Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk"

Transkript

1 FORSKNINGSRAPPORT O LEDIGES PLIGT TIL AT INDLÆGGE CV PÅ JONET.DK Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk Søren Peter Olesen Den Sociale Højskole i Aarhus

2 Søren Peter Olesen Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk ISN: Copyright: DSH og forfatteren Rapporten kan bestilles ved henvendelse til: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skousvej 2, DK-8000 Århus C. Tlf Fax:

3 Forord eskæftigelsesministeriets forskningsprogram 2003 indeholdt et afsnit om digital forvaltning, hvorunder spørgsmålet om eksklusion og inklusion i forbindelse med digital forvaltning blev fremhævet. Ideen om at formulere et forskningsprojekt i forhold til dette emneområde med fokus på lediges pligt til at indlægge CV på Jobnet.dk blev fostret i CARA-regi (Center for arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet). Den blev udviklet til en idé om gennem en kvalitativ etnografisk orienteret tilgang at udforske, hvordan eksklusion og inklusion foregår i processerne i CV-arbejdet, samt hvilke betydninger udarbejdelse af CV antager for ledige. En forskningsbevilling fra eskæftigelsesministeriet har muliggjort en gennemførelse af ideen i form af et pilotprojekt, som hermed afrapporteres. Der er grund til at sige tak for de muligheder, bevillingen har åbnet for i retning af at afsøge og foreløbigt fordybe sig i et nyt og hidtil uudforsket felt. Der har ikke været knyttet noget evalueringsopdrag eller lignende til bevillingen. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke de 2 regioner, hvor dataindsamlingen er foregået, og de private aktører, der kom til at indgå, samt ikke mindst medarbejdere og ledige, som accepterede at indgå i undersøgelsen. Jeg har valgt ikke at omtale regioner og aktører ved navne, bl.a. fordi der ikke er tale om en evaluering. ente Dalgaard, Arbejdsmarkedsstyrelsen, har givet værdifulde baggrundsoplysninger og kommentarer undervejs. Foreløbige dataudskrifter og analyser har været fremlagt på DANASWAC-netværkets (Discourse Analysis and Narrative Analysis in Social Work and Counselling) seminar i Utrecht i marts 2005, på et seminar for den samfundsvidenskabelige faggruppe ved De Sociale Højskoler i Horsens i maj 2005 samt på konferencen Text, Interaction and Community i Tampere ligeledes i maj Jeg takker for kritiske og konstruktive kommentarer ved disse lejligheder og fra kolleger i øvrigt. in arbejdsplads Den Sociale Højskole i Aarhus har lagt hus til projektet, hvilket jeg også vil takke for. Rapporten falder i 7 kapitler. Kapitel 1 slutter med en oversigt, som er identisk med det engelske abstract. Herefter kan kapitlerne evt. læses i vilkårlig rækkefølge. Afsnit 7.1 indeholder en kort opsummerende version af resultater mv. Henvisninger til litteratur og til feltnotater er anbragt i parentes i teksten. I afsnit 8 findes et bilag med oversigt over opbygningen af et CV samt en oversigt over samtaleuddrag med angivelse af udskriftskonventioner. Århus, august 2005, Søren Peter Olesen. 3

4 Abstract The topic of this report is the making of CVs by unemployed people and the storage of CVs in the CV-database at Jobnet.dk. This is a new, obligatory and large-scale social practice in Danish employment policy. The aim is to illuminate this primarily from the point of view of the unemployed. The problems treated are, how exclusion and inclusion respectively takes place in connection with the making of CVs, and also what cultural meaning the participation in the CV-process assumes for the unemployed. The research questions concern the specific social practice taking place in the CV-work, in what kind of social activity type this practice could be included, under which forms or discourse types it takes place, how different types of unemployed become excluded or included in the processes of this practice, and finally, what the cultural meaning of the CV-work is for the unemployed, including the implications the CV-work might be considered to have in relation to work-identity and work-ethic. The research perspective is institutional interaction, emphasising the institutional aspect as well as the interaction (Drew & Heritage 1992; Sarangi & Roberts 1999; Erickson 2004). Institutional interaction is seen as complex, that is as a field with several equivocal aspects (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). eanings and identities are perceived as constructed in the mutual interplay between participants in institutional interaction (Antaki & Widdicombe 1998) as well as embedded in a professional and institutional field (Caswell 2005). Thus, the focus is on the micro-processes in the CV-work, conceived as embedded in various ecologies of speaking and listening (Erickson 2004) or in a specific field as well as in a wider social context (Layder 1993). The design is comparative with a focus on similarities and differences between selected CV-processes (Ragin 1994), each of which considered as a single case. The data-set is made up by observations, interviews, not the least recordings of CV-talks, and to some extent documents. It covers the CV-work in two labour market regions. The methods of analysis applied are field observations and sociological conversation analysis (Olesen 2005b). The presentation is organised in seven chapters. Chapter 1 contains an introduction covering the approach, method and summary of the project. In chapter 2 the central theoretical perspectives and assumptions about the work society and the development of a new work ethic is elaborated. In chapter 3 a number of observations follow concerning the immediate appearance of the CV-work. Chapter 4 takes a closer look at the activities and the content of the CV-work, among others in the form of delineations between allowable and non-allowable contributions (Levinson 1992; Sarangi 2000). 4

5 Subsequently a chapter 5 illustrates the forms of the CV-work in detail. Finally, in chapter 6 the construction of meaning, identity and work ethic is taken up. ased on the analyses in the previous chapters the project is summarised in chapter 7 and selected employment policy implications and perspectives discussed. While chapter 3 departs from the immediate practice of the CV-work, the level of analysis in chapters 1 and 7 is the broader societal context and in chapters 4 and 6 the discursive practice on the field of employment policy. In the central chapter 5 the focus is on the details of talkin-interaction or the textualisation of the CV-work as such in the form of transcriptions from CV-talks (cf. Fairclough 1992, 1995; Winther Jørgensen & Phillips 1999). The analyses are concluding in a depiction of mechanisms of exclusion and inclusion in the processes of interaction in the CV-work as well as in characterisations of the CV-work and its processes as arenas of performance and practice of a new work ethic. Working-life and job-seeking during unemployment is currently intensified and the traditional focus of work ethic on availability, obligations and rights seems, as a rather powerful tendency, to be supplemented or even replaced by a focus on sensitivity in a new work ethic, an ethic of sensitivity (ovbjerg 2001). The new work ethic emphasises reflexivity, willingness to readjustment, personal development, competence and learning. Whether this is a development to be praised or deplored is not to be settled as an internal matter of research. The development opens opportunities and challenges as regards an individualised improvement of working-life. However, at the same time it threatens the individual worker or unemployed person due to powerful governance and a risk of over-involvement and burn-out. 5

6 Indhold 1 Obligatorisk digital forvaltning på beskæftigelsesområdet - Indledning og sammenfatning Tema: Obligatorisk digital forvaltning for ledige Sigte, problematik og forskningsspørgsmål Design, analysestrategi og metoder egrundelser for at fokusere på institutionel interaktion Sammenfatning Arbejdssamfund og arbejdsetik - Centrale teoretiske perspektiver på CV-arbejdet Perspektivvalgsbetragtninger Arbejdsmarkedspolitisk baggrund Arbejdssamfundet Arbejdsetikken og arbejdsløshedsproblemet som et indre psykologisk anliggende Hvad ledige gør, når de laver CV aktivitetstyper i CV-arbejdet Udvalgte observationer fra orgerbetjeningen på et AF-kontor Lediges forestillinger og modforestillinger om CV Langvarigt uddannede ledige og CV Kort om kategoriseringer af ledige - Foreløbig opsummering CV-arbejdet som aktivitetstype og CV-arbejdets indhold CV-arbejdet som samfundsmæssig praksis Synlighed henholdsvis usynlighed af oplysninger i CV et Aktiv og målrettet jobsøgning Kontinuerlig selvfremstilling Afrundende om CV-arbejdets kendetegn: 2 diskurser Hvad de siger i forbindelse med CV-arbejdet CV-arbejdets former Eksemplifikationer af eksklusion / inklusion i CV-rutiner via samtaleuddrag A et eksempel på ekskluderende træk: En betonarbejders CV-proces et eksempel på vekslende ekskluderende og inkluderende træk: En butiksuddannets CV-proces C et eksempel på vekslende ekskluderende og inkluderende træk: En entreprenørmaskineførers CV-proces D et eksempel på inkluderende træk: En markedsøkonoms CV-proces Opsamlende systematisering af ekskluderende og inkluderende træk i CV-samtaler Hvilken betydning tillægges CV-arbejdet? selvfremstilling og identitetsarbejde etydninger tillagt CV-arbejdet, særlig omkring selvfremstilling i personlig beskrivelse Den institutionelle kontekst, problemforståelse, problemidentiteter og løsningsstrategier

7 7 Diskussion og afrunding: Opsummering af problemstillinger og perspektiver i analyserne den korte version af rapporten Overgangen fra forskningsinterne analyser til forskningseksterne betragtninger Udvalgte beskæftigelsespolitiske perspektiver mv. i CV-arbejdet ilag ilag 1: Elementer og procedurer i udarbejdelse af CV ilag 2: Samtaleoversigt og udskriftskonventioner Litteratur

8 1 Obligatorisk digital forvaltning på beskæftigelsesområdet - Indledning og sammenfatning Pr. 1. januar 2003 fik ledige pligt til som et led i strategien for Flere i arbejde at indlægge CV i CVbanken på som var startet op 1. oktober Denne pligt udgør et første tilfælde af obligatorisk digital forvaltning i Danmark. Umiddelbart kan man spørge: Hvorfor er netop ledige som de første udsat for obligatorisk digital forvaltning, hvordan vil det være for ledige, der ikke er vant til at bruge PC eller ikke er bekendt med skriftlige ansøgninger og udarbejdelse af CV, sammenlignet med ledige, der er fortrolige med det, og hvad kan dette med CV i det hele taget komme til at betyde set med de lediges øjne? Sådanne spørgsmål antyder den umiddelbare forskningsinteresse, som førte til dette projekt om eksklusion og inklusion i forbindelse med lediges indlæggelse af CV på Jobnet.dk samt om selvfremstilling og arbejdsetik i CV. I dette indledende kapitel præsenteres den bearbejdede forskningsinteresse i forskelligheder med hensyn til eksklusion og inklusion samt med hensyn til implicitte kulturelle betydningsdannelser i CV-arbejdet. Det rummer afsnit om temaet obligatorisk digital forvaltning for ledige, om sigte, problematik og forskningsspørgsmål, om design, analysestrategi og metode, og om begrundelser for at sætte institutionel interaktion i fokus. Der rundes af med sammenfatning og redegørelse for den videre fremstilling i rapporten. 1.1 Tema: Obligatorisk digital forvaltning for ledige Idéen til at se nærmere på lediges indlæggelse af CV i CV-banken på Jobnet udspringer bl.a. af længere tids forskningsmæssig interesse for mødet mellem ledige og velfærdsstaten. Denne interesse har hidtil særlig været udmøntet i studier af handlingsplansamtaler for ledige i AF- og a-kasseregi samt i kommunal aktivering (Olesen 1997a+b; Olesen 1999; Olesen 2001+ab; Olesen 2002a+b; Olesen 2003a+b). Fokus i disse studier har været handlingsplansamtaler som institutionel interaktion, herunder betydningen af såvel medarbejderprofiler og faglighed som typer af ledige samt medinddra- 8

9 gelse og medborgerskab (Olesen 2005a). likket er imidlertid i denne sammenhæng især rettet mod CV-arbejdet med udgangspunkt i de ledige. Ud over at lediges pligt til at indlægge CV på Jobnet udgør et første tilfælde af obligatorisk digital forvaltning i Danmark, kan den ses som et led i bestræbelser på at intensivere og effektivisere den beskæftigelsespolitiske indsats. Jobnet drejer sig om at automatisere formidlingsopgaven og i tilgift stimulere IT-kompetencer samt ikke mindst at betone aktiv jobsøgning, bevægelighed og fleksibilitet som centrale elementer i rådighedsforpligtelsen. Dertil kommer bevidstgørelse om, hvilke kompetencer man som ledig er i besiddelse af, og forberedelse til mødet med myndigheder og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ved at indføre digital forvaltning forventer man et mere gennemsigtigt og fleksibelt arbejdsmarked, bedre service og øget medinddragelse samt mere effektive arbejdsgange i AF. Afledt af et selvbetjent arbejdsmarkedssystem forestiller man sig mere aktive og selvhjulpne brugere samt bedre muligheder for organisatoriske omstillinger i AF (Arbejdsministeriet & Finansministeriet 2001). Set i et historisk perspektiv er mødet mellem stat og borger forandret fra en relation mellem øvrighed og undersåt over en relation mellem embedsmænd (i et bureaukrati) og borgere som universelle klienter til en refleksiv relation mellem et velfærdssystem som serviceleverandør og borgere som individuelle brugere eller evt. kunder eller klienter. l.a. Hetzler (1994) og Rothstein (1994) har betragtninger om et historisk perspektiv på relationen mellem stat og borger i velfærdsstaten. Generelt kan man se denne historiske udvikling som udviklingen i medborgerskab (citizenship, jf. arshall 2003) eller i offentlig identitet, hvortil man med afsæt i Hetzler (1994) kan henregne dels rettigheder ifølge lovgivningen, dels den enkeltes erfaringer med myndighedskontakt. Den seneste fase, hvor relationen i nogle henseender fremtræder som et møde med nogle skærmbilleder, falder sammen med en voksende betoning af det enkelte individ og af human resources i arbejdslivet. Denne fase stiller omfattende, delvis nye og tendentielt modstridende krav til rammerne og til de umiddelbart involverede aktører: Skærmen og IT som 3. part i interaktionen kræver velegnede fysiske rammer og et arbejdsmetodisk beredskab for hensigtsmæssig medinddragelse. Samtaler, dialog spiller en fremtrædende rolle i den konkrete udførelse af beskæftigelsesindsatsen i almindelighed, men også specielt i forbindelse med CV-processen. Dette fordrer kommunikative kompetencer hos såvel medarbejdere som ledige. Digitalisering af dele af frontlinievirksomheden forudsætter tekniske og metodiske kompetencer samt beredskab i almindelighed hos de ledige som brugere af systemet. Digitaliseringen er snævert forbundet med nye betydningsdannelser og nye kommunikationsformer, som udfordrer aktørernes forståelsesrammer og hidtidige praksis. I lovgivningsprocessen udgør job og CV-banken på Jobnet.dk en del af en bred politisk aftale om en strategi for Flere i arbejde, indgået d. 7. oktober 2002 mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Jobnet.dk kan beskrives som et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der sikrer vidensdeling mellem myndighederne. Dette fælles datagrundlag skal bidrage til overblik og koordination af indsatsen. Jobnet.dk skal være et redskab til bedre og mere individuel service over for virksomheder og ledige. Sigtet er at skabe et selvregulerende arbejdsmarkeds med gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende og dermed bl.a. bidrage til at afdække eventuelle flaskehalsområder. Ledige, der modtager hjælp alene på grund af ledighed skal inden for den første måneds ledighed oprette CV 9

10 med relevante oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og tidligere joberfaringer (jf. bemærkningerne til forslag til lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats). Der kan argumenteres for, at arbejdsformidling via internetbaserede databaser over ledige og ubesatte job giver mulighed for en samfundsøkonomisk gevinst i kraft af et mere gennemsigtigt arbejdsmarked, øget søgevirksomhed og lavere søgetid. Dette kan føre til en hurtigere og mere effektiv matchning af arbejdskraftudbud og arbejdskraftefterspørgsel, hvilket kan lede til marginalt højere beskæftigelse. I nogle henseender kan de samfundsmæssige fordele ved internettjenester på arbejdsmarkedsområdet minde om fordelene ved uformel arbejdsformidling på lokale arbejdsmarkeder, som fortsat repræsenterer en stor markedsandel. De svenske erfaringer siden 1995 med internettjenester på arbejdsmarkedsområdet (ikke obligatorisk for ledige i Sverige) tyder således i denne retning (Arbetsmarknadsstyrelsen 2003). Spørgsmålet er imidlertid, om et selvregulerende arbejdsmarked fungerer sådan af sig selv, eller om det eksempelvis forudsætter indøvelse og tilstedeværelse af bestemte rammebetingelser. Eventuelle samfundsøkonomiske gevinster må bl.a. modstilles sociale omkostninger. Det er som tendens de i forvejen stærke grupper, der synes at have mulighed for at profitere af digitaliseret arbejdsformidling. Ledige, særligt ikke-forsikrede ledige, har i mindre udstrækning end gennemsnittet adgang til PC og Internet (Elm Larsen 2003). De svenske erfaringer synes at være, at stærke ledige anvender internettjenester som søgekanal i højere grad end svage. Den typiske svenske bruger af internettjenester som søgekanal er en ung, videregående uddannet funktionær af etnisk svensk oprindelse med bopæl i Stockholmregionen og hjemmeadgang til Internet, mens den typiske ikkebruger er en ældre ikke-faglært arbejder, hyppigt med etnisk minoritetsbaggrund, bosat i en mindre by og uden adgang til Internet hjemme (Arbetsmarknadsstyrelsen 2003). Den foreliggende viden om og forståelse af udbredelsen, anvendelsen og konsekvenserne af internetbaseret jobsøgning og arbejdskraftsøgning er, sammenhængende med hvor nyt et fænomen der er tale om, meget begrænset. Ledige er nu tvunget til at indlægge CV i CV-banken, og de første 2 evalueringer af Jobnet tyder på en stigende anvendelse. Arbejdsgivernes brug af CV-banken er bl.a. på grund af meget lave svarprocenter i evalueringerne vanskelig at bedømme. Hidtil synes den imidlertid at have været begrænset. Dette kan være medvirkende til, at CV-forpligtelsen af en del ledige opleves som mere eller mindre mekanisk og overflødig kontrol. De eksplicit tilsigtede virkninger af oprettelsen af Jobnet.dk er foreløbig usikre om end med tendenser i retning af højere målopfyldelse samt en høj grad af målt tilfredshed (Evaluering af Jobnet 2003 og 2004) Sigte, problematik og forskningsspørgsmål Dette projekt er finansieret som pilotprojekt over eskæftigelsesministeriets forskningsmidler. Der er ikke knyttet noget evalueringsopdrag eller lignende til bevillingen. Temaet er som anført ovenfor CVarbejdet som en ny, obligatorisk og omfattende samfundsmæssig praksis. Pligten til at indlægge CV på Jobnet er på den ene side ens for alle ledige. På den anden side udgør den et krav, som tegner sig forskelligt for den enkelte ledige. For nogle vil det være rutine eller i det mindste noget velkendt at samle sammen på en række beskæftigelsesmæssigt relevante data og lave et CV. For andre repræsenterer det en ny udfordring at 10

11 nedfælde arbejds- og uddannelseserfaringer, kvalifikationer og jobønsker samt en beskrivelse af sig selv i skriftlig form. Ligeledes vil det for nogle være velkendt at håndtere PC og Internet, mens andre i denne forbindelse kan havne foran en computer for allerførste gang (om end de sidste efterhånden vil udgøre et fåtal). Sådanne forskelle mellem forskellige typer af ledige kan endvidere falde forskelligt ud afhængigt af, hvordan de bliver mødt af medarbejdere i de systemer, der er involveret i CVarbejdet. CV-arbejdet kan derfor på forhånd formodes at udgøre vidt forskellige erfaringer og antage vidt forskellige betydninger for forskellige grupper af ledige, og det er et centralt punkt i sigtet med projektet at belyse ligheder og forskelle i disse betydninger. Projektets perspektiv er overordnet såvel kritisk som konstruktivt (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). Dels søger det at bevæge sig bag om overfladefænomener og fremtrædelsesformer i fx de manifeste intentioner og retorikken (iller 1991) og bl.a. i den forbindelse at se på og forstå, hvordan processerne i CV-arbejdet fungere ekskluderende i forhold til nogle typer af ledige. Dels søger det at forholde sig rekonstruerende i et forsøg på at belyse, hvad der skal til, for at centrale dele af intentionerne kan virkeliggøres, hvis de tages alvorligt, herunder hvordan processerne i CV-arbejdet kan afvikles som inkluderende. Dette konstruktive sigte søges videre opretholdt i form af et forsøg på at belyse mekanismer, der kan modvirke eksklusion og / eller fremme inklusion af typer af ledige, der står fremmede over for CVarbejdet. ed mekanismer henvises til elementer i de processer, som indgår i CV-arbejdet (orén & lom 2003). likket rettes hermed mod forhold, der ligger imellem indsatser (input) og effekter og resultater (output), byggende på den opfattelse, at interventioner ikke opererer og får effekter gennem en eller anden simpel form for mekanik, men i kraft af, at mennesker i samarbejde vælger, at de skal fungere og føre til noget (Pawson & Tilley, 1997:37; min oversættelse). Interventioner fungerer altså gennem relationer og processer. Projektet sigter på den baggrund mod at belyse, hvordan forskellige typer af ledige ekskluderes eller inkluderes i forbindelse med processerne i CV-arbejdet. Dette sigte er formuleret ud fra antagelserne om, at grupper af ledige uden CV-erfaring og evt. uden IT-erfaring i højere grad ekskluderes end andre grupper. Det er imidlertid ikke sigtet med projektet at godtgøre disse kausalsammenhænge derimod at belyse, hvordan processer og mekanismer forløber og fungerer. Processerne i CV-arbejdet repræsenterer en ny samfundsmæssig praksis sammenstykket af en række rutiner, hvortil er knyttet normative afgrænsninger i form af fx rådighedspligt og arbejdsetik. De er bl.a. kendetegnet af asymmetrier mellem ledige, der søger job, og arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, svarende til de asymmetrier der generelt gør sig gældende mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet. CV-arbejdet udgør således en særlig aktivitetstype kendetegnet ved, at noget påskønnes (dvs. opfattes som tilladeligt ), mens andet modsat konstrueres som mindre attraktivt (dvs. opfattes som ikke-tilladeligt ) (Levinson 1992; Sarangi 2000). Dette sker diskursivt gennem anvendelse af bestemte sproglige formater. Disse kan optræde i blandingsformer. En særlig blandingsform består i, at skrevet sprog (formuleringer i et CV) inddrages og citeres og evt. bliver styrende i CV-samtaler. egreberne eksklusion og inklusion vil altovervejende blive brugt med henblik på at betegne udelukkelse eller inddragelse i forhold til processerne og interaktionen omkring oprettelse, inddatering og kvalitetskontrol af CV. Udelukkelse eller inddragelse i forbindelse med disse processer må antages at have følger for den enkeltes sociale eksklusion / inklusion i bredere forstand, herunder især 11

12 arbejdsmarkedsdeltagelse og forhold til arbejdslivet, men eksklusion / inklusion i denne bredere forstand belyses ikke nærmere i projektet (yrne 2005; Elm Larsen 2004). Endvidere antages disse processer og deres æstetiske former at have videre samfundsmæssige konsekvenser i form af betydningskonstruktioner omkring arbejdsidentitet, arbejdsetik og medborgerskab (ccarthy 2004). Projektet sigter således yderligere mod at belyse, hvilke kulturelle betydninger i form af arbejdsidentitet, arbejdsetik og medborgerrolle, der for ledige er knyttet til CV-arbejdet. ed arbejdsidentitet henvises her til de særlige individuelle kendetegn, den enkelte tilskrives i interaktionen i forbindelse med CV-arbejdet, mens der med arbejdsetik henvises til den kulturelle og psykologiske betydning, arbejdet tilskrives i dette. Denne del af sigtet er formuleret ud fra antagelser om, at det at føre bog over sit arbejdsliv i form af udarbejdelse af CV med en selvfremstilling i form af en personlig beskrivelse ikke blot kan affærdiges som tom rutine, men potentielt kan få en dybere betydning i forhold til den enkelte ledige. landt de manifeste intentioner med CV-arbejdet er som nævnt en smidiggørelse og automatisering af arbejdsmarkedet, rådighed og kontrol, betoning af den enkeltes aktive jobsøgning samt en forventning om øgede IT-kompetencer. Antagelsen her er imidlertid, at der blandt de identitets- og betydningsdannelser, der for ledige kan ventes at være forbundet med CV-arbejdet, vil være elementer rettet mod den enkelte lediges personlige udvikling (iller 1991; ovbjerg 2001). De overordnede problemstillinger er i forlængelse heraf: Hvordan og gennem hvilke mekanismer foregår eksklusion henholdsvis inklusion af forskellige typer af ledige i forbindelse med udarbejdelse og indlæggelse af CV på Jobnet.dk? Hvilke betydninger antager CV-arbejdet og den selvfremstilling, det indebærer, for forskellige typer af ledige? De overordnede problemstillinger splittes op i en række delproblemstillinger: Hvad kendetegner CV-arbejdet som aktivitetstype? Hvilke rutiner, normative afgrænsninger, asymmetrier og sproglige formater forekommer? Hvilke ekskluderende og inkluderende mekanismer kendetegner CV-arbejdet? Hvordan kommer lediges kvalifikationer, kompetencer og sociale kapital til udtryk? Hvilken betydning har datafølsomhed og datasikkerhed? Hvilken rolle spiller selvfremstilling og specielt personlig beskrivelse i CV? Hvilke kulturelle betydninger er knyttet til CV-arbejdet? Hvad betyder den institutionelle kontekst for CV-arbejdet? Hvilke implikationer, herunder hvilken styring af den enkelte ledige, er knyttet til den selvfremstilling, som CV-arbejdet rummer? 1.3 Design, analysestrategi og metoder Projektet er organiseret som et multipelt, komparativt casedesign (Yin 1989; Ragin 1994). Dette design er valgt, fordi det er egnet til at belyse forskelle og ligheder i et nyt praksisfelt. Det inviterer til et løbende samspil mellem begrebsmæssige og teoretiske overvejelser på den ene side og på den anden side empiriske iagttagelser og analyser (dialogue between ideas and evidence, Ragin 1994). En række 12

13 cases (hvert CV og hver CV-proces anskues som en case) følges hos forskellige aktører i 2 strategisk udvalgte regioner. Derved er opnået en variation i empirien. Der er altså på ingen måde tale om repræsentativitet i statistisk forstand, men delvis strategisk udvælgelse gør det sandsynligt, at væsentlige forskelle og ligheder er repræsenteret. Den ene region blev valgt på AS forslag ud fra, at der i forhold til gennemsnittet for samtlige regioner var tale om en region med høj registreret brugertilfredshed med CV-arbejdet. Den anden region blev udvalgt som præget af en større provinsby med industriel baggrund i forventning om, at der her kunne optræde eksempler på kontraster, reservationer og forbehold i relation til IT og CV. I alt har der været berøring med 87 lediges CV-processer i form af observationer og korte interviews, hvoraf ca. halvdelen er fulgt i form af overværelse og optagelse af deres CV-samtale med henblik på udvælgelse og detaljeret analyse. Forinden gennemførtes interviews med AF-medarbejdere og ledere hos private aktører, som var overladt dele af CV-arbejdet. Der blev så vidt muligt gennemført korte interviews med ledige i forbindelse med observationer og CV-samtaler. Endvidere blev der gjort diverse iagttagelser i forbindelse med tilstedeværelse hos udførende aktører og indsamlet dokumentarisk materiale. Projektet inddrager således flere datatyper, ligesom det placerer sig som en mellemform mellem et studie baseret på kvalitative interviews og et studie baseret på observationer og feltophold, men med vægtning af detaljeret analyse af lydoptagelser af CVsamtaler. Datastruktur: 22 observationer ( ). CV-samtaler i region 1: 6 ( ) 11 ( ) 6 ( ) 6 ( ) 12 ( ) CV-samtaler i region 2: 5 ( ) 6 ( ) 5 ( ) 8 ( ) I alt har jeg fulgt 87 CV-processer, og der er løbende gjort optegnelser herom. Af de 65 CV-samtaler, jeg har overværet, er ca. 2/3 fastholdt som lydoptagelser, som er gennemlyttet, ofte flere gange. Udvalgte eksempler herfra er udskrevet med henblik på detaljeret samtaleanalyse. 13

14 Datatyper: Observationsdata, båndoptagelser af institutionel interaktion, dokumentarisk materiale og interviewning: Interviews med 2 AF-medarbejdere, 2 ledere af private aktører. Korte interviews med ledige i forbindelse med observationer og CV-samtaler. Diverse iagttagelser i forbindelse med tilstedeværelse hos aktører. Diverse dokumentarisk materiale. Analysestrategi: Analysestrategien består i at spore problemstillingernes opdukken i den institutionelle interaktion (som aktivitetstype) og i de tilhørende sproglige udtryk og mønstre (som diskurstype) (Sarangi 2000). Udvælgelsen af nedslagspunkter er foretaget gennem vekslen mellem teoretiske perspektiver, centrale begreber, analyserammer og operationaliseringer på den ene side og på den anden side billeder og synteser oparbejdet med baggrund i empiriske iagttagelser, herunder ikke mindst aktørernes egne iagttagelser og konstruktioner (Ragin 1994). Analyseresultaterne består derfor bl.a. i begrebsliggjorte ligheder og forskelle omkring CV som obligatorisk element i beskæftigelsesindsatsen samt omkring identitets- og betydningsdannelse i forbindelse med selvfremstillingen i CV et. Det er rutinerne i CV-arbejdet, der er i umiddelbar fokus, sådan som de udspiller sig omkring udarbejdelse, indlæggelse og kvalitetsopfølgning af CV. Rutinerne anskues og analyseres under anvendelse af sociologisk samtaleanalyse (Nielsen & Nielsen 2005; Olesen 2005b) og kritisk diskursanalyse (Fairclough 1992, 1995). De udgør på den ene side rutiner, men repræsenterer på den anden side social dybde (Schegloff 1986; Sacks 1992a+b). Her italesættes ledigheden i form af formuleringer i CV et og i form af institutionel interaktion (Erickson 2004). Det sker under udfoldelse af forskellige diskurser i et felt og en bredere samfundsmæssig kontekst (Layder 1993). CV ets formuleringer og udsagnene i CV-samtaler kan antages at udtrykke eksempelvis medarbejderes og aktørers antagelser om ledighedens baggrund og implementering af det beskæftigelsespolitiske aktiveringsparadigme og lediges forskellige konstruktioner af den ledighed, de bærer. Formuleringer og udsagn er således for det første udtryk for en diskursiv praksis i form af bestemte sproglige mønstre, stilarter eller genrer, som bl.a. kan være af professionel karakter (hatia 1993). For det andet er formuleringer og udsagn udtryk for en social praksis i form af bredere samfundsmæssige diskurser (Fairclough 1992, 1995). CV-arbejdet ses i dette projekt som en form for socialt arbejde i bred forstand på linie med andet aktiveringsarbejde. Det kan siges at være lagt i relativt faste rutiner, idet CV-programmet fordrer nogle bestemte manøvrer for at fungere og på langt de fleste områder tilbyder ganske snævre rammer for udfyldelse (jf. bilag 1). Alligevel viser praksis i CV-arbejdet sig at være ganske kompleks og at invitere til et sammensat forskningsperspektiv, hvor såvel implementering og medborgerskab som institution og profession sættes i spil (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). Kompleksiteten gælder også i forhold til vurdering af CV-arbejdet, idet det bl.a. synes at repræsentere såvel negative som positive træk ud fra de lediges synsvinkel. 14

15 Implementeringsperspektivet kan bidrage med at få såvel lovgivers intentioner som utilsigtede virkninger i syne. Ud fra et medborgerskabsperspektiv kan blikket rettes mod forskellige typer af ledige i CV-arbejdet. Ud fra professionsperspektivet kan der ses på betydningen af medarbejderes uddannelsesmæssige og professionelle baggrund mv.. Endelig kan et institutionelt perspektiv bidrage med at rette blikket mod såvel betydningen af institutionelle logikker som betydningen af organiserede interventioner som led i social forandring, her fx i form af et bidrag til at ledige, der står fremmede over for IT og CV, kan hjælpes med at gøre det til et redskab, de kan bruge (Olesen 2005a). 1.4 egrundelser for at fokusere på institutionel interaktion an kan evt. i forbindelse med projektets problemstillinger og tematiseringer stille spørgsmålet: Hvorfor er institutionel interaktion som sådan og i sig selv værd at udforske? Dette gælder også i forhold til udarbejdelse af CV samt de aktiviteter og procedurer, der er knyttet hertil. Nogle kunne fx mene, at interaktionens (aktiviteternes og procedurernes) sigte, baggrund og ikke mindst konsekvenser er langt vigtigere at fordybe sig i, end lige netop hvordan interaktionen forløber. Der er således en lang samfundsvidenskabelig tradition for ikke at tilkende konkret sproglig og social praksis nogen videre forskningsmæssig interesse bl.a. med henvisning til denne praksis uoverskuelighed og tilfældige karakter. Nogle ville evt. specielt betone rammernes og medarbejdernes betydning for interaktionens forløb, mens andre især ville rette blikket mod målgruppens baggrund og resultaterne i forhold til målgruppen. Alt dette er vigtigt. Jeg vil imidlertid i denne sammenhæng se på de begrundelser, der kan være, for at også den institutionelle interaktion i sig selv og herunder specielt processerne i CVarbejdet som sådan udgør et vigtigt, men ikke videre opdyrket forskningsområde: For det første er institutionel interaktion knyttet til administrative funktioner og rutiner, og netop rutiner viser sig ved nærmere iagttagelse at kunne være steder kendetegnet af social dybde (Sacks 1992a+b; Olesen 2005b). Selv om det i almindelighed anses for positivt at være rutineret, så har rutiner ikke nødvendigvis høj status. De opfattes ofte som handlinger pr. automatik og forbundet med oplevelse af tomgang og evt. tidsspilde. Pointen er imidlertid, at hvad der evt. tager sig ud som tomgang og / eller tidsspilde, kan have en vigtig samfundsmæssig funktion og kan være udtryk for centrale samfundsmæssige værdier og identitetsmønstre, i visse tilfælde markeret gennem ritualisering. I sociologisk samtaleanalyse er det eksempelvis blevet påvist, hvordan åbninger i telefonsamtaler (med udvekslinger af hallo er, præsentationer og høfligheder ) er reguleret og medvirker til hurtig identifikation og relationsmæssig afklaring. De er ikke blot tomgang eller tidsspilde, men noget, der frembringes og har en funktion (Schegloff 1968, 1986; Hutchby 2001). Tilsvarende anskues CVarbejdet her ikke blot som i og for sig banale administrative rutiner. Det kan have en dybere betydning. CV-arbejdet er som institutionel interaktion på beskæftigelsesområdet et led i den samlede gatekeeping i forhold til beskæftigelsespolitikkens krav og muligheder. CV-arbejdet kan repræsentere stilstand og reproduktion af det bestående eller modsat opblødning af strukturelle træk, forandring og dynamik (Erickson 2004). Det andet sæt af begrundelser, jeg vil nævne, for at institutionel interaktion kan ses som et vigtigt forskningsfelt i sin egen ret, er mere konkret. Institutionel interaktion er af kraftigt voksende betydning kvantitativt og kvalitativt i kraft af den voksende kompleksitet i senmoderne samfund 15

16 (Grunow 1978; Lipsky 1980, Goodsell ed. 1981; Olesen 2003b). Derved udgør institutionel interaktion i sig selv samfundsmæssigt centrale steder for anerkendelse, respekt, værdighed og anstændighed eller for modsætningerne krænkelse, disrespekt, nedværdigende behandling og ydmygelse (argalit 1998; Sennett 2003). En af styrkerne yderligere ved en fordybelse i interaktionsprocesser er, at en sådan i bedste fald kan medvirke til 2 vigtige former for analyser. Resultater af evaluerings- og implementeringsforskningen har ofte drejet sig om, at tiltag ikke nødvendigvis fungerer efter deres erklærede hensigt (Winter 1994, 2002). Tilsigtede virkninger udebliver eller overskygges af utilsigtede. Fordybelse i processerne i institutionel interaktion kan i forhold hertil for det første bidrage med resultater om, hvilke blokerende henholdsvis produktive processer og mekanismer, der har gjort sig gældende i feltet mellem input i og output af tiltagene (orén & lom 2003). Analyser af processer kan med andre ord bidrage til at konkretisere, hvad det er, der virker, henholdsvis hindrer, at noget virker, i forbindelse med udførelsen af givne institutionelle opgaver. Fordybelsen muliggør endvidere for det andet synliggørelse af evt. utilsigtede aspekter af et givet tiltag i form af aktørernes lokale opfattelser og konstruktioner. Procesanalyser kan med andre ord sætte én på sporet af vigtig viden om positive eller negative bivirkninger i forbindelse med en given opgaveløsning. Idet udarbejdelse og indlæggelse af CV samt samtaler herom i lyset af disse begrundelser kan ses som centrale steder for beskæftigelsespolitikkens iværksættelse og for dyrkelse og indøvelse af nutidens arbejdsetik, synes det derfor alt i alt værd at ofre forskningsmæssig interesse. Her betones individualitet og personlig udvikling, hvor en tidligere arbejdsetik satte rettidighed, pligt og fællesskab i højsædet. I den sammenhæng er aktørernes handlinger og udsagn og deres egne forståelser og fortolkninger, sådan som disse kommer til udtryk i interaktionen, centrale. Sociologisk samtaleanalyse, diskursanalyse, kategoriseringsanalyse og antropologi er blandt de discipliner, der i de seneste tiår med tiltagende volumen og intensitet har rettet blikket mod disse forhold. Charles Antaki siger om specielt Conversation Analysis: The flag that conversation analysis flies is that the organization of conversation what comes after what is the most direct evidence possible about people s social reasoning (citeret efter Nielsen & Nielsen 2005:44). Dette tilslutter jeg mig, samtidig med en betoning af at en sådan lokal sekventialitet (rækkefølge) altid er på en eller anden måde indlejret i bredere kontekster af forskellig rækkevidde (Erickson 2004), hvorfor en optagethed af de skridt, aktørerne faktisk tager i CV-arbejdet må kombineres med, hvad de tager for givet, eller med andre ord med en antropologisk orienteret interesse for kontekst og betydning. an må inddrage sammenhængen mellem lokale handlinger med begrænset rækkevidde og eksempelvis institutionelle, regionale eller nationale handlinger med større rækkevidde (oerman 1988; ouzelis 1995). Naturaliseringer, kategorisering og kategoribundne aktiviteter og kendetegn har bred betydning i forhold til CV. Hele øvelsen at lave et CV består i en vis forstand i kategorisering. Rent teknisk er det fx et spørgsmål at rubricere sig i forhold til CV-databasens stillingsbetegnelser og kvalifikationskategorier. I bredere forstand er det et spørgsmål om, hvilken type af arbejdsløs, man opfattes som og opfatter sig selv som (äkitalo 2002). Eksempelvis den ledige A i kapitel 5 opfattes, opfatter sig og (inter)agererer som relativt passivt objekt, og der kan spores tendenser til såvel eksklusion som selveksklusion, mens den ledige D modsat fremtræder i en aktiv subjektrolle præget af tendenser til såvel inklusion som selvinklusion (jf. Olesen 1999). Ledige har i relation til det arbejdsmarkedspolitiske system til forskellige tider (i usorteret blanding) været opfattet som borgere, brugere, klienter, 16

17 arbejdsløse, ledige, kunder, medlemmer, jobsøgere, aktiverede etc.. I en af de involverede private aktørers materiale om ledighedspsykologi betegnes ledige som jobkandidater (Hyldgaard Jensen 2001). Der synes at være en form for gradbøjning i sproget, repræsenteret i følgende termer: arbejdsløs, ledig, jobsøgende, jobkandidat. Disse termer repræsenterer forskellige grader af passiv / aktiv rolle samt forskellige grader af individualisering. egrundelsen for, at detaljerede analyser af udvalgte eksempler på CV-arbejde også er af forskningsmæssig interesse kan tilspidses til, at det bl.a. er i rækkefølgen af de træk, de enkelte aktører foretager indbyrdes, at vi kan finde en direkte adgang til at belyse, hvordan de tænker, herunder hvad de tager for givet i form af naturaliseringer og kategoriseringer, og hvilken betydning de tillægger et givet emne. l.a. kan sådanne analyser sige noget om, hvilken indlæring der finder sted i forbindelse med CV-arbejdet. Det vil imidlertid være nødvendigt at relatere til teoretiske og begrebsmæssige perspektiver for at se dette som præget af strukturelle træk, samtidig med at det er formet lokalt af mere eller mindre selvstændigt handlende aktører (som på én gang socialt drevet og samtidig historisk tilfældigt, Hastrup 2003). Detaljer er der uhyre mange af, så detaljerede analyser indebærer nødvendigvis kraftig udvælgelse i mange led. En sådan udvælgelse har således intet at gøre med repræsentativitet i statistisk forstand. Udvælgelsen kan derimod evt. begrundes strategisk som teoretisk repræsentativ (jf. bl.a. diskussionen i indledningen til kapitel 5). Endvidere kan studiet af detaljen begrundes med den sociale ordens tilstedeværelse på mange niveauer. De strukturelle træk, der særlig inddrages her i analyserne af CV-arbejdet er dels spørgsmålet om arbejdssamfundet, de udviklingstendenser og den diskurs, det er kendetegnet af, dels spørgsmålet om inderliggørelse af arbejdsløshedsproblemet gennem udviklingstendenser i arbejdsetikken i retning af, at personlig udvikling, omstilling og læring mv. betones frem for pligt og rettidighed (ovbjerg 2001; jf. i øvrigt kapitel 2). 1.5 Sammenfatning Temaet i denne rapport er udarbejdelse af CV og indlæggelse heraf i CV-banken på Jobnet.dk som en ny, obligatorisk og omfattende samfundsmæssig praksis. Sigtet er at belyse dette med afsæt i de ledige. Problemstillingerne er, hvordan eksklusion henholdsvis inklusion foregår i forbindelse med CV-udarbejdelse, samt hvilken betydning det antager for ledige at indgå i CV-processen. Forskningsspørgsmålene vedrører den konkrete sociale praksis i CV-arbejdet, hvilken samfundsmæssig aktivitetstype, denne kan henregnes til, hvilke former den foregår under, hvordan forskellige typer af ledige henholdsvis udelukkes eller inddrages i processerne i denne praksis, samt endelig hvilken kulturel betydning CV-arbejdet antager for ledige, herunder hvilke implikationer CV-arbejdet kan formodes at indebære i forhold til arbejdsidentitet og arbejdsetik. Forskningsperspektivet er institutionel interaktion med betoning af såvel det institutionelle som interaktionen (Drew & Heritage 1992; Sarangi & Roberts 1999; Erickson 2004). Institutionel interaktion anskues som kompleks, dvs. som et felt med flere hver for sig flertydige aspekter (Olesen, Eskelinen & Caswell 2005). etydninger og identitet ses i forlængelse heraf som konstrueret i de 17

18 institutionelle aktørers indbyrdes samspil (Antaki & Widdicombe 1998) samt som indlejret i et professionelt og institutionelt felt (Caswell 2005). likket er rettet mod mikroprocesserne i CV-arbejdet, der opfattes som indlejret i en række sammenhænge (ecologies of speaking and listening, Erickson 2004) og i et bestemt felt og en bredere samfundsmæssig kontekst (Layder 1993). Designet er komparativt med fokus på ligheder og forskelle mellem udvalgte CV-processer (Ragin 1994). Datasættet er sammensat af observationer, interviews og ikke mindst lydoptagelser af CV-samtaler samt i mindre udstrækning dokumentarisk materiale vedr. CV-arbejdet i 2 regioner. Som analysemetode anvendes analyse af feltiagttagelser og sociologisk samtaleanalyse mv. (Olesen 2005b) i en appliceret form. Fremstillingen er overordnet opbygget således, at der lægges ud i kapitel 1 med en indledning omfattende projektets tilgang, metode og sammenfatning. I kapitel 2 uddybes projektets centrale teoretiske antagelser omkring arbejdssamfundet og udviklingen af en ny arbejdsetik. I kapitel 3 følger en række iagttagelser af, hvordan CV-arbejdet umiddelbart fremtræder. I kapitel 4 ses nærmere på aktiviteterne og indholdet i dette arbejde i form af bl.a. grænsedragninger mellem tilladeligt og ikketilladeligt (Levinson 1992; Sarangi 2000). Derpå belyses CV-arbejdets former i kapitel 5 og endelig betydningsdannelser i form af identitetskonstruktioner og arbejdsetik i kapitel 6. På grundlag af analyserne føres en diskussion af udvalgte beskæftigelsespolitiske implikationer og perspektiver i det fundne, hvormed projektet afrundes i kapitel 7. ens kapitel 3 tager udgangspunkt i den umiddelbare praksis, er det analytiske niveau overvejende i kapitel 1 og 7 den bredere samfundsmæssige kontekst, i kapitel 4 og 6 den diskursive praksis, der knytter sig til det beskæftigelsespolitiske felt, og i kapitel 5 selve italesættelsen eller teksten i form af konkrete formuleringer i CV-samtaler (jf. Fairclough 1992, 1995; Winther Jørgensen & Phillips 1999). Analyserne munder ud i udpegning af eksklusions og inklusionsmekanismer samt karakteristikker af CV-udarbejdelse og processerne i CV-arbejdet som arenaer for dannelse af arbejdsidentitet samt for udøvelse og indøvelse af en ny arbejdsetik. Arbejdsliv og jobsøgning under ledighed intensiveres fortløbende, og arbejdsetikkens traditionelle fokusering på pligter og rettidigheder synes stærkt på vej til at blive suppleret og til dels erstattet af en følsomhedens etik (ovbjerg 2001), der betoner refleksivitet og villighed til omstilling, personlig udvikling og læring. Om dette er en udvikling, man skal glæde sig over eller beklage, kan ikke afgøres forskningsinternt. Udviklingen rummer potentialer og udfordringer i retning af en individuel udformning af den enkeltes arbejdsliv, men truer samtidig den enkelte i kraft af en stærk styring og en risiko for overinvolvering. 18

19 2 Arbejdssamfund og arbejdsetik - Centrale teoretiske perspektiver på CV-arbejdet Udarbejdelse af CV kan ses som en mindre brik i den samlede beskæftigelsesindsats. CV-arbejdet er imidlertid samtidig en sammensat aktivitet af strategisk betydning. I forhold til denne kompleksitet er det afgørende, hvilke perspektiver der anlægges i beskrivelser og analyser. Dette kapitel belyser den optik, der er anvendt i analyserne af CV-arbejdet i form af de centrale teoretiske perspektiver, der anlægges på CV-arbejdet. Generelt anskues CV-arbejdet som institutionel interaktion og frontlinievirksomhed. Det der særligt uddybes i dette kapitel, er arbejdssamfundsperspektivet og perspektivet omkring en ny arbejdsetik. Arbejdssamfundet og moderne virksomhedskultur og arbejdsetik ses som en væsentlig del af baggrundstæppet for CV-arbejdet. I forlængelse heraf belyses, hvordan ledighedsproblematikken konstitueres i CV-arbejdet som et overvejende indre psykologisk anliggende. Der synes at være 2 arbejdsetiske diskurser i spil, en klassisk hvor rettidighed og pligter betones, og en ny hvor personlig udvikling og følsomhed er i højsædet. Der indledes med nogle summariske perspektivvalgsbetragtninger og en kortfattet redegørelse for, hvordan den arbejdsmarkedspolitiske baggrund forstås. Tesen om arbejdssamfundet, som derefter uddybes, peger på arbejdslivets intensivering som centralt udviklingstræk. Intensiveringen har imidlertid ikke blot karakter af en øget betoning af en eksisterende arbejdsmoral i form af fx rettidighed og pligtopfyldelse (fx med hensyn til rådighed og jobsøgning). Intensiveringen har særlig karakter af inderliggørelse, hvor personligt engagement, vilje til læring og personlig udvikling etc. står i centrum. Dette er blevet et helt centralt perspektiv i projektets analyser. CV-arbejdet viser sig at rumme perspektiver omkring opdragelse til den aktuelle og fremtidige udvikling i arbejdslivet (jf. learning to labor, Willis 1977, og Dolby, Dimitriadis & Willis eds. 2004). 2.1 Perspektivvalgsbetragtninger 19

20 CV-arbejdet er social aktivitet indlejret i et givet felt og en bestemt beskæftigelsespolitisk kontekst. Dette felt og denne kontekst giver sig ikke til kende af sig selv, og de tilkendegivelser, der kommer til syne ved iagttagelser eller fremkommer i kraft af udspørgning, opstår i et samspil mellem empiriens beskaffenhed og de begrebsmæssige filtre, analytiske tilgange og teoretiske perspektiver, der sættes i spil. Som udgangspunkt for projektet var der især fokus på udviklingen i retning af arbejdssamfundet og skiftet fra welfare til workfare eller til et aktiveringsparadigme (Peck 2000, 2001; Torfing 2004; auman 1998; Hviid Jakobsen & Tonboe 2004) samt den tiltagende beskæftigelsespolitiske drejning af socialpolitikken, mens mødet med empirien i høj grad har medvirket til, at perspektivet omkring en ny arbejdsetik er blevet rejst (ovbjerg 2001). Når dette tildeles den centrale rolle som perspektiv i projektet hænger det altså sammen med forhåndsantagelser og den forståelsesramme, projektet blev udviklet ud fra. en det hænger også sammen med, hvordan det har udviklet sig undervejs. Der har således været en løbende dialog omkring begrebsovervejelser og perspektivvalg på den ene side og på den anden side arbejdet med at ordne empirien og danne billeder ud fra denne (Ragin 1994). Der er som summarisk afgrænsning i forhold til andre foreliggende forskningsperspektiver (jf. bl.a. Olesen, Eskelinen & Caswell 2005) ikke i dette projekt tale om evaluering og effektanalyse. Dog vil der blive tale om en inddragelse af visse pragmatiske overvejelser om udvikling og forbedringsmuligheder. Designet er endvidere ikke hypoteseafprøvende, uanset at det bl.a. bygger på visse forhåndsantagelser. Der er yderligere ikke tale om praksisforskning, om end analyser af institutionel interaktion og praksis overvejende ud fra de lediges perspektiv udgør centrale elementer. Selv om institutionel interaktion således er i centrum, og den institutionelle kontekst medtænkes, er perspektivet ikke ensidigt institutionelle rationalers gennemslag. Endelig er der ikke tale om et empowermentperspektiv, selv om opmærksomheden bl.a. er rettet mod forskellige typer af medborgerskab repræsenteret ved forskellige typer af ledige. CV-arbejdet forstås bl.a. som identitetsarbejde i institutionel interaktion inden for det beskæftigelsespolitiske felt og indlejret i en bredere samfundsmæssig kontekst (Layder 1993). Der arbejdes ud fra et kritisk-konstruktivt perspektiv på institutionel interaktion (Olesen, Eskelinen og Caswell 2005). landt de centrale begreber kan som nævnt i kapitel 1 fremhæves eksklusion / inklusion, hvormed der operationelt sigtes til udelukkelse / inddragelse i processerne i CV-arbejdet. Analytiske begreber præsenteres i forbindelse med analyserne i de følgende kapitler. 2.2 Arbejdsmarkedspolitisk baggrund Det danske arbejdsmarked har gennem en årrække været præget af en vis dynamik og med europæisk målestok relativt lav ledighed i lighed med arbejdsmarkederne i flere andre små europæiske lande (såsom Østrig, Holland og Irland, Auer 2000). Dette har ført til international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel, som udgør et særligt institutionelt kompleks, hvor den kollektive kontrakt spiller en central rolle. Den dels kan også karakteriseres som et mix bestående af på den ene side lav ansættelsestryghed og høj fleksibilitet i form af stor omsætning på store dele af arbejdsmarkedet og på den anden side økonomisk tryghed i form af et vist niveau og en vis varighedslængde i de indkomst- 20

Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning

Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning Lediges eksklusion og inklusion i digital forvaltning - selvfremstilling og arbejdsetik i CV på Jobnet.dk Forskningsrapport Søren Peter Olesen lektor, cand. mag. 2006 Søren Peter Olesen Lediges eksklusion

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere

Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere KULEGRAVNING AF KONTANTHJÆLPSOMRÅDET FORSKNINGSGENNEMGANG Møder mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere Søren Peter Olesen Den Sociale Højskole i Aarhus DSH-AA, spo@dsh-aa.dk, maj 2006. Møder mellem

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer

Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer 08-09-2017 1 Folkesundhed i et mangfoldighedsperspektiv: erfaringer og udfordringer Maria Kristiansen, lektor, PhD Forskningsgruppeleder Center for Sund Aldring Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Oplæg på FORSA s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde

Oplæg på FORSA s årsmøde 3. oktober 20113: Workshop: Beskæftigelse og socialt arbejde Kvalifikationer og kompetencemæssige udfordringer i jobcentrenes virksomhed - beskæftigelsesindsatsens organisering og strategier, - kendetegn ved og forventninger til medarbejderne - mikroprocesser i

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om AF s inddragelse

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet

Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet - Out of the Box? Out of the Box(2)? Hvordan gør man så det? At kende kassen At have det fremmede blik

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere