UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

Transkript

1 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere fremtidens velfærdsydelser er i høj grad afhængig af en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Senest har DA offentliggjort en prognose, som viser, at arbejdsstyrken frem til 2010 vil falde med personer og med personer frem mod Dette notat søger at nuancere debatten om udviklingen i arbejdsstyrken ved at påvise resultaternes følsomhed overfor de bagvedliggende antagelser samt vise, at DA s forløb er ét blandt mange mulige. Notatet viser, at: en halvering af forskellen mellem indvandreres/efterkommeres og øvrige danskeres erhvervsfrekvenser vil i 2010 kunne bidrage med personer til arbejdsstyrken og i 2040 med personer, efterlønsreformen vil, såfremt den slår fuldt igennem på de åriges erhvervsfrekvenser, kunne bidrage positivt til arbejdsstyrken med personer i 2010 og personer i I tillæg hertil vil afskaffelsen af overgangsydelsen samt en fastholdelse af den nuværende tilgang til førtidspension kunne resultere i en stigning i arbejdsstyrken på personer frem til 2010, stigende middellevetid i prognoseperioden vil kunne resultere i et positivt bidrag til arbejdsstyrken i 2040 på personer, forøget uddannelsesniveau for arbejdsstyrken, som finder sted frem mod 2040, kan bevirke en stigning i arbejdsstyrken på personer. Notatet har ikke til formål at bagatellisere de udfordringer, som det danske samfund står overfor med hensyn til at skaffe den nødvendige arbejdskraft de kommende år. Tværtimod har sigtet været at nuancere debatten omkring arbejdsstyrkens udvikling og samtidig anvise områder, hvor en forøget indsats vil resulterer i en gunstig påvirkning af arbejdsstyrken. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\velf-a doc

2 2 UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Muligheden for i fremtiden at finansiere velfærdssamfundet er i høj grad betinget af udviklingen i arbejdsstyrken. En stor og veluddannet arbejdsstyrke er en betingelse for, at den offentlige og private sektor har adgang til kvalificeret arbejdskraft, for kun herved sikres en stadig produktion af varer og tjenesteydelser herunder velfærdsydelser - uden en samtidig stigning i skattetrykket. En prognose, som søger at kaste lys over udviklingen i en given økonomisk variabel på et 40-årigt sigte, bygger på mange antagelser. Disse er naturligvis i høj grad bestemmende for konklusionerne, som kan udledes af prognosen. Ønsker man en prognose for udviklingen i arbejdsstyrken, er den essentielle antagelse, hvorledes erhvervsfrekvensen for forskellige befolkningsgrupper udvikler sig. Antagelser omkring tilbagetrækningsalderen for den ældre del af arbejdsstyrken samt uddannelsessammensætningen af arbejdsstyrken er ligeledes væsentlige for prognosens resultater. DA s prognose for udviklingen i arbejdsstyrken spår et fald i denne på personer frem til 2040 og på 10-års-sigtet ventes arbejdsstyrken at falde med personer. 1. Befolkningsprognoser Udviklingen i befolkningens samlede størrelse er af stor betydning for udviklingen i arbejdsstyrken. Nedenfor vises udviklingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder ifølge den officielle befolkningsprognose fra demografi-kontoret i Danmarks Statistik og ifølge DREAM-gruppen.

3 3 Figur 1. Udvikling i antallet af årige frem til arbejdsdygtige alder DS DREAM Anm. : Den arbejdsdygtige alder omfatter de årige. Kilde : Danmarks Statistik og DREAM arbejdsdygtige alder Figuren viser et stigende antal årige for begge prognoser frem til Herefter falder antallet ifølge DREAM-prognosen frem til 2040, mens prognosen fra Danmarks Statistik forventer fortsat stigning. I 2010 er antallet af årige ifølge DREAM-prognosen steget med ca personer, og frem til 2040 vil antallet af årige falde med ca personer i forhold til Som næste afsnit vil vise, udmøntes denne stigning i antallet af årige frem til 2010 ikke nødvendigvis i en stigning i arbejdsstyrken. Årsagen til forskellen mellem befolkningsprognoserne er, at DREAMprognosen regner med et mindre fødselstal end Danmarks Statistik. Således vil der i årerne frem til 2010 ifølge DREAM være født ca færre end ifølge Danmarks Statistik. Frem til 2040 er tallet En anden årsag til forskellen er, at bag de to befolkningsprognoser ligger forskellige antagelser om udviklingen i nettoindvandringen. Danmarks Statistik forventer en jævn stigning i den årlige nettoindvandring fra personer i 2001 til personer i 2014, hvorefter nettoindvandringen ligger konstant på personer pr. år i resten af prognoseperioden. Udviklingen i indvandringen de sidste 20 år danner grundlag for forventningen om stigende nettoindvandring frem til DREAM-gruppen forventer i hele perioden 2001 til 2040 en nettoindvandring på personer pr. år. Dette tal er fremkommet på baggrund af FN's vurdering af ind- og udvandring til Danmark.

4 4 2. Mekanisk prognose af arbejdsstyrken En mekaniske prognose af arbejdsstyrken fremkommer ved at beregne de aldersbetingede erhvervsfrekvenser i 2000 og anvende disse på antallet af personer opdelt på alder - i den arbejdsdygtige alder. Dette er, hvad DA har gjort. DREAM-gruppen har lavet en befolkningsprognose, hvor man opdeler befolkningen i fire forskellige befolkningsgrupper, jf. tekstboksen nedenfor. Hermed er det muligt at lave en mere detaljeret prognose for arbejdstyrken, som tager højde for den store spredning på erhvervsfrekvenserne, der er blandt de fire befolkningsgrupper, i forhold til en arbejdsstyrkeprognose, som baserer sig på en traditionel befolkningsfremskrivning. DREAM-gruppen har udviklet en ny model til befolkningsfremskrivninger. Ændringen ift. tidligere består i en opdeling af befolkningen i herkomstgrupper. Disse herkomstgrupper fremskrives derefter individuelt og fremskrivningen af den samlede befolkning fremkommer som summen af de enkelte herkomstgrupper. Der opereres med følgende herkomstgrupper: Indvandrere fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande: Personer, der er født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller er født i udlandet. Efterkommere fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande: Personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Øvrige: Personer, hvoraf mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Der opereres således med 5 befolkningsgrupper. Kilde: DREAMs disaggregerede befolkningsfremskrivning til år 2100 metode og resultater juli I tabel 1 vises ændringen i arbejdsstyrken på baggrund af dels den detaljerede befolkningsprognose fra DREAM og dels en fremskrivning, hvor der ikke sondres mellem de forskellige herkomstgrupper.

5 5 Den miderste kolonne viser ændringen i arbejdsstyrken på baggrund af DREAM-gruppens detaljerede befolkningsprognose og erhvervsfrekvenserne på 1-års aldersintervaller for de enkelte befolkningsgrupper. Den sidste kolonne viser ændringen i arbejdsstyrken, når den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for de enkelte aldersgrupper benyttes, dvs. hvor der ikke sondres mellem de forskellige herkomstgrupper. Tabel 1. Ændringen i arbejdsstyrken frem til DREAM detaljeret DREAM - gennemsnitlig Anm.: Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Under de givne antagelser ses, at arbejdsstyrken vil falde over den betragtede periode uanset valget af befolkningsprognose. Faldet er dog noget større, hvis den detaljerede DREAM-prognose anvendes. 1 Tabellen viser således effekten af at opdele befolkningen i grupper, som har forskellige erhvervsfrekvenser fremfor at betragte befolkningen i dag under ét. De befolkningsgrupper, som har de laveste erhvervsfrekvenser, vil vokse hurtigst i prognoseperioden. Derfor vil faldet i arbejdsstyrken frem til 2040 være størst, hvis den detaljerede befolkningsprognose danner grundlag for analysen. Disse mekaniske fremskrivninger af udviklingen i arbejdsstyrken for de kommende år kan ikke sidestilles med en egentlig prognose. Som notatet vil vise, er den mekaniske fremskrivning ét blandt mange mulige forløb for arbejdsstyrken, og helt andre forløb er mulige med realistiske ændringer i de bagvedliggende antagelser og dermed i erhvervsfrekvenserne. 1 Når faldet i arbejdsstyrken i DA s prognose er lidt mindre, skyldes det, at arbejdsstyrken hos DA omfatter alle over 15 år.

6 6 Som resten af notatet vil vise, kan følgende forhold påvirke erhvervsfrekvenserne: Større effekt af integrationen af indvandrere/efterkommere og deraf større tilknytning til arbejdsmarkedet for disse befolkningsgrupper. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af efterlønsreform, afskaffelse af overgangsydelse samt reduceret tilgang til førtidspension. Ændret uddannelsessammensætning og Stigende middellevetid. Figur 2 sammenfatter effekterne af de ovenfor nævnte forhold, som kan påvirke erhvervsdeltagelsen i fremtiden. Figur 2. Isoleret effekt på arbejdsstyrken fra ovenstående punkter i 2010 og bidrag til arbejdsstyrken Integration Efterlønsreform mv. Udd.sammensætning Middellevetid Anm.: Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Effekten af ændret uddannelsessammensætning og stigende middellevetid virker på det lange sigt og er derfor ikke vist under bidraget til arbejdsstyrken i Effekten af øget integrationsindsats ses at påvirke arbejdsstyrken mest. Halveres gabet mellem indvandreres/efterkommeres og øvrige danskeres erhvervsfrekvens, vil bidraget til arbejdsstyrken i 2010 være på personer og i 2040 på personer. Den langsigtede effekt af stigende uddannelsesniveau er ligeledes stor. Såfremt de årige i 2040 har samme

7 7 uddannelsessammensætning som de årige i dag, vil dette bidrage med personer til arbejdsstyrken. Den stigende middellevetid kan ligeledes have en betragtelig effekt på arbejdsstyrken på langt sigt nemlig et bidrag på personer. Bidraget til arbejdsstyrken fra efterlønsreformen er betydelig mindre. I 2010 og 2040 er det på hhv personer og personer. Man skal være opmærksom på, at effekten fra efterlønsreform mv., ændret uddannelsessammensætning samt stigende middellevetid kan overlappe hinanden, så den samlede effekt i 2040 er ikke summen af de isolerede effekter. De enkelte forhold, som påvirker erhvervsfrekvenserne, gennemgås i det følgende. 3. Forløb med ændrede erhvervsfrekvenser for indvandrere og efterkommere Grundforløbet for arbejdsstyrken, jf. tabel 1, er fremkommet ved at fastholde erhvervsfrekvenserne for indvandrere og efterkommere på 2000-niveau. Denne antagelse er kun rimelig, såfremt man ikke forventer et positivt afkast af anstrengelserne på integrationsområdet. Over tid er det ikke urealistisk at antage, at efterkommere af indvandrere vil udvikle en arbejdsmarkedsadfærd, som i højere grad vil minde om øvrige danskeres. Dette vil bla betyde, at efterkommeres uddannelsesmønster og erhvervsdeltagelse vil nærme sig øvrige danskeres. Denne udvikling har for en dels vedkommende allerede fundet sted, idet erhvervsfrekvensen for efterkommere fra mere og mindre udviklede lande for visse aldersintervaller svarer til øvrige danskeres. Direkte indvandrere vil dog næppe opnå en erhvervsfrekvens svarende til øvrige danskere, men en vis positiv udvikling må forventes. Sammenlignes erhvervsfrekvensen i Danmark for indvandrere og efterkommere med fx indvandrere og efterkommere i Tyskland, viser det sig, at sidstnævnte har en noget større erhvervsfrekvens end danske indvandrere og efterkommere. Én årsag hertil er, at Tyskland har levet med indvandring i mange flere år, end tilfældet er med Danmark. Allerede i 1950 erne udgjor-

8 8 de indvandrere en betydelig del af den tyske arbejdsstyrke. Dette taler for, at jo længere tid, et land har oplevet indvandring, jo bedre vil integrationen på arbejdsmarkedet af indvandrere og deres efterkommere være. En lignende udvikling for Danmark vil altså kunne forventes med et positivt bidrag til arbejdsstyrken til følge. Med disse betragtninger in mente foretages en alternativ fremskrivning af arbejdsstyrken. Konkret er alternativforløbet fremkommet ved, at gabet mellem indvandreres og efterkommeres (fra mere og mindre udviklede lande) og øvrige danskeres erhvervsfrekvenser er halveret. I tabel 2 vises effekten på arbejdsstyrken af denne ændrede antagelse. Tabel 2. Effekten på arbejdsstyrken af stigende erhvervsfrekvenser for indvandrere/efterkommere. Ændring i arbejdsstyrken Anm : Målt i forhold til grundforløbet. Konkret er alternativforløbet fremkommet ved, at gabet mellem indvandreres og efterkommeres (fra mere og mindre udviklede lande) og øvrige danskeres erhvervsfrekvenser er halveret. Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det ses af tabellen, at der er ganske store positive effekter på arbejdsstyrken af at forøge erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere. Frem til 2010 er bidraget herfra på personer og frem til 2040 er bidraget på personer. 4. Forløb med ændrede erhvervsfrekvenser for de årige Grundforløbet for arbejdsstyrken er som sagt fremkommet ved at fastholde de aldersbetingede erhvervsfrekvenser på 2000-niveau. Dette er kun en rimelig antagelse, hvis forholdene på arbejdsmarkedet har været stabile de seneste år. Med den store offentlige debat om efterløn og med efterlønsreformen 1. juli 1999, kan dette næppe siges at være tilfældet. Viderefører man blot 2000-erhvervsfrekvenserne for de årige, uden at tage højde for effekten af efterlønsreformen, vil man undervurderer udviklingen i arbejdsstyrken. Det store spørgsmål er hvor stor en effekt, efterlønsreformen vil få for de åriges tilbagetrækningsmønster i fremtiden.

9 9 Danø mfl. (2000) har vurderet, at efterlønsfrekvensen vil reduceres med 6-9 pct.point som følge af efterlønsreformen. I nedenstående tabel 3 vises effekten for arbejdsstyrken, hvis det antages, at erhvervsfrekvensen for de årige øges med hhv. 6 og 9 pct.point. Tabel 3. Effekten på arbejdsstyrken af lavere efterlønsfrekvens. Ændring i arb.styrken 6% Ændring i arb.styrken 9% Anm : Målt i forhold til grundforløbet. Det antages, at erhvervsfrekvensen for de årige øges med hhv. 6 og 9 pct.point. Arbejdsstyrken omfatter de årige. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I tilfældet, hvor stigningen i erhvervsfrekvensen er på 9 pct.point, er stigningen i arbejdsstyrken i forhold til grundforløbet på personer på et 10-års sigte og personer over de næste 40 år. Den tilsvarende stigning i arbejdsstyrken i tilfældet med en 6 pct.point stigning i erhvervsfrekvensen er personer hhv personer. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at effekten på arbejdsstyrken af at øge de åriges erhvervsfrekvens er størst på det mellemlange sigt og mindst på langt sigt. Dette skyldes imidlertid, at antallet af årige i 2040 er markant mindre end i Dette følger af de lave fødselstal i 1980 erne. De ældres tilbagetrækningsmønster påvirkes endvidere af flere ordninger end lige efterlønnen, blandt andre overgangsydelse (frem til 1996) samt førtidspension. I AE-notatet fra juli 2001 Arbejdsstyrke og tilbagetrækning er det vurderet, at såfremt der tages højde for afskaffelse af overgangsydelsen samt, at tilgangen til førtidspension holder sig på 1999-niveauet, vil dette bidrage med ca personer til arbejdsstyrken frem til Det skal bemærkes, at antallet af tilkendte førtidspensioneringer var meget lavt i 1999 og ikke kan forventes at vedblive på så lavt et niveau.

10 10 5. Effekten af ændret uddannelsessammensætning Arbejdsstyrken vil i 2040 generelt være bedre uddannet end i dag. Dette skyldes flere faktorer. Den store gruppe af ikke-faglærte blandt de ældre generationer i dag vil erstattes af yngre generationer, hvor flere har uddannelse. Samtidig vil den uddannelsesmæssige restgruppe defineret som den andel af en ungdomsårgang, som forlader uddannelsessystemet uden en kompetencegivende uddannelse være reduceret. En større andel af arbejdsstyrken vil være i besiddelse af en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Effekten af, at en større andel af befolkningen får et højere uddannelsesniveau, vil være en større arbejdsstyrke. Årsagen hertil er, at erhvervsfrekvensen er stigende med uddannelsens niveau jf. figur 4, som viser erhvervsfrekvensen for de årige i Årsagen til, at erhvervsfrekvenserne for de årige vises, er, at den kvantitative del af analysen senere tager udgangspunkt i denne befolkningsgruppe. Figuren viser samme tendens, såfremt man betragtede hele befolkningen. Figur 4. Erhvervsfrekvensen for de årige. erhvervsfrekvens ingen kompetencegivende udd. erhvervsfaglig udd. kort videregående udd. mellemlang videregående udd. lang videregående udd. Kilde: Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For at illustrere effekten af det øgede uddannelsesniveau analyseres hvilken effekt, det vil have på arbejdsstyrken, hvis man forudsatte, at de årige

11 11 er i besiddelse af en erhvervsfrekvens, som svarer til den uddannelsessammensætning, de årige har i dag. 2 Tages der højde for den aktuelle uddannelsessammensætning, er den vægtede erhvervsfrekvens for de årige i ,5 procent. Antages det imidlertid, at de årige har samme uddannelsessammensætning som de årige i 2000, er erhvervsfrekvensen 68 procent. Effekten i 2040 af denne ændrede uddannelsessammensætning findes ved at gange sidstnævnte erhvervsfrekvens for de årige på antallet af årige i grundforløbet. Dette resulterer i et bidrag til arbejdsstyrken i 2040 fra det øgede uddannelsesniveau på personer. Dette tal er endda at betragte som et underkantsskøn, da de årige i dag vil være i besiddelse af et højere uddannelsesniveau, når de har forladt uddannelsessystemet, end de årige i dag er i besiddelse af. 6. Effekten af stigende middellevetid Bag DREAMs befolkningsprognose ligger en antagelse om, at middellevetiden for mænd og kvinder frem til 2040 er stigende med hhv. ca. 4 år og ca. 2 år. I takt med, at middellevetiden stiger, vil det være realistisk at antage en stigende tilbagetrækningsalder. Der er et ganske stort potentiale i at fastholde den ældre del af arbejdsstyrken længere tid på arbejdsmarkedet. Hvis det antages, at stigningen i middellevetiden resulterer i en forskydning opad af erhvervsfrekvenserne for de årige med 2 år, således at de 50- årige får samme erhvervsfrekvens som de 48-årige osv., vil arbejdsstyrken i 2040 være på flere i forhold til grundforløbet. Dette dækker over, at den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for de årige i 2040 i grundforløbet vil være 0,49 mod 0,57 under antagelsen om stigende tilbagetrækningsalder og højere erhvervsfrekvens for de årige En stigning i erhvervsfrekvensen på 8 pct.point for de årige kræver ændret adfærd for både arbejdsgivere og arbejdstagere. 2 Da det er de årige i dag, som om 40 år vil være i 60 erne, burde de åriges erhvervsfrekvens have været vægtet med de åriges uddannelsessammensætning. Men da de årige er midt i uddannelsesforløbet, kan denne gruppe ikke bruges som reference. I stedet er anvendt uddannelsessammensætningen for de årige, da disse må formodes at have afsluttet deres uddannelsesforløb.

12 12 Arbejdstagerne skal i langt højere grad end i dag være villige til at ansætte den ældre del af arbejdsstyrken. Det kan være vanskeligt at forstå arbejdsgivernes påstand om mangel på visse typer arbejdskraft, alt imens der indenfor gruppen af årige findes en stor uudnyttet arbejdskraft. I det omfang, denne gruppes kvalifikationer ikke stemmer overens med efterspørgslen, bør opkvalificerende tiltag iværksættes. En forudsætning for, at stigningen i erhvervsfrekvensen for de årige kan finde sted, er naturligvis, at de ældre rent faktisk ønsker at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og dette er igen bl.a. afhængigt af den enkeltes pensions- og arbejdsforhold.