Naturvidenskab som uddannelse og formidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturvidenskab som uddannelse og formidling"

Transkript

1 98 MONA Naturvidenskab som uddannelse og formidling Kristian Hvidtfelt Nielsen, forskningsadjunkt, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Naturvidenskab som stofområde og som metode i MONA, 2008(1) John Deweys pædagogiske filosofi har haft stor indflydelse på mange landes uddannelses- og skolesystemer, ikke mindst i kraft af reformpædagogikken. Alene af den grund er det stadig værd at beskæftige sig seriøst med hans sammenhængende og tæt sammenvævede tanker om uddannelse, naturvidenskab, psykologi, demokrati og samfund (Brinkmann, 2006). Ikke mindst hans tanker om naturfagsundervisningen fremstår i dag forbløffende friske og læseværdige, selv om det er mere end 100 år siden de først blev fremsat. Dewey bygger sin artikel på to grundlæggende problemstillinger der, som Jens Dolin fremhæver det i sin introduktion til artiklen, virker højst aktuelle: 1) at der er en meget stor kløft mellem de naturvidenskabelige specialister og dem der er interesseret i naturvidenskab på grund af dens betydning i livet, det vil sige på grund af dens uddannelsesmæssige betydning, og 2) at de studerende ikke flokkedes til det naturvidenskabelige studium i de forudsagte antal (Dewey, 2008). I forhold til Dewey-artiklens samtid lever vi nu i et endnu mere funktionelt differentieret og disciplinært specialiseret samfund hvor stort set ingen enkeltpersoner kan overkomme at være vidende om naturvidenskabelige forskningsfelter og samtidig dyrke en interesse for naturvidenskabernes uddannelsesmæssige betydning. Desuden har adskillige undersøgelser i det seneste årti vedholdende peget på at der på en lang række (især teknisk-naturvidenskabelige) fagområder vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft. De to udfordringer som Dewey tager op, forekommer altså at være vedvarende udfordringer for det tekno-videnskabelige, demokratiske samfund. Alligevel er der måske allerede her grund til at være lidt på vagt over for artiklens grundlæggende udsagn. Det er problematisk at se dem som værende ahistoriske og dermed uforanderlige i deres grundessens. Det vil ikke alene stride mod Deweys egen, processuelle og pragmatiske transaktionsfilosofi (Brinkmann, 2006). Det vil også være

2 MONA Naturvidenskab som uddannelse og formidling 99 udtryk for en vis historisk naivitet uden videre at acceptere Deweys udgangspunkt og efterfølgende analyse her i begyndelsen af det 21. århundrede. I sin ph.d.-afhandling om naturfagenes rolle i 1903 og 1958 gymnasiereformerne har Kristine Hays Lynning (2007) vist at diskussionerne omkring naturfagenes position i gymnasiet netop omhandler grænsedragningen mellem specialiseret naturvidenskabelig viden på den ene side og naturvidenskabernes bidrag til kultur og almendannelse på den anden side, altså selv samme grænsedragning som også Deweys tekst tager udgangspunkt i. Hvor det i forbindelse med 1903 reformen på baggrund af en god kombination af demokratiske og pædagogiske argumenter lykkedes at nedbryde de grænser der traditionelt set havde afskrevet naturvidenskaberne enhver dannelses- og kulturbærende funktion, var det i 1958 snarere omvendt. Her blev det ikke mindst som direkte følge af mange års ensidige satsning på eksperimentbaseret undervisning og den da igangværende debat om teknikermangel anset for at være nødvendigt at styrke det teoretisk-faglige indhold i store dele af naturfagsundervisningen. Det skete paradoksalt nok samtidig med at også naturvidenskabernes humanistiske og samfundsmæssige dimensioner blev fremhævet som værende vigtige for den gymnasiale naturfagsundervisning. Også i dag hvor endnu en gymnasiereform har set dagens lys, spiller kløften mellem den specialiserede naturvidenskab og naturvidenskabernes almendannende karaktertræk en væsentlig rolle. På baggrund af Kristine Hays Lynnings store arbejde med at oprulle debatterne omkring de to tidligere gymnasiereformer forekommer det dog tydeligt at grænsedragningen er et argumentatorisk og politisk redskab mere end en egentlig og dermed beklagelig kendsgerning. Ydermere virker det i dag indlysende at grænsedragningen især forekommer relevant på de tidspunkter i historien hvor naturvidenskabernes samfundsmæssige legitimitet er under forandring. Forestillingen om en skarp grænse mellem naturvidenskaberne (sådan som fagenes udøvere forstår og praktiserer dem) og naturvidenskabernes (ud)dannelsesmæssige funktion er altså en historisk konstruktion som vi godt kan bygge videre på hvis vi ønsker det, men som måske i dag skygger for mere vedkommende problemstillinger, jf. nedenfor. Hvordan forholder det sig med den manglende søgning til naturfagene som Dewey henviser til, og som i Danmark i slutningen af 1950 erne gik under betegnelsen teknikermanglen? Den har i skiftende forklædninger været et gennemgående tema i det 20. århundredes uddannelsespolitik og er det stadig, jf. regeringens globaliseringsudspil fra 2006 (regeringen, 2006). En nylig rapport afgivet af Jonathan Osborne og Justin Dillon (2008) til den engelske Nuffield Foundation tillader sig dog at sætte spørgsmålstegn ved den påståede manko på rekrutteringssiden; ja, mere end det, forfatterne anfægter det moralsk forsvarlige i at lokke flere unge til naturfagene på netop det grundlag. Rapporten er blevet til på baggrund af to seminarer afholdt i London med deltagelse af en række prominente forskere inden for naturfagenes

3 100 Kristian Hvidtfelt Nielsen MONA didaktik. På disse seminarer blev det fremhævet at problemstillingen vedrørende manglen på teknisk-naturvidenskabeligt uddannet arbejdskraft ofte bliver fremstillet i et alt for snævert nationalt eller regionalt perspektiv. Inden for en overskuelig fremtid er der (måske, vi ved det ikke med sikkerhed endnu) ikke noget problem i at tiltrække et tilstrækkeligt antal unge mennesker til at dække efterspørgslen på det globale arbejdsmarked. Når der for eksempel tales om en mangel på ingeniører og naturvidenskabsfolk i Danmark, er det underforstået at det for en stor dels vedkommende er danske ingeniører og naturvidenskabsfolk der mangler. Det er slet ikke givet at løsningen her består i udelukkende at rekruttere flere danske unge til naturfagene. At det kan være svært at løse fremtidige problemer på arbejdsmarkedet med en aktiv rekrutteringsindsats her og nu, er der mange eksempler på tænk bare på den aktive rekrutteringspolitik inden for ingeniørfagene i 1980 erne og 1990 erne. Så længe vi ikke ved mere om den fremtidige arbejdsmarkedssituation på de teknisk-naturvidenskabelige områder end vi gør, er det direkte uanstændigt over for ungdommen at føre en uddannelsespolitik på den baggrund alene, fremhæver forfatterne til Nuffield-rapporten (Osborne & Dillon, 2008). Problemet med at føre diskussionen primært i termer af manglende rekruttering er at naturfagsundervisningen således bliver portrætteret som en rørledning der udelukkende leder frem til et bestemt mål, nemlig arbejdet inden for de teknisknaturvidenskabelige fagområder. Det var dog langtfra Deweys hensigt at fremme en sådan rørledningstænkning, skal det retfærdigvis siges. Tværtimod var han meget bevidst om at fremstille naturfagenes stofområde og metode som noget alle kunne have gavn af at kende til. Især var det hans opfattelse at den naturvidenskabelige metode var anvendelig i stort set alle områder af den enkeltes livsverden og bredt i hele samfundet. Det var magtpåliggende for Dewey at vise at naturvidenskab ikke består af en fiks og færdig portion viden men derimod er en måde hvorpå mennesker i fællesskab forholder sig til og omformer deres omverden gennem produktion af viden og teknologi. Dewey var derfor ikke ude på at gøre naturfagene i skolen til et forberedelseskursus for et videregående naturvidenskabeligt uddannelsesforløb med et teknisk-naturvidenskabeligt job som det ultimative mål. Tværtimod mente han at skolesystemets opgave var at udbrede den naturvidenskabelige metode og den naturvidenskabelige argumentationsform til så stort et udvalg af befolkningen som muligt (Rudolph, 2003). Lad os nu se bort fra de indledende forbehold over for Deweys indledende problemstillinger og anerkende at der trods alt kan og bør gøres noget ved naturfagsundervisningen. Så giver det god mening at spørge om Deweys løsningsforslag altså at gøre en Deweysk forestilling om den naturvidenskabelige metode til grundlaget for skolernes naturfag stadig kan bruges i dag? Mit svar vil være et forbeholdent nej.

4 MONA Naturvidenskab som uddannelse og formidling 101 Forbeholdet består dels i min grundlæggende sympati for Deweys pragmatiske filosofi og pædagogik, dels i anerkendelsen af at der er og bør være en vis sammenhæng mellem naturvidenskabsopfattelse og undervisning i naturfag. Fordi de ikke bygger på endegyldige svar på livets store spørgsmål om sandhed, eksistens og enhed, er Deweys erkendelsesmæssige og pædagogiske teorier stadig aktuelle. Dog er det højst tvivlsomt om det går an at bygge et skolesystem op omkring et enkelt teoretisk system uanset hvor tillokkende det er. Når jeg alligevel mener at Deweys svar ikke kan være fuldt ud tilstrækkeligt for os i dag, skyldes det to ting. For det første er det uklart om der virkelig eksisterer en naturvidenskabelig metode sådan som Dewey hævder, og selv hvis der gør, hvori den i givet fald består. (Det er i parentes bemærket påfaldende at Dewey med udgangspunkt i sin processuelle transaktionsfilosofi kan være så forholdsvis skematisk når det gælder den naturvidenskabelige metode. Det vidner velsagtens mere om naturvidenskabernes høje autoritet end om Deweys særlige indsigt på dette område). Det er let at være enig med Dewey i at naturfagsundervisningen ikke skal bestå i passiv tilegnelse af et fast, givet pensum, men i højere grad skal give mulighed for elevernes egen, aktive produktion af viden og erfaring gennem lærervejledte, fælles projekter. Det er også en del af filosofien i den såkaldte Inquiry-Based Science Education (IBSE) som længe blandt andet på grund af Deweys store indflydelse har været en vigtig del af den amerikanske diskussion om naturfagsundervisningen og også giver genlyd i den europæiske debat, senest i EU s Rocard-rapport (Rocard et al., 2007). IBSE er en fin, Deweysk idé på papiret. Aktuel forskning tyder dog på at resultaterne afhænger af hvordan idéen IBSE konkret bliver implementeret, og af hvordan lærerne i øvrigt opfatter deres undervisning, elever og naturvidenskaberne mere generelt (Akkus, Gunel & Hand, 2007, Lotter, Harwood & Bonner, 2007). Sådanne praktiske og holdningsbaserede udfordringer kan være med til at skabe en vis inerti mod forandringer i undervisningen. IBSE er sikkert en ganske god undervisningsform, men jeg mener som sagt ikke at der er belæg, endsige behov, for at postulere at IBSE afspejler en særlig naturvidenskabelig metode. Nyere videnskabsstudier har afdækket en enorm kompleksitet i naturvidenskaberne bestående af heterogene praksisser med kulturelle, sociale, politiske, teknologiske, kommunikative og epistemiske dimensioner. Fra et nutidigt perspektiv virker det derfor lidt letkøbt at ville isolere et (og kun et) metodisk grundlag i naturvidenskabernes komplekse virkelighed. Endvidere vil det være decideret problematisk at ville overføre et sådant spekulativt grundlag til naturfagsundervisningen; det er ikke givet at naturfagsundervisningen skal afspejle naturvidenskaberne med hensyn til arbejdsmetode og indhold. For ikke udelukkende at bruge videnskabsstudier negativt i denne sammenhæng vil jeg gerne

5 102 Kristian Hvidtfelt Nielsen MONA her fremdrage at der ganske givet vil kunne komme mange produktive erkendelser ud af et gensidigt samarbejde mellem videnskabsstudier og naturfagsdidaktik. Tidsskriftet Science Education har med nr søsat en særlig sektion som fremover skal bruges til at undersøge mulighederne i et sådant samarbejde. Min anden indvending mod at overføre Dewey-artiklens løsningsmodel ukritisk til vore dages naturfagsdidaktiske udfordringer handler om dens fokus på undervisningen, isoleret set. Det er langtfra klart at hvis der i dag skal gøres noget for naturfagene i skolen, skal det udelukkende ske ved at gøre noget ved naturfagsundervisningen. Ovennævnte Nuffield-rapport konkluderer på baggrund af internationale undersøgelser at naturfagenes problemer starter uden for skolen og er af mere fundamental, kulturel karakter. Nutidens unge er (som sure rønnebær) udmærket klar over at naturvidenskab og teknologi er vigtige vidensområder i moderne samfund, og de anerkender naturvidenskabernes kulturelle autoritet, dog uden at føle sig kaldet til selv at ville studere og arbejde inden for naturvidenskab. Det synes som om størstedelen af de unge ikke mener at naturvidenskab har relevans i deres eget liv hvilket ikke kun skyldes dårlige oplevelser i naturfagsundervisningen men har med mere fundamentale problemstillinger at gøre. Lars Brian Krogh har i sit ph.d.-projekt undersøgt forskelle og ligheder mellem unges kulturelle identitet og gymnasieskolens fysikundervisning (Krogh, 2006). Unges valg af studieretning fremstilles her som en uhyre kompleks og værdibaseret proces hvori der blandt andet indgår de unges samværs- og identitetsrelationer, ønske om autonomi og meningsfylde, succes i undervisningen m.m. Hvert af disse forhold udgør en slags potentiel kulturbarriere der i mere eller mindre udtalt grad vanskeliggør en længerevarende, individuel tilknytning til faget fysik. Hvis man skal gøre noget for at mindske eksisterende kulturbarrierer for naturfagene, kan der gøres meget i retning af at indpasse denne værdibaserede, kompleksitetstænkning i undervisningen på mange niveauer fra klasseværelset til pensumbeskrivelse og evalueringsformer. Spørgsmålet er om det er nok. De kulturbarrierer for naturfagsundervisningen som Lars Brian Krogh har afdækket i forhold til fysikfaget, synes at være nøje knyttet til hvad man kunne kalde offentlighedens forståelse af (og for) naturvidenskab. De værdisystemer som de unge orienterer sig efter når det gælder fysikundervisning, kan forstås som en delmængde af befolkningens værdier i forhold til naturvidenskab. Som allerede nævnt er der (og bør der være) en vigtig forskel mellem naturfagsundervisning og naturvidenskab. For mange mennesker hænger de to begreber alligevel nøje sammen, ikke mindst når det gælder et mere grundlæggende, værdimæssigt niveau. Derfor vil det i fremtiden være nødvendigt at beskæftige sig med naturfagsdidaktik og formidling af naturvidenskab i det offentlige rum og gerne på en integreret og sammenhængende måde.

6 MONA Naturvidenskab som uddannelse og formidling 103 Referencer Akkus, R., Gunel, M. & Hand, B. (2007). Comparing an inquiry-based approach known as the science writing heuristic to traditional science teaching practices: Are there differences? International Journal of Science Education, 29(14), s Brinkmann, S. (2006). John Dewey: En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Dewey, J. (2008). Naturvidenskab som stofområde og metode. MONA, 2008(1), s Krogh, L.B. (2006). Cultural border crossings i fysikundervisningen unges forhold til fysik i et kulturelt perspektiv. Ph.d.-afhandling, Steno Instituttet, Aarhus Universitet. Lokaliseret den 22. april 2008 på: Lotter, C., Harwood, W.S. & Bonner, J.J. (2007). The influence of core teaching conceptions on teachers use of inquiry teaching practices. Journal of Research in Science Teaching, 44(9), s Lynning, K.H. (2007). Kampen om dannelsesbjerget: En analyse af debatter om naturvidenskabernes rolle i det danske gymnasium i forbindelse med skolereformerne i 1903 og Ph.d.- afhandling, Steno Instituttet, Aarhus Universitet. Osborne, J. & Dillon, J. (2008). Science education in Europe: Critical reflections. London: Nuffield Foundation. Lokaliseret den 22. april 2008 på: Sci_Ed_in_Europe_Report_Final.pdf Regeringen. (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer. København: Regeringen. Lokaliseret den 22. april 2008 på: Rocard, M., Csermely, P., Jorde, D., Lenzen, D., Walberg-Henriksson, H. & Hemmo, V. (2007). Science education now: A renewed pedagogy for the future of Europe. Bruxelles: European Commission. Lokaliseret den 22. april 2008 på: document_library/pdf_06/report-rocard-on-science-education_en.pdf Rudolph, J.L. (2003). Portraying epistemology: School science in historical context. Science Education, 87(1), s

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015 Science Højskolen Aarhus 2015 [:EFFEKT NOTAT:] Effektnotatet redegør for den virkning en naturvidenskabelig folkehøjskole forventes at have på de unges valg af uddannelse. Effekten af en naturvidenskabelig

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Den sidste aften. Der er høj musik i baggrunden, fulde mennesker går lidt frem og tilbage hvor KRISTIAN(22) får sin jakke udleveret.

Den sidste aften. Der er høj musik i baggrunden, fulde mennesker går lidt frem og tilbage hvor KRISTIAN(22) får sin jakke udleveret. Densidsteaften Sc.1INT.Garderobe,nat Dererhøjmusikibaggrunden,fuldemenneskergårlidtfremogtilbagehvorKRISTIAN(22) fårsinjakkeudleveret. BENJAMIN HvorfortagerdualleredehjemKristian?Determinsidsteaften KRISTIAN

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Ny lærebog om matematikkens. naturfagenes. didaktik. Litteratur

Ny lærebog om matematikkens. naturfagenes. didaktik. Litteratur 98 MONA 2006 3 Ny lærebog om matematikkens og naturfagenes didaktik Anmeldelse: Carl Winsløw: Didaktiske Elementer. En indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik. 1. udgave. Biofolia, 2006. 252

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE 2010-2011 FORTOHÆFT 2010-2011 Y FO 2013 Y Y Y TTR (TX) unkensdam ymnasium TX-gymnasiet i olding 2 Hvorfor vælge det almene gymnasium og tage en studentereksamen (TX)? varet er: fordi en studentereksamen på én og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

Bæredyg(ghed i undervisningen

Bæredyg(ghed i undervisningen Bæredyg(ghed i undervisningen Erfaringer med Index- model i undervisningen Indhold Fra madkultur (l Index Index i det konkrete vand i NV Hvad tænker eleverne? Projekt i biologi - madkultur Formål: at ændre

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Sankt Annæ Europaskole

Sankt Annæ Europaskole Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere