Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Skive.

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Skive

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer De vigtigste udfordringer på arbejdsmarkedet Stabiliseret beskæftigelse Færre i arbejdsstyrken Ledigheden rammer skævt Øget konkurrence på arbejdsmarkedet Mangel på kvalificeret arbejdskraft Behov for tættere virksomhedskontakt Bekæmpelse af langtidsledighed Risiko for permanent offentlig forsørgelse Flere kommer på kontanthjælp Unge uden uddannelse Borgerne Delkonklusion Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Ministermål 1 Unge i uddannelse Ministermål 2 - Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Ministermål 3 Langtidsledige Forsikrede ledige Kontanthjælp Arbejdsmarkedspolitik i Skive Kommune Særlig indsats for langtidsledige Ministermål 4 - Virksomhedskontakt Mål 5 - Modtagere af sygedagpenge Mål 6 Modtagere af ledighedsydelse Mål 7- Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Mål 8 - Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Samarbejde med eksterne parter Budget Bilag 1 Samlet oversigt over ministermål og lokale beskæftigelsesmål Bilag 2 LBR s plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Bilag 3 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

3 1. Indledning Skive Kommune skal en gang årligt udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplanen er Skive Kommunes og Jobcenter Skives plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Efter høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i sommeren 2013 skal Beskæftigelsesplan 2014 godkendes i Skive Byråd sammen med Arbejdsmarkedsudvalgets budget for Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire ministermål for Derudover er der fem lokale beskæftigelsespolitiske mål for Jobcenter Skive. 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer I kapitel 2 beskrives de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Skive Kommune i Udfordringer tager bl.a. udgangspunkt i kommunebeskrivelsen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland: Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013, der er vedlagt som bilag 3. Kapitlet er opdelt således, at afsnit 2.1 beskriver udfordringerne på arbejdsmarkedet ud fra de beskæftigelsespolitiske forhold i Skive Kommune, mens afsnit 2.2 viser ændringen i de enkelte målgrupper fra marts 2012 til marts De vigtigste udfordringer på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet har forbedret sig en smule i Beskæftigelsen er blevet stabiliseret, samtidig er der kommet flere nye arbejdspladser indenfor den private sektor. Skive har oplevet en positiv udvikling i ledigheden, ligesom antallet af langtidsledige er kraftigt reduceret trods den forkortede dagpengeperiode. Der er også en række demografiske udfordringer i Skive med bl.a. en faldende arbejdsstyrke, stigende ledighed for ufaglærte og unge. Det generelle fald i ledigheden og virksomhedernes efterspørgsel kan betyde, at der kan blive mangel på kvalificereret arbejdskraft. De største udforinger for beskæftigelsespolitikken vil fortsat være de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, primært de unge og ufaglærte med den største risiko for langtidsledighed og permanent offentlig forsørgelse Stabiliseret beskæftigelse Beskæftigelsen er blevet stabiliseret det seneste år. Antallet af beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Skive har kun oplevet et lille fald fra (-80). Samtidig har der det seneste år være en lille stigning på 209 arbejdspladser (arbejdssteder i kommunen) indenfor bl.a. bygge og anlæg, handel, transport m.m., samt private service jf. figur 1. 3

4 Figur 1 Ændring i antal arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik Den positive udvikling i antallet af arbejdspladser skal sammenholdes med, at antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere til gengæld er faldet med 183 (-1,2 %) fra Det betyder, at der nok er kommet flere arbejdspladser i kommunen, men samtidig er flere blevet beskæftiget i deltidsjob, f.eks. indenfor rengøringsservice og detailhandel. Selvom det fortsat er lavkonjunktur, er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år oprettes og nedlægges der mange jobs. I henhold til beskæftigelsesregionens tal fra 2010 var der ca jobåbninger i Skive og jobåbninger i nabokommunerne. Det bliver en løbende udfordring i beskæftigelsesindsatsen, at jobcenteret bliver i stand til følge udviklingen i virksomhedernes og de enkelte branchers specifikke behov for kvalificeret arbejdskraft - både i Skive og hos nabokommunerne Færre i arbejdsstyrken Den demografiske udfordring i Danmark indebærer, at der bliver stadig færre i den arbejdsdygtige alder til at forsørge flere ældre. Beskæftigelsesregionens fremskrivninger af udviklingen i arbejdsstyrken i Skive Kommune viser, at der bliver knap færre børn og unge og ca færre i den arbejdsdygtige alder og ca flere på pension på 10 års sigt. Det er en udfordring, som rammer Skive særligt hårdt, fordi kommunen de seneste 3 år har oplevet en stigende nettoudflytning (366 personer i 2012). Nettoudflytningen af borgere fra Skive sker blandt de mest erhvervsaktive i arbejdsstyrken (de årige). Der blev alene fra 2010 til 2011 knapt 525 færre i arbejdsstyrken svarende til et fald på 2,4 %, jf. figur 2. 4

5 Figur 2 Udvikling i arbejdsstyrken Kilde: Jobindsats.dk Den faldende arbejdsstyrke giver den store udfordring, at virksomhederne på sigt ikke kan rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger, jf. afsnit Ledigheden rammer skævt Siden finanskrisen toppede i 2009, har Skive oplevet en faldende ledighed. Det har betydet, at ledighedskurven for alvor knækkede i I marts 2013 var ledigheden i Skive Kommune på 5,6 %, hvilket er under gennemsnittet for hele landet og Region Midtjylland som helhed. Figur 3 Ledigheden i perioden Ledigheden rammer skævt for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. For voksne med en videregående uddannelse, uddannede unge og faglærte er ledigheden faldet. Til gengæld har ledigheden været stigende for ufaglærte voksne og unge, jf. Beskæftigelsesregion Midtjyllands 5

6 kommunebeskrivelse. Den skæve udvikling i ledigheden afspejler, at Skive siden finanskrisen har været blandt de 5 kommuner i Danmark, der har mistet flest industriarbejdspladser (-25 %), ligesom antallet af beskæftigede ufaglærte er faldet med 29 % over de seneste 10 år. Der er behov for at have fokus på ledighedens udvikling for de grupper, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet (de unge) og de grupper, der har den største risiko for at blive langtidsledige eller helt havne på kanten af arbejdsmarkedet (de ufaglærte) Øget konkurrence på arbejdsmarkedet Virksomhedslukninger og outsourcing af produktionsopgaver til lavindkomstlande i Østeuropa og Fjernøsten har ramt Skive meget hårdt. Det er job til ufaglærte, der er helt forsvundet og ikke kommer igen. Samtidig med de ufaglærte job forsvinder i Danmark, stilles der stadigt større krav til faglige kvalifikationer på arbejdsmarkedet, ligesom der er større konkurrence om de job, der er tilbage. Derfor skal der både være fokus på de lokale job og de jobåbninger, der opstår i nabokommunerne. Den geografiske og faglige mobilitet er afgørende for, om ledige hurtigt kommer i job igen. Siden finanskrisen har der været tale om en faldende indpendling (-10 %) og en stigende udpendling (+1,1 %). Dette er sket til trods for et fald i antallet af beskæftigede lønmodtagere i Skive Kommune på 10 % i samme periode. Figur 4 Ind- og udpendlingen i Skive er en af de kommuner i Danmark, der trods et stort fald i arbejdsstyrken har haft 6

7 den største udvikling i udpendlingen. Den positive udvikling i ledigheden hænger derfor klart sammen med en øget mobilitet for arbejdsstyrken i Skive. Den største stigning i udpendlingen er sket til bl.a. Herning (50 %), Silkeborg (37 %), Ikast- Brande (44 %) Thisted (8 %), Aalborg (16 %) og Vesthimmerland (7 %), mens der har været et mindre fald i pendlingen til Viborg (-14 %) og Morsø kommuner (-6 %). Øget indpendling I 2012 er der sket den markante ændring, at der nu sker en øget indpendling til Skive fra nabokommunerne. Der er i 2012 kommet 324 flere indpendlere til kommunen, hvilket har udlignet forskellen, jf. figur 4. Den øgede pendling ind i Skive Kommune kan ses som et udtryk for, at virksomhederne i stigende grad skal hente den kvalificerede arbejdskraft udenfor kommunens grænser. Den øgede konkurrence på arbejdsmarkedet i betyder, at der både skal være fokus på mobilitet men også på at styrke arbejdskraftens kvalifikationer, hvis den skal kunne klare sig i konkurrencen med arbejdskraften fra andre kommuner Mangel på kvalificeret arbejdskraft I 2013 har Skive oplevet, at der indenfor visse brancher og fag er ved at være en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Nogle af de store virksomheder i Skive giver udtryk for, at det for nogle faglærte og videregående faggrupper ikke er muligt at rekruttere arbejdskraften lokalt, f.eks. kvalitetsstyringsmedarbejdere, ingeniører, værktøjsmagere m.fl. En forudsætning for, at Jobcenter Skive kan bidrage til at efterkomme arbejdskraftsbehovet er, at den får kendskab til de ledige job. I 2012 blev der opslået i alt stillinger på Jobnet. Det svarer til ca. 20 % af det samlede antal jobåbninger i Skive, en meget høj andel, hvis man sammenligner med landets øvrige kommuner. Virksomhederne får også løst deres behov gennem ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. I 2012 var der således 884 udenlandske statsborgere, der i kortere eller længere tid havde en lønindkomst i Skive. Det svarer til 418 fuldtidsbeskæftigede eller ca. 2 % af arbejdsstyrken. Den stigende indpendling og rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft vidner om, at virksomhederne i Skive selv tager hånd om at løse deres arbejdskraftsbehov. Det er forventningen, at mangel på kvalificeret arbejdskraft meget nemt kan blive en stor beskæftigelsespolitisk udfordring allerede i Behov for tættere virksomhedskontakt Hvis ikke rekrutteringsproblemerne skal blive større, stiller det krav til jobcenterets virksomhedsrettede indsats og kontakt til virksomhederne. Som følge af akutpakke 1 har Jobcenter Skive prioriteret den individuelle og håndholdte indsats for arbejdsmarkedsparate ledige og øvrige målgrupper af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.m. og i mindre grad det direkte virksomhedsopsøgende arbejde. I 2014 vil Jobcenter Skive derfor styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Fokus skal være afdækning af deres behov for arbejdskraft og ordinære jobordrer. Der skal også i samarbejde med VEU-centeret være fokus på virksomhedernes 7

8 efteruddannelsesbehov og mulighederne for etablering af jobrotation. Endeligt vil produktmappen også kunne indeholde ansættelse på særlige vilkår for de langtidsledige, der har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet Bekæmpelse af langtidsledighed Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Med den forkorterede dagpengeperiode på 2 år har der i Skive været en klar politisk prioritering af, at så få dagpengemodtagere som muligt skulle falde for deres ret til dagpenge. I 2012 lykkedes det at nedbringe langtidsledigheden med ca. en tredjedel, jf. figur 5. Figur 5 Udvikling i langtidsledigheden Bruttoledige fuldtidspersoner (a-dagpenge og kontanthjælp) Kilde: Jobindsats Skive er en af de kommuner i Danmark, der har haft relativt stor succes med at undgå, at ledige mister deres ret til dagpenge. Der blev allerede i 2011 etableret en individuel og håndholdt indsats i Virksomhedstaskforce. Den seneste opgørelse fra ultimo maj 2013 viser, at 126 ledige har mistet deres dagpengeret i Pr. 1. maj viser en opgørelse, at alle disse har et forsørgelsesgrundlag i form af den særlige uddannelsesydelse, deltidsarbejde, efterløn, kontanthjælp m.m. Langtidsledigheden er fortsat højst blandt ufaglærte både mænd og kvinder. Resultaterne i Skive dokumenterer, at forebyggelse af langtidsledigheden for disse risikogrupper forudsætter en aktiv og tidlig indsats. 8

9 Med den forkorterede dagpengeperiode på 2 år er det fortsat en beskæftigelsespolitisk vigtig udfordring i 2014 at bekæmpe langtidsledigheden Risiko for permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres eller ender på langvarig offentlig forsørgelse. I 2012 var fuldtidspersoner på førtidspension i Skive, svarende til 8,4 % af befolkningen, et niveau, der ligger højere end både landsgennemsnittet og klyngen. Der var i 2012 samtidig mange nytilkendelser med en stigning på 10 % fra niveauet i Den nye førtidspensions- og fleksjobreform indebærer, at borgere under 40 år som hovedregel ikke kan tilkendes førtidspension. Risikoen for førtidspension er størst blandt målgruppen af ledige med langtidssygemeldinger på sygedagpenge, fleksjobberettigede på ledighedsydelse og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3). Det er fortsat en vigtig beskæftigelsespolitisk udfordring, at der skal være fokus på at forebygge permanent offentlig forsørgelse og førtidspension for risikogrupperne Flere kommer på kontanthjælp Det er fortsat vigtigt at reducere tilgangen til kontanthjælp. Siden finanskrisen i 2009 er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset for hvert år - både for arbejdsmarkedsparate (match 1) og ikke-arbejdsmarkedsparate (match 2 og 3), jf. figur 6. Hvis unge begynder deres voksenliv på kontanthjælp, er der stor risiko for, at de fortsat vil være på kontanthjælp flere år efter. Således var 52 % af de unge, der modtog kontanthjælp i 2006 og 2007, afhængige af offentlig forsørgelse 5-6 år efter, jf. Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse. I 2012 var det 10 % af alle unge 18-årige i Skive, der modtog kontanthjælp. Med den nye kontanthjælpsreform vil det blive en stor beskæftigelsespolitisk udfordring at tilrettelægge en indsats, der reelt også bidrager til at vende udviklingen på kontanthjælpsområdet. 9

10 Figur 6 Antal ledige på kontanthjælp Bruttoledige fuldtidspersoner fordelt på matchkategori Unge uden uddannelse I 2012 var der i Skive unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Det svarer til knap 17 % af alle unge mellem 18 og 29 år. Af de unge på offentlig forsørgelse var 47 % på kontanthjælp, 24 % på dagpenge, 9 % på sygedagpenge og godt 15 % på førtidspension m.m. Antallet af unge på offentlig forsørgelse i Skive var noget over landsgennemsnittet (12,6 %) og lidt højere end den sammenlignelige klynge, mens der er relativt færre ufaglærte unge, jf. Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse. Målgruppen af unge på offentlig forsørgelse har meget forskellige udfordringer og kræver en forskelligartet indsats for at komme i job eller uddannelse. Det er en væsentlig opgave i beskæftigelsesindsatsen, at unge ufaglærte på dagpenge og kontanthjælp påbegynder og gennemfører en uddannelse. I henhold til kommunebeskrivelsen er det blot 19 % af disse ufaglærte unge, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Kommunebeskrivelsen siger samtidig, at manglen på praktikpladser er en af de store udfordringer for at få flere unge til at tage en faglig uddannelse. Der var i december 2012 indgået 62 praktikaftaler, mens der var 67 unge i Skive, der manglede en praktikplads. Det er en opgave i beskæftigelsesindsatsen i 2014 at skabe et tættere samarbejde med virksomhederne om flere praktikpladser, hvis virksomhederne også på længere sigt skal sikre sig den kvalificerede arbejdskraft i fremtiden. 10

11 2.2 Borgerne Afsnit 2.2 viser i tabel 1 ledigheds- og beskæftigelsessituationen for de enkelte grupper af borgere, der udgør målgruppen for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Skive. Tabellen viser udviklingen i perioden fra marts marts 2013 medmindre andet er angivet. Alle opgørelser viser antal fuldtidspersoner på ydelsen bortset fra sygedagpengeforløb over 52 uger, hvor det er antallet af forløb, der er angivet. I tabellen er antal fuldtidspersoner/forløb opgivet samt den procentvise ændring i perioden. Data er hentet fra Tabel 1 Målgruppe % ændring A-dagpenge Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Langtidsledige i alt A-dagpenge Kontanthjælp Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengemodtagere Sygedagpenge, forløb over 52 uger (feb.) Revalidering inkl. forrevalidering Førtidspension Ledighedsydelsesmodtagere

12 Unge under 30 år i alt 1121 * A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Øvrige unge 63 * * Antallet af unge i de øvrige målgrupper: forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob foreligger endnu ikke for marts De målgrupper, som er blevet reduceret mest i perioden, er a-dagpengemodtagere, herunder langtidsledige a-dagpengemodtagere og a-dagpengemodtagere under 30 og langtidsledige i alt. Derudover har der været mindre fald i antallet af sygedagpengemodtagere (også de unge under 30 år) og førtidspensionister. I samme periode har de største procentvise stigninger været i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der er sket mindre stigninger i antallet af unge under 30 på førtidspension, sygedagpengeforløb over 52 uger og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det samlede antal unge under 30 år som modtager kontanthjælp er uændret i perioden. 2.3 Delkonklusion Afsnit 2.1 og 2.2 giver Skive Kommune og Jobcenter Skive grundlag for at fremhæve følgende fokusområder: at de ledige får vejledning og sparring til aktiv jobsøgning, så de udnytter lokale og regionale jobåbninger at der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft i Skive at kontakten til virksomhederne skal styrkes med henblik på at afdække og så vidt muligt afhjælpe behovet for kvalificeret arbejdskraft, efter- og videreuddannelse m.m. at bekæmpelse af langtidsledighed tidligt i ledighedsforløbet skal prioriteres til de ufaglærte, som har den største risiko at tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, herunder førtidspension, skal reduceres at antallet af kontanthjælpsmodtagere nedbringes at unge skal have hjælp til at komme i gang med og blive fastholdt i uddannelse med særlig fokus på erhvervskompetencegivende uddannelse 12

13 I kapitel 3 beskrives mål og strategi for at opnå ovenstående. 3. Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Kapitel 3 beskriver Jobcenter Skives mål og den overordnede strategi for den borgerrettede indsats inden for hvert af de fire ministermål og de fem lokale mål - og indsatsområder. 3.1 Ministermål 1 Unge i uddannelse Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. For 2014 har Jobcenter Skive følgende mål: Uddannelsesgraden for unge under uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 26 % svarende til et uændret niveau fra december 2012 til december Jobcenter Skive skal være med til at sikre, at flere unge fastholdes i uddannelse. Mål 1.a For 2014 har Jobcenter Skive følgende lokale mål: Antallet af unge, der afbryder deres ungdomsuddannelse i løbet af et år, skal reduceres fra 300 i 2013 (mål for perioden 1. april april 2013) til 250 i 2015 (perioden 1. april april 2015) svarende til et fald på 17 %. Antallet af unge der afbryder deres erhvervsuddannelse skal i samme periode reduceres fra 206 til 171, svarende til et fald på 17%. Strategien for at øge andelen af unge uden uddannelse, der starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er en fortsættelse af de senere års strategi for at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Strategien bygger først og fremmest på et tæt samarbejde mellem alle relevante parter: Jobcenteret, øvrige kommunale forvaltninger, folkeskole, uddannelsesinstitutioner, organisationer og myndigheder m.fl. Samarbejdet mellem de involverede parter er forankret i en Styregruppe for ungeindsatsen, hvor ledere fra alle involverede institutioner og forvaltningsafdelinger samt arbejdsmarkedets parter deltager. UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) er tovholder på samarbejdet. 13

14 Med udgangspunkt i styregruppen er der etableret en række samarbejdsfora, samarbejdsaftaler, indsatser og projekter, som tilsammen understøtter det overordnede formål. En af aftalerne er Ungdomsuddannelse til alle, som netop er en samarbejdsaftale om fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse og forebyggelse af frafald. Den valgte strategi giver særdeles gode resultater. Således viser de nyeste tal 1, at Skive Kommune er en af kun 10 kommuner i Danmark, som har nået målet om, at 95 % af en ungdomsårgang vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. På trods af disse gode resultater er der fortsat for stor en andel af de unge under 30, som modtager offentlig forsørgelse. Selvom ledigheden er faldet igennem de seneste par år, er antallet af unge på kontanthjælp uforandret, og der er en tendens til, at antallet af unge ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har været stigende. Der er derfor behov for at intensivere jobcenterets indsats for den målgruppe. Jobcenterets indsats i 2014 vil bygge videre på de erfaringer og den indsats, som hidtil er gjort. Indsatsen vil i et vist omfang være den samme, som er beskrevet for øvrige målgrupper i afsnittene 3.2, 3.3, 3.5, 3.6 og 3.7. Derudover vil jobcenterets indsats for unge under 30 indeholde en række elementer, som retter sig særligt mod unge med de primær formål enten at få dem i uddannelse eller at få dem i gang med at bruge den uddannelse, de netop har gennemført. Nogle af de væsentlige elementer i 2014: UU vil fortsat spille den koordinerende rolle i forhold til samarbejdet om ungeindsatsen i kommunen generelt Et tæt samarbejde imellem jobcenteret og UU Fortsat fokus på uddannelsespålæg til unge i målgruppen samtidig med øget hjælp til at træffe det rigtige valg og dermed reduktion af frafald og omvalg Fokus på at få unge ledige hurtigt i gang med uddannelse, job eller aktivering, så ingen unge overlades til sig selv og passivitet Forøget fokus på overgangen fra ledighed til uddannelse med henblik at forebygge frafald gennem tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, brug af mentor i forbindelse med start på uddannelse o. lign. Fortsættelse af indsatsen Alle i uddannelse altid. Alle i uddannelse altid indebærer, at unge uden uddannelse, især kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, får skabt en tilknytning til uddannelsesmiljøet igennem få timers ugentlig undervisning på erhvervsuddannelserne, sprogskolen eller VUC. Alle unge i uddannelse altid er igangsat ved politisk beslutning den 6. juni Aktivt brug af EGU og produktionshøjskolen for unge i målgruppen Tidlig indsats for unge under 18 med henblik på at fastholde dem i uddannelsessystemet og så vidt muligt undgå, at de bliver kontanthjælpsmodtagere 1 Målt med Undervisningsministeriets profilmodel, tal offentliggjort i maj

15 Partnerskabsaftale imellem Dansk Byggeri, 3F, Skive Tekniske Skole og Skive Kommune med henblik på at hjælpe unge med at finde praktikplads og nyuddannede med at finde job Udvikling af samarbejdet med de faglige organisationer på ungeområdet En væsentlig del af de unge gennemfører ikke deres ungdomsuddannelse men stopper undervejs uden at skifte til en anden uddannelse. Frafaldet er i løbet af en årrække blevet nedbragt for unge, som kommer direkte fra folkeskolen. Derimod er der et stigende frafald blandt de årige, som ofte har været tilknyttet jobcenteret, før de starter på uddannelse. UU s egne tal (i databasen UV Data) viser følgende om udviklingen: unge under 25 afbrød deres ungdomsuddannelse i løbet af året. 180 af disse var ikke i gang med en ny ordinær uddannelse året efter (1. april 2012), men halvdelen af de 180 er i gang med uddannelsesforberedende forløb (produktionsskole o. lign.) unge under 25 afbrød deres ungdomsuddannelse i løbet af året. 180 af disse er ikke i gang med en ny ordinær uddannelse året efter (1. april 2013). Det er et særligt mål og derfor også et særligt fokusområde i indsatsen at nedbringe dette frafald. Regeringen indgik den 18. april 2013 en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet. Kontanthjælpsreformen skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle mennesker bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Dette skal bl.a. ske ved, at alle unge under 30, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, bliver omfattet af reglerne om uddannelsespålæg. Et af de konkrete elementer i reformen er systematisk læse-, skrive- og regneundervisning til unge med behov. Reformen vil få afgørende indflydelse på jobcenterets indsats for at få unge i gang med uddannelse i Den er endnu ikke endelig udmøntet i lovgivning. Der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke gøres rede for, hvordan reformen vil påvirke kommunens indsats på området. 15

16 3.2 Ministermål 2 - Ledige på kanten af arbejdsmarkedet Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. For 2014 har Jobcenter Skive følgende mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 104 personer i december 2014 (rullende år) svarende til et fald på 17,46 % fra december 2012 (126) til december De fleste personer, der førtidspensioneres, har enten modtaget sygedagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse i længere tid, inden de tilkendes førtidspension. Derfor vil strategien til at forebygge førtidspensionering i 2014 være baseret på en tidlig, aktiv og helhedsorienteret indsats over for borgere i disse grupper. Dette er en fortsættelse af den strategi, som jobcenteret har fulgt i flere år. Formålet med indsatsen er at hjælpe borgerne med at blive helt eller delvist selvforsørgende så hurtigt som muligt og i så høj grad som muligt. Indsatsen er nærmere beskrevet i afsnittene 3.5, 3.6 og 3.7. Som et led i strategien til forebyggelse af førtidspensionering vil jobcenteret fortsat have ressourcepersoner på førtidspensionsområdet i de relevante afdelinger af jobcenteret. Ressourcepersonerne har særlig viden om sagsbehandling i komplicerede sager, hvor de fungerer som sparringspartnere og eksperter for de øvrige sagsbehandlere. På den ene side vil indsatsen for at forebygge førtidspensionering i 2014 således bygge videre på den indsats, som Jobcenter Skive har gjort i flere år med gode resultater i form af en reduktion af antallet af nytilkendelser af førtidspension. På den anden side vil indsatsen i 2014 have udgangspunkt i den reform af lovgivningen på førtidspensions- og fleksjobområdet, der trådte i kraft den 1. januar Dette indebærer, at det tværfaglige rehabiliteringsteam og brugen af ressourceforløb vil være fuldt implementeret i kommunen, hvilket yderligere forventes at reducere antallet af personer, der tilkendes førtidspension. Skive Kommune har valgt en model for rehabiliteringsteamet, hvor teamets faste mødeledere også er medlemmer af kommunens førtidspensionsudvalg. Modellen er illustreret nedenfor. Ved at følge denne model forventer kommunen bl.a. at opnå en meget høj grad af ensartethed i de faglige vurderinger, som foretages i jobcenterets forskellige afdelinger, rehabiliteringsteamet og førtidspensionsudvalget omkring niveauet for tilkendelse af førtidspension og fleksjob. I 2013 følges implementeringen af rehabiliteringsteamet og ressourceforløbene tæt bl.a. igennem jævnlige evalueringsmøder og løbende optimering af procedurer, information til borgere og samarbejdspartnere, retningslinjer for det tværfaglige samarbejde imellem kommunens afdelinger m.m. 16

17 3.3 Ministermål 3 Langtidsledige Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. For 2014 har Jobcenter Skive følgende mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 175 personer i december 2014, svarende til et fald på 25 % fra december 2012 (234). Målet omfatter a-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 1). Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på sit møde den 5. december 2011 en særlig indsats for den gruppe af langtidsledige, der har størst risiko for at falde for den nye to års dagpengeperiode. Endvidere traf Arbejdsmarkedsudvalget den 14. januar 2013 beslutning om en justering af indsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige både for kontanthjælp og dagpenge. Endelig har Byrådet i forbindelse med indgåelse af aftale om budget 2014 besluttet at tilpasse indsatsen for de forsikrede ledige. Byrådets beslutning fremgår af afsnit Indsatsen bygger grundlæggende på strategien om en tidlig og aktiv indsats. Indsatsen for de arbejdsmarkedsparate ledige er organiseret i Arbejdsmarkedsteamet Forsikrede ledige Der er i foråret 2013 implementeret en ny indsatsmodel for forsikrede ledige. Den nye model skal sikre, at intensiteten i indsatsen er stigende med ledighedens længde. Nyledige er omfattet af en lille indsats, mens langtidsledige får en mere omfattende indsats, jf. figur 1. 17

18 Figur 1 Indsatsmodel for forsikrede ledige Medlemmerne af Skive Byråd har den 5. september 2013 indgået en aftale om kommunens budget for Aftalen betyder, at forsikrede ledige, som vurderes at have risiko for at blive langtidsledige, skal tilbydes en kompetenceafklaring efter 4 måneders ledighed. Aftalen fremrykker således indsatsen for disse personer i forhold til ovenstående model. Aftalen fremgår af afsnit nedenfor Kontanthjælp Arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp skal som hovedregel aktiveres i et kontanthjælpsjob på BOMI. Der skal samtidig arbejdes individuelt og håndholdt med at få den ledige tilbage i job og uddannelse. For unge under 30 år vil dette ske i et tæt samarbejde med UU med henblik på påbegyndelse af en uddannelse. Indsatsmodellen for arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp omfatter derudover: Krav om deltagelse i enkeltfag ( Alle i Uddannelse altid ) m.m. (se afsnit 3.1) Hjælp til aktiv jobsøgning og mulighed for individuel jobcoaching Mulighed for deltagelse i virksomhedsrettet opkvalificering og jobrotation Mulighed for virksomhedsrettet aktivering (praktik- og løntilskudsforløb) Opkvalificeringsbehov herunder læse- stave undervisning Arbejdsmarkedspolitik i Skive Kommune I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 har Skive Byråd vedtaget følgende: I 2013 har Skive oplevet, at der inden for vise brancher og fag er ved at være begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne får også løst deres behov gennem ansættelse af udenlandsk arbejdskraft 18

19 Den stigende indpendling og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft vidner om, at virksomhederne i Skive selv tager hånd om at løse deres arbejdskraftbehov. Det er forventningen, at mangel på kvalificeret arbejdskraft meget nemt kan blive en stor beskæftigelsespolitisk udfordring allerede i (Kilde: udkast til beskæftigelsesplan for Skive Kommune, 2014) Ovenstående citater fra udkast til beskæftigelsesplan 2014 for Skive Kommune, beskriver hvilken udfordring Skive Kommune og dermed Skive Byråd står over for med hensyn til at sikre kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder og opkvalificering af de lønmodtagere, der ikke har tidssvarende kvalifikationer. Skal den udfordring løses, er det nødvendigt, at arbejdsmarkedspolitikken, herunder indsatsen over for de ledige, understøtter bestræbelserne. Vi står endvidere overfor at skulle vedtage en Erhvervspolitik på vej mod mere vækst og udvikling - og det er et vigtigt udgangspunkt, at der er sammenhæng i en erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik der bl.a. bygger på borgerne i kommunen. Den helt centrale opgave er, at de ledige kvalificeres og formidles til de jobs, der er og at der fokuseres på, at flere får en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsmodellen for forsikrede ledige skal derfor tilrettes, så den understøtter dette: Der tages udgangspunkt i den enkelte ledige og sættes særligt fokus på ledige, der vurderes at have risiko for at blive langtidsledige. Det vil bl.a. sige: 1. Den lediges ressourcer og ønsker skal, sammenholdt med arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel på egnen, være udgangspunkt. a. En ledig, der inden udgangen af 4. ledighedsmåned vurderes til at være i risiko for at blive langtidsledig, skal tilbydes en kompetenceafklaring. Vurderingen foretages af jobcentret i samarbejde med a-kassen. Er der behov for barrierenedbrydende tiltag som: FVU, ordblindeundervisning eller andet, tilbydes det snarest herefter. b. Jobcentret udarbejder sammen med den ledige en individuel jobplan med angivelse af beskæftigelsesmål, som er i overensstemmelse med kompetenceafklaringen. (jf. punkt c). c. Der skal være overensstemmelse mellem jobplanens beskæftigelsesmål og evt. virksomhedspraktik, uddannelse og løntilskud. Et beskæftigelsesmål kan ændres ved revision af en jobplan og i takt med, at den ledige tilegner sig nye kompetencer og/eller afprøver og orienterer sig mod et nyt fagområde. Redskaberne bruges ud fra en individuel vurdering og i forbindelse med en opkvalificering eller afprøvning/orientering mod nye fag- og brancheområder. d. Løntilskudsansættelser og virksomhedspraktikker kan etableres efter de retningslinjer, der er aftalt i samarbejdsaftalen mellem Jobcenter Skive og LO skive-egnen, AC og FTF Midtjylland. 2. Der tilbydes efter behov vejledningssamtaler og evt. coaching. 3. Der tilbydes efter behov kursus til den ledige mht. til jobsøgning, ansøgninger, valg af efteruddannelse (voksenvejledning), anvendelse af IT. 19

20 4. Fokus på afdækning af de lokale virksomheders behov. Her forudsættes et strategisk samarbejde med fx SET, beskæftigelsesregionen o.a. Ovennævnte justerede og fremrykkede indsats for de borgere, der har størst risiko for at blive langtidsledige, understøtter beskæftigelsespolitikkens overordnede formål om at forhindre, at borgere bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, og at bidrage til at sikre den arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Når kommunen har opnået erfaringer med denne ny tidlige indsats for den mest udsatte målgruppe, kan det vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt at brede modellen ud til en større del af de ledige. Dette vil kunne ske i sammenhæng med tilpasning af indsatsen i overensstemmelse med de anbefalinger, som beskæftigelsesministerens ekspertgruppe under ledelse af Carsten Koch forventes at forelægge i Det højeste mål for vores indsats, er et godt liv for den enkelte borger (Citat: Skive Kommunes Mission, Vision og værdier.) Ovnnævnte revision af indsatsen over for de ledige, vil bidrage til at understøtte dette højeste mål Særlig indsats for langtidsledige Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere truffet beslutning om fire særlige initiativer, der skal sikre, at så få dagpengemodtagere som muligt falder for retten til dagpenge. Selvom regeringens akutpakke ophører med udgangen af juni 2013, vil Skive fortsat have følgende initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden. Disse initiativer er målrettet borgere, som har været ledige mere end Initiativ 1. Styrket og intensiveret samarbejde med a-kasserne/de faglige organisationer Der vil blive etableret et tættere samarbejde med den lediges a-kasse for at få udarbejdet en realistisk jobplan. Samarbejdet vil kunne omfatte fællesmøder og kontakt til den ledige i forbindelse med: Rundbordssamtaler vedrørende aktive tilbud Opfølgningsbesøg på virksomhederne Klarlægning af personlige og/eller faglige kompetencer bl.a. gennem brug af RKV Opkvalificeringsbehov herunder læse- stave undervisning Initiativ 2. Personlig jobsøgning og - coaching Erfaringerne viser, at de største barrierer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet er troen på egne kompetencer og muligheder samt evnen til at agere i forhold til arbejdsmarkedets præmisser. Den særlige indsats vil også omfatte personlig jobsøgning og coaching til at skabe mål og retning for den enkelte ledige. Indsatsen vil omfatte: Synliggørelse af egne kvalifikationer og kompetencer Personlig strategi for jobsøgning Hjælp til orientering mod alternative branche- og jobmuligheder 20

21 Motivering til faglig og geografisk mobilitet Brug af personligt netværk Initiativ 3. Virksomhedsrettet og individuel mentorstøtte Der vil i tilknytning til den virksomhedsrettede aktiveringsindsats være behov for ressourcer til en endnu tættere og mere håndholdt indsats i et samspil med virksomhederne men også mere personlig støtte til at realisere mål og planer. Virksomhedsrettet mentorstøtte skal sikre fastholdelse af borgeren i praktik eller løntilskud gennem udpegning af en særlig mentor på virksomheden. Virksomhedsmentor skal primært sikre, at borgeren får en god introduktion til arbejdspladsen og kommer til at fungere både socialt og arbejdsmæssigt godt på virksomheden. Den personlige mentorstøtte kan gives til personer, der har brug for en fast kontaktperson for at klare andre personlige opgaver/problemstillinger i forbindelse med den intensiverede indsats i jobsøgning og deltagelse i tilbud. Initiativ 4. Virksomhedsrettet uddannelse og opkvalificering I tilknytning til praktik- og løntilskudsforløbene på de private virksomheder kan der iværksættes virksomhedsrettet uddannelse og opkvalificering, der øger de lediges muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. 3.4 Ministermål 4 - Virksomhedskontakt En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. For 2014 har Jobcenter Skive følgende mål: Jobcentret ønsker at fastholde det nuværende niveau eller øge andelen af arbejdssteder i kommunen, som har personer (modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp) i tilbud (virksomhedspraktik eller løntilskud), fra 16,2 % i december Jobcentret ønsker også at fastholde sin position blandt Danmarks 10 højst placerede i denne måling. Et af jobcenterets vigtigste midler til en effektiv beskæftigelsesindsats er et både bredt og tæt samarbejde med virksomhederne. Jobcenter Skive har derfor en målsætning om at samarbejde med flest mulig private og offentlige virksomheder i kommunen. Jobcenter Skive vil opprioritere den virksomhedsopsøgende indsats i 2014 både i forbindelse med ordinær formidling af arbejdskraft, etablering af jobrotation og etablering af støttet beskæftigelse (praktik, løntilskud m.m.). 21

22 Jobcenter Skives strategi for samarbejdet med virksomhederne er baseret på en balanceret indsats, som tilgodeser såvel borgernes som virksomhedernes behov. Det vil sige, at jobcenteret i sit samarbejde med virksomhederne har som målsætning: at hjælpe ledige, sygemeldte og fleksjobberettigede borgere med at få eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og at tilgodese virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft på kort såvel som længere sigt Dette betyder bl.a., at jobcenteret tilstræber, at al opkvalificering af ledige og sygemeldte retter sig mod virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at jobcenteret lægger stor vægt på formidling af ordinær arbejdskraft til virksomhederne. Aktivering i virksomheder er et hovedelement i Jobcenter Skives strategi for alle jobcenterets borgergrupper, idet denne form for aktivering overordnet set vurderes at udgøre den hurtigste vej til selvforsørgelse i form af ustøttet beskæftigelse, raskmelding eller fleksjob. For at sikre gensidig forståelse og undgå misbrug af aktivering i virksomheder har Jobcenter Skive indgået en aftale med de faglige organisationer herom (jf. afsnit 5). Internt i jobcenteret er arbejdet organiseret sådan, at der er knyttet grupper af jobkonsulenter til alle de grupper af borgere, som vurderes at have behov for jobkonsulenternes indsats: Arbejdsmarkedsparate ledige på dagpenge og kontanthjælp, indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Jobkonsulenterne spiller en central rolle i jobcenterets samarbejde med virksomhederne; de er jobcenterets ansigt udadtil i forhold til virksomhederne. For at sikre det bedst mulige samarbejde med virksomhederne uafhængigt af jobkonsulenternes interne afdelingstilhørsforhold vil der i 2014 fortsat være fokus på løbende opkvalificering af jobkonsulenterne, intern koordinering af indsatsen og vidensdeling imellem jobkonsulenterne. Blandt andet derved sikres det, at virksomhederne opfatter jobcenteret som en professionel samarbejdspartner. Ordinær formidling Formidling af arbejdskraft til almindelige, ustøttede job ( ordinær formidling ) er et af de vigtigste redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Ordinær formidling understøtter borgere i at (for)blive selvforsørgende og hjælper virksomhederne med at få tilfredsstillet deres behov for arbejdskraft her og nu. Begge dele er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Ved ordinær formidling udsøger jobcenteret (ledige) jobsøgere med passende kvalifikationer i Jobnets CV-database og i jobcenterets egen database. Jobsøgerne bliver derefter sat i forbindelse med den virksomhed, som søger arbejdskraft. Jobcenter Skive prioriterer den ordinære formidling højt. Alle jobcenterets jobkonsulenter inddrager muligheden for ordinær formidling i deres dialog med virksomhederne. Selve udsøgningen og formidlingen af arbejdskraft varetages af medarbejderne i Virksomhedsservice. For at virksomhederne til en hver tid kan blive serviceret med formidling af arbejdskraft, tilpasser jobcenteret løbende ressourcerne, så der er ressourcer nok til at løse opgaven med ordinær formidling. Ved ordinær formidling forsøger jobcenteret først og fremmest at finde personer med de kompetencer, der bedst muligt matcher jobkravene den rette person til jobbet. 22

23 Derudover forsøger jobcenteret at formidle bredt inden for gruppen af ledige, så ikke kun nyledige men også personer med længere ledighed og personer tæt på udløb af dagpengeret om muligt bliver formidlet til ordinært arbejde. Jobrotation Jobrotationsordningen har en afgørende strategisk rolle i Jobcenter Skives samarbejde med private og offentlige virksomheder. Igennem jobrotation opnås flere fordele på én gang: Ansatte i virksomhederne kan blive opkvalificeret samtidig med, at ledige får arbejde i en periode. Virksomheden får mulighed for at rekruttere arbejdskraft, som allerede har erfaring fra virksomheden, og for vikaren fører jobrotation ofte til varigt arbejde efterfølgende. Jobcenter Skive har tilrettelagt sin jobrotationsindsats på en sådan måde, at virksomhedernes behov er i centrum. Der er bl.a. fokus på, at jobrotation kan tilrettelægges på mange forskellige måder, og at ordningen kan være fordelagtig for såvel store som små virksomheder. Virksomhedsservice sikrer, at virksomhederne får den nødvendige hjælp med anvendelse af jobrotationsordningen. Jobcenteret har fået EU-støtte til at gøre en ekstra indsats for at fremme jobrotation i igennem Region Midtjyllands projekt KompetenceMidt 2.0. Bevillingen giver bl.a. mulighed for at øge den virksomhedsopsøgende indsats over for virksomhederne og for at opkvalificere ledige, så de kan indgå som velkvalificerede vikarer i virksomhederne. Som led i projektet er der etableret et samarbejde med VEU-Center MidtØst, lokale uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, som både indgår i styregruppen og udgør en integreret del af indsatsen. Voksenlærlingeordningen Jobcenter Skive vil fortsat arbejde på at medvirke til at få uddannet flest mulig voksenlærlinge i Uddannelse af voksne ufaglærte til faglærte et vigtig i et geografisk område, hvor uddannelsesniveauet er lavere end gennemsnittet. Opkvalificering af ufaglærte til faglærte er både til gavn for virksomhederne og for lærlingene på såvel kort som langt sigt. 3.5 Mål 5 - Modtagere af sygedagpenge For 2014 har Jobcenter Skive følgende mål: Antallet af sygedagpengemodtagere skal begrænses til 740 fuldtidspersoner i december 2014, svarende til et fald på 10 % fra december 2012 (821). Antallet af langvarige sygedagpengeforløb over 52 uger skal begrænses til 86 i december 2014 svarende til et fald på 5 % fra december 2012 (91). *Bemærk: målet for sager over 52 uger på sygedagpenge er opgjort i antal forløb ikke fuldtidspersoner. Indsatsen for sygedagpengemodtagere i Skive Kommune er ikke ændret væsentligt siden udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Derfor vil nedenstående afsnit i høj grad ligne det fra den tidligere beskæftigelsesplan. Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 6. februar 2012 en strategi for ny revideret indsats på sygedagpengeområdet. Indsatsen bygger ovenpå den storstilede indsats, der blev påbegyndt 23

24 på sygedagpengeområdet i Indsatsen fra 2009 medvirkede til, at antallet af personer på ydelserne faldt markant igennem I forbindelse med refusionsændringer i 2011 var Skive Kommune dog nødsaget til at ændre den tidlige og aktive indsats, kommunen havde på det tidspunkt, til en mere passiv tilgang. Indsatsen medførte i 2011 en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere. Derfor blev indsatsen igen revideret i 2012 med udgangspunkt i den oprindelige indsats fra Essensen i strategien i 2014 vil fortsat være: Der er en skarp screeningsindsats med en forbedret visitation til en målrettet socialfaglig indsats i sygedagpengesager gennem optimeret samarbejde med Udbetalingsenheden og ugentlige screeningsmøder. Der er etableret tilbud til borgere med risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet udarbejdning af socialfaglige handleplaner i risikosager, inddragelse af fastholdelseskonsulent, fokus på aktive tilbud og hyppige samtaler med borgeren. Der er fokus på at forebygge sygedagpengesager med en varighed over 52 uger. Dette sker dels ved drøftelse af alle sager med en varighed på uger, dels ved en gennemgang af alle sager med en varighed på over 52 uger på månedlige møder med sektionslederen. Der er oprettet flere nye aktive tilbud således, at væsentligt flere borgere visiteres til relevante aktiviteter. Aktiveringen sker ud fra en målsætning om, at alle borgere på sygedagpenge skal deltage i aktiviteter under forudsætning af at de af helbredsmæssige grunde er i stand til det. Der er et udbygget samarbejde med erhvervsskoler om uddannelsesforløb, hvor indsatsen Alle i uddannelse altid har særligt fokus på uddannelsestilbud med kobling til borgerens sygdomssituation. (Nærmere beskrevet i afsnit 3.1.) Der er indgået faste aftaler med offentlige og private virksomheder om pladser til fastholdelse og optræning af arbejdsevnen med henblik på tilbagevenden til primært ordinær beskæftigelse. Fortsat fokus på brugen af delvise sygemeldinger fremfor heltidssygemelding i de tilfælde, hvor det er meningsfuldt. Der ligger altid en konkret individuel vurdering til grund for brug af uddannelses- og virksomhedsrevalidering i henhold til gældende lov. Revalidering vurderes på lige fod med de øvrige værktøjer, der er tilgængelige, for at hjælpe borgerne med at komme hurtigst muligt tilbage i beskæftigelse. Der har været en udfordring med at dagpengemodtagere, der er ved at falde ud af dagpengesystemet på grund af ledighed, melder sig syge. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal håndtere de borgere der bevæger sig mellem sygedagpenge og dagpenge. Formålet er, at borgerne hurtigt indkaldes til samtale når de overgår fra en afdeling 24

25 til en anden. Herudover støttes borgerne bedst muligt i overgangen, idet viden fra en afdeling følger borgeren til den næste afdeling (f.eks. skånehensyn). Sygedagpengeafdelingen yder endvidere støtte i sager, hvor dagpengemodtagere har flere korte sygemeldinger. Regeringen har præsenteret et forslag til en reform af sygedagpengeområdet, hvilket vil få yderligere betydning for indsatsen. Reformen er endnu ikke udmøntet i lovgivning, og der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke gøres rede for, hvordan reformen vil påvirke kommunens indsats på området. Hovedpunkterne i reformen er: Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal afskaffes Alle sygemeldte skal fremover have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der i dag ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, starter på det tidspunkt i et ressourceforløb, hvor de er sikret forsørgelse. Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at få afklaret sygdomsforløbet og vejen tilbage til arbejde. Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst. En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. 3.6 Mål 6 Modtagere af ledighedsydelse For 2014 har Jobcenter Skive følgende mål: Antallet af ledighedsydelsesmodtagere skal begrænses til 188 fuldtidspersoner i december 2014 svarende til et fald på 10 % fra december 2012 (209). Jobcenter Skive har i flere år fulgt en strategi om en meget aktiv indsats for ledighedsydelsesmodtagere med henblik på at hjælpe flest mulig med at komme i og fastholde beskæftigelse. Denne strategi vil fortsat være den overordnede strategi i Samtidig med at den overordnede strategi fastholdes, er der imidlertid sket væsentlige ændringer i lovgivningen på fleksjobområdet med den reform af lovgivningen på førtidspensions- og fleksjobområdet, der trådte i kraft den 1. januar Lovændringerne indebærer bl.a., at ledighedsydelsesmodtagere som udgangspunkt betragtes som arbejdsmarkedsparate ledige med pligt til at være aktivt jobsøgende. Som en konsekvens heraf er organiseringen af arbejdet med personer på ledighedsydelse og i fleksjob ændret, så den følger de samme hovedlinjer som indsatsen for dagpengemodtagere, sådan at Arbejdsmarkedsteamet står for indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere Sygedagpengeafdelingen står for indsatsen for syge ledighedsydelsesmodtagere 25