JOB MED TRÆ # 3. Forprojekt til Træ Er Miljøs temakampagne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOB MED TRÆ # 3. Forprojekt til Træ Er Miljøs temakampagne"

Transkript

1

2 # 2

3 JOB MED TRÆ Forprojekt til Træ Er Miljøs temakampagne En analyse af træbranchens behov og især mulighed for at tiltrække samt uddanne kvalificeret arbejdskraft. Belyst fra arbejdsgivernes, arbejdstagernes og uddannelsesinstitutionernes synspunkt. Redaktion Jakob Klaumann Træ Er Miljø juli 2003 # 3

4 Resumé Indledning BAGGRUND FORMÅL AFGRÆNSNING METODE En analyse af træbranchens behov for at skaffe kvalificeret arbejdskraft - belyst fra tre indsatsområder TRÆKÆDEN ARBEJDSGIVERE ARBEJDSGIVERE Indledning Skovbruget Den forarbejdende træindustri Distribution import og handel med træ ARBEJDSTAGERE Indledning Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet Tendenser for fremtiden Etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet UDDANNELSESINSTITUTIONER Indledning Skovbrugets uddannelser Den forarbejdende træindustris uddannelser Træhandelens uddannelser En uddybende beskrivelse af målgrupperne INDLEDNING DEN TRADITIONELLE MÅLGRUPPE Unges holdning til træbranchen Unge i dag UTRADITIONELLE MÅLGRUPPER Etniske minoriteter i træfagene Kvinder i træfagene Voksenlærlinge de stabile medarbejdere Fastlæggelse af handlingsplan for kampagnen Job med Træ INDLEDNING STRATEGI Ekstern markedsføring Intern markedsføring SAMMENFATNING Litteratur...51 Bilagsfortegnelse...56 # 4

5 RESUME Resumé Flere grene indenfor træbranchen har igennem de seneste år kunnet konstatere, at det bliver stadigt vanskeligere at tiltrække nye kvalificerede medarbejdere til træfagene. Nærværende kortlægning vil pege på behovets omfang. De indsamlede informationer fra arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner indikerer en grundlæggende begrænsning i mulighederne for at tiltrække især unge medarbejdere, hvis ikke en del af de unges forventninger til job og karriere kan tilfredsstilles af træbranchen. Flere forhold karakteriserer unges uddannelses- og arbejdsbegreb i dag: De unge har fokus på egen udvikling De unge er lystarbejdere frem for lønarbejdere det skal være spændende, udfordrende og interessant arbejde, personligt og socialt givende. Lønnen er ikke længere den primære motivation, den gode løn er snarere en selvfølge. God løn og avanceringsmuligheder er ikke længere nok i sig selv. De unge stiller mindstekrav om at arbejdet skal være meningsfuldt. Ingen vil acceptere ensformigt rutinearbejde som mere end en undtagelse i særlige situationer. Unges krav til sig selv og omverdenen kan ikke altid indfries eller harmonerer ikke nødvendigvis med samfundets eller virksomhedernes forventninger eller behov. De unge er i høj grad omstillingsparate. Måske for omstillingsparate. Det kan give anledning til store udfordringer på arbejdsmarkedet når de unges omstillingsparathed konfronteres med krav om indordning. De unge tænker mere på hvem kan jeg blive end hvad kan jeg blive. Det vil sige, at tankerne drejer sig mere om den identitet et bestemt arbejde eller en branche kan give dem end om arbejdets indhold og vilkår. Ethvert job skal være et springbræt til det næste. Det skal åbne flere døre end det lukker. Hvis branchen fortsat skal gøre sige forhåbninger om at rekruttere nye medarbejdere er det essentielt at den stiller sig selv det grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan vi indfri disse krav? På denne baggrund peger undersøgelsen på, at der skal ske en massiv holdningsændring eller holdningsbearbejdende indsats overfor potentielle arbejdstagere, og at denne indsats bør have et langsigtet perspektiv. Undersøgelsen peger imidlertid også på at en væsentlig forudsætning for at iværksætte en egentlig markedsføringskampagne er, at den interne motivation er tilstede i hele træbranchen. # 5

6 RESUME Strategien for en efterfølgende kampagne vil være at arbejde over to fronter eksternt og internt, dvs. rettet mod målgrupperne og mod branchen selv. Arbejdet skal tilrettelægges så indsatsområderne supplerer og understøtter hinanden. Det er gjort klart, at problemstillingen har såvel en akut som en mere langsigtet karakter, der forudsætter et tilsvarende markedsføringsmæssigt respons. Den kortsigtede indsats vil strække sig over 1-3 år, mens den langsigtede, strategiske indsats bør forløbe over 3-5 år. # 6

7 INDLEDNING 1. Indledning 1.1 Baggrund Træbranchen oplever i lighed med andre sektorer en skærpet konkurrencesituation i kampen om den kvalificerede arbejdskraft. Denne problemstilling er ikke ny. Med udsigten til de små ungdomsårganges indtræden på uddannelsesinstitutionerne og efterfølgende indtræden på arbejdsmarkedet har man længe været klar over, at rekrutteringen af nye medarbejdere til træfaget hørte til blandt branchens største udfordringer (IFF 1997). Flere grene indenfor træbranchen har igennem de seneste år kunnet konstatere, at det bliver stadigt vanskeligere at tiltrække nye kvalificerede medarbejdere til træfagene. Og manglen på faglært arbejdskraft er allerede begyndt at slå igennem flere steder, på trods af den generelle ledighed. Der er imidlertid store variationer indenfor træbranchen, hvor visse led i træets værdikæde ikke har problemer med at få den kvalificerede arbejdskraft mens andre dele aktuelt oplever flaskehalsproblemer. Problemstillingen forventes at blive forværret yderligere i de kommende år, idet der uddannes færre kvalificerede medarbejdere. Noget tyder på, at branchen oplever et fald i tilgangen til træuddannelserne, der rækker ud over, hvad der kan forklares med små ungdomsårgange. Således oplever visse uddannelsesretninger, at elevtilgangen er mere end halveret på få år. Træfagene er begunstiget af en stigende interesse for anvendelsen af ressourcen træ, som er i stand til at bevare sin gunstige miljøprofil igennem hele sin livscyklus. Derfor er det paradoksalt, at træet står med et imageproblem, når det gælder om at være en attraktiv arbejdsplads. Hvis træets position skal fastholdes og udbygges kræver det, at den fornødne kvalificerede arbejdskraft er til stede. De menneskelige ressourcer i form af højt kvalificeret arbejdskraft er en vigtig nøgle til erhvervets overlevelse. De eksisterende medarbejdere må fastholdes, men det handler også om at skue fremad, og træfagene må derfor tilføres ny viden og nye kompetencer i skikkelse af ny arbejdskraft. 1.2 Formål Nærværende forundersøgelse er iværksat for at afdække de dele af træbranchen, der aktuelt oplever problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det sker med henblik på at udpege problemfelter og afgrænse mulige målgrupper, samt at lægge en operationel plan for gennemførelsen af en temakampagne i Træ Er Miljøs regi til fremme af rekrutteringen af nye medarbejdere til træ- og møbelfagene. Projektet er således tænkt som en del af et større projekt, der har til hensigt at markedsføre træog møbelfagene som en attraktiv arbejdsplads overfor potentielle arbejdstagere. # 7

8 INDLEDNING 1.3 Afgrænsning Forundersøgelsen tager udgangspunkt i Træ Er Miljøs medlemskreds, som omfatter 9 organisationer og myndigheder på tværs af den danske træbranche. Deltagerne i Træ Er Miljø er: Dansk Skovforening Dansk Træforening Danske Træindustrier Forbundet Træ-Industri-Byg Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Træbranchens Oplysningsråd Træets Arbejdsgiverforening Trælasthandlerunionen. I forundersøgelsen er der lagt vægt på at beskrive beskæftigelsessituationen og rekrutteringsproblematikken i skovbruget, den forarbejdende træindustri samt distributionsleddet, hvorfor faggrupper som ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører og designere ikke er gjort til genstand for undersøgelser i nærværende projekt. 1.4 Metode Dataindsamlingen er dels foregået ved indsamling og behandling af eksisterende skriftligt kildemateriale og dels ved interviews af en række repræsentanter fra de forskellige led i træets værdikæde. Undersøgelsesarbejdet har rettet sig mod tre fokusområder: arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner med henblik på at belyse rekrutteringsspørgsmålet fra forskellige vinkler. Det har således været hensigten at indhente en samling individuelle og virksomhedsspecifikke standpunkter og sammenholde disse med mere generelle betragtninger om branchen. Der er gennemført en række personlige interviews i forbindelse med virksomhedsbesøg samt telefoninterviews. De personlige interviews har været semistrukturerede, således at der som grundlag for samtalen er udarbejdet en overordnet spørgeramme til hver interviewperson. Disse spørgerammer har indeholdt en række temaer som indfanger væsentlige elementer i beskrivelsen af branchens rekrutteringsproblematik. # 8

9 INDLEDNING Tabel 1.1 Beskrivelse af spørgerammen. Område Tema Baggrund Arbejdsgivere Rekruttering af kvalificerede medarbejdere Flaskehalsområder Lærlingeproblematik Potentielle målgrupper Arbejdstagere Flaskehalsområder Hvem er tilgængelig på arbejdsmarkedet Potentielle målgrupper Uddannelsesinstitutioner Rekruttering af elever til træuddannelserne Lærlingeproblematik Potentielle målgrupper Belyse den øjeblikkelige beskæftigelsessituation samt identificere problemfelter og potentielle målgrupper Belyse den øjeblikkelige beskæftigelsessituation samt identificere potentielle målgrupper Belyse den aktuelle elevsituation på træuddannelserne samt identificere problemfelter og potentielle målgrupper De udvalgte interviewkilder anses for at være repræsentative for branchen. Det har ikke været hensigten at tilvejebringe et udtømmende billede af beskæftigelsessituationen i nærværende forprojekt, og derfor skal den følgende gennemgang snarere ses som et sæt individuelle øjebliksbilleder, som er taget ud af en større helhed. # 9

10 2. En analyse af træbranchens behov for at skaffe kvalificeret arbejdskraft - belyst fra tre indsatsområder Flere dele af træbranchen rapporterer om både akutte og mere langsigtede vanskeligheder i forbindelse med at rekruttere nye medarbejdere til træ- og møbelfagene. På trods af at delbrancherne definerer forskellige arbejdskraftbehov, peger undersøgelsen sammenfattende på, at der eksisterer flere sammenfaldende målgrupper, hvorfra der kan rekrutteres nye medarbejdere. Der er således i en vis udstrækning tale om en stræben efter den samme grundressource: Unge uddannelsessøgende Kvinder Etniske minoriteter Unge som i forvejen har valgt erhvervsuddannelsernes grundforløb Voksenlærlinge. Den intime sammenhæng mellem arbejdskraftmangel og lærlingemangel illustrerer nødvendigheden af at foretage et dobbeltrettet arbejde, der dels peger mod branchen internt og dels peger ud mod selve rekrutteringsgrundlaget. 2.1 Trækæden Træets værdikæde strækker sig sammenhængende fra træet i skoven til slutforbrugeren og kan karakteriseres ved de overordnede delbrancher: skovbruget, den forarbejdende træindustri (primær og sekundær forarbejdning) samt distribution (detail- og en gros-handel). Samtidig sker der såvel import som eksport til og fra træets værdikæde. Se figur 2.1 om træets vej fra frø til forbruger. I det følgende belyses beskæftigelsessituationen og rekrutteringsspørgsmålet i de enkelte delbrancher. Det sker via tre indsatsområder: arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner med henblik på at anskueliggøre rekrutteringsspørgsmålet fra forskellige vinkler. # 10

11 Figur 2.1 Trækæden (Bavnhøj 2000) Copyright Falkon Grafik # 11

12 2.2 Arbejdsgivere Undersøgelsen peger på forskellige behov blandt trækæden arbejdsgivere: Skovbrugets arbejdsgivere oplever aktuelt ikke problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Flere arbejdsgivere melder om ansættelsesstop, og skovene har igennem en årrække oplevet en kraftig reduktion af antallet af beskæftigede indenfor alle personalegrupper. Industrien efterspørger i særdeleshed udlærte maskinsnedkere og møbelsnedkere. I forventningerne til fremtiden udtrykker flere virksomheder bekymring for en forstærket arbejdskraftmangel. Træhandelen under ét rapporterer om svigtende tilgang til faget. Det gælder kvalificeret arbejdskraft i almindelighed men lærlinge i særdeleshed Indledning I dette afsnit beskrives arbejdsgivernes vurdering af rekrutteringsproblematikken indenfor de forskellige delbrancher i trækæden. Tilsammen tegner de et billede af, hvor der er, og hvor der bliver behov for arbejdskraft samt hvilken type arbejdskraft, det drejer sig om. Afsnittet indledes med skovbruget og efterfølges af den forarbejdende træindustri og endelig behandles distributionsleddet Skovbruget Skovbrugets arbejdsgivere oplever aktuelt ikke problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Flere arbejdsgivere melder om ansættelsesstop, og skovene har igennem en årrække oplevet en kraftig reduktion af antallet af beskæftigede indenfor alle personalegrupper. Følgende repræsentanter for skovenes arbejdsgivere har medvirket i undersøgelsen: Tabel 2.1 Medvirkende aktører fra skovbruget. Organisation Skov- og Naturstyrelsen (statsskov) Hedeselskabet (privatskov) Dansk Skovforening (privatskov) Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Medvirkende Forstfuldmægtig Ulrik Schack Personalechef Dorthe Thomsen Direktør Jan Søndergaard Direktør Johnny Ulff Larsen Antal ansatte/ Medlemmer Skovarbejdere: ca. 620, Adm. pers.: 220* Skovarbejdere: ca. 100 Adm. pers.: ca. 110 Ca. 500 medlemmer. * Ansatte tilknyttet landets statsskovdistrikter. Antallet omfatter forstkandidater samt skovog landskabsingeniører. Skovbruget oplever pt. ingen problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft tværtimod. Såvel det private som det offentlige skovbrug befinder sig i en generel økonomisk krise udløst af blandt andet faldende råtræpriser, stigende 244 # 12

13 lønomkostninger og ringe afsætning. Flere af skovbrugets arbejdsgivere rapporterer aktuelt om ansættelsesstop og har lukket for ny rekruttering. Skovene har igennem en årrække oplevet en kraftig reduktion af antallet af beskæftigede indenfor alle personalegrupper. Derfor er skovenes største bekymring i relation til Job med træ, hvordan de får skaffet sig af med deres nuværende medarbejdere. Det er beskeden fra repræsentanten fra Land- og Skovbrugets arbejdsgivere. Den seneste lønstatistik på området understøtter dette forhold, for blandt arbejdsgiverforeningens 244 medlemmer, der tilsammen forvalter 53 % af det danske skovareal, er der fra 2001 til 2002 sket et fald i antallet af skovarbejdere på 11 % fra 981 beskæftigede i 2001 til 869 i Tallene fra lønstatistikken viser på samme tid, at de ansatte i skovbruget ikke er fuldtidsbeskæftigede, men at beskæftigelsen svarer til 2/3 af fuld tid (Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere 2003). Skovene antager dels Skov- og Landskabsfagteknikere (skovarbejdere), Skov- og Landskabsingeniører (tidligere skovteknikere, driftsledere/skovfogeder) fra Skovskolen i Nødebo og Forstkandidater (administratorer/skovridere) fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) på Frederiksberg. Hertil kommer en andel af ufaglærte arbejdere Den forarbejdende træindustri På trods af den generelle økonomiske afmatning og lave ordretilgang lyder det samstemmende fra de adspurgte i undersøgelsen, at træindustrien mangler faglært arbejdskraft. Arbejdsmarkedet efterspørger meget specifikke kvalifikationer, så derfor kan man godt opleve fænomenerne stigende ledighed og manglende arbejdskraft på samme tid. Der hersker imidlertid forskelle indenfor fagområderne samt regionale forskelle. Industrien efterspørger i særdeleshed udlærte maskinsnedkere og møbelsnedkere. I forventningerne til fremtiden udtrykker flere virksomheder bekymring for en forstærket arbejdskraftmangel. Undersøgelsen peger også på, at en del af det fremadrettede arbejde for at gavne rekrutteringen til træfagene begynder med arbejdsgiverne selv. En attraktiv arbejdsplads starter med en attraktiv lærlingeplads, og det kræver en holdningsbearbejdning af branchen fortsat at udbyde attraktive lærepladser. Virksomhederne afgrænser i den forbindelse en række problemfelter: Det er dyrt og besværligt at have lærlinge de stiller krav som ikke kan indfries Virksomheders selvtilstrækkelige holdning afholder dem fra at etablere lærlingepladser De tekniske skoler formår ikke at tilpasse undervisningen til virksomhedernes behov Virksomheders generationsafhængige ledelsesstil og forbundne syn på lærlingeuddannelse. # 13

14 Virksomhederne identificerer samtidig mulige målgrupper i rekrutteringsgrundlaget: Unge uddannelsessøgende i folkeskolens afgangsklasser Kvinder Etniske minoriteter Unge på de tekniske skolers grundforløb Voksenlærlinge. Der tegner sig et andet billede indenfor den forarbejdende træ- og møbelindustri. Her er problematikken anderledes og den er mere sammensat og diffus, for denne del af træets værdikæde rummer en meget stor bredde og mangfoldighed. I interviewundersøgelsen har nedenstående virksomheder medvirket. Der er aflagt besøg på halvdelen af virksomhederne, hvorved det har været muligt at gennemføre personlige interviews. Tabel 2.2 Interviewede virksomheder i træ- og møbelindustrien. Virksomhed Bruno Hansen Maskinsnedkeri A/S Brdr. Andersen Møbelsnedkeri Dansk Træemballage A/S Fremtidens Vinduer og Døre A/S Produkt Antal ansatte Møbler og inventar 20 Møbler 45 Emballage og massivtræselementer ca. 250 Vinduer og døre 50 Invita Køkkener 225 Rud. Rasmussens Snedkerier Schou Andersen Møbelfabrik A/S Møbler 35 Møbler 33 Medvirkende Direktør Bruno Hansen & Hans Jørgen Hansen Direktør Knud Andersen Adm. Direktør Peter Jensen Fhv. Direktør Vagn Jensen Adm. Direktør Leif Nygaard Driftsleder Poul Larsen Produktionschef Jan Antonsen Virksomhederne i undersøgelsen repræsenterer en vis spændvidde i størrelse, geografisk placering og arbejdskraftbehov fra den primære træindustri (opskæring af træet) over den serieproducerende virksomhed til unikaproducenten. Der eksisterer i dag en meget stor bredde indenfor træ- og møbelindustrien som helhed i relation til virksomhedernes specialiseringsgrad, hvorfor fordelingen mellem faglært og ufaglært arbejdskraft er meget forskellig fra virksomhed til virksomhed. # 14

15 Hvilken type arbejdskraft der anvendes Flere af de små og mellemstore virksomheder i undersøgelsen udtrykker i den forbindelse bekymring for, at specialiseringen går ud over de traditionelle håndværksfag. På en af virksomhederne frygter man således, at snedkerfaget dør ud med industrialiseringen og automatiseringen af faget, mens andre vurderer, at snedkerfaget i bedste fald bliver en niche, der alene holdes i live af de små virksomheder. Atter andre fastholder, at træindustrien har behov for faglært arbejdskraft uanset virksomhedernes specialiseringsgrad. Én pointerer, at mennesker med en bred håndværksmæssig uddannelse netop indgår i nøglepositioner i de specialiserede virksomheder, fordi de har indsigt i hele forarbejdningsprocessen, mens en anden henviser til, at de mennesker, der i øjeblikket afskediges fra træ- og møbelindustriens virksomheder, overvejende er ufaglærte, idet de faglærte i højere grad kan veksle mellem forskellige typer arbejdsopgaver og derfor er mere fleksible og således mindre udsatte. Dette forhold stemmer overens med tal fra Forbundet Træ-Industri-Byg, hvis ledige medlemmer gennemsnitligt set har et lavere uddannelsesniveau end dem, der er i beskæftigelse (Anonym 2003). Interviewundersøgelsen viser dog også, at de adspurgte virksomheder betjener sig af såvel ufaglært som faglært arbejdskraft i fremstillingen af deres produkter. Forholdet mellem disse grupper er forskelligt fra virksomhed til virksomhed og spænder fra en overvægt af ufaglærte til en overvægt af faglærte medarbejdere. De ufaglærte har typisk et grundskoleforløb bag sig, og i visse tilfælde er der tale om tillærte fra andre brancher. De faglærte i undersøgelsen er hovedsageligt uddannede maskinsnedkere, møbelsnedkere eller undtagelsesvist tømrere med tillærte kvalifikationer. Virksomhederne er primært blevet udspurgt om hvorvidt de oplever vanskeligheder i forbindelse med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, og dernæst om hvordan situationen ser ud i relation til at rekruttere lærlinge til faget. De to aspekter hænger også uløseligt sammen, blot optræder de med en tidsmæssig forskydning. En aktuel arbejdskraftmangel kan således være grundlagt 3-4 år tidligere, ligesom en aktuel lærlingemangel vil afføde beskæftigelsesproblemer på længere sigt. De interviewede har taget udgangspunkt i deres egen organisation, men samtalerne er oftest blevet bredt ud til at omfatte mere generelle vurderinger af den træforarbejdende industri. I relation til rekrutteringen af nye medarbejdere tegnes der derfor et generelt billede af en branche, hvor det indenfor de senere år er blevet stadigt vanskeligere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Derudover er det blevet markant vanskeligere at skaffe lærlinge til virksomhederne og det på trods af, at den generelle ledighed er øget i samme periode. Først og fremmest kommer ansøgerne ikke af sig selv, heller ikke lærlingene, sådan som de gjorde før i tiden. Der skal således averteres, og man oplever, at der skal averteres i længere tid, før man opnår respons. Samtidig er ansøgermassen eller selektionsmaterialet til de # 15

16 opslåede stillinger generelt blevet mindre, hvorfor det vurderes, at det er blevet vanskeligere at finde de rette medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer. Hvilken type arbejdskraft efterspørges Der er naturligvis afvigelser fra det generelle billede, og det er derfor ikke alle de interviewede virksomheder, der rapporterer om et aktuelt udækket arbejdskraftbehov. Således oplever ingen af virksomhederne i undersøgelsen problemer med at skaffe ufaglært arbejdskraft i øjeblikket. Men i relation til den faglærte arbejdskraft er billedet et andet, og flere af virksomhederne oplever aktuelt en eller anden form for medarbejdermangel. Dette rekrutteringsspørgsmål ytrer sig på flere måder, og man kan, som anført ovenfor, sondre mellem mangel på uddannet arbejdskraft og mangel på lærlinge. Mens førstnævnte repræsenterer en akut problemstilling, repræsenterer lærlingemanglen såvel en akut som et mere langsigtet problemfelt for virksomhederne. Og her ser det særlig alvorligt ud på maskinsnedkerområdet, hvor der både mangler lærlinge og uddannede maskinsnedkere. Selvom situationen ikke ser lige så graverende ud på møbelsnedkerområdet, oplever én af virksomhederne et aktuelt flaskehalsproblem og averterer efter uddannede møbelsnedkere. På en af virksomhederne har man været begunstiget af en vedvarende stor lærlingetilstrømning, men her oplever man, at det udelukkende er elever, der ønsker at uddanne sig til møbelsnedkere. Der er til gengæld blevet meget langt mellem maskinsnedkeraspiranterne, hvilket understreges af følgende udtalelse: Skulle der komme en, der vil være maskinsnedker, tør man jo efterhånden ikke lade vedkommende gå. På samme virksomhed oplever man, at der hersker en fejlagtig opfattelse af møbelsnedkerfagets indhold, når de uddannelsessøgende henvender sig: Der er en designer gemt i alle dem, der søger, og derudover har mange en romantisk forestilling om møbelsnedkerfaget, hvor de kan stå og kæle for detaljen. Men sådan er hverdagen altså ikke. Maskinsnedkerfaget synes derimod at være de søgende ukendt og på trods af, at man på virksomheden aktivt forsøger at kanalisere de søgende over i maskinsnedkerfaget gennem samtaler med de søgende, oplever man ikke forbedret tilgang til maskinsnedkerhvervet. Denne vejledningsopgave vurderes at være uhyre vanskelig, og den adspurgte understreger, at den bør udføres på et tidligere tidspunkt og ikke mindst, at den bør ligge et helt andet sted. # 16

17 At den uddannede maskinsnedker er eftertragtet for arbejdsgiverne fremgår af citatet: Maskinsnedkeren kan i høj grad bestemme sin egen arbejdsplads, og næsten også lønnen. Konfronteret med tallene fra uddannelsesinstitutionerne giver en af de interviewede følgende karakteristik af medarbejdermanglen: Problemet er, at lønningerne presses op, og det kan møbelindustrien ikke honorere. Den er i forvejen hårdt presset på indtjeningen. Vi må tro på, at industrien har en fremtid, men så skal vi ud at stjæle medarbejdere fra hinanden. Manglen på medarbejdere bliver dermed en unødvendig ekstra konkurrenceparameter, når vi i forvejen skal konkurrere på prisen og kvaliteten. Geografi - hvor i landet optræder problemet Koncentrationen af virksomheder i geografiske klynger synes at være gunstig for rekrutteringen af nye medarbejdere. Fra uddannelsesinstitutionerne lyder det, at eleverne oftest er født ind i erhvervet, og at de kommer fra de områder, hvor industrien findes, og hvor virksomhederne er synlige i lokalområdet. Den generelle tendens er således, at de trætunge områder fremavler nye potentielle medarbejdere. Faren består imidlertid i, at andre områder dermed drænes for industri, hvorved der skabes en række randområder, hvor det er særdeles vanskeligt at opretholde eller opstarte træforarbejdende virksomhed. Således bliver de tekniske skoler ofte kontaktet af virksomhederne i randområderne med henblik på at formidle lærlingekontakt. Enkelte virksomheder i undersøgelsen er derfor begunstiget af deres geografiske beliggenhed, mens andre har geografien direkte imod sig. På en af virksomhederne har man således oplevet, hvordan det er blevet stadig vanskeligere at tiltrække såvel kvalificeret arbejdskraft som lærlinge i takt med, at den omgivende træindustri er forsvundet. Som en umiddelbar konsekvens heraf måtte den lokale tekniske skole for nogle år tilbage opgive at udbyde snedkeruddannelsen, hvilket ifølge virksomhedens repræsentant kun har bidraget til at forværre rekrutteringsmulighederne yderligere. Der er en fare ved, at faget ikke er repræsenteret i lokalsamfundet, for på den måde glider faget ud af folks bevidsthed, og det lader til, at folk i dag ikke længere har tanken om, at man kan købe sine møbler hos snedkeren. # 17

18 Men selv i områder med høj virksomhedskoncentration oplever man problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det sker ikke mindst fordi de små årgange er skævt fordelt på landsplan. Således peger demografiske undersøgelser på at befolkningsgrundlaget i de trætunge områder i Nordjylland, Ringkøbing og Viborg amter, hvorfra træ- og møbelindustrien i overvejende grad rekrutterer deres nye medarbejdere, er mindre end for landet som helhed (IFF 1997). Hertil kommer, at den geografiske mobilitet på det danske arbejdsmarked generelt ikke er særlig høj. I de tilfælde hvor mobiliteten er høj, som det konstateres blandt unge, er det som regel kun i en retning - fra land til by, og de unge vender sjældent tilbage efter endt uddannelse. En af de adspurgte peger således på, at strømmen af kvalificeret arbejdskraft og lærlinge fra Sjælland til Jylland simpelthen er for lille. Vekseluddannelsesprincippet og lærlingeproblematikken Størstedelen af virksomhederne i undersøgelsen anfører, at de oplever tiltagende problemer med at tiltrække lærlinge til træfagene. I det følgende uddybes denne problemstilling ved at understøtte de gennemførte interviews med eksempler fra litteraturen. Virksomhedernes incitamentsstruktur Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, hvor virksomhedspraktikken skal spille sammen med skoleundervisningen, for at eleverne kan opleve deres uddannelse som en helhed. Vekseluddannelsesprincippet bygger på en forudsætning om, at virksomhederne agerer uddannelsesmæssigt ansvarligt. Der påhviler således virksomhederne et væsentligt uddannelsesansvar. Ved siden af det uddannelsesmæssige ansvar ligger der for mange virksomheders vedkommende også et vist økonomisk incitament til at tage elever, idet disse repræsenterer en arbejdskraft, og den enkelte elevs arbejdskraftværdi stiger i takt med, at vedkommendes uddannelsesforløb skrider frem. Indenfor erhvervsuddannelserne er der gennemført undersøgelser, der dokumenterer, at det oftest er de små og mellemstore virksomheder, der fører an i uddannelsen af lærlinge (se tabel i bilag 1), ligesom der inden for nogle fagområder synes at herske en tradition for og konsensus om, at elever indgår som en naturlig del af arbejdsstyrken (Undervisningsministeriet 2000). Hvorvidt dette også gør sig gældende indenfor træbranchen, er et emne der har fået opmærksomhed i de gennemførte interviews, og det har vist sig at være genstand for en vis diskussion. Blandt de adspurgte virksomheder hersker der bred enighed om, at virksomhederne bør forpligte sig til at tage lærlinge. Det hører med til at skabe en attraktiv arbejdsplads, og det er en forudsætning for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft. Virksomhederne vurderer således, at det er et seriøst problem, når arbejdsgiverne stopper med at tage lærlinge, for der er ikke blot en synlig effekt, som kan mærkes her og nu, men problemstillingen rummer formentlig også den # 18

19 mindre synlige effekt, at en del potentielle elever måske på forhånd opgiver at påbegynde en erhvervsuddannelse grundet udsigten til at skulle opgive forløbet som følge af mangel på praktikpladser. Der hviler med andre ord en forpligtelse på hver enkelt arbejdsgiver til at tage hånd om uddannelsen af fremtidens medarbejdere, eller som én præcist formulerer det: Vi har et fælles ansvar for lærlingeuddannelse, hvis vores egen beskæftigelse ikke skal dø ud. Som det vil fremgå af afsnittet om uddannelsesinstitutioner nedenfor, viser de landsdækkende tal imidlertid, at der bliver indgået stadigt færre praktikpladsaftaler på landsplan på de træfaglige erhvervsuddannelser. Det er da heller ikke alle virksomheder i undersøgelsen, der deltager aktivt i lærlingeuddannelsen, og flere peger på, at der kan eksistere en række vanskeligheder og barrierer i forbindelse med uddannelsen af lærlinge. Den klassiske årsag er, at det både kan være dyrt og besværligt at have lærlinge. Virksomhederne kan også opleve, at de ikke kan indfri de krav, som eleverne stiller til lærepladsen. Flere peger på andre virksomheders ofte selvtilstrækkelige holdning, hvor det er egne behov, der afgør, om der skal indgås lærlingeaftaler. En af de adspurgte virksomhedsrepræsentanter fremhæver, at mange virksomheder er blevet så industrialiserede og specialiserede, at der ofte sker det, at de pågældende virksomheder vurderer, at de ikke kan leve op til de krav, der stilles til uddannelsen af eksempelvis maskinsnedkere. De kan ikke uddanne en maskinsnedker i alle facetter på deres virksomhed, og derfor undlader de at uddanne lærlinge. Andre peger på, at de tekniske skoler har et ansvar, og at uddannelsernes struktur og indhold ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset virksomhedernes behov. Nogle sigter i den forbindelse til, at de lange skoleforløb ikke harmonerer med virksomhedens arbejdsgang eller at skolegangen er præget af spildtid og ikke formår at integrere de færdigheder, som oparbejdes under praktikopholdet. Enkelte tilkendegiver, at en del af forklaringen kan ligge i virksomhedernes generationsafhængige ledelsesstil, og det lærlingesyn der er forbundet hermed, men opfattelserne peger i hver deres retning. Således vurderer én af de medvirkende, at arbejdsgivere, der praktiserer nyere ledelsesformer, har en tendens til at se lærlingeuddannelsen i et fremtidsperspektiv, mens mere traditionelt ledede virksomheder er tilbøjelige til at fokusere på lærlingenes indsats her og nu. Omvendt fremfører en anden, at de nye virksomhedsledere i dag står uden den samme ansvarsfølelse som før i tiden over for det at tage hånd om at indsluse de svagere stillede grupper af befolkningen, der udgør en del af # 19

20 rekrutteringsgrundlaget i træfagene. Det er med andre ord svært at få de yngre virksomhedsledere til at påtage sig et socialt ansvar. En af de adspurgte efterlyser, at de store i branchen i højere grad påtager sig ansvaret for at uddanne lærlinge. Han foreslår på den baggrund, at der udarbejdes et ensartet uddannelsessystem, hvor lærlingene knyttes til virksomhederne i et antal, der modsvarer virksomhedsstørrelsen. Andre peger på, at der bør ydes et større økonomisk incitament til virksomhederne gennem tilskud til lærlingeuddannelsen. Disse tilkendegivelser rokker dog ikke ved de adspurgte virksomheders overordnede budskab om, at det er arbejdsgivernes eget ansvar at tiltrække lærlingene. Hvilke initiativer tages i anvendelse for at dække arbejdskraftbehovet Ligesom der er forskellige opfattelser af den aktuelle beskæftigelsessituation, således eksisterer der også blandt virksomhederne forskellige reaktionsmønstre i bestræbelserne på at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Den umiddelbare løsning er at flytte rundt på medarbejderne i virksomhederne og gennem eventuel omskoling forsøge at dække arbejdskraftbehovet, men der er ikke ubegrænsede muligheder for substitution på arbejdspladsen, og en maskinsnedker har nu engang en anden og mere teknisk viden end en møbelsnedker. Derfor er det ofte nødvendigt at tiltrække arbejdskraft udefra, og i relation til lærlingeproblematikken er virksomhederne klar over, at de står i en skarp konkurrence med andre ungdomsuddannelser om at fange de unges interesse. Flere retter en massiv indsats af opsøgende arbejde mod de lokale folkeskoler, hvormed de opnår besøg fra folkeskoleklasser og interesse fra elevernes side for at komme i erhvervspraktik på virksomheden. Flere af virksomhederne sørger også for at holde kontakt til den nærmeste tekniske skole. Enkelte af virksomhederne ser dette som et almindeligt led i deres generelle markedsføring af virksomheden og ser sig derfor nok i stand til selv at tage hånd om problemet i første instans, mens andre ser mindre lyst på problematikken og vurderer, at det er for ressourcekrævende at løfte alene. På trods af de gode individuelle initiativer er effekten på lærlingetilstrømningen beskeden, og som det fremgår af de samlede tal fra landets uddannelsesinstitutioner nedenfor, er der udsigt til at problemet på længere sigt vil antage et omfang, der rækker ud over, hvad de enkelte virksomheder kan forventes at løfte egenhændigt. Udpegning af potentielle målgrupper Virksomhederne er blevet bedt om at redegøre for, hvor de ser det største potentiale for fremtidig arbejdskraft, og her går flere målgrupper igen. Samtlige virksomheder peger på, at rekrutteringsindsatsen også i fremtiden skal rettes mod den traditionelle gruppe af folkeskolens unge, der står foran at skulle # 20

21 træffe et videregående uddannelsesvalg, dvs. fra klassetrin. Flere mener imidlertid, at der er en tendens til, at de unge ikke vejledes grundigt nok om de erhvervsfaglige uddannelser i folkeskolerne, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: De mennesker vi mangler, er jo netop de folk der ikke vil læse videre - de unge er der stadigvæk, men uddannelsessystemet holder dem væk fra vores fag. Udtalelsen dækker over en holdning om, at de unge oftest vejledes til at fortsætte på alment dannende videregående uddannelser efter folkeskolen. Og hvis først dette valg er truffet, er det som om, der er lang vej til de erhvervsfaglige uddannelser. De tekniske skoler i undersøgelsen anfører således, at de ikke ser mange med en almen gymnasial uddannelse, der efterfølgende søger ind på de erhvervsfaglige uddannelser. Andre er af den mening, at det er forældrene, for drengenes vedkommende mødrene, der i overvejende grad råder de unge til at søge de alment dannende gymnasiale uddannelser. Voksenlærlinge På en af virksomhederne, hvor man ikke oplever nedgang i lærlingetilstrømningen blandt møbelsnedkere, kan man tillade sig at være meget selektiv for at finde den rette medarbejder. Her har man generelt oplevet vanskeligheder med de unge lærlinge, som opleves at være grænsesøgende, utilpassede og ustabile i det daglige. Men frem for at undlade at uddanne lærlinge har virksomheden sadlet om og går i stedet alternative veje. På det seneste har man således haft særlig succes med at engagere voksenlærlinge. Flere andre virksomheder slutter op om voksenlærlingene og ser ofte denne gruppe som en meget stabil arbejdskraft med et højt personligt engagement, der vurderes som et af de væsentligste kriterier for alle nye medarbejdere. Kvinder Flere arbejdsgivere i undersøgelsen ser et stort potentiale i at rekruttere kvinder til såvel snedker- som maskinsnedkerområdet, og de ser en stigende tendens til, at kvinder finder ind i branchen. Arbejdet er ikke længere så fysisk belastende, og derfor anfører flere, at kvinderne vil kunne indgå på lige fod med mændene i produktionen. Etniske minoriteter De fleste af de adspurgte virksomheder har erfaringer med udenlandsk arbejdskraft med anden etnisk baggrund, om end det er i begrænset omfang, for det er et fåtal, der har fundet vej til de pågældende virksomheder. Det er den umiddelbare # 21

22 vurdering at denne gruppe kun udgør en ringe andel af medarbejderne i den samlede træ- og møbelindustri. De, der kommer som faglærte håndværkere, har sjældent en uddannelse, hvis indhold svarer til den danske snedker eller maskinsnedkeruddannelse. Det er dog ikke noget problem, vurderer en af virksomhedsrepræsentanterne og fremhæver: det kan godt være, at de udenlandske medarbejdere skal læres op, men det skal de danske sandelig også. Ingen af de adspurgte har sigtet specifikt til gruppen med anden etnisk baggrund i deres markedsføring, men flere er imidlertid indstillet på at tage særlig hånd om dem, der søger, med henblik på at understøtte integrationen via arbejdsmarkedet. De fleste stiller derfor ikke de store krav til de sproglige færdigheder, og en påpeger, at det sproglige ikke må udgøre en barriere for at komme i arbejde, hvis ellers det personlige engagement er til stede. Elever på de tekniske skolers grundforløb Endelig ser enkelte en mulighed for at rekruttere fremtidige medarbejdere blandt de mennesker, som i forvejen har valgt erhvervsuddannelsernes grundforløb. De er allerede inde i systemet, og man kunne derfor målrette indsatsen mod disse unge og påvirke dem til at søge over mod træets uddannelser. Arbejdsgivernes forventninger til fremtiden Den seneste konjunkturanalyse fra Træets Arbejdsgiverforening indikerer et muligt vendepunkt i den nuværende periode af økonomisk afmatning (Jensen 2003). Med udsigten til et opsving vil træ- og møbelindustriens rekrutteringsproblem forstærkes, idet ledigheden falder. Denne forventning går igen hos flere af de interviewede fra virksomhederne, hvor enkelte anfører, at der også vil komme til at mangle ufaglært arbejdskraft i fremtiden Distribution import og handel med træ Træhandelen under ét rapporterer om svigtende tilgang til faget. Det gælder kvalificeret arbejdskraft i almindelighed men lærlinge i særdeleshed. Det fremadrettede arbejde handler dels om oplysning og markedsføring overfor rekrutteringsgrundlaget og dels om mobilisering af virksomhedernes eget ansvar. Der redegøres for forskellige individuelle tiltag, der er taget i anvendelse for at imødegå rekrutteringsproblematikken. Der identificeres en række målgrupper for rekruttering af fremtidig arbejdskraft. Etniske minoriteter vurderes at kunne gøre sig særligt gældende indenfor byggemarkedsområdet. # 22

23 For at belyse arbejdskraftbehovet i denne del af trækæden er der gennemført samtaler med repræsentanter fra nedenstående virksomheder og brancheorganisationer. Tabel 2.3 Medvirkende repræsentanter fra træbranchens distributionsled. Virksomhed/ Brancheorganisation Ditas a.m.b.a. Speciale Ansatte Medvirkende Tømmerhandlere og byggemarkeder Repræsenterer 270 virksomheder Faaborg Tømmerhandel Tømmerhandel 18 Stjernholm Trælasthandel A/S Trælasthandel 143 Superbyg A/S Byggematerialer 70 Dansk Træforening Trælasthandlerunionen Agenter, en groshandlere og importører af træ Forretninger i detailleddet Ca. 40 medlemmer Ca. 400 medlemmer Uddannelseschef Marianne Pedersen Direktør Ebbe Durck Direktør Kaj Wohlert Direktør Tom Christensen Direktør Morten Bjørner Direktør Palle Thomsen Samtaler med aktørerne fra distributionsleddet har afdækket en række problemstillinger, der i vid udstrækning er identiske med forholdene i den forarbejdende træindustri. Således oplever træhandelen generelt, at det er blevet vanskeligere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i almindelighed, men at det i særdeleshed er blevet svært at tiltrække lærlinge til faget. Lærlingeproblematikken går altså igen i denne del af branchen og behandles derfor også kort nedenfor. Arbejdsgiverne er blevet bedt om at redegøre for branchens aktuelle situation og har i den forbindelse beskrevet, hvilken type arbejdskraft der anvendes og efterspørges, samt hvilke initiativer man tager i anvendelse for at dække arbejdskraftbehovet. Endelig har de medvirkende udpeget potentielle målgrupper for fremtidig arbejdskraft. Hvilken type arbejdskraft anvendes og efterspørges Distributionsleddet er bredt sammensat af flere typer virksomheder fra områderne import & en gros-handel samt detailhandel, som hver især stiller forskellige kvalifikationskrav til arbejdstagerne på træområdet. De adspurgte virksomheder betjener sig således af medarbejdere med handelsskolebaggrund med forskellige specialeforløb. Det drejer sig primært om de såkaldte handelsuddannelser med trælast som speciale, der retter sig mod arbejde i en gros-virksomheder og # 23

24 tømmerhandlere samt detailuddannelsen med speciale indenfor salg, der retter sig mod byggemarkeder. Ingen af de adspurgte virksomheder oplever aktuelle flaskehalsproblemer i relation til den faglærte arbejdskraft, og flere vurderer at branchen generelt har det svært og må afskedige ansatte. Flere peger dog på, at der hersker en tendens til, at det er blevet vanskeligere at få den nødvendige arbejdskraft igennem de senere år. Til gengæld er der flere, der melder om aktuelt ubesatte lærlingepladser, og her fremhæver flere, at det særligt er tømmerhandelen og en gros-handelen, der har problemer, mens byggemarkederne ikke oplever problemet lige så udtalt. Ingen unge kender i dag til en gros-branchen. Tømmerhandelen er stort set lukket land for de unge, mens det er anderledes for byggemarkederne. Flere betegner problemet som mere og mere påtrængende og pointerer, at man kan forvente, at det vil blive endnu sværere i de kommende år, hvilket medvirker til at understrege kompleksiteten i rekrutteringsproblematikken, sådan som det formuleres her: Det er en særdeles vanskelig situation at skulle tage nye folk ind ét sted, når man samtidig afskediger folk andetsteds, selvom man har en forventning om, at der opstår problemer på lidt længere sigt. Der er således en udbredt erkendelse af, at der eksisterer et rekrutteringsproblem, men der optræder somme tider en afmagt overfor at tage hånd om at løse konflikten. Lærlingeproblematikken Som for industriens tekniske uddannelsesretninger veksles der også på træhandelens uddannelser mellem skoleophold og virksomhedspraktik, og ligesom det var tilfældet i industrien, hersker der blandt træhandelens aktører en fælles opfattelse af erhvervets forpligtelse til at stille lærepladser til rådighed. De adspurgte virksomheder i undersøgelsen er meget opmærksomme på at skabe attraktive lærepladser for de studerende ud fra det rationale, at tilfredse elever sikrer den største spredningseffekt og reklameværdi til gavn for hele branchen. Men der eksisterer dog samtidig en opfattelse af, at der kan skabes flere lærepladser: Jeg tror det er vigtigt, at man spørger virksomhederne: hvad gør I selv? Det er ledelsens ansvar, og det handler om at gribe i egen barm. # 24

25 Hvilke initiativer tages i anvendelse for at dække arbejdskraftbehovet? Handelens virksomheder iværksætter en række forskellige tiltag for at imødekomme lærlingemanglen, og fælles for de deltagende virksomheder er deres følelse af det personlige ansvar for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft via lærlingerekruttering. De fleste peger på, at det handler om at yde en aktiv og opsøgende indsats i lokalområdet for at synliggøre virksomheden, og frem for alt skal denne indsats være vedvarende. Det tilstræbes i den forbindelse at holde en tæt kontakt til handelsskolerne, og flere af de medvirkende i undersøgelsen underviser lejlighedsvis på skolerne. En af dem ser dette som et påtrængende indsatsområde, idet vedkommende beretter om mødet med de studerende: Jeg tager gerne ud og fortæller om noget fagligt, og her oplever jeg, hvordan folk bliver overrasket. De vidste simpelthen ikke, at der lå det og det i uddannelsen. Der er en generel uvidenhed om faget, og hvad faget indeholder af arbejdsmuligheder. Dét vil jeg gerne lave om på. Enkelte fremhæver, hvordan der i virksomheden lægges vægt på at kende hver enkelt medarbejders kompetenceniveau for på den måde at kunne regruppere arbejdsstyrken og dermed reagere fleksibelt på eventuelle flaskehalse. Blandt de mere utraditionelle virkemidler skal fremhæves den virksomhed, som hver jul arrangerer virksomhedsbesøg for de ansattes familier. Oftest deltager børnene, og de får på den måde meget tidligt indsigt i branchen. Potentielle målgrupper Fordi der er denne skelnen mellem virksomhedstyper, bør der også sigtes mod forskellige målgrupper ved rekruttering. Unge uddannelsessøgende Flere af de adspurgte fremhæver, at de unge skal påvirkes på et tidligt tidspunkt i folkeskolerne, og at det er handelsskolernes ansvar at opsøge de unge der. I den forbindelse er der enkelte, der noterer sig, at måden uddannelsessystemet er skruet sammen på, hvor de enkelte handelsskoler henviser eleverne til én handelsskole, som varetager uddannelsesforløbet, bevirker at rekrutteringsindsatsen let bliver fragmenteret og kan have tilbøjelighed til at blive nedprioriteret af de individuelle handelsskoler. # 25

26 Voksenlærlinge På flere af virksomhederne har man oplevet succes med voksenlærlinge, der kommer med en oprigtig interesse for faget. Andelen af voksenlærlinge vurderes dog kun at udgøre en begrænset del af den samlede lærlingeskare og anses i forhold til de unge uddannelsessøgende i folkeskolerne som en mindre betydende målgruppe. De, som allerede har valgt handelsskolernes grundforløb I en af de deltagende virksomheder ser man et særligt potentiale i at rekruttere folk som allerede har sporet sig ind på handelsskoleuddannelsernes grundforløb. Her peger vedkommende på, at de unge ikke informeres grundigt nok om træuddannelsernes specialemuligheder. Kvinder Samtlige virksomheder rapporterer om gode erfaringer med kvinder i branchen. Flere af de adspurgte fremhæver at kvinder ofte er mere mindet for butikssalg end mænd, og det vurderes, at der er særligt potentiale for kvinder i denne del af træbranchen. Etniske minoriteter Flere af de medvirkende virksomheder ser et særligt uudnyttet potentiale blandt etniske minoriteter, som der i øjeblikket ikke arbejdes specifikt for at tiltrække til faget. Det er primært på byggemarkedsområdet at denne tendens gør sig gældende, idet flere vurderer, at gruppen af etniske minoriteter ikke synes at fatte umiddelbar interesse for en gros-branchen. Inden for handelen accentueres behovet for sproglige færdigheder, når lærlingene skal indgå i tæt dialog med kunderne. 2.3 Arbejdstagere Flere steder i landet er der konstateret flaskehalsproblemer inden for træ- og møbelindustrien, hvor der er mangel på faglærte maskin- og møbelsnedkere, og der vurderes at være risiko for fortsatte flaskehalsproblemer. Frem mod 2010 kan man forvente et skift i de overordnede rammer for arbejdsmarkedet. Som følge af de små årgange vil arbejdsstyrken først og fremmest blive ældre. Samtidig vil de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet være bedre uddannet end de årgange, der forlader arbejdsmarkedet i perioden. Fremtidens medarbejder kan derfor let gå hen at blive en mangelvare. Andelen af personer med anden etnisk baggrund ventes at stige frem mod Væksten i antallet af unge med anden etnisk baggrund kan være med til at afbøde konsekvenserne af de små ungdomsårgange. Der er derfor oplagt, at vende sig mod den udenlandske arbejdskraft, som traditionelt har haft det svært på det danske arbejdsmarked. # 26

27 2.3.1 Indledning Denne del af undersøgelsen er dels baseret på skriftligt kildemateriale og dels på interviews med repræsentanter for træbranchens arbejdstagere og for arbejdstagere generelt, herunder Forbundet Træ-Industri-Byg samt en række arbejdsformidlinger og lokale arbejdsmarkedsråd. Iagttagelserne er inddraget for at supplere og nuancere arbejdsgivernes beretninger Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet En rundspørge til landets arbejdsmarkedsregioner viser, at der flere steder i landet er konstateret såkaldte flaskehalsproblemer 1 inden for træ- og møbelindustrien, hvor der er mangel på faglærte maskin- og møbelsnedkere. Dette forhold dokumenteres i de seneste arbejdsmarkedsredegørelser fra landets arbejdsmarkedsråd for 1. og 2. kvartal 2003 (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2003a, b). Hvert kvartal udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen såkaldte arbejdsmarkedsredegørelser, der dels tegner et aktuelt billede af beskæftigelsessituationen fordelt på forskellige brancher, og dels beretter om forventningerne til situationen et år frem i tiden. Det sker på grundlag af indberetninger fra landets 14 arbejdsmarkedsråd, der vurderer udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden som led i AF-systemets løbende overvågning af arbejdsmarkedet. Samtidig vurderer rådene forekomsten af flaskehalsproblemer og balanceproblemer 2. Udgivelserne viser også, at problemstillingen ikke er ny, men at der er tale om et længerevarende misforhold mellem efterspørgsel og udbud af kvalificeret arbejdskraft på træområdet. Den seneste publikation rapporterer således om fortsat stor mangel på maskinsnedkere med CNC 3 -kendskab inden for træ- og møbelindustrien. Det er Storstrøms, Ribe, Århus og Ringkøbing amter, der rapporterer om fortsatte flaskehalsproblemer, mens Vejle Amt ikke aktuelt oplever flaskehalse på maskinsnedkerområdet. Samtidig melder Århus Amt som noget nyt også om flaskehalsproblemer på møbelsnedkerområdet (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2003a, b). Hvad angår forventningerne til fremtiden, vurderes der at være risiko for fortsatte flaskehalsproblemer i træ- og møbelindustrien. Fra indberetningerne forlyder det, at der nu er fem regioner, der forventer mulige flaskehalse for branchen, hvilket dog er én region færre end i sidste kvartal. På dette område er der især risiko for mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. 1 Et aktuelt flaskehalsproblem defineres som: en mere end rent midlertidig efterspørgsel fra virksomhederne i en region efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, der ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2003a). 2 Balanceproblemer defineres som situationer, hvor der er tale om et udækket arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende kvalifikationssammenfald (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2003a). 3 CNC står for Computer Numerical Control. På en CNC-maskine er der koblet en computer direkte til træforarbejdningsmaskinen. # 27

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer

Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer Rådsmødet 27. januar 2005 Undersøgelse af jern og metalindustrien herunder elektronik i Sønderjylland - Beskæftigelse Rekruttering Samarbejde Initiativer 1. Resumé...2 2. Baggrund for undersøgelsen...3

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult

Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet. v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Fra ingeniør til pizzabager - eller den omvendte vej? Mobilitet styrker mangfoldigheden på arbejdsmarkedet v/ Margit Helle Thomsen mhtconsult Hvad er mobilitet på arbejdsmarkedet? Mobilitet handler om

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hillerød Kommune. Vejledning i brug af sociale klausuler ved udbud

Hillerød Kommune. Vejledning i brug af sociale klausuler ved udbud Hillerød Kommune Vejledning i brug af sociale klausuler ved udbud Hillerød, august 2012 Der er bred politisk enighed om, at både det offentlige og det private arbejdsmarked skal gøres mere rummeligt. Det

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere