VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 2008. DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening"

Transkript

1 VAND I TAL DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 28 DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Vand i tal Mens vi venter på Vandsektorloven Den, der venter på noget godt, kan vente længe, siger et mundheld. Vandsektorloven ser nu omsider ud til at være lige på trapperne, og DANVA hilser det politiske initiativ velkomment. Hensigten med lovgivningen er at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne og skabe større gennemsigtighed i vandsektorens priser. Benchmarking i DANVA-regi er blevet et fast styringsinstrument i forsyningerne og bidrager til at bane vejen for en moderniseret vandsektor, der kan møde fremtidens krav. Tove Bakke Laursen, Formand for DANVA s bestyrelse. DANVA har siden 1999 arbejdet systematisk med benchmarking og har deltaget i det forberedende arbejde med Vandsektorloven over de seneste år. I denne proces har DANVA trukket på sine erfaringer med systematisk arbejde med benchmarking. Blandt andet takket være sin viden om benchmarking har DANVA haft indfl ydelse på det lovforberedende arbejde. Mange af DANVA s medlemmer har taget skridtet fuldt ud og anvender nu procesbenchmarking som redskab for procesanalyser i forsyningerne. Næste led i udviklingen bliver, at benchmarking-analysen yderligere forfi nes gennem brug af det nye, interaktive værktøj, IBEN. Modellerne i IBEN har til formål at identifi cere størrelsen af et effektiviseringspotentiale for en given proces Benchmarking er i DANVA-regi blevet et fast styringsinstrument i forsyningerne og bidrager til at bane vejen for en moderniseret vandsektor, der kan møde fremtidens krav. I den aktuelle debat om menneskeskabte klimapåvirkninger har DANVA, hvis medlemmer er tunge brugere af energi, vedkendt sig sit ansvar. En energisparekampagne i samarbejde med Elsparefonden har sat fokus på sektorens energiforbrug og vist veje for betydelige reduktioner. Blandt DANVA s nyskabende tiltag inden for benchmarking bør også nævnes formulering af specifi kke servicemål på sektorens ydelser. Med denne strategi sikres det, at forsyningerne lever op til egne mål for kvalitet, sundhed, miljø og forsyningssikkerhed, hvor udgangspunktet er forbrugernes ønsker og behov. Benchmarking giver effektivisering Ud fra sammenligning af nøgletal er benchmarking et redskab til at identifi cere effektiviseringspotentialer. Når dette er sket, analyseres og optimeres arbejdsprocesser og metoder ved at lære ud fra best practice, hvorefter processen starter forfra. Benchmarking indebærer kontinuerlig læring og udvikling. Men også en indirekte konkurrence mellem de forskellige forsyninger. I alt 7 forsyninger deltager i Benchmarking 28. Det svarer til ca. 45 pct. af forbrugerne af drikkevand og ca. 48 pct. af forbrugerne på spildevandsområdet. bessy.dk vejen til mere vandstatistik På bessy.dk kan man fi nde et omfattende tal-, og statistikmateriale samt andre informationer om vandsektoren. Portalen er DANVA s web-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporteringssystem. 2

3 Hvad er DANVA? DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening er en branche- og interesseorganisation med 133 vandforsyninger, spildevandsforsyninger og kommuner som medlemmer. Derudover er der mange fi rmamedlemskaber og personlige medlemskaber. Foreningen repræsenterer de største vandforsyninger og spildevandsforsyninger i landet, og de dækker 8-85 pct. af den danske befolkning. 3

4 Forbrugerundersøgelse Forbrugertilfredshed med pil opad Fremgang over en bred kam. Kun tilfredsheden med vand- og spildevandspriser går lidt tilbage. DANVA har for tredje gang gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forbrugerne, og tilfredsheden med både vand- og spildevandsforsyning er generelt i fremgang. Første undersøgelse blev gennemført i 24, og to er siden fulgt efter i 26 og 28. Et eksternt, professionelt analyseinstitut har spurgt i alt 2.7 forbrugere i 27 vandforsyninger og 1.9 forbrugere i 19 spildevandsforsyninger om deres tilfredshed med forsyningernes kerneydelser på seks områder på en skala fra 1 til 5. Når det gælder spørgsmålet om information, hænger den større tilfredshed formentlig sammen med forsyningernes stadigt voksende brug af internettet til information om driftsafbrydelser m.m. Kun når det gælder prisen for vand og spildevand, er tilfredsheden gået lidt tilbage i 28. Umiddelbart ser det ud som om, at forbrugerne har reageret på, at den oplevede vandpris er steget med 6 pct. siden undersøgelsen i 26. Men reaktionen skal formentlig også ses i sammenhæng med de generelt stigende priser og dermed mindre pengerigelighed i samfundet. Den faldende tilfredshed med prisen bliver formentlig imødegået af den fremtidige Vandsektorlovs fokusering på, hvad man får for pengene. Fingerpeg Hensigten med forbrugerundersøgelsen er at give de enkelte forsyninger et fi n- gerpeg om, hvor der kan sættes ind med forbedringer over for forbrugerne. Men også om tilfredsheden ligger på et niveau, så der ikke er grund til yderligere indsats. Forbrugerundersøgelse Vandforsyning 5 Tilfredshedsgrad Høj tilfredshed med kvalitet og sikkerhed i vandforsyningerne Når det gælder punkterne kvalitet og forsyningssikkerhed scorer vandforsyningerne højt i forbrugerundersøgelsen. Det samme gælder for den samlede vurdering af vandleverandøren. For disse tre punkter har tilfredshedsgraden været stigende fra 26 til 28, og de ligger nu alle over 4,5. Tilfredsheden med problemløsning og information ligger også højt, men dog lige under 4,, hvilket indikerer et potentiale for forbedringer. Tilfredsheden med prisen er faldet fra 26 til 28, men ligger stadig over niveauet for 24. Tilfredshed med prisen Tilfredshed med information Tilfredshed med kvalitet Tilfredshed med problemløsninger Forsyningssikkerhed Samlet vurdering af vandforsyningen 4

5 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) En solid fremtid Reformen vil for alvor slå igennem, og det vil gøre det endnu mere spændende at arbejde i denne sektor. Jeg ved, at den er klar til opgaven efter en helt nødvendig modernisering. Nu har sektoren fået en professionel organisation med større faglighed, og det vil give større fokus på at udvikle de enkelte områders forsyninger. Jeg ser en solid fremtid med bedre prissætninger og dermed mange nye investeringer på området. Forbrugerundersøgelse Spildevandsforsyning 5 Tilfredshedsgrad Spildevandsforsyninger scorer højt på kvalitet og aftagesikkerhed På de meget vigtige punkter, oplevelse af gener og aftagesikkerhed scorer spildevandsforsyningerne trods klimaforandringer med ekstreme regnskyl højt i forbrugerundersøgelsen. Det samme gælder for den samlede vurdering af spildevandsforsyningerne. For disse tre punkter har tilfredshedsgraden været stigende eller uændret fra 26 til 28, og de ligger nu alle i omegnen af 4,5. Tilfredsheden med problemløsning og information ligger også højt, men dog under 4,, og her er der en indikation for mulige forbedringer. Tilfredsheden med prisen er faldet fra 26 til 28, men ligger stadig over niveauet for 24. Tilfredshed med prisen Tilfredshed med information Oplevelser af gener ifm. kloakforsyningen Tilfredshed med problemløsninger Aftagesikkerhed Samlet vurdering af kloakforsyningen 5

6 Servicemål DANVA sætter mål for servicen Servicemål synliggør kvaliteten af forsyningernes ydelser. Igennem de seneste år har DANVA arbejdet på at formulere såkaldte service mål på vandets vej fra kilden til forbrugeren. Og for spildevandets vej fra forbrugeren til det leveres tilbage til naturen. Servicemål kan synliggøre for forbrugerne, hvad de får for pengene. Indikator for forbedringer Det er blevet til syv servicemål for vand og fem for spildevand, og DANVA s medlemmer har nu i stort omfang taget servicemålene i brug. Hensigten er at kunne dokumentere kvaliteten af de ydelser, der leveres for henholdsvis drikkevand og spildevand. Der er tale om en niveaudeling på de enkelte mål på en skala, A, B og C, hvor A er bedst og C dårligst. Dermed får forsyningerne en indikator for, hvor der for de enkelte servicemål kan være mulighed for forbedringer. Den enkelte forsyning vurderer selv, på hvilket niveau den ønsker at ligge ud fra en afvejning af kvalitet og pris. Mere om DANVA s servicemål kan hentes på danva.dk Servicemål - Vandforsyning Niveau A Niveau B Niveau C 1% Drikkevand er grundvand Opfyldelsen af servicemål inden for drikkevandsforsyningerne viser, at drikkevand i høj grad er baseret på rent grundvand. 87 pct. af forsyningerne ligger hér på niveau A. Desuden kan det aflæses, at vandforsyningen er meget stabil, ligesom forbrugerne oplever drikkevandet som værende af høj kvalitet. Derimod er der 6 pct. af forsyningerne, der har et vandspild, der ligger på niveau B. Kun tilsammen 3 pct. ligger på niveauerne A og B, når det gælder servicemålet om sikring af drikkevandsindvinding. 2 Drikkevand baseret på rent grundvand Vandforsyningen sikrer sin drikkevandsindvinding Der er tilstrækkelig vandbehandlingskapacitet til at sikre stabil vandforsyning Vandforsyningen er kendetegnet ved mindst muligt vandspild Tilfredshedsgrad hos kunder, der har været i kontakt med forsyningen Forbrugeren oplever drikkevandet som værende af en høj kvalitet Hurtig genopretning af vandforsyning efter akut brud 6

7 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) Ikke på kompromis med miljøet I Danmark kan vi drikke vores grundvand, uden at det først skal renses. Det har både forbrugere og landbrug gavn af. Vi skal fortsætte vores gode tradition med at give erhvervet de rette udfoldelsesmuligheder, der sikrer en sund vækst, uden at gå på kompromis med hensynet til miljøet. Derfor arbejder regeringen med initiativet Grøn Vækst, der forener miljøbeskyttelse med en moderne landbrugssektor. Servicemål - Spildevandsforsyning 1% Kloakforsyningens renseanlæg og afløbssystemer bidrager til et rent vandmiljø - overløbsvand Renseanlægget bidrager til et rent vandmiljø Forbrugeren oplever ikke gener som følge af driftsforstyrrelser i kloaksystemet Niveau A Niveau B Niveau C Kloakforsyningen sikrer færrest mulige oversvømmelser i boliger Ikke implementeret endnu I kontakt med kloakforsyningen oplever forbrugeren en god service Alle niveauer opfylder lovens krav Opfyldelsen af servicemålet, Spildevandsforsyningerne sikrer færrest mulige oversvømmelser i boliger viser ca. 75 pct. på niveau A og ca. 25 pct. på niveau B. Dette afspejler, at spildevandsforsyningerne løser denne opgave tilfredsstillende. Når det gælder servicemålet, Forbrugerne oplever ikke gener som følge af driftsforstyrrelser i kloaksystemet er fordelingen omtrent tilsvarende dog lidt fl ere på niveau B, og her er der altså også tale om en god målopfyldelse. Når det gælder servicemålet om overholdelsen af udlederkravet fra renseanlægget, er der en ganske stor andel på niveau C. Det skal dog nævnes, at selv niveau C er en opfyldelse af lovens krav. I praksis overholder alle renseanlæg lovens krav. Endvidere er der afgiftsmæssige incitamenter for at rense bedre end minimumskravene. Endelig er der servicemålet om overløbsvand, hvor der er en næsten ligelig fordeling af forsyninger på de tre niveauer, og her ser der ud til at være mulighed for ganske vist meget udgiftstunge forbedringer. 7

8 Vandpris og -forbrug Stigende vandforbrug Vandforbruget til erhvervsformål er steget fra 26 til 27 og har trukket det samlede, danske vandforbrug i vejret. I 27 var den gennemsnitlige vandpris 41,11 kr. pr m 3. Vandprisen til forbrugeren består af tre elementer: Prisen på drikkevand. Prisen på spildevand. Grønne afgifter og moms. Prisen på drikkevand dækker forsyningernes udgifter til grundvandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution. Prisen på spildevand omfatter spildevandsforsyningernes udgifter til kloak, rensning og udledning. Vandsektoren arbejder uden over-/underskud - efter det såkaldte hvile i sig selv -princip. Lavere vandforbrug i husholdningerne Hver dansker brugte 116 liter vand i døgnet i husholdningerne i 27, og her er vandforbruget faldet gennem de sidste år. Så selv om vandprisen siden 1998 målt i faste priser er steget med 14,3 pct. (den forbrugeroplevede vandpris indekseret i forhold til nettoprisindekset) så har en husstands udgift til vand været stort set konstant på,9 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst. Det overordnet set faldende vandforbrug over en årrække har medvirket til at hæve enhedsprisen på drikke- og spildevand, da en stor del af forsyningernes udgifter er konstante. Endvidere har en øget indsats for fornyelse og forbedring af kloaksystemer betydet højere udgifter. Fra 26 til 27 er den forbrugeroplevede vandpris i faste priser steget fra 39,8 kr. pr. m 3 til 41,11 kr. pr. m 3 - en stigning på 3,3 pct. Erhvervene øger vandforbruget Fra 26 til 27 har vandforbruget i erhvervene brudt den faldende trend gennem fl ere år med en stigning, som er stor nok til at det samlede danske vandforbrug er steget. Det mere end ophæver altså husholdningernes fald. Det er endnu for tidligt at sige, om der er tale om en længerevarende ændring af udviklingen. I givet fald har den ikke sat sig igennem for husholdninger og institutioner. At det netop er vandforbrug til erhvervsformål, der stiger, kan have at gøre med den højkonjunktur i samfundet generelt, som nåede sit foreløbige højdepunkt i 27. Vandforbrug, Husholdning Erhverv Institutioner Tab 9 m³/pers./år Vandforbruget steget svagt fra 26 til 27 Alene fra 26 til 27 er det samlede vandforbrug i Danmark steget med 2,5 pct. Den væsentligste årsag til stigningen er, at forbruget af vand i erhvervene er steget med 19,3 pct Husholdningerne tegner sig for det største forbrug, nemlig 66,3 pct. af det samlede forbrug. Men det er faldet med 12,9 pct. på de 1 år siden Stigende vandpriser, vandsparekampagner, miljøbevidsthed og vandbesparende installationer taler deres tydelige sprog ,1 pct. af vandforbruget gik i 27 til institutioner, og i 1-årsperioden var der på området tale om et fald på 27 pct. Forbruget til erhvervsformål udgjorde i 27 26,7 pct., og her var faldet i 1-årsperioden 12,1 pct. 8

9 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Eyvind Vesselbo (MF) Miljøordfører for Venstre Billigere vand Jeg ser en fremtid med en mere effektiv vand- og spildevandssektor. Vandet bliver billigere. Samtidig er det vigtigt, at vi sikrer, at danskerne fortsat har rent drikkevand i høj kvalitet. Derfor må vi også sikre natur og miljø, som en forudsætning for dette. En husstands vandudgift, (27-priser) 45 kr Vand Spildevand Stat Vand uændret i husholdningsbudgettet Gennem en årrække har en husstands udgift til vand haft en uændret eller svagt faldende tendens. Vandudgiften har ligget konstant, målt i faste priser, mens husstandsindkomsten er steget, og vandforbruget er faldet. Tilsammen har det givet den uændrede eller let faldende tendens. Fra 26 til 27 er husholdningsbudgettets vandudgift stort set uændret. Medvirkende hertil er naturligvis, at vandforbruget er faldet, samtidig med at prisen på vand i faste priser er steget med 3,3 pct. Den stigende pris hænger sammen med, at udgifterne til drift og vedligehold samt investeringer især på spildevandssiden er gået i vejret Forbrugerens vandpris, 27 Stat 32% Vand 22% Spildevand 46% Spildevands andel øges Spildevandets andel af den samlede vandpris stiger fortsat. Fra 26 til 27 var stigningen fra 44,3 pct. til 45,6 pct. I 21 udgjorde spildevandet 43 pct. Stigningen hænger bl.a. sammen med behovet for re- og nyinvesteringer i kloakledninger samt store investeringer i forøget bassinkapacitet, således at spildevandet ikke ledes urenset til sø og hav under intense regnskyl. Der er desuden sket en stigning i spildevandsforsyningernes udgifter til drift og vedligehold fra 26 til 27. 9

10 Vand Høj kvalitet på vand i Danmark Tæt på 1 pct. af vandforsyningen i Danmark er baseret på grundvand. Nedsivningen gennem jorden gør, at grundvandet bliver naturligt renset og fi l- treret. På sin vej gennem jordlagene har vandet fået tilført naturlige salte og kalk, hvorved det får smag og karakter. I modsætning til hvad der er tilfældet mange steder i udlandet, er vandet som råvare af høj kvalitet, når det pumpes op fra undergrunden til vandværket. Grundvand behøver i de fl este tilfælde kun en simpel vandbehandling iltning og fi ltrering før det kan sendes ud i rørledningerne til forbrugerne. Fra visse vandforsyninger kan vandet ligefrem sendes ud til forbrugerne helt uden behandling. I enkeltstående tilfælde gives dispensation til f.eks. at fjerne aggressivt kuldioxid, som kan nedbryde ledningsnettet. Prøver der overholder mikrobiologiske krav, % Drikkevandsprøver viser fortsat topkvalitet Trods et fald fra 98 pct. i 26 til 94 pct. i 27 er andelen af drikkevandsprøver, der overholder lovgivningens krav, fortsat i top. Kontrollen af drikkevandet sker på vandværkerne, på ledningsnettet og hos forbrugerne. Overvågning af drikkevandet sker for at sikre, at vandforsyningerne til stadighed leverer drikkevand af høj kvalitet. Grafi kken indeholder en overrepræsentation af prøver, der ikke overholder lovkravet, idet forsyningerne tager fl ere prøver, når der f.eks. spores for højt kim-indhold. Hvad indeholder vand? Vandets sammensætning i ledningsnettet (i en populærversion) Eksempel Grænseværdi Grænseværdi sat af hensyn til Klorid mg/l smag Sulfat mg/l 8 25 smag Flourid mg/l,61 1,5 sundhed Nitrat mg/l 2,4 5 sundhed Arsen µg/l,4 5 sundhed Nikkel mg/l 1,9 2 sundhed Natrium mg/l sundhed Kalium mg/l 4,4 1 sundhed Jern mg/l,1,2 smag/kontrol vandbehandling Calcium mg/l hårdhed Magnesium mg/l 21 5 hårdhed Hårdhed dh 2,4 mellem 5 og 3 hårdhed Ilt mg/l 8,9 over 5 smag/hygiejne ph mg/l 7,4 7-8,5 Kimtal, 22 C antal/ml 8 2 hygiejne Kimtal, 37 C antal/ml 4 2 hygiejne Coliforme bakterier antal/1 ml under 1 hygiejne Smag, hårdhed og sundhed Vand indeholder en lang række stoffer, der har betydning for vandets smag, hårdhed og sundhed. Her er de vigtigste listet op. Klorid og sulfat er salte, som sammen med indholdet af ilt giver vandet smag. De optræder i forskellige koncentrationer fra forsyning til forsyning, og det er derfor, vand smager forskelligt. For meget jern ville få vandet til at smage dårligt. Calcium (kalk) og magnesium bestemmer vandets hårdhedsgrad, og dermed f.eks. hvor meget sæbe vi skal bruge, når vi vasker os. For meget kalk giver kalkpletter eller kan sætte sig i vandrørene. Natrium, kalium og fl ourid er i de rigtige mængder vigtige for sundheden. Nitrat i for stor mængde er sundhedsskadeligt. Vand må gerne indeholde jordbakterier, men kun i meget små mængder. 1

11 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Per Ørum Jørgensen (MF) Miljøordfører for Det Konservative Folkeparti Kvalitet frem for kvantitet Fokus skal være på kvalitet frem for kvantitet. Borgerne sætter pris på, at kvaliteten af drikkevandet er i top, og at man kan drikke det lige fra hanen. Så det altoverskyggende er, at vi bevarer denne kvalitet i fremtiden. Derfor skal vi sørge for, at incitament-strukturen i sektoren er bygget op om kvalitet og ikke tipper over til at handle om kvantitet. Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed Vandforsyningerne i Århus og Odense har indført Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS), og fl ere er på vej. DDS er et ledelsesværktøj, som har sit udspring i fødevareindustrien, hvor det er kendt som HACCP, Hazard Analysis and Critical Control Points. Her har det været brugt i fl ere år til styring og ledelse af fødevaresikkerhed. I vandforsyningerne er DDS et ledelsesredskab, der går ud på at analysere risici og identifi cere kritiske styringspunkter i vandets vej fra kilden via vandværket og ledningsnettet til det ender hos forbrugeren. Hensigten er at mindske risikoen for forurening af drikkevandet. 11

12 Vand Fortsat gode resultater i vandforsyningerne DANVA s arbejde med benchmarking over de sidste seks år har vist en positiv udvikling på vigtige, centrale nøgletal. De sidste to år har vist en konsolidering af den gode udvikling. På drikkevandsområdet har 39 forsy ninger i 27 deltaget i benchmarking-projektet. Tilsammen forsyner de 2,4 mio. forbrugere. Totale udgifter til drift og vedligehold, vandforsyninger, deltagere i hele perioden. (1,7 mio. forbrugere) (27-priser) 6 kr./m³ solgt vand Totale investeringer, vandforsyninger, deltagere i hele perioden (27-priser) Reinvesteringer Nyinvesteringer 3,5 kr./m³ solgt vand 3, 2,5 2, 1,5 1,, Drifts- og vedligeholdelsesudgifter falder stadig Siden 22 er udgifterne til drift og vedligehold i faste priser faldet fra 5,92 kr. pr. m 3 til 4,72 kr. pr. m 3 i 27. Isoleret set er der fra 26 til 27 sket et fald fra 4,76 kr. pr m 3 til 4,72 kr. pr. m 3. Tallene peger på, at det fortsat er lykkedes forsyningerne at gennemføre effektiviseringer, specielt fordi der i samme periode har været kraftige prisstigninger i samfundet generelt. Fornyet fremgang Siden 22 er vandforsyningernes samlede investeringer reinvesteringer og nyinvesteringer i faste priser steget fra 2,63 kr. pr. m 3 til 3,5 kr. pr. m 3 i 27. Faldet fra 25 til 26 hang formentlig sammen med tilbageholdenhed i investeringer i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Herefter kom der igen gang i aktiviteterne, hvilket stigningen fra 26 til 27 er et udtryk for. 12

13 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Per Clausen (MF) Miljøordfører for Enhedslisten Forbrugerens og samfundets interesse Det er fantastisk vigtigt, at opgaverne i vand- og spildevandssektoren også i fremtiden løses, uden at der bliver mulighed for, at private kan tjene penge på det. Det skal være forbrugerens og samfundets interesse, der dominerer. Desuden er det vigtigt, at vi fortsat har godt drikkevand, og at spildevand bortskaffes på en måde, så det ikke fører til øget forurening. Fordeling af vandforsyningernes totale udgifter, 27 Reinvesteringer 27% Nyinvesteringer 11% Produktion 25% Drift og vedligehold 62% To tredjedele går til drift og vedligehold Knap to tredjedele 62 pct. af vandforsyningernes udgifter gik i 27 til drift og vedligehold. Det er altså den betydeligste udgift for forsyningerne. I en vandforsynings totale udgifter indgår også fi nansielle udgifter og afskrivninger, som ikke er medregnet hér. Distribution 21% Administration 16% 13

14 Vand Drifts- og vedligeholdelsesudgifterne varierer betydeligt Over en bred kam er vandforsyningernes udgifter til drift og vedligehold fra 26 til 27 faldet fra 64 til 62 pct. af de samlede udgifter fi nansielle omkostninger ikke medregnet. Næsten to tredjedele af drikkevandsområdets udgifter går til drift og vedligehold. Der er imidlertid meget stor variation i, hvor store udgifter de enkelte forsyninger har til drift og vedligehold. Gennem procesbenchmarking kan der afdækkes muligheder for effektivisering. Det sker gennem dyberegående sammenligninger på tværs af forsyningerne. Fokus på elforbrug Udgiften til energi går til forbrug af el til oppumpning af vand fra grundvandsreservoirerne, vandbehandling og den videre transport ud til forbrugerne. En udgift, som DANVA har særligt fokus på. Forsyningernes totale udgifter til drift og vedligehold, 27 2 kr./m³ solgt vand Produktion Distribution Administration Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. Importerer mere end 33 pct. drikkevand. Fra 2 til 18 kr. pr. m 3 solgt vand Der er et meget stort spænd mellem laveste og højeste udgifter til drift og vedligehold blandt benchmarking-deltagerne. Dette indikerer forsyningernes forskellige vilkår, hvorunder de driver virksomhed. Strukturelle og politiske forskelle Generelt udspringer forskelligheder i priserne på vand af fl ere forhold. Nogle eksempler: Der er strukturelle forskelle: Det er forholdsvis billigere at vandforsyne tæt befolkede områder og store forbrugere, f.eks. vandforbrugende industri end områder med spredt bebyggelse og små forbrugere, f.eks. i sommerhusområder. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre steder. Nogle steder - f.eks. visse byområder - betyder forurening, at der må ske investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Nogle forsyninger importerer en stor del drikkevand. Stor import medfører forholdsvis høje udgifter, idet udgiften til drift og vedligehold dermed også indeholder afskrivninger indeholdt i m 3 -prisen hos leverandøren af vand. Anlæggenes alder. Jo ældre et anlæg er, des mere skal det normalt også vedligeholdes. Der er politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra forsyning til forsyning. F.eks. ses dette på området for ledningsrenovering. Det er endog meget forskelligt, hvor meget de enkelte forsyninger i dag investerer i grundvandsbeskyttelse. 14

15 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Torben Hansen (MF) Miljøordfører for Socialdemokratiet En endnu bedre vandsektor Vand- og spildevandssektoren udfører et fantastisk fl ot arbejde. Det betyder både rent vand, forsyningssikkerhed og verdens bedste rensning. Socialdemokratiet er meget optaget af, at den kommende vandsektorlov gør verdens bedste vandsektor endnu bedre, med god plads til investeringer. Det er god fremtidssikring. Endvidere synes vi også, at Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed skal være obligatorisk i alle vandforsyninger. Elforbruget på drikkevandsområdet, 27 Distribution Produktion,8 kwh/m³ solgt vand,7,6,5,4,3,2,1 Elforbruget kan reduceres Der er en meget stor spredning i forsyningernes elforbrug pr. m 3 leveret vand. Der ligger en mulig forklaring i f.eks. særligt energikrævende vandboringer, topografi ske forhold eller et meget energikrævende (stort) forsyningsnet pr. forbruger. Alligevel er det nærliggende at mene, at den store spredning lægger op til muligheder for effektiviseringer. Moderne pumpeteknologi, optimeret pumpestyring og god vedligeholdelse af anlæg er eksempler på indsatsområder. DANVA s elsparekampagne i samarbejde med Elsparefonden har sat fokus på potentialerne for reduktion i elforbruget, som samtidig vil være til gavn for miljøet og det globale klima Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. 15

16 Vand Vandforsyning med høj standard Opfyldelsen af DANVA s servicemål viser en høj standard. Kun otte pct. af den danske befolkning har oplevet en afbrydelse i vandforsyningen på mere end fem timer i 27. Tallet er hentet fra DANVA s resultat for opfyldelse af servicemål, og den høje målopfyldelse har givet sig udslag i DANVA s forbrugerundersøgelse, hvor tilfredsheden med forsyningssikkerhed er en absolut topscorer. Dette hænger godt sammen med, at forsyningerne stræber efter et forsyningssystem, der fungerer døgnets 24 timer på alle årets dage. Brudfrekvens, 27 (eksklusiv ydre forhold) Brudfrekvens ekskl. ydre forhold Gennemsnitlig alder 7 stk./1 km 7 år Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 27 (middeltal af sidste 1 år) Fornyelsesgrad Gennemsnitlig alder 3,5% 7 år 6 6 3, , , , , 2 1 1, Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. Store forskelle i brudfrekvens Blandt de deltagende vandforsyninger er der endog meget store forskelle i brudfrekvensen pr. 1 km vandledning. Lige fra næsten nul til over syv brud pr. 1 km ledning pr. år. En forklaring kunne være ledningsnettets alder, og her er der en vis sammenhæng at afl æse i grafi kken. Af andre årsager kan nævnes rør materiale, omkringliggende jord og kvaliteten af anlægsarbejdet. Indikator for fornyelsesgrad Grafi kken viser fornyelsesgraden, baseret på middel af de sidste 1 år. Det vil sige hvor stor en procentdel af nettet i den pågældende forsyning, der er udskiftet på et år. Ved en udskiftning på én pct. kan hele nettet forventes at blive udskiftet over 1 år. Men der er tale om en indikator, og i praksis er anlæggene udført etapevis. Derfor vil også fornyelse alt andet lige skulle ske etapevis. Desuden vises nettets gennemsnitlige alder. En høj alder burde ideelt set udløse en høj fornyelsesgrad, mens en lav alder kunne nøjes med en lavere fornyelsesgrad. Størstedelen af vandforsyningsnettet i Danmark er i gennemsnit yngre end 5 år. 16

17 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Johs. Poulsen (MF) Miljøordfører for Det Radikale Venstre Sugerør i vandsektoren Danmark har i årtier haft en velfungerende og demokratisk vandsektor. Den nye lovgivning vil betyde centralisering og mindre lokaldemokrati. Opbygning af et centralt forsyningssekretariat vil være en fordyrende omkostning. Det samme vil den tvungne selskabsgørelse. Og i sidste ende handler den nye lovgivning om, at Finansministeriet og Skatteministeriet nu får lagt et sugerør i vandsektoren. Vandtab på ledningsnettet, 27 12% Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. Marginalt ændret vandtab Her ses forsyningernes vandtab i forhold til leveret vandmængde. 13 af de 39 deltagende forsyninger har et tab på under fem pct., det vil sige at hver tredje vandforsyning har et særdeles velholdt ledningsnet, det såkaldte A-niveau i henhold til DANVA s servicemål. Det er en forbedring i forhold til 26, hvor det var hver fjerde. Tre af forsyningerne svarende til otte pct. oversteg statsafgiftsgrænsen på 1 pct. for vandspild. Året før var det 19 pct. I 27 var det gennemsnitlige vandtab hos forsyningerne 6,7 pct. Det procentvise vandtab er ikke umiddelbart sammenligneligt forsyningerne imellem, da især ledningsnettets længde og vandforbruget spiller ind. 17

18 Vandsektoren i fremtiden 25 pct. mindre energiforbrug på fem år Ansvarlighed over for miljøet og lavere omkostninger til energiforbrug. Det er målsætningen, når DANVA s medlemmer over de kommende år skærer 2 GWh af sit årlige energiforbrug. - Jeg forstår godt, hvis nogen ser med skepsis på de meget ambitiøse mål for energibesparelser i DANVA-regi. Men det er helt sikkert muligt med en stor og målrettet indsats, siger sekretariatschef i Elsparefonden, Göran Wilke. Elsparefonden har sammen med DANVA søsat en energisparekampagne, som retter sig mod vandsektorens energiforbrug. Vand- og spildevandsforsyningerne er elforbrugere i sværvægtsklassen, og sektorens elforbrug udgør 2,4 pct. svarende til 8 GWh af det samlede elforbrug i Danmark. 1. tons CO 2 - Inden vi satte kampagnen i gang, har vi foretaget grundige analyser af, hvordan vandsektorens forbrug af energi, og især el, tegner sig. Elsparefonden har de sidste 15 år arbejdet med elbesparelser, så vi har en del indsigt og erfaring i disse forhold. Vi ser et potentiale for el-effektiviseringer på op mod 2 GWh om året, hvilket svarer til 25 pct. af forbruget i vandsektoren. Regner man det om til CO 2 -udslip, svarer det til 1. tons CO 2, siger Göran Wilke. Der er sket en meget stor teknologisk udvikling på området inden for de seneste år, som giver mange nye muligheder for sektoren. Göran Wilke peger blandt andet på, at indførelse af nye generationer af pumper, korrekt tilpasning af pumpestørrelser, forbedret styring af renseprocesser og indarbejdelse af energirigtig projektering af nye anlæg er oplagte eksempler på områder, hvor der er meget store muligheder for energibesparelser. Elforbruget er det vigtigste fokuspunkt, men også andet energiforbrug er relevant, f.eks. i forbindelse med slambehandling. Elsparefondens projektleder på energisparekampagnen, Poul Erik Pedersen påpeger desuden, at der også kan ligge energibesparelser ved at tænke i helt overordnede strukturer, f.eks. hvor spildevandet ledes hen til rensning. Her kan der ske besparelser på helt op til 1 pct. Strukturreformen er en oplagt lejlighed til at gennemføre den type besparelser, anfører han. Massiv information - Det konstruktive samarbejde med DANVA og synliggørelse af målene, og hvordan de i praksis kan nås af forsyningerne, er helt afgørende for kampagnens Vi ser et potentiale for energieffektiviseringer på op mod 2 GWh om året, hvilket svarer til 25 pct. af det årlige elforbrug i vandsektoren. Regner man det om til CO 2 -udslip, svarer det til 1. tons CO 2. Göran Wilke, Sekretariatschef i Elsparefonden. succes, siger Poul Erik Pedersen. - I efteråret 28 har vi sammen gennemført en informationsindsats, som havde til formål at øge kendskabet til energisparekampagnen blandt beslutningstagere i vandsektoren, kommunerne mm. Der har f.eks. været artikler i medier lige fra fagtidsskrifter til lokale blade. Tilsvarende har der været et helt temanummer om kampagnen i DANVA s eget blad, danskvand. Vi tager også annoncering i brug for at ramme vores målgruppe. Derudover deltager Elsparefonden på årsmøder og i andre relevante sammenhænge. Motivation - Hele informationsindsatsen har til hensigt at skabe grundlaget for, at beslutningstagerne motiveres til energibesparende initiativer og investeringer. Vi har gennemført workshops med forsyningslederne, hvor udfordringerne ved energibesparelser i branchen er belyst fra forskellige vinkler. Vi ser udstrakt vilje i branchen til at spare på energien. Det gavner miljøet og dermed branchens image. Og så skæres der en god bid af de store energiomkostninger, siger Poul Erik Pedersen. 18

19 Energisparekampagnen har oprettet sin egen portal på internettet, hvor alle kampagnens elementer kan fi ndes. Værktøjskasse med praktiske tips til elbesparelser på vandets vej fra kilde til forbruger og videre fra forbruger til udledning. Anvisninger på, hvordan man som forsyning kommer i gang. Markedsplads, hvor forsyningerne kan hente inspiration til energibesparende tiltag via leverandører. Artikler om elbesparelser og kampagnemateriale. 19

20 Vandsektoren i fremtiden Smagen af vand Vand er godt. Både for krop og sjæl. Det smager på én gang himmelsk og af ingenting. Læs om nogle af de aktiviteter, som sætter fokus på drikkevand. Danmarks mest velsmagende vand Farum Vandværk kan bryste sig af at have Danmarks mest velsmagende vand. I fi - nalen på Dansk Vand Grand Prix 28 skulle fem dommere blindsmage på vand fra 12 fi nalister, og Farum Vandværk blev en klar nummer 1 med 58 points af 6 mulige. Dommerne som alle er garvede vinsmagere var således enige om, at vandet fra Farum skiller sig klart ud. Harmonisk, elegant, i balance og med en mineralsk eftersmag, der giver lyst til at drikke mere var nogle af de rosende ord fra dommerne. - Vand smager faktisk forskelligt, sagde én af dommerne, Peter Winding, læge og redaktør af Vinbladet. - Der er f.eks. forskel på hårdt og blødt vand. Hårdt vand egner sig bedst til et måltid, mens blødt vand er godt at drikke i løbet af dagen. Vandets mineralske indtryk spiller ind på eftersmagen, men nogen duft har vand ikke, vurderede han. På 2. pladsen kom Jyderup Østre Vandværk, mens Virklund Vandværk ved Silkeborg blev nummer 3. Dyst blandt 75 vandforsyninger Finalen på Dansk Vand Grand Prix blev afholdt i september 28 og var arrangeret af DANVA og FVD, Foreningen af Vandværker i Danmark. I alt havde 75 vandværker dystet i de indledende tre runder om den hæderfulde titel, og meningen med det hele var naturligvis at sætte fokus på vand som et sundt og velsmagende nydelsesmiddel. - Vand er en sag uden fjender, og i Danmark har vi vand i verdensklasse, sagde Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA ved Vand Grand Prix et. Vand til folket - Vi ønsker, at drikkevand skal tilbage i det offentlige rum, sådan som det var det i gamle dage med vandposter på byens torv. Derfor har vi siden 25 etableret vandposter på forskellige centrale steder i Odense, så folk kan slukke tørsten i sundt og godt vand, fortæller Anders Bækgaard, direktør for Odense Vandselskab. Der er nu 1 vandposter fordelt rundt i byen, og de er blevet særdeles vel modtaget af borgerne. 2

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Fakta 2009 Vand i tal

Fakta 2009 Vand i tal Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009 Vand i tal Nye udfordringer for vandsektoren Vandsektorloven er nu en realitet. Den har været længe undervejs og selvom lovens ønske om at effektivisere

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand

Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Forsyning Ballerup med i kampen om at blive Danmarks mest velsmagende hanevand Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, men det smager meget forskelligt. Fredag 10. oktober

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S Marts 2012 Referat fra generalforsamlingen den 20. marts 2012 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 20 personer, der

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Nye vandrør. i dit område

Nye vandrør. i dit område Nye vandrør i dit område Hvorfor udskiftes vandrørene Som kunde kan du forvente, at du altid har vand. For at sikre dette udskifter vi hvert år de dårligste vandrør. Vandrørene udskiftes enten, fordi de

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere

Rammen for Provas. Vision

Rammen for Provas. Vision Forretningsgrundlag Rammen for Provas Provas forretningsgrundlag tegner rammerne om vores virksomhed i det daglige arbejde. Det sammenfatter det strategiarbejde, vi har udført i 2009 og 2010 med vision,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2012 - procesbenchmarking og statistik Leder DANVA BENCHMARKING HAR FOKUS PÅ FORRETNINGEN DANVA mener, at vandsektoren skal drives af effektive vandselskaber, der gennem samarbejde,

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014

Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014

Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Prisloft for drikke- og spildevandsselskaber 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik

Vand i tal. DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik Vand i tal DANVA benchmarking 2011 - procesbenchmarking og statistik 1 vand i tal Procesbenchmarking giver kunderne overblik DANVA mener, at vandselskabernes vigtigste opgave er at forsyne tilfredse kunder,

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Årsberetning 2013. Furesø Forsyning

Årsberetning 2013. Furesø Forsyning Årsberetning 2013 Furesø Forsyning 02 > Indhold 03 05 Velkommen til Furesø Forsyning 06 Beretning for året 2013 08 Årets økonomiske resultat 09 Selskabernes økonomiske hoved- og nøgletal 10 Prislofter

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR.

DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. DEFINITIONER OG REGISTRERINGER FOR KUNDEOMRÅDET EN OVERSIGT OVER REGISTRERINGER DER INDGÅR I DANVA S BENCHMARKING VEJLEDNING NR. 63 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udgiver: Dansk Vand- og Spildevandsforening

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.

DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING. Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf. DIALOGMØDE - MED ENTREPRENØRERNE OG KLOAKMESTRE I HERNING DEN 17. FEBRUAR Benny Nielsen, Afdelingsleder Plan og Projekt ben@herningvand.dk Tlf.: 3016 1975 DAGSORDEN Hvor er HV lige nu (bl.a. Klimatilpasningsplan

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S April 2010 Referat fra generalforsamling den 08. marts 2010 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 20 personer, som

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S Marts 2013 Referat fra generalforsamlingen den 21. marts 2013 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 25 personer, der

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2012 30.09.2013

Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2012 30.09.2013 Hovedgård Vandværk Amba Formandens beretning 01.10.2012 30.09.2013 Medlemmer Der er 783 medlemmer i vandværket. Ingen stigning siden sidste år. Det er gået helt i stå med ny tilslutninger idet vi var 780

Læs mere