Prognose for ingeniørmangel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose for ingeniørmangel"

Transkript

1 juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører i de kommende år. Selv med et forsigtigt skøn for den økonomiske udvikling forventes der allerede i 2015 at mangle ingeniører. På lidt længere sigt, og med en forventet bedre verdensøkonomi, peges der i prognosen på, at der i 2025 vil mangle mere end ingeniører på det danske arbejdsmarked. Det er den generelle teknologiske udvikling, som udløser det stigende behov for højt uddannet teknisk arbejdskraft. Der er i dag allerede mangel på ingeniører, og der vil fremadrettet være krav om, at ingeniører, cand. scient er og andre med teknologisk og naturvidenskabelig ekspertise udgør en stigende andel af den samlede beskæftigelse. Det danske uddannelsessystem står dermed over for en stor udfordring. Der bliver aktuelt uddannet alt for få ingeniører og personer med naturvidenskabelig indsigt. For hver ingeniør, der mangler i det danske erhvervsliv, mister samfundet ca. 3,5 mio. kr. Fortsætter den historiske udvikling, og gøres der ikke noget særligt for at skaffe flere ingeniører, vil det årlige samfundsmæssige tab minimum være på 5,6 mia. kr. i På sigt vil det realistiske årlige tab i 2025 være mere end 15 mia. kr. hvert år. For at imødekomme den stigende mangel på ingeniører skal der drejes på et eller flere af følgende håndtag: IDA anbefaler Genetablering af en aktiv arbejdsmarkedspolitik med fokus på kompetenceudvikling og matchning af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. National indsats rettet mod rekruttering af udenlandske teknisk/ naturvidenskabelige videnarbejdere - f.eks. i regi af Work in Denmark Udvikling og etablering af et "tilbage-til-faget-koncept" - særligt rettet mod den offentlige sektor. Optaget på ingeniøruddannelserne skal øges ved at gøre uddannelserne mere attraktive for kvindelige uddannelsessøgende og udlærte håndværkere. Frafaldet skal reduceres gennem øget vejledning og rådgivning af de studerende samt en bedre dialog mellem de studerende og uddannelsesinstitutionerne.

2 1. Analysens forudsætninger og metode Den aktuelle prognose for den fremtidige ingeniørbeskæftigelse er baseret på en fremskrivning af de seneste tal for optag og udbud af diplom- og civilingeniører samt tekniske ph.d.er. Fremskrivningen er udarbejdet af TrendEduc og dokumenteret i rapporten: Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund (november 2008). Beregningerne bag fremskrivningen er beskrevet nærmere i nedenstående faktaboks. Beregning af balancen mellem efterspørgsel efter ingeniører og ingeniørarbejdsstyrken. For at estimere efterspørgslen efter ingeniører er der behov for information om det forventede antal beskæftigede i de forskellige brancher samt den såkaldte uddannelseskoefficient, der angiver ingeniørernes andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher. Det forventede antal beskæftigede estimeres med baggrund i Finansministeriets fremskrivning af den forventede beskæftigelse fordelt på brancher. Uddannelseskoefficienten følger den historiske trend, der viser en vækst i andel kandidater, herunder ingeniører, ud af alle beskæftigede. Herudover opereres med et højvækstscenarium, hvor der tages højde for tidligere flaskehalssituationer, ved at uddannelseskvotienten stiger mere end forudsagt på baggrund af den historiske trend. Ingeniørarbejdsstyrken er estimeret via en model, der hvert år beregner den samlede arbejdsstyrke for relevante uddannelser. Grundforløbet antager, at tilgangen til både civil- og diplomingeniøruddannelserne vil blive påvirket af den demografiske udvikling (ungdomsårgangenes størrelse) samt det generelt stigende uddannelsesniveau. I grundforløbet antages, at fuldførelsesprocenterne på ingeniøruddannelserne vil være uændret i fremskrivningsperioden, samt at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser, fx tilbagetrækningsmønsteret, vil svare til udgangssituationen i hele fremskrivningsperioden. 2. Mismatch - der kommer til at mangle ingeniører Der er aktuelt godt ingeniører i den danske arbejdsstyrke. Fremskrivningen af udbud og efterspørgsel efter ingeniøruddannet arbejdskraft viser, at der på lidt længere sigt kommer til at mangle mellem og ingeniører på det danske arbejdsmarked i Størsteparten (ca ) af de nuværende ingeniører er diplom-, teknikum- og akademiingeniører med en mellemlang, videregående uddannelse (MVU). Ca har som civilingeniører en lang videregående ingeniøruddannelse (LVU). Endelig er der ca personer med en teknisk ph.d. Antallet af ingeniører forventes kun at stige marginalt de kommende år. Derimod forventes efterspørgslen at vokse betydeligt mere. Det fører til en stigende mangel på ingeniører de næste mange år. Side 2

3 De præcise tal og det fremskrevne udbud fremgår af følgende tabel. Tabel 1: Udbud, efterspørgsel og prognose for ingeniørbeskæftigelsen Udbud Diplomingeniører (MVU) Civilingeniører (LVU) Tekniske ph.d Samlet udbud Efterspørgsel Efterspørgsel - forsigtig skøn Efterspørgsel - maksimum skøn Udbud-Efterspørgsel Prognose - forsigtigt skøn Prognose - maksimum skøn Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. Det forudses, at der i 2025 vil mangle mellem og ingeniører. Det relativt store interval dækker over en forsigtig fremskrivning med lav økonomisk vækst og en fremskrivning med en noget højere, men også mere realistisk udvikling. Den prognosticerede mangel på ingeniører opstår, fordi tilgangen af nyuddannede ingeniører kun lige netop svarer til den naturlige afgang. De ekstra ingeniører, der, qua den generelle økonomiske og tekniske udvikling, er efterspørgsel efter, findes derfor ikke. Side 3

4 Tilgang og afgang af ingeniører Prognosen for udbuddet af ingeniører baseres på tal for optag, gennemførelsesprocenter, erhvervsfrekvens, tilbagetrækning m.m. Den anvendte model for prognosen er illustreret herunder. Figur 1: Model for udbud af ingeniøruddannet arbejdskraft A Søgning og optag til ingeniøruddannelser Frafald Demografi og uddannelsesandele B Anden uddannelse Ingeniører C Ikke ingeniørrelevant arbejde Ingeniør arbejdsstyrken Udland: indvandring, udvandring Tilbagetrækning I modellen indgår en række nøgletal for tilgang til ingeniørstudierne (A), produktion af ingeniører (B) og ingeniører i arbejdsstyrken (C). Ingeniørstuderende Ingeniørstuderende (A) Tilgangen til ingeniøruddannelserne forventes at stige de kommende år. Det sker dels som følge af befolkningens demografiske udvikling, som foreskriver, at antallet af årige i befolkningen stiger fra 2008 til 2020 med 18 %, dels som følge af et generelt stigende uddannelsesniveau, hvor en stigende andel af de yngre årgange vil få en videregående uddannelse. Da studerende sidste gang i 2008 søgte ind på en videregående uddannelse, var der 2.898, der blev optaget på en ingeniøruddannelse. Det gennemsnitlige årlige optag på ingeniøruddannelserne har de seneste 3 år været på Frafaldet på ingeniøruddannelser forventes i modellen at været uændret i den fremskrevne periode. Således er det estimeret, at fuldførelsesprocenten for civilingeniøruddannelser er 67. For diplomingeniøruddannelserne er den 65 og for de tekniske ph.d. uddannelser forventes der en fuldførelsesprocent på 87. Side 4

5 Færdiguddannede ingeniører (B) Ingeniørarbejdsstyrken (C) Den gennemsnitlige produktion af færdiguddannede diplom- og civilingeniører har de seneste år ( ) gennemsnitligt været på årligt 1. Der er i modellen regnet med, at 15 procent af de færdiguddannede diplomingeniører efter få år begynder på en civilingeniøruddannelse. Der er ligeledes taget højde for, at nogle civilingeniører umiddelbart, eller inden for få år, efter endt uddannelse læser videre som ph.d. stipendiater. Endelig er der en mindre gruppe ingeniører, som går i gang med anden uddannelse. Det samlede udbud af ingeniøruddannet arbejdskraft i Danmark består i dag af godt personer. Der er i modellen taget højde for, at ca. 10 procent af de uddannede ingeniører enten permanent eller midlertidigt opholder sig i udlandet. Det antages i modellen, at erhvervsfrekvensen for ingeniører i alderen år er 100 procent, dvs. at alle er beskæftiget. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet antages at ske gradvist i alderen år, således at tilbagetrækningen er 100 procent i alderen 67 år. Efterspørgsel af ingeniører Den fremskrevne efterspørgsel af ingeniører tager udgangspunkt i Finansministeriets 2015-plan vedrørende forventninger til beskæftigelse og brancheudvikling. I nedenstående tabel fremgår Finansministeriets forventninger til den brancheopdelte beskæftigelse. Det forventes, at de primære erhverv og fremstillingserhvervene fortsat har faldende beskæftigelse. Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg samt forretningsservice forventes at stige fremover. Ligeledes forventes der flere beskæftigede i dele af den offentlige sektor. 1 Kilde: Fakta om ingeniøruddannelserne, IDA Analyse, december Side 5

6 Tabel 2: Forventninger til den samlede beskæftigelse i DK fordelt på brancher Autohandel, service og tankstationer Bygge og anlæg Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen med biler Finansiering og forsikring Fiskeri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Foreninger, kultur og renovation Forretningsservice Hoteller og restauranter Jern- og metalindustri Kemisk industri og plastindustri Landbrug, gartneri og skovbrug Møbelindustri og anden industri Offentlig administration Post og tele Råstofudvinding Sociale institutioner Sten-, ler- og glasindustri Sundhedsvæsen Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Transport Udlejning og ejendomsformidling Undervisning Uoplyst aktivitet Total Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriets 2015 plan På de følgende to sider fremgår forventningerne til de ingeniøruddannedes andel af den samlede beskæftigelse. Den første tabel er under antagelse af et scenarium med høj vækst. Den anden tabel er under antagelse af et lav vækst scenarium. Side 6

7 Tabel 3: Prognose for samlet efterspørgsel efter ingeniøruddannet arbejdskraft ( ) under antagelse af høj vækst scenarium Autohandel, service og tankstationer Bygge og anlæg Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen med biler Finansiering og forsikring Fiskeri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Foreninger, kultur og renovation Forretningsservice Hoteller og restauranter Jern- og metalindustri Kemisk industri og plastindustri Landbrug, gartneri og skovbrug Møbelindustri og anden industri Offentlig administration Post og tele Råstofudvinding Sociale institutioner Sten-, ler- og glasindustri Sundhedsvæsen Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Transport Udlejning og ejendomsformidling Undervisning Uoplyst aktivitet Ph.d TOTAL Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriets 2015 plan og Danmarks Statistik Side 7

8 Tabel 4: Prognose for samlet efterspørgsel efter ingeniøruddannet arbejdskraft ( ) under antagelse af lav vækst scenarium Autohandel, service og tankst Bygge og anlæg Detailh. og reparationsvirks. u. biler Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen med biler Finansiering og forsikring Fiskeri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Foreninger, kultur og renovation Forretningsservice Hoteller og restauranter Jern- og metalindustri Kemisk industri og plastindustri Landbrug, gartneri og skovbrug Møbelindustri og anden industri Offentlig administration Post og tele Råstofudvinding Sociale institutioner Sten-, ler- og glasindustri Sundhedsvæsen Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Transport Udlejning og ejendomsformidling Undervisning Uoplyst aktivitet Ph.d TOTAL Kilde: TrendEduc på baggrund af data fra Finansministeriets 2015 plan og Danmarks Statistik Side 8

9 Den øgede efterspørgsel efter ingeniører forventes især at ske inden for forretningsservice, hvor beskæftigelsen forventes at stige fra de nuværende ca til ca i I branchen for bygge og anlæg forventes også en markant øget beskæftigelse fra de nuværende godt til ca i Der forventes også øget efterspørgsel på ingeniører i jern- og metalindustrien. Stor efterspørgsel efter ph.d. Det er især også efterspørgslen efter de højest kvalificerede ingeniører med en ph.d. grad, der forventes at stige væsentligt fremover. For ph.d.ernes vedkommende er det især i den private sektor, efterspørgslen forventes at stige. Beregninger af ph.d. efterspørgslen under et scenarium med høj vækst viser, at den private sektor forventes at efterspørge godt ph.d.er i Tabel 5: Efterspørgsel fremskrivning af ph.d.er maksimum scenario Universiteter, mv Øvrige udd Forskning og udvikling Administration Sundhed Øvrige off Offentlig i alt Privat fremstilling - medicin Privat fremstilling - øvrige Privat service- databehandling Privat service- Rådgivende ingeniører Privat service - Forskning og udvikling Privat service - Øvrige Privat i alt Privat og offentlig i alt Kilde: TrendEduc på data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik Side 9

10 3. Tiltag der modvirker ingeniørmanglen Det ér muligt at tilrettelægge konkrete aktiviteter, der kan øge den samlede arbejdsstyrke af ingeniører. På baggrund af den model, der er udviklet til fremskrivning af ingeniørbeskæftigelsen og udbuddet af ingeniører, kan der med relativt begrænsede tiltag opnås en markant forøgelse af den ingeniøruddannede arbejdsstyrke. I tabellen herunder fremgår effekten af tre tiltag, som hver for sig vil bidrage positivt til ingeniørarbejdsstyrken. Tabel 6: Effekt af tiltag der kan øge ingeniørarbejdsstyrken Tiltag/ændring Effekt i 2015 Effekt i 2020 Øget søgning/tilgang på + 1 pct. af ungdomsårgang Fordobling af optaget af kvinder på ingeniørudd Fuldførelsesgraden øges til 80 pct Kilde: TrendEduc. Tallene kan ikke summeres, da effekterne af tiltagene er overlappende Øget søgning til uddannelserne Flere kvindelige ingeniører For nuværende er det ca. 47 procent af en årgang af unge i 9. klasse, der forventes at have gennemført en videregående uddannelse, inden de er fyldt 40 år. Hvis det er muligt at øge den procentandel af en ungdomsårgang, som i dag søger ind på og gennemfører en videregående uddannelse, med ét procentpoint, vil det i 2020 øge den ingeniøruddannede arbejdsstyrke med ekstra ingeniører. Alene dette tiltag kan altså imødegå næsten en tredjedel af den ingeniørmangel, der i et vækstscenarium vil være i 2020 (jf. tabel 1). Ved det seneste optag til ingeniøruddannelser i 2008 var der knap 800 kvinder blandt de i alt ca optagne. Kvinderne udgjorde dermed 27,2 procent af det samlede optag. Andelen af kvinder, der søger ind på ingeniøruddannelserne, har været jævnt stigende gennem de seneste år. I 2004 udgjorde kvinderne 21,8 procent af optaget. Hvis det er muligt at øge antallet af kvinder, der søger ind på en ingeniøruddannelse, så der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd, vil det på sigt øge ingeniørarbejdsstyrken med ca personer i 2015 og ca personer i Mindske frafaldet Fuldførelsesprocenten for studerende på ingeniøruddannelserne er ca. 67. Det betyder med de seneste tal for optag til ingeniøruddannelser, at der hvert år er mere end 900 studerende, som afbryder deres ingeniøruddannelse. Kan dette frafald reduceres, så fuldførelsesprocenten eksempelvis stiger til 80, vil det øge ingeniørarbejdsstyrken med ca personer i 2015 og ca personer i Side 10

11 4. Nuværende mangel på ingeniører Selvom det generelt er vanskeligt at måle og sætte præcise tal på, hvor mange ingeniører der er mangel på i dag, er der flere gode indikatorer på en reel mangel på ingeniører. Historisk lav ledighed En væsentlig indikator for ingeniørmangel er den usædvanligt lave ledighed, som har præget ingeniørarbejdsmarkedet gennem længere tid. Ledigheden for ingeniører har de seneste år været historisk lav. Ledigheden faldt i december 2008 til 0,7 procent - det laveste niveau i mere end 30 år. Når der på samme tid er både ledige ingeniører (selvom antallet er historisk lavt) og samtidig mangel på ingeniører, skyldes det især, at der ofte er kortere ledighedsperioder i forbindelse med jobskifte. Men det er også en indikator på, at der blandt de ledige er ingeniører, som ikke fuldt ud besidder de kompetencer, som der aktuelt efterspørges af virksomheder og myndigheder. Nedenstående figur viser, hvordan ledigheden har udviklet sig siden 1975 for ingeniører, akademikere og som helhed. Figur 2: Ledighed (%) for ingeniører, akademikere og samlet feb- 08 Aug- 08 Dec- 08 Apr- 09 Akademikere Ingeniører ledighed i alt Kilde: Danmarks statistik Fra 2008 og frem er ledigheden opgjort månedsvis. Det bemærkes her, at den samlede ledighed mod slutningen af året udviser en svagt stigende tendens, som er sammenfaldende med finanskrisen og den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur. Ledigheden for ingeniører har ligget nogenlunde stabilt i hele 2008, men er i de første måneder af 2009 også begyndt at stige. I april 2009, hvorfra de nyeste tal stammer, er ledigheden for ingeniører på 1,9 procent. Side 11

12 Det er selvsagt vanskeligt at vurdere, om ledigheden vil stige til væsentligt over dette niveau. I de økonomiske prognoser for ledighed m.m., som bl.a. Det Økonomiske Råd jævnligt offentliggør, forventes den samlede ledighed at være på 2,6 procent i 2009 og 3,9 procent i Nationalbanken forventer, at ledigheden i 2009 vil være på 3,1 procent og stige til 4,8 procent i Det er kendetegnende for ingeniørarbejdsmarkedet, at ledigheden historisk set har ligget nogle procentpoint lavere end den samlede ledighed. Fortsætter denne udvikling, så ingeniørledigheden også fremover vil være lavere end den samlede ledighed, må det formodes, at ledigheden for ingeniører kun vil stige til lidt mere end de nuværende (april 2009) 1,9 procent. Virksomhederne mangler ingeniører I den private sektor har virksomhederne nu gennem flere år givet udtryk for, at de mangler ingeniører i forhold til at løse den mængde af ingeniørrelaterede opgaver, de har. De seneste fire år er det mellem hver tredje og hver anden virksomhed, som ikke har kunnet rekruttere alle de ingeniører, de har brug for. Tabel 7: Ingeniørvirksomheders bemanding med ingeniører ift. behov Bemanding og behov Færre ingeniører end der er behov for 33% 48% 55% 30% Flere ingeniører end der er behov for 3% 5% 0% 7% Tilpas antal ingeniører i forhold til behovet 64% 47% 44% 62% Total 100% 100% 100% 100% Antal adspurgte virksomheder Kilde: Årlige undersøgelser blandt ingeniørvirksomheder, gennemført af Rambøll Management for Ingeniørforeningen og ugemagasinet Ingeniøren Der er stillet følgende spørgsmål: Har virksomheden i dag færre, flere eller tilpas antal ingeniører beskæftiget i Danmark, end I reelt har behov for i forhold til den konkrete mængde af ingeniørrelaterede arbejdsopgaver? Det er vanskeligt at fastslå præcist, hvor mange ingeniører virksomhederne mangler p.t.. Beregninger på baggrund af data fra undersøgelsen blandt større ingeniørvirksomheder i 2007 viser, at der på daværende tidspunkt manglede ca ingeniører. 2 Ubesatte stillinger Andre undersøgelser peger også på aktuel ingeniørmangel. I Arbejdsmarkedsstyrelsens halvårlige undersøgelser om forgæves rekrutteringer på det danske arbejdsmarked viser den seneste undersøgelse fra efteråret 2008, at der i en to måneders periode har været 730 ingeniørstillinger, som ikke kunne besættes med den ønskede arbejdskraft. Foruden de 730 stillinger, hvor ingeniør eksplicit er nævnt i stillingsbetegnelsen, er der yderligere rekrutteret forgæves til ca stillinger, som ingeniører også formodes at kunne 2 Kilde: Undersøgelse blandt ingeniørvirksomheder, som beskæftiger ca. 15 % af alle ingeniører i Danmark. 27 % af virksomhederne angiver, at de mangler 1-2 ingeniører, 46 % af virksomhederne mangler 3-5 ingeniører og 27 % af virksomhederne mangler 6 eller flere ingeniører. Et forsigtigt estimat ud fra disse tal viser, at der samlet set mangler ca ingeniører Side 12

13 besætte (programmører, it-konsulenter, systemudviklere, projektledere til it og byggeri m.fl.). Dvs. i alt ca stillinger 3. I en lignende undersøgelse fra første halvår af 2008 konkluderedes det, at virksomhederne i den private sektor forgæves har forsøgt at rekruttere til ca stillinger, hvor der eksplicit er nævnt en ingeniør. Dertil kommer yderligere ca stillinger, som også formodes at kunne besættes af ingeniører. Altså i alt ca stillinger. Den reelle mangel på ingeniører vil dog være noget højere end disse tal. Det må nemlig formodes, at virksomheder, som tidligere har erfaret, at de ikke kan rekruttere de ønskede ingeniører, ikke fuldt ud blot fortsætter med at rekruttere, men derimod finder alternative løsninger eller affinder sig med situationen. 3 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen: Rekruttering på det danske arbejdsmarked, 2. halvår De omtalte tal omfatter kun stillinger med mindst 50 forgæves rekrutteringer. Side 13

14 5. Konsekvenser af ingeniørmanglen Manglen på ingeniører er udtryk for det mistede potentiale, der under mere gunstige forhold med flere ingeniører er i den danske økonomi. I praksis viser manglen på ingeniører sig på mange forskellige måder. På det overordnede niveau er der tale om et samfundsøkonomisk tab. For virksomhederne er konsekvensen lavere vækst, og for de offentlige myndigheders vedkommende påvirker ingeniørmanglen løsning af tekniske og naturvidenskabelige opgaver i stat, regioner og kommuner. Samfundsmæssige tab For samfundet som helhed er der betydelige fordele ved at have ingeniøruddannet arbejdskraft. Den samfundsmæssige gevinst ved at have en ingeniør kan udtrykkes som den indkomst, vedkommende har, fratrukket de udgifter der er forbundet med at uddanne vedkommende til ingeniør. Sammenligner man gevinsten ved at have en ingeniør med gevinsten ved at have en person med en anden (eller ringen) uddannelse, får man en indikator på det tab, der samfundsmæssigt er ved ikke at have en ingeniør. Ingeniørforeningen har fået gennemført beregninger af de gevinster, der er ved at uddanne ingeniører. Hovedresultaterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8: Gevinst over hele livet ved ændret uddannelse Privatøkonomisk gevinst (efter skat) Samfundsøkonomisk gevinst Nettobidrag (gevinst for de offentlige kasser) Ved at gå fra ufaglært til ingeniør Ved at gå fra faglært til ingeniør Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør Kilde: Ingeniørforeningen (Værdien af en ingeniøruddannelse, maj 2009) og Rambøll Management (Den samfundsøkonomiske nytteværdi af ingeniører. Rambøll management, juni 2008) Den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne en ingeniør frem for at lade vedkommende være ufaglært, er ca. 3,5 mio. kr. Når der fratrækkes udgifter til uddannelse og korrigeres for skatteindbetalinger og overførelsesindkomster, bliver det samlede nettobidrag for de offentlige kasser på ca. 1,6 mio. kroner. Det svarer til, at gevinsten for samfundet ved at uddanne en ingeniør er kroner om året. Samtidig betyder det et plus i de offentlige kasser på kroner om året pr. ingeniør (nettobidraget). Hvis de prognosticerede tal for ingeniørmanglen holder stik, og der i 2025 vil mangle mellem og ingeniører, svarer det altså til et årligt samfundsøkonomisk tab i 2025 på mellem 0,75 1,7 mia. kroner. De offentlige kasser går dermed glip af et nettobidrag på 0,30 0,68 mia. kroner. Side 14

15 Over et helt arbejdsliv på 47 år akkumulerer disse beløb til en manglende samfundsøkonomisk gevinst på mia. kroner, og et manglende nettobidrag til de offentlige kasser på mia. kroner. Én ny ingeniør giver arbejde til fem Lavere vækst for virksomheder I økonomiske beregninger som disse er ikke medtaget de positive dynamiske effekter, der også er ved at have flere ingeniører i arbejdsstyrken. Dermed undervurderes de reelle økonomiske effekter af at have ingeniører ansat. Tidligere analyser har vist, at virksomheder, der ansætter deres første ingeniør, oplever, at de kan udvide virksomheden med yderligere 5 personer, fordi ingeniøren har tilført virksomheden viden og ekspertise, som er med til at forløse et hidtil uudnyttet potentiale i virksomheden. 4 For det private erhvervsliv kan ingeniørmanglen have drastiske konsekvenser. Virksomhederne peger selv på, at ingeniørmanglen begrænser deres vækst og udviklingsmuligheder, medfører længere leveringstider og for en stor dels vedkommende også fører til mistede ordrer (se tabel 9). Tabel 9: Konsekvenser af ingeniørmangel i virksomheden Konsekvens Procent Begrænsning i vækst-/udviklingsmulighederne for virksomheden 68% Længere leveringstid/sværere at overholde den aftalte leveringstid 54% Mistede ordrer 42% Dårligere kvalitet af produkter/ydelser 18% Dårligere arbejdsklima 14% Dårligere kvalitetskontrol 12% Mindre eller dårligere efteruddannelse af ingeniørerne 11% Det har været nødvendigt at lukke afdeling/ forretningsområde 3% Ingen konsekvenser 3% Andet 12% Kilde: Undersøgelse blandt 221 ingeniørvirksomheder, gennemført af Rambøll Management for Ingeniørforeningen og ugemagasinet Ingeniøren, oktober Udfordringer for den offentlige sektor Den offentlige sektor oplever også manglen på ingeniører. Ca. 17 procent, svarende til ca , af ingeniørerne arbejder i dag i den offentlige sektor 5. Her løser de statslige, regionale og kommunale opgaver vedrørende forskning, undervisning, anlæg og vedligehold af landets infrastruktur, transport, energiforsyning, klima og miljø. Det er væsentlige samfundsopgaver, hvis løsning forudsætter involvering af højt kvalificeret teknisk og naturvidenskabeligt orienteret arbejdskraft. En stigende mangel på ingeniører giver derfor grund til 4 Kilde: Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder, Rambøll Management og Ingeniørforeningen, Findes på 5 Andel af offentligt ansatte er baseret på Ingeniørforeningens medlemstal. Antal beskæftigede ingeniører i alt er baseret på tal fra TrendEduc. Side 15

16 bekymring om, hvorvidt der fremover er væsentlige offentlige opgaver, som ikke bliver løst eller kun bliver løst delvist. Den offentlige sektor står i den forbindelse over for en stor udfordring og vanskeligheder med at tiltrække tilstrækkeligt med ingeniører fremover. Der er især tre forhold, som gør sig gældende: demografi, løn og motivation. Demografi En relativt stor del af de offentligt ansatte ingeniører vil inden for de nærmeste år nå en alder, hvor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og går på efterløn eller pensioneres. Andelen af ingeniører på 55 år eller derover i det offentlige er dobbelt så stor som i det private. 30 procent af de offentligt ansat ingeniør er 55 år eller derover. Tilsvarende alder har kun 15 procent af de privatansatte ingeniører. Figur 3: Aldersfordeling for privat og offentligt ansatte ingeniører 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Alder Offentlig Privat Det betyder, at mindst offentlige ansatte ingeniører indenfor de næste 10 år, når en alder, hvor de vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 6 Løn og motivation I en situation med behov for rekruttering af ingeniører er det derfor bekymrende, at de færreste ingeniørstuderende drømmer om en karriere som ingeniør i den offentlige sektor. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at kun en lille andel af de yngre ingeniører kunne tænke sig at arbejde i staten eller i en kommune/region. En sammenligning mellem ingeniører dimitteret i 2007 og 2002 viser, at den offentlige sektor tilsyneladende får stadigt sværere ved at tiltrække de unge, når de forlader uddannelsesinstitutionerne. I løbet af bare fem år har især kommunerne (yderligere) mistet de unges interesse, så der i ingeniørårgangen 6 30 procent af de i alt ca offentlige ansatte ingeniører Side 16

17 fra 2007 kun er 12 procent, som kunne tænke sig, at arbejde i en kommune/region og blot 17 procent, som kunne tænke sig et job i staten. Tabel 10: Yngre ingeniørers jobønsker Årgang 2002 Årgang 2007 I alt Privat 95% 95% 95% Staten 19% 17% 17% Kommune/region 19% 12% 15% Selvstændig 20% 18% 18% Udlandet 31% 35% 33% Kilde: Ingeniørforeningen (november 2008), undersøgelse blandt dimittender fra årgang 2002 og Anm.: Mulighed for flere svar Som væsentligste årsag til, at de yngre ingeniører fravælger den offentlige sektor, peger de selv på, at de synes, lønnen er for lav. Ingeniørforeningens lønstatistikker viser da også, at lønnen i det offentlige langt fra er så attraktiv som i den private sektor. De offentliges løn ligger således ca. 25 procent under de privat ansatte ingeniørers. På månedsbasis svarer det til, at man i de offentlige tjener ca kr. mindre hver måned. Sammenfattende må det forventes, at konkurrencen om den højt kvalificerede tekniske og naturvidenskabelige arbejdskraft vil blive skærpet, i takt med at ingeniørmanglen udvikler sig. Og i den konkurrence falder løn/ansættelsesvilkår og de unges motivation klart ud til det privates fordel. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: Presserådgiver Karin Boberg, tlf.: ), Presserådgiver, Tine Bøge tlf.: ), Politisk konsulent Rasmus Dahl tlf.: ), Chefkonsulent Fin Krogh Jørgensen tlf.: ), Chefanalytiker Michael Simonsen, tlf.: ). Metode Prognosen for den fremtidige ingeniørbeskæftigelse er baseret på en fremskrivning af de seneste 2008-tal for optag og udbud af diplom- og civilingeniører samt tekniske ph.d.er. Fremskrivningen er udarbejdet af TrendEduc og dokumenteret i rapporten: Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund (november 2008). Side 17

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025

PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 PROGNOSE FOR MANGEL PÅ INGENIØRER OG NATURVIDENSKABELIGE KANDIDATER I 2025 Maj 2015 Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 For Engineer the future har Ingeniørforeningen,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Januar 2011 2 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Resume Under og lige efter finanskrisen kunne der

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Sygefravær i Syddanmark:

Sygefravær i Syddanmark: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Sygefravær i Syddanmark: Hvordan har sygefraværet udviklet sig? Hvem er sygedagpengemodtagerne?

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere