Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt"

Transkript

1 Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Undersøgelse fortaget blandt samtlige beskikkede censorer inden for ingeniørcensorkorpsene Ingeniørcensorformandskaberne December 2008

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund 2 2 Sammenfatning og anbefaling Sammenfatning Ingeniørcensorformandskabernes anbefaling og indstilling 5 3 Analysens resultater Indledning til analysen Spørgsmål vedrørende gammel eksamensordning Spørgsmål vedrørende ny eksamensordning Tanker vedrørende den ideelle eksamensordning 18 4 Bilag 1 Oversigt over spørgsmål fra spørgeskemaet 20 Censorrapport_ Side 1 af 21

3 1 Indledning og baggrund Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne, herefter blot censorformandskaberne, har med interesse fulgt debatten om eksamensformer, hvor den aktuelle debat om gruppeeksamener startede tilbage i slutningen af 2005 med efterfølgende bekendtgørelsesændringer i Censorformandskaberne har i løbet af sommeren 2008 gennemført en undersøgelse blandt samtlige beskikkede censorer i ingeniørcensorkorpsene. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema om, hvorledes prøver og eksamener i forbindelse med et projektarbejde fremstillet af en gruppe på mere end en studerende (gruppeprojekt) aktuelt gennemføres indenfor ingeniøruddannelserne i Danmark. Undersøgelsen bygger på en sammenligning mellem den nuværende individuelle eksamensform og den tidligere gruppeeksamensform. Det skal også klart understreges, at undersøgelsen alene omfatter eksamener, der bygger på et gruppefremstillet produkt/projekt (gruppeeksamen). Der findes mange andre eksamensformer indenfor ingeniøruddannelserne, som censorformandskaberne vurderer fungerer tilfredsstillende. Censorformandskaberne har med stigende bekymring observeret, at den politiske debat om for og imod gruppeeksamener, der har foregået de sidste par år, har været baseret betydeligt mere på mangel på viden om kendsgerninger end på baggrund af de faktiske forhold, herunder ønsker og tilkendegivelser fra aftagerside. Samtidig er alle uddannelser lige fra Folkeskolen til kandidatuddannelserne blevet behandlet ens. Censorformandskaberne besluttede derfor at gennemføre den vedlagte undersøgelse med henblik på at sikre, at der kommer kendsgerninger på bordet. Censorkorpset for samtlige ingeniøruddannelser omfattede på tidspunktet for udsendelsen af spørgeskemaet i juni censorer, hvilket svarer til godt 20 % af de censorer, der er beskikket under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU). Der er ifølge rapporten Censorinstitutionen under forandring, der udkom i foråret 2008, beskikket i alt censorer under MVTU. Ingeniøruddannelserne er en af de få uddannelsesretninger der henhører under to ministerier, idet diplomingeniøruddannelsen (professionsbacheloruddannelse af 3½ års varighed) hører under Undervisningsministeriet, mens civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatuddannelserne af henholdsvis 3 og 2 års varighed, i alt 5 år) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De beskikkede censorer ved ingeniøruddannelserne indgår i det fælles censorkorps og kan frit benyttes ved alle uddannelsessteder for ingeniører undtagen Eksportingeniørerne (101 censorer), der alene er beskikket under Undervisningsministeriet censorer har svaret på undersøgelsen, svarende til en deltagelsesprocent på 52,5 %. 773 af de censorer, der har svaret, er aftagercensorer, d.v.s. aftagercensorerne udgør 71 % af samtlige besvarelser. Det betyder, at fordelingen mellem aftagercensorer og censorer, der er ansat ved undervisningsinstitutioner, er omtrent den samme som den fordeling, der også er mellem aftagercensorer og institutionsansatte censorer i censorkorpset som helhed. Databehandlingen og rapporten er udarbejdet af censorformand for Bygningsingeniøruddannelserne John Cederberg, censorformand for Elektroingeniøruddannelserne Henrik Nielsen og censorformand for Maskiningeniøruddannelserne Michael Vaag. Censorrapport_ Side 2 af 21

4 2 Sammenfatning og anbefaling 2.1 Sammenfatning I perioden juni til august 2008 kunne ingeniørcensorerne afgive svar på et spørgeskema via Internettet. Af censorkorpsets medlemmer (pr. 1. juni 2008) har ikke mindre end medvirket. Mere end halvdelen, 52,5 % af censorerne har således medvirket. Den usædvanligt høje svarprocent understreger den interesse og den betydning, som censorerne ved ingeniøruddannelserne tillægger forholdene om eksamener i forbindelse med projekter udarbejdet i et samarbejde i en projektgruppe. 904 censorer har besvaret alle spørgsmål vedrørende bedømmelse af gruppeprojekter. Et mindre antal censorer, 188 censorer, har ikke svaret på alle spørgsmål, idet de f.eks. enten kun har prøvet at være censorer under den nye ordning og ikke har erfaring med den gamle ordning eller vice versa. De medvirkende ingeniørcensorers erfaring og deres spredning på uddannelsessteder er repræsentativ for hele censorkorpset. Dette medvirker til, at besvarelserne og de heri meddelte erfaringer og synspunkter med meget stor sikkerhed er dækkende for det samlede ingeniørcensorkorps Under den tidligere ordning med egentlige gruppeeksamener (godt eksamener) i forbindelse med gruppeprojekter har 79 % af censorerne været med til at give forskellige karakterer til medlemmerne af samme projektgruppe, mens 21 % af censorerne har givet samme karakter ved alle de gruppeprojekter, som de har bedømt. Ved de individuelle eksaminationer siden (omkring eksamener) har 64 % af censorerne i mindst ét tilfælde givet forskellig karakter, mens 36 % altid har givet samme karakter. Den individuelle eksamination siden 2004 har således ikke medført en større spredning i bedømmelsen end tidligere; spredningen synes i stedet at være noget mindre. Efter den gamle ordning har kun 16 % af censorerne oplevet vanskeligheder med at give forskellige karakterer inden for samme gruppe, mens 84 % tilkendegiver ikke at have oplevet problemer. Selvom der nu efter den ny eksamensordning gennemføres individuel eksamination af hver studerende i en projektgruppe, opleves der fortsat et betydeligt behov for en fælles præsentation af projektet før den individuelle eksamination. Der gennemføres en fælles præsentation i tre ud af fire prøver ved gruppeprojekter, baseret på ca prøver efter den ny ordning. I et flertal af prøverne stilles der endvidere spørgsmål under den fælles præsentation. Den nye eksamensform med individuel eksamination opleves som en forbedring af 30 % af ingeniørcensorerne, mens 70 % ikke er enige i dette synspunkt. Det fremgår, at censorerne er delt på midten, hvad angår opfattelsen af, hvorvidt den nye eksamensform giver tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring. 758 af censorerne har givet relevante kommentarer eller svar på spørgsmålet Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? Et meget stort antal af censorerne har tilkendegivet, at de til eksamener/bedømmelse af et gruppefremstillet produkt finder, at den tidligere tilladte eksamensform, hvor alle studerende i den aktuelle projektgruppe er til stede samtidig i hele eksamenssituationen, er den bedst egnede. 544 af censorerne har med forskellige begrundelser beklaget, at denne form ikke længere må anvendes. Censorrapport_ Side 3 af 21

5 En stor del mener, at den fælles eksamination er effektiv på den måde, at de gentagelser, som ville være nødvendige ved individuelle eksaminationer i enrum, undgås. Det er tillige censorernes opfattelse, at det er let under gennemgangen at afklare, hvem der har stået for de forskellige dele af projektet, og hvilken viden og arbejdsindsats de har bidraget med, således at den forlangte individuelle bedømmelse har kunnet foretages, selvom alle har været til stede i eksamenslokalet samtidig. Den nugældende eksamensform, som i princippet er en helt individuel eksamen, hvor andre studerende i projektgruppen ikke må være til stede, har støtte fra 101 af censorerne. Fra 84 censorer er der en tilkendegivelse af, at de støtter en kombination af gruppeeksamen og en efterfølgende individuel eksamination. Fra en del af denne gruppe og også fra den førnævnte gruppe på 101 censorer, der ubetinget støtter den helt individuelle eksamination, synes det at skinne igennem, at de har erfaringer som censor ved kurser, hvor der er udført et gruppeprojekt, og hvor eksamen består af en præsentation og bedømmelse af projektet, men hvor der tillige skal ske en overhøring af den enkelte studerende i teoretisk stof fra pensum. Censorformandskabet for ingeniøruddannelserne har den erfaring og deler den overbevisning, at konkrete projekter i det virkelige ingeniørliv gennemføres som gruppesamarbejde. I det vellykkede samarbejde forenes gruppemedlemmernes viden og kompetencer, og resultatet bliver langt bedre end noget enkelt gruppemedlem alene ville have kunnet præstere, selv med ubegrænset tid til rådighed. Det har tilsyneladende været svært for ingeniøruddannelserne at få synliggjort behovet for, at eksamensformen ikke blot svarer til det virkelige ingeniørliv, men også at problemet med forbuddet mod gruppeeksamener stiger efterhånden, som de studerende nærmer sig afslutningen af uddannelsen. I de første semestre giver det alt andet lige god mening at fastholde en individuel bedømmelse samtidig med en fælles præsentation. Derimod kan man godt kan stille spørgsmålet, om det er rimeligt og overhovedet giver en reel bedømmelse af den kommende ingeniørs opnåede faglige kvalifikationer, såfremt eksempelvis et afgangsprojekt, svarende til 30 ECTS-point, kun bedømmes ved en mundtligt prøve, hvor rapporten alene udgør eksaminationsgrundlaget og dermed ikke må bedømmes selvstændigt. Erhvervslivet har i samarbejde med universiteterne og ingeniørhøjskolerne igennem de seneste 10 år udviklet en samarbejdsform, der betyder, at virksomhederne i stigende grad, inkl. censorformændenes egne virksomheder, bygger en del af deres udviklingsarbejde på aktiv medvirken af de kommende ingeniører. Det er indenfor de fleste ingeniørdiscipliner mere en regel end en undtagelse, at de projektopgaver, der stilles, forudsættes løst af to eller flere studerende. Det er i praksis også således, at man naturligvis i et projekt/gruppearbejde fordeler opgaver mellem sig, men i den samlede løsning (produkt og/eller rapport) indgår i et tæt samarbejde om at præsentere resultatet. Rapporten kan derfor i langt de fleste tilfælde ikke deles op i en afgrænset del, som en studerende har lavet, og en anden del som en anden studerende har lavet. Eksemplet kunne være projektering og indretning af et nyt produktionsafsnit, hvor den studerende, der designer produktionsforløbet, skal kende kravene til bygningens installationer og omvendt. Den perfekte løsning vil aldrig kunne laves af kun én ingeniør eller af to ingeniører, der arbejder med hver sit og så slutter med at lægge 2x100 sider sammen. Gruppeprojekter er en arbejdsform, der bør indgå som en væsentlig del af en ingeniøruddannelse. Ved at flere studerende er involveret i den samme opgave, kan der stilles langt større krav til opgavebesvarelsens bredde, dybde og kvalitet end ved enkeltmandsopgaver. Og de studerende lærer at samarbejde i en gruppe og at bidrage til det fælles resultat. På ingeniøruddannelserne og særlig i de senere dele af studiet vil en gruppe være sammensat af studerende, der hver efter sin interesse har valgt en specialisering i hver sit fagområde. Gruppen skal derfor til sit projekt foretage en af- Censorrapport_ Side 4 af 21

6 vejning af flere løsningsmodeller og stræbe mod det kompromis af ofte modstridende hensyn, som set under ét giver den optimale løsning på den stillede opgave. Det ideelle er derfor, at alle medlemmer af projektgruppen har påvirket den samlede løsning. Ingen enkeltperson har derfor stået fuldstændig alene med en given delopgave, og ingen bærer således alene hele det faglige ansvar for de valgte løsninger eller delløsninger samt detaljeringen heraf. Men derfor kan et delprojekt udmærket have en hovedansvarlig og være beskrevet af en enkelt projektdeltager men løsningen er resultatet af gruppens samlede indsats på godt og ondt. Dette bør efter censorformandskabernes opfattelse også afspejles i den til et gruppeprojekt hørende eksamensform. 2.2 Ingeniørcensorformandskabernes anbefaling og indstilling På baggrund af sammenfatningen af analysen ovenfor i punkt 2.1 foreslår censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling at overveje følgende ændringer i eksamensbekendtgørelserne vedrørende ingeniøruddannelserne: Det gældende generelle forbud mod gruppeeksamener bør lempes for så vidt angår bedømmelse af gruppeprojekter, dvs. eksamener, der baseres på baggrund af et gruppefremstillet produkt. Det viser den gennemførte undersøgelse med al tydelighed. Et klart flertal, mere end 70 %, af ingeniørcensorerne, finder, at gruppeeksamen (med en individuel bedømmelse af den enkelte studerende) er en velegnet form til bedømmelse af gruppeprojekter og ser gerne denne mulighed genindført. Censorformandskabet for ingeniøruddannelserne foreslår derfor, at det bliver muligt at gennemføre gruppeeksamen med deltagelse af alle projektgruppemedlemmer, når følgende forudsætninger er opfyldt: 1. Eksaminationen baseres på et gruppefremstillet projekt. Som forudsætning for at projektrapporten kan indgå i bedømmelsen, skal det af denne (eksempelvis i indholdsfortegnelsen eller i en procesrapport) fremgå, hvem af gruppens medlemmer der har været hovedansvarlig for det enkelte afsnit og/eller er hovedansvarlig for afsnittets faglige indhold. 2. Eksaminationen skal tilrettelægges således, at den kan danne grundlag for en efterfølgende individuel bedømmelse af den enkelte studerendes bidrag til opgavens løsning. Hermed sikres, at såvel den studerendes arbejdsindsats samt faglige bidrag til opgaveløsningens kvalitet indgår i bedømmelsen. 3. Det er en forudsætning for afholdelsen af gruppeeksamen, hvor alle projektdeltagere er til stede, at der ikke i forbindelse med bedømmelsen af gruppeprojektet i henhold til den aktuelle kursusbeskrivelse skal foretages en individuel eksamination af den enkelte studerende i form af overhøring i teoretisk stof (pensum). 4. I tilfælde af at der skal foretages en eksamination af den i punkt 3 nævnte art, skal dette foregå ved en separat eksamination uden tilstedeværelse af andre endnu ikke eksaminerede studerende. Ovenstående forslag vil både sikre en bedømmelse af den skriftlige grupperapport, en bedømmelse af de studerendes evner til at formidle eksamensprojektet samt en bedømmelse af den enkeltes indsats i projektet. Censorrapport_ Side 5 af 21

7 3 Analysens resultater Analysen er gennemført blandt de (pr. 1. juni 2008) beskikkede ingeniørcensorer under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet. Det spørgeskema, der er grundlaget for undersøgelsen, ses i afsnit 4 i denne rapport (benævnt bilag 1). 3.1 Indledning til analysen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført elektronisk under anvendelse af ingeniørcensorernes hjemmeside På det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført, var der beskikkede censorer ved ingeniøruddannelserne i Danmark, der fik tilsendt spørgeskemaet elektronisk. Af disse censorer har ikke mindre end af censorerne medvirket, hvilket giver en svarprocent på 52,5 %. Det er en meget høj besvarelsesprocent, som vel kun kan forklares ved et generelt højt engagement i opgaven som censor og tillige ved en særlig interesse for det emne, som undersøgelsen omfatter. De indledende spørgsmål i spørgeskemaet har til formål at belyse de deltagende censorers baggrund. Censorerne har oplyst på hvilke uddannelsessteder for ingeniører, de har deres virke som censorer. Svarene synes umiddelbart at vise en fordeling af de i undersøgelsen medvirkende censorer, som er i overensstemmelse med den enkelte institutions bestand af ingeniørstuderende og dermed også i antallet af afholdte eksamener. Undersøgelsen bekræfter også, at censorerne bruges på tværs mellem flere institutioner, idet et stort antal censorer censurerer på flere institutioner. Figur 1. Uddannelsessteder, hvor du har været censor Censorrapport_ Side 6 af 21

8 Om de medvirkende censorers erfaring og anciennitet som censor oplyses følgende: Figur 2. Antal års erfaring som censor Censorerne beskikkes for en periode af 4 år. Der kan finde genbeskikkelser sted, men der er samtidig et krav om, at ¼ af censorkorpset skal udskiftes ved begyndelsen af hver ny beskikkelsesperiode. Det ses, at de i undersøgelsen medvirkende censorer har en ret jævn fordeling med hensyn til længden af deres virke som censorer. Lidt over en fjerdedel har en erfaring på under fire år, mens de øvrige fireårsperioder (erfaringsperiode på 5 8 år, 9 12 år, år og mere end 16 år) hver rummer ca % af de medvirkende censorer. Det skal bemærkes, at ¼-reglen om udskiftning af censorer ikke har eksisteret i så mange år endnu, at alle censorer har prøvet at blive skiftet ud i mindst en 4-årig beskikkelsesperiode. 3.2 Spørgsmål vedrørende gammel eksamensordning Det første hovedspørgsmål i undersøgelsen lyder: Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den gamle ordning? 731 censorer har svaret, at de har deltaget i mindst en gruppeeksamen under den gamle ordning. Det blev ved udformningen af spørgeskemaet skønnet, at den enkelte censor næppe havde mulighed for ganske præcist at oplyse, hvor mange gruppeeksamener efter den gamle ordning, censoren har medvirket i. Derfor er censoren i stedet bedt om at angive, i hvilket af de anførte intervaller som censorens skøn over medvirken i gruppeeksamener falder. Besvarelserne bygger dermed i alt på erfaringer indhentet i forbindelse med godt gruppeeksamener efter den gamle ordning. Censorrapport_ Side 7 af 21

9 Figur 3. Fordeling af antal gruppeeksamener pr. censor. Gammel ordning Det ses, at omkring halvdelen af de censorer, som har besvaret dette spørgsmål, har nogen erfaring fra gruppeeksamener efter den gamle ordning, mens den anden halvdel har betydelig til meget stor erfaring fra sådanne prøver. Har du under den gamle ordning differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Figur 4. Differentiering af karakterer. Gammel ordning Næsten 80 % af de censorer, der har medvirket ved gruppeeksamener under den gamle ordning, har deltaget i eksamener, hvor der er givet forskellige karakter til medlemmerne af samme gruppe på baggrund af et gruppefremstillet projekt. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke viser, hvor hyppigt dette er sket, men alene at det for 80 % af censorerne er hændt mindst én gang, at der er givet differentierede karakterer inden for samme gruppe Censorrapport_ Side 8 af 21

10 Såfremt du har differentieret karaktererne mellem flere studerende på den gamle ordning, hvor stor forskel var der mellem højeste og laveste karakter? Figur 5. Maksimale karakterforskelle. Differentiering gammel ordning. Besvarelserne viser, at hvor der ved gruppeeksamener efter den gamle ordning er givet forskellige karakterer inden for samme gruppe, er der i stor udstrækning tale om en karakterforskel på mere end et enkelt skalatrin på den gamle 13-skala (hvor de mulige karakterer var 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 3, 0). Kun i 16 % af de situationer, hvor der blev givet forskellige karakterer, var der tale om et enkelt trin, mens der i mere end halvdelen af tilfældene blev givet karakterer, der afveg tre trin eller mere. Det skal bemærkes, at det er den største karakterforskel, der er spurgt om, hvilket er forklaringen på, at andelen af karakterforskelle på 5 eller mere er høj. Det er i almindelighed sjældent, at det er nødvendigt at differentiere med en karakter på mere end maksimalt 3, f.eks. forskellen mellem 8 og 11, hvilket også ses, når man kigger på fordelingen af svarene i forhold til en normalfordelingskurve. I tilfælde af, at der blev differentieret, oplevede du nogen vanskeligheder i forbindelse med differentieringen? Figur 6. Vanskeligheder ved differentiering: Gammel ordning Censorrapport_ Side 9 af 21

11 Spørgsmålet, om censor har oplevet vanskeligheder med differentiering af karaktererne ved gruppeeksamener under den gamle ordning, er besvaret af 591 censorer. Af disse har 495 (84 %) tilkendegivet, at de ikke har oplevet vanskeligheder, mens 95 (16 %) har haft problemer i denne sammenhæng. De, som havde mødt vanskeligheder, havde mulighed for i spørgeskemaet at fremsætte supplerende oplysninger. Der er modtaget kommentarer fra 120 censorer. Flere af de censorer, som ikke har oplevet vanskeligheder med at differentiere karaktergivningen, har således alligevel ønsket at komme med supplerende kommentarer i denne forbindelse. Af de 120 kommentarer er der 44 kommentarer, der ikke har direkte relation til det konkrete spørgsmål om de konstaterede vanskeligheders art. I stedet oplyser censorerne, at de ingen erfaringer har med gruppeeksamener, hvor mange gange de har været censor eller kommenterer forhold om karakterskalaen m.m. Nogle få kommentarer fra censorerne er direkte uforståelige. Der tilbagestår herefter 76 relevante og brugbare kommentarer til emnet. 23 censorer tilkendegiver, at det har været svært at differentiere, yderligere 11 nævner, at differentieringen har givet anledning til indvendinger eller klager fra de studerende, og endelig anfører 6 censorer, at det har krævet en større indsats over for gruppeprojektets deltagere at forklare forskellene i karakter inden for gruppen end at redegøre for karakterniveauet for gruppen som helhed. Fra 13 censorer nævnes det, at det har været svært at identificere, hvem der har lavet de forskellige dele af projektet og censor og vejleder har åbenbart ikke benyttet muligheden for at få dette forhold belyst under projektgennemgangen med gruppen. At den enkelte studerendes personlige fremtræden er af betydning, fremhæves af 5 censorer, og yderligere 5 tilføjer, at svage studerende i samarbejde med andre formentlig får en højere karakter, end de ville have fået ved en individuel eksamination. Uagtet de ovenfor nævnte detailkommentarer skal det understreges, at hele 84 % af de censorer, der har svaret på dette spørgsmål, tilkendegiver, at de ikke har haft vanskeligheder med at differentiere karakterer under de tidligere gruppeeksamener. 3.3 Spørgsmål vedrørende ny eksamensordning Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den nye ordning? Figur 7. Fordeling af antal gruppeeksamener pr. censor. Ny ordning. Censorrapport_ Side 10 af 21

12 Det ligger i sagens natur, at der er tale om et mere begrænset erfaringsgrundlag med den ændrede eksamensform med udgangspunkt i et gruppefremstillet produkt/gruppeprojekter på grund af den forholdsvis korte tid, der er gået siden den nye eksamensform er indført. Svarene fra censorerne er baseret på erfaringer fra godt eksamener. Til sammenligning ligger der godt eksamener bag de oven for anførte kommentarer om den tidligere gruppeeksamen., dvs. den gamle ordning. Har du under den nye ordning i mindst ét tilfælde differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Figur 8. Differentiering af karakterer. Ny ordning. Næsten to tredjedele af de deltagende censorer har i mindst ét tilfælde differentieret karaktererne i forbindelse med den nye karakterskala, dvs. karakterdifferentiering er almindeligt forekommende. Det er samtidigt klart, at der, når der sammenlignes med differentiering under den gamle ordning, er sket et lille fald i antallet af censorer, der har medvirket til eksamener, der er baseret på et gruppefremstillet produkt/projekt. Under den gamle ordning, som nævnt i forbindelse med figur 4, havde 79 % af de censorer, der havde besvaret spørgsmålet, differentieret ved gruppeeksamen. Det kan derfor konkluderes, at den nye ordning ikke har medført en stigning i antallet af eksamener, hvor der differentieres. Det skal dog understreges, at differentiering ikke er et mål i sig selv, men at kravet om individuel eksamination ikke nødvendigvis betyder større karakterdifferentiering. Censorrapport_ Side 11 af 21

13 Hvis du har differentieret karaktererne under den nye ordning, hvor stor er forskellen mellem højeste og laveste karakter? Figur 9. Maksimale karakterforskelle. Differentiering ny ordning. Der er tale om den nye ordning, hvor både den gamle og den nye skala har været i anvendelse. Desværre vanskeliggør det tolkningen af de indsamlede data. På den nye skala (-3, 0, 2, 4, 7, 10, 12) vil en forskel på 6 mellem højeste og laveste karakter kun forekomme mellem karaktererne 2-10, 4-12, dvs. der er tale om en forskel på 3 karaktertrin. En forskel på 1 og 4 eksisterer ikke, og vedrører således den gamle skala. På den gamle skala (00, 03, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13) kan alle forskelle op til 13 forekomme. Det skal også her bemærkes, at det er det den største karakterforskel, der er spurgt om, hvilket er forklaringen på, at andelen af karakterforskelle på 5 karakterpoint eller mere er høj. Det er i almindelighed sjældent, at det er nødvendigt at differentiere med en karakter på mere end maksimalt 3, f.eks. forskellen mellem 8 og 11, hvilket også ses, når man kigger på fordelingen af svarene i forhold til en normalfordelingskurve. Det faktum, at der i 40 % af tilfældene er differentieret med en karakterforskel på 5 eller mere virker umiddelbart lidt voldsomt, selv under anvendelse af den nye skala, med mindre der er tale om en ren mundtlig eksamen uden rapportmateriale eller lignende. Det kunne derfor tyde på, at i de tilfælde (de fleste), hvor en gruppefremstillet rapport alene udgør eksaminationsgrundlaget og ikke er en del af bedømmelsesgrundlaget, bliver resultatet af den rent mundtlige eksamensform en større karakterforskel, end der alt andet lige er begrundelse for, når man lægger værdien af den skriftlige rapport sammen med den mundtlige præstation. Censorrapport_ Side 12 af 21

14 Præsenterede de studerende deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede ny ordning? Ny ordning. Præsenterede de studerende deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede? Svar fra 785 censorer, der har deltaget i godt 3200 eksamener. Det skal bemærkes, at den fælles præsentation ikke er en del af eksamen, idet den alene udgør den afsluttende del af projektarbejdet. Figur 10. Præsentation fremført af en gruppe. Ny ordning Det er fortsat normalt, at de studerende indleder med en fælles præsentation. Hvis Ja til spørgsmålet, om de studerende præsenterede deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede, beskriv hvordan den fælles præsentation foregik ny ordning? Af de tilknyttede kommentarer fremgår det, at en typisk præsentation indledes med en fælles præsentation, hvor indhold og rækkefølge er fastlagt af de studerende. Herefter starter den individuelle del, hvor de studerende overhøres enkeltvis. Flere censorer finder, at der er flere gentagelser end tidligere, idet samme spørgsmål stilles til hver enkelt studerende, hvor man tidligere skiftede emne eller delområde, når en ny studerende skulle eksamineres. Man når derfor ikke så langt i dybden, hvis tidsrammen er som tidligere. Generelt er der et ønske om at komme i dybden. Samtidig forsøger man som hidtil at differentiere karaktererne, hvor det er relevant og fair. Det skal understreges, at præsentationerne formelt på alle de involverede institutioner har fundet sted som en afslutning af projektperioden og som en del af undervisningen. Selve eksamenen er formelt først startet ved de individuelle eksamener. Mange censorer har dog vanskeligt ved at skelne her, så det bliver i praksis betragtet som en formel del af eksamen, uanset om den efterfølgende individuelle eksamination foregår i et andet lokale og/eller på en anden dag end gruppepræsentationen. Censorrapport_ Side 13 af 21

15 Hvis Ja til spørgsmålet, om de studerende præsenterede deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede, blev der da stillet spørgsmål i forbindelse med præsentationen? Figur 11. Spørgsmål i forbindelse med præsentationen. Ny ordning Ligeledes er det fortsat mere reglen end undtagelsen, at der stilles spørgsmål til den fælles præsentation, som det fremgår af ovenstående figur 11. Hvis Ja til spørgsmålet, om de studerende blev stillet spørgsmål i forbindelse med præsentationen, blev der stillet individuelle (til en enkelt person) og/eller generelle spørgsmål til de studerende. Figur 12. Type af spørgsmål i forbindelse med gruppepræsentation Det fremgår, at der under fællespræsentationen i 44 % af tilfældene har været stillet individuelle spørgsmål rettet mod et bestemt gruppemedlem, mens man i 86 % af tilfældene har stillet opklarende spørgsmål til gruppen. Det skal her bemærkes, at der i flere eksamenssituationer er stillet både individuelle spørgsmål og spørgsmål til gruppen, hvorfor den samlede %-andel her er mere end 100 %. Censorrapport_ Side 14 af 21

16 Havde de studerede i den gruppefremstillede rapport angivet eget arbejde med navns nævnelse? Figur 13. Eget navn i gruppefremstillet rapport. Ny ordning I 78 % af tilfældene har det ikke været muligt af rapporten alene at afgøre, hvem der har skrevet de enkelte dele af rapporten. Ofte bidrager hele gruppen ved formuleringen af rapportens centrale dele, ligesom man typisk bruger hinanden til at kvalitetssikre hvert enkelt delarbejde præcis som i arbejdslivet, hvor man ofte trækker på hinandens kompetencer og deler viden, når man arbejder. Man kan naturligvis vælge at være meget præcis med at angive, hvilke afsnit hver enkelt studerende har været ansvarlig for, men ved projekter med flere deltagere vil synergien ofte komme i forbindelse med dialogen og diskussionen mellem de studerende. Og det vil ikke være muligt for en censor vurdere, hvem der har bidraget med de ideer, der har forbedret projektet mest. Oplever du de nye regler med kravet om en helt individuel eksamination og bedømmelse som en forbedring af eksamen, herunder at de giver en bedre mulighed for at gå i dybden med specielle temaer? Figur 14. Er den nye eksamensordning en forbedring? Censorrapport_ Side 15 af 21

17 Det fremgår, at 70 % af censorerne ikke oplever de nye krav som en forbedring, som giver bedre mulighed for at gå i dybden med specielle temaer, mens kun 30 % finder, at den nye ordning på dette punkt er en forbedring. Giver den nye eksamensform tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring? Figur 15. Bedømmelsesmuligheder. Ny ordning Det fremgår, at censorerne er delt på midten hvad angår opfattelsen af, hvorvidt den nye eksamensform giver tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring. Da censor ikke følger projektforløbet, vil det under alle omstændigheder være meget vanskeligt at vurdere den enkelte studerendes evne til kommunikation og samarbejde. Derimod er det muligt ud fra resultatet at vurdere, om de studerende som gruppe har formået at styre projektet og prioritere opgaverne og tiden på en hensigtsmæssig måde. Opfatter du den nye eksamensform, hvor hver eksaminand skal eksamineres mundtligt, som mere tidskrævende? Figur 16. Tidsforbrug. Ny ordning. Det fremgår, at 58 % af censorerne opfatter den nye eksamensform som mere tidskrævende, men det er lidt uklart, om det skyldes selve eksamensformen eller blot er et udtryk for en indkøringsperiode, indtil man har vænnet sig til den nye eksamensform. Censorrapport_ Side 16 af 21

18 Samtidig kan der være tale om forskelle mellem uddannelsesinstitutionerne. Af de tilknyttede kommentarer fremgår, at det kræver mere tid, hvis man skal nå lige så langt ned i dybden som under den gamle ordning. Med et fastholdt tidsforbrug vil spørgsmålene blive mere overfladiske. Samtidig påpeger flere censorer, at der er flere gentagelser end tidligere, idet samme spørgsmål stilles til hver enkelt studerende, hvor man tidligere skiftede emne eller delområde, når en ny studerende skulle på banen. Der bruges samtidig ekstra tid, når karaktererne ligger i toppen eller på dumpe-grænsen. Censorrapport_ Side 17 af 21

19 3.4 Tanker vedrørende den ideelle eksamensordning Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? 960 af censorerne - næsten alle som har deltaget i undersøgelsen og samlet set næsten halvdelen af ingeniørcensorkorpsets medlemmer - har kommenteret eller givet svar på spørgsmålet Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? En hel del af de modtagne kommentarer er imidlertid ikke konkrete svar på det stillede spørgsmål men er bemærkninger til tidsforbruget ved at være censor og aflønningen i denne sammenhæng (52 svar angår alene disse forhold) eller oplysninger om ved hvilke institutioner, de pågældende har virket som censor mm. Antallet af kommentarer, der ikke forholder sig til spørgsmålet, er så stort som 202. Det må tages som udtryk for, at dette sted i det elektroniske spørgeskema var et af de meget få, hvor der kunne indføjes bemærkninger om forhold, som censorerne ønskede at kommentere. Herefter er der relevante svar fra 758 censorer. Da flere af censorerne i deres bemærkninger berører flere relevante forhold, er det samlede antal svar som anført i det følgende større end de nævnte 758. Den nugældende eksamensform, som i princippet er en helt individuel eksamen, hvor andre studerende i projektgruppen ikke må være til stede, har støtte fra 101 af censorerne. Det tilkendegives, at man på denne måde bedst og sikrest kan bedømme den enkelte studerendes viden og standpunkt. Det anføres, at denne form giver mulighed for at gå i dybden med den enkelte studerende og giver en meget højere sikkerhed ved forskellig karaktergivning. En censor skriver som eksempel: Jeg vil opereres af en læge, der selv har lært at operere, og ikke af en, hvis makker var god til det.. De fleste censorer nøjes imidlertid med at tilkendegive, at de finder den ny eksamensform tilfredsstillende uden nærmere at begrunde det. Fra 84 censorer er der en tilkendegivelse af, at de støtter en kombination af gruppeeksamen og en efterfølgende individuel eksamination. Fra en del af denne gruppe og også fra den førnævnte, der ubetinget støtter den helt individuelle eksamination, synes det at skinne igennem, at de har erfaringer som censor ved kurser, hvor der er udført et gruppeprojekt, og hvor eksamen består af en præsentation og bedømmelse af projektet, men hvor der tillige skal ske en overhøring af den enkelte studerende i teoretisk stof fra pensum. To censorer anfører specifikt, at gruppeeksamination i sammenhæng med en overhøring i pensum er uheldig. Her findes den individuelle eksamination (naturligt nok) at være hensigtsmæssig. Flere peger dog på praktiske problemer i denne forbindelse som f.eks., at de studerende, der har været eksamineret, orienterer de øvrige om hvilke emner (som f.eks. ved den hyppigt anvendte form med at trække et emne eller spørgsmål på en seddel), der overhøres i. Dermed gives der de endnu ikke eksaminerede studerende en mulighed for en konkret forberedelse. 14 censorer tilkendegiver ikke at have nogen mening om, hvorvidt den nuværende individuelle eksamen eller den tidligere gruppeeksamen forekommer bedre egnet ved gruppeprojekter. Fra 28 censorer fremhæves det, at projektrapporten bør individualiseres, således at det fremgår, hvem af de studerende i gruppen, der har været pennefører eller hovedansvarlige for det enkelte afsnit eller emneområde. Censorrapport_ Side 18 af 21

20 Et meget stort antal af censorerne har tilkendegivet, at de til eksamener/bedømmelse af et gruppefremstillet produkt har fundet, at den tidligere tilladte eksamensform, hvor alle studerende i den aktuelle projektgruppe er til stede samtidig i hele eksamenssituationen, er den bedst egnede. 544 af censorerne har med forskellige begrundelser beklaget, at denne form ikke længere må anvendes. Der er således mere end fem gange så mange censorer, der hellere så den tidligere tilladte eksamensform bibeholdt, end der støtter den nye ordning. En stor del af censorerne finder, at den fælles eksamination er effektiv på den måde, at de gentagelser, som ville være nødvendige ved individuelle eksaminationer i enrum, undgås. Censorerne finder, at det er let under gennemgangen at afklare, hvem der har stået for de forskellige dele af projektet og hvilken viden og arbejdsindsats, de har bidraget med, således at den forlangte individuelle bedømmelse har kunnet foretages, selvom alle har været til stede i eksamenslokalet samtidig. Gennemgående finder denne store gruppe af censorerne, at når et fælles udarbejdet projekt skal bedømmes, bør det ske ved en fælles eksamen og gennemgang samt kritik af projektet fra vejleder og censor i alle projektdeltageres påhør. Eksamen bliver derfor en del af læringen og afholdes ikke blot med det ene formål at give en karakter til den enkelte studerende. En censor spørger Glemte man eksempelvis ikke at "eksaminere" infrastrukturkommissionens medlemmer enkeltvis, da denne fremlagde sin betænkning? En anden censor fremhæver, at den nuværende eksamensform fjerner de spændende diskussioner, man kan få med de studerende om et emne, de har brugt et halvt år på at arbejde med. Eksamensformen i dag bærer mere præg af en overhøring i stedet for en diskussion med dygtige studerende. Det anføres tillige af flere, at gruppearbejdsformen er den vanlige i ingeniørverdenen. En tredje censor skriver: "Det enkelte gruppemedlem kan ikke eje en idé eller et projekt. I gruppeeksaminationen er der mulighed for at opnå en lærende dialog omkring idéudvikling, metoder, proces og løsninger mellem censor og de studerende i forhold til fagets virkelighed og praksis. Dette afspejler også den virkelighed, de studerende møder efter endt uddannelse. Censorrapport_ Side 19 af 21

21 4 Bilag 1 Oversigt over spørgsmål fra spørgeskemaet Uddannelsessted(er), hvor du har været censor Antal års erfaring som censor Spm. 1a: Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den gamle ordning? Spm. 1b: Har du under den gamle ordning differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Spm. 1c: Såfremt du har differentieret karaktererne mellem flere studerende på den gamle ordning, hvor stor forskel var der mellem højeste og laveste karakter? Spm. i forbindelse med spørgsmål 1c: I tilfælde af, at der blev differentieret, oplevede du nogen vanskeligheder i forbindelse med differentieringen? Spm. 3a: Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den nye ordning? Spm. 3b: Har du under den nye ordning i mindst ét tilfælde differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Hvis Ja til spm. 3b: Hvor stor forskel mellem højeste og laveste karakter? Spm. 4a: Præsenterede de studerende deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede? Spm. 4b: Hvis Ja til spm. 4a, beskriv hvordan den fælles præsentation foregik? Spm. 5a: I tilfælde af Ja ved punkt 4-a, blev der da stillet spørgsmål i forbindelse med præsentationen? Spm. 5b: Hvis Ja til spm. 5a, var spørgsmålene da: (der må gerne sættes mere end et kryds): o 1. Delspørgsmål til spm. 5b: Af opklarende karakter vedrørende præsentationen uden direkte henvendelse til et gruppemedlem? o 2. Delspørgsmål til spm. 5b: Individuelle rettet mod et bestemt gruppemedlem? Censorrapport_ Side 20 af 21

22 Spm. 6a: Havde de studerede i den gruppefremstillede rapport angivet eget arbejde med navns nævnelse? Spm. 7a: Oplever du de nye regler med kravet om en helt individuel eksamination og bedømmelse som en forbedring af eksamen, herunder at de giver en bedre mulighed for at gå i dybden med specielle temaer)? Spm. 8a: Giver den nye eksamens-form tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring? Spm. 9a: Opfatter du den nye eksamensform, hvor hver eksaminand skal eksamineres mundtligt, som mere tidskrævende? Spm. 10a: Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? Censorrapport_ Side 21 af 21

Orientering fra Ingeniørcensorformandskaberne

Orientering fra Ingeniørcensorformandskaberne Orientering fra Ingeniørcensorformandskaberne Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Undersøgelse fortaget blandt samtlige beskikkede censorer indenfor ingeniørcensorkorpsene

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen 25. september 2008 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen og ingeniøruddannelsen i arkitektur og design m.v. 2007-2008 Indledning

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA i Optometri (2019)... 2 Første del Resume... 2

Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA i Optometri (2019)... 2 Første del Resume... 2 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA i Optometri (209)... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 23 og 29, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9

Forord. Censorformandskabet. December 2015. Side 1 af 9 Censorvejledning For censorer ved eksamen i Tværfaglige projekter, som bedømmes ved en mundtlig prøve på Bygningskonstruktør-, Byggetekniker- og Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen Censorformandskabet

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen 20. november 2007 Rev. 25. marts 2008 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen og ingeniøruddannelsen i arkitektur og design m.v.

Læs mere

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31.

Årsberetning. fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. Årsberetning fra censorformandskabet for Diplomuddannelserne inden for det sundhedsfaglige fagområde for perioden 1. august 2011-31. juli 2012 1 Censorformandskabets årsberetning Formålet med årsberetningen

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2008/09 Dækkende perioden 1. september 2008 til 31. august

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen September 2011 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen 2010 Indledning Den følgende censorberetning omfatter uddannelsen til bygningsingeniør

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen 25. september 2009 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen og ingeniøruddannelsen i arkitektur og design m.v. 2008-2009 Indledning

Læs mere

CENSORFORMANDSKABERNE FOR INGENIØRUDDANNELSERNE

CENSORFORMANDSKABERNE FOR INGENIØRUDDANNELSERNE 9. juni 2017 Nyhedsbrev fra censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne sommer 2017 Kære læser Sommerferien står for døren, sommereksamen er i fuld gang, og det er tid til at orientere dig om aktuelle

Læs mere

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Indholdsfortegnelse Resume... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 Side 1 af 6 Årsberetning Efter bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser med senere ændringer

Læs mere

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019 Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for {uddannelse(r) + år}... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3.

Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. 1 Marts 2013 Censorformandskabets beretning om virksomheden for 2011 og 2012 ved institutterne for statskundskab i Århus, København og Odense samt de til censorkorpset knyttede masteruddannelser. 1. Indledning

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Censorformandsrapport Alle ingeniørområder Perioden 1/ /8 2009

Censorformandsrapport Alle ingeniørområder Perioden 1/ /8 2009 Censorformandsrapport Alle ingeniørområder Perioden 1/9 2008 31/8 2009 Indledning Denne rapport omfatter de fælles aktiviteter og møder, som censorformandskaberne for samtlige ingeniøruddannelser har været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag... 5 faktaark... 5

Indholdsfortegnelse. Bilag... 5 faktaark... 5 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Psykomotorikuddannelsenuddannelsen 6... Første del... Resume.... Censorkorpset sammensætning.... Årets arbejde i Censorformandskabet (jf.

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen August 2010 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen og ingeniøruddannelsen i arkitektur og design m.v. 2009 Indledning Den følgende

Læs mere

SDS eksamensundersøgelse

SDS eksamensundersøgelse 2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...

Læs mere

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé

Beretning fra censorformandskabet for. Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014. Resumé Beretning fra censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde 1.8.2013-31.7.2014 Resumé Censorformandskabet for Diplomuddannelsen inden for det sundhedsfaglige fagområde

Læs mere

Til censorberetning 2017 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret

Til censorberetning 2017 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret Til censorberetning 2017 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret 2017-18 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet

Læs mere

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Formål Denne forretningsgang har til formål at identificere og beskrive arbejdsprocesser i forbindelse med censur på de merkantile korte videregående

Læs mere

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

29-09-2015 Ingeniørcensorformandskaberne. Årsrapport 2015

29-09-2015 Ingeniørcensorformandskaberne. Årsrapport 2015 29-09-2015 Ingeniørcensorformandskaberne Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse Beretning fra censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne og Diplomuddannelserne for IT og Teknik september 2014 september

Læs mere

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser

Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2015 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2005/06 Dækkende perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag et faktaark pr. uddannelse... 5

Indholdsfortegnelse. Bilag et faktaark pr. uddannelse... 5 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Bygningskonstruktøruddannelsen, Byggeteknikeruddannelsen samt Kort- og landmålingsteknikuddannelsen 24-25... 2 Første del... 2 Resume...

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Formandskabet for Produktion og Design

Formandskabet for Produktion og Design Formandskabet for Produktion og Design Censorformandskabet dækker følgende uddannelser: Autoteknolog Designteknolog E-designer Diplom i Design og Business PBA Design og Business PBA Smykker, Teknologi

Læs mere

Høringssvar til rapporten Censorinstitutionen under forandring. 1 Afsnit 2

Høringssvar til rapporten Censorinstitutionen under forandring. 1 Afsnit 2 Høringssvar til institutionen under forandring Nedenfor følger kommentarer til udvalgte afsnit i institutionen under forandring behøver justering 1 Afsnit 2 Side 6 anbefalinger 2 Afsnit 2/4 Side 6 og 14

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning til afsluttende prøve Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

Semesterevaluering It/Kommunikation forår 2015

Semesterevaluering It/Kommunikation forår 2015 Semesterevaluering It/Kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2017 Bioteknologi 217 Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx Maj juni 217 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juni 217 Evalueringsrapport Bioteknologi A skriftlig

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

PBA Value Chain. Management. Censor Årsrapport 2016

PBA Value Chain. Management. Censor Årsrapport 2016 29-10-2016 PBA Value Chain Management Censor Årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse Årsberetning fra censorformandskabet for PBA uddannelsen i Value Chain Management for perioden september 2015 september

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde

Censormøde Naturfag Dagsorden til fælles naturfagsmøde Dagsorden til fælles naturfagsmøde 1. Velkomst og præsentation 2. Generelle forhold og udfordringer for naturfagene (fx konklusioner fra censorrapporterne) 3. Kompetencemålsprøverne - vurdering af kompetencer

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Opsummering af censorevalueringen for eksamensterminen. Studieledelsens kommentarer til censortilbagemelding vinter samt sommer 2011

Opsummering af censorevalueringen for eksamensterminen. Studieledelsens kommentarer til censortilbagemelding vinter samt sommer 2011 DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 07. SEPTEMBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Opsummering af censorevalueringen for eksamensterminen sommer 2011 Den samlede svarprocent på censortilbagemeldingen

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for HD

Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ny eksamensbekendtgørelse for HD Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) har i juni 2012 udstedt en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen for erhvervsrettede

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

DE ERHVERVSØKONOMISKE CENSORKORPS CENSORMØDE 2014-2015

DE ERHVERVSØKONOMISKE CENSORKORPS CENSORMØDE 2014-2015 CENSORMØDE 2014-2015 Præsentationsrunde PROGRAM Siden sidst, beskikkelser, formandskabsvalg, nye tiltag, nyt lovstof, censorskik, censor IT Dialog, forslag, spørgsmål og debat NY BESKIKKELSESPERIODE 2014-2018

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

Orientering fra censorformandskaberne

Orientering fra censorformandskaberne Orientering fra censorformandskaberne Aktiviteter indenfor censorformandskaberne forår 2009 29. april 2009 Ingeniørcensorformandskaberne 1 Dagsorden 7 trins skalaen Censorformandskabernes arbejde Opgaver

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen

Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen En sag om gennemførelse af en mundtlig eksamen ved Københavns universitet og senere behandling af klager over eksamenen gav anledning til

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet

Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beretning fra Det Veterinærvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015

Beretning fra Det Veterinærvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beretning fra Det Veterinærvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 Censorformandskab: Dyrlæge Lars Birch, Hammershøj dyrlæger (formand) Bakkevej 12, Hammershøj, 8830

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Vejledning til censor

Vejledning til censor Censorsekretariatet Vejledning til censor www.censorsekretariatet.dk Indhold Beskikkelsesansøgningsprocessen... 2 Vejledning til beskikkelsesansøgning... 2 Efter indsendelse af ansøgning... 7 Glemt at

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Hold A1608 Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Den afsluttende prøve er, jf. 6. stk. 3 i BEK. nr. 500 af 22/04/2015, en mundtlig prøve af

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen

Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen Årsberetning for Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Katastrofe og Risikomanager 2016... 3 Første del... 3 Resume... 3 1. Censorkorpset

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Beretning fra Det Veterinærvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017

Beretning fra Det Veterinærvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beretning fra Det Veterinærvidenskabelige Censorkorps for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 Censorformandskab: Dyrlæge Lars Birch, Hammershøj dyrlæger (formand) Bakkevej 12, Hammershøj, 8830

Læs mere

Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret

Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret Til censorberetning 2016 fra tandplejeruddannelserne ved AU og KU og den kliniske tandteknikeruddannelse AU gældende for uddannelsesåret 2015-16 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet

Læs mere

Censorformandskabet 17. september 2014

Censorformandskabet 17. september 2014 Censorformandskabet 7. september 204 Beretning fra censorformandskabet for: Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, Bachelor of Global Nutrition and Health Perioden.8.203 3.7.204. Denne

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Høring over Censorudvalgets rapport

Høring over Censorudvalgets rapport Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Forskning og Uddannelse Bredgade 40 1260 København K censor@ufm.dk Høring over Censorudvalgets rapport Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Opstartsdag... 3 Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og

Læs mere

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling

Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Censorformandskabet Censorformandskabet for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling består af formand og næstformand, men intet eget sekretariat. Derimod er formandskabet

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven efterfølgende

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 6 Bilag et faktaark pr. Uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 6 Bilag et faktaark pr. Uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for Produktion og design 27-28... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 23 og 29, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 4

Læs mere

LBE. Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever

LBE. Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever 01.06.2017 LBE Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever 1 Baggrund I dette notat kan du læse, hvilke generelle regler der gælder, når du skal til eksamen på Roskilde Tekniske Skoles erhvervsuddannelser.

Læs mere

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG 2014-2015 Underviser og censor Denne folder er Handelsgymnasiet Ribes regler til underviser og censor i forbindelse med afholdelse af eksamen på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

SDS eksamensundersøgelse

SDS eksamensundersøgelse 2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger. Kapitel 1. Uddannelsens formål. Kapitel 2. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 15. april 1991 om uddannelse af socialpædagoger I medfør af 29 i landstingsforordning nr. l af 16. maj 1989 om uddannelse af lærere til folkeskolen og om de sociale

Læs mere

Censormøde oktober 2018

Censormøde oktober 2018 Censormøde oktober 2018 Kent Riis Censorformand og aftagercensor Forretnings Direktør Arla Foods Berit E. Simonsen Censornæstformand og intern-censor Lektor UCN Business Top-up Agenda 1. Generel information

Læs mere

Semesterevaluering Organisation og Ledelse forår 2015

Semesterevaluering Organisation og Ledelse forår 2015 Semesterevaluering Organisation og Ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) På

Læs mere