Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cooperative Learning i børnehaveklassen."

Transkript

1 Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning i deres undervisning. De gør det, fordi de kan se, at arbejdsformerne i Cooperative Learning skaber en helt ny verden for børnene, både de veltilpassede og fagligt stærke børn, og de børn, der ellers har vanskeligt ved at finde sig tilrette i skolen. Den brede vifte af nytænkende men meget logiske arbejdsformer, som indgår i Cooperative Learning, skaber alsidige læreprocesser, der sætter det enkelte barn i centrum, involverer alle på en gang og skaber høj faglighed samtidig med at de udvikler sproglige, sociale og personlige kompetencer. Cooperative Learning er baseret på mere end 4 årtiers forskning i USA og andre lande. Den form for Cooperative Learning, denne artikel omhandler, er udviklet af psykologen Dr. Spencer Kagan og hans samarbejdspartnere. Den kan bruges på alle niveauer i undervisningssystemet - også i børnehaveklassen. I USA er der allerede mange erfaringer med Cooperative Learning i indskolingen, hvor lærere bruger det med børn ned til 5-årsalderen, til stor begejstring for både eleverne selv og deres forældre. Hvad er det særlige ved Cooperative Learning? Læreprocesserne i Kagans form for Cooperative Learning (herefter CL) foregår i forskellige samarbejdsmønstre, de såkaldte strukturer. Hver struktur er bygget op af en række trin, hvor eleverne samarbejder i målrettede, men meget varierede læringsaktiviteter. Strukturerne får ofte arbejdsprocessen til at minde om leg, men det skal man ikke tage fejl af: strukturernes formål er at skabe læring, og det gør de. Det faglige indhold i strukturerne kan være hvad som helst. I undervisningen i skoler og højere oppe i uddannelsessystemet anvendes strukturerne til alt fra matematik, historie og fremmedsprog til astrofysik og filosofi. Med børnene i indskolingen kan de samme strukturer anvendes til fx arbejde med fortællinger og billeder, leg med tal og bogstaver, udvikling af kreative udtryksformer, arbejde med begreber og oplevelser. Uanset hvilket fagligt indhold, man lægger ind i en struktur, vil arbejdet i den samtidig udvikle børnenes samarbejdsfærdigheder, ansvarlighed, selvindsigt og sproglige og kommunikative færdigheder. Strukturernes opbygning. CL-strukturer er altså en slags opskrifter på læreprocessers form. De angiver læreprocessens forløb men ikke indholdet. Det lægger læreren eller pædagogen selv ind i strukturen. Den samme struktur kan derfor anvendes igen og igen. De 46 CL-strukturer er vidt forskellige, med stor variation både fysisk (i nogle strukturer sidder eleverne, i andre står eller går de) tidsmæssigt (samme struktur kan i en sammenhæng vare 2 minutter og i en anden fx 30) socialt (man samarbejder med samme partner, skiftende partnere eller i et team og det foregår på mange forskellige måder). Hver struktur er opbygget i simple trin, der hver udgør en overskuelig del af den samlede læreproces. Det enkelte trin definerer, hvem der skal kommunikere med hvem, og denne tydelige struktur på arbejdet gør det overskueligt for eleverne at deltage i læreprocesserne, uanset om indholdet er simpelt eller mere komplekst, om det er af kreativ eller mere boglig karakter. At strukturerne kan fastholde alle eleverne i disse arbejdsprocesser skyldes, at alle strukturerne er baseret på et samspil imellem fire grundprincipper, de såkaldte SPIL-principper. Disse fire principper er Samtidig interaktion, som gør at alle elever er aktive samtidig, hvilket mangedobler læringsmulighederne for alle, Positiv indbyrdes afhængighed, som gør, at eleverne samarbejder og bruger hinanden i læreprocesserne, Individuel ansvarlighed som sikrer, at alle elever yder individuelle præstationer i arbejdet og Lige deltagelse, som gør, at ingen elev får lov til at 1

2 dominere, eller til at gemme sig og snyde uden om at være med. Man behøver ikke at overtale eleverne til at overholde principperne. De er indbygget i selve strukturerne, så hvis man anvender en struktur trin for trin, som den er beskrevet, sørger principperne for, at børnene inddrager og fastholder hinanden i læreprocesserne. Om at møde elevernes behov Cooperative Learning er bygget på en teori om, at det sproglige udtryk og kommunikation er bærende for læring - at man udvikler sin forståelse, viden og tænkning ved at formulere sig og kommunikere om det, man er i gang med at lære. Strukturerne stimulerer til at eleverne snakker med hinanden rigtig meget og rigtig tit. Og snakke vil børn altid gerne så her bliver tingene pludselig nemmere for både lærere og elever. Læreren skal ikke længere bruge en masse tid og energi på at få børnene til at tie stille, og børnene kan få dækket deres behov for at snakke, samtidig med at de lærer. På samme måde med det fysiske behov for at bevæge sig. Mens meget undervisning i dag stadig bygger på den forudsætning, at børnene kan sidde stille på deres stole temmelig længe ad gangen, så er CL mere kropslig og involverer en del bevægelse. Eleverne kommer op af stolene og ud på gulvet i mange af strukturerne, og de står ofte op i kortere perioder, mens de arbejder med lærestoffet. Dette er en stor fordel for børn, der har svært ved at sidde stille ikke mindst mange af drengene og desuden er det fremmende for læringen, idet fysisk aktivitet pumper mere ilt til hjernen. I et klasseværelse, hvor der anvendes CL, er der derfor stor overensstemmelse imellem, hvad læreren ønsker, at børnene skal gøre, og hvad de faktisk har lyst til og synes er sjovt. Resultatet er et højt engagement og langt færre problemer med forstyrrende og ukoncentrerede elever. Forskning og erfaringer Der foreligger et meget stort antal forskningsresultater for Cooperative Learning. Derudover er der efterhånden mere end 20 års erfaringer med at anvende cooperative learning strukturerne på skoler og altså også i skolestarten med børn fra 5-årsalderen. Resultaterne er meget positive og inkluderer bedre faglige resultater i alle fag, udvikling af fagligt og socialt selvværd, motivation for at lære, sociale færdigheder og sprogudvikling, også for de tosprogede elever 1. Anvendelse af CL har også mange steder resulteret i at problemer med uro, negativ adfærd og mobning stort set er forsvundet. Der er ikke forsket i Cooperative Learning strukturerne herhjemme, men med den entusiastiske modtagelse, de får af både lærere og elever, er der ingen tvivl om, at strukturerne også fungerer med danske børn. Tilbagemeldingerne er klare: strukturerne skaber ofte fra første forsøg nye adfærdsmønstre, ny faglig selvtillid og høj motivation ikke mindst hos elever, man ellers har haft vanskeligt ved at engagere i undervisningen. Teams Når man anvender Cooperative Learning, er bordene altid opstillet til grupper, og eleverne sidder i faste teams på 4 medlemmer. Mange af de strukturer, man bruger i de forskellige læreprocesser, foregår i disse faste teams. Men ind imellem laver man strukturer, hvor der samarbejdes på tværs af teams, eller man bryder de faste teams op og lader eleverne arbejde i par med nye partnere eller måske i andre firpersoners teams i kortere tid. De faste teams bliver typisk sammen i 4-6 uger, hvorefter der dannes nye. 1 Se Robert E.Slavin: Cooperative Learning, Theory, Research and Practice, Allyn Bacon, 1995, og Spencer Kagan, Cooperative Learning, Kagan, 1994, samt artikler på 2

3 Faste CL-teams sammensættes af læreren og består af fire elever, der er udvalgt, så der er så stor forskellighed som muligt repræsenteret i det enkelte team. Hvert team bør således have en elev fra den dygtigste/mest fagligt stærke fjerdedel af børnene, en elev fra den svageste fjerdedel og to elever fra midtergruppen. Man sørger også for at blande eleverne, så forskellige køn, etniske grupper m.v. er repræsenteret i alle teams, hvis det er muligt. Denne blanding af eleverne i det enkelte team er nødvendig, hvis man vil opnå de mange positive virkninger af Cooperative Learning. Det er dog helt afgørende, at man også gennemfører de andre elementer af CL, herunder teambuilding, når man bruger dette princip for team-dannelse (se mere om de blandede teams i næste afsnit). Udvikling af sociale færdigheder. Når man bruger CL i undervisningen, er arbejdet med elevernes sociale færdigheder med fra den første dag. Tænkningen er følgende: Man kan ikke skabe konstruktive læreprocesser for alle børn i et klima, hvor nogle børn er utrygge, hvor der er mobning, kliker eller en grim tone indbyrdes imellem børnene. Og man kan ikke forvente, at børn af sig selv udvikler positiv social adfærd. Det skyldes ikke, at de ikke vil, men ofte, at de ikke ved, hvordan man gør. Mange af børnene kommer måske fra hjem, hvor de ikke har positive rollemodeller i den henseende og ikke har mulighed for at lære, hvordan man fx skaber venner, taler pænt til andre eller siger tak, når man har fået hjælp af andre. I CL venter man ikke til noget går galt, før man arbejder med børnenes sociale færdigheder; man opfatter det som en naturlig ting, at positiv og konstruktiv social adfærd er noget, man skal lære, og noget man skal øve sig i dagligt, ikke som et adskilt pensum man beskæftiger sig med en gang imellem, men som en naturlig del af alt, hvad man foretager sig. Arbejdet med de sociale færdigheder omfatter alle de elementer, der hører med til godt samarbejde, såsom at lytte til andre, at skiftes til at tale, at anerkende hinanden og give positiv feedback, at hjælpe hinanden og at reflektere over samarbejdet og egen indsats i det. Helt konkret øvelse i sådanne færdigheder er indbygget i arbejdet i strukturerne, således at de er med, uanset om det faglige indhold i arbejdet er vejret, eventyr, ting man har fundet i skoven, arbejde med stavning og lyde eller andet. Dette gør, at læringsmiljøet bliver rart, at børnene ikke via negativ adfærd gør hinanden kede af det og ødelægger læringsmuligheder for hinanden, og at selve læreprocesserne bliver sjove og personligt stimulerende at deltage i. De blandede teams, som blev nævnt ovenfor, er et grundelement i arbejdet med elevernes sociale færdigheder. De bevirker, at børnene kommer til at sidde sammen med kammerater, de måske ikke selv ville vælge at lege eller arbejde sammen med. Endda sammen med nogen, de måske ellers har mobbet eller ignoreret. Og dette er netop pointen. Når man herefter går i gang med arbejdet i strukturerne, som bl.a. inkluderer teambuilding-aktiviteter, hvor børnene kommer tæt på hinanden via forskellige øvelser, så opdager børnene, at de kammerater, de ikke af sig selv ville vælge at arbejde sammen med, også har en masse at byde på. De sjove, personligt involverende processer, som eleverne deltager i i disse blandede teams, forebygger således klikedannelse og mobning. Når eleverne i løbet af et år har været i team med mange forskellige kammerater, er der skabt bedre relationer på kryds og tvært i klassen, med et tryggere og sjovere læringsmiljø som resultat. Sprogudvikling Et interessant aspekt er den sproglige udvikling, der finder sted, når der arbejdes via Cooperative Learning. Alle fremmedsprogslærere ved, at hvis deres elever skal lære sprog, så skal de have flest mulige lejligheder til at øve sig. Men dette gælder jo også vores eget sprog, og uanset om man kommer fra en dansk familie eller en familie med anden etnisk baggrund, så udvikler man sin sprogfærdighed på dansk, når man arbejder med CL. Man er nemlig hele tiden nødt til at formulere 3

4 sig og forklare og sætte ord på de begreber, oplevelser og ideer, man arbejder med. Det udvider ikke alene ordforrådet, det udvikler også evnen til at formulere sig nuanceret, præcist og sådan, at man bliver forstået af andre. Også de sociale aspekter af sproget altså hvordan man formulerer et ønske om at få hjælp, hvordan man takker, roser, hilser osv. - bliver udviklet i CL. Dette er et meget vigtigt område for netop de tosprogede børn, som ofte har for få muligheder for at udvikle denne side af deres danske sprog. Et eksempel på en struktur. En af de skoler, hvor alle lærerne anvender CL er Berkley Elementary School i Florida. Her overværede jeg undervisning i en børnehaveklasse over flere dage. Det var tidligt i skoleåret og børnene var i 5-årsdalderen. En af de strukturer, de brugte, var Mix-par-svar, som fungerer på følgende måde: Trin 1: Læreren siger Mix og eleverne cirkulerer imellem hinanden. Trin 2: Læreren siger: Find en partner Trin 3: Alle danner par med den, der står nærmest på det tidspunkt. Trin 4: Læreren stiller et spørgsmål om det emne, der arbejdes med. Trin 5: Partnerne diskuterer eller deler viden i den afsatte tid. Trin 6: Læreren siger Mix, eleverne takker deres partner og cirkulerer igen. Trin 7: Start igen fra trin 2. I en af de situationer, hvor jeg så strukturen anvendt, havde børnene lavet noget individuelt arbejde i form af nogle tegninger og nogle simple ord. Begge partnere præsenterede på skift første del af deres arbejde for deres første partner. Når den afsatte tid var gået, spurgte læreren, om der var nogen, der havde hørt noget spændende eller sjovt fra deres partner. Når man havde hørt et par svar, og læreren havde rost de pågældende elever, mixede de igen, fandt nye partnere, og fik mulighed for at forklare noget mere af det, de havde tegnet og skrevet. I dette tilfælde talte børnene om noget, de havde produceret, men man kan også lade dem tale om fx en historie, de har fået læst op, hvor læreren så stiller et spørgsmål, når alle står sammen med deres første partner. Eleverne får så fx et minut til at snakke om spørgsmålet, inden læreren siger Mix igen og de takker deres partner og finder en ny. Hvis læreren fx har 3-4 spørgsmål, vil alle børnene således få talt om alle spørgsmål, men med skiftende partnere. Dermed opnås både en classbuilding effekt (at børnene taler sammen på kryds og tværs i klassen) og samtidig stor faglig aktivitet. Hvis Mix-par-svar bruges til små præsentationer, kan man også vælge at opdele tiden, så hver partner på skift får fx et minut til sin forklaring. Forskellige strukturer kan forskellige ting Mix-par-svar er blot en ud af 46 Cooperative Learning strukturer. Strukturerne er vidt forskellige i opbygning og fremmer forskellige former for læring. Nogle af dem er specielt egnede, når man skal lære nye ord og begreber, tal, bogstaver og andre ting, hvor hukommelse og øvelse spiller en stor rolle. Dette område kaldes for Viden- og færdighedstilegnelse. Andre strukturer er særligt velegnede, når der skal tænkes, diskuteres, og fås gode ideer, eller når ting skal undersøges og forklares. Dette område kaldes for Tænkefærdigheder. Så er der strukturer, som er særligt velegnede, når eleverne skal udveksle informationer, fortælle hinanden ting de ved, læse små historier op for hinanden osv. Dette område hedder Videndeling. Alle strukturer fremmer derudover sociale formål som enten Teambuilding, der fremmer samarbejdet i det faste team, Classbuilding, der skaber venskaber og god kontakt på tværs af teams, eller Kommunikative færdigheder, der øver børnene i at deltage i samtaler på en demokratisk og positiv måde. 4

5 Uanset om man arbejder indenfor det ene eller det andet af de nævnte områder, kan man kombinere mundtlighed og skriftlighed i strukturerne på forskellige måder og i det omfang, eleverne kan magte. De skriftlige elementer er med til at stimulere det mundtlige arbejde i strukturerne, ligesom de mundtlige trin i strukturerne kan danne grundlag for arbejde med skriftlighed. Det er naturligvis den enkelte strukturs design, der afgør, på hvilke måder det skriftlige og mundtlige arbejde kan supplere hinanden, og strukturerne er bl.a. konstrueret med henblik på, at eleverne guider hinanden igennem sådanne processer trin for trin. Af pladshensyn er det ikke muligt at gå i detaljer med flere strukturer i denne artikel, men der henvises til bogen Cooperative Learning af Spencer Kagan og undertegnede, hvor de 46 strukturer gennemgås én for én med masser af eksempler på anvendelse med konkret indhold, og hvor man desuden kan læse meget mere om tænkningen bag Cooperative Learning og om, hvordan det anvendes. Skal man gøre noget anderledes med de helt små elever? Selvom CL som sagt anvendes på alle alderstrin, så er der nogle ting, det kan være nyttigt at vide, hvis man vil gå i gang med CL i børnehaveklassen. Det gælder bl.a. valg af strukturer. Nogle strukturer er nemlig meget velegnede til de små elever, mens andre måske er lidt mere krævende og derfor med fordel kan introduceres lidt senere. Til de små elever kan det være en fordel at vælge strukturer med forholdsvis få trin, og strukturer, hvor et eller flere trin foregår som par-arbejde. Med de små elever er der desuden en række ting, man skal være særligt opmærksom på: fx anbefales det at bruge den samme struktur flere gange med forskelligt indhold, før man begynder at bruge den næste. Det anbefales også, at man taler med børnene om ting, der er særligt vigtige i strukturen (fx at de skal prøve at lytte efter bestemte ting, at de skal give feedback, at de skal huske at takke for samarbejdet, at hjælpe hinanden, eller hvad der nu er relevant i sammenhængen), inden man går i gang. Man demonstrerer også for børnene, hvordan strukturen fungerer, fx ved at lade et enkelt team eller par vise de andre fremgangsmåden. Denne demonstration inkluderer også, hvordan det lyder altså hvad man siger - når man anvender den eller de sociale færdigheder, der er bygget ind i strukturen. Man kan ydermere lave en lille prøve, hvor man sætter strukturen i gang for at se, om alle har forstået, hvad de skal gøre, inden man starter rigtigt. Når man er færdig med strukturen, snakker man igen med eleverne om, hvordan det gik, både med det, der skulle læres og ikke mindst med den sociale adfærd, der hører med til strukturen. I denne sammenhæng kan læreren fremhæve særligt gode eksempler hun observerede, mens børnene arbejdede. Det kan måske lyder kompliceret, men det er det ikke. Strukturerne er lige til at bruge. Lærere melder da også tilbage, at Cooperative Learning er nemt at anvende, at det skaber et fællesskab omkring skolearbejdet, at det har den rummelighed, der gør, at alle børn stimuleres og lærer samtidig, og at det leverer den ene positive overraskelse efter den anden, hvad angår det enkelte barns adfærd, faglige udvikling og trivsel. Så hvis man gerne vil have, at alle børnene kommer godt fra start i skolesystemet, så er CL en både spændende og snublende logisk måde at gøre det på. Man kan som nævnt læse meget mere om Cooperative Learning i bogen Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer af Spencer Kagan og Jette Stenlev (Alinea) samt på Du kan kontakte Jette Stenlev på 5

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE

LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE April 2015 Udarbejdet af: Stine, Marianne, Connie og Inger NYBORG KOMMUNE LÆREPLANERNE HOS ÆLLINGERNE Sproglig udvikling I forhold til vores børns alderstrin har vi fokus på at understøtte det enkelte

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Matematik med øjne, ører, hænder og krop Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen

Robuste børn. hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD. Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Robuste børn hvad gør vi i vores hverdag? LÆSSØESGADE DAGTILBUD Vuggestuen Børnehaven Ankersgade Gerlachsgade Vuggestuen Langenæs D.I.I. Børnehuset Kirkedammen Vuggestuen Læssøesgade D.I.I. Børnehuset

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere