Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cooperative Learning i børnehaveklassen."

Transkript

1 Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning i deres undervisning. De gør det, fordi de kan se, at arbejdsformerne i Cooperative Learning skaber en helt ny verden for børnene, både de veltilpassede og fagligt stærke børn, og de børn, der ellers har vanskeligt ved at finde sig tilrette i skolen. Den brede vifte af nytænkende men meget logiske arbejdsformer, som indgår i Cooperative Learning, skaber alsidige læreprocesser, der sætter det enkelte barn i centrum, involverer alle på en gang og skaber høj faglighed samtidig med at de udvikler sproglige, sociale og personlige kompetencer. Cooperative Learning er baseret på mere end 4 årtiers forskning i USA og andre lande. Den form for Cooperative Learning, denne artikel omhandler, er udviklet af psykologen Dr. Spencer Kagan og hans samarbejdspartnere. Den kan bruges på alle niveauer i undervisningssystemet - også i børnehaveklassen. I USA er der allerede mange erfaringer med Cooperative Learning i indskolingen, hvor lærere bruger det med børn ned til 5-årsalderen, til stor begejstring for både eleverne selv og deres forældre. Hvad er det særlige ved Cooperative Learning? Læreprocesserne i Kagans form for Cooperative Learning (herefter CL) foregår i forskellige samarbejdsmønstre, de såkaldte strukturer. Hver struktur er bygget op af en række trin, hvor eleverne samarbejder i målrettede, men meget varierede læringsaktiviteter. Strukturerne får ofte arbejdsprocessen til at minde om leg, men det skal man ikke tage fejl af: strukturernes formål er at skabe læring, og det gør de. Det faglige indhold i strukturerne kan være hvad som helst. I undervisningen i skoler og højere oppe i uddannelsessystemet anvendes strukturerne til alt fra matematik, historie og fremmedsprog til astrofysik og filosofi. Med børnene i indskolingen kan de samme strukturer anvendes til fx arbejde med fortællinger og billeder, leg med tal og bogstaver, udvikling af kreative udtryksformer, arbejde med begreber og oplevelser. Uanset hvilket fagligt indhold, man lægger ind i en struktur, vil arbejdet i den samtidig udvikle børnenes samarbejdsfærdigheder, ansvarlighed, selvindsigt og sproglige og kommunikative færdigheder. Strukturernes opbygning. CL-strukturer er altså en slags opskrifter på læreprocessers form. De angiver læreprocessens forløb men ikke indholdet. Det lægger læreren eller pædagogen selv ind i strukturen. Den samme struktur kan derfor anvendes igen og igen. De 46 CL-strukturer er vidt forskellige, med stor variation både fysisk (i nogle strukturer sidder eleverne, i andre står eller går de) tidsmæssigt (samme struktur kan i en sammenhæng vare 2 minutter og i en anden fx 30) socialt (man samarbejder med samme partner, skiftende partnere eller i et team og det foregår på mange forskellige måder). Hver struktur er opbygget i simple trin, der hver udgør en overskuelig del af den samlede læreproces. Det enkelte trin definerer, hvem der skal kommunikere med hvem, og denne tydelige struktur på arbejdet gør det overskueligt for eleverne at deltage i læreprocesserne, uanset om indholdet er simpelt eller mere komplekst, om det er af kreativ eller mere boglig karakter. At strukturerne kan fastholde alle eleverne i disse arbejdsprocesser skyldes, at alle strukturerne er baseret på et samspil imellem fire grundprincipper, de såkaldte SPIL-principper. Disse fire principper er Samtidig interaktion, som gør at alle elever er aktive samtidig, hvilket mangedobler læringsmulighederne for alle, Positiv indbyrdes afhængighed, som gør, at eleverne samarbejder og bruger hinanden i læreprocesserne, Individuel ansvarlighed som sikrer, at alle elever yder individuelle præstationer i arbejdet og Lige deltagelse, som gør, at ingen elev får lov til at 1

2 dominere, eller til at gemme sig og snyde uden om at være med. Man behøver ikke at overtale eleverne til at overholde principperne. De er indbygget i selve strukturerne, så hvis man anvender en struktur trin for trin, som den er beskrevet, sørger principperne for, at børnene inddrager og fastholder hinanden i læreprocesserne. Om at møde elevernes behov Cooperative Learning er bygget på en teori om, at det sproglige udtryk og kommunikation er bærende for læring - at man udvikler sin forståelse, viden og tænkning ved at formulere sig og kommunikere om det, man er i gang med at lære. Strukturerne stimulerer til at eleverne snakker med hinanden rigtig meget og rigtig tit. Og snakke vil børn altid gerne så her bliver tingene pludselig nemmere for både lærere og elever. Læreren skal ikke længere bruge en masse tid og energi på at få børnene til at tie stille, og børnene kan få dækket deres behov for at snakke, samtidig med at de lærer. På samme måde med det fysiske behov for at bevæge sig. Mens meget undervisning i dag stadig bygger på den forudsætning, at børnene kan sidde stille på deres stole temmelig længe ad gangen, så er CL mere kropslig og involverer en del bevægelse. Eleverne kommer op af stolene og ud på gulvet i mange af strukturerne, og de står ofte op i kortere perioder, mens de arbejder med lærestoffet. Dette er en stor fordel for børn, der har svært ved at sidde stille ikke mindst mange af drengene og desuden er det fremmende for læringen, idet fysisk aktivitet pumper mere ilt til hjernen. I et klasseværelse, hvor der anvendes CL, er der derfor stor overensstemmelse imellem, hvad læreren ønsker, at børnene skal gøre, og hvad de faktisk har lyst til og synes er sjovt. Resultatet er et højt engagement og langt færre problemer med forstyrrende og ukoncentrerede elever. Forskning og erfaringer Der foreligger et meget stort antal forskningsresultater for Cooperative Learning. Derudover er der efterhånden mere end 20 års erfaringer med at anvende cooperative learning strukturerne på skoler og altså også i skolestarten med børn fra 5-årsalderen. Resultaterne er meget positive og inkluderer bedre faglige resultater i alle fag, udvikling af fagligt og socialt selvværd, motivation for at lære, sociale færdigheder og sprogudvikling, også for de tosprogede elever 1. Anvendelse af CL har også mange steder resulteret i at problemer med uro, negativ adfærd og mobning stort set er forsvundet. Der er ikke forsket i Cooperative Learning strukturerne herhjemme, men med den entusiastiske modtagelse, de får af både lærere og elever, er der ingen tvivl om, at strukturerne også fungerer med danske børn. Tilbagemeldingerne er klare: strukturerne skaber ofte fra første forsøg nye adfærdsmønstre, ny faglig selvtillid og høj motivation ikke mindst hos elever, man ellers har haft vanskeligt ved at engagere i undervisningen. Teams Når man anvender Cooperative Learning, er bordene altid opstillet til grupper, og eleverne sidder i faste teams på 4 medlemmer. Mange af de strukturer, man bruger i de forskellige læreprocesser, foregår i disse faste teams. Men ind imellem laver man strukturer, hvor der samarbejdes på tværs af teams, eller man bryder de faste teams op og lader eleverne arbejde i par med nye partnere eller måske i andre firpersoners teams i kortere tid. De faste teams bliver typisk sammen i 4-6 uger, hvorefter der dannes nye. 1 Se Robert E.Slavin: Cooperative Learning, Theory, Research and Practice, Allyn Bacon, 1995, og Spencer Kagan, Cooperative Learning, Kagan, 1994, samt artikler på 2

3 Faste CL-teams sammensættes af læreren og består af fire elever, der er udvalgt, så der er så stor forskellighed som muligt repræsenteret i det enkelte team. Hvert team bør således have en elev fra den dygtigste/mest fagligt stærke fjerdedel af børnene, en elev fra den svageste fjerdedel og to elever fra midtergruppen. Man sørger også for at blande eleverne, så forskellige køn, etniske grupper m.v. er repræsenteret i alle teams, hvis det er muligt. Denne blanding af eleverne i det enkelte team er nødvendig, hvis man vil opnå de mange positive virkninger af Cooperative Learning. Det er dog helt afgørende, at man også gennemfører de andre elementer af CL, herunder teambuilding, når man bruger dette princip for team-dannelse (se mere om de blandede teams i næste afsnit). Udvikling af sociale færdigheder. Når man bruger CL i undervisningen, er arbejdet med elevernes sociale færdigheder med fra den første dag. Tænkningen er følgende: Man kan ikke skabe konstruktive læreprocesser for alle børn i et klima, hvor nogle børn er utrygge, hvor der er mobning, kliker eller en grim tone indbyrdes imellem børnene. Og man kan ikke forvente, at børn af sig selv udvikler positiv social adfærd. Det skyldes ikke, at de ikke vil, men ofte, at de ikke ved, hvordan man gør. Mange af børnene kommer måske fra hjem, hvor de ikke har positive rollemodeller i den henseende og ikke har mulighed for at lære, hvordan man fx skaber venner, taler pænt til andre eller siger tak, når man har fået hjælp af andre. I CL venter man ikke til noget går galt, før man arbejder med børnenes sociale færdigheder; man opfatter det som en naturlig ting, at positiv og konstruktiv social adfærd er noget, man skal lære, og noget man skal øve sig i dagligt, ikke som et adskilt pensum man beskæftiger sig med en gang imellem, men som en naturlig del af alt, hvad man foretager sig. Arbejdet med de sociale færdigheder omfatter alle de elementer, der hører med til godt samarbejde, såsom at lytte til andre, at skiftes til at tale, at anerkende hinanden og give positiv feedback, at hjælpe hinanden og at reflektere over samarbejdet og egen indsats i det. Helt konkret øvelse i sådanne færdigheder er indbygget i arbejdet i strukturerne, således at de er med, uanset om det faglige indhold i arbejdet er vejret, eventyr, ting man har fundet i skoven, arbejde med stavning og lyde eller andet. Dette gør, at læringsmiljøet bliver rart, at børnene ikke via negativ adfærd gør hinanden kede af det og ødelægger læringsmuligheder for hinanden, og at selve læreprocesserne bliver sjove og personligt stimulerende at deltage i. De blandede teams, som blev nævnt ovenfor, er et grundelement i arbejdet med elevernes sociale færdigheder. De bevirker, at børnene kommer til at sidde sammen med kammerater, de måske ikke selv ville vælge at lege eller arbejde sammen med. Endda sammen med nogen, de måske ellers har mobbet eller ignoreret. Og dette er netop pointen. Når man herefter går i gang med arbejdet i strukturerne, som bl.a. inkluderer teambuilding-aktiviteter, hvor børnene kommer tæt på hinanden via forskellige øvelser, så opdager børnene, at de kammerater, de ikke af sig selv ville vælge at arbejde sammen med, også har en masse at byde på. De sjove, personligt involverende processer, som eleverne deltager i i disse blandede teams, forebygger således klikedannelse og mobning. Når eleverne i løbet af et år har været i team med mange forskellige kammerater, er der skabt bedre relationer på kryds og tvært i klassen, med et tryggere og sjovere læringsmiljø som resultat. Sprogudvikling Et interessant aspekt er den sproglige udvikling, der finder sted, når der arbejdes via Cooperative Learning. Alle fremmedsprogslærere ved, at hvis deres elever skal lære sprog, så skal de have flest mulige lejligheder til at øve sig. Men dette gælder jo også vores eget sprog, og uanset om man kommer fra en dansk familie eller en familie med anden etnisk baggrund, så udvikler man sin sprogfærdighed på dansk, når man arbejder med CL. Man er nemlig hele tiden nødt til at formulere 3

4 sig og forklare og sætte ord på de begreber, oplevelser og ideer, man arbejder med. Det udvider ikke alene ordforrådet, det udvikler også evnen til at formulere sig nuanceret, præcist og sådan, at man bliver forstået af andre. Også de sociale aspekter af sproget altså hvordan man formulerer et ønske om at få hjælp, hvordan man takker, roser, hilser osv. - bliver udviklet i CL. Dette er et meget vigtigt område for netop de tosprogede børn, som ofte har for få muligheder for at udvikle denne side af deres danske sprog. Et eksempel på en struktur. En af de skoler, hvor alle lærerne anvender CL er Berkley Elementary School i Florida. Her overværede jeg undervisning i en børnehaveklasse over flere dage. Det var tidligt i skoleåret og børnene var i 5-årsdalderen. En af de strukturer, de brugte, var Mix-par-svar, som fungerer på følgende måde: Trin 1: Læreren siger Mix og eleverne cirkulerer imellem hinanden. Trin 2: Læreren siger: Find en partner Trin 3: Alle danner par med den, der står nærmest på det tidspunkt. Trin 4: Læreren stiller et spørgsmål om det emne, der arbejdes med. Trin 5: Partnerne diskuterer eller deler viden i den afsatte tid. Trin 6: Læreren siger Mix, eleverne takker deres partner og cirkulerer igen. Trin 7: Start igen fra trin 2. I en af de situationer, hvor jeg så strukturen anvendt, havde børnene lavet noget individuelt arbejde i form af nogle tegninger og nogle simple ord. Begge partnere præsenterede på skift første del af deres arbejde for deres første partner. Når den afsatte tid var gået, spurgte læreren, om der var nogen, der havde hørt noget spændende eller sjovt fra deres partner. Når man havde hørt et par svar, og læreren havde rost de pågældende elever, mixede de igen, fandt nye partnere, og fik mulighed for at forklare noget mere af det, de havde tegnet og skrevet. I dette tilfælde talte børnene om noget, de havde produceret, men man kan også lade dem tale om fx en historie, de har fået læst op, hvor læreren så stiller et spørgsmål, når alle står sammen med deres første partner. Eleverne får så fx et minut til at snakke om spørgsmålet, inden læreren siger Mix igen og de takker deres partner og finder en ny. Hvis læreren fx har 3-4 spørgsmål, vil alle børnene således få talt om alle spørgsmål, men med skiftende partnere. Dermed opnås både en classbuilding effekt (at børnene taler sammen på kryds og tværs i klassen) og samtidig stor faglig aktivitet. Hvis Mix-par-svar bruges til små præsentationer, kan man også vælge at opdele tiden, så hver partner på skift får fx et minut til sin forklaring. Forskellige strukturer kan forskellige ting Mix-par-svar er blot en ud af 46 Cooperative Learning strukturer. Strukturerne er vidt forskellige i opbygning og fremmer forskellige former for læring. Nogle af dem er specielt egnede, når man skal lære nye ord og begreber, tal, bogstaver og andre ting, hvor hukommelse og øvelse spiller en stor rolle. Dette område kaldes for Viden- og færdighedstilegnelse. Andre strukturer er særligt velegnede, når der skal tænkes, diskuteres, og fås gode ideer, eller når ting skal undersøges og forklares. Dette område kaldes for Tænkefærdigheder. Så er der strukturer, som er særligt velegnede, når eleverne skal udveksle informationer, fortælle hinanden ting de ved, læse små historier op for hinanden osv. Dette område hedder Videndeling. Alle strukturer fremmer derudover sociale formål som enten Teambuilding, der fremmer samarbejdet i det faste team, Classbuilding, der skaber venskaber og god kontakt på tværs af teams, eller Kommunikative færdigheder, der øver børnene i at deltage i samtaler på en demokratisk og positiv måde. 4

5 Uanset om man arbejder indenfor det ene eller det andet af de nævnte områder, kan man kombinere mundtlighed og skriftlighed i strukturerne på forskellige måder og i det omfang, eleverne kan magte. De skriftlige elementer er med til at stimulere det mundtlige arbejde i strukturerne, ligesom de mundtlige trin i strukturerne kan danne grundlag for arbejde med skriftlighed. Det er naturligvis den enkelte strukturs design, der afgør, på hvilke måder det skriftlige og mundtlige arbejde kan supplere hinanden, og strukturerne er bl.a. konstrueret med henblik på, at eleverne guider hinanden igennem sådanne processer trin for trin. Af pladshensyn er det ikke muligt at gå i detaljer med flere strukturer i denne artikel, men der henvises til bogen Cooperative Learning af Spencer Kagan og undertegnede, hvor de 46 strukturer gennemgås én for én med masser af eksempler på anvendelse med konkret indhold, og hvor man desuden kan læse meget mere om tænkningen bag Cooperative Learning og om, hvordan det anvendes. Skal man gøre noget anderledes med de helt små elever? Selvom CL som sagt anvendes på alle alderstrin, så er der nogle ting, det kan være nyttigt at vide, hvis man vil gå i gang med CL i børnehaveklassen. Det gælder bl.a. valg af strukturer. Nogle strukturer er nemlig meget velegnede til de små elever, mens andre måske er lidt mere krævende og derfor med fordel kan introduceres lidt senere. Til de små elever kan det være en fordel at vælge strukturer med forholdsvis få trin, og strukturer, hvor et eller flere trin foregår som par-arbejde. Med de små elever er der desuden en række ting, man skal være særligt opmærksom på: fx anbefales det at bruge den samme struktur flere gange med forskelligt indhold, før man begynder at bruge den næste. Det anbefales også, at man taler med børnene om ting, der er særligt vigtige i strukturen (fx at de skal prøve at lytte efter bestemte ting, at de skal give feedback, at de skal huske at takke for samarbejdet, at hjælpe hinanden, eller hvad der nu er relevant i sammenhængen), inden man går i gang. Man demonstrerer også for børnene, hvordan strukturen fungerer, fx ved at lade et enkelt team eller par vise de andre fremgangsmåden. Denne demonstration inkluderer også, hvordan det lyder altså hvad man siger - når man anvender den eller de sociale færdigheder, der er bygget ind i strukturen. Man kan ydermere lave en lille prøve, hvor man sætter strukturen i gang for at se, om alle har forstået, hvad de skal gøre, inden man starter rigtigt. Når man er færdig med strukturen, snakker man igen med eleverne om, hvordan det gik, både med det, der skulle læres og ikke mindst med den sociale adfærd, der hører med til strukturen. I denne sammenhæng kan læreren fremhæve særligt gode eksempler hun observerede, mens børnene arbejdede. Det kan måske lyder kompliceret, men det er det ikke. Strukturerne er lige til at bruge. Lærere melder da også tilbage, at Cooperative Learning er nemt at anvende, at det skaber et fællesskab omkring skolearbejdet, at det har den rummelighed, der gør, at alle børn stimuleres og lærer samtidig, og at det leverer den ene positive overraskelse efter den anden, hvad angår det enkelte barns adfærd, faglige udvikling og trivsel. Så hvis man gerne vil have, at alle børnene kommer godt fra start i skolesystemet, så er CL en både spændende og snublende logisk måde at gøre det på. Man kan som nævnt læse meget mere om Cooperative Learning i bogen Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer af Spencer Kagan og Jette Stenlev (Alinea) samt på Du kan kontakte Jette Stenlev på 5

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Undervisning på Rønbækskolen

Undervisning på Rønbækskolen Undervisning på Rønbækskolen Rønbækskolen november 2010 Emneundervisning På Rønbækskolen underviser vi på mange forskellige måder. Bag undervisningen ligger didaktiske og pædagogiske overvejelser, som

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Mobillæring. Vejle, oktober 2011

Mobillæring. Vejle, oktober 2011 Mobillæring Vejle, oktober 2011 Hvordan bruger vi mobiltelefoner i undervisningen? http://www.youtube.com/watch?v=cl9wu2kwwsy o Vi har arbejdet med CL i 3 år. Alle sidder i grupper. o Vi har lektiefri

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Jette Stenlev Adjunkt, cand.mag. i engelsk og russisk, Københavns Dag- og Aftenseminarium. jette.stenlev@get2net.dk Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Det er umuligt at pege på en enkelt

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere