Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt"

Transkript

1 Evaluering af eksamen baseret på baggrund af et gruppefremstillet produkt Undersøgelse fortaget blandt samtlige beskikkede censorer inden for ingeniørcensorkorpsene Ingeniørcensorformandskaberne December 2008

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund 2 2 Sammenfatning og anbefaling Sammenfatning Ingeniørcensorformandskabernes anbefaling og indstilling 5 3 Analysens resultater Indledning til analysen Spørgsmål vedrørende gammel eksamensordning Spørgsmål vedrørende ny eksamensordning Tanker vedrørende den ideelle eksamensordning 18 4 Bilag 1 Oversigt over spørgsmål fra spørgeskemaet 20 Censorrapport_ Side 1 af 21

3 1 Indledning og baggrund Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne, herefter blot censorformandskaberne, har med interesse fulgt debatten om eksamensformer, hvor den aktuelle debat om gruppeeksamener startede tilbage i slutningen af 2005 med efterfølgende bekendtgørelsesændringer i Censorformandskaberne har i løbet af sommeren 2008 gennemført en undersøgelse blandt samtlige beskikkede censorer i ingeniørcensorkorpsene. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema om, hvorledes prøver og eksamener i forbindelse med et projektarbejde fremstillet af en gruppe på mere end en studerende (gruppeprojekt) aktuelt gennemføres indenfor ingeniøruddannelserne i Danmark. Undersøgelsen bygger på en sammenligning mellem den nuværende individuelle eksamensform og den tidligere gruppeeksamensform. Det skal også klart understreges, at undersøgelsen alene omfatter eksamener, der bygger på et gruppefremstillet produkt/projekt (gruppeeksamen). Der findes mange andre eksamensformer indenfor ingeniøruddannelserne, som censorformandskaberne vurderer fungerer tilfredsstillende. Censorformandskaberne har med stigende bekymring observeret, at den politiske debat om for og imod gruppeeksamener, der har foregået de sidste par år, har været baseret betydeligt mere på mangel på viden om kendsgerninger end på baggrund af de faktiske forhold, herunder ønsker og tilkendegivelser fra aftagerside. Samtidig er alle uddannelser lige fra Folkeskolen til kandidatuddannelserne blevet behandlet ens. Censorformandskaberne besluttede derfor at gennemføre den vedlagte undersøgelse med henblik på at sikre, at der kommer kendsgerninger på bordet. Censorkorpset for samtlige ingeniøruddannelser omfattede på tidspunktet for udsendelsen af spørgeskemaet i juni censorer, hvilket svarer til godt 20 % af de censorer, der er beskikket under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU). Der er ifølge rapporten Censorinstitutionen under forandring, der udkom i foråret 2008, beskikket i alt censorer under MVTU. Ingeniøruddannelserne er en af de få uddannelsesretninger der henhører under to ministerier, idet diplomingeniøruddannelsen (professionsbacheloruddannelse af 3½ års varighed) hører under Undervisningsministeriet, mens civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatuddannelserne af henholdsvis 3 og 2 års varighed, i alt 5 år) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. De beskikkede censorer ved ingeniøruddannelserne indgår i det fælles censorkorps og kan frit benyttes ved alle uddannelsessteder for ingeniører undtagen Eksportingeniørerne (101 censorer), der alene er beskikket under Undervisningsministeriet censorer har svaret på undersøgelsen, svarende til en deltagelsesprocent på 52,5 %. 773 af de censorer, der har svaret, er aftagercensorer, d.v.s. aftagercensorerne udgør 71 % af samtlige besvarelser. Det betyder, at fordelingen mellem aftagercensorer og censorer, der er ansat ved undervisningsinstitutioner, er omtrent den samme som den fordeling, der også er mellem aftagercensorer og institutionsansatte censorer i censorkorpset som helhed. Databehandlingen og rapporten er udarbejdet af censorformand for Bygningsingeniøruddannelserne John Cederberg, censorformand for Elektroingeniøruddannelserne Henrik Nielsen og censorformand for Maskiningeniøruddannelserne Michael Vaag. Censorrapport_ Side 2 af 21

4 2 Sammenfatning og anbefaling 2.1 Sammenfatning I perioden juni til august 2008 kunne ingeniørcensorerne afgive svar på et spørgeskema via Internettet. Af censorkorpsets medlemmer (pr. 1. juni 2008) har ikke mindre end medvirket. Mere end halvdelen, 52,5 % af censorerne har således medvirket. Den usædvanligt høje svarprocent understreger den interesse og den betydning, som censorerne ved ingeniøruddannelserne tillægger forholdene om eksamener i forbindelse med projekter udarbejdet i et samarbejde i en projektgruppe. 904 censorer har besvaret alle spørgsmål vedrørende bedømmelse af gruppeprojekter. Et mindre antal censorer, 188 censorer, har ikke svaret på alle spørgsmål, idet de f.eks. enten kun har prøvet at være censorer under den nye ordning og ikke har erfaring med den gamle ordning eller vice versa. De medvirkende ingeniørcensorers erfaring og deres spredning på uddannelsessteder er repræsentativ for hele censorkorpset. Dette medvirker til, at besvarelserne og de heri meddelte erfaringer og synspunkter med meget stor sikkerhed er dækkende for det samlede ingeniørcensorkorps Under den tidligere ordning med egentlige gruppeeksamener (godt eksamener) i forbindelse med gruppeprojekter har 79 % af censorerne været med til at give forskellige karakterer til medlemmerne af samme projektgruppe, mens 21 % af censorerne har givet samme karakter ved alle de gruppeprojekter, som de har bedømt. Ved de individuelle eksaminationer siden (omkring eksamener) har 64 % af censorerne i mindst ét tilfælde givet forskellig karakter, mens 36 % altid har givet samme karakter. Den individuelle eksamination siden 2004 har således ikke medført en større spredning i bedømmelsen end tidligere; spredningen synes i stedet at være noget mindre. Efter den gamle ordning har kun 16 % af censorerne oplevet vanskeligheder med at give forskellige karakterer inden for samme gruppe, mens 84 % tilkendegiver ikke at have oplevet problemer. Selvom der nu efter den ny eksamensordning gennemføres individuel eksamination af hver studerende i en projektgruppe, opleves der fortsat et betydeligt behov for en fælles præsentation af projektet før den individuelle eksamination. Der gennemføres en fælles præsentation i tre ud af fire prøver ved gruppeprojekter, baseret på ca prøver efter den ny ordning. I et flertal af prøverne stilles der endvidere spørgsmål under den fælles præsentation. Den nye eksamensform med individuel eksamination opleves som en forbedring af 30 % af ingeniørcensorerne, mens 70 % ikke er enige i dette synspunkt. Det fremgår, at censorerne er delt på midten, hvad angår opfattelsen af, hvorvidt den nye eksamensform giver tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring. 758 af censorerne har givet relevante kommentarer eller svar på spørgsmålet Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? Et meget stort antal af censorerne har tilkendegivet, at de til eksamener/bedømmelse af et gruppefremstillet produkt finder, at den tidligere tilladte eksamensform, hvor alle studerende i den aktuelle projektgruppe er til stede samtidig i hele eksamenssituationen, er den bedst egnede. 544 af censorerne har med forskellige begrundelser beklaget, at denne form ikke længere må anvendes. Censorrapport_ Side 3 af 21

5 En stor del mener, at den fælles eksamination er effektiv på den måde, at de gentagelser, som ville være nødvendige ved individuelle eksaminationer i enrum, undgås. Det er tillige censorernes opfattelse, at det er let under gennemgangen at afklare, hvem der har stået for de forskellige dele af projektet, og hvilken viden og arbejdsindsats de har bidraget med, således at den forlangte individuelle bedømmelse har kunnet foretages, selvom alle har været til stede i eksamenslokalet samtidig. Den nugældende eksamensform, som i princippet er en helt individuel eksamen, hvor andre studerende i projektgruppen ikke må være til stede, har støtte fra 101 af censorerne. Fra 84 censorer er der en tilkendegivelse af, at de støtter en kombination af gruppeeksamen og en efterfølgende individuel eksamination. Fra en del af denne gruppe og også fra den førnævnte gruppe på 101 censorer, der ubetinget støtter den helt individuelle eksamination, synes det at skinne igennem, at de har erfaringer som censor ved kurser, hvor der er udført et gruppeprojekt, og hvor eksamen består af en præsentation og bedømmelse af projektet, men hvor der tillige skal ske en overhøring af den enkelte studerende i teoretisk stof fra pensum. Censorformandskabet for ingeniøruddannelserne har den erfaring og deler den overbevisning, at konkrete projekter i det virkelige ingeniørliv gennemføres som gruppesamarbejde. I det vellykkede samarbejde forenes gruppemedlemmernes viden og kompetencer, og resultatet bliver langt bedre end noget enkelt gruppemedlem alene ville have kunnet præstere, selv med ubegrænset tid til rådighed. Det har tilsyneladende været svært for ingeniøruddannelserne at få synliggjort behovet for, at eksamensformen ikke blot svarer til det virkelige ingeniørliv, men også at problemet med forbuddet mod gruppeeksamener stiger efterhånden, som de studerende nærmer sig afslutningen af uddannelsen. I de første semestre giver det alt andet lige god mening at fastholde en individuel bedømmelse samtidig med en fælles præsentation. Derimod kan man godt kan stille spørgsmålet, om det er rimeligt og overhovedet giver en reel bedømmelse af den kommende ingeniørs opnåede faglige kvalifikationer, såfremt eksempelvis et afgangsprojekt, svarende til 30 ECTS-point, kun bedømmes ved en mundtligt prøve, hvor rapporten alene udgør eksaminationsgrundlaget og dermed ikke må bedømmes selvstændigt. Erhvervslivet har i samarbejde med universiteterne og ingeniørhøjskolerne igennem de seneste 10 år udviklet en samarbejdsform, der betyder, at virksomhederne i stigende grad, inkl. censorformændenes egne virksomheder, bygger en del af deres udviklingsarbejde på aktiv medvirken af de kommende ingeniører. Det er indenfor de fleste ingeniørdiscipliner mere en regel end en undtagelse, at de projektopgaver, der stilles, forudsættes løst af to eller flere studerende. Det er i praksis også således, at man naturligvis i et projekt/gruppearbejde fordeler opgaver mellem sig, men i den samlede løsning (produkt og/eller rapport) indgår i et tæt samarbejde om at præsentere resultatet. Rapporten kan derfor i langt de fleste tilfælde ikke deles op i en afgrænset del, som en studerende har lavet, og en anden del som en anden studerende har lavet. Eksemplet kunne være projektering og indretning af et nyt produktionsafsnit, hvor den studerende, der designer produktionsforløbet, skal kende kravene til bygningens installationer og omvendt. Den perfekte løsning vil aldrig kunne laves af kun én ingeniør eller af to ingeniører, der arbejder med hver sit og så slutter med at lægge 2x100 sider sammen. Gruppeprojekter er en arbejdsform, der bør indgå som en væsentlig del af en ingeniøruddannelse. Ved at flere studerende er involveret i den samme opgave, kan der stilles langt større krav til opgavebesvarelsens bredde, dybde og kvalitet end ved enkeltmandsopgaver. Og de studerende lærer at samarbejde i en gruppe og at bidrage til det fælles resultat. På ingeniøruddannelserne og særlig i de senere dele af studiet vil en gruppe være sammensat af studerende, der hver efter sin interesse har valgt en specialisering i hver sit fagområde. Gruppen skal derfor til sit projekt foretage en af- Censorrapport_ Side 4 af 21

6 vejning af flere løsningsmodeller og stræbe mod det kompromis af ofte modstridende hensyn, som set under ét giver den optimale løsning på den stillede opgave. Det ideelle er derfor, at alle medlemmer af projektgruppen har påvirket den samlede løsning. Ingen enkeltperson har derfor stået fuldstændig alene med en given delopgave, og ingen bærer således alene hele det faglige ansvar for de valgte løsninger eller delløsninger samt detaljeringen heraf. Men derfor kan et delprojekt udmærket have en hovedansvarlig og være beskrevet af en enkelt projektdeltager men løsningen er resultatet af gruppens samlede indsats på godt og ondt. Dette bør efter censorformandskabernes opfattelse også afspejles i den til et gruppeprojekt hørende eksamensform. 2.2 Ingeniørcensorformandskabernes anbefaling og indstilling På baggrund af sammenfatningen af analysen ovenfor i punkt 2.1 foreslår censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling at overveje følgende ændringer i eksamensbekendtgørelserne vedrørende ingeniøruddannelserne: Det gældende generelle forbud mod gruppeeksamener bør lempes for så vidt angår bedømmelse af gruppeprojekter, dvs. eksamener, der baseres på baggrund af et gruppefremstillet produkt. Det viser den gennemførte undersøgelse med al tydelighed. Et klart flertal, mere end 70 %, af ingeniørcensorerne, finder, at gruppeeksamen (med en individuel bedømmelse af den enkelte studerende) er en velegnet form til bedømmelse af gruppeprojekter og ser gerne denne mulighed genindført. Censorformandskabet for ingeniøruddannelserne foreslår derfor, at det bliver muligt at gennemføre gruppeeksamen med deltagelse af alle projektgruppemedlemmer, når følgende forudsætninger er opfyldt: 1. Eksaminationen baseres på et gruppefremstillet projekt. Som forudsætning for at projektrapporten kan indgå i bedømmelsen, skal det af denne (eksempelvis i indholdsfortegnelsen eller i en procesrapport) fremgå, hvem af gruppens medlemmer der har været hovedansvarlig for det enkelte afsnit og/eller er hovedansvarlig for afsnittets faglige indhold. 2. Eksaminationen skal tilrettelægges således, at den kan danne grundlag for en efterfølgende individuel bedømmelse af den enkelte studerendes bidrag til opgavens løsning. Hermed sikres, at såvel den studerendes arbejdsindsats samt faglige bidrag til opgaveløsningens kvalitet indgår i bedømmelsen. 3. Det er en forudsætning for afholdelsen af gruppeeksamen, hvor alle projektdeltagere er til stede, at der ikke i forbindelse med bedømmelsen af gruppeprojektet i henhold til den aktuelle kursusbeskrivelse skal foretages en individuel eksamination af den enkelte studerende i form af overhøring i teoretisk stof (pensum). 4. I tilfælde af at der skal foretages en eksamination af den i punkt 3 nævnte art, skal dette foregå ved en separat eksamination uden tilstedeværelse af andre endnu ikke eksaminerede studerende. Ovenstående forslag vil både sikre en bedømmelse af den skriftlige grupperapport, en bedømmelse af de studerendes evner til at formidle eksamensprojektet samt en bedømmelse af den enkeltes indsats i projektet. Censorrapport_ Side 5 af 21

7 3 Analysens resultater Analysen er gennemført blandt de (pr. 1. juni 2008) beskikkede ingeniørcensorer under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet. Det spørgeskema, der er grundlaget for undersøgelsen, ses i afsnit 4 i denne rapport (benævnt bilag 1). 3.1 Indledning til analysen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført elektronisk under anvendelse af ingeniørcensorernes hjemmeside På det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev gennemført, var der beskikkede censorer ved ingeniøruddannelserne i Danmark, der fik tilsendt spørgeskemaet elektronisk. Af disse censorer har ikke mindre end af censorerne medvirket, hvilket giver en svarprocent på 52,5 %. Det er en meget høj besvarelsesprocent, som vel kun kan forklares ved et generelt højt engagement i opgaven som censor og tillige ved en særlig interesse for det emne, som undersøgelsen omfatter. De indledende spørgsmål i spørgeskemaet har til formål at belyse de deltagende censorers baggrund. Censorerne har oplyst på hvilke uddannelsessteder for ingeniører, de har deres virke som censorer. Svarene synes umiddelbart at vise en fordeling af de i undersøgelsen medvirkende censorer, som er i overensstemmelse med den enkelte institutions bestand af ingeniørstuderende og dermed også i antallet af afholdte eksamener. Undersøgelsen bekræfter også, at censorerne bruges på tværs mellem flere institutioner, idet et stort antal censorer censurerer på flere institutioner. Figur 1. Uddannelsessteder, hvor du har været censor Censorrapport_ Side 6 af 21

8 Om de medvirkende censorers erfaring og anciennitet som censor oplyses følgende: Figur 2. Antal års erfaring som censor Censorerne beskikkes for en periode af 4 år. Der kan finde genbeskikkelser sted, men der er samtidig et krav om, at ¼ af censorkorpset skal udskiftes ved begyndelsen af hver ny beskikkelsesperiode. Det ses, at de i undersøgelsen medvirkende censorer har en ret jævn fordeling med hensyn til længden af deres virke som censorer. Lidt over en fjerdedel har en erfaring på under fire år, mens de øvrige fireårsperioder (erfaringsperiode på 5 8 år, 9 12 år, år og mere end 16 år) hver rummer ca % af de medvirkende censorer. Det skal bemærkes, at ¼-reglen om udskiftning af censorer ikke har eksisteret i så mange år endnu, at alle censorer har prøvet at blive skiftet ud i mindst en 4-årig beskikkelsesperiode. 3.2 Spørgsmål vedrørende gammel eksamensordning Det første hovedspørgsmål i undersøgelsen lyder: Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den gamle ordning? 731 censorer har svaret, at de har deltaget i mindst en gruppeeksamen under den gamle ordning. Det blev ved udformningen af spørgeskemaet skønnet, at den enkelte censor næppe havde mulighed for ganske præcist at oplyse, hvor mange gruppeeksamener efter den gamle ordning, censoren har medvirket i. Derfor er censoren i stedet bedt om at angive, i hvilket af de anførte intervaller som censorens skøn over medvirken i gruppeeksamener falder. Besvarelserne bygger dermed i alt på erfaringer indhentet i forbindelse med godt gruppeeksamener efter den gamle ordning. Censorrapport_ Side 7 af 21

9 Figur 3. Fordeling af antal gruppeeksamener pr. censor. Gammel ordning Det ses, at omkring halvdelen af de censorer, som har besvaret dette spørgsmål, har nogen erfaring fra gruppeeksamener efter den gamle ordning, mens den anden halvdel har betydelig til meget stor erfaring fra sådanne prøver. Har du under den gamle ordning differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Figur 4. Differentiering af karakterer. Gammel ordning Næsten 80 % af de censorer, der har medvirket ved gruppeeksamener under den gamle ordning, har deltaget i eksamener, hvor der er givet forskellige karakter til medlemmerne af samme gruppe på baggrund af et gruppefremstillet projekt. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke viser, hvor hyppigt dette er sket, men alene at det for 80 % af censorerne er hændt mindst én gang, at der er givet differentierede karakterer inden for samme gruppe Censorrapport_ Side 8 af 21

10 Såfremt du har differentieret karaktererne mellem flere studerende på den gamle ordning, hvor stor forskel var der mellem højeste og laveste karakter? Figur 5. Maksimale karakterforskelle. Differentiering gammel ordning. Besvarelserne viser, at hvor der ved gruppeeksamener efter den gamle ordning er givet forskellige karakterer inden for samme gruppe, er der i stor udstrækning tale om en karakterforskel på mere end et enkelt skalatrin på den gamle 13-skala (hvor de mulige karakterer var 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 3, 0). Kun i 16 % af de situationer, hvor der blev givet forskellige karakterer, var der tale om et enkelt trin, mens der i mere end halvdelen af tilfældene blev givet karakterer, der afveg tre trin eller mere. Det skal bemærkes, at det er den største karakterforskel, der er spurgt om, hvilket er forklaringen på, at andelen af karakterforskelle på 5 eller mere er høj. Det er i almindelighed sjældent, at det er nødvendigt at differentiere med en karakter på mere end maksimalt 3, f.eks. forskellen mellem 8 og 11, hvilket også ses, når man kigger på fordelingen af svarene i forhold til en normalfordelingskurve. I tilfælde af, at der blev differentieret, oplevede du nogen vanskeligheder i forbindelse med differentieringen? Figur 6. Vanskeligheder ved differentiering: Gammel ordning Censorrapport_ Side 9 af 21

11 Spørgsmålet, om censor har oplevet vanskeligheder med differentiering af karaktererne ved gruppeeksamener under den gamle ordning, er besvaret af 591 censorer. Af disse har 495 (84 %) tilkendegivet, at de ikke har oplevet vanskeligheder, mens 95 (16 %) har haft problemer i denne sammenhæng. De, som havde mødt vanskeligheder, havde mulighed for i spørgeskemaet at fremsætte supplerende oplysninger. Der er modtaget kommentarer fra 120 censorer. Flere af de censorer, som ikke har oplevet vanskeligheder med at differentiere karaktergivningen, har således alligevel ønsket at komme med supplerende kommentarer i denne forbindelse. Af de 120 kommentarer er der 44 kommentarer, der ikke har direkte relation til det konkrete spørgsmål om de konstaterede vanskeligheders art. I stedet oplyser censorerne, at de ingen erfaringer har med gruppeeksamener, hvor mange gange de har været censor eller kommenterer forhold om karakterskalaen m.m. Nogle få kommentarer fra censorerne er direkte uforståelige. Der tilbagestår herefter 76 relevante og brugbare kommentarer til emnet. 23 censorer tilkendegiver, at det har været svært at differentiere, yderligere 11 nævner, at differentieringen har givet anledning til indvendinger eller klager fra de studerende, og endelig anfører 6 censorer, at det har krævet en større indsats over for gruppeprojektets deltagere at forklare forskellene i karakter inden for gruppen end at redegøre for karakterniveauet for gruppen som helhed. Fra 13 censorer nævnes det, at det har været svært at identificere, hvem der har lavet de forskellige dele af projektet og censor og vejleder har åbenbart ikke benyttet muligheden for at få dette forhold belyst under projektgennemgangen med gruppen. At den enkelte studerendes personlige fremtræden er af betydning, fremhæves af 5 censorer, og yderligere 5 tilføjer, at svage studerende i samarbejde med andre formentlig får en højere karakter, end de ville have fået ved en individuel eksamination. Uagtet de ovenfor nævnte detailkommentarer skal det understreges, at hele 84 % af de censorer, der har svaret på dette spørgsmål, tilkendegiver, at de ikke har haft vanskeligheder med at differentiere karakterer under de tidligere gruppeeksamener. 3.3 Spørgsmål vedrørende ny eksamensordning Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den nye ordning? Figur 7. Fordeling af antal gruppeeksamener pr. censor. Ny ordning. Censorrapport_ Side 10 af 21

12 Det ligger i sagens natur, at der er tale om et mere begrænset erfaringsgrundlag med den ændrede eksamensform med udgangspunkt i et gruppefremstillet produkt/gruppeprojekter på grund af den forholdsvis korte tid, der er gået siden den nye eksamensform er indført. Svarene fra censorerne er baseret på erfaringer fra godt eksamener. Til sammenligning ligger der godt eksamener bag de oven for anførte kommentarer om den tidligere gruppeeksamen., dvs. den gamle ordning. Har du under den nye ordning i mindst ét tilfælde differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Figur 8. Differentiering af karakterer. Ny ordning. Næsten to tredjedele af de deltagende censorer har i mindst ét tilfælde differentieret karaktererne i forbindelse med den nye karakterskala, dvs. karakterdifferentiering er almindeligt forekommende. Det er samtidigt klart, at der, når der sammenlignes med differentiering under den gamle ordning, er sket et lille fald i antallet af censorer, der har medvirket til eksamener, der er baseret på et gruppefremstillet produkt/projekt. Under den gamle ordning, som nævnt i forbindelse med figur 4, havde 79 % af de censorer, der havde besvaret spørgsmålet, differentieret ved gruppeeksamen. Det kan derfor konkluderes, at den nye ordning ikke har medført en stigning i antallet af eksamener, hvor der differentieres. Det skal dog understreges, at differentiering ikke er et mål i sig selv, men at kravet om individuel eksamination ikke nødvendigvis betyder større karakterdifferentiering. Censorrapport_ Side 11 af 21

13 Hvis du har differentieret karaktererne under den nye ordning, hvor stor er forskellen mellem højeste og laveste karakter? Figur 9. Maksimale karakterforskelle. Differentiering ny ordning. Der er tale om den nye ordning, hvor både den gamle og den nye skala har været i anvendelse. Desværre vanskeliggør det tolkningen af de indsamlede data. På den nye skala (-3, 0, 2, 4, 7, 10, 12) vil en forskel på 6 mellem højeste og laveste karakter kun forekomme mellem karaktererne 2-10, 4-12, dvs. der er tale om en forskel på 3 karaktertrin. En forskel på 1 og 4 eksisterer ikke, og vedrører således den gamle skala. På den gamle skala (00, 03, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13) kan alle forskelle op til 13 forekomme. Det skal også her bemærkes, at det er det den største karakterforskel, der er spurgt om, hvilket er forklaringen på, at andelen af karakterforskelle på 5 karakterpoint eller mere er høj. Det er i almindelighed sjældent, at det er nødvendigt at differentiere med en karakter på mere end maksimalt 3, f.eks. forskellen mellem 8 og 11, hvilket også ses, når man kigger på fordelingen af svarene i forhold til en normalfordelingskurve. Det faktum, at der i 40 % af tilfældene er differentieret med en karakterforskel på 5 eller mere virker umiddelbart lidt voldsomt, selv under anvendelse af den nye skala, med mindre der er tale om en ren mundtlig eksamen uden rapportmateriale eller lignende. Det kunne derfor tyde på, at i de tilfælde (de fleste), hvor en gruppefremstillet rapport alene udgør eksaminationsgrundlaget og ikke er en del af bedømmelsesgrundlaget, bliver resultatet af den rent mundtlige eksamensform en større karakterforskel, end der alt andet lige er begrundelse for, når man lægger værdien af den skriftlige rapport sammen med den mundtlige præstation. Censorrapport_ Side 12 af 21

14 Præsenterede de studerende deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede ny ordning? Ny ordning. Præsenterede de studerende deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede? Svar fra 785 censorer, der har deltaget i godt 3200 eksamener. Det skal bemærkes, at den fælles præsentation ikke er en del af eksamen, idet den alene udgør den afsluttende del af projektarbejdet. Figur 10. Præsentation fremført af en gruppe. Ny ordning Det er fortsat normalt, at de studerende indleder med en fælles præsentation. Hvis Ja til spørgsmålet, om de studerende præsenterede deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede, beskriv hvordan den fælles præsentation foregik ny ordning? Af de tilknyttede kommentarer fremgår det, at en typisk præsentation indledes med en fælles præsentation, hvor indhold og rækkefølge er fastlagt af de studerende. Herefter starter den individuelle del, hvor de studerende overhøres enkeltvis. Flere censorer finder, at der er flere gentagelser end tidligere, idet samme spørgsmål stilles til hver enkelt studerende, hvor man tidligere skiftede emne eller delområde, når en ny studerende skulle eksamineres. Man når derfor ikke så langt i dybden, hvis tidsrammen er som tidligere. Generelt er der et ønske om at komme i dybden. Samtidig forsøger man som hidtil at differentiere karaktererne, hvor det er relevant og fair. Det skal understreges, at præsentationerne formelt på alle de involverede institutioner har fundet sted som en afslutning af projektperioden og som en del af undervisningen. Selve eksamenen er formelt først startet ved de individuelle eksamener. Mange censorer har dog vanskeligt ved at skelne her, så det bliver i praksis betragtet som en formel del af eksamen, uanset om den efterfølgende individuelle eksamination foregår i et andet lokale og/eller på en anden dag end gruppepræsentationen. Censorrapport_ Side 13 af 21

15 Hvis Ja til spørgsmålet, om de studerende præsenterede deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede, blev der da stillet spørgsmål i forbindelse med præsentationen? Figur 11. Spørgsmål i forbindelse med præsentationen. Ny ordning Ligeledes er det fortsat mere reglen end undtagelsen, at der stilles spørgsmål til den fælles præsentation, som det fremgår af ovenstående figur 11. Hvis Ja til spørgsmålet, om de studerende blev stillet spørgsmål i forbindelse med præsentationen, blev der stillet individuelle (til en enkelt person) og/eller generelle spørgsmål til de studerende. Figur 12. Type af spørgsmål i forbindelse med gruppepræsentation Det fremgår, at der under fællespræsentationen i 44 % af tilfældene har været stillet individuelle spørgsmål rettet mod et bestemt gruppemedlem, mens man i 86 % af tilfældene har stillet opklarende spørgsmål til gruppen. Det skal her bemærkes, at der i flere eksamenssituationer er stillet både individuelle spørgsmål og spørgsmål til gruppen, hvorfor den samlede %-andel her er mere end 100 %. Censorrapport_ Side 14 af 21

16 Havde de studerede i den gruppefremstillede rapport angivet eget arbejde med navns nævnelse? Figur 13. Eget navn i gruppefremstillet rapport. Ny ordning I 78 % af tilfældene har det ikke været muligt af rapporten alene at afgøre, hvem der har skrevet de enkelte dele af rapporten. Ofte bidrager hele gruppen ved formuleringen af rapportens centrale dele, ligesom man typisk bruger hinanden til at kvalitetssikre hvert enkelt delarbejde præcis som i arbejdslivet, hvor man ofte trækker på hinandens kompetencer og deler viden, når man arbejder. Man kan naturligvis vælge at være meget præcis med at angive, hvilke afsnit hver enkelt studerende har været ansvarlig for, men ved projekter med flere deltagere vil synergien ofte komme i forbindelse med dialogen og diskussionen mellem de studerende. Og det vil ikke være muligt for en censor vurdere, hvem der har bidraget med de ideer, der har forbedret projektet mest. Oplever du de nye regler med kravet om en helt individuel eksamination og bedømmelse som en forbedring af eksamen, herunder at de giver en bedre mulighed for at gå i dybden med specielle temaer? Figur 14. Er den nye eksamensordning en forbedring? Censorrapport_ Side 15 af 21

17 Det fremgår, at 70 % af censorerne ikke oplever de nye krav som en forbedring, som giver bedre mulighed for at gå i dybden med specielle temaer, mens kun 30 % finder, at den nye ordning på dette punkt er en forbedring. Giver den nye eksamensform tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring? Figur 15. Bedømmelsesmuligheder. Ny ordning Det fremgår, at censorerne er delt på midten hvad angår opfattelsen af, hvorvidt den nye eksamensform giver tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring. Da censor ikke følger projektforløbet, vil det under alle omstændigheder være meget vanskeligt at vurdere den enkelte studerendes evne til kommunikation og samarbejde. Derimod er det muligt ud fra resultatet at vurdere, om de studerende som gruppe har formået at styre projektet og prioritere opgaverne og tiden på en hensigtsmæssig måde. Opfatter du den nye eksamensform, hvor hver eksaminand skal eksamineres mundtligt, som mere tidskrævende? Figur 16. Tidsforbrug. Ny ordning. Det fremgår, at 58 % af censorerne opfatter den nye eksamensform som mere tidskrævende, men det er lidt uklart, om det skyldes selve eksamensformen eller blot er et udtryk for en indkøringsperiode, indtil man har vænnet sig til den nye eksamensform. Censorrapport_ Side 16 af 21

18 Samtidig kan der være tale om forskelle mellem uddannelsesinstitutionerne. Af de tilknyttede kommentarer fremgår, at det kræver mere tid, hvis man skal nå lige så langt ned i dybden som under den gamle ordning. Med et fastholdt tidsforbrug vil spørgsmålene blive mere overfladiske. Samtidig påpeger flere censorer, at der er flere gentagelser end tidligere, idet samme spørgsmål stilles til hver enkelt studerende, hvor man tidligere skiftede emne eller delområde, når en ny studerende skulle på banen. Der bruges samtidig ekstra tid, når karaktererne ligger i toppen eller på dumpe-grænsen. Censorrapport_ Side 17 af 21

19 3.4 Tanker vedrørende den ideelle eksamensordning Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? 960 af censorerne - næsten alle som har deltaget i undersøgelsen og samlet set næsten halvdelen af ingeniørcensorkorpsets medlemmer - har kommenteret eller givet svar på spørgsmålet Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? En hel del af de modtagne kommentarer er imidlertid ikke konkrete svar på det stillede spørgsmål men er bemærkninger til tidsforbruget ved at være censor og aflønningen i denne sammenhæng (52 svar angår alene disse forhold) eller oplysninger om ved hvilke institutioner, de pågældende har virket som censor mm. Antallet af kommentarer, der ikke forholder sig til spørgsmålet, er så stort som 202. Det må tages som udtryk for, at dette sted i det elektroniske spørgeskema var et af de meget få, hvor der kunne indføjes bemærkninger om forhold, som censorerne ønskede at kommentere. Herefter er der relevante svar fra 758 censorer. Da flere af censorerne i deres bemærkninger berører flere relevante forhold, er det samlede antal svar som anført i det følgende større end de nævnte 758. Den nugældende eksamensform, som i princippet er en helt individuel eksamen, hvor andre studerende i projektgruppen ikke må være til stede, har støtte fra 101 af censorerne. Det tilkendegives, at man på denne måde bedst og sikrest kan bedømme den enkelte studerendes viden og standpunkt. Det anføres, at denne form giver mulighed for at gå i dybden med den enkelte studerende og giver en meget højere sikkerhed ved forskellig karaktergivning. En censor skriver som eksempel: Jeg vil opereres af en læge, der selv har lært at operere, og ikke af en, hvis makker var god til det.. De fleste censorer nøjes imidlertid med at tilkendegive, at de finder den ny eksamensform tilfredsstillende uden nærmere at begrunde det. Fra 84 censorer er der en tilkendegivelse af, at de støtter en kombination af gruppeeksamen og en efterfølgende individuel eksamination. Fra en del af denne gruppe og også fra den førnævnte, der ubetinget støtter den helt individuelle eksamination, synes det at skinne igennem, at de har erfaringer som censor ved kurser, hvor der er udført et gruppeprojekt, og hvor eksamen består af en præsentation og bedømmelse af projektet, men hvor der tillige skal ske en overhøring af den enkelte studerende i teoretisk stof fra pensum. To censorer anfører specifikt, at gruppeeksamination i sammenhæng med en overhøring i pensum er uheldig. Her findes den individuelle eksamination (naturligt nok) at være hensigtsmæssig. Flere peger dog på praktiske problemer i denne forbindelse som f.eks., at de studerende, der har været eksamineret, orienterer de øvrige om hvilke emner (som f.eks. ved den hyppigt anvendte form med at trække et emne eller spørgsmål på en seddel), der overhøres i. Dermed gives der de endnu ikke eksaminerede studerende en mulighed for en konkret forberedelse. 14 censorer tilkendegiver ikke at have nogen mening om, hvorvidt den nuværende individuelle eksamen eller den tidligere gruppeeksamen forekommer bedre egnet ved gruppeprojekter. Fra 28 censorer fremhæves det, at projektrapporten bør individualiseres, således at det fremgår, hvem af de studerende i gruppen, der har været pennefører eller hovedansvarlige for det enkelte afsnit eller emneområde. Censorrapport_ Side 18 af 21

20 Et meget stort antal af censorerne har tilkendegivet, at de til eksamener/bedømmelse af et gruppefremstillet produkt har fundet, at den tidligere tilladte eksamensform, hvor alle studerende i den aktuelle projektgruppe er til stede samtidig i hele eksamenssituationen, er den bedst egnede. 544 af censorerne har med forskellige begrundelser beklaget, at denne form ikke længere må anvendes. Der er således mere end fem gange så mange censorer, der hellere så den tidligere tilladte eksamensform bibeholdt, end der støtter den nye ordning. En stor del af censorerne finder, at den fælles eksamination er effektiv på den måde, at de gentagelser, som ville være nødvendige ved individuelle eksaminationer i enrum, undgås. Censorerne finder, at det er let under gennemgangen at afklare, hvem der har stået for de forskellige dele af projektet og hvilken viden og arbejdsindsats, de har bidraget med, således at den forlangte individuelle bedømmelse har kunnet foretages, selvom alle har været til stede i eksamenslokalet samtidig. Gennemgående finder denne store gruppe af censorerne, at når et fælles udarbejdet projekt skal bedømmes, bør det ske ved en fælles eksamen og gennemgang samt kritik af projektet fra vejleder og censor i alle projektdeltageres påhør. Eksamen bliver derfor en del af læringen og afholdes ikke blot med det ene formål at give en karakter til den enkelte studerende. En censor spørger Glemte man eksempelvis ikke at "eksaminere" infrastrukturkommissionens medlemmer enkeltvis, da denne fremlagde sin betænkning? En anden censor fremhæver, at den nuværende eksamensform fjerner de spændende diskussioner, man kan få med de studerende om et emne, de har brugt et halvt år på at arbejde med. Eksamensformen i dag bærer mere præg af en overhøring i stedet for en diskussion med dygtige studerende. Det anføres tillige af flere, at gruppearbejdsformen er den vanlige i ingeniørverdenen. En tredje censor skriver: "Det enkelte gruppemedlem kan ikke eje en idé eller et projekt. I gruppeeksaminationen er der mulighed for at opnå en lærende dialog omkring idéudvikling, metoder, proces og løsninger mellem censor og de studerende i forhold til fagets virkelighed og praksis. Dette afspejler også den virkelighed, de studerende møder efter endt uddannelse. Censorrapport_ Side 19 af 21

21 4 Bilag 1 Oversigt over spørgsmål fra spørgeskemaet Uddannelsessted(er), hvor du har været censor Antal års erfaring som censor Spm. 1a: Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den gamle ordning? Spm. 1b: Har du under den gamle ordning differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Spm. 1c: Såfremt du har differentieret karaktererne mellem flere studerende på den gamle ordning, hvor stor forskel var der mellem højeste og laveste karakter? Spm. i forbindelse med spørgsmål 1c: I tilfælde af, at der blev differentieret, oplevede du nogen vanskeligheder i forbindelse med differentieringen? Spm. 3a: Hvor mange gange har du deltaget i gruppeeksamener (eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt) under den nye ordning? Spm. 3b: Har du under den nye ordning i mindst ét tilfælde differentieret (givet forskellige karakterer) ved en eksamen, hvor flere studerende sammen havde fremstillet et produkt? Hvis Ja til spm. 3b: Hvor stor forskel mellem højeste og laveste karakter? Spm. 4a: Præsenterede de studerende deres gruppefremstillede projekt/produkt i en fælles præsentation inden den individuelle eksamination startede? Spm. 4b: Hvis Ja til spm. 4a, beskriv hvordan den fælles præsentation foregik? Spm. 5a: I tilfælde af Ja ved punkt 4-a, blev der da stillet spørgsmål i forbindelse med præsentationen? Spm. 5b: Hvis Ja til spm. 5a, var spørgsmålene da: (der må gerne sættes mere end et kryds): o 1. Delspørgsmål til spm. 5b: Af opklarende karakter vedrørende præsentationen uden direkte henvendelse til et gruppemedlem? o 2. Delspørgsmål til spm. 5b: Individuelle rettet mod et bestemt gruppemedlem? Censorrapport_ Side 20 af 21

22 Spm. 6a: Havde de studerede i den gruppefremstillede rapport angivet eget arbejde med navns nævnelse? Spm. 7a: Oplever du de nye regler med kravet om en helt individuel eksamination og bedømmelse som en forbedring af eksamen, herunder at de giver en bedre mulighed for at gå i dybden med specielle temaer)? Spm. 8a: Giver den nye eksamens-form tilstrækkelig mulighed for at bedømme de studerendes evne til kommunikation, samarbejde og projektstyring? Spm. 9a: Opfatter du den nye eksamensform, hvor hver eksaminand skal eksamineres mundtligt, som mere tidskrævende? Spm. 10a: Hvordan synes du den ideelle eksamensform ville være, når en eksamen, der baseres på et gruppefremstillet produkt, skal gennemføres? Censorrapport_ Side 21 af 21

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen September 2011 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen 2010 Indledning Den følgende censorberetning omfatter uddannelsen til bygningsingeniør

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2011/12

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2011/12 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2011/12 Dækkende perioden 1. september 2011 til 31. august 2012 September 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

Sekretariatsbetjening af censorformandskaber og beskikkelse af censorer på SCIENCE.

Sekretariatsbetjening af censorformandskaber og beskikkelse af censorer på SCIENCE. S C I E N C E U D D A N N E L S E K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bilag 3: Sekretariatsbetjening af censorformandskaber og beskikkelse af censorer på SCIENCE. S A G S N O T A T 15. JULI 2014 Vedr.:

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Vi følger med interesse overvejelserne vedrørende udvikling af en eksamensform, der kan teste de studerendes samarbejdsevner.

Vi følger med interesse overvejelserne vedrørende udvikling af en eksamensform, der kan teste de studerendes samarbejdsevner. Uddannelsesministeriet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att.: Direktør Jens Peter Jacobsen Kontorchef Søren Nedergaard 20. februar 2012 Vedr.

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg Censorsekretariatet Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg www.censorsekretariatet.dk Indhold Brug af hjemmesiden... 2 Log-in... 2 Rapporter og statistik... 2 Arbejdsopgaver... 2 Censorformandskabets

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014.

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Censorkorps for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser

Læs mere

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet ProjektGruppeEksamen Delrapport 6: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Vejledning til censor

Vejledning til censor Censorsekretariatet Vejledning til censor www.censorsekretariatet.dk Indhold Beskikkelsesansøgning... 2 Oprettelse på www.censorsekretariatet.dk... 2 Efter indsendelse af ansøgning... 6 Glemt at indtaste

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013.

Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013. Anders Rosdahl 20. marts 2013 Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013. Deltagere: Cecilie Sveistrup, Hanne Gillett, Ida Husby, Jette Benn, Karen Søndergaard, Mariane Furbo, Anders Rosdahl.

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Censorkorpsets sammensætning og brug

Censorkorpsets sammensætning og brug BERETNING VEDRØRENDE CENSORVIRKSOMHEDEN I 2013VED KØBENHAVNS OG AALBORG UNIVERSITETS UDDANNELSER I SOCIOLOGI; VED SYDDANSK UNIVERSITETS UDDANNELSE I SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE; VED AARHUS UNIVERSITETS

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne 11

Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne 11 Beretning fra censorformandskabet for HD-censorkorpset 2013 3 Første del 3 Resumé 3 1. Indledning 4 1.1 Formandskabet for HD-censorkorpset 4 1.2 Censorkorpsets sammensætning 5 2. Årets arbejde i censorformandskabet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Censorformandskabet, Informationsvidenskab og Interaktive Medier (IIM.dk)

Censorformandskabet, Informationsvidenskab og Interaktive Medier (IIM.dk) 26. januar 2013 Årsberetning, 2013 Censorformandskabet, Informationsvidenskab og Interaktive Medier (IIM.dk) I henhold til eksamensbekendtgørelsens 50 stk. 2 afgives hermed beretning fra censorformandskabet

Læs mere

Censorberetning Ingeniører og Diplomuddannelser i IT og Teknik 2013

Censorberetning Ingeniører og Diplomuddannelser i IT og Teknik 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Beretning fra censorformandskabet for Ingeniøruddannelserne samt Diplomuddannelserne i IT og Teknik 2013... 2 Første del... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver Dette dokument indeholder en vejledning om, hvordan en prøve til en funktionsuddannelse skal gennemføres. Vejledningen forklarer hvem, der skal gøre hvad og hvornår. Planlægning af prøven Allerede når

Læs mere

Din forberedelse. Information til

Din forberedelse. Information til Eksamensreglement / Lærerudgave Information om eksamen: Ved skoleperiodens start 1. Ved skoleperiodens start 2. Eksamensregler for Grundforløb og Hovedforløb 3. Din forberedelse 4. Regler ved mundtlig

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Vejledning til censorformandskaberne

Vejledning til censorformandskaberne Censorsekretariatet Vejledning til censorformandskaberne www.censorsekretariatet.dk Censorsekretariatet, Porthusgade 1, 9000 Aalborg, kontakt@censorsekretariatet.dk, 7269 8700 Indhold Censorformandskabets

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Årsberetning 2013/2014. Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen

Årsberetning 2013/2014. Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen Årsberetning 2013/2014 Censorformandskabet ved Sygeplejerskeuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse Resume og anbefalinger... 3 Indledning... 4 1. Censorkorpsets sammensætning... 6 1.1 Ansøgningsrunde og valg

Læs mere

Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset. Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/9 2011 31/8 2012

Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset. Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/9 2011 31/8 2012 Censorformandsrapport 20112012 Maskiningeniørcensorkorpset Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/9 2011 31/8 2012 Indledning Den samlede censorformandsrapport for Maskincensorområdet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever) Eksamensreglement for Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Sukkertoppen Eksamensreglementet er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata I nedenstående forsøges at besvare mange af de spørgsmål, som der erfaringsmæssigt stilles i forbindelse med synopsis-eksamen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2013) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3.

Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2013) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. Februar 2014 Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne ved Københavns -, Aarhus og Syddansk Universitet for 2012 2013. 1. Indledning

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser. Å rhus Statsgymnasium Eksamensfolder 2014 I folderen her finder du nogle væsentlige oplysninger om eksamen. Læs den grundigt. Er der noget, du er i tvivl om, spørg da dine faglærere, eller kom ind på kontoret.

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

På sekretariatets Censor IT-side: censor-it.censorerne.dk tastes alle bestillinger.

På sekretariatets Censor IT-side: censor-it.censorerne.dk tastes alle bestillinger. Opdateret 13.3.2015 Censor IT vejledning til eksamensadministration... 1 Vejledning til menupunkterne... 1 Log ind... 1 Min profil... 2 Censorbestillinger... 2 Opret ny bestilling... 2 Eksaminatorer...

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Efterfølgende er der pr. 5. august 2010 beskikket yderligere 26 censorer til korpset.

Efterfølgende er der pr. 5. august 2010 beskikket yderligere 26 censorer til korpset. 16. Årsberetning for Det Erhvervsøkonomiske Censorformandskab for Bachelor-, Kandidat- og Masteruddannelserne for perioden fra den 1. april 2009 til den 31. marts 2010 (inkl. behandling af eksamens- og

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere