Byens FRImærker en procesbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byens FRImærker en procesbeskrivelse"

Transkript

1 Byens FRImærker en procesbeskrivelse Målet med Byens FRImærker er udover at realisere bedre byrum at synliggøre et innovativt procesforløb i relation til byrumsudvikling via borgerinddragelse. Af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr-Petersen og Carsten Hornstrup, MacMann Berg, Appreciative Inquiry anvendt som ledetråd Idéoplægget blev indledt med den velkendte problemorientering; Spredt ud over byen findes imidlertid også en række mindre arealer pletter som byen ikke kan være bekendt, som er uværdige. Det kan være forsømte byrum oversete eller tiloversblevne arealer, håbløse hjørner og afkroge, hvor der ikke er rart at være, og hvor vi derfor skynder os forbi med en uforløst drøm om, hvordan det kunne være. Syv af disse pletter (FRImærker) er nu sat i spil med hver deres forløste drøm. For at nå dertil har de centrale deltagere i procesforløbet arbejdet ud fra negationen til én af hypoteserne i metoden Appreciative Inquiry (AI); hvis der alene fokuseres på problemer, skabes der blot endnu flere problemer! AI er derfor blevet brugt til at kanalisere opmærksomhed og energi væk fra at tænke i byrumsproblemer og problemløsnin for derimod at tænke i FRImærkemuligheder og drømme. Procesforløbets syv ledetråde er vokset ud af en kontekstuel læsning af filosofien bag AI: 1. Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. 2. I ethvert FRImærke er der noget der fungerer! 3. Det, vi fokuserer på i FRImærket, bliver vores oplevelse af FRImærket. 4. Vi er mere tillidsfulde og trygge ved rejsen til fremtiden (det ukendte), når vi har noget af fortiden (det kendte) med i bagagen. 5. Hvis det er noget i FRImærket vi skal bevare, skal det være det bedste derfra. 6. Det sprog, vi bruger om FRImærket, skaber FRImærket. 7. Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm! 1 MacMann Berg er et privat konsulentfirma, der arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på et systemisk grundlag. Med en solid forskningsmæssig forankring og mange års praktisk ledelseserfaring har MacMann Berg løst en lang række opgaver inden for såvel den offentlige som den private sektor. Se øvrige artikler, bogudgivelser og hvad vi kan tilbyde på

2 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 2 af 9 Ledetrådene har været med til at føre processen frem til 7 skitseforslag, 7 billeder på at italesætte FRImærkedrømme, samt 7 bud på det moderne byrums dyder. Hvilket i denne sammenhæng ses som en moderne tolkning af de 7 klassiske dyder. Multivers de mange stemmer sættes i spil I ledetråd 1 fremhæves det vigtige i at værdsætte forskellighed. Rent metodisk blev det kontinuerligt sat på prøve set i forhold til deltagerantal kombineret med den faktiske mødetid. I flere tilfælde blev der planlagt to timers møder med 13 forventeligt aktive deltagere. Umiddelbart en udfordring at få alle stemmer i spil, men det har vist sig at AI-metoden skaber et særligt samtalerum, der både kan frembringe og koble drømme - båret frem af gensidig anerkendelse deltagerne imellem. De centrale deltagere har været syv studerende hentet fra seks forskellige studieretninger: Musikvidenskab (to studerende herfra) Danmarks Design Skole (Institut for Rum, Møbel og Scenografi) Kunsthistorie Kunstakademiets Arkitektskole (Institut for By, Bygning og Landskab) Filosofi Landskabsarkitektstuderende fra KVL Andre centrale deltagere ved FRImærke-møderne har været syv offentlige meningsdannere: Arkitekt Jens Kvorning (Dantes Plads) Arkitekt Allan de Waal (Ny Østergade) Kunstner Bjørn Nørgaard (Langelinie) Advokat & tidligere formand for Hovedstadens Forskønnelse Bonnie Mürsch (Uffesgade) Henrik Wivel fra Weekendavisen (Baggesensgade) Henrik Steen Møller fra Politiken (Kanalvej) Pernille Steensgaard fra Weekendavisen (Tove Ditlevsens Plads) Endelig har der været etableret et processtøtte-korps bestående af tre landskabsarkitekter, en proceskonsulent samt to projektledere alle med samme primære opgave; agere fødselshjælper til de syv FRImærkedrømme. Alt i alt 20 personer 20 historier 20 perspektiver og ca. 100 drømme alt sammen sat i spil i løbet af 10 møder: 1 stk. procesopstartsmøde a 4 ¾ time (14 deltagere) 7 stk. on-location møder ved de udvalgte FRImærker a 2 timer (13 deltagere) 2

3 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 3 af 9 1 stk. statusmøde afholdt af landskabsarkitekterne a 2 timer (13 deltagere) 1 stk. projektgruppemøde a 2 ¾ time (13 deltagere) Hvis man tager afsæt i postulatet, at det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive anerkendt, så kræver det et særligt samtalerum, hvor bl.a. autoritetsforholdet ikke får en hæmmende effekt på de studerendes talelyst og kreativitet. Derudover kan det føles sårbart at italesætte drømme blandt fremmede, hvis de tales ihjel af de andre. På de næste sider vil sløret blive løftet for, hvorledes dette særlige AI-samtalerum blev skabt og forsøgt fastholdt ved de enkelte møder igennem hele procesforløbet. Procesopstartsmødet 29. oktober 2002 Hvis man ser på succeskriterierne for dette møde, taler det sit tydelige sprog. Meget var på spil. Ikke nok med at mødet var det eneste planlagte teambuilding -møde mellem projektets centrale deltagere, førend de studerende på skift skulle præsentere deres FRImærke on-location. Der var også en række informationer, der skulle gives og det resterende procesforløb skulle planlægges. Efter indledende velkomst ved Jens Ole Juul, sektionsleder i Bymiljø, var der afsat tid til en kort, fokuseret præsentationsrunde. Tanken hermed var hurtigst muligt at bringe alle stemmer i spil for derved tidligt i processen at skabe fortrolighed omkring det at deltage aktivt i samtalerne på tværs af (trods) fagskel, sprog, autoritetsforhold, alder samt køn. Proceskonsulenten sikrede at hver deltager fik fem minutter til sin præsentation og at der blev talt ud fra følgende fokuspunkter: Navn Studieretning Motivation for deltagelse i Byens FRImærker Hvad deltageren forventer egen faglighed kan bidrage med til processen Hvad deltageren tror, projektet vil komme til at betyde for byens borgere. Afslutningsvis fik alle en kopi af alle præsentationerne. En forventet sidegevinst ved denne bundne opgave var deltagernes reaktioner på præsentationerne. Her tænkes på den forundring og glæde der udsprang af divergensen i præsentationerne, selvom det var de samme spørgsmål alle besvarede. Hvilket var med til at forankre værdsættelsen af forskellighed (ledetråd 1) tidligt i processen. Herefter redegjorde Helle Nebelong og Jens Peter Munk på skift for centrale dele af Ideoplægget: a) Visionen bag Byens FRImærker og b) inspirationen fra Barokken. Formålet hermed var at tydeliggøre den kontekst FRImærkerne skal tænkes ind i. Begge oplæg blev holdt korte (ca. 15 min.) for at minimere risikoen for en passificering af projekets deltagere. Umiddelbart derefter blev de studerende sat til på skift at præsentere deres potentielle bud på FRImærke kun afbrudt af en refleksionspause og et inspirationsoplæg (dias-serie om materialevalg). 3

4 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 4 af 9 Refleksionspausen på 10 min. blev indskudt efter den fjerde FRImærke præsentation. Deltagerne blev sat sammen i grupper a 3 4 og fik til opgave at sætte ord på det, de hver især fandt interessant (muligheder) ved de enkelte FRImærker. Der blev ikke samlet op på refleksionerne i plenum, da hensigten alene var a) at træne evnen til at se mulighederne (det, der fungerer) i FRImærket [ledetråd 2]; b) at sikre en ressourceorienteret oplevelse af FRImærket [ledetråd 3] samt c) at give deltagerne et frirum hvor de i mindre grupper kan lære hinanden bedre at kende. Umiddelbart kom det sidste til udtryk i en mere afslappet, nysgerrig stemning. Næste punkt på mødet var en kort indføring i AI ved proceskonsulenten. Metoden blev fremlagt i henhold til ledetrådene, der naturligt førte frem til en detaljeret redegørelse for det kommende AI procesforløb. Herunder særligt de opgaver og ansvaret, der blev pålagt de studerende (FRImærke-ambassadørerne) ved on-location møderne: ambassadøren skal i en skriftlig (½-1 A4) og mundtlig begrundelse for valg af FRImærke gøre rede for: a) hvad ligger til grund for valget af FRImærket? b) koblingen til visionen den menneskelige by; c) koblingen til Barokken; d) koblingen til dias-serien om byens rum; e) koblingen til egen faglighed; f) drømme og muligheder der tænkes ind i FRImærket samt g) koblingen til evt. afholdte borger-interviews. Formålet hermed var at skabe en klar kontrakt mellem projektledelse og ambassadørerne. Afslutningsvis fik de studerende til opgave at udvælge hvert sit FRImærke. Tidligere på mødet havde de præsenteret i alt 11 bud på FRImærker, hvorfor fire skulle sorteres fra. Det gik ganske hurtigt og smertefrit med enkelte henvisninger til definitionen af FRImærker i Ideoplægget. Følgende syv blev valgt: Dantes Plads Ny Østergade Langelinie Uffesgade Baggesensgade Kanalvej Tove Ditlevsens Plads. I forlængelse heraf fik de studerende til opgave at aftale en rækkefølge af on-location møderne under hensyntagen til projektledelsens ønske om at fordele besøgene ved FRImærkerne på tværs af døgnets fire faser (morgen, middag, aften og nat). Alt sammen med det formål at knytte dem mest muligt sammen inden næste fase af procesforløbet. Denne afsluttende planlægningsfase mellem de studerende kombineret med præsentationsrunden, fremlæggelsen og udvælgelsen af FRImærker, refleksionspauser og førnævnte oplæg var alt sammen med til at skabe et højt engagement og en tryg (flere deltagere fandt den forbavsende tryg) kommunikation deltagerne imellem på trods af de forskellige faglige og personlige indfaldsvinkler. 4

5 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 5 af 9 On-location møderne (5., 6., 12. & 14. november) Hvert møde blev indledt med, at ambassadøren i løbet af ca. 20 min. viste rundt på FRImærket, samtidig med at vedkommende redegjorde for tankerne bag valget, samt drømmene med FRImærket. Det sidste blev i flere tilfælde suppleret med ideer indhentet via kvalitative borger-interviews hertil blev brugt følgende spørgeguide: 1. Hvad er din relation til dette by-rum? o Hvordan bruger du dette by-rum? 2. Hvad værdsætter du ved dette by-rum? o Hvad er vigtigt at bevare i dette by-rum? 3. Hvad kunne du godt tænke dig man gjorde ved dette by-rum? o Hvordan tror du andre vil reagere, hvis din drøm bliver ført ud i livet? 4. Hvilke(t) andre by-rum værdsætter du i København? o Hvad værdsætter du særligt ved dette rum? 5. Hvilke(t) andre by-rum værdsætter du udenfor København? o Hvad værdsætter du særligt ved dette rum? 6. Hvad vil du sige, hvis man foretog disse ændringer.? o (Ambassadøren præsenterer egne ideer/drømme overfor den interviewede). Projektdeltagerne fik derefter kun lov til at stille afklarende spørgsmål. Ellers var der alene taleret til ambassadøren. Den samtaleregel blev indført med det formål at sikre kreativitetens (drømmenes) frie udfoldelse. Hvis ordet havde været frit, var ambassadøren sikkert blevet afbrudt mange gange i løbet af sin præsentation af FRImærket med et forventeligt resultat; at samtalen ville tage tilfældige drejninger alt afhængig af de stillede spørgsmål. Derudover har det elimineret potentielle kritiske kommentarer og dermed sikre et trygt samtalerum. Det har nok været den væsentligste årsag til FRImærke-præsentationernes varierede udtryk og indhold. De studerende har følt sig trygge og derfor valgt den udtryksform, der passede bedst til dem og deres faglighed uagtet tidligere præsentationer. Som eks. kan nævnes at de studerende fra Musikvidenskab var meget optaget af forløbet i FRImærket på bekostning af en punkt-fiksering. Derefter blev de centrale deltagerne opdelt i refleksionsgrupper (to studerende og en landskabsarkitekt), der alle fik 30 min. til at genopleve FRImærket, samt forholde sig til en AI-spørgeguide: 1. Hvad mener I vil være vigtigt at bevare ved FRImærket? 2. Tænk på visionen; København den menneskelige by. o Hvordan understøtter ambassadørens FRImærke-drøm denne vision? o Hvad mener I man kan gøre for at sikre kobling mellem FRImærket og visionen? 5

6 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 6 af 9 3. Tænk på inspirationen fra barokken; hvilke ideer giver det jer i forhold til FRImærket? 4. Tag afsæt i jeres faglighed; hvilke andre fantastiske muligheder ser I i FRImærket? 5. Hvilke historier kunne I tænke jer byens borgere fortæller om FRImærket om 2 år? o Børn, voksne, arbejdsomme, ældre, besøgende 6. Tænk på ambassadørens FRImærke-drøm; hvad mener I vil være allervigtigst at realisere? 7. Ser I et foreløbigt bud på en rød tråd på tværs af FRImærkerne? Derefter blev alle samlet. Refleksionsgrupperne gav på skift feedback (15 min. pr. gruppe) til FRImærkets ambassadør. Der blev taget afsæt i spørgeguiden. Ambassadøren måtte kun lytte og stille afklarende spørgsmål. Umiddelbart herefter præsenterede meningsdanneren sit syn på FRImærket og de muligheder vedkommende så i byrummet (ca. 15 min.). I flere tilfælde skete der et mærkbart skift i samtalekultur, idet de (som de eneste) fik ordet frit. Flere af meningsdannerne havde nemlig en tendens til i modstid med AIledetrådene primært at fokusere på problemerne i det valgte FRImærke. Det fik dog ikke den store indflydelse på ambassadørernes afsluttende konklusioner, da de generelt var gode til at fastholde fokus på deres drøm med FRImærket selvfølgelig justeret/udviklet med de allerbedste ideer opfanget i refleksionsgruppernes/meningsdannerens feedback til ambassadørens oplæg. Meningsdannerne luftede dog flere ideer og drømme, som ambassadørerne eksplicit knyttede an til også på tværs af FRImærker. I flere tilfælde var FRImærke præsentationerne tydeligt inspireret af tidligere meningsdanneres holdninger og ideer. Det harmonerer fint med AI, der netop tager afsæt i et vibrerende/udviklende menneskesyn; menneskets handlefelt er udspændt af alle dets tidligere relationer/påvirkninger. Ambassadørens sidste opgave på onlocation mødet var derfor at besvare spørgsmålet: Har din FRImærke-drøm udviklet sig? Hvis ja I hvilken retning? Afslutningsvis ved hvert FRImærke fik landskabsarkitekterne mulighed for at spørge nærmere ind til dét de havde brug for at få afklaret for at blive i stand til at tegne skitseforslagene førend projektgruppen tog videre til næste FRImærke. I forlængelse heraf blev fokus forsøgt rettet mod den røde tråd, der kunne binde FRImærkerne sammen, men oplevelsen var flere gange at det var meget vanskeligt at se den røde tråd. Måske skyldes det at en af de første meningsdannere gav udtryk for det umulige (værdiløse) i at søge en kobling på tværs af de syv FRImærker? Det tog i hvert tilfælde lidt af gejsten hos ambassadørerne. Bagefter har det nok vist at være et klassisk eksempel på, hvor svært det kan være at anskue procesforløb fra metaposition, når man befinder sig i orkanens øje. Statusmøde ved landskabsarkitekterne I løbet af on-location møderne blev det klart, at flere af de studerende var interesseret i at få et indblik i den arbejdsproces, landskabsarkitekterne stod overfor i forsøget på at omsætte alle de spændende og til tider flyvske FRImærke-drømme til skitseforslag. Ønsket blev imødekommet af landskabsarkitekterne som inviterede til åbent hus. Her udviklede der sig lidt i kontrast til et ellers meget planlagt møde en mere traditionel mødeform, hvor der ikke blev sondret mellem taletid og lyttetid. Et afgørende vendepunkt i opfat- 6

7 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 7 af 9 telsen af procesforløbet skete her; erkendelsen af at det ikke er hensigtsmæssigt blot at række ud efter det, vi kender, og anvende modeller, der fastholder gamle kommunikations- og handlemønstre. Gamle vaner sjældent et godt grundlag at skabe nødvendige ændringer på. At fastholde muligheden for at gøre noget andet, end vi plejer, handler om at opbygge et mulighedsrum, som vi kan udfylde. Landskabsarkitekterne præsenterede på skift de foreløbige skitseforslag og bad om input fra ambassadørerne. Men efter at have arbejdet ud fra AI-spørgeguide og opdelt tale/lyttetid ved on-location møderne forekom det dem svært i denne nye samtaleform at formulere konstruktiv feedback. De var overraskende stille. Måske skyldes det ovenstående observation? Måske overvældelse/skuffelse ved at se deres drømme omsat til skitser? Eller måske skyldes det blot at tegning kontra det talte ord virker mere selvstændigt/endeligt/ikke korrigerbart? Flere gav dog udtryk for at de havde svært ved at se væsentlige dele af deres FRImærke-drømme indbygget i skitseforslagene. Hvilket resulterede i flere frustrerede drømme. I forhold til flere af FRImærkerne virkede det lidt som om landskabsarkitekternes primære inspiration var hentet fra meningsdannerne på bekostning af ambassadørernes drømme om vand og luft. Et godt eks. på (u)muligheden ved at begribe andres drømme via sprog tit låses ideerne fast inden nysgerrigheden har rådet længe nok. Jævnfør beslægtede teorier til AI (systemteorien) er alle mennesker at sammenligne med autopoietiske systemer, hvilket vil sige, at vi er selvrefererende. Det betyder igen, at vi ikke kan kommunikere direkte med andre mennesker, men at vi alene kommunikerer med vores billede af de andre mennesker. Hvis man leger videre med det tankesæt, kaster det lys over de fejl fortolkninger, der var sket fra ambassadørernes FRImærke-præsentation til skitseforslagene. Det viser ganske glimrende, at det tager tid (mange sproglige forhandlinger) at afstemme drømme. Derfor var mødet på trods af ovenstående meget væsentligt for det videre forløb i processen. 2. projektgruppemøde Til mødet var der afsat knap tre timer til at udvikle de enkelte skitseforslag og finde frem til en rød tråd, der kunne binde FRImærkerne sammen. Igen var der valgt at strukturere processen i flere på hinanden følgende refleksionsrum for derved at drage maksimal nytte af den store tværfaglighed i projektgruppen. Indledningsvis fik landskabsarkitekterne ca. 45 min. til at præsentere den nyeste version af skitseforslagene samt give deres bud på den røde tråd. Her viste det sig at være til stor hjælp rent tidsmæssigt, at skitseforslagene allerede var blevet gennemgået grundigt på statusmødet. Der var mulighed for at stille afklarende spørgsmål til landskabsarkitekterne. I denne fase blev forsøg på debat af skitseforslagene så vidt muligt bremset, da ønsket var at få skitseforslagene præsenteret hurtigt for derefter af få maksimal tid til at lade ambassadørerne arbejde i refleksionsgrupper. Landskabsarkitekterne havde brug for mere input og ambassadørerne havde brug for at justere skitseforslagene mere i retning af egne drømme. 7

8 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 8 af 9 Ambassadørerne blev herefter opdelt i to grupper, der hver fik til opgave i løbet af en time at udvikle egne FRImærker (fire FRImærker i en gruppe og de resterende FRImærker i den anden). Til støtte i denne fase fik de udleveret et fortrykt skema med følgende opgavebeskrivelse: Indskriv i venstre kolonne det du/i mener er vigtigt landskabsarkitekterne BEVARER i det endelige skitseforslag [ledetråd 2]. Indskriv i højre kolonne alt det du/i mener landskabsarkitekterne skal UDVIKLE ved det eksisterende [ledetråd 4 og 5]. Konkretiser gerne forbedringsforslagene.. Derefter fik hver gruppe besøg af en eller to landskabsarkitekter, samt en projektleder, hvorefter alle noteringer under BEVARE og UDVIKLE til hvert behandlet FRImærke blev fremført og uddybet. Formålet med at lade ambassadørerne formulere BEVARE og UDVIKLE på egen hånd var især at få skabt et trygt rum til (gen)udfoldelse af egne FRImærke-drømme for derefter (for sidste gang) at holde dem op mod skitseforslaget. Alt det i skitseforslaget, der ikke matcher drømmen, skal UDVIKLES og alt det der matcher, skal BEVARES. Her viste det sig i enkelte tilfælde, at der skulle gode overtalelsesevner (støttet af projektlederen) til for at overbevise landskabsarkitekterne om det fantastiske i punkterne under UDVIKLE. I relation til AIledetrådene var der dog ingen tvivl om spillereglen; ambassadørernes drømme skulle søges indbygget. Det var jævnfør Ideoplæg til Byens FRImærker landskabsarkitekternes fornemste opgave. Dernæst blev fokus rettet mod jagten på den røde tråd på tvæs af FRImærkerne. Undervejs havde det vist sig meget vanskeligt at sætte ord på den røde tråd, men her på falderebet blev det igen forsøgt. Hver af de to grupper havde fået som supplerende opgave at komme med et eller flere bud på den røde tråd. Landskabsarkitekterne kom med deres bud, og på tværs af de to grupper fremkom der yderligere seks forslag. Alle temmeligt forskellige. En simpel øvelse blev anvendt. Afstemningsrunde hver projektdeltager fik 1 stemme. Resultatet blev en kombination af to forslag; et forgængeligt post stempel påmalet hvert FRImærke, samt en by-dyd pr. FRImærke. Det pudsige var processen undervejs i afstemningen. En tanke greb en anden, og pludselig var der skabt en rød tråd som 11 ud af 13 umiddelbart kunne tilslutte sig. Et glimrende eksempel på den menneskelige hjernes kombinatoriske virkemåde når der skabes lidt afstand til processen. Mødet og procesforløbet blev afsluttet med, at landskabsarkitekterne fik udleveret de originale skemaer som supplement til den mundtlige overlevering af BEVARE og UDVIKLE. Alt i alt har der været tale om en medrivende proces, hvor alle stemmer har været i spil. Om forfatterne Carsten Hornstrup F Ledelses- og organsationskonsulent, MacMann Berg. Cand.scient.pol. og Diploma in Systemic Leadership and Organisation Studies. Erfaren konsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i private og offentlige organisationer. 8

9 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 9 af 9 Allan Vinther Jensen F Tidligere ledelses- og organisationskonsulent hos MacMann Berg. Cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet kombineret med videreuddannelser i systemisk ledelse, personale- og organisationsudvikling. Har været ansat i MacMann Berg fra 2001 til 2005 som systemisk ledelses- og organisationsudviklingskonsulent. Jesper Loehr-Petersen F Ledelses. og organisationskonsulent, MacMann Berg. Handelsuddannet kombineret med videreuddannelser inden for systemisk ledelse og personale- og organisationsudvikling. Erfaren proceskonsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i det offentlige og private erhvervsliv. 9

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Spørgsmålstyper genfortolket

Spørgsmålstyper genfortolket Spørgsmålstyper genfortolket Artiklen indeholder et bud på hvordan Karl Tomm's arbejde med at opdele og definere forskellige spørgsmålstyper, 1 kan anvendes i en organisatorisk kontekst. Forfatterne tilføjer

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Konfliktløsning og konfliktopløsning 1

Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Denne artikel er skrevet som en del af en bog om systemisk ledelse. Artiklen søger at give en forståelse for konflikter og konflikthåndtering fra et systemisk perspektiv.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis

Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis Den anerkendende og værdsættende tilgang er kommet på dagsordenen i mange organisationer. Som et alternativ til tidligere tiders

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (hold i København)

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Konfliktløsning og konfliktopløsning 1

Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Denne artikel er skrevet som en del af en bog om systemisk ledelse. Artiklen søger at give en forståelse for konflikter og konflikthåndtering fra et systemisk perspektiv.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

UDVIKLING. Forløb 2013-2014

UDVIKLING. Forløb 2013-2014 LEDER UDVIKLING Forløb 2013-2014 Forord Lederudviklings forløb 2013-2014 KFUMs Soldatermission har i mange år afholdt kurser for soldaterhjemsledere i form af lederdage og internatophold. Derudover har

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (Kbh hold) og

Læs mere

De seneste års besparelser, samdrift af

De seneste års besparelser, samdrift af Fra brandslukker til leder Af Marie Juul Hansen, Louise Laustsen Pedersen og Carsten Hornstrup, MacMann Berg De seneste års besparelser, samdrift af lokalcentre og udviklingen af en teambaseret organisation,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket ETHVERT MØDE MELLEM MENNESKER ER UNIKT - OG EN MULIGHED FOR NY

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005

Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Coaching i praksis - Teori og metoder til coachingsamtaler på 6 minutter. Andreas Juhl, 2005 Hvordan skaber vi effektive og målrettede samtaler i vores daglige arbejde? Hvordan sikrer vi, at de mennesker,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Nye tanker nye muligheder

Nye tanker nye muligheder Nye tanker nye muligheder Værdiskabende ledelse på distancen - hvordan lykkes vi med det? Go Morgenmøde Værdiskabende ledelse på distancen hvordan lykkes vi med det? Velkommen, præsentation og program

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 Diplom i ledelse diakoni og ledelse Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 God morgen lille land nr.30 Daglig drift og udvikling..gå væk nu og da, og hvil dig lidt; for når du kommer tilbage

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad. SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere