Undervisning på Rønbækskolen
|
|
- Bertram Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undervisning på Rønbækskolen Rønbækskolen november 2010 Emneundervisning På Rønbækskolen underviser vi på mange forskellige måder. Bag undervisningen ligger didaktiske og pædagogiske overvejelser, som fører til den valgte undervisningsform. I lærerens forberedelse indgår viden om klassens og den enkelte elevs faglige niveau samt elevernes evne til at lære på forskellige måder. Elevernes sociale erfaringer og kompetencer indgår også i arbejdet med at planlægge undervisningen. Nedenfor beskriver vi de forskellige undervisningsformer, som skolen bruger. Vi arbejder med emneundervisning i alle fag. Undervisningen organiseres ofte i emner, som strækker sig over en periode på nogle uger. Perioden indledes med at arbejde med forforståelse, forhåndsviden, mål og elevernes medbestemmelse på emnet, eksempelvis via arbejdsformer. Derefter arbejder vi videre individuelt eller i grupper. I indskolingen inddrager vi altid konkrete materialer, billeder og ting, hvilket er vigtigt for elevernes forståelse. Fællesundervisning Når vi skal introducere et nyt emne eller et stofområde, sker det ofte gennem fællesundervisning. Her er det primært læreren, der fortæller om dette nye stofområde. Denne undervisningsmetode bruges i korte intervaller på min. i indskolingen og i længere intervaller på mellemtrin og i udskoling. Formen er velegnet, hvis vi eksempelvis skal gennemgå grammatik i sprogfag, formler i matematik og begreber i naturfag. Under fællesundervisningen er eleverne lyttende, spørgende og tager eventuelt notater. Det er vigtigt, at fællesundervisning efterfølges af andre undervisningsformer, hvor eleven er mere aktiv og selv får mulighed for at arbejde mere direkte med stoffet. Bevægelse i undervisningen Skolen har vedtaget, at der skal indgå en leg eller en bevægelsesaktivitet i ethvert modul. Det kan være som et led i undervisningen, hvor en staveopgave er tilrettelagt, så eleverne skal bevæge sig for at løse opgaven. Det kan være små gymnastikøvelser, eksempelvis rim og remser eller fra bogen Power Pause af Thomas Lund Jørgensen. Skolens AKT-team (adfærd, kontakt og trivsel) har samlet et hæfte med lege, som på forskellig vis styrker samvær, motorik, opmærksomhed og koncentration. Dette hæfte ligger på skolens intranet som inspiration til den enkelte lærer. I overbygningen, hvor der er lange skoledage, indlægger vi små bevægelsespauser i lektionerne. Bevægelse forbedrer elevernes evne til at koncentrere sig og giver mulighed for at grine sammen. 1
2 Udeundervisning Undervisning i naturen omkring skolen indgår som en naturlig del af undervisningen i naturfag. Vi har skov, sø og bæk tæt på skolen, og skolen har sit eget område i skoven. Gennem de seneste to år har vi på skolen gjort brug af Naturfagsvognen. Naturfagsvognen er et kommunalt tilbud. Skolen kan booke en vogn med materialer til udeundervisning samt en lærer, med særlig viden på det naturfaglige felt. Det er imidlertid ikke kun i naturfag, at udeundervisning er relevant. Vi kan undervise i alle fag i naturen. Omgivelserne er en udfordring for læreren såvel som for eleverne, men det giver netop mulighed for at tilføre undervisningen nye dimensioner. It-undervisning Inddragelse af it i undervisningen er gennemgående på alle årgange, men tiltagende i omfang jo ældre eleverne bliver. I modsætning til tidligere har eleverne stor erfaring og viden indenfor dette område. Skolens opgave er imidlertid at støtte eleverne i at organisere og udvide denne viden. Vi arbejder løbende med it-kørekort i indskolingen og på mellemtrinnet. I undervisningen bruger vi it-baserede undervisningsmidler, som dels er frit tilgængelige på internettet eller som skolen har købt abonnement på. Skolens it-udstyr består af et multimedierum, skabe med bærbare computere, et antal stationære computere rundt om på skolen og elektroniske tavler i en del faglokaler og fællesrum. Tre lærere på skolen er under uddannelse til pædagogiske it-vejledere og vil fremover vejlede og rådgive skolens lærere og pædagoger. Projektarbejde En projektopgave tager udgangspunkt i et overordnet emne. Eleverne arbejder alene eller i grupper med et selvvalgt delemne, som er godkendt af læreren. En projektopgave består af en skriftlig opgave, et praktisk eller kreativt produkt og en afsluttende fremlæggelse. 2
3 I indskolingen begynder vi at arbejde projektorienteret, hvor eleverne lærer at planlægge og udarbejde en projektopgave. Gennem indskolingen og på mellemtrinnet vil vi gradvist øge kravene til projektopgaven, så den enkelte elev bliver i stand til at arbejde selvstændigt og i grupper omkring en projektopgave. I 9. klasse er projektopgaven obligatorisk som en del af årets pensum. Karakteren og en udtalelse er en del af afgangsbeviset. Storyline Vi bygger et forløb op omkring en fortælling, som tager udgangspunkt i eksempelvis et emne eller en bog. Fortællingen afsløres løbende, og eleverne arbejder med forskellige opgaver. En vigtig del af storyline er, at elevernes ideer inddrages i forløbet, så de får en stor grad af medbestemmelse. I denne undervisningsform indgår ofte kreative arbejdsprocesser, og klassen kan eksempelvis omdannes til et miljø, der passer til fortællingen. Eksempler på storyline er: Koglefolket baseret på bogen Ole og koglefolket af Poul Dyrhauge 1000 og en nats eventyr Hobitterne eleverne skaber i grupper deres hobitbo, flag, skattekiste, våbenskjold mv. Cooperative Learning (CL) Tænkningen bag denne forholdsvis nye undervisningsform er, at fagligt svage elever skal have en mere engagerende og stimulerende skolegang, så de ikke tabes, mens fagligt stærke elevers ressourcer og potentialer skal mobiliseres. Dette gøres gennem en aktiv undervisningsform, hvor alle elever får mere taletid, altså mindre ventetid og mere dialog. Læring er noget eleverne gør og ikke noget, lærerne gør ved eleverne Læring er en social proces, der finder sted i samarbejde med andre Elever har behov for at være sociale - tale sammen være på Ambitionen: Læringen sker sammen med en partner, der ved hjælp af dialogen/sproget udfordrer og hjælper videre Partneren skal ikke kun være læreren. Eleverne skal være partnere for hinanden, så alle elever er engagerede på samme tid Det sociale behov er ikke et problem, men en drivkraft i arbejdet. Når man arbejder tæt sammen med en partner, er man på og får feed-back og bekræftelse Det faglige niveau kan/skal være højt Eleverne kvalificeres til at begå sig i komplekse situationer Eleverne udvikler deres sociale kompetencer Grundprincipper: Den fysiske indretning af klassen har stor betydning og virker styrende på undervisningen/samspillet Eleverne placeres i grupper/teams med fire elever SPIL principperne: Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed 3
4 Lige deltagelse Strukturerne: Strukturerne garanterer, at SPIL-principperne overholdes Samarbejdsmønstre mellem eleverne, oftest i teams eller par Strukturen består af en række trin, som bestemmer, hvordan eleverne går i dialog med andre og med stoffet Strukturerne er indholdsfri og kan altså anvendes i forskellige fag, med forskelligt indhold Et eksempel: 1. Læreren stiller en opgave 2. Eleverne diskuterer svar eller ideer med sidemakkeren 3. De to par sammenligner deres svar på opgaven 4. Teamet bliver enige om bedste svar, eller generer nye svar sammen I den danske bog om CL præsenteres 46 strukturer. Disse er forskellige og sætter dermed gang i forskellige former for læreprocesser Læreprocesserne inddeles i nedenstående seks områder, og de 46 strukturer retter sig i forskellig grad mod disse seks områder. Hermed kan man vælge struktur ud fra, hvilket mål man har med undervisningen. 1. Classbuilding 2. Teambuilding 3. Viden og færdigheder 4. Tænkefærdigheder 5. Videndeling 6. Kommunikative færdigheder Værkstedsundervisning Gennem flere år har vi arbejdet med og udviklet værkstedsundervisning på skolen. Eleverne arbejder selvstændigt eller i mindre grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner. Værkstederne introduceres løbende, og eleverne vælger selv, eller læreren placerer dem på et værksted. Vi kan arbejde med grupper ud fra forskellige kriterier: evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Vi tilrettelægger indholdet i værkstederne, så eleverne kan arbejde selvstændigt, med hjælp fra hinanden eller en vejledning. Lærerens opgave, når eleverne arbejder i værksteder: 4
5 At observere elevernes arbejde med henblik på at få viden om den enkelte elevs måde at lære og arbejde på samt at få ideer til udvikling af værksteder og værkstedsarbejde At støtte og hjælpe enkelte elever eller grupper med værkstederne At arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever Værkstedsundervisning skal give plads til forskellige måder at tilegne sig fagligt stof og give mulighed for at indarbejde gode selvstændige arbejdsvaner. Værkstederne tilrettelægges med progression, nyt indhold løbende og i sammenhæng med den øvrige undervisning. Værkstedsarbejde er vigtigt, fordi det kan igangsætte gode læreprocesser og giver eleverne mulighed for at gå på opdagelse i deres egne læreprocesser. De faglige mål med værkstedsundervisning er selvfølgelig de officielle mål for faget, men med værkstedsundervisning sætter vi fokus på processen. Ud over den fag-faglige læring følger der flere andre former for læring med, og eleverne udvikler et bredt spekter af kompetencer. Værkstedsundervisning kan: skabe trygge rammer, overskuelighed og forudsigelighed give tid til faglig fordybelse give eleverne reel indflydelse og medbestemmelse skabe gode rammer for gruppearbejde lære eleverne at lytte til hinanden give mulighed for at øve sig i problemløsning give mulighed for at differentiere i forhold til faglige og sociale forhold frigive læreren til at sætte fokus på enkelte eller grupper af elever, men også at observere eleverne arbejde. Eksempel på forældrebrev: Gennem arbejdet med værkstederne er det vores erfaring, at det er muligt at udvikle et læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed. Eleverne lærer at rumme og acceptere, at de har forskellige styrker og måder at lære på. Det er vigtigt, at forældrene får information om, hvad værkstedsundervisning er. Hvordan det foregår, og hvad målene er. Det kan ske på forældremøder eller fællesarrangementer, hvor børnene viser forældrene, hvordan man arbejder i værksteder. Det kan også ske gennem forældrebreve, hvor forældrene får eksempler på små lektieværksteder. Kære forældre i 2. klasse Vi skal nu i gang med 5. kapitel i matematikbogen, hvor eleverne med udgangspunkt i overskriften Fødselsdag skal: lære at finde og udregne gangestykker i billeder og tekst (regnehistorier) forstå, at gange er det samme som gentaget plus eksempelvis = 3 5 blive fortrolige med gangestykker dannet af to tal, som begge er under seks forstå, at 4 6 giver det samme resultat som 6 4 5
6 I kan hjælpe jeres barn godt på vej med emnet derhjemme gennem en eller flere af følgende aktiviteter: Gangehistorier. Find gangehistorier/-stykker i hjemmet eksempelvis fem gange to strømper, seks gange fire stoleben. Gangebilleder. Find billeder i reklamer, blade og aviser, der indeholder gangestykker for eksempel to æggebakker med seks æg (2 6), tre vinduer med sprosser (3 4 ruder). Miniyatzy. Spil yatzy på den øverste del af blokken. Brug seks 6-sidede terninger. Gang øjnene. Tegn på ternet papir en bane på tern. Kast på skift med to 6-sidede terninger, og tegn gangestykket ind på banen. OBS! En 6 er og en 3 er kan både tegnes som et rektangel på 6 3 eller 3 6 tern. Den deltager, der på et tidspunkt ikke kan placere sit slag, taber spillet. Køb frugt og grønt. Tegn eller klip frugt og grøntsager ud af reklamer. Fastsæt priser på hele kroner under 10. Køb mellem to og fem af samme vare og fortæl gangehistorien samt resultatet for eksempel Fire bananer til fem kroner stykket bliver tyve kroner. Gangekort. Fjern alle billedkort samt 7 ere, 8 ere og 9 ere fra et kortspil. Del kortene ligeligt mellem deltagerne. Deltagerne vender hver to kort og ganger de to tal. Deltageren med det højeste resultat vinder de fire vendte kort. Er resultaterne ens, vendes to kort mere for at afgøre runden. Hvis spillet er for let, tages 7 erne, 8 erne og 9 erne ind i spillet igen. Gangehistorie. Skriv historier, der indeholder gangestykker eksempelvis Ida har seks 5- kroner i sin pung. Hvor mange penge har hun i alt? Læringsstile Med inspiration fra Dunn og Dunn inddrager vi læringsstile i undervisningen og særligt i værkstedsarbejdet. Vi mener ikke, at det er afgørende at teste eleverne for at finde deres læringsstil, men at det mere handler om at bruge tænkningen til at tilrettelægge undervisningen, så undervisningen tilgodeser forskellige måder at lære på. Teorien om læringsstile skal ikke bruges til at sætte eleverne i bås, og det er ikke udtryk for en identitet (eksempelvis gørebørn) at lære på en bestemt måde. Ofte kan vi lære på flere måder, men vi kan have præferencer, som er vigtige for os, når vi skal lære nyt eller svært stof. I forbindelse med undervisning er det muligt at bruge forskellige dele af teorien om læringsstile: Fysiske elementer Her kan eleverne for eksempel være med til at bestemme, om de vil arbejde ved et bord, på gulvet, i klassen eller ude på legepladsen. Emotionelle elementer For en del børn ligger der meget motivation i at måtte være medbestemmende. Det er muligt at arbejde mere vedholdende med at nå et mål, når processen/vejen dertil kan se forskellig ud. Sociologiske elementer Der er mulighed for at vælge mellem forskellige måder at arbejde sammen på, og der opstår en naturlig variation mellem værkstederne. Fysiologiske elementer De perceptuelle strenge: auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk at lære gennem øre, øjne, hænder og krop og i kombinationer af disse. Denne forståelse kan inddrages i 6
7 samtale med eleverne om læring, og man kan for eksempel markere sine værksteder med billeder af øje, øre, hånd og krop, så eleverne ved, hvilke måder de lærer på. Det er også muligt at placere værkstederne på forskellige tidspunkter samt at tilgodese behovet for bevægelse. Psykologiske elementer En stor procentdel af børn i indskolingen møder verden holistisk. Det betyder, at de gerne vil vide, hvad vi skal bruge, hvordan vi gør det, og hvorfor vi skal gøre det. De har brug for, at vi hjælper dem med at sætte deres læring ind i en sammenhæng, eksempelvis en fortælling. En lille gruppe børn har en analytisk tilgang, og de har glæde af at kende rækkefølgen af værksteder og punktformede vejledninger til det enkelte værksted. Kombination af undervisningsformer Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at undervisningsformerne som oftest bruges i kombination med hinanden. Hvilket disse konkrete undervisningsforløb på Rønbækskolen er gode eksempler på: I biologi er der på 7. og 8. årgang planlagt og gennemført flere undervisningsforløb, hvor alternative undervisningsformer har været inddraget. Først og fremmest fordi mere praktiske og/eller kreative forløb er et kærkomment indslag i den daglige og noget teoretiske undervisning i overbygningen, men især også, fordi forløbene gav mulighed for at vise, at den faglige viden er en del af vores hverdag, og den præger vore holdninger. På syvende årgang gennemførte vi på årgangen et interaktivt forløb Drabssag Melsted. Årgangen var omdannet til en stor politistation med laboratorier, til teknisk gennemgang og undersøgelse af beviser. Mange fag var involveret: matematik til udregning af skudafstand, fysik kunne fortælle om krudtslam, rapportskrivning var dansk, og i biologi var det blandt andet nødvendigt at få kendskab til DNA for at sikre bevisførelsen. Det var spændende og tværfagligt på en god måde. Vi har senere praktiseret Biologisk Drama i forbindelse med gennemgang af biologien i det åbne land. Efter gennemgangen tog vi udgangspunkt i en fredningssag, og eleverne fik forskellige roller, som er i spil i den forbindelse: fredningsmyndigheder, miljøorganisationer, landmænd, fritidsorganisationer, kommunalpolitikere og så videre. Eleverne gik fint ind i spillet, og vi fik efterfølgende en god samtale omkring de mange konflikter, personer og organisationer, en sådan sag berører. Senest har vi haft nedsat et etisk råd også som rollespil omkring genetik og forplantning: Skal vi tillade rugemødre, hvor gammel må man være for at føde børn, er det problemfrit at være sæddonor og hvad med stamceller? Også det forløb var spændende med de åbne besvarelser og manglen på én sandhed. Ekskursioner til den ferske sø med efterfølgende laboratorieundersøgelser i faglokalet er et andet eksempel på et forløb, hvor vi kombinerer flere undervisningsformer i overbygningen. Det efterfølges så af en gennemgang af fagligt stof fra tavlen eller på auditorievis, hvor vores aktivboards er til stor nytte. Lena Frank Andersen nov
CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereMatematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for Holme Skoles mellemtrin KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereVelkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk
Velkommen til Børnehaverklasseledernes dag i Herning og Skive Mål med dagen Få teoretisk viden om Dunn og Dunns læringsstilsteori Få anledning til at reflektere over egen praksis Få inspiration til materialer
Læs mereVi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereÅrsrapport for Rønbækskolen 2010/2011
Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereFolkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus
Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs merePå Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt
På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereLektiepolitik på Dyssegårdsskolen
Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereDet brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereNogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen
Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereCooperative Learning i børnehaveklassen.
Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs merePolitik for Lektier og faglig fordybelse
~ 1 ~ Politik for Lektier og faglig fordybelse Indledning: På Ellemarkskolen betragtes lektier og faglig fordybelse (i det følgende nævnt som lektier) som et af mange elementer, lærerne bringer i anvendelse
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereKære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereKære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)
Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereIndholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag
Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereSkovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereÅrsplan for dansk i 1.klasse skoleåret
Årsplan for dansk i 1.klasse skoleåret 2018-19 Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster,
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereNy skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner
Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereKære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)
Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereSkolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformens 3 mål 1. Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i
Læs mere