Indholdsfortegnelse. Side 2 af 87

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 2 af 87"

Transkript

1 Udarbejdet af: Anne Felthaus Hauge & Nina Kunst Foldby Studie nr.: & Klasse: SV2010D 7. semester, modul 14 UCL Vejle Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Margit Schmykker Januar 2014 Antal anslag:71744 Må ikke udlånes Bachelorprojekt i udvikling af sygeplejen Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabiliteringen, for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen. Side 1 af 87

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Problemindkredsning Prævalens, incidens og genindlæggelser AMI sygdom, symptomer og behandling Udviklingen af rehabilitering i Danmark Kvalitet for rehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering Sygeplejerskens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Patientens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Sammenfatning Problemformulering Begrebsafklaring Første fase i et hjerterehabiliteringsforløb Motivation Hjerterehabilitering Metode Formål med opgaven Videnskabelig tilgang Vores forforståelse Metodevalg Etiske overvejelser Om metodevalg Om problemformulering Litteratursøgningsstrategi Usystematisk litteratursøgning til problemindkredsningen Søgeprotokol til systematisk litteratursøgning Informationskilder CINAHL PubMed Bibliotek.dk Inklusionskriterier Side 2 af 87

3 5.6 Søgestrategi til det analytiske og undersøgende afsnit Usystematisk søgning Den systematiske bloksøgning CINAHL Søgeord Søgestrategi og fund Konklusion på søgningen PubMed Søgeord Søgestrategier og fund Konklusion på søgningen Bibliotek.dk Beskrivelse af fremgangsmåde i analysen Empiri og teori - beskrivelse og begrundelse Empiri Teori Joyce Travelbee Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Formål Begreber Definitioner Sammenhæng og struktur Antagelser Begrundelse for valg af teorien Stephen Rollnick og William R. Miller Den Motiverende Samtale.. 30 Formål Begreber Definitioner Struktur og sammenhæng Antagelser Begrundelse for valg af teorien Undersøgelse Analyse Diskussion af empiri, teori og metode Side 3 af 87

4 Empiri Teori Metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 87

5 1 Resumé Hensigten med opgaven er på baggrund af allerede eksisterende viden at undersøge, hvordan sygeplejen kan udvikleles, således at sygeplejersken formår at medtænke strategier, som kan hjælpe til at motivere de kvindelige patienter til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. Dermed bliver sygeplejersken bedre rustet til at handle hensigtsmæssigt, så de kvindelige patienters deltagelsesprocent øges, og re-infarkt og genindlæggelser forebygges. Da vi påbegyndte opgaveskrivningen, forelå der ingen nationale retningslinjer for hjerterehabilitering, og vi havde derfor til hensigt med vores opgave at påpege vigtigheden af sådanne retningslinjer fremfor blot en standard. Udgivelsen af National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering i oktober 2013 viser, at Sundhedsstyrelsen har indset problematikken, og det er glædeligt, at der blev handlet i overensstemmelse dermed. Dette gav opgaven et andet omdrejningspunkt, idet fokus nu blev rettet mod, hvilke strategier sygeplejersken kan bruge i første fase af hjerterehabiliteringen til at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage. For at kunne besvare vores problemformulering har vi lavet et litteraturreview med en hermeneutisk tilgang. Vi har brugt fire relevante artikler, som er analyseret med inspiration fra Merethe Bjerrums tematiske analysemetode. Empirien er efterfølgende analyseret med teori af Joyce Travelbee og Stephen Rollnick og William R. Miller. Konklusionen herpå er, at der i det danske sundhedsvæsen er en mangel på ansvarsfordeling i forhold til udskrivelsesprocessen, og dermed er det lidt tilfældigt, om sygeplejersken formår at motivere og tilbyde kvinder, som har haft et AMI, til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. (1500 anslag) Side 5 af 87

6 2 Indledning Denne opgave handler om, hvilke strategier sygeplejersken kan anvende til at motivere kvinder, som har haft et akut myokardie infarkt (AMI), og dermed øge sandsynligheden for, at de deltager i et hjerterehabiliteringsforløb. Derudover berøres vigtigheden af at identificere og eliminere eventuelle barrierer, der afholder kvinder fra at deltage. Denne problemstilling finder vi særdeles relevant, da hjerte-karsygdomme er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark, og hjertepatienter årligt koster det danske samfund syv milliarder kroner (Hjerteforeningen 2013, s. 1-3). Samtidig genindlægges hvert år cirka patienter med hjertekarsygdomme (Hjerteforeningen 2010, s. 7). En rapport viser, at et hjerterehabiliteringsforløb nedsætter risikoen for re-infarkt med 20 %, og gennem et sådant forløb har patienterne større chance for at vende tilbage til erhvervslivet og en øget livskvalitet (Hjerteforeningen 2004, s. 18, 21). Vores interesse for emnet er opstået løbende gennem litteraturlæsning og opgaveskrivning under uddannelsen. Derudover er vi i klinisk praksis stødt på hjertepatienter med iskæmiske hjertesygdomme til trods for, at vi ikke har haft faglig kontakt med en hjertemedicinsk afdeling. Herudover har skiftende regeringer i en lang årrække haft fokus på rehabilitering af hjertepatienter - dog uden klare retningslinjer for et hjerterehabiliteringsforløb. 3 Problemindkredsning I de følgende afsnit vil vi indkredse problemområder, som kan lede os frem til den endelige problemformulering. Dette gøres ved at identificere problemområder i forhold til: prævalensen og incidens af iskæmiske hjertesygdomme, genindlæggelser, AMI sygdom, symptomer og behandling, udvikling af rehabilitering i Danmark, samt hvad et hjerterehabiliteringsforløb indebærer. 3.1 Prævalens, incidens og genindlæggelser Det skønnes, at cirka mennesker lever med hjerte-karsygdomme. Årligt indlægges mere end voksne danskere med hjerte-karsygdomme, og af denne patientgruppe står cirka for genindlæggelser pr. år (Hjerteforeningen 2010, s. 7-15). Heraf døde i 2011 cirka 400 flere kvinder end mænd Side 6 af 87

7 (Hjerteforeningen 2013, s. 1). Under hjerte-karsygdomme hører iskæmisk hjertesygdom, hvor AMI er en af de hyppigste diagnoser (Dansk Sundhedsinstitut 2011, s. 7). Af de årlige indlæggelser, er cirka patienter med AMI (Patientsikkert Sygehus 2012, s. 2). Den største dødelighed efter et år forekommer blandt kvinder (Klinisk Epidemiologisk Afdeling 2008, s ). Årligt koster hjertepatienter det danske samfund syv milliarder kroner (Hjerteforeningen 2013, s. 1-3). Internationale studier viser, at et hjerterehabiliteringsforløb nedsætter risikoen for genindlæggelse med 20 % og er økonomisk omkostningsfrit, set i forhold til genindlæggelser (Hjerteforeningen 2004, s. 44). Samfundet og sundhedsvæsnet har samlet set færre omkostninger ved patienter, der deltager i et hjerterehabiliteringsforløb, sammenlignet med de patienter der udelukkende følger en sædvanlig efterbehandling bestående af kontrolbesøg hos egen praktiserende læge (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 42). En rapport viser endvidere, at et hjerterehabiliteringsforløb, hvor der blandt andet er lagt vægt på den fysiske træning, øger sandsynligheden for, at patienten kan vende tilbage til erhvervslivet og få en øget livskvalitet. Samme rapport angiver, at total mortalitet nedsættes med 27 % og kardial mortalitet med 31 % i forbindelse med deltagelse i et hjerterehabiliteringsforløb (Hjerteforeningen 2004, s ). Dette er en stor gevinst ikke blot for samfundet, men også for den enkelte patient. Man skal dog hele tiden have for øje, at hvis der laves et generelt fuldt hjerterehabiliteringsprogram til alle patienter, vil det blive dyrere end forventet, og ikke alle patienter vil få samme effekt af forløbet, da mennesker har forskelige behov (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 44). Som belyst, er AMI en af de hyppigste diagnoser inden for hjerte-karsygdomme. Vi vil derfor fremadrettet koncentrere os om AMI-patienter og vil i det følgende afsnit belyse, hvad et AMI er, symptomer herpå og de behandlingsforløb, der tilbydes. 3.2 AMI sygdom, symptomer og behandling AMI er en hjertesygdom, som ofte opstår på grund af arteriosklerose. Arteriesklerosen kan medføre en meget lille blodgennemstrømning til myokardiet, hvorved der er en øget risiko for, at blodet koagulerer, og at der dannes en trombe, eller at en emboli kan sætte sig fast. Hvis der sker en hel eller delvis tillukning af Side 7 af 87

8 arterien, vil der opstå akut iskæmi. Omfanget af skaden på myokardiet beror helt på infarktets lokalitet: om blodforsyningen er standset i en af koronararterierne, eller i en af de små sidegrene. Jo tættere på koronararterien infarktet opstår, jo større skade kan den forårsage. Den del af myokardiet, der bliver udsat for længerevarende iskæmi, vil dø. Den del af myokardiet, hvor der er opstået myokardienekrose, vil over tid blive erstattet af bindevæv. Bindevæv leder impulser langsommere end de oprindelige myokardieceller, og der vil her opstå ubalance i muskulaturen, hvilket kan give forstyrrelser i udbredelsen af impulser og dermed hjerterytmen (Nielsen 2010, s. 29). Symptomerne ved et AMI kan være diffuse, og der kan være forskel på symptomerne hos mænd og kvinder. Typisk vil der hos begge køn ses åndenød, smerter der stråler mod venstre arm og op i halsen, kvalme og generel sygdomsfølelse (Wyller 2011, s ). Kvinder kan dog opleve symptomerne på en særlig måde, og til tider opstår de længe inden selve infarktet indtræder, hvilket skal tages alvorligt af både kvinderne og behandlingssystemet (Hjerteforeningen 2008, s. 1-5). Kvinder rammes gennemsnitlig 8-10 år senere end mænd, oftest efter overgangsalderen. Dette kan skyldes, at østrogen beskytter mod hjerte-karsygdomme (Hjerteforeningen 2013, s. 3). Efter et AMI lever mange patienter med alvorlige fysiske, psykiske og sociale mén. Disse elementer er i dag genstand for større og større opmærksomhed med det formål at identificere og eliminere dem (Hjerteforeningen 2010, s. 7-8) jf. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Det ses i en rapport fra Region Sjælland, at depression som følge af hjerte-karsygdomme øger mortaliteten, samtidig med at den kan være en hindring for at deltage i hjerterehabiliteringsforløb. Samme rapport viser endvidere, at det er kvinder, der oftest udvikler depression som følge af hjerte-karsygdomme (Region Sjælland 2013, s. 6-7). I dag arbejder man under det accelererede patientforløb, hvor patienten udskrives efter mindre end fem dage. For 50 år siden havde patienten minimum to ugers sengeleje under et fire ugers hospitalsophold (Hjerteforeningen 2004, s. 27,13). Det accelererede patientforløb handler om at øge og forbedre behandlingen og forkorte indlæggelsestiden efter en operation. Dette stiller krav til tværfaglighed og til kvaliteten af informationsoverdragelsen mellem patient og Side 8 af 87

9 professionel (Sekretariatet for ministerudvalget 2007, s.1-3). Under de accelererede patientforløb er kontaktsygeplejeskeordningen blevet et centralt begreb. Denne ordning skal blandt andet sikre koordination af ydelser under indlæggelsen, samt give information til patient og pårørende (IKAS 2013, s 104), og herudover er det kontaktsygeplejerskens opgave at planlægge udskrivelsen, samt det videre plejeforløb så hensigtsmæssigt som muligt (Sygehus Lillebælt 2011 A, s. 3). På baggrund af de accelererede patientforløb ses vigtigheden af, at hjerterehabilitering er en del af behandlingen. Vi vil derfor i det følgende afsnit kort redegøre for udviklingen af rehabilitering i Danmark. 3.3 Udviklingen af rehabilitering i Danmark I Danmark har interessen for rehabilitering været begrænset indtil omkring årtusindskiftet (Brandt 2008, s. 50), og først med Hvidbogens definition af rehabilitering i 2004 er der kommet en fælles tværfaglig forståelse af begrebet (MarselisborgCentret 2004, s. 4). Inden definitionen af rehabilitering havde de tidligere regeringer udgivet flere sundhedspolitiske strategier, den seneste i 2002 Sund Hele Livet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002, s. 5). Denne havde fokus på de store folkesygdomme, behovet for patientrådgivning, -støtte og -rehabilitering, herunder tilbuddet om et integreret individuelt tilrettelagt hjerterehabiliteringsforløb (Hjerteforeningen 2004, s.8-11). Både regeringens strategier og Hvidbogen er inspireret af World Health Organization s (WHO) definition af rehabiliteringsbegrebet: Forbedre patienternes funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personlig tilfredsstillende rolle i samfundet. (Hjerteforeningen 2004, s. 13) I en rapport angående rehabilitering af hjertepatienter, som foreligger fra Hjerteforeningen, anbefales det på baggrund af evidensbaseret viden, at der på syge- Side 9 af 87

10 husene, hvor hjertepatienter behandles, udarbejdes instrukser for systematisk vurdering af behovet for gennemførelse af hjerterehabilitering, for den enkelte patient. Rehabiliteringen skal altid betragtes som en del af behandlingen (Hjerteforeningen 2004, s. 7-16). Først i efteråret 2013 kom National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Retningslinjen skal sikre, at patienter efter diagnosticeringen bliver tilbudt en evidensbaseret rehabilitering, som er sammensat efter individuelle behov (Sundhedsstyrelsen 2013, s.6) Kvalitet for rehabilitering i Danmark For at kunne sikre kvaliteten i det danske sundhedsvæsen arbejdes der efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er en del af den nationale strategi. DDKM har til formål at: fremme kvaliteten af patientforløb, fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet og synliggøre kvaliteten (IKAS 2013, s. 8). For at kunne opfylde dette formål foreligger der standarder inden for hvert sit område, således at fagpersonalet kan sikre kvaliteten. Ud fra disse standarder udarbejdes de kliniske retningslinjer, som er relevante for hver enkelt afdeling, hvorved der er mulighed for at højne kvaliteten, men ikke minimere den (ibid. s. 8-11). Standarden for rehabiliteringen lyder således: Patientens behov for rehabilitering vurderes, og ved behov tilbydes en indsats (ibid. s. 155). Formålet med standarden er, at: Patienter med behov for rehabilitering identificeres og tilbydes en relevant og velkoordineret indsats, og at patienter kender og er inddraget i udarbejdelsen af planen for rehabiliteringsforløbet (ibid. s.155). Formålet med rehabiliteringsstandarden vil som regel kunne opfyldes i forbindelse med udskrivelsesplanlægningen, da det er her, planen for det videre forløb lægges. Efter udskrivelsen er det svært at få fat i patienten igen og motivere vedkommende til et hjerterehabiliteringsforløb. I det følgende afsnit vil vi belyse, hvad et hjerterehabiliteringsforløb indebærer, og hvilke roller henholdsvis sygeplejersken og patienten har i forløbet. Side 10 af 87

11 3.4 Hjerterehabilitering Hjerterehabiliteringsforløbet er et samlet velkoordineret forløb, som indeholder syv forskellige delelementer: fysisk træning, patientuddannelse, psykosocial indsats, opsporing af angst og depression, kostintervention, rygestopintervention og arbejdsfastholdelse (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 6-7). Forløbet tilrettelægges individuelt, så det tilpasses patientens ressourcer, behov og forhold til de enkelte delelementer. Patientens informerede samtykke går selvfølgelig forud for hele hjerterehabiliteringsforløbet, fordi samtykket skaber en forudsætning for aktiv deltagelse (Hjerteforeningen 2004, s. 8). På baggrund af WHO s definition af rehabiliteringsbegrebet har European Society of Cardiology inddelt hjerterehabiliteringsforløbet i tre faser: Den første fase, som er den akutte fase, starter allerede ved indlæggelsen. Her gives informationer med henblik på sygdomsforståelse og forebyggelse af reinfarkt, dog i det omfang som patienten er klar til. Det er som regel i denne fase, at motivationen for at undgå tilbagefald er størst, og det samme gælder motivationen for at deltage i de rehabiliterende tilbud (Hjerteforeningen, 2004 s ). I klinisk praksis på Sygehus Lillebælt (SLB), Vejle Hjertemedicinsk Afdeling, følger personalet de interne kliniske retningslinjer omhandlende Forløbsbeskrivelsen for Hjerterehabilitering. Denne går i første fase ud på, at sygeplejersken og lægen har ansvar for og forpligtigelse til at tilbyde og motivere hver enkelt patient til et hjerterehabiliteringsforløb. Når en patient takker ja til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb, skal læge, sygeplejerske og patient i forbindelse med udskrivelsessamtalen i fællesskab udarbejde en rehabiliteringsplan med realistiske mål (Sygehus Lillebælt 2011 A, s. 4). Anden fase skal reelt set påbegyndes højst 1-2 uger efter indlæggelsen. Fasen varer fra uger til måneder, indtil patienten er i stand til at varetage hverdagens gøremål (Hjerteforeningen, 2004 s ). Anden fase består ifølge de kliniske retningslinjer for SLB Vejle af en indledende samtale, hvor relevante informationer gives, samt forskellige målinger foretages. Efterfølgende vil der være en cykeltest, et undervisningsforløb over fire gange, hvor hver gang har sit tema, individuelle samtaler, samt forskellige tilbud om for eksempel rygestop, fysisk træning og diætvejledning. Disse tilbud gives efter individuelle behov. Sidst i Side 11 af 87

12 forløbet afsluttes rehabiliteringens anden fase med en afsluttende samtale i rehabiliteringsambulatoriet med en af rehabiliteringssygeplejerskerne med henblik på status og videre forløb. Hvis ikke patienten møder op til den afsluttende samtale, bliver patienten ikke afsluttet, men derimod kontaktet telefonisk af den koordinerende sygeplejerske (Sygehus Lillebælt 2011 A, s. 4-8). Tredje fase, den sene opfølgningsfase, foregår i samarbejde med praktiserende læge og har fokus på opfølgning af medicinsk behandling og på, hvorvidt livsstilsændringerne vedligeholdes (Hjerteforeningen, 2004 s ). Der er dog barrierer, som afholder kvinder, som har haft et AMI, fra at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. Disse barrierer er vigtige at identificere allerede i første fase af hjerterehabiliteringsforløbet, så der er mulighed for at motivere kvinderne til at deltage og dermed eliminere barriererne på sigt. En brugerundersøgelse viser, at kun 42 % af kvinder med hjerte-karsygdomme får tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvoraf kun 29 % deltager (Hjerteforeningen 2010, s. 12). En undersøgelse viser følgende grunde til at hjerterehabiliteringsforløb fravælges: Fysiske barrierer: manglende transportmuligheder, transporttid, økonomiske omkostninger, fravær fra arbejde og familie. For kvinderne er det specielt fraværet fra familien, som har stor betydning (Sundhedsstyrelsen 2013, s 10). Personlige barrierer: manglende forståelse af sygdommen og formålet med rehabiliteringen, forlegenhed ved holdtræning og angst for at blive opfattet som gammel og syg (ibid. s. 10). En anden personlig barriere, som opleves af en del kvinder er, at de føler sig forladte og frustrerede mellem infarktets opståen, indlæggelsen og rehabiliteringsforløbet (Hagerup 2012, s ). For at få patienterne til at gennemføre et hjerterehabiliteringsforløbet kan der ifølge National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering bruges: den motiverende samtale, handlingsplaner, løbende monitorering og feedback, eventuelt dannelse af grupper fordelt på køn, sprog og social differentiering, samt et hjerterehabilitering tilbud, som ligger ud over almindelig arbejdstid (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 13). Vores fokus vil fremadrettet være på den første fase, da det er vigtigt, at hjerterehabiliteringsforløbet påbegyndes hurtigst muligt. Det er som beskrevet i første fase sygeplejerskens største opgave at motivere patienten til at deltage i hjerte- Side 12 af 87

13 rehabiliteringsforløbet. Motivation er særlig vigtig i udskrivelsessamtalen. Derfor vil vi i næste afsnit belyse sygeplejerskens rolle i hjerterehabiliteringsforløbet Sygeplejerskens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Et hjerterehabiliteringsforløb vil ofte være et tværfagligt samarbejde, hvor flere forskellige aktører er involveret i patientens forløb. Rehabiliteringsprocessen vil ofte være bygget op om det, Arne Orvik kalder for præstekravemodellen, hvor patienten er den centrale aktør i forløbet. Denne form for tværfaglighed læner sig meget op ad tanken omkring den interdisciplinære samarbejdsform, hvor hver enkelt profession bidrager med det, som er relevant. Det vil sige, at hver enkelt profession ikke nødvendigvis bidrager med lige meget (Orvik 2004, s ). Sygeplejersken vil ofte have en rolle som tovholder: at stå for koordinationen, samt at videreføre og motivere til, at de andre aktørers træningsindsatser udføres i hverdagslivet (Hollænder 2008, s ). Som sygeplejersker arbejder vi i Danmark ud fra det Sygeplejeetiske Råds retningslinjer, som siger, at sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje til mennesker, der har behov for en sådan. Sygepleje omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende opgaver, som er behandlende, rehabiliterende og lindrende plejeopgaver. Disse retningslinjer er i overensstemmelse med lovgivningen, menneskerettigheder og ICN s etiske kodeks (Sygeplejeetisk Råd 2004, s. 2). I praksis skal der, ifølge DDKM, foretages en udskrivelsessamtale i samarbejde med patienten, hvor vigtige informationer gives og fremtidige tiltag, som for eksempel hjerterehabiliteringsforløb, planlægges (IKAS 2013, s. 165). Det kan ikke verificeres, hvorvidt der foreligger udarbejdede kliniske retningslinjer i regionerne for, hvilke elementer en udskrivelsessamtale skal indeholde, hvorfor personalet på den enkelte afdeling eller det enkelte sygehus selv skal fastlægge disse. Udskrivelsessamtalen bør blandt andet være en del af den første fase af hjerterehabiliteringen i og med, at første fase foregår fra indlæggelse til udskrivelse. Heri ligger blandt andre begreber som motivation, sygdomsforståelse og planlægning af videre forløb. Side 13 af 87

14 3.4.2 Patientens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Det at være patient rummer mindst fire områder: patientens perspektiv, patientrollen, patientens kulturelle kontekst og offerrollen (Graubæk 2009, s ). Deltagelse er et nøgleprincip, når der arbejdes med sundhedsfremme, og patientens involvering er afgørende for at opnå et effektivt resultat af rehabiliteringen (Simovska 2012, s. 86). Alt efter hvilken rolle patienten indtager, er det med til at fastlægge kursen for sygeplejerskens handlemåder. 3.5 Sammenfatning Jf. oplysningerne i problemindkredsningen er det oftest kvinderne, som dør af hjerte-karsygdom, og ligeledes er det kvinderne, som har den højeste dødelighed et år efter infarktet. Samtidig er det kvinderne, som har den laveste deltagelsesprocent i hjerterehabilitering. Derfor synes vi, at det er en væsentlig problemstilling at undersøge, særligt med fokus på hvordan sygeplejersken i udskrivelsesprocessen kan motivere kvinderne til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. For at sygeplejersken kan motivere kvinderne, er det vigtigt at sætte ind allerede i hjerterehabiliterings første fase. Her skal sygeplejersken også kunne identificere eventuelle barrierer med henblik på senere eliminering, så disse ikke bliver en hindring for deltagelse. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering, oktober 2013, lægger vægt på, hvilke metoder sygeplejersken kan anvende for at motivere patienter til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. 4 Problemformulering Gennem vores problemindkredsning er vi kommet frem til følgende problemformulering, som er relevant at undersøge for at kunne udvikle enkelte elementer i sygeplejen: Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabiliteringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage? Side 14 af 87

15 4.1 Begrebsafklaring Første fase i et hjerterehabiliteringsforløb Her henvises til side 9, hvor første fase står defineret Motivation Motivation defineres som parathed til handling, hvor graden af motivation udtrykker sandsynligheden for, at en bestemt handling bliver gennemført (Mabeck 2008, s. 31). At motivere vil sige: at hjælpe patienten til at finde sin egen indre motivation for en given forandring og at understøtte og styrke patientens iboende incitamenter hertil (Rollnick 2009, s. 7) Hjerterehabilitering Rehabilitering af hjertepatienter har som formål at forbedre patientens funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af en invaliditet og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet. (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 8) 5 Metode 5.1 Formål med opgaven Formålet med denne opgave er at få viden og indsigt i allerede eksisterende forskning, som kan være med til at belyse problemstillingen med kvinders lave deltagelse i hjerterehabiliteringsforløb og dermed være med til at finde ud af, hvordan sygeplejersken kan motivere kvinderne til at deltage i hjerterehabiliteringstilbud. Dette med henblik på at forebygge de komplikationer, som kan forekomme, og som er nævnt i problemindkredsningen. På baggrund af den viden er hensigten også at udvikle sygeplejen, så sygeplejersken formår at medtænke strategier, som kan hjælpe til at motivere de kvindelige patienter, og dermed bliver sygeplejersken bedre rustet til at handle hensigtsmæssigt, således at deltagelsesprocenten øges og re-infarkt og genindlæggelser forebygges. Side 15 af 87

16 5.2 Videnskabelig tilgang Hensigten med dette litteraturreview er at få viden og indsigt i allerede eksisterende materiale, og i opgaven benyttes den hermeneutiske tilgang, det vil sige analyse og fortolkning. Vores opgave stiller med hermeneutisk tilgang spørgsmål til teksterne, idet vi ønsker at opnå og videreformidle forståelse af teksterne. Hermeneutik betyder læren om forståelse. Forståelsen skal man ofte hente gennem forforståelsen, da det er herigennem, vi skaber ny viden og den er derfor et af de vigtigste begreber vi har, når vi taler om at opnå en fælles forståelse. Forforståelse er, som ordet selv siger, den forståelse der går forud for forståelsen (Birkler 2010, s ). Hans-Georg Gadamer beskriver forforståelsen som en fordom. Fordomme skal ikke ses som et negativt begreb, men snarere ses som vores forventninger og formeninger. Ud fra de fordomme vi opbygger, vil vi skabe en horisont (en forståelseshorisont), som alt vil blive fortolket ud fra og dermed skabe en forståelse af den verden eller situation, som omgiver os. Denne horisont vil til enhver tid kunne udvides gennem blandt andet oplevelser og læring og er dermed et vigtigt begreb for grundlaget og måden, man er menneske på (ibid. s ). For at man på baggrund af forståelseshorisonten kan skabe ny forståelse, kan et af hermeneutikkens redskaber bruges, nemlig Den Hermeneutiske Cirkel. Den Hermeneutiske Cirkel skal forstås cirkulært. Det vil sige at skabe en ny forståelse på baggrund af det, man allerede har forstået. Grundtanken i dette redskab er, at man skal skabe et forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen, da delforståelsen kun kan forstås, hvis man har en helhed at inddrage den i og samtidig kan helheden kun skabes, hvis man har delelementer at skabe den af (ibid. s. 98) Vores forforståelse Ved at bruge hermeneutikken fortolker man teksterne ud fra sin egen forforståelse, og dermed vil der aldrig være et endegyldigt svar på analysen af en tekst, da den vil forandres i takt med, at vores forforståelse ændres (Frederiksen 2011, s ). Side 16 af 87

17 Vores forforståelse er til dels kommet fra den praksiserfaring vi har haft, både som studerende og gennem studiejobs. Her foruden har vi gennem privatlivet erfaring med kvinder, som har haft et AMI, hvor der har været manglende information om hjerterehabilitering, og information om det videre forløb blev afleveret som pjecer. Vi har begge gennem sportsskader oplevet, hvad det vil sige at blive begrænset i udfoldelsen af vores daglige liv, hvilket er med til at give en forforståelse for, hvordan det er at have en form for funktionsnedsættelse. Vores forforståelse af problemstillingen er, at sygeplejersken ikke formår at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb, da der ikke foreligger klare retningslinjer om, hvem der skal tilbydes et hjerterehabiliteringsforløb og hvilke elementer, der bør være i en udskrivelsessamtale med kvinder, som har haft et AMI. I vores arbejde med teksterne er det vigtigt, at vi formår at sætte vores forståelseshorisont i spil og dermed være åbne over for ny viden (Birkler 2011, s ). Vi vælger denne form for videnskab, da den kan være med til at skabe en bevidsthed omkring den virkelighed, vi lever i og være med til at fremhæve den manglende forståelse for sammenhængen mellem sygeplejerskens evne til at motivere og patientens deltagelse i hjerterehabilitering. 5.3 Metodevalg Vi har i opgaven valgt at bruge et systematisk litteraturreview som metode til at kunne svare på vores problemformulering. Et systematisk litteraturreview er en metode, hvor man systematisk indsamler allerede eksisterende data, hvorefter man vurderer, hvorvidt empirien kan bruges til at besvare vores problemformulering. Et systematisk litteraturreview består af to analysefaser. Den ene vurderer materialets relevans på baggrund af den systematiske litteratursøgning, hvor litteraturen er udvalgt og bearbejdet i overensstemmelsen med problemformuleringen. I denne første analysefase vurderes materialets validitet på baggrund af VAKS-guiden (se bilag 1-4). I den anden analysefase stilles der spørgsmål til teksterne for at få svar på problemformuleringens spørgsmål (Frederiksen 2011, s ), her med inspiration fra Merethe Bjerrums tematiske analysemetode. Side 17 af 87

18 Formålet generelt med at lave et litteraturreview er at samle, kortlægge og skabe overblik over allerede eksisterende viden (ibid. s. 47) og for vores opgave specifikt at opnå større viden om, hvordan sygeplejersken gør og hvilken betydningen det har at motivere kvindelige patienter for et hjerterehabiliteringsforløb, - en viden, som sygeplejersken kan bruge i praksis. 5.4 Etiske overvejelser Om metodevalg Vi har valgt at lave et systematisk litteraturreview, da der foreligger undersøgelser og litteratur, som kan hjælpe os til at belyse problemområderne og til at svare på vores problemformulering. Vores valg af et systematisk litteraturreview er begrundet i, at det ikke er god etik at gøre andres arbejde efter, da det bruger menneskers tid og ressourcer unødigt (Glasdam 2011, s. 30). Om problemformulering Derudover synes vi, at vores problemstilling er relevant, fordi sygeplejersken har etiske forpligtigelser over for både sin profession - i form af de sygeplejeetiske retningslinjer, over for patienten - ved at man blandt andet skal være medvirkende til at beskytte og bevare liv, men også over for samfundet - hvor man blandt andet skal være i stand til at orientere sig om udviklingen inden for sit område (Birkler 2011, s ). 5.5 Litteratursøgningsstrategi I afsnittet om litteratursøgningsstrategi gennemgås kort den usystematiske litteratursøgning, som er anvendt i problemindkredsningen, hvorefter søgeprotokol til den systematiske litteratursøgning præsenteres Usystematisk litteratursøgning til problemindkredsningen For at blive inspireret inden for det valgte område har vi udført bevidst tilfældige søgninger på google.dk, scholar.google.dk og bibliotek.dk (Hørmann 2011, s. 37 om bevidst tilfældig søgning). Her har vi brugt søgeord og sætninger som for eksempel: rehabilitering, hjerterehabilitering, barrierer, AMI, kvinder, retningslinjer for hjerterehabilitering, forløbsprogrammer, strategier, motivation, hjerte- Side 18 af 87

19 patienter, udskrivelse, udskrivelsesplanlægning, sygeplejerskens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb og statistik over hjerte-karsygdomme. Her har formålet været at finde litteratur, som kunne lede os på sporet af forskellige problemstillinger inden for rehabilitering af hjertepatienter, samt at finde begreber til den systematiske søgning af videnskabelige artikler, som kan bruges som evidens for opgavens troværdighed. Ved hjælp af den fundne litteratur gennem bevidst tilfældig søgestrategi er vi kommet frem til vores problemformulering og har samtidig fundet nøgleord, som vi kan anvende videre i den systematiske søgestrategi Søgeprotokol til systematisk litteratursøgning Vi har søgt på to internationale sundhedsvidenskabelige databaser: CINAHL og PubMed. Her foruden søgte vi på bibliotek.dk for at indhente dansk litteratur på området Informationskilder CINAHL CINAHL er en database, som indeholder kvalitativ forskning, tidsskrifter og artikler inden for det sygeplejefaglige felt, hvilket retfærdiggør brugen af deres materiale. Der er cirka 3000 tidsskrifter, som bliver bedømt af et panel, der godkender dem, inden de lægges op. Alle artikler bliver peer-reviewed og godkendt, inden de er tilgængelige i databasen. Dette betyder, at litteraturen, man finder på CINAHL, er pålidelig. I CINAHL s søgedatabase er der mulighed for at søge med emneord i CINAHL Headings (Hørmann 2011, s ). Dette er et emneordssystem, hvor man via Headings kontrollerer sin søgning og gør søgningen mere specifik. PubMed PubMed er en medicinsk database, men dækker også områder som for eksempel sygeplejen. PubMed får deres materiale fra verdens største og første database MEDLINE og indeholder cirka 5500 tidsskrifter. For at artikler kan optages af PubMed skal de opfylde retningslinjerne om etik og moral, og de skal være peerreviewed. I PubMed er det muligt at søge med emneord i MeSH-systemet, som fungerer ligesom Headings i CINAHL (Hørmann 2011, s ). Side 19 af 87

20 Bibliotek.dk Bibliotek.dk er en fælles national database, hvor man kan finde alt fra pixibøger til ph.d.-afhandlinger. Dette gør også, at man ikke kan garantere for kvaliteten af materialet, så man skal selv have for øje at sortere i de artikler, man finder (Hørmann 2011, s ) Inklusionskriterier Kriterier for vores søgning: o Artikler, som omhandler, hvilke strategier sygeplejersken kan anvende til at motivere kvinder, som har haft AMI. o Artikler, som kan belyse vigtigheden af indsatsen i hjerterehabiliteringens første fase. o Artikler på dansk, norsk, svensk og engelsk. o Artikler, der er peer-reviewed. Derudover har vi fravalgt udgivelsesår, samt abstract available som kriterier, på baggrund af en vurdering om, at brugbare erfaringer også findes blandt ældre artikler, og at ikke alle artikler er sat op på databaserne med abstract. Herudover overvejede vi at medtage inklusionskriterier på som alder og køn, men endte med at fravælge disse, da vi indtil flere gange oplevede, at disse kriterier ikke altid var opgivet på artiklerne, og at vi derfor gik glip af relevant empiri. 5.6 Søgestrategi til det analytiske og undersøgende afsnit I det kommende afsnit beskrives, hvordan vi gennem usystematisk søgning og systematisk bloksøgning er kommet frem til de inkluderede artikler Usystematisk søgning Vi henviser til den usystematiske søgestrategi i afsnittet med overskriften Litteratursøgning til problemindkredsningen. I denne søgning fandt vi én relevant artikel, Discharge planning: communication, education and patient participation, som vi vil anvende i analysen. Denne artikel skal bruges til at belyse Side 20 af 87

21 sygeplejerskens rolle i udskrivelsessamtalen (som ligger i første fase af hjerterehabiliteringsforløbet) Den systematiske bloksøgning Vi har som forberedelse til vores systematiske søgning brugt bloksøgningen, da den via sine tre bokse kan hjælpe os til at bruge søgeord, som favner hele vores problemstilling (Buus 2008, s. 6). Afsnittet om den systematiske bloksøgning er bygget op således, at boksene viser vores fokus, hvorefter de anvendte søgeord og kombinationer er beskrevet under søgningerne i de følgende afsnit, henholdsvis CINAHL, PubMed og bibliotek.dk. Boks 1 Boks 2 Boks 3 Konteksten: Hjerterehabilitering, første fase Persongruppe: Sygeplejersken Fænomenet: Strategier Figur 1 Oversigt over bloksøgning Databaserne bruger ikke de samme begreber til de kontrollerede emneord, hvorfor begreberne til hver enkelt boks vil være forskellige i hver database. Opgaven har til formål at belyse, hvordan sygeplejersken i første fase af hjerterehabiliteringen kan motivere kvinder, som har haft et AMI, hvorfor vi har lavet en systematisk søgning på begreber knyttet til bloksøgningen CINAHL Søgeord Vi startede med at oversætte centrale begreber i CINAHL s kontrollerede emneord (CINAHL Headings-MH). Derudover kunne vi indsnævre søgningen ved at klikke på major concept (MM). Boks 1 Hjerterehabilitering, første fase: rehabilitation, Cardiac (MM) Boks 2 Sygeplejersken: Nursing (fritekst) OR nurs* (fritekst) Side 21 af 87

22 Boks 3 Strategier: motivation (MH) OR Motivational interviewing (MM) Søgestrategi og fund Vi startede med at kombinere de 3 bokse med AND = 8 hits heraf 1 relevant, men ikke inkluderet. For at gøre søgningen bredere søgte vi på boks 1 = 2569 hits. Herefter kombinerede vi boks 1 AND boks 2 = 377 hits, men da dette gav et for bredt spektrum af artikler, ændrede vi kombinationen og søgte på vores vigtigste begreber se næste søgning. Vi kombinerede boks 1 AND boks 3 = 61 hits. For at indsnævre søgningen yderligere satte vi inklusionskriterierne på søgningen med boks 1 og boks 3 = 46 hits. 23 af artiklerne var relevante efter gennemlæsning af overskrifterne. Herefter læste vi abstract og fandt 12 relevante. Efter gennemlæsning af disse 12 artiklerne var to artikler tilbage, som kunne inkluderes: Cardiac rehabilitation: motivation and commitment og A Behavior Change Intervention for Women in Cardiac Rehabilitation. Konklusion på søgningen Relevant viden omhandlende vores problematik er sparsom, og det har været umuligt at fremskaffe tre artikler, som vi vurderede til at være måske relevante PubMed Søgeord Vi startede med at oversætte centrale begreber i PubMed s kontrollerede emneords system (MeHS) Boks 1 Hjerterehabilitering, første fase: rehabilitation(mesh) Boks 2 Sygeplejersken: Nurses (MeSH) Boks 3 Strategier: motivational interviewing (fritekst) Søgestrategier og fund Vi startede med at kombinere de 3 bokse med AND = 3 hits, ingen relevante. Vi kombinerede boks 1 AND boks 3 = 91 hits. Ingen relevante, da vi manglede sygeplejerskens perspektiv. Vi kombinerede herefter boks 2 AND boks 3 = 30 hits. For at indsnævre yderligere satte vi inklusionskriterier på, hvorefter der stadig var 30 hits. Efter læsning af overskrifter fandt vi tre relevante, og efter gennem- Side 22 af 87

23 læsning af abstract fandt vi en relevant. Herefter gennemlæste og inkluderede artiklen, Primary healthcare nurses experiences with motivational interviewing in health promotion practice. Konklusion på søgningen PubMed er en mere lægevidenskabelig database og måske derfor har der ikke været så mange relevante artikler som i søgningen på CINAHL Bibliotek.dk Vi har søgt under fanebladet artikler og har i fritekstsøgefeltet søgt med søgeordet hjerterehabilitering. Herudover blev medtaget inklusionskriterier som sprog (dansk, engelsk, norsk og svensk) = 11 hits. Efter læsning af overskrifter fandt vi fire relevante. Efter gennemlæsning af artiklerne var en relevant, Patientens fortælling er sygeplejerskens ledetråd. Hjertesyge kvinder fravælger hjerterehabilitering. Denne artikel er ikke forskningsbaseret og har en lav kvalitetsscore, men den belyser problemstillingerne omhandlende kvinders fravalg af deltagelse i hjerterehabilitering samt de barrierer, som afholder kvinderne i Danmark fra at deltage. Figur 2 Flowdiagram af in- og ekskluderede artikler Side 23 af 87

24 5.7 Beskrivelse af fremgangsmåde i analysen Vores fremgangsmåde er inspireret af Merete Bjerrums teori om tematisk analyse, hvor analyseteknikken indebærer fem niveauer. Med de inkluderede artikler gennemgås disse niveauer (se bilag 5-8): Første niveau er forståelsesniveauet, hvor vi læser artiklerne igennem for at danne os en helhedsforståelse. Fokus vil her være på artiklernes problematikker, hensigt og budskab. Denne proces vil være grundlag for analysearbejdet. Andet niveau er spørgeniveauet, hvor der udledes informationer fra artiklerne, som kan være behjælpelige med at svare på problemformuleringen. Derefter starter spørge- og kodeprocessen. I spørgeprocessen stilles der åbne og nysgerrige spørgsmål til artiklerne, - såkaldte forskningsspørgsmål. Vores forskningsspørgsmål lyder således: Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabiliteringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage og hvordan kan sygeplejersken identificere kvindernes barrierer, og hvordan bearbejdes disse. Disse spørgsmål stilles med det formål at hjælpe læseren til at være loyal og skeptisk over for artiklens hensigt. Kodeprocessen er en grovsortering af begreber. Her identificeres vigtige passager om de relevante begreber i artiklen, disse markeres og meningsuddraget noteres. Disse to processer sker sideløbende og indgår i et forløb, hvor vi udtager de vigtigste budskaber af artiklerne, og dermed skabes en ny syntese af artiklernes budskab og følgende vores empiri (Bjerrum 2005, s ). Tredje niveau er synteseniveauet, hvor det foregående trin bliver systematiseret, analyseret og gennemskrevet, så der kommer en mere generel syntese af artiklerne (ibid. s ). Fjerde niveau er valideringsniveauet, der har til opgave at sikre, at vores synteser af artiklerne er valide og ikke er fordrejet utilsigtet af vores analyse (ibid. s. 102). Femte niveau er et teoriniveau, hvor man reflekterer. Dette niveau er med til at skabe en mening af de analyserede synteser og skabe tematikker på tværs af kategorierne. (ibid. s ). Side 24 af 87

25 6 Empiri og teori - beskrivelse og begrundelse I de følgende to afsnit beskrives og begrundes empirien og teorien. Vi har valgt at lave et skema over empirien, som giver et overblik over de fire inkluderede artikler, og her foruden vil teoretikere som Joyce Travelbee, Stephen Rollnick og William R. Miller blive præsenteret. Problemformulering Forskningsspørgsmål Kategorier Begreber Tematikker i udskrivelsesplanlægningen, hjerterehabiliteringens første fase Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabilite ringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI til at deltage? Hvilke stategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabilite ringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage? Hvordan kan sygeplejersken identificere kvindernes barrierer, og hvordan hun bearbejdesr disse. Sygeplejerskens rolle i første fase af rehabiliteringen Kvinder, som har haft et AMI Strategier Motivation Barrierer Den Motiverende Samtale (DMS) Relation Barrierer Figur 3 Analyseredskab Empiri Til besvarelse af problemformuleringen har vi valgt fire relevante artikler: A Behavior Change Intervention for Women in Caridac Rehablitation og Cardiac rehabilitation: motivation and commitment. Disse to har vi valgt, da vi mener at de kan belyse, hvilke strategier sygeplejersken kan bruge for at motivere kvinder, som har haft et AMI. Primary healthcare nurses' experiences with motivational interviewing in health promotion practice, som er valgt til at bevise evidensen for strategiernes brug i praksis. Discharge planning: communiation, education and patient participation, der belyser vigtigheden af udskrivelsessamtalen, som er et af de vigtigste elementer i første fase af hjerterehabiliteringen. Side 25 af 87

26 Forfatter, land, tidskrift og publikationsår Titel Studiets formål Design Dataindsamling og analyse metode Deltager(e) Resultater Theresa M. Beckie, PhD, RN og FAHA, fra USA. Journal of Cardiovascular Nursing, Vol. 21, No. 2, 2006 A Behavior Change Intervention for Women in Caridac Rehablitation At beskrive teoretisk baseret adfærdsændringsinterventioner, som er designet specielt til kvinder. Randomiseret kontrolleret forsøg over 12 uger med kvinder, der er henvist til hjerterehabilitering Forfatteren benytter The Transtheoretical Model som datainsamlingsmetode. Data indsamles ved 0, 3 og 9 måneder. De analyseres normativt ved at sammenligne de nuværende resultater med de tidligere. Kvinder, der er henvist til hjerterehabilitering. Der er et øget behov for at identificere effektive strategier, som kan være med til at forbedre den indre motivation hos kvinder, da de er i størst risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Der mangler yderligere videnskabelig evidens for, at kønsspecifik hjerterehabilitering har effekt. Shelley Sage, Lead Nurse fra England. British Journal of Cardiac Nursing, Vol. 8, No. 5, 2013 Cardiac rehabilitation: motivation and commitment Formålet er at finde ud af, på hvilke måder man engagerer folk, som vil have gavn af et rehabiliteringsprogram, og derudover hvordan man opretholder engagementet, så de får maksimalt udbytte af rehabiliteringen. Litteraturreview Empirisk materiale vedrørende problemstillingen. Hjertepatienter generelt. Meget fokus på kønsspecifikke hjerterehabilitering Det er vigtigt at minimere sygelighed hos kronikere, der lever med hjertesygdom. Side 26 af 87

27 Forfatter, land, tidskrift og publikationsår Elisabth Brobeck MSc, RN, PhD Student, Håkan Bergh, MD, PhD, senior lecturer, Sigrid Odencrants PhD, RN, senior lecturer og Cathrine Hildingh, PhD, Professor fra Sverige. Journal of Clinical Nursing 20, Titel Studiets formål Design Dataindsamling og analyse metode Primary healthcare nurses' experiences with motivational interviewing in health promotion practice Formålet med studiet var at beskrive sygeplejerskers erfaringer med motivationssamtalen i primærsektorens. Kvalitative interviews Data er indsamlet igennem kvalitative interviews. Der var fire startsspørgsmål, og opfølgende spørgsmål var lavet på baggrund af interviews. Hvert interview tog minutter og blev transskriberet ordret. Deltager(e) 20 kvindelige sygeplejersker, som til dagligt arbejder med livsstilsændringer hos patienter, og som bruger motivationssamtalen som metode. Resultater Temaet var DMS som et værdigfuldt redskab for at arbejde sundhedsfremmende. Herunder hørte 5 kategorier, som hver især har nogle underkategorier. Krævende, med professionel erfaring, træning, interesse, respekt og forståelse og tid som underkategorier. Berigelse, med stimulering, udvikling og effektivitet som underkategorier. Anvendelighed, med kan bruges på mange forskellige måder og fleksibilitet som underkategorier. Bevidsthed, som afklaring af sygeplejerskens rolle og af forandringsstrategier som underkategorier. Plejeforhold har tillid, gensidighed og tolerance som underkategori. Disse kategorier beskriver sygeplejerskens erfaringer med DMS som metode i forhold til sundhedsfremme. Side 27 af 87

28 Forfatter, land, tidskrift og publikationsår Titel Studiets formål Design Dataindsamling og analyse metode Deltager(e) Resultater Aine Carroii Staff Nurse & Maura Dowiin Dr., lecturer, fra Irland. British Journal of Nursing, Vol. 16, No. 14, 2007 Discharge planning: communiation, education and patient participation Formålet med denne undersøgelse var at identificere de vigtigste elementer i praksis i forhold til at varetage udskrivelsesplanlægn ing Litteraturreview Forfatterne har søgt i CINAHL, MEDLINE og Science Direct and Blackwell Synergy. De brugte følgende søgeord: discharge planning, hospital, patient, nurse, case manager. Søgningen grav 222 relevante hits, og forfatterne inkluderede artikler fra 6 lande. Taiwan 2005: kvalitativ undersøgelse, Australien 2005: kvalitativ eksplorativ tilgang, Sverige 2003: kvalitativ casestudie, Danmark: aktionsforskning, USA: kvalitativt etnografisk design, Storbritannien: sonderende undersøgelse og kvalitativt casestudie. For at kunne gennemføre en tilfredsstillende udskrivelsessamtale skal der foreligge en ramme, så sygeplejersken ved, hvad hun skal arbejde ud fra. Side 28 af 87

29 6.1.2 Teori De to teorier bliver præsenteret efter gennemarbejdelse af Chinn og Kramers analytiske proces for beskrivelse og kritisk refleksion af empirisk teori (Chinn 2004, s ) Joyce Travelbee Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Formål Travelbee har udarbejdet sin sygeplejeteori, da hun mente at umenneskeliggørelse har præget samfundet og sygeplejen. Formålet med sygeplejeteorien er at hjælpe den syge til at overkomme og udholde sygdom og lidelse. Travelbee så sygdom og lidelse som personlig erfaring, hvor hun ønskede, at den syge skulle finde meningen med livssituationen, hvilket er vigtigt for at kunne udvikle sig. Travelbee beskæftigede sig med sygeplejens mellemmenneskelige aspekter. Hun mente, at for at kunne forstå hvad sygepleje er, må man have en forståelse for, hvad der foregår mellem sygeplejerske og patient, da dette har konsekvenser for begge parters oplevelse af sygeplejen (Kirkevold 2012, s. 122). Travelbees teori er snæver, idet den kun henvender sig til syge personer, og det er kun i menneske-til-menneske-forholdet (MTMF), at hendes teori arbejder (ibid. s ). Begreber De vigtigste begreber i Travelbees teori er mennesket som individ, lidelse, mening, MTMF og kommunikation. Travelbees teori siger, at hvert enkelt individ er uerstatteligt, hvorfor det er vigtigt at tilpasse sygeplejen til hvert enkelt menneske hvilket også er fremhævet som et vigtigt aspekt i vores empiri (Kirkevold 2012, s. 123). Begreberne er en del af hendes samlede teori. Begreberne har adskilte betydninger, men bruges i kombination med hinanden. Foruden begreberne har Travelbee fem faser: det indledende møde, tydeliggørelse af personlige identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Disse munder ud i MTMF og dermed etablering af relation og tillid (ibid. s. 126). Definitioner Begreberne er defineret i hendes teori, hvorfor de er eksplicitte. Hvert enkelt begreb skal bruges til at forstå helheden i tankegangen i hendes teori. Side 29 af 87

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Studieplan for SYV 2016 AB

Studieplan for SYV 2016 AB Studieplan for SYV 2016 AB - i perioden uge 46, 2017 til og med uge 4, 2018 For studerende, som afvikler deres kliniske undervisning i Psykiatrien Region Syddanmark D. 07.07.2017 1 Indhold Studieplan for

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. December 2015 Dimittendundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus December 2015 INDHOLD 1 Dimittendundersøgelse 2015 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af deres uddannelse 3 2.1 Overordnet vurdering

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere