Byens FRImærker en procesbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byens FRImærker en procesbeskrivelse"

Transkript

1 Byens FRImærker en procesbeskrivelse Målet med Byens FRImærker er udover at realisere bedre byrum at synliggøre et innovativt procesforløb i relation til byrumsudvikling via borgerinddragelse. Af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr-Petersen og Carsten Hornstrup, MacMann Berg, Appreciative Inquiry anvendt som ledetråd Idéoplægget blev indledt med den velkendte problemorientering; Spredt ud over byen findes imidlertid også en række mindre arealer pletter som byen ikke kan være bekendt, som er uværdige. Det kan være forsømte byrum oversete eller tiloversblevne arealer, håbløse hjørner og afkroge, hvor der ikke er rart at være, og hvor vi derfor skynder os forbi med en uforløst drøm om, hvordan det kunne være. Syv af disse pletter (FRImærker) er nu sat i spil med hver deres forløste drøm. For at nå dertil har de centrale deltagere i procesforløbet arbejdet ud fra negationen til én af hypoteserne i metoden Appreciative Inquiry (AI); hvis der alene fokuseres på problemer, skabes der blot endnu flere problemer! AI er derfor blevet brugt til at kanalisere opmærksomhed og energi væk fra at tænke i byrumsproblemer og problemløsnin for derimod at tænke i FRImærkemuligheder og drømme. Procesforløbets syv ledetråde er vokset ud af en kontekstuel læsning af filosofien bag AI: 1. Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. 2. I ethvert FRImærke er der noget der fungerer! 3. Det, vi fokuserer på i FRImærket, bliver vores oplevelse af FRImærket. 4. Vi er mere tillidsfulde og trygge ved rejsen til fremtiden (det ukendte), når vi har noget af fortiden (det kendte) med i bagagen. 5. Hvis det er noget i FRImærket vi skal bevare, skal det være det bedste derfra. 6. Det sprog, vi bruger om FRImærket, skaber FRImærket. 7. Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm! 1 MacMann Berg er et privat konsulentfirma, der arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på et systemisk grundlag. Med en solid forskningsmæssig forankring og mange års praktisk ledelseserfaring har MacMann Berg løst en lang række opgaver inden for såvel den offentlige som den private sektor. Se øvrige artikler, bogudgivelser og hvad vi kan tilbyde på

2 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 2 af 9 Ledetrådene har været med til at føre processen frem til 7 skitseforslag, 7 billeder på at italesætte FRImærkedrømme, samt 7 bud på det moderne byrums dyder. Hvilket i denne sammenhæng ses som en moderne tolkning af de 7 klassiske dyder. Multivers de mange stemmer sættes i spil I ledetråd 1 fremhæves det vigtige i at værdsætte forskellighed. Rent metodisk blev det kontinuerligt sat på prøve set i forhold til deltagerantal kombineret med den faktiske mødetid. I flere tilfælde blev der planlagt to timers møder med 13 forventeligt aktive deltagere. Umiddelbart en udfordring at få alle stemmer i spil, men det har vist sig at AI-metoden skaber et særligt samtalerum, der både kan frembringe og koble drømme - båret frem af gensidig anerkendelse deltagerne imellem. De centrale deltagere har været syv studerende hentet fra seks forskellige studieretninger: Musikvidenskab (to studerende herfra) Danmarks Design Skole (Institut for Rum, Møbel og Scenografi) Kunsthistorie Kunstakademiets Arkitektskole (Institut for By, Bygning og Landskab) Filosofi Landskabsarkitektstuderende fra KVL Andre centrale deltagere ved FRImærke-møderne har været syv offentlige meningsdannere: Arkitekt Jens Kvorning (Dantes Plads) Arkitekt Allan de Waal (Ny Østergade) Kunstner Bjørn Nørgaard (Langelinie) Advokat & tidligere formand for Hovedstadens Forskønnelse Bonnie Mürsch (Uffesgade) Henrik Wivel fra Weekendavisen (Baggesensgade) Henrik Steen Møller fra Politiken (Kanalvej) Pernille Steensgaard fra Weekendavisen (Tove Ditlevsens Plads) Endelig har der været etableret et processtøtte-korps bestående af tre landskabsarkitekter, en proceskonsulent samt to projektledere alle med samme primære opgave; agere fødselshjælper til de syv FRImærkedrømme. Alt i alt 20 personer 20 historier 20 perspektiver og ca. 100 drømme alt sammen sat i spil i løbet af 10 møder: 1 stk. procesopstartsmøde a 4 ¾ time (14 deltagere) 7 stk. on-location møder ved de udvalgte FRImærker a 2 timer (13 deltagere) 2

3 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 3 af 9 1 stk. statusmøde afholdt af landskabsarkitekterne a 2 timer (13 deltagere) 1 stk. projektgruppemøde a 2 ¾ time (13 deltagere) Hvis man tager afsæt i postulatet, at det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive anerkendt, så kræver det et særligt samtalerum, hvor bl.a. autoritetsforholdet ikke får en hæmmende effekt på de studerendes talelyst og kreativitet. Derudover kan det føles sårbart at italesætte drømme blandt fremmede, hvis de tales ihjel af de andre. På de næste sider vil sløret blive løftet for, hvorledes dette særlige AI-samtalerum blev skabt og forsøgt fastholdt ved de enkelte møder igennem hele procesforløbet. Procesopstartsmødet 29. oktober 2002 Hvis man ser på succeskriterierne for dette møde, taler det sit tydelige sprog. Meget var på spil. Ikke nok med at mødet var det eneste planlagte teambuilding -møde mellem projektets centrale deltagere, førend de studerende på skift skulle præsentere deres FRImærke on-location. Der var også en række informationer, der skulle gives og det resterende procesforløb skulle planlægges. Efter indledende velkomst ved Jens Ole Juul, sektionsleder i Bymiljø, var der afsat tid til en kort, fokuseret præsentationsrunde. Tanken hermed var hurtigst muligt at bringe alle stemmer i spil for derved tidligt i processen at skabe fortrolighed omkring det at deltage aktivt i samtalerne på tværs af (trods) fagskel, sprog, autoritetsforhold, alder samt køn. Proceskonsulenten sikrede at hver deltager fik fem minutter til sin præsentation og at der blev talt ud fra følgende fokuspunkter: Navn Studieretning Motivation for deltagelse i Byens FRImærker Hvad deltageren forventer egen faglighed kan bidrage med til processen Hvad deltageren tror, projektet vil komme til at betyde for byens borgere. Afslutningsvis fik alle en kopi af alle præsentationerne. En forventet sidegevinst ved denne bundne opgave var deltagernes reaktioner på præsentationerne. Her tænkes på den forundring og glæde der udsprang af divergensen i præsentationerne, selvom det var de samme spørgsmål alle besvarede. Hvilket var med til at forankre værdsættelsen af forskellighed (ledetråd 1) tidligt i processen. Herefter redegjorde Helle Nebelong og Jens Peter Munk på skift for centrale dele af Ideoplægget: a) Visionen bag Byens FRImærker og b) inspirationen fra Barokken. Formålet hermed var at tydeliggøre den kontekst FRImærkerne skal tænkes ind i. Begge oplæg blev holdt korte (ca. 15 min.) for at minimere risikoen for en passificering af projekets deltagere. Umiddelbart derefter blev de studerende sat til på skift at præsentere deres potentielle bud på FRImærke kun afbrudt af en refleksionspause og et inspirationsoplæg (dias-serie om materialevalg). 3

4 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 4 af 9 Refleksionspausen på 10 min. blev indskudt efter den fjerde FRImærke præsentation. Deltagerne blev sat sammen i grupper a 3 4 og fik til opgave at sætte ord på det, de hver især fandt interessant (muligheder) ved de enkelte FRImærker. Der blev ikke samlet op på refleksionerne i plenum, da hensigten alene var a) at træne evnen til at se mulighederne (det, der fungerer) i FRImærket [ledetråd 2]; b) at sikre en ressourceorienteret oplevelse af FRImærket [ledetråd 3] samt c) at give deltagerne et frirum hvor de i mindre grupper kan lære hinanden bedre at kende. Umiddelbart kom det sidste til udtryk i en mere afslappet, nysgerrig stemning. Næste punkt på mødet var en kort indføring i AI ved proceskonsulenten. Metoden blev fremlagt i henhold til ledetrådene, der naturligt førte frem til en detaljeret redegørelse for det kommende AI procesforløb. Herunder særligt de opgaver og ansvaret, der blev pålagt de studerende (FRImærke-ambassadørerne) ved on-location møderne: ambassadøren skal i en skriftlig (½-1 A4) og mundtlig begrundelse for valg af FRImærke gøre rede for: a) hvad ligger til grund for valget af FRImærket? b) koblingen til visionen den menneskelige by; c) koblingen til Barokken; d) koblingen til dias-serien om byens rum; e) koblingen til egen faglighed; f) drømme og muligheder der tænkes ind i FRImærket samt g) koblingen til evt. afholdte borger-interviews. Formålet hermed var at skabe en klar kontrakt mellem projektledelse og ambassadørerne. Afslutningsvis fik de studerende til opgave at udvælge hvert sit FRImærke. Tidligere på mødet havde de præsenteret i alt 11 bud på FRImærker, hvorfor fire skulle sorteres fra. Det gik ganske hurtigt og smertefrit med enkelte henvisninger til definitionen af FRImærker i Ideoplægget. Følgende syv blev valgt: Dantes Plads Ny Østergade Langelinie Uffesgade Baggesensgade Kanalvej Tove Ditlevsens Plads. I forlængelse heraf fik de studerende til opgave at aftale en rækkefølge af on-location møderne under hensyntagen til projektledelsens ønske om at fordele besøgene ved FRImærkerne på tværs af døgnets fire faser (morgen, middag, aften og nat). Alt sammen med det formål at knytte dem mest muligt sammen inden næste fase af procesforløbet. Denne afsluttende planlægningsfase mellem de studerende kombineret med præsentationsrunden, fremlæggelsen og udvælgelsen af FRImærker, refleksionspauser og førnævnte oplæg var alt sammen med til at skabe et højt engagement og en tryg (flere deltagere fandt den forbavsende tryg) kommunikation deltagerne imellem på trods af de forskellige faglige og personlige indfaldsvinkler. 4

5 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 5 af 9 On-location møderne (5., 6., 12. & 14. november) Hvert møde blev indledt med, at ambassadøren i løbet af ca. 20 min. viste rundt på FRImærket, samtidig med at vedkommende redegjorde for tankerne bag valget, samt drømmene med FRImærket. Det sidste blev i flere tilfælde suppleret med ideer indhentet via kvalitative borger-interviews hertil blev brugt følgende spørgeguide: 1. Hvad er din relation til dette by-rum? o Hvordan bruger du dette by-rum? 2. Hvad værdsætter du ved dette by-rum? o Hvad er vigtigt at bevare i dette by-rum? 3. Hvad kunne du godt tænke dig man gjorde ved dette by-rum? o Hvordan tror du andre vil reagere, hvis din drøm bliver ført ud i livet? 4. Hvilke(t) andre by-rum værdsætter du i København? o Hvad værdsætter du særligt ved dette rum? 5. Hvilke(t) andre by-rum værdsætter du udenfor København? o Hvad værdsætter du særligt ved dette rum? 6. Hvad vil du sige, hvis man foretog disse ændringer.? o (Ambassadøren præsenterer egne ideer/drømme overfor den interviewede). Projektdeltagerne fik derefter kun lov til at stille afklarende spørgsmål. Ellers var der alene taleret til ambassadøren. Den samtaleregel blev indført med det formål at sikre kreativitetens (drømmenes) frie udfoldelse. Hvis ordet havde været frit, var ambassadøren sikkert blevet afbrudt mange gange i løbet af sin præsentation af FRImærket med et forventeligt resultat; at samtalen ville tage tilfældige drejninger alt afhængig af de stillede spørgsmål. Derudover har det elimineret potentielle kritiske kommentarer og dermed sikre et trygt samtalerum. Det har nok været den væsentligste årsag til FRImærke-præsentationernes varierede udtryk og indhold. De studerende har følt sig trygge og derfor valgt den udtryksform, der passede bedst til dem og deres faglighed uagtet tidligere præsentationer. Som eks. kan nævnes at de studerende fra Musikvidenskab var meget optaget af forløbet i FRImærket på bekostning af en punkt-fiksering. Derefter blev de centrale deltagerne opdelt i refleksionsgrupper (to studerende og en landskabsarkitekt), der alle fik 30 min. til at genopleve FRImærket, samt forholde sig til en AI-spørgeguide: 1. Hvad mener I vil være vigtigt at bevare ved FRImærket? 2. Tænk på visionen; København den menneskelige by. o Hvordan understøtter ambassadørens FRImærke-drøm denne vision? o Hvad mener I man kan gøre for at sikre kobling mellem FRImærket og visionen? 5

6 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 6 af 9 3. Tænk på inspirationen fra barokken; hvilke ideer giver det jer i forhold til FRImærket? 4. Tag afsæt i jeres faglighed; hvilke andre fantastiske muligheder ser I i FRImærket? 5. Hvilke historier kunne I tænke jer byens borgere fortæller om FRImærket om 2 år? o Børn, voksne, arbejdsomme, ældre, besøgende 6. Tænk på ambassadørens FRImærke-drøm; hvad mener I vil være allervigtigst at realisere? 7. Ser I et foreløbigt bud på en rød tråd på tværs af FRImærkerne? Derefter blev alle samlet. Refleksionsgrupperne gav på skift feedback (15 min. pr. gruppe) til FRImærkets ambassadør. Der blev taget afsæt i spørgeguiden. Ambassadøren måtte kun lytte og stille afklarende spørgsmål. Umiddelbart herefter præsenterede meningsdanneren sit syn på FRImærket og de muligheder vedkommende så i byrummet (ca. 15 min.). I flere tilfælde skete der et mærkbart skift i samtalekultur, idet de (som de eneste) fik ordet frit. Flere af meningsdannerne havde nemlig en tendens til i modstid med AIledetrådene primært at fokusere på problemerne i det valgte FRImærke. Det fik dog ikke den store indflydelse på ambassadørernes afsluttende konklusioner, da de generelt var gode til at fastholde fokus på deres drøm med FRImærket selvfølgelig justeret/udviklet med de allerbedste ideer opfanget i refleksionsgruppernes/meningsdannerens feedback til ambassadørens oplæg. Meningsdannerne luftede dog flere ideer og drømme, som ambassadørerne eksplicit knyttede an til også på tværs af FRImærker. I flere tilfælde var FRImærke præsentationerne tydeligt inspireret af tidligere meningsdanneres holdninger og ideer. Det harmonerer fint med AI, der netop tager afsæt i et vibrerende/udviklende menneskesyn; menneskets handlefelt er udspændt af alle dets tidligere relationer/påvirkninger. Ambassadørens sidste opgave på onlocation mødet var derfor at besvare spørgsmålet: Har din FRImærke-drøm udviklet sig? Hvis ja I hvilken retning? Afslutningsvis ved hvert FRImærke fik landskabsarkitekterne mulighed for at spørge nærmere ind til dét de havde brug for at få afklaret for at blive i stand til at tegne skitseforslagene førend projektgruppen tog videre til næste FRImærke. I forlængelse heraf blev fokus forsøgt rettet mod den røde tråd, der kunne binde FRImærkerne sammen, men oplevelsen var flere gange at det var meget vanskeligt at se den røde tråd. Måske skyldes det at en af de første meningsdannere gav udtryk for det umulige (værdiløse) i at søge en kobling på tværs af de syv FRImærker? Det tog i hvert tilfælde lidt af gejsten hos ambassadørerne. Bagefter har det nok vist at være et klassisk eksempel på, hvor svært det kan være at anskue procesforløb fra metaposition, når man befinder sig i orkanens øje. Statusmøde ved landskabsarkitekterne I løbet af on-location møderne blev det klart, at flere af de studerende var interesseret i at få et indblik i den arbejdsproces, landskabsarkitekterne stod overfor i forsøget på at omsætte alle de spændende og til tider flyvske FRImærke-drømme til skitseforslag. Ønsket blev imødekommet af landskabsarkitekterne som inviterede til åbent hus. Her udviklede der sig lidt i kontrast til et ellers meget planlagt møde en mere traditionel mødeform, hvor der ikke blev sondret mellem taletid og lyttetid. Et afgørende vendepunkt i opfat- 6

7 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 7 af 9 telsen af procesforløbet skete her; erkendelsen af at det ikke er hensigtsmæssigt blot at række ud efter det, vi kender, og anvende modeller, der fastholder gamle kommunikations- og handlemønstre. Gamle vaner sjældent et godt grundlag at skabe nødvendige ændringer på. At fastholde muligheden for at gøre noget andet, end vi plejer, handler om at opbygge et mulighedsrum, som vi kan udfylde. Landskabsarkitekterne præsenterede på skift de foreløbige skitseforslag og bad om input fra ambassadørerne. Men efter at have arbejdet ud fra AI-spørgeguide og opdelt tale/lyttetid ved on-location møderne forekom det dem svært i denne nye samtaleform at formulere konstruktiv feedback. De var overraskende stille. Måske skyldes det ovenstående observation? Måske overvældelse/skuffelse ved at se deres drømme omsat til skitser? Eller måske skyldes det blot at tegning kontra det talte ord virker mere selvstændigt/endeligt/ikke korrigerbart? Flere gav dog udtryk for at de havde svært ved at se væsentlige dele af deres FRImærke-drømme indbygget i skitseforslagene. Hvilket resulterede i flere frustrerede drømme. I forhold til flere af FRImærkerne virkede det lidt som om landskabsarkitekternes primære inspiration var hentet fra meningsdannerne på bekostning af ambassadørernes drømme om vand og luft. Et godt eks. på (u)muligheden ved at begribe andres drømme via sprog tit låses ideerne fast inden nysgerrigheden har rådet længe nok. Jævnfør beslægtede teorier til AI (systemteorien) er alle mennesker at sammenligne med autopoietiske systemer, hvilket vil sige, at vi er selvrefererende. Det betyder igen, at vi ikke kan kommunikere direkte med andre mennesker, men at vi alene kommunikerer med vores billede af de andre mennesker. Hvis man leger videre med det tankesæt, kaster det lys over de fejl fortolkninger, der var sket fra ambassadørernes FRImærke-præsentation til skitseforslagene. Det viser ganske glimrende, at det tager tid (mange sproglige forhandlinger) at afstemme drømme. Derfor var mødet på trods af ovenstående meget væsentligt for det videre forløb i processen. 2. projektgruppemøde Til mødet var der afsat knap tre timer til at udvikle de enkelte skitseforslag og finde frem til en rød tråd, der kunne binde FRImærkerne sammen. Igen var der valgt at strukturere processen i flere på hinanden følgende refleksionsrum for derved at drage maksimal nytte af den store tværfaglighed i projektgruppen. Indledningsvis fik landskabsarkitekterne ca. 45 min. til at præsentere den nyeste version af skitseforslagene samt give deres bud på den røde tråd. Her viste det sig at være til stor hjælp rent tidsmæssigt, at skitseforslagene allerede var blevet gennemgået grundigt på statusmødet. Der var mulighed for at stille afklarende spørgsmål til landskabsarkitekterne. I denne fase blev forsøg på debat af skitseforslagene så vidt muligt bremset, da ønsket var at få skitseforslagene præsenteret hurtigt for derefter af få maksimal tid til at lade ambassadørerne arbejde i refleksionsgrupper. Landskabsarkitekterne havde brug for mere input og ambassadørerne havde brug for at justere skitseforslagene mere i retning af egne drømme. 7

8 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 8 af 9 Ambassadørerne blev herefter opdelt i to grupper, der hver fik til opgave i løbet af en time at udvikle egne FRImærker (fire FRImærker i en gruppe og de resterende FRImærker i den anden). Til støtte i denne fase fik de udleveret et fortrykt skema med følgende opgavebeskrivelse: Indskriv i venstre kolonne det du/i mener er vigtigt landskabsarkitekterne BEVARER i det endelige skitseforslag [ledetråd 2]. Indskriv i højre kolonne alt det du/i mener landskabsarkitekterne skal UDVIKLE ved det eksisterende [ledetråd 4 og 5]. Konkretiser gerne forbedringsforslagene.. Derefter fik hver gruppe besøg af en eller to landskabsarkitekter, samt en projektleder, hvorefter alle noteringer under BEVARE og UDVIKLE til hvert behandlet FRImærke blev fremført og uddybet. Formålet med at lade ambassadørerne formulere BEVARE og UDVIKLE på egen hånd var især at få skabt et trygt rum til (gen)udfoldelse af egne FRImærke-drømme for derefter (for sidste gang) at holde dem op mod skitseforslaget. Alt det i skitseforslaget, der ikke matcher drømmen, skal UDVIKLES og alt det der matcher, skal BEVARES. Her viste det sig i enkelte tilfælde, at der skulle gode overtalelsesevner (støttet af projektlederen) til for at overbevise landskabsarkitekterne om det fantastiske i punkterne under UDVIKLE. I relation til AIledetrådene var der dog ingen tvivl om spillereglen; ambassadørernes drømme skulle søges indbygget. Det var jævnfør Ideoplæg til Byens FRImærker landskabsarkitekternes fornemste opgave. Dernæst blev fokus rettet mod jagten på den røde tråd på tvæs af FRImærkerne. Undervejs havde det vist sig meget vanskeligt at sætte ord på den røde tråd, men her på falderebet blev det igen forsøgt. Hver af de to grupper havde fået som supplerende opgave at komme med et eller flere bud på den røde tråd. Landskabsarkitekterne kom med deres bud, og på tværs af de to grupper fremkom der yderligere seks forslag. Alle temmeligt forskellige. En simpel øvelse blev anvendt. Afstemningsrunde hver projektdeltager fik 1 stemme. Resultatet blev en kombination af to forslag; et forgængeligt post stempel påmalet hvert FRImærke, samt en by-dyd pr. FRImærke. Det pudsige var processen undervejs i afstemningen. En tanke greb en anden, og pludselig var der skabt en rød tråd som 11 ud af 13 umiddelbart kunne tilslutte sig. Et glimrende eksempel på den menneskelige hjernes kombinatoriske virkemåde når der skabes lidt afstand til processen. Mødet og procesforløbet blev afsluttet med, at landskabsarkitekterne fik udleveret de originale skemaer som supplement til den mundtlige overlevering af BEVARE og UDVIKLE. Alt i alt har der været tale om en medrivende proces, hvor alle stemmer har været i spil. Om forfatterne Carsten Hornstrup F Ledelses- og organsationskonsulent, MacMann Berg. Cand.scient.pol. og Diploma in Systemic Leadership and Organisation Studies. Erfaren konsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i private og offentlige organisationer. 8

9 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 9 af 9 Allan Vinther Jensen F Tidligere ledelses- og organisationskonsulent hos MacMann Berg. Cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet kombineret med videreuddannelser i systemisk ledelse, personale- og organisationsudvikling. Har været ansat i MacMann Berg fra 2001 til 2005 som systemisk ledelses- og organisationsudviklingskonsulent. Jesper Loehr-Petersen F Ledelses. og organisationskonsulent, MacMann Berg. Handelsuddannet kombineret med videreuddannelser inden for systemisk ledelse og personale- og organisationsudvikling. Erfaren proceskonsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i det offentlige og private erhvervsliv. 9

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj

Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Af Jesper Loehr-Petersen, administrerende direktør og partner i MacMann Berg. Maj 2013 At holde medarbejderudviklingssamtaler, MUS, er en ressourcemæssig

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD)

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) Planlægning med borgerne Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) CV Peter Sepstrup, 43 år, projektleder, Vejle Kommune Uddannet i statskundskab

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

UDVIKLING. Forløb 2013-2014

UDVIKLING. Forløb 2013-2014 LEDER UDVIKLING Forløb 2013-2014 Forord Lederudviklings forløb 2013-2014 KFUMs Soldatermission har i mange år afholdt kurser for soldaterhjemsledere i form af lederdage og internatophold. Derudover har

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne

Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Refleksion. Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går?

Refleksion. Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går? Refleksion Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går? Dagen hovedemner var: Velkomst og præsentation Den politiske indflydelse og beslutningsprocesser Kvalitetsreformen, 3 punkter Kvalitetsbegreber

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

STORGRUPPE- PROCESSER

STORGRUPPE- PROCESSER STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Spørgsmålstyper genfortolket

Spørgsmålstyper genfortolket Spørgsmålstyper genfortolket Artiklen indeholder et bud på hvordan Karl Tomm's arbejde med at opdele og definere forskellige spørgsmålstyper, 1 kan anvendes i en organisatorisk kontekst. Forfatterne tilføjer

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

SPEJD 2020. metode & inspiration

SPEJD 2020. metode & inspiration SPEJD 2020 metode & inspiration Fremtidens spejd begynder hos dig! Læs om metoder til udvikling af spejderarbejdet og find inspiration i temaerne fra korpsrådsmødets Spejd 2020-proces 2 / Spejd2020 - metode

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund, Viceforstander, ASV Vestfyn)

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Erfaringsgruppe 1. Hvad kan de andre?

Erfaringsgruppe 1. Hvad kan de andre? Erfaringsgruppe 1 Hvad kan de andre? Erfaringsgruppe 1 hvad kan de andre? På det første møde skal gruppen etableres og få indblik i hinandens fagområder. Hvad laver en byggeteknisk projektleder? En boligsocial

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere