LOKAL UDVIKLINGSPLAN N.J. FJORDSGADES SKOLE 2011/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL UDVIKLINGSPLAN N.J. FJORDSGADES SKOLE 2011/12"

Transkript

1 LOKAL UDVIKLINGSPLAN N.J. FJORDSGADES SKOLE 2011/12

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation Rullende indskoling - KRAI Læringsstile Læringsforståelse Miljøarbejde Traditioner og fællesarrangementer Trivselsfremmende tiltag Evalueringsstrategi Mission Skolens lederteam Skolens medarbejdere Vision Skolens målsætning Strategier Lyst til at lære Trivsel og sundhed RULL Indsatsområder Læring og udvikling RULL Lyst til at lære Naturfaglig kultur Skolen for alle Inklusion Specialteam Trivsel og sundhed Fravær Integration Afslutning Bilag

3 1. PRÆSENTATION N.J. Fjordsgades Skole er en kommunal folkeskole med børn og unge fra 0. til 9. årgang samt skolefritidsordning med børn fra årgang. Skolen er beliggende på Frederiksbjerg, en ældre bydel centralt placeret i Århus. Omkring skolen ligger mange gode faciliteter f. eks. idrætsforening, beboerhus, svømmehal, ungdomsskole, fritidsklub, dagtilbud, offentlig legeplads m.v. og samtidig ligger skolen tæt på skov og strand. Dette giver skolen en bred vifte af muligheder for kontakt med lokalområdet. Skolens børn og unge er fordelt på tre matrikler specialklasse, indskoling og mellemtrin er på Fjordsgades Skole i både undervisning og fritid, dog er 4. klasses SFO i afdelingen i Marselisparken, og udskolingen er på Sct. Annagades Skole. I alt går der 769 elever på skolen. De naturvidenskabelige fagområder er i stigende grad under udvikling på skolen. Flere klasser deltager i matematikkens dag, Naturfagsmaraton og First Lego League, ligesom der arbejdes med at udvikle de bedste arbejdsmetoder i fysiklokalet samt mere inddragelse af udeaktiviteter. Der er endvidere blevet etableret et rullende natur/teknik lokale i sidste skoleår, og skolens specialteam hår både en matematik- og en natur- og teknikvejleder for at understøtte lærernes pædagogiske og didaktiske arbejde med børnene. Skolens specialteam har også lagt et øget fokus på kollegial vejledning, og arbejder blandt andet med faglige refleksioner, forebyggende AKT og hjælp til klasseledelse. I udskolingen er der indført skolerejser i sprogfagene, således at der tilbydes sprogrejse med fokus på engelsk i 8. klasse og fransk/tysk i 9. klasse. Der tilbydes forskellige aktiviteter i nogle af pauserne, så der er mulighed for at være i fælles aktiviteter for nogle af de børn/unge, som synes pauser og de frie situationer er svære. Endelig arbejdes der med faglige fordybelsesdage, hvor hvert fag får et antal faglige fordybelsesdage på et skoleår. Hvert år kan elever fra Fjordsgades udskoling komme på udveksling i Harbin i Kina. De elever, som ønsker at komme på udveksling, skal gå på et ungdomsskolehold, hvor de skal lære kinesisk sprog, historie og kultur. Dette er en forudsætning for udvekslingen. Genbesøg fra Harbin er en del af udvekslingen, der foregår i et samarbejde med Læssøesgades skole, Ungdomsskolen og Viby Gymnasium. Fælles for alle indsatserne er, at de som mål har at løfte elevernes faglige niveau med henblik på at indfri målsætningen om, at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse. For at nå det mål, skal der satses på et solidt pædagogisk fundament, hvor der rådes over mange forskellige pædagogiske og faglige redskaber, da børn lærer forskelligt. Centralt i dette arbejde er børnenes glæde ved læring og deres trivsel. 1.1 Rullende indskoling - KRAI Skolen tilbyder aldersintegreret indskoling. Det betyder, at børnene går på aldersblandede stamhold svarende til klassetrin. I de to første lektioner dagligt arbejdes der med dansk og matematik på differentierede hold, således at det enkelte barn bedst muligt tilbydes passende udfordringer. Resten af dagen frem til kl arbejder stamholdene med de øvrige fag i fagrækken. Nærmere beskrivelse ligger på skolens hjemmeside, KRAI har til formål at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer. Formålet er, at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller. Dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. 3

4 1.2 Læringsstile Arbejdet med læringsstile betragtes som en effektiv måde at differentiere undervisningen på i forhold til undervisningsmetoder. Vi tror på, at det er virksomt for os alle at have mulighed for at lære på de måder, som er bedst for den enkelte. Både når det gælder den enkelte og i samarbejdet med andre. Skolen har to lærere, som nu er certificeret i arbejdet med læringsstile. I den daglige praksis i undervisningen arbejdes der i højere og højere grad med udgangspunkt i børnenes læringsstile, og børnene inddrages aktivt i refleksioner over egne foretrukne måder at lære på, samt hvorledes de kan få større glæde ved at lære samt forstå, at andre kan have andre præferencer. 1.3 Læringsforståelse Skolens undervisning og fritid bygger blandt andet på den fælles strategi for læring og udvikling i Børn og Unge, hvilket indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele vores livsforløb. Vi vil understøtte det læringsfremmende miljø, hvor der er sammenhæng mellem mål, indhold, arbejdsmetoder og evalueringsmetoder. Læringsmiljøet skal være kendetegnet ved gensidig respekt, tryghed ved at reglerne respekteres, fælles ansvar, at læreren og pædagogen er retfærdige overfor gruppen som helhed, og at læreren og pædagogen viser omsorg for børnene, som også viser omsorg for hinanden. 1.4 Miljøarbejde Skolen har vedtaget en miljøhandlingsplan, som er gældende i Desuden har vi vedtaget en organisering af miljøarbejdet, som sikrer, at miljøarbejdet løbende ajourføres og fastholdes. Målet med miljøledelse er at opnå løbende miljøforbedringer og miljørigtig adfærd. Indførelse af miljøledelse kan derfor ses som N.J. Fjordsgades Skoles bidrag til at stræbe mod bæredygtighed og mindre ressourceforbrug og er et led i Århus Kommunes Miljømål om at være en CO2-neutral kommune inden Vi arbejder på at alle skolens brugere er engageret i at mindske skolens miljøbelastning og får viden og handlekompetence i forhold til at tage et fælles ansvar for miljøet. Miljøledelsesarbejdet indgår som en del af både det pædagogiske og teknisk/administrative personales arbejde. Det pædagogiske miljøledelsesarbejde koordineres og planlægges i koordineringsudvalget for det pædagogiske personale, og det tekniske miljøledelsesarbejde koordineres og planlægges i TAP-gruppen. Skolens elever skal på alle klassetrin lære om bæredygtighed, miljørigtig adfærd og ressourcebevidsthed. De skal have viden og færdigheder, som kan danne grundlag for, at de kan handle miljøansvarligt på skolen, i samfundet og derhjemme. Forbruget af ressourcer og energi skal være mindst muligt og løbende reduceres igennem besparelser, miljørigtig adfærd og montering af teknisk udstyr, der understøtter mindre forbrug. 1.5 Traditioner og fællesarrangementer I løbet af skoleåret er der en del fælles arrangementer og traditioner på Fjordsgades Skole. Skolernes motionsløb fredag i uge 41 er en aktiv dag for børn og voksne. Ugen op til dette arrangement holder skolen trivselsuge, hvor mange klasser arbejder med sundhed og trivsel på mange forskellige måder. Torsdag i denne uge har i nogle år været en fælles dag for alle skolens elever, hvor der i grupper på tværs af alle årgange samarbejdes om forskellige fysiske opgaver udendørs. Dagen sluttes af med, at grupperne dækker et fælles ta selv bord, og spiser frokost sammen, inden de har fri. 4

5 Den første lørdag i december måned afholdes julemarked. Senere på måneden arrangeres Luciaoptog og lysfest, hvor vi markerer årets korteste dag ved at starte skoledagen med at tænde lys i alle vinduerne og samles i skolegården, for at synge en julesang sammen med forældrene, inden dagen starter. Sidste skoledag før jul holder vi juleafslutning i Skt. Lukas Kirke. I KRAI afholdes fastelavn fastelavnsmandag om morgenen/formiddagen. Dette foregår i gymnastiksalene i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Bagefter spises fastelavnsboller, som forældre har bagt. På mellemtrinnet afholdes Fastelavn i samarbejde med SFO og Klubben. Katten slås af tønden, der spises fastelavnsboller, og den bedste udklædning kåres. I foråret afholdes overbygningens musical. Den er resultatet af mange måneders hårdt og kreativt arbejde af de medvirkende dansere, musikere, skuespillere og back stage-folk. Deltagerne har valgt musical som valgfag. De øvrige overbygningselever og de deltagendes familier m.m. ser forestillingen. Herefter er der fest for hele overbygningen. 9. klassernes sidste skoledag har også en række faste indslag og plejer at være en sjov og underholdene dag for alle, såvel store som små. Sidste skoledag før sommerferien afholder vi Open Air i skolegården, hvor børnene og de unge giver masser af små koncerter i løbet af dagen. 1.6 Trivselsfremmende tiltag I KRAI laver mange stamhold legeaftaler i udvalgte frikvarterer, hvor børn (v. lodtrækning eller ud fra de voksnes kendskab) sættes sammen med børn, som de skal lege med. Dette for at åbne op for børnenes kendskab til hinanden, så relationer kan opstå og for at støtte de børn, der har svært ved selv at tage initiativet. Mange stamhold har etableret legegrupper i fritiden, hvor børnene er inddelt i grupper à 4 6 børn, som skiftes til at invitere hinanden hjem og lege. Dette varetages af forældrerådet, evt. i samarbejde med klassens voksne. På KRAI-holdene gennemsyres hverdagen af et stort fokus på trivsel. De voksne arbejder bevidst med at gøre skolestarten så god for børnene som muligt. Dette starter ved modtagelsen af børnene uanset tidspunkt hvor barnet modtages af typisk 2 dyrevenner, som har et særligt ansvar for at tage godt imod det nye barn. På det aldersintegrerede hold er et centralt element omsorg for hinanden, samt relationer på tværs af alder, i leg og læring. Samme fokus på relationer er centrale omdrejningspunkter i SFO-regi koblet med fysisk udfoldelse og leg som faktorer i indlæring af både sociale og faglige færdigheder. Endvidere arbejdes der med bevidstheden om kostens betydning for indlæring og sociale funktioner i dagligdagen. På mellemtrinnet er der et ønske om at give børnene mulighed for at vælge mellem flere forskellige aktiviteter i deres pauser. I Skoleåret 2010/11 blev der sendt seks 5. klasses elever på legepatrulje-kursus. I første omgang skulle de være legepatrulje for børn i indskolingen, men på sigt er det et ønske, at tilbuddet også skal omfatte 3. årgang. I pauserne er der tilbud om at spille terningespil og kortspil i kantinen. Ideen er opstået på baggrund af, at en del børn savner indeaktiviteter i pauserne. 5. årgang har de senere år deltaget i projektet Social pejling, som er et tilbud fra SSP. Eleverne deltager i en spørgeundersøgelse, som skal vise noget om deres flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Undersøgelserne bliver brugt til at synliggøre overfor eleverne, at de misforstår eller overdriver mere og mere jo længere, de kommer væk fra dem selv. Eleverne har en kursusdag sammen med to SSPmedarbejdere, og forældrene indkaldes til et møde efterfølgende. Klassen ender ud med en klassekontrakt med aftaler, som skal være med til at undgå flertalsmisforståelser, og som efterfølgende kan bruges i klassens trivselsarbejde. I en del klasser er der etableret venskabsgrupper. Klassen deles op i grupper af ca. fem, som på skift besøger hinanden. De arrangerer deres eget besøg og bestemmer selv indholdet. Venskabsgrupperne skal 5

6 være med til at øge tolerance, sammenhold og forståelse mellem eleverne, og dermed øge både klassens samlede trivsel samt den enkelte elevs trivsel. Der arbejdes også på at få etableret forældretrivselsgrupper i flere klasser på mellemtrinnet. For at fremme trivsel og fællesskab i udskolingen indledes 7. klasse med en teambuilding-tur for klassen. Gennem fysisk aktivitet og opgaver, der løses i fællesskab, styrkes samarbejdet og tolerancen i den enkelte klasse. Turen er blandt andre ting med til at understøtte udskolingens kompetence i forhold til at fastholde nogle unge i et stabilt og frugtbart skoleforløb; både skolens egne og nye, der vælger at skifte til Fjordsgades Skole i overbygningen. I frikvartererne er der i løbet af året forskellige aktiviteter, som fodboldturnering, hockeyturnering o.a. Dette giver fælles oplevelser i skolegården og er med til på en organiseret måde at samle overbygningen i pauserne. I løbet af året er der indlagt en række fagdage i alle fag. Her fordyber eleverne sig i et fag hele dagen. Det giver mulighed for både faglig fordybelse, oplevelser uden for skolen og et anderledes samvær i klassen. Hvert år i uge 41 afholdes der trivselsuge. Der følges blandt andet op på Store Trivselsdag i Aarhus, som løber af stabelen fredag i uge 40, og ugen sluttes af med deltagelse i Skolernes Motionsløb. Derudover følges der op på trivselsundersøgelsens resultater gennem teamsamtaler mellem den pædagogiske leder og lærerteam (i de yngste årgange: lærer-/pædagogteam). 1.7 Evalueringsstrategi På N. J. Fjordsgades Skole arbejder ledelsen i team; lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende team. Teamstrukturen har udviklet et innovativt miljø. Det har fået en stor betydning for udviklingen af det faglige miljø på skolen, og det har stor betydning for det pædagogiske- og didaktiske arbejde. Teamene er med til at kvalificere det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde med børnene. Den løbende evaluering har til formål at tilgodese børnenes forskellighed og har til formål, at vi på alle niveauer hele tiden gør status og forbedrer vores praksis. Vi arbejder i en vidensorganisation hvor alle processer og opgaver er en del af dynamiske strukturer. Der foregår hele tiden et samspil mellem alle de mennesker, som er involverede i skolens virksomhed. Vi samarbejder, påvirker og inspirerer hinanden og reflekterer vores praksis alene og sammen med andre. Vi ser nye dimensioner og detaljer, lærer af dette og tilpasser, fornyer og forbedrer praksis. Ud over at kvalificere det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde gennem teamstrukturen, så er det skolens opgave og holdning, at dette arbejde også kvalitetssikres. Kvalitetssikringen sker bl.a. gennem opbygning af en evalueringskultur. En evalueringskultur, hvor det handler om at systematisere og integrere evaluering på alle niveauer i skolen som organisation. For skematisk oversigt, se bilag 1. 6

7 2. MISSION På N.J. Fjordsgades Skoles samarbejder undervisnings- og fritidsdel om at skabe trivsel og udvikling for alle børn. Til og med 4. klasse er SFO en del af skolen og fra 5. klassetrin samarbejder vi med fritids- og ungdomsskoleområdet. I praksis betyder det, at vi arbejder for at udvikle skolen som et levende og rummeligt fællesskab, hvor skolens børn, unge, forældre og medarbejdere har medansvar for hele skolens virke. Det pædagogiske arbejde på skolen skal udvikle kvalifikationerne gennem leg og undervisning. Kvalifikationer, som gør børnene og de unge i stand til at blive beslutnings- og handledygtige i livets forhold. Derfor søger vi at understøtte barnets udvikling af såvel personlige, sociale, faglige og kulturelle kompetencer. Vi arbejder målrettet med trivsel og faglighed, og det betyder, at vi betragter disse to områder som sidestillede i barnets udvikling. Både lærere og pædagoger målsætter arbejdet med barnets udvikling indenfor alle fire kompetenceområder, ligesom læreren og pædagogen arbejder med sine egne faglige kompetencer, relationskompetencer og ledelseskompetencer, set i forhold til sit professionelle arbejde med børnene og de unge. 2.1 Skolens lederteam Skolens lederteam består af skoleleder, pædagogisk leder, sekretariatsleder, økonomileder og SFO-leder. Derudover er SFO organiseret i et lederteam bestående af SFO-leder og 5 fritidspædagogiske ledere. Det er ledelsens ambition til enhver tid at være ansvarlig for, at skolen har en sund drift og udvikling for både det pædagogiske og det økonomiske område, og at der er transparens omkring såvel mål som metoder. Sammenhængen mellem ressourcer og udvikling er til stadighed et fælles fokusområde i skolens lederteam. Lederteamet arbejder målrettet med skolens indsatsområder, således at vi har fokus på faglighed, trivsel og kvalitet på alle niveauer i skolen. Vi tænker i helheder og handler efter skolens interesse i forhold til børnenes udbytte af at være her. Vi vil skabe synlige sammenhænge mellem overordnede mål, strategier og handlinger. Vi vil udvikle visioner og muligheder for skolen. Vores arbejde bærer præg af dialog og fælles refleksioner for at imødekomme ejerskab og engagement i udvikling af skolen. Vi ser det som en af vores fornemste opgaver at tilvejebringe rammer for, at medarbejdere med spændende idéer og lyst til at sprænge rammer og udfordre plejer til fordel for børnene, har en platform at udvikle og afprøve dem på. Lederteamet funderer sit arbejde i begreber som troværdighed, oprigtighed og imødekommenhed. Teamet har som målsætning at understøtte personalets arbejde med at udvikle praksis og træffe gode kvalitative beslutninger samt at være til rådighed ved behov. 2.2 Skolens medarbejdere Skolens medarbejdergrupper består af 5 teknisk service medarbejdere, to sekretærer, 32 pædagoger og 48 lærere. Alle medarbejdergrupper er organiserede i team, hvilket betyder, at de selv organiserer og tilrettelægger de daglige arbejdsopgaver, samt søger at give hinanden sparring i forhold til opgaveløsningen. Vi prioriterer efter- og videreuddannelse højt, således at medarbejderne bevarer en høj kvalitet i arbejdet med at bidrage til børnenes dannelse og udvikling. 7

8 3. VISION At skolen bliver det naturlige skolevalg for alle forældre i skoledistriktet. På N.J. Fjordsgades Skole arbejder vi for, at skolen har et højt fagligt niveau og høj trivsel. Det vil sige at medarbejderne har blik for det enkelte barn og for fællesskabet. Skolens kerneydelse, læring og udvikling, bæres af dygtige professionelle medarbejdere (både ledelse, teknisk service, administration, lærere og pædagoger) i samarbejde med børn, unge og forældre. Vi har fokus på den gode skoledag med plads til både undervisning, formidling, fordybelse og leg. 8

9 4. SKOLENS MÅLSÆTNING Det er skolens mål at øge andelen af distriktsbørn, således at der den er en egenandel på 65 % mod 61,3 % den Det er også skolens mål, at højne karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Målet er at karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne juni 2012 ligger på 7,0 mod 6.85 i juni For at nå målene arbejdes der med de nedenfor beskrevne strategier, som er planlagt som prioriterede indsatser i forhold til de områder, vi vil arbejde målrettet med. Det betyder også, at der derudover arbejdes med en lang række af andre initiativer i enkelte klasser og afdelinger, og at disse beskrives for de berørte børn og forældre. 9

10 5. STRATEGIER 5.1 Lyst til at lære Lyst til at lære er et lokalt pilotprojekt under Børn og Unge, hvor der arbejdes med at målrette undervisningen/den pædagogiske praksis til børns forskellige læringsstile, at koble læringsstile med faglige mål og at målrette materialerne til børnenes læringsstile. 5.2 Trivsel og sundhed Trivsel for såvel børn, unge og voksne ses både som et selvstændigt projekt, hvor den enkelte har et ansvar i forhold til sig selv og til fællesskabet og i samspil med skolens opgave som helhed. Høj grad af trivsel er i sig selv vigtigt, men trivsel og faglighed er samtidig, som vi ser det, hinandens forudsætninger. 5.3 RULL RULL = Rum til Leg og Læring. Skolen er lige nu i gang med et stort skoleudviklingsprojekt. Som et led i forandringen af skolens fysiske rammer ser vi det som helt afgørende, at skolens pædagogiske praksis udvikles og tilpasses fremtidens skole. Skolen vil fortsat deltage aktivt i visionsprocesser omkring bygning af en ny midtbyskole. Det ligger i rammerne, at bygningerne skal indrettes fleksibelt, så de er robuste overfor de ændringer, der sker over tid, og overfor brugergruppen af både de 0-18-årige og de voksne fritidsbrugere. Bygningerne skal endvidere rumme didaktiske udfordringer for børn i alle aldre. 10

11 6. INDSATSOMRÅDER Nedenfor følger de prioriterede indsatsområder. Prioriteringerne er foretaget således, at det står tydeligt, hvor vi i det kommende skoleår lægger særlig mange kræfter. 6.1 Læring og udvikling RULL Mål Alle medarbejdere tilskyndes til at indgå aktivt i såvel det pædagogiske arbejde som det praktiske, planlægningsmæssige arbejde i forhold til bygning af en ny midtbyskole. Målsætningen for efteråret 2011 er udarbejdelse af den pædagogiske programmering for den nye skole. Sideløbende hermed er det videre arbejde med prototyper og afprøvning af nye pædagogiske tiltag hen over hele skoleåret. Handling Der afvikles tre workshops i efteråret 2011 med forskellige deltagergrupper. De eksisterende prototyper videreudvikles og nye kommer til. Alle medarbejdere er tildelt timer i løbet af skoleåret med fokus på aktiviteter i tilknytning til udvikling af den nye skole. Skolelederen deltager fortsat i alle eksterne møder omkring visionsprocesserne og sørger for at inddrage medarbejdere, børn, unge og forældre i alle relevante fora. Den pædagogiske leder samt SFO-lederen tager ansvar for at følge processerne i forhold til at medtænke, udvikle og udfordre pædagogikken. Dette gælder både den eksisterende pædagogik i de nuværende bygninger samt de pædagogiske muligheder i en ny bygning. Den administrative ledelse har en særlig bevågenhed i forhold til økonomien samt teknisk-administrative forhold. Indikatorer Afvikling af workshops. Videreudvikling og nyudvikling af prototyper. Evaluering Lederteamet vil løbende evaluere, hvorledes processerne forløber således, at vi kan justere indsatsen efter behov. I forbindelse med planlægning af næste skoleår vil vi vurdere de afsatte ressourcer samt behovet det kommende skoleår. Processen vil endvidere løbende blive fulgt i koordineringsgruppen Lyst til at lære Mål Det er skolens mål, at alle børn har mulighed for at lære under hensyn til deres læringsstil. Handling Alle team arbejder med integrering af læringsstile i den daglige praksis. Der følges op med mere inspiration og uddybende kursus efter ønske fra lærere og pædagoger. Den 14. november 2011 deltager en række medarbejdere i en konference om fremtidens læringsmiljøer. 11

12 På konferencen præsenteres det, hvordan der på forskellig vis kan skabes mangfoldige og differentierede pædagogiske indsatser, som kan bidrage til fremtidens læringsmiljø for børn og unge i et 0-18 års perspektiv. Lokalt vil vi afholde et skoleudviklingsmøde i foråret 2011, hvor læringsstile, Cooperativ Learning og klasseledelse er på dagsordenen. Indikatorer At pædagogerne/lærerne i samarbejde planlægger en pædagogisk praksis, som appellerer til alle fire sansekanaler; auditive, visuelle, taktile og kinæstetisk samt til såvel analytisk og globalt tænkende børn/unge. Vi taler åbent om egen og andres undervisningsstil i relation til teamsamarbejdet. Der differentieres på mange måder, bl.a. ved at arbejde med læringsstile og formidlingsstile. Evaluering Alle team afleverer senest ultimo april 2012 en skriftlig tilbagemelding til teamkoordinatoren i forhold til denne indsats på: Mål. Handlinger. Indikatorer. Næste skridt? Naturfaglig kultur Den naturfaglige kultur på skolen er for usynlig. Der er ikke organiseret et fagligt samarbejde, og den faglige progression for eleverne er for tilfældig. Vi udnytter ikke i tilstrækkelig grad de muligheder, vi allerede har: naturen i lokalområdet, naturtrækvogne samt adgang til en naturbase i Marselisborgskovene. Mål At der skabes en synlig naturfaglig kultur på skolen, og at vi udnytter mulighederne for en mere naturnær og afvekslende undervisning. At tydeliggøre en faglig progression i naturfagene gennem hele skoleforløbet. At vi benytter udeskole som en pædagogisk arbejdsmetode. Handling Der nedsættes et teamnet, som består af en naturfagslærer fra hvert trin, natur- og teknik-vejlederen samt pædagogisk leder. Teamet skal planlægge tiltag, der fremmer målet. Indikatorer At teamet planlægger og gennemfører pædagogiske arrangementer i Maj 2011 for resten af personalegruppen, dels i form af praktisk videndeling og dels i samarbejde om årsplaner. Evaluering At naturvogne og naturbasen benyttes. At arbejdet med årsplaner i fagene foregår i team, og at årsplanerne prioriteres i den faglige overlevering mellem trinnene. Skoleleder og pædagogisk leder er ansvarlig for evaluering, som foretages i juni

13 6.2 Skolen for alle Vores udgangspunkt er, at så mange elever som muligt inkluderes i klassens sociale og faglige miljø. Dette er en vigtig og vedblivende faglig udfordring for alle lærere og pædagoger. Der er dog også børn, som har brug for noget særligt for at vedblive at være en del af klassens sociale og faglige miljø. Skolens specialteam hjælper med at varetage denne opgave. Vi arbejder derfor med at udvikle begge opgaver Inklusion Mål At styrke inkluderende tænkning og handling i bæredygtige fællesskaber. At skabe mulighed for træning og nytænkning af reflekterende praksis i pædagogiske miljøer. At træne åbenhed og mod til videndeling i teamet. At det pædagogisk personale føler sig bedre rustet til at inkludere alle børn. Handling I det kommende skoleår får vi uddannet 3 inklusionsvejledere. Derudover skal alle lærere og 6 pædagoger fra mellemtrinnet på et kompetenceudviklingsforløb om inklusion. Indikatorer Inklusionsvejlederne bruges til sparring og inspirerer til, at det pædagogiske personale bruger hinanden til sparring i forhold til at skabe et inkluderende miljø. At der tales mere inkluderende i forhold til børn med særlige behov og evner. At praksis i klasserummet ændres, således at alle børn inkluderes, uden at det går ud over fællesskabet. Evaluering Pædagogisk leder udformer spørgeskema / interview af team/pædagogisk personale, som har deltaget i kompetenceforløbet om inklusion. Undersøgelsen foretages inden vinterferien Specialteam N.J. Fjordsgades skoles specialteam tilbyder forskellige former for støtte til klasser, lærere eller enkelte børn med særlige behov. Teamet består dels af AKT lærere, med primært fokus på adfærd, kontakt og trivsel, og dels af lærere med mere fagligt fokus. Teamet har en læsevejleder, en matematikvejleder og en natur- og teknikvejleder. Mål at specialteamets ressourcer bliver brugt mere observerende, vejledende og sparrende. at specialteamet understøtter lærere og lærerteams didaktiske læring. at elevernes vanskeligheder forstås relationelt, og at det derfor er naturligt at lærerne ønsker og modtager supervision. at alle elever trives og lærer i klassen. Handling De allerede uddannede vejledere i matematik, natur- og teknik og læsning bruger flere af deres ressourcer som vejledere for læreren eller teamet. At de støtter etablering af refleksive rum. Indikatorer Flere lærere modtager vejledning i forhold til at tackle både faglige problemer og vanskelige elever. Færre elever sendes ud af klassen. Fagfordelingen afspejler at ressourcer flyttes fra enkeltmandsstøtte til vejledning af lærere og lærerteam. 13

14 Evaluering Pædagogisk leder udformer spørgeskema / interview af lærere/lærerteam som har modtaget sparring fra specialteamet. Undersøgelsen foretages inden vinterferien Trivsel og sundhed Fravær Arbejdet med elevfravær skal sikre, at der reageres og handles rettidigt, når elever har et bekymrende fravær. Bekymrende fravær er oftest tegn på dårlig trivsel. Mål Antallet af børn med bekymrende fravær mindskes betragteligt. Handling Alt fravær registreres i PersonaleIntra. Systemet genererer automatisk en besked, når elevers fravær når over 5 fraværsperioder og/eller 14 dages fravær i alt på et år. Hver måned tages en udskrift fra intra, som pædagogisk leder omdeler til de relevante klasselærere. I hver enkelt tilfælde tages der stilling til, om fraværet er håndterbart (f. eks. et brækket ben) eller om fraværet skyldes andet. I sidstnævnte tilfælde laves en handleplan, som tages op og revideres løbende. Indikatorer Alle elever med bekymrende fravær har en handleplan. Evaluering Hvert år på koordineringsgruppens første møde efter sommerferien gennemgås forrige års fraværsopgørelser. På mødet evalueres arbejdsgange og resultater. Den pædagogiske leder er ansvarlig for, at det sker. 6.4 Integration På N.J. Fjordsgades Skole arbejdes der ud fra et ressourcesyn i forhold til det enkelte barn og den enkelte familie. Det betyder, at der tages udgangspunkt barnets potentialer, og der sættes nye mål for barnet med udgangspunkt i dette. Grundholdningen er, at alle indgår i et ligeværdigt samarbejde, og derfor stilles der de samme høje krav til alle skolens elever og deres forældre. Skolen afsætter ressourcer til en uddannet tosprogskoordinator, og i løbet af de seneste to skoleår har ca. 20 lærere gennemgået et kursusforløb i hhv. dansk og matematik som andetsprog. Der er ultimo 2011 i alt 56 tosprogede elever på N.J. Fjordsgades Skole jævnt fordelt på årgangene. Heraf er de 35 elever 5 stk. 8-børn. Mål: På N.J. Fjordsgades Skole vil vi igennem en målrettet indsats i forhold til de tosprogede børn på skolen bidrage til, at børnene tilegner sig de nødvendige faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer. Målsætningen for denne elevgruppe er den samme, som for den øvrige elevgruppe, nemlig at 95% af en årgang får en ungdomsuddannelse. 14

15 Handling Dansk som andetsprog tænkes ind i alle skolens fag, så der arbejdes aktivt med faglig læsning og udvidelse af ordforråd i alle skolens fag. Sprogstøttetimer gives til elever jf. 5. stk. 8 men tilbydes også øvrige tosprogede elever med behov. Timerne ligger især i forlængelse af børnenes normale skema, men kan også placeres ind i dette som tolærertimer. Der tilbydes særlig lektiecafé ved behov. Der er et udvidet forældresamarbejde med henblik på en tydelig forventningsafklaring og gensidig forståelse mellem forældre, elev og skole. Sprogkundskaberne hos elever henvist efter 5 stk. 8 testes vha. Kick på sproget to gange årligt, henholdsvis primo og ultimo skoleåret. Indikatorer 10% af 5 stk. 8 børnene har testresultater (vha. Kick på sproget ), der giver dem frit skolevalg, men de vælger at blive på N.J. Fjordsgades Skole. Evaluering Ultimo 2011 undersøger skolelederen, hvilken procentdel, der går på en ungdomsuddannelse. 15

16 7. AFSLUTNING Udviklingsplanen har et flerårigt perspektiv, men den evalueres og der gøres status en gang årligt. Udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med skolebestyrelse, koordineringsgruppe og lederteamet på baggrund af input fra medarbejderne. Udviklingsplanen skal bruges som et dagligt redskab til at holde fokus på skolens udvikling og de aftalte mål. Planen gennemgås og drøftes med medarbejderne. Århus, september 2011 Jette Bjørn Hansen Gitte Baggesen Søren Torp Skoleleder Pædagogisk leder Økonomileder Johnny Krämer Christensen SFO-leder Susanne Landergren Due Sekretariatsleder 16

17 BILAG Bilag 1 Hvor og hvordan evalueres på N. J. Fjordsgade Skole? Alle led i organisationen er med til at kvalitetssikre arbejdet på skolen. Denne kvalitetssikring sker gennem forskellige evalueringsmetoder / evalueringsredskaber. Evalueringen foregår i alle led i organisationen, hvor der tages udgangspunkt i - Evaluering på elevniveau/klasseniveau. - Evaluering på pædagog-, lærer- og teamniveau. - Evaluering på ledelsesniveau. - Evaluering på skoleniveau. 17

18 Genstand / Mål i fokus Formål Typiske deltagere Eksempler på redskaber/metoder til løbende evaluering Konkrete tiltag Klasser/stamhold Elevens trivsel og læring: Hvordan trives barnet? Hvad har eleven lært? At få viden som kan styrke elevens trivsel og læring. Elev, lærer og pædagog. Portefølje Individuel elevplan/elevmål Selvvurdering (tegninger, kan/kan næsten mv.) Klassens eller elevens logbog Lærerobservation/iagt tagelse Test Nationale test Elevplaner Der er et tydeligt link imellem minimum et prioriteret mål pr. fag i klassens årsplan, vidensopsamlingen (evalueringsplan) og elevplanen. Lærere og pædagoger omkring klassen/stamholdet koordinerer denne indsats. Eksempler på redskaber/metoder Teamniveau Undervisningens gennemførelse og den fritidspædagogiske indsats: Hvilke prioriterede mål har teamet arbejdet med? Hvorledes har I arbejdet med undervisningsdifferentiering? Hvad tænker I om jeres resultater for elevernes læring og alsidige udvikling? At få viden som kan udvikle rammerne for undervisnin gen og fritiden. Lærere og pædagogisk leder. Lærere & pædagoger og pædagogisk leder & SFO leder. Teamsamtaler obs. Undervisningsdifferen tiering, individuelle elevmål. Kollegial sparring og refleksion. Teamets årsplan / årshjul. Teamets / klassens / lærerens / pædagogens logbog. Teamets selvevaluering. En årlig teamsamtale. Teamet evaluerer og sætter nye mål ved denne samtale. Eksempler på redskaber/metoder Ledelsesniveau Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen og fritiden: Hvordan fungerer teamstrukturen og kompetenceudviklingen i relation til skolens udviklingsmål. At få viden som kan udvikle rammerne for undervisningen og fritiden. Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning afhængig af hvad evalueringen handler om. Selvevaluering. Lederudviklingssamtaler. Medarbejderudviklingssamtaler. Eksempler på redskaber/metoder Ledelsesteamet evaluerer på udvalgte udviklingspunkter. Der gennemføres udviklingssamtaler på ledelsesniveau (skolelederen) og medarbejderniveau (SFO leder, pæd.leder, adm. Leder) en gang årligt. Såvel selvevaluering som udviklingssamtalerne tager udgangspunkt i skolens udviklingsplan og målrettes den enkelte medarbejder (gruppe). Skoleniveau Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen og fritidsdelen i relation til udviklingsplanen. At få viden om hvorledes skolen udvikler sig samt hvilke resultater der nås. Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning afhængig af hvad evalueringen handler om Skolepolitikken decentrale mål vedrørende skolepolitikken. Kvalitetsrapporten. Fokusgruppeinterview. Lederaftaler Evalueringssamtaler med 9. klasseteamet efter afgangsprøverne. Brugertilfredshedsundersøgelsen og kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for refleksioner over skolens resultater sammen med områdechefen. På baggrund heraf aftales nye eller tilpassede udviklingsmål. 18

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere