Engroserhvervene: Den usynlige værdiskaber. Rapport om engroserhvervet og Dansk Erhverv Teknik Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engroserhvervene: Den usynlige værdiskaber. Rapport om engroserhvervet og Dansk Erhverv Teknik Oktober 2008"

Transkript

1 Engroserhvervene: Den usynlige værdiskaber Rapport om engroserhvervet og Dansk Erhverv Teknik Oktober 2008

2 Indhold Forord 3 Resumé 4 1. Engroserhvervene skaber værdi men mangler synlighed 6 2. Engrosmarkedet i korte træk 8 3. Engroserhvervenes betydning for erhvervsliv og samfund Engroserhvervene i en forandringens tid Fremtidsbilleder muligheder og udfordringer Om rapporten 33

3 Forord Handel har gennem århundreder udgjort grundlaget for Danmarks velstand. Landets rigdom har været baseret på godt købmandskab snarere end råstoffer og industriel produktion. Alligevel har handelserhvervet i almindelighed og en gros i særdeleshed en meget svag stilling i offentlighedens og i politikernes bevidsthed. Formålet med denne rapport er at rette op på dette skæve billede. Der er ingen tvivl om, at engroshandlen er central for en økonomi som den danske. Som leverandør til både fremstilling og detail optræder sektoren centralt i alle værdikæder. Alligevel er det en sektor under pres, som konstant bliver nødt til at genopfinde sig selv for at sikre sin overlevelse. skal kunne levere løsninger på kundens problemer, således at kunden kan tjene penge, frem for at fokusere på egne hurtige gevinster. Med denne rapport ønsker Dansk Erhverv at stille skarpt på udviklingen inden for engrossektoren, hvordan man har håndteret udfordringerne, og hvilket billede der tegner sig for fremtiden. Rapporten er baseret på en analyse af engroserhvervet, med et særligt fokus på den del af erhvervet, der leverer input til andre (producerende) virksomheder. Disse virksomheder har en række fælles karakteristika, og er i Dansk Erhverv samlet i branchefællesskabet Dansk Erhverv Teknik. For år siden var den herskende opfattelse, at engroserhvervet var ved at uddø. Der blev talt om et overflødigt mellemled, og om at kombinationen af moderne teknologi og brancheglidning ville betyde døden for den underskov af små og mellemstore virksomheder, der lever af at levere produkter og løsninger til andre erhverv. Den velnærede grosserer med høj hat og cigar hører også fortiden til, men hans arvtager klarer sig tilsyneladende godt. Over de sidste 10 år er der kommet flere engrosvirksomheder, de har flere ansatte, og værditilvæksten er helt i top. De kan altså noget, som andre erhverv måske kunne lære noget af, og dette noget handler i høj grad om at kombinere gammeldags dyder med ny viden og teknologi. Det indebærer, at man God læselyst. Jens Klarskov Adm. direktør Steen Rytlig Branchedirektør

4 Resumé Engroserhvervenes betydning, rolle og udfordringer i dansk økonomi savner at blive belyst. Derfor har Dansk Erhverv Teknik igangsat en kortlægning af engroserhvervet. Kortlægningen har frembragt mange og varierede resultater. værdiskabende erhverv i Danmark. Engroserhvervene bidrager i dag med mere end 13 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, selv om de kun beskæftiger 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Engroserhvervene klarer sig godt Det vigtigste resultat er, at engroserhvervene i Danmark har klaret sig endda særdeles godt igennem de store udfordringer, virksomhederne stod overfor for 10 år siden, og som mange eksperter forudså, ville give tab og tilbagegang. Det drejer sig særligt om globaliseringen og it-udviklingen, som engroserhvervene har vist sig tilpasningsdygtige over for. Der har været en pæn og stabil stigning i engroserhvervenes beskæftigelse på omkring 5 pct. inden for de seneste 10 år. Det er flot, når man tager i betragtning, hvilke store udfordringer og konjunkturelle påvirkninger virksomhederne har været udsat for. Udviklingen dækker både over branchemæssige variationer og forskelle i forhold til, hvor engroserhvervene er lokaliseret. Især kommunerne rundt om København og de midt- og østjyske områder er specialiserede på en gros. Beskæftigelsesvækst med høj værdiskabelse Siden 1970 og til i dag har der været en vækst i beskæftigelsen inden for engrosbranchen på personer. Hvis tallene fremskrives til 2020, vil der være tale om en fordobling i beskæftigelsen i engrosbranchen i Danmark. Værdiskabelsen er ikke bare fulgt med. Den er fordoblet flere gange, hvilket gør engroserhvervene til et af de mest Internationale engroserhverv Samtidig har engroserhvervenes eksportintensitet været generelt stigende, hvor særligt branchen for Dansk Erhverv Tekniks medlemmer; engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør, har oplevet en markant eksportvækst siden Status er i dag, at mens dansk erhvervslivs generelle eksportintensitet ligger på ca. 25 pct., så ligger tre af engroserhvervets brancher pænt over de 25 pct. i eksportintensitet. En gros er tilsvarende det erhverv, der har den stærkeste udenlandske involvering, idet mere end 10 pct. af virksomhederne på det danske engrosmarked er udenlandske, mens tallet for eksempelvis industrien er 7 pct., og for bygge- og anlægssektoren ligger eksportintensiteten kun på 1 pct. De udenlandske virksomheder har samtidig 25 pct. af omsætningen på engrosmarkedet i Danmark. Innovation, samarbejde og iværksætteri Engroserhvervene har traditionelt ikke været særligt forskningsaktive. Ifølge opgørelser angiver kun 7 pct. af engrosvirksomhederne, at de har haft F&U-aktiviteter inden for de sidste tre år. Den lave aktivitet på dette område kan hænge sammen med, at der ikke er tradition for at samarbejde på tværs af selvstændige virksomheder på engrosområdet. På den anden side er det også vigtigt at påpege, at innovation ikke kun består af F&U- aktiviteter. Innovation er også den løbende produktudvikling s. 4 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

5 og læring som finder sted i samspillet mellem virksomheden, dens kunder, underleverandører og konkurrenter. Den løbende tilpasning til markedet som engrosbranchen har udvist, er tegn på, at disse virksomheder rent faktisk er meget innovative, hvis man ikke vælger en snæver definition på innovation. Engroserhvervene er tilsvarende gode til at skabe nye og levedygtige virksomheder. Iværksætterintensiteten har i perioden siden 2001 ligget et par procent højere end andre erhverv, mellem 10 og 13 pct. Engroserhvervenes fremadrettede innovationsaktiviteter vil sandsynligvis blive bredt funderet, idet undersøgelsen viser, at der er stor spredning i engrosvirksomhedernes produktsortimenter og forretningsområder, lige fra salg af standardvarer uden væsentlige kundetilpasninger til virksomheder, som leverer løsninger i tæt dialog med kunder, og igen over til produkter, som kræver særlig ekspertise. Stort set alle engrosvirksomhederne har dog den direkte og personlig kundekontakt som deres vigtigste salgskanal, hvor fokus især er på nærhed og forståelse af kundebehov, leveringssikkerhed og opfølgende kundeservice som de primære konkurrenceparametre. egen skaber. Engrosvirksomhederne tilkendegiver, at de især mangler arbejdskraft med lange videregående uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Især for de videregående uddannelser er der et voksende misforhold i forbindelse med efterspørgselsudviklingen hos engroserhvervene, som vokser hurtigere end udbuddet. Hvis afstanden mellem efterspørgsel og udbud ikke mindskes, vil det kunne få en stærk negativ betydning for beskæftigelsen, væksten og værdiskabelsen i engroserhvervene. Engroserhvervenes egne ønsker til initiativer på uddannelsesområdet går især på, at uddannelser i højere grad skal målrettes engroserhvervenes behov, og at der skal udvikles efteruddannelser, der afspejler teknikbranchens behov. Samtidig skal engrosvirksomhederne blive langt mere synlige over for nye kandidater, hvis de også i fremtiden skal kunne tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i konkurrence med andre mere synlige erhverv. Fremtidens udfordringer Fremtiden vil udfordre engroserhvervene på flere forskellige måder. Den største udfordring, som engrosvirksomhederne allerede kender, kommer fra en voksende mangel på kvalificerede medarbejdere på et presset arbejdsmarked. Engroserhvervenes efterspørgsel efter medarbejdere med videregående uddannelser har oplevet endda meget kraftige stigninger i perioden Deres efterspørgsel vil blive ved med at stige. Hver anden engrosvirksomhed mangler i dag medarbejdere med visse Kompetenceudfordringen er én af de fire hovedudfordringer, som engroserhvervene konfronteres med på lidt længere sigt. De andre tre hovedudfordringer, som kortlægningen forholder sig til, er den teknologiske udvikling og IKT, koncentration, specialisering og internationaliseringstendenser samt nye skærpede miljø- og energikrav, her også omtalt som klimaudfordringen. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 5

6 1. Engroserhvervene skaber værdi men mangler synlighed Danmark har et betydningsfuldt og stærkt engroserhverv, som over mange år har udviklet sig stabilt og positivt. Set over de sidste 40 år, er det den branche, der har stået for det største bidrag til værditilvæksten. Beskæftigelsen og værdiskabelsen hos engroserhvervet har været stigende siden 1970, og meget tyder på, at det er en udvikling, der kan fortsætte under de rette betingelser. Den hidtidige positive udvikling viser engrosvirksomhedernes succesfulde tilpasning til tidligere udfordringer. Den bedste indikator er, at engroserhvervene i dag bidrager med mere end 13 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, selv om de kun beskæftiger 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Det giver god grund til optimisme for fremtiden. De skræmmebilleder, som blev malet op for år siden, er i dag gjort til skamme. Der er ikke længere noget, der tyder på, at engrosleddet bliver overflødiggjort som følge af IKT-udvikling, globalisering og store kunder, der kan alt selv. Tvært imod har gode kompetencer og købmandskab hos engroserhvervene haft stor betydning for, at Danmark har kunnet høste de enorme fordele af globaliseringen og it-udviklingen de senere år. Det betyder ikke, at fremtidens udfordringer skal undervurderes. Engroserhvervenes forretning vil blive udfordret af nye store teknologiske gennembrud, nye markedsdannelser, specialiseringer og internationaliseringstendenser, nye kompetenceudfordringer og nye skærpede miljø- og s. 6 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

7 energikrav. Særligt kompetenceudfordringen vil udfordre engrosvirksomhederne, der hidtil har fungeret på et marked med en voksende arbejdsstyrke. Nu ændres demografien, og arbejdsstyrken mindskes år for år. Dermed øges konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft. Engroserhvervene står umiddelbart svagere i konkurrencen om arbejdskraften, simpelthen fordi de er mindre synlige end andre vækstbrancher. Intet sted er disse udfordringer mere tydelige end i den del af engroserhvervet, der baserer sin forretning på at levere løsninger på tekniske problemer hos andre virksomheder. Disse virksomheder baserer deres forretning på, at de har en ekspertise, der gør dem i stand til at løse kundens problem bedre og billigere, end kunden selv kan gøre det. Det kræver både stor teknisk indsigt og en solid købmandsmæssig kunnen. Derfor er kompetencer og adgang til kvalificeret arbejdskraft ekstra vigtig for denne gruppe af virksomheder. Samtidig lider de under, at de som leverandører kun sjældent har et navn eller et brand, der er kendt uden for snævre cirkler, hvilket betyder, at de får færre ansøgere til ledige stillinger. Overlevelse for engrosvirksomhederne kræver også en indsats i form af parathed over for ændrede handelsstrømme, ændrede omkostningsstrukturer og ændrede kundepræferencer mv. Det er på den anden side den type ændringer, som engroserhvervene altid har skullet håndtere. Den gode engrosvirksomhed er stadig den parate virksomhed. Den overlevelsesdygtige virksomhed skal stadig være efterspørgselsdrevet, være god til at aflæse de nye tendenser og kunne reagere hurtigt, så der altid kan laves en god handel både for virksomheden og for dens kunder. Figur 1.1 Produktivitetsudviklingen i Danmark Engroshandel undtagen med biler 14,8% Boliger 10,8% It-service Udvinding af olie og naturgas 7,4% 6,8% Rådgivning og rengøring mv. Skibsfart Finansiering Post og telekommunikation Landbrug Kemisk Industri 5,5% 5,4% 5,3% 5,2% 4,8% 4,2% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Kilde: Danmarks Statistik Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 7

8 2. Engrosmarkedet i korte træk Værdiskabende beskæftigelse Engroserhvervene i Danmark har i perioden oplevet en stabil fremgang i beskæftigelsen på 5 pct. Dermed ligger erhvervet meget tæt på udviklingen for samfundet som helhed, mens andre erhvervssegmenter har oplevet markante stigninger eller mere bratte fald i beskæftigelsen siden 1990 erne. Udviklingen i engrosbeskæftigelsen dækker over en del variationer. Deler vi op på underbrancer ses en tydelig tendens til, at engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør er den branche, der beskæftiger flest, selvom den har oplevet en nedadgående udvikling i beskæftigelsen siden Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler er den underbranche, der beskæftiger næstflest. Denne branche har oplevet en positiv udvikling i beskæftigelse siden 1997, hvilket skal ses i lyset af den positive udvikling som handel med og eksport af især mode- og designertøj har undergået de senere år. Den underbranche, der beskæftiger færrest, er engroshandel med korn, foderstoffer, levende dyr m.v., og her har udviklingen i beskæftigelsen været faldende siden Beskæftigelsen i engroserhvervene er heller ikke ligeligt fordelt over hele Danmark. Hvis man ser på de 15 mest engrosspecialiserede kommuner i Danmark, er hele 11 ud af de 15 mest engrosspecialiserede kommuner at finde i forstæderne til København. De øvrige kommuner befinder sig i

9 Figur 2.1 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher Figur 2.2 Beskæftigelsen fordelt på engrosbrancher Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Fremstilling Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Engrosh. m. korn, foderstoffer, levende dyr mv. Engrosh. m. næringsog nydelsesmidler Engrosh. m. tekstiler, husholdningsart. mv. Engrosh. m. træ og byggematerialer mv. Engrosh. m. øvrige råvarer og halvfabrikata Engrosh. m. maskiner udstyr og tilbehør Agentur- og anden engroshandel 70 Engroshandel o Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 9

10 Figur 2.3 Engroserhvervenes erhvervsspecialisering i Danmark i Figur 2.4 Engroserhvervenes eksportintensitet i forhold til erhvervslivet generelt. Specialicerings niveau (99) Udefineret 0-0,56 (19) 0,56-0,77 (21) 0,77-0,99 (21) 1-1,29 (16) 1,29 - (22) 30% 25% 20% 15% Erhverv i alt Engrosh. m. korn, foderstoffer Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer Engrosh. m. tekstiler, husholdningsart Engroshandel med træ og byggematerialer 10% 5% Engroshandel med øvriger råvarer og halvfabrikata Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik. s. 10 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

11 eller tæt på det midtjyske. De mindst specialiserede kommuner befinder sig hovedsagligt i land- og yderområder såsom Lolland, Odsherred, Langeland, Bornholm og Fanø, eller i storbyområder, der hovedsageligt består af beboelse, såsom Frederiksberg og Dragør. Danmarkskortet på side 10 giver et overblik over specialiseringsfordelingen, målt på beskæftigelse for engroserhvervene i Danmark. Specialiseringsindekset er et relativt indeks, og udregnet ved at dividere andelen af beskæftigede inden for en gros i en given kommune med den samlede beskæftigelse i kommunen. Dette forhold divideres efterfølgende med andelen af engrosansatte i Danmark divideret med det samlede antal ansatte i Danmark. Her fremgår ovennævnte beskrivelse tydeligt, med de røde områder som de stærkest specialiserede og de blå som de mindst specialiserede på en gros. Igen er det tydeligt, at kommuner i omegnen af København og Trekantsområdet har den største engrosspecialisering. Disse to områder har en høj andel af danske fremstillingsvirksomheder. Det betyder, at placering i netop disse områder giver nærhed til engrosvirksomhedens kundegruppe. Salget til udlandet udgør den største andel af omsætningen i Kemikaliebranchen. Omvendt er det mindst omfattende i blandt grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner(VOV). Rapporten indeholder en række kommentarer af denne type, hvor der sættes fokus på interessante forskelle mellem de enkelte brancheforeninger under Dansk Erhverv Teknik. Note: For at sikre et acceptabelt højt signifikans niveau, omfatter indholdet i tekstbokse kun de brancheforeninger, hvor antallet og andelen af svar har været tilstrækkelig højt. Konkret vil det sige BHP, BIA, KEMI, PE og VOV. Jf. s. 18 og 19 Figur 2.5 Hvor har engrosvirksomhederne deres vigtigste kunder? Danmark 81% De internationale engroserhverv Mens dansk erhvervslivs generelle eksportintensitet ligger på ca. 25 pct., så ligger tre af engroserhvervenes brancher over de 25 pct. Det er engroshandel med råvarer, halvfabrikata, tekstiler, husholdningsartikler, maskiner, udstyr og tilbehør. Norden (Ekskl. DK) EU/EØS (Ekskl. Norden) Central og Østeuropa 4% 26% 43% Branchen for flertallet af Dansk Erhverv Tekniks medlemmer; Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør, har oplevet en markant vækst i eksportintensiteten siden 1999, som vist nedenfor. Denne udvikling er et klart tegn på, at Dansk Erhverv Tekniks medlemmer i stigende grad er konkurrencedygtige også i internationalt perspektiv. På trods af den generelt høje eksportintensitet i engroserhvervet, er det værd at bemærke, at mere end 80 pct. af engrosvirksomhederne stadig har deres vigtigste kunder i Danmark. De fleste andre udenlandske kunder kommer fra nærmarkeder, herunder Norden og EU/EØS landene. Nordamerika, inkl. Canada og Mexico 4% Andre markeder 10% Vi opererer ikke med landemarkeder 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 11

12 Ejerskab Kortlægningen af engroserhvervene dokumenterer også en høj andel af udenlandske virksomheder sammenlignet med andre erhverv i Danmark. De seneste tal fra Danmarks Statistisk er fra De viser, at der er mere end 10 pct. udenlandske engrosvirksomheder på det danske marked, mens dette tal for eksempelvis bygge og anlæg er under 1 pct. Til sammenligning ved vi fra Dansk Erhvervs egen kortlægning af engrosmarkedet, at ca. 50 pct. af de adspurgte er del af en koncern, som er udenlandsk ejet. Tilsammen tegner disse forhold et billede af Danmark, som et attraktivt marked at drive engrosvirksomhed med adgang til attraktive kunder, kompetencer, viden etc. Samtlige virksomheder inden for Hydraulik og Pneumatik(BHP), I ndustriel Automation(BIA) og Kemikaliebranchen er datterselskaber. Udvikling, salg og samarbejde i engroserhvervene Engroserhvervet har haft en relativ lav innovationsaktivitet, målt på produkt- og procesinnovation, inden for de sidste tre år i sammenligning med andre erhverv i Danmark. Kun 7 pct. af virk- Figur 2.6 FoU aktivitet i udvalgte erhverv. somhederne angiver, at de har haft F&U-aktiviteter inden for de sidste tre år. Øvrige erhverv 15% Den lave forskningsaktivitet kan hænge sammen med, at der ikke er tradition for at samarbejde på tværs af selvstændige virksomheder på engrosområdet. På den anden side er det også vigtigt at påpege, at innovation ikke kun består af F&U-aktiviteter! Innovation er også den løbende produktudvikling og læring, som finder sted i samspillet mellem virksomheden, dens kunder, underleverandører og konkurrenter. Den løbende tilpasning til markedet som engrosbranchen har udvist, er tegn på at disse virksomheder rent faktisk er meget innovative, hvis man ikke vælger en snæver definition på innovation. Derudover er det også vigtigt at påpege, at en del af de danske engrosvirksomheder er datterselskaber i en international koncern, hvorfor F&U aktiviteter ofte finder sted udlandet. Denne ejerstruktur kan være en medvirkende årsag til, at så få engrosvirksomheder indgår direkte i strategiske partnerskaber eller faste konsortier med andre virksomheder med henblik på for eksempel at give samlet bud ved større licitationer. Det fremgår af figur 2.8 nedenfor, hvor det også ses, at det store flertal af engrosvirksomheder heller ikke har planer herom i fremtiden. Konsekvensen af dette kan være, at virksomhederne går glip af de mulige synergieffekter fra sådanne Øvrig handel Videnservice Mellemteknologisk fremstilling Lavteknologisk fremstilling Højteknologisk fremstilling Den finansielle sektor Engroshandel Kilde: Danmarks Statistik. 2% 27% 12% 18% 44% 9% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% s. 12 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

13 Innovation og produktudvikling er primært en vækstfaktor blandt Hydraulik og Pneumatik-virksomheder. Figur 2.7 Indgår virksomheden i strategiske partnerskaber eller konsortier? Nej, og vi har ikke planer herom 75% Særligt virksomheder inden for Hydraulik og Pneumatik(BHP) og Industriel Automation(BIA) indgår i strategiske partnerskaber eller faste konsortier for at afgive samlet tilbud ved større licitationer. Nej, men vi har planer herrom Ja 9% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% partnerskaber. Den begrænsede udspredelse af strategiske partnerskaber kan også have direkte konsekvenser for ordreindgåelse for mindre virksomheder. Sådanne partnerskaber giver mulighed for at løfte større ordrer, som den enkelte virksomhed ikke kan nødvendigvis kan løfte individuelt, og dette vil begrænse F&U i branchen. Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Mange engrosvirksomheder tilkendegiver imidlertid, at de vil gøre mere brug af innovation og produktudvikling i fremtiden. Således er der samlet set 66 pct. af engrosvirksomhederne, der i høj eller nogen grad vil gøre brug af innovation og produktudvikling. Engroserhvervenes fremadrettede innovationsaktiviteter vil sandsynligvis blive bredt funderet, idet undersøgelsen viser, at der er stor spredning i engrosvirksomhedernes produktsortimenter og forretningsområder, lige fra salg af standardvarer uden væsentlige kundetilpasninger til virksomheder, som leverer løsninger i tæt dialog med kunder, og igen over til produkter, som kræver særlig ekspertise. Virksomhederne havde mulighed for at angive flere svar, og i den forbindelse er det værd at notere, at blandt de virksomheder, der angav, at de leverer standardvarer, havde langt størstedelen også markeret en eller flere af de andre karakteristika, der indikerer en meget tættere relation til kunden. Der er således svært at genfinde nogen virksomheder af den klassiske grossist-type, der kunne leve højt på et eller flere agenturer, der mere eller mindre passede sig selv. Figur 2.8 I Hvor høj grad virksomheder vil gøre brug af innovation og produktudvikling I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1% 13% 20% 29% 37% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 13

14 Digitalisering og e-handel er primært en vækstfaktor blandt virksomheder inden for Industriel Automation(BIA) og grossister i Værktøj og Værkstøjsmaskiner. Stort set alle engrosvirksomheder har direkte og personlig kundekontakt som den vigtigste salgskanal. Denne efterfølges af telefonsalg, som knap halvdelen af virksomhederne anfører som vigtig. Salg over nettet som primær salgskanal er endnu ikke så dominerende, idet kun 11 pct. anfører dette. Både det kontraktbaserede salg (som indebærer en serie af leverancer over en længere tidsperiode) og salg vha. lagerstyringssystem, det såkaldte kanban -system nødvendiggør, at leverandøren er dybt integreret i sin kundes virksomhed. Ofte vil der i praksis være tale om en gensidig afhængighed, og derfor er der store krav til tillid mellem parterne. Dette er ikke nødvendigvis uproblematisk for leverandøren, men den afgørende pointe er, at det ikke må være mere besværligt eller dyrere at købe fra engros-leddet end at gøre tingene selv. Figur 2.9 Karakteristik af engrosvirksomhedernes produkt- og forretningsområder Vi leverer løsninger, der udvikles i tætdialog med vore kunder Vi leverer primært standardvarer uden væsentlige tilpasninger til vore kunder Vore produkter og ydelser er niceprodukter med en høj grad af specialisering Service, fx eftersalgsserice og vedligeholdelse er en central del af vores ydelser Lerving af vores produkter og ydelser kræver særlig ekspertise Andet 2% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet % 44% 42% 40% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Engrosvirksomhederne har et stort fokus på service i forhold til deres kunder. Virksomhedsfokus er i høj grad rettet mod nærhed og forståelse af kundebehov. I figur 2.11 ses en rangering af forskellige typer af kundeservice efter en skala, hvor værdier mellem 2 og 3 angiver nogen eller stor betydning, mens værdier mellem 1 og 2 angiver lille eller ingen betydning. Det er tydeligt, at faktorer som nærhed og relativt personlige/individuelle typer af kundeservice placeres højt, mens tekniske foranstaltninger og bredden af produktsortimentet ikke vurderes at have så stor betydning. For 10 år siden var der en udtalt frygt for, at engrosleddet i en eller anden grad ville blive overflødiggjort pga. den stigende internationalisering og i særdeleshed priskonkurrence fra Østen samt, at kunderne i større grad ville varetage engrosleddet i egen værdikæde. Denne overflødiggørelse er som det er skitseret absolut ikke sket! En af årsagerne til den mere positive udvikling, som har fundet sted for engrosbrancherne skal måske findes i de svar som virksomhederne selv nævner som de vigtigste i deres kundeservice. Opfølgende kundeservice og i særdeleshed nærhed og forståelse for kundens behov er faktorer, som kræver nærhed samt tæt og ofte langvarige relationer at opbyg- Figur 2.10 Engrosvirksomhedernes primære salgskanaler Direkte salg, hvor kunden mødes persnligt Telefonsalg Kontraktbaseret salg Direkte ordrer gives gennem lagerstyringssystem Netsalg/e-salg Andet 13% 11% 4% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet % 46% 90% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% s. 14 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

15 At Rådgivning kan foregå på dansk og individuel prisforhandling har størst betydning for forretningsmodellen i Kemikaliebranchen. Figur 2.11 Betydningen af kundeservice ge, og ikke noget man bare varetager. Det kræver netværk, kompetencer etc. at være grossist. Det faktum at kunderne til stadighed gør det fordelagtigt at købe engrosydelsen eksternt fra en dansk grossist cementerer dette. Selvom det måske i første omgang synes billigere at bestille et produkt over nettet et sted i Østen, så følger der ikke nødvendigvis den samme tryghed, skræddersyede produkter og opfølgende service med. Der er stor forskel på størrelsen af de forskellige brancher inden for engroserhvervene, hvis man måler på antallet af virksomheder. Der eksisterer omkring engrosvirksomheder, der handler med tekstiler og husholdningsartikler. Næsten det samme antal findes inden for engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør. Færrest virksomheder findes der i den del af engrosbranchen, der handler med korn og foderstoffer. På dette område er der færre end virksomheder i Danmark, hvilket også gør sig gældende for engrosvirksomheder i træ og byggematerialer. Nærhed og god forståelse for kumders behov Leveringssikkerhed 2,9 2,8 Opfølgende kundeservice 2,6 Rådgivning kan foregå på dansk 2,3 Individuel prisforhandling Bred produktpalette 2,1 2,0 Digitalisering, udvikling af e-handel 1,2 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet I perioden har udviklingen for de enkelte underbrancher varieret noget, men generelt og i de fleste underbrancher er der sket et fald i antallet engrosvirksomheder. Der er dog tale om relativt små bevægelser i tallene. Kompetenceudvikling i engroserhvervene Efterspørgslen i engroserhvervene efter personer med korte og lange videregående uddannelser har oplevet meget kraftige stigninger i perioden Modsat er der i samme periode sket et direkte fald i efterspørgslen efter personer med erhvervsuddannelse og grundskoleuddannelse. Som det fremgår af figur 2.15 er der imidlertid fortsat klart flest ansatte fra disse grupper. Digitalisering og udvikling af e-handel har størst betydning for forretningsmodellen blandt Elektronik-virksomheder(PE) og Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner. Disse leverer antageligt i højere grad mere eller mindre færdige varer, mens andre leverer løsninger, hvor den personlige relation er vigtigere, og hvor e-handel derfor har begrænset anvendelse. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 15

16 Især Hydraulik og Pneumatik virksomheder oplever mangel på arbejdskraft. Det er tydeligt, at der er sket en stigning i kompetencerne inden for engrosbranchen, hvis man måler på uddannelseslængde. Som det ses i figur 4.2, så oplever mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder, at der er mangel på arbejdskraft. I Danmark har der i en årrække været en historisk lav ledighed, hvilket selvfølgelig spiller en rolle for besvarelserne og rekrutteringssituationen. Som det fremgår af besvarelserne i figur 4.3, mangler engrosvirksomhederne især arbejdskraft med erhvervsfaglig uddannelse og lange videregående uddannelser. Dette indikerer, at det er på disse områder, fokus skal rettes. Det er vigtigt, at mangel på visse typer af arbejdskraft ikke sætter en stopper for den positive udvikling, som engroserhvervet udviser. Figur 2.12 Udviklingen i kompetencestrukturen inden for engroserhvervene Som det ses i Figur 2.15 udgør de videregående uddannelser samlet set stadig en mindre del (13 %) af kompetencerne inden for engrosbranchen. Erhvervsuddannede samt grundskoleuddannede udgør den største gruppe. Det er omtrent samme billede af kompetencestrukturen, der tegner sig af resultaterne i Dansk Erhvervs egen kortlægning af engrosmarkedet for alle uddannelsesniveauer på nær for lange videregående uddannelser. Her rapporterer ca. 20 pct. af de adspurgte Dansk Erhverv Teknik virksomheder, at de har mere end 33 pct. ansatte med lang videregående uddannelse. Med henblik på den type af virksomheder, som Dansk Erhverv Teknik repræsenterer, kan det antages, at denne gruppe især udgøres af ingeniører og andre lange tekniske uddannelser. Generelt kan der derfor ræsonneres, at mens manglen på erhvervsuddannede tynger flertallet af engrosvirksomhederne, er mangel på især ingeniører eller lign. af særlig stor betydning for Danske Erhverv Tekniks virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.13 Oplever virksomheden mangel på visse typer af arbejdskraft? Ja Nej 46% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet % 42% 44% 46% 48% 50% 52% 54% 56% s. 16 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

17 Figur 2.14 Hvilke uddannelser har den manglende arbejdskraft? Grundskole Gymnasium, HF, Erhvercsgymnasium 6% 8% Erhvervsfaglig 46% Kort videregående 28% Mellemlang videregående 23% Lang videregående 42% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Figur 2.15 Kompetence fordelingen for den samlede engrosbranche (2007) 9% 7% 2% 4% 47% 22% 5% 4% Grundskole Almengymnasialuddannelse Erhvervsgymnasialuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellem lange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 17

18 Dansk Erhverv Teknik Dansk Erhverv Teknik er et branchefællesskab under Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der arbejder som leverandører i bred forstand til danske producerende virksomheder, offentlige værker, byggebranchen m.m. Baggrunden for etableringen af det nye branchefællesskab Dansk Erhverv Teknik er et ønske om: kurser, faglige ERFA-grupper og netværk, samarbejds- og rabataftaler, nyhedsinformation, politiske og pressemæssige emner m.m. at skabe nye medlemsservices og produkter på tværs af brancherne at styrke og udbygge samarbejdet mellem Dansk Erhverv, de industriteknisk relaterede brancheforeninger og deres medlemsvirksomheder, som var med i det tidligere NTL netværk. at bidrage til, at brancherne og virksomhederne i branchefællesskabet får direkte og konkret merværdi af deres medlemskab af Dansk Erhverv. at bygge videre på den positive holdning og de resultater, NTL-netværket skabte blandt de deltagende brancher og med dette udgangspunkt. at udvide kredsen af såkaldte tekniske leverandørbrancheforeninger til også at omfatte råvareleverandører og andre leverandører af teknisk prægede ydelser til dansk erhvervsliv. at samle aktiviteter, der er fælles for de fleste af brancheforeningerne, og som der er mere rationale i at arbejde med på overordnet tværgående plan end i den enkelte forening. Det kan f.eks. være lønstatistikker, analyser, efteruddannelse, at opbygge relationer på tværs af brancherne og deres medlemsvirksomheder f.eks. gennem etablering af ERFA-grupper, fælles møder og arrangementer o. lign. at synliggøre Dansk Erhverv som den organisation, der samler de teknisk relaterede engrosbrancher og virksomheder, og som gennem branchefællesskabet Dansk Erhverv Teknik varetager disse brancheområders overordnede interesser politisk og pressemæssigt Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk Erhverv Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med tilsammen cirka 500 medlemmer. Disse er typisk importører, forhandlere, agenter og datterselskaber repræsenterende internationale virksomheder og koncerner. Som leverandører forsyner Dansk Erhverv Tekniks medlemmer danske virksomheder med en bred palet af ydelser i form af den nyeste og mest moderne teknologi, viden og knowhow inden for alle former for råvarer, komponenter, maskiner, værktøj, elektronik, færdigvarer, værktøjsmaskiner, tilbehør, udstyr, reservedele m.m. Det er omkostningsfrit for brancheforeningerne og medlemsvirksomhederne at være med i Dansk Erhverv Teknik. s. 18 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

19 Brancheforeningerne i Dansk Erhverv Teknik er: BBA Brancheforeningen for Bygningsautomation BGG - Brancheforeningen for Gear & gearmotorer BHP Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation BPA - Brancheforeningen for Personligt Arbejdsmiljø DVF Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening FOTO - Fotobranchens Leverandørforening GI - Genvindings Industrien Grafiske Fags Leverandør Forening KEMI Kemikaliebranchen LTEH Leverandørforeningen for Elværktøj & Havebrugsmaskiner PE - Professionel Elektronik Rørforeningen Foreningen af danske VVS-grossister VOV - Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner VELTEK VVS og El-Tekniske Leverandørers Forening.

20 3. Engroserhvervenes betydning for erhvervsliv og samfund Engroserhvervene skaber større værdi per beskæftiget end de fleste andre erhverv i Danmark. Det er en vigtig erkendelse i en periode, hvor arbejdsmarkedet er presset, og det gælder om at skabe en høj værdi per beskæftiget. Engroserhvervene bidrager i dag med mere end 13 pct. af den samlede værdiskabelse, selvom de kun beskæftiger 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Der er således over dobbelt så stor værdiskabelse i engroserhvervet som i erhvervslivet generelt med den gældende beskæftigelsesstruktur. Engroserhvervet har kunnet vise den tredje højeste værditilvækst per medarbejder i sammenligning med andre erhverv. Foran ligger transport, post og telebranchen samt udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice. Efter ligger blandt andet fremstillingsindustri og bygge- og anlægssektoren. Alle engrosbrancherne har oplevet vækst i værditilvæksten per beskæftiget siden Der eksisterer en spredning på ca kr. på værditilvæksten mellem engrosbrancherne. Den højeste værditilvækst per beskæftiget findes i engroshandlen med tekstiler og husholdningsartikler samt engroshandel med øvrige råvarer og halvfabrikata. Laveste værditilvækst findes for engroshandel med korn og foderstoffer. Omsætning Omsætningsudviklingen har været tilsvarende positiv i engroserhvervene siden Tre engrosbrancher har oplevet særligt kraftige stigninger i omsætningsudviklingen per fuldtidsansat. Det drejer sig om engroshandel med fødevarer, tobaksvarer, korn, foderstoffer, øvrige råvarer og halvfabrikata. De øvrige brancher har oplevet en stabil udvikling med pæne omsætningsstigninger.

21 Figur 3.1 Andel af beskæftigelse og værdiskabelse for engroserhvervene 14% 12% Omsætningen de seneste to år er steget mest blandt virksomheder inden for Hydraulik og Pneumatik-virksomheder samt Industriel Automation. Omvendt er omsætningen faldet mest blandt Elektronik-virksomheder. 10% 8% 6% 4% 2% Udskiftningen i konkurrenter er størst i Kemikaliebranchen, mens den er begrænset blandt Hydraulik og Pneumatik-virksomheder. 0% Andel af beskæftigelse Andel af værdiskabelse Kilde: Danmarks Statistik. Figur 3.2 Værditilvækst per beskæftiget i udvalgte erhverv Kilde: Danmarks Statistik. Engros i alt Framstilling Bygge og Anlæg Handel, hoteller og restauranter Transport, post og tele Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Den positive udvikling bekræftes også i Dansk Erhvervs egen kortlægning af engrosmarkedet. Spørgeskemakortlægningen blandt engrosvirksomhederne viser, at mere end 80 pct. har oplevet stigende omsætning de seneste to år. Iværksætteri Engroserhvervene er gode til at skabe nye og levedygtige virksomheder. Iværksætterintensiteten inden for en gros har i perioden siden 2001 ligget et par procent højere end for andre erhverv. Den højere grad af iværksætterintensitet for engrosbrancherne er påvirket af, at der må antages at være relativt lave opstartsomkostninger for nogle underbrancher inden for en gros. Eksempelvis vil der ofte være stor forskel på de omkostninger, der skal til for at starte engrosvirksomhed inden for øvrige råvarer og halvfabrikata i forhold til engroshandel med træ og byggematerialer. Der vil selvfølgelig også inden for underbrancherne være store forskelle, som påvirker iværksætterintensiteten. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 21

22 Figur 3.3 Værditilvækst per beskæftiget, fordelt på engrosbrancher. Figur 3.5 Udvikling i engroserhvervenes omsætning de sidste 2 år, egne angivelser Kilde: Danmarks Statistik. Engros i alt Fremstilling Bygge og Anlæg Handel, hoteller og restauranter Transport, post og tele Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Steget Uændret Faldet 4% 14% 82% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Figur 3.6 Iværksætterintensiteten i engroserhvervene og i erhvervslivet generelt 14% Figur 3.4 Omsætningsudvikling per fuldtidsansat i engrosbrancherne 13% Mio. kr 6 5,5 Engroshandel 12% 11% 10% 5 4, % 8% Erhverv i alt Engrosbranchen Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks statistik s. 22 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

23 4. Engroserhvervene i en forandringens tid Det er en forandringens tid for Danmark og for engroserhvervene, og det viser sig i en stor spredning i engrosvirksomhedernes vækstforventninger for den nærmeste fremtid. En lille del af engrosvirksomheder på 4 pct. forventer fortsat meget høj vækst, mens en tredjedel forventer, at væksten til og med 2009 bliver på mellem 6 og 15 pct. En tilsvarende andel forventer en vækst på op til 5 pct. i den nære fremtid. Endelig forventer hver femte engrosvirksomhed negativ eller ingen vækst på kort sigt. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at besvarelserne er givet inden der for alvor var tegn på finansiel krise og konjunkturændring i Danmark og globalt. Hvis de samme virksomheder blev bedt om at afgive svar på deres vækstforventninger i dag (medio oktober 2008), ville resultaterne sandsynligvis være noget mindre positive. Spredningen i engrosvirksomhedernes vækstforventninger skyldes ikke kun usikre konjunkturer, men også et arbejdsmarked, som er under hastig forandring i disse år. Den største udfordring, som engrosvirksomhederne erkender, kommer således fra en voksende mangel på kvalificerede medarbejdere på et presset arbejdsmarked. Som tidligere vist, udtrykker hver anden engrosvirksomhed, at den mangler medarbejdere med specifikke kvalifikationer. Fremskrivninger viser, at misforholdet mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft vil forstærkes i fremtiden. Dette kan få store konsekvenser for engroserhvervene og for Danmark, idet den samlede værdiskabelse reduceres fra dens ellers store potentiale. Generelt er det ikke muligt for et lille land som Danmark at påvirke den globale økonomi, og det er derfor i særdeleshed vigtigt Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 23

24 Let adgang til udenlandsk arbejdskraft, er mest til gavn for Elektronik-virksomheder. Figur 4.2 Behov for en større målretning af uddannelser I høj grad 17% I nogen grad 39% I mindre grad 25% Slet ikke 13% Ved ikke 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Figur 4.1 Engroserhvervenes vækstforventninger til 2. halvår 2008 og hele 2009 Figur 4.3 Behov for flere efteruddannelser, der afspejler teknikbranchens udvikling Vækst på mere end 25 procent Vækst på procent Vækst på 6-15 procent Vækst op til 5 procent Ingen vækst Negativ vækst 4% 8% 10% 12% 31% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% I høj grad 7% I nogen grad 21% I mindre grad 50% Slet ikke 16% Ved ikke 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet s. 24 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

25 Uddannelsesmæssige tiltag ville være mest til gavn for virksomheder inden for Industriel Automation og Elektronik. Det gælder konkret, at uddannelser i højere grad målrettes vores behov og flere efter uddannelsestilbud, der afspejler teknikbranchens udvikling. Lettere adgang til viden og forskningsmiljøer ville forbedre vækstmulighederne mest for virksomheder inden for Industriel Automation og Elektronik, men også Hydraulik- og Pneumatik-virksomheder. i krisetider, at der inden for landets grænser arbejdes på at stabilisere og skabe de bedst mulige vilkår for virksomhedernes mulighed for finansiering samt at udbuddet af de efterspurgte kompetencer optimeres. Øget standardisering på EU-niveau og mindre administrativ indrapportering forbedrer vækstmulighederne mest for Kemikaliebranchen. Dette indebærer, at udbuddet af dimittender fra landets uddannelsesinstitutioner skal svare nogenlunde til efterspørgslen. På dette punkt ser det ud til, at de tekniske engrosvirksomheder føler sig klemt eller måske endda glemt. Figur 4.4 Udviklingen i antal ansatte inden for engroserhvervene under forskellige forudsætninger Således har et stort flertal af engrosvirksomhederne et ønske om, at uddannelser i højere grad målrettes deres behov. Af figur 4.2 fremgår, at mere end halvdelen af de adspurgte mener, at der i høj eller i nogen grad er behov for mere målrettede uddannelser Antal engros ansatte med mangel på arbejdskraft Antal engros ansatte Også tilpassede efteruddannelser anses som værende afgørende i forbindelse med virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. 28 pct. af engrosvirksomhederne mener, at efteruddannelser, der afspejler teknikbranchens behov, vil forbedre deres vækstmuligheder Som en del af kortlægningen af engroserhvervene er gennemført en række fremskrivninger, og der er regnet på deres betydning for beskæftigelsessituationen i engroserhvervene. 0 Hvordan vil udviklingen i antallet af ansatte for eksempel se ud, hvis manglen på arbejdskraft tager til? Kilde: Euklems Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 25

26 Figur 4.5 Udviklingen i værdiskabelsen inden for engroserhverv Figur 4.6 Engroserhvervenes oplevede barrierer for vækst Mia. kr Mangel på kvalificaret arbejdskraft 39% kr 146 kr 144 kr 14a2 kr 140 kr 138 kr 136 kr 134 kr 132 kr 144,47 kr 135,40 Begrænsede muligheder for at udvide kundegrundlaget Høje afgifter og skattetryk Komplicerede EU-regler og standarder Mangel på kapital Mangel på rådgivning Andet Oplever ingen barrierer for vækst 7% 6% 4% 15% 15% 23% 34% kr 130 Samlet værdiskabelse uden mangel på arbejdskraft Samlet værdiskabelse med mangel på arbejdskraft 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Euklems Kilde: Dansk Erhverv kortlægning af engrosmarkedet Af figur 4.4 (side 25) fremgår udviklingen og fremskrivningen af antallet af ansatte i engroserhvervene, hvis det kun er den historiske udvikling, der medregnes. Hvis manglen på arbejdskraft tages i betragtning ses det, at antallet af ansatte i branchen vil blive væsentligt lavere. Mere præcist vil der være ca færre fuldtidsansatte i 2020 inden for en gros end den hidtidige udvikling foreskriver, såfremt manglen på arbejdskraft fortsætter. Resultatet er selvfølgelig påvirket af de senere års meget lave ledighed, og betydningen af den helt aktuelle finansielle og økonomiske situation er ikke indregnet i vurderingen. Figur 4.5 giver tilsvarende et bud på udviklingen i værdiskabelsen i engroserhvervene frem til Det ene bud er baseret på ren historisk baseret fremskrivning, og det andet bud tager højde for manglen på arbejdskraft på området. Det samlede tab i værdiskabelse ved det andet bud er beregnet til 9 mia. kr. Når man ser på virksomhedernes egen opfattelse af de største barrierer for vækst, placerer mangel på kvalificeret arbejdskraft og begrænsede muligheder for at udvide kundegrundlaget sig i top. Det fremgår af figur 4.6, at virksomhederne ser udbudsog efterspørgsels- faktorer, som de primære barrierer for vækst, mens strukturelle barrierer som høje afgifter og skattetryk samt komplicerede EU-regler og manglende standarder i mindre grad opfattes som barrierer for vækst. I Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet var der også mulighed for virksomhederne selv at angive yderligere begrænsninger for vækst end de, som fremgår i figur 4.6. Dette var der en mindre del, som benyttede sig af. Og besvarelserne falder primært i to hovedkategorier: konjunktursituationen og dertil relateret manglende investeringslyst samt offentlige miljørelaterede krav og afgifter. s. 26 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

27 5. Fremtidsbilleder muligheder og udfordringer Forandringspresset er blevet større. Alting udvikler sig hurtigere. Det kræver flere kompetencer, større indsigt og udsyn at være global end at være lokal købmand. Men der er også noget, der forbliver det samme. Den gode engrosvirksomhed skal stadig være efterspørgselsdrevet, være god til at aflæse de nye tendenser og kunne reagere hurtigt, så der kan laves en god handel for virksomheden og dens kunder. Og det er stadig lige så farligt, som det altid har været at være for tidligt ude eller at aflæse tendenserne forkert. De væsentligste drivere og tilknyttede udfordringer, som engrosvirksomhederne står over for i dag, har således en række lighedstræk med situationen for 10 år tilbage. 1. Den teknologiske udvikling og IKT er til stadighed med til at udfordre de værdikæder, som engrosvirksomhederne indgår og har en rolle i. Engroserhvervene har været med helt fremme i forreste linje, både når det gjaldt om at opleve udfordringerne og høste gevinsterne af teknologiens, internettets og e-handlens fremmarch. De næste år byder sandsynligvis på tilsvarende store teknologiske gennembrud og udfordringer. Men vi ved ikke, hvor fremtidens teknologiske gennembrud kommer fra, og hvordan det vil påvirke engrosvirksomhederne. 2. Koncentration, specialisering og internationaliseringstendenser vil også i fremtiden præge engroserhvervene, som det har gjort det de seneste år. På trods af stigende omsætning og værdiskabelse bliver der færre men større enheder på mange produktmarkeder i fremtiden. Men samtidig udfordres de aktører, der satser på opkøb og volumen, af nye og mindre engrosvirksomheder, som specialiserer sig. Det drejer sig her om at koncentrere sig om få produktlinjer, men til gengæld at være bedst inden for disse. Her er det danske og nordiske marked for småt, men det er det europæiske og internationale ikke. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 27

28 3. Kompetenceudfordringen er blevet markant større henover de seneste 10 år. I sammenhæng med, at flere ældre går på pension og arbejdsstyrken mindskes, så øges konkurrencen mellem de forskellige brancher, lande og regioner om den kvalificerede arbejdskraft uanset om det drejer sig om højtuddannede eller erhvervsfagligt uddannede. Her står de mere synlige brancher til at vinde over de mindre synlige. Engrosbrancherne tilhører de mindre synlige, og det skal der laves om på, hvis de fortsat skal kunne rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. 4. Det kommer i bølger, men bølgerne bliver større og mere kraftfulde. De fleste engrosvirksomheder vil opleve skærpede miljø- og energikrav i fremtiden. I de kommende år vil især klimaudfordringerne optage engrosvirksomhederne. Det har betydning især i logistik og transportsammenhæng og i forhold til omkostningerne ved at have lagerkapacitet. Over flere år har verdenshandlen udviklet sig positivt med ikke mindst Kina som verdens fabrik. Det har skabt store værdier, men rejser også energi, miljø og klimaproblemstillinger, som vil gøre fremtiden for de internationale engrosvirksomheder mere udfordrende. I det følgende diskuteres de ovennævnte fire drivkræfter med fokus på deres indvirkning på engroserhvervenes udvikling og vækstmuligheder. 1. Informations- og kommunikationsteknologi ændrer værdikæder Engroserhvervene er blandt de erhverv, der står til at opnå de største gevinster på op mod 9 mia. kr. eller knap kr. per medarbejder årligt ved en mere optimal brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i fremtiden. Det er et af de vigtige resultater af en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut for IT og Telestyrelsen i Det siger noget om den store betydning, som IKT spiller og også vil komme til at spille i fremtiden. IKT er kort sagt redskabet til at øge hastigheden og effektiviteten i værdikæden, fra producent til engrosleddet, fra engrosleddet til kunden/slutbrugeren, fra producenten uden om engrosleddet og direkte til slutbrugeren og imellem engrosvirksomhederne internt etc. Der er IKT i alt og over alt i værdikæden og udviklingen går stærkt. I USA er debatten om de nye IKT-tendenser og deres påvirkning af engroserhvervene særdeles levende. Et par af de interessante bud går på, at IKT i fremtiden vil ændre værdikæden for engroserhvervene for eksempel ved at: Online sourcing-teknologi vil automatisere transaktioner mellem leverandører og interne brugere i virksomhederne. Teknologi vil medvirke til at skabe større synlighed omkring, hvad der skal produceres, hvor meget der skal produceres, og hvornår der skal produceres, således at leverandører kan møde kundernes forventninger på den mest omkostningseffektive måde. I fremtiden vil teknologien give mulighed for større samarbejde mellem leverandører på tværs af nationale grænser, som tager højde for flydende vekselkurser og stykpriser og varierende nationale regelsæt og det vil kunne ske i et sikkert miljø, som beskytter design og IPR. Kilde: Supply & Demand Chain Executive Pros to Know, Cygnus Business Media. s. 28 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Videnrådgivernes internationale aktiviteter

Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Virksomhederne venter

Virksomhederne venter Organisation for erhvervslivet 29. april 29 Virksomhederne venter NEDgang i andet kvartal Af Økonomisk KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Danske virksomheder vurderer, at nedgangen i dansk økonomi vil

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien Økonomisk analyse 12. marts 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimisme i agroindustrien Agroindustrien ser optimistisk frem mod de kommende 4

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Engroserhvervene efter krisen

Engroserhvervene efter krisen Engroserhvervene efter krisen AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT TINA FRUELUND, CAND.MAG, CHEF- KONSULENT MICHAEL OSTENFELD, CAND.ING OG ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Engrosbranchen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere