Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen"

Transkript

1 Manual med anbefalinger til sundhedsfremme i skolen Overblik over indhold i manualen: 1. Introduktion - om baggrunden for manualens anbefalinger 2. Politikskabelse hvad skal og kan en politik, hvordan man udvikler den osv. 3. Handlingsplan hvad skal og kan en handlingsplan 4. Læseplan anbefalinger til kommunal læseplan for, hvordan fagene Idræt og Hjemkundskab kan bidrage til skolens sundhedsundervisning 5. Skolens samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste 6. Vidensdeling og kompetenceudvikling - Kommunale netværk, muligheder for rådgivning, konsulentbistand, efteruddannelse og kursusvirksomhed 1

2 Forord - 1. Introduktion: I denne manual kan du finde anbefalinger og ny inspiration til hvordan I kan arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik på jeres skole. Manualen formidler ny viden om, hvordan man kan arbejde med sundhedsundervisningen som klasselærer i samarbejdet med den kommunale sundhedstjeneste og i fagene Idræt og Hjemkundskab. Den ny viden stammer primært fra udviklingsprojektet Børnevenlig kommune, der er afviklet i skoleåret Der er også anbefalinger og ny inspiration til, hvordan I kan udvikle en sundhedsfremmende politik for mad og bevægelse trin for trin. Derudover finder du en oversigt over hvilke ressourcer og hvilken viden I som skole kan trække på - dels i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune og University College Lillebælt. Formålet med manualen er at fungere som vejledning til, hvordan I på skolerne ud fra jeres egne behov og ønsker kan arbejde med at udmønte den kommunale sundhedspolitik. 2. Politikker for mad og bevægelse hvad er en politik, og hvad kan vi få ud af at arbejde med politikudvikling? En politik og navnlig udviklingen af den kan være et redskab til at forankre det sundhedsfremmende arbejde i skolen. Politikken kan skabe fælles fodslag og gøre et ellers meget komplekst område som sundhed nemmere og sjovere - at arbejde med. Som led i projekt Børnevenlig Kommune er der lavet et udkast til en politik, der kan fungere som fortolkningsramme for skolens arbejde med sundhed med andre ord at skabe et fælles værdigrundlag, et fælles sprog, nogle fælles visioner og den organisering, der skal til for at omsætte disse i handlinger til gavn for børn og voksne. Overvej, hvordan Skolebestyrelsen kan involveres i politikudviklingen. 2

3 Politikken er således en overordnet ramme eller krop - og den har 2 ben at gå på - dels en handlingsplan, der retter sig mod at skabe understøttende rammer på skoleniveau og dels en læseplan, der retter sig mod, hvordan der arbejdes med sundhed i undervisningen i de enkelte fag (i første omgang Idræt og Hjemkundskab). Her kan du se forslaget til en politik (hyperlink indsættes). Politikken er udformet, så den kan kobles til eksisterende eller kommende politikker på området, f.eks. skolens mad- og måltidspolitik. Du kan læse mere om faserne i en politikudvikling på University College Lillebælts hjemmeside for udvikling af sundhedsfremmende politikker for børn og unge. 3. Handlingsplan En handlingsplan skal ses som et redskab til at I på skolen får etableret nogle understøttende rammer, der kan styrke udviklingen af elevernes vaner og handlekompetence i forhold til trivsel, mad og bevægelse. Man kunne kalde det de rammebetingelser, der skal være til stede, hvis de sunde valg også skal være de nemme valg. Handlingsplanen bør derfor omhandle disse områder: Understøttende rammer og miljøer for spisning og bevægelse. Overvej, hvordan I på jeres skole kan sætte fokus på: de fysiske rammer inde og ude - at der er attraktive bevægelses- og spisemiljøer de strukturelle rammer forstået som den tid der er afsat til spisning og bevægelse især pausernes længde og placering, der påvirker elevernes muligheder for regelmæssige måltider og bevægelse i løbet af skoledagen de sociale rammer mulighederne for at gøre bevægelse eller fællesspisning til noget man samles om eller inviteres med ind i og som opleves som noget med en værdi i sig selv 3

4 At I formulerer kvalitetsmæssige målsætninger for mad og bevægelse (f.eks. for at den mad, der sælges på skolen, imødekommer ernæringskrav og anbefalinger fra nationale aktører samt i forhold til hygiejne mm.) At I fremmer tilgængeligheden af f.eks. frugt og grønt, af inviterende bevægelsesmiljøer og rekvisitter samt adgang til drikkevand At området ud fra den givne politiske ressourcetildeling prioriteres ledelsesmæssigt 3.1 Forslag til handlingsplan for hvordan hjemkundskabsfagligheden kan kvalificere skolens sundhedsundervisning: Undervisere i hjemkundskab bør være linjefagsuddannede. Prioritér efteruddannelse af hjemkundskabslærere samt efteruddannelse/kursus i faget: Sundhed og seksualundervisning og familiekundskab. Prioritér ressourcerne til faget, så der bliver bedre muligheder for at udøve fagets teoretiske og praktiske dimensioner. Overvej mulighederne for at placere undervisningen på flere klassetrin (4., 5., 6., 7.) og for at faget udbydes som valgfag. Faget kan f.eks. tilrettelægges over to år med to/tre lektioner hver anden uge. I overbygningen kan faget evt. også udbydes som kursus-/projektfag. Hjemkundskabslæreren kan deltage i relevante forældremøder i forhold til diskussioner om sundhed i skole-hjemsamarbejdet. Hjemkundskabslæreren kan fungere som en ressourceperson, der kan deltage i sundhedsundervisningen på flere klassetrin Der kan etableres et netværk for hjemkundskabslærere i kommunen, der kan mødes og planlægge undervisning og give supervision. Der kan oprettes en konference for kommunens hjemkundskabslærere. Hjemkundskabslæreren bør deltage i eventuelle udvalg eller arbejdsgrupper, der videreudvikler skolens sundhedspolitik. 4

5 3.2 Forslag til handlingsplan for hvordan idræts- og bevægelsesfagligheden kan kvalificere skolens sundhedsundervisning: Skab understøttende rammer og miljøer for bevægelse. Her bør der sættes fokus på: de fysiske rammer inde og ude - at der er attraktive bevægelsesmiljøer adgang til legearealer adgang til baner til boldspil m.m. adgang til naturskabte arealer med træer, buske, bakker m.m. skolevejen som motionsmulighed gå, løbe, cykle indendørs arealer til bevægelsesaktiviteter Se på de strukturelle rammer for bevægelse. Her bør der sættes fokus på: den tid der er afsat til bevægelse især pausernes længde og placering, der påvirker elevernes muligheder for regelmæssig bevægelse i løbet af skoledagen skolevejen pausernes længde SFO tid bevægelsesaktiviteter i undervisningstimerne længde og placering af idrætstimer udeskole Udnyt de sociale rammer for bevægelse. Her bør der fokuseres på: mulighederne for at gøre bevægelse til noget man samles om eller inviteres med ind i og som opleves som noget med en værdi i sig selv samlinger med bevægelsesakiviteter pauser med bevægelsesakiviteter transport til og fra skole skolen som fitnessrum idræt efter skoletid motionsarrangementer udflugter klassearrangementer 5

6 samarbejde med foreninger Formulér kvalitetsmæssige målsætninger for bevægelse i relation til: fysisk intensitet sociale relationer trivsel alsidighed varighed sikkerhed organisering krav til deltagere Frem tilgængeligheden af: legefaciliteter bevægelsesmiljøer inde og ude rekvisitter voksne med viden, initiativ og ansvar Overvej hvordan ledelsesniveauet kan prioritere ressourcer til området gennem: timetal til idræt timer til igangsættere af bevægelse uddannelse, kurser og anden kvalificering af idrætslærerne opbygning af netværk for idrætslærere idrætslærernes deltagelse i møder med bestyrelse, forældre, kolleger og elever m.fl. 6

7 4. Læseplan I det følgende præsenteres et udkast til kommunal læseplan for hvordan Hjemkundskab og Idræt kan bidrage til skolens sundhedsundervisning og hvordan idræts- og hjemkundskabslærerne derved kan fungere som ressourcepersoner for skolens sundhedsfremmende arbejde. I det følgende præsenteres et udkast til kommunal læseplan for hvordan Hjemkundskab og Idræt kan bidrage til skolens sundhedsundervisning og hvordan idræts- og hjemkundskabslærerne derved kan fungere som ressourcepersoner for skolens sundhedsfremmende arbejde. Kort om formen: Læseplanen er afgrænset på den måde, at den tager udgangspunkt i eksisterende faghæfter og fælles mål for Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21), Hjemkundskab (Faghæfte 11) og Idræt (Faghæfte 6). Derudover er der nogle overvejelser over et dannelsesideal for sundhedspædagogikken. Det findes vigtigt, at eleverne både tilegner sig handlekompetence, lysten, modet, viljen og evnen til at træffe sunde valg OG gode sundhedsvaner. Her tænkes særligt på vigtigheden af at iværksætte et sundhedsfremmende miljø, hvor rammer og spilleregler avler gode sundhedsvaner. I en opfølgning af projektet kan der udvikles lignende planer for, hvordan en række yderligere fag f.eks. de naturfaglige fag - kan bidrage til sundhedsundervisningen. Læseplanen skal sikre: at sundhedsundervisningen gøres synlig og konkret at arbejde med at klasselærere, hjemkundskabs- og idrætslærere får inspiration og vejledning til samarbejde omkring planlægning og gennemførelse af sundhedsfremmende undervisningsforløb, herunder involvering af elever og forældre at der etableres en forståelsesramme for vidensdeling på tværs af skolerne Læseplan og handlingsplan bør forankres i skolens politik for mad og bevægelse. 7

8 4.1 Introduktion til læseplan for hvordan idrætsfaget kan bidrage til skolernes sundhedsundervisning Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment kendt at vi skal bevæge os i et vist omfang for at fremme sundheden, og idræt er skolens bevægelsesfag. Fælles Mål for idræt beskriver imidlertid ikke idrætsfaget som et sundhedsfag men mere som et kultur- og redskabsfag, der skal fremme elevernes muligheder for at involvere sig i idræt. Der er altså mange andre krav end de sundhedsfremmende, idrætslærerne skal opfylde gennem deres idrætsundervisning. Man kan hævde, at da eleverne skal bevæge sig i idrætstimerne og bevægelse er sundt, må deltagelse i idrætstimerne være sundhedsfremmende. Der er imidlertid 2 væsentlige indvendinger mod at opfatte opgaven så enkelt: 1. Der skal meget mere bevægelse til end de minutter eleverne får pr uge, hvis aktiviteterne skal have betydning for elevernes fysiske sundhed og mange elever deltager ikke i fuldt omfang i idrætstimernes bevægelsesaktiviteter 2. Målsætningen for sundhedsundervisningen er en bevidstgørelse af eleverne om hvad sundhed er ikke egentlige handlinger, der fremmer sundhed. Opgaven for pilotprojektet har været at forholde sig til ovenstående 2 elementer, således at en kommunal læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisningen kan anvendes af idrætslærerne som et meningsfuldt udgangspunkt for deres tilrettelæggelse af sundhedsundervisningen. På den ene side arbejder idrætslærerne i en virkelighed, med meget forskellige klasser og elever. Oplevelserne af elever i idrætstimerne spænder fra dem, der er 8

9 umotiverede og ugidelige med bevægelseskompetencer på et lavt niveau over dem, der kan noget (boldspil) og kun vil engagere sig i det, til elever og hele årgange, hvor alting kan lade sig gøre. På den anden side findes et faghæfte for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, hvor målene er nået, når eleverne kan beskrive-, forholde sig til-, reflektere over- og diskutere forhold af betydning for sundhed. En meget kundskabsorienteret tilgang til handlekompetence. Som idrætslærer er man fokuseret på idrætsaktiviteter ikke på teoretiske oplæg og diskussioner. Man er imidlertid forpligtet på at arbejde både med konkrete praktiske aktiviteter og med viden, der kan begrunde og perspektivere disse aktiviteter, så de fører til kropslig læring og intellektuel forståelse. Vi har valgt at udforme denne læseplan så læringen hos eleverne skabes ved først at opleve og derefter formulere sig om disse oplevelser og sammenholde dem med andres oplevelser. Når læreren sætter begreber på oplevelserne og systematiserer dem til egentlig teori, er der skabt et grundlag for at eleverne tilegner sig såvel bevidsthed om hvordan sundhed fremmes og erfaringer med hvordan det opleves, når man arbejder med sundhedsfremme i praksis. Læseplanen illustrerer, hvordan idrætslæreren gennem sin undervisning kan fremme elevernes muligheder for bestemte oplevelser og dermed sætte de temaer på dagsordenen, hun ønsker eleverne skal forholde sig til. 9

10 Læseplan for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Indledning: Formålet med denne læseplan er at danne grundlag for udvikling af lokale planer for hvordan idrætsfaget kan bidrage til sundhedsundervisning Eleverne skal deltage i idræt og andre bevægelsesaktiviteter, der giver dem muligheder for oplevelser, som de kan reflektere ud fra og forholde sig til i et sundhedsperspektiv. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Hvert forløb består af 2 elementer: Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. 1. Oplevelser: Idrætslige oplevelser Oplevelser af kroppens reaktioner på idrætsaktiviteter Oplevelser af arbejdsformer og deres effekter på sociale forhold i undervisningen Oplevelse af egne og andres følelsesmæssige reaktioner på ovennævnte 2. Erkendelser: Refleksioner, analyser og vurderinger af oplevelserne set i et sundhedsperspektiv 1. forløb klassetrin Gennem skoleforløbet skal der være en progression i såvel aktiviteterne som refleksionerne. Det centrale i undervisningen er elevernes nære omgivelser og dagligdag. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om forskelligheder i familie- og boligformer. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om 10

11 sund mad, bevægelse samt fysisk og psykisk velvære. Årsager og betydning 1. forløb: klassetrin undersøge forskellige måder at bo på stille enkle spørgsmål til boligens indretning beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse inddrage egne erfaringer i at lytte til kroppen og dens reaktioner undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed erkende egne grænser opnå forståelse for kulturel forskellighed. Idrætsaktiviteterne skal være grundlæggende og dog udfordrende. Indhold, arbejdsformer og organisering begrundes med henblik på at fremme elevernes refleksion. Refleksionerne har som formål at vende elevernes opmærksomhed mod sundhedsaspekter i forskellige former for idrætsaktivitet. Visioner og alternativer udvikle og fremlægge egne visioner til deres bolig undersøge og vurdere forskellige familieformer i relation til forskellige generationer og kulturer udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab begrunde egne følelser og deres betydning for andre. Handling og forandring udvikle strategier for samarbejde afprøve forskellige løsningsmodeller i forhold til klassen, kammerater og skolen. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver og holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Eleverne skal forholde sig til: Hvad der sker i kroppen, når man træner. Hvordan man kan mærke det. Hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv. Valg af aktiviteter, samt arbejds- og organiseringsformer Forskellige former for eksplicitering af oplevelser og erfaringer i idrætsundervisningen Årsager til- og virkninger af følelsesudtryk i forbindelse med idrætsundervisning - for den enkelte og for fællesskabet Undervisningen omfatter især personlig udvikling gennem natur- og kulturoplevelser madkultur og bevægelse krop, kropsbevidsthed og kropssprog tolerance i forhold til forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk. 11

12 2. forløb klassetrin Undervisningen bør stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men efterhånden inddrages større fællesskaber og netværk i arbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes forskellige udviklingstrin og modenhed. Årsager og betydning afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil undersøge, hvordan levevilkår påvirker sundhed definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø beskrive kroppens udvikling fra barn til voksen finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer. Visioner og alternativer afdække forskelle historiske og kulturelle perspektiver på sundhed fremlægge egne vurderinger af et godt liv definere sociale netværk og social kapital forholde sig til klassens sociale kapital. Handling og forandring opstille og diskutere handleplaner for forbedringer af egen og andres sundhed afprøve og evaluere forskellige sundhedsfremmende tiltag på skolen og i lokalsamfundet. Undervisningen omfatter især 2. forløb: klassetrin Viften af idrætsaktiviteter skal gennem forløbet bredes ud og deres træningsmæssige effekter opleves, beskrives og kategoriseres. Gennem forløbet skal eleverne i stigende omfang arbejde selvstændigt med løsning af opgaver gennem inddragelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsaktiviteter for den enkelte, gruppen, klassen og årgangen. Refleksionerne har som formål at identificere og beskrive effekter af idrætsundervisning og hverdagsmotion. I forlængelse af dette skal elever og lærere i fællesskab komme med forslag til udvikling af disse aktiviteter mhp sundhedsfremme. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Aktiviteter målrettet fitness Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver samt holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser. Eleverne skal forholde sig til: Effekten af fysisk træning - herunder sved, puls og muskeltræthed men også udvikling af færdigheder. Elementær træningslære Fysisk og psykisk fitness betydning for motivation, præstation og oplevelse Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Evaluering og evalueringsformer Sammenhænge mellem undervisningens indhold, arbejdsform og oplevelse Samspil mellem elevernes indbyrdes relationer og deres oplevelser af idrætsundervisningen Sammenhænge mellem idræt, hverdagsmotion og 12

13 sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø seksualitet, lyst og sansning familie, bolig og sundhed sociale netværk. sundhed Forslag til fremme af idræt og hverdagsmotion for den enkelte, klassen og skolen Forslag med henblik på at fremme gode relationer mellem eleverne gennem idrætsaktiviteter Forslag der kan fremme hensigtsmæssig håndtering af følelser i forbindelse med idræt 3. forløb klassetrin Eleverne har i højere grad end tidligere mulighed for at overskue og forholde sig til komplekse sammenhænge, fx at se sundhedsbegrebet i et globalt perspektiv. Derfor bør hovedvægten lægges på elevernes forståelse for individets handlemuligheder set over tid. Årsager og betydning analysere, hvordan sociale forhold, herunder erhverv og arbejdsløshed, påvirker sundhed udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug afdække samspillet mellem sundhed, miljø, sociale og økonomiske forhold i relation til bæredygtig udvikling undersøge forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på globalt, nationalt og lokalt plan diskutere forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet og familieliv gennem tiderne undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier analysere årsager til og udbredelse af seksuelt relaterede sygdomme diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet undersøge sammenhænge mellem sundhed, miljø, fred og fattigdom på globalt plan. Visioner og alternativer argumentere for sundhed som begreb med mange dimensioner, herunder fysiske, 3. forløb: klassetrin Elever og lærere arbejder i fællesskab med at begrunde, udvælge og gennemføre aktiviteter indenfor idræt og hverdagsmotion ift deres sundhedsmæssige potentialer. Refleksionerne har som formål at analysere og vurdere hvilke relationelle og følelsesmæssige aspekter der kommer i spil, når man igangsætter idræt og hverdagsmotion for at fremme sundhed. Eleverne skal opleve: Idrætsaktiviteter beskrevet i trinmålene for faget idræt Fitness og sundhed i teori og praksis Varierede arbejds- og organiseringsformer herunder åbne og lukkede opgaver samt holddeling, beslutningsprocesser og evaluering Selv at medvirke til tilrettelæggelse og gennemførsel af idrætsaktiviteter med anvendelse af varierede arbejds- og organiseringsformer Egne og andres kropslige færdigheder Egne og andres følelsesmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser Teambuilding og beslutningsprocesser på et anerkendende grundlag Eleverne skal forholde til: Effekten af fysisk træning - herunder sved, puls og muskeltræthed men også udvikling af færdigheder. Grundlæggende træningslære i relation til idræt, hverdagsmotion og sundhed Samspil mellem ansvarlighed og idrætsoplevelser Fysisk og psykisk fitness betydning for motivation, præstation og oplevelse Hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner på kropslige og sociale oplevelser 13

14 psykiske, sociale og æstetiske aspekter sammenligne og vurdere forskellige familieformer og sociale netværk udvikle og begrunde egne visioner om livskvalitet sammenligne og tage stilling til alternative livsformer i forhold til den enkelte og fællesskabet udvikle ideer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. Samspil mellem målsætninger og arbejdsformer Evalueringsformer og deres betydning Betydning af anerkendelse og ansvarlighed i relation til teambuilding Organisering af aktiviteter til fremme af idræt og hverdagsmotion for den enkelte, klassen og skolen evt i samarbejde med foreninger Handlinger der fremmer teambuilding i klassen Handling og forandring udarbejde forslag til forbedring af familiens vilkår, set i et socialt, økonomisk og juridisk perspektiv argumentere for "det åbne, det kritiske og det søgende menneske" udvikle og anvende strategier til stresshåndtering tage stilling til abort og forskellige former for prævention opstille forslag til forbedring og indflydelse på egen arbejdssituation kontakte miljøbevægelser, lokale "Agenda 21 centre" m.fl. med henblik på at undersøge, inspirere og påvirke deres budskaber og aktiviteter. Undervisningen omfatter især fred og sundhed miljø og sundhed samliv sex, sundhed og sygdom. 14

15 4.2 Læseplan for hvordan hjemkundskabsfaget kan bidrage til skolernes sundhedsundervisning Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan sundhedsundervisning i relation til hjemkundskab Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab er et af folkeskolens tre obligatoriske emner på klassetrin. Disse emner er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag, dvs. inden for de obligatoriske fags timetalsramme. I det omfang, det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fag undervisningen henlægges til, påhviler det skolelederen at træffe beslutning om, hvilke fag undervisningen i de obligatoriske emner skal foregå i, eller om den gives af klasselæreren i forbindelse med klassens tid. Samarbejdet med skolens sundhedspleje giver andre muligheder for at inddrage det obligatoriske emne. Som regel koordinerer klasselæreren arbejdet med klassens lærere og øvrige ressourcepersoner. Sundhed, seksualitet og familieliv vedrører elevernes personlige, sociale og samfundsmæssige liv. Der arbejdes med emner, hvor lyst og livskvalitet, tanker om livet, etik, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Elevernes opfattelser af sundhed, seksualitet og familieliv er forskellige og i en stadig udvikling. Denne dynamik er undervisningens omdrejningspunkt. Hjemkundskab er et obligatorisk fag på klassetrin og valgfag på 8.-9.klassetrin. Undervisningen i hjemkundskab, kan være en del af sundhedsundervisningen fra klassetrin. I sundhedsundervisningen på klassetrin kan hjemkundskabslæreren undervise og være faglig vejleder. Undervisningen i hjemkundskab vedrører et livsområde, der omhandler hverdagslivet. I hjemkundskabs har eleverne mulighed for at tilegne sig sundhedsfaglig viden om madens betydning for sundheden på flere måder. I det konkrete, praktiske og analytiske arbejde tilegner eleverne sig en teoretisk og praktiks viden samt sansemæssige oplevelser om madens betydning for sundheden. 1. forløb klassetrin Det centrale i undervisningen er elevernes nære omgivelser og dagligdag. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne udvikler en bevidsthed om forskelligheder i familie- og boligformer. Undervisningen skal udvikle elevernes bevidsthed om sund mad, bevægelse samt fysisk og psykisk velvære klassetrin Hjemkundskabslærere kan på disse klassetrin være vejleder når sundhedsundervisningen om- handler 15

16 Årsager og betydning undersøge forskellige måder at bo på stille enkle spørgsmål til boligens indretning beskrive sund og usund livsstil, herunder mad og bevægelse inddrage egne erfaringer i at lytte til kroppen og dens reaktioner undersøge situationer og forhold af betydning for psykisk sundhed erkende egne grænser opnå forståelse for kulturel forskellighed. mad, kost og ernæring samt varetage underviser i hjemkundskabslokalet, når sundhedsundervisningen henlægges til faglokalet. Hjemkundskab er ikke et skolefag fra 1-3. klasse, men på hvert klassetrin arbejder eleverne med at: tilberede sund mad af forskellige råvarer undersøge ved hvilke lejligheder de spiser sund mad og ikke sund mad Visioner og alternativer udvikle og fremlægge egne visioner til deres bolig undersøge og vurdere forskellige familieformer i relation til forskellige generationer og kulturer udvikle ideer til godt samvær og kammeratskab begrunde egne følelser og deres betydning for andre. undersøge og tilegne sig viden om forskellige fødevarer ved at se, røre, dufte, føle og smage på dem. fremstille et måltid og diskutere hvilke dele, der indgår i et måltid. Fremstille det måltid eleverne indtager i skolen og diskutere, hvilke dele der indgår i dette måltid. Handling og forandring udvikle strategier for samarbejde afprøve forskellige løsningsmodeller i forhold til klassen, kammerater og skolen. udvikle en spiselyst, madglæde og et fællesskab i relation til spisepausen. Undervisningen kan afsluttes med et større arrangement for flere kasser og et forældrearrangement. Undervisningen omfatter især personlig udvikling gennem natur- og kulturoplevelser madkultur og bevægelse krop, kropsbevidsthed og kropssprog tolerance i forhold til forskellige kulturer boligen som ramme for indretning, familieformer og øvrige netværk. 16

17 2. forløb klassetrin 4.-7.klassetrin Undervisningen bør stadig tage udgangspunkt i de nære forhold, men efterhånden inddrages større fællesskaber og netværk i arbejdet. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes forskellige udviklingstrin og modenhed. Årsager og betydning afdække, hvordan livsstil påvirker sundhed afdække faktorer, der influerer på valg af livsstil undersøge, hvordan levevilkår påvirker sundhed definere og forholde sig til begreberne selvtillid, selvværd og ligeværd udforske skolen og klassen som eksempel på fysisk og psykisk arbejdsmiljø beskrive kroppens udvikling fra barn til voksen finde ligheder og forskelle mellem kønnene i skolen, familien og samfundet afdække og beskrive følelsers grundlag og udtryksformer. Hjemkundskab er obligatorisk på et eller flere klassetrin fra 4.-7.klasse. På disse klassetrin er hjemkundskab en del af sundhedsundervisningen, der omhandler maden, kostens og måltidernes betydning for fysisk, psykisk og social velvære og trivsel. Eleverne kan arbejde med at Planlægge og sammensætte måltider ud fra kostanbefalinger og kostråd. Tilberede, anrette og præsentere forskellige måltider og retter ud fra forskellige kulturer Vurdere hvad man spiser og hvorfor. Visioner og alternativer afdække forskelle historiske og kulturelle perspektiver på sundhed fremlægge egne vurderinger af et godt liv definere sociale netværk og social kapital forholde sig til klassens sociale kapital. Undersøge forskellige fødevarer og deres betydning i et sundt måltid. Herunder læsning af en varedeklaration. Undersøge, diskutere og etablere forskellige måltider i skolen Undersøge hvilke sammenhænge der er mellem mad og livsstil Handling og forandring opstille og diskutere handleplaner for forbedringer af egen og andres sundhed afprøve og evaluere forskellige sundhedsfremmende tiltag på skolen og i lokalsamfundet. Undervisningen omfatter især Undersøge den sunde smag Anvende metoder og tekniker i forhold til mad-, køkken og personlig hygiejne Vurdere hygiejnes betydning for sundheden. 17

18 sundhed, vaner og livsstil fysisk og psykisk arbejdsmiljø seksualitet, lyst og sansning familie, bolig og sundhed sociale netværk. 3. forløb klassetrin Eleverne har i højere grad end tidligere mulighed for at overskue og forholde sig til komplekse sammenhænge, fx at se sundhedsbegrebet i et globalt perspektiv. Derfor bør hovedvægten lægges på elevernes forståelse for individets handlemuligheder set over tid. Undervisningen afsluttes med: klassetrin - at eleverne underviser yngre elever om sund mad - at eleverne præsenterer /inviterer forældrene på et måltid/skolemad. - Sælge sunde snacks ved et arrangement på skolen. Evt. ved et forældremøde, et lærermøde, et elev-forældremøde. Årsager og betydning Hjemkundskab er valgfag på klassetrin analysere, hvordan sociale forhold, herunder erhverv og arbejdsløshed, påvirker sundhed udforske, hvordan kulturelle og sociale faktorer påvirker livsstil og adfærd inden for fx fedme, stress, seksuelt overførbare sygdomme og misbrug afdække samspillet mellem sundhed, miljø, sociale og økonomiske forhold i relation til bæredygtig udvikling undersøge forskelle og uligheder inden for det sundhedsmæssige område på globalt, nationalt og lokalt plan diskutere forskellige kulturers syn på sundhed, seksualitet og familieliv gennem tiderne undersøge og diskutere begrebet kønsroller i forhold til forskellige kulturer, generationer og medier analysere årsager til og udbredelse af seksuelt relaterede sygdomme diskutere lyst, grænser og ansvar i forhold til seksuallivet undersøge sammenhænge mellem sundhed, miljø, fred og fattigdom på globalt plan. Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningens emner og forløb, der tager udgangspunkt i elevernes hverdagsliv. Undervisningen fokusere på livsstil og livskvalitet i forhold til sundhedsbegrebet og elevernes erfaringer med forbrugerrollen. Eleverne kan arbejde med at: - Analysere og diskutere mad og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet - Diskutere og undersøge, hvilke samfundsmæssige og kulturelle forhold, der påvirker mad og måltidskulturen Visioner og alternativer argumentere for sundhed som begreb med mange dimensioner, herunder fysiske, psykiske, sociale og æstetiske aspekter sammenligne og vurdere forskellige - Tilberede forskellige måltider og analysere dem ved hjælp af kostanbefalinger og digitale kostberegninger samt vurdere måltidernes sundhedsværdi - Sammenligne og vurdere deklarationer, priser, kvalitet af færdigretter, halvfabrikata og råvarer 18

19 familieformer og sociale netværk udvikle og begrunde egne visioner om livskvalitet sammenligne og tage stilling til alternative livsformer i forhold til den enkelte og fællesskabet udvikle ideer til et sundere liv og et sundere samfund med større lighed i sundhed. - Diskutere og vurdere ressourcer i forbindelse med fremstilling af sund mad - Undersøge og vurdere kønsrollernes betydning for definering af sunde måltider. Handling og forandring udarbejde forslag til forbedring af familiens vilkår, set i et socialt, økonomisk og juridisk perspektiv argumentere for "det åbne, det kritiske og det søgende menneske" udvikle og anvende strategier til stresshåndtering tage stilling til abort og forskellige former for prævention opstille forslag til forbedring og indflydelse på egen arbejdssituation kontakte miljøbevægelser, lokale "Agenda 21 centre" m.fl. med henblik på at undersøge, inspirere og påvirke deres budskaber og aktiviteter. Undervisningen kan tage udgangspunkt i en problemstilling og afsluttes med en fremlæggelse for elever eller forældre, hvor der opstilles forskellige løsningsmuligheder. Undervisningen omfatter især fred og sundhed miljø og sundhed samliv sex, sundhed og sygdom. 19

20 5: Samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste: I Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab arbejdes ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. I skolens samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste er fokus på elevernes sundhed hvor det at sundhedsbegrebet er bredt betyder at man ser både på faktorer omkring børns livsstil, dvs. de valg eleverne foretager omkring bl.a. kost, rygning, alkohol og motion og samtidig ser på børnenes levekår. dvs. de rammer, kammerater, familien og sociale forhold, som påvirker disse valg og dermed deres sundhed. - at det er positivt betyder, at det at være sund er mere end at være rask og fri for sygdom - nemlig at eleven har et godt liv, har livskvalitet. Det er den ramme fagene og det forebyggende sundhedsarbejde skal ses i hvor skolens opgave er at dels at medvirke til at eleverne finder det meningsfuldt og betydningsfuldt at engagere sig aktivt i forhold til egen sundhed, de relationer de indgår i og det samfund, de er en del af, og hvor det også er skolens opgave at være opmærksom på de muligheder eleverne har og specielt på de socialt udsatte elever. Den kommunale sundhedstjeneste har selvstændige sundhedsfremmende ydelser til skolebørn ( jfr. Bekendtgørelsen om sundhedsfremmende sundhedsordninger for børn og unge), men samtidig kan de også indgå som ressourcepersoner i implementeringen af faghæfte 21 med deres sundhedsfaglige viden og erfaring og hvor sundhedsplejersken har et kendskab til mange af familierne fra tidligere. Udfordringen ved at have et faghæfte, som nok er obligatorisk, men ikke timesat er, at nogle sundhedsrelaterede emner kan komme til at opleves som en isoleret appendix til, hvad der i øvrigt sker på skolen, og dermed ikke opleves af elever og forældre som et integreret hele. 20

21 Det samme kan ske i forhold til skolesundhedstjenestens arbejde. Det har derfor i arbejdsgruppen været vigtigt at se på, hvorledes ressourcerne bliver brugt og give forslag til handleplan, der kan udnytte den synergieffekt, som vil kunne opstå ved et integreret tværprofessionelt samarbejde mellem sundhedstjenesten og lærere, elever og forældre for at udmønte de tanker, der ligger i faghæfte 21. Forslaget skal ses både som en kvalitetsudvikling af det lovbestemte samarbejde skolen har på nuværende tidspunkt med den kommunale sundhedstjeneste men samtidig er det også et forslag til et udvidet tværprofessionelt teamsamarbejde omkring politikker for et integreret sammenhængende sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på skolen. Her kan skolelæge, sundhedsplejerske og tandprofylaksemedarbejder være ressourcepersoner i forhold til skolebestyrelsen, fag- og klasselærere, elever og forældresamarbejdet. For at kvalitetsudvikle det lovbestemte arbejde har gruppen specielt set på, hvorledes sundhedsplejerskens og skolelægens individuelle sundhedssamtaler kan forberedes og efterbearbejdes, således at klasselærer, elever og forældre oplever det som en integreret indsats. I en tværsnitsundersøgelse, som indgår i den danske skolebørnsundersøgelse, der er en del af den internationale WHO undersøgelse, fremgår det, at over halvdelen af de elever, der har deltaget i sundhedssamtalen efterfølgende har tænkt over samtalen, drøftet den med en nærtstående, fulgt sundhedsplejerskens råd og/eller deres egen beslutning. Godt hver 10. vendte tilbage til sundhedsplejersken, primært elever fra lav socialgruppe og piger fra sammenbragte familier. (Kilde: Skoleelevers refleksioner, diskussioner og handlinger. Videnskab og sygepleje. Sygeplejersken 3/2007) 21

22 I forhold til et udvidet tværprofessionelt teamsamarbejde ser gruppen, at der i en række af de forslag, der er fra hjemkundskabs- og idrætsgruppen kan trækkes på viden og kompetencer fra det tværprofessionelle sundhedsteam eller andre professionelle eller projektgrupper fra den kommunale sundhedstjeneste. Gruppen har desuden set på hvorledes de obligatoriske elevplaner kan være en ny snitflade for et tværprofessionelt teamsamarbejde med skolelæge, sundhedsplejerske og profylaksemedarbejder omkring elevernes sundhed med det formål - at sundhed er ikke noget løsrevet, men en del af en sammenhæng. - at tydeliggøre, at det at forholde sig til egen sundhed er værdifuldt, ligesom læring og social adfærd. - at både elev og forældre oplever ejerskab og mening med de udarbejdede mål - at etablere et samarbejde med forældrene med henblik på iværksættelse af evt. støtte og hjælp til at nå de ønskede mål - at afdække om forældrene har den fornødne viden til at træffe sunde valg for deres børn og sikre sig, at der sker en refleksion på de valg, der træffes i forhold til levevis - at afklare, om der er behov for vidensformidling eller behovssamtaler omkring emner, der har med den enkelte elevs sundhed at gøre - at samarbejde om/med socialt udsatte elever 22

23 Udover ovenstående formål vil alle i et professionelle sundhedsteam kunne arbejde målrettet videre med de aftaler, der er indgået og være velinformeret om, hvem der gør hvad. For det professionelle team vil der ske en vidensdeling og indsigt i hinandens arbejdsområder og metoder, samt give erfaring i team- og forældresamarbejde. Gruppen har udarbejdet et forslag til handleplan, som kan danne grundlag for et projekt eller enkeltstående tiltag, der kan indarbejdes i det arbejde, der allerede er på skolerne. 5.1 Arbejdsgruppens forslag til handleplaner: Samarbejde omkring sundhedstjenestens individuelle sundhedssamtaler: Aftale om fast procedure omkring klasselærer/sundhedsplejerske/skolelæge samarbejde i forbindelse med de individuelle sundhedssamtaler Afsat tid til drøftelse både før og efter undersøgelsen af relevante oplysninger efter forudgående aftale med forældrene. Udarbejdelse af individuelle handlingsplaner. Hvem gør hvad? Inddragelse af relevante professionelle samarbejdspartnere eller projektgrupper i kommunen, bl.a. Sorggruppen; Overvægtige børn, PPR, Rygestopinstruktører, Det mobile Sundhedscenter. For at kvalificere de individuelle sundhedssamtaler med eleverne kan der tages aktuelle emner op i klassen ved klasselærer eller/og sundhedsplejerske, tandprofylaksemedarbejder, skolelæge før og efter samtalerne. Der kan her anvendes metoder som Du bestemmer eller Aktive vurderinger 23

24 Oplæg på forældremøder omkring tanker bag faghæfte 21 og aktuelle sundhedsrelaterede emner ved repræsentanter for det tværprofessionelle sundhedsteam. Samarbejde mellem lærere og skolesundhedstjenesten omkring generelle sundhedsfremmende emner efter klassens behov. I forhold til fagene hjemkundskab og idræt vil sundhedstjenesten kunne bidrage med input omkring fagenes betydning for krop og sundhed/sygdom, herunder inddrage viden og forskning på området. Generelt kan der samarbejdes om følgende emner: - sundhed, vaner og livsstil, det sociale fællesskab, mobning, pubertet, hygiejne, rusmidler, røg, arbejdsmiljø, madvaners betydning for tænder og krop. - Motiverende samtaler i forhold til KRAM faktorer. - Emnevalg ud fra elevønsker, så der tages udgangspunkt i elevernes opfattelser og orienteringer om sundhed, idet ejerskab/involvering fremmer engagementet og udbyttet i - undervisningen. - Deltagelse i forældremøder med relevante emner. Elevplaner, som redskab, for et integreret samarbejde Elevplanerne udvides med et sundheds/trivsels spørgsmål, som drøftes i forbindelse med skole/hjemsamtalen, hvor sundhedstjenesten medarbejdere indgår ad hoc, som en naturlig del af skole/hjemsamtalen 24

25 Ud fra principperne fra den motiverende samtale og med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, formuleres mål med henblik på at bevare eller øge elevens sundhedstilstand. Relevante professionelle samarbejdspartnere kan inddrages i de handlingsplanerne, der lægges for elevens målopfyldelse. For at forberede forældrene på dette nye tiltag vil vi anbefale, at forældrene allerede fra skolestart og måske flere gange i skoleforløbet informeres på forældremøder, om det udvidede samarbejde omkring elevplanerne, samt får en introduktion/diskussion af det brede og positive sundhedsbegreb. Sundhedseksperimentatium og sundhedscafé som metode til at sætte fokus på elvernes sundhed. Indhold: - Lær din mund at kende (hvordan ser en sund tand ud, mundhygiejne, sukker, plak, ph-værdi). - Lær din krop at kende (lyt til hjerte og lunger, peek-flow, blodtryk, kondition, ryggens smidighed, vægt, syn, balance koncentration, følesans, hvem bestemmer over dit liv) - Eleverne har et opgavehæfte og går fra opstilling til opstilling Deltagere: - Elever, klasselærer + ekstra lærer, sundhedsplejerske, skolelæge, - Evt. deltagelse af elevernes forældre. Eleverne i de små klasser får mest ud af det, når de er sammen med deres forældre. Der kan evt. laves Sundhedscafe. Arbejdsgruppen har udarbejdet et projekt for et forløb på 4-6 klassetrin. Heri er beskrevet formål med ovenstående handleplan ( vedlægges som bilag) 25

26 6: Vidensdeling og kompetenceudvikling For at understøtte skolernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse vil vi her pege på tre væsentlige ressourcer: At der etableres et kommunalt netværk med repræsentanter fra skolerne til at sikre vidensdeling, koordinering og dokumentation. Netværket faciliteres via konsulentbistand fra University College Lillebælt Rådgivning fra Sekretariatet for Forebyggelse og Sundhed. Se mere på Det mobile Sundhedscenter University College Lillebælt har et Videncenter for Sundhedsfremme og Forebyggelse, der kan kontaktes for rådgivning og forskellige former for konsulentbistand, efteruddannelse og kursusvirksomhed 26

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 -

Årsplan for 6.- 7. C. Skoleåret 2010 2011 Udarbejdet september 2010 af Gitta Ølgård. Skoleåret 2010 2011 - 1 - Årsplan for 6.- 7. C - 1 - Status Årsplan for 6.- 7. C Klassen består af seks elever, tre piger og tre drenge i alderen 12 til 13 år. Fire elever går i syvende klasse og to elever går i sjette klasse.

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse: Færdselslære... 4 Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab... 6 Kursusbeskrivelse:

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere