VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VAND I TAL. DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 2008. DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening"

Transkript

1 VAND I TAL DANVA s Benchmarking og Vandstatistik 28 DA N VA Dansk Vand- og Spildevandsforening

2 Vand i tal Mens vi venter på Vandsektorloven Den, der venter på noget godt, kan vente længe, siger et mundheld. Vandsektorloven ser nu omsider ud til at være lige på trapperne, og DANVA hilser det politiske initiativ velkomment. Hensigten med lovgivningen er at effektivisere vand- og spildevandsforsyningerne og skabe større gennemsigtighed i vandsektorens priser. Benchmarking i DANVA-regi er blevet et fast styringsinstrument i forsyningerne og bidrager til at bane vejen for en moderniseret vandsektor, der kan møde fremtidens krav. Tove Bakke Laursen, Formand for DANVA s bestyrelse. DANVA har siden 1999 arbejdet systematisk med benchmarking og har deltaget i det forberedende arbejde med Vandsektorloven over de seneste år. I denne proces har DANVA trukket på sine erfaringer med systematisk arbejde med benchmarking. Blandt andet takket være sin viden om benchmarking har DANVA haft indfl ydelse på det lovforberedende arbejde. Mange af DANVA s medlemmer har taget skridtet fuldt ud og anvender nu procesbenchmarking som redskab for procesanalyser i forsyningerne. Næste led i udviklingen bliver, at benchmarking-analysen yderligere forfi nes gennem brug af det nye, interaktive værktøj, IBEN. Modellerne i IBEN har til formål at identifi cere størrelsen af et effektiviseringspotentiale for en given proces Benchmarking er i DANVA-regi blevet et fast styringsinstrument i forsyningerne og bidrager til at bane vejen for en moderniseret vandsektor, der kan møde fremtidens krav. I den aktuelle debat om menneskeskabte klimapåvirkninger har DANVA, hvis medlemmer er tunge brugere af energi, vedkendt sig sit ansvar. En energisparekampagne i samarbejde med Elsparefonden har sat fokus på sektorens energiforbrug og vist veje for betydelige reduktioner. Blandt DANVA s nyskabende tiltag inden for benchmarking bør også nævnes formulering af specifi kke servicemål på sektorens ydelser. Med denne strategi sikres det, at forsyningerne lever op til egne mål for kvalitet, sundhed, miljø og forsyningssikkerhed, hvor udgangspunktet er forbrugernes ønsker og behov. Benchmarking giver effektivisering Ud fra sammenligning af nøgletal er benchmarking et redskab til at identifi cere effektiviseringspotentialer. Når dette er sket, analyseres og optimeres arbejdsprocesser og metoder ved at lære ud fra best practice, hvorefter processen starter forfra. Benchmarking indebærer kontinuerlig læring og udvikling. Men også en indirekte konkurrence mellem de forskellige forsyninger. I alt 7 forsyninger deltager i Benchmarking 28. Det svarer til ca. 45 pct. af forbrugerne af drikkevand og ca. 48 pct. af forbrugerne på spildevandsområdet. bessy.dk vejen til mere vandstatistik På bessy.dk kan man fi nde et omfattende tal-, og statistikmateriale samt andre informationer om vandsektoren. Portalen er DANVA s web-baserede indrapporterings-, analyse- og afrapporteringssystem. 2

3 Hvad er DANVA? DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening er en branche- og interesseorganisation med 133 vandforsyninger, spildevandsforsyninger og kommuner som medlemmer. Derudover er der mange fi rmamedlemskaber og personlige medlemskaber. Foreningen repræsenterer de største vandforsyninger og spildevandsforsyninger i landet, og de dækker 8-85 pct. af den danske befolkning. 3

4 Forbrugerundersøgelse Forbrugertilfredshed med pil opad Fremgang over en bred kam. Kun tilfredsheden med vand- og spildevandspriser går lidt tilbage. DANVA har for tredje gang gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forbrugerne, og tilfredsheden med både vand- og spildevandsforsyning er generelt i fremgang. Første undersøgelse blev gennemført i 24, og to er siden fulgt efter i 26 og 28. Et eksternt, professionelt analyseinstitut har spurgt i alt 2.7 forbrugere i 27 vandforsyninger og 1.9 forbrugere i 19 spildevandsforsyninger om deres tilfredshed med forsyningernes kerneydelser på seks områder på en skala fra 1 til 5. Når det gælder spørgsmålet om information, hænger den større tilfredshed formentlig sammen med forsyningernes stadigt voksende brug af internettet til information om driftsafbrydelser m.m. Kun når det gælder prisen for vand og spildevand, er tilfredsheden gået lidt tilbage i 28. Umiddelbart ser det ud som om, at forbrugerne har reageret på, at den oplevede vandpris er steget med 6 pct. siden undersøgelsen i 26. Men reaktionen skal formentlig også ses i sammenhæng med de generelt stigende priser og dermed mindre pengerigelighed i samfundet. Den faldende tilfredshed med prisen bliver formentlig imødegået af den fremtidige Vandsektorlovs fokusering på, hvad man får for pengene. Fingerpeg Hensigten med forbrugerundersøgelsen er at give de enkelte forsyninger et fi n- gerpeg om, hvor der kan sættes ind med forbedringer over for forbrugerne. Men også om tilfredsheden ligger på et niveau, så der ikke er grund til yderligere indsats. Forbrugerundersøgelse Vandforsyning 5 Tilfredshedsgrad Høj tilfredshed med kvalitet og sikkerhed i vandforsyningerne Når det gælder punkterne kvalitet og forsyningssikkerhed scorer vandforsyningerne højt i forbrugerundersøgelsen. Det samme gælder for den samlede vurdering af vandleverandøren. For disse tre punkter har tilfredshedsgraden været stigende fra 26 til 28, og de ligger nu alle over 4,5. Tilfredsheden med problemløsning og information ligger også højt, men dog lige under 4,, hvilket indikerer et potentiale for forbedringer. Tilfredsheden med prisen er faldet fra 26 til 28, men ligger stadig over niveauet for 24. Tilfredshed med prisen Tilfredshed med information Tilfredshed med kvalitet Tilfredshed med problemløsninger Forsyningssikkerhed Samlet vurdering af vandforsyningen 4

5 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) En solid fremtid Reformen vil for alvor slå igennem, og det vil gøre det endnu mere spændende at arbejde i denne sektor. Jeg ved, at den er klar til opgaven efter en helt nødvendig modernisering. Nu har sektoren fået en professionel organisation med større faglighed, og det vil give større fokus på at udvikle de enkelte områders forsyninger. Jeg ser en solid fremtid med bedre prissætninger og dermed mange nye investeringer på området. Forbrugerundersøgelse Spildevandsforsyning 5 Tilfredshedsgrad Spildevandsforsyninger scorer højt på kvalitet og aftagesikkerhed På de meget vigtige punkter, oplevelse af gener og aftagesikkerhed scorer spildevandsforsyningerne trods klimaforandringer med ekstreme regnskyl højt i forbrugerundersøgelsen. Det samme gælder for den samlede vurdering af spildevandsforsyningerne. For disse tre punkter har tilfredshedsgraden været stigende eller uændret fra 26 til 28, og de ligger nu alle i omegnen af 4,5. Tilfredsheden med problemløsning og information ligger også højt, men dog under 4,, og her er der en indikation for mulige forbedringer. Tilfredsheden med prisen er faldet fra 26 til 28, men ligger stadig over niveauet for 24. Tilfredshed med prisen Tilfredshed med information Oplevelser af gener ifm. kloakforsyningen Tilfredshed med problemløsninger Aftagesikkerhed Samlet vurdering af kloakforsyningen 5

6 Servicemål DANVA sætter mål for servicen Servicemål synliggør kvaliteten af forsyningernes ydelser. Igennem de seneste år har DANVA arbejdet på at formulere såkaldte service mål på vandets vej fra kilden til forbrugeren. Og for spildevandets vej fra forbrugeren til det leveres tilbage til naturen. Servicemål kan synliggøre for forbrugerne, hvad de får for pengene. Indikator for forbedringer Det er blevet til syv servicemål for vand og fem for spildevand, og DANVA s medlemmer har nu i stort omfang taget servicemålene i brug. Hensigten er at kunne dokumentere kvaliteten af de ydelser, der leveres for henholdsvis drikkevand og spildevand. Der er tale om en niveaudeling på de enkelte mål på en skala, A, B og C, hvor A er bedst og C dårligst. Dermed får forsyningerne en indikator for, hvor der for de enkelte servicemål kan være mulighed for forbedringer. Den enkelte forsyning vurderer selv, på hvilket niveau den ønsker at ligge ud fra en afvejning af kvalitet og pris. Mere om DANVA s servicemål kan hentes på danva.dk Servicemål - Vandforsyning Niveau A Niveau B Niveau C 1% Drikkevand er grundvand Opfyldelsen af servicemål inden for drikkevandsforsyningerne viser, at drikkevand i høj grad er baseret på rent grundvand. 87 pct. af forsyningerne ligger hér på niveau A. Desuden kan det aflæses, at vandforsyningen er meget stabil, ligesom forbrugerne oplever drikkevandet som værende af høj kvalitet. Derimod er der 6 pct. af forsyningerne, der har et vandspild, der ligger på niveau B. Kun tilsammen 3 pct. ligger på niveauerne A og B, når det gælder servicemålet om sikring af drikkevandsindvinding. 2 Drikkevand baseret på rent grundvand Vandforsyningen sikrer sin drikkevandsindvinding Der er tilstrækkelig vandbehandlingskapacitet til at sikre stabil vandforsyning Vandforsyningen er kendetegnet ved mindst muligt vandspild Tilfredshedsgrad hos kunder, der har været i kontakt med forsyningen Forbrugeren oplever drikkevandet som værende af en høj kvalitet Hurtig genopretning af vandforsyning efter akut brud 6

7 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) Ikke på kompromis med miljøet I Danmark kan vi drikke vores grundvand, uden at det først skal renses. Det har både forbrugere og landbrug gavn af. Vi skal fortsætte vores gode tradition med at give erhvervet de rette udfoldelsesmuligheder, der sikrer en sund vækst, uden at gå på kompromis med hensynet til miljøet. Derfor arbejder regeringen med initiativet Grøn Vækst, der forener miljøbeskyttelse med en moderne landbrugssektor. Servicemål - Spildevandsforsyning 1% Kloakforsyningens renseanlæg og afløbssystemer bidrager til et rent vandmiljø - overløbsvand Renseanlægget bidrager til et rent vandmiljø Forbrugeren oplever ikke gener som følge af driftsforstyrrelser i kloaksystemet Niveau A Niveau B Niveau C Kloakforsyningen sikrer færrest mulige oversvømmelser i boliger Ikke implementeret endnu I kontakt med kloakforsyningen oplever forbrugeren en god service Alle niveauer opfylder lovens krav Opfyldelsen af servicemålet, Spildevandsforsyningerne sikrer færrest mulige oversvømmelser i boliger viser ca. 75 pct. på niveau A og ca. 25 pct. på niveau B. Dette afspejler, at spildevandsforsyningerne løser denne opgave tilfredsstillende. Når det gælder servicemålet, Forbrugerne oplever ikke gener som følge af driftsforstyrrelser i kloaksystemet er fordelingen omtrent tilsvarende dog lidt fl ere på niveau B, og her er der altså også tale om en god målopfyldelse. Når det gælder servicemålet om overholdelsen af udlederkravet fra renseanlægget, er der en ganske stor andel på niveau C. Det skal dog nævnes, at selv niveau C er en opfyldelse af lovens krav. I praksis overholder alle renseanlæg lovens krav. Endvidere er der afgiftsmæssige incitamenter for at rense bedre end minimumskravene. Endelig er der servicemålet om overløbsvand, hvor der er en næsten ligelig fordeling af forsyninger på de tre niveauer, og her ser der ud til at være mulighed for ganske vist meget udgiftstunge forbedringer. 7

8 Vandpris og -forbrug Stigende vandforbrug Vandforbruget til erhvervsformål er steget fra 26 til 27 og har trukket det samlede, danske vandforbrug i vejret. I 27 var den gennemsnitlige vandpris 41,11 kr. pr m 3. Vandprisen til forbrugeren består af tre elementer: Prisen på drikkevand. Prisen på spildevand. Grønne afgifter og moms. Prisen på drikkevand dækker forsyningernes udgifter til grundvandsbeskyttelse, indvinding, behandling og distribution. Prisen på spildevand omfatter spildevandsforsyningernes udgifter til kloak, rensning og udledning. Vandsektoren arbejder uden over-/underskud - efter det såkaldte hvile i sig selv -princip. Lavere vandforbrug i husholdningerne Hver dansker brugte 116 liter vand i døgnet i husholdningerne i 27, og her er vandforbruget faldet gennem de sidste år. Så selv om vandprisen siden 1998 målt i faste priser er steget med 14,3 pct. (den forbrugeroplevede vandpris indekseret i forhold til nettoprisindekset) så har en husstands udgift til vand været stort set konstant på,9 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst. Det overordnet set faldende vandforbrug over en årrække har medvirket til at hæve enhedsprisen på drikke- og spildevand, da en stor del af forsyningernes udgifter er konstante. Endvidere har en øget indsats for fornyelse og forbedring af kloaksystemer betydet højere udgifter. Fra 26 til 27 er den forbrugeroplevede vandpris i faste priser steget fra 39,8 kr. pr. m 3 til 41,11 kr. pr. m 3 - en stigning på 3,3 pct. Erhvervene øger vandforbruget Fra 26 til 27 har vandforbruget i erhvervene brudt den faldende trend gennem fl ere år med en stigning, som er stor nok til at det samlede danske vandforbrug er steget. Det mere end ophæver altså husholdningernes fald. Det er endnu for tidligt at sige, om der er tale om en længerevarende ændring af udviklingen. I givet fald har den ikke sat sig igennem for husholdninger og institutioner. At det netop er vandforbrug til erhvervsformål, der stiger, kan have at gøre med den højkonjunktur i samfundet generelt, som nåede sit foreløbige højdepunkt i 27. Vandforbrug, Husholdning Erhverv Institutioner Tab 9 m³/pers./år Vandforbruget steget svagt fra 26 til 27 Alene fra 26 til 27 er det samlede vandforbrug i Danmark steget med 2,5 pct. Den væsentligste årsag til stigningen er, at forbruget af vand i erhvervene er steget med 19,3 pct Husholdningerne tegner sig for det største forbrug, nemlig 66,3 pct. af det samlede forbrug. Men det er faldet med 12,9 pct. på de 1 år siden Stigende vandpriser, vandsparekampagner, miljøbevidsthed og vandbesparende installationer taler deres tydelige sprog ,1 pct. af vandforbruget gik i 27 til institutioner, og i 1-årsperioden var der på området tale om et fald på 27 pct. Forbruget til erhvervsformål udgjorde i 27 26,7 pct., og her var faldet i 1-årsperioden 12,1 pct. 8

9 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Eyvind Vesselbo (MF) Miljøordfører for Venstre Billigere vand Jeg ser en fremtid med en mere effektiv vand- og spildevandssektor. Vandet bliver billigere. Samtidig er det vigtigt, at vi sikrer, at danskerne fortsat har rent drikkevand i høj kvalitet. Derfor må vi også sikre natur og miljø, som en forudsætning for dette. En husstands vandudgift, (27-priser) 45 kr Vand Spildevand Stat Vand uændret i husholdningsbudgettet Gennem en årrække har en husstands udgift til vand haft en uændret eller svagt faldende tendens. Vandudgiften har ligget konstant, målt i faste priser, mens husstandsindkomsten er steget, og vandforbruget er faldet. Tilsammen har det givet den uændrede eller let faldende tendens. Fra 26 til 27 er husholdningsbudgettets vandudgift stort set uændret. Medvirkende hertil er naturligvis, at vandforbruget er faldet, samtidig med at prisen på vand i faste priser er steget med 3,3 pct. Den stigende pris hænger sammen med, at udgifterne til drift og vedligehold samt investeringer især på spildevandssiden er gået i vejret Forbrugerens vandpris, 27 Stat 32% Vand 22% Spildevand 46% Spildevands andel øges Spildevandets andel af den samlede vandpris stiger fortsat. Fra 26 til 27 var stigningen fra 44,3 pct. til 45,6 pct. I 21 udgjorde spildevandet 43 pct. Stigningen hænger bl.a. sammen med behovet for re- og nyinvesteringer i kloakledninger samt store investeringer i forøget bassinkapacitet, således at spildevandet ikke ledes urenset til sø og hav under intense regnskyl. Der er desuden sket en stigning i spildevandsforsyningernes udgifter til drift og vedligehold fra 26 til 27. 9

10 Vand Høj kvalitet på vand i Danmark Tæt på 1 pct. af vandforsyningen i Danmark er baseret på grundvand. Nedsivningen gennem jorden gør, at grundvandet bliver naturligt renset og fi l- treret. På sin vej gennem jordlagene har vandet fået tilført naturlige salte og kalk, hvorved det får smag og karakter. I modsætning til hvad der er tilfældet mange steder i udlandet, er vandet som råvare af høj kvalitet, når det pumpes op fra undergrunden til vandværket. Grundvand behøver i de fl este tilfælde kun en simpel vandbehandling iltning og fi ltrering før det kan sendes ud i rørledningerne til forbrugerne. Fra visse vandforsyninger kan vandet ligefrem sendes ud til forbrugerne helt uden behandling. I enkeltstående tilfælde gives dispensation til f.eks. at fjerne aggressivt kuldioxid, som kan nedbryde ledningsnettet. Prøver der overholder mikrobiologiske krav, % Drikkevandsprøver viser fortsat topkvalitet Trods et fald fra 98 pct. i 26 til 94 pct. i 27 er andelen af drikkevandsprøver, der overholder lovgivningens krav, fortsat i top. Kontrollen af drikkevandet sker på vandværkerne, på ledningsnettet og hos forbrugerne. Overvågning af drikkevandet sker for at sikre, at vandforsyningerne til stadighed leverer drikkevand af høj kvalitet. Grafi kken indeholder en overrepræsentation af prøver, der ikke overholder lovkravet, idet forsyningerne tager fl ere prøver, når der f.eks. spores for højt kim-indhold. Hvad indeholder vand? Vandets sammensætning i ledningsnettet (i en populærversion) Eksempel Grænseværdi Grænseværdi sat af hensyn til Klorid mg/l smag Sulfat mg/l 8 25 smag Flourid mg/l,61 1,5 sundhed Nitrat mg/l 2,4 5 sundhed Arsen µg/l,4 5 sundhed Nikkel mg/l 1,9 2 sundhed Natrium mg/l sundhed Kalium mg/l 4,4 1 sundhed Jern mg/l,1,2 smag/kontrol vandbehandling Calcium mg/l hårdhed Magnesium mg/l 21 5 hårdhed Hårdhed dh 2,4 mellem 5 og 3 hårdhed Ilt mg/l 8,9 over 5 smag/hygiejne ph mg/l 7,4 7-8,5 Kimtal, 22 C antal/ml 8 2 hygiejne Kimtal, 37 C antal/ml 4 2 hygiejne Coliforme bakterier antal/1 ml under 1 hygiejne Smag, hårdhed og sundhed Vand indeholder en lang række stoffer, der har betydning for vandets smag, hårdhed og sundhed. Her er de vigtigste listet op. Klorid og sulfat er salte, som sammen med indholdet af ilt giver vandet smag. De optræder i forskellige koncentrationer fra forsyning til forsyning, og det er derfor, vand smager forskelligt. For meget jern ville få vandet til at smage dårligt. Calcium (kalk) og magnesium bestemmer vandets hårdhedsgrad, og dermed f.eks. hvor meget sæbe vi skal bruge, når vi vasker os. For meget kalk giver kalkpletter eller kan sætte sig i vandrørene. Natrium, kalium og fl ourid er i de rigtige mængder vigtige for sundheden. Nitrat i for stor mængde er sundhedsskadeligt. Vand må gerne indeholde jordbakterier, men kun i meget små mængder. 1

11 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Per Ørum Jørgensen (MF) Miljøordfører for Det Konservative Folkeparti Kvalitet frem for kvantitet Fokus skal være på kvalitet frem for kvantitet. Borgerne sætter pris på, at kvaliteten af drikkevandet er i top, og at man kan drikke det lige fra hanen. Så det altoverskyggende er, at vi bevarer denne kvalitet i fremtiden. Derfor skal vi sørge for, at incitament-strukturen i sektoren er bygget op om kvalitet og ikke tipper over til at handle om kvantitet. Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed Vandforsyningerne i Århus og Odense har indført Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS), og fl ere er på vej. DDS er et ledelsesværktøj, som har sit udspring i fødevareindustrien, hvor det er kendt som HACCP, Hazard Analysis and Critical Control Points. Her har det været brugt i fl ere år til styring og ledelse af fødevaresikkerhed. I vandforsyningerne er DDS et ledelsesredskab, der går ud på at analysere risici og identifi cere kritiske styringspunkter i vandets vej fra kilden via vandværket og ledningsnettet til det ender hos forbrugeren. Hensigten er at mindske risikoen for forurening af drikkevandet. 11

12 Vand Fortsat gode resultater i vandforsyningerne DANVA s arbejde med benchmarking over de sidste seks år har vist en positiv udvikling på vigtige, centrale nøgletal. De sidste to år har vist en konsolidering af den gode udvikling. På drikkevandsområdet har 39 forsy ninger i 27 deltaget i benchmarking-projektet. Tilsammen forsyner de 2,4 mio. forbrugere. Totale udgifter til drift og vedligehold, vandforsyninger, deltagere i hele perioden. (1,7 mio. forbrugere) (27-priser) 6 kr./m³ solgt vand Totale investeringer, vandforsyninger, deltagere i hele perioden (27-priser) Reinvesteringer Nyinvesteringer 3,5 kr./m³ solgt vand 3, 2,5 2, 1,5 1,, Drifts- og vedligeholdelsesudgifter falder stadig Siden 22 er udgifterne til drift og vedligehold i faste priser faldet fra 5,92 kr. pr. m 3 til 4,72 kr. pr. m 3 i 27. Isoleret set er der fra 26 til 27 sket et fald fra 4,76 kr. pr m 3 til 4,72 kr. pr. m 3. Tallene peger på, at det fortsat er lykkedes forsyningerne at gennemføre effektiviseringer, specielt fordi der i samme periode har været kraftige prisstigninger i samfundet generelt. Fornyet fremgang Siden 22 er vandforsyningernes samlede investeringer reinvesteringer og nyinvesteringer i faste priser steget fra 2,63 kr. pr. m 3 til 3,5 kr. pr. m 3 i 27. Faldet fra 25 til 26 hang formentlig sammen med tilbageholdenhed i investeringer i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Herefter kom der igen gang i aktiviteterne, hvilket stigningen fra 26 til 27 er et udtryk for. 12

13 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Per Clausen (MF) Miljøordfører for Enhedslisten Forbrugerens og samfundets interesse Det er fantastisk vigtigt, at opgaverne i vand- og spildevandssektoren også i fremtiden løses, uden at der bliver mulighed for, at private kan tjene penge på det. Det skal være forbrugerens og samfundets interesse, der dominerer. Desuden er det vigtigt, at vi fortsat har godt drikkevand, og at spildevand bortskaffes på en måde, så det ikke fører til øget forurening. Fordeling af vandforsyningernes totale udgifter, 27 Reinvesteringer 27% Nyinvesteringer 11% Produktion 25% Drift og vedligehold 62% To tredjedele går til drift og vedligehold Knap to tredjedele 62 pct. af vandforsyningernes udgifter gik i 27 til drift og vedligehold. Det er altså den betydeligste udgift for forsyningerne. I en vandforsynings totale udgifter indgår også fi nansielle udgifter og afskrivninger, som ikke er medregnet hér. Distribution 21% Administration 16% 13

14 Vand Drifts- og vedligeholdelsesudgifterne varierer betydeligt Over en bred kam er vandforsyningernes udgifter til drift og vedligehold fra 26 til 27 faldet fra 64 til 62 pct. af de samlede udgifter fi nansielle omkostninger ikke medregnet. Næsten to tredjedele af drikkevandsområdets udgifter går til drift og vedligehold. Der er imidlertid meget stor variation i, hvor store udgifter de enkelte forsyninger har til drift og vedligehold. Gennem procesbenchmarking kan der afdækkes muligheder for effektivisering. Det sker gennem dyberegående sammenligninger på tværs af forsyningerne. Fokus på elforbrug Udgiften til energi går til forbrug af el til oppumpning af vand fra grundvandsreservoirerne, vandbehandling og den videre transport ud til forbrugerne. En udgift, som DANVA har særligt fokus på. Forsyningernes totale udgifter til drift og vedligehold, 27 2 kr./m³ solgt vand Produktion Distribution Administration Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. Importerer mere end 33 pct. drikkevand. Fra 2 til 18 kr. pr. m 3 solgt vand Der er et meget stort spænd mellem laveste og højeste udgifter til drift og vedligehold blandt benchmarking-deltagerne. Dette indikerer forsyningernes forskellige vilkår, hvorunder de driver virksomhed. Strukturelle og politiske forskelle Generelt udspringer forskelligheder i priserne på vand af fl ere forhold. Nogle eksempler: Der er strukturelle forskelle: Det er forholdsvis billigere at vandforsyne tæt befolkede områder og store forbrugere, f.eks. vandforbrugende industri end områder med spredt bebyggelse og små forbrugere, f.eks. i sommerhusområder. Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre steder. Nogle steder - f.eks. visse byområder - betyder forurening, at der må ske investeringer i nye kildepladser til vandindvinding. Nogle forsyninger importerer en stor del drikkevand. Stor import medfører forholdsvis høje udgifter, idet udgiften til drift og vedligehold dermed også indeholder afskrivninger indeholdt i m 3 -prisen hos leverandøren af vand. Anlæggenes alder. Jo ældre et anlæg er, des mere skal det normalt også vedligeholdes. Der er politisk bestemte forskelle: Der er forskel i investeringspolitikken fra forsyning til forsyning. F.eks. ses dette på området for ledningsrenovering. Det er endog meget forskelligt, hvor meget de enkelte forsyninger i dag investerer i grundvandsbeskyttelse. 14

15 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Torben Hansen (MF) Miljøordfører for Socialdemokratiet En endnu bedre vandsektor Vand- og spildevandssektoren udfører et fantastisk fl ot arbejde. Det betyder både rent vand, forsyningssikkerhed og verdens bedste rensning. Socialdemokratiet er meget optaget af, at den kommende vandsektorlov gør verdens bedste vandsektor endnu bedre, med god plads til investeringer. Det er god fremtidssikring. Endvidere synes vi også, at Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed skal være obligatorisk i alle vandforsyninger. Elforbruget på drikkevandsområdet, 27 Distribution Produktion,8 kwh/m³ solgt vand,7,6,5,4,3,2,1 Elforbruget kan reduceres Der er en meget stor spredning i forsyningernes elforbrug pr. m 3 leveret vand. Der ligger en mulig forklaring i f.eks. særligt energikrævende vandboringer, topografi ske forhold eller et meget energikrævende (stort) forsyningsnet pr. forbruger. Alligevel er det nærliggende at mene, at den store spredning lægger op til muligheder for effektiviseringer. Moderne pumpeteknologi, optimeret pumpestyring og god vedligeholdelse af anlæg er eksempler på indsatsområder. DANVA s elsparekampagne i samarbejde med Elsparefonden har sat fokus på potentialerne for reduktion i elforbruget, som samtidig vil være til gavn for miljøet og det globale klima Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. 15

16 Vand Vandforsyning med høj standard Opfyldelsen af DANVA s servicemål viser en høj standard. Kun otte pct. af den danske befolkning har oplevet en afbrydelse i vandforsyningen på mere end fem timer i 27. Tallet er hentet fra DANVA s resultat for opfyldelse af servicemål, og den høje målopfyldelse har givet sig udslag i DANVA s forbrugerundersøgelse, hvor tilfredsheden med forsyningssikkerhed er en absolut topscorer. Dette hænger godt sammen med, at forsyningerne stræber efter et forsyningssystem, der fungerer døgnets 24 timer på alle årets dage. Brudfrekvens, 27 (eksklusiv ydre forhold) Brudfrekvens ekskl. ydre forhold Gennemsnitlig alder 7 stk./1 km 7 år Forsyningsnettets fornyelsesgrad, 27 (middeltal af sidste 1 år) Fornyelsesgrad Gennemsnitlig alder 3,5% 7 år 6 6 3, , , , , 2 1 1, Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. Store forskelle i brudfrekvens Blandt de deltagende vandforsyninger er der endog meget store forskelle i brudfrekvensen pr. 1 km vandledning. Lige fra næsten nul til over syv brud pr. 1 km ledning pr. år. En forklaring kunne være ledningsnettets alder, og her er der en vis sammenhæng at afl æse i grafi kken. Af andre årsager kan nævnes rør materiale, omkringliggende jord og kvaliteten af anlægsarbejdet. Indikator for fornyelsesgrad Grafi kken viser fornyelsesgraden, baseret på middel af de sidste 1 år. Det vil sige hvor stor en procentdel af nettet i den pågældende forsyning, der er udskiftet på et år. Ved en udskiftning på én pct. kan hele nettet forventes at blive udskiftet over 1 år. Men der er tale om en indikator, og i praksis er anlæggene udført etapevis. Derfor vil også fornyelse alt andet lige skulle ske etapevis. Desuden vises nettets gennemsnitlige alder. En høj alder burde ideelt set udløse en høj fornyelsesgrad, mens en lav alder kunne nøjes med en lavere fornyelsesgrad. Størstedelen af vandforsyningsnettet i Danmark er i gennemsnit yngre end 5 år. 16

17 Hvad er fremtiden for vandog spildevandssektoren? Johs. Poulsen (MF) Miljøordfører for Det Radikale Venstre Sugerør i vandsektoren Danmark har i årtier haft en velfungerende og demokratisk vandsektor. Den nye lovgivning vil betyde centralisering og mindre lokaldemokrati. Opbygning af et centralt forsyningssekretariat vil være en fordyrende omkostning. Det samme vil den tvungne selskabsgørelse. Og i sidste ende handler den nye lovgivning om, at Finansministeriet og Skatteministeriet nu får lagt et sugerør i vandsektoren. Vandtab på ledningsnettet, 27 12% Se forsyningernes numre og stamdata i omslagets fl ap. Marginalt ændret vandtab Her ses forsyningernes vandtab i forhold til leveret vandmængde. 13 af de 39 deltagende forsyninger har et tab på under fem pct., det vil sige at hver tredje vandforsyning har et særdeles velholdt ledningsnet, det såkaldte A-niveau i henhold til DANVA s servicemål. Det er en forbedring i forhold til 26, hvor det var hver fjerde. Tre af forsyningerne svarende til otte pct. oversteg statsafgiftsgrænsen på 1 pct. for vandspild. Året før var det 19 pct. I 27 var det gennemsnitlige vandtab hos forsyningerne 6,7 pct. Det procentvise vandtab er ikke umiddelbart sammenligneligt forsyningerne imellem, da især ledningsnettets længde og vandforbruget spiller ind. 17

18 Vandsektoren i fremtiden 25 pct. mindre energiforbrug på fem år Ansvarlighed over for miljøet og lavere omkostninger til energiforbrug. Det er målsætningen, når DANVA s medlemmer over de kommende år skærer 2 GWh af sit årlige energiforbrug. - Jeg forstår godt, hvis nogen ser med skepsis på de meget ambitiøse mål for energibesparelser i DANVA-regi. Men det er helt sikkert muligt med en stor og målrettet indsats, siger sekretariatschef i Elsparefonden, Göran Wilke. Elsparefonden har sammen med DANVA søsat en energisparekampagne, som retter sig mod vandsektorens energiforbrug. Vand- og spildevandsforsyningerne er elforbrugere i sværvægtsklassen, og sektorens elforbrug udgør 2,4 pct. svarende til 8 GWh af det samlede elforbrug i Danmark. 1. tons CO 2 - Inden vi satte kampagnen i gang, har vi foretaget grundige analyser af, hvordan vandsektorens forbrug af energi, og især el, tegner sig. Elsparefonden har de sidste 15 år arbejdet med elbesparelser, så vi har en del indsigt og erfaring i disse forhold. Vi ser et potentiale for el-effektiviseringer på op mod 2 GWh om året, hvilket svarer til 25 pct. af forbruget i vandsektoren. Regner man det om til CO 2 -udslip, svarer det til 1. tons CO 2, siger Göran Wilke. Der er sket en meget stor teknologisk udvikling på området inden for de seneste år, som giver mange nye muligheder for sektoren. Göran Wilke peger blandt andet på, at indførelse af nye generationer af pumper, korrekt tilpasning af pumpestørrelser, forbedret styring af renseprocesser og indarbejdelse af energirigtig projektering af nye anlæg er oplagte eksempler på områder, hvor der er meget store muligheder for energibesparelser. Elforbruget er det vigtigste fokuspunkt, men også andet energiforbrug er relevant, f.eks. i forbindelse med slambehandling. Elsparefondens projektleder på energisparekampagnen, Poul Erik Pedersen påpeger desuden, at der også kan ligge energibesparelser ved at tænke i helt overordnede strukturer, f.eks. hvor spildevandet ledes hen til rensning. Her kan der ske besparelser på helt op til 1 pct. Strukturreformen er en oplagt lejlighed til at gennemføre den type besparelser, anfører han. Massiv information - Det konstruktive samarbejde med DANVA og synliggørelse af målene, og hvordan de i praksis kan nås af forsyningerne, er helt afgørende for kampagnens Vi ser et potentiale for energieffektiviseringer på op mod 2 GWh om året, hvilket svarer til 25 pct. af det årlige elforbrug i vandsektoren. Regner man det om til CO 2 -udslip, svarer det til 1. tons CO 2. Göran Wilke, Sekretariatschef i Elsparefonden. succes, siger Poul Erik Pedersen. - I efteråret 28 har vi sammen gennemført en informationsindsats, som havde til formål at øge kendskabet til energisparekampagnen blandt beslutningstagere i vandsektoren, kommunerne mm. Der har f.eks. været artikler i medier lige fra fagtidsskrifter til lokale blade. Tilsvarende har der været et helt temanummer om kampagnen i DANVA s eget blad, danskvand. Vi tager også annoncering i brug for at ramme vores målgruppe. Derudover deltager Elsparefonden på årsmøder og i andre relevante sammenhænge. Motivation - Hele informationsindsatsen har til hensigt at skabe grundlaget for, at beslutningstagerne motiveres til energibesparende initiativer og investeringer. Vi har gennemført workshops med forsyningslederne, hvor udfordringerne ved energibesparelser i branchen er belyst fra forskellige vinkler. Vi ser udstrakt vilje i branchen til at spare på energien. Det gavner miljøet og dermed branchens image. Og så skæres der en god bid af de store energiomkostninger, siger Poul Erik Pedersen. 18

19 Energisparekampagnen har oprettet sin egen portal på internettet, hvor alle kampagnens elementer kan fi ndes. Værktøjskasse med praktiske tips til elbesparelser på vandets vej fra kilde til forbruger og videre fra forbruger til udledning. Anvisninger på, hvordan man som forsyning kommer i gang. Markedsplads, hvor forsyningerne kan hente inspiration til energibesparende tiltag via leverandører. Artikler om elbesparelser og kampagnemateriale. 19

20 Vandsektoren i fremtiden Smagen af vand Vand er godt. Både for krop og sjæl. Det smager på én gang himmelsk og af ingenting. Læs om nogle af de aktiviteter, som sætter fokus på drikkevand. Danmarks mest velsmagende vand Farum Vandværk kan bryste sig af at have Danmarks mest velsmagende vand. I fi - nalen på Dansk Vand Grand Prix 28 skulle fem dommere blindsmage på vand fra 12 fi nalister, og Farum Vandværk blev en klar nummer 1 med 58 points af 6 mulige. Dommerne som alle er garvede vinsmagere var således enige om, at vandet fra Farum skiller sig klart ud. Harmonisk, elegant, i balance og med en mineralsk eftersmag, der giver lyst til at drikke mere var nogle af de rosende ord fra dommerne. - Vand smager faktisk forskelligt, sagde én af dommerne, Peter Winding, læge og redaktør af Vinbladet. - Der er f.eks. forskel på hårdt og blødt vand. Hårdt vand egner sig bedst til et måltid, mens blødt vand er godt at drikke i løbet af dagen. Vandets mineralske indtryk spiller ind på eftersmagen, men nogen duft har vand ikke, vurderede han. På 2. pladsen kom Jyderup Østre Vandværk, mens Virklund Vandværk ved Silkeborg blev nummer 3. Dyst blandt 75 vandforsyninger Finalen på Dansk Vand Grand Prix blev afholdt i september 28 og var arrangeret af DANVA og FVD, Foreningen af Vandværker i Danmark. I alt havde 75 vandværker dystet i de indledende tre runder om den hæderfulde titel, og meningen med det hele var naturligvis at sætte fokus på vand som et sundt og velsmagende nydelsesmiddel. - Vand er en sag uden fjender, og i Danmark har vi vand i verdensklasse, sagde Carl-Emil Larsen, direktør for DANVA ved Vand Grand Prix et. Vand til folket - Vi ønsker, at drikkevand skal tilbage i det offentlige rum, sådan som det var det i gamle dage med vandposter på byens torv. Derfor har vi siden 25 etableret vandposter på forskellige centrale steder i Odense, så folk kan slukke tørsten i sundt og godt vand, fortæller Anders Bækgaard, direktør for Odense Vandselskab. Der er nu 1 vandposter fordelt rundt i byen, og de er blevet særdeles vel modtaget af borgerne. 2

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND

VANDFORSYNING 3,5 OM VANDFORSYNING VANDFORSYNINGENS TILSTAND TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS TREND 2012-2016 FREMTIDS- SIKRING OM VANDFORSYNING Vandforsyningen er baseret på en decentral forsyningsstruktur, der består af ca. 2.500 almene vandforsyninger

Læs mere

VAND I TAL. Se vand- og kloakforsyningernes stamdata på bagsiden af denne flap. Fakta DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

VAND I TAL. Se vand- og kloakforsyningernes stamdata på bagsiden af denne flap. Fakta DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Se vand- og kloakforsyningernes stamdata på bagsiden af denne flap. Fakta 26 1. liter vand koster i gennemsnit 39,8 kr. Vandforbruget er 119 liter i gennemsnit pr. person pr. døgn. Forbrugertilfredsheden

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Fakta 2009 Vand i tal

Fakta 2009 Vand i tal Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2009 Vand i tal Nye udfordringer for vandsektoren Vandsektorloven er nu en realitet. Den har været længe undervejs og selvom lovens ønske om at effektivisere

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne

Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148

Læs mere

DANVA. Vand - effektivt og godt! Benchmarking 2003 Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA. Vand - effektivt og godt! Benchmarking 2003 Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Vand effektivt og godt! Benchmarking 23 Dansk Vand og Spildevandsforening Benchmarking til mere effektivitet For tredje år i træk har DANVA gennemført et benchmarkingprojekt, der sætter fokus på

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren

Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Udviklingen i prislofterne i vandsektoren December 2015 SIDE 2 KAPITEL 1 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER Udviklingen i prislofterne i vandsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Megatrends i forhold til vandsektoren

Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends i forhold til vandsektoren Megatrends er stærke udviklingstendenser i samfundet. Tendenser, der er så kraftige, at de højst sandsynligt kommer til at påvirke mennesker, samfund, virksomheder

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Drikkevand Drikkevand - vandforbrug Drikkevand - vandforsyning og sekundavand Vandkvalitet December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Emne: Vandforbrug

Læs mere

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014

Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 Bilag 6: Oversigt og kort gennemgang af frontselskaber drikkevand og spildevand 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Frontselskaber Drikkevand Lemvig Vand 1 Egedal Vand 1 Horsens

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet

Priser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35

Læs mere

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

- Orientering og uddybning af forliget

- Orientering og uddybning af forliget En ny og forbedret regulering af den danske vandsektor - Orientering og uddybning af forliget Kontorchef Inger Bergmann, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Dagsorden 1. Baggrund for vandsektorforliget

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

2: Antal medlemmer. 3: Vandforbrug for vand-året 01.10.14-30.09.15:

2: Antal medlemmer. 3: Vandforbrug for vand-året 01.10.14-30.09.15: 1: Bestyrelsens arbejde i 2015 har (ligesom i de foregående år) været præget af høj aktivitet, og har blandt andet omfattet o 10 bestyrelsesmøder o 2 regnskabsmøder o 1 generalforsamling o 4 møder om Vandsektorloven

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010

Vand i tal. DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2010 1 vand i tal Fremtidens benchmarking John Hartvig Mølgaard, fmd. DANVAs arbejdsgruppe o mkring benchmarking» Vi skabte branchens foretrukne bench marking

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark

Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011. Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Slide: 1 Rørnetskonferencen Malmø 30 31 marts 2011 Strafafgift på ledningsført vand hvis lækage > 10 % Erfaringer fra Danmark Civ. Ing. Lars Isager Hedegaard, Hvidovre Forsyning Slide: 2 Inden vi ser på

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand

Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. april 2014 Tilladelse til UV-belysning af drikkevand Ekstraordinær belysning af drikkevand med UV-lys efter bl.a. renovering af

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

2: Antal medlemmer. 3: Vandforbrug for vand-året 01.10.13-30.09.14:

2: Antal medlemmer. 3: Vandforbrug for vand-året 01.10.13-30.09.14: 1: Bestyrelsens arbejde i 2014 har (ligesom i de foregående år) været præget af høj aktivitet, og har blandt andet omfattet o 50-års jubilæum den 17. august 2014 o 8 bestyrelsesmøder o 4 regnskabsmøde

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Referat. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68. Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle.

Referat. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68. Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68 Referat Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

En mere effektiv vandsektor

En mere effektiv vandsektor En mere effektiv vandsektor - Vækst, effektivisering og udvikling. v. Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Kort om DANVA Brancheforening

Læs mere

Nærværende notat redegør for de elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for valget af en ny strategi.

Nærværende notat redegør for de elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for valget af en ny strategi. Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 4. november 2015 Ny finansieringsstrategi og takster

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne

Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne Bilag 10 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar til papiret: Resultatorienteret benchmarking af vand- og spildevandsforsyningerne FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING...3 SFA-DEA

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb Faxe Forsyning A/S CVR-nr. 31 48 04 34 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev Tlf.: 70 26 02 07 Fax: 56 37 34 99 post@faxeforsyning.dk www.faxeforsyning.dk 15. juli 2016 Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Prispres // lokale miljø- og servicemål

Prispres // lokale miljø- og servicemål Prispres // lokale miljø- og servicemål Workshop: Forsynings- og infrastruktur-sektoren d. 2. oktober 2014 v. Carl-Emil Larsen, Charlotte Frambøl DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

Notat. Status for mål 2012. Miljøansvarlighed. Bestyrelsen Vedrørende: Status for mål 2012 Bilag: Ingen

Notat. Status for mål 2012. Miljøansvarlighed. Bestyrelsen Vedrørende: Status for mål 2012 Bilag: Ingen Notat Til: Bestyrelsen Vedrørende: Status for mål 2012 Bilag: Ingen Status for mål 2012 Bestyrelsen har vedtaget en række mål for 2012 fordelt på fagområder, som tager afsæt i målsætninger ud fra de 4

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA

Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug

Læs mere

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015

Medlemsmøde Danske Vandværker FVD. Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Medlemsmøde Danske Vandværker FVD Regnskabsmæssige udfordringer efter forliget 29. april 2015 Indholdet i det politiske forlig af 29. april 2015 1,3 mia. kr i effektivisering fra 2014-2020 Spildevand 0,9

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Erfaringer fra regulering af vandsektoren Ved konsulent Bertel Ifversen, DANVA

Erfaringer fra regulering af vandsektoren Ved konsulent Bertel Ifversen, DANVA Erfaringer fra regulering af vandsektoren Ved konsulent Bertel Ifversen, DANVA DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Økonomisk regulering af vandsektoren Vandsektorloven

Læs mere

Jagten på Danmarks bedste drikkevand Reportage fra de regionale konkurrencer

Jagten på Danmarks bedste drikkevand Reportage fra de regionale konkurrencer Jagten på Danmarks bedste drikkevand Reportage fra de regionale konkurrencer Tekst: Birgitte Skjøtt, DANVA Fotos: Fotograf Henrik Nielsen Fotograf Ole Hartmann Igen i år har der været stor opbakning til

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Ekstremregn og kloakker

Ekstremregn og kloakker Oktober 2011 2 Ekstremregn og kloakker Resume Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand

Vores ejer. Spildevand: 5,0 mio. kr. Reduktion af driftsomkostninger. Spildevandscenter: 20,2 mio. kr. vand og spildevand Mål og resultater i 2016 udkast (bilag 6b) Bilag Xa Vores ejer 2011 År-tildato 1 Reduktion af driftsomkostninger (For vand og spildevand : 5,0 mio. kr. scenter: 20,2 mio. kr. : 5,6 mio. : 10,3 mio. : 19,7

Læs mere

Nye vandrør. i dit område

Nye vandrør. i dit område Nye vandrør i dit område Hvorfor udskiftes vandrørene Som kunde kan du forvente, at du altid har vand. For at sikre dette udskifter vi hvert år de dårligste vandrør. Vandrørene udskiftes enten, fordi de

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S

Information og. takstblad fra. Gl. Himmelev Vandværk I/S Information og takstblad fra Gl. Himmelev Vandværk I/S Marts 2012 Referat fra generalforsamlingen den 20. marts 2012 Formanden åbnede generalforsamlingen ved at byde velkommen til de ca. 20 personer, der

Læs mere