Indholdsfortegnelse. Side 2 af 87

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 2 af 87"

Transkript

1 Udarbejdet af: Anne Felthaus Hauge & Nina Kunst Foldby Studie nr.: & Klasse: SV2010D 7. semester, modul 14 UCL Vejle Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Margit Schmykker Januar 2014 Antal anslag:71744 Må ikke udlånes Bachelorprojekt i udvikling af sygeplejen Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabiliteringen, for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen. Side 1 af 87

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Problemindkredsning Prævalens, incidens og genindlæggelser AMI sygdom, symptomer og behandling Udviklingen af rehabilitering i Danmark Kvalitet for rehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering Sygeplejerskens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Patientens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Sammenfatning Problemformulering Begrebsafklaring Første fase i et hjerterehabiliteringsforløb Motivation Hjerterehabilitering Metode Formål med opgaven Videnskabelig tilgang Vores forforståelse Metodevalg Etiske overvejelser Om metodevalg Om problemformulering Litteratursøgningsstrategi Usystematisk litteratursøgning til problemindkredsningen Søgeprotokol til systematisk litteratursøgning Informationskilder CINAHL PubMed Bibliotek.dk Inklusionskriterier Side 2 af 87

3 5.6 Søgestrategi til det analytiske og undersøgende afsnit Usystematisk søgning Den systematiske bloksøgning CINAHL Søgeord Søgestrategi og fund Konklusion på søgningen PubMed Søgeord Søgestrategier og fund Konklusion på søgningen Bibliotek.dk Beskrivelse af fremgangsmåde i analysen Empiri og teori - beskrivelse og begrundelse Empiri Teori Joyce Travelbee Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Formål Begreber Definitioner Sammenhæng og struktur Antagelser Begrundelse for valg af teorien Stephen Rollnick og William R. Miller Den Motiverende Samtale.. 30 Formål Begreber Definitioner Struktur og sammenhæng Antagelser Begrundelse for valg af teorien Undersøgelse Analyse Diskussion af empiri, teori og metode Side 3 af 87

4 Empiri Teori Metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 4 af 87

5 1 Resumé Hensigten med opgaven er på baggrund af allerede eksisterende viden at undersøge, hvordan sygeplejen kan udvikleles, således at sygeplejersken formår at medtænke strategier, som kan hjælpe til at motivere de kvindelige patienter til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. Dermed bliver sygeplejersken bedre rustet til at handle hensigtsmæssigt, så de kvindelige patienters deltagelsesprocent øges, og re-infarkt og genindlæggelser forebygges. Da vi påbegyndte opgaveskrivningen, forelå der ingen nationale retningslinjer for hjerterehabilitering, og vi havde derfor til hensigt med vores opgave at påpege vigtigheden af sådanne retningslinjer fremfor blot en standard. Udgivelsen af National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering i oktober 2013 viser, at Sundhedsstyrelsen har indset problematikken, og det er glædeligt, at der blev handlet i overensstemmelse dermed. Dette gav opgaven et andet omdrejningspunkt, idet fokus nu blev rettet mod, hvilke strategier sygeplejersken kan bruge i første fase af hjerterehabiliteringen til at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage. For at kunne besvare vores problemformulering har vi lavet et litteraturreview med en hermeneutisk tilgang. Vi har brugt fire relevante artikler, som er analyseret med inspiration fra Merethe Bjerrums tematiske analysemetode. Empirien er efterfølgende analyseret med teori af Joyce Travelbee og Stephen Rollnick og William R. Miller. Konklusionen herpå er, at der i det danske sundhedsvæsen er en mangel på ansvarsfordeling i forhold til udskrivelsesprocessen, og dermed er det lidt tilfældigt, om sygeplejersken formår at motivere og tilbyde kvinder, som har haft et AMI, til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. (1500 anslag) Side 5 af 87

6 2 Indledning Denne opgave handler om, hvilke strategier sygeplejersken kan anvende til at motivere kvinder, som har haft et akut myokardie infarkt (AMI), og dermed øge sandsynligheden for, at de deltager i et hjerterehabiliteringsforløb. Derudover berøres vigtigheden af at identificere og eliminere eventuelle barrierer, der afholder kvinder fra at deltage. Denne problemstilling finder vi særdeles relevant, da hjerte-karsygdomme er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark, og hjertepatienter årligt koster det danske samfund syv milliarder kroner (Hjerteforeningen 2013, s. 1-3). Samtidig genindlægges hvert år cirka patienter med hjertekarsygdomme (Hjerteforeningen 2010, s. 7). En rapport viser, at et hjerterehabiliteringsforløb nedsætter risikoen for re-infarkt med 20 %, og gennem et sådant forløb har patienterne større chance for at vende tilbage til erhvervslivet og en øget livskvalitet (Hjerteforeningen 2004, s. 18, 21). Vores interesse for emnet er opstået løbende gennem litteraturlæsning og opgaveskrivning under uddannelsen. Derudover er vi i klinisk praksis stødt på hjertepatienter med iskæmiske hjertesygdomme til trods for, at vi ikke har haft faglig kontakt med en hjertemedicinsk afdeling. Herudover har skiftende regeringer i en lang årrække haft fokus på rehabilitering af hjertepatienter - dog uden klare retningslinjer for et hjerterehabiliteringsforløb. 3 Problemindkredsning I de følgende afsnit vil vi indkredse problemområder, som kan lede os frem til den endelige problemformulering. Dette gøres ved at identificere problemområder i forhold til: prævalensen og incidens af iskæmiske hjertesygdomme, genindlæggelser, AMI sygdom, symptomer og behandling, udvikling af rehabilitering i Danmark, samt hvad et hjerterehabiliteringsforløb indebærer. 3.1 Prævalens, incidens og genindlæggelser Det skønnes, at cirka mennesker lever med hjerte-karsygdomme. Årligt indlægges mere end voksne danskere med hjerte-karsygdomme, og af denne patientgruppe står cirka for genindlæggelser pr. år (Hjerteforeningen 2010, s. 7-15). Heraf døde i 2011 cirka 400 flere kvinder end mænd Side 6 af 87

7 (Hjerteforeningen 2013, s. 1). Under hjerte-karsygdomme hører iskæmisk hjertesygdom, hvor AMI er en af de hyppigste diagnoser (Dansk Sundhedsinstitut 2011, s. 7). Af de årlige indlæggelser, er cirka patienter med AMI (Patientsikkert Sygehus 2012, s. 2). Den største dødelighed efter et år forekommer blandt kvinder (Klinisk Epidemiologisk Afdeling 2008, s ). Årligt koster hjertepatienter det danske samfund syv milliarder kroner (Hjerteforeningen 2013, s. 1-3). Internationale studier viser, at et hjerterehabiliteringsforløb nedsætter risikoen for genindlæggelse med 20 % og er økonomisk omkostningsfrit, set i forhold til genindlæggelser (Hjerteforeningen 2004, s. 44). Samfundet og sundhedsvæsnet har samlet set færre omkostninger ved patienter, der deltager i et hjerterehabiliteringsforløb, sammenlignet med de patienter der udelukkende følger en sædvanlig efterbehandling bestående af kontrolbesøg hos egen praktiserende læge (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 42). En rapport viser endvidere, at et hjerterehabiliteringsforløb, hvor der blandt andet er lagt vægt på den fysiske træning, øger sandsynligheden for, at patienten kan vende tilbage til erhvervslivet og få en øget livskvalitet. Samme rapport angiver, at total mortalitet nedsættes med 27 % og kardial mortalitet med 31 % i forbindelse med deltagelse i et hjerterehabiliteringsforløb (Hjerteforeningen 2004, s ). Dette er en stor gevinst ikke blot for samfundet, men også for den enkelte patient. Man skal dog hele tiden have for øje, at hvis der laves et generelt fuldt hjerterehabiliteringsprogram til alle patienter, vil det blive dyrere end forventet, og ikke alle patienter vil få samme effekt af forløbet, da mennesker har forskelige behov (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 44). Som belyst, er AMI en af de hyppigste diagnoser inden for hjerte-karsygdomme. Vi vil derfor fremadrettet koncentrere os om AMI-patienter og vil i det følgende afsnit belyse, hvad et AMI er, symptomer herpå og de behandlingsforløb, der tilbydes. 3.2 AMI sygdom, symptomer og behandling AMI er en hjertesygdom, som ofte opstår på grund af arteriosklerose. Arteriesklerosen kan medføre en meget lille blodgennemstrømning til myokardiet, hvorved der er en øget risiko for, at blodet koagulerer, og at der dannes en trombe, eller at en emboli kan sætte sig fast. Hvis der sker en hel eller delvis tillukning af Side 7 af 87

8 arterien, vil der opstå akut iskæmi. Omfanget af skaden på myokardiet beror helt på infarktets lokalitet: om blodforsyningen er standset i en af koronararterierne, eller i en af de små sidegrene. Jo tættere på koronararterien infarktet opstår, jo større skade kan den forårsage. Den del af myokardiet, der bliver udsat for længerevarende iskæmi, vil dø. Den del af myokardiet, hvor der er opstået myokardienekrose, vil over tid blive erstattet af bindevæv. Bindevæv leder impulser langsommere end de oprindelige myokardieceller, og der vil her opstå ubalance i muskulaturen, hvilket kan give forstyrrelser i udbredelsen af impulser og dermed hjerterytmen (Nielsen 2010, s. 29). Symptomerne ved et AMI kan være diffuse, og der kan være forskel på symptomerne hos mænd og kvinder. Typisk vil der hos begge køn ses åndenød, smerter der stråler mod venstre arm og op i halsen, kvalme og generel sygdomsfølelse (Wyller 2011, s ). Kvinder kan dog opleve symptomerne på en særlig måde, og til tider opstår de længe inden selve infarktet indtræder, hvilket skal tages alvorligt af både kvinderne og behandlingssystemet (Hjerteforeningen 2008, s. 1-5). Kvinder rammes gennemsnitlig 8-10 år senere end mænd, oftest efter overgangsalderen. Dette kan skyldes, at østrogen beskytter mod hjerte-karsygdomme (Hjerteforeningen 2013, s. 3). Efter et AMI lever mange patienter med alvorlige fysiske, psykiske og sociale mén. Disse elementer er i dag genstand for større og større opmærksomhed med det formål at identificere og eliminere dem (Hjerteforeningen 2010, s. 7-8) jf. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Det ses i en rapport fra Region Sjælland, at depression som følge af hjerte-karsygdomme øger mortaliteten, samtidig med at den kan være en hindring for at deltage i hjerterehabiliteringsforløb. Samme rapport viser endvidere, at det er kvinder, der oftest udvikler depression som følge af hjerte-karsygdomme (Region Sjælland 2013, s. 6-7). I dag arbejder man under det accelererede patientforløb, hvor patienten udskrives efter mindre end fem dage. For 50 år siden havde patienten minimum to ugers sengeleje under et fire ugers hospitalsophold (Hjerteforeningen 2004, s. 27,13). Det accelererede patientforløb handler om at øge og forbedre behandlingen og forkorte indlæggelsestiden efter en operation. Dette stiller krav til tværfaglighed og til kvaliteten af informationsoverdragelsen mellem patient og Side 8 af 87

9 professionel (Sekretariatet for ministerudvalget 2007, s.1-3). Under de accelererede patientforløb er kontaktsygeplejeskeordningen blevet et centralt begreb. Denne ordning skal blandt andet sikre koordination af ydelser under indlæggelsen, samt give information til patient og pårørende (IKAS 2013, s 104), og herudover er det kontaktsygeplejerskens opgave at planlægge udskrivelsen, samt det videre plejeforløb så hensigtsmæssigt som muligt (Sygehus Lillebælt 2011 A, s. 3). På baggrund af de accelererede patientforløb ses vigtigheden af, at hjerterehabilitering er en del af behandlingen. Vi vil derfor i det følgende afsnit kort redegøre for udviklingen af rehabilitering i Danmark. 3.3 Udviklingen af rehabilitering i Danmark I Danmark har interessen for rehabilitering været begrænset indtil omkring årtusindskiftet (Brandt 2008, s. 50), og først med Hvidbogens definition af rehabilitering i 2004 er der kommet en fælles tværfaglig forståelse af begrebet (MarselisborgCentret 2004, s. 4). Inden definitionen af rehabilitering havde de tidligere regeringer udgivet flere sundhedspolitiske strategier, den seneste i 2002 Sund Hele Livet (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002, s. 5). Denne havde fokus på de store folkesygdomme, behovet for patientrådgivning, -støtte og -rehabilitering, herunder tilbuddet om et integreret individuelt tilrettelagt hjerterehabiliteringsforløb (Hjerteforeningen 2004, s.8-11). Både regeringens strategier og Hvidbogen er inspireret af World Health Organization s (WHO) definition af rehabiliteringsbegrebet: Forbedre patienternes funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personlig tilfredsstillende rolle i samfundet. (Hjerteforeningen 2004, s. 13) I en rapport angående rehabilitering af hjertepatienter, som foreligger fra Hjerteforeningen, anbefales det på baggrund af evidensbaseret viden, at der på syge- Side 9 af 87

10 husene, hvor hjertepatienter behandles, udarbejdes instrukser for systematisk vurdering af behovet for gennemførelse af hjerterehabilitering, for den enkelte patient. Rehabiliteringen skal altid betragtes som en del af behandlingen (Hjerteforeningen 2004, s. 7-16). Først i efteråret 2013 kom National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Retningslinjen skal sikre, at patienter efter diagnosticeringen bliver tilbudt en evidensbaseret rehabilitering, som er sammensat efter individuelle behov (Sundhedsstyrelsen 2013, s.6) Kvalitet for rehabilitering i Danmark For at kunne sikre kvaliteten i det danske sundhedsvæsen arbejdes der efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er en del af den nationale strategi. DDKM har til formål at: fremme kvaliteten af patientforløb, fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet og synliggøre kvaliteten (IKAS 2013, s. 8). For at kunne opfylde dette formål foreligger der standarder inden for hvert sit område, således at fagpersonalet kan sikre kvaliteten. Ud fra disse standarder udarbejdes de kliniske retningslinjer, som er relevante for hver enkelt afdeling, hvorved der er mulighed for at højne kvaliteten, men ikke minimere den (ibid. s. 8-11). Standarden for rehabiliteringen lyder således: Patientens behov for rehabilitering vurderes, og ved behov tilbydes en indsats (ibid. s. 155). Formålet med standarden er, at: Patienter med behov for rehabilitering identificeres og tilbydes en relevant og velkoordineret indsats, og at patienter kender og er inddraget i udarbejdelsen af planen for rehabiliteringsforløbet (ibid. s.155). Formålet med rehabiliteringsstandarden vil som regel kunne opfyldes i forbindelse med udskrivelsesplanlægningen, da det er her, planen for det videre forløb lægges. Efter udskrivelsen er det svært at få fat i patienten igen og motivere vedkommende til et hjerterehabiliteringsforløb. I det følgende afsnit vil vi belyse, hvad et hjerterehabiliteringsforløb indebærer, og hvilke roller henholdsvis sygeplejersken og patienten har i forløbet. Side 10 af 87

11 3.4 Hjerterehabilitering Hjerterehabiliteringsforløbet er et samlet velkoordineret forløb, som indeholder syv forskellige delelementer: fysisk træning, patientuddannelse, psykosocial indsats, opsporing af angst og depression, kostintervention, rygestopintervention og arbejdsfastholdelse (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 6-7). Forløbet tilrettelægges individuelt, så det tilpasses patientens ressourcer, behov og forhold til de enkelte delelementer. Patientens informerede samtykke går selvfølgelig forud for hele hjerterehabiliteringsforløbet, fordi samtykket skaber en forudsætning for aktiv deltagelse (Hjerteforeningen 2004, s. 8). På baggrund af WHO s definition af rehabiliteringsbegrebet har European Society of Cardiology inddelt hjerterehabiliteringsforløbet i tre faser: Den første fase, som er den akutte fase, starter allerede ved indlæggelsen. Her gives informationer med henblik på sygdomsforståelse og forebyggelse af reinfarkt, dog i det omfang som patienten er klar til. Det er som regel i denne fase, at motivationen for at undgå tilbagefald er størst, og det samme gælder motivationen for at deltage i de rehabiliterende tilbud (Hjerteforeningen, 2004 s ). I klinisk praksis på Sygehus Lillebælt (SLB), Vejle Hjertemedicinsk Afdeling, følger personalet de interne kliniske retningslinjer omhandlende Forløbsbeskrivelsen for Hjerterehabilitering. Denne går i første fase ud på, at sygeplejersken og lægen har ansvar for og forpligtigelse til at tilbyde og motivere hver enkelt patient til et hjerterehabiliteringsforløb. Når en patient takker ja til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb, skal læge, sygeplejerske og patient i forbindelse med udskrivelsessamtalen i fællesskab udarbejde en rehabiliteringsplan med realistiske mål (Sygehus Lillebælt 2011 A, s. 4). Anden fase skal reelt set påbegyndes højst 1-2 uger efter indlæggelsen. Fasen varer fra uger til måneder, indtil patienten er i stand til at varetage hverdagens gøremål (Hjerteforeningen, 2004 s ). Anden fase består ifølge de kliniske retningslinjer for SLB Vejle af en indledende samtale, hvor relevante informationer gives, samt forskellige målinger foretages. Efterfølgende vil der være en cykeltest, et undervisningsforløb over fire gange, hvor hver gang har sit tema, individuelle samtaler, samt forskellige tilbud om for eksempel rygestop, fysisk træning og diætvejledning. Disse tilbud gives efter individuelle behov. Sidst i Side 11 af 87

12 forløbet afsluttes rehabiliteringens anden fase med en afsluttende samtale i rehabiliteringsambulatoriet med en af rehabiliteringssygeplejerskerne med henblik på status og videre forløb. Hvis ikke patienten møder op til den afsluttende samtale, bliver patienten ikke afsluttet, men derimod kontaktet telefonisk af den koordinerende sygeplejerske (Sygehus Lillebælt 2011 A, s. 4-8). Tredje fase, den sene opfølgningsfase, foregår i samarbejde med praktiserende læge og har fokus på opfølgning af medicinsk behandling og på, hvorvidt livsstilsændringerne vedligeholdes (Hjerteforeningen, 2004 s ). Der er dog barrierer, som afholder kvinder, som har haft et AMI, fra at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. Disse barrierer er vigtige at identificere allerede i første fase af hjerterehabiliteringsforløbet, så der er mulighed for at motivere kvinderne til at deltage og dermed eliminere barriererne på sigt. En brugerundersøgelse viser, at kun 42 % af kvinder med hjerte-karsygdomme får tilbudt et rehabiliteringsforløb, hvoraf kun 29 % deltager (Hjerteforeningen 2010, s. 12). En undersøgelse viser følgende grunde til at hjerterehabiliteringsforløb fravælges: Fysiske barrierer: manglende transportmuligheder, transporttid, økonomiske omkostninger, fravær fra arbejde og familie. For kvinderne er det specielt fraværet fra familien, som har stor betydning (Sundhedsstyrelsen 2013, s 10). Personlige barrierer: manglende forståelse af sygdommen og formålet med rehabiliteringen, forlegenhed ved holdtræning og angst for at blive opfattet som gammel og syg (ibid. s. 10). En anden personlig barriere, som opleves af en del kvinder er, at de føler sig forladte og frustrerede mellem infarktets opståen, indlæggelsen og rehabiliteringsforløbet (Hagerup 2012, s ). For at få patienterne til at gennemføre et hjerterehabiliteringsforløbet kan der ifølge National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering bruges: den motiverende samtale, handlingsplaner, løbende monitorering og feedback, eventuelt dannelse af grupper fordelt på køn, sprog og social differentiering, samt et hjerterehabilitering tilbud, som ligger ud over almindelig arbejdstid (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 13). Vores fokus vil fremadrettet være på den første fase, da det er vigtigt, at hjerterehabiliteringsforløbet påbegyndes hurtigst muligt. Det er som beskrevet i første fase sygeplejerskens største opgave at motivere patienten til at deltage i hjerte- Side 12 af 87

13 rehabiliteringsforløbet. Motivation er særlig vigtig i udskrivelsessamtalen. Derfor vil vi i næste afsnit belyse sygeplejerskens rolle i hjerterehabiliteringsforløbet Sygeplejerskens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Et hjerterehabiliteringsforløb vil ofte være et tværfagligt samarbejde, hvor flere forskellige aktører er involveret i patientens forløb. Rehabiliteringsprocessen vil ofte være bygget op om det, Arne Orvik kalder for præstekravemodellen, hvor patienten er den centrale aktør i forløbet. Denne form for tværfaglighed læner sig meget op ad tanken omkring den interdisciplinære samarbejdsform, hvor hver enkelt profession bidrager med det, som er relevant. Det vil sige, at hver enkelt profession ikke nødvendigvis bidrager med lige meget (Orvik 2004, s ). Sygeplejersken vil ofte have en rolle som tovholder: at stå for koordinationen, samt at videreføre og motivere til, at de andre aktørers træningsindsatser udføres i hverdagslivet (Hollænder 2008, s ). Som sygeplejersker arbejder vi i Danmark ud fra det Sygeplejeetiske Råds retningslinjer, som siger, at sygeplejerskens virksomhedsområde er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje til mennesker, der har behov for en sådan. Sygepleje omfatter sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende opgaver, som er behandlende, rehabiliterende og lindrende plejeopgaver. Disse retningslinjer er i overensstemmelse med lovgivningen, menneskerettigheder og ICN s etiske kodeks (Sygeplejeetisk Råd 2004, s. 2). I praksis skal der, ifølge DDKM, foretages en udskrivelsessamtale i samarbejde med patienten, hvor vigtige informationer gives og fremtidige tiltag, som for eksempel hjerterehabiliteringsforløb, planlægges (IKAS 2013, s. 165). Det kan ikke verificeres, hvorvidt der foreligger udarbejdede kliniske retningslinjer i regionerne for, hvilke elementer en udskrivelsessamtale skal indeholde, hvorfor personalet på den enkelte afdeling eller det enkelte sygehus selv skal fastlægge disse. Udskrivelsessamtalen bør blandt andet være en del af den første fase af hjerterehabiliteringen i og med, at første fase foregår fra indlæggelse til udskrivelse. Heri ligger blandt andre begreber som motivation, sygdomsforståelse og planlægning af videre forløb. Side 13 af 87

14 3.4.2 Patientens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb Det at være patient rummer mindst fire områder: patientens perspektiv, patientrollen, patientens kulturelle kontekst og offerrollen (Graubæk 2009, s ). Deltagelse er et nøgleprincip, når der arbejdes med sundhedsfremme, og patientens involvering er afgørende for at opnå et effektivt resultat af rehabiliteringen (Simovska 2012, s. 86). Alt efter hvilken rolle patienten indtager, er det med til at fastlægge kursen for sygeplejerskens handlemåder. 3.5 Sammenfatning Jf. oplysningerne i problemindkredsningen er det oftest kvinderne, som dør af hjerte-karsygdom, og ligeledes er det kvinderne, som har den højeste dødelighed et år efter infarktet. Samtidig er det kvinderne, som har den laveste deltagelsesprocent i hjerterehabilitering. Derfor synes vi, at det er en væsentlig problemstilling at undersøge, særligt med fokus på hvordan sygeplejersken i udskrivelsesprocessen kan motivere kvinderne til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. For at sygeplejersken kan motivere kvinderne, er det vigtigt at sætte ind allerede i hjerterehabiliterings første fase. Her skal sygeplejersken også kunne identificere eventuelle barrierer med henblik på senere eliminering, så disse ikke bliver en hindring for deltagelse. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering, oktober 2013, lægger vægt på, hvilke metoder sygeplejersken kan anvende for at motivere patienter til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb. 4 Problemformulering Gennem vores problemindkredsning er vi kommet frem til følgende problemformulering, som er relevant at undersøge for at kunne udvikle enkelte elementer i sygeplejen: Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabiliteringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage? Side 14 af 87

15 4.1 Begrebsafklaring Første fase i et hjerterehabiliteringsforløb Her henvises til side 9, hvor første fase står defineret Motivation Motivation defineres som parathed til handling, hvor graden af motivation udtrykker sandsynligheden for, at en bestemt handling bliver gennemført (Mabeck 2008, s. 31). At motivere vil sige: at hjælpe patienten til at finde sin egen indre motivation for en given forandring og at understøtte og styrke patientens iboende incitamenter hertil (Rollnick 2009, s. 7) Hjerterehabilitering Rehabilitering af hjertepatienter har som formål at forbedre patientens funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af en invaliditet og gøre det muligt for hjertepatienten at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet. (Sundhedsstyrelsen 2013, s. 8) 5 Metode 5.1 Formål med opgaven Formålet med denne opgave er at få viden og indsigt i allerede eksisterende forskning, som kan være med til at belyse problemstillingen med kvinders lave deltagelse i hjerterehabiliteringsforløb og dermed være med til at finde ud af, hvordan sygeplejersken kan motivere kvinderne til at deltage i hjerterehabiliteringstilbud. Dette med henblik på at forebygge de komplikationer, som kan forekomme, og som er nævnt i problemindkredsningen. På baggrund af den viden er hensigten også at udvikle sygeplejen, så sygeplejersken formår at medtænke strategier, som kan hjælpe til at motivere de kvindelige patienter, og dermed bliver sygeplejersken bedre rustet til at handle hensigtsmæssigt, således at deltagelsesprocenten øges og re-infarkt og genindlæggelser forebygges. Side 15 af 87

16 5.2 Videnskabelig tilgang Hensigten med dette litteraturreview er at få viden og indsigt i allerede eksisterende materiale, og i opgaven benyttes den hermeneutiske tilgang, det vil sige analyse og fortolkning. Vores opgave stiller med hermeneutisk tilgang spørgsmål til teksterne, idet vi ønsker at opnå og videreformidle forståelse af teksterne. Hermeneutik betyder læren om forståelse. Forståelsen skal man ofte hente gennem forforståelsen, da det er herigennem, vi skaber ny viden og den er derfor et af de vigtigste begreber vi har, når vi taler om at opnå en fælles forståelse. Forforståelse er, som ordet selv siger, den forståelse der går forud for forståelsen (Birkler 2010, s ). Hans-Georg Gadamer beskriver forforståelsen som en fordom. Fordomme skal ikke ses som et negativt begreb, men snarere ses som vores forventninger og formeninger. Ud fra de fordomme vi opbygger, vil vi skabe en horisont (en forståelseshorisont), som alt vil blive fortolket ud fra og dermed skabe en forståelse af den verden eller situation, som omgiver os. Denne horisont vil til enhver tid kunne udvides gennem blandt andet oplevelser og læring og er dermed et vigtigt begreb for grundlaget og måden, man er menneske på (ibid. s ). For at man på baggrund af forståelseshorisonten kan skabe ny forståelse, kan et af hermeneutikkens redskaber bruges, nemlig Den Hermeneutiske Cirkel. Den Hermeneutiske Cirkel skal forstås cirkulært. Det vil sige at skabe en ny forståelse på baggrund af det, man allerede har forstået. Grundtanken i dette redskab er, at man skal skabe et forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen, da delforståelsen kun kan forstås, hvis man har en helhed at inddrage den i og samtidig kan helheden kun skabes, hvis man har delelementer at skabe den af (ibid. s. 98) Vores forforståelse Ved at bruge hermeneutikken fortolker man teksterne ud fra sin egen forforståelse, og dermed vil der aldrig være et endegyldigt svar på analysen af en tekst, da den vil forandres i takt med, at vores forforståelse ændres (Frederiksen 2011, s ). Side 16 af 87

17 Vores forforståelse er til dels kommet fra den praksiserfaring vi har haft, både som studerende og gennem studiejobs. Her foruden har vi gennem privatlivet erfaring med kvinder, som har haft et AMI, hvor der har været manglende information om hjerterehabilitering, og information om det videre forløb blev afleveret som pjecer. Vi har begge gennem sportsskader oplevet, hvad det vil sige at blive begrænset i udfoldelsen af vores daglige liv, hvilket er med til at give en forforståelse for, hvordan det er at have en form for funktionsnedsættelse. Vores forforståelse af problemstillingen er, at sygeplejersken ikke formår at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage i et hjerterehabiliteringsforløb, da der ikke foreligger klare retningslinjer om, hvem der skal tilbydes et hjerterehabiliteringsforløb og hvilke elementer, der bør være i en udskrivelsessamtale med kvinder, som har haft et AMI. I vores arbejde med teksterne er det vigtigt, at vi formår at sætte vores forståelseshorisont i spil og dermed være åbne over for ny viden (Birkler 2011, s ). Vi vælger denne form for videnskab, da den kan være med til at skabe en bevidsthed omkring den virkelighed, vi lever i og være med til at fremhæve den manglende forståelse for sammenhængen mellem sygeplejerskens evne til at motivere og patientens deltagelse i hjerterehabilitering. 5.3 Metodevalg Vi har i opgaven valgt at bruge et systematisk litteraturreview som metode til at kunne svare på vores problemformulering. Et systematisk litteraturreview er en metode, hvor man systematisk indsamler allerede eksisterende data, hvorefter man vurderer, hvorvidt empirien kan bruges til at besvare vores problemformulering. Et systematisk litteraturreview består af to analysefaser. Den ene vurderer materialets relevans på baggrund af den systematiske litteratursøgning, hvor litteraturen er udvalgt og bearbejdet i overensstemmelsen med problemformuleringen. I denne første analysefase vurderes materialets validitet på baggrund af VAKS-guiden (se bilag 1-4). I den anden analysefase stilles der spørgsmål til teksterne for at få svar på problemformuleringens spørgsmål (Frederiksen 2011, s ), her med inspiration fra Merethe Bjerrums tematiske analysemetode. Side 17 af 87

18 Formålet generelt med at lave et litteraturreview er at samle, kortlægge og skabe overblik over allerede eksisterende viden (ibid. s. 47) og for vores opgave specifikt at opnå større viden om, hvordan sygeplejersken gør og hvilken betydningen det har at motivere kvindelige patienter for et hjerterehabiliteringsforløb, - en viden, som sygeplejersken kan bruge i praksis. 5.4 Etiske overvejelser Om metodevalg Vi har valgt at lave et systematisk litteraturreview, da der foreligger undersøgelser og litteratur, som kan hjælpe os til at belyse problemområderne og til at svare på vores problemformulering. Vores valg af et systematisk litteraturreview er begrundet i, at det ikke er god etik at gøre andres arbejde efter, da det bruger menneskers tid og ressourcer unødigt (Glasdam 2011, s. 30). Om problemformulering Derudover synes vi, at vores problemstilling er relevant, fordi sygeplejersken har etiske forpligtigelser over for både sin profession - i form af de sygeplejeetiske retningslinjer, over for patienten - ved at man blandt andet skal være medvirkende til at beskytte og bevare liv, men også over for samfundet - hvor man blandt andet skal være i stand til at orientere sig om udviklingen inden for sit område (Birkler 2011, s ). 5.5 Litteratursøgningsstrategi I afsnittet om litteratursøgningsstrategi gennemgås kort den usystematiske litteratursøgning, som er anvendt i problemindkredsningen, hvorefter søgeprotokol til den systematiske litteratursøgning præsenteres Usystematisk litteratursøgning til problemindkredsningen For at blive inspireret inden for det valgte område har vi udført bevidst tilfældige søgninger på google.dk, scholar.google.dk og bibliotek.dk (Hørmann 2011, s. 37 om bevidst tilfældig søgning). Her har vi brugt søgeord og sætninger som for eksempel: rehabilitering, hjerterehabilitering, barrierer, AMI, kvinder, retningslinjer for hjerterehabilitering, forløbsprogrammer, strategier, motivation, hjerte- Side 18 af 87

19 patienter, udskrivelse, udskrivelsesplanlægning, sygeplejerskens rolle i et hjerterehabiliteringsforløb og statistik over hjerte-karsygdomme. Her har formålet været at finde litteratur, som kunne lede os på sporet af forskellige problemstillinger inden for rehabilitering af hjertepatienter, samt at finde begreber til den systematiske søgning af videnskabelige artikler, som kan bruges som evidens for opgavens troværdighed. Ved hjælp af den fundne litteratur gennem bevidst tilfældig søgestrategi er vi kommet frem til vores problemformulering og har samtidig fundet nøgleord, som vi kan anvende videre i den systematiske søgestrategi Søgeprotokol til systematisk litteratursøgning Vi har søgt på to internationale sundhedsvidenskabelige databaser: CINAHL og PubMed. Her foruden søgte vi på bibliotek.dk for at indhente dansk litteratur på området Informationskilder CINAHL CINAHL er en database, som indeholder kvalitativ forskning, tidsskrifter og artikler inden for det sygeplejefaglige felt, hvilket retfærdiggør brugen af deres materiale. Der er cirka 3000 tidsskrifter, som bliver bedømt af et panel, der godkender dem, inden de lægges op. Alle artikler bliver peer-reviewed og godkendt, inden de er tilgængelige i databasen. Dette betyder, at litteraturen, man finder på CINAHL, er pålidelig. I CINAHL s søgedatabase er der mulighed for at søge med emneord i CINAHL Headings (Hørmann 2011, s ). Dette er et emneordssystem, hvor man via Headings kontrollerer sin søgning og gør søgningen mere specifik. PubMed PubMed er en medicinsk database, men dækker også områder som for eksempel sygeplejen. PubMed får deres materiale fra verdens største og første database MEDLINE og indeholder cirka 5500 tidsskrifter. For at artikler kan optages af PubMed skal de opfylde retningslinjerne om etik og moral, og de skal være peerreviewed. I PubMed er det muligt at søge med emneord i MeSH-systemet, som fungerer ligesom Headings i CINAHL (Hørmann 2011, s ). Side 19 af 87

20 Bibliotek.dk Bibliotek.dk er en fælles national database, hvor man kan finde alt fra pixibøger til ph.d.-afhandlinger. Dette gør også, at man ikke kan garantere for kvaliteten af materialet, så man skal selv have for øje at sortere i de artikler, man finder (Hørmann 2011, s ) Inklusionskriterier Kriterier for vores søgning: o Artikler, som omhandler, hvilke strategier sygeplejersken kan anvende til at motivere kvinder, som har haft AMI. o Artikler, som kan belyse vigtigheden af indsatsen i hjerterehabiliteringens første fase. o Artikler på dansk, norsk, svensk og engelsk. o Artikler, der er peer-reviewed. Derudover har vi fravalgt udgivelsesår, samt abstract available som kriterier, på baggrund af en vurdering om, at brugbare erfaringer også findes blandt ældre artikler, og at ikke alle artikler er sat op på databaserne med abstract. Herudover overvejede vi at medtage inklusionskriterier på som alder og køn, men endte med at fravælge disse, da vi indtil flere gange oplevede, at disse kriterier ikke altid var opgivet på artiklerne, og at vi derfor gik glip af relevant empiri. 5.6 Søgestrategi til det analytiske og undersøgende afsnit I det kommende afsnit beskrives, hvordan vi gennem usystematisk søgning og systematisk bloksøgning er kommet frem til de inkluderede artikler Usystematisk søgning Vi henviser til den usystematiske søgestrategi i afsnittet med overskriften Litteratursøgning til problemindkredsningen. I denne søgning fandt vi én relevant artikel, Discharge planning: communication, education and patient participation, som vi vil anvende i analysen. Denne artikel skal bruges til at belyse Side 20 af 87

21 sygeplejerskens rolle i udskrivelsessamtalen (som ligger i første fase af hjerterehabiliteringsforløbet) Den systematiske bloksøgning Vi har som forberedelse til vores systematiske søgning brugt bloksøgningen, da den via sine tre bokse kan hjælpe os til at bruge søgeord, som favner hele vores problemstilling (Buus 2008, s. 6). Afsnittet om den systematiske bloksøgning er bygget op således, at boksene viser vores fokus, hvorefter de anvendte søgeord og kombinationer er beskrevet under søgningerne i de følgende afsnit, henholdsvis CINAHL, PubMed og bibliotek.dk. Boks 1 Boks 2 Boks 3 Konteksten: Hjerterehabilitering, første fase Persongruppe: Sygeplejersken Fænomenet: Strategier Figur 1 Oversigt over bloksøgning Databaserne bruger ikke de samme begreber til de kontrollerede emneord, hvorfor begreberne til hver enkelt boks vil være forskellige i hver database. Opgaven har til formål at belyse, hvordan sygeplejersken i første fase af hjerterehabiliteringen kan motivere kvinder, som har haft et AMI, hvorfor vi har lavet en systematisk søgning på begreber knyttet til bloksøgningen CINAHL Søgeord Vi startede med at oversætte centrale begreber i CINAHL s kontrollerede emneord (CINAHL Headings-MH). Derudover kunne vi indsnævre søgningen ved at klikke på major concept (MM). Boks 1 Hjerterehabilitering, første fase: rehabilitation, Cardiac (MM) Boks 2 Sygeplejersken: Nursing (fritekst) OR nurs* (fritekst) Side 21 af 87

22 Boks 3 Strategier: motivation (MH) OR Motivational interviewing (MM) Søgestrategi og fund Vi startede med at kombinere de 3 bokse med AND = 8 hits heraf 1 relevant, men ikke inkluderet. For at gøre søgningen bredere søgte vi på boks 1 = 2569 hits. Herefter kombinerede vi boks 1 AND boks 2 = 377 hits, men da dette gav et for bredt spektrum af artikler, ændrede vi kombinationen og søgte på vores vigtigste begreber se næste søgning. Vi kombinerede boks 1 AND boks 3 = 61 hits. For at indsnævre søgningen yderligere satte vi inklusionskriterierne på søgningen med boks 1 og boks 3 = 46 hits. 23 af artiklerne var relevante efter gennemlæsning af overskrifterne. Herefter læste vi abstract og fandt 12 relevante. Efter gennemlæsning af disse 12 artiklerne var to artikler tilbage, som kunne inkluderes: Cardiac rehabilitation: motivation and commitment og A Behavior Change Intervention for Women in Cardiac Rehabilitation. Konklusion på søgningen Relevant viden omhandlende vores problematik er sparsom, og det har været umuligt at fremskaffe tre artikler, som vi vurderede til at være måske relevante PubMed Søgeord Vi startede med at oversætte centrale begreber i PubMed s kontrollerede emneords system (MeHS) Boks 1 Hjerterehabilitering, første fase: rehabilitation(mesh) Boks 2 Sygeplejersken: Nurses (MeSH) Boks 3 Strategier: motivational interviewing (fritekst) Søgestrategier og fund Vi startede med at kombinere de 3 bokse med AND = 3 hits, ingen relevante. Vi kombinerede boks 1 AND boks 3 = 91 hits. Ingen relevante, da vi manglede sygeplejerskens perspektiv. Vi kombinerede herefter boks 2 AND boks 3 = 30 hits. For at indsnævre yderligere satte vi inklusionskriterier på, hvorefter der stadig var 30 hits. Efter læsning af overskrifter fandt vi tre relevante, og efter gennem- Side 22 af 87

23 læsning af abstract fandt vi en relevant. Herefter gennemlæste og inkluderede artiklen, Primary healthcare nurses experiences with motivational interviewing in health promotion practice. Konklusion på søgningen PubMed er en mere lægevidenskabelig database og måske derfor har der ikke været så mange relevante artikler som i søgningen på CINAHL Bibliotek.dk Vi har søgt under fanebladet artikler og har i fritekstsøgefeltet søgt med søgeordet hjerterehabilitering. Herudover blev medtaget inklusionskriterier som sprog (dansk, engelsk, norsk og svensk) = 11 hits. Efter læsning af overskrifter fandt vi fire relevante. Efter gennemlæsning af artiklerne var en relevant, Patientens fortælling er sygeplejerskens ledetråd. Hjertesyge kvinder fravælger hjerterehabilitering. Denne artikel er ikke forskningsbaseret og har en lav kvalitetsscore, men den belyser problemstillingerne omhandlende kvinders fravalg af deltagelse i hjerterehabilitering samt de barrierer, som afholder kvinderne i Danmark fra at deltage. Figur 2 Flowdiagram af in- og ekskluderede artikler Side 23 af 87

24 5.7 Beskrivelse af fremgangsmåde i analysen Vores fremgangsmåde er inspireret af Merete Bjerrums teori om tematisk analyse, hvor analyseteknikken indebærer fem niveauer. Med de inkluderede artikler gennemgås disse niveauer (se bilag 5-8): Første niveau er forståelsesniveauet, hvor vi læser artiklerne igennem for at danne os en helhedsforståelse. Fokus vil her være på artiklernes problematikker, hensigt og budskab. Denne proces vil være grundlag for analysearbejdet. Andet niveau er spørgeniveauet, hvor der udledes informationer fra artiklerne, som kan være behjælpelige med at svare på problemformuleringen. Derefter starter spørge- og kodeprocessen. I spørgeprocessen stilles der åbne og nysgerrige spørgsmål til artiklerne, - såkaldte forskningsspørgsmål. Vores forskningsspørgsmål lyder således: Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabiliteringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage og hvordan kan sygeplejersken identificere kvindernes barrierer, og hvordan bearbejdes disse. Disse spørgsmål stilles med det formål at hjælpe læseren til at være loyal og skeptisk over for artiklens hensigt. Kodeprocessen er en grovsortering af begreber. Her identificeres vigtige passager om de relevante begreber i artiklen, disse markeres og meningsuddraget noteres. Disse to processer sker sideløbende og indgår i et forløb, hvor vi udtager de vigtigste budskaber af artiklerne, og dermed skabes en ny syntese af artiklernes budskab og følgende vores empiri (Bjerrum 2005, s ). Tredje niveau er synteseniveauet, hvor det foregående trin bliver systematiseret, analyseret og gennemskrevet, så der kommer en mere generel syntese af artiklerne (ibid. s ). Fjerde niveau er valideringsniveauet, der har til opgave at sikre, at vores synteser af artiklerne er valide og ikke er fordrejet utilsigtet af vores analyse (ibid. s. 102). Femte niveau er et teoriniveau, hvor man reflekterer. Dette niveau er med til at skabe en mening af de analyserede synteser og skabe tematikker på tværs af kategorierne. (ibid. s ). Side 24 af 87

25 6 Empiri og teori - beskrivelse og begrundelse I de følgende to afsnit beskrives og begrundes empirien og teorien. Vi har valgt at lave et skema over empirien, som giver et overblik over de fire inkluderede artikler, og her foruden vil teoretikere som Joyce Travelbee, Stephen Rollnick og William R. Miller blive præsenteret. Problemformulering Forskningsspørgsmål Kategorier Begreber Tematikker i udskrivelsesplanlægningen, hjerterehabiliteringens første fase Hvilke strategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabilite ringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI til at deltage? Hvilke stategier kan sygeplejersken arbejde med i første fase af hjerterehabilite ringen for at motivere kvinder, som har haft et AMI, til at deltage? Hvordan kan sygeplejersken identificere kvindernes barrierer, og hvordan hun bearbejdesr disse. Sygeplejerskens rolle i første fase af rehabiliteringen Kvinder, som har haft et AMI Strategier Motivation Barrierer Den Motiverende Samtale (DMS) Relation Barrierer Figur 3 Analyseredskab Empiri Til besvarelse af problemformuleringen har vi valgt fire relevante artikler: A Behavior Change Intervention for Women in Caridac Rehablitation og Cardiac rehabilitation: motivation and commitment. Disse to har vi valgt, da vi mener at de kan belyse, hvilke strategier sygeplejersken kan bruge for at motivere kvinder, som har haft et AMI. Primary healthcare nurses' experiences with motivational interviewing in health promotion practice, som er valgt til at bevise evidensen for strategiernes brug i praksis. Discharge planning: communiation, education and patient participation, der belyser vigtigheden af udskrivelsessamtalen, som er et af de vigtigste elementer i første fase af hjerterehabiliteringen. Side 25 af 87

26 Forfatter, land, tidskrift og publikationsår Titel Studiets formål Design Dataindsamling og analyse metode Deltager(e) Resultater Theresa M. Beckie, PhD, RN og FAHA, fra USA. Journal of Cardiovascular Nursing, Vol. 21, No. 2, 2006 A Behavior Change Intervention for Women in Caridac Rehablitation At beskrive teoretisk baseret adfærdsændringsinterventioner, som er designet specielt til kvinder. Randomiseret kontrolleret forsøg over 12 uger med kvinder, der er henvist til hjerterehabilitering Forfatteren benytter The Transtheoretical Model som datainsamlingsmetode. Data indsamles ved 0, 3 og 9 måneder. De analyseres normativt ved at sammenligne de nuværende resultater med de tidligere. Kvinder, der er henvist til hjerterehabilitering. Der er et øget behov for at identificere effektive strategier, som kan være med til at forbedre den indre motivation hos kvinder, da de er i størst risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Der mangler yderligere videnskabelig evidens for, at kønsspecifik hjerterehabilitering har effekt. Shelley Sage, Lead Nurse fra England. British Journal of Cardiac Nursing, Vol. 8, No. 5, 2013 Cardiac rehabilitation: motivation and commitment Formålet er at finde ud af, på hvilke måder man engagerer folk, som vil have gavn af et rehabiliteringsprogram, og derudover hvordan man opretholder engagementet, så de får maksimalt udbytte af rehabiliteringen. Litteraturreview Empirisk materiale vedrørende problemstillingen. Hjertepatienter generelt. Meget fokus på kønsspecifikke hjerterehabilitering Det er vigtigt at minimere sygelighed hos kronikere, der lever med hjertesygdom. Side 26 af 87

27 Forfatter, land, tidskrift og publikationsår Elisabth Brobeck MSc, RN, PhD Student, Håkan Bergh, MD, PhD, senior lecturer, Sigrid Odencrants PhD, RN, senior lecturer og Cathrine Hildingh, PhD, Professor fra Sverige. Journal of Clinical Nursing 20, Titel Studiets formål Design Dataindsamling og analyse metode Primary healthcare nurses' experiences with motivational interviewing in health promotion practice Formålet med studiet var at beskrive sygeplejerskers erfaringer med motivationssamtalen i primærsektorens. Kvalitative interviews Data er indsamlet igennem kvalitative interviews. Der var fire startsspørgsmål, og opfølgende spørgsmål var lavet på baggrund af interviews. Hvert interview tog minutter og blev transskriberet ordret. Deltager(e) 20 kvindelige sygeplejersker, som til dagligt arbejder med livsstilsændringer hos patienter, og som bruger motivationssamtalen som metode. Resultater Temaet var DMS som et værdigfuldt redskab for at arbejde sundhedsfremmende. Herunder hørte 5 kategorier, som hver især har nogle underkategorier. Krævende, med professionel erfaring, træning, interesse, respekt og forståelse og tid som underkategorier. Berigelse, med stimulering, udvikling og effektivitet som underkategorier. Anvendelighed, med kan bruges på mange forskellige måder og fleksibilitet som underkategorier. Bevidsthed, som afklaring af sygeplejerskens rolle og af forandringsstrategier som underkategorier. Plejeforhold har tillid, gensidighed og tolerance som underkategori. Disse kategorier beskriver sygeplejerskens erfaringer med DMS som metode i forhold til sundhedsfremme. Side 27 af 87

28 Forfatter, land, tidskrift og publikationsår Titel Studiets formål Design Dataindsamling og analyse metode Deltager(e) Resultater Aine Carroii Staff Nurse & Maura Dowiin Dr., lecturer, fra Irland. British Journal of Nursing, Vol. 16, No. 14, 2007 Discharge planning: communiation, education and patient participation Formålet med denne undersøgelse var at identificere de vigtigste elementer i praksis i forhold til at varetage udskrivelsesplanlægn ing Litteraturreview Forfatterne har søgt i CINAHL, MEDLINE og Science Direct and Blackwell Synergy. De brugte følgende søgeord: discharge planning, hospital, patient, nurse, case manager. Søgningen grav 222 relevante hits, og forfatterne inkluderede artikler fra 6 lande. Taiwan 2005: kvalitativ undersøgelse, Australien 2005: kvalitativ eksplorativ tilgang, Sverige 2003: kvalitativ casestudie, Danmark: aktionsforskning, USA: kvalitativt etnografisk design, Storbritannien: sonderende undersøgelse og kvalitativt casestudie. For at kunne gennemføre en tilfredsstillende udskrivelsessamtale skal der foreligge en ramme, så sygeplejersken ved, hvad hun skal arbejde ud fra. Side 28 af 87

29 6.1.2 Teori De to teorier bliver præsenteret efter gennemarbejdelse af Chinn og Kramers analytiske proces for beskrivelse og kritisk refleksion af empirisk teori (Chinn 2004, s ) Joyce Travelbee Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen Formål Travelbee har udarbejdet sin sygeplejeteori, da hun mente at umenneskeliggørelse har præget samfundet og sygeplejen. Formålet med sygeplejeteorien er at hjælpe den syge til at overkomme og udholde sygdom og lidelse. Travelbee så sygdom og lidelse som personlig erfaring, hvor hun ønskede, at den syge skulle finde meningen med livssituationen, hvilket er vigtigt for at kunne udvikle sig. Travelbee beskæftigede sig med sygeplejens mellemmenneskelige aspekter. Hun mente, at for at kunne forstå hvad sygepleje er, må man have en forståelse for, hvad der foregår mellem sygeplejerske og patient, da dette har konsekvenser for begge parters oplevelse af sygeplejen (Kirkevold 2012, s. 122). Travelbees teori er snæver, idet den kun henvender sig til syge personer, og det er kun i menneske-til-menneske-forholdet (MTMF), at hendes teori arbejder (ibid. s ). Begreber De vigtigste begreber i Travelbees teori er mennesket som individ, lidelse, mening, MTMF og kommunikation. Travelbees teori siger, at hvert enkelt individ er uerstatteligt, hvorfor det er vigtigt at tilpasse sygeplejen til hvert enkelt menneske hvilket også er fremhævet som et vigtigt aspekt i vores empiri (Kirkevold 2012, s. 123). Begreberne er en del af hendes samlede teori. Begreberne har adskilte betydninger, men bruges i kombination med hinanden. Foruden begreberne har Travelbee fem faser: det indledende møde, tydeliggørelse af personlige identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Disse munder ud i MTMF og dermed etablering af relation og tillid (ibid. s. 126). Definitioner Begreberne er defineret i hendes teori, hvorfor de er eksplicitte. Hvert enkelt begreb skal bruges til at forstå helheden i tankegangen i hendes teori. Side 29 af 87

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Bachelor opgave. Helen Gräs Højgaard Alexandra Pais Boldsen Gitte Sønderup Lauridsen Larisa Leonidovna Mitrofanova

Bachelor opgave. Helen Gräs Højgaard Alexandra Pais Boldsen Gitte Sønderup Lauridsen Larisa Leonidovna Mitrofanova Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk Prøvens art (ekstern/intern): Modul: 14 Sygeplejerskens rolle i forebyggelsen af kvinders fravalg

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark

Hjerterehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering i Danmark En oversigt over danske erfaringer og omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen NOTAT / PROJEKT 2770 NOVEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer

Patienten med Diabetes Mellitus type 2 og vedligeholdelse af livsstilændringer Opgaveskrivere: Nanna Køhler Andersen, Katrine Grejs Skovgaard, Julie Staunstrup Nordow Holdnummer: SSF11 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt - Ekstern teoretisk prøve Afleveringsmåned/år: Juni 2014

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Lindring af patientens oplevelse af angst

Lindring af patientens oplevelse af angst Nana Veronica Beck SOB10 Sygeplejerskeuddannelsen Odense modul 14 University College Lillebælt, Odense Ekstern teoretisk prøve, Bachelorprojekt Januar 2014 Opgavens samlede antal tegn: 71.953 (med mellemrum)

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere