Kapitel 7. Ledelsens præfere n c e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 7. Ledelsens præfere n c e r"

Transkript

1 Kapitel 7. Ledelsens præfere n c e r Der er to ledelser, der er af interesse, idet de i hver sin ende af organisationen har altafgørende indflydelse på den retningen udviklingen skal tage. Den ene er korpsledelsen, der har den ledelsesmæssige ansvar for størstedelen af det centrale arbejde, herunder også korpsets ansatte. Den anden er gruppeledelsen centreret omkring gruppelederen i hver af de mange decentrale spejderg r u p p e r. Begge er medtaget her, fordi korpsledelsen er et absolut centrum i forhold til at igangsætte nye initiativer, og fordi gruppeledelsen vil være et vigtig aktør ved implementeringen af beslutningerne lokalt P r æ f e rencernes oprindelse Ved en diskussion af ledelsens præferencer, er det vigtigt, at finde præferencernes oprindelse, for senere, at kunne arbejde bevidst med at ændre disse. En oversigt over relevante oprindelser er listet herunder og blive behandlet i det følgende samtidigt for de to ledelser. K u l t u r Tr a d i t i o n e r R e g l e r. Politisk korrekthed Egne oplevelser Påvirkninger fra omgivelserne K u l t u ren som et væsentligt element i præfere n c e r n e. Specielt i en gammel værdibaseret bevægelse, vil kulturen kunne have en endog stor indflydelse på ledelsernes standpunkt og mulighed for ville og kunne agere. Et sted det specielt kan komme til udtryk, er i modstanden mod ændringer. Denne modstand kan få ledelserne til at afstå fra at arbejde med mere gennemgribende tiltag, og i værste tilfælde helt passivere ledelsen. Christian Kirkegaard 5 5

2 Spejderbevægelsen er fyldt med kulturklenodier, der grundet et forholdsvis højt debatniveau hele tiden rokkes ved. De mest tabubelagte påstande er: Nedlæggelse af divisionerne som organisatorisk enhed Sammenlægning af divisioner Sammenlægning af grupper Forældrerepræsentationen, specielt i korpsrådet, men også i divisioner og g r u p p e r Alternativer til patruljearbejde. En bevidst segmentering af børnene De fleste tabuer har med organisationen at gøre, hvor værdier, metoder, aktivitetsindhold (spejdermetoden og spejderideen) ikke i nær samme grad kan skabe modstand Reglerne i systemet. Praktisk er alle synlige regler, love og vejledninger samlet i DDS-håndbogen [DDS-håndbogen, 2000], der er en slags personalehåndbog med alt, fra valg af korpsets ledelse, over jobbeskrivelser for ledere til sikkerhedsbestemmelser. Denne udkommer umiddelbart efter korpsrådsmødet hvert andet år, hvor planer og ledelserne ændres. Dobbeltbesætningen, dvs. et krav om, at alle ledende poster består af både en mand og en kvinde. Et krav der stammer fra sammenlægningen af pige og drengespejderne tilbage i Et ellers politisk korrekt signal både indad og udad til, men som desværre er blevet vanskeligere at opfylde i takt med at færre og færre lader sig opstille til tillidsposter. I sammenhæng med reglen om dobbeltbesætning, er der også et krav om at et køn højest må optræde med 2/3 del i et udvalg. Seks års reglen, er en regel der kundgør, at ingen i korpset må bestride den samme post i mere end 6 år ad gangen. Denne regel håndhæves også overfor de ansatte konsulenter, der næsten alle er ansat på å r e m å l s k o n t r a k t e r. Generalsekretæren er netop faldet for denne regel. De tre ovennævnte regler fortolkes klart strengere, jo nærmere man når korpsledelsen i org a n i s a t i o n s- diagrammet, mens grupperne af nødvendighed til tider tvinges til at fortolke reglen mere pragmatisk. Umiddelbart fungere disse regler efter hensigten, dvs. som ventiler, der hvor der er behov og der dispenseres fra dem hvor det er nødigt. Løbende er der beklagelser over specielt 6-års reglen, hvor det dog er mit indtryk, at disse stort set kun kommer fra steder, der af hensyn til forsat udvikling absolut har brug for denne regel. Der er enkelte krav fra bl.a. offentlige myndigheder og tilskudsgivere, dog mest af administrativ k a r a k t e r. Et eksempel er korpsets administrations fortolkning af indrapportering og regnskabsaflæggelse overfor myndighederne. Her kan der anes en større iver for at føje kravene og dermed 56 Christian Kirkegaard

3 pålægger grupperne større administrative byrder, frem for at bearbejde myndighederne til en forståelse for organisationens muligheder og slutteligt til en accept af lempeligere vilkår. Et andet eksempel, er sikkerhedsbestemmelser i forhold til specielt store lejre Egne oplevelser. Begrebet egne oplevelser har jeg erfaret ofte infiltrerer beslutningsprocessen, selv i de centrale udvalg, der kunne forventes at bruge mere systematiske, saglige metoder til at udvikle og vurdere. Typisk foregår det ved, at de bedste fortalere for et givet tiltag formår, ved den gode fortælling, at appellere til tilhørernes egne fornemmelser fra oplevelser, der ofte ligger tilbage fra egen spejdertid. Jeg tror, at der ligger et stort kreativt potentiale i mængden af egne oplevelser, hvis det blot kan lade sig gøre, at løfte disse egne erfaringer op til at være organisationens erfaringer og dermed introducere dobbelt loop learning. Den erfaringsudveksling, der pt. foregår nu er meget sporadisk og usystematisk. Egne erfaringer indeholder typisk små ideer, der bedst kan effektueres af lederne i gruppernes a f d e l i n g e r. Udvekslingen foregår bedst i fora med nogenlunde fælles referenceramme, som f.eks. samme målgruppe, men ikke med fælles historie. Dvs. at ledere der meget snævert holder sig til arbejdet i gruppen og divisionen ikke får glæde af mangfoldigheden, hvorimod ledere med fokus på centralt arbejde får mere inspiration, uden de direkte har mulighed for at udnytte den P ro c e d u re for p ro b l e m l ø s n i n g. En procedure, der ofte benyttes til problemløsning, er at sende problemet videre til enten et stående arbejdsudvalg eller oprette et ad hoc. Et tænkt eksempel: Man observerer et problem. KOL debatterer situationen og bliver enige om at sende problemet i udvalg. Udvalget debatterer, mest med sig selv, laver måske en undersøgelse, kommer med en liste over forslag, disse sendes til høring, der nikkes og endelig udsendes informationsmateriale til grupper og divisioner, som faktisk læses af lederne [U-G2]. Her er det så op til spejderg r u p p e n s egen ledelse at bearbejde forslagene, men glemmes, fordi der på det næste ledermøde skal diskuteres oprykning. Denne arbejdsform har bestemt en række bekvemmeligheder i kraft af den afgrænsning og fokusering af problem og opgave, men også en række problemer, som jeg vil kigge nærmere på. Afhængig af udvalgets opgave, kan arbejdets tidsudstrækning og den mødefrekvens, der holdes være et problem, navnlig i den centrale ledelse, hvor der også er den geografiske spredning, at tage hensyn til. Problematikken giver sig udtryk i at: der bruges mange resourcer på at holde udvalget i gang, hvilket typisk kendes fra at de samme diskussioner med mellemrum dukker op igen og igen. Christian Kirkegaard 5 7

4 deltagerne i udvalget mister fokus. Et kendt fænomen, hvor engagementet typisk er størst i starten af projektperioden eller når udvalget har opnået en fælles forståelse og er derefter aftagende. omgivelserne mister fokus på udvalget. Udvalgets succes afhænger helt sikkert af omgivelsernes bevågenhed. Det kræver en ledelse, der forstår kunsten at spørge interesseret og forventende til udvalgets arbejde. Og i sidste instans s ø rge for at udvalget nedlægges, når det mister dets aktualitet i forhold til de hastigt bevægende omgivelser. Den samme procedure ses tilnærmelsesvis i grupperne, men her er distancen mellem opdragsgiverne og udvalget meget mindre, hvorfor ansvarsniveauet normalt også vil være større. Det er ikke unormalt at initiativtageren også bliver leder af udvalget. Her vil der selvfølgelig altid være en prioritering af ressourcerne, således at der fokuseres mest på de udvalg, hvis arbejde skal overholde en deadline som andre er afhængige af. To eksempler: Det ene kan være planlægning af en programfastsat weekendtur og det andet planlægning af gruppens PR arbejde Hvem har a n s v a ret og hvem tager det? I ovenstående beskrivelse af problemløsningsprocedure er der flere mulige scenarier for ansvarsfordeling, positive såvel som negative. Det er en mulighed for uddelegere ansvaret, så alle deltager og lærer af arbejdet. Hvilket er en af spejderbevægelsens nok stærkeste sider. Her får alt fra patruljeledere, seniorer, unge ledere til erfarne leder mulighed for at påtage sig et ansvar der udfordrer. Og ofte er der et utroligt rum til at gøre sine erfar i n g e r. Et eksempel er hvor selv meget store landsarrangementer ledes af seniorer med en alder på år. En udfordring i dette arbejder er en mere bevidst udnyttelse af sparring fra en mentor. Det er en bekvem måde for ledelsen at fraskrive sig ansvaret for opgaven, efter princippet ude af syne ude af sind. Det ses, hvor ledelsen presser beslutningerne og initiativer nedad i systemet, uden at følge op og måske i blind tillid til at kompetencer og resourcer er tilstede. Muligheden for en kvalificeret fordeling af ansvaret er kun tilstede såfremt ledelsen er bevidst om dette, og ikke henfalder til, at tordenskjolds soldater varetage opgaverne. At ansvaret aldrig forlader ledelsen, i stil med den simple struktur som Mint z b e rg beskriver. Fænomenet ses af og til hvor ledere bliver mere ejere af et ansvarsområde. For at undgå denne situation er bl.a. 6-års reglen indført. Se afs Christian Kirkegaard

5 7. 7 Den centrale ledelses ståsted For at forstå ledelsens reaktion er en øvelse at stille sig i den sted, hvilket er forsøgt illustreret i fig Fig 7.1. Korpsledelsens organisatoriske udsyn. Figuren viser, hvilke udvalg og andre enheder en beslutning normal skal passerer for at nå dens bestemmelsessted. Figuren viser med tydelighed, at der er mange barrierer før en beslutning f.eks. når grupperne. På det seneste har jeg mærket en opblødning i den måde det centrale omtaler de decentrale grupper: Centralt har nok længe haft en forståelse af, at hvis noget skal ændres er det ikke nok at de centrale dele af organisationen arbejder med planer og ideer. KOLhar således vedtaget at besøge samtlige divisioner til debat med gruppernes ledere, hvilket er en måde bevidst at forsøge at omgå de normale s t r u k t u r e r, men en meget ressourcekrævende måde for korpsledelsens medlemmer. Den centrale ledelse, men specielt KOL, er meget opmærksom på absolutte medlemsændringer, fordi det direkte indflydelse på korpsets økonomiske ressourcer og deraf handlefrihed, og som set i afs. 6.9, har det også ført til upopulære beslutninger i form af stramninger af udvalgenes budgetter og fyringer af ansatte. Christian Kirkegaard 5 9

6 Der er størst prestige i at sidde i udvalg der har eksterne kontakter, til f.eks. DUF, Spejdernes fællesråd, hvor der er mindre prestige i at sidde i de udførende udvalg som PU. Da udvalgene i høj grad er selvsupplerende, idet nye medlemmer dog indstilles til KOL for godkendelse, er der en fare for nepot i s m e Den decentrale ledelses ståsted Hvis den samme øvelse foretages for den lokale gruppes ledelse fås følgende udsyn med gruppelederen i centrum: Fig 7.2 Gruppens organisatoriske udsyn, hvor gruppelederen er sat i centrum. Figuren illustrer at gruppen næsten totalt omsluttes af divisionen. Kun gruppelederen er i en position til at have kontakt til korpset, væsentligst i form af ledertræningen og korpskontoret. Gruppestyrelsen har tilnærmelsesvis ingen kontakt til korpset. Af fig fremgår det også at afdelingslederne har deres kontakt til korpset via divisionen, men her indrømmer lederne i undersøgelsen, at halvdelen af dem aldrig viser sig på et møde i divisionen, mens de resterende del deltager i 3 møder årligt. Divisionen bruges heller ikke i forbindelse med praktiske informationer fra korpset [U-G1-G3] Efter undersøgelsen at dømme er mødekulturen i gruppen meget flot både med hensyn til disciplin, s t r u k t u r, dagsorden, referater, tid til social snak, muligheden for at komme til orde [U-D5-D15], som 6 0 Christian Kirkegaard

7 om der er opnået en konsensus om ledelsens sammensætning og arbejdsform. En enkelt notere sig dog at møderne kan være meget indspiste, hvilket da også er at frygte med den ovenstående beskrivelse. Kommunikationen er også tovejs i blandt afdelingens ledere. Gruppens ledelse dvs. gruppelederens forvaltning af lederfunktionen er givetvis meget forskellig fra gruppe til gruppe. Og om det der reelt praktiseres, er mere administration af gruppen end ledelse. Intet tyder på at det er direkte laissez-faire der præger ledelsen, idet gruppelederen generelt lever op til ledernes forventningerne. I kap. 9 ses nærmere på korpsets forventninger til gruppelederen. Gruppelederne viser i [U-X5] en god interesse for metoder til problemløsning og teambuilding. Undersøgelsen viser også at gruppelederen reelt er den mest centrale lederskikkelse i gruppen [U-F4]. Det reelle magtforhold i gruppen vil for gruppeledelsen betyde, at de i mange henseender vil kunne gennemføre beslutninger med gruppestyrelsen på frihjul, hvorimod gruppestyrelsen ikke har nogen m u l i g h e d e r, hvis de ikke har gruppeledelsens accept. Gruppelederen påtager sig af og til opgaver som gruppestyrelsen og forældrene godt kunne varetage [U-X4] 7. 9 Identifikation af pro b l e m e r. Korpset forsøger at løse mange problemer oppefra og ned, dvs. via divisionerne til grupperne, men som vist her er gennemtrængningen til grupperne denne vej minimal. Et af problemerne at selvom divisionen er lokal er den ikke nærværende og forpligtende nok til at lederne møder op. En af grundene kan være at divisionen opfattes som et servicetilbud og en enhed som grupperne ikke direkte kræver handling og deltagelse fra lederne. Korpsledelsens eksempel med at tage direkte ud til divisioner og grupper er et eksempel på direkte kommunikation, selvom den ikke kan forblive vedvarende og intens i denne form. En form der måske burde anvendes mere internt i korpsets udvalg til opfølgning på projekter. Et problem som blev påpeget i [Seminar I, 2000], og som åbenbart stadig er aktuelt S a m m e n f a t n i n g. E ffekten af den måde hvorpå korpset er organiseret viser sig ved at der er mange instanser involveret inden budskaberne når gruppens ledere, hvis de overhovedet når frem, for halvdelen deltager aldrig i divisionens møder. Så uanset KOL s tiltag med besøg i divisionerne må der nytænkes. Ledelsen af afdelingerne og gruppelederens funktion synes at virke tilfredsstillende set fra ledernes vinkel og gruppelederne er opmærksomme på den funktion de har som ledere ved at vise, at de er interesseret i at arbejde mere med metoder til problemløsning og teambuilding. Christian Kirkegaard 6 1

8 6 2 Christian Kirkegaard

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012

Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Kapitel 4. Undersøgelser

Kapitel 4. Undersøgelser Kapitel 4. Undersøgelser Dette kapitel gennemgår det empiriske grundlag for opgaven. Først vurderes de undersøgelser og andet materiale, der foreligger fra andre og herfra designes en egen undersøgelse

Læs mere

Forventninger til divisionsledelserne

Forventninger til divisionsledelserne Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes

Læs mere

6. 1 M e d l e m s g r u n d l a g e t

6. 1 M e d l e m s g r u n d l a g e t Kapitel 6. R e s s o u rc e r n e I dette kapitel analyseres ressourcerne i organisationen, både centralt og decentralt. Startende med en uddybning af medlemsgrundlaget for derefter at se på børnene og

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ta temperaturen Ta og sæt mål Ved I hvad der foregår i jeres gruppe? Er det længe siden jeres gruppe har fået et gruppetjek? D E T D A N S K E S P E J D E R K

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Om organisationsændringer og reaktioner herpå

Om organisationsændringer og reaktioner herpå Om organisationsændringer og reaktioner herpå mine erfaringer og gode råd v. Steen Vidø, Mercuri Urval A/S Agenda Om forandringer og reaktioner herpå Jeres konkrete situation vilkår og muligheder At skabe

Læs mere

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelseskursus April 2016 { Bestyrelsens opgaver og ansvar DDS formål Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Den Fælles Organisation

Den Fælles Organisation Den Fælles Organisation Det Danske Spejderkorps Introduktion Den fælles organisation er betegnelsen for det samlede felt af frivillige og ansatte, der arbejder med drifts- og udviklingsdelen for hele Det

Læs mere

Forretningsorden for Hawerthi 1. Rødovre

Forretningsorden for Hawerthi 1. Rødovre Forretningsorden for Hawerthi 1. Rødovre 1 Grundlag 1. Det Danske Spejderkorps love udgør det formelle grundlag for gruppens arbejde, formål og værdier. 2 Gruppen 1. Gruppen består af følgende afdelinger:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig

Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig Vedtægter for Dansk Spejderkorps Sydslesvig 1 Navn og hjemsted Korpsets navn er Dansk Spejderkorps Sydslesvig e.v. (DSS). Korpset blev stiftet den 10. august 1919. Korpsets hjemsted er Tydal, Eggebek kommune.

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret.

Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Side 1 / 9 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret af januar 2014 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Disse er: - Forældre til medlemmer

Læs mere

Arbejdsudvalg sek. I & II

Arbejdsudvalg sek. I & II Arbejdsudvalg sek. I & II REFERAT 5 NOVEMBER 2011 KL. 10:00 NÆSTVED, HOS JENS CHR. NIELSEN MØDE INDKALDT AF Formand for AU sek. 2, MØDETYPE Arbejdsudvalgs møde (AU) sek. 1 & 2 ARRANGØR REFERENT Dansk politihundeforening

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Spejderidéen i sin helhed

Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen i sin helhed Spejderidéen Spejderidéen er det idégrundlag hvorpå vi bygger spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps (DDS). Spejderidéen er en sammenskrivning af de forskellige elementer som

Læs mere

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver Det Danske Spejderkorps giver alle ledere en ambitiøs lederuddannelse Hvad er ambitiøs lederuddannelse Interview med ledere Gode spørgsmål at diskutere Ambitiøs lederuddannelse 01 Ambitiøs lederuddannelse

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe Dato & Tid: Sted: Til: Tirsdag d. 2. december 2014 kl. 20:00 22:00 Sambo Bagsværd Gruppes Bestyrelse: Tilstede: Anders Theilgaard Madsen (Trops- og Gruppeleder)

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND Evaluering af Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Svarstatistik medlemmer og KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Udsendt til 40 respondenter Indkommet 22 besvarelser udpegede Udsendt

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Handlingsplan for Antvorskov Division

Handlingsplan for Antvorskov Division Det gør vi allerede Handlingsplan for Antvorskov Division 1. Divisionsledelserne sikrer, at grupperne udarbejder og gennemfører planer til medlemsvækst Divisionsledelsen bør regelmæssigt mødes med gruppelederne,

Læs mere

Opsamling på vandrådsworkshops

Opsamling på vandrådsworkshops Opsamling på vandrådsworkshops Indholdsfortegnelse Opsamling på vandrådsworkshops 1 0. Vandrådsworkshops, målgruppe og tidspunkt 2 1. De centrale pointer fra Morten Graversgaard 2 1.1 Rammesætning er afgørende

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk

Læs mere

DIRIGENTVEJLEDNING TIL GRUPPERÅDSMØDET (OPDATERET JANUAR 2016)

DIRIGENTVEJLEDNING TIL GRUPPERÅDSMØDET (OPDATERET JANUAR 2016) Side 1 / 10 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret januar 2016 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men ikke alle har stemmeret. Grupperådet er de fremmødte personer der

Læs mere

Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015

Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015 Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015 Mål: I Aalborghus gruppe vil vi arbejde hen imod disse mål: Vi vil have flere indmeldelser end udmeldelser Vi vil bibeholde flere af de større spejdere Vi vil have

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Den 28. oktober 2003 /2 VOLJHVWLOOLQJVSROLWLVNHLQGVDWV

Den 28. oktober 2003 /2 VOLJHVWLOOLQJVSROLWLVNHLQGVDWV Den 28. oktober 2003 9HGWDJHWSn/2 VRUGLQ UHNRQJUHV /LJHVWLOOLQJLIDJEHY JHOVHQ /2 VOLJHVWLOOLQJVSROLWLVNHLQGVDWV Et centralt omdrejningspunkt i værdigrundlaget for Nyt LO er ønsket om at udvikle en bedre

Læs mere

GUDENÅ DIVISION D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

GUDENÅ DIVISION D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Referat fra divisionsrådsmøde d. 16-04-2015 Dagsorden: a. Valg af dirigent og referent b. Beretning fra divisionsledelsen c. fremlæggelse af årsregnskabet for det foregående år til godkendelse d. behandling

Læs mere

Bilag B1. Det Danske Spejderkorps

Bilag B1. Det Danske Spejderkorps Bilag B1. Det Danske Spejderkorps I det følgende bilag en supplerende introduktion til spejderbevægelsen og i Det Danske spejderkorps. B1.1 Spejderbevægelsen Spejderbevægelsen, er startet af Robert Baden-Powell,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet

Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet, Kreds Midtjylland Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal ses i sammenhæng med Dansk

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Mange spejderhilsner og med ønsket om en god debat. Jan Christensen, Spejderchef og Rasmus Hylleberg, korpsrådsformand. Strukturforslag Side 1 af 5

Mange spejderhilsner og med ønsket om en god debat. Jan Christensen, Spejderchef og Rasmus Hylleberg, korpsrådsformand. Strukturforslag Side 1 af 5 Siden førerstævnet i Jerup vedtog målsætninger for de næste tre års spejderarbejde har korpsrådet diskuteret, om vi i dag organiserer os på den bedste måde i forhold til at nå vores målsætninger. Svaret

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Ledelse som team work

Ledelse som team work Ledelse som team work Ved Katja Lucia Leoni Associate Manager DMS Novo Nordisk kall@novonordisk.com og Rasmus Jørgensen konsulent hos ALESQO CONSULTING rasmus@alesqo.com. Effektiv ledelse gennem team work

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv Udviklingsforløb for bibliotekschefer og ledere i CB-område Midtjylland Vinter 2015

Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv Udviklingsforløb for bibliotekschefer og ledere i CB-område Midtjylland Vinter 2015 Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv Udviklingsforløb for bibliotekschefer og ledere i CB-område Midtjylland Vinter 2015 Baggrund Udviklingsforløbet udspringer af en besøgsrunde på bibliotekerne

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen:

12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole. Selvevalueringens. Diagram 1. Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: Kære forældre! Hammel torsdag d. 18. april 2013 12. Nyhedsmail fra Frijsenborg Efterskole Selvevalueringen 2013 Baggrund for, - og behandling af Selvevalueringen: I februar 2013 bad vi skolens elever og

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge Mødetidspunkt 09-12-2015 19:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21:00

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder

TIPS & TRICKS TIL AT BLIVE FLERE LEDERE. Gruppens styrker og udviklingsområder Gruppens styrker og udviklingsområder Arbejdsark til at skabe overblik over gruppens lederkompetencer og afdække gruppens udviklingsområder Når I skal finde frem til gruppens styrker og udviklingsområder

Læs mere

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation

Teamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere