LOKAL UDVIKLINGSPLAN N.J. FJORDSGADES SKOLE 2011/12

Transkript

1 LOKAL UDVIKLINGSPLAN N.J. FJORDSGADES SKOLE 2011/12

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation Rullende indskoling - KRAI Læringsstile Læringsforståelse Miljøarbejde Traditioner og fællesarrangementer Trivselsfremmende tiltag Evalueringsstrategi Mission Skolens lederteam Skolens medarbejdere Vision Skolens målsætning Strategier Lyst til at lære Trivsel og sundhed RULL Indsatsområder Læring og udvikling RULL Lyst til at lære Naturfaglig kultur Skolen for alle Inklusion Specialteam Trivsel og sundhed Fravær Integration Afslutning Bilag

3 1. PRÆSENTATION N.J. Fjordsgades Skole er en kommunal folkeskole med børn og unge fra 0. til 9. årgang samt skolefritidsordning med børn fra årgang. Skolen er beliggende på Frederiksbjerg, en ældre bydel centralt placeret i Århus. Omkring skolen ligger mange gode faciliteter f. eks. idrætsforening, beboerhus, svømmehal, ungdomsskole, fritidsklub, dagtilbud, offentlig legeplads m.v. og samtidig ligger skolen tæt på skov og strand. Dette giver skolen en bred vifte af muligheder for kontakt med lokalområdet. Skolens børn og unge er fordelt på tre matrikler specialklasse, indskoling og mellemtrin er på Fjordsgades Skole i både undervisning og fritid, dog er 4. klasses SFO i afdelingen i Marselisparken, og udskolingen er på Sct. Annagades Skole. I alt går der 769 elever på skolen. De naturvidenskabelige fagområder er i stigende grad under udvikling på skolen. Flere klasser deltager i matematikkens dag, Naturfagsmaraton og First Lego League, ligesom der arbejdes med at udvikle de bedste arbejdsmetoder i fysiklokalet samt mere inddragelse af udeaktiviteter. Der er endvidere blevet etableret et rullende natur/teknik lokale i sidste skoleår, og skolens specialteam hår både en matematik- og en natur- og teknikvejleder for at understøtte lærernes pædagogiske og didaktiske arbejde med børnene. Skolens specialteam har også lagt et øget fokus på kollegial vejledning, og arbejder blandt andet med faglige refleksioner, forebyggende AKT og hjælp til klasseledelse. I udskolingen er der indført skolerejser i sprogfagene, således at der tilbydes sprogrejse med fokus på engelsk i 8. klasse og fransk/tysk i 9. klasse. Der tilbydes forskellige aktiviteter i nogle af pauserne, så der er mulighed for at være i fælles aktiviteter for nogle af de børn/unge, som synes pauser og de frie situationer er svære. Endelig arbejdes der med faglige fordybelsesdage, hvor hvert fag får et antal faglige fordybelsesdage på et skoleår. Hvert år kan elever fra Fjordsgades udskoling komme på udveksling i Harbin i Kina. De elever, som ønsker at komme på udveksling, skal gå på et ungdomsskolehold, hvor de skal lære kinesisk sprog, historie og kultur. Dette er en forudsætning for udvekslingen. Genbesøg fra Harbin er en del af udvekslingen, der foregår i et samarbejde med Læssøesgades skole, Ungdomsskolen og Viby Gymnasium. Fælles for alle indsatserne er, at de som mål har at løfte elevernes faglige niveau med henblik på at indfri målsætningen om, at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse. For at nå det mål, skal der satses på et solidt pædagogisk fundament, hvor der rådes over mange forskellige pædagogiske og faglige redskaber, da børn lærer forskelligt. Centralt i dette arbejde er børnenes glæde ved læring og deres trivsel. 1.1 Rullende indskoling - KRAI Skolen tilbyder aldersintegreret indskoling. Det betyder, at børnene går på aldersblandede stamhold svarende til klassetrin. I de to første lektioner dagligt arbejdes der med dansk og matematik på differentierede hold, således at det enkelte barn bedst muligt tilbydes passende udfordringer. Resten af dagen frem til kl arbejder stamholdene med de øvrige fag i fagrækken. Nærmere beskrivelse ligger på skolens hjemmeside, KRAI har til formål at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer. Formålet er, at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller. Dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. 3

4 1.2 Læringsstile Arbejdet med læringsstile betragtes som en effektiv måde at differentiere undervisningen på i forhold til undervisningsmetoder. Vi tror på, at det er virksomt for os alle at have mulighed for at lære på de måder, som er bedst for den enkelte. Både når det gælder den enkelte og i samarbejdet med andre. Skolen har to lærere, som nu er certificeret i arbejdet med læringsstile. I den daglige praksis i undervisningen arbejdes der i højere og højere grad med udgangspunkt i børnenes læringsstile, og børnene inddrages aktivt i refleksioner over egne foretrukne måder at lære på, samt hvorledes de kan få større glæde ved at lære samt forstå, at andre kan have andre præferencer. 1.3 Læringsforståelse Skolens undervisning og fritid bygger blandt andet på den fælles strategi for læring og udvikling i Børn og Unge, hvilket indebærer, at barndommen og ungdommen skal ses som faser i livet, der har værdi i sig selv, og samtidig er en helt afgørende periode for hele vores livsforløb. Vi vil understøtte det læringsfremmende miljø, hvor der er sammenhæng mellem mål, indhold, arbejdsmetoder og evalueringsmetoder. Læringsmiljøet skal være kendetegnet ved gensidig respekt, tryghed ved at reglerne respekteres, fælles ansvar, at læreren og pædagogen er retfærdige overfor gruppen som helhed, og at læreren og pædagogen viser omsorg for børnene, som også viser omsorg for hinanden. 1.4 Miljøarbejde Skolen har vedtaget en miljøhandlingsplan, som er gældende i Desuden har vi vedtaget en organisering af miljøarbejdet, som sikrer, at miljøarbejdet løbende ajourføres og fastholdes. Målet med miljøledelse er at opnå løbende miljøforbedringer og miljørigtig adfærd. Indførelse af miljøledelse kan derfor ses som N.J. Fjordsgades Skoles bidrag til at stræbe mod bæredygtighed og mindre ressourceforbrug og er et led i Århus Kommunes Miljømål om at være en CO2-neutral kommune inden Vi arbejder på at alle skolens brugere er engageret i at mindske skolens miljøbelastning og får viden og handlekompetence i forhold til at tage et fælles ansvar for miljøet. Miljøledelsesarbejdet indgår som en del af både det pædagogiske og teknisk/administrative personales arbejde. Det pædagogiske miljøledelsesarbejde koordineres og planlægges i koordineringsudvalget for det pædagogiske personale, og det tekniske miljøledelsesarbejde koordineres og planlægges i TAP-gruppen. Skolens elever skal på alle klassetrin lære om bæredygtighed, miljørigtig adfærd og ressourcebevidsthed. De skal have viden og færdigheder, som kan danne grundlag for, at de kan handle miljøansvarligt på skolen, i samfundet og derhjemme. Forbruget af ressourcer og energi skal være mindst muligt og løbende reduceres igennem besparelser, miljørigtig adfærd og montering af teknisk udstyr, der understøtter mindre forbrug. 1.5 Traditioner og fællesarrangementer I løbet af skoleåret er der en del fælles arrangementer og traditioner på Fjordsgades Skole. Skolernes motionsløb fredag i uge 41 er en aktiv dag for børn og voksne. Ugen op til dette arrangement holder skolen trivselsuge, hvor mange klasser arbejder med sundhed og trivsel på mange forskellige måder. Torsdag i denne uge har i nogle år været en fælles dag for alle skolens elever, hvor der i grupper på tværs af alle årgange samarbejdes om forskellige fysiske opgaver udendørs. Dagen sluttes af med, at grupperne dækker et fælles ta selv bord, og spiser frokost sammen, inden de har fri. 4

5 Den første lørdag i december måned afholdes julemarked. Senere på måneden arrangeres Luciaoptog og lysfest, hvor vi markerer årets korteste dag ved at starte skoledagen med at tænde lys i alle vinduerne og samles i skolegården, for at synge en julesang sammen med forældrene, inden dagen starter. Sidste skoledag før jul holder vi juleafslutning i Skt. Lukas Kirke. I KRAI afholdes fastelavn fastelavnsmandag om morgenen/formiddagen. Dette foregår i gymnastiksalene i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Bagefter spises fastelavnsboller, som forældre har bagt. På mellemtrinnet afholdes Fastelavn i samarbejde med SFO og Klubben. Katten slås af tønden, der spises fastelavnsboller, og den bedste udklædning kåres. I foråret afholdes overbygningens musical. Den er resultatet af mange måneders hårdt og kreativt arbejde af de medvirkende dansere, musikere, skuespillere og back stage-folk. Deltagerne har valgt musical som valgfag. De øvrige overbygningselever og de deltagendes familier m.m. ser forestillingen. Herefter er der fest for hele overbygningen. 9. klassernes sidste skoledag har også en række faste indslag og plejer at være en sjov og underholdene dag for alle, såvel store som små. Sidste skoledag før sommerferien afholder vi Open Air i skolegården, hvor børnene og de unge giver masser af små koncerter i løbet af dagen. 1.6 Trivselsfremmende tiltag I KRAI laver mange stamhold legeaftaler i udvalgte frikvarterer, hvor børn (v. lodtrækning eller ud fra de voksnes kendskab) sættes sammen med børn, som de skal lege med. Dette for at åbne op for børnenes kendskab til hinanden, så relationer kan opstå og for at støtte de børn, der har svært ved selv at tage initiativet. Mange stamhold har etableret legegrupper i fritiden, hvor børnene er inddelt i grupper à 4 6 børn, som skiftes til at invitere hinanden hjem og lege. Dette varetages af forældrerådet, evt. i samarbejde med klassens voksne. På KRAI-holdene gennemsyres hverdagen af et stort fokus på trivsel. De voksne arbejder bevidst med at gøre skolestarten så god for børnene som muligt. Dette starter ved modtagelsen af børnene uanset tidspunkt hvor barnet modtages af typisk 2 dyrevenner, som har et særligt ansvar for at tage godt imod det nye barn. På det aldersintegrerede hold er et centralt element omsorg for hinanden, samt relationer på tværs af alder, i leg og læring. Samme fokus på relationer er centrale omdrejningspunkter i SFO-regi koblet med fysisk udfoldelse og leg som faktorer i indlæring af både sociale og faglige færdigheder. Endvidere arbejdes der med bevidstheden om kostens betydning for indlæring og sociale funktioner i dagligdagen. På mellemtrinnet er der et ønske om at give børnene mulighed for at vælge mellem flere forskellige aktiviteter i deres pauser. I Skoleåret 2010/11 blev der sendt seks 5. klasses elever på legepatrulje-kursus. I første omgang skulle de være legepatrulje for børn i indskolingen, men på sigt er det et ønske, at tilbuddet også skal omfatte 3. årgang. I pauserne er der tilbud om at spille terningespil og kortspil i kantinen. Ideen er opstået på baggrund af, at en del børn savner indeaktiviteter i pauserne. 5. årgang har de senere år deltaget i projektet Social pejling, som er et tilbud fra SSP. Eleverne deltager i en spørgeundersøgelse, som skal vise noget om deres flertalsmisforståelser og risikoadfærd. Undersøgelserne bliver brugt til at synliggøre overfor eleverne, at de misforstår eller overdriver mere og mere jo længere, de kommer væk fra dem selv. Eleverne har en kursusdag sammen med to SSPmedarbejdere, og forældrene indkaldes til et møde efterfølgende. Klassen ender ud med en klassekontrakt med aftaler, som skal være med til at undgå flertalsmisforståelser, og som efterfølgende kan bruges i klassens trivselsarbejde. I en del klasser er der etableret venskabsgrupper. Klassen deles op i grupper af ca. fem, som på skift besøger hinanden. De arrangerer deres eget besøg og bestemmer selv indholdet. Venskabsgrupperne skal 5

6 være med til at øge tolerance, sammenhold og forståelse mellem eleverne, og dermed øge både klassens samlede trivsel samt den enkelte elevs trivsel. Der arbejdes også på at få etableret forældretrivselsgrupper i flere klasser på mellemtrinnet. For at fremme trivsel og fællesskab i udskolingen indledes 7. klasse med en teambuilding-tur for klassen. Gennem fysisk aktivitet og opgaver, der løses i fællesskab, styrkes samarbejdet og tolerancen i den enkelte klasse. Turen er blandt andre ting med til at understøtte udskolingens kompetence i forhold til at fastholde nogle unge i et stabilt og frugtbart skoleforløb; både skolens egne og nye, der vælger at skifte til Fjordsgades Skole i overbygningen. I frikvartererne er der i løbet af året forskellige aktiviteter, som fodboldturnering, hockeyturnering o.a. Dette giver fælles oplevelser i skolegården og er med til på en organiseret måde at samle overbygningen i pauserne. I løbet af året er der indlagt en række fagdage i alle fag. Her fordyber eleverne sig i et fag hele dagen. Det giver mulighed for både faglig fordybelse, oplevelser uden for skolen og et anderledes samvær i klassen. Hvert år i uge 41 afholdes der trivselsuge. Der følges blandt andet op på Store Trivselsdag i Aarhus, som løber af stabelen fredag i uge 40, og ugen sluttes af med deltagelse i Skolernes Motionsløb. Derudover følges der op på trivselsundersøgelsens resultater gennem teamsamtaler mellem den pædagogiske leder og lærerteam (i de yngste årgange: lærer-/pædagogteam). 1.7 Evalueringsstrategi På N. J. Fjordsgades Skole arbejder ledelsen i team; lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende team. Teamstrukturen har udviklet et innovativt miljø. Det har fået en stor betydning for udviklingen af det faglige miljø på skolen, og det har stor betydning for det pædagogiske- og didaktiske arbejde. Teamene er med til at kvalificere det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde med børnene. Den løbende evaluering har til formål at tilgodese børnenes forskellighed og har til formål, at vi på alle niveauer hele tiden gør status og forbedrer vores praksis. Vi arbejder i en vidensorganisation hvor alle processer og opgaver er en del af dynamiske strukturer. Der foregår hele tiden et samspil mellem alle de mennesker, som er involverede i skolens virksomhed. Vi samarbejder, påvirker og inspirerer hinanden og reflekterer vores praksis alene og sammen med andre. Vi ser nye dimensioner og detaljer, lærer af dette og tilpasser, fornyer og forbedrer praksis. Ud over at kvalificere det faglige, pædagogiske og didaktiske arbejde gennem teamstrukturen, så er det skolens opgave og holdning, at dette arbejde også kvalitetssikres. Kvalitetssikringen sker bl.a. gennem opbygning af en evalueringskultur. En evalueringskultur, hvor det handler om at systematisere og integrere evaluering på alle niveauer i skolen som organisation. For skematisk oversigt, se bilag 1. 6

7 2. MISSION På N.J. Fjordsgades Skoles samarbejder undervisnings- og fritidsdel om at skabe trivsel og udvikling for alle børn. Til og med 4. klasse er SFO en del af skolen og fra 5. klassetrin samarbejder vi med fritids- og ungdomsskoleområdet. I praksis betyder det, at vi arbejder for at udvikle skolen som et levende og rummeligt fællesskab, hvor skolens børn, unge, forældre og medarbejdere har medansvar for hele skolens virke. Det pædagogiske arbejde på skolen skal udvikle kvalifikationerne gennem leg og undervisning. Kvalifikationer, som gør børnene og de unge i stand til at blive beslutnings- og handledygtige i livets forhold. Derfor søger vi at understøtte barnets udvikling af såvel personlige, sociale, faglige og kulturelle kompetencer. Vi arbejder målrettet med trivsel og faglighed, og det betyder, at vi betragter disse to områder som sidestillede i barnets udvikling. Både lærere og pædagoger målsætter arbejdet med barnets udvikling indenfor alle fire kompetenceområder, ligesom læreren og pædagogen arbejder med sine egne faglige kompetencer, relationskompetencer og ledelseskompetencer, set i forhold til sit professionelle arbejde med børnene og de unge. 2.1 Skolens lederteam Skolens lederteam består af skoleleder, pædagogisk leder, sekretariatsleder, økonomileder og SFO-leder. Derudover er SFO organiseret i et lederteam bestående af SFO-leder og 5 fritidspædagogiske ledere. Det er ledelsens ambition til enhver tid at være ansvarlig for, at skolen har en sund drift og udvikling for både det pædagogiske og det økonomiske område, og at der er transparens omkring såvel mål som metoder. Sammenhængen mellem ressourcer og udvikling er til stadighed et fælles fokusområde i skolens lederteam. Lederteamet arbejder målrettet med skolens indsatsområder, således at vi har fokus på faglighed, trivsel og kvalitet på alle niveauer i skolen. Vi tænker i helheder og handler efter skolens interesse i forhold til børnenes udbytte af at være her. Vi vil skabe synlige sammenhænge mellem overordnede mål, strategier og handlinger. Vi vil udvikle visioner og muligheder for skolen. Vores arbejde bærer præg af dialog og fælles refleksioner for at imødekomme ejerskab og engagement i udvikling af skolen. Vi ser det som en af vores fornemste opgaver at tilvejebringe rammer for, at medarbejdere med spændende idéer og lyst til at sprænge rammer og udfordre plejer til fordel for børnene, har en platform at udvikle og afprøve dem på. Lederteamet funderer sit arbejde i begreber som troværdighed, oprigtighed og imødekommenhed. Teamet har som målsætning at understøtte personalets arbejde med at udvikle praksis og træffe gode kvalitative beslutninger samt at være til rådighed ved behov. 2.2 Skolens medarbejdere Skolens medarbejdergrupper består af 5 teknisk service medarbejdere, to sekretærer, 32 pædagoger og 48 lærere. Alle medarbejdergrupper er organiserede i team, hvilket betyder, at de selv organiserer og tilrettelægger de daglige arbejdsopgaver, samt søger at give hinanden sparring i forhold til opgaveløsningen. Vi prioriterer efter- og videreuddannelse højt, således at medarbejderne bevarer en høj kvalitet i arbejdet med at bidrage til børnenes dannelse og udvikling. 7

8 3. VISION At skolen bliver det naturlige skolevalg for alle forældre i skoledistriktet. På N.J. Fjordsgades Skole arbejder vi for, at skolen har et højt fagligt niveau og høj trivsel. Det vil sige at medarbejderne har blik for det enkelte barn og for fællesskabet. Skolens kerneydelse, læring og udvikling, bæres af dygtige professionelle medarbejdere (både ledelse, teknisk service, administration, lærere og pædagoger) i samarbejde med børn, unge og forældre. Vi har fokus på den gode skoledag med plads til både undervisning, formidling, fordybelse og leg. 8

9 4. SKOLENS MÅLSÆTNING Det er skolens mål at øge andelen af distriktsbørn, således at der den er en egenandel på 65 % mod 61,3 % den Det er også skolens mål, at højne karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Målet er at karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne juni 2012 ligger på 7,0 mod 6.85 i juni For at nå målene arbejdes der med de nedenfor beskrevne strategier, som er planlagt som prioriterede indsatser i forhold til de områder, vi vil arbejde målrettet med. Det betyder også, at der derudover arbejdes med en lang række af andre initiativer i enkelte klasser og afdelinger, og at disse beskrives for de berørte børn og forældre. 9

10 5. STRATEGIER 5.1 Lyst til at lære Lyst til at lære er et lokalt pilotprojekt under Børn og Unge, hvor der arbejdes med at målrette undervisningen/den pædagogiske praksis til børns forskellige læringsstile, at koble læringsstile med faglige mål og at målrette materialerne til børnenes læringsstile. 5.2 Trivsel og sundhed Trivsel for såvel børn, unge og voksne ses både som et selvstændigt projekt, hvor den enkelte har et ansvar i forhold til sig selv og til fællesskabet og i samspil med skolens opgave som helhed. Høj grad af trivsel er i sig selv vigtigt, men trivsel og faglighed er samtidig, som vi ser det, hinandens forudsætninger. 5.3 RULL RULL = Rum til Leg og Læring. Skolen er lige nu i gang med et stort skoleudviklingsprojekt. Som et led i forandringen af skolens fysiske rammer ser vi det som helt afgørende, at skolens pædagogiske praksis udvikles og tilpasses fremtidens skole. Skolen vil fortsat deltage aktivt i visionsprocesser omkring bygning af en ny midtbyskole. Det ligger i rammerne, at bygningerne skal indrettes fleksibelt, så de er robuste overfor de ændringer, der sker over tid, og overfor brugergruppen af både de 0-18-årige og de voksne fritidsbrugere. Bygningerne skal endvidere rumme didaktiske udfordringer for børn i alle aldre. 10

11 6. INDSATSOMRÅDER Nedenfor følger de prioriterede indsatsområder. Prioriteringerne er foretaget således, at det står tydeligt, hvor vi i det kommende skoleår lægger særlig mange kræfter. 6.1 Læring og udvikling RULL Mål Alle medarbejdere tilskyndes til at indgå aktivt i såvel det pædagogiske arbejde som det praktiske, planlægningsmæssige arbejde i forhold til bygning af en ny midtbyskole. Målsætningen for efteråret 2011 er udarbejdelse af den pædagogiske programmering for den nye skole. Sideløbende hermed er det videre arbejde med prototyper og afprøvning af nye pædagogiske tiltag hen over hele skoleåret. Handling Der afvikles tre workshops i efteråret 2011 med forskellige deltagergrupper. De eksisterende prototyper videreudvikles og nye kommer til. Alle medarbejdere er tildelt timer i løbet af skoleåret med fokus på aktiviteter i tilknytning til udvikling af den nye skole. Skolelederen deltager fortsat i alle eksterne møder omkring visionsprocesserne og sørger for at inddrage medarbejdere, børn, unge og forældre i alle relevante fora. Den pædagogiske leder samt SFO-lederen tager ansvar for at følge processerne i forhold til at medtænke, udvikle og udfordre pædagogikken. Dette gælder både den eksisterende pædagogik i de nuværende bygninger samt de pædagogiske muligheder i en ny bygning. Den administrative ledelse har en særlig bevågenhed i forhold til økonomien samt teknisk-administrative forhold. Indikatorer Afvikling af workshops. Videreudvikling og nyudvikling af prototyper. Evaluering Lederteamet vil løbende evaluere, hvorledes processerne forløber således, at vi kan justere indsatsen efter behov. I forbindelse med planlægning af næste skoleår vil vi vurdere de afsatte ressourcer samt behovet det kommende skoleår. Processen vil endvidere løbende blive fulgt i koordineringsgruppen Lyst til at lære Mål Det er skolens mål, at alle børn har mulighed for at lære under hensyn til deres læringsstil. Handling Alle team arbejder med integrering af læringsstile i den daglige praksis. Der følges op med mere inspiration og uddybende kursus efter ønske fra lærere og pædagoger. Den 14. november 2011 deltager en række medarbejdere i en konference om fremtidens læringsmiljøer. 11

12 På konferencen præsenteres det, hvordan der på forskellig vis kan skabes mangfoldige og differentierede pædagogiske indsatser, som kan bidrage til fremtidens læringsmiljø for børn og unge i et 0-18 års perspektiv. Lokalt vil vi afholde et skoleudviklingsmøde i foråret 2011, hvor læringsstile, Cooperativ Learning og klasseledelse er på dagsordenen. Indikatorer At pædagogerne/lærerne i samarbejde planlægger en pædagogisk praksis, som appellerer til alle fire sansekanaler; auditive, visuelle, taktile og kinæstetisk samt til såvel analytisk og globalt tænkende børn/unge. Vi taler åbent om egen og andres undervisningsstil i relation til teamsamarbejdet. Der differentieres på mange måder, bl.a. ved at arbejde med læringsstile og formidlingsstile. Evaluering Alle team afleverer senest ultimo april 2012 en skriftlig tilbagemelding til teamkoordinatoren i forhold til denne indsats på: Mål. Handlinger. Indikatorer. Næste skridt? Naturfaglig kultur Den naturfaglige kultur på skolen er for usynlig. Der er ikke organiseret et fagligt samarbejde, og den faglige progression for eleverne er for tilfældig. Vi udnytter ikke i tilstrækkelig grad de muligheder, vi allerede har: naturen i lokalområdet, naturtrækvogne samt adgang til en naturbase i Marselisborgskovene. Mål At der skabes en synlig naturfaglig kultur på skolen, og at vi udnytter mulighederne for en mere naturnær og afvekslende undervisning. At tydeliggøre en faglig progression i naturfagene gennem hele skoleforløbet. At vi benytter udeskole som en pædagogisk arbejdsmetode. Handling Der nedsættes et teamnet, som består af en naturfagslærer fra hvert trin, natur- og teknik-vejlederen samt pædagogisk leder. Teamet skal planlægge tiltag, der fremmer målet. Indikatorer At teamet planlægger og gennemfører pædagogiske arrangementer i Maj 2011 for resten af personalegruppen, dels i form af praktisk videndeling og dels i samarbejde om årsplaner. Evaluering At naturvogne og naturbasen benyttes. At arbejdet med årsplaner i fagene foregår i team, og at årsplanerne prioriteres i den faglige overlevering mellem trinnene. Skoleleder og pædagogisk leder er ansvarlig for evaluering, som foretages i juni

13 6.2 Skolen for alle Vores udgangspunkt er, at så mange elever som muligt inkluderes i klassens sociale og faglige miljø. Dette er en vigtig og vedblivende faglig udfordring for alle lærere og pædagoger. Der er dog også børn, som har brug for noget særligt for at vedblive at være en del af klassens sociale og faglige miljø. Skolens specialteam hjælper med at varetage denne opgave. Vi arbejder derfor med at udvikle begge opgaver Inklusion Mål At styrke inkluderende tænkning og handling i bæredygtige fællesskaber. At skabe mulighed for træning og nytænkning af reflekterende praksis i pædagogiske miljøer. At træne åbenhed og mod til videndeling i teamet. At det pædagogisk personale føler sig bedre rustet til at inkludere alle børn. Handling I det kommende skoleår får vi uddannet 3 inklusionsvejledere. Derudover skal alle lærere og 6 pædagoger fra mellemtrinnet på et kompetenceudviklingsforløb om inklusion. Indikatorer Inklusionsvejlederne bruges til sparring og inspirerer til, at det pædagogiske personale bruger hinanden til sparring i forhold til at skabe et inkluderende miljø. At der tales mere inkluderende i forhold til børn med særlige behov og evner. At praksis i klasserummet ændres, således at alle børn inkluderes, uden at det går ud over fællesskabet. Evaluering Pædagogisk leder udformer spørgeskema / interview af team/pædagogisk personale, som har deltaget i kompetenceforløbet om inklusion. Undersøgelsen foretages inden vinterferien Specialteam N.J. Fjordsgades skoles specialteam tilbyder forskellige former for støtte til klasser, lærere eller enkelte børn med særlige behov. Teamet består dels af AKT lærere, med primært fokus på adfærd, kontakt og trivsel, og dels af lærere med mere fagligt fokus. Teamet har en læsevejleder, en matematikvejleder og en natur- og teknikvejleder. Mål at specialteamets ressourcer bliver brugt mere observerende, vejledende og sparrende. at specialteamet understøtter lærere og lærerteams didaktiske læring. at elevernes vanskeligheder forstås relationelt, og at det derfor er naturligt at lærerne ønsker og modtager supervision. at alle elever trives og lærer i klassen. Handling De allerede uddannede vejledere i matematik, natur- og teknik og læsning bruger flere af deres ressourcer som vejledere for læreren eller teamet. At de støtter etablering af refleksive rum. Indikatorer Flere lærere modtager vejledning i forhold til at tackle både faglige problemer og vanskelige elever. Færre elever sendes ud af klassen. Fagfordelingen afspejler at ressourcer flyttes fra enkeltmandsstøtte til vejledning af lærere og lærerteam. 13

14 Evaluering Pædagogisk leder udformer spørgeskema / interview af lærere/lærerteam som har modtaget sparring fra specialteamet. Undersøgelsen foretages inden vinterferien Trivsel og sundhed Fravær Arbejdet med elevfravær skal sikre, at der reageres og handles rettidigt, når elever har et bekymrende fravær. Bekymrende fravær er oftest tegn på dårlig trivsel. Mål Antallet af børn med bekymrende fravær mindskes betragteligt. Handling Alt fravær registreres i PersonaleIntra. Systemet genererer automatisk en besked, når elevers fravær når over 5 fraværsperioder og/eller 14 dages fravær i alt på et år. Hver måned tages en udskrift fra intra, som pædagogisk leder omdeler til de relevante klasselærere. I hver enkelt tilfælde tages der stilling til, om fraværet er håndterbart (f. eks. et brækket ben) eller om fraværet skyldes andet. I sidstnævnte tilfælde laves en handleplan, som tages op og revideres løbende. Indikatorer Alle elever med bekymrende fravær har en handleplan. Evaluering Hvert år på koordineringsgruppens første møde efter sommerferien gennemgås forrige års fraværsopgørelser. På mødet evalueres arbejdsgange og resultater. Den pædagogiske leder er ansvarlig for, at det sker. 6.4 Integration På N.J. Fjordsgades Skole arbejdes der ud fra et ressourcesyn i forhold til det enkelte barn og den enkelte familie. Det betyder, at der tages udgangspunkt barnets potentialer, og der sættes nye mål for barnet med udgangspunkt i dette. Grundholdningen er, at alle indgår i et ligeværdigt samarbejde, og derfor stilles der de samme høje krav til alle skolens elever og deres forældre. Skolen afsætter ressourcer til en uddannet tosprogskoordinator, og i løbet af de seneste to skoleår har ca. 20 lærere gennemgået et kursusforløb i hhv. dansk og matematik som andetsprog. Der er ultimo 2011 i alt 56 tosprogede elever på N.J. Fjordsgades Skole jævnt fordelt på årgangene. Heraf er de 35 elever 5 stk. 8-børn. Mål: På N.J. Fjordsgades Skole vil vi igennem en målrettet indsats i forhold til de tosprogede børn på skolen bidrage til, at børnene tilegner sig de nødvendige faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer. Målsætningen for denne elevgruppe er den samme, som for den øvrige elevgruppe, nemlig at 95% af en årgang får en ungdomsuddannelse. 14

15 Handling Dansk som andetsprog tænkes ind i alle skolens fag, så der arbejdes aktivt med faglig læsning og udvidelse af ordforråd i alle skolens fag. Sprogstøttetimer gives til elever jf. 5. stk. 8 men tilbydes også øvrige tosprogede elever med behov. Timerne ligger især i forlængelse af børnenes normale skema, men kan også placeres ind i dette som tolærertimer. Der tilbydes særlig lektiecafé ved behov. Der er et udvidet forældresamarbejde med henblik på en tydelig forventningsafklaring og gensidig forståelse mellem forældre, elev og skole. Sprogkundskaberne hos elever henvist efter 5 stk. 8 testes vha. Kick på sproget to gange årligt, henholdsvis primo og ultimo skoleåret. Indikatorer 10% af 5 stk. 8 børnene har testresultater (vha. Kick på sproget ), der giver dem frit skolevalg, men de vælger at blive på N.J. Fjordsgades Skole. Evaluering Ultimo 2011 undersøger skolelederen, hvilken procentdel, der går på en ungdomsuddannelse. 15

16 7. AFSLUTNING Udviklingsplanen har et flerårigt perspektiv, men den evalueres og der gøres status en gang årligt. Udviklingsplanen udarbejdes i samarbejde med skolebestyrelse, koordineringsgruppe og lederteamet på baggrund af input fra medarbejderne. Udviklingsplanen skal bruges som et dagligt redskab til at holde fokus på skolens udvikling og de aftalte mål. Planen gennemgås og drøftes med medarbejderne. Århus, september 2011 Jette Bjørn Hansen Gitte Baggesen Søren Torp Skoleleder Pædagogisk leder Økonomileder Johnny Krämer Christensen SFO-leder Susanne Landergren Due Sekretariatsleder 16

17 BILAG Bilag 1 Hvor og hvordan evalueres på N. J. Fjordsgade Skole? Alle led i organisationen er med til at kvalitetssikre arbejdet på skolen. Denne kvalitetssikring sker gennem forskellige evalueringsmetoder / evalueringsredskaber. Evalueringen foregår i alle led i organisationen, hvor der tages udgangspunkt i - Evaluering på elevniveau/klasseniveau. - Evaluering på pædagog-, lærer- og teamniveau. - Evaluering på ledelsesniveau. - Evaluering på skoleniveau. 17

18 Genstand / Mål i fokus Formål Typiske deltagere Eksempler på redskaber/metoder til løbende evaluering Konkrete tiltag Klasser/stamhold Elevens trivsel og læring: Hvordan trives barnet? Hvad har eleven lært? At få viden som kan styrke elevens trivsel og læring. Elev, lærer og pædagog. Portefølje Individuel elevplan/elevmål Selvvurdering (tegninger, kan/kan næsten mv.) Klassens eller elevens logbog Lærerobservation/iagt tagelse Test Nationale test Elevplaner Der er et tydeligt link imellem minimum et prioriteret mål pr. fag i klassens årsplan, vidensopsamlingen (evalueringsplan) og elevplanen. Lærere og pædagoger omkring klassen/stamholdet koordinerer denne indsats. Eksempler på redskaber/metoder Teamniveau Undervisningens gennemførelse og den fritidspædagogiske indsats: Hvilke prioriterede mål har teamet arbejdet med? Hvorledes har I arbejdet med undervisningsdifferentiering? Hvad tænker I om jeres resultater for elevernes læring og alsidige udvikling? At få viden som kan udvikle rammerne for undervisnin gen og fritiden. Lærere og pædagogisk leder. Lærere & pædagoger og pædagogisk leder & SFO leder. Teamsamtaler obs. Undervisningsdifferen tiering, individuelle elevmål. Kollegial sparring og refleksion. Teamets årsplan / årshjul. Teamets / klassens / lærerens / pædagogens logbog. Teamets selvevaluering. En årlig teamsamtale. Teamet evaluerer og sætter nye mål ved denne samtale. Eksempler på redskaber/metoder Ledelsesniveau Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen og fritiden: Hvordan fungerer teamstrukturen og kompetenceudviklingen i relation til skolens udviklingsmål. At få viden som kan udvikle rammerne for undervisningen og fritiden. Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning afhængig af hvad evalueringen handler om. Selvevaluering. Lederudviklingssamtaler. Medarbejderudviklingssamtaler. Eksempler på redskaber/metoder Ledelsesteamet evaluerer på udvalgte udviklingspunkter. Der gennemføres udviklingssamtaler på ledelsesniveau (skolelederen) og medarbejderniveau (SFO leder, pæd.leder, adm. Leder) en gang årligt. Såvel selvevaluering som udviklingssamtalerne tager udgangspunkt i skolens udviklingsplan og målrettes den enkelte medarbejder (gruppe). Skoleniveau Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen og fritidsdelen i relation til udviklingsplanen. At få viden om hvorledes skolen udvikler sig samt hvilke resultater der nås. Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning afhængig af hvad evalueringen handler om Skolepolitikken decentrale mål vedrørende skolepolitikken. Kvalitetsrapporten. Fokusgruppeinterview. Lederaftaler Evalueringssamtaler med 9. klasseteamet efter afgangsprøverne. Brugertilfredshedsundersøgelsen og kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for refleksioner over skolens resultater sammen med områdechefen. På baggrund heraf aftales nye eller tilpassede udviklingsmål. 18