December December 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2013. December 2013."

Transkript

1 December 2013 December 2013.

2 Side 1. Forord side 2-3 Vejledning.. side klassetrin. side klassetrin. side klassetrin.. side 7 Vejledningsbilag A (Klassens regler) side 8-9 Vejledningsbilag B (Tackling) side 10 Vejledningsbilag C (Konflikthåndtering).. side Indstillingsskema til Pusterummet.. side 16 AKT funktionsbeskrivelse side 17 Gode links.. side 17 Litteratur. side 18 Relationskompetence en guide til bedre samspil

3 Side 2. Dette katalog skal fungere som en håndsrækning til alle medarbejdere i forhold til at få overblik over, hvilket forebyggende arbejde, som skal og bør laves med børn og unge på Hotherskolen. Kataloget giver også idéer til materialer og forløb. Det forebyggende arbejde består i at arbejde med børn og unge på det sociale plan at udvikle deres kompetencer både i forhold til sig selv, men også i forhold til det forpligtende fællesskab. Det handler også om at skabe relationer mellem mennesker. Vi ved, at det er bedre at forebygge end at brandslukke og ved at vide konkret, hvad der skal gøres og hvem der gør det, opnår vi en større sammenhæng i vores arbejde både i det daglige, men også i planlægningen. Det er en af Hotherskolens målsætninger, at have løbende fokus på det forebyggende arbejde og trivsel generelt. Med en tidlig indsats, er der større chance for at tage udfordringerne i opløbet og med en hurtig reaktion på social mistrivsel, kan en negativ spiral nemmere vendes til en positiv. Hotherskolens AKT-vejledere står gerne til rådighed, hvad enten det handler om hjælp til forløb, materialer eller en konkret håndsrækning i det daglige forebyggende og regulerende arbejde. Alle ansatte ved, at der i det daglige arbejde i klasserne og på årgangene, foregår masser af godt arbejde i forhold til uddannelse, opdragelse og dannelse af Hotherskolens elever og dette katalog skal forstås som en forlængelse af det. Nogle gange kan vi blive i tvivl, om vi når at pleje alle de sociale aspekter godt nok vores hverdag er præget af kravene fra højere instanser om høj faglighed, målbarhed og resultater. Indimellem kan det være nødvendigt at gøre status over de ting, som kommer til at flyde i baggrunden, men som i virkeligheden støtter op om den sociale træning og som vi udøver i stor stil i vores hverdag.

4 Side 3. Dagligt ser vi os selv lave grupper i undervisningen, hvor vi prøver at skabe sunde relationer mellem børn det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Dagligt ser vi os selv gå vagt, hvor vi sikrer at reglerne for samværet på skolen overholdes det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Dagligt ser vi os selv udveksle oplevelser og erfaringer med kolleger omkring elever eller elevgrupper. Vi aftaler strategier og handlinger det er ikke altid lette elever og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Dagligt ser vi os selv forsøge at inkludere vanskelige elevtyper i undervisningen. Vi har gjort os tanker inden vi træder ind i klassens lokale og vi har overvejet det er ikke altid let og kan være konfliktfyldt. Vi håndterer det. Og sådan kan eksemplerne fortsætte. Hotherskolen er en rummelig skole med plads til mange elevtyper, hvilket vi bør være stolte af. Men vi ved også, at der er klasser og elever, som rammer kanten og hvor en indsats udefra er nødvendig for at alle kan komme videre. Her skal hjælpen stadig være at hente vi kan ikke forebygge alt, men meget. Vi glæder os til at hjælpe og vejlede. AKT-teamet Hotherskolen.

5 Side 4. Kataloget er inddelt i 3 afsnit: klasse klasse klasse I hver fase er der et generelt overblik over ting/ områder, som medarbejderne skal være opmærksomme på at huske at diskutere/ vælge ud fra/ planlægge i årets start og løbende på teammøder/ årgangsmøder/lærermøder. Der er derefter listet op, hvilke ting som er skal-opgaver og hvilke, som er børopgaver. På nogle årgange, er der lagt arrangementer eller faste forløb, hvor AKT enten selv arrangerer eller skal inviteres det vil tydeligt fremgå. Dernæst er der vejledende bilag til nogle af de forskellige materialer m.m. Derudover findes en beskrivelse af AKT- vejledernes funktion samt skemaet til indstilling af elev til Pusterummet. Til sidst finder du en liste over de bøger Pusterummet indtil videre har købt. Vi vejleder gerne hvis du søger noget specielt og modtager altid gode ideer til nye bøger med et smil. En lille samling gode links finder du også i kataloget.

6 klasse Side 5. Den forebyggende indsats omhandler primært: 1. Socialisering & fællesskab 2. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse 3. Tween-kultur Klasse-teamet skal: Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens trivsel samt årets sociale arrangementer. Sørge for i fællesskab med eleverne og evt. forældrene at udarbejde Klassens regler, samt jævnligt at evaluere dem. (se vejledningsbilag A). Sørge for at klasserådet etableres. Særligt for 0. årgang: AKT-vejlederen inviteres til første forældremøde til en kort præsentation af AKT. Særligt for 2. årgang: Klasselærer finder sammen med AKT vejlederen en dato i efteråret til en fælles AKT- dag om konflikthåndtering. (Se vejledningsbilag D). Samtidig findes dato til AKT-aften for forældrene med foredrag om tween-kultur i foråret. AKT arrangerer. Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT s hjælp. Arbejde med klassens trivsel. Teamet bør: Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne (se Relationskompetence en guide til bedre samspil.) Den findes på Intra under vigtige dokumenter. Oprette en klasselog for klassen på intra Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel. Direkte involvering fra AKT: AKT skal inviteres til det første forældremøde i 0. klasse, hvor forældrene bliver gjort opmærksom på funktionerne og arbejdsområderne. AKT dag på 2. årgang AKT lærer + team planlægger i fællesskab. Foredrag om tween-kultur for 2. årgangs forældre. AKT arrangerer og udfører, klassens lærere kan deltage hvis de ønsker det. AKT vil gerne være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske det. Det er teamet, som tager initiativ.

7 4. 6. klasse Side 6. Den forebyggende indsats omhandler primært: 1. Konflikthåndtering. 2. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse. Teamet skal: Sørge for i fællesskab med elever og evt. forældre at udarbejde Klassens regler (se vejledningsbilag A). Planlægge og lave et forebyggende forløb om mobning, gerne med hjælp fra AKT. Brug f.eks. Er du med mod mobning 40 veje til bedre trivsel (se litteraturlisten) eller DVD om mobning fra DCUM (spørg AKT). Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens trivsel samt årets sociale arrangementer. Have generel fokus på konflikthåndtering (se vejledningsbilag D + B). Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT s hjælp. Arbejde med klassens trivsel. Teamet bør: Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne (se Relationskompetence en guide til bedre samspil.) Den findes på Intra under vigtige dokumenter. Oprette en klasselog for klassen på intra. Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel. Særligt for 6. årgang: lave et tema om rygning. Direkte involvering fra AKT: AKT vil gerne være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske det. Det er teamet som tager initiativ.

8 klasse Side 7. Den forebyggende indsats omhandler primært: 1. Konflikthåndtering. 2. Rusmidler. 3. Sammen mod mobning/ forældreinddragelse. 4. Teenage-adfærd. Teamet skal: Sørge for i fællesskab med elever og evt. forældre at udarbejde Klassens regler (se vejledningsbilag A). Planlægge og lave et forebyggende forløb om mobning, gerne med hjælp fra AKT. Brug f.eks. Er du med mod mobning 40 veje til bedre trivsel (se litteraturlisten) eller DVD om mobning fra DCUM (spørg AKT). Sørge for at lave en koordineret årsplan hvori det fremgår, hvordan der arbejdes med klassens trivsel samt årets sociale arrangementer. Have generel fokus på konflikthåndtering (se vejledningsbilag D + A). Generelt samarbejde med AKT hvor der må være behov for AKT s hjælp. Arbejde med klassens trivsel, f.eks. gennem materialet Tackling. Teamet bør: Halvårligt udfylde den sociale cirkel for at få overblik over egne relationer til eleverne (se Relationskompetence en guide til bedre samspil). Oprette en klasselog for klassen på intra. Jævnligt drøfte klassens og den enkelte elevs trivsel. Særligt for 7. årgang: lave et tema om alkohol samt hurtigt fastsætte en fælles alkoholpolitik sammen med forældrene. Direkte involvering fra AKT: AKT vil gerne, i et vist omfang, være behjælpelig i teamets arbejde med klassens regler, hvis teamet måtte ønske det. Det er teamet, som tager initiativ.

9 Side 8. Vejledningsbilag A Klassens regler et sundt fællesskab. I alle fællesskaber, er der behov for at have fælles spilleregler et sæt rammer, som alle er forpligtet i forhold til. Det er vigtigt at eleverne er aktivt med til at formulere reglerne. Klassens regler bør revideres en gang eller to årligt. Klassens regler laves ALTID i samarbejde med eleverne. Alternativ 1 Arbejdsgang: Man kan vælge at tage afsæt i Kammeratskab og undervisning Sæt lidt klassisk musik på og lad eleverne tegne lidt til imens de tænker på først det ene ord (næste ord gemmes til runde 2). Dette tilgodeser både spontane og refleksive elever, så flere senere kommer til orde omkring reglerne. Lad seancen tage ca. 10 min. Saml op på tavlen. Lad eleverne byde ind på spørgsmålet Hvad er godt kammeratskab? ca min. Skriv de mest væsentlige ord over på et stort papir og hæng det op i klassen, det hænges synligt i et par dage. Ca. et par dage senere Lav samme øvelse blot med det andet ord in mente. Ca. et par dage efter.. Opsamling: Start med at hænge Kammeratskabsplanchen op på tavlen. Spørg om nogen har tænkt noget nyt, som mangler at stå på tavlen. Føj evt. til. Gør det samme med Undervisningsplanchen. Afhængig af klassetrin kan eleverne selv være med til at sammenfatte og udpinde de endelige regler. Men øvelsen går i al sin enkelthed ud på, at få sammenfattet ordene i regler. Udarbejd 3-4 regler ikke mere.

10 Side 9. Alternativ 2 egnet til de større klasser. Fra 6. og opefter. Start med at skrive flg. Spørgsmål på tavlen: Hvad skal der, fra elevernes side, til for at sikre det bedste udbytte af undervisningen? Hvad skal der til for at klassen er et godt værested? Udlever 4 gule memolapper til hver elev. Bed dem skrive et ord på hver seddel (eller en meget kort sætning), som besvarer spørgsmålene 2 til hvert spørgsmål. Sæt eleverne i grupper á 4 elever og bed dem gruppere deres udsagn. Fælles på tavlen grupperne melder ind med deres overskrifter. Samme grupper prøver nu at samle udsagnene fra tavlen i grupper. Dernæst prøver de at komme med forslag til hvad udsagnsgruppernes overskrifter kunne være.forslag til overskrifter skrives på tavlen.samles til en 3-5 nøgleord, som bliver udfærdiget som små huskesætninger, som fungerer som klassens regler.

11 Side 10. Vejledningsbilag B Tackling er et undervisningsmateriale til sundhedsundervisning på 7-9. klassetrin. Det kombinerer træning af personlige og sociale kompetencer med undervisning om tobak, alkohol og stoffer. Materialet udvikles ud fra et amerikansk program, og er baseret på international forskning om effektiv forebyggende undervisning. Materialet består af en masse billeder og kommunikationsopgaver, som lægger op til at eleverne for en forståelse for andres virkelighed. Tackling kan bruges i sin helhed eller man kan vælge kapitler ud, som man så kan lægge vægt på. Den bedste effekt opnås dog, hvis man bruger materialet fra start til slut. Man kan også køre et tværfagligt forløb med materialet (fx over en uge) eller man kan drysse det ud over en længere periode. Der er udgivet Tackling 1 og Tackling 2 og Tackling 3 (6./7., 7./8. og 8./9.) Det danske materiale er blevet evalueret af Statens Institut for Folkesundhed. Evalueringen viser, at materialet er anvendeligt i den danske grundskole og at det giver de unges sundhedsadfærd et lille skub i en positiv retning. Materialet er udviklet i årene i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, skolebogsforlaget Alinea, Statens Institut for Folkesundhed og 6 amter. Materialet kan købes hos Alinea.

12 Side 11. Vejledningsbilag C - Konflikthåndtering Antagelserne bag: Girafsprog er et redskab til at skabe bedre relationer mellem mennesker. At kunne give udtryk for egne følelser og behov og forstå andres følelser og behov er vigtigt for etableringen af ærlige og nære forhold. Når man bliver mødt med kritik eller bliver skudt noget i skoene, føler man sig angrebet. Det bedste forsvar er selv at angribe, så den mest almindelige reaktion på beskyldninger er at give igen. Nogle viger dog tilbage og finder sig i kritikken med skår i selvværdet til følge. Når man kommunikerer ikke-voldeligt, lytter man til, hvad der bliver sagt og erfarer, hvilket behov der ligger til grund for udtalelsen. Når eleverne ved, hvilke signaler og hvilket ordvalg der kan udløse og optrappe en konflikt, får de muligheder for at ændre signaler i en konfliktsituation. At kunne kommunikere ikke-voldeligt og undgå at optrappe en konflikt fører til færre konflikter og større trivsel på en skole. Formål: Formålet med at lære eleverne Girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre de konflikter, der trods alt opstår, i at eskalere. Girafsprog er et redskab, der hjælper eleverne til at kunne udtrykke sig bedre, skabe større forståelse for deres synspunkter og fungere bedre i sociale sammenhænge. Gennem girafsprog lærer eleverne: at lytte til egne behov, følelser og ønsker og at give udtryk for dem at iagttage den andens behov, følelser og ønsker at bevare dialogen ved at stille spørgsmål til den andens følelser, behov og ønsker Eleverne lærer at undgå: at angribe at forsvare sig mod det, den anden siger at trække sig ud af samtalen, lukke den eller afvise den anden

13 Side 12. METODEBESKRIVELSE Hvad er set-up et eller konteksten? Girafsprog kan anvendes på alle niveauer i skolen. I forbindelse med enhver konflikt er girafsprog anvendeligt. Girafsprog kan bruges i enkelte klasser og i konkrete konfliktsituationer, og det kan bruges som et væsentligt element i et større socialtræningsprogram. Mange af de egenskaber, der forbindes med sociale kompetencer, indgår i Girafsprog som fx evnen til at lytte og udvise empati samt evnen til at styre sine umiddelbare følelser. Girafsprog kan også anvendes ved forældresamtaler og endelig som pædagogisk metode til analyse af en konfliktsituation med det formål at finde ind til uudtalte behov hos eleven. Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin Læreren gennemgår forskellen på ulve- og girafsprog. Optrappende sprog ulvesprog: bebrejder kritiserer vurderer generaliserer fortolker den andens motiver Optrappende sprog gør konflikten værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at tale i du-sprog. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet. Ulven benyttes som metafor, fordi ulven forbindes med at angribe, snerre og være glubsk. Tegn på ulvesprog er: at sige Det er rigtigt, men at bruge altid og aldrig at skyde skylden på den anden at fokusere på fejl i fortiden at afbryde at stille ledende spørgsmål at kigge væk eller op at have en truende/afvisende kropsholdning at tromme med fingrene osv. Nedtrappende, afspændende sprog girafsprog: bliver på egen banehalvdel lytter respekterer den anden som person giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne tager ansvar for egne følelser og behov

14 Side 13. Girafsprog er med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et jeg-sprog, der ikke anklager den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges behov/ønsker. Giraffen benyttes som metafor, fordi giraffen har et stort hjerte og et godt overblik takket være den lange hals. Tegn på girafsprog er: at lytte til ende at være interesseret at stille åbne spørgsmål at udtrykke egne ønsker at være konkret at fokusere på nutid og fremtid at gå efter problemet og ikke personen Eleverne trænes i Girafsprog ud fra IVK-modellen (Rosenbergs model for ikke-voldelig kommunikation) IVK-modellen består af fire trin: 1. FAKTA (Jeg fortæller, hvad jeg oplever/sanser) o o o Jeg kan se Jeg kan høre Jeg kan mærke 2. FØLELSE (Jeg siger, hvordan jeg har det) o o o Jeg bliver glad fordi... Jeg bliver ked af det fordi Jeg bliver vred fordi 3. BEHOV (Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig/har behov for) o Jeg har brug for 4. ANMODNING (Jeg beder om det, jeg har brug for) o o Vil du godt Kan jeg bede dig om

15 Side 14. Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden. Fra ulv til giraf På klassen eller i grupper kan eleverne finde eksempler på ulve- og girafsprog. Eksemplerne kan være nogle, som eleverne har oplevet/hørt, finder på, eller som de kender fra medierne. Eleverne kan lave øvelser, hvor de omformulerer ulvesætninger til girafsprog. Nedenstående eksempel illustrerer øvelsen. Eksempel på ulvesprog: Nu kommer du igen for sent det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig! Omformuleret til girafsprog efter IVK-modellen: Fakta: Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid Følelse: bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også irriteret Behov: fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver. Anmodning: Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang? Øvelsen kan også laves, hvor giraffen lytter og spørger ind til den andens ulveudsagn, fx: Fakta: Når jeg kommer for sent til vores aftale Følelse: bliver du så irriteret Behov: fordi du gerne vil kunne planlægge din tid og respekteres for det? Faktaøvelse I mindre grupper får eleverne udleveret billeder/illustrationer. Opgaven går ud på kun at beskrive billedets faktuelle indhold uden at tolke på stemninger, situationer, budskaber osv. Hensigten er at træne elevernes evne til at forholde sig objektivt en evne, der er central i forhold til ikke-voldelig kommunikation, hvor det at kunne beskrive fakta tit er første skridt på vej mod en løsning af en konflikt. Ord for følelser og behov I grupper finder eleverne frem til forskellige ord for følelser og behov. Ordene gennemgås på klassen for at afklare, hvad der er følelser, og hvad der er behov. Afslut med at lave plancher med ord, der er knyttet til henholdsvis følelser og behov. Eksempel: Følelsesord: Glad, trist, bekymret, spændt, usikker, vred, træt, frisk, forvirret, lykkelig osv. Behov: At være anerkendt, at modtage respekt, at opleve ro, at føle klarhed, at være påskønnet, at få kontakt, at have plads, at høre til, at være med, at få forståelse, at opleve retfærdighed osv.

16 Side 15. Rollespil Læreren og/eller eleverne formulerer en situation, som eleverne i grupper på 2-4 personer skal spille. Ud fra situationsbeskrivelsen får to af eleverne tildelt en rolle hver. Eksempelvis kan to piger være uenige om, hvem der skal synge eller danse, eller hvor de skal lege. En eller to elever tager tid og observerer, hvornår der tales girafsprog eller ulvesprog. Til sidst taler alle i gruppen sammen om, hvordan det var at lave rollespillet, og hvordan giraf- og ulvesproget virkede på dem og den rolle, de spillede. (Se evt. også metodebeskrivelsen: Drama mod Mobning) Andre øvelser i girafsprog kan findes i Goddag, giraf af Janne Hejgaard (Landtryk, 2000) Målgruppen er heri klassetrin. Se endvidere websitet:

17 Side 16. Dato: Elevens navn: Klasse: Indstillende lærer: Beskriv årsagen/årsagerne til indstillingen: Hvad har lærer/teamet selv forsøgt i forhold til barnet?: Er der lavet indstilling eller underretning på barnet? Beskriv hvordan kommunikationen har været med hjemmet: Hvilken hjælp forventes af pusterummet?:

18 Side 17. AKT vejlederne Nøgleord: Trivsel, relationer, skoleparathed, skolehjemsamarbejde, mobning, voksenroller, anerkendelse, rummelighed, samarbejde, klassers sociale liv, pubertet, særlige behov, pædagogik, handleplaner. Hotherskolen arbejder med en anerkendende og en relationskompetent tilgang til børn og unge. Overordnet set, er AKT - medarbejderne skolens beredskab i forhold til børn med adfærds-, kontakt og/ eller trivselsproblemer. Det kan dreje sig om et enkelt barn, grupper eller klasser. Opgaven består herefter i at hjælpe sådan, at der er bedst mulig trivsel. Den pædagogiske indsats kan foregå i klassen, ved samtaler, i frikvarterer eller en kombination af flere. Arbejdet kan også, i yderste grad og sjældent, udmøntes i undervisning af elever i nødskema. AKT medarbejderne kan også indgå i større pædagogiske forløb, såsom arbejdet med klasseledelse m.m. Pusterummet er AKT s center og fungerer både som møderum, grupperum, aktivitetsrum, evt. eftermiddagscafé for teenagere m.m. Elever må ikke opholde sig alene i Pusterummet med mindre andet er aftalt med en AKT vejleder. AKT vejlederen kan f.eks. hjælpe med vanskelige elevsamtaler, sparring om en elev/klassen/forældre, holde foredrag for forældregruppen, forebyggende arrangementer, elever med en udfordrende adfærd, vanskelige forældresamtaler, indadvendte elever, elever med dårligt selvværd, gruppeproblemer, forældre/barn konflikter, underretninger, indstillinger, samarbejde med børne-familiegruppen og meget mere. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis en enkelt elev ønskes indstillet til Pusterummet udfyldes Indstilling til Pusterummet. Indstilleren indhenter accept fra forældrene. Herefter indkalder AKT-vejleder teamet til en samtale om eleven hvor en strategi fastlægges og en evaluering planlægges. Gode links:

19 Side 18. Litteratur (Pusterummet har alle titlerne til udlån): Fortabt i skolen Ross W. Greene. Et godt og modigt bud fra en amerikansk ph.d på, hvordan vi tackler børn med særlige udfordringer. Indeholder masser af praktiske eksempler. Indeholder skema over manglende kognitive færdigheder. En absolut must read bog for alle der arbejder med børn. Klasseledelse Nye forståelser og handlemuligheder Bl.a. Rasmus Alenkær. En samling gode indlæg fra forskere, foredragsholdere m.m. om udfordrende børn, klasseledelse m.m. Bl.a. indlæg af Rasmus Alenkær (Klasseledelse i et inkluderende perspektiv). En god bog som man kan udvælge fra. De forskellige indlæg kan sagtens læses adskilt. Professionelt relationsarbejde En værktøjskasse til refleksion over relationer Anne Linder. Som titlen selv siger, en værtøjskasse til læreren, teamet, årgangen, afdelingen eller skolen. En rigtig god og let anvendelig værktøjskasse til den eller dem som vil arbejde bevidst med sig selv og det professionelle relationsarbejde. Lægger stærkt op til et team som har lyst til at prøve sig selv af og prøve noget nyt. Et godt og gennemarbejdet værktøj. Prøv det! Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel DCUM. DCUM s bibel om bedre trivsel i skolen. Indeholder masser af gode ideer, praktiske eksempler, masser om teambuilding, konflikthåndtering, mobbestop, trivselsøvelser og meget mere. En bibel for alle årgange i arbejdet for den gode trivsel. En super god og let anvendelig bog som der sagtens kan plukkes ud fra. Kan altid købes meget billigt på DCUM s hjemmeside. Læs den! Eleven som aktør Thomas Nordahl. Nordmanden, forfatteren, forsker og faderen til LP-modellen Thomas Nordahl skriver om hvordan elevernes forskellige læringsstrategier og handlinger i skolen kan forstås. Med baggrund i sin egen og andres forskning skriver han bl.a. om hvordan lærerne kan forholde sig til elevernes handlinger, med vægt på bl.a. relationelle forhold, klasseldelse undervisningsstrategier og udvikling af sociale kompetencer. En vigtig bog! En overlevelsesguide for børn med ADHD John F. Taylor. En længeventet bog om ADHD til børn! Bogen er humoristisk skrevet og er beregnet til børn, forældre og pædagoger som gerne vil vide lidt mere om hvad ADHD egentlig er, og hvordan man klarer sig godt alligevel. Bogen fortæller i et ligetil sprog om medicinering, kost, skolen, venner, følelser m.m. En super bog til børn der får konstateret ADHD. Styr dig lige Urolige børn og unge i skole og hjem med og uden ADHD Anne-Merethe Hallas Møller. En rigtig god bog om urolige børn, både med og uden ADHD. Bogen kan læses af både forældre og pædagoger kort sagt alle som har med urolige børn at gøre. Indeholder bl.a. praktiske eksempler, Om hjernens funktioner, hvad er ADHD, motorik, ADHD som handikap, læringsvanskeligheder, selvudvikling, skældud m.m. En god og vigtig bog for alle der støder på udfordrende børn. Tweens Pia Beck Rydahl. Bogen om den moderne børnegruppe fra 8-13 år som hverken er barn eller teenager, men tween (kort for in between). Bogen er humoristisk skrevet i et let sprog og er en øjenåbner for både professionelle og forældre. Bogen har masser af gode praktiske ideer til, hvordan man hjælper sin tween til at finde rum til ro. En absolut læseværdig bog til alle der har med børn at gøre.

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail Workshop v/ Resilience Annette Dam & Randi Lütkendahl SIKON 2010 Aspergers, ADHD & pubertet - en sprængfyldt cocktail Mange forældre oplever generelt,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Trivselsarbejde i klasserne

Trivselsarbejde i klasserne Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner:

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner: Anti-mobbeplan Den første sætning i skolens overordnede målsætning lyder: Hee Skole skal være et godt værested for børn og unge med trivsel og tryghed for alle. Derfor vil vi ikke tolerere mobning. Mobning

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune Bork Skole Princip om elevernes trivsel og god ro og orden på Bork Skole: Under udøvelsen af skolens virksomhed, skal den tilstræbe, at hver enkelt elev oplever personlig tryghed og sikkerhed ved at gå

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn.

K O M P A S. At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Forord At være lærer er at være leder. Leder af undervisning, af læreprocesser, af samarbejde og selvfølgelig ikke mindst af børn. Hvis man som lærer skal lykkes, skal man påtage sig dette lederskab. Lederskabet

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselspolitik på NIF

Trivselspolitik på NIF Trivselspolitik på NIF Everybody matters Hvad forstår vi ved god trivsel: God trivsel er, når barnet er trygt og derfor åbent og tillidsfuldt kan deltage i skolens sociale og faglige liv. Hvad forstår

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.

Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler. Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere