Med netværket på arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med netværket på arbejde"

Transkript

1 Med netværket på arbejde Om magtperspektiver i forbindelse med planlægningen af interkulturelle medieprodukter Skrevet af: Gunilla Lindevall Hansen Nina Westergaard Vejleder: Iben Jensen Roskilde Universitetscenter, Kommunikation modul 2 Efterår

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning og Problemfelt Problemstilling Afgrænsning Begrebsafklaring Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori Tilgang til feltet Pierre Bourdieu en teori om konstruktionen af det sociale rum Kapitalbegreberne Menneske og habitus Feltbegrebet Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet Empiriske overvejelser i forbindelse med case Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet Generaliserbarhed Udvælgelse af case Præsentation af case Diskursanalyse som operationalisering af Bourdieus praktikteori Diskursanalytiske begreber Diskurs Diskursorden Magt og hegemoni Analyse af konteksten Et kontroversielt genstandsfelt Klientliggørelse af etniske minoriteter Personligheden i centrum Danskkundskaber Tilpasning Mangfoldighed Strukturelle og politiske processer Opsamling, mulige positioner for etniske minoriteter Kommunikationsindsatser Analyse af website Formål, budskab og målgruppe Sprog og tekst

3 Henvendelsesform Diskursivt udtryk Det visuelle udtryk Overordnede designprincipper og layout Struktur og navigation Farvevalg Typografi Links Illustrationer og billedvalg Grafisk staffage Sammenhængen mellem de visuelle delelementer Opsamling: Produktets udformning Konklusion og afsluttende kommentarer Litteraturliste

4 1. Forord Dette projekt udspringer af en interesse for kommunikation mellem mennesker med forskellige kulturelle erfaringer. Danmark har igennem de senere år modtaget større grupper af flygtninge og indvandrere fra store dele af verden, hvilket også afspejler sig i sammensætningen af arbejdsstyrken, der er blevet mere etnisk differentieret. Situationen er imidlertid således, at beskæftigelsen blandt etniske minoriteter er betydelig lavere end blandt den øvrige del af befolkningen. Grundlaget for denne situation er yderst kompleks, og ofte handler det i nyhedsmedierne om en række kulturelle barrierer, der skal overskrides eller overvindes. Når vi betragter situationen fra et kommunikationsperspektiv, mener vi, at det må være muligt at forholde sig til de mere overordnede strukturer i samfundet, der kan siges at påvirke kommunikationssituationen. I udarbejdelsen af medieprodukter ser vi, at man ofte undlader at forholde sig til de magtrelationer, der kan have afgørende indflydelse på de udfoldelsesmuligheder, der er tilgængelige i arbejdet med formidlingen. Særligt i forbindelse med interkulturel kommunikation giver det mening at medtænke magtstrukturer, idet man kan argumentere for, at kommunikationssituationen er underlagt et dominansforhold, en minoritets/majoritetsrelation, der udstikker rammerne for de positioneringsmuligheder etniske minoriteter, i rollen som afsendere, kan gøre brug af. Det har været vores mål med dette projekt at anskueliggøre kontekstens indflydelse og vi har haft en interesse i at efterforske, hvordan man i en konkret medieproduktion strategisk kan forholde sig til og arbejde kommunikativt med at optimere højtuddannede etniske minoriteters position på det danske arbejdsmarked. Vi retter i projektet således et særligt fokus mod kontekstrelaterede aspekter, herunder magtrelationen mellem afsender og modtager, der kan siges at være udstukket på et mere strukturelt plan (bl.a. gennem lovgivningen på området). Med udgangspunkt i en Pierre Bourdieusk forståelse for positioner og positioneringer på sociale felter og en diskursanalytisk tilgang, ønsker vi at undersøge de vilkår og spilleregler, der eksisterer i forbindelse med udarbejdelsen af interkulturelle medieprodukter. 4

5 2. Indledning og Problemfelt Som nævnt i forordet, står vi i disse år overfor at skulle manøvrere med en arbejdsstyrke, der er blevet mere og mere etnisk mangfoldig. Vi ser i dag etniske minoriteter, der er i besiddelse af stor uddannelsesmæssig kapital, komme til landet med ønsket om at indtræde på det danske arbejdsmarked, - et ønske der kun i ringe grad indfries. De medbragte kompetencer får sjældent fodfæste og derfor ender en stor del af disse danskere med at arbejde på grundniveau eller derunder. Ligeledes ser man etniske minoriteter, med danske uddannelser, havne i situationer, hvor uddannelserne ikke resulterer i ansættelse, og dermed forældes. Interessant er det, at scenariet er det samme, selvom det er såkaldte eksakte jobs, som f.eks. ingeniørfaget, hvor forskellige kulturelle betydningsskemaer ikke umiddelbart bør have indflydelse på de faglige kompetencer. En undersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 39 % af de private virksomheder i Danmark ikke umiddelbart er villige til at ansætte etniske minoriteter, og at stadig færre er tilbøjelige til dette (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Samtidig viser en undersøgelse foretaget af Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, at 9 ud af 10 af de adspurgte ledige ingeniører med anden etnisk baggrund har erhvervet sig uddannelsen i Danmark, samt at det for flere gælder, at der er tale om deres anden ingeniøruddannelse (IAK 2000). Disse tal indikerer, at det ikke umiddelbart er de faglige kompetencer, der afskærer dem fra at få job, og lægger op til en problematisering af, om andre aspekter spiller ind, som eksempelvis ansøgernes kulturelle baggrund og virksomhedernes rekrutteringspraksisser. Der er altså tale om en arbejdsstyrke der, selv med en dansk uddannelse, til stadighed ikke får adgang til arbejdsmarkedet, på trods af, at virksomheder i større og større omfang anskuer mangfoldighed som en kompetence for virksomheden. Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet er således en af de større udfordringer, vi står overfor i fremtiden. Man kan tale om, at der i Danmark hersker en selvforståelse og forestilling om en relativ kulturhomogen nationalstat. Eksempelvis er det tankevækkende at Danmark endnu ikke har erklæret sig flerkulturelt, hvilket de andre fleste lande under Europarådet har gjort (Horst 2002:82). Således kæmper næsten 10 % 1 af befolkningen fra en position, der i udgangspunktet er stillet uden for fællesskabet på et symbolsk plan, eftersom deres kulturelle erfaringer ikke anerkendes. Noget tyder altså på, at det danske arbejdsmarked anno 2003 stadig funderer sig i spilleregler, der i udgangspunktet stiller etnisk danske i en stærkere position. Vi ser, at der kan være tale et misforhold mellem virksomheders rekrutteringspraksisser og ansøgernes henvendelsesform, ligesom vi forestiller os, at der kan være tale om en gensidig uvidenhed parterne imellem. Således finder vi det også ræsonnabelt at tale om at fremme kommunikationen mellem to parter. I nærværende projekt er det således vores intention, gennem et casestudie, at udarbejde en 1 8,2% (Danmarks Statistik 2003) 5

6 prototype på en sådan kommunikationskanal, der i praksis skal øge kontakten og gøre deres gensidige ressourcer tilgængelige og synlige. 2.1 Problemstilling Hvordan kan man arbejde kommunikationsstrategisk med at fremme højtuddannede etniske minoriteters adgang til det danske arbejdsmarked? Dette ønskes undersøgt gennem et casestudie, der tager sit udgangspunkt i et allerede eksisterende netværk af ingeniører med anden etnisk baggrund. 2.2 Afgrænsning Projektet indtager et særligt perspektiv i forhold til arbejdsmarkedet, idet vi vælger at fokusere på en bestemt faggruppe, - ingeniører. Således beskæftiger vi os med den del af arbejdsstyrken, der går under betegnelsen højtuddannede. Vi indfanger derfor ikke den del af problemfeltet, der omhandler agenter med mindre eller ingen uddannelsesmæssig kapital. Alligevel ser vi, at de øvrige magtforhold mellem agenter inden for genstandsfeltet kan påvirke de positioner og positioneringer, vi identificerer, forstået på den måde, at vi anskuer det sociale rum som relationelt, og at de forskellige positioner kun kan forstås i relationen til øvrige positioner på feltet. 2 I denne forbindelse er vi derfor bevidste om, at dikotomien minoritet/majoritet er en analytisk forenkling af en kompleks magtrelation, idet gruppen af etniske minoritetsdanskere på ingen måde er homogen (bl.a. i forhold til national og social baggrund). 3 Når vi alligevel har valgt at anvende betegnelserne, hænger det sammen med, at vi ser, at man kan tale om, at der i samfundet hersker en dikotomisk opfattelse af etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund. Dette ser vi eksempler på både i den folkelige og den politiske debat. Anvendelsen af kategorierne minoritet/majoritet er altså vores måde at undersøge og tage højde for magtforholdet mellem de to grupper. Dette fokus betyder dog, at vi afskærer os fra at belyse eller diskutere sociale forholds indvirkning på vores problemstilling. Derfor vil vi ikke kunne udtale os om kapitalsammensætningens betydning for den enkelte agents position. Dette hænger sammen med, at vi i stor udstrækning bevæger os på et makroniveau, når vi diskuterer etniske minoriteters udfoldelsesmuligheder på det danske arbejdsmarked. I casen belyses problemstillingen på et mikroniveau, men her fokuserer vi igen på interaktionen med makroniveauet. Vores fokus er derfor på et systemperspektiv frem for et aktørperspektiv, og vi belyser ikke hvorledes den enkelte ingeniør oplever arbejdsmarkedets rummelighed. Dette skal betragtes som udtryk for den selektion vi har foretaget for at indsnævre vores fokus. 2 For en nærmere redegørelse for positioner og det sociale rum se kapitel 4, hvor vi gennemgår Pierre Bourdieus teoriapparat. 3 Se begrebsafklaring af minoritet/majoritet, i næste afsnit. 6

7 Metodisk indtager vi altså i udgangspunktet et magtperspektiv, idet vi ønsker at belyse, hvilken indflydelse sådanne relationer har for de udfoldelsesmuligheder, der eksisterer i forbindelse med interkulturelle medieprodukter. Vi foretager således en feltanalyse med udgangspunkt i en diskursanalytisk tilgang 4 for at undersøge positioneringsmulighederne. På denne måde har vi et skærpet fokus på sproget og diskursive forandringsprocesser, idet vi mener at sproget bliver et udtryk for magterelationerne på feltet. På denne vis indfanger vi ikke feltets bredde og dybde i Bourdieusk forstand 5, idet vi selekterer i de teoretiske begreber og håndplukker dem, vi finder brugbare til vores ærinde. 2.3 Begrebsafklaring Vi vil i det følgende kort beskrive, hvordan vi gør brug af begreberne kultur, etnicitet samt minoritet/majoritet. Dette grunder i, at begreberne er flertydige og ofte anvendes med forskelligt semantisk indhold. I projektet opererer vi med dikotomien minoritet/majoritet i forbindelse med kategorien etniske grupper. Etniske minoriteter skal her forstås som indvandrere, flygtninge eller efterkommere af disse. Vi forstår en etnisk minoritetsgruppe, som en gruppe mennesker, der på den ene side udgør et mindretal i et samfund (det danske) og på den anden side kan siges at blive diskrimineret eller have mindre magt på visse områder på grund af dette tilhørsforhold (Eriksen og Sørheim 2001:57). Vi forstår derfor, at betegnelsen minoritet er defineret i forhold til en majoritet, og kategorierne eksisterer altså kun i relationen til hinanden. Samtidig ser vi, at der er en sammenhæng mellem social klasse og etnisk tilhørsforhold, idet man kan tale om, at en eventuel diskriminering (f.eks. på arbejdsmarkedet) vil betyde en underordning i et socialt hierarki. F.eks. underordnes de i forhold til social status, idet en diskriminering kan betyde, at de ikke får job (eller hvad der betegnes som et godt job ), ligesom det kan betyde en underordning i forhold til økonomisk status. Alligevel kan man ikke udelukkende betragte en etnisk minoritets- eller majoritetsgruppe som et klasseforhold, eftersom etniske grupper kan rumme flere forskellige socialklasser. Vi forstår dog også minoritet/majoritets dikotomien på et mere symbolsk plan, idet man kan tale om, at majoritetens kulturelle udtryk og betydninger ofte tillægges mere værdi end minoritetens, hvilket også kan være medskaber af magtrelationen. Den analytiske opdeling af minoritet og majoritet er i øvrigt også inspireret af vores hovedteoretiker, Pierre Bourdieu, der taler om, hvordan man kan belyse magtforhold i samfundet ved at betragte relationen mellem en dominerende og en domineret gruppe. Når vi i projektet bruger kulturbegrebet, er det hovedsagligt i relation til etnisk tilhørsforhold, altså kultur forstået som etnisk kultur. I tråd med Bourdieu forstår vi kultur som konstruerede 4 Se kapitel 7, operationalisering. 5 Eksempelvis taler Bourdieu om vigtigheden i at kende feltets historie. Se kap. 4. 7

8 betydninger og praksisser, der er foranderlige og sat til forhandling inden for og mellem grupper, ligesom vi ser, at det både konstrueres inden for en gruppe og individuelt. Etniske tilhørsforhold forstår vi derfor som oplevede kulturforskelle mellem mennesker. En etnisk gruppe opretholdes ved at kulturforskelle kontinuerligt gøres relevante i relationen til andre etniske grupper (Eriksen og Sørheim 2001:57). Således ser vi, at der eksisterer en abstrakt grænse mellem grupperne, der består i, at de netop opfatter sig som etnisk forskellige, og, at der inden for fællesskabet er en bred tilslutning til det, f.eks. ud fra en forestilling om fælles traditioner, historie, religion, herkomst og oprindelsesland. Kulturer betragter vi altså ikke som ensartede, homogene størrelser idet de kontinuerligt skabes og genskabes mellem mennesker (Eriksen og Sørheim 2001:47). I tråd med Bourdieu tillægger vi os yderligere det perspektiv, at visse kulturelle betydninger og praksisser kropsliggøres, dvs. indoptages på en sådan måde, at de virker naturlige og rigtige, hvilket vi vil komme nærmere ind på i forbindelse med teorigennemgangen. I projektet vil vi ikke direkte arbejde med etnisk tilhørsforhold forstået som konstruktionen af et bestemt kulturelt fællesskab, men blot tale om det i de forbindelser, hvor etnicitet kan siges at blive forskelsmarkør mellem forskellige grupper mennesker. 3. Videnskabsteoretisk forståelsesramme og valg af teori Vi vil i det følgende afsnit tydeliggøre vores videnskabsteoretiske forståelsesramme, idet den danner udgangspunkt for vores valg af teori og efterfølgende hvilket undersøgelsesdesign, vi vælger at anvende. Afsnittet består i overvejelser af epistemologisk og ontologisk 6 karakter, igennem hvilke vi vil søge at anskueliggøre vores videnskabsteoretiske ståsted. Indledningsvis finder vi det afgørende at anlægge nogle videnskabsteoretiske rammer for hvorledes vi forstår aktør/struktur dialektikken. I udgangspunktet er det vores overbevisning, at aktørers forståelse af den virkelighed, der omgiver dem, og dermed produktionen af deres tanker og handlinger er socialt konstrueret. Vi indskriver os således i en konstruktivistisk forståelse, hvor aktører, gennem sproget, skaber betydning om deres væren (Jørgensen og Phillips 1999:13-14). På denne måde indtager vi et socialkonstruktivistisk eller poststrukturalistisk standpunkt. 7 Alligevel ser vi, at denne tilgang ikke medtænker den kropsliggjorte viden, som individer lærer og tilegner sig gennem ikke-verbaliserede socialiseringsprocesser. 8 Af denne grund, ser vi det nødvendigt at integrere konstruktionstanken med en ontologisk retning, der forstår menneskelig handlen som både kropsliggjort og sprogligt konstrueret. Som overordnet teoretisk forståelsesramme, finder vi det derfor anvendeligt at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat, 9 idet han taler om, at der både 6 Epistemologi eller erkendelsesteori beskæftiger sig med menneskets erkendelse og, om hvordan man kan opnå viden om verden. Ontologi er læren om det værende, altså, hvad verden består af og dermed, hvad der eksisterer. 7 Vi betragter socialkonstruktivismen som en del af poststrukturalismen. 8 Her tænker vi eksempelvis på den viden et barn tilegner sig ved at se på sine omgivelsers sociale praksisser. 9 Se gennemgangen af Bourdieus begreber i kapitel 4. 8

9 findes kognitive (mentale) og objektive (socialt producerede) strukturer. Begge forhold har indflydelse på individers handlen. Med Bourdieu bliver det således muligt at tale om en konstruktivistisk strukturalisme 10, hvor agenterne er underlagt nogle objektive strukturer, som de dog selv er med til at konstruere og reproducere (Bourdieu 2001:24). Metateoretisk kan man derfor tale om, at Bourdieus forståelse for menneskelig handlen er dispositionel, idet sociale agenter rummer en række potentielle handlemuligheder, som kan blive sat i værk i relationen til en given social situation (Bourdieu 2001:11). Vi fortolker Bourdieu ud fra et poststrukturalistisk perspektiv 11 og tager således afstand fra en rigid, traditionel strukturalisme, der forstår strukturer som ensbetydende med ydre begrænsninger af individets handlemuligheder (Järvinen 2001:346). Vores individopfattelse er derfor inspireret af Bourdieus:...de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt mekaniske kræfter, og som af bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er heller ikke bevidste og vidende subjekter der handler fornuftsbetinget og i fuld bevidsthed om årsag og virkning... (Bourdieu 2001:44). Sociale agenter konstruerer og rekonstruerer således de objektive strukturer, men vi skal også forstå individers handlinger i relation til disse strukturer, da vi ser, at de i visse sammenhænge fungerer bag om ryggen på agenterne. Således frakender vi os også den mest yderliggående konstruktivisme, hvor alle mønstre i social handlen opløses (Jørgensen og Phillips 1999:14). Forestillingen om sociale konstruktioner skal derfor i nærværende projekt indfange to ting: 1. Produktionen af tanker og handlinger og 2. Produktionen af sociale (objektive) strukturer (Jf. Bourdieu kap. 4.). Direkte i relation til vores undersøgelsesområde, finder vi Bourdieus praktikteori særligt velegnet, idet den retter sig mod at påvise magtrelationer inden for felter i det sociale rum. I vores arbejde med at udvikle en kommunikationskanal, ønsker vi netop at begribe og medtænke de konstruktioner af magt, der kommer til udtryk på arbejdsmarkedet i relation til etniske minoriteter. Med Bourdieus praktikteori bliver det muligt at begrebsliggøre og manøvrere med disse magtrelationer, og da vi i udgangspunktet ser, at vores adgang til verden går gennem sproget, finder vi diskursanalysen velegnet til at operationalisere en Bourdieusk feltanalyse til vores ærinde. 12 Diskursanalyse gør det muligt for os at påvise magtrelationerne gennem konkrete sproglige konstruktioner. Vi vil senere argumentere for og forklare, hvordan vi mener at kunne sammentænke Bourdieu og diskursanalyse i forhold til konkrete begreber Bourdieus egen definition af sit videnskabsteoretiske ståsted (Järvinen 2001:360). 11 Ved en poststrukturalistisk tilgang, forstås en opfattelse af virkeligheden som en sproglig konstruktion, modsat i den rigide strukturalisme, hvor sproget opfattedes som strukturer i virkeligheden (Kjørup 2000:60) 12 En feltanalyse i Bourdieusk forstand findes i en række forskellige afskygninger og indebærer eksempelvis omfattende indsamlinger af oplysninger om de mennesker, der virker på det pågældende felt. Fremgangsmåden kaldes af Bourdieu prosopografi. Ved hjælp af disse oplysninger er det muligt at optegne de forskellige positioner på et kort gennem en korrespondanceanalyse (Broady 2002:482) 13 Se kapitel 7. Se også afgrænsning i forhold til feltanalyse afsnit

10 3.1 Tilgang til feltet Som beskrevet i ovenstående, har vi i foreliggende projekt valgt at udstyre os med en teoretisk optik i forbindelse med tilgangen til det felt, vi undersøger. Dette støtter sig til vores grundantagelse om, at man som forsker aldrig kan gå fuldstændig åbent til genstandsfeltet. Man vil altid i en eller anden forstand være farvet af et videnskabsteoretisk standpunkt, ligesom man vil have en række habitusrelaterede forforståelser af eksempelvis magtforhold i samfundet. Værdiladede betragtninger finder vi imidlertid ikke problematiske i sig selv, når blot man bevidstgør sig om sit standpunkt. I dette projekt har vi for eksempel valgt at stille os på den dominerede parts side. Dette har haft konsekvenser for vores valg af teori, ligesom det har indflydelse i forbindelse med fortolkningen af materialet. Med en Bourdieusk optik beskriver vi samfundet på baggrund af magtstrukturer og udelukker os således fra andre vinkler på problemfeltet. Det betyder, at vores tilgang til feltet dels er præget af et personligt- og dels et videnskabeligt perspektiv. Når dette er sagt mener vi altså, at forholdet mellem empiri og teori altid vil rumme en eller anden grad af deduktion, forstået på den måde at vi aldrig kan gå fuldstændig teoriløst til verden. Her lægger vi stor vægt på, at Bourdieus begreber er relativt åbne og fleksible, og at de først får betydning i relationen til et empirisk funderet grundlag: Løsrevet fra deres forskningsmæssige sammenhæng giver teoretiske begreber ingen mening, hævder Bourdieu (Järvinen 2001:342). Således må der være en vis dialog mellem den teoretiske optik, vi har med os og den konkrete kontekst, vi undersøger, og i den forstand kan man tale om, at vi også går abduktivt til værks. Den teoretiske begrebsramme bliver i vores projekt vejen til at forstå de bagvedliggende samfundsmæssige vilkår for vores problemstilling. Vi lader os inspirere af teorien, men sætter den løbende i samspil med empirien gennem en revidering og fortolkning af delresultaterne, der giver os en dynamisk brug af både teori og empiri. Vi arbejder dermed også hermeneutisk med vores empiriske datamateriale. 14 I relation til den hermeneutiske cirkel ser vi fortolkningen af vores empiri som en proces, hvori der skiftevis fokuseres på betydningen af de enkelte dele af empirien, med henblik på at forstå dem i forhold til den helhed, de er en del af (Gilje og Grimen 1999:153). I denne forbindelse finder vi det afgørende at kommentere forholdet mellem hermeneutikken og konstruktivismen i vores projekt. Gilje og Grimen forklarer den hermeneutiske cirkel ved at pege på, at fortolkningen af en tekst altid vil ske på baggrund af henvisninger til fortolkninger af dele i teksten, ligesom disse dele forklares og tolkes gennem teksten som helhed: Fortolkninger blir alltid begrunnet ved å vise til andre fortolkninger, og det er ikke noen vei ut av denne sirkelen. Vi kan i begrunnelser av fortolkninger ikke gå bak den hermeneutiske sirkel (Gilje og Grimen 1999:154). I denne forestilling ligger immanent en forståelse af en vidensproduktion, der er akkumulativ: Vi bliver hele tiden klogere. Dette stemmer imidlertid ikke overens med vores konstruktivistiske udgangspunkt, hvor vidensproduktion altid er relateret til en given kontekst og, at man derfor altid 14 Hermeneutik betyder fortolkningslære eller forståelseslære. 10

11 må være åben over for muligheden for andre tolkninger. Her indtager vi en position, der forstår den hermeneutiske cirkel som en åbnende proces, der hele tiden medtænker den flertydighed og kompleksitet, materialet rummer. Vi ser altså ikke, at fortolkningerne af de enkelte dele i materialet lukker sig om sig selv og ekskluderer andre fortolkninger eller modsætninger i materialet. 4. Pierre Bourdieu en teori om konstruktionen af det sociale rum I nærværende projekt manøvrerer vi med en forståelse for menneskelig handlen, der tager afsæt i Pierre Bourdieus relationelle begrebsapparat. Som vi fremhævede i vores videnskabsteoretiske overvejelser (kapitel 3.), gør Bourdieu op med ideen om, at en hvilken som helst menneskelig praktik skulle finde sted for sin egen skyld uafhængigt af det univers af omskiftelige praktikker, det befinder sig indenfor. Bourdieu anlægger dermed en anti-essentialistisk tilgang til den sociale verden og tager på denne måde afstand fra biologisk determinisme. I stedet anskues samfundet som et rum af sociale positioner, idet alle sociale agenter 15 (i kraft af sin kapitalvolumen) indtager en relationel position i forhold til sin omverden. Således forstår vi de egenskaber, der karakteriserer en bestemt gruppe på et bestemt tidspunkt i forhold til det sociale rum. En sådan forståelse for de sociale relationer i samfundet er essentiel for vores undersøgelse, der netop sigter mod at anskueliggøre magtforhold mellem forskellige sociale agenter. I det følgende vil vi redegøre for Bourdieus mest centrale begreber, for sideløbende at vise, hvordan vi tænker disse i forhold til vores ærinde. 4.1 Kapitalbegreberne Hos Bourdieu er kapitalbegrebet en af de centrale sociologiske faktorer i forståelsen af samfundet. Kapital, i Bourdieusk forstand, kan bedst beskrives ved de ressourcer eller egenskaber, som enhver social agent i større eller mindre udstrækning er i besiddelse af. I traditionel marxistisk forstand er kapital en økonomisk størrelse som er ensbetydende med magt. Stor kapitalvolumen betyder stadig magt hos Bourdieu, men han udvider kapitalbegrebet til at omfatte fire forskellige kapitalformer: 1) økonomisk kapital 2) kulturel kapital 3) social kapital og 4) symbolsk kapital (Broady 2002:453). Den økonomiske kapital repræsenterer kort sagt penge, velstand og materielle ressourcer. Men herudover kan den også omfatte kendskab til de økonomiske spilleregler (Järvinen 2001:349). Udover den økonomiske kapital opererer Bourdieu med en anden ikke-økonomisk magtfaktor i samfundet: Den kulturelle kapital. Denne kapitalform indebærer et kendskab til kulturens historie, sprog og politik i et sådant omfang, at man kan omgås finkulturen og få adgang til den kulturelle kapital i form af bøger, videnskabelige teorier mv. Den kulturelle kapitalform omfatter 15 Bourdieu tenderer at anvende betegnelsen agent i stedet for f.eks. aktør, menneske, individ, subjekt osv. Dette grunder i Bourdieus subjektsbegreb: handlende og vidende agent med en praktisk sans (Bourdieu 2001:44), hvilket vi senere vil komme ind på. 11

12 derfor dels uddannelse, helt konkret i form af eksaminer og titler, og dels finkulturelle færdigheder, dvs. evnen til at tolke kulturens referencesystem (Järvinen 2001:349). Den tredje kapitalform kalder Bourdieu social kapital, som kommer til udtryk via de sociale ressourcer agenten er i besiddelse af ved at være medlem af en bestemt (magtfuld) gruppe. Således omfatter denne kapitalform forhold som slægt, venskab mv. Man vil typisk opnå en stor social kapital ved at tilhøre en elitær uddannelse, et specifikt netværk eller være medlem af eksempelvis politiske foreninger, loger el. lign. (Järvinen 2001:349). Den fjerde og sidste kapitalform, den symbolske kapital, skal ses som overordnet de andre tre, idet de andre tre kapitalformer alle kan undergå en transformation til symbolsk kapital, når de i et socialt felt opfattes som særligt prestigefyldte, anerkendte eller legitime. Denne kapitalform står derfor for det, der tillægges værdi. Den symbolske kapital afhænger følgelig af det pågældende sociale felts 16 konsensus om, hvilke forhold/ressourcer, der er særligt værdifulde (Broady 1998:458). Her er det afgørende at bemærke sig, at man inden for forskellige felter vil tillægge divergerende forhold værdi. Således vil eksempelvis et tilhørsforhold til en etnisk minoritetsgruppe være prestigefuld på visse felter og det modsatte inden for andre. Den symbolske kapital har således en distinktionsmekanisme i sig, idet den kan bruges til at skelne mellem forskellige grupper i samfundet. Som det fremgår af ovenstående, er der grundlæggende to forhold, der er afgørende for agenters sociale position: Dels hvilke(n) kapitalform(er) agenten besidder og dels den samlede kapitalvolumen. Således er samfundet inddelt i to dimensioner: For det første skelnes der mellem de agenter, der er i besiddelse af en stor mængde samlet kapital: de dominerende og de, der er i besiddelse af en lille mængde kapital: de dominerede. For det andet skelnes der mellem de agenter, der er i besiddelse af kulturel kapital, og de, der er i besiddelse af økonomisk kapital. Det er på grundlag af disse forhold, at samfundet, ifølge Bourdieu, er organiseret som et rum af sociale positioner. 4.2 Menneske og habitus I udgangspunktet kan habitus betragtes som kropsliggjort kapital forstået på den måde, at habitus kan forklare relationen mellem de (objektive) sociale- og de kognitive strukturer, der ligger immanent i det enkelte menneske. Habitus kan derfor bedst forstås som den enkeltes socialt producerede dispositioner. Hvert menneske er, i kraft af dets kapitalvolumen, i besiddelse af en række forskellige subjektive dispositioner og en praktisk sans. Den praktiske sans skal ses som en form for kropsliggjort viden eller habitus omsat i praksis, om man vil. Habitus er det generative og samlede princip, der omsætter de indre og relationelle karakteristika i en position til en samlet livsstil, dvs. til et samlet sæt af personvalg, valg af goder, valg af praktikker ( ) Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der på én gang er distinkte og distinktive (Bourdieu 2001:24). 16 Bourdieus feltbegreb vil blive gennemgået i afsnit

13 De objektive strukturer inkorporeres i det enkelte menneske gennem eksempelvis opdragelse og uddannelse, og et menneskes habitus grundlægges derfor, ifølge Bourdieu, primært gennem familien og skolen og udmønter sig i et ofte ubevidst handlingsmønster, -agentens praktiske sans. Den praktiske sans er derfor et kendskab til adfærdsmønstre, dvs. en fornemmelse for, hvordan man i en given situation skal handle, hvordan valg og beslutninger træffes, samt hvordan en given situation skal vurderes og opfattes (Bourdieu 2001:44-45). 17 Habitus er en fast forankret, men foranderlig størrelse, idet habitus er et uafsluttet projekt, der gennem hele livet er under udvikling. Bourdieu lægger særlig vægt på ikke at indlæse en determinisme i habitusbegrebet: de sociale agenter [er] ikke partikler der er underlagt mekaniske kræfter, og som af bestemte årsager er tvunget til at handle som de gør. Men de er heller ikke bevidste og vidende subjekter der handler fornuftsbestemt og i fuld bevidsthed om årsag og virkning (Bourdieu 2001:44). Som det fremgår, er habitus i høj grad en differentieringsmekanisme, idet agenter adskiller sig på baggrund af deres habitus: At skille sig ud og have betydning er to sider af samme sag (Bourdieu 2001:25). Årsagen til at mennesker handler, tænker og opfatter verden forskelligt, kan derfor forklares ved hjælp af habitusbegrebet. Og det er på baggrund af denne differentiering, at mennesker kan kategoriseres og inddeles i forskellige grupper. Således er habitusbegrebet også et middel til at forklare eksempelvis kulturelle forskelle, divergerende norm- og handleskemata mv. Vi kan således i vores undersøgelse bruge habitusbegrebet til at forstå- og argumentere for at tale om, at visse agenter på feltet er dominerende og andre dominerede. 4.3 Feltbegrebet De nævnte kapitaler og dispositioner er bestemmende for, hvilke felter man som menneske kommer til at færdes indenfor. Et felt kan forstås som et netværk inden for hvilket, der eksisterer et specifikt regelsæt. Med felt eller socialt felt mener Bourdieu et foranderligt, dynamisk område, hvor mennesker kæmper om noget, de er fælles om. Det sociale rum, samfundet, består således af sociale felter, nærmere betegnet eksempelvis kulturelle, religiøse, politiske og videnskabelige felter (Järvinen 2001:355). Et hvert felt har sine egne regler, handlemåder og forskellige former for kodeks, og for at kunne begå sig i et givent felt kræver det en fundamental viden om og kendskab til eks. feltets historie. Feltets dynamik opstår når agenter med forskellig habitus indtræder med et ønske om at forhandle dets betydning. Agenten indtager en position i feltet afhængig af dennes kapitalvolumen i forhold til det, der på feltet udgør den symbolske kapital (Bourdieu 2001:21). Hvis et givent felt tildeler kulturel kapital stor symbolsk værdi, vil de, der besidder en stor mængde af denne kapital opnå mere magt inden for feltet end de, der ikke evner at spille på denne kapital i samme omfang. Et felt udgøres dermed af dominerende og dominerede positioner. I og med at der på alle sociale felter eksisterer denne magtstruktur, 17 Selvom den praktiske sans ofte er ubevidst, forstår vi, at den skabes diskursivt. 13

14 betyder også at særligt kapitalstærke agenter (dominerende agenter) sætter dagsorden spillereglerne på feltet og dermed også for agenter i en mindre gunstig position 18. Inden for et hvert felt hersker en række interne regler og normer, både i sagt og usagt form. Dette sæt spilleregler benævner Bourdieu feltets doxa. Man kan sige, at doxa dækker over en fællesskabsforståelse for adfærd. Doxa iværksætter den symbolske kapital, idet feltets agenter opnår en fælles forståelse for, hvad der skal tillægges symbolsk værdi. Doxa er under konstant forhandling på feltet, idet der på feltet findes både ortodokse og heterodokse positioner (Broady 2002:481). Ortodokse agenter kan ses som en form for traditionens vogtere, idet disse agenter vil søge at fastholde det eksisterende magtforhold på feltet, mens de heterodokse vil forsøge at konstruere og rekonstruere magtfordelingen. Det er disse divergerende positioner og forhandlinger, der giver grundlag for feltets eksistens. Man tilskriver feltet en vis betydning, idet man mener, at det der foregår på feltet er vigtigt og betydningsfuldt (Bourdieu 2001:151). 4.4 Overblik over praksisser i rekrutteringsfeltet I dette projekt tager vi afsæt i, at arbejdsmarkedet (rekrutteringsfeltet) analytisk kan betragtes som et magtfelt (- et rum af sociale positioner), hvor forskellige agenter indtræder. I kraft af disse agenters divergerende habitus og kapitalvolumen, præges dette felt af hhv. mere eller mindre magtfulde positioner. I dette felt kan man tale om, at virksomhederne repræsenterer den dominerende part, idet virksomhederne i reglen sætter dagsorden for og dikterer, hvem den gode ansøger er. Ansøgermassen må følgelig i varierende grad tilpasse sig virksomhedernes krav. I det følgende vil vi derfor søge at vise, hvilke muligheder der ligger i de eksisterende rekrutteringsformer. Vi må endvidere vurdere, i hvilket omfang vi mener, at nye rekrutteringsformer kan vinde indpas, og om de kan få indflydelse på situationen for ingeniører med anden etnisk baggrund. I det følgende afdækkes forskellige rekrutteringspraksisser og sammenholdes med de jobsøgningspraksisser, ingeniører med anden etnisk baggrund har. Dette vil give os en fornemmelse for, om der på dette område er tale om et misforhold. Vi ser, at der på rekrutteringsfeltet er en opkomst af nye rekrutteringsformer, der udfordrer de traditionelle former. Vi ønsker derfor med dette afsnit at afdække nye og traditionelle former, med det formål at vurdere, hvilke former vi finder anvendelige til forbedring af mulighederne for ingeniører med anden etnisk baggrund. I spændingsfeltet mellem nye og gamle praksisser, vi vil altså, med udgangspunkt i de eksisterende vilkår, søge at afgøre, hvilke steder vi ser mulighed for at gennemføre en vellykket kommunikationsindsats. I det følgende præsenteres kort de mest anvendte rekrutteringsformer på det danske arbejdsmarked, og de vurderes løbende ud fra ovenstående. Vi gennemgår følgende rekrutteringsformer: 18 Denne ikke-fysiske magtudøvelse fra dominerendes side kalder Bourdieu symbolsk vold (Broady, 2003, s. 49). 14

15 Annoncering, aviser og fagblade E-rekruttering Netværksrekruttering Rekrutteringsvirksomheder AF og arbejdsløshedskasser Annoncering i aviser og fagblade er en af de ældste rekrutteringsmetoder, og er stadig en af de mest anvendte. I en undersøgelse lavet af Arbejdsmarkedsstyrelsen fra 2001 fremgår det, at næsten alle virksomheder rekrutterer på denne måde, hvor jobs lægges i offentligt udbud, og hvor virksomhederne styrer processen (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Ingeniører med anden etnisk baggrund søger primært job på denne måde, hvorfor vi ikke ser, at denne rekrutteringsform skaber yderligere mulighed for kommunikation (IAK 2000). E-rekruttering dækker groft sagt alle rekrutteringsformer, der foregår på Internettet. I det følgende præsenterer vi to af de mest anvendte; jobbanker og CV-databaser 19 (Koefoed og Mørkeberg 2002: 35). Jobbanker minder i sin form om traditionel annoncering, der dog via Internettet har langt flere muligheder på grund af omfang og tilgængelighed (Koefoed og Mørkeberg 2002: 68, Ziegler). CV-databaserne derimod, gør det muligt for jobansøgere at få besked om et job i deres jobkategori uden at søge aktivt, hvilket forøger konkurrencen om de gode jobs og medfører større konkurrence kandidaterne imellem, gennem øget eksponering i forhold til virksomhederne (Koefoed og Mørkeberg 2002: 34-36, 68). Med E-rekruttering ser vi et eksempel på, at traditionelle rekrutteringsformer fungerer i samspil med nye, der lægger op til, at virksomhederne bliver opsøgende. Her ser vi, at disse nye former komplementerer de traditionelle og skaber nye muligheder for kommunikationen mellem virksomheder og kandidater. For ingeniører med anden etnisk baggrund er annoncer på Internettet et af de mest anvendte steder at søge job (IAK 2000). Dog har det ikke været muligt for os at finde ud af, hvor mange der er registreret i åbne CV-databaser på nettet 20. Vi ser tillige at virksomhedernes opsøgende aktivitet primært vil begrænse sig til specielle og høje stillinger, hvorfor denne form ikke i tilstrækkelig grad kan blive til gavn for mere almindelige stillinger. Netværksrekruttering er en af de mest anvendte rekrutteringsformer i det private erhvervsliv og anvendes ofte til rekruttering af højtuddannede. Med netværk menes, at en jobåbning formidles ud til en skare af potentielle kandidater via virksomhedens ansatte og samarbejdspartnere Andre rekrutteringsformer på Internettet er bl.a. gennem communities, Virksomhedens eget website, IPsegmentering, Virtuelle rekrutteringsmesser m.fl. (Koefoed og Mørkeberg 2002: 34-47) 20 Primært fordi disse ikke oplyser etnisk tilhørsforhold i ansøgerprofilen, men kun angiver modersmål og sprogkundskaber 21 Dette kan eksempelvis ske gennem personlige netværk - venner, familie o. lign, eller gennem faglige netværk bekendte fra studietiden, tidligere kollegaer. 15

16 (Ziegler, Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Ifølge Holt Larsen kan der være tendens til homosocial 22 rekruttering, når netværksrekruttering anvendes (Larsen 2001:262). Dette begrænser adgangen til jobåbningerne allerede inden udvælgelsen går i gang, idet kandidater, der ikke har et netværk inden for deres arbejdsområde, ikke får adgang til de ledige jobs. For ingeniører med anden etnisk baggrund er denne form ikke udbredt, hvilket kan forklares ved en mangel på personlige netværk (IAK 2000). Denne forskel i hhv. ansøgernes praksis og virksomhedernes praksis er for os ganske væsentlig, idet en kommunikationskanal bør forholdes til dette, ved at skabe en form, der kan erstatte eller kompensere for det manglende personlige netværk. Rekrutteringsvirksomheder anvendes især blandt private virksomheder som en ny måde at rekruttere på (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). Med Internettet er det blevet muligt for rekrutteringsvirksomheder at sidde inde med en stor emnebase over potentielle ansøgere, og tillige at søge på nye kandidater inden for et stort område. 23 Disse virksomheder står for en større del af rekrutteringsprocessen, lige fra kandidatsøgning til samtaler og den endelige præsentation af oftest 2-3 kandidater for virksomheden (Koefoed og Mørkeberg 2002: 71). Vi finder denne form interessant, idet rekrutteringsvirksomheden fungerer som professionelt mellemled mellem den jobsøgende og virksomheden, uden en egentlig personlig relation til kandidaten. Når det imidlertid også forholder sig sådan, at ingeniører med anden etnisk baggrund kun i meget ringe omfang anvender rekrutteringsvirksomheder, ser vi et område, der endnu ikke til fulde er udnyttet. Den offentlige arbejdsformidling (AF) varetager især jobformidlingsopgaver inden for den offentlige sektor (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001). AF er en traditionel rekrutteringsform som primært jobformidler til samfundets lavtuddannede, hvorfor AF ikke bliver synonymt med store uddannelsesmæssige kompetencer. Hos private virksomheder ser vi, at dette kan give problemer i forhold til det image virksomheden ønsker af opretholde. En konkret arbejdsmetode hos AF og arbejdsløshedskasserne er aktiveringsprojekter og jobtræningskurser for ledige (CASA 2002), hvilket imidlertid ofte tager udgangspunkt i de lediges behov og endvidere kræver integrationsinteresse og velvillighed hos virksomhederne. Dette mener vi derfor ikke danner et fordelagtigt udgangspunkt for kommunikationen, selvom ingeniører med anden etnisk baggrund rent faktisk anvender AF (IAK 2000). Efter at have gennemgået de primære rekrutteringsformer virksomhederne anvender, ser vi muligheder i at arbejde videre med et par af dem. Netværksrekruttering er forholdsvis uudnyttet 22 Betyder at man tiltrækkes af noget der minder om én selv, begrebet similarity attraction er et udtryk for det samme (http://www.jobsamtalen.dk/mangfoldighed_enfoldighed.asp) 23 Der er opstået en række rekrutteringsfirmaer, som på den ene side udnytter Internettet til at skabe en stor (lukket) CV-database, men på den anden side opererer som et traditionelt rekrutteringsfirma ved at gennemføre det meste af rekrutteringsprocessen selv (Koefoed og Mørkeberg 2002: 70). 16

17 praksis blandt ingeniører med anden etnisk baggrund, og vi ser potentiale i, at de gennem netværk kan få adgang til jobs. Af denne årsag ser vi muligheder i rekrutteringsvirksomhedernes praksis, idet disse fungerer som kompetent og professionelt mellemled virksomheder og kandidater imellem. Det er netop ud fra denne position på feltet, vi ser, at rekrutteringsvirksomheder kan udstyre ingeniører med anden etnisk baggrund med kapital, og på denne vis kan de erstatte eller supplere den kernefunktion, som personlige og faglige netværk ellers udfylder. Rekrutteringsvirksomheder er en allerede fungerende praksis, der ikke i udtalt grad anvendes af ingeniører med anden etnisk baggrund, hvorfor vi har en formodning om, at den kan åbne for nye muligheder. På grundlag af ovenstående ønsker vi at inddrage rekrutteringsvirksomheder i forbindelse med casestudiet, og afdække praksisser hos udvalgte virksomheder, for at kunne afgøre, i hvilken forstand en forbedret kommunikation vil kunne etableres. Rekrutteringsvirksomhederne er således at betragte som en mulig modtager i forbindelse med en kommunikationsindsats. Virksomhederne er derfor udvalgt som maksimum variation cases, hvor udvælgelsen er foretaget ud fra kriterier, vi mener kan have indflydelse på deres praksisser (Flyvbjerg 2000:150). Det primære kriterium var, at de skulle have med ingeniørstillinger at gøre. Det sekundære, at de skulle have forskellig størrelse, idet dette kan have indflydelse på arbejdsformer og værdigrundlag. Valget faldt derfor på tre virksomheder: ét enkeltmandsfirma (rekrutteringsvirksomhed1), ét mindre firma (rekrutteringsvirksomhed2) og ét større skandinavisk firma (rekrutteringsvirksomhed3). 24 For konkret at kunne arbejde med kommunikationen, vil vi i det følgende foretage en kortere metodisk udredning i forbindelse med inddragelsen af et casestudie. 5. Empiriske overvejelser i forbindelse med case I dette projekt har vi valgt at inddrage et casestudie, ud fra en forestilling om, at en konkret og kontekstrelateret tilgang til vores problemfelt vil kunne give en større og mere nuanceret indsigt i det felt, vi arbejder med. Bent Flyvbjerg argumenterer i bogen Rationalitet og Magt, bd. 1 for, at det er nødvendigt at kombinere teoretisk viden med viden, der har direkte forbindelse med konteksten, idet man hermed kan producere en nuanceret forståelse af den problemstilling, man beskæftiger sig med (Flyvbjerg 2000: ). Vi vælger derfor at anskue feltet ud fra en teoretisk optik, der kan blotlægge de tendenser, vi ser i rekrutteringsfeltet og sætte dem i spil gennem en praktisk undersøgelse, en case. På denne måde tager vi udgangspunkt i Bourdieus forståelse af felternes indbyrdes påvirkning, og ser således at casen er påvirket af og reflekterer positioneringer og magtforhold i rekrutteringsfeltet. 25 Flyvbjergs argument for at kombinere 24 Se interview med rekrutteringsvirksomhederne i bilag Ligesom rekrutteringsfeltet reflekterer de diskurser, der findes i det sociale rum i øvrigt. jf. Bourdieus forståelse af felternes indbyrdes påvirkning (afsnit 4.3) 17

18 teoretisk viden med en konkret viden, inspirerer derfor til et undersøgelsesdesign, hvor en overordnet problemstilling undersøges med udgangspunkt i et konkret eksempel. I nærværende projekt ønsker vi at anvende et casestudie som stedet, hvor de overordnede tendenser, vi ser i feltet (konteksten), bliver afprøvet og udfordret, og kan give ny viden om den overordnede problemstilling. Man kan altså tale om, at vi arbejder på to abstraktionsniveauer, hvor vi dels beskæftiger os med en overordnet problemstilling og dels med en konkret problemstilling relateret til casen. At arbejde med en case som del af en større sammenhæng medfører, at dens omfang begrænses betydeligt i forhold til, hvis den var undersøgelsens overordnede fokus. Rent praktisk er arbejdet udformet som en slags tragtmodel, hvor vi breder os ud til at starte med, og undervejs indsnævrer vores fokus mere og mere. Det vil sige, at vi som udgangspunkt undersøger, hvilke diskursive tendenser vi ser i feltet, og løbende forholder casen til disse. Casens indhold refererer derfor til de overvejelser og valg, der er foretaget undervejs, og indgår som en meget integreret og væsentlig del af undersøgelsen, der som kontekstafhængig viden kombineres med teoretiske erfaringer, der danner grundlag for besvarelse af vores overordnede problemstilling. 5.1 Kvalitativ interviewundersøgelse som hjælpemetode til casestudiet Som beskrevet ovenfor, ønsker vi en nuanceret og kontekstafhængig viden om agenter på feltet. Vi mener, at den kvalitative interviewmetode kan give adgang til hertil, idet fokuseringen på enkelttilfælde, ifølge Steinar Kvale, giver mulighed for, at man kan undersøge forholdet mellem en bestemt adfærd og dens kontekst og finde ud af logikken i forholdet mellem individet og situationen (Kvale 1997:109). I vores undersøgelse, giver metoden os adgang til at undersøge forholdet mellem udvalgte agenter på feltet, og deres kontekst, og finde ud af, hvordan disse agerer i forhold til de magtstrukturer, der er på feltet. Samtidig ser vi, at denne viden kan udfordre eller underbygge den teoretiske indsigt, vi opbygger i analysen af konteksten. Vi vælger derfor at anvende Kvales kvalitative interviewmetode som hjælpemetode 26 til at undersøge en case, der kan give os viden om specifikke områder og agenter på feltet, og illustrere dem ved konkrete eksempler (Kvale 1997:105). Vi lader os inspirere af de syv stadier 27 Kvale opstiller i forbindelse med interviewundersøgelser, og redegør her for vores overvejelser i forbindelse med gennemførelse af interviewene. Kvale argumenterer for, at man må tematisere sine interviews, idet formålet med interviewet er af afgørende betydning for, hvordan de skal gennemføres og hvilke spørgsmål, der skal stilles 26 Når vi vælger at anvende termen hjælpemetode, angiver det, at vores anvendelse af en teoretisk eller metodisk tilgang er sekundær i forhold til vores overordnede teoriapparat. Metoden inddrages, da den giver os adgang til, på kvalificeret vis at beskæftige os med dele af projektet, der ikke kan anskues ud fra vores overordnede teoriapparat. 27 Stadierne er: 1. Tematisering, 2. Design, 3. Interview, 4. Transskribering, 5. Analyse, 6. Verificering, 7. Rapportering (Kvale 1997:95). Vi inspireres primært af tematisering, design og interview i dette afsnit. De næste stadier vil blive behandlet i andre sammenhænge i projektet. 18

19 (Kvale 1997:103). Vi har flere formål med interviewene i vores undersøgelse, idet vi på den ene side ønsker at undersøge, hvorvidt hvordan magtstrukturer kommer til udtryk og italesættes af agenterne på feltet. På den anden side ønsker vi viden om de disses praksisser, idet vi må have en nuanceret viden om handlemuligheder og strukturer for at kunne udvikle en egnet kommunikationskanal. Vi arbejder derfor dels hypotesetestene, og dels eksplorativt, hvilket i kombination af Kvale kaldes en eksplorerende tilgang (Kvale 1997:104). Det er af afgørende betydning for vores undersøgelsesdesign, at vi ønsker en viden om praksisser og hvad der tillægges værdi, idet det medfører at vores respondenter får rollen som informanter, der er en del af og har professionel erfaring med problemstillingen, og direkte eller indirekte italesætter de strukturer og bevægelser, der foregår på feltet. Informanterne er udvalgt på baggrund af det forudgående overblik over rekrutteringsfeltet, og skal i interviewet sættes i relation til feltet og vise deres rolle heri. Vi tilslutter os Kvales opfattelse af, at mængden af interviewpersoner skal holdes op imod undersøgelsens formål, og idet vores formål er at sammenholde informanternes udtalelser med andre tekster, begrænses mængden af informanter derfor til relativt få. Overordnet skal undersøgelsen anvendes til nuanceret at vise konsistente mønstre i feltet (Kvale 1997: ). Når vi skal planlægger selve interviewforløbet, må vi både forholde os til, hvilken viden vi skal producere, og til hvordan vi anskuer vores respondenter. Vi ønsker som udgangspunkt at være eksplorative, gennem en brug af åbne spørgsmål, der opfordrer til fortælling. Vi må dog også være opmærksomme på at få afklaret, hvorvidt de hypoteser vi har stemmer overens med virkeligheden, hvorfor vi må kombinere med mere strukturerede og uddybende spørgsmål, der blotlægger meningen i ordvalget. I interviewguiden bygger udformningen af spørgsmålene på, at vi ønsker viden om magtstrukturer og om, hvad der tillægges værdi på feltet. Derfor vi må være opmærksomme på, ikke at stille spørgsmål, der er værdiladede eller lægger en bestemt ordbrug i munden på respondenterne. Spørgsmålene indledes med hvad og hvordan, frem for hvorfor, da vi ønsker viden om respondenternes erfaringer og ikke spekulative udtalelser (Kvale 1997:131). Behandlingen af interviewmaterialet sker gennem grundig transskribering, idet sprog, ordvalg og ordsammensætning er af væsentlig karakter, når diskursanalysen anvendes som tilgang til materialet. 5.2 Generaliserbarhed For at kunne vurdere, i hvilket omfang det er muligt for os at anvende vores casestudie i besvarelsen af vores overordnede problemstilling, er det nødvendigt kort at behandle de vilkår humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning er underlagt. Igen tager vi udgangspunkt i Bent Flyvbjergs tilgang til det konkretes videnskab, idet vi er enige i hans opfattelse af casestudiet 19

20 som yderst anvendeligt og videnskabeligt, hvis det vurderes ud fra de rette videnskabelige forudsætninger. Forudsigende teorier og universaler findes ikke i studiet af menneske og samfund. Konkret, kontekstafhængig viden er derfor mere værdifuld end forgæves søgen efter forudsigende teorier og universaler (Flyvbjerg 2000: 144). Casestudiet ser vi som en måde, hvorpå vi kan få adgang til kontekstafhængig viden, hvorfor vi finder det nødvendigt at præsentere en række faktorer, som vi ser særligt afgørende for, at et casestudie kan anvendes videnskabeligt. I socialvidenskabelige undersøgelser beskæftiger man sig pr. definition med studieobjekter, der direkte udspringer af konteksten. Dette betyder, at det ikke er muligt at opnå universelle svar, eller at opstille universelle teoretiske problemstillinger, idet de hermed skulle være løsrevet fra konteksten (Flyvbjerg 2000: 65). I vores undersøgelse betyder dette, at vi må forholde os til, og tage stilling til, hvordan konteksten influerer på vores studieobjekt, og derfor anskue vores case, i relation til den kontekst, den udspringer af. Endvidere er socialvidenskabelig forskning underlagt en høj grad af forskerstyring, idet forskeren selv agerer inden for det studieområde, der undersøges. Dette betinger megen stringens i det videnskabelige arbejde, hvorfor denne type undersøgelser, ifølge Neergaard må vurderes ud fra deres troværdighed og ikke på deres repræsentativitet (Neergaard, 2001: 36). Derfor søger vi gennem alle faser, at argumentere for og påvise, hvilke valg vi har truffet, og hvad de bygger på. På denne måde gennemsigtiggør vi vores metodiske og teoretiske valg gennem stringent og systematisk arbejde. Udvælgelsen af respondenter er derfor vigtig for, at casen opnår videnskabelig gyldighed, ligesom det i selve interviewundersøgelsen er vigtigt, at vi undgår værdiladede begreber eller stiller ledende spørgsmål. Dette for at opnå anvendelige og videnskabelige resultater, og for at sikre at vores rolle som forskere er pålidelig. Disse faktorer er afgørende for, om det er muligt for os at generalisere analytisk på de resultater, vi frembringer, og bruge dem til at vise mønstre i feltet. Som Flyvbjerg tilslutter vi os opfattelsen af, at generalisering kan foregå på flere måder, der alle bidrager med gyldig viden. I det hele taget er termen videnskab bogstaveligt talt blot aktiviteten at skabe viden. Og formel generalisering er kun én måde ud af mange, hvorpå mennesker skaber og akkumulerer viden. At viden ikke kan generaliseres formelt betyder ikke, at den ikke kan indgå i den kollektive vidensopsamling i et fag eller i et samfund. (Flyvbjerg 2000: 147). I vores undersøgelse veksler vi mellem analyse af konteksten og fokus på udvalgte agenter på feltet. Ved at se på forholdet imellem disse, mener vi at kunne anskue problemstillinger og tematikker, der ikke kun begrænser sig til de enkelte agenter, idet deres spejling i, og brud med konteksten, samt deres rolle i feltet, kan vise mønstre i det sociale rum, ud fra hvilke vi kan foretage en analytisk generalisering. 5.3 Udvælgelse af case For at kunne anvende et casestudie i videnskabeligt øjemed, er det, som nævnt, nødvendigt at udvælge studieobjektet ud fra kriterier, der er dikteret af det formål casen skal tjene (Neergaard 20

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere