Ro på. hjælp til kriminelle. Hvad er antisocial personlighedsforstyrrelse?
|
|
- Sofia Camilla Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ro på hjælp til kriminelle Ny forskning udfordrer behandlingspessimismen i forhold til at hjælpe mennesker, der foruden problemer med alkohol- og stofmisbrug også har en antisocial personlighedsforstyrrelse. AF BIRGITTE THYLSTRUP, SIDSEL SCHRØDER & MORTEN HESSE Mennesker med misbrugsproblemer er ofte også involveret i kriminalitet. Virkningen af selve stofferne på centralnervesystemet - eller de penge, der skal bruges til at skaffe stoffer - kan bidrage til denne kriminalitet. For en del mennesker med misbrugsproblemer er såvel brugen af stoffer og alkohol som kriminalitet imidlertid led i et livslangt mønster af brud på sociale regler, overskridelse af andres grænser og impulsive handlinger, hvor store beslutninger træffes uden tilstrækkelig omtanke og ender med at skabe problemer for personen selv og andre. Dette mønster betegnes i den psykiatriske diagnostik som en antisocial personlighedsforstyrrelse (DSM-5) (1). Personlighedsforstyrrelser er igen en bredere kategori af forstyrrelser, som har det til fælles, at de beskriver vedvarende mønstre af vanskeligheder med adfærd, sociale relationer, tænkning og følelsesliv, som i modsætning til de mere snævre psykiske forstyrrelser såsom angst eller depression præger alle aspekter af en persons liv og kommer til udtryk på en række forskellige arenaer i hverdagen. Hvad er antisocial personlighedsforstyrrelse? Diagnosesystemet definerer antisocial personlighedsforstyrrelse som følgende: m Indikation for, at patienten inden det fyldte 15. år har opfyldt kriterierne for tidlig adfærdsforstyrrelse. m Mindst tre af de følgende punkter opfyldes vedvarende efter det fyldte 18. år: Overskridelse af samfundets normer i form af handlinger, der kan medføre anholdelse. Bedrageriskhed i form af gentagne løgne, brug af alias er eller falsk identitet - eller at have narret andre for profit eller fornøjelse. Impulsivitet og fravær af langsigtet planlægning. Irritabilitet eller aggressivitet, som kommer til udtryk i form af slagsmål eller overfald. Hensynsløs tilsidesættelse af egen og andres sikkerhed. Vedvarende uansvarlighed, indikeret ved ikke at søge at forsørge sig selv eller ikke at søge at opfylde finansielle forpligtelser. Nedsat evne til at føle anger, indikeret ved ligegyldighed overfor - eller rationalisering, altså søge fornuftsbetonede grunde til - at have såret, skadet eller stjålet fra andre. Mønsteret er synligt allerede hos børn i skolealderen (2), er næsten altid til stede, før misbruget udvikler sig til et problem (3), og kan derfor ikke reduceres til konsekvenserne af stoffer og alkohol. Forskning fra USA peger på, at omkring 20% af mennesker med alkoholafhængighed og omkring 40% af mennesker med stofafhængighed opfylder kriterier for en antisocial personlighedsforstyrrelse (4). Den antisociale personlighedsforstyrrelse kommer blandt andet til udtryk ved, at patienterne oftere begår vold mod deres partner (5), og at deres børn belastes (6). På længere sigt har antisocial personlighedsforstyrrelse en stærk prognostisk, forudsigende betydning, idet personer, som har forstyrrelsen, har større risiko for at komme i konflikt med retsvæsenet årtier efter, at de først har været i kontakt med misbrugsbehandlingen (7). For kvinder gælder endvidere, at antisociale træk forudsiger dårlig integration på arbejdsmarkedet efter afsluttetmisbrugsbehandling (8). De vanskeligheder, som knytter sig til antisocial personlighedsforstyrrelse, har således stor betydning for personen selv, for vedkommendes personlige relationer og for det omgivende samfund. 4 Stof 25
2 Behandling af misbrug og antisocial personlighedsforstyrrelse Undersøgelser viser, at behandling af misbrug kan være lige så effektiv hos mennesker med antisocial per sonlighedsforstyrrelse som hos andre med misbrug (9). Men når mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse er i behandling for deres misbrug, har de en forhøjet risiko for at falde ud af behandlingen (10-12), ofte fordi de havner i konflikter med personalet, føler sig kontrolleret af behandlingen eller synes,at behandlingen overskrider deres grænser (13). Der er derfor et stort behov for forskning, som adresserer denne problematik, og for udvikling af relevante metoder til at behandle mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse og med et samtidigt misbrug af stoffer og alkohol. Metoder, som kan hjælpe dem til at forblive i behandlingen og samtidig øge deres udbytte af denne behandling. Behandling af antisocial personlighedsforstyrrelse Samlet set er der en meget begrænset evidensbasis for, hvad man skal gøre for at hjælpe mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse.der kendes ingen medicinsk behandling, som adresserer kerneproblematikkerne i antisocial personlighedsforstyrrelse. Traditionelt har der været en vis behandlingspessimisme med hensyn til forstyrrelsen og en række beslægtede Stof 25 5
3 diagnoser som dyssocial personlighedsforstyrrelse og psykopati. Et mindre antal undersøgelser af psykoterapeutisk behandling er i gang eller gennemført, særligt i Europa, i psykiatrisk (15, 16) og retspsykiatrisk (17) regi. Den ene afsluttede undersøgelse omfattede blot 50 patienter, hvoraf halvdelen blev tilbudt kognitiv adfærdsterapi (15). Selv om resultaterne var lovende i forhold til effekter på misbrug, var undersøgelsen dog for lille til at kunne sige noget om behandlingens effekt, og der sås ingen ændring i selvrapporteret aggression (15). En tidlig analyse af de første 30 patienter fra en hollandsk undersøgelse indenfor retspsykiatrisk behandling peger på, at en såkaldt multi-modal behandling, der kombinerer gruppeterapi, individuel terapi og en række andre støtteforanstaltninger, kan reducere risikoen for kriminelt recidiv, for at falde tilbage i kriminaliteten (17). Imidlertid er de endelige resultater af denne undersøgelse endnu ikke tilgængelige. Psykoedukation Psykoedukationer en samlebetegnelse for tiltag, som sættes i værk for at øge personens forståelse af sin egen sygdomstilstand og for at hjælpe vedkommende til aktivt at deltage i behandlingen, både ved selvomsorg og ved at søge professionel hjælp, hvor det er ønskeligt. Psykoedukation anvendes således bredt indenfor såvel somatiske som psykiske sygdomme og udføres i stigende grad systematisk. Man kan sige, at psykoedukation sigter mod at øge selvforståelsen. Således indgår omfattende komponenter af psykoedukation i specialskoletilbud til eksempelvis børn med autisme og ADHD. Hvis psykoedukation gøres omhyggeligt og hensynsfuldt, kan det hjælpe personen til selv at forstå sine adfærdsmæssige vanskeligheder, og hvordan de påvirker ham eller hende selv og andre (18). En sådan øget forståelse kan så på den anden side hjælpe personen til at træffe mere informerede valg om at søge og modtage hjælp til sine problemer fra andre. Man kunne således antage, at man ved hjælp af psykoedukation kan guide personer med antisocial personlighedsforstyrrelse til bedre at forstå sig selv og derved bedre forstå de konflikter, de ender i, og de valg, de træffer. Overraskende nok er det sådan, at når det gælder personlighedsforstyrrelserne, så rapporterer mange behandlere indenfor psykiatrien, at de opfatter psykoedukation som meget vigtig, men at de sjældent udfører aktiv psykoedukation i forhold til deres patienter (19). Der eksisterer ingen forskning i psykoedukation for antisocial personlighedsforstyrrelse, og kun meget begrænset forskning om psykoedukation for andre personlighedsforstyrrelser. En enkelt kontrolgruppeundersøgelse af patienter med en anden type forstyrrelse, borderline personlighed, viste, at psykoedukation havde en effekt på impulsiv destruktiv adfærd og reducerede kaotiske relationer (20). Man kan således have en forhåbning om, at et kort, psykoedukativt forløb kan reducere adfærdsproblemer hos mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse, hvilket potentielt kunne omfatte misbrug af alkohol og stoffer og aggressiv adfærd overfor andre. Misbrugsbehandling I Danmark findes der ingen systematiske undersøgelser af udbredelsen af antisocial personlighedsforstyr- 6 Stof 25
4 .. Det er Ro på, der har lært mig, at det ikke kan betale sig, selvom jeg stadig har lyst til at slå, skeje ud, og jeg gør det også nogen gange. Livsstilsperspektivet Lektor Glenn Walters ved Kutztown University har udviklet livsstilsperspektivet i forbindelse med sit arbejde med indsatte i fængsler i Federal Correctional Institution-Schuylkill, Pennsylvania. Livsstilsperspektivet ser kriminalitet som en afspejling af en livsstil med fire basale komponenter: Uansvarlighed Brud af sociale regler Mådesløshed Overskridelse af andres personlige grænser relse indenfor misbrugspopulationer, men baseret på de internationale undersøgelser må den antages at være langt højere end i normalbefolkningen. I praksis omfatter misbrugsbehandling typisk psykosocial støtte med samtalebehandling og støtte til koordination af forskellige indsatser alt sammen gennemført af tværfaglige teams. Det er komponenter, der matcher godt med behovene hos mennesker med antisocial personlighedsforstyrrelse, som netop typisk har mangeartede og komplicerede problemer (14). En udfordring i misbrugsbehandling er dog, at der er stor risiko for personaleudskiftning som følge af områdets relativt lave prestige, og at der er mange andre prioriteter i behandlingsarbejdet end at fokusere på antisocial og kriminel adfærd. Den primære opgave for misbrugsbehandling er i sagens natur at arbejde med rusmiddelforbrug, men hertil kommer, at de mange relevante koordinationsopgaver med andre sociale myndigheder naturligvis også vil konkurrere med en behandling, der fokuserer på den antisociale adfærd. Begrebet om livsstil anvendes, fordi livsstil som begreb implicit tillader muligheden for at tænke forandring, i modsætning til eksempelvis begreber som at være kriminel eller personlighedsforstyrret, som implicit betegner identitet og dermed en mere permanent tilstand (21). Centralt for livsstilsperspektivet er, at den kriminelle livsstil bæres og vedligeholdes af selvopfattelsen og af opfattelsen af verden og andre. Således øges tendensen til at tænke kriminelt ved kriminel adfærd, ligesom kriminel tænkning bidrager til at vedligeholde den kriminelle adfærd (22). Der er således et godt match mellem livsstilsperspektivet og psykoedukation, idet man i psykoedukation arbejder med selvforståelse, og i livsstilsperspektivet netop ser forandringer i selvforståelsen som grundlaget for adfærdsændring. Behandling af antisocial adfærd ud fra livsstilsperspektivet Glenn Walters har i samarbejde med kolleger i fængselsvæsenet udviklet et omfattende behandlingsprogram, Lifestyle Issues. Programmet er vist at have effekter på kriminel recidiv (23) og anvendes i dag i en række skandinaviske fængsler, bragt til Sverige af Gun- Stof 25 7
5 nar Bergström. Programmet gennemføres som gruppebehandling, og manualen specificerer, at sessionerne er fuldt strukturerede, så det ikke er nødvendigt at have specielle forudsætninger for at gennemføre dem. Dette er centralt for behandling i fængsel, hvor det ofte er betjente eller andre uden uddannelse i psykosocial behandling, som skal stå for behandlingen. Til vores projekt, projekt Ro på, valgte vi på denne baggrund Glenn Walters model som udgangspunkt for udvikling af et kort psykoedukativt program til borgere indskrevet i dansk misbrugsbehandling. Glenn Walters var så venlig at sende os sin upublicerede manual for sit Lifestyle Issues program, og vi udviklede på basis af dette program en kortere, psykoedukativ manual. En række tilpasninger var imidlertid nødvendige, for at vi kunne anvende modellen i ambulant misbrugsbehandling i Danmark, blandt andet var det nødvendigt at tilpasse modellen til den ambulante kontekst i misbrugsbehandling, herunder at forkorte den og ændre den fra et gruppeformat til et individuelt format. Særligt er det kognitive arbejde med deltagernes tænkning reduceret. Dette er ikke gjort ud fra en antagelse om, at det kognitive arbejde ikke er væsentligt, men ud fra en afvejning af, at den centrale opgave for et kort, psykoedukativt forløb er at skabe en bevidsthed om de centrale problematikker, og at der næppe ville være tilstrækkelig tid til at lave en egentlig kognitiv behandling indenfor rammerne af et sådant forsøg. Manualen er dog ligesom LifestyleIssues fuldt struktureret. Udover, at dette mindsker variationen indenfor den behandling, som leveres, har det også en vigtig funktion i forhold til at støtte behandleren i at fastholde sig i en rolle som guide til selverkendelse, snarere end som en støtte og hjælper for klienten. Dette er centralt, fordi borgeren i modsat fald let kan falde ind i en rolle, hvor en person, der optræder som støtte og hjælper, bliver en person, der skal udnyttes og manipuleres til at opfylde borgerens umiddelbare behov. Undersøgelsens design og metode Vi afprøvede Ro på -manualen i et pilotforsøg i 2010 (24), efterfulgt af en større effektundersøgelse, som nu er afsluttet. Effektundersøgelsen blev gennemført som en multicenter lodtrækningsundersøgelse med... Man kan se, at man kan reagere på andre måder, der giver mere mening. deltagelse fra 23 behandlingsenheder fordelt på 13 kommuner. Fordelingen mellem kontrolgruppen og den gruppe, der skulle deltage i Ro på, blev fordelt i en ratio 1:1. For hver deltagende enhed blev der produceret en liste med tilfældige tal fordelt i blokke af fire eller seks numre per blok. Ved at blokkene skifter tilfældigt, bliver det praktisk taget umuligt for behandlere, som henviser klienter, at forudsige, hvad den næste lodtrækning vil blive. Derved forebygges, at behandlere bevidst eller ubevidst søger at påvirke, hvem der bliver udtrukket til eksperimentgruppe ( Ro på ), og hvem der får kontrolgruppebehandling. Behandlere og screenere De behandlere, som stod for den indledende screening i forhold til inklusionskriterierne og information til potentielle undersøgelsesdeltagere, blev udpeget af lederne. Alle behandlere, som skulle screene, deltog i et kursus på en halv dag, hvor de fik en kort introduktion til spørgeskemaer, der blev brugt i undersøgelsen, og blev præsenteret for samtykke, undersøgelsens rammer, frivillighed i forhold til deltagelse, og fik mulighed for at stille spørgsmål til forskergruppen. Til brug for screeningen fik behandlerne derudover udleveret et flowchart, så de kunne se, hvordan de skulle forholde sig, når de nåede til bestemte steder i screeningsprocessen. De behandlere, som skulle gennemføre Ro på - samtalerne, blev ligeledes udpeget af deres ledere, dog sådan, at de fleste behandlere, som blev uddannet, selv var villige til at deltage i undersøgelsen. Behandlerne modtog manualen som en word-fil og deltog efterfølgende i et 1½-dags kursus, hvor der blev gennemført rollespil af de enkelte sessioner. Der er således tale om en ganske begrænset uddannelsesindsats. Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for patienter til undersøgelsen var: Misbrug af stoffer eller alkohol 8 Stof 25
6 Antisocial personlighedsforstyrrelse Villig og i stand til at give relevante samtykker for undersøgelsen. Mellem 18 og 65 år gammel Passende danskkundskaber Fravær af psykoser og alvorlige kognitive problemer Personale på de deltagende behandlingssteder kontaktede borgere, som enten aktuelt var i behandling, eller som netop havde søgt behandling for et stof- eller alkoholmisbrug, og spurgte, om de var villige til at høre nærmere om undersøgelsen. Borgere, som var villige til at deltage, blev interviewet med antisocialmodulet fra MINI-interviewet, der er et kort, diagnostisk struktureret, neuropsykiatrisk interview, som er baseret på kriterierne i DSM-IV, og ikke kræver særlige uddannelsesmæssige forudsætninger (25). Hvis de opfyldte kriterierne for antisocial personlighedsforstyrrelse, blev de informeret om, at de ifølge interviewet muligvis havde denne problematik, og spurgt om, hvorvidt de var villige til at drøfte dette med en behandler i Ro på -samtalerne. Ro på -forløbet Ro på -forløbet var planlagt til at skulle omfatte seks samtaler, og behandlerne var instrueret i at foretage lydoptagelser af sessionerne og indsamle spørgeskemaer om deltagernes tilstand ved begyndelsen af hver samtale samt tilkendegive deres vurdering af samtalen ved slutningen af samtalen. Alle, der blev tilbudt Ro på, havde samtidig adgang til standard-misbrugsbehandling, som i forsøget var den behandling, som behandlingsstedet almindeligvis ville have tilbudt den enkelte borger. Det vil sige, at klienten dels skulle have adgang til substitutionsbehandling efter Sundhedsloven, såfremt han eller hun var opioidafhængig, dels skulle have et psykosocialt tilbud. Resultatmål Resultatmålene for den foreliggende undersøgelse var, som defineret i forsøgsregistreringen, opdelt i primære og sekundære mål. De primære mål var (alle for de sidste 30 dage): Dage stoffri, altså uden forbrug af alkohol eller illegale stoffer. Addiction Severity Index narkotika- og medicinbelastning. Addiction Severity Index alkoholbelastning. Generel aggression, målt med Buss-Perry Aggression Questionnaire (BPAQ, 26). Interpersonel aggression, målt med The Self-Report of Aggression and Social Behavior Measure (27). Sekundære mål var: Fastholdelse i behandling. Tilfredshed med behandling målt med Attkinson Client Satisfaction Questionnaire(28, 29). Oplevelse af at have modtaget hjælp for en antisocial personlighedsforstyrrelse. Styrkeberegning Styrkeberegning er en beregning, som har til formål at vurdere, hvor mange deltagere man bør have i et lodtrækningsforsøg for at få resultater, der kan vise en effekt, hvis behandlingen virkelig gør en forskel. Med to lige store grupper, og en forventet korrelation på 0,6 mellem måletidspunkter, og to opfølgningsbølger, en forventet effektstørrelse svarende til 0,4 standardafvigelser, oget signifikansniveau på 0,05, og power på 0,80 (30), viste styrkeberegningen, at der ville være behov for 140 patienter. Fordi vi vidste, at der kunne være frafald, sigtede vi mod at inkludere 200 deltagere i undersøgelsen. Opfølgning Opfølgning ved 3, 9 og 15 måneder blev gennemført af medarbejdere ved Center for Rusmiddelforskning. Interviewerne blev informeret om undersøgelsens overordnede formål, men ikke om den enkelte deltagers status med hensyn til lodtrækning. Eftersom en del af deltagerne i undersøgelsen ikke længere var i behandling, da vi gennemførte opfølgningerne, gik vi igennem en række procedurer for at lokalisere dem: Deltagerne blev i første omgang kontaktet ved hjælp af det telefonnummer, de selv havde opgivet. Når det ikke fungerede, kontaktede vi det behandlingssted, hvor de havde været indskrevet i behandling, og derefter de pårørende eller bekendte, deltagerne havde angivet ved baselinemålingen. Endelig søgte vi i folkeregisteret efter nye adresser, hvis intet andet fungerede. Interviews blev gennemført, hvor det nu var muligt og belejligt for deltagerne. Stof 25 9
7 Opgørelse af resultaterne Resultaterne blev analyseret efter intention to treat -princippet, hvilket vil sige, at deltagere, der var udtrukket til Ro på, blev analyseret som havende været i Ro på, uanset om de var dukket op til nogen samtaler eller ej. Dermed undgås det, at resultaterne mere kommer til at handle om deltagernes motivation end om virkningen af behandlingen. Resultater: Deltagere I alt 378 personer blev registreret som screenet til undersøgelsen. Af disse kunne 176 randomiseres, og 96 blev udtrukket til Ro på og 80 til standardbehandling. Der var skemaer med manglende data imellem, hvorfor antallene for baggrundsoplysninger kan variere. Belastningsniveau Af alle deltagere havde 55% været i fængsel, og af disse igen havde 15% været indsat i et lukket fængsel. En del af forklaringen på, at så relativt mange aldrig havde været i fængsel, er, at de endnu ikke havde været involveret i kriminalitet længe nok til, at de havde nået at få en fængselsdom. Deltagere, der havde været i fængsel inden lodtrækningen, var således en del ældre end deltagere, der aldrig havde været i fængsel (36 år versus 26 år, t(161)=-8.22, p<0.001). Også på en række andre områder var deltagerne belastede, ligesom tilfældet er for grupper med antisocial personlighedsforstyrrelse i andre lande(14): Hele 23% havde ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve, og kun 25% havde gennemført mere end folkeskolen. 52% havde været uden bolig i mindst en måned, 25% havde boet på herberg, og 28% oplyste, at de havde været indlagt på et psykiatrisk hospital. Hertil kommer, at 67% havde været i behandling for et misbrug tidligere, enten i form af døgnbehandling, ambulant behandling eller begge dele. Indenfor de sidste 12 måneder oplyste 56% at have begået tyveri, 30% indbrud, 59% at have været i slagsmål, 26% at have begået overfald, 69% at have handlet med stoffer, 46% at have kørt mere end det dobbelte af fartgrænsen, og 30% at have kørt spirituskørsel. Indenfor de seneste 30 dage før randomisering havde 48% begået kriminalitet for profit. Gennemførelse af samtalerne Af 96 klienter, som var udtrukket til Ro på, kom 71 (76%) til mindst én samtale, og 22 (23%) kom til alle seks samtaler. Halvdelen kom til to eller flere samtaler. Dette afspejler, at deltagernes livssituation er sådan, at det ofte er vanskeligt at fastholde sig selv i et samtaleforløb, og det er således et ganske typisk mønster i gennemførelse af behandlingssamtaler (31, 32). Opfølgning Tre måneder efter lodtrækning blev 79% af deltagerne interviewet, og ni måneder efter blev 69% interviewet. De fleste opfølgningsinterviews (75%) blev gennemført på forskellige misbrugsbehandlingssteder, 9% blev gennemført i klienternes hjem, 3% i fængsler, 12% andre steder, og 1% blev gennemført som telefoninterviews. Virkninger på stof- og alkoholbrug og selvrapporteret aggression Analyserne af data viste, at de, der var udtrukket til Ro på havde signifikant mindre ASI-stofbrug ved tre måneders opfølgning (p < 0,05) og flere dage uden stofbrug (p < 0,01). Ved 9 måneders opfølgning var stofbelastningen faldet, også i kontrolgruppen. De to mål for aggression viste store og statistisk signifikante fald i aggression, både i Ro på gruppen og i standard misbrugsbehandling, både for generel aggression og for interpersonel aggression. Der sås ingen forskelle mellem de to grupper. Kommentarer Ro på undersøgelsen viste, at et meget kort forløb med fokus på at skabe bevidsthed om antisocial adfærd kan forbedre effekten af misbrugsbehandling. Det til trods for, at en del af de borgere, der fik tilbuddet, slet ikke dukkede op til nogen samtale, og at langt de fleste droppede ud af samtalerne, før de var afsluttet. Der skete store fald i aggression i løbet af behandlingen, uanset om borgerne havde fået tilbuddet om Ro på eller ej. Det kunne man tænke sig skulle forstås som en effekt af tid i misbrugsbehandling, altså, at det virker blot at være i behandling. Men man kan 10 Stof 25
8 ikke fortolke disse resultater på den måde. Det er lige så rimeligt at tro, at det kan være et udtryk for, at man besvarer et spørgeskema på en anden måde, anden gang man besvarer det, en såkaldt retest-effekt, eller at deltagerne kom ind i behandlingen på et tidspunkt, hvor deres aggressive adfærd af den ene eller anden grund var på et højdepunkt.således illustrerer Ro på - undersøgelsen også, hvorfor det er nødvendigt med kontrolgrupper, for at man kan sige, hvad der skyldes behandling, og hvad der ikke skyldes behandling....har ikke været oppe at slås, har ikke stjålet, ikke taget stoffer, tænker anderledes. Oplevelser fra deltagere og behandlere Det er vores oplevelse fra både vores pilotprojekt og effektundersøgelsen, at behandlerne har været positive og interesserede i at lære et konkret redskab til at arbejde med misbrugere med antisocial personlighedsforstyrrelse, og at rollespillene på kurset havde stor betydning for den læring, der skete. Selvom rollespil godt kan virke lidt grænseoverskridende i starten, havde det stor betydning for at fornemme, hvordan man kunne arbejde med målgruppen i praksis ved brug af manualen. Det gav nemlig mulighed for at øve sig på, hvordan man kunne holde fokus i samtalerne, arbejde med modstand, reflektere over de reaktioner, der kan opstå i arbejdet med mennesker med sammenfaldende misbrug og antisocial personlighedsforstyrrelse og i det hele taget afprøve de udfordringer og positive overraskelser, der kan ske i samtaler med målgruppen. Det er vores indtryk, at selve arbejdet med manualen har været rimeligt ukompliceret, og at en del behandlere har oplevet det som en lettelse at have et konkret værktøj, som de kunne bruge i arbejdet med målgruppen, og som de vidste adresserede de relevante udfordringer. Derudover har manualen også fungeret som en støtte i forhold til samarbejdet med borgeren, fordi den har etableret en struktur, åbenhed og gennemsigtighed i forhold til, hvad der skulle ske i samtalerne. Deltagerne blev spurgt om deres oplevelse af, hvad Ro på gik ud på. Nogle beskrev meget klart formålet med Ro på. For eksempel fortalte en: Det har givet mig et indblik i, hvilke sider i mig, der benytter sig af impulsiv adfærd, og under hvilke omstændigheder, jeg gør det, og en anden beskrev: En øjenåbner, stof til eftertanke. At arbejdet med Ro på ledte til mere indsigt i egen adfærd blev også afspejlet i en borgers udtalelse om, at Ro på giver: Forståelse for sig selv giver forståelse for problemer og dermed livsstilen, mens en beskrev det, der konkret blev arbejdet med i samtalerne: At forandre en fra at fare hurtigt Stof 25 11
9 op og i stedet stoppe op og tænke. I samtalerne bliver det understreget, at arbejde med at ændre livsstil både sker til samtalerne og uden for behandlingen, i borgernes eget liv. At dette stiller krav til fokus, som kan være svært for denne målgruppe, blev blandt andet tydeligt i en borgers beskrivelse, som netop afspejler udfordringen med at være stabil og arbejde fokuseret på et mål, selvom der måske er et ønske om det: Giver mig værktøjer til at ændre adfærd, men der sker for mange ting i hverdagen, som har gjort det svært for mig at holde fokus. Jeg har kun beskæftiget mig med det under sessionerne og ikke efterfølgende. På trods af de udfordringer, der kan vise sig i forhold til at arbejde med at ændre livsstil og adfærd, var der også flere, der var i stand til at beskrive, hvorfor der alligevel var noget, der gik bedre i deres liv, efter at projektet var startet. En beskrev blandt andet: Lært mere om min adfærd og især mit temperament, fået ekstra opmærksomhed på mig selv, jeg er blevet mere tolerant, mens en anden fortalte om, at han: Tænker mere over tingene, inden jeg gør tingene. At den øgede forståelse for de problemer, som den impulsive adfærd skaber for nogle, derudover havde resulteret i konkrete livsstilændringer viste sig blandt andet i en beskrivelse fra en borger, som fortalte: Har ikke været oppe at slås, har ikke stjålet, ikke taget stoffer, tænker anderledes; de skal ikke have lov at ødelægge min dag. En anden beskrev: Er mere glad har fået lukket de fleste misbrugere ud af mit liv, og en fortalte, at han havde: Indset, hvordan jeg har været. Fokus på, hvad jeg gerne vil fremadrettet med mit liv. I forhold til, hvilken rolle Ro på havde haft for oplevelse af ændringer, fortalte flere, at det netop havde fungeret som en øjenåbner. Eksempelvis fortalte en: Øjenåbner, mere syn på, hvordan jeg var, mens en anden fortalte, at: Det er Ro på, der har lært mig, at det ikke kan betale sig, selvom jeg stadig har lyst til at slå, skeje ud, og jeg gør det også nogle gange. Den sidste udtalelse illustrerer meget godt, hvordan de livsstilsforandringer, som Ro på søger at facilitere, ikke sker over en nat, men at der snarere er tale om en længere proces, der sættes i gang, hvor borgerne begynder at forholde sig til deres livsstil og arbejde med at ændre adfærd. De konkrete redskaber, som borgerne tilbydes i Ro på, synes at have betydning for deres eget arbejde med at ændre livsstil, særligt den såkaldte URK-model, hvor borgeren arbejder med at forstå konsekvensen af egne reaktioner, og om det er muligt at reagere anderledes, så der ikke opstår ligeså mange negative konsekvenser for borgeren selv og andre. En beskriver for eksempel: URK-modellen gør, at man kan se, at man kan reagere på andre måder, der giver mere mening, mens en anden beskriver at have haft fokus på de værdier, der ligger bag hans reaktioner: Bruger redskaber, hænger på køleskab. Værdier, positive/negative, bruger det løbende i forhold til kæresten. En borger beskriver: Jeg har brugt det i perioder, men dette er ikke det, jeg har levet efter en udtalelse, som meget fint understreger, at selvom Ro på har vist sig at have effekt og derfor fungerer som et reelt tilbud til en målgruppe, der ofte ikke modtager behandling, der retter sig specifikt mod deres problemer, så er der tale om et program, der er tænkt som et tilbud, der kan støtte misbrugsbehandling i, i højere grad at inkludere målgruppen og arbejde fokuseret med deres problemer og motivation for ændring af livsstil, men at programmet ikke skal stå alene og bør følges op af andre indsatser i misbrugsbehandling. Denne undersøgelse er støttet af TrygFonden (j.nr ) og Reckitt-Benckiser (unummereret bevilling). Kontakt: Birgitte Thylstrup, bt.crf@psy.au.dk; Sidsel Schrøder, ss.crf@psy.au.dk; Morten Hesse, mh.crf@psy.au.dk Find arbejdsbogen til 'Ro På' her: -arbejdsbog.pdf Ro på når genveje bliver til omveje Arbejdsbog til kortvarig behandling for antisocial personlighedsforstyrrelse og misbrug Tilpasset efter Matthew D. Geyer Af Birgitte Thylstrup og Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 12 Stof 25
10 BIRGITTE THYLSTRUP PSYKOLOG, PH.D., LEKTOR SIDSEL SCHRØDER PÆD. ANTROPOLOG, VIDENSKABELIG ASSISTENT MORTEN HESSE PSYKOLOG, PH.D, LEKTOR ALLE CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING Referencer 1. APA. Diagnostic and statistical manual of mental disorders. Association AP, editor. Arlington, VA: American Psychiatric Association; Fergusson DM, Horwood JL, Ridder EM. Show me the child at seven: the consequences of conduct problems in childhood for psychosocial functioning in adulthood. Journal of Child Psychology and Psychiatry. 2005;46(8): Guldager S, Linneberg IH, Hesse M. Order of age at onset for substance use, substance use disorder, conduct disorder and psychiatric illness. Mental Health and Substance Use. 2012;5(2): Grant BF, Hasin DS, Stinson FS, Dawson DA, Chou SP, Ruan WJ, et al. Prevalence, correlates, and disability of personality disorders in the United States: Results from the National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions. J Clin Psychiat. 2004;65(7): Fals-Stewart W, Leonard KE, Birchler GR. The occurrence of male-tofemale intimate partner violence on days of men s drinking: The moderating effects of antisocial personality disorder. J Consult Clin Psych. 2005;73(2): Fals-Stewart W, Kelley ML, Cooke CG, Golden JC. Predictors of the psychosocial adjustment of children living in households of parents in which fathers abuse drugs - The effects of postnatal parental exposure. Addict Behav. 2003;28(6): Fridell M, Hesse M, Jaeger MM, Kuhlhorn E. Antisocial personality disorder as a predictor of criminal behaviour in a longitudinal study of a cohort of abusers of several classes of drugs: Relation to type of substance and type of crime. Addict Behav. 2008;33(6): Jansson I, Hesse M, Fridell M. Influence of Personality Disorder Features on Social Functioning in Substance-Abusing Women Five Years after Compulsive Residential Treatment. Eur Addict Res. 2009;15(1): Gibbon S, Duggan C, Stoffers J, Huband N, Vollm BA, Ferriter M, et al. Psychological interventions for antisocial personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2010(6):CD Daughters SB, Stipelman BA, Sargeant MN, Schuster R, Bornovalova MA, Lejuez CW. The interactive effects of antisocial personality disorder and court-mandated status on substance abuse treatment dropout. J Subst Abuse Treat. 2008;34(2): Siqueland L, Crits-Christoph P, Gallop R, Barber JP, Griffin ML, Thase ME, et al. Retention in psychosocial treatment of cocaine dependence: Predictors and impact on outcome. Am J Addiction. 2002;11(1): Ohlin L, Hesse M, Fridell M, Tatting P. Poly-substance use and antisocial personality traits at admission predict cumulative retention in a buprenorphine programme with mandatory work and high compliance profile. Bmc Psychiatry. 2011; Ball SA, Carroll KM, Canning-Ball M, Rounsaville BJ. Reasons for dropout from drug abuse treatment: Symptoms, personality, and motivation. Addict Behav. 2006;31(2): Crawford MJ, Sahib L, Bratton H, Tyrer P, Davidson K. Service provision for men with antisocial personality disorder who make contact with mental health services. Personal Ment Health. 2009;3(3): Davidson KM, Tyrer P, Tata P, Cooke D, Gumley A, Ford I, et al. Cognitive behaviour therapy for violent men with antisocial personality disorder in the community: an exploratory randomized controlled trial. Psychol Med. 2009;39(4): Bateman A, Fonagy P. Comorbid antisocial and borderline personality disorders: mentalization-based treatment. J Clin Psychol. 2008;64(2): Bernstein DP, Nijman HLI, Karos K, Keulen-de Vos M, de Vogel V, Lucker TP. Schema Therapy for Forensic Patients with Personality Disorders: Design and Preliminary Findings of a Multicenter Randomized Clinical Trial in the Netherlands. Int J Forensic Ment. 2012;11(4): Banerjee P, Duggan C, Huband N, Watson N. Brief psychoeducation for people with personality disorder: A pilot study. Psychol Psychother-T. 2006;79: Rummel-Kluge C, Kluge M, Kissling W. Frequency and relevance of psychoeducation in psychiatric diagnoses: Results of two surveys five years apart in German-speaking European countries. Bmc Psychiatry. 2013; Zanarini MC, Frankenburg FR. A preliminary, randomized trial of psychoeducation for women with borderline personality disorder. J Pers Disord. 2008;22(3): Walters GD. Crime in a psychological context: From career criminals to criminal careers.. Thousand Oaks: Sage; Walters GD, DeLisi M. Antisocial cognition and crime continuity: Cognitive mediation of the past crime-future crime relationship. Journal of Criminal Justice. 2013;41: Walters GD. Recidivism in release lifestyle change program participants. Criminal Justice and Behavior. 2005;32(1): Thylstrup B, Hesse M. The Impulsive Lifestyle Counseling Program for Antisocial Behavior in Outpatient Substance Abuse Treatment. International journal of offender therapy and comparative criminology Black DW, Gunter T, Loveless P, Allen J, Sieleni B. Antisocial personality disorder in incarcerated offenders: Psychiatric comorbidity and quality of life. Ann Clin Psychiatry. 2010;22(2): Diamond PM, Magaletta PR. The short-form Buss-Perry Aggression Questionnaire (BPAQ-SF) - A validation study with federal offenders. Assessment. 2006;13(3): Murray-Close D, Ostrov JM, Nelson DA, Crick NR, Coccaro EF. Proactive, reactive, and romantic relational aggression in adulthood: Measurement, predictive validity, gender differences, and association with Intermittent Explosive Disorder. J Psychiatr Res. 2010;44(6): De Wilde EF, Hendriks VM. The Client Satisfaction Questionnaire: psychometric properties in a Dutch addict population. Eur Addict Res. 2005;11(4): Jones AL, Hanusa BH, Appelt CJ, Haas GL, Gordon AJ, Hausmann LR. Racial Differences in Veterans Satisfaction With Addiction Treatment Services. J Addict Med. 2015;9(5): Faul F, Erdfelder E, Lang AG, Buchner A. G*Power 3: A flexible statistical power analysis program for the social, behavioral, and biomedical sciences. Behav Res Methods. 2007;39(2): Delgadillo J, Gore S, Ali S, Ekers D, Gilbody S, Gilchrist G, et al. Feasibility randomized controlled trial of cognitive and behavioral interventions for depression symptoms in patients accessing drug and alcohol treatment. J Subst Abuse Treat Rounsaville BJ, Glazer W, Wilber CH, Weissman MM, Kleber HD. Short- Term Interpersonal Psychotherapy in Methadone-Maintained Opiate Addicts. Arch Gen Psychiat. 1983;40(6): Stof 25 13
SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs merenr. 25. vinter 2015 tidsskrift for stofmisbrugsområdet
nr. 25. vinter 2015 tidsskrift for stofmisbrugsområdet leder Kære læser Det er en fornøjelse at præsentere dette nummer af STOF, som har været længe undervejs. I det år, STOF har været uden bevilling,
Læs mereRO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2018 PSYKOLOGISK INSTITUT SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET
RO PÅ I SOCIALPSYKIATRISK KONTEKST NOVEMBER 018 KRIMINEL ADFÆRD OG MISBRUG En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet og impulsiv adfærd ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE FRA UDSTØDNING TIL UDFORDRING MORTEN HESSE Lektor ved Center for Rusmiddelforskning, School og Business and Social Science, Aarhus Universitet Uddannet
Læs mereRO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE
Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik FUNDAMENTALE SPØRGSMÅL Er der en egentlig personlighed bagved rusmiddelproblemet? Skal man arbejde med personlighed som et primært felt, må man resignere
Læs mereAARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereNORDISK STATUS DANMARK
NORDISK STATUS DANMARK KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SENIORFORSKER OG LEDER AF KOMPETENCECENTER FOR DOBBELTDIAGNOSER, REGION H, FORMAND FOR DANS FAGLIGT NETVÆRK FOR DOBBELTDIAGNOSE OG LEKTOR PÅ CENTER FOR
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereSCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER
SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereRo på. når genveje bliver til omveje. Arbejdsbog til kortvarig behandling for antisocial personlighedsforstyrrelse og misbrug
Ro på når genveje bliver til omveje Arbejdsbog til kortvarig behandling for antisocial personlighedsforstyrrelse og misbrug Tilpasset efter Matthew D. Geyer Af Birgitte Thylstrup og Morten Hesse Center
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereBehandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Læs mereLitteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:
Læs mereFORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk
FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig
Læs mereForensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER?
ER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER? ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Livslangt mønster af adfærd, som overskrider andres grænser Aggressivitet, impulsivitet og uærlighed Hårdt for omgivelserne,
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereUnge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mereTidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereSYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET MORTEN HESSE 5. MARTS 2019 LEKTOR
SYMPTOMER PÅ PSYKISKE PROBLEMER OG KRIMINALITET ER PSYKISKE PROBLEMER EN RISIKOFAKTOR FOR KRIMINALITET? MED ANDRE ORD ER DOBBELTDIAGNOSEPATIENTER FARLIGE? DOBBELTDIAGNOSEN The consequences of dual diagnosis
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereProgrambeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015
Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereOVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP
OVERSIGT AF MORTEN HESSE OG BIRGITTE THYLSTRUP 10 PSYKOLOG NYT Nr. 14. 2006 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX I SPLID med sig selv Med gennemgang af otte af de ti personlighedsforstyrrelser, der er opstillet i DSM-IV,
Læs mereLitteraturliste for temaet Stofmisbrug
Litteraturliste for temaet Stofmisbrug Baggrund for søgning År for søgning: 2019 Tidsafgrænsning for søgning: 2014-2019 Den samlede litteraturliste Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereStatus på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereDobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt?
Dobbeltdiagnoser Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Misbrug fylder mest Definition af dobbeltdiagnose Kaotisk misbrug Moderate psykiatriske lidelser, Affektive, ADHD personlighedsforstyrrelser,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereBehandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet
Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg
Læs mereForandringer i misbrugende unges sociale netværk
FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereog den kriminelle handling.
BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereMisbrug blandt retspsykiatriske patienter
Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs merePakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013
Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereUndersøgelse af korttidsbehandling for komorbiditet
Undersøgelse af korttidsbehandling for komorbiditet Undersøgelse af korttidsbehandling for komorbiditet Morten Hesse Birgitte Thylstrup Angelina Isabella Mellentin Center for Rusmiddelforskning Aarhus
Læs mereEVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING
EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:
Læs mereORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC
ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs merePsykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL R. Et godt bud!
Psykisk symptom screening i misbrugsbehandling SCL - 90 - R Et godt bud! Karina Lærke Sørensen BAGGRUND - Psykolog ved Misbrugscenter Mariagerfjord - Erfaring fra Hjerneskadecenter Aarhus, EPoS og Center
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereCenter for Misbrugsbehandling og Center Basen
Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mere