Sjælens ingeniører 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjælens ingeniører 1"

Transkript

1 Sjælens ingeniører 1 LOA BRIX, OLE NYEGAARD OG TRINE SØNDERGAARD Det er måske på tide at anerkende, at russisk historie hverken er mere eller mindre kompleks og ulogisk end andre europæiske landes historier. CATRIONA KELLY OG DAVID SHEPHERD Det 20. århundredes europæiske historie har været styret af modsætninger. Specielt i det tidligere Sovjetunionen bar kulturen i almindelighed og litteraturen i særdeleshed i ekstrem grad præg af den overordnede ideologiske polarisering mellem kommunisme og kapitalisme. Som en afspejling af den politiske opdeling af verden var den sovjetiske litteratur splittet i en officiel og en uofficiel del: den litteratur, som opfyldte censurens påbud på den ene side, og alt det andet på den modsatte side. Selvom skellet blev flyttet flere gange i sovjettiden, var der aldrig megen plads til nuanceringer i den generelle opfattelse af sovjetlitteraturen. Det resulterede i, at den officielle litteratur fra alle fronter i Sovjet såvel som i Vesten, blandt læsere såvel som forfattere ofte blev opfattet som entydigt partiloyal, og den uofficielle litteratur som ensidig dissidentlitteratur. Modsætningernes ophør kom til at præge verdensordenen længe efter Sovjets sammenbrud i Sovjets historie blev revideret og genskrevet i årene efter systemets sammenbrud i 1991, og som ovenstående citat fra bogen Russian Cultural Studies markerer, er det ikke længere fyldestgørende blot at betragte Ruslands historie som kompleks, ulogisk og utilnærmelig. Rusland skal afmystificeres, og den sovjetiske og russiske litteratur fortjener ligeledes, at der gøres op med berøringsangsten.

2 8 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R Denne erkendelsesproces kan fremmes gennem et nærmere studium af de kategoriske inddelinger, litteraturen er blevet stigmatiseret af. For der var mere i den officielle litteratur end partipropaganda, og den uofficielle litteratur var andet end systematisk dissidentvirksomhed. Et vigtigt skridt i retning af en afstigmatisering af den russiske litteratur er en debat om, hvordan man skal fortælle den russiske og sovjetiske litteraturs historie: Hvilke værker er tro mod hvilke traditioner, og hvilke værker betegner et opbrud? Hvor er der kontinuiteter, og hvor er der klare skillelinjer? Både den vestlige og den russiske forskning i russisk litteratur kom gennem halvfemserne med en række relevante bud på, hvordan man kan skrive sådan en historie ved at genlæse og revurdere den russiske litteraturs udvikling gennem det 20. århundrede. Den gennemgående tendens er en retrospektiv opblødning af polariteterne og en omrokering af skellene, således at der gøres plads til en række sammenhænge og forbindelser, som ikke før var tydelige. De to russiske litteraturforskere Mark Lipovetskijs og Mikhail Epsteins teorier er blandt de mest markante forsøg herpå om end der er tale om to meget forskellige og indbyrdes uforenelige tilgange. Lipovetskij insisterer på en direkte sammenhæng mellem den russiske modernisme og postmodernismen (Lipovetskij 1999, 7), mens Epstein ser postmodernismen som en forlængelse af den socialistiske realisme (Epstein 1995, 95), og ikke af modernismen, som han betragter som en parentes i den russiske litteratur. Lipovetskijs udlægning frakender den socialistiske realisme relevans og betydning, mens Epsteins teori forsvarer den, samtidig med at han tilsidesætter den modernisme, som er så central hos Lipovetskij. Altså: to vidt forskellige udviklingshistorier, som modsiger og supplerer hinanden på én og samme tid, og hver især giver ny værdi og betydning til de enkelte værker i århundredet. Dette fænomen understreger litteraturhistorieskrivningens relative karakter ingen historie kan tage patent på sandheden, men tilsammen kan de forskellige versioner supplere hinanden og bidrage til det samlede og forhåbentlig mere nuancerede billede. Motivationen bag Sjælens ingeniører er et lignende ønske om at nuancere billedet, revurdere tidligere dogmer, give plads til nye betydninger og påpege sammenhænge og dialoger imellem værkerne og på tværs

3 9 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D

4 10 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R af ideologiske skillelinjer. Vi har ikke til hensigt at opstille modeller for den russiske litteraturs udvikling, men at åbne nye felter og interesseområder i forskningen og læsningen af russisk litteratur for derigennem at øge og nuancere kendskabet til russisk litteratur i Danmark. Den statssanktionerede litteratur For at kunne revidere tidligere opfattelser af litteraturen må man undersøge, hvilke parametre der gøres op med, og hvilke der bibeholdes. For selvom det er vigtigt at genoverveje tidligere kontraster, er det også nødvendigt at have de konkrete historiske forhold for øje. Alene eksistensen af en politisk litterær norm betyder, at litteraturen definerer sig og bliver defineret i forhold til sin grad af overensstemmelse hermed. Under sovjetstyret var skellet mellem den officielle litteratur og den uofficielle til stede rent praktisk som et resultat af censurens udvælgelse der var fysiske forhold til at markere opdelingen: Hvis værket var officielt, var det en bog, trykt og indbundet, hvis ikke, var det en stak løsark, maskinskrevne og kopieret efter samizdat-princip (samizdat: selvudgivet) og cirkulerede fra hånd til hånd. Specielt i forbindelse med den socialistiske realisme er de konkrete historiske omstændigheder afgørende for forståelsen. Den socialistiske realisme blev defineret af bl.a. forfatteren Maksim Gorkij og vedtaget som norm af den alsovjetiske Forfatterkongres i Den fungerede som et didaktisk redskab for kommunistpartiet og levede for så vidt op til de krav til litteraturen, som Lenin formulerede allerede i 1905: Litteraturen skal blive en del af proletariatets almindelige sag, drivhjulet i den fælles, store social-demokratiske mekanisme, som er sat i bevægelse af hele arbejderklassens bevidste fortrop. Litteraturen bør blive en integrerende del af det social-demokratiske partis organiserede, planmæssigt koordinerede partiarbejde. (Lenin 1905, citeret fra Steffensen 1973, 24)

5 Og litteraturen blev også delvist en integreret del af mekanismen. De systemtro forfattere bakkede op om det samfundsmæssige projekt; og kunst, politik og teknologi blev kombineret i arbejdet med at nå frem til det kommunistiske samfund. Forfatterne skulle således leve op til rollen som sjælens ingeniører, som Stalin skal have formuleret det under en forfattersammenkomst hos Maksim Gorkij i oktober 1932: Der findes forskellige former for produktion: artilleri, biler, maskiner. I producerer også en vare. En vare, som er meget vigtig for os. En interessant vare. Menneskesjæle. Det er en meget vigtig produktion. En vigtig produktion menneskesjæle [ ] I er menneskesjælens ingeniører. (Zelinskij 1991, 166) Den socialistisk realistiske genredoktrin eksisterede som norm gennem næsten 60 år, og dens dominans resulterede i en udtynding i den litterære talentmasse i Sovjet. Nogle forfattere som Osip Mandelsjtam døde i arbejdslejre, andre blev, som Anna Akhmatova, tvunget til at leve isoleret i indre eksil, og andre igen forlod landet i protest eller af tvang. Gennem Sovjetunionens historie har der været flere bølger af emigration, hvilket bl.a. affødte det specielle fænomen, som kaldtes emigrantlitteratur russisk litteratur skrevet af russiske forfattere i udlandet. Vladimir Nabokov en af de mest markante russiske emigrantforfattere udtalte om den litterære norm, han skrev sine værker i kontrast til: 11 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D Faktisk var Lenin med hensyn til kunst en filister, en småborger, og lige fra starten grundlagde sovjetregeringen en primitiv, regional, politisk, politikontrolleret, aldeles konservativ og konventionel litteratur. Helt anderledes end det gamle zar-styres fårede og halvhjertede bestræbelser proklamerede sovjetregeringen med beundringsværdig åbenhjertighed, at litteraturen var statens redskab; og [ ] dette lykkelige forbund mellem poeten og politimanden er foregået på intelligenteste vis. Resultatet er den såkaldte sovjetlitteratur, en konventionelt småborgerlig litteratur i sin stil og håbløst monoton i sin ydmyge fortolkning af denne eller hin af regeringens idéer. (Nabokov 1981, 7)

6 12 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R Nabokovs udtalelse var en reaktion på den accept af sovjetstyret og dets litteratur, som fandtes blandt kommunistisk sindede intellektuelle i vesten, og den illustrerer, hvordan opfattelsen af den sovjetiske litteratur gennem mange årtier har været et enten-eller. En forsimplende naiv accept bekæmpes bedst med en lige så forsimplende fornægtelse. Disse skarpe holdninger til litteraturen har skabt de kontante kategoriseringer i den sovjetiske litteratur. Den politisk dikterede norm for litteraturen fik altså fatal betydning for udviklingen og resulterede i talrige skel mellem sovjetisk litteratur og emigrantlitteratur, officiel og uofficiel litteratur, litteraturen før og efter vedtagelsen af den socialistiske realisme som produktionsnorm og endelig mellem den sovjetiske litteratur og den postsovjetiske. I 1990 året før Sovjetunionens kollaps skrev forfatteren Viktor Jerofejev i sit Begravelsesskrift for den sovjetiske litteratur : Altså er dette en lykkelig begravelse, som falder sammen med begravelsen af det senile sociale og politiske system. En begravelse, som giver håb om, at der i Rusland, som altid har været rig på talenter, vil opstå en ny litteratur, som ikke vil være større, men heller ikke mindre, end litteraturen. (Jerofejev 1990, 8) Behovet for forandring og brud var stort i slutningen af sovjetperioden, så stort, at overgangen mellem sovjetlitteratur og postsovjetlitteratur blev til en enorm kløft. Som nævnt er kløfterne og bruddene så historisk konkrete, at det ikke giver mening at forsøge at ignorere dem. Men det er samtidigt vigtigt at holde sig for øje, at kategoriske inddelinger alene ikke kan forklare litteraturen. Samizdat-litteraturen udfyldte sin funktion som litteratur ad andre veje end den officielle litteratur, men de to litteraturer blev stadig læst af de samme læsere. Det samme gjorde sig gældende på tværs af andre skel læsere såvel som forfattere har gennem hele århundredet bevæget sig frem og tilbage mellem skillelinjerne. Det betyder, at påvirkningslinjerne er kaotiske og svære at spore. Men det er muligt at fremhæve enkelte forbindelser mellem de forskellige sovjetiske litteraturer og derved gøre billedet langt mere nuanceret end tidligere.

7 13 Forbindelser på tværs Artiklerne i denne antologi giver via en række nedslag et bredt overblik over centrale værker, tendenser og forfatterskaber i perioden fra før revolutionen i 1917 til efter Sovjets sammenbrud. I den første artikel fremstiller Ole Nyegaard Andrej Belyjs højmodernistiske værk Petersborg (1916) som et eksempel på et værk, der skaber dialog på tværs af skillelinjer. Ole Nyegaards artikel lægger vægt på, hvordan Petersborg er en bastard, der er svær at placere i litteraturhistorien, fordi den trækker på et utal af traditioner og samtidig danner grundlag for en lang litterær tradition i Rusland, som kommer til udtryk både i uofficielle og officielle værker. Mange har argumenteret for, at den russiske modernisme er begrænset til den sølvalder, som strakte sig fra 1890 erne til 1917 (bl.a. Shneidman 1995, 173), eftersom revolutionen afbrød den litterært innovative periode, som modernismen var. Ifølge disse fremstillinger findes der altså et klart brud mellem modernismen og sovjetlitteraturen. Men Belyjs værk er et led i en modernistisk udvikling, der som Mark Lipovetskij også argumenterer for starter før revolutionen og fortsætter langt ind i sovjettiden. På den måde bekræfter Petersborg, at en troværdig fremstilling af litteraturens udvikling må kombinere de dikotomiske opdelinger med sammenhænge, udviklinger og forbindelser på tværs. Selvom den modernistiske strømning ganske givet også er til stede i sovjettiden, ændres dens vilkår drastisk, specielt med indførelsen af den socialistiske realisme som litterær norm. Men selv den socialistiske realisme kan ikke forstås og læses entydigt, for normen var faktisk umulig at opnå, som Tine Roesen pointerer i sin artikel om Fjodor Gladkovs socialistisk realistiske roman Cement (1925). Litteraturen skulle efter Forfatterforeningens forskrifter være realistisk, samtidig med at den fremstillede den socialistiske utopi to indbyrdes uforenelige hensigter. Cement var både et forbillede for den socialistiske realisme og en pointering af dens umulighed. Sovjetlitteraturens skarpe inddelinger og skel mellem officiel og uofficiel litteratur var løbende genstand for brydninger og omrokeringer. Det tydeligste eksempel på opbrud var tøbrudsperioden, som blev S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D

8 14 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R indledt i 1953 med Stalins død og afbrudt midt i 1960 erne. Under tøbruddet fik en lang række forfattere mulighed for at udgive værker, som tidligere ville være blevet stemplet u-udgivelige. I denne periode fik berøringer og inspirationer mellem forskellige litteraturer friere spil, og i tøbrudsværkerne ses en høj grad af inspiration fra udenlandsk specielt amerikansk litteratur, ligesom tendenser i undergrundslitteraturen fik mulighed for at komme til udtryk i den officielle litteratur. Men som Steen Klitgård Povlsen påpeger i artiklen Tøbrud. Fra socialistisk realisme til kritisk (socialistisk) realisme lå tøbrudslitteraturen stadig under for den socialistisk realistiske norm. Der var blevet plads til mere politisk stillingtagen i litteraturen, end der havde været tidligere, men det skulle foregå inden for nogenlunde de samme former som tidligere. Æstetisk eksperimenteren var ikke med i tøbrudspakken. Der opstod bedre muligheder for kommunikation på tværs af skellene, men skellene bestod, og tøbruddet gav anledning til en modificering af den socialistiske realisme, snarere end et brud med den. Rum for eksperimenter og nye former, samt en egentlig opløsning af grænsen mellem den officielle og den uofficielle litteratur var afhængig af censurens totale afskaffelse. Dette skete først i 1990, men allerede i slutningen af 1980 erne udgjorde Mikhail Gorbatjovs glasnost- og perestrojka-reformer et markant tilløb til statslitteraturens og censurens afskaffelse. At tøbruddet ikke kun førte til en opløsning af krav, censur og skel bliver bl.a understreget i Jon Kysts artikel om Andrej Bitovs Pusjkinhuset, som er skrevet i 1978, men som pga. censuren ikke kunne udgives i Sovjet før Pusjkinhuset indskriver sig i en lang intertekstuel tradition af petersborgfortællinger og viser således, at arven fra Belyjs Petersborg stadig var aktuel i 1970 erne. Derudover er Pusjkinhuset ofte blevet kategoriseret som et af de første postmodernistiske værker i Rusland. Men i sin artikel fokuserer Jon Kyst på, hvordan et kendskab til traditionen petersborgfortællinger kan danne grundlag for en anden læsning, der lægger mere vægt på værkets forbindelse til russisk litteratur end til en international postmodernistisk tendens. Samtidig med at Pusjkinhuset markerer et brud i forhold til den officielle sovjetiske litteratur, understreger bogen også en solid kontinuitet gennem 200 års russisk litterær

9 udvikling. Jon Kysts artikel etablerer et forklaringsgrundlag, som i høj grad giver plads til dialoger, og som insisterer på forbindelser i stedet for brud. Opbrud og eftertanke Glasnostperioden kom til at danne baggrund for et væld af litteratur: Tidligere upubliceret litteratur blev udgivet og nye litterære tiltag myldrede frem. Denne produktive og hektiske periode bliver behandlet af Trine Søndergaard, som fokuserer på en læsning af Vladimir Makanins kortroman Passagen, der udkom i 1991 og indfanger periodens grundlæggende kulturelle stemning. I denne overgangsperiode inddeltes samfundet i nye kategorier, bl.a. afhængigt af om man længtes tilbage til de gode gamle dage under kommunismen, eller om man var i stand til at se og bruge de nye muligheder i samfundet. I Passagens tematisering af fortidens ophør og fremtidens begyndelse beskriver Makanin glasnost-årenes blanding af nostalgi over det tabte og glæde ved det vundne, som dog i denne overgangsperiode først skal til at defineres. En genre, der er velegnet til at behandle kaotiske politiske overgangsperioder, er krimien, og den russiske krimi har leveret grundige skildringer af sovjetsamfundets transformationer. Den russiske krimi fra sovjettiden over glasnost til postkommunisme behandles i Rigmor Kappel Schmidts artikel, som leverer en grundig introduktion til krimiserier af Julian Semjonov, Fridrikh Neznanskij og Aleksandra Marinina. De sovjetiske og postsovjetiske krimiserier tematiserer samfundsmæssige problemer som korruption og kriminalitet, og specielt Neznanskij og Marinina har forskellige bud på, hvordan samfundet bør forholde sig til korruptionen. Karakteristisk for begge forfatterskaber er intentionen om, gennem krimiens skabeloniserede og populære form, at bearbejde det voldsomme politiske og samfundsmæssige kaos, som prægede den sidste del af sovjettiden, glasnostperioden, samt tiden umiddelbart efter Sovjets kollaps. Behovet for at behandle samfundets transformationer findes også i den russiske postmodernismes interesse for fortiden. Den rendyrkede postmodernisme udviklede sig i Rusland med stor hast efter Der 15 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D

10 16 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R er megen uenighed om, hvorvidt det giver mening at tale om en russisk postmodernisme, men i antologiens sidste artikel om Viktor Pelevins roman Babylon Generation P (1998) argumenterer Loa Brix for, at der faktisk findes en russisk postmodernisme, og at den i Pelevins forfatterskab kommer til udtryk ved et opgør med sovjetideologien, som er i tæt samspil med en øget interesse for individet og dets rolle i samfundet. Interessen for individet hænger sammen med en ny tendens i postsovjetisk litteratur, og den sidste værklæsning i Sjælens ingeniører skaber dermed en åbning mod den nyeste russiske litteratur. Som finale og perspektivering afrundes antologien med Helle Dalgaards artikel Bogbranchen i Sovjetunionen og i Rusland efter 1991, som gør rede for, hvordan litteraturens praktiske betingelser ændrede sig drastisk med overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i 1990 erne. Helle Dalgaard fokuserer på de voldsomme forandringer, der er sket fra sovjettiden, hvor alt var censurkontrolleret til begyndelsen af det nye årtusinde, hvor alle i Rusland kan skrive frit. Artiklen ser på de økonomiske og udgivelsesmæssige omstændigheder for den sovjetiske og russiske litteratur og giver et litteratursociologisk perspektiv på forståelsen af den russiske litteraturs udvikling i det 20. århundrede. Den russiske litteratur har på grund af politiske forhold ganske givet udviklet sig anderledes end den vestlige, men det betyder ikke, at den er mere uhåndgribelig. Sjælens ingeniører forsøger at formidle nye måder at forstå den russiske litteratur på. Ligesom Mark Lipovetskij og Mikhail Epstein har vi valgt at lade retrospektiviteten åbne op for nye forbindelser og forståelser. Vi mener, at antologien kan bidrage til et detaljerigt og nuanceret billede af udviklingen i den russiske litteratur ved at lade de enkelte artikler åbne for nye fortolkninger af værkerne og nye sammenhænge at læse dem i. Dermed håber vi, at antologien kan hjælpe med at overskride den ligegyldighed og mangel på viden, som har præget dansk kulturlivs forhold til russisk litteratur siden den kolde krigs ophør. Om værklæsningerne er fri for ideologiske forbehold og politiske polariseringer, er op til læseren at afgøre. Men vi har tilstræbt den fordomsfrihed, som er nødvendig, hvis den russiske litteratur skal læses som litteratur og ikke kun som medium for propaganda eller smædevirksomhed.

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere