Sjælens ingeniører 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjælens ingeniører 1"

Transkript

1 Sjælens ingeniører 1 LOA BRIX, OLE NYEGAARD OG TRINE SØNDERGAARD Det er måske på tide at anerkende, at russisk historie hverken er mere eller mindre kompleks og ulogisk end andre europæiske landes historier. CATRIONA KELLY OG DAVID SHEPHERD Det 20. århundredes europæiske historie har været styret af modsætninger. Specielt i det tidligere Sovjetunionen bar kulturen i almindelighed og litteraturen i særdeleshed i ekstrem grad præg af den overordnede ideologiske polarisering mellem kommunisme og kapitalisme. Som en afspejling af den politiske opdeling af verden var den sovjetiske litteratur splittet i en officiel og en uofficiel del: den litteratur, som opfyldte censurens påbud på den ene side, og alt det andet på den modsatte side. Selvom skellet blev flyttet flere gange i sovjettiden, var der aldrig megen plads til nuanceringer i den generelle opfattelse af sovjetlitteraturen. Det resulterede i, at den officielle litteratur fra alle fronter i Sovjet såvel som i Vesten, blandt læsere såvel som forfattere ofte blev opfattet som entydigt partiloyal, og den uofficielle litteratur som ensidig dissidentlitteratur. Modsætningernes ophør kom til at præge verdensordenen længe efter Sovjets sammenbrud i Sovjets historie blev revideret og genskrevet i årene efter systemets sammenbrud i 1991, og som ovenstående citat fra bogen Russian Cultural Studies markerer, er det ikke længere fyldestgørende blot at betragte Ruslands historie som kompleks, ulogisk og utilnærmelig. Rusland skal afmystificeres, og den sovjetiske og russiske litteratur fortjener ligeledes, at der gøres op med berøringsangsten.

2 8 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R Denne erkendelsesproces kan fremmes gennem et nærmere studium af de kategoriske inddelinger, litteraturen er blevet stigmatiseret af. For der var mere i den officielle litteratur end partipropaganda, og den uofficielle litteratur var andet end systematisk dissidentvirksomhed. Et vigtigt skridt i retning af en afstigmatisering af den russiske litteratur er en debat om, hvordan man skal fortælle den russiske og sovjetiske litteraturs historie: Hvilke værker er tro mod hvilke traditioner, og hvilke værker betegner et opbrud? Hvor er der kontinuiteter, og hvor er der klare skillelinjer? Både den vestlige og den russiske forskning i russisk litteratur kom gennem halvfemserne med en række relevante bud på, hvordan man kan skrive sådan en historie ved at genlæse og revurdere den russiske litteraturs udvikling gennem det 20. århundrede. Den gennemgående tendens er en retrospektiv opblødning af polariteterne og en omrokering af skellene, således at der gøres plads til en række sammenhænge og forbindelser, som ikke før var tydelige. De to russiske litteraturforskere Mark Lipovetskijs og Mikhail Epsteins teorier er blandt de mest markante forsøg herpå om end der er tale om to meget forskellige og indbyrdes uforenelige tilgange. Lipovetskij insisterer på en direkte sammenhæng mellem den russiske modernisme og postmodernismen (Lipovetskij 1999, 7), mens Epstein ser postmodernismen som en forlængelse af den socialistiske realisme (Epstein 1995, 95), og ikke af modernismen, som han betragter som en parentes i den russiske litteratur. Lipovetskijs udlægning frakender den socialistiske realisme relevans og betydning, mens Epsteins teori forsvarer den, samtidig med at han tilsidesætter den modernisme, som er så central hos Lipovetskij. Altså: to vidt forskellige udviklingshistorier, som modsiger og supplerer hinanden på én og samme tid, og hver især giver ny værdi og betydning til de enkelte værker i århundredet. Dette fænomen understreger litteraturhistorieskrivningens relative karakter ingen historie kan tage patent på sandheden, men tilsammen kan de forskellige versioner supplere hinanden og bidrage til det samlede og forhåbentlig mere nuancerede billede. Motivationen bag Sjælens ingeniører er et lignende ønske om at nuancere billedet, revurdere tidligere dogmer, give plads til nye betydninger og påpege sammenhænge og dialoger imellem værkerne og på tværs

3 9 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D

4 10 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R af ideologiske skillelinjer. Vi har ikke til hensigt at opstille modeller for den russiske litteraturs udvikling, men at åbne nye felter og interesseområder i forskningen og læsningen af russisk litteratur for derigennem at øge og nuancere kendskabet til russisk litteratur i Danmark. Den statssanktionerede litteratur For at kunne revidere tidligere opfattelser af litteraturen må man undersøge, hvilke parametre der gøres op med, og hvilke der bibeholdes. For selvom det er vigtigt at genoverveje tidligere kontraster, er det også nødvendigt at have de konkrete historiske forhold for øje. Alene eksistensen af en politisk litterær norm betyder, at litteraturen definerer sig og bliver defineret i forhold til sin grad af overensstemmelse hermed. Under sovjetstyret var skellet mellem den officielle litteratur og den uofficielle til stede rent praktisk som et resultat af censurens udvælgelse der var fysiske forhold til at markere opdelingen: Hvis værket var officielt, var det en bog, trykt og indbundet, hvis ikke, var det en stak løsark, maskinskrevne og kopieret efter samizdat-princip (samizdat: selvudgivet) og cirkulerede fra hånd til hånd. Specielt i forbindelse med den socialistiske realisme er de konkrete historiske omstændigheder afgørende for forståelsen. Den socialistiske realisme blev defineret af bl.a. forfatteren Maksim Gorkij og vedtaget som norm af den alsovjetiske Forfatterkongres i Den fungerede som et didaktisk redskab for kommunistpartiet og levede for så vidt op til de krav til litteraturen, som Lenin formulerede allerede i 1905: Litteraturen skal blive en del af proletariatets almindelige sag, drivhjulet i den fælles, store social-demokratiske mekanisme, som er sat i bevægelse af hele arbejderklassens bevidste fortrop. Litteraturen bør blive en integrerende del af det social-demokratiske partis organiserede, planmæssigt koordinerede partiarbejde. (Lenin 1905, citeret fra Steffensen 1973, 24)

5 Og litteraturen blev også delvist en integreret del af mekanismen. De systemtro forfattere bakkede op om det samfundsmæssige projekt; og kunst, politik og teknologi blev kombineret i arbejdet med at nå frem til det kommunistiske samfund. Forfatterne skulle således leve op til rollen som sjælens ingeniører, som Stalin skal have formuleret det under en forfattersammenkomst hos Maksim Gorkij i oktober 1932: Der findes forskellige former for produktion: artilleri, biler, maskiner. I producerer også en vare. En vare, som er meget vigtig for os. En interessant vare. Menneskesjæle. Det er en meget vigtig produktion. En vigtig produktion menneskesjæle [ ] I er menneskesjælens ingeniører. (Zelinskij 1991, 166) Den socialistisk realistiske genredoktrin eksisterede som norm gennem næsten 60 år, og dens dominans resulterede i en udtynding i den litterære talentmasse i Sovjet. Nogle forfattere som Osip Mandelsjtam døde i arbejdslejre, andre blev, som Anna Akhmatova, tvunget til at leve isoleret i indre eksil, og andre igen forlod landet i protest eller af tvang. Gennem Sovjetunionens historie har der været flere bølger af emigration, hvilket bl.a. affødte det specielle fænomen, som kaldtes emigrantlitteratur russisk litteratur skrevet af russiske forfattere i udlandet. Vladimir Nabokov en af de mest markante russiske emigrantforfattere udtalte om den litterære norm, han skrev sine værker i kontrast til: 11 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D Faktisk var Lenin med hensyn til kunst en filister, en småborger, og lige fra starten grundlagde sovjetregeringen en primitiv, regional, politisk, politikontrolleret, aldeles konservativ og konventionel litteratur. Helt anderledes end det gamle zar-styres fårede og halvhjertede bestræbelser proklamerede sovjetregeringen med beundringsværdig åbenhjertighed, at litteraturen var statens redskab; og [ ] dette lykkelige forbund mellem poeten og politimanden er foregået på intelligenteste vis. Resultatet er den såkaldte sovjetlitteratur, en konventionelt småborgerlig litteratur i sin stil og håbløst monoton i sin ydmyge fortolkning af denne eller hin af regeringens idéer. (Nabokov 1981, 7)

6 12 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R Nabokovs udtalelse var en reaktion på den accept af sovjetstyret og dets litteratur, som fandtes blandt kommunistisk sindede intellektuelle i vesten, og den illustrerer, hvordan opfattelsen af den sovjetiske litteratur gennem mange årtier har været et enten-eller. En forsimplende naiv accept bekæmpes bedst med en lige så forsimplende fornægtelse. Disse skarpe holdninger til litteraturen har skabt de kontante kategoriseringer i den sovjetiske litteratur. Den politisk dikterede norm for litteraturen fik altså fatal betydning for udviklingen og resulterede i talrige skel mellem sovjetisk litteratur og emigrantlitteratur, officiel og uofficiel litteratur, litteraturen før og efter vedtagelsen af den socialistiske realisme som produktionsnorm og endelig mellem den sovjetiske litteratur og den postsovjetiske. I 1990 året før Sovjetunionens kollaps skrev forfatteren Viktor Jerofejev i sit Begravelsesskrift for den sovjetiske litteratur : Altså er dette en lykkelig begravelse, som falder sammen med begravelsen af det senile sociale og politiske system. En begravelse, som giver håb om, at der i Rusland, som altid har været rig på talenter, vil opstå en ny litteratur, som ikke vil være større, men heller ikke mindre, end litteraturen. (Jerofejev 1990, 8) Behovet for forandring og brud var stort i slutningen af sovjetperioden, så stort, at overgangen mellem sovjetlitteratur og postsovjetlitteratur blev til en enorm kløft. Som nævnt er kløfterne og bruddene så historisk konkrete, at det ikke giver mening at forsøge at ignorere dem. Men det er samtidigt vigtigt at holde sig for øje, at kategoriske inddelinger alene ikke kan forklare litteraturen. Samizdat-litteraturen udfyldte sin funktion som litteratur ad andre veje end den officielle litteratur, men de to litteraturer blev stadig læst af de samme læsere. Det samme gjorde sig gældende på tværs af andre skel læsere såvel som forfattere har gennem hele århundredet bevæget sig frem og tilbage mellem skillelinjerne. Det betyder, at påvirkningslinjerne er kaotiske og svære at spore. Men det er muligt at fremhæve enkelte forbindelser mellem de forskellige sovjetiske litteraturer og derved gøre billedet langt mere nuanceret end tidligere.

7 13 Forbindelser på tværs Artiklerne i denne antologi giver via en række nedslag et bredt overblik over centrale værker, tendenser og forfatterskaber i perioden fra før revolutionen i 1917 til efter Sovjets sammenbrud. I den første artikel fremstiller Ole Nyegaard Andrej Belyjs højmodernistiske værk Petersborg (1916) som et eksempel på et værk, der skaber dialog på tværs af skillelinjer. Ole Nyegaards artikel lægger vægt på, hvordan Petersborg er en bastard, der er svær at placere i litteraturhistorien, fordi den trækker på et utal af traditioner og samtidig danner grundlag for en lang litterær tradition i Rusland, som kommer til udtryk både i uofficielle og officielle værker. Mange har argumenteret for, at den russiske modernisme er begrænset til den sølvalder, som strakte sig fra 1890 erne til 1917 (bl.a. Shneidman 1995, 173), eftersom revolutionen afbrød den litterært innovative periode, som modernismen var. Ifølge disse fremstillinger findes der altså et klart brud mellem modernismen og sovjetlitteraturen. Men Belyjs værk er et led i en modernistisk udvikling, der som Mark Lipovetskij også argumenterer for starter før revolutionen og fortsætter langt ind i sovjettiden. På den måde bekræfter Petersborg, at en troværdig fremstilling af litteraturens udvikling må kombinere de dikotomiske opdelinger med sammenhænge, udviklinger og forbindelser på tværs. Selvom den modernistiske strømning ganske givet også er til stede i sovjettiden, ændres dens vilkår drastisk, specielt med indførelsen af den socialistiske realisme som litterær norm. Men selv den socialistiske realisme kan ikke forstås og læses entydigt, for normen var faktisk umulig at opnå, som Tine Roesen pointerer i sin artikel om Fjodor Gladkovs socialistisk realistiske roman Cement (1925). Litteraturen skulle efter Forfatterforeningens forskrifter være realistisk, samtidig med at den fremstillede den socialistiske utopi to indbyrdes uforenelige hensigter. Cement var både et forbillede for den socialistiske realisme og en pointering af dens umulighed. Sovjetlitteraturens skarpe inddelinger og skel mellem officiel og uofficiel litteratur var løbende genstand for brydninger og omrokeringer. Det tydeligste eksempel på opbrud var tøbrudsperioden, som blev S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D

8 14 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R indledt i 1953 med Stalins død og afbrudt midt i 1960 erne. Under tøbruddet fik en lang række forfattere mulighed for at udgive værker, som tidligere ville være blevet stemplet u-udgivelige. I denne periode fik berøringer og inspirationer mellem forskellige litteraturer friere spil, og i tøbrudsværkerne ses en høj grad af inspiration fra udenlandsk specielt amerikansk litteratur, ligesom tendenser i undergrundslitteraturen fik mulighed for at komme til udtryk i den officielle litteratur. Men som Steen Klitgård Povlsen påpeger i artiklen Tøbrud. Fra socialistisk realisme til kritisk (socialistisk) realisme lå tøbrudslitteraturen stadig under for den socialistisk realistiske norm. Der var blevet plads til mere politisk stillingtagen i litteraturen, end der havde været tidligere, men det skulle foregå inden for nogenlunde de samme former som tidligere. Æstetisk eksperimenteren var ikke med i tøbrudspakken. Der opstod bedre muligheder for kommunikation på tværs af skellene, men skellene bestod, og tøbruddet gav anledning til en modificering af den socialistiske realisme, snarere end et brud med den. Rum for eksperimenter og nye former, samt en egentlig opløsning af grænsen mellem den officielle og den uofficielle litteratur var afhængig af censurens totale afskaffelse. Dette skete først i 1990, men allerede i slutningen af 1980 erne udgjorde Mikhail Gorbatjovs glasnost- og perestrojka-reformer et markant tilløb til statslitteraturens og censurens afskaffelse. At tøbruddet ikke kun førte til en opløsning af krav, censur og skel bliver bl.a understreget i Jon Kysts artikel om Andrej Bitovs Pusjkinhuset, som er skrevet i 1978, men som pga. censuren ikke kunne udgives i Sovjet før Pusjkinhuset indskriver sig i en lang intertekstuel tradition af petersborgfortællinger og viser således, at arven fra Belyjs Petersborg stadig var aktuel i 1970 erne. Derudover er Pusjkinhuset ofte blevet kategoriseret som et af de første postmodernistiske værker i Rusland. Men i sin artikel fokuserer Jon Kyst på, hvordan et kendskab til traditionen petersborgfortællinger kan danne grundlag for en anden læsning, der lægger mere vægt på værkets forbindelse til russisk litteratur end til en international postmodernistisk tendens. Samtidig med at Pusjkinhuset markerer et brud i forhold til den officielle sovjetiske litteratur, understreger bogen også en solid kontinuitet gennem 200 års russisk litterær

9 udvikling. Jon Kysts artikel etablerer et forklaringsgrundlag, som i høj grad giver plads til dialoger, og som insisterer på forbindelser i stedet for brud. Opbrud og eftertanke Glasnostperioden kom til at danne baggrund for et væld af litteratur: Tidligere upubliceret litteratur blev udgivet og nye litterære tiltag myldrede frem. Denne produktive og hektiske periode bliver behandlet af Trine Søndergaard, som fokuserer på en læsning af Vladimir Makanins kortroman Passagen, der udkom i 1991 og indfanger periodens grundlæggende kulturelle stemning. I denne overgangsperiode inddeltes samfundet i nye kategorier, bl.a. afhængigt af om man længtes tilbage til de gode gamle dage under kommunismen, eller om man var i stand til at se og bruge de nye muligheder i samfundet. I Passagens tematisering af fortidens ophør og fremtidens begyndelse beskriver Makanin glasnost-årenes blanding af nostalgi over det tabte og glæde ved det vundne, som dog i denne overgangsperiode først skal til at defineres. En genre, der er velegnet til at behandle kaotiske politiske overgangsperioder, er krimien, og den russiske krimi har leveret grundige skildringer af sovjetsamfundets transformationer. Den russiske krimi fra sovjettiden over glasnost til postkommunisme behandles i Rigmor Kappel Schmidts artikel, som leverer en grundig introduktion til krimiserier af Julian Semjonov, Fridrikh Neznanskij og Aleksandra Marinina. De sovjetiske og postsovjetiske krimiserier tematiserer samfundsmæssige problemer som korruption og kriminalitet, og specielt Neznanskij og Marinina har forskellige bud på, hvordan samfundet bør forholde sig til korruptionen. Karakteristisk for begge forfatterskaber er intentionen om, gennem krimiens skabeloniserede og populære form, at bearbejde det voldsomme politiske og samfundsmæssige kaos, som prægede den sidste del af sovjettiden, glasnostperioden, samt tiden umiddelbart efter Sovjets kollaps. Behovet for at behandle samfundets transformationer findes også i den russiske postmodernismes interesse for fortiden. Den rendyrkede postmodernisme udviklede sig i Rusland med stor hast efter Der 15 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R B R I X, N Y E G A A R D O G S Ø N D E R G A A R D

10 16 S J Æ L E N S I N G E N I Ø R E R er megen uenighed om, hvorvidt det giver mening at tale om en russisk postmodernisme, men i antologiens sidste artikel om Viktor Pelevins roman Babylon Generation P (1998) argumenterer Loa Brix for, at der faktisk findes en russisk postmodernisme, og at den i Pelevins forfatterskab kommer til udtryk ved et opgør med sovjetideologien, som er i tæt samspil med en øget interesse for individet og dets rolle i samfundet. Interessen for individet hænger sammen med en ny tendens i postsovjetisk litteratur, og den sidste værklæsning i Sjælens ingeniører skaber dermed en åbning mod den nyeste russiske litteratur. Som finale og perspektivering afrundes antologien med Helle Dalgaards artikel Bogbranchen i Sovjetunionen og i Rusland efter 1991, som gør rede for, hvordan litteraturens praktiske betingelser ændrede sig drastisk med overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i 1990 erne. Helle Dalgaard fokuserer på de voldsomme forandringer, der er sket fra sovjettiden, hvor alt var censurkontrolleret til begyndelsen af det nye årtusinde, hvor alle i Rusland kan skrive frit. Artiklen ser på de økonomiske og udgivelsesmæssige omstændigheder for den sovjetiske og russiske litteratur og giver et litteratursociologisk perspektiv på forståelsen af den russiske litteraturs udvikling i det 20. århundrede. Den russiske litteratur har på grund af politiske forhold ganske givet udviklet sig anderledes end den vestlige, men det betyder ikke, at den er mere uhåndgribelig. Sjælens ingeniører forsøger at formidle nye måder at forstå den russiske litteratur på. Ligesom Mark Lipovetskij og Mikhail Epstein har vi valgt at lade retrospektiviteten åbne op for nye forbindelser og forståelser. Vi mener, at antologien kan bidrage til et detaljerigt og nuanceret billede af udviklingen i den russiske litteratur ved at lade de enkelte artikler åbne for nye fortolkninger af værkerne og nye sammenhænge at læse dem i. Dermed håber vi, at antologien kan hjælpe med at overskride den ligegyldighed og mangel på viden, som har præget dansk kulturlivs forhold til russisk litteratur siden den kolde krigs ophør. Om værklæsningerne er fri for ideologiske forbehold og politiske polariseringer, er op til læseren at afgøre. Men vi har tilstræbt den fordomsfrihed, som er nødvendig, hvis den russiske litteratur skal læses som litteratur og ikke kun som medium for propaganda eller smædevirksomhed.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

S ller man ind på 4625 kilohertz er det som at ly e l en anden verden. Hvert andet sekund, døgnet rundt, sta onen en insisterende, mekanisk brummen.

S ller man ind på 4625 kilohertz er det som at ly e l en anden verden. Hvert andet sekund, døgnet rundt, sta onen en insisterende, mekanisk brummen. Spioner og spionage Elevens navn: Første del a) Et sted b) S ller man ind på 4625 kilohertz er det som at ly e l en anden verden. Hvert andet sekund, døgnet rundt, sta onen en insisterende, mekanisk brummen.

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere