GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde. Case: Velfærdsteknologi i brug. DTU Management Engineering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde. Case: Velfærdsteknologi i brug. DTU Management Engineering"

Transkript

1 GENERISKE CASES TIL UNDERVISNING I MANAGEMENT ENGINEERING: Eksempler på ingeniørarbejde Case: Velfærdsteknologi i brug DTU Management Engineering Oktober

2 Denne case er én ud af en samling af generiske casestudier, som kan blive brugt inden for læring om Management Engineering. Formålet er at anvende casestudierne som læringsmateriale for de ingeniørstuderende, der har en dybdegående teknisk indsigt i et specifikt emne, og give dem en forståelse af dette emnes placering i en større sammenhæng samt hvilke sociologiske problemstillinger, der kan være knyttet hertil. Casematerialet skal lægge op til diskussion og anvendelse af multidisciplinære løsningsforslag, så den studerende udfordres og ser sammenhængen blandt forskellige fagområder. Casebeskrivelserne er, inden for hvert sit emne, beskrevet ud fra ønsket om at: synliggøre den aktuelle samfundsrelevans beskrive et afsluttet/konkret eksempel proces, struktur, resultater have den studerende som målgruppe give forslag til tekniske spørgsmål og diskussionsoplæg til analyse af casen være fiktiv med inspiration fra real life cases Casebeskrivelserne er bestræbt at have en længde svarende til 4-8 sider, for at gøre dem overskuelige for de studerende samt for at gøre det muligt at bearbejde dem inden for perioden af et alm. undervisningsforløb. Af øvrige cases kan henvises til: Case: Produktion i midlertidige organisationer Case: Sustainable Global Facilities Management 2

3 Case Velfærdsteknologi i brug Et studie-projekt Design af et genoptræningsredskab til apopleksipatienter: design, beslutningsprocesser og projektarbejde Samfundsudfordringen Der er i Danmark brug for, at sundheds- og plejesektoren kan levere flere og flere ydelser til den danske befolkning, da der bliver flere ældre og kronikere som følge af stigende levealder og usund livsstil. Og dette uden at andelen af offentlige udgifter til sundheds- og plejesektoren kan forventes at stige. En yderligere problemstilling er, at der af demografiske grunde vil være færre hænder og hoveder til rådighed til at levere de efterspurgte ydelser. Den vigtigste udfordring som følge heraf vil derfor bestå i at udvikle og implementere teknologier og metoder, som for de samme eller færre penge kan levere flere ydelser til at tilfredsstille fremtidens patienter og plejekrævende borgere. De velfærdsteknologier, der skal udvikles og Trusler mod sundheds- og plejesektoren: Stigende sundhedsudgifter: Sundhedsudgifterne vil stige med godt 50 mia. kr. frem til 2050, forudser de økonomiske vismænd. Flere ældre: Antallet af ældre over 65 år vil stige fra til over 1,5 mio. i år Mangel på hænder: Hver gang otte mennesker stopper på arbejdsmarkedet, vil der kun komme 5 nye ind Flere kronikere: Usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion er tilsammen skyld i 40 % af sygdomme i Danmark. Og tallet vil stige de kommende år. Kilde: Mandag Morgen Fremtidens velfærdsteknologi, 29. november 2010 implementeres kræver typisk en tværfaglig indsats, som integrerer tekniske og organisatoriske faktorer i en medicinsk og plejefaglig kontekst. På forskningssiden er der ikke bare behov for tekniske løsninger, men løsninger, som indpasses og forankres i arbejdsgange og organisatoriske rammer (DTU, 2011). Definition af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er en beskrivelse for en række teknologier, der anvendes i det danske velfærdssystem. Betegnelsen velfærdsteknologi er ikke videnskabeligt defineret men er opstået politisk og administrativt i et forsøg på at optimere det danske velfærdssystem. Således dækker betegnelsen over en lang række discipliner indenfor teknologi, processer og ydelser. Velfærdsteknologi kan understøtte eller forstærke tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige gøremål og mobilitet i den daglige hverdag. Den er rettet mod personer med kroniske sygdomme, borgere med handicap i forskellige former og grader samt personer med genoptræningsbehov. Derudover omfatter velfærdsteknologi også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, der leverer eller udfører velfærdsydelserne. Velfærdteknologi har derfor to brugere, nemlig borgeren eller patienten, hvis velfærd er i centrum, samt det professionelle sundheds- og plejepersonale, der skal hjælpe og assistere borgeren i brugen af teknologien. (DTU, 2011). Velfærdsekspert fra DTU udtaler, at man ved velfærdsteknologi kan stille to spørgsmål: Gør det vores liv nemmere? og kan vi spare noget?. 3

4 Velfærdsteknologi på DTU DTU, som besidder ingeniørmæssige kompetencer inden for mange områder, ønsker at anvende disse kompetencer til udvikling af teknologier, der kan rettes både mod det borgernære og professionelle mål, og hvor udnyttelsen af disse teknologier kombineres til holistiske løsninger. DTU vil, inden for dets mange men også begrænsede specifikke kompetencer, foretage forskningsbaseret teknologiudvikling, der kan føre til nye velfærdsteknologiske produkter med eksportpotentiale, hvilket menes at være vejen frem for dansk indflydelse på udviklingen af velfærdsteknologi på det globale marked. (DTU 2011). Et eksempel udvikling af et genoptræningsredskab I det følgende beskrives eksemplet, hvor to studerende fra DTU foretager en produktudvikling af et genoptræningsredskab til brug på hospitaler. Eksemplet er således en incremental produktudvikling, som er en del af velfærdsteknologiudviklingen, men ikke afdækkende for området. Til sidst i dette casemateriale gives et kort oprids af eksempler på hvilke andre projekter, man i dag udvikler og arbejder med inden for velfærdsteknologi. I det følgende vil udviklingen af genoptræningsredskabet blive beskrevet. Herunder den proces, som de studerende har været igennem, samt hvilke tanker de har gjort sig under og efter projektarbejdet. Bl.a. vil der blive lagt vægt på at beskrive det samarbejde, som de studerende har haft med andre faggrupper som en essentiel del af arbejdet. To ingeniørstuderende på DTU, indenfor Design og Innovation 1, har som afsluttende projekt været en del af en arbejdsgruppe til at udvikle et hjælperedskab til genoptræning af apopleksipatienter. Patienter med apopleksi har fået en blodprop eller blødning i hjernen, og hvis patienten overlever, er der stor risiko for varige mén. Ofte oplever patienterne nedsat førlighed og/eller halvsidelammelse af kroppen, hvilket stiller specifikke krav til genoptræningen. Patienters mén kan variere, hvorfor der også er behov for at kunne foretage differentieret genoptræning. Figur 1: Apopleksipatient hænger til højre side pga. lammelse i venstre side De studerende har udviklet redskabet i et kollaborativt samarbejde mellem fysioterapeuter, IPU (en ingeniørvirksomhed med interesse i at udvikle projektet), Medico Innovation (et 5- årigt projekt, opstartet af bl.a. forskerparken Scion DTU med det formål at skabe vækst og facillitere samarbejde mellem virksomheder, hvorfor de i dette tilfælde ønsker at hjælpe med at tilkoble det færdige projekt en virksomhed) samt de to studerende. IPU er anvendt som sparringspartnere i forbindelse med projektfornyelsesprocessen, og assisterer inden for det tekniske område. Under selve processen er det mest fysioterapeuterne og repræsentant fra IPU der har været en aktiv del, mens Medico Innovation i denne proces blot har været en smule inde over. Formålet med projektsamarbejdet var, gennem validering af problemfelt og skabelse af designløsninger, at danne et designudgangspunkt som efterfølgende kan vække en 1 Design og Innovation er en uddannelseslinje på DTU. For nærmere beskrivelse af denne henvises til: 4

5 virksomheds interesse i projektet en virksomhed, som IPU ønsker at indgå et samarbejde med. Projektet tager udgangspunkt i et projektoplæg fra neurofysioterapeuterne på Bispebjerg Hospital, hvori de efterspørger et forbedret træningsforløb for den såkaldte akutte genoptræning. Dette indebærer den første genoptræning, hvor patienterne skal lære at rejse sig, lave stående og gående øvelser samt øve motorikken. Konkret ønsker fysioterapeuterne en forbedring i forhold til de i dag eksisterende redskaber, som er til rådighed på hospitalet. Ingen af disse redskaber er specifikt udviklet til apopleksipatienter, og der må derfor kompenseres på forskellige måder både ved at lade en ekstra medarbejder assisterer med ekstra støtte til patienter og ved at skifte mellem forskellige redskaber alt efter det specifikke formål. Hvad fysioterapeuterne derfor primært ønsker er ét samlet redskab, der kan træne patienterne i deres naturlige bevægelsesmønstre, kan anvendes både til mobile og stationære formål samt bidrage med støtte således, at behovet for personhjælp minimeres. I den nuværende situation er der behov for to fysioterapeuter til at hjælpe patienten, bl.a. for at give støtte til patientens lamme side (konkret arm og skulder), hvilket de nuværende redskaber ikke formår. Endeligt ønsker de et redskab, der kan justeres til patienternes forskellige proportioner for bl.a. at tilgodese det stigende antal overvægtige. Figur 2: Ståstøttebord Otto Boch (for oven) og ståstøttebord Arjo Encore (for neden) Konkret anvendes der pt. to forskellige redskaber ståstøttebordet Arjo Encore og ståstøttebordet Otto Bock. Støttebordet ved Arjo Encore kan bevæges og anvendes primært til forflytninger og gangtræning, mens konstruktionen ved Otto Bock er stationær og derfor udelukkende anvendes til patienters genoptræning i stående position. Der er flere uhensigtsmæssigheder ved de to borde, bl.a. kræver Arjo Encore, at patienten har kræfter i fingrene til at holde om de to håndtag på bordet. Derudover er der problemstillinger ved bl.a., at Otto Boch ikke giver tilstrækkelig støtte i stående stilling, hvorfor patienten falder til siden. Hævebordet ved Arjo Encore hæves for højt og skaber en uhensigtsmæssig stilling for patientens (muligvis lamme) skuldre og arme og selerne er vanskelige at få ind under patienterne, hvilket kræver uhensigtsmæssige arbejdsstillinger for fysioterapeuterne samtidig med, at de er nødt til at være to om det; én til at støtte patientens lamme side og én til at føre selen ind under patienten mens denne, ved samarbejde mellem fysioterapeuterne, tippes. Derudover støtter (eller fikserer) det ene bord patienten ved skinnebenene mens det andet bord støtter ved knæene. Af bevægelsesmæssige grunde er det uhensigtsmæssigt at blive fikseret ved knæene. Ved Arjo Encore, som bruges til at flytte Figur 3: Illustration af forkert positionering vs. optimal positionering af bord 5

6 patienterne, risikerer benene at glide ud, fordi der ikke er støtte ved skinneben og fødder. I bilag 1 ses en sekvensmodel, hvor de studerende har identificeret problemstillinger ved tilfældet, hvor en patient skal have en sele på og via Arjo Encore rejses og gangtrænes. De studerende har gennem deres arbejde udviklet et nyt redskab, Emerge, som kombinerer funktioner fra de to eksisterende redskaber og imødekommer fysioterapeuternes ønske om et redskab, udviklet specifikt til apopleksipatienter, og som derfor yder den fornødne støtte og genoptræner i patientens naturlige bevægelsesmønster. Derfor er det også tilstrækkeligt med en enkelt fysioterapeut til at betjene redskabet. Overordnet kan Emerge beskrives ved, at den har en sele, der som enkeltperson er nem at føre ind under patienten og den har et bord med armstøtte, der kan justeres efter patientens størrelse og proportioner. Derudover giver bordet sammen med selen og tilhørende justerbare snore støtte til patienten, således at denne ikke falder ned til siden eller belastes på sin lamme arm og skulder. Ligeledes giver bordet god støtte ved anklerne og fastspænder fødderne (ved stående træning), så patienten ikke risikerer at falde ud. Endeligt hjælper bordet og Figur 4: Prototype af de studerendes samlede koncept Emerge armstøtten via selen apopleksipatienten til at bevæge sig i sit naturlige bevægelsesmønster. Under designet af redskabet har de studerende lagt særlig fokus på selen, som, de vurderer, har en central rolle til både at støtte patienten via fastspænding til bordet, og hjælpe til et naturligt bevægelsesmønster samtidig med, at evnen til at få denne ind under patienten på en let måde både har betydning for hvilken arbejdsstilling fysioterapeuten må anvende, og hvorvidt der er behov for en eller to personers hænder. Selen blev under projektet som det eneste udført i en virkelighedsnær prototype med anvendelse af rigtige materialer og den rigtige skala. Selen er lavet af spilerdug, som er et materiale, hvis overflade har en lav friktion og derfor glider let. Derudover har udformningen betydning for anvendelsesnemheden. Selvom redskabet er tiltænkt primært at skulle anvendes med hjælp fra professionelle fysioterapeuter, kan det også benyttes hjemme privat hos patienterne. Den nye sele og udformningen af bordet sikrer en ordentlig støtte og undgår risikoen for, at patienten falder ud til siden, hvorfor pårørende også kan assistere ved brug af redskabet. En af de studerende udtaler, at de under forløbet har haft samtaler med pårørende, der giver udtryk for ønsket om at være mere involveret i genoptræningen og at de, som det ser ud nu, nogle gange kan føle, at de ikke har en plads i genoptræningen. Dette giver det nye redskab en mulighed for. Processen I udviklingen af redskabet har de to ingeniørstuderende været igennem forskellige steps. Deres udfordring har været, at de som udgangspunkt ikke har vidst noget som helst om apopleksipatienter og genoptræningsredskaber. Derfor er projektet udviklet med stor fokus på at inddrage alle projektdeltagerne i beslutningsprocesserne med tanken om, at det bedste 6

7 resultat skabes ved inddragelse af alle relevante aktører, hvor også fokus på opretholdelse af alle deltagernes interesse for projektet er vigtig. De har haft et ønske om at trække på alle aktørernes professionelle kompetencer, særligt fysioterapeuternes, som de har ladet være en stor del af designarbejdet. Research og analyse Som det første blev der foretaget feltarbejde og research og gennemgående analyser af de nuværende redskaber hvordan disse bruges i praksis, og hvilke arbejdsstillinger fysioterapeuterne udsættes for. Derudover blev der lavet analyser af patienternes bevægelsesmønstre, hvortil en forsker inden for dette område blev interviewet. Ud fra observationer og snak med fysioterapeuterne blev den tidligere omtalte sekvensmodel udarbejdet. Da apopleksipatienter er meget sårbare og det i deres øjne også kan være lidt tabu-belagt, har der været en begrænset mulighed for at foretage observationer med patienter (kun to patienter accepterede), hvorfor de studerende har trukket meget på fysioterapeuternes erfaring, bl.a. også mht. breakdowns, som de studerende ikke selv fik mulighed for at observere. Resultatet af researchen har været klarlæggelse af apopleksipatienters behov med fokus på bevægelsesmønstre. Derudover blev nuværende mangler ved de eksisterende redskaber klarlagt. Der blev dannet et KJ diagram til at skabe overblik over problemfeltet. Et KJ diagram har til formål at gruppere indsamlede data og relatere observationer til problemstillingerne. Hele tiden har de studerende haft stor fokus på at identificere stakeholdere og deres særlige interesser i projektet (produktet). Dette være sig både folk i projektgruppen, patienter, pårørende og også non human interessenter som fx patienternes lammede muskler, som der skal tages særlige hensyn til, patienternes varierende proportioner mv. Ligeledes er der reflekteret over aktørernes, fx patienternes, fortolkningsmæssige fleksibilitet, da eksempelvis nogle patienter ønsker et genoptræningsredskab, der udfordrer dem fysisk og psykisk, mens andre bare ønsker et redskab, der gør al arbejdet for dem. Som resultat af alt dette er indsatsområderne samt projektafgrænsningen og udviklingsarenaen udarbejdet. Udfordringer i designprojektet blev der også tages hensyn til eksempelvis at bordet både skal kunne stabilisere svage patienter, mens stærkere patienter kræver mere fleksibilitet. Generelt har der været fokus på udfordringen i, at bordet skal være fleksibelt og kunne tilpasses mange typer patienter med forskellige behov. Konceptudvikling Efter analysefasen startedes konceptudviklingen. Dette blev gjort i tæt samarbejde med projektgruppen via workshops og møder. Især blev fysioterapeuterne inddraget hele vejen. Aller først blev der afholdt et Milepælsmøde 1, hvor analyserne og observationerne fra researchen blev præsenteret for hele projektgruppen. Formålet hermed var at præsentere problemfeltet, en opstilling af indsatsområderne og gennemgå sekvensmodellen (bilag 1) trin for trin. Mødet gav projektdeltagerne et godt indblik i problemfeltet samt de studerendes måde at arbejde på som designingeniører. Milepæl 1 fungerede ligeledes som en forventningsafstemning omkring hvorvidt problemfeltet stemte overens med fysioterapeuternes opfattelse samt for projektets videre forløb. Herefter blev grundspecifikationer med funktionsdiagrammer udviklet af de studerende og senere præsenteret sammen med 9 konceptidéer som visuelt kommunikationsmateriale. Der blev foretaget to workshops. Hensigten ved første workshop var primært, med udgangspunkt i en 7

8 visualisering af funktionsflader, at få forventningsafstemt meget tidligt i konceptforløbet. I første workshop var der mange deltagere (hele gruppen) + en arbejdsmiljøkonsulent, og detaljeringsgraderne blev diskuteres. Den visuelle præsentationsform blev valgt for at give en forståelse for designingeniørers arbejdsform. Output fra workshop 1 blev brugt til den videre udvikling. Særligt blev der herefter arbejdet med detaljeringen af selen, som centralt element, og der blev lavet studier på hvordan man får noget ind under en patient. Dette førte til 6 koncepter. I workshop 2 deltog, pga. organisatoriske kompleksiteter, kun fysioterapeuterne. Her blev selekoncepterne diskuteret og afprøvet, og der blev sammenlignet med hvorvidt den nye research stemte overens med fysioterapeuternes erfaringer. Skitser og tegninger blev ligeledes brugt som remedier. På naturlig vis blev forskellige koncepter sorteret fra. Løbende hermed skete der også en videreudvikling af de resterende delløsninger: fod- og skinnebensstøtte, armstøtte og bord samt løftemaskine og bevægelse. Resultatet af arbejdet med outputtet fra workshop 2 blev udvikling af 3 overordnede koncepter. Herefter blev der afholdt et møde (milepæl 2), hvor det endelige resultat, med brug af vurderingsskemaer, blev udvalgt. Som følge heraf opstartedes detaljeringsfasen, hvor redskabet blev inddelt i fire delløsninger (sele, bord og armstøtte, fod- og skinnebensstøtte samt løfte- og bevægelsesmekanisme), som blev detaljeret parallelt hver for sig bl.a. med stor fokus på apopleksipatienters proportioner. Selen, som den mest udviklede del, blev udført med rigtige materialer i en 1:1 model. Endeligt blev prototypen afprøvet sammen med fysioterapeuterne. Ud fra feedback blev der foretaget justeringer efterfulgt af en anden afprøvning. Igen var fokus på selen centralt. Der blev arbejdet med endelige udformninger og materialevalg inden for alle delløsninger. Figur 5: Overblik over konceptudvikling Ved de studerendes projektafslutning er mange detaljeringer stadig black boxet. Disse skal udvikles, når og hvis der findes en virksomhed, der er villig til at investere i og færdigudvikle produktet. Som repræsentanten fra IPU udtaler, kan én detalje (fx en justeringsmekanisme) tage op til at halvt år at udvikle og optimere på tilstrækkelig vis. De studerendes egne refleksioner over forløbet Hele forløbet bærer stort præg af involvering af aktører i beslutningssituationerne. Ud over, at de studerende lavede en bred interessent-analyse, har fokus været at efterleve fysioterapeuternes behov, ønsker og idéer. Dette dels fordi de besidder en erfaring og viden, som de studerende er afhængige af, men også fordi idéoplægget til projektet er udarbejdet af 8

9 fysioterapeuterne. Samarbejdet med fysioterapeuterne har været helt uundværligt for udviklingen af projektet. Også repræsentanten fra IPU har haft stor betydning og flere gange har de studerende valgt at følge hans forslag både mht. tekniske løsninger og også til fx præsentationsformen overfor de resterende projektdeltagere og anvendelse af diagrammer og skemaer (fx vurderingsskemaet ). Og mht. fysioterapeuternes gennemslagskraft var udvælgelsen af det endelige koncept eksempelvis et resultat af en vurdering ud fra deres kontekst (resultat af Milepæl 2). De studerende udtaler, at de, på trods af glæden ved inspiration og sparring med professionelle, også har følt sig lidt begrænset i deres designfrihed, da de følte, at de måtte følge fysioterapeuternes idéer nøje og også tage udgangspunkt i de eksisterende redskaber i stedet for at tænke i et helt nyt koncept. Ligeledes følte de sig nødsaget til at følge IPU s metoder nøje for at bevare deres interesse i at ville overtage projektet. De studerende udtaler at det kom bag på dem, hvor meget tid det tog at koordinere møder og hvor stort et ansvar de havde for at få hele processen til at forløbe som den skulle selvom interessen reelt kom fra fysioterapeuterne og de fik inkoorpereret alle deres ønsker og holdninger. Fysioterapeuterne fyldte mere, end de studerende på forhånd havde regnet med. Det har også været en udfordring at afholde og facilitere workshops. Derudover blev der ved Milepælsmøde 1 tilkoblet en arbejdsmiljøkonsulent, der præsenterede helt andre vinkler, som de studerende måtte forholde sig til, hvilket ligeledes kom bag på dem og var en kompleksitetsfaktor. Designingeniører er uddannet til at idégenerere og lave syntesearbejde samt at være gode til at finde løsninger. Men på nuværende tidspunkt mener de studerende at have behov for støtte fra nogen, der er teknisk mere dygtige, selvom de dog tilføjer, at de ikke kunne have gennemgået deres arbejdsforløb uden den generelle tekniske indsigt, som de har fra studiet. De studerende udtaler, at det, der har fyldt mest, var analysefasen og funktionskortlægningen i samspil med den resterende projektgruppe. De har haft stor brug for evnen til hele tiden at videreformidle og kommunikere idéer og koncepter for den resterende gruppe. De har bl.a. lært af projektet, at de virkelig kan bidrage til at komme rigtig langt inden for en reel problemstilling i samfundet og skabe noget, der er brugbart. Det videre forløb Der er nu lavet et koncept, og næste step og udfordring for de studerende vil være at finde en virksomhed, der vil gå med ind i projektet og finansiere det. Først til detaildimensionering med tests og senere til lancering og salg. De udtaler, at de har haft kontakt til flere virksomheder, men at ingen har vist reel interesse i at gå ind i projektet. Det har vist sig at være sværere at finde en interesseret virksomhed, end de troede. De studerende mener selv, at der virkelig er et hul på markedet inden for redskaber til apopleksipatienter og alligevel er det svært for dem at vurdere og sælge værdien af produktet til nogen. Det er på nuværende tidspunkt ikke de studerendes plan at videreudvikle produktet selv men i stedet blive ved med at lede efter virksomheder. Under problemstillingen i at finde en virksomhed ligger også besværligheden i at finde ud af hvilken slags virksomhed, der kunne være interesseret. Endeligt diskuterer de studerende hvorvidt redskabets næste udviklingsstep er at automatisere det yderligere og indbygge en robot således, at der slet ikke er behov for en assistent til apopleksipatientens genoptræning. De studerende stiller dog spørgsmålstegn ved, om dette vil 9

10 være muligt med et sådant type redskab, da der er et etisk spørgsmål forbundet med, at patienten har brug for fysisk nærhed og tryghed under en svær genoptræning af en svær (fysisk såvel som mentalt) sygdom. Under deres research talte de studerende med patienter, der ligefrem brugte betegnelsen Helvedesmaskine om genoptræningsredskabet. Derudover tjekker man ved genoptræning også patientens responderingsevne, hvilket de studerende mener, at en robot måske kunne have svært ved. Ligeledes blev der stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt en robot kan registrere fremskridt og lære en person at kende samt at tage højde for behovet for varieret og alsidig træning blandt forskellige patienter. Robotteknologi er stadig begrænset viden og de studerende mener ikke, at redskabet, som det er nu, egner sig til at blive yderligere automatiseret. Men de kan ikke afvise, at det på lettere vis ville kunne accepteres blandt dem, der er unge i dag, og i større grad lever i en robottid, når de bliver ældre. Måske kan redskabet blive videreudviklet til den tid. Endeligt er det et redskab, der rettes imod at blive anvendt i den offentlige sektor, hvorfor de økonomiske muligheder vil være en begrænsende faktor. I den forbindelse nævner de to studerende, at de under forløbet var ( negativt ) overrasket over, hvor meget der blev fokuseret på økonomi og hvor tit de hørte: det er vigtigt at tænke på at finde de billige løsninger. Afslutning videre udvikling og forskning Der er mange udviklingsprojekter, som enten er i gang eller snarligt på vej, inden for velfærdsteknologi. Hvad der tidligere blev regnet som velfærdsteknologi, bliver ikke ved med at have denne benævnelse. Eksempelvis kan nævnes robotstøvsugere. I dag er en robotstøvsugeren blevet allemandseje og et konsumprodukt frem for en velfærdsteknologi. Ekspert inden for velfærdsteknologi på DTU taler bl.a. om, at redskaber til at hjælpe de stadig flere ældre og kronikere, der er hjemme, som følge af at en større overdragelse af kronikerbehandling til kommuner fra hospitaler og lokallæge, er aktuel forskning i dag. Man taler i dag også om begrebet trykhedsteknologi, som er et område i udvikling. Herunder kan nævnes VVS baderobotter, et følsomt gulv, der kan mærke om nogen er faldet, spisemaskine, intelligente senge mm.. Derudover kan nævnes maskiner, der kan tage hensyn til en persons særlige behov inden for en vis teknik (fx mobiltelefoner), fungere som et virtuelt besøg eller virtuel samtalepartner til at afhjælpe depression og ensomhed. Konkret er DTU ved at stable et projekt på benene, hvor de med efterspørgsel fra en kommune, og dermed i samarbejde med denne, skal udvikle en elektronisk aftale -kalender, som på en overskuelig og enkel måde skal gøre det muligt for borgeren selv, pårørende og ansatte at se hvilke aftaler og aktiviteter borgeren har fremover og har haft. Den skal fungere som et enkelt kommunikationsværktøj mellem parterne, udgøre et interface med kommunens kalender og evt. også være i stand til at spærre nogle oplysninger for nogen og ikke andre. Udfordringen er således at finde ud af, hvad et sådant redskab skal indeholde, hvordan brugerfladen skal udformes og hvordan det skal designes. Inden for sundhedssystemet ønsker man at opnå arbejdskraftsbesparelser og sænke udgifterne for det offentlige. Der er et stort markedspotentiale for innovative virksomheder. Projektet Healthcare Innovation Lab arbejder med ny teknologi og udvikler sine resultater via brugen af simulationsværktøjer. Projektet er unikt i og med, at det fra start er gennemført i et tæt samarbejde mellem hospitaler (brugerne), virksomheder og vidensinstitutioner, et såkaldt Offentlig-Privat Innovationssamarbejde (OPI) med hele 26 samarbejdspartnere. I dette projekt er der arbejdet med tre demonstrationsprojekter som afspejler udfordringer i nutidens og fremtidens hospitaler: Telemedicin behandling over afstand, Mobile Blodprøvesvar og 10

11 Fremtidens ambulatorium. Den overordnede projektledelse for projektet har været Center for Sundhedsinnovation, Region Hovedstaden. Myndighederne for dette arbejde med velfærdteknologi er således i høj grad hospitaler og sundhedsvæsenet, kommuner samt Erhvervs- og byggestyrelsen. For yderligere information om velfærdteknologi og udviklingstendenser her indenfor kan henvises til: Kollaborativ udvikling af hjælperedskab til genoptræning af apopleksipatienter (Pedersen og Bech, 2012) Velfærdsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (Rapport udarbejdet af arbejdsgruppe, 2011) Healtcare Innovation Lab - forskellige cases (Center for Sundhedsinnovation, Region Hovedstaden, 2012) Aldrig mere brev fra Kommunen (Mandag Morgen, 2015) Ambient Assisted Living- Joint Programme (Mandag Morgen, 2012) 30 Innovationsmetoder en håndbog (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2010) (http://www.startvaekst.dk/file/102779/metodehaandbog.pdf) Design og Innovationsuddannelsen: 11

12 Eksempler på diskussionsspørgsmål: Projektledelse: Hvilke problemstillinger står de studerende overfor? Hvilke forbedringsmuligheder er der i forhold til disse problemstillinger? Beskriv projektets tværfaglige samarbejder. Hvilken betydning har den? Fordele / ulemper? Produktudvikling (dette område er særligt casespecifikt): Skitsér processen. Er der problemstillinger i forhold til udviklingsforløbet? Hvilke forbedringer kunne der have været i processen? Kunne noget i forløbet have skabt et bedre produkt, som kunne lette den videre søgen efter en interesseret virksomhed? (og senere salg af produktet?) Ingeniørarbejde: Hvilke karakteristika illustreres i forhold til indholdet af ingeniørarbejdet? Hvilke fordele/ulemper kan det give de studerende at have begrænset teknisk specialindsigt samt at have den ballast fra studiet de, som designingeniører, netop har? Hvordan skal ingeniører generelt forholde sig til arbejdet med velfærdsteknologi og de etiske problemstillinger, der kan være forbundet med nye innovative produkter? Entreprenørskab: Hvad skal de studerende gøre, hvis de gerne vil promote projektet overfor en virksomhed, der skal blive interesseret i at udvikle produktet? Hvilke hensyn skal der tages og hvem skal inddrages? (den konkrete situation) Hvad skal de studerende gøre, hvis de vil selv vil starte en virksomhed og videreudvikle produktet? (en tænkt situation) Hvis nu der allerede var en etableret virksomhed (med en produktion), der ønskede at udvikle dette redskab, hvilken proces skulle den så gennemgå? 12

13 Bilag 1 Sekvensmodel for patient og fysioterapeuts bevægelsesmønstre ved en genoptræningssituation Kilde: Pedersen og Bech,

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Innovation i Region Hovedstaden v. Koncerndirektør Kim Høgh, Region Hovedstaden

Innovation i Region Hovedstaden v. Koncerndirektør Kim Høgh, Region Hovedstaden Brugerdreven sundhedsinnovation via simulation inden for byggeri, produktudvikling og services Innovation i Region Hovedstaden v. Koncerndirektør Kim Høgh, Region Hovedstaden Akut behov for nytænkning

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I. BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Nordic Challenge Prize

Nordic Challenge Prize Nordic Challenge Prize - en mulig vej til de nordiske velfærdsmarkeder Gunhild Sander Garsdal Projektchef, Væksthus Hovedstadsregionen August 2014 Fælles Nordisk indsat på velfærdsområdet Nordisk Innovation

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Videreudvikling af forflytningsteknologi

Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Videreudvikling af forflytningsteknologi Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Videreudvikling af forflytningsteknologi Teknologisk Institut, Robotteknologi o Etableret i 1906 o Non-profit, selvejende o GTS-Institut o Udbrede kendskab

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

OPI PixiboG. - Fordi ingen kan løse velfærdsudfordringerne alene. Udgivet af:

OPI PixiboG. - Fordi ingen kan løse velfærdsudfordringerne alene. Udgivet af: OPI PixiboG - Fordi ingen kan løse velfærdsudfordringerne alene Udgivet af: Om pixibogen Kære læser, Dette er OPALLs visitkort i pixibogformat. Her har vi samlet vores vigtigste viden om at lave offentlige-private

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhedsinnovation på USK og afledte synergier

Sundhedsinnovation på USK og afledte synergier Sundhedsinnovation på USK og afledte synergier De store drivkræfter Patient Videnskab Klinisk Oplevet Faglighed Teknologi Organisatorisk Input Innovation Output Kvalitet Bibelske triumfer De døde lever

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Kick off Kursus i Innovation og brugerinddragelse Den 18 marts 2013 SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION

Kick off Kursus i Innovation og brugerinddragelse Den 18 marts 2013 SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION Kick off Kursus i Innovation og brugerinddragelse Den 18 marts 2013 Agenda 9.30 09.50. Velkommen og præsentation af underviserne i auditoriet. 9.50 10.50. Præsentation af SDSI, metoder og leverancer. Gennemgang

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

HJÆLPETEKNOLOGIER. Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen

HJÆLPETEKNOLOGIER. Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen HJÆLPETEKNOLOGIER Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen Udbud / efterspørgsel efter arbejdskraft personaleplanlægning i Århus Kommune set fra

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

DEAP- koncepter d. 10.4.2013

DEAP- koncepter d. 10.4.2013 DEAP- koncepter d. 10.4.2013 Gruppe 9 Andreas Snitkjær, s112956 Carina Lindahl, s1129?? Frederik Christiansen, s112967 Jacob Wulff, s112985 Christian Breinholt, s1129?? Karl Villemoes, s1129?? Koncepterne

Læs mere

Teknologisk Partnerskab. Velfærdsteknologiseminar Kick-off

Teknologisk Partnerskab. Velfærdsteknologiseminar Kick-off Teknologisk Partnerskab Velfærdsteknologiseminar Kick-off Forventet udvikling i antal af ældre 2010 2015 2020 2025..tusinde.. Antal 65+ 903 1.042 1.137 1.224 Antal 75+ 387 419 497 604 index Antal 65+

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email

Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email 16-01-2014 Powered by Enalyzer Survey Solution Kortlægning af testmiljøer for velfærdsteknologi-email Hvilken kommune er du ansat i? 15 Københavns

Læs mere

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Det kan være, at der kommer nogle rigtig smarte hjælpemidler, når vi bliver rigtig gamle! - Ældre

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Generelt om formater 5 Forslag til

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Albertslund Kommune Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Præsenteret af Else Momme, seniorkonsulent, Grontmij Carl Bro Lene Flint Andersen, arbejdsmiljøkonsulent, Frederiksberg Kommune Albertslund

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER

INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION 3 INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER SÅDAN SKABER I MERE INNOVATION I JERES PROJEKTER Innovation er et af tidens store buzzwords. Medarbejdere

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel DGI Skydning Hjælp på banen Riffel Indhold Det rigtige aftræk 3 Det rigtige sigte 4 Det rigtige ringkorn 5 Godstykkelse på ringkorn 6 Nulpunktet 7 Fokuspunkter - BK indendørs 8 Fokuspunkter - stående med

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere