UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040"

Transkript

1 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere fremtidens velfærdsydelser er i høj grad afhængig af en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Senest har DA offentliggjort en prognose, som viser, at arbejdsstyrken frem til 2010 vil falde med personer og med personer frem mod Dette notat søger at nuancere debatten om udviklingen i arbejdsstyrken ved at påvise resultaternes følsomhed overfor de bagvedliggende antagelser samt vise, at DA s forløb er ét blandt mange mulige. Notatet viser, at: en halvering af forskellen mellem indvandreres/efterkommeres og øvrige danskeres erhvervsfrekvenser vil i 2010 kunne bidrage med personer til arbejdsstyrken og i 2040 med personer, efterlønsreformen vil, såfremt den slår fuldt igennem på de åriges erhvervsfrekvenser, kunne bidrage positivt til arbejdsstyrken med personer i 2010 og personer i I tillæg hertil vil afskaffelsen af overgangsydelsen samt en fastholdelse af den nuværende tilgang til førtidspension kunne resultere i en stigning i arbejdsstyrken på personer frem til 2010, stigende middellevetid i prognoseperioden vil kunne resultere i et positivt bidrag til arbejdsstyrken i 2040 på personer, forøget uddannelsesniveau for arbejdsstyrken, som finder sted frem mod 2040, kan bevirke en stigning i arbejdsstyrken på personer. Notatet har ikke til formål at bagatellisere de udfordringer, som det danske samfund står overfor med hensyn til at skaffe den nødvendige arbejdskraft de kommende år. Tværtimod har sigtet været at nuancere debatten omkring arbejdsstyrkens udvikling og samtidig anvise områder, hvor en forøget indsats vil resulterer i en gunstig påvirkning af arbejdsstyrken. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\velf-a doc

2 2 UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Muligheden for i fremtiden at finansiere velfærdssamfundet er i høj grad betinget af udviklingen i arbejdsstyrken. En stor og veluddannet arbejdsstyrke er en betingelse for, at den offentlige og private sektor har adgang til kvalificeret arbejdskraft, for kun herved sikres en stadig produktion af varer og tjenesteydelser herunder velfærdsydelser - uden en samtidig stigning i skattetrykket. En prognose, som søger at kaste lys over udviklingen i en given økonomisk variabel på et 40-årigt sigte, bygger på mange antagelser. Disse er naturligvis i høj grad bestemmende for konklusionerne, som kan udledes af prognosen. Ønsker man en prognose for udviklingen i arbejdsstyrken, er den essentielle antagelse, hvorledes erhvervsfrekvensen for forskellige befolkningsgrupper udvikler sig. Antagelser omkring tilbagetrækningsalderen for den ældre del af arbejdsstyrken samt uddannelsessammensætningen af arbejdsstyrken er ligeledes væsentlige for prognosens resultater. DA s prognose for udviklingen i arbejdsstyrken spår et fald i denne på personer frem til 2040 og på 10-års-sigtet ventes arbejdsstyrken at falde med personer. 1. Befolkningsprognoser Udviklingen i befolkningens samlede størrelse er af stor betydning for udviklingen i arbejdsstyrken. Nedenfor vises udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder ifølge den officielle befolkningsprognose fra demografi-kontoret i Danmarks Statistik og ifølge DREAM-gruppen.

3 3 Figur 1. Udvikling i antallet af årige frem til arbejdsdygtige alder DS DREAM Anm. : Den arbejdsdygtige alder omfatter de årige. Kilde : Danmarks Statistik og DREAM arbejdsdygtige alder Figuren viser et stigende antal årige for begge prognoser frem til Herefter falder antallet ifølge DREAM-prognosen frem til 2040, mens prognosen fra Danmarks Statistik forventer fortsat stigning. I 2010 er antallet af årige ifølge DREAM-prognosen steget med ca personer, og frem til 2040 vil antallet af årige falde med ca personer i forhold til Som næste afsnit vil vise, udmøntes denne stigning i antallet af årige frem til 2010 ikke nødvendigvis i en stigning i arbejdsstyrken. Årsagen til forskellen mellem befolkningsprognoserne er, at DREAMprognosen regner med et mindre fødselstal end Danmarks Statistik. Således vil der i årerne frem til 2010 ifølge DREAM være født ca færre end ifølge Danmarks Statistik. Frem til 2040 er tallet En anden årsag til forskellen er, at bag de to befolkningsprognoser ligger forskellige antagelser om udviklingen i nettoindvandringen. Danmarks Statistik forventer en jævn stigning i den årlige nettoindvandring fra personer i 2001 til personer i 2014, hvorefter nettoindvandringen ligger konstant på personer pr. år i resten af prognoseperioden. Udviklingen i indvandringen de sidste 20 år danner grundlag for forventningen om stigende nettoindvandring frem til DREAM-gruppen forventer i hele perioden 2001 til 2040 en nettoindvandring på personer pr. år. Dette tal er fremkommet på baggrund af FN's vurdering af ind- og udvandring til Danmark.

4 4 2. Mekanisk prognose af arbejdsstyrken En mekaniske prognose af arbejdsstyrken fremkommer ved at beregne de aldersbetingede erhvervsfrekvenser i 2000 og anvende disse på antallet af personer opdelt på alder - i den arbejdsdygtige alder. Dette er, hvad DA har gjort. DREAM-gruppen har lavet en befolkningsprognose, hvor man opdeler befolkningen i fire forskellige befolkningsgrupper, jf. tekstboksen nedenfor. Hermed er det muligt at lave en mere detaljeret prognose for arbejdstyrken, som tager højde for den store spredning på erhvervsfrekvenserne, der er blandt de fire befolkningsgrupper, i forhold til en arbejdsstyrkeprognose, som baserer sig på en traditionel befolkningsfremskrivning. DREAM-gruppen har udviklet en ny model til befolkningsfremskrivninger. Ændringen ift. tidligere består i en opdeling af befolkningen i herkomstgrupper. Disse herkomstgrupper fremskrives derefter individuelt og fremskrivningen af den samlede befolkning fremkommer som summen af de enkelte herkomstgrupper. Der opereres med følgende herkomstgrupper: Indvandrere fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande: Personer, der er født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller er født i udlandet. Efterkommere fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande: Personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Øvrige: Personer, hvoraf mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Der opereres således med 5 befolkningsgrupper. Kilde: DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning til år 2100 metode og resultater juli I tabel 1 vises ændringen i arbejdsstyrken på baggrund af dels den detaljerede befolkningsprognose fra DREAM og dels en fremskrivning, hvor der ikke sondres mellem de forskellige herkomstgrupper.

5 5 Den miderste kolonne viser ændringen i arbejdsstyrken på baggrund af DREAM-gruppens detaljerede befolkningsprognose og erhvervsfrekvenserne på 1-års aldersintervaller for de enkelte befolkningsgrupper. Den sidste kolonne viser ændringen i arbejdsstyrken, når den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for de enkelte aldersgrupper benyttes, dvs. hvor der ikke sondres mellem de forskellige herkomstgrupper. Tabel 1. Ændringen i arbejdsstyrken frem til DREAM detaljeret DREAM - gennemsnitlig Anm.: Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Under de givne antagelser ses, at arbejdsstyrken vil falde over den betragtede periode uanset valget af befolkningsprognose. Faldet er dog noget større, hvis den detaljerede DREAM-prognose anvendes. 1 Tabellen viser således effekten af at opdele befolkningen i grupper, som har forskellige erhvervsfrekvenser fremfor at betragte befolkningen i dag under ét. De befolkningsgrupper, som har de laveste erhvervsfrekvenser, vil vokse hurtigst i prognoseperioden. Derfor vil faldet i arbejdsstyrken frem til 2040 være størst, hvis den detaljerede befolkningsprognose danner grundlag for analysen. Disse mekaniske fremskrivninger af udviklingen i arbejdsstyrken for de kommende år kan ikke sidestilles med en egentlig prognose. Som notatet vil vise, er den mekaniske fremskrivning ét blandt mange mulige forløb for arbejdsstyrken, og helt andre forløb er mulige med realistiske ændringer i de bagvedliggende antagelser og dermed i erhvervsfrekvenserne. 1 Når faldet i arbejdsstyrken i DA s prognose er lidt mindre, skyldes det, at arbejdsstyrken hos DA omfatter alle over 15 år.

6 6 Som resten af notatet vil vise, kan følgende forhold påvirke erhvervsfrekvenserne: Større effekt af integrationen af indvandrere/efterkommere og deraf større tilknytning til arbejdsmarkedet for disse befolkningsgrupper. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af efterlønsreform, afskaffelse af overgangsydelse samt reduceret tilgang til førtidspension. Ændret uddannelsessammensætning og Stigende middellevetid. Figur 2 sammenfatter effekterne af de ovenfor nævnte forhold, som kan påvirke erhvervsdeltagelsen i fremtiden. Figur 2. Isoleret effekt på arbejdsstyrken fra ovenstående punkter i 2010 og bidrag til arbejdsstyrken Integration Efterlønsreform mv. Udd.sammensætning Middellevetid Anm.: Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Effekten af ændret uddannelsessammensætning og stigende middellevetid virker på det lange sigt og er derfor ikke vist under bidraget til arbejdsstyrken i Effekten af øget integrationsindsats ses at påvirke arbejdsstyrken mest. Halveres gabet mellem indvandreres/efterkommeres og øvrige danskeres erhvervsfrekvens, vil bidraget til arbejdsstyrken i 2010 være på personer og i 2040 på personer. Den langsigtede effekt af stigende uddannelsesniveau er ligeledes stor. Såfremt de årige i 2040 har samme

7 7 uddannelsessammensætning som de årige i dag, vil dette bidrage med personer til arbejdsstyrken. Den stigende middellevetid kan ligeledes have en betragtelig effekt på arbejdsstyrken på langt sigt nemlig et bidrag på personer. Bidraget til arbejdsstyrken fra efterlønsreformen er betydelig mindre. I 2010 og 2040 er det på hhv personer og personer. Man skal være opmærksom på, at effekten fra efterlønsreform mv., ændret uddannelsessammensætning samt stigende middellevetid kan overlappe hinanden, så den samlede effekt i 2040 er ikke summen af de isolerede effekter. De enkelte forhold, som påvirker erhvervsfrekvenserne, gennemgås i det følgende. 3. Forløb med ændrede erhvervsfrekvenser for indvandrere og efterkommere Grundforløbet for arbejdsstyrken, jf. tabel 1, er fremkommet ved at fastholde erhvervsfrekvenserne for indvandrere og efterkommere på 2000-niveau. Denne antagelse er kun rimelig, såfremt man ikke forventer et positivt afkast af anstrengelserne på integrationsområdet. Over tid er det ikke urealistisk at antage, at efterkommere af indvandrere vil udvikle en arbejdsmarkedsadfærd, som i højere grad vil minde om øvrige danskeres. Dette vil bla betyde, at efterkommeres uddannelsesmønster og erhvervsdeltagelse vil nærme sig øvrige danskeres. Denne udvikling har for en dels vedkommende allerede fundet sted, idet erhvervsfrekvensen for efterkommere fra mere og mindre udviklede lande for visse aldersintervaller svarer til øvrige danskeres. Direkte indvandrere vil dog næppe opnå en erhvervsfrekvens svarende til øvrige danskere, men en vis positiv udvikling må forventes. Sammenlignes erhvervsfrekvensen i Danmark for indvandrere og efterkommere med fx indvandrere og efterkommere i Tyskland, viser det sig, at sidstnævnte har en noget større erhvervsfrekvens end danske indvandrere og efterkommere. Én årsag hertil er, at Tyskland har levet med indvandring i mange flere år, end tilfældet er med Danmark. Allerede i 1950 erne udgjor-

8 8 de indvandrere en betydelig del af den tyske arbejdsstyrke. Dette taler for, at jo længere tid, et land har oplevet indvandring, jo bedre vil integrationen på arbejdsmarkedet af indvandrere og deres efterkommere være. En lignende udvikling for Danmark vil altså kunne forventes med et positivt bidrag til arbejdsstyrken til følge. Med disse betragtninger in mente foretages en alternativ fremskrivning af arbejdsstyrken. Konkret er alternativforløbet fremkommet ved, at gabet mellem indvandreres og efterkommeres (fra mere og mindre udviklede lande) og øvrige danskeres erhvervsfrekvenser er halveret. I tabel 2 vises effekten på arbejdsstyrken af denne ændrede antagelse. Tabel 2. Effekten på arbejdsstyrken af stigende erhvervsfrekvenser for indvandrere/efterkommere. Ændring i arbejdsstyrken Anm : Målt i forhold til grundforløbet. Konkret er alternativforløbet fremkommet ved, at gabet mellem indvandreres og efterkommeres (fra mere og mindre udviklede lande) og øvrige danskeres erhvervsfrekvenser er halveret. Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det ses af tabellen, at der er ganske store positive effekter på arbejdsstyrken af at forøge erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere. Frem til 2010 er bidraget herfra på personer og frem til 2040 er bidraget på personer. 4. Forløb med ændrede erhvervsfrekvenser for de årige Grundforløbet for arbejdsstyrken er som sagt fremkommet ved at fastholde de aldersbetingede erhvervsfrekvenser på 2000-niveau. Dette er kun en rimelig antagelse, hvis forholdene på arbejdsmarkedet har været stabile de seneste år. Med den store offentlige debat om efterløn og med efterlønsreformen 1. juli 1999, kan dette næppe siges at være tilfældet. Viderefører man blot 2000-erhvervsfrekvenserne for de årige, uden at tage højde for effekten af efterlønsreformen, vil man undervurderer udviklingen i arbejdsstyrken. Det store spørgsmål er hvor stor en effekt, efterlønsreformen vil få for de åriges tilbagetrækningsmønster i fremtiden.

9 9 Danø mfl. (2000) har vurderet, at efterlønsfrekvensen vil reduceres med 6-9 pct.point som følge af efterlønsreformen. I nedenstående tabel 3 vises effekten for arbejdsstyrken, hvis det antages, at erhvervsfrekvensen for de årige øges med hhv. 6 og 9 pct.point. Tabel 3. Effekten på arbejdsstyrken af lavere efterlønsfrekvens. Ændring i arb.styrken 6% Ændring i arb.styrken 9% Anm : Målt i forhold til grundforløbet. Det antages, at erhvervsfrekvensen for de årige øges med hhv. 6 og 9 pct.point. Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I tilfældet, hvor stigningen i erhvervsfrekvensen er på 9 pct.point, er stigningen i arbejdsstyrken i forhold til grundforløbet på personer på et 10-års sigte og personer over de næste 40 år. Den tilsvarende stigning i arbejdsstyrken i tilfældet med en 6 pct.point stigning i erhvervsfrekvensen er personer hhv personer. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at effekten på arbejdsstyrken af at øge de åriges erhvervsfrekvens er størst på det mellemlange sigt og mindst på langt sigt. Dette skyldes imidlertid, at antallet af årige i 2040 er markant mindre end i Dette følger af de lave fødselstal i 1980 erne. De ældres tilbagetrækningsmønster påvirkes endvidere af flere ordninger end lige efterlønnen, blandt andre overgangsydelse (frem til 1996) samt førtidspension. I AE-notatet fra juli 2001 Arbejdsstyrke og tilbagetrækning er det vurderet, at såfremt der tages højde for afskaffelse af overgangsydelsen samt, at tilgangen til førtidspension holder sig på 1999-niveauet, vil dette bidrage med ca personer til arbejdsstyrken frem til Det skal bemærkes, at antallet af tilkendte førtidspensioneringer var meget lavt i 1999 og ikke kan forventes at vedblive på så lavt et niveau.

10 10 5. Effekten af ændret uddannelsessammensætning Arbejdsstyrken vil i 2040 generelt være bedre uddannet end i dag. Dette skyldes flere faktorer. Den store gruppe af ikke-faglærte blandt de ældre generationer i dag vil erstattes af yngre generationer, hvor flere har uddannelse. Samtidig vil den uddannelsesmæssige restgruppe defineret som den andel af en ungdomsårgang, som forlader uddannelsessystemet uden en kompetencegivende uddannelse være reduceret. En større andel af arbejdsstyrken vil være i besiddelse af en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Effekten af, at en større andel af befolkningen får et højere uddannelsesniveau, vil være en større arbejdsstyrke. Årsagen hertil er, at erhvervsfrekvensen er stigende med uddannelsens niveau jf. figur 4, som viser erhvervsfrekvensen for de årige i Årsagen til, at erhvervsfrekvenserne for de årige vises, er, at den kvantitative del af analysen senere tager udgangspunkt i denne befolkningsgruppe. Figuren viser samme tendens, såfremt man betragtede hele befolkningen. Figur 4. Erhvervsfrekvensen for de årige. erhvervsfrekvens ingen kompetencegivende udd. erhvervsfaglig udd. kort videregående udd. mellemlang videregående udd. lang videregående udd. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For at illustrere effekten af det øgede uddannelsesniveau analyseres hvilken effekt, det vil have på arbejdsstyrken, hvis man forudsatte, at de årige

11 11 er i besiddelse af en erhvervsfrekvens, som svarer til den uddannelsessammensætning, de årige har i dag. 2 Tages der højde for den aktuelle uddannelsessammensætning, er den vægtede erhvervsfrekvens for de årige i ,5 procent. Antages det imidlertid, at de årige har samme uddannelsessammensætning som de årige i 2000, er erhvervsfrekvensen 68 procent. Effekten i 2040 af denne ændrede uddannelsessammensætning findes ved at gange sidstnævnte erhvervsfrekvens for de årige på antallet af årige i grundforløbet. Dette resulterer i et bidrag til arbejdsstyrken i 2040 fra det øgede uddannelsesniveau på personer. Dette tal er endda at betragte som et underkantsskøn, da de årige i dag vil være i besiddelse af et højere uddannelsesniveau, når de har forladt uddannelsessystemet, end de årige i dag er i besiddelse af. 6. Effekten af stigende middellevetid Bag DREAMs befolkningsprognose ligger en antagelse om, at middellevetiden for mænd og kvinder frem til 2040 er stigende med hhv. ca. 4 år og ca. 2 år. I takt med, at middellevetiden stiger, vil det være realistisk at antage en stigende tilbagetrækningsalder. Der er et ganske stort potentiale i at fastholde den ældre del af arbejdsstyrken længere tid på arbejdsmarkedet. Hvis det antages, at stigningen i middellevetiden resulterer i en forskydning opad af erhvervsfrekvenserne for de årige med 2 år, således at de 50- årige får samme erhvervsfrekvens som de 48-årige osv., vil arbejdsstyrken i 2040 være på flere i forhold til grundforløbet. Dette dækker over, at den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for de årige i 2040 i grundforløbet vil være 0,49 mod 0,57 under antagelsen om stigende tilbagetrækningsalder og højere erhvervsfrekvens for de årige En stigning i erhvervsfrekvensen på 8 pct.point for de årige kræver ændret adfærd for både arbejdsgivere og arbejdstagere. 2 Da det er de årige i dag, som om 40 år vil være i 60 erne, burde de åriges erhvervsfrekvens have været vægtet med de åriges uddannelsessammensætning. Men da de årige er midt i uddannelsesforløbet, kan denne gruppe ikke bruges som reference. I stedet er anvendt uddannelsessammensætningen for de årige, da disse må formodes at have afsluttet deres uddannelsesforløb.

12 12 Arbejdstagerne skal i langt højere grad end i dag være villige til at ansætte den ældre del af arbejdsstyrken. Det kan være vanskeligt at forstå arbejdsgivernes påstand om mangel på visse typer arbejdskraft, alt imens der indenfor gruppen af årige findes en stor uudnyttet arbejdskraft. I det omfang, denne gruppes kvalifikationer ikke stemmer overens med efterspørgslen, bør opkvalificerende tiltag iværksættes. En forudsætning for, at stigningen i erhvervsfrekvensen for de årige kan finde sted, er naturligvis, at de ældre rent faktisk ønsker at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og dette er igen bl.a. afhængigt af den enkeltes pensions- og arbejdsforhold.

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer

Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer 18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Økonomiske Tendenser 2002

Økonomiske Tendenser 2002 Økonomiske Tendenser 2002 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - 2002 1 Forord AE sætter i Økonomiske Tendenser 2002 fokus på vækst og velfærd. De interne vilkår, der har betydning

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere