OECD Reviews af Regional Innovation Region Midtjylland og Region Syddanmark INTRODUKTION, VURDERING OG ANBEFALINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OECD Reviews af Regional Innovation Region Midtjylland og Region Syddanmark INTRODUKTION, VURDERING OG ANBEFALINGER"

Transkript

1 OECD Reviews af Regional Innovation Region Midtjylland og Region Syddanmark INTRODUKTION, VURDERING OG ANBEFALINGER

2 Oprindeligt publiceret af OECD på engelsk under titlen: OECD (2012), OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012, OECD Reviews of Regional Innovation, OECD Publishing OECD 2012 Region Midtjylland, Danmark for denne danske version Udgivet efter aftale med OECD, Paris Kvaliteten af den danske oversættelse og dennes overensstemmelse med den originale tekst er Region Midtjylland, Danmarks ansvar

3 VURDERING OG ANBEFALINGER - 2 Introduktion Forskellige regioners bidrag til national vækst Nationalt og regionalt arbejdes der med stadig mere begrænsede midler som følge af den økonomiske krise på at fremme væksten. Man arbejder også på at fremme bæredygtig udvikling, og afprøver nye tilgange til økonomiske udfordringer. Nationer og regioner søger ikke blot at fremme økonomisk effektivitet, men også sociale aspekter, så uligheder ikke øges; samt miljømæssige faktorer for at sikre den fremtidige adgang til ressourcer. Betingelserne for et bedre liv varierer inden for det enkelte lands grænser. Derfor er regionerne de steder, hvor politiske indsatser samles. Når der tages udgangspunkt i geografiske områder, sådan som det sker i den regionale udviklingspolitik og i selve regionerne, kan de komplementariteter, der gensidigt styrker de tre overordnede mål, komme i spil. En geografisk orienteret tilgang er et supplement til ikke en erstatning for nationaløkonomiske og individorienterede politiske indsatser. Rapporten The OECD Regional Outlook (2011a) understreger, at på trods af, at politiske indsatser ofte støtter væksten i et lands store vækstcentre, så genererer de øvrige regioner tilsammen den største andel af den samlede OECD-vækst (ca. to tredjedele). Det er altså ikke kun de regionale vækstrater, der har betydning hvor væksten sker, er også afgørende. Såvel højindkomstregioner som økonomisk svage regioner kan derfor vokse hurtigere eller langsommere end det nationale gennemsnit inden for et givent land. Selvom byregioner ofte har højere produktivitetsniveauer og et højt BNP pr. indbygger, har de ikke nødvendigvis særlige fordele, når det gælder vækstresultater. Faktisk forholder det sig sådan, at selv om landregioner typisk er overrepræsenteret blandt de langsomst voksende regioner inden for OECD, er de samtidig overrepræsenteret i gruppen af de hurtigst voksende. Land er på ingen måde synonymt med tilbagegang. Der er vækstmuligheder i alle slags regioner. Store og hurtigt voksende regioner yder det største bidrag til den samlede vækst, mens små regioner med lave vækstrater har den mindste indflydelse. Opsummerende viser data følgende: Nogle få store vækstcentre er de primære vækstdrivere, og hvis de svigter, vil deres indflydelse på den samlede vækst være betydelig; Mange store byer bidrager kun lidt eller slet ikke til væksten, men i kraft af deres størrelse, kan støtte til disse byregioners vækst have stor gennemslagskraft; Størstedelen af væksten opstår uden for vækstcentrene, da mange af de hurtigst voksende regioner er byer, der ligger på niveauet under de store metropoler 1, samt mellemregioner som omfatter en blanding af både by- og landområder/yderområder; og Betegnelsen gennemsnitsregion giver ingen mening, fordi stort set ingen regioner befinder sig i nærheden af gennemsnittet. Eksempelvis har Region Midtjylland og Region Syddanmark i fællesskab bidraget mere til Danmarks BNPvækst ( ) end Region Hovedstaden (henholdsvis 42,7% og 37,3%). Set i lyset af Danmarks stagnerende produktivitetsvækst vil politiske indsatser, der ikke tager højde for geografien, ikke nødvendigvis drage for del af, at forskellige vækstdrivere i de enkelte regioner kan komplementere hinanden. Derfor er det nødvendigt både at styrke evnen til på nationalt niveau at fremme disse komplementariteter, og at styrke regionernes evne til selv at understøtte styrkepositioner og reducere flaskehalse, for derved at bidrage til den samlede nationale vækst samt opfylde målene om en mere bæredygtig udvikling. 1 OECD betegner sådanne byer second-tier cities.

4 VURDERING OG ANBEFALINGER - 3 Innovation betragtes som en vækstdriver, men innovationsdynamikken er under forandring... I løbet af det seneste årti er en ny og mere rummelig opfattelse af begrebet innovation vokset frem i OECDlandene, hvilket afspejler vigtige forandringer i innovationsdynamikken, -udbredelsen og aktiviteterne. OECD s innovationsstrategi fremhæver nogle af disse fremvoksende forandringer i innovationsdynamikken (OECD, 2010a). Immaterielle aktiver: Innovation udspringer af en række komplementære aktiver ud over forskning og udvikling, såsom software, menneskelig kapital og nye organisationsstrukturer. Investeringer i disse immaterielle aktiver er stigende og overhaler investeringer i fysisk kapital (maskiner og udstyr) i flere OECD-lande. Innovation rækker ud over Forskning og Udvikling F&U: Innovation favner en række komplementære aktiver ud over F&U, såsom software, menneskelig kapital og nye organisationsstrukturer. Virksomheder kan introducere nye produkter på markedet uden at beskæftige sig med F&U, og i nogle OECD-lande er tilbøjeligheden til at lancere produktinnovationer, der er nye for markedet, den samme for virksomheder med og uden F&U-aktiviteter. En kombination af innovationsformer: Innovationsdata på virksomhedsniveau viser, at virksomhederne arbejder med komplementerende strategier. De fleste innovative virksomheder lancerer både produkt- og proces- (teknologiske-) innovationer og markedsførings- eller organisationsinnovationer (ikke-teknologiske). Der er dog forskelle afhængigt af branche og virksomhedsstørrelse. For eksempel lancerer en større andel servicevirksomheder end fremstillingsvirksomheder udelukkende markedsførings- eller organisationsinnovationer. Samarbejde og netværk er altafgørende: Virksomheder, der samarbejder om innovation, anvender flere ressourcer på innovation end virksomheder, der ikke samarbejder. Dette indikerer, at samarbejder sandsynligvis indgås for at udvide omfanget af et projekt og/eller for at supplere virksomhedens kompetencer, snarere end for at reducere udgifterne. I de fleste lande er samarbejde med udenlandske partnere mindst lige så vigtigt som indenlandske samarbejder. Og uanset om virksomhederne udfører meget, lidt eller slet ingen F&U, samarbejdes der i innovationsprocesserne. Derudover er der en stigende tendens til, at produktionen af videnskabelig viden flytter fra individer til grupper, fra enkeltstående til flere institutioner, og fra nationale til internationale arenaer. Konvergens mellem videnskabelige områder og flerfaglig/tværfaglig forskning: Innovationer gennemføres i stigende grad via konvergensen mellem videnskabelige områder og teknologier. Fx er forskning inden for nanovidenskab udsprunget af interaktionen mellem fysik og kemi og er grundlæggende tværfaglig. Miljøforskning er ét eksempel på flerfaglig forskning. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft har altid været en forudsætning for en succesfuld udvikling af innovationsaktiviteter. Men set i lyset af den globale konkurrence om talentmassen, er betydningen stigende. Behovet for menneskelig kapital rækker videre end adgangen til højtuddannede medarbejdere inden for natur- og ingeniørvidenskab, og omfatter også en bred vifte af kompetencer, der i stigende grad er nødvendige for at understøtte virksomhedernes evne til at tilegne sig viden, styre innovationsprocesser eller formidle viden.

5 VURDERING OG ANBEFALINGER - 4 hvilket betyder, at der er behov for ændringer i innovationspolitikken. OECD-studier af innovationspolitik på nationalt og regionalt plan fremhæver, hvad der karakteriserer de policy-tendenser, der er reaktionen på innovationens foranderlige karakter (se fx OECD, 2010c og OECD, 2011b). Tilpassede styringsformer er nødvendige for at bevæge sig i retning af en tilgang til policyudvikling, som omfatter hele regeringen hvilket indbefatter mere stringente koordineringsmekanismer. Disse overordnede styringsformer bør afspejle, at innovation er blevet mere rummelig, og spiller en central rolle i bestræbelserne på at opnå økonomiske og sociale mål, samt at der er en bredere kreds af aktører involveret. Koordineringsmekanismerne vedrører forskellige offentlige myndighedsniveauer, ministerier, udførende aktører og ikke-statslige interessenter. Sådanne nye styringstilgange kan kræve institutionelle reformer og nye måder at arbejde sammen på. Policy-mix et bestående af finansielle og kvalitative instrumenter til at understøtte viden, teknologi og innovation skal løbende tilpasses til de nye innovationstendenser. Med udgangspunkt i de startbetingelser, der kendetegner et lands eller en regions aktuelle politiske strukturer - samt det specifikke institutionelle og strukturelle set-up - bør policy-mixet understøtte fremkomsten af vedvarende dynamiske samspil mellem interessenter i relation til produktion, udveksling og værdifastsættelse af viden i virksomheder. Institutionelle reformer forbundet med forbedrede styringsformer bør være med til at fremme udviklingen af nye policy-mix. Rækkevidden af innovationspolitiske mål er også blevet bredere. På den ene side omfatter de innovationspolitiske mål ikke-teknologiske sektorer, der enten er interne kilder til innovation i en virksomhed eller bidrager via outsourcede ydelser (fx organisering, design og uddannelse). På den anden side skal de også reagere på nye sociale udfordringer. Disse tendenser medfører en øget anerkendelse af efterspørgselsdreven innovation, hvor offentligt indkøb - primært gennem lovgivningsmæssige rammer samt incitamenter til at etablere offentligt-private partnerskaber om frembringelsen af kollektive produkter og serviceydelser - kommer til at spille en rolle i innovationspolitikken. Mange af de samfundsmæssige udfordringer på sundheds-, miljø- og velfærdsområderne vedrører ikke blot markedsmuligheder, men også ændringer i den offentligt finansierede infrastruktur og i leveringen af offentlige serviceydelser. Derfor spiller regionerne en nøglerolle Et dobbelt politisk paradigmeskifte har bidraget til at skabe en større rolle for regionerne i f.t. innovationspolitik (OECD, 2011c). Regionale udviklingspolitikker i OECD-landene fokuserer i stigende grad på konkurrenceevne og innovation. De har udviklet sig til at omfatte en meget bredere række af langsigtede udviklingspolitikker målrettet mod at styrke den regionale konkurrenceevne. Samtidig indebærer nye krav til national innovationspolitik en større rolle for regionerne. Derudover anvendes innovationspolitik i stigende grad til at forbedre social velfærd og miljømæssig bæredygtighed i tillæg til de økonomiske effekter. Regionerne er de steder, hvor komplementariteterne mellem disse faktorer kan komme til udtryk. Derfor udforsker OECD-medlemslandene forskellige strategier for at integrere en regional dimension i deres strategier for videnskab, teknologi og innovation. Nationale indsatser kan understøtte den regionale evne til at udarbejde bedre strategier, men staten kan også med fordel anvende de regionale eksempler som inspiration til nationale tiltag.

6 VURDERING OG ANBEFALINGER - 5 Regionens opgave er at udvikle en innovationsdreven vision for regional udvikling baseret på omfattende analyse af såvel egne styrker som af relevante globale tendenser. Ud over at tilbyde de rigtige rammebetingelser, skal regionerne også mobilisere aktører omkring denne vision og udarbejde det tilhørende mix af policy-tiltag. Rækkevidden af den regionale indsats afhænger af flere faktorer. Disse faktorer betragtes alt for ofte enkeltvis i stedet for i sammenhæng. Faktorerne omfatter: i) den institutionelle status, ii) det regionale innovationssystems karakter og iii) regionens strategiske valg. Den institutionelle status eller de regionale institutioners handlerum bestemmes af den overordnede nationale styringsform og af graden af uddelegering af kompetencer inden for videnskab, teknologi og innovation til regionen. Region Midtjyllands og Region Syddanmarks rolle er primært at være strategiudviklende samt at fremme et stærkere regionalt innovationssystem gennem målrettede projekter, da de innovationspolitiske instrumenter i Danmark generelt hører under det nationale mandat. Regionale innovationssystemer kan vurderes ud fra deres styrker og svagheder i relation til innovationsaktiviteter og forbindelserne i systemet. Variationen i regionernes innovationspotentialer bunder især i forskellige produktionsstrukturer og udviklingsspor. Det regionale innovationssystem er et koncept, der kan anvendes til at beskrive disse faktorer. Systemet består af forskellige virksomhedstyper (små eller store, nationale eller multinationale), universiteter, offentlige forskningsfaciliteter, teknologicentre, klyngesamarbejder m.v. Den regionale innovationssystem-tilgang fremhæver mangfoldigheden af regioner inden for lande, de forskellige innovationsdynamikker og interaktionen på tværs af institutioner inden for et givent system. Politiske indsatser eller brobygningsinstitutioner kan styrke disse systemiske relationer. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark findes der områder, hvor aktører i innovationssystemet kunne samarbejde mere, og andre områder med særpræg, der kræver specifikke regionale indsatser. Regionerne er nødt til at foretage strategiske valg for at understøtte overgangen til et innovations- og videndrevet udviklingsspor. Nogle regioner kan bygge på allerede eksisterende fordele ved at fokusere på videnskabelig forskning, teknologi eller en blanding heraf. Andre regioner er nødt til at understøtte socioøkonomisk forandring: omstilling eller identifikation af en ny front inden for lav- eller mellemteknologiske industrier. Andre regioner igen er ganske enkelt nødt til at forsøge at indhente deres efterslæb ved at opbygge videnbaserede kompetencer, der gør dem i stand til at tilegne sig ny viden udviklet andre steder. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark findes der sektorer med internationalt anerkendte styrker, fx inden for vindenergi, men der er også sektorer, som kræver modernisering og differentiering gennem relaterede områder - det gælder eksempelvis fødevarer - samt sektorer, hvor der er behov for mere radikale innovationer, som fx velfærdsteknologiområdet. Hvordan sikrer de politiske beslutningstagere, at de både gør de rigtige ting og gør tingene rigtigt? For at udfylde deres rolle som forandringsagenter er regionerne nødt til at: Udvikle en fælles vision og strategisk ramme baseret på grundig analyse for at fremme innovation inden for en regional udviklingsstrategisk kontekst. Da innovation er så vigtig og har et stadigt bredere anvendelsesområde, er en mangfoldighed af offentlige, private og civilsamfundsaktører relevante at inddrage; Designe et intelligent policy-mix, der mobiliserer relevante aktiver fra forskellige policy-områder. Den nye generation af innovationspolitiske redskaber afspejler typisk en mere systemisk tilgang til innovation. De søger også at nedtone grænserne mellem produktion, spredning og udnyttelse af viden i virksomhederne ved at stille en samling af instrumenter til rådighed i alle tre faser;

7 VURDERING OG ANBEFALINGER - 6 Opbygge åbne, netværksforbundne styringsformer som favner flere niveauer, og som både omfatter offentlige og private aktører; og Understøtte policy-læring, og derigennem en mere kompetent policy-udarbejdelse, gennem bedre målemetoder, evaluering og eksperimentering. Der er flere hyppigt forekommende faldgrupper i OECD-regionernes regionale innovationsstrategier. Disse faldgruber omfatter: en én størrelse passer alle -tilgang til udviklingen af en sådan strategi (ikke alle regioner kan være bioteknologiske knudepunkter eller Silicon Valley); mangel på tilstrækkelig involvering af den private sektor; utilstrækkelige analyser af de globale tendenser, der påvirker regionale industrier; et fokus, der begrænser sig til administrative grænser og derfor ikke omfatter økonomisk funktionelle regioner; og manglende målinger og evalueringer af fremdrift. Konklusion Denne undersøgelse af Region Midtjylland og Region Syddanmark er gennemført inden for rammerne af en række nationale og internationale dagsordener. EU har udarbejdet sin Europa strategi herunder Innovation Union -initiativet. EU er også ved at forberede den næste programperiode for EU s strukturfonde, der lægger op til, at regionerne skal udvikle intelligent specialiserings -strategier som en forudsætning for tildeling af midler. Den nye landsdækkende innovationsstrategi, som er under udvikling i Danmark, bliver også nødt til at tage højde for regionernes rolle og deres bidrag til at opnå de nationale mål. Derfor vurderes Region Midtjyllands og Region Syddanmarks strategier i denne rapport ud fra potentialerne i deres specifikke innovationssystemer, regionernes institutionelle status, og ud fra regionernes strategiske valg inden for denne politiske kontekst. Litteratur OECD (2010a), Measuring Innovation: A New Perspective, OECD Publishing. OECD (2010b), The OECD Innovation Strategy: Getting a Head Start on Tomorrow, OECD Publishing. OECD (2010c), OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010, OECD Publishing. OECD (2011a), OECD Regional Outlook 2011: Building Resilient Regions for Stronger Economies, OECD Publishing. OECD (2011b), OECD Reviews of Regional Innovation: Basque Country, Spain, OECD Publishing. OECD (2011c), Regions and Innovation Policy, OECD Publishing.

8 VURDERING OG ANBEFALINGER - 7 Vurdering og anbefalinger Reviewets kontekst Nationale vækstmål forudsætter effektive bidrag fra alle Danmarks regioner Rapporten OECD Regional Outlook (2011) understreger, at selvom politiske indsatser ofte understøtter væksten i et lands store vækstcentre, så stammer en større andel af den samlede OECD-vækst fra de øvrige regioner i fællesskab (cirka to tredjedele). For eksempel bidrog Region Midtjylland og Region Syddanmark i fællesskab mere til Danmarks BNP-vækst ( ) end Region Hovedstaden (henholdsvis 42,7% og 37,3%). Set i lyset af Danmarks stagnerende produktivitetsvækst, vil en national policy-indsats, der ikke tager højde for geografi, ikke nødvendigvis være i stand til at udnytte komplementariteten mellem de forskellige vækstdrivere i hver enkelt region. Derfor bidrager såvel indsatser, der styrker evnen på nationalt niveau til at fremme disse komplementariteter, som indsatser, der styrker regionernes evne til selv at understøtte styrkepositioner og reducere flaskehalse, til at nå nationale vækstmål. De innovationspolitiske tendenser, der beskrives i OECD s seneste innovationsstrategi, har en vigtig regional dimension OECD-lande og -regioner betragter innovation som en drivkraft for vækst. I forbindelse med offentlig støtte til investeringer i innovation tillægges det økonomiske og sociale udbytte af disse investeringer en stigende betydning. Dette forudsætter stærke relationer mellem videngenerering, industriel produktion og offentlige serviceydelser. Det stigende samarbejde om produktion og spredning af viden fremmes i nogle tilfælde af fysisk nærhed det gælder især for små og mellemstore virksomheder. Innovation, der rækker ud over F&U, er i fremmarch, og her bliver betydningen af menneskelig kapital og nye arbejdsmetoder mere fremtrædende. Mange tværfaglige innovationer kræver tilstedeværelsen af forskellige kombinationer af forsknings- eller industriel ekspertise, hvilket kan bidrage til forskellige regioners konkurrencefordele. Region Midtjylland og Region Syddanmark har mandat til at fremme innovationsdreven vækst i lyset af globaliseringsudfordringerne Manglende produktivitetsvækst er et problem både i Region Midtjylland og Region Syddanmark - og i hele Danmark. Fremtidig vækst må derfor komme fra innovation inden for rammerne af en videnintensiv økonomi med en aldrende befolkning, begrænsede stigninger i indbyggerantallet og i forvejen høje erhvervsfrekvenser. Men de regionale løftestænger er begrænsede i den udstrækning, hvormed de kan adressere de forandringer, som globaliseringen medfører, og som er blevet fremhævet af den nylige krise. Regionernes og de nye offentlig-private regionale vækstforas mandat er at adressere disse fremtidige vækstdrivere.

9 VURDERING OG ANBEFALINGER - 8 Figur 1. Region Midtjylland og Region Syddanmark Region Midtjylland Befolkning (2011): indbyggere Areal: km 2 BNP pr. indbygger (2009): euro Største kommune (af 19): Aarhus ( ) Region Syddanmark Befolkning (2011): indbyggere Areal: km 2 BNP pr. indbygger (2009): euro Største kommuner (af 22): Odense ( ), Esbjerg ( ), Vejle ( ), Kolding (88.000) Dansk kontekst Region Midtjylland og Region Syddanmark ligger i et videnintensivt land med høj livskvalitet, men med stagnerende produktivitetsvækst Danmark har et generelt højt velstandsniveau og scorer højt i målinger af livskvaliteten. Danmark ligger for eksempel helt i top inden for OECD, når det gælder balancen mellem arbejde og fritid. Der er generelt gode rammebetingelser for virksomheder, med den undtagelse, at landet har en af OECD s højeste skatteprocenter. Den stagnerende arbejdsproduktivitetsvækst har været med til at udhule fordelene i forhold til andre højt udviklede OECD-økonomier. Når det gælder gennemsnittet for de 17 rigeste OECD-lande, er forskellen i BNP pr. arbejdstime blevet større i de seneste 15 år, hvor den er faldet fra at ligge tæt på gennemsnittet (-0,6%) i 1996 til at ligge 11% under dette gennemsnit i Danmark er et videnintensivt land med generelt stærke præstationer, når det gælder indikatorer for viden, teknologi og innovation. Danmark ligger over OECD-gennemsnittene på næsten alle typisk anvendte indikatorer for intensitet fx F&U-intensitet (2,7% af BNP kontra OECD-gennemsnittet på 2,3%), videnskabelige publikationer, venturekapital og menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi. Virksomhedsdemografien set i sammenhæng med andelen af beskæftigede i små og mellemstore virksomheder forklarer delvist de lavere investeringer i videnskabsbaserede eller banebrydende innovationer set i forhold til sammenlignelige lande. Derudover befinder mange virksomheder sig i mellemteknologiske, frem for højteknologiske, sektorer. Små forskelle i velstand mellem regionerne, men regional koncentration af ressourcer inden for viden, teknologi og innovation Danmark har OECD s mindste forskelle i indkomst på tværs af regioner. Hovedstadsregionen har 30% af Danmarks befolkning og stod for cirka 37% af BNP og BNP-væksten i Hovedstadsregionen huser dog også 40% af Danmarks arbejdsstyrke med en videregående uddannelse, 63% af landets F&Umedarbejdere og 71% af F&U-udgifterne (Figur 2).

10 VURDERING OG ANBEFALINGER - 9 Koncentrationen af F&U-relaterede ressourcer omkring København, hvilket delvist skyldes mere F&Uintensive sektorer, giver anledning til at stille spørgsmål om, hvilke innovationsmåder der skal understøttes i Region Midtjylland og Region Syddanmark, og om arten af fremtidige vækstsspor. Figur 2. Relative fordelinger mellem de danske regioner 120% 100% 10,5 9,8 10,4 10,2 8,5 4,2 5,9 4,9 4,9 5,1 7,8 80% 14,9 11,2 9,6 11,7 12,8 14 6,3 17,9 23,4 60% 40% 22,6 21,8 21,5 23,6 20,4 19, ,9 21,5 17,4 70,6 8,1 63,1 13,5 Region Nordjylland Region Sjælland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden 50,4 20% 30,2 37,1 37,3 34,2 39,8 0% Befolkning (2009) BNP 2008 Bidrag til vækst ( ) Antal arbejdstimer (2009) Højtuddannet arbejdsstyrke (2008) F&U-udgifter (2007) F&U-personale (2007) Patenter - PCT (2007) Kilde: OECD Regional Database. Region Midtjylland og Region Syddanmark Krisen har afdækket svagheder i begge regioners økonomi især når det gælder lavtuddannede omend i mindre omfang end i andre OECD-regioner Forud for krisen (2008) havde Danmark traditionelt set en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i OECD-området 3,4% sammenlignet med 6,1% for OECD som helhed. Arbejdsløsheden blev ifølge Danmarks Statistik mere end fordoblet i det efterfølgende år, og arbejdsløsheden i Region Midtjylland og Region Syddanmark nåede samme højere niveau som i Region Hovedstaden. Derudover havde den ufaglærte del af befolkningen før krisen kun begrænsede incitamenter til at gennemføre ungdomsuddannelser eller fortsætte på videregående uddannelser (det laveste afkast af videregående uddannelse blandt OECD-landene). Efter krisen er der færre jobs til rådighed for lavtuddannede. I forhold til det nationale mål om, at 95% af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, er andelen af unge (25-34-årige), der som minimum har gennemført en ungdomsuddannelse, lavere i både Region Syddanmark (80%) og Region Midtjylland (84%). En forventet faldende arbejdsstyrke udgør yderligere udfordringer for vækstmulighederne, især i yderområder Danmark står over for en faldende arbejdsstyrke med en forventet reduktion fra cirka 2,7 mio. i 2010 til 2,5 mio. i Den relativt høje fertilitetsrate, set i OECD-sammenhæng, kompenserer ikke for den

11 VURDERING OG ANBEFALINGER - 10 aldrende befolkning og lave indvandringsniveauer. Selvom begge regioner har en positiv nettoimmigration, er den indenlandske migrationsbalance for begge regioners vedkommende negativ det gælder i højere grad for Region Syddanmark end for Region Midtjylland. I begge regioner foregår den indenlandske nettoudflytning primært til Hovedstadsregionen. Og mere end en tredjedel af udflytningen fra Region Syddanmark foregår til naboregionen Midtjylland. Internt i Region Syddanmark viser en fremskrivning af indbyggertallet i 8 ud af de 22 kommuner et uændret eller faldende indbyggertal indtil 2020 primært i udvalgte vestlige og sydlige kystkommuner. I Region Midtjylland forventes indbyggertallet at være uændret eller faldende i 7 ud af 19 kommuner også primært på vestkysten. Over halvdelen af regionens befolkningstilvækst forventes at finde sted i Aarhus Kommune. Syddanmark: en region med et komplekst bosætningsmønster, som på grund af en relativt lavtuddannet arbejdsstyrke og en af Danmarks mindst teknologiintensive erhvervsstrukturer er hårdt ramt af krisen Region Syddanmark - der ligger på den sydlige del af den jyske halvø, grænser op til Tyskland, og tæller adskillige øer - huser 21,8% af Danmarks befolkning og står for 20,4% af Danmarks BNP. Regionens 1,2 mio. indbyggere er fordelt på 22 kommuner, hvoraf de tre største (Odense, Esbjerg og Vejle) huser en tredjedel af regionens befolkning. Regionale analyser viser, at selvom produktiviteten pr. sektor ligger over gennemsnittet, er regionen generelt specialiseret inden for sektorer med relativt lavere værditilvækst end visse af Danmarks øvrige regioner. Eksporten udgør cirka 53% af regionens BNP på 43 mia. euro. Syddanmark er også hjemsted for verdensberømte LEGO System A/S (legetøj), som på et tidspunkt forsøgte sig med udflytning, men i sidste ende fastholdt en produktion i regionen. Krisen medførte fyringer hos nogle af regionens store arbejdsgivere som Danfoss (global producent af køle-, varme- og vandstyringsprodukter), Lindø (skibsværft under nedlukning) og LM Wind Power (producent af glasfibervinger til vindmøller). Region Midtjylland har adskillige videnbaserede aktiver og en vækstmotor i form af Danmarks næststørste by, men lave niveauer for den regionale produktivitetsvækst Region Midtjylland huser Aarhus, som er Danmarks næststørste by og en vækstpol i regionen, der har 1,25 mio. indbyggere. Regionen ligger midt på den jyske halvø. Den huser 22,6% af Danmarks befolkning, og står for 21,5% af landets BNP, hvilket svarer til 47 mia. euro. Eksporten udgør cirka 60% af regionens BNP. Regionens store arbejdsgivere, ud over offentlig administration og hospitaler, omfatter Vestas (vindmøller), Dansk Supermarked (detailhandel), Danish Crown (svine- og oksekødsprodukter) og Arla Foods (mejeriprodukter). Aarhus Universitet er en magnet for studerende, unge medarbejdere og offentlige F&U-midler. Regionen klarer sig bedre end Syddanmark på innovationsrelaterede indikatorer som F&U-intensitet og patentering. Dette til trods har regionen oplevet den laveste produktivitetsvækst af alle danske regioner de senere år. Sammenlignelige regioner med lignende innovationssystem-profiler er typisk niveau 2 -regioner 2 i videnintensive lande Blandt OECD-regionerne tilhører Midtjylland og Syddanmark makrokategorien Industrielle produktionszoner og underkategorien Service- og naturressource-regioner i videnintensive lande. De øvrige regioner i denne kategori findes primært i nordiske lande (Danmark, Finland og Sverige) samt i Canada, Holland og Storbritannien (Skotland). Disse regioner er ikke de vigtigste vækstcentre i deres respektive 2 Niveau 2 -regioner henviser til regioner, der ligger lige under de nationale metropol regioner.

12 VURDERING OG ANBEFALINGER - 11 lande, men er generelt dele af videnintensive lande, som enten er små ud fra en geografisk målestok, og/eller er forholdsvis tyndt befolkede. Region Midtjylland og Region Syddanmark præsterer generelt på eller over gennemsnittet for de sammenlignelige regioner, men dog lavere end den mere avancerede gruppe af verdensførende Viden- og teknologicentre, som Danmarks Region Hovedstaden, Baden- Württemberg, Massachusetts eller Stockholm. Regionerne ligger generelt på eller over OECD s regionale medianer for innovationsrelaterede variable (Figur 3). Figur 3. Innovations-snapshot: Region Midtjylland og Region Syddanmark Data for 2007 or latest available year; left axis normalised to an OECD regional median of 1 Note: Hvide felter viser spredningen i landets værdier. De blå felter viser spredningen af de pågældende værdier for OECD-regioner. Diamanten og cirklen viser værdierne for henholdsvis Region Syddanmark og Region Midtjylland. Værdierne er normaliseret omkring 1 for OECDs regionale median for regioner, hvor de nødvendige oplysninger er tilgængelige. Der er ikke informationer tilgængelige om alle OECDs regioner for hver indikator. Kilde: Beregninger baseret på OECD Regional Database. Kontekst: Den nationale policy og på tværs af politiske styringsniveauer Kommunalreformen i 2007 ændrede regionernes geografiske konstruktion med det formål at rationalisere sundhedssystemet - og tilføjede regional udvikling Der er gennemført en række reformer på det sub-nationale 3 niveau med det formål at konsolidere og rationalisere størrelsen på de sub-nationale enheder for at opnå mere effektive leverancer af serviceydelser. I dag er Danmark inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Sundhed er den største regionale opgave, opgjort ud fra udgifter, personale og politisk bevågenhed. Grænsedragningen mellem regionerne skete primært med det formål at opnå regioner af samme størrelse (målt i indbyggertal), som hver husede et større universitet og et forskningshospital. Den næstvigtigste aktivitet i de nye regioner var en lovpligtig opgave om at fremme regional udvikling. Tilgangen til opgaven er en ny partnerskabsbaseret institutionsopbygning. Da de nye regioners geografiske inddeling ikke blev baseret på funktionelle økonomiske områder, er hver region sammensat af områder på forskel lige udviklingsniveauer. 3 Dvs. kommunale og regionale.

13 En større forståelse af disse funktionelle områder, som kan gå på tværs af de regionale grænser, kan understøtte den regionale og nationale policy. Regionale vækstfora, der fokuserer på vækst og horisontal offentlig-privat koordination, supplerer politisk valgte regionsråd De politisk valgte regionsråd skal godkende alle udgifter i de separate budgetter for sundhed og regional udvikling. De nye regionale vækstfora, der er udnævnt af regionsrådene (efter indstilling fra interessenter), har til opgave at: overvåge den regionale udvikling; udarbejde strategier, der understøtter vækst; og indstille projekter og aktiviteter til regionsrådene og EU. De offentlig-private vækstfora, der hver har 20 medlemmer, er sammensat af regionale og kommunale offentligt valgte repræsentanter, erhvervsfolk (6 ud af de 20 personer), repræsentanter for de videregående uddannelser og forskning, samt arbejdsmarkedets parter. De mødes 4-6 gange om året afhængigt af regionen. Formændene for vækstforaene er også medlemmer af Danmarks Vækstråd. De enkelte vækstforas sekretariater, som udgør en del af de regionale myndigheder, spiller også en vigtig rolle i etableringen af partnerskaber på tværs af regionen, samt ved projektudvikling og mødeforberedelse i samarbejde med Vækstforum (og Vækstforums sekretariatsgruppe med administrative repræsentanter fra de organisationer, der er repræsenteret i Vækstforum). Derudover varetager sekretariaterne også koordination med regionernes kommuner. Da Region Syddanmark er sammensat af subnationale enheder, der i store træk svarer til de fire tidligere amter, udspiller der sig her en stedbaseret politik, som ikke ses i andre danske regioner, hvilket gør den horisontale koordinering på tværs af regionen til en større udfordring. EU-finansiering er afgørende for innovationsdrevne regionale investeringer, men reglerne for midlernes anvendelse kan begrænse de regionale indsatsers effektivitet VURDERING OG ANBEFALINGER - Danmark er det EU-land, der øremærker den højeste andel af strukturfondsmidler til innovation. Regionerne har ikke bemyndigelse til at opkræve skatter, men modtager nationale bevillinger (primært fra staten, mindre end en tredjedel fra kommunerne) og EU-midler. Derfor sætter EU s udgiftsregler rammer for, hvordan de regionale investeringer i innovation foregår. Den andel af de samlede regionale udviklingsinvesteringer, der stammer fra EU s strukturfondsmidler, anslås at blive 17% i Region Midtjylland ( ) og udgjorde 26% i Region Syddanmark ( ). En stor andel af den øvrige finansiering fra regionale midler og øvrig medfinansiering (fra staten, kommunerne og den private sektor) bruges dog til at geare disse EU-midler. EU s regler for midlernes anvendelse opleves som begrænsende af deltagere i innovationsrelaterede projekter. De oplevede begrænsninger omfatter: i) en administrativ byrde, der kan virke som en hæmsko for deltagere fra den private sektor, ii) projektbaseret finansiering, der begrænser mulighederne for langsigtede forpligtelser (fx ansættelseskontrakter, hvilket besværliggør rekruttering af kvalificerede medarbejdere), iii) et incitament til at indtage en regnskabsorienteret tilgang til projektstyring (fokuseret på forbrug af midlerne), og iv) begrænset policy-læring fra projektafrapportering på grund af projektledernes frygt for revisionsproblemer. Studier fra andre EU-regioner viser tilsvarende bekymringer. Danmark fortsætter ikke desto mindre med at stræbe efter, at projekterne får større gennemslagskraft inden for rammerne af EU s regler og den nationale fortolkning af disse. Et fælles projekt mellem alle regioner og staten om vurdering og forbedring af udbyttet af investeringerne er undervejs. Tiltag, der kan hjælpe med at identificere muligheder for at forenkle administrationen og gøre den mere fleksibel, vil også være nyttige. 12

14 VURDERING OG ANBEFALINGER - 13 Landets begrænsede størrelse begunstiger nationale policy-platforme for viden, teknologi og innovation, men der har været national interesse for aktivt at efterstræbe regionale partnerskaber Danmark er et lille land på det globale marked, og derfor fokuserer den danske viden-, teknologi- og innovations-policy på landet som helhed. Flere programmer har dog en de facto eller eksplicit regional tilgang. Mere end halvdelen af udgifterne udgøres af basismidler til universiteterne. Derfor tiltrækker regioner med stærke universiteter en større andel af disse vigtige midler. Andre programmer, som har en de facto regional virkning, fokuserer typisk på specifikke sektorer eller teknologier. Regioner med relevant viden eller relevante branchespecifikke aktiver kan have nemmere ved at få tildelt national støtte under konkurrenceudsatte forhold. Nogle få andre programmer med betydeligt mindre budgetter såsom erhvervsphd-, videnkupon- og videnpilot-programmerne har ikke nogen specifik regional dimension, men de støtter aktører i de regionale innovationssystemer. Adskillige programmer har et mere regionalt eller stedspecifikt fokus, herunder øremærkede midler til kommercialisering og innovationskuvøser; Fornyelsesfonden, der støtter økonomisk omstilling; og de danske innovationsnetværk. Sidstnævnte er, selv om de bygger på regionale virksomheder og institutioner, blevet konsolideret og indarbejdet i programmet med det formål at blive til landsdækkende platforme. Region Midtjylland er i stand til at generere finansiering til indsatser relateret til viden, teknologi og innovation i en størrelsesorden, der svarer til regionens BNP-andel, mens den finansieringsandel, som Region Syddanmark tiltrækker, generelt er mindre end regionens BNP-andel. Iværksætterpolitikken har en klar regional dimension i kraft af lokale erhvervsudviklingsråd og regionale væksthuse Danmark har prioriteret iværksætterindsatsen som et middel til at forbedre produktiviteten. Tidligere policy-indsatser har lagt vægt på rammebetingelser, som - bortset fra beskatningen - vurderes positivt i en OECD-sammenhæng. For at støtte nystartede virksomheder og vækstvirksomheder har Danmark i det seneste årti indført mere aktive iværksætterindsatser, hvilket har medført en mere fremtrædende rolle for iværksætteri, og flere midler hertil via Danmarks Globaliseringsstrategi. Ydelserne til iværksættere tilbydes af nationalt etablerede og kommunalt ejede væksthuse (ét i hver region) samt af kommunale erhvervsudviklingsenheder. Det kommunale niveau har til opgave at yde erhvervsservice understøttet af de lokale erhvervsudviklingsråd, og tilbyder mindre specialiserede ydelser end væksthusene, som forventes at målrette sine ydelser mod vækstvirksomheder. I visse tilfælde, som det ses i Region Syddanmark, tilbydes visse erhvervsudviklingsydelser gennem klyngeinitiativer. Tværregionale og grænseoverskridende tiltag kan være formålstjenlige i f.t. at opbygge kritisk masse inden for udvalgte områder Da der er transaktionsomkostninger forbundet med tværregionale samarbejder, skal der samarbejdes, når der er et klart rationale herfor. Rationalerne kan blandt andet udspringe af funktionelle områder, der går på tværs af administrative grænser; eller fælles udfordringer eller styrker. Når det gælder Region Midtjylland og Region Syddanmark, findes der adskillige rationaler for at samarbejde (mellem de to regioner og med andre indenlandske og internationale samarbejdspartnere). En nylig kortlægning foretaget af Danske Regioner af tværregionale samarbejder mellem de regionale vækstfora viser, at der samarbejdes på tværs af de danske regioner (primært inden for nationalt højtprioriterede områder såsom velfærdsteknologi og energi). På landsplan er der nogle få incitamenter til fremme af tværregionalt samarbejde. For eksempel tildeles 10% af EU s strukturfondsmidler af Danmarks Vækstråd til tværregionale initiativer via Den Konkurrenceudsatte Pulje. I andre nationale konkurrenceudsatte programmer for

15 VURDERING OG ANBEFALINGER - 14 viden, teknologi og innovation er der ofte udtrykkelige krav i udbudsmaterialet om, at der skal deltage mere end én region. De samme generelle principper, som gælder for tværregionalt samarbejde internt i Danmark, gælder også i international sammenhæng, selv om barriererne for samarbejde her har en tendens til at være større. Mange af Region Midtjyllands og Region Syddanmarks igangværende internationale samarbejder foregår i regi af EU-støttede INTERREG-programmer med forskellige typer af territoriale samarbejder. Regionerne er dog nødt til at bevæge sig ud over de EU-støttede programmer for i højere grad at integrere internationale netværk omkring virksomhedssamarbejder og videnudveksling i det regionale arbejde. Koordinering på tværs af departementer på det statslige niveau er en udfordring for den regionale indsats De to analyserede regioner oplyser, at en af deres største styringsmæssige udfordringer er at overvinde manglende tværministeriel koordinering på nationalt niveau. De regionale aktører finder, at dette kan medføre en vis grad af duplicering og kompleksitet i det offentlige udbud af programmer. Hidtil har der kun været begrænsede forsøg på tværministeriel koordinering af den regionale udviklingsindsats i Danmark. Der er adskillige OECD-eksempler på enten top-down- eller bottom-up-tilgange til sådanne koordineringer. De partnerskabsaftaler, der beskrives nedenfor, er et andet redskab, der kan bruges til at tackle koordineringsudfordringerne. Værktøjer til vertikal koordinering - såsom de nye partnerskabsaftaler, der stadig er under udvikling kan med fordel udbygges Partnerskabsaftaler mellem de enkelte regioner og staten blev indført efter kommunalreformen i Efter flere aftalerunder er de nationale og regionale myndigheder nu nået frem til fælles principper vedrørende betydningen af innovation og andre vækstdrivere. Fra oprindeligt at være en bureaukratisk udveksling af en regional ønskeliste og respons herpå fra de nationale myndigheder, har anvendelsen af aftaleinstrumentet nu udviklet sig til i stigende grad at være baseret på dialog. Denne positive udvikling koordineres af Erhvervs- og Vækstministeriet, og involverer i stigende grad andre ministerier. Der gives dog kun politiske tilsagn i forbindelse med specifikke projekter inden for de eksisterende administrative og økonomiske rammer. Der er ingen øremærkede midler forbundet med aftalerne. Andre OECD-lande fx Frankrig og Italien benytter sig af tværministerielle aftaleinstrumenter til langsigtede finansieringsforpligtelser. Aftalerne kan også udvides til at opfylde en tværministeriel koordineringsrolle på det nationale niveau. Aftaler om erhvervsudviklingsstrategier, og muligvis også regionale udviklingsplaner, kunne mere åbenlyst tackle de flaskehalse, som regionerne oplever, men som ligger uden for regionernes politiske mandat. Andre vertikale koordineringsmekanismer mellem regionerne og staten vedrørende viden-, teknologi- og innovations-policy kan vurderes. Mange tiltag er nu igangsat gennem partnerskabsaftalerne, arbejdsgrupper og rådgivningsprocesser. Inden for OECD findes der er række interessante modeller, som Danmark kan bruge som inspiration fx i Norge, hvor der er udviklet regionaliserede forskningsrådsfonde og fælles ejerskab af institutioner selvom regioner i Danmark ikke må eje institutioner.

16 VURDERING OG ANBEFALINGER - 15 Regionale strategier Der er behov for større klarhed omkring hvilken slags vækst, regionerne efterstræber Der er stadig en del tvetydighed i regionerne med hensyn til karakteren af de vækstmål, som adresseres af erhvervsudviklingsstrategierne: samlet vækst eller vækst overalt. Dette er et politisk valg, som må adresseres delvist i samarbejde med de nationale beslutningstagere. Andre OECD-lande har kæmpet med dette spørgsmål; nogle har valgt at understøtte bosætning i yderområder, mens andre har identificeret vækstpotentialer, der trods alt kan medføre et fald i indbyggertallene i yderområderne. Hvis der ønskes økonomisk vækst i yderområderne, er det nødvendigt at afprøve mere kreative tiltag end turisme. Det er også nødvendigt at rette ekstra opmærksomhed mod samspil og partnerskaber mellem by- og yderområder. Desuden er der behov for mere proaktive indsatser i de pågældende kommuner for at tiltrække virksomheder og indbyggere. Derudover kan innovation inden for offentlige tjenesteydelser delvist adressere konkrete vækstflaskehalse, både i yderkommuner og i regionerne mere generelt; eksempelvis reducere frafald blandt gymnasieelever eller skabe en større fornemmelse af tilgængelighed i disse yderområder. Disse forhold indgår også i de bredere regionale udviklingsplaner (som de regionale erhvervsudviklingsstrategier bidrager til), som i begge regioner stræber mod at skabe balance og sammenhængskraft. Overgangen fra første til anden generation af de regionale erhvervsudviklingsstrategier viser forbedringer Et vækstforums hovedopgave er at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, der fokuserer på vækst gennem dokumenterede vækstdrivere. Et påfaldende kendetegn ved den første runde af erhvervsudviklingsstrategier udarbejdet i Danmark, er den udstrækning, hvormed de ligner hinanden på overfladen. Det samme gælder for regionerne i mange OECD-lande, der prioriterer de samme sektorer i deres strategier. Den anden generation af strategier afspejler i højere grad ambitionerne i de regionale partnerskaber, som er en del af vækstforaenes koncept, og adresserer mange af regionernes styrker, svagheder, muligheder og trusler (Tabel 1). Overskrifterne for anden generation af strategierne er stadig meget lig hinanden i Region Midtjylland og Region Syddanmark. De overordnede brede visioner er, at begge regioner bliver blandt Europas mest innovative. Generelt prioriteres de samme vækstdrivere, som vedrører rammebetingelserne for virksomhedernes innovationsevne. De to regioners prioriteringer i f.t. vækstdrivere adskiller sig fra hinanden på den måde, at Region Syddanmark prioriterer klyngeorganisationer som et redskab til at fremme vækst. Region Syddanmark lægger også lidt mere eksplicit vægt på design. I f.t. de kvantitative strategiske mål fremgår det i ingen af regionerne klart, hvad der reelt er opnåeligt, og hvad der er ambitionsmål. De sektorielle prioriteringer har flere lighedspunkter, men der er også områder med tydeligt forskellige specialiseringer inden for hver region.

17 Tabel 1. SWOT for de regionale innovationssystemer i Region Midtjylland og Region Syddanmark VURDERING OG ANBEFALINGER - 16 Styrker - Høje velstandsniveauer sammenlignet med andre OECD-regioner - Fordelagtige forhold for iværksætteri - Nye offentlig-private vækstfora til at sætte strategisk retning i hver region - Et stigende regionalt engagement fra universiteter - Region Midtjylland: Aarhus er en vækstpol, og Aarhus Universitet er en magnet for studerende og offentlige F&U-midler - Region Syddanmark: stærke tværkommunale samarbejdsindsatser. Muligheder - Stigende anerkendelse af mange former for innovation (brugerdrevet, offentlig sektor, design osv.) i viden-, teknologi- og innovationspolitikken - Tiltrækning af højtuddannede talenter (danske og internationale) - Bygge på dansk branding i flere sektorer - Mere tværregionalt samarbejde inden for Danmark om at opbygge en kritisk masse i den globale konkurrence - Region Syddanmark: stærkere internationale grænseoverskridende relationer med Tyskland - Region Midtjylland: bygge videre på teknologi- og videnbaserede succeser, offentligt og privat Svagheder - Stagnerende produktivitetsvækst - Relativt ufordelagtig virksomhedsdemografi (SMV er) - Erhvervsspecialisering i lav- til mellemteknologiske sektorer - Mangel på højtuddannet arbejdskraft i forhold til branchernes behov - EU s udgiftsregler har stor indflydelse på regionernes investeringer i innovation - Region Midtjylland: landets laveste niveau for bruttoværditilvækst pr. arbejdstager - Region Syddanmark: kompliceret geografi og bosættelsesmønster med mindre kritisk masse i vækstpoler - Region Syddanmark: ligger under medianen for offentlig og privat F&U-intensitet (F&U som andel af BNP). Trusler - Forventet mangel på arbejdskraft og en aldrende befolkning - Offshoring-tendenser fortsætter pga. høje lønomkostninger - Langtidsledighed blandt lavtuddannede - Faldende indbyggertal i begge regioners yderområder - Stigende teknologisk niveau nye vækstlande Strategierne indeholder en intelligent specialiserings -tilgang (som er anbefalet af Europa Kommissionen), men det kræver en større indsats at blive førende på forskellige trin (fx international positionering og quadruple helix) 4 Siden kommunalreformen i 2007 har de danske regioner, understøttet af de nye offentlig-private vækstfora, opnået betydelige fremskridt i retningen af det, der kan betegnes intelligent specialiserings -strategier. Begge regioner har gennemført de strategiske trin, der p.t. anbefales af Europa-Kommissionen i forbindelse med intelligent specialisering, men yderligere tiltag er nødvendige for at kunne blive førende på de enkelte trin. Dette indebærer hovedsageligt en mere omfattende scanning af regionernes internationale positionering inden for prioriterede sektorer; og at disse nicher (der er resultatet af unikke kombinationer på tværs af klynger i regionen) bliver kommunikeret og brandet bedre over for nationale og internationale modtagere. Der er også behov for en strategiudviklings- og projektudvælgelsesproces, der er endnu mere drevet af den private sektor, og som involverer større opsøgende indsats overfor civilsamfundet for at opnå den såkaldte quadruple helix. 4 Quadruple helix er en videreudvikling af triple helix -begrebet, og henviser til samspillet mellem erhvervslivet, offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner/universiteter og civilsamfundet.

18 VURDERING OG ANBEFALINGER - 17 Større overskuelighed om aktørernes funktioner i det regionale innovationssystem kan fremme systemets ydeevne og effektivitet Det er en udfordring for OECD-regionerne at opnå en tilbundsgående forståelse af de forskellige aktørers funktioner i deres innovationssystemer. Nye aktører etableres eller understøttes af offentlige og private indsatser samt af diverse ministerier og myndighedsniveauer. De forskellige tiltag for at gøre de enkelte systemer mere overskuelige kan understøttes af en større overskuelighed omkring de forskellige aktørers roller i innovationssystemerne - samt de regionale forskelle i disse. Alle tiltag også i samarbejde med det nationale niveau som erstatter tilgange af typen et problem et løsningsinstrument med mere fleksible instrumenter med flere anvendelsesmuligheder, vil bidrage til at mindske kompleksiteten i de offentlige tilbud. Regionale klynger kan desuden vejlede om de specifikke kombinationer af politiske indsatser, der er mest relevante for deres fremdrift især når det handler om specialiserede ydelser. Forskelle i de regionale innovationssystemer - p.g.a. betingelser og konstruktion - påvirker graden af centralisering i væksthuse (kontra klynger) Region Midtjylland har - i højere grad end Region Syddanmark valgt at centralisere de regionalt finansierede erhvervsserviceydelser i regionens væksthus. Det er sandsynligvis nemmere at opnå en centraliseret model i Region Midtjylland på grund af regionens opbygning. På grund af Vækstforums brug af væksthuset som hovedpartner i flere af de støttede projekter samt på grund af væksthusets egne proaktive indsatser for at formidle programmer på vegne af andre danske ministerier - har Midtjyllands væksthus været en proaktiv partner i regionens innovationssystem. Selvom en mere centraliseret model kan virke tiltrækkende, bør adskillige faktorer, ud over virksomhedstilfredshed, indgå i en sådan vurdering. En nylig evaluering af Danmarks væksthuse afdækkede nogle generelle udfordringer på tværs af landet, herunder en manglende branchemålretning af rådgivningsydelserne. Region Syddanmark havde allerede en base af klyngeorganisationer, der var tilknyttet de erhvervsfremmetiltag, som blev udbudt af de fire amter, som den nye region består af. I forbindelse med implementeringen af regionens erhvervsudviklingsstrategi blev disse eksisterende grupper med specialiseret viden vurderet som en mere effektiv formidler af målrettede erhvervsudviklingstjenester. Udbud af specialiserede serviceydelser kan opnås inden for eksisterende strukturer eller ved hjælp af eksperter ansat af et væksthus. Men i begge tilfælde kan effektiviteten kun vurderes gennem dybdegående evalueringer. og universiteternes roller varierer, men i begge tilfælde er der rum for større involvering Universiteterne bidrager til den regionale udvikling gennem tre kanaler: undervisning, forskning og i stigende grad økonomisk udvikling. I f.t. den primære undervisningsopgave oplyser virksomhederne i regionen, at universiteterne kunne gøre meget mere for at sammensætte pensum, så det er skræddersyet til behovene i de lokale erhverv. For eksempel er der mangel på højtuddannede ingeniører i energisektoren. Professionshøjskolerne kunne også være mere fremsynede, da den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft i den offentlige sektor kan falde, fordi en stor andel af arbejdspladserne i denne sektor underlægges stadig strammere budgetter. Men der er ingen incitamenter for disse institutioner til at tilpasse deres nuværende undervisning til også at omfatte de færdigheder, der er nødvendige i fremtiden. Med hensyn til universiteternes forskningsopgave tiltrækker Aarhus Universitet betydelige forskningsmidler til Region Midtjylland, og har en højere kvalitetsmæssig videnskabelig produktion (målt i citerede publikationer) end det mindre forskningsintensive Syddansk Universitet. Universiteternes tredje mission er

19 VURDERING OG ANBEFALINGER - 18 ikke reguleret, men foregår snarere på initiativ af det enkelte universitet. Begge forskningsuniversiteter bidrager på mange måder til de regionale innovationssystemer via forskerparker, teknologioverførsel og iværksætteruddannelse m.v. Universiteterne er nu også stærke partnere som medlemmer af de regionale vækstfora. Deres roller som både knudepunkter i de regionale innovationssystemer og adgangsport til verden (gennem fælles forskning og publikationer samt tiltrækning af udenlandske studerende og forskere) er områder, som bør styrkes. Policy-mixet i de to regioner omfatter i vid udstrækning de samme generelle vækstdrivere, men der er betydelige forskelle i andelen af ressourcer, der anvendes til sektorielle prioriteringer Region Midtjylland har fordelt en større relativ andel af sine ressourcer til generelle vækstdrivere, mens Region Syddanmark har lagt større vægt på sektorielle prioriteringer. Cirka 33% af Vækstforum for Region Midtjyllands midler gik til regionens fire strategiske indsatsområder, 59% gik til generelle rammebetingelser og 3% til udvikling af landområder (fremskrevne udgifter for perioden ). Region Syddanmark øremærkede derimod to tredjedele (67%) af sine midler til sektorielle prioriteringer, mens 21% gik til vækstdrivere og 12% til udvikling af landområder ( ). Forskellene kan være lidt mindre udtalte i virkeligheden, fordi sektorielle prioriteringer også kan trække på midler til generelle vækstdrivere. Der findes ikke én rigtig fordeling af midler for hver region. Det policy-mix, der anvendes i den enkelte region, bør dog adressere sektorernes kapacitet til at absorbere de allokerede midler, især i betragtning af velfærdsteknologiklyngernes tidlige udviklingsstadier, samt behovene for kommercialisering og generelle ikke-viden- og -forskningsdrevne innovationsformer. Et andet spørgsmål handler om regionernes evne til at adressere de innovationsbehov, der findes hos den hovedpart af det regionale erhvervsliv, som ligger uden for de prioriterede sektorer. Selvom internationalisering generelt er et gennemgående tema i begge regioners planer, er det et område, der forekommer at være mindre udviklet, end det burde være. Når det gælder brug af innovationspolitiske værktøjer til implementering af policy-mixet, anvendes der færre værktøjer på regionalt plan i Danmark end i øvrige OECD-lande. Regionernes fokus på energiområdet bygger på internationalt anerkendte styrker Danmark er, relativt set, den største eksportør af energiteknologi inden for EU15. I 2010 bestod 9,5% af Danmarks samlede vareeksport af energiteknologi og -ydelser. Cirka personer arbejdede inden for energi- og miljøressourceområdet i Danmark heraf 62% i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Sektoren har målt i arbejdspladser og værditilvækst været voksende. Når det gælder patenter inden for vedvarende energi, klarer begge regioner sig godt på den globale scene, med Region Midtjylland som den globalt set trediehøjest rangerede region med hensyn til antallet af patenter inden for vedvarende energi, mens Region Syddanmark rangerede som nummer 14. Der er både forbindelser på tværs af regionerne inden for vindenergi, og helt forskellige nicher i de to regioner. Region Midtjylland er specialiseret inden for vindenergi, biomasse og fjernvarme og er hjemsted for store virksomheder som Vestas, Siemens Wind Power og Grundfos. Region Syddanmark er stærk inden for energieffektivitet og offshore-energi og huser store virksomheder som Danfoss, Dong Energy og LM Wind Power. Barriererne for yderligere udvikling i begge regioner omfatter blandt andet et utilstrækkeligt udbud af kvalificerede ingeniører.

20 VURDERING OG ANBEFALINGER - 19 Inden for velfærdsteknologi er fokus på opbygning af kritisk masse gennem innovationsdrevet offentligt indkøb, men evnen til at absorbere midler og den globale konkurrencesituation bør vurderes Alle danske regioner har prioriteret velfærdsteknologisektoren, sådan som Danmarks Vækstråd gentagne gange har anbefalet. Regionerne er specielt opsat på dette, fordi de også selv ønsker at reducere hospitalernes sundhedsudgifter, der jo hører under regionernes ansvarsområde. Inden for det bredere område for sundheds- og velfærdsteknologi retter Region Syddanmark sit fokus mod telemedicin, automation (robotteknologi), intelligente hjælpemidler og udvikling af it-systemer. I Region Midtjylland er de oplyste styrker IKT-relaterede sundhedsydelser, bioteknologiske/medicoteknologiske virksomheder og udvikling af it-systemer. Et af de mulige samarbejdsområder er telemedicin. Region Syddanmark skiller sig ud gennem sin aktive indsats i forhold til at adressere offentligt indkøb og kapacitetsbarrierer i f.t. at indføre og anvende velfærdsteknologier på hospitaler og i den sociale sektor. Region Midtjylland har været meget aktiv i sin støtte til kommercialisering af nye produkter især gennem MedTech og regionens offentligt-private samarbejde med hospitalerne. I forbindelse med at definitioner af sektoren og aktiverne i hver region undersøges gennem forskellige studier, dukker to spørgsmål op. Det første spørgsmål drejer sig, med udgangspunkt i omfanget af de regionale investeringer inden for området (især i Region Syddanmark), om det begrænsede antal virksomheders kapacitet til at absorbere midler. Det andet spørgsmål vedrører den relative nationale og globale position inden for disse sektorielle nicher, eftersom de også er i fokus i andre OECD-regioner. En række andre forhold, ud over sektorerne selv, er nødvendige for at understøtte denne strategi. Da det oprindelige fokus for regionernes indsatser var på hospitalerne, er der mange andre anvendelsesmuligheder for velfærdsteknologi (uddannelses-, social- og arbejdskraftområder), som kan udforskes yderligere i fremtiden. I Region Syddanmark har man i nogen udstrækning arbejdet med andre sociale anvendelsesområder, eksempelvis hjælpemidler til ældre ( assisted living ). Turisme, i nogle tilfælde under betegnelsen oplevelseserhverv, udgør den strategiske tilgang til at adressere yderområdernes og den ufaglærte arbejdskrafts udfordringer Turismen i Region Midtjylland og Region Syddanmark er baseret på en række natur- og kultur-aktiver, som kan opdeles i tre hovedtyper af turistoplevelser. Disse omfatter: kystturisme, erhvervsturisme og byferier. I 2008 stod sektoren for 3,8% af de private arbejdspladser i Region Midtjylland og 2,1% i Region Syddanmark, men størsteparten af medarbejderne er lavtuddannede. Ligesom Danmark som helhed har Region Midtjylland oplevet et langsigtet fald i antallet af udenlandske besøgende, hvorimod Region Syddanmark har oplevet en vækst i ferieturismen, og regionens erhvervsturisme har præsteret over det danske gennemsnit. Begge regioner udbyder en række lignende tiltag, men Region Midtjylland lader dog til at fokusere mere på en professionalisering af sektoren og på geografisk prioritering, mens Region Syddanmark har lagt større vægt på oplevelsesudvikling og også udvikler andre nicher såsom madkultur og turisme. Cirka personer er beskæftiget i de kreative brancher i Danmark, hvilket svarer til 6% af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor. Kreative jobs udgør en vigtig kilde til innovation og produktivitet for virksomhederne: de øverste 25% af de danske virksomheder (opgjort i f.t. bruttoværditilvækst pr. medarbejder) har en højere andel af medarbejdere med kreative uddannelser og funktioner.

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Power Push og Lån en Leder

Power Push og Lån en Leder Power Push og Lån en Leder Projekt Lån en Leder Mange virksomheder oplever et tidspunkt, hvor et tilskud af lederkompetencer er afgørende for deres videre vækst og udvikling. Med Lån er Leder kan virksomheden

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk)

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Oplæggets hovedpointer 1. Innovation: lovende idéer men også meget varm luft 2. OPI defineret og

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere