December December 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2013. December 2013."

Transkript

1 December 2013 December 2013.

2 Side 1. Forord side 2-3 Vejledning.. side klassetrin. side klassetrin. side klassetrin.. side 7 Vejledningsbilag A (Klassens regler) side 8-9 Vejledningsbilag B (Tackling) side 10 Vejledningsbilag C (Konflikthåndtering).. side Indstillingsskema til Pusterummet.. side 16 AKT funktionsbeskrivelse side 17 Gode links.. side 17 Litteratur. side 18 Relationskompetence en guide til bedre samspil

3 Side 2. Dette katalog skal fungere som en håndsrækning til alle medarbejdere i forhold til at få overblik over, hvilket forebyggende arbejde, som skal og bør laves med børn og unge på Hotherskolen. Kataloget giver også idéer til materialer og forløb. Det forebyggende arbejde består i at arbejde med børn og unge på det sociale plan at udvikle deres kompetencer både i forhold til sig selv, men også i forhold til det forpligtende fællesskab. Det handler også om at skabe relationer mellem mennesker. Vi ved, at det er bedre at forebygge end at brandslukke og ved at vide konkret, hvad der skal gøres og hvem der gør det, opnår vi en større sammenhæng i vores arbejde både i det daglige, men også i planlægningen. Det er en af Hotherskolens målsætninger, at have løbende fokus på det forebyggende arbejde og trivsel generelt. Med en tidlig indsats, er der større chance for at tage udfordringerne i opløbet og med en hurtig reaktion på social mistrivsel, kan en negativ spiral nemmere vendes til en positiv. Hotherskolens AKT-vejledere står gerne til rådighed, hvad enten det handler om hjælp til forløb, materialer eller en konkret håndsrækning i det daglige forebyggende og regulerende arbejde. Alle ansatte ved, at der i det daglige arbejde i klasserne og på årgangene, foregår masser af godt arbejde i forhold til uddannelse, opdragelse og dannelse af Hotherskolens elever og dette katalog skal forstås som en forlængelse af det. Nogle gange kan vi blive i tvivl, om vi når at pleje alle de sociale aspekter godt nok vores hverdag er præget af kravene fra højere instanser om høj faglighed, målbarhed og resultater. Indimellem kan det være nødvendigt at gøre status over de ting, som kommer til at flyde i baggrunden, men som i virkeligheden støtter op om den sociale træning og som vi udøver i stor stil i vores hverdag.

4 Side 3. Dagligt ser vi os selv lave grupper i undervisningen, hvor vi prøver at skabe sunde relationer mellem børn det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Dagligt ser vi os selv gå vagt, hvor vi sikrer at reglerne for samværet på skolen overholdes det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Dagligt ser vi os selv udveksle oplevelser og erfaringer med kolleger omkring elever eller elevgrupper. Vi aftaler strategier og handlinger det er ikke altid lette elever og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Dagligt ser vi os selv forsøge at inkludere vanskelige elevtyper i undervisningen. Vi har gjort os tanker inden vi træder ind i klassens lokale og vi har overvejet det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Og sådan kan eksemplerne fortsætte. Hotherskolen er en rummelig skole med plads til mange elevtyper, hvilket vi bør være stolte af. Men vi ved også, at der er klasser og elever, som rammer kanten og hvor en indsats udefra er nødvendig for at alle kan komme videre. Her skal hjælpen stadig være at hente vi kan ikke forebygge alt, men meget. Vi glæder os til at hjælpe og vejlede. AKT-teamet Hotherskolen.

5 Side 4. Kataloget er inddelt i 3 afsnit: klasse klasse klasse I hver fase er der et generelt overblik over ting/ områder, som medarbejderne skal være opmærksomme på at huske at diskutere/ vælge ud fra/ planlægge i årets start og løbende på teammøder/ årgangsmøder/lærermøder. Der er derefter listet op, hvilke ting som er skal-opgaver og hvilke, som er børopgaver. På nogle årgange, er der lagt arrangementer eller faste forløb, hvor AKT enten selv arrangerer eller skal inviteres det vil tydeligt fremgå. Dernæst er der vejledende bilag til nogle af de forskellige materialer m.m. Derudover findes en beskrivelse af AKT- vejledernes funktion samt skemaet til indstilling af elev til Pusterummet. Til sidst finder du en liste over de bøger Pusterummet indtil videre har købt. Vi vejleder gerne hvis du søger noget specielt og modtager altid gode ideer til nye bøger med et smil. En lille samling gode links finder du også i kataloget.

6 klasse Side 5. Den forebyggende indsats omhandler primært: 1. Socialisering & fællesskab 2. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse 3. Tween-kultur Klasse-teamet skal: Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens trivsel samt årets sociale arrangementer. Sørge for i fællesskab med eleverne og evt. forældrene at udarbejde Klassens regler, samt jævnligt at evaluere dem. (se vejledningsbilag A). Sørge for at klasserådet etableres. Særligt for 0. årgang: AKT-vejlederen inviteres til første forældremøde til en kort præsentation af AKT. Særligt for 2. årgang: Klasselærer finder sammen med AKT vejlederen en dato i efteråret til en fælles AKT- dag om konflikthåndtering. (Se vejledningsbilag D). Samtidig findes dato til AKT-aften for forældrene med foredrag om tween-kultur i foråret. AKT arrangerer. Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT s hjælp. Arbejde med klassens trivsel. Teamet bør: Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne (se Relationskompetence en guide til bedre samspil.) Den findes på Intra under vigtige dokumenter. Oprette en klasselog for klassen på intra Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel. Direkte involvering fra AKT: AKT skal inviteres til det første forældremøde i 0. klasse, hvor forældrene bliver gjort opmærksom på funktionerne og arbejdsområderne. AKT dag på 2. årgang AKT lærer + team planlægger i fællesskab. Foredrag om tween-kultur for 2. årgangs forældre. AKT arrangerer og udfører, klassens lærere kan deltage hvis de ønsker det. AKT vil gerne være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske det. Det er teamet, som tager initiativ.

7 4. 6. klasse Side 6. Den forebyggende indsats omhandler primært: 1. Konflikthåndtering. 2. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse. Teamet skal: Sørge for i fællesskab med elever og evt. forældre at udarbejde Klassens regler (se vejledningsbilag A). Planlægge og lave et forebyggende forløb om mobning, gerne med hjælp fra AKT. Brug f.eks. Er du med mod mobning 40 veje til bedre trivsel (se litteraturlisten) eller DVD om mobning fra DCUM (spørg AKT). Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens trivsel samt årets sociale arrangementer. Have generel fokus på konflikthåndtering (se vejledningsbilag D + B). Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT s hjælp. Arbejde med klassens trivsel. Teamet bør: Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne (se Relationskompetence en guide til bedre samspil.) Den findes på Intra under vigtige dokumenter. Oprette en klasselog for klassen på intra. Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel. Særligt for 6. årgang: lave et tema om rygning. Direkte involvering fra AKT: AKT vil gerne være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske det. Det er teamet som tager initiativ.

8 klasse Side 7. Den forebyggende indsats omhandler primært: 1. Konflikthåndtering. 2. Rusmidler. 3. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse. 4. Teenage-adfærd. Teamet skal: Sørge for i fællesskab med elever og evt. forældre at udarbejde Klassens regler (se vejledningsbilag A). Planlægge og lave et forebyggende forløb om mobning, gerne med hjælp fra AKT. Brug f.eks. Er du med mod mobning 40 veje til bedre trivsel (se litteraturlisten) eller DVD om mobning fra DCUM (spørg AKT). Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens trivsel samt årets sociale arrangementer. Have generel fokus på konflikthåndtering (se vejledningsbilag D + A). Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT s hjælp. Arbejde med klassens trivsel, f.eks. gennem materialet Tackling. Teamet bør: Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne (se Relationskompetence en guide til bedre samspil). Oprette en klasselog for klassen på intra. Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel. Særligt for 7. årgang: lave et tema om alkohol samt hurtigt fastsætte en fælles alkoholpolitik sammen med forældrene. Direkte involvering fra AKT: AKT vil gerne, i et vist omfang, være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske det. Det er teamet, som tager initiativ.

9 Side 8. Vejledningsbilag A Klassens regler et sundt fællesskab. I alle fællesskaber, er der behov for at have fælles spilleregler et sæt rammer, som alle er forpligtet i forhold til. Det er vigtigt at eleverne er aktivt med til at formulere reglerne. Klassens regler bør revideres en gang eller to årligt. Klassens regler laves ALTID i samarbejde med eleverne. Alternativ 1 Arbejdsgang: Man kan vælge at tage afsæt i Kammeratskab og undervisning Sæt lidt klassisk musik på og lad eleverne tegne lidt til imens de tænker på først det ene ord (næste ord gemmes til runde 2). Dette tilgodeser både spontane og refleksive elever, så flere senere kommer til orde omkring reglerne. Lad seancen tage ca. 10 min. Saml op på tavlen. Lad eleverne byde ind på spørgsmålet Hvad er godt kammeratskab? ca min. Skriv de mest væsentlige ord over på et stort papir og hæng det op i klassen, det hænges synligt i et par dage. Ca. et par dage senere Lav samme øvelse blot med det andet ord in mente. Ca. et par dage efter.. Opsamling: Start med at hænge Kammeratskabsplanchen op på tavlen. Spørg om nogen har tænkt noget nyt, som mangler at stå på tavlen. Føj evt. til. Gør det samme med Undervisningsplanchen. Afhængig af klassetrin kan eleverne selv være med til at sammenfatte og udpinde de endelige regler. Men øvelsen går i al sin enkelthed ud på, at få sammenfattet ordene i regler. Udarbejd 3-4 regler ikke mere.

10 Side 9. Alternativ 2 egnet til de større klasser. Fra 6. og opefter. Start med at skrive flg. Spørgsmål på tavlen: Hvad skal der, fra elevernes side, til for at sikre det bedste udbytte af undervisningen? Hvad skal der til for at klassen er et godt værested? Udlever 4 gule memolapper til hver elev. Bed dem skrive et ord på hver seddel (eller en meget kort sætning), som besvarer spørgsmålene 2 til hvert spørgsmål. Sæt eleverne i grupper á 4 elever og bed dem gruppere deres udsagn. Fælles på tavlen grupperne melder ind med deres overskrifter. Samme grupper prøver nu at samle udsagnene fra tavlen i grupper. Dernæst prøver de at komme med forslag til hvad udsagnsgruppernes overskrifter kunne være.forslag til overskrifter skrives på tavlen.samles til en 3-5 nøgleord, som bliver udfærdiget som små huskesætninger, som fungerer som klassens regler.

11 Side 10. Vejledningsbilag B Tackling er et undervisningsmateriale til sundhedsundervisning på 7-9. klassetrin. Det kombinerer træning af personlige og sociale kompetencer med undervisning om tobak, alkohol og stoffer. Materialet udvikles ud fra et amerikansk program, og er baseret på international forskning om effektiv forebyggende undervisning. Materialet består af en masse billeder og kommunikationsopgaver, som lægger op til at eleverne for en forståelse for andres virkelighed. Tackling kan bruges i sin helhed eller man kan vælge kapitler ud, som man så kan lægge vægt på. Den bedste effekt opnås dog, hvis man bruger materialet fra start til slut. Man kan også køre et tværfagligt forløb med materialet (fx over en uge) eller man kan drysse det ud over en længere periode. Der er udgivet Tackling 1 og Tackling 2 og Tackling 3 (6./7., 7./8. og 8./9.) Det danske materiale er blevet evalueret af Statens Institut for Folkesundhed. Evalueringen viser, at materialet er anvendeligt i den danske grundskole og at det giver de unges sundhedsadfærd et lille skub i en positiv retning. Materialet er udviklet i årene i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, skolebogsforlaget Alinea, Statens Institut for Folkesundhed og 6 amter. Materialet kan købes hos Alinea.

12 Side 11. Vejledningsbilag C - Konflikthåndtering Antagelserne bag: Girafsprog er et redskab til at skabe bedre relationer mellem mennesker. At kunne give udtryk for egne følelser og behov og forstå andres følelser og behov er vigtigt for etableringen af ærlige og nære forhold. Når man bliver mødt med kritik eller bliver skudt noget i skoene, føler man sig angrebet. Det bedste forsvar er selv at angribe, så den mest almindelige reaktion på beskyldninger er at give igen. Nogle viger dog tilbage og finder sig i kritikken med skår i selvværdet til følge. Når man kommunikerer ikke-voldeligt, lytter man til, hvad der bliver sagt og erfarer, hvilket behov der ligger til grund for udtalelsen. Når eleverne ved, hvilke signaler og hvilket ordvalg der kan udløse og optrappe en konflikt, får de muligheder for at ændre signaler i en konfliktsituation. At kunne kommunikere ikke-voldeligt og undgå at optrappe en konflikt fører til færre konflikter og større trivsel på en skole. Formål: Formålet med at lære eleverne Girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre de konflikter, der trods alt opstår, i at eskalere. Girafsprog er et redskab, der hjælper eleverne til at kunne udtrykke sig bedre, skabe større forståelse for deres synspunkter og fungere bedre i sociale sammenhænge. Gennem girafsprog lærer eleverne: at lytte til egne behov, følelser og ønsker og at give udtryk for dem at iagttage den andens behov, følelser og ønsker at bevare dialogen ved at stille spørgsmål til den andens følelser, behov og ønsker Eleverne lærer at undgå: at angribe at forsvare sig mod det, den anden siger at trække sig ud af samtalen, lukke den eller afvise den anden

13 Side 12. METODEBESKRIVELSE Hvad er set-up et eller konteksten? Girafsprog kan anvendes på alle niveauer i skolen. I forbindelse med enhver konflikt er girafsprog anvendeligt. Girafsprog kan bruges i enkelte klasser og i konkrete konfliktsituationer, og det kan bruges som et væsentligt element i et større socialtræningsprogram. Mange af de egenskaber, der forbindes med sociale kompetencer, indgår i Girafsprog som fx evnen til at lytte og udvise empati samt evnen til at styre sine umiddelbare følelser. Girafsprog kan også anvendes ved forældresamtaler og endelig som pædagogisk metode til analyse af en konfliktsituation med det formål at finde ind til uudtalte behov hos eleven. Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin Læreren gennemgår forskellen på ulve- og girafsprog. Optrappende sprog ulvesprog: bebrejder kritiserer vurderer generaliserer fortolker den andens motiver Optrappende sprog gør konflikten værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at tale i du-sprog. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet. Ulven benyttes som metafor, fordi ulven forbindes med at angribe, snerre og være glubsk. Tegn på ulvesprog er: at sige Det er rigtigt, men at bruge altid og aldrig at skyde skylden på den anden at fokusere på fejl i fortiden at afbryde at stille ledende spørgsmål at kigge væk eller op at have en truende/afvisende kropsholdning at tromme med fingrene osv. Nedtrappende, afspændende sprog girafsprog: bliver på egen banehalvdel lytter respekterer den anden som person giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne tager ansvar for egne følelser og behov

14 Side 13. Girafsprog er med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et jeg-sprog, der ikke anklager den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges behov/ønsker. Giraffen benyttes som metafor, fordi giraffen har et stort hjerte og et godt overblik takket være den lange hals. Tegn på girafsprog er: at lytte til ende at være interesseret at stille åbne spørgsmål at udtrykke egne ønsker at være konkret at fokusere på nutid og fremtid at gå efter problemet og ikke personen Eleverne trænes i Girafsprog ud fra IVK-modellen (Rosenbergs model for ikke-voldelig kommunikation) IVK-modellen består af fire trin: 1. FAKTA (Jeg fortæller, hvad jeg oplever/sanser) o o o Jeg kan se Jeg kan høre Jeg kan mærke 2. FØLELSE (Jeg siger, hvordan jeg har det) o o o Jeg bliver glad fordi... Jeg bliver ked af det fordi Jeg bliver vred fordi 3. BEHOV (Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig/har behov for) o Jeg har brug for 4. ANMODNING (Jeg beder om det, jeg har brug for) o o Vil du godt Kan jeg bede dig om

15 Side 14. Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden. Fra ulv til giraf På klassen eller i grupper kan eleverne finde eksempler på ulve- og girafsprog. Eksemplerne kan være nogle, som eleverne har oplevet/hørt, finder på, eller som de kender fra medierne. Eleverne kan lave øvelser, hvor de omformulerer ulvesætninger til girafsprog. Nedenstående eksempel illustrerer øvelsen. Eksempel på ulvesprog: Nu kommer du igen for sent det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig! Omformuleret til girafsprog efter IVK-modellen: Fakta: Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid Følelse: bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også irriteret Behov: fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver. Anmodning: Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang? Øvelsen kan også laves, hvor giraffen lytter og spørger ind til den andens ulveudsagn, fx: Fakta: Når jeg kommer for sent til vores aftale Følelse: bliver du så irriteret Behov: fordi du gerne vil kunne planlægge din tid og respekteres for det? Faktaøvelse I mindre grupper får eleverne udleveret billeder/illustrationer. Opgaven går ud på kun at beskrive billedets faktuelle indhold uden at tolke på stemninger, situationer, budskaber osv. Hensigten er at træne elevernes evne til at forholde sig objektivt en evne, der er central i forhold til ikke-voldelig kommunikation, hvor det at kunne beskrive fakta tit er første skridt på vej mod en løsning af en konflikt. Ord for følelser og behov I grupper finder eleverne frem til forskellige ord for følelser og behov. Ordene gennemgås på klassen for at afklare, hvad der er følelser, og hvad der er behov. Afslut med at lave plancher med ord, der er knyttet til henholdsvis følelser og behov. Eksempel: Følelsesord: Glad, trist, bekymret, spændt, usikker, vred, træt, frisk, forvirret, lykkelig osv. Behov: At være anerkendt, at modtage respekt, at opleve ro, at føle klarhed, at være påskønnet, at få kontakt, at have plads, at høre til, at være med, at få forståelse, at opleve retfærdighed osv.

16 Side 15. Rollespil Læreren og/eller eleverne formulerer en situation, som eleverne i grupper på 2-4 personer skal spille. Ud fra situationsbeskrivelsen får to af eleverne tildelt en rolle hver. Eksempelvis kan to piger være uenige om, hvem der skal synge eller danse, eller hvor de skal lege. En eller to elever tager tid og observerer, hvornår der tales girafsprog eller ulvesprog. Til sidst taler alle i gruppen sammen om, hvordan det var at lave rollespillet, og hvordan giraf- og ulvesproget virkede på dem og den rolle, de spillede. (Se evt. også metodebeskrivelsen: Drama mod Mobning) Andre øvelser i girafsprog kan findes i Goddag, giraf af Janne Hejgaard (Landtryk, 2000) Målgruppen er heri klassetrin. Se endvidere websitet:

17 Side 16. Dato: Elevens navn: Klasse: Indstillende lærer: Beskriv årsagen/årsagerne til indstillingen: Hvad har lærer/teamet selv forsøgt i forhold til barnet?: Er der lavet indstilling eller underretning på barnet? Beskriv hvordan kommunikationen har været med hjemmet: Hvilken hjælp forventes af pusterummet?:

18 Side 17. AKT vejlederne Nøgleord: Trivsel, relationer, skoleparathed, skolehjemsamarbejde, mobning, voksenroller, anerkendelse, rummelighed, samarbejde, klassers sociale liv, pubertet, særlige behov, pædagogik, handleplaner. Hotherskolen arbejder med en anerkendende og en relationskompetent tilgang til børn og unge. Overordnet set, er AKT - medarbejderne skolens beredskab i forhold til børn med adfærds-, kontakt og/ eller trivselsproblemer. Det kan dreje sig om et enkelt barn, grupper eller klasser. Opgaven består herefter i at hjælpe sådan, at der er bedst mulig trivsel. Den pædagogiske indsats kan foregå i klassen, ved samtaler, i frikvarterer eller en kombination af flere. Arbejdet kan også, i yderste grad og sjældent, udmøntes i undervisning af elever i nødskema. AKT medarbejderne kan også indgå i større pædagogiske forløb, såsom arbejdet med klasseledelse m.m. Pusterummet er AKT s center og fungerer både som møderum, grupperum, aktivitetsrum, evt. eftermiddagscafé for teenagere m.m. Elever må ikke opholde sig alene i Pusterummet med mindre andet er aftalt med en AKT vejleder. AKT vejlederen kan f.eks. hjælpe med vanskelige elevsamtaler, sparring om en elev/klassen/forældre, holde foredrag for forældregruppen, forebyggende arrangementer, elever med en udfordrende adfærd, vanskelige forældresamtaler, indadvendte elever, elever med dårligt selvværd, gruppeproblemer, forældre/barn konflikter, underretninger, indstillinger, samarbejde med børne-familiegruppen og meget mere. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis en enkelt elev ønskes indstillet til Pusterummet udfyldes Indstilling til Pusterummet. Indstilleren indhenter accept fra forældrene. Herefter indkalder AKT-vejleder teamet til en samtale om eleven hvor en strategi fastlægges og en evaluering planlægges. Gode links:

19 Side 18. Litteratur (Pusterummet har alle titlerne til udlån): Fortabt i skolen Ross W. Greene. Et godt og modigt bud fra en amerikansk ph.d på, hvordan vi tackler børn med særlige udfordringer. Indeholder masser af praktiske eksempler. Indeholder skema over manglende kognitive færdigheder. En absolut must read bog for alle der arbejder med børn. Klasseledelse Nye forståelser og handlemuligheder Bl.a. Rasmus Alenkær. En samling gode indlæg fra forskere, foredragsholdere m.m. om udfordrende børn, klasseledelse m.m. Bl.a. indlæg af Rasmus Alenkær (Klasseledelse i et inkluderende perspektiv). En god bog som man kan udvælge fra. De forskellige indlæg kan sagtens læses adskilt. Professionelt relationsarbejde En værktøjskasse til refleksion over relationer Anne Linder. Som titlen selv siger, en værtøjskasse til læreren, teamet, årgangen, afdelingen eller skolen. En rigtig god og let anvendelig værktøjskasse til den eller dem som vil arbejde bevidst med sig selv og det professionelle relationsarbejde. Lægger stærkt op til et team som har lyst til at prøve sig selv af og prøve noget nyt. Et godt og gennemarbejdet værktøj. Prøv det! Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel DCUM. DCUM s bibel om bedre trivsel i skolen. Indeholder masser af gode ideer, praktiske eksempler, masser om teambuilding, konflikthåndtering, mobbestop, trivselsøvelser og meget mere. En bibel for alle årgange i arbejdet for den gode trivsel. En super god og let anvendelig bog som der sagtens kan plukkes ud fra. Kan altid købes meget billigt på DCUM s hjemmeside. Læs den! Eleven som aktør Thomas Nordahl. Nordmanden, forfatteren, forsker og faderen til LP-modellen Thomas Nordahl skriver om hvordan elevernes forskellige læringsstrategier og handlinger i skolen kan forstås. Med baggrund i sin egen og andres forskning skriver han bl.a. om hvordan lærerne kan forholde sig til elevernes handlinger, med vægt på bl.a. relationelle forhold, klasseldelse undervisningsstrategier og udvikling af sociale kompetencer. En vigtig bog! En overlevelsesguide for børn med ADHD John F. Taylor. En længeventet bog om ADHD til børn! Bogen er humoristisk skrevet og er beregnet til børn, forældre og pædagoger som gerne vil vide lidt mere om hvad ADHD egentlig er, og hvordan man klarer sig godt alligevel. Bogen fortæller i et ligetil sprog om medicinering, kost, skolen, venner, følelser m.m. En super bog til børn der får konstateret ADHD. Styr dig lige Urolige børn og unge i skole og hjem med og uden ADHD Anne-Merethe Hallas Møller. En rigtig god bog om urolige børn, både med og uden ADHD. Bogen kan læses af både forældre og pædagoger kort sagt alle som har med urolige børn at gøre. Indeholder bl.a. praktiske eksempler, Om hjernens funktioner, hvad er ADHD, motorik, ADHD som handikap, læringsvanskeligheder, selvudvikling, skældud m.m. En god og vigtig bog for alle der støder på udfordrende børn. Tweens Pia Beck Rydahl. Bogen om den moderne børnegruppe fra 8-13 år som hverken er barn eller teenager, men tween (kort for in between). Bogen er humoristisk skrevet i et let sprog og er en øjenåbner for både professionelle og forældre. Bogen har masser af gode praktiske ideer til, hvordan man hjælper sin tween til at finde rum til ro. En absolut læseværdig bog til alle der har med børn at gøre.

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

42 veje til bedre trivsel

42 veje til bedre trivsel Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel M E T O D E H Å N D B O G Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel Nærværende metodehåndbog er en del af kampagnen Attention Mobning, der er et

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem.

TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010. opmærksomme, men vi skal ikke nødvendigvis løse konflikterne for dem. TRIVSELSPOLITIK SEJS SKOLE 2010 Trivsel og mobning er noget, vi altid har været og stadig er opmærksomme på, men det er godt, at vi nu har fået skrevet en trivselspolitik på Sejs skole. I skoleåret 2009-2010

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Konflikter og konflikthåndtering. AM-Gruppen A/S

Konflikter og konflikthåndtering. AM-Gruppen A/S 1 MONIER Konflikter og konflikthåndtering d. 21.04.2015 AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Kære lærere og pædagoger

Kære lærere og pædagoger 0.-10. Kære lærere og pædagoger Vi har i SSP i Frederikshavn Kommune udarbejdet et vejlednings og idékatalog, som omhandler forslag til den kriminalitets og misbrugsforebyggende undervisning. Kataloget

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Afd. I: Det er fremover vigtigt at have fokus på: Sproget, at man taler pænt til hinanden. Drillerier, at sikre at man ikke gør hinanden

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere