Undervisning på Rønbækskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning på Rønbækskolen"

Transkript

1 Undervisning på Rønbækskolen Rønbækskolen november 2010 Emneundervisning På Rønbækskolen underviser vi på mange forskellige måder. Bag undervisningen ligger didaktiske og pædagogiske overvejelser, som fører til den valgte undervisningsform. I lærerens forberedelse indgår viden om klassens og den enkelte elevs faglige niveau samt elevernes evne til at lære på forskellige måder. Elevernes sociale erfaringer og kompetencer indgår også i arbejdet med at planlægge undervisningen. Nedenfor beskriver vi de forskellige undervisningsformer, som skolen bruger. Vi arbejder med emneundervisning i alle fag. Undervisningen organiseres ofte i emner, som strækker sig over en periode på nogle uger. Perioden indledes med at arbejde med forforståelse, forhåndsviden, mål og elevernes medbestemmelse på emnet, eksempelvis via arbejdsformer. Derefter arbejder vi videre individuelt eller i grupper. I indskolingen inddrager vi altid konkrete materialer, billeder og ting, hvilket er vigtigt for elevernes forståelse. Fællesundervisning Når vi skal introducere et nyt emne eller et stofområde, sker det ofte gennem fællesundervisning. Her er det primært læreren, der fortæller om dette nye stofområde. Denne undervisningsmetode bruges i korte intervaller på min. i indskolingen og i længere intervaller på mellemtrin og i udskoling. Formen er velegnet, hvis vi eksempelvis skal gennemgå grammatik i sprogfag, formler i matematik og begreber i naturfag. Under fællesundervisningen er eleverne lyttende, spørgende og tager eventuelt notater. Det er vigtigt, at fællesundervisning efterfølges af andre undervisningsformer, hvor eleven er mere aktiv og selv får mulighed for at arbejde mere direkte med stoffet. Bevægelse i undervisningen Skolen har vedtaget, at der skal indgå en leg eller en bevægelsesaktivitet i ethvert modul. Det kan være som et led i undervisningen, hvor en staveopgave er tilrettelagt, så eleverne skal bevæge sig for at løse opgaven. Det kan være små gymnastikøvelser, eksempelvis rim og remser eller fra bogen Power Pause af Thomas Lund Jørgensen. Skolens AKT-team (adfærd, kontakt og trivsel) har samlet et hæfte med lege, som på forskellig vis styrker samvær, motorik, opmærksomhed og koncentration. Dette hæfte ligger på skolens intranet som inspiration til den enkelte lærer. I overbygningen, hvor der er lange skoledage, indlægger vi små bevægelsespauser i lektionerne. Bevægelse forbedrer elevernes evne til at koncentrere sig og giver mulighed for at grine sammen. 1

2 Udeundervisning Undervisning i naturen omkring skolen indgår som en naturlig del af undervisningen i naturfag. Vi har skov, sø og bæk tæt på skolen, og skolen har sit eget område i skoven. Gennem de seneste to år har vi på skolen gjort brug af Naturfagsvognen. Naturfagsvognen er et kommunalt tilbud. Skolen kan booke en vogn med materialer til udeundervisning samt en lærer, med særlig viden på det naturfaglige felt. Det er imidlertid ikke kun i naturfag, at udeundervisning er relevant. Vi kan undervise i alle fag i naturen. Omgivelserne er en udfordring for læreren såvel som for eleverne, men det giver netop mulighed for at tilføre undervisningen nye dimensioner. It-undervisning Inddragelse af it i undervisningen er gennemgående på alle årgange, men tiltagende i omfang jo ældre eleverne bliver. I modsætning til tidligere har eleverne stor erfaring og viden indenfor dette område. Skolens opgave er imidlertid at støtte eleverne i at organisere og udvide denne viden. Vi arbejder løbende med it-kørekort i indskolingen og på mellemtrinnet. I undervisningen bruger vi it-baserede undervisningsmidler, som dels er frit tilgængelige på internettet eller som skolen har købt abonnement på. Skolens it-udstyr består af et multimedierum, skabe med bærbare computere, et antal stationære computere rundt om på skolen og elektroniske tavler i en del faglokaler og fællesrum. Tre lærere på skolen er under uddannelse til pædagogiske it-vejledere og vil fremover vejlede og rådgive skolens lærere og pædagoger. Projektarbejde En projektopgave tager udgangspunkt i et overordnet emne. Eleverne arbejder alene eller i grupper med et selvvalgt delemne, som er godkendt af læreren. En projektopgave består af en skriftlig opgave, et praktisk eller kreativt produkt og en afsluttende fremlæggelse. 2

3 I indskolingen begynder vi at arbejde projektorienteret, hvor eleverne lærer at planlægge og udarbejde en projektopgave. Gennem indskolingen og på mellemtrinnet vil vi gradvist øge kravene til projektopgaven, så den enkelte elev bliver i stand til at arbejde selvstændigt og i grupper omkring en projektopgave. I 9. klasse er projektopgaven obligatorisk som en del af årets pensum. Karakteren og en udtalelse er en del af afgangsbeviset. Storyline Vi bygger et forløb op omkring en fortælling, som tager udgangspunkt i eksempelvis et emne eller en bog. Fortællingen afsløres løbende, og eleverne arbejder med forskellige opgaver. En vigtig del af storyline er, at elevernes ideer inddrages i forløbet, så de får en stor grad af medbestemmelse. I denne undervisningsform indgår ofte kreative arbejdsprocesser, og klassen kan eksempelvis omdannes til et miljø, der passer til fortællingen. Eksempler på storyline er: Koglefolket baseret på bogen Ole og koglefolket af Poul Dyrhauge 1000 og en nats eventyr Hobitterne eleverne skaber i grupper deres hobitbo, flag, skattekiste, våbenskjold mv. Cooperative Learning (CL) Tænkningen bag denne forholdsvis nye undervisningsform er, at fagligt svage elever skal have en mere engagerende og stimulerende skolegang, så de ikke tabes, mens fagligt stærke elevers ressourcer og potentialer skal mobiliseres. Dette gøres gennem en aktiv undervisningsform, hvor alle elever får mere taletid, altså mindre ventetid og mere dialog. Læring er noget eleverne gør og ikke noget, lærerne gør ved eleverne Læring er en social proces, der finder sted i samarbejde med andre Elever har behov for at være sociale - tale sammen være på Ambitionen: Læringen sker sammen med en partner, der ved hjælp af dialogen/sproget udfordrer og hjælper videre Partneren skal ikke kun være læreren. Eleverne skal være partnere for hinanden, så alle elever er engagerede på samme tid Det sociale behov er ikke et problem, men en drivkraft i arbejdet. Når man arbejder tæt sammen med en partner, er man på og får feed-back og bekræftelse Det faglige niveau kan/skal være højt Eleverne kvalificeres til at begå sig i komplekse situationer Eleverne udvikler deres sociale kompetencer Grundprincipper: Den fysiske indretning af klassen har stor betydning og virker styrende på undervisningen/samspillet Eleverne placeres i grupper/teams med fire elever SPIL principperne: Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed 3

4 Lige deltagelse Strukturerne: Strukturerne garanterer, at SPIL-principperne overholdes Samarbejdsmønstre mellem eleverne, oftest i teams eller par Strukturen består af en række trin, som bestemmer, hvordan eleverne går i dialog med andre og med stoffet Strukturerne er indholdsfri og kan altså anvendes i forskellige fag, med forskelligt indhold Et eksempel: 1. Læreren stiller en opgave 2. Eleverne diskuterer svar eller ideer med sidemakkeren 3. De to par sammenligner deres svar på opgaven 4. Teamet bliver enige om bedste svar, eller generer nye svar sammen I den danske bog om CL præsenteres 46 strukturer. Disse er forskellige og sætter dermed gang i forskellige former for læreprocesser Læreprocesserne inddeles i nedenstående seks områder, og de 46 strukturer retter sig i forskellig grad mod disse seks områder. Hermed kan man vælge struktur ud fra, hvilket mål man har med undervisningen. 1. Classbuilding 2. Teambuilding 3. Viden og færdigheder 4. Tænkefærdigheder 5. Videndeling 6. Kommunikative færdigheder Værkstedsundervisning Gennem flere år har vi arbejdet med og udviklet værkstedsundervisning på skolen. Eleverne arbejder selvstændigt eller i mindre grupper med forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan have et fælles emne, men være differentieret i forhold til læringsstil og fagligt niveau eller have forskellige emner. Værkstederne introduceres løbende, og eleverne vælger selv, eller læreren placerer dem på et værksted. Vi kan arbejde med grupper ud fra forskellige kriterier: evne til samarbejde, fagligt niveau, køn osv. Vi tilrettelægger indholdet i værkstederne, så eleverne kan arbejde selvstændigt, med hjælp fra hinanden eller en vejledning. Lærerens opgave, når eleverne arbejder i værksteder: 4

5 At observere elevernes arbejde med henblik på at få viden om den enkelte elevs måde at lære og arbejde på samt at få ideer til udvikling af værksteder og værkstedsarbejde At støtte og hjælpe enkelte elever eller grupper med værkstederne At arbejde direkte med en gruppe eller enkelte elever Værkstedsundervisning skal give plads til forskellige måder at tilegne sig fagligt stof og give mulighed for at indarbejde gode selvstændige arbejdsvaner. Værkstederne tilrettelægges med progression, nyt indhold løbende og i sammenhæng med den øvrige undervisning. Værkstedsarbejde er vigtigt, fordi det kan igangsætte gode læreprocesser og giver eleverne mulighed for at gå på opdagelse i deres egne læreprocesser. De faglige mål med værkstedsundervisning er selvfølgelig de officielle mål for faget, men med værkstedsundervisning sætter vi fokus på processen. Ud over den fag-faglige læring følger der flere andre former for læring med, og eleverne udvikler et bredt spekter af kompetencer. Værkstedsundervisning kan: skabe trygge rammer, overskuelighed og forudsigelighed give tid til faglig fordybelse give eleverne reel indflydelse og medbestemmelse skabe gode rammer for gruppearbejde lære eleverne at lytte til hinanden give mulighed for at øve sig i problemløsning give mulighed for at differentiere i forhold til faglige og sociale forhold frigive læreren til at sætte fokus på enkelte eller grupper af elever, men også at observere eleverne arbejde. Eksempel på forældrebrev: Gennem arbejdet med værkstederne er det vores erfaring, at det er muligt at udvikle et læringsmiljø, hvor der er plads til forskellighed. Eleverne lærer at rumme og acceptere, at de har forskellige styrker og måder at lære på. Det er vigtigt, at forældrene får information om, hvad værkstedsundervisning er. Hvordan det foregår, og hvad målene er. Det kan ske på forældremøder eller fællesarrangementer, hvor børnene viser forældrene, hvordan man arbejder i værksteder. Det kan også ske gennem forældrebreve, hvor forældrene får eksempler på små lektieværksteder. Kære forældre i 2. klasse Vi skal nu i gang med 5. kapitel i matematikbogen, hvor eleverne med udgangspunkt i overskriften Fødselsdag skal: lære at finde og udregne gangestykker i billeder og tekst (regnehistorier) forstå, at gange er det samme som gentaget plus eksempelvis = 3 5 blive fortrolige med gangestykker dannet af to tal, som begge er under seks forstå, at 4 6 giver det samme resultat som 6 4 5

6 I kan hjælpe jeres barn godt på vej med emnet derhjemme gennem en eller flere af følgende aktiviteter: Gangehistorier. Find gangehistorier/-stykker i hjemmet eksempelvis fem gange to strømper, seks gange fire stoleben. Gangebilleder. Find billeder i reklamer, blade og aviser, der indeholder gangestykker for eksempel to æggebakker med seks æg (2 6), tre vinduer med sprosser (3 4 ruder). Miniyatzy. Spil yatzy på den øverste del af blokken. Brug seks 6-sidede terninger. Gang øjnene. Tegn på ternet papir en bane på tern. Kast på skift med to 6-sidede terninger, og tegn gangestykket ind på banen. OBS! En 6 er og en 3 er kan både tegnes som et rektangel på 6 3 eller 3 6 tern. Den deltager, der på et tidspunkt ikke kan placere sit slag, taber spillet. Køb frugt og grønt. Tegn eller klip frugt og grøntsager ud af reklamer. Fastsæt priser på hele kroner under 10. Køb mellem to og fem af samme vare og fortæl gangehistorien samt resultatet for eksempel Fire bananer til fem kroner stykket bliver tyve kroner. Gangekort. Fjern alle billedkort samt 7 ere, 8 ere og 9 ere fra et kortspil. Del kortene ligeligt mellem deltagerne. Deltagerne vender hver to kort og ganger de to tal. Deltageren med det højeste resultat vinder de fire vendte kort. Er resultaterne ens, vendes to kort mere for at afgøre runden. Hvis spillet er for let, tages 7 erne, 8 erne og 9 erne ind i spillet igen. Gangehistorie. Skriv historier, der indeholder gangestykker eksempelvis Ida har seks 5- kroner i sin pung. Hvor mange penge har hun i alt? Læringsstile Med inspiration fra Dunn og Dunn inddrager vi læringsstile i undervisningen og særligt i værkstedsarbejdet. Vi mener ikke, at det er afgørende at teste eleverne for at finde deres læringsstil, men at det mere handler om at bruge tænkningen til at tilrettelægge undervisningen, så undervisningen tilgodeser forskellige måder at lære på. Teorien om læringsstile skal ikke bruges til at sætte eleverne i bås, og det er ikke udtryk for en identitet (eksempelvis gørebørn) at lære på en bestemt måde. Ofte kan vi lære på flere måder, men vi kan have præferencer, som er vigtige for os, når vi skal lære nyt eller svært stof. I forbindelse med undervisning er det muligt at bruge forskellige dele af teorien om læringsstile: Fysiske elementer Her kan eleverne for eksempel være med til at bestemme, om de vil arbejde ved et bord, på gulvet, i klassen eller ude på legepladsen. Emotionelle elementer For en del børn ligger der meget motivation i at måtte være medbestemmende. Det er muligt at arbejde mere vedholdende med at nå et mål, når processen/vejen dertil kan se forskellig ud. Sociologiske elementer Der er mulighed for at vælge mellem forskellige måder at arbejde sammen på, og der opstår en naturlig variation mellem værkstederne. Fysiologiske elementer De perceptuelle strenge: auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk at lære gennem øre, øjne, hænder og krop og i kombinationer af disse. Denne forståelse kan inddrages i 6

7 samtale med eleverne om læring, og man kan for eksempel markere sine værksteder med billeder af øje, øre, hånd og krop, så eleverne ved, hvilke måder de lærer på. Det er også muligt at placere værkstederne på forskellige tidspunkter samt at tilgodese behovet for bevægelse. Psykologiske elementer En stor procentdel af børn i indskolingen møder verden holistisk. Det betyder, at de gerne vil vide, hvad vi skal bruge, hvordan vi gør det, og hvorfor vi skal gøre det. De har brug for, at vi hjælper dem med at sætte deres læring ind i en sammenhæng, eksempelvis en fortælling. En lille gruppe børn har en analytisk tilgang, og de har glæde af at kende rækkefølgen af værksteder og punktformede vejledninger til det enkelte værksted. Kombination af undervisningsformer Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at undervisningsformerne som oftest bruges i kombination med hinanden. Hvilket disse konkrete undervisningsforløb på Rønbækskolen er gode eksempler på: I biologi er der på 7. og 8. årgang planlagt og gennemført flere undervisningsforløb, hvor alternative undervisningsformer har været inddraget. Først og fremmest fordi mere praktiske og/eller kreative forløb er et kærkomment indslag i den daglige og noget teoretiske undervisning i overbygningen, men især også, fordi forløbene gav mulighed for at vise, at den faglige viden er en del af vores hverdag, og den præger vore holdninger. På syvende årgang gennemførte vi på årgangen et interaktivt forløb Drabssag Melsted. Årgangen var omdannet til en stor politistation med laboratorier, til teknisk gennemgang og undersøgelse af beviser. Mange fag var involveret: matematik til udregning af skudafstand, fysik kunne fortælle om krudtslam, rapportskrivning var dansk, og i biologi var det blandt andet nødvendigt at få kendskab til DNA for at sikre bevisførelsen. Det var spændende og tværfagligt på en god måde. Vi har senere praktiseret Biologisk Drama i forbindelse med gennemgang af biologien i det åbne land. Efter gennemgangen tog vi udgangspunkt i en fredningssag, og eleverne fik forskellige roller, som er i spil i den forbindelse: fredningsmyndigheder, miljøorganisationer, landmænd, fritidsorganisationer, kommunalpolitikere og så videre. Eleverne gik fint ind i spillet, og vi fik efterfølgende en god samtale omkring de mange konflikter, personer og organisationer, en sådan sag berører. Senest har vi haft nedsat et etisk råd også som rollespil omkring genetik og forplantning: Skal vi tillade rugemødre, hvor gammel må man være for at føde børn, er det problemfrit at være sæddonor og hvad med stamceller? Også det forløb var spændende med de åbne besvarelser og manglen på én sandhed. Ekskursioner til den ferske sø med efterfølgende laboratorieundersøgelser i faglokalet er et andet eksempel på et forløb, hvor vi kombinerer flere undervisningsformer i overbygningen. Det efterfølges så af en gennemgang af fagligt stof fra tavlen eller på auditorievis, hvor vores aktivboards er til stor nytte. Lena Frank Andersen nov

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Matematik med øjne, ører, hænder og krop Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk Velkommen til Børnehaverklasseledernes dag i Herning og Skive Mål med dagen Få teoretisk viden om Dunn og Dunns læringsstilsteori Få anledning til at reflektere over egen praksis Få inspiration til materialer

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Jagten på den hvide hval

Jagten på den hvide hval Jagten på den hvide hval Af Jens Pedersen, skoleleder Tre klap i hænderne, der besvares med tre klap så er der ro. Efter tre sange om efterår, vinter og måske dagens tema sker det magiske igen: Op af en

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Omstilling til ny folkeskole September 2016

Omstilling til ny folkeskole September 2016 Status på implementering af folkeskolereform Center for Dagtilbud og Skole Omstilling til ny folkeskole September 2016 14. september 2016 16/969 Emner: 1. Understøttende undervisning 2. Lektiehjælp og

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere