Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til resurse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til resurse?"

Transkript

1 Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til resurse? -En publikation om vejledning af unge med ordblindhed i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

2 Forord Denne publikation er blevet til på baggrund af et arbejdsseminar, som blev afholdt af Dansk Videnscenter for Ordblindhed den 2. og 3. december Ved arbejdsseminaret blev 14 særlige videnshavere inviteret til at dele og udvikle viden om de specifikke vejledningsbehov i samarbejde med Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Seminaret bestod dels af vidensdeling på tværs af institutioner og sektorer og dels af vidensdeling på baggrund af aktuelle rapporter, projekter og forskningsbidrag. Deltagerne ved seminaret formulerede løbende en række skriftlige produkter, som videnscenterets konsulenter efterfølgende har taget udgangspunkt i, og for dette arbejde skal alle have en stor tak! Indholdet er dog alene Videnscenterets ansvar. Titlen på publikationen er formuleret af studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, som selv er ordblind. Under en samtale på arbejdsseminaret fortalte Jakob Lange, hvordan han af og til må forholde sig helt eksplicit til sit handicap og spørge sig for, også selvom han sidder i et tog blandt fremmede mennesker. Virum, januar Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Dansk Videnscenter for Ordblindhed Kongevejen 256 DK-2830 Virum

3 Indhold Indledning... 4 Baggrund... 5 Initiativer i forlængelse af målsætningen... 5 EVA s anbefalinger, Capacents sammenfatning, AKF-rapport, Hvordan klarer unge med ordblindhed folkeskolens afgangsprøve?... 7 Hvad kendetegner kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed?... 7 Specialfaglig viden om ordblindhed... 8 Hvad er ordblindhed?... 9 Skolegang for børn og unge med ordblindhed Vejledning på basis af et relevant netværk En helhedsorienteret vejledning Rettidighed Hvilke krav stilles til unge med ordblindhed i uddannelse? Hvilke behov for støtte har unge med ordblindhed? Når ordblindhed ikke er hele historien Hvad kan Dansk Videnscenter for Ordblindhed bidrage med? Litteratur... 18

4 Indledning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er et kritisk tidspunkt for unge med ordblindhed, og i mange tilfælde oplever den unge, at toget er kørt allerede i folkeskolen. Dette efterlader en gruppe unge med uudnyttede resurser tilbage på perronen. I bedste fald tager de det næste tog. Men mange unge med ordblindhed indleder en usikker kurs, præget af frafald, skift og perioder med ledighed. I forlængelse af regeringens mange initiativer og ambitiøse målsætning om, at 95% unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det en klar udfordring at få flere unge med ordblindhed med på toget, ind i vognen, og sikre, at de kan fuldføre rejsen ved hjælp af kvalificeret vejledning. Vejledning har været under lup i en længere række af nyligt publicerede rapporter. Danmarks Evalueringsinstituts, EVA, rapport (2007) giver et godt udgangspunkt for de overordnede linier i et kvalificeret vejledningsarbejde. Capacents rapport (2009) leverer væsentlige statistiske informationer vedrørende unge med handicap og i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, mens en rapport fra Anvendt Kommunal Forskning (2009), AKF, har analyseret en række kriterier for en vellykket overgang til ungdomsuddannelse for unge, der har gået på specialskole. Nærværende publikation søger at sammensmelte rapporternes anbefalinger og resultater med den erfaring og viden, som Videnscenteret indsamlede ved et arbejdsseminar december En af forudsætningerne for vellykket vejledning er handicapspecifik viden (EVA, 2007; Capacent, 2009). Ordblindhed er en velkendt og relativt velbeskrevet funktionsnedsættelse, og forekomsten af mennesker med svær ordblindhed er mellem 2-5%. Det vil sige, at der til stadighed er unge med ordblindhed i vejledningssystemet svarende til 1-2 unge pr. afgangsklasse. Viden om vejledning af unge med ordblindhed er derfor en opgave, der kræver en kontinuerlig forankring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, på det enkelte UU center og på den enkelte skole. Dansk Videnscenter for Ordblindhed ønsker at bidrage med den relevante handicapspecifikke viden om vejledning af unge med ordblindhed i denne publikation. Hermed er det vores håb at kunne støtte UU centrene i prioriteringen af vejledningsindsatsen og forhåbentlig medvirke til større åbenhed på skolerne, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, således at det skjulte handicap ikke omsluttes af myter uden hold i virkelighedens fakta. Publikationen kan desværre ikke råde bod på de huller i den konkrete bevillingspraksis, som unge med ordblindhed meget ofte møder. Den praksis er i høj grad politisk fastlagt. Men det er vores håb, at publikationen kan bidrage til en velargumenteret debat på et dokumenteret grundlag. Og en sådan debat kan forhåbentlig ændre ved de forhold, som medvirker til ufleksibel adgang til uddannelse for alle. 4

5 Baggrund Det er et indsatsområde for regeringen og undervisningsministeriet at 95% af en årgang skal videre på en ungdomsuddannelse (www.uvm.dk -> indsatsområder). Målsætningen hænger nøje sammen med FN s handicapkonvention, som blev ratificeret af Danmark i august 2009, og som stadfæster, at unge med særlige behov har ret til lige muligheder for uddannelse (jf. En vigtig forudsætning for at nå målet er en styrket vejledningsindsats. Det nationale mål for vejledning er, at den i særlig grad skal målrettes unge med særlige behov for vejledning (her specifikt: unge med ordblindhed) om valg af uddannelse og erhverv. Desuden skal vejledning bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt (jf. ændring af lov om vejledning, 544 af 17/06/2009). Initiativer i forlængelse af målsætningen Der er i den seneste tid udgivet en lang række publikationer om vejledning af unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelsen. Disse publikationer skal blandt andet danne grundlag for, at kvaliteten af nye tiltag rettet mod unge med særlige behov løftes. Vellykket overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og her specifikt som følge af ordblindhed, er i høj grad forbundet med kompetent vejledning. Senest er sammenhængen dokumenteret i Capacents (2009) netop offentliggjorte undersøgelse Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap. Men også Danmarks Evalueringsinstitut (2007), EVA, fremhævede prioritering af vejledningsindsatsen som væsentlig, især på baggrund af en række anbefalinger, som sigtede mod at styrke implementeringen af intentionerne i vejledningsreformen. En forskningsrapport fra AKF (Mehlbye, 2009) har ligeledes fremhævet vejledning og kontinuitet som centrale faktorer for et vellykket uddannelsesforløb efter folkeskolen. EVA s anbefalinger, 2007 På baggrund af en evaluering af landets UU centre samles EVA s konklusioner i følgende fem anbefalinger: Etablér et system til systematisk og ensartet dataoverførsel. Definér gruppen af unge med særlige behov for vejledning. Fokusér og differentiér vejledningen. Skab klarere roller i netværket omkring den unge med vejledningsbehov. Opsaml viden om, hvad der virker. 5

6 I mange af landets UU centre arbejdes der intenst med at udvikle og implementere gode procedurer og god praksis for vejledning af unge med særligt behov. Capacents sammenfatning, 2009 Capacents analyse af faktorer, der virker fremmende for den unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, opsummeres i følgende punkter (s. 12): Positive forventninger, krav og opmuntring. Handicapspecifik viden og specialpædagogisk vejledning. Der er indikationer på, at eksisterende hjælpemidler skal suppleres med specialpædagogisk bistand og handicapspecifik viden. Grundskolen forekommer at være den skæbneafgørende periode. Samlet set er det nødvendigt med systematik og god kommunikation mellem UU centrene og institutionerne herunder også privat-, efter-, og specialskoler. Et netværk omkring den unge skal smidiggøre overførsel af viden om den unges handlemuligheder og handicappets betydning for den unge. AKF-rapport, 2009 Undersøgelsen Specialundervisningens effekt elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen (Mehlbye, 2009) samler en række centrale kriterier for, at den unge med særlige behov kan finde en plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Kriterierne bygger på analyser af de vellykkede historier: Den unges læseniveau er på et elementært praktisk niveau. Den unge er fuld af gå-på-mod og tillid til sig selv. Den unge har fuld støtte fra forældrenes side. Den unge modtager kontinuerlig vejledning og støtte fra den samme person i to-tre år efter folkeskolen. Den unge kommer i praktik et sted, hvor mester/arbejdsgiver yder fuld opbakning til den unge. De kvalitative analyser har mange sammenfald med de kvantitative resultater i Capacents (2009) undersøgelse. En vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse starter på et tidligt tidspunkt i folkeskolen. Overgangen fordrer ikke blot en helhedsorienteret vejledningsindsats, men også i særlig grad kontinuitet og vedholdenhed. De to undersøgelser fremhæver således begge en væsentlig udfordring forbundet med at være i kontakt med de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse straks efter grundskolen. 6

7 Hvordan klarer unge med ordblindhed folkeskolens afgangsprøve? En vellykket gennemførsel af folkeskolens afgangsprøve (FSA) ser ud til at have en stærk sammenhæng med den unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse (Capacent, 2009). De unge med handicap, der påbegynder en ungdomsuddannelse, skiller sig således allerede ud i grundskolen som en meget motiveret og målrettet gruppe. Sammenhængene siger ikke noget om, hvorfor disse unge er særligt resursestærke på trods af deres handicap. Der er sandsynligvis tale om et samspil med ydre faktorer som en tidlig vejledningsindsats og en særligt tilrettelagt pædagogisk praksis i grundskolen. En god sammenhæng mellem skolehverdagen og vejledningen tydeliggør forventninger og krav til den unge, og den unge får bedre mulighed for at afklare sine uddannelsesdrømme set i forhold til faglige og personlige kompetencer. Men det er også denne sammenhæng i praksis, der skal klæde den unge på til at bestå FSA. Bestået folkeskolens afgangsprøve (FSA) uden prøvemangler: 55% af unge fra årgang 1990 med handicap 83% af unge fra årgang 1990 uden handicap (Capacent, 2009) Unge, der benytter hjælpemidler, har en lavere gennemførselsgrad ved FSA end unge, der ikke bruger hjælpemidler (Capacent, 2009, s. 88). Derfor er hjælpemidler en helt konkret indikator for en væsentlig del af målgruppen for den særlige vejledningsindsats. Capacent fandt indikationer på, at de eksisterende hjælpemidler skal suppleres med specialpædagogisk bistand og handicapspecifik viden herunder fokus på vejledning, sandsynligvis fordi hjælpemidler tildeles de unge, der har det største behov. Mange steder arbejder man med pædagogiske inklusionsprocesser, der omfatter udpræget brug af it i den almene undervisning. I disse tilfælde skal UU vejlederen indhente oplysninger om den unges konkrete brug af it på den afgivende skole Hvad kendetegner kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed? Kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed starter først og fremmest med kvalitet i undervisningen af børn med ordblindhed i grundskolen. Herunder hører også tidlig identifikation af disse børn baseret på eksisterende, faglig viden om ordblindhed. Med en tidlig identifikation følger også mulighed for tidlig pædagogisk intervention. 7

8 Vi har spurgt en række erfarne fagfolk om, hvad der kendetegner kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed fra grundskole til ungdomsuddannelse (se forord). Herunder beskrives i særlig grad parametrene: specialfaglig viden, helhedsorienteret vejledning, relevante netværk og rettidighed. Specialfaglig viden om ordblindhed Kvalitet i vejledningen omfatter specialfaglig viden. Viden om konsekvenserne af ordblindhed er særdeles vigtig. Ordblindhed kan i handicapfaglige sammenhænge virke som et mildt handicap, dels fordi det er en specifik indlæringsvanskelighed og dels fordi, der er mulighed for at tilpasse det omgivende samfunds skriftsproglige krav på en række punkter men langt fra alle. Bestået folkeskolens afgangsprøve og herefter påbegyndt en ungdomsuddannelse: 56% af unge med handicap 60% af unge med tale-, sprog- og læsehandicap 51 % af unge med ordblindhed (Capacent, 2009) Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at ordblindhed er en omfattende funktionsnedsættelse, der for de fleste personer har vidtrækkende og vedvarende konsekvenser. Bl.a. påbegynder færre unge med ordblindhed en ungdomsuddannelse i forhold til gennemsnittet for alle unge med handicap og i særdeleshed i forhold til andre tale-, sprog- og læsehandicap (Capacent, 2009). 8

9 Hvad er ordblindhed? Ordblindhed er en mere eller mindre heldig hverdagsbetegnelse for dysleksi. Internationale grupper af forskere vurderer løbende ny viden om ordblindhed, og det har bl.a. resulteret i følgende, internationalt anerkendte definition. Definitionen angiver, at handicappets kerne er en afgrænset indlæringsvanskelighed, mens det, med tiden, kan have vidtfavnende og graverende følgevirkninger. Dette vil i høj grad være tilfældet for den unge med ordblindhed, som også bringer en skolehistorie og et livsforløb med sig ind i vejledningssituationen. Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive - og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Lyon m.fl., 2003, Oversættelse Dansk Videnscenter for Ordblindhed) 9

10 Konsekvenserne af ordblindhed kan variere i et omfang, som spænder fra det næsten ubemærkede til store vanskeligheder, breder sig ud over skriftsproglige sammenhænge. Unge med ordblindhed er på hårdt arbejde hver eneste dag, fordi læsning er kilden til mange kompetencer, som er nødvendige i det danske uddannelsessystem, fx. et varieret sprog, tilegnelse af fagtermer, at indhente og forholde sig til viden selvstændigt, at læse skemaer, tabeller og diagrammer. Ordblindhed er en barriere for videnstilegnelse gennem tekst. Men denne barriere må ikke forveksles med lav intelligens! Selv i tilfælde, hvor den unge med ordblindhed har adgang til digitaliserede tekster, er der udfordringer i form af bearbejdning af det læste, læseforståelse og et øget tidsforbrug forbundet med at scanne tekster ind eller rekvirere teksterne i digitalt format. Ordblindhed kan afgrænses og diagnosticeres i skoleregi. Jo tidligere desto bedre. Har den unge ingen afklaring på årsagen til sine læsevanskeligheder, kan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, læsevejlederen på uddannelsesinstitutionen eller VoksenUddannelsesCenteret (VUC) henvise til - eller udføre en test for ordblindhed. Men jo længere tid der går, inden årsagerne til læsevanskelighederne bliver kortlagt, desto sværere er det at nå til en klar konklusion. Skolegang for børn og unge med ordblindhed Den specialfaglige viden om ordblindhed omfatter også indsigt i, hvordan almene grundskoler tilrettelægger undervisningen for unge med ordblindhed, især vilkårene for enkeltintegrerede unge med ordblindhed og skoler med inkluderende praksis, fx udpræget brug af it i almenundervisningen. Den unges støttebehov er ikke nødvendigvis tydeligt gennem fx en visiteret it-rygsæk eller en klar diagnose. Den tydeligste indikator på den unges behov og arbejdsform er oplysning om, at FSA planlægges gennemført på særlige prøvevilkår, det vil sige med brug af hjælpemidler og ekstra tid. Dette kan også afspejle, om hjælpemidlerne har været integreret i den daglige undervisning. Unge med ordblindhed kan have gode forudsætninger for at udnytte deres hjælpemidler og arbejde meget selvstændigt. Disse unge fremhæver dog i interviews og konferenceindlæg (Ordblinde og it, 2009), at de er meget afhængige af særlige forhold som gode vejledere, læsepædagogisk bistand og et enormt forbrug af tid. Handicappet forsvinder som sådan ikke, og derfor eksisterer der ofte en risiko ved blot at tage udgangspunkt i den unges faglige standpunkt. Standpunktet kan være et udtryk for kompensationsgraden, som ofte også er et resultat af et bagvedliggende, enormt resurseforbrug. Ved en overgang til et nyt uddannelsesniveau, vil kravene til den unges skriftsproglige færdigheder ændre sig. Det vil skubbe til den balance, den unge med ordblindhed har brugt mange resurser på at opretholde i det afgivende system. Overgangen til ungdomsuddannelserne skal i høj grad præges af at være på forkant med de særlige behov, især når det gælder ansøgnings- og bevillingsfrister for fx it-støtte. 10

11 Men det er også yderst væsentligt at være opmærksom på balancen mellem den unges skriftsproglige kompetencer og de krav, uddannelsen stiller. Uanset hvordan den unge med ordblindhed klarer sig i forhold til det skriftsproglige, har det store personlige konsekvenser at nå til klarhed over årsagen til vanskelighederne. Psykologisk forskning konkluderer, at det er en fordel at kunne benævne sine vanskeligheder ved rette navn, blandt andet for at kunne skærme et generelt selvbillede for de specifikke indlæringsvanskeligheder (Ingesson, 2007). Unge med ordblindhed oplever i signifikant højere grad end andre, at der stilles meget høje krav til deres arbejdsindsats i skolen (Murberg & Bru, 2004). Ordblindhed kan meningsfuldt afdækkes i slutningen af 2. klasse, mens der kan observeres veldokumenterede risikotegn langt tidligere. En tidlig afgrænsning af ordblindhed giver mulighed for at indlede en afklarende og personlighedsudviklende proces, som senere hen kan være en væsentlig forudsætning for den unge, som står over for et uddannelsesvalg. Vejledning på basis af et relevant netværk Et relevant netværk i forhold til vejledningen af den unge med ordblindhed bør omfatte mindst én lærer fra afgivende skole eller specialskole. Der kan også være andre relevante personer i et netværk, som kan sikre en systematisk overlevering af oplysninger vedrørende den unge med ordblindheds behov, ambitioner, forventninger og forudsætninger, fx: Speciallærer fra afgivende skole. Repræsentant fra afgivende skoles ledelse. Vejleder fra afgivende skole (især privatskoler og efterskoler). Vejleder fra hjemkommunes UU. Forældre. Nær person/rollemodel. Repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i hjemkommunen. Repræsentant fra modtagende skoles ledelse. Gennemførselsvejleder fra modtagende skole. Mentor fra modtagende skole. Coach fra modtagende skole. Netværkets vigtigste opgave er at fastsætte centrale ansvarsområder og meget gerne i et enstrenget forløb. Erfarne fagfolk (se forord) nævner værdien af at mødes fysisk med den unge og det relevante netværk for at afklare aftaler. Møderne skal beskrives vedrørende frekvens, indhold og deltagere, fx af UU centeret. En beskrevet procedure sikrer systematik i overleveringen af informationer og dermed i overgangen fra afgivende til modtagende part. En lærer med indgående kendskab til den unge fungerer som brobygger, sådan at vigtig viden om den unge bliver overleveret. UU vejlederen fungerer som tovholder. Som ekstra tovholder kan også indgå en nær person, rollemodel eller mentor, idet kontinuitet er en meget væsentlig fremmende faktor for succes (fx Mehlbye, 2009). 11

12 Hvis den unge med ordblindhed har et ønske om at starte på en frisk ved overgangen til en ny uddannelse, bør man overveje, hvad det er, der skal til, for at den unge kan starte på en frisk. Ordblindheden bliver ikke mildere af, at man skjuler det (jf. fx Mehlbye, 2009; Ordblinde og it, 2009), men det er nødvendigt med en tryg kontakt mellem den unge, en vejleder og en mentor, så den unge kan give udtryk for, hvad det er, der opleves som stigmatiserende og hvornår. Vejlederen og netværket må i denne situation være meget opmærksomme på en empatisk tilgang til den unge med ordblindhed og vise forståelse for handicappets vidtgående omfang. I et videre perspektiv kan ordblindheden være en stor usikkerhed på arbejdsmarkedet, hvor en del voksne med ordblindhed skjuler deres særlige behov for ikke at komme i søgelyset i fyringsrunder og rationaliseringer. Den unge med ordblindhed må rustes til at kende sine behov og rettigheder i et arbejdsliv tidligt i uddannelsesforløbet og gerne før en usikkerhed antager en reel trussel. En helhedsorienteret vejledning En helhedsorienteret vejledning forudsætter, at der er den fornødne tid, og at vejlederne er veluddannede og opdaterede. Aktuel viden om muligheder og rettigheder i uddannelsessystemet skal medvirke til, at flest mulige døre er åbne for unge med ordblindhed. Den aktuelle viden indhentes bl.a. gennem vejledernes løbende opdatering, gennem samarbejde med netværk og sagsbehandlere i socialforvaltningen og på Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside. En sejlivet myte om unge med ordblindhed er, at uddannelse og senere erhverv skal være inden for håndværksfagene. Ofte bærer den unge selv myten med sig fra et tidligt tidspunkt i deres skolegang eller fra hjemmet og har derfor en opfattelse af, at den eneste mulighed for uddannelse er at lære et håndværk. Virkeligheden er imidlertid ikke så enstrenget, hverken for unge med ordblindhed eller for andre unge. Men det er særligt vigtigt, at UU vejlederne er opmærksomme på denne sejlivede myte for at komme i en ærlig dialog med den unge med ordblindhed for at kende den unges resurser, motivation og målsætninger for uddannelse. Den helhedsorienterede vejledning har forståelse for det element af mønsterbrud, som i mange tilfælde vil være en realitet for den unge med ordblindhed (jf. fx Gaard mfl., 2009). Unge med ordblindhed kan også tage en boglig uddannelse. En helhedsorienteret vejledning har blik for, hvordan ungdomsuddannelserne er organiseret, og hvilke krav det nye uddannelsesforløb stiller til den unge. Unge med ordblindhed har i mange tilfælde brug for en tilvænning til en ustruktureret skoleform uden skema og faste hold, og for mange er det uoverskuelige læringsmiljø en væsentlig årsag til frafald. Dette kan forberedes gennem afgivende grundskoles opmærksomhed på den unges uddannelsesønsker og -valg. Denne opmærksomhed omfatter blandt andet en vejledning og oplæring i, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse fx gennem brobygningsprojekt 12

13 mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det er umiddelbart paradoksalt, at det typiske uddannelsesvalg for unge med ordblindhed er erhvervsskolerne (Capacent, 2009), men at disse i meget høj grad er præget af skift mellem skoleophold, praktik, meritoverførsler og deraf følgende utydelige strukturer, hold og skemaer. Når den unge påbegynder en ungdomsuddannelse, peger erfarne gennemførselsvejledere på, at en tydelig og nærværende vejledning på den enkelte uddannelsesinstitution er helt nødvendig for at fastholde den unge med ordblindhed. Det kan konkret være i form af åben vejledning og en direkte og nem kontakt til vejlederen via sms, studiestøtte og læsepædagogisk støtte. De unge selv (3F, 2009) har også flere gode idéer til, hvordan erhvervsskolerne kan mindske frafald idéer som givetvis også er relevante for andre skoletyper. De unge nævner, at teambuilding og styrkelse af de sociale relationer mellem erhvervsskoleeleverne kan bidrage til at mindske frafald. Jensen m.fl. (2009) understreger samme faktorer i anbefalingerne til Den gode Erhvervsskole. Det bliver en skoleopgave, fordi etableringen og vedligeholdelsen af gode sociale netværk skal forankres i selve læringsmiljøet, det vil sige i undervisning og gruppearbejder på uddannelsesinstitutionen og ikke alene i fritidsaktiviteter og fredagsbar efter skoletid. Rettidighed Rettidighed i vejledningen af unge med ordblindhed handler i høj grad om en tidlig, indledende afklaring vedrørende potentialer, lyst og ambitioner. Denne afklaring skal senest påbegyndes i udskolingen i samarbejde med UU, forældre, evt. andre rollemodeller og skolens fagpersoner. Mange unge med ordblindhed møder uddannelsessystemet i en grad af mønsterbrud og har behov for en dialog, hvor forventninger og ønsker foldes ud i en realistisk ramme. Rammen skal sikre den unges succesfulde overgang til ungdomsuddannelsen, og herunder er det en naturlig opgave for UU vejlederen at være på forkant med ansøgningsfrister og viften af muligheder for støtteforanstaltninger både centrale, fx sps-ordningen, og lokalt forankrede på den enkelte uddannelsesinstitution, fx særligt strukturerede forløb, mulighed for mentor- og coach-ordninger, særlige vejledningstilbud med mere. Mehlbye (2009) fulgte 128 unge, der tidligere modtog specialundervisning i specialklasser og på specialskoler i 2-3 år efter deres afgang fra folkeskolen. Ud af de 128 unge var der dog kun en mindre del, i alt seks unge, der var diagnosticeret med dysleksi, mens langt størstedelen var visiteret til specialtilbud på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder. En beskrevet case i rapporten angår en af de unge med ordblindhed, mens læsevanskeligheder generelt har en meget central position i den samlede konklusion. Ifølge Mehlbyes (2009) analyse er det afgørende, at de unge kommer godt i gang med et velplanlagt forløb umiddelbart efter afgang fra folkeskolen (eller efterskolen). Forløbet skal præges af kontinuitet og tæt opfølgning af fx en vejleder, kurator eller forælder. Desværre er succeshistorierne i mindretal. Det typiske for- 13

14 løb efter endt folkeskole eller efterskole er præget af perioder med ledighed og brudte aftaler. De unge har masser af gå-på-mod, hver gang de starter på et nyt tilbud. Men Mehlbye (2009) konkluderer, at der samlet set ikke tegnes optimistiske perspektiver i forhold til de unges fremtidige fastholdelse på arbejdsmarkedet. I rapporten understøttes perspektivet af, at tre år efter afgang fra folkeskolen stiger procentdelen af unge, der ikke laver noget, fra 3 % til 17 %. Hvilke krav stilles til unge med ordblindhed i uddannelse? Unge med ordblindhed, som formulerer sig omkring forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse i interviews og ved konferenceindlæg (Ordblinde og it, 2009), nævner selv følgende punkter: Det kræver meget mere tid! Det kræver en god læsepædagog og individuel læsepædagogisk indsats! Det kræver en individuelt tilpasset it-løsning! Det kræver opbakning fra familie og venner! Det kræver stædighed! De første tre punkter kan et veludviklet og fleksibelt specialpædagogisk system tage hånd om. Et godt eksempel, der desværre ikke dækker alle ungdomsuddannelser, er SU styrelsens sps-ordning. Hvis den unge søger optagelse på en uddannelse, der er underlagt sektoransvaret, er det langt mere forskelligt, hvilken støtte der tildeles. Her kan det ofte være nødvendigt med en hel del kreativitet for at få den nødvendige støtte tildelt, og derfor har Dansk Videnscenter for Ordblindhed indledt et projektsamarbejde, som gennem udvikling af blandt andet en vidensportal i hjemmesideformat skal synliggøre mulighederne for unge og voksne med ordblindhed (forventet afsluttet ultimo 2010). De to sidste punkter er bundet op på personlige egenskaber og socialt netværk. For få år siden var det mest oplagte valg for unge med ordblindhed at få et job og tjene penge umiddelbart efter endt grundskole. Dette mønster er ikke længere anbefalelsesværdigt, idet langt de fleste muligheder for efteruddannelse, fleksibilitet og karriereudvikling afhænger af mindst en gennemført ungdomsuddannelse. Derfor kan det være nødvendigt med en særlig vejledning, som adresserer værdien af en ungdomsuddannelse på langt sigt i forhold til at tage et job umiddelbart efter grundskolen. Mange unge med ordblindhed er til en vis grad mønsterbrydere. 14

15 Behovet for et særligt fokus på dette punkt i vejledningen af unge med ordblindhed kan også begrundes i Capacents undersøgelse (2009), hvor det fremgår, at forældre generelt spiller en fremtrædende rolle i forhold til unges valg af uddannelse. Nogle unge med ordblindhed har forældre eller måske onkler og tanter, der selv er ordblinde og har erfaringer fra skoletiden, som er præget af den nævnte filosofi om, at det bedste valg for unge med ordblindhed er at få et job frem for uddannelse. Unge, der ønsker at starte på en ungdomsuddannelse, er således ofte til en grad mønsterbrydere, og i vejledningsøjemed giver det god mening at orientere sig i anbefalingerne vedrørende muligheder for mønsterbrud (jf. Gaard mfl., 2009). Hvilke behov for støtte har unge med ordblindhed? De unges behov for særlig støtte til gennemførsel af en ungdomsuddannelse er naturligvis individuelle, men kan sammenfattes i følgende punkter: Støtte til skriftsproglige opgaver, fx oplæsnings- og talegenkendelsesprogrammer og sekretærhjælp. Støtte til studiestrategier, fx at læse fagtekster, notatteknik, studierelevante genrer. Støtte og undervisning i de basale læse- og skrivefærdigheder, ordblindeundervisning og eventuelt undervisning i fremmedsprog. Støtte til at strukturere studiet, fx overblik i vekslen mellem praktik og skoleophold, at overholde afleveringsfrister, at planlægge dage/uger/semestre/eksamener. Støtte til at holde motivationen oppe og eventuelt indsigt i personlig udvikling. Støtte til at kompensere for et ekstremt højt tidsforbrug, som forhindrer mange unge med ordblindhed i at tage et fritidsjob. I en helhedsorienteret vejledningssituation bør man have øje for, i hvor høj grad de relevante uddannelser tilpasser sig den unge med ordblindheds særlige behov. Uddannelsesinstitutionen har mulighed for at tilpasse sig ved at skabe mere struktur for de unge, som har særlige behov herfor, ved at tilbyde særlig vejledning, særlige studiestøttetilbud og særlige initiativer vedrørende it, fx mulighed for at bruge og låne it-udstyr på skolen, mens man venter på bevilling eller reparation. Støttebehovet for unge med ordblindhed kan omfatte meget mere end it. Et samarbejde med afgivende grundskole, som giver oplysninger om den pædagogiske indsats, der har vist sig hensigtsmæssig for den unge, kan kvalificere denne del af overgangen til ungdomsuddannelsen. 15

16 Når ordblindhed ikke er hele historien Ordblindhed kan optræde isoleret, men også i sammenhæng med andre handicap eller sociale forhold, som kræver særlig støtte eller opmærksomhed i vejledningssituationen. Undervisningstilbudet Veje Videre udspringer af et projekt, der har indsamlet konkrete erfaringer og metoder med en gruppe af unge på almen voksenuddannelse (AVU), som havde meget sammensatte behov. Resultaterne af projektet viste meget overbevisende, at en hensynstagende undervisning, ordblindeundervisning, en væsentlig kompensation ved hjælp af it og et særligt fokus på tæt og personlig vejledning gav de unge en ny mulighed for at erhverve sig FSA i dansk, matematik og engelsk og hermed et væsentligt afsæt for at indgå i et uddannelsesforløb. Specialinstitutioner på grundskoleniveau, fx ordblindeefterskoler, kender i høj grad også til unge med meget sammensatte behov. Vejledningsindsatsen og et velfungerende netværk til videregivelse af de relevante informationer er helt central i de komplekse sager. Når den unge bor på en specialefterskole langt fra hjemmet, er der en særlig udfordring forbundet med den tætte og kontinuerlige vejledning. Ofte føler afgivende specialinstitution, at den sender de unge hjem i et tomrum, samtidig med at specialinstitutionerne har en tendens til at lukke sig om sig selv. Det kan være den geografiske beliggenhed, der besværliggør det praktiske omkring brobygningsforløb og praktikophold, og som også er grunden til, at skolerne ansætter egne vejledere. Begge dele er væsentlige barrierer i en helhedsorienteret og kontinuerlig vejledning. Her er et udviklingsbehov mellem specialefterskolerne, højskolerne og UU centrene. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er også relevant for unge med ordblindhed. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU eller USB forløb, den 2-årige erhvervsgrunduddannelse, EGU, eller Ny Mesterlære kan være en mulighed for unge med ordblindhed, der også har andre særlige behov. I mange tilfælde vil det give god mening at vægte nytteværdien af en specifik ordblindeundervisning implementeret i uddannelsesforløb for unge med sammensatte behov. De ovenstående institutioner og projekter peger alle på, at en samordnet indsats har god effekt, hvilket således gælder for både afgivende og modtagende uddannelsestilbud (jf. fx Jensen mfl., 2009). 16

17 Hvad kan Dansk Videnscenter for Ordblindhed bidrage med? Dansk Videnscenter for Ordblindhed er et nationalt videnscenter på handicapområdet. På forespørgsel kan videnscenteret arbejde på at indhente handicapspecifik viden til fagfolk. På videnscenterets hjemmeside, kan man fx orientere sig om støttemuligheder til de forskellige uddannelsestyper og niveauer. Og i et projektsamarbejde udvikler Videnscenteret i løbet af 2010 en hjemmeside, der synliggør de eksisterende muligheder for støtte i form af kompenserende ordninger og hjælpemidler til unge og voksne med ordblindhed eller læse- og stavevanskeligheder. I forbindelse med projektet Veje Videre er der udarbejdet et metodekatalog for vejledere, som kan hentes fra VUC Hvidovre-Amagers hjemmeside, eller Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside, 17

18 Litteratur 3F (2009): Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Capacent (2009): Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap unge_med_handicap.ashx Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Vejledning om valg af uddannelse og erhverv FNs handicapkonvention (ratificeret i august 2009): Elbro, Carsten (2007): Læsevanskeligheder. Gyldendal Gaard, Jóannes E. m.fl. (2009): Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse. FBE, Forum for Business Education M%F8sterbrydere%20web%20.pdf 18

19 Ingesson, G. (2007): Growing Up with Dyslexia:Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Department of Psychology: University of Lund Jensen, Torben Pilegård m.fl (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler? Anvendt KommunalForskning: AKF forlag Lyon, G.R., Shaywitz, S. & Shaywitz, B. (2003). A definition of Dyslexia. Annals of Dyslexia, vol. 53, p Mehlbye, Jill (2009): Specialundervisningens effekt elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen. Anvendt KommunalForskning: AKF Forlag Murberg, T & E. Bru (2004): School-Related Stress and Psychosomatic Symptoms among Norwegian Adolescents. School Psychology International, Vol. 25, No. 3, Ordblinde og it (2009): Konferenceindslag ved Eva Dahlgaard, Emil Strøh og Helene Jürgensen. Mundtlig kommunikation 19

20 Om Dansk Videnscenter for Ordblindhed Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO) indsamler, bearbejder og formidler viden om ordblindhed. Vi er en landsdækkende, selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet. DVO er en del af vidensfunktionen i VISO. Vi henvender os til fagpersoner på tværs af området, giver generel information om ordblindhed til offentligheden, pårørende og ordblinde. Læs mere:

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

læsesvage elever i overbygningen

læsesvage elever i overbygningen læsesvage elever i overbygningen LÆSEVANSKELIGHEDER Karina Thøgersen Læreruddannet Diplom i dysleksi og FVU Læsning Ordblindelærer i engelsk og dansk på VUC Glamsbjerg Konsulent i mit eget firma Ordzonen.

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning UUSjælsø Tilbud på udførelsen af vejledningsopgaven i Furesø Kommune fra 1. august 2007 2 Indledning UUSjælsø har hermed fornøjelsen at fremsende tilbud på udførelsen af

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 05-10-2016 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen

Sammen om uddannelse til alle unge. Aarhus Kommunes Handlingsplan for 95% målsætningen Sammen om uddannelse til alle unge Aarhus Kommunes 1 Læs mere om handlingsplanen på www.aarhus.dk/95 1. Indledning: 95% i ungdomsuddannelse i 2013 en målsætning i Aarhus Alle hænder og hoveder skal bruges

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

MÅLSÆTNING UU Tårnby

MÅLSÆTNING UU Tårnby MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Helhed og sammenhæng

Helhed og sammenhæng Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Helhed og sammenhæng afsættet til et godt liv for unge med særlige behov Guide til kommuner om uddannelse, bolig, job og fritid

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Efter UU-Center Himmerland

Efter UU-Center Himmerland Efter UU-Center Himmerland Kommunalbestyrelsen i Vesthimmerlands Kommune har meddelt Mariagerfjord Kommune, at man opsiger samarbejdsaftalen omkring UU Center Himmerland. En konsekvens heraf er afvikling

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere