Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk"

Transkript

1 FORSKNINGSRAPPORT O LEDIGES PLIGT TIL AT INDLÆGGE CV PÅ JONET.DK Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk Søren Peter Olesen Den Sociale Højskole i Aarhus

2 Søren Peter Olesen Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk ISN: Copyright: DSH og forfatteren Rapporten kan bestilles ved henvendelse til: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skousvej 2, DK-8000 Århus C. Tlf Fax:

3 Forord eskæftigelsesministeriets forskningsprogram 2003 indeholdt et afsnit om digital forvaltning, hvorunder spørgsmålet om eksklusion og inklusion i forbindelse med digital forvaltning blev fremhævet. Ideen om at formulere et forskningsprojekt i forhold til dette emneområde med fokus på lediges pligt til at indlægge CV på Jobnet.dk blev fostret i CARA-regi (Center for arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet). Den blev udviklet til en idé om gennem en kvalitativ etnografisk orienteret tilgang at udforske, hvordan eksklusion og inklusion foregår i processerne i CV-arbejdet, samt hvilke betydninger udarbejdelse af CV antager for ledige. En forskningsbevilling fra eskæftigelsesministeriet har muliggjort en gennemførelse af ideen i form af et pilotprojekt, som hermed afrapporteres. Der er grund til at sige tak for de muligheder, bevillingen har åbnet for i retning af at afsøge og foreløbigt fordybe sig i et nyt og hidtil uudforsket felt. Der har ikke været knyttet noget evalueringsopdrag eller lignende til bevillingen. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke de 2 regioner, hvor dataindsamlingen er foregået, og de private aktører, der kom til at indgå, samt ikke mindst medarbejdere og ledige, som accepterede at indgå i undersøgelsen. Jeg har valgt ikke at omtale regioner og aktører ved navne, bl.a. fordi der ikke er tale om en evaluering. ente Dalgaard, Arbejdsmarkedsstyrelsen, har givet værdifulde baggrundsoplysninger og kommentarer undervejs. Foreløbige dataudskrifter og analyser har været fremlagt på DANASWAC-netværkets (Discourse Analysis and Narrative Analysis in Social Work and Counselling) seminar i Utrecht i marts 2005, på et seminar for den samfundsvidenskabelige faggruppe ved De Sociale Højskoler i Horsens i maj 2005 samt på konferencen Text, Interaction and Community i Tampere ligeledes i maj Jeg takker for kritiske og konstruktive kommentarer ved disse lejligheder og fra kolleger i øvrigt. in arbejdsplads Den Sociale Højskole i Aarhus har lagt hus til projektet, hvilket jeg også vil takke for. Rapporten falder i 7 kapitler. Kapitel 1 slutter med en oversigt, som er identisk med det engelske abstract. Herefter kan kapitlerne evt. læses i vilkårlig rækkefølge. Afsnit 7.1 indeholder en kort opsummerende version af resultater mv. Henvisninger til litteratur og til feltnotater er anbragt i parentes i teksten. I afsnit 8 findes et bilag med oversigt over opbygningen af et CV samt en oversigt over samtaleuddrag med angivelse af udskriftskonventioner. Århus, august 2005, Søren Peter Olesen. 3

4 Abstract The topic of this report is the making of CVs by unemployed people and the storage of CVs in the CV-database at Jobnet.dk. This is a new, obligatory and large-scale social practice in Danish employment policy. The aim is to illuminate this primarily from the point of view of the unemployed. The problems treated are, how exclusion and inclusion respectively takes place in connection with the making of CVs, and also what cultural meaning the participation in the CV-process assumes for the unemployed. The research questions concern the specific social practice taking place in the CV-work, in what kind of social activity type this practice could be included, under which forms or discourse types it takes place, how different types of unemployed become excluded or included in the processes of this practice, and finally, what the cultural meaning of the CV-work is for the unemployed, including the implications the CV-work might be considered to have in relation to work-identity and work-ethic. The research perspective is institutional interaction, emphasising the institutional aspect as well as the interaction (Drew & Heritage 1992; Sarangi & Roberts 1999; Erickson 2004). Institutional interaction is seen as complex, that is as a field with several equivocal aspects (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). eanings and identities are perceived as constructed in the mutual interplay between participants in institutional interaction (Antaki & Widdicombe 1998) as well as embedded in a professional and institutional field (Caswell 2005). Thus, the focus is on the micro-processes in the CV-work, conceived as embedded in various ecologies of speaking and listening (Erickson 2004) or in a specific field as well as in a wider social context (Layder 1993). The design is comparative with a focus on similarities and differences between selected CV-processes (Ragin 1994), each of which considered as a single case. The data-set is made up by observations, interviews, not the least recordings of CV-talks, and to some extent documents. It covers the CV-work in two labour market regions. The methods of analysis applied are field observations and sociological conversation analysis (Olesen 2005b). The presentation is organised in seven chapters. Chapter 1 contains an introduction covering the approach, method and summary of the project. In chapter 2 the central theoretical perspectives and assumptions about the work society and the development of a new work ethic is elaborated. In chapter 3 a number of observations follow concerning the immediate appearance of the CV-work. Chapter 4 takes a closer look at the activities and the content of the CV-work, among others in the form of delineations between allowable and non-allowable contributions (Levinson 1992; Sarangi 2000). 4

5 Subsequently a chapter 5 illustrates the forms of the CV-work in detail. Finally, in chapter 6 the construction of meaning, identity and work ethic is taken up. ased on the analyses in the previous chapters the project is summarised in chapter 7 and selected employment policy implications and perspectives discussed. While chapter 3 departs from the immediate practice of the CV-work, the level of analysis in chapters 1 and 7 is the broader societal context and in chapters 4 and 6 the discursive practice on the field of employment policy. In the central chapter 5 the focus is on the details of talkin-interaction or the textualisation of the CV-work as such in the form of transcriptions from CV-talks (cf. Fairclough 1992, 1995; Winther Jørgensen & Phillips 1999). The analyses are concluding in a depiction of mechanisms of exclusion and inclusion in the processes of interaction in the CV-work as well as in characterisations of the CV-work and its processes as arenas of performance and practice of a new work ethic. Working-life and job-seeking during unemployment is currently intensified and the traditional focus of work ethic on availability, obligations and rights seems, as a rather powerful tendency, to be supplemented or even replaced by a focus on sensitivity in a new work ethic, an ethic of sensitivity (ovbjerg 2001). The new work ethic emphasises reflexivity, willingness to readjustment, personal development, competence and learning. Whether this is a development to be praised or deplored is not to be settled as an internal matter of research. The development opens opportunities and challenges as regards an individualised improvement of working-life. However, at the same time it threatens the individual worker or unemployed person due to powerful governance and a risk of over-involvement and burn-out. 5

6 Indhold 1 Obligatorisk digital forvaltning på beskæftigelsesområdet - Indledning og sammenfatning Tema: Obligatorisk digital forvaltning for ledige Sigte, problematik og forskningsspørgsmål Design, analysestrategi og metoder egrundelser for at fokusere på institutionel interaktion Sammenfatning Arbejdssamfund og arbejdsetik - Centrale teoretiske perspektiver på CV-arbejdet Perspektivvalgsbetragtninger Arbejdsmarkedspolitisk baggrund Arbejdssamfundet Arbejdsetikken og arbejdsløshedsproblemet som et indre psykologisk anliggende Hvad ledige gør, når de laver CV aktivitetstyper i CV-arbejdet Udvalgte observationer fra orgerbetjeningen på et AF-kontor Lediges forestillinger og modforestillinger om CV Langvarigt uddannede ledige og CV Kort om kategoriseringer af ledige - Foreløbig opsummering CV-arbejdet som aktivitetstype og CV-arbejdets indhold CV-arbejdet som samfundsmæssig praksis Synlighed henholdsvis usynlighed af oplysninger i CV et Aktiv og målrettet jobsøgning Kontinuerlig selvfremstilling Afrundende om CV-arbejdets kendetegn: 2 diskurser Hvad de siger i forbindelse med CV-arbejdet CV-arbejdets former Eksemplifikationer af eksklusion / inklusion i CV-rutiner via samtaleuddrag A et eksempel på ekskluderende træk: En betonarbejders CV-proces et eksempel på vekslende ekskluderende og inkluderende træk: En butiksuddannets CV-proces C et eksempel på vekslende ekskluderende og inkluderende træk: En entreprenørmaskineførers CV-proces D et eksempel på inkluderende træk: En markedsøkonoms CV-proces Opsamlende systematisering af ekskluderende og inkluderende træk i CV-samtaler Hvilken betydning tillægges CV-arbejdet? selvfremstilling og identitetsarbejde etydninger tillagt CV-arbejdet, særlig omkring selvfremstilling i personlig beskrivelse Den institutionelle kontekst, problemforståelse, problemidentiteter og løsningsstrategier

7 7 Diskussion og afrunding: Opsummering af problemstillinger og perspektiver i analyserne den korte version af rapporten Overgangen fra forskningsinterne analyser til forskningseksterne betragtninger Udvalgte beskæftigelsespolitiske perspektiver mv. i CV-arbejdet ilag ilag 1: Elementer og procedurer i udarbejdelse af CV ilag 2: Samtaleoversigt og udskriftskonventioner Litteratur

8 1 Obligatorisk digital forvaltning på beskæftigelsesområdet - Indledning og sammenfatning Pr. 1. januar 2003 fik ledige pligt til som et led i strategien for Flere i arbejde at indlægge CV i CVbanken på som var startet op 1. oktober Denne pligt udgør et første tilfælde af obligatorisk digital forvaltning i Danmark. Umiddelbart kan man spørge: Hvorfor er netop ledige som de første udsat for obligatorisk digital forvaltning, hvordan vil det være for ledige, der ikke er vant til at bruge PC eller ikke er bekendt med skriftlige ansøgninger og udarbejdelse af CV, sammenlignet med ledige, der er fortrolige med det, og hvad kan dette med CV i det hele taget komme til at betyde set med de lediges øjne? Sådanne spørgsmål antyder den umiddelbare forskningsinteresse, som førte til dette projekt om eksklusion og inklusion i forbindelse med lediges indlæggelse af CV på Jobnet.dk samt om selvfremstilling og arbejdsetik i CV. I dette indledende kapitel præsenteres den bearbejdede forskningsinteresse i forskelligheder med hensyn til eksklusion og inklusion samt med hensyn til implicitte kulturelle betydningsdannelser i CV-arbejdet. Det rummer afsnit om temaet obligatorisk digital forvaltning for ledige, om sigte, problematik og forskningsspørgsmål, om design, analysestrategi og metode, og om begrundelser for at sætte institutionel interaktion i fokus. Der rundes af med sammenfatning og redegørelse for den videre fremstilling i rapporten. 1.1 Tema: Obligatorisk digital forvaltning for ledige Idéen til at se nærmere på lediges indlæggelse af CV i CV-banken på Jobnet udspringer bl.a. af længere tids forskningsmæssig interesse for mødet mellem ledige og velfærdsstaten. Denne interesse har hidtil særlig været udmøntet i studier af handlingsplansamtaler for ledige i AF- og a-kasseregi samt i kommunal aktivering (Olesen 1997a+b; Olesen 1999; Olesen 2001+ab; Olesen 2002a+b; Olesen 2003a+b). Fokus i disse studier har været handlingsplansamtaler som institutionel interaktion, herunder betydningen af såvel medarbejderprofiler og faglighed som typer af ledige samt medinddra- 8

9 gelse og medborgerskab (Olesen 2005a). likket er imidlertid i denne sammenhæng især rettet mod CV-arbejdet med udgangspunkt i de ledige. Ud over at lediges pligt til at indlægge CV på Jobnet udgør et første tilfælde af obligatorisk digital forvaltning i Danmark, kan den ses som et led i bestræbelser på at intensivere og effektivisere den beskæftigelsespolitiske indsats. Jobnet drejer sig om at automatisere formidlingsopgaven og i tilgift stimulere IT-kompetencer samt ikke mindst at betone aktiv jobsøgning, bevægelighed og fleksibilitet som centrale elementer i rådighedsforpligtelsen. Dertil kommer bevidstgørelse om, hvilke kompetencer man som ledig er i besiddelse af, og forberedelse til mødet med myndigheder og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ved at indføre digital forvaltning forventer man et mere gennemsigtigt og fleksibelt arbejdsmarked, bedre service og øget medinddragelse samt mere effektive arbejdsgange i AF. Afledt af et selvbetjent arbejdsmarkedssystem forestiller man sig mere aktive og selvhjulpne brugere samt bedre muligheder for organisatoriske omstillinger i AF (Arbejdsministeriet & Finansministeriet 2001). Set i et historisk perspektiv er mødet mellem stat og borger forandret fra en relation mellem øvrighed og undersåt over en relation mellem embedsmænd (i et bureaukrati) og borgere som universelle klienter til en refleksiv relation mellem et velfærdssystem som serviceleverandør og borgere som individuelle brugere eller evt. kunder eller klienter. l.a. Hetzler (1994) og Rothstein (1994) har betragtninger om et historisk perspektiv på relationen mellem stat og borger i velfærdsstaten. Generelt kan man se denne historiske udvikling som udviklingen i medborgerskab (citizenship, jf. arshall 2003) eller i offentlig identitet, hvortil man med afsæt i Hetzler (1994) kan henregne dels rettigheder ifølge lovgivningen, dels den enkeltes erfaringer med myndighedskontakt. Den seneste fase, hvor relationen i nogle henseender fremtræder som et møde med nogle skærmbilleder, falder sammen med en voksende betoning af det enkelte individ og af human resources i arbejdslivet. Denne fase stiller omfattende, delvis nye og tendentielt modstridende krav til rammerne og til de umiddelbart involverede aktører: Skærmen og IT som 3. part i interaktionen kræver velegnede fysiske rammer og et arbejdsmetodisk beredskab for hensigtsmæssig medinddragelse. Samtaler, dialog spiller en fremtrædende rolle i den konkrete udførelse af beskæftigelsesindsatsen i almindelighed, men også specielt i forbindelse med CV-processen. Dette fordrer kommunikative kompetencer hos såvel medarbejdere som ledige. Digitalisering af dele af frontlinievirksomheden forudsætter tekniske og metodiske kompetencer samt beredskab i almindelighed hos de ledige som brugere af systemet. Digitaliseringen er snævert forbundet med nye betydningsdannelser og nye kommunikationsformer, som udfordrer aktørernes forståelsesrammer og hidtidige praksis. I lovgivningsprocessen udgør job og CV-banken på Jobnet.dk en del af en bred politisk aftale om en strategi for Flere i arbejde, indgået d. 7. oktober 2002 mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Jobnet.dk kan beskrives som et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der sikrer vidensdeling mellem myndighederne. Dette fælles datagrundlag skal bidrage til overblik og koordination af indsatsen. Jobnet.dk skal være et redskab til bedre og mere individuel service over for virksomheder og ledige. Sigtet er at skabe et selvregulerende arbejdsmarkeds med gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende og dermed bl.a. bidrage til at afdække eventuelle flaskehalsområder. Ledige, der modtager hjælp alene på grund af ledighed skal inden for den første måneds ledighed oprette CV 9

10 med relevante oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og tidligere joberfaringer (jf. bemærkningerne til forslag til lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats). Der kan argumenteres for, at arbejdsformidling via internetbaserede databaser over ledige og ubesatte job giver mulighed for en samfundsøkonomisk gevinst i kraft af et mere gennemsigtigt arbejdsmarked, øget søgevirksomhed og lavere søgetid. Dette kan føre til en hurtigere og mere effektiv matchning af arbejdskraftudbud og arbejdskraftefterspørgsel, hvilket kan lede til marginalt højere beskæftigelse. I nogle henseender kan de samfundsmæssige fordele ved internettjenester på arbejdsmarkedsområdet minde om fordelene ved uformel arbejdsformidling på lokale arbejdsmarkeder, som fortsat repræsenterer en stor markedsandel. De svenske erfaringer siden 1995 med internettjenester på arbejdsmarkedsområdet (ikke obligatorisk for ledige i Sverige) tyder således i denne retning (Arbetsmarknadsstyrelsen 2003). Spørgsmålet er imidlertid, om et selvregulerende arbejdsmarked fungerer sådan af sig selv, eller om det eksempelvis forudsætter indøvelse og tilstedeværelse af bestemte rammebetingelser. Eventuelle samfundsøkonomiske gevinster må bl.a. modstilles sociale omkostninger. Det er som tendens de i forvejen stærke grupper, der synes at have mulighed for at profitere af digitaliseret arbejdsformidling. Ledige, særligt ikke-forsikrede ledige, har i mindre udstrækning end gennemsnittet adgang til PC og Internet (Elm Larsen 2003). De svenske erfaringer synes at være, at stærke ledige anvender internettjenester som søgekanal i højere grad end svage. Den typiske svenske bruger af internettjenester som søgekanal er en ung, videregående uddannet funktionær af etnisk svensk oprindelse med bopæl i Stockholmregionen og hjemmeadgang til Internet, mens den typiske ikkebruger er en ældre ikke-faglært arbejder, hyppigt med etnisk minoritetsbaggrund, bosat i en mindre by og uden adgang til Internet hjemme (Arbetsmarknadsstyrelsen 2003). Den foreliggende viden om og forståelse af udbredelsen, anvendelsen og konsekvenserne af internetbaseret jobsøgning og arbejdskraftsøgning er, sammenhængende med hvor nyt et fænomen der er tale om, meget begrænset. Ledige er nu tvunget til at indlægge CV i CV-banken, og de første 2 evalueringer af Jobnet tyder på en stigende anvendelse. Arbejdsgivernes brug af CV-banken er bl.a. på grund af meget lave svarprocenter i evalueringerne vanskelig at bedømme. Hidtil synes den imidlertid at have været begrænset. Dette kan være medvirkende til, at CV-forpligtelsen af en del ledige opleves som mere eller mindre mekanisk og overflødig kontrol. De eksplicit tilsigtede virkninger af oprettelsen af Jobnet.dk er foreløbig usikre om end med tendenser i retning af højere målopfyldelse samt en høj grad af målt tilfredshed (Evaluering af Jobnet 2003 og 2004) Sigte, problematik og forskningsspørgsmål Dette projekt er finansieret som pilotprojekt over eskæftigelsesministeriets forskningsmidler. Der er ikke knyttet noget evalueringsopdrag eller lignende til bevillingen. Temaet er som anført ovenfor CVarbejdet som en ny, obligatorisk og omfattende samfundsmæssig praksis. Pligten til at indlægge CV på Jobnet er på den ene side ens for alle ledige. På den anden side udgør den et krav, som tegner sig forskelligt for den enkelte ledige. For nogle vil det være rutine eller i det mindste noget velkendt at samle sammen på en række beskæftigelsesmæssigt relevante data og lave et CV. For andre repræsenterer det en ny udfordring at 10

11 nedfælde arbejds- og uddannelseserfaringer, kvalifikationer og jobønsker samt en beskrivelse af sig selv i skriftlig form. Ligeledes vil det for nogle være velkendt at håndtere PC og Internet, mens andre i denne forbindelse kan havne foran en computer for allerførste gang (om end de sidste efterhånden vil udgøre et fåtal). Sådanne forskelle mellem forskellige typer af ledige kan endvidere falde forskelligt ud afhængigt af, hvordan de bliver mødt af medarbejdere i de systemer, der er involveret i CVarbejdet. CV-arbejdet kan derfor på forhånd formodes at udgøre vidt forskellige erfaringer og antage vidt forskellige betydninger for forskellige grupper af ledige, og det er et centralt punkt i sigtet med projektet at belyse ligheder og forskelle i disse betydninger. Projektets perspektiv er overordnet såvel kritisk som konstruktivt (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). Dels søger det at bevæge sig bag om overfladefænomener og fremtrædelsesformer i fx de manifeste intentioner og retorikken (iller 1991) og bl.a. i den forbindelse at se på og forstå, hvordan processerne i CV-arbejdet fungere ekskluderende i forhold til nogle typer af ledige. Dels søger det at forholde sig rekonstruerende i et forsøg på at belyse, hvad der skal til, for at centrale dele af intentionerne kan virkeliggøres, hvis de tages alvorligt, herunder hvordan processerne i CV-arbejdet kan afvikles som inkluderende. Dette konstruktive sigte søges videre opretholdt i form af et forsøg på at belyse mekanismer, der kan modvirke eksklusion og / eller fremme inklusion af typer af ledige, der står fremmede over for CVarbejdet. ed mekanismer henvises til elementer i de processer, som indgår i CV-arbejdet (orén & lom 2003). likket rettes hermed mod forhold, der ligger imellem indsatser (input) og effekter og resultater (output), byggende på den opfattelse, at interventioner ikke opererer og får effekter gennem en eller anden simpel form for mekanik, men i kraft af, at mennesker i samarbejde vælger, at de skal fungere og føre til noget (Pawson & Tilley, 1997:37; min oversættelse). Interventioner fungerer altså gennem relationer og processer. Projektet sigter på den baggrund mod at belyse, hvordan forskellige typer af ledige ekskluderes eller inkluderes i forbindelse med processerne i CV-arbejdet. Dette sigte er formuleret ud fra antagelserne om, at grupper af ledige uden CV-erfaring og evt. uden IT-erfaring i højere grad ekskluderes end andre grupper. Det er imidlertid ikke sigtet med projektet at godtgøre disse kausalsammenhænge derimod at belyse, hvordan processer og mekanismer forløber og fungerer. Processerne i CV-arbejdet repræsenterer en ny samfundsmæssig praksis sammenstykket af en række rutiner, hvortil er knyttet normative afgrænsninger i form af fx rådighedspligt og arbejdsetik. De er bl.a. kendetegnet af asymmetrier mellem ledige, der søger job, og arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, svarende til de asymmetrier der generelt gør sig gældende mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet. CV-arbejdet udgør således en særlig aktivitetstype kendetegnet ved, at noget påskønnes (dvs. opfattes som tilladeligt ), mens andet modsat konstrueres som mindre attraktivt (dvs. opfattes som ikke-tilladeligt ) (Levinson 1992; Sarangi 2000). Dette sker diskursivt gennem anvendelse af bestemte sproglige formater. Disse kan optræde i blandingsformer. En særlig blandingsform består i, at skrevet sprog (formuleringer i et CV) inddrages og citeres og evt. bliver styrende i CV-samtaler. egreberne eksklusion og inklusion vil altovervejende blive brugt med henblik på at betegne udelukkelse eller inddragelse i forhold til processerne og interaktionen omkring oprettelse, inddatering og kvalitetskontrol af CV. Udelukkelse eller inddragelse i forbindelse med disse processer må antages at have følger for den enkeltes sociale eksklusion / inklusion i bredere forstand, herunder især 11

12 arbejdsmarkedsdeltagelse og forhold til arbejdslivet, men eksklusion / inklusion i denne bredere forstand belyses ikke nærmere i projektet (yrne 2005; Elm Larsen 2004). Endvidere antages disse processer og deres æstetiske former at have videre samfundsmæssige konsekvenser i form af betydningskonstruktioner omkring arbejdsidentitet, arbejdsetik og medborgerskab (ccarthy 2004). Projektet sigter således yderligere mod at belyse, hvilke kulturelle betydninger i form af arbejdsidentitet, arbejdsetik og medborgerrolle, der for ledige er knyttet til CV-arbejdet. ed arbejdsidentitet henvises her til de særlige individuelle kendetegn, den enkelte tilskrives i interaktionen i forbindelse med CV-arbejdet, mens der med arbejdsetik henvises til den kulturelle og psykologiske betydning, arbejdet tilskrives i dette. Denne del af sigtet er formuleret ud fra antagelser om, at det at føre bog over sit arbejdsliv i form af udarbejdelse af CV med en selvfremstilling i form af en personlig beskrivelse ikke blot kan affærdiges som tom rutine, men potentielt kan få en dybere betydning i forhold til den enkelte ledige. landt de manifeste intentioner med CV-arbejdet er som nævnt en smidiggørelse og automatisering af arbejdsmarkedet, rådighed og kontrol, betoning af den enkeltes aktive jobsøgning samt en forventning om øgede IT-kompetencer. Antagelsen her er imidlertid, at der blandt de identitets- og betydningsdannelser, der for ledige kan ventes at være forbundet med CV-arbejdet, vil være elementer rettet mod den enkelte lediges personlige udvikling (iller 1991; ovbjerg 2001). De overordnede problemstillinger er i forlængelse heraf: Hvordan og gennem hvilke mekanismer foregår eksklusion henholdsvis inklusion af forskellige typer af ledige i forbindelse med udarbejdelse og indlæggelse af CV på Jobnet.dk? Hvilke betydninger antager CV-arbejdet og den selvfremstilling, det indebærer, for forskellige typer af ledige? De overordnede problemstillinger splittes op i en række delproblemstillinger: Hvad kendetegner CV-arbejdet som aktivitetstype? Hvilke rutiner, normative afgrænsninger, asymmetrier og sproglige formater forekommer? Hvilke ekskluderende og inkluderende mekanismer kendetegner CV-arbejdet? Hvordan kommer lediges kvalifikationer, kompetencer og sociale kapital til udtryk? Hvilken betydning har datafølsomhed og datasikkerhed? Hvilken rolle spiller selvfremstilling og specielt personlig beskrivelse i CV? Hvilke kulturelle betydninger er knyttet til CV-arbejdet? Hvad betyder den institutionelle kontekst for CV-arbejdet? Hvilke implikationer, herunder hvilken styring af den enkelte ledige, er knyttet til den selvfremstilling, som CV-arbejdet rummer? 1.3 Design, analysestrategi og metoder Projektet er organiseret som et multipelt, komparativt casedesign (Yin 1989; Ragin 1994). Dette design er valgt, fordi det er egnet til at belyse forskelle og ligheder i et nyt praksisfelt. Det inviterer til et løbende samspil mellem begrebsmæssige og teoretiske overvejelser på den ene side og på den anden side empiriske iagttagelser og analyser (dialogue between ideas and evidence, Ragin 1994). En række 12

13 cases (hvert CV og hver CV-proces anskues som en case) følges hos forskellige aktører i 2 strategisk udvalgte regioner. Derved er opnået en variation i empirien. Der er altså på ingen måde tale om repræsentativitet i statistisk forstand, men delvis strategisk udvælgelse gør det sandsynligt, at væsentlige forskelle og ligheder er repræsenteret. Den ene region blev valgt på AS forslag ud fra, at der i forhold til gennemsnittet for samtlige regioner var tale om en region med høj registreret brugertilfredshed med CV-arbejdet. Den anden region blev udvalgt som præget af en større provinsby med industriel baggrund i forventning om, at der her kunne optræde eksempler på kontraster, reservationer og forbehold i relation til IT og CV. I alt har der været berøring med 87 lediges CV-processer i form af observationer og korte interviews, hvoraf ca. halvdelen er fulgt i form af overværelse og optagelse af deres CV-samtale med henblik på udvælgelse og detaljeret analyse. Forinden gennemførtes interviews med AF-medarbejdere og ledere hos private aktører, som var overladt dele af CV-arbejdet. Der blev så vidt muligt gennemført korte interviews med ledige i forbindelse med observationer og CV-samtaler. Endvidere blev der gjort diverse iagttagelser i forbindelse med tilstedeværelse hos udførende aktører og indsamlet dokumentarisk materiale. Projektet inddrager således flere datatyper, ligesom det placerer sig som en mellemform mellem et studie baseret på kvalitative interviews og et studie baseret på observationer og feltophold, men med vægtning af detaljeret analyse af lydoptagelser af CVsamtaler. Datastruktur: 22 observationer ( ). CV-samtaler i region 1: 6 ( ) 11 ( ) 6 ( ) 6 ( ) 12 ( ) CV-samtaler i region 2: 5 ( ) 6 ( ) 5 ( ) 8 ( ) I alt har jeg fulgt 87 CV-processer, og der er løbende gjort optegnelser herom. Af de 65 CV-samtaler, jeg har overværet, er ca. 2/3 fastholdt som lydoptagelser, som er gennemlyttet, ofte flere gange. Udvalgte eksempler herfra er udskrevet med henblik på detaljeret samtaleanalyse. 13

14 Datatyper: Observationsdata, båndoptagelser af institutionel interaktion, dokumentarisk materiale og interviewning: Interviews med 2 AF-medarbejdere, 2 ledere af private aktører. Korte interviews med ledige i forbindelse med observationer og CV-samtaler. Diverse iagttagelser i forbindelse med tilstedeværelse hos aktører. Diverse dokumentarisk materiale. Analysestrategi: Analysestrategien består i at spore problemstillingernes opdukken i den institutionelle interaktion (som aktivitetstype) og i de tilhørende sproglige udtryk og mønstre (som diskurstype) (Sarangi 2000). Udvælgelsen af nedslagspunkter er foretaget gennem vekslen mellem teoretiske perspektiver, centrale begreber, analyserammer og operationaliseringer på den ene side og på den anden side billeder og synteser oparbejdet med baggrund i empiriske iagttagelser, herunder ikke mindst aktørernes egne iagttagelser og konstruktioner (Ragin 1994). Analyseresultaterne består derfor bl.a. i begrebsliggjorte ligheder og forskelle omkring CV som obligatorisk element i beskæftigelsesindsatsen samt omkring identitets- og betydningsdannelse i forbindelse med selvfremstillingen i CV et. Det er rutinerne i CV-arbejdet, der er i umiddelbar fokus, sådan som de udspiller sig omkring udarbejdelse, indlæggelse og kvalitetsopfølgning af CV. Rutinerne anskues og analyseres under anvendelse af sociologisk samtaleanalyse (Nielsen & Nielsen 2005; Olesen 2005b) og kritisk diskursanalyse (Fairclough 1992, 1995). De udgør på den ene side rutiner, men repræsenterer på den anden side social dybde (Schegloff 1986; Sacks 1992a+b). Her italesættes ledigheden i form af formuleringer i CV et og i form af institutionel interaktion (Erickson 2004). Det sker under udfoldelse af forskellige diskurser i et felt og en bredere samfundsmæssig kontekst (Layder 1993). CV ets formuleringer og udsagnene i CV-samtaler kan antages at udtrykke eksempelvis medarbejderes og aktørers antagelser om ledighedens baggrund og implementering af det beskæftigelsespolitiske aktiveringsparadigme og lediges forskellige konstruktioner af den ledighed, de bærer. Formuleringer og udsagn er således for det første udtryk for en diskursiv praksis i form af bestemte sproglige mønstre, stilarter eller genrer, som bl.a. kan være af professionel karakter (hatia 1993). For det andet er formuleringer og udsagn udtryk for en social praksis i form af bredere samfundsmæssige diskurser (Fairclough 1992, 1995). CV-arbejdet ses i dette projekt som en form for socialt arbejde i bred forstand på linie med andet aktiveringsarbejde. Det kan siges at være lagt i relativt faste rutiner, idet CV-programmet fordrer nogle bestemte manøvrer for at fungere og på langt de fleste områder tilbyder ganske snævre rammer for udfyldelse (jf. bilag 1). Alligevel viser praksis i CV-arbejdet sig at være ganske kompleks og at invitere til et sammensat forskningsperspektiv, hvor såvel implementering og medborgerskab som institution og profession sættes i spil (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). Kompleksiteten gælder også i forhold til vurdering af CV-arbejdet, idet det bl.a. synes at repræsentere såvel negative som positive træk ud fra de lediges synsvinkel. 14

15 Implementeringsperspektivet kan bidrage med at få såvel lovgivers intentioner som utilsigtede virkninger i syne. Ud fra et medborgerskabsperspektiv kan blikket rettes mod forskellige typer af ledige i CV-arbejdet. Ud fra professionsperspektivet kan der ses på betydningen af medarbejderes uddannelsesmæssige og professionelle baggrund mv.. Endelig kan et institutionelt perspektiv bidrage med at rette blikket mod såvel betydningen af institutionelle logikker som betydningen af organiserede interventioner som led i social forandring, her fx i form af et bidrag til at ledige, der står fremmede over for IT og CV, kan hjælpes med at gøre det til et redskab, de kan bruge (Olesen 2005a). 1.4 egrundelser for at fokusere på institutionel interaktion an kan evt. i forbindelse med projektets problemstillinger og tematiseringer stille spørgsmålet: Hvorfor er institutionel interaktion som sådan og i sig selv værd at udforske? Dette gælder også i forhold til udarbejdelse af CV samt de aktiviteter og procedurer, der er knyttet hertil. Nogle kunne fx mene, at interaktionens (aktiviteternes og procedurernes) sigte, baggrund og ikke mindst konsekvenser er langt vigtigere at fordybe sig i, end lige netop hvordan interaktionen forløber. Der er således en lang samfundsvidenskabelig tradition for ikke at tilkende konkret sproglig og social praksis nogen videre forskningsmæssig interesse bl.a. med henvisning til denne praksis uoverskuelighed og tilfældige karakter. Nogle ville evt. specielt betone rammernes og medarbejdernes betydning for interaktionens forløb, mens andre især ville rette blikket mod målgruppens baggrund og resultaterne i forhold til målgruppen. Alt dette er vigtigt. Jeg vil imidlertid i denne sammenhæng se på de begrundelser, der kan være, for at også den institutionelle interaktion i sig selv og herunder specielt processerne i CVarbejdet som sådan udgør et vigtigt, men ikke videre opdyrket forskningsområde: For det første er institutionel interaktion knyttet til administrative funktioner og rutiner, og netop rutiner viser sig ved nærmere iagttagelse at kunne være steder kendetegnet af social dybde (Sacks 1992a+b; Olesen 2005b). Selv om det i almindelighed anses for positivt at være rutineret, så har rutiner ikke nødvendigvis høj status. De opfattes ofte som handlinger pr. automatik og forbundet med oplevelse af tomgang og evt. tidsspilde. Pointen er imidlertid, at hvad der evt. tager sig ud som tomgang og / eller tidsspilde, kan have en vigtig samfundsmæssig funktion og kan være udtryk for centrale samfundsmæssige værdier og identitetsmønstre, i visse tilfælde markeret gennem ritualisering. I sociologisk samtaleanalyse er det eksempelvis blevet påvist, hvordan åbninger i telefonsamtaler (med udvekslinger af hallo er, præsentationer og høfligheder ) er reguleret og medvirker til hurtig identifikation og relationsmæssig afklaring. De er ikke blot tomgang eller tidsspilde, men noget, der frembringes og har en funktion (Schegloff 1968, 1986; Hutchby 2001). Tilsvarende anskues CVarbejdet her ikke blot som i og for sig banale administrative rutiner. Det kan have en dybere betydning. CV-arbejdet er som institutionel interaktion på beskæftigelsesområdet et led i den samlede gatekeeping i forhold til beskæftigelsespolitikkens krav og muligheder. CV-arbejdet kan repræsentere stilstand og reproduktion af det bestående eller modsat opblødning af strukturelle træk, forandring og dynamik (Erickson 2004). Det andet sæt af begrundelser, jeg vil nævne, for at institutionel interaktion kan ses som et vigtigt forskningsfelt i sin egen ret, er mere konkret. Institutionel interaktion er af kraftigt voksende betydning kvantitativt og kvalitativt i kraft af den voksende kompleksitet i senmoderne samfund 15

16 (Grunow 1978; Lipsky 1980, Goodsell ed. 1981; Olesen 2003b). Derved udgør institutionel interaktion i sig selv samfundsmæssigt centrale steder for anerkendelse, respekt, værdighed og anstændighed eller for modsætningerne krænkelse, disrespekt, nedværdigende behandling og ydmygelse (argalit 1998; Sennett 2003). En af styrkerne yderligere ved en fordybelse i interaktionsprocesser er, at en sådan i bedste fald kan medvirke til 2 vigtige former for analyser. Resultater af evaluerings- og implementeringsforskningen har ofte drejet sig om, at tiltag ikke nødvendigvis fungerer efter deres erklærede hensigt (Winter 1994, 2002). Tilsigtede virkninger udebliver eller overskygges af utilsigtede. Fordybelse i processerne i institutionel interaktion kan i forhold hertil for det første bidrage med resultater om, hvilke blokerende henholdsvis produktive processer og mekanismer, der har gjort sig gældende i feltet mellem input i og output af tiltagene (orén & lom 2003). Analyser af processer kan med andre ord bidrage til at konkretisere, hvad det er, der virker, henholdsvis hindrer, at noget virker, i forbindelse med udførelsen af givne institutionelle opgaver. Fordybelsen muliggør endvidere for det andet synliggørelse af evt. utilsigtede aspekter af et givet tiltag i form af aktørernes lokale opfattelser og konstruktioner. Procesanalyser kan med andre ord sætte én på sporet af vigtig viden om positive eller negative bivirkninger i forbindelse med en given opgaveløsning. Idet udarbejdelse og indlæggelse af CV samt samtaler herom i lyset af disse begrundelser kan ses som centrale steder for beskæftigelsespolitikkens iværksættelse og for dyrkelse og indøvelse af nutidens arbejdsetik, synes det derfor alt i alt værd at ofre forskningsmæssig interesse. Her betones individualitet og personlig udvikling, hvor en tidligere arbejdsetik satte rettidighed, pligt og fællesskab i højsædet. I den sammenhæng er aktørernes handlinger og udsagn og deres egne forståelser og fortolkninger, sådan som disse kommer til udtryk i interaktionen, centrale. Sociologisk samtaleanalyse, diskursanalyse, kategoriseringsanalyse og antropologi er blandt de discipliner, der i de seneste tiår med tiltagende volumen og intensitet har rettet blikket mod disse forhold. Charles Antaki siger om specielt Conversation Analysis: The flag that conversation analysis flies is that the organization of conversation what comes after what is the most direct evidence possible about people s social reasoning (citeret efter Nielsen & Nielsen 2005:44). Dette tilslutter jeg mig, samtidig med en betoning af at en sådan lokal sekventialitet (rækkefølge) altid er på en eller anden måde indlejret i bredere kontekster af forskellig rækkevidde (Erickson 2004), hvorfor en optagethed af de skridt, aktørerne faktisk tager i CV-arbejdet må kombineres med, hvad de tager for givet, eller med andre ord med en antropologisk orienteret interesse for kontekst og betydning. an må inddrage sammenhængen mellem lokale handlinger med begrænset rækkevidde og eksempelvis institutionelle, regionale eller nationale handlinger med større rækkevidde (oerman 1988; ouzelis 1995). Naturaliseringer, kategorisering og kategoribundne aktiviteter og kendetegn har bred betydning i forhold til CV. Hele øvelsen at lave et CV består i en vis forstand i kategorisering. Rent teknisk er det fx et spørgsmål at rubricere sig i forhold til CV-databasens stillingsbetegnelser og kvalifikationskategorier. I bredere forstand er det et spørgsmål om, hvilken type af arbejdsløs, man opfattes som og opfatter sig selv som (äkitalo 2002). Eksempelvis den ledige A i kapitel 5 opfattes, opfatter sig og (inter)agererer som relativt passivt objekt, og der kan spores tendenser til såvel eksklusion som selveksklusion, mens den ledige D modsat fremtræder i en aktiv subjektrolle præget af tendenser til såvel inklusion som selvinklusion (jf. Olesen 1999). Ledige har i relation til det arbejdsmarkedspolitiske system til forskellige tider (i usorteret blanding) været opfattet som borgere, brugere, klienter, 16

17 arbejdsløse, ledige, kunder, medlemmer, jobsøgere, aktiverede etc.. I en af de involverede private aktørers materiale om ledighedspsykologi betegnes ledige som jobkandidater (Hyldgaard Jensen 2001). Der synes at være en form for gradbøjning i sproget, repræsenteret i følgende termer: arbejdsløs, ledig, jobsøgende, jobkandidat. Disse termer repræsenterer forskellige grader af passiv / aktiv rolle samt forskellige grader af individualisering. egrundelsen for, at detaljerede analyser af udvalgte eksempler på CV-arbejde også er af forskningsmæssig interesse kan tilspidses til, at det bl.a. er i rækkefølgen af de træk, de enkelte aktører foretager indbyrdes, at vi kan finde en direkte adgang til at belyse, hvordan de tænker, herunder hvad de tager for givet i form af naturaliseringer og kategoriseringer, og hvilken betydning de tillægger et givet emne. l.a. kan sådanne analyser sige noget om, hvilken indlæring der finder sted i forbindelse med CV-arbejdet. Det vil imidlertid være nødvendigt at relatere til teoretiske og begrebsmæssige perspektiver for at se dette som præget af strukturelle træk, samtidig med at det er formet lokalt af mere eller mindre selvstændigt handlende aktører (som på én gang socialt drevet og samtidig historisk tilfældigt, Hastrup 2003). Detaljer er der uhyre mange af, så detaljerede analyser indebærer nødvendigvis kraftig udvælgelse i mange led. En sådan udvælgelse har således intet at gøre med repræsentativitet i statistisk forstand. Udvælgelsen kan derimod evt. begrundes strategisk som teoretisk repræsentativ (jf. bl.a. diskussionen i indledningen til kapitel 5). Endvidere kan studiet af detaljen begrundes med den sociale ordens tilstedeværelse på mange niveauer. De strukturelle træk, der særlig inddrages her i analyserne af CV-arbejdet er dels spørgsmålet om arbejdssamfundet, de udviklingstendenser og den diskurs, det er kendetegnet af, dels spørgsmålet om inderliggørelse af arbejdsløshedsproblemet gennem udviklingstendenser i arbejdsetikken i retning af, at personlig udvikling, omstilling og læring mv. betones frem for pligt og rettidighed (ovbjerg 2001; jf. i øvrigt kapitel 2). 1.5 Sammenfatning Temaet i denne rapport er udarbejdelse af CV og indlæggelse heraf i CV-banken på Jobnet.dk som en ny, obligatorisk og omfattende samfundsmæssig praksis. Sigtet er at belyse dette med afsæt i de ledige. Problemstillingerne er, hvordan eksklusion henholdsvis inklusion foregår i forbindelse med CV-udarbejdelse, samt hvilken betydning det antager for ledige at indgå i CV-processen. Forskningsspørgsmålene vedrører den konkrete sociale praksis i CV-arbejdet, hvilken samfundsmæssig aktivitetstype, denne kan henregnes til, hvilke former den foregår under, hvordan forskellige typer af ledige henholdsvis udelukkes eller inddrages i processerne i denne praksis, samt endelig hvilken kulturel betydning CV-arbejdet antager for ledige, herunder hvilke implikationer CV-arbejdet kan formodes at indebære i forhold til arbejdsidentitet og arbejdsetik. Forskningsperspektivet er institutionel interaktion med betoning af såvel det institutionelle som interaktionen (Drew & Heritage 1992; Sarangi & Roberts 1999; Erickson 2004). Institutionel interaktion anskues som kompleks, dvs. som et felt med flere hver for sig flertydige aspekter (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). etydninger og identitet ses i forlængelse heraf som konstrueret i de 17

18 institutionelle aktørers indbyrdes samspil (Antaki & Widdicombe 1998) samt som indlejret i et professionelt og institutionelt felt (Caswell 2005). likket er rettet mod mikroprocesserne i CV-arbejdet, der opfattes som indlejret i en række sammenhænge (ecologies of speaking and listening, Erickson 2004) og i et bestemt felt og en bredere samfundsmæssig kontekst (Layder 1993). Designet er komparativt med fokus på ligheder og forskelle mellem udvalgte CV-processer (Ragin 1994). Datasættet er sammensat af observationer, interviews og ikke mindst lydoptagelser af CV-samtaler samt i mindre udstrækning dokumentarisk materiale vedr. CV-arbejdet i 2 regioner. Som analysemetode anvendes analyse af feltiagttagelser og sociologisk samtaleanalyse mv. (Olesen 2005b) i en appliceret form. Fremstillingen er overordnet opbygget således, at der lægges ud i kapitel 1 med en indledning omfattende projektets tilgang, metode og sammenfatning. I kapitel 2 uddybes projektets centrale teoretiske antagelser omkring arbejdssamfundet og udviklingen af en ny arbejdsetik. I kapitel 3 følger en række iagttagelser af, hvordan CV-arbejdet umiddelbart fremtræder. I kapitel 4 ses nærmere på aktiviteterne og indholdet i dette arbejde i form af bl.a. grænsedragninger mellem tilladeligt og ikketilladeligt (Levinson 1992; Sarangi 2000). Derpå belyses CV-arbejdets former i kapitel 5 og endelig betydningsdannelser i form af identitetskonstruktioner og arbejdsetik i kapitel 6. På grundlag af analyserne føres en diskussion af udvalgte beskæftigelsespolitiske implikationer og perspektiver i det fundne, hvormed projektet afrundes i kapitel 7. ens kapitel 3 tager udgangspunkt i den umiddelbare praksis, er det analytiske niveau overvejende i kapitel 1 og 7 den bredere samfundsmæssige kontekst, i kapitel 4 og 6 den diskursive praksis, der knytter sig til det beskæftigelsespolitiske felt, og i kapitel 5 selve italesættelsen eller teksten i form af konkrete formuleringer i CV-samtaler (jf. Fairclough 1992, 1995; Winther Jørgensen & Phillips 1999). Analyserne munder ud i udpegning af eksklusions og inklusionsmekanismer samt karakteristikker af CV-udarbejdelse og processerne i CV-arbejdet som arenaer for dannelse af arbejdsidentitet samt for udøvelse og indøvelse af en ny arbejdsetik. Arbejdsliv og jobsøgning under ledighed intensiveres fortløbende, og arbejdsetikkens traditionelle fokusering på pligter og rettidigheder synes stærkt på vej til at blive suppleret og til dels erstattet af en følsomhedens etik (ovbjerg 2001), der betoner refleksivitet og villighed til omstilling, personlig udvikling og læring. Om dette er en udvikling, man skal glæde sig over eller beklage, kan ikke afgøres forskningsinternt. Udviklingen rummer potentialer og udfordringer i retning af en individuel udformning af den enkeltes arbejdsliv, men truer samtidig den enkelte i kraft af en stærk styring og en risiko for overinvolvering. 18

19 2 Arbejdssamfund og arbejdsetik - Centrale teoretiske perspektiver på CV-arbejdet Udarbejdelse af CV kan ses som en mindre brik i den samlede beskæftigelsesindsats. CV-arbejdet er imidlertid samtidig en sammensat aktivitet af strategisk betydning. I forhold til denne kompleksitet er det afgørende, hvilke perspektiver der anlægges i beskrivelser og analyser. Dette kapitel belyser den optik, der er anvendt i analyserne af CV-arbejdet i form af de centrale teoretiske perspektiver, der anlægges på CV-arbejdet. Generelt anskues CV-arbejdet som institutionel interaktion og frontlinievirksomhed. Det der særligt uddybes i dette kapitel, er arbejdssamfundsperspektivet og perspektivet omkring en ny arbejdsetik. Arbejdssamfundet og moderne virksomhedskultur og arbejdsetik ses som en væsentlig del af baggrundstæppet for CV-arbejdet. I forlængelse heraf belyses, hvordan ledighedsproblematikken konstitueres i CV-arbejdet som et overvejende indre psykologisk anliggende. Der synes at være 2 arbejdsetiske diskurser i spil, en klassisk hvor rettidighed og pligter betones, og en ny hvor personlig udvikling og følsomhed er i højsædet. Der indledes med nogle summariske perspektivvalgsbetragtninger og en kortfattet redegørelse for, hvordan den arbejdsmarkedspolitiske baggrund forstås. Tesen om arbejdssamfundet, som derefter uddybes, peger på arbejdslivets intensivering som centralt udviklingstræk. Intensiveringen har imidlertid ikke blot karakter af en øget betoning af en eksisterende arbejdsmoral i form af fx rettidighed og pligtopfyldelse (fx med hensyn til rådighed og jobsøgning). Intensiveringen har særlig karakter af inderliggørelse, hvor personligt engagement, vilje til læring og personlig udvikling etc. står i centrum. Dette er blevet et helt centralt perspektiv i projektets analyser. CV-arbejdet viser sig at rumme perspektiver omkring opdragelse til den aktuelle og fremtidige udvikling i arbejdslivet (jf. learning to labor, Willis 1977, og Dolby, Dimitriadis & Willis eds. 2004). 2.1 Perspektivvalgsbetragtninger 19

20 CV-arbejdet er social aktivitet indlejret i et givet felt og en bestemt beskæftigelsespolitisk kontekst. Dette felt og denne kontekst giver sig ikke til kende af sig selv, og de tilkendegivelser, der kommer til syne ved iagttagelser eller fremkommer i kraft af udspørgning, opstår i et samspil mellem empiriens beskaffenhed og de begrebsmæssige filtre, analytiske tilgange og teoretiske perspektiver, der sættes i spil. Som udgangspunkt for projektet var der især fokus på udviklingen i retning af arbejdssamfundet og skiftet fra welfare til workfare eller til et aktiveringsparadigme (Peck 2000, 2001; Torfing 2004; auman 1998; Hviid Jakobsen & Tonboe 2004) samt den tiltagende beskæftigelsespolitiske drejning af socialpolitikken, mens mødet med empirien i høj grad har medvirket til, at perspektivet omkring en ny arbejdsetik er blevet rejst (ovbjerg 2001). Når dette tildeles den centrale rolle som perspektiv i projektet hænger det altså sammen med forhåndsantagelser og den forståelsesramme, projektet blev udviklet ud fra. en det hænger også sammen med, hvordan det har udviklet sig undervejs. Der har således været en løbende dialog omkring begrebsovervejelser og perspektivvalg på den ene side og på den anden side arbejdet med at ordne empirien og danne billeder ud fra denne (Ragin 1994). Der er som summarisk afgrænsning i forhold til andre foreliggende forskningsperspektiver (jf. bl.a. Olesen, Eskelinen & Caswell 2005) ikke i dette projekt tale om evaluering og effektanalyse. Dog vil der blive tale om en inddragelse af visse pragmatiske overvejelser om udvikling og forbedringsmuligheder. Designet er endvidere ikke hypoteseafprøvende, uanset at det bl.a. bygger på visse forhåndsantagelser. Der er yderligere ikke tale om praksisforskning, om end analyser af institutionel interaktion og praksis overvejende ud fra de lediges perspektiv udgør centrale elementer. Selv om institutionel interaktion således er i centrum, og den institutionelle kontekst medtænkes, er perspektivet ikke ensidigt institutionelle rationalers gennemslag. Endelig er der ikke tale om et empowermentperspektiv, selv om opmærksomheden bl.a. er rettet mod forskellige typer af medborgerskab repræsenteret ved forskellige typer af ledige. CV-arbejdet forstås bl.a. som identitetsarbejde i institutionel interaktion inden for det beskæftigelsespolitiske felt og indlejret i en bredere samfundsmæssig kontekst (Layder 1993). Der arbejdes ud fra et kritisk-konstruktivt perspektiv på institutionel interaktion (Olesen, Eskelinen og Caswell 2005). landt de centrale begreber kan som nævnt i kapitel 1 fremhæves eksklusion / inklusion, hvormed der operationelt sigtes til udelukkelse / inddragelse i processerne i CV-arbejdet. Analytiske begreber præsenteres i forbindelse med analyserne i de følgende kapitler. 2.2 Arbejdsmarkedspolitisk baggrund Det danske arbejdsmarked har gennem en årrække været præget af en vis dynamik og med europæisk målestok relativt lav ledighed i lighed med arbejdsmarkederne i flere andre små europæiske lande (såsom Østrig, Holland og Irland, Auer 2000). Dette har ført til international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel, som udgør et særligt institutionelt kompleks, hvor den kollektive kontrakt spiller en central rolle. Den dels kan også karakteriseres som et mix bestående af på den ene side lav ansættelsestryghed og høj fleksibilitet i form af stor omsætning på store dele af arbejdsmarkedet og på den anden side økonomisk tryghed i form af et vist niveau og en vis varighedslængde i de indkomst- 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Når forskning og praksis mødes

Når forskning og praksis mødes Når forskning og praksis mødes Akademiske socialrådgivere København den 26.oktober 2010 Oplæg ved programleder Dorte Caswell, AKF Kan forskning og praksis mødes? To forskellige vidensforståelser Viden,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet

Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere - kulegravning af kontanthjælpsområdet Forskningsgennemgang Søren Peter Olesen lektor, cand. mag. 2007 Søren Peter Olesen Møder mellem kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CV et din nøgle til dagpenge og job 4. Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4. Sådan lægger du CV et på jobnet.dk.

Indholdsfortegnelse. CV et din nøgle til dagpenge og job 4. Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4. Sådan lægger du CV et på jobnet.dk. Dit CV på jobnet.dk 2 Indholdsfortegnelse CV et din nøgle til dagpenge og job 4 Derfor skal CV et på jobnet.dk... 4 Sådan lægger du CV et på jobnet.dk. 4 Undgå problemer med rådighed. 4 Dit CV på jobnet.dk

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Tema 1: Standard Jobsøgning Oplæg 1-4 (ud af 9) CV - Få basis i orden, og få styr på de vigtigste krav dit CV skal opfylde ift. Indhold og opsætning. Lær hvordan du

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Årskonference 2013 Den Gode Samtale. Workshop 1. Fødevareforbundet NNF/Kimmie Boas Thomsen Lederne/Jonna Kildegaard

Årskonference 2013 Den Gode Samtale. Workshop 1. Fødevareforbundet NNF/Kimmie Boas Thomsen Lederne/Jonna Kildegaard Årskonference 2013 Den Gode Samtale Workshop 1 Fødevareforbundet NNF/Kimmie Boas Thomsen Lederne/Jonna Kildegaard Rammerne for forsøget Medlemmet skal have mulighed for at få de samtaler, som medlemmet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere