Byens FRImærker en procesbeskrivelse

Transkript

1 Byens FRImærker en procesbeskrivelse Målet med Byens FRImærker er udover at realisere bedre byrum at synliggøre et innovativt procesforløb i relation til byrumsudvikling via borgerinddragelse. Af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr-Petersen og Carsten Hornstrup, MacMann Berg, Appreciative Inquiry anvendt som ledetråd Idéoplægget blev indledt med den velkendte problemorientering; Spredt ud over byen findes imidlertid også en række mindre arealer pletter som byen ikke kan være bekendt, som er uværdige. Det kan være forsømte byrum oversete eller tiloversblevne arealer, håbløse hjørner og afkroge, hvor der ikke er rart at være, og hvor vi derfor skynder os forbi med en uforløst drøm om, hvordan det kunne være. Syv af disse pletter (FRImærker) er nu sat i spil med hver deres forløste drøm. For at nå dertil har de centrale deltagere i procesforløbet arbejdet ud fra negationen til én af hypoteserne i metoden Appreciative Inquiry (AI); hvis der alene fokuseres på problemer, skabes der blot endnu flere problemer! AI er derfor blevet brugt til at kanalisere opmærksomhed og energi væk fra at tænke i byrumsproblemer og problemløsnin for derimod at tænke i FRImærkemuligheder og drømme. Procesforløbets syv ledetråde er vokset ud af en kontekstuel læsning af filosofien bag AI: 1. Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. 2. I ethvert FRImærke er der noget der fungerer! 3. Det, vi fokuserer på i FRImærket, bliver vores oplevelse af FRImærket. 4. Vi er mere tillidsfulde og trygge ved rejsen til fremtiden (det ukendte), når vi har noget af fortiden (det kendte) med i bagagen. 5. Hvis det er noget i FRImærket vi skal bevare, skal det være det bedste derfra. 6. Det sprog, vi bruger om FRImærket, skaber FRImærket. 7. Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm! 1 MacMann Berg er et privat konsulentfirma, der arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på et systemisk grundlag. Med en solid forskningsmæssig forankring og mange års praktisk ledelseserfaring har MacMann Berg løst en lang række opgaver inden for såvel den offentlige som den private sektor. Se øvrige artikler, bogudgivelser og hvad vi kan tilbyde på

2 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 2 af 9 Ledetrådene har været med til at føre processen frem til 7 skitseforslag, 7 billeder på at italesætte FRImærkedrømme, samt 7 bud på det moderne byrums dyder. Hvilket i denne sammenhæng ses som en moderne tolkning af de 7 klassiske dyder. Multivers de mange stemmer sættes i spil I ledetråd 1 fremhæves det vigtige i at værdsætte forskellighed. Rent metodisk blev det kontinuerligt sat på prøve set i forhold til deltagerantal kombineret med den faktiske mødetid. I flere tilfælde blev der planlagt to timers møder med 13 forventeligt aktive deltagere. Umiddelbart en udfordring at få alle stemmer i spil, men det har vist sig at AI-metoden skaber et særligt samtalerum, der både kan frembringe og koble drømme - båret frem af gensidig anerkendelse deltagerne imellem. De centrale deltagere har været syv studerende hentet fra seks forskellige studieretninger: Musikvidenskab (to studerende herfra) Danmarks Design Skole (Institut for Rum, Møbel og Scenografi) Kunsthistorie Kunstakademiets Arkitektskole (Institut for By, Bygning og Landskab) Filosofi Landskabsarkitektstuderende fra KVL Andre centrale deltagere ved FRImærke-møderne har været syv offentlige meningsdannere: Arkitekt Jens Kvorning (Dantes Plads) Arkitekt Allan de Waal (Ny Østergade) Kunstner Bjørn Nørgaard (Langelinie) Advokat & tidligere formand for Hovedstadens Forskønnelse Bonnie Mürsch (Uffesgade) Henrik Wivel fra Weekendavisen (Baggesensgade) Henrik Steen Møller fra Politiken (Kanalvej) Pernille Steensgaard fra Weekendavisen (Tove Ditlevsens Plads) Endelig har der været etableret et processtøtte-korps bestående af tre landskabsarkitekter, en proceskonsulent samt to projektledere alle med samme primære opgave; agere fødselshjælper til de syv FRImærkedrømme. Alt i alt 20 personer 20 historier 20 perspektiver og ca. 100 drømme alt sammen sat i spil i løbet af 10 møder: 1 stk. procesopstartsmøde a 4 ¾ time (14 deltagere) 7 stk. on-location møder ved de udvalgte FRImærker a 2 timer (13 deltagere) 2

3 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 3 af 9 1 stk. statusmøde afholdt af landskabsarkitekterne a 2 timer (13 deltagere) 1 stk. projektgruppemøde a 2 ¾ time (13 deltagere) Hvis man tager afsæt i postulatet, at det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive anerkendt, så kræver det et særligt samtalerum, hvor bl.a. autoritetsforholdet ikke får en hæmmende effekt på de studerendes talelyst og kreativitet. Derudover kan det føles sårbart at italesætte drømme blandt fremmede, hvis de tales ihjel af de andre. På de næste sider vil sløret blive løftet for, hvorledes dette særlige AI-samtalerum blev skabt og forsøgt fastholdt ved de enkelte møder igennem hele procesforløbet. Procesopstartsmødet 29. oktober 2002 Hvis man ser på succeskriterierne for dette møde, taler det sit tydelige sprog. Meget var på spil. Ikke nok med at mødet var det eneste planlagte teambuilding -møde mellem projektets centrale deltagere, førend de studerende på skift skulle præsentere deres FRImærke on-location. Der var også en række informationer, der skulle gives og det resterende procesforløb skulle planlægges. Efter indledende velkomst ved Jens Ole Juul, sektionsleder i Bymiljø, var der afsat tid til en kort, fokuseret præsentationsrunde. Tanken hermed var hurtigst muligt at bringe alle stemmer i spil for derved tidligt i processen at skabe fortrolighed omkring det at deltage aktivt i samtalerne på tværs af (trods) fagskel, sprog, autoritetsforhold, alder samt køn. Proceskonsulenten sikrede at hver deltager fik fem minutter til sin præsentation og at der blev talt ud fra følgende fokuspunkter: Navn Studieretning Motivation for deltagelse i Byens FRImærker Hvad deltageren forventer egen faglighed kan bidrage med til processen Hvad deltageren tror, projektet vil komme til at betyde for byens borgere. Afslutningsvis fik alle en kopi af alle præsentationerne. En forventet sidegevinst ved denne bundne opgave var deltagernes reaktioner på præsentationerne. Her tænkes på den forundring og glæde der udsprang af divergensen i præsentationerne, selvom det var de samme spørgsmål alle besvarede. Hvilket var med til at forankre værdsættelsen af forskellighed (ledetråd 1) tidligt i processen. Herefter redegjorde Helle Nebelong og Jens Peter Munk på skift for centrale dele af Ideoplægget: a) Visionen bag Byens FRImærker og b) inspirationen fra Barokken. Formålet hermed var at tydeliggøre den kontekst FRImærkerne skal tænkes ind i. Begge oplæg blev holdt korte (ca. 15 min.) for at minimere risikoen for en passificering af projekets deltagere. Umiddelbart derefter blev de studerende sat til på skift at præsentere deres potentielle bud på FRImærke kun afbrudt af en refleksionspause og et inspirationsoplæg (dias-serie om materialevalg). 3

4 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 4 af 9 Refleksionspausen på 10 min. blev indskudt efter den fjerde FRImærke præsentation. Deltagerne blev sat sammen i grupper a 3 4 og fik til opgave at sætte ord på det, de hver især fandt interessant (muligheder) ved de enkelte FRImærker. Der blev ikke samlet op på refleksionerne i plenum, da hensigten alene var a) at træne evnen til at se mulighederne (det, der fungerer) i FRImærket [ledetråd 2]; b) at sikre en ressourceorienteret oplevelse af FRImærket [ledetråd 3] samt c) at give deltagerne et frirum hvor de i mindre grupper kan lære hinanden bedre at kende. Umiddelbart kom det sidste til udtryk i en mere afslappet, nysgerrig stemning. Næste punkt på mødet var en kort indføring i AI ved proceskonsulenten. Metoden blev fremlagt i henhold til ledetrådene, der naturligt førte frem til en detaljeret redegørelse for det kommende AI procesforløb. Herunder særligt de opgaver og ansvaret, der blev pålagt de studerende (FRImærke-ambassadørerne) ved on-location møderne: ambassadøren skal i en skriftlig (½-1 A4) og mundtlig begrundelse for valg af FRImærke gøre rede for: a) hvad ligger til grund for valget af FRImærket? b) koblingen til visionen den menneskelige by; c) koblingen til Barokken; d) koblingen til dias-serien om byens rum; e) koblingen til egen faglighed; f) drømme og muligheder der tænkes ind i FRImærket samt g) koblingen til evt. afholdte borger-interviews. Formålet hermed var at skabe en klar kontrakt mellem projektledelse og ambassadørerne. Afslutningsvis fik de studerende til opgave at udvælge hvert sit FRImærke. Tidligere på mødet havde de præsenteret i alt 11 bud på FRImærker, hvorfor fire skulle sorteres fra. Det gik ganske hurtigt og smertefrit med enkelte henvisninger til definitionen af FRImærker i Ideoplægget. Følgende syv blev valgt: Dantes Plads Ny Østergade Langelinie Uffesgade Baggesensgade Kanalvej Tove Ditlevsens Plads. I forlængelse heraf fik de studerende til opgave at aftale en rækkefølge af on-location møderne under hensyntagen til projektledelsens ønske om at fordele besøgene ved FRImærkerne på tværs af døgnets fire faser (morgen, middag, aften og nat). Alt sammen med det formål at knytte dem mest muligt sammen inden næste fase af procesforløbet. Denne afsluttende planlægningsfase mellem de studerende kombineret med præsentationsrunden, fremlæggelsen og udvælgelsen af FRImærker, refleksionspauser og førnævnte oplæg var alt sammen med til at skabe et højt engagement og en tryg (flere deltagere fandt den forbavsende tryg) kommunikation deltagerne imellem på trods af de forskellige faglige og personlige indfaldsvinkler. 4

5 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 5 af 9 On-location møderne (5., 6., 12. & 14. november) Hvert møde blev indledt med, at ambassadøren i løbet af ca. 20 min. viste rundt på FRImærket, samtidig med at vedkommende redegjorde for tankerne bag valget, samt drømmene med FRImærket. Det sidste blev i flere tilfælde suppleret med ideer indhentet via kvalitative borger-interviews hertil blev brugt følgende spørgeguide: 1. Hvad er din relation til dette by-rum? o Hvordan bruger du dette by-rum? 2. Hvad værdsætter du ved dette by-rum? o Hvad er vigtigt at bevare i dette by-rum? 3. Hvad kunne du godt tænke dig man gjorde ved dette by-rum? o Hvordan tror du andre vil reagere, hvis din drøm bliver ført ud i livet? 4. Hvilke(t) andre by-rum værdsætter du i København? o Hvad værdsætter du særligt ved dette rum? 5. Hvilke(t) andre by-rum værdsætter du udenfor København? o Hvad værdsætter du særligt ved dette rum? 6. Hvad vil du sige, hvis man foretog disse ændringer.? o (Ambassadøren præsenterer egne ideer/drømme overfor den interviewede). Projektdeltagerne fik derefter kun lov til at stille afklarende spørgsmål. Ellers var der alene taleret til ambassadøren. Den samtaleregel blev indført med det formål at sikre kreativitetens (drømmenes) frie udfoldelse. Hvis ordet havde været frit, var ambassadøren sikkert blevet afbrudt mange gange i løbet af sin præsentation af FRImærket med et forventeligt resultat; at samtalen ville tage tilfældige drejninger alt afhængig af de stillede spørgsmål. Derudover har det elimineret potentielle kritiske kommentarer og dermed sikre et trygt samtalerum. Det har nok været den væsentligste årsag til FRImærke-præsentationernes varierede udtryk og indhold. De studerende har følt sig trygge og derfor valgt den udtryksform, der passede bedst til dem og deres faglighed uagtet tidligere præsentationer. Som eks. kan nævnes at de studerende fra Musikvidenskab var meget optaget af forløbet i FRImærket på bekostning af en punkt-fiksering. Derefter blev de centrale deltagerne opdelt i refleksionsgrupper (to studerende og en landskabsarkitekt), der alle fik 30 min. til at genopleve FRImærket, samt forholde sig til en AI-spørgeguide: 1. Hvad mener I vil være vigtigt at bevare ved FRImærket? 2. Tænk på visionen; København den menneskelige by. o Hvordan understøtter ambassadørens FRImærke-drøm denne vision? o Hvad mener I man kan gøre for at sikre kobling mellem FRImærket og visionen? 5

6 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 6 af 9 3. Tænk på inspirationen fra barokken; hvilke ideer giver det jer i forhold til FRImærket? 4. Tag afsæt i jeres faglighed; hvilke andre fantastiske muligheder ser I i FRImærket? 5. Hvilke historier kunne I tænke jer byens borgere fortæller om FRImærket om 2 år? o Børn, voksne, arbejdsomme, ældre, besøgende 6. Tænk på ambassadørens FRImærke-drøm; hvad mener I vil være allervigtigst at realisere? 7. Ser I et foreløbigt bud på en rød tråd på tværs af FRImærkerne? Derefter blev alle samlet. Refleksionsgrupperne gav på skift feedback (15 min. pr. gruppe) til FRImærkets ambassadør. Der blev taget afsæt i spørgeguiden. Ambassadøren måtte kun lytte og stille afklarende spørgsmål. Umiddelbart herefter præsenterede meningsdanneren sit syn på FRImærket og de muligheder vedkommende så i byrummet (ca. 15 min.). I flere tilfælde skete der et mærkbart skift i samtalekultur, idet de (som de eneste) fik ordet frit. Flere af meningsdannerne havde nemlig en tendens til i modstid med AIledetrådene primært at fokusere på problemerne i det valgte FRImærke. Det fik dog ikke den store indflydelse på ambassadørernes afsluttende konklusioner, da de generelt var gode til at fastholde fokus på deres drøm med FRImærket selvfølgelig justeret/udviklet med de allerbedste ideer opfanget i refleksionsgruppernes/meningsdannerens feedback til ambassadørens oplæg. Meningsdannerne luftede dog flere ideer og drømme, som ambassadørerne eksplicit knyttede an til også på tværs af FRImærker. I flere tilfælde var FRImærke præsentationerne tydeligt inspireret af tidligere meningsdanneres holdninger og ideer. Det harmonerer fint med AI, der netop tager afsæt i et vibrerende/udviklende menneskesyn; menneskets handlefelt er udspændt af alle dets tidligere relationer/påvirkninger. Ambassadørens sidste opgave på onlocation mødet var derfor at besvare spørgsmålet: Har din FRImærke-drøm udviklet sig? Hvis ja I hvilken retning? Afslutningsvis ved hvert FRImærke fik landskabsarkitekterne mulighed for at spørge nærmere ind til dét de havde brug for at få afklaret for at blive i stand til at tegne skitseforslagene førend projektgruppen tog videre til næste FRImærke. I forlængelse heraf blev fokus forsøgt rettet mod den røde tråd, der kunne binde FRImærkerne sammen, men oplevelsen var flere gange at det var meget vanskeligt at se den røde tråd. Måske skyldes det at en af de første meningsdannere gav udtryk for det umulige (værdiløse) i at søge en kobling på tværs af de syv FRImærker? Det tog i hvert tilfælde lidt af gejsten hos ambassadørerne. Bagefter har det nok vist at være et klassisk eksempel på, hvor svært det kan være at anskue procesforløb fra metaposition, når man befinder sig i orkanens øje. Statusmøde ved landskabsarkitekterne I løbet af on-location møderne blev det klart, at flere af de studerende var interesseret i at få et indblik i den arbejdsproces, landskabsarkitekterne stod overfor i forsøget på at omsætte alle de spændende og til tider flyvske FRImærke-drømme til skitseforslag. Ønsket blev imødekommet af landskabsarkitekterne som inviterede til åbent hus. Her udviklede der sig lidt i kontrast til et ellers meget planlagt møde en mere traditionel mødeform, hvor der ikke blev sondret mellem taletid og lyttetid. Et afgørende vendepunkt i opfat- 6

7 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 7 af 9 telsen af procesforløbet skete her; erkendelsen af at det ikke er hensigtsmæssigt blot at række ud efter det, vi kender, og anvende modeller, der fastholder gamle kommunikations- og handlemønstre. Gamle vaner sjældent et godt grundlag at skabe nødvendige ændringer på. At fastholde muligheden for at gøre noget andet, end vi plejer, handler om at opbygge et mulighedsrum, som vi kan udfylde. Landskabsarkitekterne præsenterede på skift de foreløbige skitseforslag og bad om input fra ambassadørerne. Men efter at have arbejdet ud fra AI-spørgeguide og opdelt tale/lyttetid ved on-location møderne forekom det dem svært i denne nye samtaleform at formulere konstruktiv feedback. De var overraskende stille. Måske skyldes det ovenstående observation? Måske overvældelse/skuffelse ved at se deres drømme omsat til skitser? Eller måske skyldes det blot at tegning kontra det talte ord virker mere selvstændigt/endeligt/ikke korrigerbart? Flere gav dog udtryk for at de havde svært ved at se væsentlige dele af deres FRImærke-drømme indbygget i skitseforslagene. Hvilket resulterede i flere frustrerede drømme. I forhold til flere af FRImærkerne virkede det lidt som om landskabsarkitekternes primære inspiration var hentet fra meningsdannerne på bekostning af ambassadørernes drømme om vand og luft. Et godt eks. på (u)muligheden ved at begribe andres drømme via sprog tit låses ideerne fast inden nysgerrigheden har rådet længe nok. Jævnfør beslægtede teorier til AI (systemteorien) er alle mennesker at sammenligne med autopoietiske systemer, hvilket vil sige, at vi er selvrefererende. Det betyder igen, at vi ikke kan kommunikere direkte med andre mennesker, men at vi alene kommunikerer med vores billede af de andre mennesker. Hvis man leger videre med det tankesæt, kaster det lys over de fejl fortolkninger, der var sket fra ambassadørernes FRImærke-præsentation til skitseforslagene. Det viser ganske glimrende, at det tager tid (mange sproglige forhandlinger) at afstemme drømme. Derfor var mødet på trods af ovenstående meget væsentligt for det videre forløb i processen. 2. projektgruppemøde Til mødet var der afsat knap tre timer til at udvikle de enkelte skitseforslag og finde frem til en rød tråd, der kunne binde FRImærkerne sammen. Igen var der valgt at strukturere processen i flere på hinanden følgende refleksionsrum for derved at drage maksimal nytte af den store tværfaglighed i projektgruppen. Indledningsvis fik landskabsarkitekterne ca. 45 min. til at præsentere den nyeste version af skitseforslagene samt give deres bud på den røde tråd. Her viste det sig at være til stor hjælp rent tidsmæssigt, at skitseforslagene allerede var blevet gennemgået grundigt på statusmødet. Der var mulighed for at stille afklarende spørgsmål til landskabsarkitekterne. I denne fase blev forsøg på debat af skitseforslagene så vidt muligt bremset, da ønsket var at få skitseforslagene præsenteret hurtigt for derefter af få maksimal tid til at lade ambassadørerne arbejde i refleksionsgrupper. Landskabsarkitekterne havde brug for mere input og ambassadørerne havde brug for at justere skitseforslagene mere i retning af egne drømme. 7

8 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 8 af 9 Ambassadørerne blev herefter opdelt i to grupper, der hver fik til opgave i løbet af en time at udvikle egne FRImærker (fire FRImærker i en gruppe og de resterende FRImærker i den anden). Til støtte i denne fase fik de udleveret et fortrykt skema med følgende opgavebeskrivelse: Indskriv i venstre kolonne det du/i mener er vigtigt landskabsarkitekterne BEVARER i det endelige skitseforslag [ledetråd 2]. Indskriv i højre kolonne alt det du/i mener landskabsarkitekterne skal UDVIKLE ved det eksisterende [ledetråd 4 og 5]. Konkretiser gerne forbedringsforslagene.. Derefter fik hver gruppe besøg af en eller to landskabsarkitekter, samt en projektleder, hvorefter alle noteringer under BEVARE og UDVIKLE til hvert behandlet FRImærke blev fremført og uddybet. Formålet med at lade ambassadørerne formulere BEVARE og UDVIKLE på egen hånd var især at få skabt et trygt rum til (gen)udfoldelse af egne FRImærke-drømme for derefter (for sidste gang) at holde dem op mod skitseforslaget. Alt det i skitseforslaget, der ikke matcher drømmen, skal UDVIKLES og alt det der matcher, skal BEVARES. Her viste det sig i enkelte tilfælde, at der skulle gode overtalelsesevner (støttet af projektlederen) til for at overbevise landskabsarkitekterne om det fantastiske i punkterne under UDVIKLE. I relation til AIledetrådene var der dog ingen tvivl om spillereglen; ambassadørernes drømme skulle søges indbygget. Det var jævnfør Ideoplæg til Byens FRImærker landskabsarkitekternes fornemste opgave. Dernæst blev fokus rettet mod jagten på den røde tråd på tvæs af FRImærkerne. Undervejs havde det vist sig meget vanskeligt at sætte ord på den røde tråd, men her på falderebet blev det igen forsøgt. Hver af de to grupper havde fået som supplerende opgave at komme med et eller flere bud på den røde tråd. Landskabsarkitekterne kom med deres bud, og på tværs af de to grupper fremkom der yderligere seks forslag. Alle temmeligt forskellige. En simpel øvelse blev anvendt. Afstemningsrunde hver projektdeltager fik 1 stemme. Resultatet blev en kombination af to forslag; et forgængeligt post stempel påmalet hvert FRImærke, samt en by-dyd pr. FRImærke. Det pudsige var processen undervejs i afstemningen. En tanke greb en anden, og pludselig var der skabt en rød tråd som 11 ud af 13 umiddelbart kunne tilslutte sig. Et glimrende eksempel på den menneskelige hjernes kombinatoriske virkemåde når der skabes lidt afstand til processen. Mødet og procesforløbet blev afsluttet med, at landskabsarkitekterne fik udleveret de originale skemaer som supplement til den mundtlige overlevering af BEVARE og UDVIKLE. Alt i alt har der været tale om en medrivende proces, hvor alle stemmer har været i spil. Om forfatterne Carsten Hornstrup F Ledelses- og organsationskonsulent, MacMann Berg. Cand.scient.pol. og Diploma in Systemic Leadership and Organisation Studies. Erfaren konsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i private og offentlige organisationer. 8

9 Byens FRImærker artikel af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr.-Petersten og Carsten Hornstrup side 9 af 9 Allan Vinther Jensen F Tidligere ledelses- og organisationskonsulent hos MacMann Berg. Cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet kombineret med videreuddannelser i systemisk ledelse, personale- og organisationsudvikling. Har været ansat i MacMann Berg fra 2001 til 2005 som systemisk ledelses- og organisationsudviklingskonsulent. Jesper Loehr-Petersen F Ledelses. og organisationskonsulent, MacMann Berg. Handelsuddannet kombineret med videreuddannelser inden for systemisk ledelse og personale- og organisationsudvikling. Erfaren proceskonsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i det offentlige og private erhvervsliv. 9