle vurdering. Her peger erfaringerne fra akutpakken på, at en gruppe af ledige på trods af en aktiveringsindsats i en længere ledighedsperiode fortsat befinder sig relativt langt fra arbejdsmarkedet. Det kan skyldes såvel personlige som faglige kompetencer eller rettere manglen på samme. En tidlig indsats udgør derfor både et mål og et middel i beskæftigelsesindsatsen i Lemvig Kommune. Som et selvstændigt mål (jf. mål E tidlig indsats for forsikrede ledige) og et middel for at nedbringe langtidsledigheden. Fokus i indsatsen rettes mod: Ledige, der mangler personlige kompetencer 29