bips nyt 2/ 2009 Årets bips konference september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj byggeri informationsteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt 2/ 2009 Årets bips konference 7. - 8. september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj byggeri informationsteknologi"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Årets bips konference september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj bips nyt 2/ 2009 bips 2 /

2 Mange faglige arbejder for bips For snart 1½ år siden udvidede vi bips organisation med et Fundamentsudvalg og et Produktionsudvalg, samt et Koordineringsudvalg til at sikre overensstemmelse mellem fagudvalgenes resultater. I august 2008 føjede vi endnu et fagudvalg til, buildingsmart udvalget. For et par uger siden deltog jeg som formand i et fælles udvalgsmøde, hvor udvalgene præsenterede deres nuværende projekter og tanker om fremtiden, både den nære og den mere langsigtede. På fællesmødet slog det mig, at bips er godt kørende med de faglige kræfter, som arbejder i udvalgene. Vi har 45 M/Ker siddende i udvalgene, det er blevet attraktivt for medlemmerne at være repræsenteret i et fagudvalg, og der bliver arbejdet hårdt i projekterne, og fik jeg konstateret det skorter ikke på ideer. I dette nummer giver vi på midtersiderne den første præsentation af årets bips konference med temaet SAMARBEJDE. Vi glæder os til igen at møde indlægsholdere, udstillere, debattører med holdninger og et stort antal af branchens toneangivende folk, for det tegner til at blive en af de mest spændende og udbytterige arrangementer, vi til dato har stablet på benene. Så selvom branchen for mange firmaers vedkommende er inde i en bølgedal: Sæt kryds ved 7. og 8. september og brug konferencen som afsæt til at komme over på den anden side i en styrket position. Lars Coling Formand bips Det er en uvurderlig ressource, bips råder over med deltagere, som kommer fra mange egne af landet og fra mange fagområder. Jeg er sikker på, at der også lokalt er mange ideer. Hvis nogen savner et sted at plante dem, så tænk på, om det bedste sted ikke ville være hos en af de mange fagudvalgsdeltagere. Udvalgenes sammensætning kan ses på hjemmesiden under Aktiviteter. Forsidebilleder: Moving Media City, Juul Frost Arkitekter. Himmelev Behandlingshjem, B. Nygaard Sørensen. Tagprofil, Bispebjerg Bakke, Taasinge Træ. A3 tegninger på byggeplads, Jakon A/S. Nederst: bips konference bips 2 / 2009

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2009 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips bips har fået 3 nye bestyrelsesmedlemmer fra venstre, Axel Frandsen, Kirkebjerg, Klaus Kaae, NCC og Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden. Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Cases 4 3D er kommet for at blive Organisation 6 bips ordinære generalforsamling Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax Faglig debat 8 Bygherren savner ydelsesbeskrivelser for digital projektering 9 Ingen BIM uden samarbejde 10 Udfordringer ved digitaliseret samarbejde Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus konference 11 bips konference program ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Faglig debat 15 Klar med den digitale byggeplads 16 3D hos byggevareproducenten Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Niels Ole Karstoft, Alectia Christian Koch, Aarhus Universitet Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden Aksel Frandsen, Kirkebjerg Bjarne A. Andersen, Velux Cases 18 Hurtigere og mere effektivt med BIM buildingsmart 20 buildingsmart i bips Beskrivelsesværktøj 22 Nyt fra bips beskrivelsesværktøj bips 2 /

4 3D er kommet for at blive Et af de entreprenørfirmaer, som er repræsenteret i bips produktionsudvalg er B. Nygaard Sørensen A/S. Vi har jo ikke kunnet undgå at bemærke, at 3D modeller er kommet voldsomt i fokus efter Det Digitale Byggeri, siger afdelingschef Sten Legène, og heller ikke, at flere og flere parter melder om succeshistorier. Vi må forudse, at det indenfor overskuelig fremtid bliver en del af prækvalifikationen til de gode opgaver også for udførende at kunne dokumentere 3D-kompetencer, så vi besluttede, at vi ville med, inden toget kørte fra os. Svend Erik Jensen interviewer afdelingschef Sten Legène, fra B. Nygaard Sørensen A/S Målet var sat, vi så ingen vej udenom 3D, og vi havde tilsagn fra Implementeringsnetværket om at få konsulentstøtte i form af en task force med Asbjørn Levring fra teknologisk Institut i spidsen, men vi ventede på den rigtige byggesag til at komme i gang, fortæller Sten Legène. Det skulle for det første være et projekt, hvor vi var totalentreprenører og dermed den part, som kunne sætte spillereglerne. Dernæst skulle det ikke bare være en regulær firkantet bygning, men gerne et byggeri med en vis udfordrende geometri. Anledningen Vi greb chancen, da vi fik til opgave at være totalentreprenører for Nyt Himmelev Behandlingshjem, som er et byggeri på m2 boliger, skole og administration i Hvalsø, et byggeri med høj kompleksitet på skrånende terræn. Vi havde udset os Revit som det modelværktøj, der skulle muliggøre vores 3D vision, og vi havde Mangor og Nagel som arkitekt og Oluf Jørgensen som ingeniør med på opgaven. Begge rådgivere arbejdede på AutoCAD platform, men vilkårene var, at de også skiftede over til Revit og fik uddannet Revit-brugere. Vi havde udfordringer nok og ville ikke tillige skulle slås med problemer med udveksling af 3D model mellem AutoCAD og Revit. Så al udveksling skulle foregå i Revit, og på den vis blev denne opgave en anledning ikke bare for os, men også for de 2 rådgiverfirmaer til at få udviklet deres 3D beredskab. Perspektivet Med Revit får vi et værktøj og nogle muligheder, vi ikke har haft tidligere. Det kræver, at vi uddanner nogle folk i det, men så sætter det os i stand til at udnytte og kontrollere modellen, og på sigt forventer vi at opnå rationaliseringsgevinst. De 3 fordele, som vi i første omgang forventer at få glæde af, er: Konfliktkontrol. Ved at kombinere rådgivernes fagmodeller kan vi finde konflikter tidligt og løbende i processen og teste bygbarheden. Visualisering: 3D modellen sætter os i stand til grundigt overfor bygherren at anskueliggøre hans byggeri. Vi kan beskytte ham (og os) imod, at han bliver negativt overrasket. Styr på mængderne. Vi forventer at kunne samkøre modellen med vores kalkulation. På lidt længere sigt, og når vi har lært det grundlæggende, regner vi med at kunne bruge modellen i produktionsplanlægningen, herunder inddrage vores underleverandører som brugere af modellen, leverandører af kassetter, vægsystemer, betonelementer, systemleverancer osv. I dag flyder der en lind strøm af tegninger til dem, men den dag de kan få modellen og færdigdetaljere deres egen leverance, vil vi have nået en milepæl, siger Sten Legène. Vi ser et billede af et fremtidigt mønster, hvor parterne stiller specifikke krav til deres medspillere. 4 bips 2 / 2009

5 De første erfaringer Den endelige granskning af projektmaterialet foregår nu, og opførelsen er sat i gang, byggeriet skal være klar til aflevering i maj Til de gode erfaringer har vi konstateret: Det viste sig muligt at gennemføre konfliktkontrol ved samkøring af parternes modeller hos ingeniøren, det skulle gerne betyde, at vi har forebygget overraskelser på byggepladsen. Det er lykkedes os at få mængdeudtræk til brug for prisberegning. I første omgang fik vi for mange poster ud, og vi skulle prøve nogle gange, men Sigma har hjulpet os med en tilpasning, så vi har en mere overskuelig oversigt. Helt gratis har vi så fået DBK koder med på bygningsdelene, de har ikke nogen funktion endnu, når de får det, er vi klar til at udnytte det. Visualiseringsdelen har givet os rigtig mange fordele, både til at forklare bygherren den bygningsmæssige sammenhæng, men også til for os selv som udførende at overskue komplekse detaljer Til positivsiden regner vi også hele det erfaringsgrundlag, processen har givet os. Til de øvrige erfaringer hører: 3D modelbaseret arbejdsmetode kræver en ændring af de traditionelle samarbejdsformer. Inden man overhovedet går i gang med at modellere løsningen, skal der foreligge et mere afklaret beslutningsgrundlag for opgaven. Man skal være mere fokuseret på den første del af processen, og den første periode kræver en langt mere koncentreret indsats fra arkitekt og ingeniør side. Vi havde forventet, at der fulgte flere komponentbiblioteker med Revit, men det må vi åbenbart have til gode. Selvom vi på sigt regner med en rationalisering af vores processer, bliver det ikke opnået i de første byggesager. Der er mange lærepenge at betale, og blandt andet skal både vi og vores underleverandører bruge mange timer bag skærmen ude på byggepladsen, før tingene kører optimalt. En dag vil vi nok spare papir, men foreløbig bruger vi tegninger i samme mængde som før. Når vi får skubbet detailprojekteringen ud til underleverandørerne, kan det reducere papirmængden. A3 formatet har fået et stort fokus i de digitale byg herrekrav, - måske for stort. Der vil være en række tegninger, vi aldrig kan presse ind i læsbart A3- format, men problemet er dog ikke større, end at man skal have de store tegningsformater gennem en reproanstalt, det koster måske ½ - 1 dag mere. Vi kommer ikke til at spinde guld på første byggesag i 3D, slutter Sten Legène, men det var heller ikke ventet. 3D arbejdsmetode er en investering i fremtiden, der har været en række hurdler at overvinde. Det har været en satsning, og alt peger på, det var den rigtige satsning. Når vi får struktureret den samlede byggeproces og får strømlinet parternes roller, når vi får alle med i det digitale flow inklusive underleverandørerne, så tegner der sig for alvor de store rationaliseringsgevinster. 3D etageplan af byggeriet bips 2 /

6 bips ordinære generalforsamling Knap 50 mennesker var mødt op den 25. marts i Dansk Design Center for at deltage i den årlige generalforsamling og medlemsmøde. Medlemsmødet Tendenser i foretagne fokusgruppe- og medlemsundersøgelser Svend Erik Jensen rapporterer fra Gunnar Friborgs debatoplæg til medlemsmødet som skulle tjene som provokation for de 5 indlægsholdere til at give deres bud på at komme videre. Der blev afholdt interviewseancer med 5 af byggeriets interessentgrupper: Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Ark, Tekniq, FRI indledte Gunnar Friborg. Generalforsamlingen blev afholdt i Dansk Design Center overfor Tivoli. Branchedirektør i Dansk Industri, Anne Windfeldt Trolle, blev valgt til dirigent. Om det skyldtes dirigentens stramme styring, stor enighed fra deltagerne i de oplæg, der blev lagt frem til vedtagelse, eller deltagernes ønske om at komme frem til det faglige medlemsmøde, er uvist, men det blev en af de hurtigste generalforsamlinger i foreningens historie. Resultatet indgår i organisationernes arbejde med at reducere fejl- og mangelproblematikken, som har udmøntet sig i dannelsen af initiativet Værdiskabende Byggeproces for at tage fat i problemerne og udfordringerne i byggeriet og i byggeriets processer, se mere om dette initiativ på Udover ovennævnte 5 organisationer deltager BAT- Kartellet og DI Byggematerialer i den Værdiskabende byggeproces. Nye i bestyrelsen Nicolai Bundgaard, byggechef i Region Hovedstaden (bygherrerepræsentant) og Aksel Frandsen, direktør i Kirkebjerg (entreprenørrepræsentant) blev valgt ind og er nye medlemmer i bestyrelsen. Dansk Byggeri udpeget Klaus Kaae, koncerndirektør i NCC (organisationsudpeget entreprenørrepræsentant) og ligeledes ny i bestyrelsen, mens Bygherreforeningen for tiden ikke ønsker at have en repræsentant i bips bestyrelse. Følgende 4 spørgsmål om fejl og mangler blev stillet til byggeriets interessenter: Hvorledes opfatter I den øjeblikkelige diskussion omkring fejl og mangler i byggeriet? Hvad mener I er årsagerne til, at der konstateres fejl og mangler i byggeriet? Hvad mener I, der skal til for at mindske antallet af fejl og mangler? Hvordan mener I, at denne opgave skal gribes an og formidles for at lykkes? Se portrætfotos af de nye bestyrelsesmedlemmer på side 3 øverst. Det fulde referat af generalforsamlingen ligger på bips sitet under Foreningen / generalforsamling. 6 bips 2 / 2009

7 Man er enige om problemets omfang og alvor: at det giver alle parter et dårligt image at dette bliver selvforstærkende at det bevirker usikkerhed for bygherrer og brugere og at det gør byggeriet dyrere og dårligere Man er ikke helt enige om, hvad der er årsagerne og hvem der har skylden : bygherrer og rådgivere peger på entreprenørerne og deres manglende faglighed og udprægede ligegyldighed entreprenører og bygherrer peger på rådgivernes projektmateriale som for dårligt som tilbuds- og produktionsgrundlag rådgivere og entreprenører peger på bygherrens dårlige programgrundlag og manglende tagen ansvar for og styring af kvalitet, økonomi og tid Hvor det i fokusgruppeundersøgelsen var organisationerne, som blev spurgt, var det i denne undersøgelse brugerne i praksis. Rapporten C109, Modelbaseret arbejdsmetode kan findes på og hentes frit tilgængelig under Publikationer, og resultatet er beskrevet i bips nyt 3/2008. På ét punkt ligner de 2 undersøgelser hinanden: Man får hyppigt det svar, at alle problemer er de andres skyld. Når vi spørger firmaer i praksis, er det hyppige svar, at der er Ikke tid til at skrive IKT-aftale, og på tværs af faggrænserne fyger det med kommentarer, som: Arkitekterne er uambitiøse Ingeniørerne hænger i bremsen De udførende kan ikke bruge modeller Bygherren er uvidende om BIM Spørgeskemaundersøgelse 2008 Undersøgelsen blev sat i værk af bips Cad-udvalg i maj 08 med henblik på at kunne give medlemmerne råd og vejledning til omstilling fra 2D til 3D. Svarene udtrykker stor uklarhed / uenighed om, hvilke roller, de forskellige aktører spiller. Alle er frustreret over de andre og på at skulle bruge tid på ting, som går galt. IT-værktøjer skaber succes V&S Prisdata databaser med alle priser til kalkulation af anlægs- og byggeopgaver, bygningsrenovering og -drift og udbedring af bygningsskader. Sigma Enterprise værktøj der effektivt dækker alle kalkulationsbehov i byggeprocessen fra overslag til detaljeret kalkulation. V&S Budget værktøj til anlægsbudgettering i programfasen. Ludoc databaseværktøj som understøtter bips B1.000 fuldt ud og gør beskrivelsesarbejdet til en nem, kontrolleret og sikker proces. At være knivskarp til at budgettere, kalkulere og beskrive byggeprojekter kan være helt afgørende for, om du får succes med din næste byggesag. Det er netop evnen til at gennemføre en byggesag med den forventede økonomi og kvalitet, der kendetegner den professionelle og succesfulde bygherre og rådgiver og den opnås kun med professionelle kalkulations- og beskrivelsesværktøjer. Ta med på 3 timers GRATIS SEMINAR og bliv overbevist om, at værktøjerne kan hjælpe dig med at skabe succes for dig og din virksomhed. Kig ind på seminar.byggecentrum.dk og se, hvornår vi holder et seminar nær dig. Tilmeld dig nyheder på bips 2 /

8 Bygherren savner ydelsesbeskrivelser for digital projektering Svend Erik Jensen rapporterer fra Klaus Kofoed Hansens og Marianne K. Nielsens indlæg på medlemsmødet Klaus Kofoed Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitets og Bygningsstyrelsen, UBST går i spidsen for implementering af de digitale bygherrekrav, men vi har problemer, især med krav 6a og 6b om digitalt udbud med beskrivende mængdefortegnelse. Der er nogle kontraktmæssige udfordringer omkring udbudsgrundlagets detaljering som tilbuds- og produktionsgrundlag, siger Klaus Kofoed Hansen. Når vi anvender funktionsudbud, er grundlaget ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for et bedre defineret kontraktgrundlag og bedre ydelsesbeskrivelser i forhold til det digitale byggeri. Oprindeligt fik vi løfte om uændrede ansvarsforhold, men ved mangelfuld mængdeopgørelse kan vi ikke gøre ansvar gældende, eftersom vi ikke kan dokumentere noget tab. Det digitale byggeri har haft for ringe bygherrefokus. Det går langt hen ad vejen ud på at sætte strøm til byggeprocessen, men heri ligger samtidig kilden til konflikter. Ansvarsforholdene skal set med bygherrens briller være mere afklarede. Ved mangelfuldt projektgrundlag, opstår der større risiko for bygherren, når der medfølger nærmere specificerede mængder, som krav 6A og 6B lægger op til. Det er en alvorlig mangel, at Danske ARK s og FRIs ydelsesbeskrivelser er helt utidssvarende på det digitale område. Et af de vigtigste forhold i den sammenhæng er, at der benyttes en ensartet og genkendelig terminologi, så begreberne ikke skifter mening fra gang til gang. UBST vil meget opfordre Danske ARK og FRI til at få deres ydelsesbeskrivelser gjort up to date på dette felt. Behovet er så presserende, at hvis organisationerne ikke selv vil gøre det, må vi som statslig bygherre formulere en IKT-ydelsesbeskrivelse. Men det er afgjort ikke det, vi er bedst til, så vil vi undersøge mulighederne for support, evt. at løse opgaven sammen med Implementeringsnetværket og med deres midler. Det allersværeste emne at få styr på er fagforskydning, dvs. at visse delopgaver løses af andre parter end traditionelt. Netop derfor er der brug for en ny ydelsesbeskrivelse, der passer ind i digital projektering, men det er et meget ømt punkt, fordi det indebærer en anden fordeling af honoraret end plejer. UBST opfordrer branchen og i særdeleshed rådgiverne organisationer, som må være de, som har den bedste baggrund - til at gøre deres ydelsesbeskrivelser egnede til digital projektering og til at give deres vurderinger om honorering tilkende. UBST har valgt at kortlægge, hvor og hvordan det er svært. Når vi ved det, kan vi søge måder at løse det på. Vi bruger IKT-specifikationen fra bips, vi kalder den ikke en IKT-aftale, for det er en specifikation af ydelser og af, med hvilken faglighed rådgivere og bygherrer går ind med de rigtige ydelser og vilkår på baggrund af de krav, vi specificerer. 8 bips 2 / 2009

9 Ingen BIM uden samarbejde Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Eigil Nybo, Arkitema på medlemsmødet Der er ingen tvivl om, at byggesektoren med forskellig hastighed arbejder sig i retning af BIM, digital modellering af det kommende byggeri forud for udførelsen. Men jo tættere vi kommer på at implementere BIM, desto større krav stiller det til en tværdisciplinær samarbejdsstrategi. IKT-specifikationer, egenskabsdata, 3D arbejdsmetode, IFC, objektstruktur, - der er simpelthen for mange vigtige emner at tage vare på, som kan føre projekterne ud på et vildspor, medmindre der arbejdes meget struktureret og meget koordineret mellem alle projektets parter. Arkitema har udviklet deres firmaspecifikke manual for anvendelse af BIM, som beskriver 3D projektering, arbejdsmetode og modelopbygning, men alt skal koordineres og fin-afstemmes med de andre parters måde at arbejde på. En af de vanskelige ting er at finde det rigtige detaljeringsniveau, så et dispositionsforslag ikke kommer til at ligne et hovedprojekt. Arkitema ønsker at understøtte en BIM arbejdsmetode, der bygger på et fuldt integreret samarbejde mellem alle byggeriets parter, bygherre, rådgivere, udførende, og bygningsejer. BIM giver kun mening, hvis alle parter er med. Prejekt projekt udførelse De kendte fasemodeller bygger alle på forgangne tegningsbaserede metoder, med BIM er det nødvendigt at tænke i nye procesmodeller. Arkitemas bud er en generisk fasemodel, som kan rumme dele af andre fasemodeller, men aktiviteterne kan som det ligger i ordet generisk - komme i forskellig rækkefølge alt efter, hvad der tjener det aktuelle projekt. Prejekt. Denne fase omfatter dannelse af teamet samt afholdelse af en eller flere workshops, hvor parterne bliver smedet sammen og træffer aftale om måden at samarbejde på, og hvem der gør hvad. I denne fase arbejdes, hvis det er muligt, med en mastermodel, i hvert fald i den metode, Arkitema går ind for. En mastermodel betyder, at der i projektets første fase udarbejdes én samlet model, baseret på input fra alle parter, hvor de store linier i projektet er modelleret på plads. Mastermodellen udgør derefter grundlaget for de enkelte fag at arbejde videre i egne fagmodeller. Projekt. I denne fase arbejder hvert fag videre med detaljering af egne fagmodeller.efterhånden som der føjes objektdata på de forskellige bygningsdele, kan der udføres simulering af væsentlige emner, brand, akustik, energi, tid, økonomi, eller hvad der nu er de væsentligste parametre for projektet. Mindst én gang under denne fase skal der udføres kollisionskontrol på tværs af fagmodellerne for at sikre, at de enkelte delmodeller er indbyrdes afstemt og koordineret og passer sammen. Udførelsen. De udførende parter skal i fremtiden kunne få mindst samme nytte af modellerne som de øvrige parter. Der skal kunne foretages dataudtræk til fagentrepriser. Modellerne skal understøtte produktionsplanlægningen, og når vi kommer rigtig tæt på BIM skal de tilbyde virtuel construction, dvs. kunne visualisere udførelsen. Ingen af de ting, som der lægges op til i udførelsesfasen, blev der udviklet særligt meget på under Det Digitale Byggeri. Der skal sættes nogle standarder for strukturering af bygningsmodeller til disse formål, og disse skal implementeres hos både rådgivere og udførende. Hos Arkitema er man i gang med en gradvis indarbejdelse af BIM. Det er ikke en mundfuld, som kan sluges af en gang, men gennem udvikling i en række projekter, hvor man hver gang går et skridt videre, nærmer man sig de ønskede kompetencer, men man skal ikke undervurdere udviklingsomkostningerne. Det er en vedholdende proces, understreger Eigil Nybo. Ingen part kan gennemføre den med succes alene. Der er behov for en fælles metode, som alle i branchen kan byde ind med indsats til. Arkitema appellerer til at alle slutter op om principperne i buildingsmart. Fællesmodel i Solibri bips 2 /

10 Udfordringer ved digitaliseret samarbejde Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Ronni Dam, Rambøll på medlemsmødet Status Status for 3D-modellering er, at vi i dag er i stand til at udnytte fordelene ved en fællesmodel, som er samlet af fagmodeller fra arkitekt, konstruktionsingeniør, VVS-ingeniør og EL-ingeniør, vel at mærke, når disse parter besidder de rigtige kompetencer og IT-værktøjer til digital modellering. En af de største fordele er, at fejl og kollisioner bliver opdaget på et tidligt tidspunkt i processen, hvor prisen for at korrigere endnu ikke er løbet løbsk. Udfordringer Men der findes flere gevinster at gå efter, det kræver, at vi forbedrer grundlaget. En af de ting, som skal skærpes, er CAD-manualens definition af informationsniveauer, og hvordan man håndterer dem i praksis. For at gøre dem mere informative kunne man overveje at samle erfaringerne fra nogle af de første byggesager med 3D-modellering. Indtil da skal man famle sig lidt for meget frem med modellernes detaljering. Samarbejdsformen er en anden udfordring. Rambøll har i et par tilfælde haft stor værdi af at samle teamet af alle parter, som modellerede fagmodeller. Det viste sig, at man kunne forøge effektiviteten af de projekterende medarbejdere ved at lade dem koncentrere sig 100 % om denne ene opgave. Når der opstod spørgsmål, som kræver tværfaglig dialog, kunne man få svaret på 2 minutter og komme videre med det samme frem for at skulle vente ½ eller en hel dag på at få telefonforbindelse eller svar på mail og derved få brudt arbejdsrytmen. Det er en erfaring, som svarer til modelleringen af bips-huset. Denne samarbejdsform er selvfølgelig ikke mulig i alle projekttyper, hvilket stiller større krav til fællesmodellerne som kommunikationsform. Værktøjerne til håndtering af fællesmodeller skal på sigt have flere funktioner, som understøtter samarbejdsformen. Dette kræver blandt andet også, at vi bevæger os videre med BIM. BIM består i, at man udnytter de data, som allerede ligger i fagmodellerne. Der er derfor brug for en videreudvikling og en bedre udnyttelse af IFC formatet, således at dette ikke sætter begrænsninger for udviklingen. Branchen bør diskutere og opnå enighed om, hvilke data (armering, tid, mængder osv.) som ønskes overført fra fagmodellerne til en fællesmodel, og derefter påvirke udviklingen af formatet. Kravet til at komme videre Hvis vi for alvor skal udnytte fordelene ved samarbejde om digitale bygningsmodeller, så skal vi have alle parter med til at lave fagmodeller. Det dur ikke, hvis vi har en eller 2 spillere med, som tegner i traditionelle 2D-plan, snit og facader. Tilsvarende skal de udførende parter også se, hvilke muligheder 3D-modellerne indebærer på byggepladsen. Model af Skejby Sygehus, hvor konsortiet vil anvende samme 3D program for at opnå et godt digitaliseret samarbejde. Styring og koordinering af fællesmodellen er en ydelse, som kommer alle til gode. Opgaven vokser, desto flere parter, som er med, fx producenter og leverandører. Derfor skal parterne erkende, at det er en nødvendig ydelse for at opnå de forskellige fordele, som de digitale modeller åbner op for. 10 bips 2 / 2009

11 bips konference og 8. september på Nyborg Strand Samarbejde For succesfulde resultater i byggeri og anlæg De sidste par år har der været fokus på implementering af Det Digitale Byggeri tiden er nu moden til at se fremad mod den videre udnyttelse og effektivisering af digitale data. Et af målene for dette års konference er at vise, hvordan brug af digitale værktøjer og fælles standarder kan give mere effektive byggerier. Værktøjerne er her, vi har de aftaler, der skal til for at bruge dem, og alt i alt er vi godt på vej. For at skubbe udviklingen endnu videre skal vi blive bedre til at bruge dem sammen. Derfor er SAMARBEJDE valgt som årets tema. Samarbejdet skal omfatte alle parter, som indgår i byggesager, og konferencen vil fokusere på 3 dimensioner af samarbejde: - Internt samarbejde hos den enkelte part i en byggesag - Samarbejdet mellem parterne i byggesagen - Samarbejdet i branchen på nationalt og internationalt plan. bips 2 /

12 Program 7. september Registrering og morgenkaffe Velkomst ved Kikki G. Steffensen, Koordineringsudvalget og Rambøll Digitalt samarbejde i byggeriet baseret på openbim, Lars Chr. Christensen, Multiconsult Spor 1 Praktisk brug af IT- standarder og samarbejde internt i virksomheden Spor 2 Samarbejde mellem parter i et projekt A 2A 3A Udvikling og implementering af CAD-portal For at effektivisere CAD arbejdet i COWI er der udarbejdet en portal med standarder, retningsliner mv. baseret på bips manualer og dækkende alle fag (broer, veje, bane, byggeri etc.) i Norge og Danmark. v/ Jørgen Storm Emborg, COWI. Den Blå Planet - Anvendelse af IT i projekteringen Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium med et etageareal på over m2, hvor de besøgende færdes i store udstillinger, der bygger bro mellem naturvidenskab, kultur og arkitektur. 3XN og Moe & Brødsgaard projekterer projektet i Revit 3D. v/ Torsten Vang, 3XN, og Henrik Tinning, Moe & Brødsgaard B 2B 3B Implementering af bygherrekravene Universitets- og Bygningsstyrelsen implementeret kravene fra Det Digitale Byggeri i byggeprojekter på Ringsted Gymnasium og Syddansk Universitet. Se hvordan UBST har sat kravene i spil med et aftalegrundlag ud fra Byggeriets IKT-specifikationer. v/mette Carstad, UBST, og Jan Lambrecht, Teknologisk Institut Frokost og udstilling Nybyggeri til DONG Energy Kick-off workshop skabte fælles mål og gav sammen med projekt-kontor på byggepladsen 3-4 måneders reduktion i udførelsen v/ Sine T. Pedersen, MT Højgaard og medarbejder fra Hvidt Arkitekter C 2C 3C Bips beskrivelser - installationer Hør nærmere om hvilke erfaringer en projekterende har med en installationsbeskrivelse både med hensyn til fordele og ulemper. Christian Hansen fra Grontmij Carl Bro har med succes brugt en foreløbig udgave af den nye beskrivelse "Bygningsautomatik" på en række meget forskellige projekter med forskellige bygherrer og forskellige entreprenører. v/ Christian Hansen, Grontmij Carl Bro. Koncepter for CAD-production Et samarbejds-projekt mellem Dan-Ejendomme og Grontmij I Carl Bro, Vietnam sat op ved hjælp af CADmanualen og IKT-specifikationerne, v/ Peter Verndal Grontmij I Carlbro og Benjamin Andersen Dan-Ejendomme. Spor 3 Samarbejde i branchen og internationalt Paneldebat: Hvordan ændres branchens samarbejdsformer så digitaliseringen udnyttes bedst muligt? Se debatoplæg og panel på side Kaffe og te i udstillingen D 2D 3D RFID, anvendt på Tinglysningsretten i Hobro Udførende parters anvendelse og nytteværdi af mobil teknologi og betonelementer med RFID tags, v/ Rikke Kruhöffer og Peter Bo Olsen, MT Højgaard og Kristian Birch Sørensen, Rambøll. Fællesmodellen som samarbejdsform Fællesmodellen skal sikre, at fejl og kollisioner er renset væk længe før udførelsen, og med en 3D viewer er fællesmodellen byggeledelsens overblik v/troels Hoff, Rambøll. Bips beskrivelser - udførende Hør nærmere om hvilke erfaringer, udførende har med beskrivelser. Hvorledes påhvirker beskrivelserne projekterne positivt og i hvilket omfang medvirker de til optimering af byggeprocessen? v/ Gert Jespersen, NCC, og Carl Lorenzen, Pilkington. Der rykker først, når udførende parter kommer med i det digitale flow Det store rationaliseringspotentiale ligger i at gøre bygningsmodellen læsbar fra produktionens IT-systemer v/ Thomas Gregersen, Linckon. Tanker om Det Digitale Byggeri fremadrettet Styrelsen fremlægger de foreløbige planer for indsatsområder og udviklingsprojekter, der skal i gang, for at hele branchen høster det fulde udbytte af digitaliseringen, herunder et styrket internationalt samarbejde. v/ Lasse Sundahl, kontorchef, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Open BIM i Sverige er en platform for en mere intelligent konkurrence om de bedst mulige bygninger og anlæg - ikke suboptimeret konkurrence på delydelser. v/ Mårten Lindström More10, LINDINGÖ, Sverige Samarbejdsformer og brug af digitale modeller i store anlægsprojekter, Henrik Christensen, Project Director, Femern Bælt Drinks i udstillingen Middag Underholdning, ved Eskild Ebbesen "Guldfireren" 12 bips 2 / 2009 Ret til ændringer i programmet forbeholdes

13 Foreløbigt program 8. september 2009 Praktisk brug af Kommunikationsmanual 2009 Praktiske erfaringer med implementering af den nye bips standard for navngivning og mappestruktur i arkitektvirksomhed samt præsentation af kommunikationsmanualens struktur og indhold. v/ Lars Loft, Creo Arkitekter og Anne Morell, NIRAS. Grafisk repræsentation Videreudvikling af bips tegningsstandarder som følge af, at 3D modeller vinder indpas. Skraveringer, symboler og visualiseringsseksempler, v/ Michael Porskær, Søren Jensen A/S. Fem sessioner af Jeanne Aarhus CAD-guru Jeanne Aarhus vil på dag 2 have fem sessioner, hvor hun vil øse af sine erfaringer og ekspertise med brug af nedenstående CAD-programmer: - AutoCAD 2010 and AutoCAD Architecture AutoCAD 2010 and AutoCAD MEP Revit Architecture 2010 and Revit Structure Revit MEP MicroStation Vi oversætter i fornødent omfang spørgsmål og svar til dansk. Jeanne Aarhus Jeanne Aarhus er multi cad ekspert fra Aarhus Associates i Nebraska, USA Hun er en af guruerne for brugerne af cad værktøjer fra Autodesk og Bentley. Adskillige danske cad brugere har ved hendes gæsteoptræden i Danmark stiftet bekendtskab med hendes fængende foredrag, hvor hun altid har en smartere måde at bruge værktøjerne på. Jeanne Aarhus står højt på alle cad erfa klubbers ønskeliste. Jeanne Aarhus deltager i dette års bips konference. Hun måtte desværre melde afbud i 2008, men i år har vi fornøjelsen af hende. På dag 1 vil hun være til stede i udstillingen for at svare på spørgsmål og hjælpe med konkrete brugerproblemer. Tag spørgsmål med til Nyborg eller endnu bedre send dine spørgsmål gerne på dansk til Helle Vibeke på Øvrige sessioner vil være produktpræsentationer, som vil blive annonceret senere på sommeren. Paneldebat Hvordan ændres branchens samarbejdsformer, så digitaliseringen udnyttes bedst muligt? Byggebranchen har mange parter med hvert sit syn på projekterne, og prisen på ydelserne er under konstant pres. Det har ført til samarbejdsformer, der fokuserer på at tilpasse egne ydelser til det faldende honorar (eller at skubbe mest muligt arbejde til andre parter) og til fastlåste organiseringsformer. Der har været mange forsøg på at ændre samarbejdsformerne, men kun sjældent med fokus på de muligheder, der ligger i at bruge sammenhængende digitale værktøjer i hele byggeprocessen. Er det muligt at ændre samarbejdsformerne, så de klassiske problemer omkring datagenbrug, sene ændringer i projektmaterialet etc. kan minimeres ved at strømline den digitale kommunikation? Hvem skal efterspørge eller fremprovokere denne udvikling? Hvordan sikrer man at honorarfordelingen afspejler arbejdsfordelingen i den nye fordeling af rollerne? Hvad kræves af ændrede retningslinjer, regler, og er der behov for ny lovgivning for at understøtte udviklingen? Panel Ordstyrer Bent Frank Direktør, Realdania Bente Andersen Udviklingsdirektør, COWI Bo Boje Larsen Arkitekt, partner, 3xN Arkitekter Henrik Norrild Projektudviklingschef, NCC Property Development A/S Asger Brøndum Adm. direktør, Brøndum Anne Windfeldt Trolle Branchedirektør, DI byggematerialer Ret til ændringer i bips programmet 2 / 2009 forbeholdes 13

14 Keynotes Lars Christensen Siv.ing, CEO multibim, co-ceo buildingsmart International, og senior adviser Multiconsult multibim er et rådgivningsselskab for anvendelse af BIM og openbim i projekter. Lars Chr. Christensen har arbejdet med buildingsmart i mange år og har været co-ceo i buildingsmart International de sidste 3 år. I 2009 spiller han en central rolle for at gøre Multiconsult i Norge til et af Nordens førende rådgivermiljøer med aktiv projektanvendelse af BIM & åbne buildingsmart standarder (openbim). Lars Chr. Christensen fortæller om norske erfaringer med brug af openbim til at forbedre samarbejde og samspil i byggeprojekter. Han demonstrerer i praksis, hvordan tværfaglig koordinering med openbim kan udføres med betydelige kvalitetsforbedringer og tidsbesparelser. Henrik Christensen Project Director, Femern Bælt A/S, broløsningen Henrik Christensen leder broløsningen i bygherreorganisation Femern, som har erfaringer fra tidligere deltagelse i Øresundsprojektet - kyst til kyst, hvor samarbejdsmodellen medvirkede til et projekt der blev færdigt ca. et halvt år før tiden og inden for budgettet. Henrik Christensen fortæller om de strategiske udfordringer i forbindelse med den nye Femern forbindelse og om nødvendigheden af et friktionsfrit samarbejde i alle faser af projektet. Projektet, som anvender og kommunikerer projektmæssigt v.h.a. den nyeste teknologi, er blevet mere digitaliseret end Øresundsprojektet, bl.a. med brug af digitale modeller, som også medvirker til et tidligt overblik over økonomien & tidsplanen. bips live BIM 2009 Vi viderefører bips BIM-konceptet ved at modellere på "bips huset" på stedet. Det første grundlagsmateriale til bips huset blev skabt på en uge i vinter, og vi har i dag et hus, med bygningsmodeller på informationsniveau 2-4. På konferencen vil vi øge detaljeringsniveauet. Udover det praktiske arbejde, som vil blive gennemført af udførende og producerende virksomheder, inviteres udstillerne til at vise, hvordan de kan berige med visualiseringer, udtræk, simuleringer osv. på baggrund af modellerne. Underholdning Tilmelding Eskild Ebbesen Guldfireren Vejen til at blive en vinder går gennem hårdt arbejde, motivation og samarbejde. Tilmeldingsskema foregår online fra Efter tilmelding vil man modtage faktura på deltagergebyret. - Tilmelding er bindende. Afbud efter tilmelding refunderes ikke. - Tilmelding slutter 27. august kl. 12, eller når deltagermax er nået. - Deltagermaximum: 500 personer. Eskild Ebbesen øser af sin erfaring og giver tilhørerne ny energi, motivation og redskaber til videre at udvikle sig. Eskild Ebbesen er cand.scient. i idrætsfysiolog har siden 2001 arbejdet med medarbejdermotivation gennem projekter på arbejdspladsen. Pris pr. deltager Fulde program, begge dage inkl. overnatning 7. september, hele dagen inkl. middag og underholdning 8. september, kl til 15.00, inkl. frokost bips medlemmer Ikke bips medlemmer Kr ,- Kr ,- Kr ,- Kr ,- Kr ,- Kr ,- Bemærk: Alle priser vil blive tillagt 25 % moms Forventet udbytte Brug konferencen til at vurdere, hvor de næste udfordringer ligger for jeres firma, hvor I ser en mulighed for at skabe merværdi i jeres produkter eller et bredere produktsortiment. Lad jer inspirere af andres gode resultater og erfaringer. bips anbefaler, at I deltager med medarbejdere på flere niveauer, som hver får til opgave at indsamle og rapportere om de faglige indtryk. 14 bips 2 / 2009 bips Lautrupvang 1 B Tlf Ballerup Fax

15 Klar med den digitale byggeplads Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Jørgen Andersens, Jakon på medlemsmødet Det digitale byggeri giver os nogle nye muligheder for at effektivisere og optimere byggeriet, siger Jørgen Andersen. Det kræver en høj grad af samarbejde mellem alle aktører på byggepladsen, hvis vi skal udnytte disse muligheder. IT på byggepladsen Der er en række forhold som fremover skal indtænkes i planlægning og opstart af byggepladsen. Ud over de sædvanlige skure, skal der også være en digital skurvogn forsynet med ekstra sikkerhedsforanstaltninger mod tyveri og hærværk, samt selvfølgelig med internetopkobling, PC er og A3 farveprintere i skurvognen, sådan som det fremgår af bygherrekravene. Men der skal også være adgang til teknisk bistand for personalet, evt. i form af en helpdisc funktion. Hjælpefunktionen skal hurtigt kunne reetablere og vedligeholde Internetadgangen, samt sikre at hardware og software er opdateret og fungerer. Der skal også være en person - en superbruger - der er i stand til hurtigt at yde bistand og afhjælpe evt. problemer hos brugerne. Uddannelse af medarbejdere Uddannelse af medarbejderne er en nødvendighed. Vi har traditionelt brugt mange ressourcer på at kvalificere håndværkere til at være fagligt dygtige. IT-uddannelser er lige så nødvendige som de rent faglige uddannelser. Teambuildingskurser og andre lignende kurser er lige så vigtige, hvis vi vil have byggepladsen til at fungere mere effektivt, med en højere kvalitet, større ansvar, til den enkelte m.v. Vi skal ikke uddanne IT-eksperter, men vi skal gøre det enkelt at bruge de digitale systemer. Håndværkere er fagligt dygtige, men mange har dårlige eller slet ingen IT-kundskaber. 3D AutoCad og PDF er begreber, som er naturlige for mange, bare ikke blandt håndværkerne. Derudover slås mange med læse- og skriveproblemer, så for dem er det afgørende, at det bliver simpelt og let tilgængeligt. Optimering af byggeprocessen Optimering er en opgave for byggeledelsen. Vi ser hen til en dag at kunne indføre produktionskortet med digital opdatering af de nødvendige data for manden på stilladset. Produktionskortet er det digitale redskab, der samler alle nødvendige opdaterede oplysninger og informationer, for at kunne løse en specifik opgave korrekt. Hos Jakon hedder produktionskortet i dag en svendemappe, som er vores nuværende velfungerende produktionskort, som selvfølgelig har den ulempe, at det kræver en manuel opdatering og vedligeholdelse. Det digitale byggeri, er for os et værktøj på linje med andre mere traditionelle typer værktøjer! Opgaven består i at lære håndværkeren at bruge IT-værktøjerne på linje med en hammer og et vaterpas. I Jakon planlægger vi et forsøgsprojekt, hvor det er vores mål, at få alle medvirkende til at tage aktivt del i en fælles planlægning og gennemførelse af en byggesag. Vi har afviklet en lang række teambuildingskurser, hvor vi netop har lagt vægt på at få håndværkere, formænd og byggeledere til at indgå i et fællesskab, med fokus på at få afviklet byggesager mest optimalt, i et samarbejde med fælles mål. Kun hvis håndværkeren selv kan se fordelene ved de digitale værktøjer, som et godt hjælpemiddel til at gøre arbejdet nemmere og mere effektivt, vil vi opnå en mærkbar effekt af de digitale værktøjer. Den enkelte håndværker er dermed nøglen til succes, hvis vi vil have det digitale byggeri til at lykkes og det vil vi. Anvendelse af IT på byggepladserne indgår i vores fremtidige planlægning. I Jakon er vi allerede i gang med en proces, hvor vi løbende uddanner og sikrer at vores håndværkere lever op til de fremtidige krav om moderne byggeri. Vores erfaringer hidtil er, at håndværkerne meget gerne vil være med til at optimere og effektivisere processerne omkring et byggeri. Men det kræver, at det ikke foregår i direktionslokalet eller hos byggeledelsen alene. Man er nødt til at samarbejde med alle involverede parter på byggepladsen. bips 2 /

16 Bispebjerg Bakke, tagflade efter opførelse 3D hos byggevareproducenten Svend Erik Jensen, rapporterer fra indlæg af Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ på medlemsmødet Producentens rolle i den digitale værdikæde De byggevareproducenter, som leverer præfabrikata og systemleverancer til byggeriet, har en naturlig rolle blandt øvrige 3D-aktører. Det gælder fx leverandører af præfabrikerede træ- og betonelementer, færdige badekabiner, systemvægge, ventilations- og andre mekaniske systemer. Hver især leverer de specifikke komponenter/systemer til den færdige bygning, derfor bør disse leverandører både kunne trække på geometri og data fra bygningsmodellen til udnyttelse i produktionen og endvidere selv tage ansvar for deres del (fagmodel) af den samlede bygningsmodel. For at nå dertil er producenten nødt til at erhverve sig nogle 3D kompetencer. Hvorfor skal producenter projektere i 3D? Moderne byggeprojekter foregår i et dynamisk miljø, hvor der hyppigt projekteres sideløbende med produktionen, og der skal hyppigt projekteres om. Det er i realiteten kun realistisk med CADsystemer med en vis intelligens, så man ikke skal starte forfra hver gang. Kompleksitetsgraden stiger hyppigt i projekteringsperioden, når det fx viser sig, at bygherrekrav fører til uventet mange elementvarianter. Det kan blive helt uoverskueligt, hvis det ikke er bygget ind i en model. Mangelfuldt projektmateriale. Selvom der kommer justering af mål og dimensioner undervejs, skal modellen kunne opdateres med mindst mulig inddatering og anden indsats. Behov for kollisionskontrol. Ofte er det nødvendigt at holde styr på, om der er kollisioner mellem tunge konstruktionsdele og dimensionstunge installationer. 16 bips 2 / 2009

17 3D visualisering af tagflade, tagelementer til Bispebjerg Bakke Produktion af facadeelementer på Taasinge Træ m. færdige facadebeklædninger og døre-/vinduer præmonteret ab fabrik De leverandører, som ikke evner at gå ind i modelleringsteamet med de øvrige parter og spille med efter de gældende regler, vil gradvis miste konkurrencefordel til de, som kan. 3D kompetencer Det er ikke alle produktionsfolkene, som skal være 3D CAD eksperter, men firmaet skal råde over mere avancerede IT-værktøjer (modellering, beregning, CNC mv.) og de folk, som arbejder i laget mellem kunden (rådgiver, entreprenør) og produktionen skal besidde en række kompetencer: Træning i mindst et CAD-modelværktøj og indsigt i flere. Træning i at kommunikere digitalt (og papirløst) på projektweb e.lign. Forståelse for at være del af et team, som arbejder efter et sæt fælles spilleregler (IKT-aftale) Træning i at arbejde efter fælles branchestandarder (bips, IFC mv.) Træning i at bruge 3D til at få bedre overblik over helhed og detalje Forståelse for, at komponenterne i 3D modellen er databærende Forståelse for, hvornår yderligere detaljering bliver overflødig Taasinge Træ har arbejdet 7 år med 3D og satser fortsat på at udvikle de nødvendige kompetencer, men først og fremmest satser vi på at skabe sammenhæng mellem bygningsmodellerne med henblik på, at modeldata kan overføres direkte til vores produktionsmaskiner, og så vi på den måde opnår en rationalisering af den samlede fremstillingsproces. Følgende eksempler viser, at vi er godt på vej. bips 2 /

18 Alle illustrationer er fra projekter "Moving Media City" i Malmö Hurtigere og mere effektivt med BIM Svend Erik Jensen interviewer Thomas Graabæk, JUUL I FROST Arkitekter A/S I slutningen af 2006 besluttede vi at indføre BIM, fortæller Thomas Graabæk. Det var en ren intern beslutning, upåvirket af både bygherrer og andre parter. Vi valgte ArchiCAD som vores modelleringsværktøj og fik hurtigt gode resultater. Dengang forestillede vi os, at alle vores projekter indenfor et par år ville blive modelleret i 3D. Sådan er det dog ikke helt gået. Finanskrisen har medført kapacitetstilpasninger, og vi har bl.a. mistet nogle folk med BIM kompetencer. I dag modellerer vi hen ved 50 % af projekterne som BIM, og vores målsætning er stadigvæk at komme op på de 100%, men det kommer til at tage en længere årrække. Hvorfor BIM? Tilskyndelsen var udelukkende en intern strømlining af vores projektarbejde. Vi ville arbejde på en måde, så vi fik færre fejl og kunne afprøve designmuligheder helt ned på skitseniveau. Er idéen bygbar? Det er hurtigere og mere effektivt at få hurtige svar med 3D. BIm-modellering giver også mulighed for trække kvadratmeterne ud af lokalerne, og hermed kan vi følge med i, hvordan vi opfylder bygherrens rumkrav. Muligheden for at lave hurtige visualiseringer var også et af de parametre, som talte for at overgå til 3D. Implementeringsstrategi Tegnestuen strategi er, at vi indfører BIM i takt med, at projekterne lægger op til det. Vi startede med de projekter, hvor det var mest oplagt, og hvor vi havde forudset, at vi fra bygherreside kunne blive stillet over for krav om 3D i IFC-format. Det er dog ikke sket endnu, men de fordele vi høster ved 3D er så store, at vi indfører det af egen drift - uanset om det er eksterne krav eller ej. Hvilke step? Det er absolut en fremgangsmåde, vi kan anbefale, siger Thomas. De første projekter kombineret med kurser fra lasercad i modellering med værktøjet gav os basale færdigheder, som vi gradvis kunne inddrage i nye projekter. Det giver et flerårigt implementerings- 18 bips 2 / 2009

19 forløb, og byggeriets krise har nu yderligere lagt et par år til tidsplanen. Det er i denne proces, man skal være klar til at tackle nogle HR-mæssige udfordringer, for medarbejdernes omstillingsparathed bliver stillet på prøve. De skal kunne klare at stå på uprøvet grund, men samtidig have is i maven til at arbejde under pres og leve med de sædvanlige tidsfrister som alle andre. I starten var der ingen, som ville binde an med den udfordring, og man løber ind i en periode, hvor undskyldningerne står i kø for at alt skal blive ved det gamle. Så kommer de første succeser i hus, og lige pludseligt er det bare fantastisk. I den situation er den ledelsesmæssige udfordring, at mange glemmer, at der også opstår op ad bakke situationer. Den blinde begejstring er lige så farlig som den stædige modvilje. Den bedste indstilling er ofte en tro på, at det kan lade sig gøre at bygge en brugbar digital model op, kombineret med parathed til, at der undervejs kommer problemer, som skal overvindes. For ikke at udsætte folk for unødige snublesten i projekterne, skal de, som sættes på opgaven, have været på modelleringskursus eller på anden måde have erfaringer fra tidligere. Vi skal være dækket ind fra Soft Ware forhandlerside, så de kan hjælpe til, hvis der opstår behov for det. Den gardering har vi sikret os, siger Thomas. Resultater på plussiden Det har vist sig, at vi arbejder både hurtigere og mere effektivt med 3D end med 2D - under den forudsætning selvfølgelig, at det er kvalificerede folk, som arbejder med programmet. Vi arbejder sikrere, og fejlene bliver langt færre. Det er et ekstremt stærkt værktøj til at afprøve alternative designløsninger i skitserings- og myndighedsfaserne. Resultater på minussiden Med al den opmærksomhed, som har været på digital udveksling af modeller og IFC, kunne man have forventet, at vi havde et friktionsløst modelsamarbejde med de konkrete projekters ingeniører. Her har det været en lidt mere omstændig proces, fortæller Thomas. Langt hovedparten af de ingeniører, vi møder i byggesager, arbejder i AutoCAD og i bedste fald i ADT. I teorien skulle ADT kunne læse IFC ind og ud, og dermed burde vejen være banet for udveksling på modelniveau. I praksis har der imidlertid vist sig så mange fejl i ADT s IFC-fortolker, at det blev alt andet end operationelt at udveksle modeller mellem ADT og ArchiCAD. Den dag, vores ingeniørparter bruger et værktøj med bedre IFC-egenskaber, vil vi kunne rationalisere indsatsen imellem os og drage fordele af at kunne lave kontroller på fællesmodellen. Et andet minus er, at det er meget få generiske byggeobjekter, som bliver udviklet fra producenterne. Det er en af de små forhindringer, som er med til at forhale at BIM-projekteringen for alvor kommer i gang. Det står på vores ønskeliste over nye funktioner i Archicad. Vi har på intet tidspunkt haft grund til at fortryde, at vi valgte at kaste os ud i BIM eller ArchicAD, slutter Thomas Graabæk. Fordelene er i klar overvægt, men lige nu kører vi på et lidt lavere blus end for et par år siden. Implementeringen vil tage lidt længere tid, men strategien har vist sig at være den helt rigtige. Vi kan dog også se, at der i fortsættelse af Det Digitale Byggeri er kommet mere fokus på modeller og IFC, og vi mærker så småt, at vi som en part, der behersker 3D, er ved at få status af strategisk samarbejdspartner. For at forstærke den position søger vi at være den part, som sidder på IKT aftalerne. Som ekstra bonus er der nu kommet et lille energiberegningsværktøj til ArchiCAD, som kan lave simulering på modellen og udtage et energiregnskab, et CO2- regnskab. Hermed får vi hurtigt et tal for, hvor bæredygtig en given løsning er. Vi kan også se, hvordan tallene sig ændrer sig, hvis vi eksempelvis øger tagudhænget. Det er helt nye forretningsmuligheder, vi her kan begynde at forholde os til. bips 2 /

20 buildingsmart i bips - adgang til og påvirkning af et internationalt netværk Af: Jan Karlshøj At vi lever i en globaliseret verden er et forhold som er meget aktuelt og nærværende i bips' buildingsmart udvalg. buildingsmart udvalget har fokus på at få data til at flyde frit på tværs af softwareprodukter og aktører i sektoren med et bedre slutprodukt til følge. Det internationale aspekt er vigtigt, da mange af aktørerne opererer på tværs af landegrænser, og applikationer udvikles internationalt. Internationalt hvorfor? IFC-specifikationerne er centrale for buildingsmart, men dog ikke det eneste som er i fokus. For building- SMART er det væsentligt at skabe værdi gennem brug af åbne standarder og det kræver, at også de metoder, som vi kommunikerer efter, harmoniseres og implementeres i softwareløsninger. Det er derfor vigtigt, at bringe danske ønsker på dette område videre til den internationale arena og være med til at koordinere og konsolidere krav, så softwareleverandørerne ikke hver eneste gang skal lave specielle nationale løsninger. Et andet område, som det er nærliggende at koordinere, er navngivningen og brugen af egenskaber. IFC-specifikationerne indeholder allerede en række af de egenskaber (property sets) man normalt bruger i byggeri. Dette arbejde er i internationalt regi ved at blive placeret i IFD-projektgruppen (International Framework for Dictionaries). Der er ingen grund til at benytte forskellige betegnelser for materialestyrke, brandmodstand osv. En harmonisering gør det enklere for softwarefirmaerne at lave løsninger, som i sidste kommer brugerne i Danmark til gavn. Et tredje område er muligheden for at høre om og nyttiggøre praktiske anvendelser af buildingsmart løsninger fra udlandet. Interessen for og brugen af buildingsmart løsninger har været stigende. Vi kan allerede i Norden lære meget af hinanden, men det skal ikke afholde os fra at udveksle erfaringer med folk fra den øvrige del af verdenen. Den internationale del af buildingsmart kan måske sammenlignes med EU, som kan virke fjernt for den enkelte, men har betydning for, hvordan tingene udvikler sig. Jo mere konsensus og opbakning vi fra dansk side kan præsentere, desto bedre er chancerne for påvirkningen internationalt. I forbindelse med praktisk brug af IFC skal man være opmærksom på, at IFC specifikationerne er ganske omfattende, og at kun en mindre del er implementeret i softwareprodukter. For den enkelte bruger af et softwareprogram kan den internationale buildingsmart organisation virke abstrakt, men nødvendigheden af adgang til den kan hurtigt blive reel og konkret, hvis det viser sig, at tingene ikke virker som forventet. Det kan fx være, at udveksling ikke fungerer perfekt, hvis leverandør A har implementeret en del af IFC og leverandør B ikke har implementeret helt den samme del af IFC. Fra dansk side kan det fx fremhæves, at bl.a. en dansk påvirkning over en periode har bevirket, at kravene til certificeringen af IFC-kompatibelt software er blevet strammet op. Den internationale organisation Det danske buildingsmart udvalg er medlem af den nordiske buildingsmart Region (www.iainordic.no), som udover Danmark består af repræsentanter fra Norge, Sverige og Finland. Medlemmer af den nordiske bestyrelse er: Jøns Sjøgren, Boligprodusentene, Norge (formand) Kjell Ivar Bakkmoen, C.F. Møller, Norge Hans Lif, Sweco, Sverige Väino Tarandi, Eurostep, Sverige Tomi Henttinen, Gravicon, Finland Jarmo Laitinen, Tampere Tekniske Universitet, Finland Bengt Kalderén, Danske Arkitektvirksomheder, Danmark Jan Karlshøj, Rambøll/DTU, Danmark 20 bips 2 / 2009

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter TID OG STED Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Pga. tekniske problemer blev generalforsamlingen først startet kl. 13.10. med 50 deltagere.

Pga. tekniske problemer blev generalforsamlingen først startet kl. 13.10. med 50 deltagere. REFERAT bips ordinære generalforsamling, 24. marts 2011 kl. 13.00 i Dansk Design Center Pga. tekniske problemer blev generalforsamlingen først startet kl. 13.10. med 50 deltagere. Formand for bips, Lars

Læs mere

DET BYGBARE PROJEKT. KONFERENCE 30. november & 1. december 2015 BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE

DET BYGBARE PROJEKT. KONFERENCE 30. november & 1. december 2015 BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE KONFERENCE 30. november & 1. december 2015 DIGITAL PROJEKTERING & UDFØRELSE Hvordan kan digital projektering sikre et bygbart projekt? VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction 5 år med OpenBIM og IFC Frank Hollinger Virtual Design & Construction 1 NCC er en af de førende udviklings- og entreprenørvirksomheder Omkostninger: Den højeste produktionseffektivitet Kunder: De mest

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg

Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Det digitale byggeri Netværksdage, Nyborg www.dnv.rm.dk Projektchef Michael

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

bips konferencen 2016: BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konferencen 2016: BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konferencen 2016: BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! 1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv

Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv Ledelse af byggeriets processer fra bygherrens perspektiv Hans Peter Svendler Direktør Lean Construction DK årsmøde 2014 Bygherren skal mere på banen! 3 faser i mit indlæg: En case: Den Blå Planet - og

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

bips faglige strategi

bips faglige strategi bips faglige strategi Workshop Mandag den 14. september 2015 bips konferencen, Nyborg Strand v. Morten Alsdorf, NCC og Gunnar Friborg, bips 2 Agenda - bips faglige strategi Hvorfor faglig strategi? Tidsplanen

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august 2017

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 08. november 2016-10. november 2016-3. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser PROGRAM: 08. november

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed

Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed Sådan kan it blive en pengemaskine for din virksomhed INVITATION TIL GRATIS ROADSHOW 1 kr. 2 kr. EG www.eg.dk/byg Lidt bedre på alle områder Ofte er det ikke så meget, der skal til for at øge produktiviteten.

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010

Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010 Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen Midtvejsseminar 3. maj 2010 Dagens program 13.00 Velkomst med kort introduktion til Værdiskabende Byggeproces og projektet 13.15 Gennemgang af udkast til vejledning

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis.

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. 1 I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. FRA 2D TIL 6D MED VDC 2 Traditionelt Design med 2D Idéer omsættes til design i 2D, som kan omdannes til 3D i hovedet Idé 2D plantegning

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt

januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt januar 2015 bips IKT-aftale rapport forprojekt INDHOLD bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2015-01-09 R0

Læs mere