bips nyt 2/ 2009 Årets bips konference september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj byggeri informationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt 2/ 2009 Årets bips konference 7. - 8. september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj byggeri informationsteknologi"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Årets bips konference september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj bips nyt 2/ 2009 bips 2 /

2 Mange faglige arbejder for bips For snart 1½ år siden udvidede vi bips organisation med et Fundamentsudvalg og et Produktionsudvalg, samt et Koordineringsudvalg til at sikre overensstemmelse mellem fagudvalgenes resultater. I august 2008 føjede vi endnu et fagudvalg til, buildingsmart udvalget. For et par uger siden deltog jeg som formand i et fælles udvalgsmøde, hvor udvalgene præsenterede deres nuværende projekter og tanker om fremtiden, både den nære og den mere langsigtede. På fællesmødet slog det mig, at bips er godt kørende med de faglige kræfter, som arbejder i udvalgene. Vi har 45 M/Ker siddende i udvalgene, det er blevet attraktivt for medlemmerne at være repræsenteret i et fagudvalg, og der bliver arbejdet hårdt i projekterne, og fik jeg konstateret det skorter ikke på ideer. I dette nummer giver vi på midtersiderne den første præsentation af årets bips konference med temaet SAMARBEJDE. Vi glæder os til igen at møde indlægsholdere, udstillere, debattører med holdninger og et stort antal af branchens toneangivende folk, for det tegner til at blive en af de mest spændende og udbytterige arrangementer, vi til dato har stablet på benene. Så selvom branchen for mange firmaers vedkommende er inde i en bølgedal: Sæt kryds ved 7. og 8. september og brug konferencen som afsæt til at komme over på den anden side i en styrket position. Lars Coling Formand bips Det er en uvurderlig ressource, bips råder over med deltagere, som kommer fra mange egne af landet og fra mange fagområder. Jeg er sikker på, at der også lokalt er mange ideer. Hvis nogen savner et sted at plante dem, så tænk på, om det bedste sted ikke ville være hos en af de mange fagudvalgsdeltagere. Udvalgenes sammensætning kan ses på hjemmesiden under Aktiviteter. Forsidebilleder: Moving Media City, Juul Frost Arkitekter. Himmelev Behandlingshjem, B. Nygaard Sørensen. Tagprofil, Bispebjerg Bakke, Taasinge Træ. A3 tegninger på byggeplads, Jakon A/S. Nederst: bips konference bips 2 / 2009

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2009 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips bips har fået 3 nye bestyrelsesmedlemmer fra venstre, Axel Frandsen, Kirkebjerg, Klaus Kaae, NCC og Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden. Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Cases 4 3D er kommet for at blive Organisation 6 bips ordinære generalforsamling Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Faglig debat 8 Bygherren savner ydelsesbeskrivelser for digital projektering 9 Ingen BIM uden samarbejde 10 Udfordringer ved digitaliseret samarbejde Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus konference 11 bips konference program ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Faglig debat 15 Klar med den digitale byggeplads 16 3D hos byggevareproducenten Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Niels Ole Karstoft, Alectia Christian Koch, Aarhus Universitet Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden Aksel Frandsen, Kirkebjerg Bjarne A. Andersen, Velux Cases 18 Hurtigere og mere effektivt med BIM buildingsmart 20 buildingsmart i bips Beskrivelsesværktøj 22 Nyt fra bips beskrivelsesværktøj bips 2 /

4 3D er kommet for at blive Et af de entreprenørfirmaer, som er repræsenteret i bips produktionsudvalg er B. Nygaard Sørensen A/S. Vi har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at 3D modeller er kommet voldsomt i fokus efter Det Digitale Byggeri, siger afdelingschef Sten Legène, og heller ikke, at flere og flere parter melder om succeshistorier. Vi må forudse, at det indenfor overskuelig fremtid bliver en del af prækvalifikationen til de gode opgaver også for udførende at kunne dokumentere 3D-kompetencer, så vi besluttede, at vi ville med, inden toget kørte fra os. Svend Erik Jensen interviewer afdelingschef Sten Legène, fra B. Nygaard Sørensen A/S Målet var sat, vi så ingen vej udenom 3D, og vi havde tilsagn fra Implementeringsnetværket om at få konsulentstøtte i form af en task force med Asbjørn Levring fra teknologisk Institut i spidsen, men vi ventede på den rigtige byggesag til at komme i gang, fortæller Sten Legène. Det skulle for det første være et projekt, hvor vi var totalentreprenører og dermed den part, som kunne sætte spillereglerne. Dernæst skulle det ikke bare være en regulær firkantet bygning, men gerne et byggeri med en vis udfordrende geometri. Anledningen Vi greb chancen, da vi fik til opgave at være totalentreprenører for Nyt Himmelev Behandlingshjem, som er et byggeri på m2 boliger, skole og administration i Hvalsø, et byggeri med høj kompleksitet på skrånende terræn. Vi havde udset os Revit som det modelværktøj, der skulle muliggøre vores 3D vision, og vi havde Mangor og Nagel som arkitekt og Oluf Jørgensen som ingeniør med på opgaven. Begge rådgivere arbejdede på AutoCAD platform, men vilkårene var, at de også skiftede over til Revit og fik uddannet Revit-brugere. Vi havde udfordringer nok og ville ikke tillige skulle slås med problemer med udveksling af 3D model mellem AutoCAD og Revit. Så al udveksling skulle foregå i Revit, og på den vis blev denne opgave en anledning ikke bare for os, men også for de 2 rådgiverfirmaer til at få udviklet deres 3D beredskab. Perspektivet Med Revit får vi et værktøj og nogle muligheder, vi ikke har haft tidligere. Det kræver, at vi uddanner nogle folk i det, men så sætter det os i stand til at udnytte og kontrollere modellen, og på sigt forventer vi at opnå rationaliseringsgevinst. De 3 fordele, som vi i første omgang forventer at få glæde af, er: Konfliktkontrol. Ved at kombinere rådgivernes fagmodeller kan vi finde konflikter tidligt og løbende i processen og teste bygbarheden. Visualisering: 3D modellen sætter os i stand til grundigt overfor bygherren at anskueliggøre hans byggeri. Vi kan beskytte ham (og os) imod, at han bliver negativt overrasket. Styr på mængderne. Vi forventer at kunne samkøre modellen med vores kalkulation. På lidt længere sigt, og når vi har lært det grundlæggende, regner vi med at kunne bruge modellen i produktionsplanlægningen, herunder inddrage vores underleverandører som brugere af modellen, leverandører af kassetter, vægsystemer, betonelementer, systemleverancer osv. I dag flyder der en lind strøm af tegninger til dem, men den dag de kan få modellen og færdigdetaljere deres egen leverance, vil vi have nået en milepæl, siger Sten Legène. Vi ser et billede af et fremtidigt mønster, hvor parterne stiller specifikke krav til deres medspillere. 4 bips 2 / 2009

5 De første erfaringer Den endelige granskning af projektmaterialet foregår nu, og opførelsen er sat i gang, byggeriet skal være klar til aflevering i maj Til de gode erfaringer har vi konstateret: Det viste sig muligt at gennemføre konfliktkontrol ved samkøring af parternes modeller hos ingeniøren, det skulle gerne betyde, at vi har forebygget overraskelser på byggepladsen. Det er lykkedes os at få mængdeudtræk til brug for prisberegning. I første omgang fik vi for mange poster ud, og vi skulle prøve nogle gange, men Sigma har hjulpet os med en tilpasning, så vi har en mere overskuelig oversigt. Helt gratis har vi så fået DBK koder med på bygningsdelene, de har ikke nogen funktion endnu, når de får det, er vi klar til at udnytte det. Visualiseringsdelen har givet os rigtig mange fordele, både til at forklare bygherren den bygningsmæssige sammenhæng, men også til for os selv som udførende at overskue komplekse detaljer Til positivsiden regner vi også hele det erfaringsgrundlag, processen har givet os. Til de øvrige erfaringer hører: 3D modelbaseret arbejdsmetode kræver en ændring af de traditionelle samarbejdsformer. Inden man overhovedet går i gang med at modellere løsningen, skal der foreligge et mere afklaret beslutningsgrundlag for opgaven. Man skal være mere fokuseret på den første del af processen, og den første periode kræver en langt mere koncentreret indsats fra arkitekt og ingeniør side. Vi havde forventet, at der fulgte flere komponentbiblioteker med Revit, men det må vi åbenbart have til gode. Selvom vi på sigt regner med en rationalisering af vores processer, bliver det ikke opnået i de første byggesager. Der er mange lærepenge at betale, og blandt andet skal både vi og vores underleverandører bruge mange timer bag skærmen ude på byggepladsen, før tingene kører optimalt. En dag vil vi nok spare papir, men foreløbig bruger vi tegninger i samme mængde som før. Når vi får skubbet detailprojekteringen ud til underleverandørerne, kan det reducere papirmængden. A3 formatet har fået et stort fokus i de digitale byg herrekrav, - måske for stort. Der vil være en række tegninger, vi aldrig kan presse ind i læsbart A3- format, men problemet er dog ikke større, end at man skal have de store tegningsformater gennem en reproanstalt, det koster måske ½ - 1 dag mere. Vi kommer ikke til at spinde guld på første byggesag i 3D, slutter Sten Legène, men det var heller ikke ventet. 3D arbejdsmetode er en investering i fremtiden, der har været en række hurdler at overvinde. Det har været en satsning, og alt peger på, det var den rigtige satsning. Når vi får struktureret den samlede byggeproces og får strømlinet parternes roller, når vi får alle med i det digitale flow inklusive underleverandørerne, så tegner der sig for alvor de store rationaliseringsgevinster. 3D etageplan af byggeriet bips 2 /

6 bips ordinære generalforsamling Knap 50 mennesker var mødt op den 25. marts i Dansk Design Center for at deltage i den årlige generalforsamling og medlemsmøde. Medlemsmødet Tendenser i foretagne fokusgruppe- og medlemsundersøgelser Svend Erik Jensen rapporterer fra Gunnar Friborgs debatoplæg til medlemsmødet som skulle tjene som provokation for de 5 indlægsholdere til at give deres bud på at komme videre. Der blev afholdt interviewseancer med 5 af byggeriets interessentgrupper: Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Ark, Tekniq, FRI indledte Gunnar Friborg. Generalforsamlingen blev afholdt i Dansk Design Center overfor Tivoli. Branchedirektør i Dansk Industri, Anne Windfeldt Trolle, blev valgt til dirigent. Om det skyldtes dirigentens stramme styring, stor enighed fra deltagerne i de oplæg, der blev lagt frem til vedtagelse, eller deltagernes ønske om at komme frem til det faglige medlemsmøde, er uvist, men det blev en af de hurtigste generalforsamlinger i foreningens historie. Resultatet indgår i organisationernes arbejde med at reducere fejl- og mangelproblematikken, som har udmøntet sig i dannelsen af initiativet Værdiskabende Byggeproces for at tage fat i problemerne og udfordringerne i byggeriet og i byggeriets processer, se mere om dette initiativ på Udover ovennævnte 5 organisationer deltager BAT- Kartellet og DI Byggematerialer i den Værdiskabende byggeproces. Nye i bestyrelsen Nicolai Bundgaard, byggechef i Region Hovedstaden (bygherrerepræsentant) og Aksel Frandsen, direktør i Kirkebjerg (entreprenørrepræsentant) blev valgt ind og er nye medlemmer i bestyrelsen. Dansk Byggeri udpeget Klaus Kaae, koncerndirektør i NCC (organisationsudpeget entreprenørrepræsentant) og ligeledes ny i bestyrelsen, mens Bygherreforeningen for tiden ikke ønsker at have en repræsentant i bips bestyrelse. Følgende 4 spørgsmål om fejl og mangler blev stillet til byggeriets interessenter: Hvorledes opfatter I den øjeblikkelige diskussion omkring fejl og mangler i byggeriet? Hvad mener I er årsagerne til, at der konstateres fejl og mangler i byggeriet? Hvad mener I, der skal til for at mindske antallet af fejl og mangler? Hvordan mener I, at denne opgave skal gribes an og formidles for at lykkes? Se portrætfotos af de nye bestyrelsesmedlemmer på side 3 øverst. Det fulde referat af generalforsamlingen ligger på bips sitet under Foreningen / generalforsamling. 6 bips 2 / 2009

7 Man er enige om problemets omfang og alvor: at det giver alle parter et dårligt image at dette bliver selvforstærkende at det bevirker usikkerhed for bygherrer og brugere og at det gør byggeriet dyrere og dårligere Man er ikke helt enige om, hvad der er årsagerne og hvem der har skylden : bygherrer og rådgivere peger på entreprenørerne og deres manglende faglighed og udprægede ligegyldighed entreprenører og bygherrer peger på rådgivernes projektmateriale som for dårligt som tilbuds- og produktionsgrundlag rådgivere og entreprenører peger på bygherrens dårlige programgrundlag og manglende tagen ansvar for og styring af kvalitet, økonomi og tid Hvor det i fokusgruppeundersøgelsen var organisationerne, som blev spurgt, var det i denne undersøgelse brugerne i praksis. Rapporten C109, Modelbaseret arbejdsmetode kan findes på og hentes frit tilgængelig under Publikationer, og resultatet er beskrevet i bips nyt 3/2008. På ét punkt ligner de 2 undersøgelser hinanden: Man får hyppigt det svar, at alle problemer er de andres skyld. Når vi spørger firmaer i praksis, er det hyppige svar, at der er Ikke tid til at skrive IKT-aftale, og på tværs af faggrænserne fyger det med kommentarer, som: Arkitekterne er uambitiøse Ingeniørerne hænger i bremsen De udførende kan ikke bruge modeller Bygherren er uvidende om BIM Spørgeskemaundersøgelse 2008 Undersøgelsen blev sat i værk af bips Cad-udvalg i maj 08 med henblik på at kunne give medlemmerne råd og vejledning til omstilling fra 2D til 3D. Svarene udtrykker stor uklarhed / uenighed om, hvilke roller, de forskellige aktører spiller. Alle er frustreret over de andre og på at skulle bruge tid på ting, som går galt. IT-værktøjer skaber succes V&S Prisdata databaser med alle priser til kalkulation af anlægs- og byggeopgaver, bygningsrenovering og -drift og udbedring af bygningsskader. Sigma Enterprise værktøj der effektivt dækker alle kalkulationsbehov i byggeprocessen fra overslag til detaljeret kalkulation. V&S Budget værktøj til anlægsbudgettering i programfasen. Ludoc databaseværktøj som understøtter bips B1.000 fuldt ud og gør beskrivelsesarbejdet til en nem, kontrolleret og sikker proces. At være knivskarp til at budgettere, kalkulere og beskrive byggeprojekter kan være helt afgørende for, om du får succes med din næste byggesag. Det er netop evnen til at gennemføre en byggesag med den forventede økonomi og kvalitet, der kendetegner den professionelle og succesfulde bygherre og rådgiver og den opnås kun med professionelle kalkulations- og beskrivelsesværktøjer. Ta med på 3 timers GRATIS SEMINAR og bliv overbevist om, at værktøjerne kan hjælpe dig med at skabe succes for dig og din virksomhed. Kig ind på seminar.byggecentrum.dk og se, hvornår vi holder et seminar nær dig. Tilmeld dig nyheder på bips 2 /

8 Bygherren savner ydelsesbeskrivelser for digital projektering Svend Erik Jensen rapporterer fra Klaus Kofoed Hansens og Marianne K. Nielsens indlæg på medlemsmødet Klaus Kofoed Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitets og Bygningsstyrelsen, UBST går i spidsen for implementering af de digitale bygherrekrav, men vi har problemer, især med krav 6a og 6b om digitalt udbud med beskrivende mængdefortegnelse. Der er nogle kontraktmæssige udfordringer omkring udbudsgrundlagets detaljering som tilbuds- og produktionsgrundlag, siger Klaus Kofoed Hansen. Når vi anvender funktionsudbud, er grundlaget ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for et bedre defineret kontraktgrundlag og bedre ydelsesbeskrivelser i forhold til det digitale byggeri. Oprindeligt fik vi løfte om uændrede ansvarsforhold, men ved mangelfuld mængdeopgørelse kan vi ikke gøre ansvar gældende, eftersom vi ikke kan dokumentere noget tab. Det digitale byggeri har haft for ringe bygherrefokus. Det går langt hen ad vejen ud på at sætte strøm til byggeprocessen, men heri ligger samtidig kilden til konflikter. Ansvarsforholdene skal set med bygherrens briller være mere afklarede. Ved mangelfuldt projektgrundlag, opstår der større risiko for bygherren, når der medfølger nærmere specificerede mængder, som krav 6A og 6B lægger op til. Det er en alvorlig mangel, at Danske ARK s og FRIs ydelsesbeskrivelser er helt utidssvarende på det digitale område. Et af de vigtigste forhold i den sammenhæng er, at der benyttes en ensartet og genkendelig terminologi, så begreberne ikke skifter mening fra gang til gang. UBST vil meget opfordre Danske ARK og FRI til at få deres ydelsesbeskrivelser gjort up to date på dette felt. Behovet er så presserende, at hvis organisationerne ikke selv vil gøre det, må vi som statslig bygherre formulere en IKT-ydelsesbeskrivelse. Men det er afgjort ikke det, vi er bedst til, så vil vi undersøge mulighederne for support, evt. at løse opgaven sammen med Implementeringsnetværket og med deres midler. Det allersværeste emne at få styr på er fagforskydning, dvs. at visse delopgaver løses af andre parter end traditionelt. Netop derfor er der brug for en ny ydelsesbeskrivelse, der passer ind i digital projektering, men det er et meget ømt punkt, fordi det indebærer en anden fordeling af honoraret end plejer. UBST opfordrer branchen og i særdeleshed rådgiverne organisationer, som må være de, som har den bedste baggrund - til at gøre deres ydelsesbeskrivelser egnede til digital projektering og til at give deres vurderinger om honorering tilkende. UBST har valgt at kortlægge, hvor og hvordan det er svært. Når vi ved det, kan vi søge måder at løse det på. Vi bruger IKT-specifikationen fra bips, vi kalder den ikke en IKT-aftale, for det er en specifikation af ydelser og af, med hvilken faglighed rådgivere og bygherrer går ind med de rigtige ydelser og vilkår på baggrund af de krav, vi specificerer. 8 bips 2 / 2009

9 Ingen BIM uden samarbejde Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Eigil Nybo, Arkitema på medlemsmødet Der er ingen tvivl om, at byggesektoren med forskellig hastighed arbejder sig i retning af BIM, digital modellering af det kommende byggeri forud for udførelsen. Men jo tættere vi kommer på at implementere BIM, desto større krav stiller det til en tværdisciplinær samarbejdsstrategi. IKT-specifikationer, egenskabsdata, 3D arbejdsmetode, IFC, objektstruktur, - der er simpelthen for mange vigtige emner at tage vare på, som kan føre projekterne ud på et vildspor, medmindre der arbejdes meget struktureret og meget koordineret mellem alle projektets parter. Arkitema har udviklet deres firmaspecifikke manual for anvendelse af BIM, som beskriver 3D projektering, arbejdsmetode og modelopbygning, men alt skal koordineres og fin-afstemmes med de andre parters måde at arbejde på. En af de vanskelige ting er at finde det rigtige detaljeringsniveau, så et dispositionsforslag ikke kommer til at ligne et hovedprojekt. Arkitema ønsker at understøtte en BIM arbejdsmetode, der bygger på et fuldt integreret samarbejde mellem alle byggeriets parter, bygherre, rådgivere, udførende, og bygningsejer. BIM giver kun mening, hvis alle parter er med. Prejekt projekt udførelse De kendte fasemodeller bygger alle på forgangne tegningsbaserede metoder, med BIM er det nødvendigt at tænke i nye procesmodeller. Arkitemas bud er en generisk fasemodel, som kan rumme dele af andre fasemodeller, men aktiviteterne kan som det ligger i ordet generisk - komme i forskellig rækkefølge alt efter, hvad der tjener det aktuelle projekt. Prejekt. Denne fase omfatter dannelse af teamet samt afholdelse af en eller flere workshops, hvor parterne bliver smedet sammen og træffer aftale om måden at samarbejde på, og hvem der gør hvad. I denne fase arbejdes, hvis det er muligt, med en mastermodel, i hvert fald i den metode, Arkitema går ind for. En mastermodel betyder, at der i projektets første fase udarbejdes én samlet model, baseret på input fra alle parter, hvor de store linier i projektet er modelleret på plads. Mastermodellen udgør derefter grundlaget for de enkelte fag at arbejde videre i egne fagmodeller. Projekt. I denne fase arbejder hvert fag videre med detaljering af egne fagmodeller.efterhånden som der føjes objektdata på de forskellige bygningsdele, kan der udføres simulering af væsentlige emner, brand, akustik, energi, tid, økonomi, eller hvad der nu er de væsentligste parametre for projektet. Mindst én gang under denne fase skal der udføres kollisionskontrol på tværs af fagmodellerne for at sikre, at de enkelte delmodeller er indbyrdes afstemt og koordineret og passer sammen. Udførelsen. De udførende parter skal i fremtiden kunne få mindst samme nytte af modellerne som de øvrige parter. Der skal kunne foretages dataudtræk til fagentrepriser. Modellerne skal understøtte produktionsplanlægningen, og når vi kommer rigtig tæt på BIM skal de tilbyde virtuel construction, dvs. kunne visualisere udførelsen. Ingen af de ting, som der lægges op til i udførelsesfasen, blev der udviklet særligt meget på under Det Digitale Byggeri. Der skal sættes nogle standarder for strukturering af bygningsmodeller til disse formål, og disse skal implementeres hos både rådgivere og udførende. Hos Arkitema er man i gang med en gradvis indarbejdelse af BIM. Det er ikke en mundfuld, som kan sluges af en gang, men gennem udvikling i en række projekter, hvor man hver gang går et skridt videre, nærmer man sig de ønskede kompetencer, men man skal ikke undervurdere udviklingsomkostningerne. Det er en vedholdende proces, understreger Eigil Nybo. Ingen part kan gennemføre den med succes alene. Der er behov for en fælles metode, som alle i branchen kan byde ind med indsats til. Arkitema appellerer til at alle slutter op om principperne i buildingsmart. Fællesmodel i Solibri bips 2 /

10 Udfordringer ved digitaliseret samarbejde Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Ronni Dam, Rambøll på medlemsmødet Status Status for 3D-modellering er, at vi i dag er i stand til at udnytte fordelene ved en fællesmodel, som er samlet af fagmodeller fra arkitekt, konstruktionsingeniør, VVS-ingeniør og EL-ingeniør, vel at mærke, når disse parter besidder de rigtige kompetencer og IT-værktøjer til digital modellering. En af de største fordele er, at fejl og kollisioner bliver opdaget på et tidligt tidspunkt i processen, hvor prisen for at korrigere endnu ikke er løbet løbsk. Udfordringer Men der findes flere gevinster at gå efter, det kræver, at vi forbedrer grundlaget. En af de ting, som skal skærpes, er CAD-manualens definition af informationsniveauer, og hvordan man håndterer dem i praksis. For at gøre dem mere informative kunne man overveje at samle erfaringerne fra nogle af de første byggesager med 3D-modellering. Indtil da skal man famle sig lidt for meget frem med modellernes detaljering. Samarbejdsformen er en anden udfordring. Rambøll har i et par tilfælde haft stor værdi af at samle teamet af alle parter, som modellerede fagmodeller. Det viste sig, at man kunne forøge effektiviteten af de projekterende medarbejdere ved at lade dem koncentrere sig 100 % om denne ene opgave. Når der opstod spørgsmål, som kræver tværfaglig dialog, kunne man få svaret på 2 minutter og komme videre med det samme frem for at skulle vente ½ eller en hel dag på at få telefonforbindelse eller svar på mail og derved få brudt arbejdsrytmen. Det er en erfaring, som svarer til modelleringen af bips-huset. Denne samarbejdsform er selvfølgelig ikke mulig i alle projekttyper, hvilket stiller større krav til fællesmodellerne som kommunikationsform. Værktøjerne til håndtering af fællesmodeller skal på sigt have flere funktioner, som understøtter samarbejdsformen. Dette kræver blandt andet også, at vi bevæger os videre med BIM. BIM består i, at man udnytter de data, som allerede ligger i fagmodellerne. Der er derfor brug for en videreudvikling og en bedre udnyttelse af IFC formatet, således at dette ikke sætter begrænsninger for udviklingen. Branchen bør diskutere og opnå enighed om, hvilke data (armering, tid, mængder osv.) som ønskes overført fra fagmodellerne til en fællesmodel, og derefter påvirke udviklingen af formatet. Kravet til at komme videre Hvis vi for alvor skal udnytte fordelene ved samarbejde om digitale bygningsmodeller, så skal vi have alle parter med til at lave fagmodeller. Det dur ikke, hvis vi har en eller 2 spillere med, som tegner i traditionelle 2D-plan, snit og facader. Tilsvarende skal de udførende parter også se, hvilke muligheder 3D-modellerne indebærer på byggepladsen. Model af Skejby Sygehus, hvor konsortiet vil anvende samme 3D program for at opnå et godt digitaliseret samarbejde. Styring og koordinering af fællesmodellen er en ydelse, som kommer alle til gode. Opgaven vokser, desto flere parter, som er med, fx producenter og leverandører. Derfor skal parterne erkende, at det er en nødvendig ydelse for at opnå de forskellige fordele, som de digitale modeller åbner op for. 10 bips 2 / 2009

11 bips konference og 8. september på Nyborg Strand Samarbejde For succesfulde resultater i byggeri og anlæg De sidste par år har der været fokus på implementering af Det Digitale Byggeri tiden er nu moden til at se fremad mod den videre udnyttelse og effektivisering af digitale data. Et af målene for dette års konference er at vise, hvordan brug af digitale værktøjer og fælles standarder kan give mere effektive byggerier. Værktøjerne er her, vi har de aftaler, der skal til for at bruge dem, og alt i alt er vi godt på vej. For at skubbe udviklingen endnu videre skal vi blive bedre til at bruge dem sammen. Derfor er SAMARBEJDE valgt som årets tema. Samarbejdet skal omfatte alle parter, som indgår i byggesager, og konferencen vil fokusere på 3 dimensioner af samarbejde: - Internt samarbejde hos den enkelte part i en byggesag - Samarbejdet mellem parterne i byggesagen - Samarbejdet i branchen på nationalt og internationalt plan. bips 2 /

12 Program 7. september Registrering og morgenkaffe Velkomst ved Kikki G. Steffensen, Koordineringsudvalget og Rambøll Digitalt samarbejde i byggeriet baseret på openbim, Lars Chr. Christensen, Multiconsult Spor 1 Praktisk brug af IT- standarder og samarbejde internt i virksomheden Spor 2 Samarbejde mellem parter i et projekt A 2A 3A Udvikling og implementering af CAD-portal For at effektivisere CAD arbejdet i COWI er der udarbejdet en portal med standarder, retningsliner mv. baseret på bips manualer og dækkende alle fag (broer, veje, bane, byggeri etc.) i Norge og Danmark. v/ Jørgen Storm Emborg, COWI. Den Blå Planet - Anvendelse af IT i projekteringen Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium med et etageareal på over m2, hvor de besøgende færdes i store udstillinger, der bygger bro mellem naturvidenskab, kultur og arkitektur. 3XN og Moe & Brødsgaard projekterer projektet i Revit 3D. v/ Torsten Vang, 3XN, og Henrik Tinning, Moe & Brødsgaard B 2B 3B Implementering af bygherrekravene Universitets- og Bygningsstyrelsen implementeret kravene fra Det Digitale Byggeri i byggeprojekter på Ringsted Gymnasium og Syddansk Universitet. Se hvordan UBST har sat kravene i spil med et aftalegrundlag ud fra Byggeriets IKT-specifikationer. v/mette Carstad, UBST, og Jan Lambrecht, Teknologisk Institut Frokost og udstilling Nybyggeri til DONG Energy Kick-off workshop skabte fælles mål og gav sammen med projekt-kontor på byggepladsen 3-4 måneders reduktion i udførelsen v/ Sine T. Pedersen, MT Højgaard og medarbejder fra Hvidt Arkitekter C 2C 3C Bips beskrivelser - installationer Hør nærmere om hvilke erfaringer en projekterende har med en installationsbeskrivelse både med hensyn til fordele og ulemper. Christian Hansen fra Grontmij Carl Bro har med succes brugt en foreløbig udgave af den nye beskrivelse "Bygningsautomatik" på en række meget forskellige projekter med forskellige bygherrer og forskellige entreprenører. v/ Christian Hansen, Grontmij Carl Bro. Koncepter for CAD-production Et samarbejds-projekt mellem Dan-Ejendomme og Grontmij I Carl Bro, Vietnam sat op ved hjælp af CADmanualen og IKT-specifikationerne, v/ Peter Verndal Grontmij I Carlbro og Benjamin Andersen Dan-Ejendomme. Spor 3 Samarbejde i branchen og internationalt Paneldebat: Hvordan ændres branchens samarbejdsformer så digitaliseringen udnyttes bedst muligt? Se debatoplæg og panel på side Kaffe og te i udstillingen D 2D 3D RFID, anvendt på Tinglysningsretten i Hobro Udførende parters anvendelse og nytteværdi af mobil teknologi og betonelementer med RFID tags, v/ Rikke Kruhöffer og Peter Bo Olsen, MT Højgaard og Kristian Birch Sørensen, Rambøll. Fællesmodellen som samarbejdsform Fællesmodellen skal sikre, at fejl og kollisioner er renset væk længe før udførelsen, og med en 3D viewer er fællesmodellen byggeledelsens overblik v/troels Hoff, Rambøll. Bips beskrivelser - udførende Hør nærmere om hvilke erfaringer, udførende har med beskrivelser. Hvorledes påhvirker beskrivelserne projekterne positivt og i hvilket omfang medvirker de til optimering af byggeprocessen? v/ Gert Jespersen, NCC, og Carl Lorenzen, Pilkington. Der rykker først, når udførende parter kommer med i det digitale flow Det store rationaliseringspotentiale ligger i at gøre bygningsmodellen læsbar fra produktionens IT-systemer v/ Thomas Gregersen, Linckon. Tanker om Det Digitale Byggeri fremadrettet Styrelsen fremlægger de foreløbige planer for indsatsområder og udviklingsprojekter, der skal i gang, for at hele branchen høster det fulde udbytte af digitaliseringen, herunder et styrket internationalt samarbejde. v/ Lasse Sundahl, kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Open BIM i Sverige er en platform for en mere intelligent konkurrence om de bedst mulige bygninger og anlæg - ikke suboptimeret konkurrence på delydelser. v/ Mårten Lindström More10, LINDINGÖ, Sverige Samarbejdsformer og brug af digitale modeller i store anlægsprojekter, Henrik Christensen, Project Director, Femern Bælt Drinks i udstillingen Middag Underholdning, ved Eskild Ebbesen "Guldfireren" 12 bips 2 / 2009 Ret til ændringer i programmet forbeholdes

13 Foreløbigt program 8. september 2009 Praktisk brug af Kommunikationsmanual 2009 Praktiske erfaringer med implementering af den nye bips standard for navngivning og mappestruktur i arkitektvirksomhed samt præsentation af kommunikationsmanualens struktur og indhold. v/ Lars Loft, Creo Arkitekter og Anne Morell, NIRAS. Grafisk repræsentation Videreudvikling af bips tegningsstandarder som følge af, at 3D modeller vinder indpas. Skraveringer, symboler og visualiseringsseksempler, v/ Michael Porskær, Søren Jensen A/S. Fem sessioner af Jeanne Aarhus CAD-guru Jeanne Aarhus vil på dag 2 have fem sessioner, hvor hun vil øse af sine erfaringer og ekspertise med brug af nedenstående CAD-programmer: - AutoCAD 2010 and AutoCAD Architecture AutoCAD 2010 and AutoCAD MEP Revit Architecture 2010 and Revit Structure Revit MEP MicroStation Vi oversætter i fornødent omfang spørgsmål og svar til dansk. Jeanne Aarhus Jeanne Aarhus er multi cad ekspert fra Aarhus Associates i Nebraska, USA Hun er en af guruerne for brugerne af cad værktøjer fra Autodesk og Bentley. Adskillige danske cad brugere har ved hendes gæsteoptræden i Danmark stiftet bekendtskab med hendes fængende foredrag, hvor hun altid har en smartere måde at bruge værktøjerne på. Jeanne Aarhus står højt på alle cad erfa klubbers ønskeliste. Jeanne Aarhus deltager i dette års bips konference. Hun måtte desværre melde afbud i 2008, men i år har vi fornøjelsen af hende. På dag 1 vil hun være til stede i udstillingen for at svare på spørgsmål og hjælpe med konkrete brugerproblemer. Tag spørgsmål med til Nyborg eller endnu bedre send dine spørgsmål gerne på dansk til Helle Vibeke på Øvrige sessioner vil være produktpræsentationer, som vil blive annonceret senere på sommeren. Paneldebat Hvordan ændres branchens samarbejdsformer, så digitaliseringen udnyttes bedst muligt? Byggebranchen har mange parter med hvert sit syn på projekterne, og prisen på ydelserne er under konstant pres. Det har ført til samarbejdsformer, der fokuserer på at tilpasse egne ydelser til det faldende honorar (eller at skubbe mest muligt arbejde til andre parter) og til fastlåste organiseringsformer. Der har været mange forsøg på at ændre samarbejdsformerne, men kun sjældent med fokus på de muligheder, der ligger i at bruge sammenhængende digitale værktøjer i hele byggeprocessen. Er det muligt at ændre samarbejdsformerne, så de klassiske problemer omkring datagenbrug, sene ændringer i projektmaterialet etc. kan minimeres ved at strømline den digitale kommunikation? Hvem skal efterspørge eller fremprovokere denne udvikling? Hvordan sikrer man at honorarfordelingen afspejler arbejdsfordelingen i den nye fordeling af rollerne? Hvad kræves af ændrede retningslinjer, regler, og er der behov for ny lovgivning for at understøtte udviklingen? Panel Ordstyrer Bent Frank Direktør, Realdania Bente Andersen Udviklingsdirektør, COWI Bo Boje Larsen Arkitekt, partner, 3xN Arkitekter Henrik Norrild Projektudviklingschef, NCC Property Development A/S Asger Brøndum Adm. direktør, Brøndum Anne Windfeldt Trolle Branchedirektør, DI byggematerialer Ret til ændringer i bips programmet 2 / 2009 forbeholdes 13

14 Keynotes Lars Christensen Siv.ing, CEO multibim, co-ceo buildingsmart International, og senior adviser Multiconsult multibim er et rådgivningsselskab for anvendelse af BIM og openbim i projekter. Lars Chr. Christensen har arbejdet med buildingsmart i mange år og har været co-ceo i buildingsmart International de sidste 3 år. I 2009 spiller han en central rolle for at gøre Multiconsult i Norge til et af Nordens førende rådgivermiljøer med aktiv projektanvendelse af BIM & åbne buildingsmart standarder (openbim). Lars Chr. Christensen fortæller om norske erfaringer med brug af openbim til at forbedre samarbejde og samspil i byggeprojekter. Han demonstrerer i praksis, hvordan tværfaglig koordinering med openbim kan udføres med betydelige kvalitetsforbedringer og tidsbesparelser. Henrik Christensen Project Director, Femern Bælt A/S, broløsningen Henrik Christensen leder broløsningen i bygherreorganisation Femern, som har erfaringer fra tidligere deltagelse i Øresundsprojektet - kyst til kyst, hvor samarbejdsmodellen medvirkede til et projekt der blev færdigt ca. et halvt år før tiden og inden for budgettet. Henrik Christensen fortæller om de strategiske udfordringer i forbindelse med den nye Femern forbindelse og om nødvendigheden af et friktionsfrit samarbejde i alle faser af projektet. Projektet, som anvender og kommunikerer projektmæssigt v.h.a. den nyeste teknologi, er blevet mere digitaliseret end Øresundsprojektet, bl.a. med brug af digitale modeller, som også medvirker til et tidligt overblik over økonomien & tidsplanen. bips live BIM 2009 Vi viderefører bips BIM-konceptet ved at modellere på "bips huset" på stedet. Det første grundlagsmateriale til bips huset blev skabt på en uge i vinter, og vi har i dag et hus, med bygningsmodeller på informationsniveau 2-4. På konferencen vil vi øge detaljeringsniveauet. Udover det praktiske arbejde, som vil blive gennemført af udførende og producerende virksomheder, inviteres udstillerne til at vise, hvordan de kan berige med visualiseringer, udtræk, simuleringer osv. på baggrund af modellerne. Underholdning Tilmelding Eskild Ebbesen Guldfireren Vejen til at blive en vinder går gennem hårdt arbejde, motivation og samarbejde. Tilmeldingsskema foregår online fra Efter tilmelding vil man modtage faktura på deltagergebyret. - Tilmelding er bindende. Afbud efter tilmelding refunderes ikke. - Tilmelding slutter 27. august kl. 12, eller når deltagermax er nået. - Deltagermaximum: 500 personer. Eskild Ebbesen øser af sin erfaring og giver tilhørerne ny energi, motivation og redskaber til videre at udvikle sig. Eskild Ebbesen er cand.scient. i idrætsfysiolog har siden 2001 arbejdet med medarbejdermotivation gennem projekter på arbejdspladsen. Pris pr. deltager Fulde program, begge dage inkl. overnatning 7. september, hele dagen inkl. middag og underholdning 8. september, kl til 15.00, inkl. frokost bips medlemmer Ikke bips medlemmer Kr ,- Kr ,- Kr ,- Kr ,- Kr ,- Kr ,- Bemærk: Alle priser vil blive tillagt 25 % moms Forventet udbytte Brug konferencen til at vurdere, hvor de næste udfordringer ligger for jeres firma, hvor I ser en mulighed for at skabe merværdi i jeres produkter eller et bredere produktsortiment. Lad jer inspirere af andres gode resultater og erfaringer. bips anbefaler, at I deltager med medarbejdere på flere niveauer, som hver får til opgave at indsamle og rapportere om de faglige indtryk. 14 bips 2 / 2009 bips Lautrupvang 1 B Tlf Ballerup Fax

15 Klar med den digitale byggeplads Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Jørgen Andersens, Jakon på medlemsmødet Det digitale byggeri giver os nogle nye muligheder for at effektivisere og optimere byggeriet, siger Jørgen Andersen. Det kræver en høj grad af samarbejde mellem alle aktører på byggepladsen, hvis vi skal udnytte disse muligheder. IT på byggepladsen Der er en række forhold som fremover skal indtænkes i planlægning og opstart af byggepladsen. Ud over de sædvanlige skure, skal der også være en digital skurvogn forsynet med ekstra sikkerhedsforanstaltninger mod tyveri og hærværk, samt selvfølgelig med internetopkobling, PC er og A3 farveprintere i skurvognen, sådan som det fremgår af bygherrekravene. Men der skal også være adgang til teknisk bistand for personalet, evt. i form af en helpdisc funktion. Hjælpefunktionen skal hurtigt kunne reetablere og vedligeholde Internetadgangen, samt sikre at hardware og software er opdateret og fungerer. Der skal også være en person - en superbruger - der er i stand til hurtigt at yde bistand og afhjælpe evt. problemer hos brugerne. Uddannelse af medarbejdere Uddannelse af medarbejderne er en nødvendighed. Vi har traditionelt brugt mange ressourcer på at kvalificere håndværkere til at være fagligt dygtige. IT-uddannelser er lige så nødvendige som de rent faglige uddannelser. Teambuildingskurser og andre lignende kurser er lige så vigtige, hvis vi vil have byggepladsen til at fungere mere effektivt, med en højere kvalitet, større ansvar, til den enkelte m.v. Vi skal ikke uddanne IT-eksperter, men vi skal gøre det enkelt at bruge de digitale systemer. Håndværkere er fagligt dygtige, men mange har dårlige eller slet ingen IT-kundskaber. 3D AutoCad og PDF er begreber, som er naturlige for mange, bare ikke blandt håndværkerne. Derudover slås mange med læse- og skriveproblemer, så for dem er det afgørende, at det bliver simpelt og let tilgængeligt. Optimering af byggeprocessen Optimering er en opgave for byggeledelsen. Vi ser hen til en dag at kunne indføre produktionskortet med digital opdatering af de nødvendige data for manden på stilladset. Produktionskortet er det digitale redskab, der samler alle nødvendige opdaterede oplysninger og informationer, for at kunne løse en specifik opgave korrekt. Hos Jakon hedder produktionskortet i dag en svendemappe, som er vores nuværende velfungerende produktionskort, som selvfølgelig har den ulempe, at det kræver en manuel opdatering og vedligeholdelse. Det digitale byggeri, er for os et værktøj på linje med andre mere traditionelle typer værktøjer! Opgaven består i at lære håndværkeren at bruge IT-værktøjerne på linje med en hammer og et vaterpas. I Jakon planlægger vi et forsøgsprojekt, hvor det er vores mål, at få alle medvirkende til at tage aktivt del i en fælles planlægning og gennemførelse af en byggesag. Vi har afviklet en lang række teambuildingskurser, hvor vi netop har lagt vægt på at få håndværkere, formænd og byggeledere til at indgå i et fællesskab, med fokus på at få afviklet byggesager mest optimalt, i et samarbejde med fælles mål. Kun hvis håndværkeren selv kan se fordelene ved de digitale værktøjer, som et godt hjælpemiddel til at gøre arbejdet nemmere og mere effektivt, vil vi opnå en mærkbar effekt af de digitale værktøjer. Den enkelte håndværker er dermed nøglen til succes, hvis vi vil have det digitale byggeri til at lykkes og det vil vi. Anvendelse af IT på byggepladserne indgår i vores fremtidige planlægning. I Jakon er vi allerede i gang med en proces, hvor vi løbende uddanner og sikrer at vores håndværkere lever op til de fremtidige krav om moderne byggeri. Vores erfaringer hidtil er, at håndværkerne meget gerne vil være med til at optimere og effektivisere processerne omkring et byggeri. Men det kræver, at det ikke foregår i direktionslokalet eller hos byggeledelsen alene. Man er nødt til at samarbejde med alle involverede parter på byggepladsen. bips 2 /

16 Bispebjerg Bakke, tagflade efter opførelse 3D hos byggevareproducenten Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ på medlemsmødet Producentens rolle i den digitale værdikæde De byggevareproducenter, som leverer præfabrikata og systemleverancer til byggeriet, har en naturlig rolle blandt øvrige 3D-aktører. Det gælder fx leverandører af præfabrikerede træ- og betonelementer, færdige badekabiner, systemvægge, ventilations- og andre mekaniske systemer. Hver især leverer de specifikke komponenter/systemer til den færdige bygning, derfor bør disse leverandører både kunne trække på geometri og data fra bygningsmodellen til udnyttelse i produktionen og endvidere selv tage ansvar for deres del (fagmodel) af den samlede bygningsmodel. For at nå dertil er producenten nødt til at erhverve sig nogle 3D kompetencer. Hvorfor skal producenter projektere i 3D? Moderne byggeprojekter foregår i et dynamisk miljø, hvor der hyppigt projekteres sideløbende med produktionen, og der skal hyppigt projekteres om. Det er i realiteten kun realistisk med CADsystemer med en vis intelligens, så man ikke skal starte forfra hver gang. Kompleksitetsgraden stiger hyppigt i projekteringsperioden, når det fx viser sig, at bygherrekrav fører til uventet mange elementvarianter. Det kan blive helt uoverskueligt, hvis det ikke er bygget ind i en model. Mangelfuldt projektmateriale. Selvom der kommer justering af mål og dimensioner undervejs, skal modellen kunne opdateres med mindst mulig inddatering og anden indsats. Behov for kollisionskontrol. Ofte er det nødvendigt at holde styr på, om der er kollisioner mellem tunge konstruktionsdele og dimensionstunge installationer. 16 bips 2 / 2009

17 3D visualisering af tagflade, tagelementer til Bispebjerg Bakke Produktion af facadeelementer på Taasinge Træ m. færdige facadebeklædninger og døre-/vinduer præmonteret ab fabrik De leverandører, som ikke evner at gå ind i modelleringsteamet med de øvrige parter og spille med efter de gældende regler, vil gradvis miste konkurrencefordel til de, som kan. 3D kompetencer Det er ikke alle produktionsfolkene, som skal være 3D CAD eksperter, men firmaet skal råde over mere avancerede IT-værktøjer (modellering, beregning, CNC mv.) og de folk, som arbejder i laget mellem kunden (rådgiver, entreprenør) og produktionen skal besidde en række kompetencer: Træning i mindst et CAD-modelværktøj og indsigt i flere. Træning i at kommunikere digitalt (og papirløst) på projektweb e.lign. Forståelse for at være del af et team, som arbejder efter et sæt fælles spilleregler (IKT-aftale) Træning i at arbejde efter fælles branchestandarder (bips, IFC mv.) Træning i at bruge 3D til at få bedre overblik over helhed og detalje Forståelse for, at komponenterne i 3D modellen er databærende Forståelse for, hvornår yderligere detaljering bliver overflødig Taasinge Træ har arbejdet 7 år med 3D og satser fortsat på at udvikle de nødvendige kompetencer, men først og fremmest satser vi på at skabe sammenhæng mellem bygningsmodellerne med henblik på, at modeldata kan overføres direkte til vores produktionsmaskiner, og så vi på den måde opnår en rationalisering af den samlede fremstillingsproces. Følgende eksempler viser, at vi er godt på vej. bips 2 /

18 Alle illustrationer er fra projekter "Moving Media City" i Malmö Hurtigere og mere effektivt med BIM Svend Erik Jensen interviewer Thomas Graabæk, JUUL I FROST Arkitekter A/S I slutningen af 2006 besluttede vi at indføre BIM, fortæller Thomas Graabæk. Det var en ren intern beslutning, upåvirket af både bygherrer og andre parter. Vi valgte ArchiCAD som vores modelleringsværktøj og fik hurtigt gode resultater. Dengang forestillede vi os, at alle vores projekter indenfor et par år ville blive modelleret i 3D. Sådan er det dog ikke helt gået. Finanskrisen har medført kapacitetstilpasninger, og vi har bl.a. mistet nogle folk med BIM kompetencer. I dag modellerer vi hen ved 50 % af projekterne som BIM, og vores målsætning er stadigvæk at komme op på de 100%, men det kommer til at tage en længere årrække. Hvorfor BIM? Tilskyndelsen var udelukkende en intern strømlining af vores projektarbejde. Vi ville arbejde på en måde, så vi fik færre fejl og kunne afprøve designmuligheder helt ned på skitseniveau. Er idéen bygbar? Det er hurtigere og mere effektivt at få hurtige svar med 3D. BIm-modellering giver også mulighed for trække kvadratmeterne ud af lokalerne, og hermed kan vi følge med i, hvordan vi opfylder bygherrens rumkrav. Muligheden for at lave hurtige visualiseringer var også et af de parametre, som talte for at overgå til 3D. Implementeringsstrategi Tegnestuen strategi er, at vi indfører BIM i takt med, at projekterne lægger op til det. Vi startede med de projekter, hvor det var mest oplagt, og hvor vi havde forudset, at vi fra bygherreside kunne blive stillet over for krav om 3D i IFC-format. Det er dog ikke sket endnu, men de fordele vi høster ved 3D er så store, at vi indfører det af egen drift - uanset om det er eksterne krav eller ej. Hvilke step? Det er absolut en fremgangsmåde, vi kan anbefale, siger Thomas. De første projekter kombineret med kurser fra lasercad i modellering med værktøjet gav os basale færdigheder, som vi gradvis kunne inddrage i nye projekter. Det giver et flerårigt implementerings- 18 bips 2 / 2009

19 forløb, og byggeriets krise har nu yderligere lagt et par år til tidsplanen. Det er i denne proces, man skal være klar til at tackle nogle HR-mæssige udfordringer, for medarbejdernes omstillingsparathed bliver stillet på prøve. De skal kunne klare at stå på uprøvet grund, men samtidig have is i maven til at arbejde under pres og leve med de sædvanlige tidsfrister som alle andre. I starten var der ingen, som ville binde an med den udfordring, og man løber ind i en periode, hvor undskyldningerne står i kø for at alt skal blive ved det gamle. Så kommer de første succeser i hus, og lige pludseligt er det bare fantastisk. I den situation er den ledelsesmæssige udfordring, at mange glemmer, at der også opstår op ad bakke situationer. Den blinde begejstring er lige så farlig som den stædige modvilje. Den bedste indstilling er ofte en tro på, at det kan lade sig gøre at bygge en brugbar digital model op, kombineret med parathed til, at der undervejs kommer problemer, som skal overvindes. For ikke at udsætte folk for unødige snublesten i projekterne, skal de, som sættes på opgaven, have været på modelleringskursus eller på anden måde have erfaringer fra tidligere. Vi skal være dækket ind fra Soft Ware forhandlerside, så de kan hjælpe til, hvis der opstår behov for det. Den gardering har vi sikret os, siger Thomas. Resultater på plussiden Det har vist sig, at vi arbejder både hurtigere og mere effektivt med 3D end med 2D - under den forudsætning selvfølgelig, at det er kvalificerede folk, som arbejder med programmet. Vi arbejder sikrere, og fejlene bliver langt færre. Det er et ekstremt stærkt værktøj til at afprøve alternative designløsninger i skitserings- og myndighedsfaserne. Resultater på minussiden Med al den opmærksomhed, som har været på digital udveksling af modeller og IFC, kunne man have forventet, at vi havde et friktionsløst modelsamarbejde med de konkrete projekters ingeniører. Her har det været en lidt mere omstændig proces, fortæller Thomas. Langt hovedparten af de ingeniører, vi møder i byggesager, arbejder i AutoCAD og i bedste fald i ADT. I teorien skulle ADT kunne læse IFC ind og ud, og dermed burde vejen være banet for udveksling på modelniveau. I praksis har der imidlertid vist sig så mange fejl i ADT s IFC-fortolker, at det blev alt andet end operationelt at udveksle modeller mellem ADT og ArchiCAD. Den dag, vores ingeniørparter bruger et værktøj med bedre IFC-egenskaber, vil vi kunne rationalisere indsatsen imellem os og drage fordele af at kunne lave kontroller på fællesmodellen. Et andet minus er, at det er meget få generiske byggeobjekter, som bliver udviklet fra producenterne. Det er en af de små forhindringer, som er med til at forhale at BIM-projekteringen for alvor kommer i gang. Det står på vores ønskeliste over nye funktioner i Archicad. Vi har på intet tidspunkt haft grund til at fortryde, at vi valgte at kaste os ud i BIM eller ArchicAD, slutter Thomas Graabæk. Fordelene er i klar overvægt, men lige nu kører vi på et lidt lavere blus end for et par år siden. Implementeringen vil tage lidt længere tid, men strategien har vist sig at være den helt rigtige. Vi kan dog også se, at der i fortsættelse af Det Digitale Byggeri er kommet mere fokus på modeller og IFC, og vi mærker så småt, at vi som en part, der behersker 3D, er ved at få status af strategisk samarbejdspartner. For at forstærke den position søger vi at være den part, som sidder på IKT aftalerne. Som ekstra bonus er der nu kommet et lille energiberegningsværktøj til ArchiCAD, som kan lave simulering på modellen og udtage et energiregnskab, et CO2- regnskab. Hermed får vi hurtigt et tal for, hvor bæredygtig en given løsning er. Vi kan også se, hvordan tallene sig ændrer sig, hvis vi eksempelvis øger tagudhænget. Det er helt nye forretningsmuligheder, vi her kan begynde at forholde os til. bips 2 /

20 buildingsmart i bips - adgang til og påvirkning af et internationalt netværk Af: Jan Karlshøj At vi lever i en globaliseret verden er et forhold som er meget aktuelt og nærværende i bips' buildingsmart udvalg. buildingsmart udvalget har fokus på at få data til at flyde frit på tværs af softwareprodukter og aktører i sektoren med et bedre slutprodukt til følge. Det internationale aspekt er vigtigt, da mange af aktørerne opererer på tværs af landegrænser, og applikationer udvikles internationalt. Internationalt hvorfor? IFC-specifikationerne er centrale for buildingsmart, men dog ikke det eneste som er i fokus. For building- SMART er det væsentligt at skabe værdi gennem brug af åbne standarder og det kræver, at også de metoder, som vi kommunikerer efter, harmoniseres og implementeres i softwareløsninger. Det er derfor vigtigt, at bringe danske ønsker på dette område videre til den internationale arena og være med til at koordinere og konsolidere krav, så softwareleverandørerne ikke hver eneste gang skal lave specielle nationale løsninger. Et andet område, som det er nærliggende at koordinere, er navngivningen og brugen af egenskaber. IFC-specifikationerne indeholder allerede en række af de egenskaber (property sets) man normalt bruger i byggeri. Dette arbejde er i internationalt regi ved at blive placeret i IFD-projektgruppen (International Framework for Dictionaries). Der er ingen grund til at benytte forskellige betegnelser for materialestyrke, brandmodstand osv. En harmonisering gør det enklere for softwarefirmaerne at lave løsninger, som i sidste kommer brugerne i Danmark til gavn. Et tredje område er muligheden for at høre om og nyttiggøre praktiske anvendelser af buildingsmart løsninger fra udlandet. Interessen for og brugen af buildingsmart løsninger har været stigende. Vi kan allerede i Norden lære meget af hinanden, men det skal ikke afholde os fra at udveksle erfaringer med folk fra den øvrige del af verdenen. Den internationale del af buildingsmart kan måske sammenlignes med EU, som kan virke fjernt for den enkelte, men har betydning for, hvordan tingene udvikler sig. Jo mere konsensus og opbakning vi fra dansk side kan præsentere, desto bedre er chancerne for påvirkningen internationalt. I forbindelse med praktisk brug af IFC skal man være opmærksom på, at IFC specifikationerne er ganske omfattende, og at kun en mindre del er implementeret i softwareprodukter. For den enkelte bruger af et softwareprogram kan den internationale buildingsmart organisation virke abstrakt, men nødvendigheden af adgang til den kan hurtigt blive reel og konkret, hvis det viser sig, at tingene ikke virker som forventet. Det kan fx være, at udveksling ikke fungerer perfekt, hvis leverandør A har implementeret en del af IFC og leverandør B ikke har implementeret helt den samme del af IFC. Fra dansk side kan det fx fremhæves, at bl.a. en dansk påvirkning over en periode har bevirket, at kravene til certificeringen af IFC-kompatibelt software er blevet strammet op. Den internationale organisation Det danske buildingsmart udvalg er medlem af den nordiske buildingsmart Region (www.iainordic.no), som udover Danmark består af repræsentanter fra Norge, Sverige og Finland. Medlemmer af den nordiske bestyrelse er: Jøns Sjøgren, Boligprodusentene, Norge (formand) Kjell Ivar Bakkmoen, C.F. Møller, Norge Hans Lif, Sweco, Sverige Väino Tarandi, Eurostep, Sverige Tomi Henttinen, Gravicon, Finland Jarmo Laitinen, Tampere Tekniske Universitet, Finland Bengt Kalderén, Danske Arkitektvirksomheder, Danmark Jan Karlshøj, Rambøll/DTU, Danmark 20 bips 2 / 2009

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne Intro Lidt om NIRAS Implementerings processen generelt BIM implementering i NIRAS Hospitalsbyggerierne BIM implementering i Hospitalsbyggerierne

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 Nyt om DBK bips nyt 3 / 2007 bips 3 / 2007 1 Digital arbejdsmetode Siden afslutningen

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Nicolaj Hvid BIM konsulent Uddannet arkitekt/designer CEO Archiwise Aps Modelbaseret bygherrerådgivning Formål: At

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM) 1 Hvem står bag denne miniguide?

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Vil du have en bedre bundlinje?

Vil du have en bedre bundlinje? Invitation Vil du have en bedre bundlinje? Så tag med til en gratis inspirationsdag nær dig og bliv knivskarp på, hvordan du skruer op for effektiviteten og forbedrer bundlinjen i fremtidens byggebranche.

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed

Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed INVITATION TIL GRATIS ROADSHOW 1 kr. 2 kr. EG www.eg.dk/byg Lidt bedre på alle områder Ofte er det ikke så meget, der skal til for at øge produktiviteten.

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet

bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering bips nyt 1/ 2009 bips 1 / 2009 1 Er bips på sporet? Der er sket meget

Læs mere

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS TILSKUDSADMINISTRATION INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer!

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! John Olsen, Maskimmester Grontmij A/S CTS-KonferenceN 2014 Skanderborg 9. september 2014 København 11. september 2014 Program

Læs mere

Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed

Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed INdbydelse TIL GRATIS ROADSHOW Kom, og hør hvordan it kan blive en pengemaskine for din virksomhed 1 kr. 2 kr. EG www.eg.dk/byg Resultater, der kan mærkes på bundlinjen Erfaringen viser det igen og igen:

Læs mere

bips nyt 1 / 2008 bips har bemandet nye udvalg til nye opgaver Årsrapport 2007 Nyt om beskrivelsesværktøjer byggeri informationsteknologi

bips nyt 1 / 2008 bips har bemandet nye udvalg til nye opgaver Årsrapport 2007 Nyt om beskrivelsesværktøjer byggeri informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips har bemandet nye udvalg til nye opgaver Årsrapport 2007 Nyt om beskrivelsesværktøjer bips nyt 1 / 2008 bips 1 / 2008 1 Flere opgaver - større

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS ESDH INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit 10 l cadmagasinet 39 Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit AF JACOB LANGE Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma var blandt de første herhjemme til at satse målrettet på Autodesk Revit til ingeniører.

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Bedre, billigere og hurtigere!

Bedre, billigere og hurtigere! KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Kunderne skal kunne finde dine produkter

Kunderne skal kunne finde dine produkter Kunderne skal kunne finde dine produkter De fleste af dine kunder finder frem til dine produkter via nettet. Her gælder den simple junglelov, at dem, der bliver fundet, er dem, der løber med salget. Hfb.dk

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere