Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til resurse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til resurse?"

Transkript

1 Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til resurse? -En publikation om vejledning af unge med ordblindhed i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

2 Forord Denne publikation er blevet til på baggrund af et arbejdsseminar, som blev afholdt af Dansk Videnscenter for Ordblindhed den 2. og 3. december Ved arbejdsseminaret blev 14 særlige videnshavere inviteret til at dele og udvikle viden om de specifikke vejledningsbehov i samarbejde med Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Seminaret bestod dels af vidensdeling på tværs af institutioner og sektorer og dels af vidensdeling på baggrund af aktuelle rapporter, projekter og forskningsbidrag. Deltagerne ved seminaret formulerede løbende en række skriftlige produkter, som videnscenterets konsulenter efterfølgende har taget udgangspunkt i, og for dette arbejde skal alle have en stor tak! Indholdet er dog alene Videnscenterets ansvar. Titlen på publikationen er formuleret af studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, som selv er ordblind. Under en samtale på arbejdsseminaret fortalte Jakob Lange, hvordan han af og til må forholde sig helt eksplicit til sit handicap og spørge sig for, også selvom han sidder i et tog blandt fremmede mennesker. Virum, januar Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz Dansk Videnscenter for Ordblindhed Kongevejen 256 DK-2830 Virum

3 Indhold Indledning... 4 Baggrund... 5 Initiativer i forlængelse af målsætningen... 5 EVA s anbefalinger, Capacents sammenfatning, AKF-rapport, Hvordan klarer unge med ordblindhed folkeskolens afgangsprøve?... 7 Hvad kendetegner kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed?... 7 Specialfaglig viden om ordblindhed... 8 Hvad er ordblindhed?... 9 Skolegang for børn og unge med ordblindhed Vejledning på basis af et relevant netværk En helhedsorienteret vejledning Rettidighed Hvilke krav stilles til unge med ordblindhed i uddannelse? Hvilke behov for støtte har unge med ordblindhed? Når ordblindhed ikke er hele historien Hvad kan Dansk Videnscenter for Ordblindhed bidrage med? Litteratur... 18

4 Indledning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er et kritisk tidspunkt for unge med ordblindhed, og i mange tilfælde oplever den unge, at toget er kørt allerede i folkeskolen. Dette efterlader en gruppe unge med uudnyttede resurser tilbage på perronen. I bedste fald tager de det næste tog. Men mange unge med ordblindhed indleder en usikker kurs, præget af frafald, skift og perioder med ledighed. I forlængelse af regeringens mange initiativer og ambitiøse målsætning om, at 95% unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det en klar udfordring at få flere unge med ordblindhed med på toget, ind i vognen, og sikre, at de kan fuldføre rejsen ved hjælp af kvalificeret vejledning. Vejledning har været under lup i en længere række af nyligt publicerede rapporter. Danmarks Evalueringsinstituts, EVA, rapport (2007) giver et godt udgangspunkt for de overordnede linier i et kvalificeret vejledningsarbejde. Capacents rapport (2009) leverer væsentlige statistiske informationer vedrørende unge med handicap og i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, mens en rapport fra Anvendt Kommunal Forskning (2009), AKF, har analyseret en række kriterier for en vellykket overgang til ungdomsuddannelse for unge, der har gået på specialskole. Nærværende publikation søger at sammensmelte rapporternes anbefalinger og resultater med den erfaring og viden, som Videnscenteret indsamlede ved et arbejdsseminar december En af forudsætningerne for vellykket vejledning er handicapspecifik viden (EVA, 2007; Capacent, 2009). Ordblindhed er en velkendt og relativt velbeskrevet funktionsnedsættelse, og forekomsten af mennesker med svær ordblindhed er mellem 2-5%. Det vil sige, at der til stadighed er unge med ordblindhed i vejledningssystemet svarende til 1-2 unge pr. afgangsklasse. Viden om vejledning af unge med ordblindhed er derfor en opgave, der kræver en kontinuerlig forankring i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, på det enkelte UU center og på den enkelte skole. Dansk Videnscenter for Ordblindhed ønsker at bidrage med den relevante handicapspecifikke viden om vejledning af unge med ordblindhed i denne publikation. Hermed er det vores håb at kunne støtte UU centrene i prioriteringen af vejledningsindsatsen og forhåbentlig medvirke til større åbenhed på skolerne, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, således at det skjulte handicap ikke omsluttes af myter uden hold i virkelighedens fakta. Publikationen kan desværre ikke råde bod på de huller i den konkrete bevillingspraksis, som unge med ordblindhed meget ofte møder. Den praksis er i høj grad politisk fastlagt. Men det er vores håb, at publikationen kan bidrage til en velargumenteret debat på et dokumenteret grundlag. Og en sådan debat kan forhåbentlig ændre ved de forhold, som medvirker til ufleksibel adgang til uddannelse for alle. 4

5 Baggrund Det er et indsatsområde for regeringen og undervisningsministeriet at 95% af en årgang skal videre på en ungdomsuddannelse (www.uvm.dk -> indsatsområder). Målsætningen hænger nøje sammen med FN s handicapkonvention, som blev ratificeret af Danmark i august 2009, og som stadfæster, at unge med særlige behov har ret til lige muligheder for uddannelse (jf. En vigtig forudsætning for at nå målet er en styrket vejledningsindsats. Det nationale mål for vejledning er, at den i særlig grad skal målrettes unge med særlige behov for vejledning (her specifikt: unge med ordblindhed) om valg af uddannelse og erhverv. Desuden skal vejledning bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt (jf. ændring af lov om vejledning, 544 af 17/06/2009). Initiativer i forlængelse af målsætningen Der er i den seneste tid udgivet en lang række publikationer om vejledning af unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelsen. Disse publikationer skal blandt andet danne grundlag for, at kvaliteten af nye tiltag rettet mod unge med særlige behov løftes. Vellykket overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og her specifikt som følge af ordblindhed, er i høj grad forbundet med kompetent vejledning. Senest er sammenhængen dokumenteret i Capacents (2009) netop offentliggjorte undersøgelse Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap. Men også Danmarks Evalueringsinstitut (2007), EVA, fremhævede prioritering af vejledningsindsatsen som væsentlig, især på baggrund af en række anbefalinger, som sigtede mod at styrke implementeringen af intentionerne i vejledningsreformen. En forskningsrapport fra AKF (Mehlbye, 2009) har ligeledes fremhævet vejledning og kontinuitet som centrale faktorer for et vellykket uddannelsesforløb efter folkeskolen. EVA s anbefalinger, 2007 På baggrund af en evaluering af landets UU centre samles EVA s konklusioner i følgende fem anbefalinger: Etablér et system til systematisk og ensartet dataoverførsel. Definér gruppen af unge med særlige behov for vejledning. Fokusér og differentiér vejledningen. Skab klarere roller i netværket omkring den unge med vejledningsbehov. Opsaml viden om, hvad der virker. 5

6 I mange af landets UU centre arbejdes der intenst med at udvikle og implementere gode procedurer og god praksis for vejledning af unge med særligt behov. Capacents sammenfatning, 2009 Capacents analyse af faktorer, der virker fremmende for den unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse, opsummeres i følgende punkter (s. 12): Positive forventninger, krav og opmuntring. Handicapspecifik viden og specialpædagogisk vejledning. Der er indikationer på, at eksisterende hjælpemidler skal suppleres med specialpædagogisk bistand og handicapspecifik viden. Grundskolen forekommer at være den skæbneafgørende periode. Samlet set er det nødvendigt med systematik og god kommunikation mellem UU centrene og institutionerne herunder også privat-, efter-, og specialskoler. Et netværk omkring den unge skal smidiggøre overførsel af viden om den unges handlemuligheder og handicappets betydning for den unge. AKF-rapport, 2009 Undersøgelsen Specialundervisningens effekt elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen (Mehlbye, 2009) samler en række centrale kriterier for, at den unge med særlige behov kan finde en plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Kriterierne bygger på analyser af de vellykkede historier: Den unges læseniveau er på et elementært praktisk niveau. Den unge er fuld af gå-på-mod og tillid til sig selv. Den unge har fuld støtte fra forældrenes side. Den unge modtager kontinuerlig vejledning og støtte fra den samme person i to-tre år efter folkeskolen. Den unge kommer i praktik et sted, hvor mester/arbejdsgiver yder fuld opbakning til den unge. De kvalitative analyser har mange sammenfald med de kvantitative resultater i Capacents (2009) undersøgelse. En vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse starter på et tidligt tidspunkt i folkeskolen. Overgangen fordrer ikke blot en helhedsorienteret vejledningsindsats, men også i særlig grad kontinuitet og vedholdenhed. De to undersøgelser fremhæver således begge en væsentlig udfordring forbundet med at være i kontakt med de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse straks efter grundskolen. 6

7 Hvordan klarer unge med ordblindhed folkeskolens afgangsprøve? En vellykket gennemførsel af folkeskolens afgangsprøve (FSA) ser ud til at have en stærk sammenhæng med den unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse (Capacent, 2009). De unge med handicap, der påbegynder en ungdomsuddannelse, skiller sig således allerede ud i grundskolen som en meget motiveret og målrettet gruppe. Sammenhængene siger ikke noget om, hvorfor disse unge er særligt resursestærke på trods af deres handicap. Der er sandsynligvis tale om et samspil med ydre faktorer som en tidlig vejledningsindsats og en særligt tilrettelagt pædagogisk praksis i grundskolen. En god sammenhæng mellem skolehverdagen og vejledningen tydeliggør forventninger og krav til den unge, og den unge får bedre mulighed for at afklare sine uddannelsesdrømme set i forhold til faglige og personlige kompetencer. Men det er også denne sammenhæng i praksis, der skal klæde den unge på til at bestå FSA. Bestået folkeskolens afgangsprøve (FSA) uden prøvemangler: 55% af unge fra årgang 1990 med handicap 83% af unge fra årgang 1990 uden handicap (Capacent, 2009) Unge, der benytter hjælpemidler, har en lavere gennemførselsgrad ved FSA end unge, der ikke bruger hjælpemidler (Capacent, 2009, s. 88). Derfor er hjælpemidler en helt konkret indikator for en væsentlig del af målgruppen for den særlige vejledningsindsats. Capacent fandt indikationer på, at de eksisterende hjælpemidler skal suppleres med specialpædagogisk bistand og handicapspecifik viden herunder fokus på vejledning, sandsynligvis fordi hjælpemidler tildeles de unge, der har det største behov. Mange steder arbejder man med pædagogiske inklusionsprocesser, der omfatter udpræget brug af it i den almene undervisning. I disse tilfælde skal UU vejlederen indhente oplysninger om den unges konkrete brug af it på den afgivende skole Hvad kendetegner kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed? Kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed starter først og fremmest med kvalitet i undervisningen af børn med ordblindhed i grundskolen. Herunder hører også tidlig identifikation af disse børn baseret på eksisterende, faglig viden om ordblindhed. Med en tidlig identifikation følger også mulighed for tidlig pædagogisk intervention. 7

8 Vi har spurgt en række erfarne fagfolk om, hvad der kendetegner kvalitet i vejledningen af unge med ordblindhed fra grundskole til ungdomsuddannelse (se forord). Herunder beskrives i særlig grad parametrene: specialfaglig viden, helhedsorienteret vejledning, relevante netværk og rettidighed. Specialfaglig viden om ordblindhed Kvalitet i vejledningen omfatter specialfaglig viden. Viden om konsekvenserne af ordblindhed er særdeles vigtig. Ordblindhed kan i handicapfaglige sammenhænge virke som et mildt handicap, dels fordi det er en specifik indlæringsvanskelighed og dels fordi, der er mulighed for at tilpasse det omgivende samfunds skriftsproglige krav på en række punkter men langt fra alle. Bestået folkeskolens afgangsprøve og herefter påbegyndt en ungdomsuddannelse: 56% af unge med handicap 60% af unge med tale-, sprog- og læsehandicap 51 % af unge med ordblindhed (Capacent, 2009) Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at ordblindhed er en omfattende funktionsnedsættelse, der for de fleste personer har vidtrækkende og vedvarende konsekvenser. Bl.a. påbegynder færre unge med ordblindhed en ungdomsuddannelse i forhold til gennemsnittet for alle unge med handicap og i særdeleshed i forhold til andre tale-, sprog- og læsehandicap (Capacent, 2009). 8

9 Hvad er ordblindhed? Ordblindhed er en mere eller mindre heldig hverdagsbetegnelse for dysleksi. Internationale grupper af forskere vurderer løbende ny viden om ordblindhed, og det har bl.a. resulteret i følgende, internationalt anerkendte definition. Definitionen angiver, at handicappets kerne er en afgrænset indlæringsvanskelighed, mens det, med tiden, kan have vidtfavnende og graverende følgevirkninger. Dette vil i høj grad være tilfældet for den unge med ordblindhed, som også bringer en skolehistorie og et livsforløb med sig ind i vejledningssituationen. Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive - og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Lyon m.fl., 2003, Oversættelse Dansk Videnscenter for Ordblindhed) 9

10 Konsekvenserne af ordblindhed kan variere i et omfang, som spænder fra det næsten ubemærkede til store vanskeligheder, breder sig ud over skriftsproglige sammenhænge. Unge med ordblindhed er på hårdt arbejde hver eneste dag, fordi læsning er kilden til mange kompetencer, som er nødvendige i det danske uddannelsessystem, fx. et varieret sprog, tilegnelse af fagtermer, at indhente og forholde sig til viden selvstændigt, at læse skemaer, tabeller og diagrammer. Ordblindhed er en barriere for videnstilegnelse gennem tekst. Men denne barriere må ikke forveksles med lav intelligens! Selv i tilfælde, hvor den unge med ordblindhed har adgang til digitaliserede tekster, er der udfordringer i form af bearbejdning af det læste, læseforståelse og et øget tidsforbrug forbundet med at scanne tekster ind eller rekvirere teksterne i digitalt format. Ordblindhed kan afgrænses og diagnosticeres i skoleregi. Jo tidligere desto bedre. Har den unge ingen afklaring på årsagen til sine læsevanskeligheder, kan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, læsevejlederen på uddannelsesinstitutionen eller VoksenUddannelsesCenteret (VUC) henvise til - eller udføre en test for ordblindhed. Men jo længere tid der går, inden årsagerne til læsevanskelighederne bliver kortlagt, desto sværere er det at nå til en klar konklusion. Skolegang for børn og unge med ordblindhed Den specialfaglige viden om ordblindhed omfatter også indsigt i, hvordan almene grundskoler tilrettelægger undervisningen for unge med ordblindhed, især vilkårene for enkeltintegrerede unge med ordblindhed og skoler med inkluderende praksis, fx udpræget brug af it i almenundervisningen. Den unges støttebehov er ikke nødvendigvis tydeligt gennem fx en visiteret it-rygsæk eller en klar diagnose. Den tydeligste indikator på den unges behov og arbejdsform er oplysning om, at FSA planlægges gennemført på særlige prøvevilkår, det vil sige med brug af hjælpemidler og ekstra tid. Dette kan også afspejle, om hjælpemidlerne har været integreret i den daglige undervisning. Unge med ordblindhed kan have gode forudsætninger for at udnytte deres hjælpemidler og arbejde meget selvstændigt. Disse unge fremhæver dog i interviews og konferenceindlæg (Ordblinde og it, 2009), at de er meget afhængige af særlige forhold som gode vejledere, læsepædagogisk bistand og et enormt forbrug af tid. Handicappet forsvinder som sådan ikke, og derfor eksisterer der ofte en risiko ved blot at tage udgangspunkt i den unges faglige standpunkt. Standpunktet kan være et udtryk for kompensationsgraden, som ofte også er et resultat af et bagvedliggende, enormt resurseforbrug. Ved en overgang til et nyt uddannelsesniveau, vil kravene til den unges skriftsproglige færdigheder ændre sig. Det vil skubbe til den balance, den unge med ordblindhed har brugt mange resurser på at opretholde i det afgivende system. Overgangen til ungdomsuddannelserne skal i høj grad præges af at være på forkant med de særlige behov, især når det gælder ansøgnings- og bevillingsfrister for fx it-støtte. 10

11 Men det er også yderst væsentligt at være opmærksom på balancen mellem den unges skriftsproglige kompetencer og de krav, uddannelsen stiller. Uanset hvordan den unge med ordblindhed klarer sig i forhold til det skriftsproglige, har det store personlige konsekvenser at nå til klarhed over årsagen til vanskelighederne. Psykologisk forskning konkluderer, at det er en fordel at kunne benævne sine vanskeligheder ved rette navn, blandt andet for at kunne skærme et generelt selvbillede for de specifikke indlæringsvanskeligheder (Ingesson, 2007). Unge med ordblindhed oplever i signifikant højere grad end andre, at der stilles meget høje krav til deres arbejdsindsats i skolen (Murberg & Bru, 2004). Ordblindhed kan meningsfuldt afdækkes i slutningen af 2. klasse, mens der kan observeres veldokumenterede risikotegn langt tidligere. En tidlig afgrænsning af ordblindhed giver mulighed for at indlede en afklarende og personlighedsudviklende proces, som senere hen kan være en væsentlig forudsætning for den unge, som står over for et uddannelsesvalg. Vejledning på basis af et relevant netværk Et relevant netværk i forhold til vejledningen af den unge med ordblindhed bør omfatte mindst én lærer fra afgivende skole eller specialskole. Der kan også være andre relevante personer i et netværk, som kan sikre en systematisk overlevering af oplysninger vedrørende den unge med ordblindheds behov, ambitioner, forventninger og forudsætninger, fx: Speciallærer fra afgivende skole. Repræsentant fra afgivende skoles ledelse. Vejleder fra afgivende skole (især privatskoler og efterskoler). Vejleder fra hjemkommunes UU. Forældre. Nær person/rollemodel. Repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i hjemkommunen. Repræsentant fra modtagende skoles ledelse. Gennemførselsvejleder fra modtagende skole. Mentor fra modtagende skole. Coach fra modtagende skole. Netværkets vigtigste opgave er at fastsætte centrale ansvarsområder og meget gerne i et enstrenget forløb. Erfarne fagfolk (se forord) nævner værdien af at mødes fysisk med den unge og det relevante netværk for at afklare aftaler. Møderne skal beskrives vedrørende frekvens, indhold og deltagere, fx af UU centeret. En beskrevet procedure sikrer systematik i overleveringen af informationer og dermed i overgangen fra afgivende til modtagende part. En lærer med indgående kendskab til den unge fungerer som brobygger, sådan at vigtig viden om den unge bliver overleveret. UU vejlederen fungerer som tovholder. Som ekstra tovholder kan også indgå en nær person, rollemodel eller mentor, idet kontinuitet er en meget væsentlig fremmende faktor for succes (fx Mehlbye, 2009). 11

12 Hvis den unge med ordblindhed har et ønske om at starte på en frisk ved overgangen til en ny uddannelse, bør man overveje, hvad det er, der skal til, for at den unge kan starte på en frisk. Ordblindheden bliver ikke mildere af, at man skjuler det (jf. fx Mehlbye, 2009; Ordblinde og it, 2009), men det er nødvendigt med en tryg kontakt mellem den unge, en vejleder og en mentor, så den unge kan give udtryk for, hvad det er, der opleves som stigmatiserende og hvornår. Vejlederen og netværket må i denne situation være meget opmærksomme på en empatisk tilgang til den unge med ordblindhed og vise forståelse for handicappets vidtgående omfang. I et videre perspektiv kan ordblindheden være en stor usikkerhed på arbejdsmarkedet, hvor en del voksne med ordblindhed skjuler deres særlige behov for ikke at komme i søgelyset i fyringsrunder og rationaliseringer. Den unge med ordblindhed må rustes til at kende sine behov og rettigheder i et arbejdsliv tidligt i uddannelsesforløbet og gerne før en usikkerhed antager en reel trussel. En helhedsorienteret vejledning En helhedsorienteret vejledning forudsætter, at der er den fornødne tid, og at vejlederne er veluddannede og opdaterede. Aktuel viden om muligheder og rettigheder i uddannelsessystemet skal medvirke til, at flest mulige døre er åbne for unge med ordblindhed. Den aktuelle viden indhentes bl.a. gennem vejledernes løbende opdatering, gennem samarbejde med netværk og sagsbehandlere i socialforvaltningen og på Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside. En sejlivet myte om unge med ordblindhed er, at uddannelse og senere erhverv skal være inden for håndværksfagene. Ofte bærer den unge selv myten med sig fra et tidligt tidspunkt i deres skolegang eller fra hjemmet og har derfor en opfattelse af, at den eneste mulighed for uddannelse er at lære et håndværk. Virkeligheden er imidlertid ikke så enstrenget, hverken for unge med ordblindhed eller for andre unge. Men det er særligt vigtigt, at UU vejlederne er opmærksomme på denne sejlivede myte for at komme i en ærlig dialog med den unge med ordblindhed for at kende den unges resurser, motivation og målsætninger for uddannelse. Den helhedsorienterede vejledning har forståelse for det element af mønsterbrud, som i mange tilfælde vil være en realitet for den unge med ordblindhed (jf. fx Gaard mfl., 2009). Unge med ordblindhed kan også tage en boglig uddannelse. En helhedsorienteret vejledning har blik for, hvordan ungdomsuddannelserne er organiseret, og hvilke krav det nye uddannelsesforløb stiller til den unge. Unge med ordblindhed har i mange tilfælde brug for en tilvænning til en ustruktureret skoleform uden skema og faste hold, og for mange er det uoverskuelige læringsmiljø en væsentlig årsag til frafald. Dette kan forberedes gennem afgivende grundskoles opmærksomhed på den unges uddannelsesønsker og -valg. Denne opmærksomhed omfatter blandt andet en vejledning og oplæring i, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse fx gennem brobygningsprojekt 12

13 mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det er umiddelbart paradoksalt, at det typiske uddannelsesvalg for unge med ordblindhed er erhvervsskolerne (Capacent, 2009), men at disse i meget høj grad er præget af skift mellem skoleophold, praktik, meritoverførsler og deraf følgende utydelige strukturer, hold og skemaer. Når den unge påbegynder en ungdomsuddannelse, peger erfarne gennemførselsvejledere på, at en tydelig og nærværende vejledning på den enkelte uddannelsesinstitution er helt nødvendig for at fastholde den unge med ordblindhed. Det kan konkret være i form af åben vejledning og en direkte og nem kontakt til vejlederen via sms, studiestøtte og læsepædagogisk støtte. De unge selv (3F, 2009) har også flere gode idéer til, hvordan erhvervsskolerne kan mindske frafald idéer som givetvis også er relevante for andre skoletyper. De unge nævner, at teambuilding og styrkelse af de sociale relationer mellem erhvervsskoleeleverne kan bidrage til at mindske frafald. Jensen m.fl. (2009) understreger samme faktorer i anbefalingerne til Den gode Erhvervsskole. Det bliver en skoleopgave, fordi etableringen og vedligeholdelsen af gode sociale netværk skal forankres i selve læringsmiljøet, det vil sige i undervisning og gruppearbejder på uddannelsesinstitutionen og ikke alene i fritidsaktiviteter og fredagsbar efter skoletid. Rettidighed Rettidighed i vejledningen af unge med ordblindhed handler i høj grad om en tidlig, indledende afklaring vedrørende potentialer, lyst og ambitioner. Denne afklaring skal senest påbegyndes i udskolingen i samarbejde med UU, forældre, evt. andre rollemodeller og skolens fagpersoner. Mange unge med ordblindhed møder uddannelsessystemet i en grad af mønsterbrud og har behov for en dialog, hvor forventninger og ønsker foldes ud i en realistisk ramme. Rammen skal sikre den unges succesfulde overgang til ungdomsuddannelsen, og herunder er det en naturlig opgave for UU vejlederen at være på forkant med ansøgningsfrister og viften af muligheder for støtteforanstaltninger både centrale, fx sps-ordningen, og lokalt forankrede på den enkelte uddannelsesinstitution, fx særligt strukturerede forløb, mulighed for mentor- og coach-ordninger, særlige vejledningstilbud med mere. Mehlbye (2009) fulgte 128 unge, der tidligere modtog specialundervisning i specialklasser og på specialskoler i 2-3 år efter deres afgang fra folkeskolen. Ud af de 128 unge var der dog kun en mindre del, i alt seks unge, der var diagnosticeret med dysleksi, mens langt størstedelen var visiteret til specialtilbud på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder. En beskrevet case i rapporten angår en af de unge med ordblindhed, mens læsevanskeligheder generelt har en meget central position i den samlede konklusion. Ifølge Mehlbyes (2009) analyse er det afgørende, at de unge kommer godt i gang med et velplanlagt forløb umiddelbart efter afgang fra folkeskolen (eller efterskolen). Forløbet skal præges af kontinuitet og tæt opfølgning af fx en vejleder, kurator eller forælder. Desværre er succeshistorierne i mindretal. Det typiske for- 13

14 løb efter endt folkeskole eller efterskole er præget af perioder med ledighed og brudte aftaler. De unge har masser af gå-på-mod, hver gang de starter på et nyt tilbud. Men Mehlbye (2009) konkluderer, at der samlet set ikke tegnes optimistiske perspektiver i forhold til de unges fremtidige fastholdelse på arbejdsmarkedet. I rapporten understøttes perspektivet af, at tre år efter afgang fra folkeskolen stiger procentdelen af unge, der ikke laver noget, fra 3 % til 17 %. Hvilke krav stilles til unge med ordblindhed i uddannelse? Unge med ordblindhed, som formulerer sig omkring forudsætningerne for at kunne gennemføre en uddannelse i interviews og ved konferenceindlæg (Ordblinde og it, 2009), nævner selv følgende punkter: Det kræver meget mere tid! Det kræver en god læsepædagog og individuel læsepædagogisk indsats! Det kræver en individuelt tilpasset it-løsning! Det kræver opbakning fra familie og venner! Det kræver stædighed! De første tre punkter kan et veludviklet og fleksibelt specialpædagogisk system tage hånd om. Et godt eksempel, der desværre ikke dækker alle ungdomsuddannelser, er SU styrelsens sps-ordning. Hvis den unge søger optagelse på en uddannelse, der er underlagt sektoransvaret, er det langt mere forskelligt, hvilken støtte der tildeles. Her kan det ofte være nødvendigt med en hel del kreativitet for at få den nødvendige støtte tildelt, og derfor har Dansk Videnscenter for Ordblindhed indledt et projektsamarbejde, som gennem udvikling af blandt andet en vidensportal i hjemmesideformat skal synliggøre mulighederne for unge og voksne med ordblindhed (forventet afsluttet ultimo 2010). De to sidste punkter er bundet op på personlige egenskaber og socialt netværk. For få år siden var det mest oplagte valg for unge med ordblindhed at få et job og tjene penge umiddelbart efter endt grundskole. Dette mønster er ikke længere anbefalelsesværdigt, idet langt de fleste muligheder for efteruddannelse, fleksibilitet og karriereudvikling afhænger af mindst en gennemført ungdomsuddannelse. Derfor kan det være nødvendigt med en særlig vejledning, som adresserer værdien af en ungdomsuddannelse på langt sigt i forhold til at tage et job umiddelbart efter grundskolen. Mange unge med ordblindhed er til en vis grad mønsterbrydere. 14

15 Behovet for et særligt fokus på dette punkt i vejledningen af unge med ordblindhed kan også begrundes i Capacents undersøgelse (2009), hvor det fremgår, at forældre generelt spiller en fremtrædende rolle i forhold til unges valg af uddannelse. Nogle unge med ordblindhed har forældre eller måske onkler og tanter, der selv er ordblinde og har erfaringer fra skoletiden, som er præget af den nævnte filosofi om, at det bedste valg for unge med ordblindhed er at få et job frem for uddannelse. Unge, der ønsker at starte på en ungdomsuddannelse, er således ofte til en grad mønsterbrydere, og i vejledningsøjemed giver det god mening at orientere sig i anbefalingerne vedrørende muligheder for mønsterbrud (jf. Gaard mfl., 2009). Hvilke behov for støtte har unge med ordblindhed? De unges behov for særlig støtte til gennemførsel af en ungdomsuddannelse er naturligvis individuelle, men kan sammenfattes i følgende punkter: Støtte til skriftsproglige opgaver, fx oplæsnings- og talegenkendelsesprogrammer og sekretærhjælp. Støtte til studiestrategier, fx at læse fagtekster, notatteknik, studierelevante genrer. Støtte og undervisning i de basale læse- og skrivefærdigheder, ordblindeundervisning og eventuelt undervisning i fremmedsprog. Støtte til at strukturere studiet, fx overblik i vekslen mellem praktik og skoleophold, at overholde afleveringsfrister, at planlægge dage/uger/semestre/eksamener. Støtte til at holde motivationen oppe og eventuelt indsigt i personlig udvikling. Støtte til at kompensere for et ekstremt højt tidsforbrug, som forhindrer mange unge med ordblindhed i at tage et fritidsjob. I en helhedsorienteret vejledningssituation bør man have øje for, i hvor høj grad de relevante uddannelser tilpasser sig den unge med ordblindheds særlige behov. Uddannelsesinstitutionen har mulighed for at tilpasse sig ved at skabe mere struktur for de unge, som har særlige behov herfor, ved at tilbyde særlig vejledning, særlige studiestøttetilbud og særlige initiativer vedrørende it, fx mulighed for at bruge og låne it-udstyr på skolen, mens man venter på bevilling eller reparation. Støttebehovet for unge med ordblindhed kan omfatte meget mere end it. Et samarbejde med afgivende grundskole, som giver oplysninger om den pædagogiske indsats, der har vist sig hensigtsmæssig for den unge, kan kvalificere denne del af overgangen til ungdomsuddannelsen. 15

16 Når ordblindhed ikke er hele historien Ordblindhed kan optræde isoleret, men også i sammenhæng med andre handicap eller sociale forhold, som kræver særlig støtte eller opmærksomhed i vejledningssituationen. Undervisningstilbudet Veje Videre udspringer af et projekt, der har indsamlet konkrete erfaringer og metoder med en gruppe af unge på almen voksenuddannelse (AVU), som havde meget sammensatte behov. Resultaterne af projektet viste meget overbevisende, at en hensynstagende undervisning, ordblindeundervisning, en væsentlig kompensation ved hjælp af it og et særligt fokus på tæt og personlig vejledning gav de unge en ny mulighed for at erhverve sig FSA i dansk, matematik og engelsk og hermed et væsentligt afsæt for at indgå i et uddannelsesforløb. Specialinstitutioner på grundskoleniveau, fx ordblindeefterskoler, kender i høj grad også til unge med meget sammensatte behov. Vejledningsindsatsen og et velfungerende netværk til videregivelse af de relevante informationer er helt central i de komplekse sager. Når den unge bor på en specialefterskole langt fra hjemmet, er der en særlig udfordring forbundet med den tætte og kontinuerlige vejledning. Ofte føler afgivende specialinstitution, at den sender de unge hjem i et tomrum, samtidig med at specialinstitutionerne har en tendens til at lukke sig om sig selv. Det kan være den geografiske beliggenhed, der besværliggør det praktiske omkring brobygningsforløb og praktikophold, og som også er grunden til, at skolerne ansætter egne vejledere. Begge dele er væsentlige barrierer i en helhedsorienteret og kontinuerlig vejledning. Her er et udviklingsbehov mellem specialefterskolerne, højskolerne og UU centrene. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er også relevant for unge med ordblindhed. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU eller USB forløb, den 2-årige erhvervsgrunduddannelse, EGU, eller Ny Mesterlære kan være en mulighed for unge med ordblindhed, der også har andre særlige behov. I mange tilfælde vil det give god mening at vægte nytteværdien af en specifik ordblindeundervisning implementeret i uddannelsesforløb for unge med sammensatte behov. De ovenstående institutioner og projekter peger alle på, at en samordnet indsats har god effekt, hvilket således gælder for både afgivende og modtagende uddannelsestilbud (jf. fx Jensen mfl., 2009). 16

17 Hvad kan Dansk Videnscenter for Ordblindhed bidrage med? Dansk Videnscenter for Ordblindhed er et nationalt videnscenter på handicapområdet. På forespørgsel kan videnscenteret arbejde på at indhente handicapspecifik viden til fagfolk. På videnscenterets hjemmeside, kan man fx orientere sig om støttemuligheder til de forskellige uddannelsestyper og niveauer. Og i et projektsamarbejde udvikler Videnscenteret i løbet af 2010 en hjemmeside, der synliggør de eksisterende muligheder for støtte i form af kompenserende ordninger og hjælpemidler til unge og voksne med ordblindhed eller læse- og stavevanskeligheder. I forbindelse med projektet Veje Videre er der udarbejdet et metodekatalog for vejledere, som kan hentes fra VUC Hvidovre-Amagers hjemmeside, eller Dansk Videnscenter for Ordblindheds hjemmeside, 17

18 Litteratur 3F (2009): Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Capacent (2009): Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap unge_med_handicap.ashx Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Vejledning om valg af uddannelse og erhverv FNs handicapkonvention (ratificeret i august 2009): Elbro, Carsten (2007): Læsevanskeligheder. Gyldendal Gaard, Jóannes E. m.fl. (2009): Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse. FBE, Forum for Business Education M%F8sterbrydere%20web%20.pdf 18

19 Ingesson, G. (2007): Growing Up with Dyslexia:Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Department of Psychology: University of Lund Jensen, Torben Pilegård m.fl (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de gode skoler? Anvendt KommunalForskning: AKF forlag Lyon, G.R., Shaywitz, S. & Shaywitz, B. (2003). A definition of Dyslexia. Annals of Dyslexia, vol. 53, p Mehlbye, Jill (2009): Specialundervisningens effekt elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen. Anvendt KommunalForskning: AKF Forlag Murberg, T & E. Bru (2004): School-Related Stress and Psychosomatic Symptoms among Norwegian Adolescents. School Psychology International, Vol. 25, No. 3, Ordblinde og it (2009): Konferenceindslag ved Eva Dahlgaard, Emil Strøh og Helene Jürgensen. Mundtlig kommunikation 19

20 Om Dansk Videnscenter for Ordblindhed Dansk Videnscenter for Ordblindhed (DVO) indsamler, bearbejder og formidler viden om ordblindhed. Vi er en landsdækkende, selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet. DVO er en del af vidensfunktionen i VISO. Vi henvender os til fagpersoner på tværs af området, giver generel information om ordblindhed til offentligheden, pårørende og ordblinde. Læs mere:

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6. STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) - Formål - Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse - Uddannelsesplan

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Vejledningskatalog 2014

Vejledningskatalog 2014 Vejledningskatalog 2014 Indholdsfortegnelse De nationale mål for vejledningen... 4 Basisvejledning fra 7. klasse til det 25. år... 5 Individuel vejledning op til 25 år... 6 Grundskolen... 7 Aktivitetsoversigt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere