Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

2 f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har oplevet tre voldsepisoder eller flere inden for det sidste år. Det viser en ny undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø. I 9 ud af 10 voldsepisoder er det enten patienter, klienter, borgere eller deres pårørende, der udøver volden. Vold og trusler i arbejdslivet er ikke bare ubehageligt for dem, der udsættes for det. Det har også alvorlige konsekvenser for den enkeltes trivsel og helbred. Vold og trusler er et stort arbejdsmiljøproblem blandt FTF ere, og der er ikke noget, der tyder på, at kurven er ved at knække. Sammenlignet med tal fra 2001, hvor 19 % havde været udsat for vold eller trusler inden for det seneste år, ser det snarere ud som om, voldstallet er stagneret. Udfordringen er altså stadig stor, når det handler om at forebygge vold og trusler i arbejdet. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø er et godt sted at starte. Undersøgelsen viser, at stress, høje beslutningskrav og lav indflydelse øger risikoen for vold i arbejdet. Også rollekonflikter og dårlig personalepleje medvirker til, at volden stiger på arbejdspladserne. En af forklaringerne er, at mistrivsel og stress øger risikoen for konflikter med borgere, klienter og patienter, fordi tiden er knap og overskuddet til at lytte er begrænset. I FTF vil vi arbejde for at forebygge vold i arbejdet. Vi sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø, fordi risikoen for vold er mindre blandt medarbejdere, der trives og har tid til at lytte til de mennesker, de servicerer. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

3 Delrapport 3 / November 2006 Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet Jørgen Møller Christiansen, CAsa / November 2006

4 I n d h o l d 1. Vold og trusler om vold i arbejdet i 1993, 2001 og Vold og overgreb på jobbet år Vold og branchegrupper Vold på jobbet hvornår på døgnet? Hvem udøvede volden? Vold og arbejdsforhold Voldens følger Vidne til voldelige episoder Røveri Udsættelse for hærværk i tilknytning til arbejdet Udsættelse for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet Sammenfatning Mobning Udsat for mobning fra hvem? Udvikling i mobning Seksuel chikane... 20

5 Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet Denne delrapport er primært baseret på spørgeskemaundersøgelsen Midt i en omstilingstid FTFernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen er iværksat af FTF og udført af CASA. Undersøgelsen er gennemført i september-oktober Undersøgelsespopulationen omfatter i alt cirka medlemmer af 28 faglige organisationer under FTF. Herudaf er der udvalgt en tilfældig stikprøve på personer, hvoraf 68 % har svaret på det postomdelte spørgeskema. Ud fra sammenligninger findes svarpersonerne at afspejle den oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven vurderes at være repræsentativ. I nærværende rapport vil der blive set nærmere på en række belastninger i arbejdet, som der er stigende opmærksomhed omkring i arbejdsmiljøsammenhæng. Det handler om vold i jobbet og røveri, chokerende oplevelser og forskellige typer af krænkende handlinger såsom mobning og seksuel chikane. Forekomsten af de forskellige typer belastende påvirkninger belyses. Der ses på udvikling over tid, hvor FTFundersøgelserne fra 2001 og 1993 er centrale kilder. 1. Vold og trusler om vold i arbejdet i 1993, 2001 og 2006 Vold og trusler er udbredt blandt medlemmer af FTF. Det var den i 1993, hvor 11 % af samtlige medlemmer af FTF angav, at de det seneste år havde været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med deres arbejde 1. I 2001 var andelen markant højere. 21 % eller næsten dobbelt så mange angav i 2001, at de det seneste år har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold 2. I 1993-undersøgelsen indgik Politiforbundets medlemmer ikke i den samlede undersøgelsesgruppe. Det gjorde de i 2001-undersøgelsen. Når man fraregner forekomst af vold og trusler blandt politiet, viser resultaterne, at 19 % af de resterende FTFere har været udsat for vold og trusler i arbejdet det seneste år (2001), altså stadig markant højere end i I 2006 viser tværsnitsundersøgelsen af FTFs medlemmer, at 20 % inden for det sidste år har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold i arbejdet. Politiforbundet indgår ikke i undersøgelsesgruppen. 1 Christiansen, Jørgen Møller: Psykisk arbejdsmiljø nu og i fremtiden. En undersøgelse af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø. FTF & CASA, marts Christiansen, Jørgen Møller et al.: FTFernes arbejde er udfordrende men det slider på sjælen. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. FTF, AMI & CASA, 2. udgave, oktober 2002.

6 2006-undersøgelsen viser således, at forekomsten af vold i arbejdet blandt FTFs medlemmer fortsat er meget højt, og sammenlignet med niveauet for 5 år siden en anelse højere (nu 20 %; tidligere 19 % når politiet fraregnes.). Tabel Har du de seneste år været udsat for... Ja Ja Fysisk vold? 7 % *) 8 % Psykisk vold, trusler om vold? 17 %*) 17 % I alt udsat for fysisk vold og/eller psykisk vold 19 %*) 20 % *) Fraregnet politiet Andre undersøgelser viser, at vold i jobbet ikke kun er et anliggende for FTFs-medlemmer, men er et udbredt arbejdsmiljøproblem på arbejdsmarkedet. En repræsentativ interviewundersøgelse af danskere i alderen år (Voldsofferundersøgelsen 3 ) i 2005 viste, at mellem hver fjerde og hver tredje (28 %) af samtlige voldstilfælde i samfundet skete under udførelse af arbejdet. Blandt personer i 30 til 50 års alderen var omkring halvdelen af samtlige voldstilfælde arbejdsrelateret. Der blev gennemført en lignende voldsofferundersøgelse i Sammenligning viser, at forekomsten af arbejdsrelateret vold er fordoblet i forhold til 1995, hvor hvert sjette voldstilfælde i samfundet var arbejdsrelateret. Voldsofferundersøgelsen 2005 viste endvidere, at der er sket ændringer i det samlede voldsbillede. Vold i arbejdet har således nærmest byttet position med vold, der har fundet sted på værtshuse, bodegaer mv. I 1995 drejede sidstnævnte sig om 23 %, i 2005 om 15 %. Den markante negative udvikling i arbejdsrelateret vold diskuteres i ovennævnte undersøgelse af volden i Danmark. Forskellige forhold peger på, at øget opmærksomhed på problemstillingen kan være en del af forklaringen på, at flere rapporterer at være udsat for vold i arbejdet. Men en del af stigningen er reel, altså at et større antal mennesker nu end tidligere faktisk udsættes for fysisk aggression under udførelsen af deres arbejde, er rapportens konklusion (side 30). Tilsvarende konklusion drages i Christiansen, J.M. (2005) Vold og overgreb på jobbet år 2006 Lad os opsummere. I 2006 angiver 8 % af FTFs medlemmer, at de det seneste år har været udsat for fysisk vold, og 17 % har været udsat for psykisk vold, trusler om vold (se tabel 1.1). Flere har været udsat for begge typer af vold. I alt har 20 % af samtlige været udsat for fysisk og/eller psykisk vold i deres arbejde det seneste år. I det følgende vil vi se nærmere på de personer, der har været udsat for vold fysisk vold og/eller trusler om vold i arbejdet. Disse personers svar viser, at hver tredje har været udsat for tre eller flere voldsepisoder i deres arbejde inden for det seneste år (se tabel 1.2); 7 % af de voldsramte har været udsat for flere end 10 voldsepisoder. Af tabel 1.2 fremgår det endvidere, at der relativt set ikke er væsentlig forskel i voldsudsættelsen i relation til køn. 3 Balvig, F. & B. Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen. Januar, Christiansen, J.M.: Vold på jobbet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser. FTF & CASA, februar 2005.

7 Tabel 1.2 (Spørgsmål 42) Hvor mange gange har du i dit arbejde været udsat for vold/-trusler i de sidste 12 måneder? Kvinder Mænd Total 1-2 gange 66 % 67 % 66 % 3-5 gange 23 % 20 % 23 % 6-10 gange 4 % 5 % 4 % Flere end 10 gange 7 % 8 % 7 % 100 % 100% 100 % (N=232) (N=60) (N=292) Resultaterne viser desuden, at såvel ledere som medarbejdere udsættes for vold, og forekomsten af vold i arbejdet er relativt lige udbredt i de to typer stillinger. Aldersmæssigt findes visse, men ikke statistisk sikre forskelle. Fysisk vold angives hyppigst blandt de yngste under 30 år, hvor 12 % har været udsat for fysisk vold; blandt de ældre over 50 år er tilsvarende andel omkring 8 %. I relation til trusler/psykisk vold er billedet modsat. Det rapporteres hyppigst (af 20 %) blandt de ældste og af 14 % blandt de yngste under 30 år. Betragtes volden under et dvs. udsættelse for fysisk vold og/eller psykisk vold er der ingen væsentlige aldersmæssige forskelle. 1.2 Vold og branchegrupper Vold på jobbet forekommer, som det ses af tabel 1.3, inden for alle de branchegrupper, der opereres med i denne undersøgelse. Vold fysisk som psykisk angives hyppigst inden for sundheds- og undervisningssektoren, og det er mindst udbredt inden for finans og forsikring, hvor 9 % angiver, at de har været berørt af vold og trusler det seneste år. Tabel 1.3 Forekomst af vold på jobbet inden for branchegrupper 2001 og Andele i procent Fysisk vold Psykisk Fysisk og/el. vold/trusler psykisk vold Dag- og døgninstitutioner 1) Finans og forsikring 0 0, Sundhedssektoren Undervisning Service- og tjenesteydelser 2) Total ) 20 1) Omfatter langt overvejende BUPLs medlemmer. 2) Service- og tjenesteydelser omfattede i 2001 også politiet, der som omtalt i teksten ikke indgår i 2006-undersøgelsen. Direkte sammenligning er dermed ikke umiddelbart mulig. Service- og tjenesteydelser omfatter bl.a. socialrådgivere. 3) Fraregnet politiet.

8 Som det fremgår af tabel 1.3 er voldsbilledet fordelt på brancher næsten uændret, når forekomsten af vold i 2001 og 2006 sammenlignes. Undtagelsen er det pædagogiske område, hvor der kan konstateres en vis stigning. En mere detaljeret analyse af det pædagogiske område er under udarbejdelse og forventes offentliggjort om kort tid. Det kan endvidere bemærkes, at resultaterne viser, at såvel fysisk vold som trusler om vold forekommer på såvel de små, mellemstore som store arbejdspladser. 1.3 Vold på jobbet hvornår på døgnet? FTFerne udfører deres arbejde på forskellige tider af døgnet. Langt de fleste har fast dagarbejde, men en del arbejder på såkaldte ubekvemme arbejdstider, dvs. enten med skiftende vagter dag-aften-nat eller fast aften eller nat. Ud fra deltagernes oplysninger om, hvornår de arbejder i døgnet sammenholdt med oplysningerne om forekomst af vold og trusler i arbejdet, findes, at vold og trusler i arbejdet synes langt mest udbredt i afteneller nattetimerne (jf. tabel 1.4). Blandt de ansatte, der arbejder fast aften eller fast nat, er andelen, der angiver at være udsat for fysisk vold, fem gange højere end tilsvarende andel blandt de, der har fast dagarbejde. Tilsvarende tendens ses i forhold til psykisk vold, trusler om vold undersøgelsen viste helt tilsvarende billede. Tabel 1.4 Forekomst af vold sammenholdt med arbejdet i døgnet Fast dag Skift dag-aften Skift dag-aften-nat Fast aften eller nat Vold: (N=1161) (N=118) (N=117) (N=25) Fysisk 6 % 8 % 16 % 32 % Psykisk 15 % 23 % 29 % 46 % Da gruppen af personer, der arbejder fast aften eller fast nat, er forholdsvis beskeden (i alt 36 personer), kan resultatet være behæftet med en del usikkerhed. Men i og med at tendensen høj forekomst af vold genfindes blandt de personer, der arbejder i 3-skift (dag-aften-nat), er der næppe tvivl om, at især aften- og natarbejde er et særligt risikoområde. I 2001-undersøgelsen konkluderes det, at i forhold til det fremtidige forebyggende arbejde, synes det meget vigtigt at vie aften- og natarbejde skærpet bevågenhed i sikkerhedsorganisationens fortsatte indsats mod volden i arbejdet. Resultaterne viser, at tilsvarende konklusion kan gentages i Hvem udøvede volden? De voldsramte fik stillet spørgsmålet om, hvem der udøvede volden. Svarene fremgår af tabel 1.5. Flere svar var muligt, så summen giver ikke 100 %. Som det fremgår af tabel 1.5 er omkring 9 af 10 voldsepisoder knyttet til relationen til personen, som serviceres, og volden er udøvet enten af pågældende person (patient, klient, elev, o.l.) selv og/eller af vedkommendes pårørende, familiemedlemmer, venner o.l.

9 Tabel 1.5 Hvem udøvede volden/truslerne om vold, du var udsat for? (Spørgsmål 44) (N=328). I procent Ja Nej Uoplyst Person, som jeg servicerede (patient, klient, elev o.l.) Pårørende (familie, ven m.v.) til ovennævnte person Kollega Leder Underordnet (medarbejder) Andre I en mindre andel af den arbejdsrelaterede vold er voldsudøveren enten kollega eller leder. Resultaterne viser, at alle de tilfælde, hvor lederen angives som voldsudøveren, er der er tale om psykisk vold/trusler om vold. I ingen af disse tilfælde angives fysisk vold. Vi har desuden samkørt svarene, om leder er voldsudøveren med spørgsmålet om udsættelse for mobning (herom nedenfor), og analysen viser, at der i ingen af tilfældene er overlap, dvs. at de, der angiver, at lederen var voldsudøveren, svarer ikke bekræftende på, at de har været udsat for mobning. Der findes ikke markante forskelle i, hvem der udøver volden sammenholdt med erhvervsområderne. Billedet i tabel 1.5 varierer ikke væsentligt i forhold til respondenternes alder. Kønsmæssigt ses derimod en vis variation. Alle respondenter, der oplyser, at kollegaen udøvede volden, er således kvinder, og stort set alle, der siger, at lederen var voldsudøveren, er ligeledes kvinder. 1.5 Vold og arbejdsforhold En samkøring af undersøgelsens spørgsmål viser en samvariation mellem vold i arbejdet og en række negative arbejds- og helbredsmæssige udfald. I undersøgelsen anvendes en række skalaer til belysning af det psykiske arbejdsmiljø (se oversigt i delrapport 2). Analyser viser, at der er en statistisk stærk sammenhæng mellem vold på arbejdet og en række af disse skalaer. I figur 1.1 er medtaget faktorer, hvor de statistiske analyser viser en markant stærk sammenhæng. Af figur 1.1 fremgår det, at blandt de personer, der har været udsat for vold fysisk vold eller trusler om vold i arbejdet inden for det seneste år, er der sammenlignet med de personer, der ikke har været udsat for vold relativt og markant flere, der angiver: At beslutningskrav i arbejdet er høje (dvs. at arbejdet kræver, at der skal tages hurtige beslutninger, eller der skal træffes komplicerede beslutninger). At der hyppigere opleves rollekonflikter (dvs. at man udfører opgaver, man burde være bedre uddannet til at udføre, at man oplever, at arbejdsopgaverne er for svære, at arbejdet kræver ny viden og færdigheder). At der er lav indflydelse og beslutningskontrol på arbejdssituationen (dvs. at man oplever at have ringe indflydelse på eget arbejde, at man oplever, at der er dårlige muligheder for at kunne påvirke beslutninger, der er vigtige for ens arbejde). At personaleplejen er mindre god (dvs. at man ikke oplever, at arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte, at ledelsen i ringe grad interesserer sig for de ansattes helbred og velbefindende). At engagementet i arbejdspladsen er ringe (dvs. at man ikke fortæller vennerne, at ens arbejdsplads er et godt sted at være). At forekomsten af stress er betydeligt hyppigere blandt de, der er udsat for vold end blandt de, der ikke er udsat herfor.

10 1 0 Figur 1.1 Forekomsten af vold i arbejdet sammenholdt med psykosociale faktorer i arbejdet. Andels i procent Stress 40 Rollekonflikter 20 0 Ringe engagement i arbejds pladsenbejdet Lav indflydelse i arbejdet Ringe personalepleje Udsat for vold Ikke udsat Ved alle viste forhold er der en signifikant forskel (p<0.000) Figur 1.1 viser signifikante arbejdsmæssige prædiktorer i forbindelse med vold. Figuren viser endvidere, at lav engagement i arbejdspladsen og stress er betydeligt mere udbredt blandt voldsudsatte end blandt ikke-voldsudsatte. Andre nationale og internationale studier dokumenterer på tilsvarende vis en klar sammenhæng mellem belastende arbejdsforhold og vold på jobbet 5. Undersøgelser af vold i arbejdet er typisk spørgeskemaundersøgelser baseret på et tværsnit af ansatte på arbejdsmarkedet. Sådanne undersøgelser er forbundet med problematikken omkring kausalitet. Det vil sige, at de statistisk påviste sammenhænge ikke udsiger noget sikkert om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning men blot at der er en sammenhæng. For eksempel kan belastningsreaktioner hos ansatte være et resultat af vold på arbejdet, men kan også bidrage til, at volden opstår og sker. Set i et forebyggelsesperspektiv er problematikken om årsag og virkning dog mindre interessant. Om vold på arbejdet f.eks. er affødt af rollekonflikter eller om volden fremkalder rollekonflikter ændrer ikke afgørende på forebyggelsespotentialet. En indsats for at løse rollekonflikter vil kunne medvirke til primær forebyggelse af vold og/eller medvirke til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og dermed skabe et bedre grundlag for forebyggelse af mulige kommende voldsepisoder. 5 Oversigt i: Agervold, M. & Andersen, L.P: Psychosocial work environment and incidence of acts of violence, Christiansen, J. Møller: Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser, CASA februar Andersen L.P.: Vold på arbejdspladsen. I: Arbejdspsykologisk Bulletin, Psykologisk Institut, Århus Universitet, vol. 11, Høgh, A.: Trusler og vold på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøinstituttet, København, 2001.

11 Voldens følger I undersøgelsen er voldens alvorsgrad belyst ud fra to spørgsmål. Dels om personen, der var udsat for vold, blev chokeret eller bange, dels om vedkommende fik synlige mærker eller skader på kroppen. Svarene, fordelt på køn, fremgår af tabel 1.6. Lidt over hver anden (52 %) angiver, at de blev chokeret eller bange; kvinder markant hyppigere end mænd. Knap hver fjerde angiver, at de fik synlige mærker eller skader på kroppen. Her er der ingen væsentlige kønsforskelle. Tabel 1.6 Voldens alvorsgrad Har den vold/trusler om vold, du har været udsat for de sidste 12 måneder været så alvorlig, at du... (Spørgsmål 43) Kvinder Mænd Total blev chokeret eller bange (Ja) 57 % 31 % 52 % Fik synlige mærker eller skader på kroppen (Ja) 23 % 21 % 23 % Aldersmæssigt findes der ikke væsentlige forskelle i de angivne følger efter vold. Og der findes ikke markante forskelle branchegrupperne imellem.

12 Vidne til voldelige episoder Det er vel dokumenteret, at udsættelse for såvel fysisk vold som trusler om vold kan have betydelige negative helbredsmæssige legemlige som sjælelige konsekvenser for ofret. At være vidne til sådanne episoder kan ligeledes være en betydelig psykisk belastning. Det viser forskningen også. Blandt samtlige FTFere har 19 % inden for det seneste år været vidne til voldelige episoder i arbejdet. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad vedkommende var vidne til, hvad volden bestod i, eller hvem der var involveret i episoden, men kun at man har været vidne. Branchemæssigt findes der at være betydelig variation. Inden for undervisning er forekomsten størst, hvor 34 % angiver, at de har været vidne til voldelige episoder. Blandt FTFerne i sundhedssektoren oplyses det af 16 %; i daginstitutioner af 13 %, af 9 % inden for service- og tjenesteydelser, og af 3 % blandt ansatte i bank, forsikring. Personer, der har været vidne til voldsomme episoder, kan ofte have samme behov for støtte, omsorg og psykisk førstehjælp, som personer, der har været direkte involveret i sådanne hændelser. Det overses nogle gange i det praktiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser, hvor vold forekommer. Det er erfaringen ud fra vores mange års konsulentarbejde på området. Undersøgelsens resultater viser altså, at vidneproblematikken er udbredt. De steder, hvor problematikken ikke er indarbejdet i den lokale voldspolitik på arbejdspladsen, kan der hentes inspiration i vejledninger fra f.eks. Branchearbejdsmiljørådene, Arbejdstilsynet og de faglige organisationer.

13 Røveri I undersøgelsen svarer 1,5 % af samtlige FTFere (= 22 personer) bekræftende på, at de det seneste år har været udsat for røveri i deres arbejde. 12 ud af de 22 personer (55 %) arbejder i den private sektor (bank, forsikring), de øvrige er beskæftigede inden for undervisning, sundhedsvæsen eller daginstitutioner. Forekomsten i de forskellige brancher kan tyde på, at der er tale om forskellige typer røverier (røveri i bank, bestjålet egne ejendele, o.l.). Finanssektoren har gennem flere år været udsat for et stigende antal røverier, men siden 2004 har der været et markant fald 6, som utvivlsomt kan tilskrives iværksættelse af forskellige typer forebyggende foranstaltninger i pengeinstitutionerne. Undersøgelsen viser, at inden for finans, forsikring er der 5 %, der angiver, at de det seneste år i deres arbejde har været udsat for røveri 7. I 2001-undersøgelsen var tilsvarende andel 4 %. Problemet er altså stadigt påtrængende, og for de berørte kan det give betragtelige, langvarige psykiske følger. 6 Kilde: Finansforbundets hjemmeside. 7 Procentandelen kan være behæftet med usikkerhed grundet materialets størrelse. Andre undersøgelser underbygger dog niveauet. Finansforbundets medlemsundersøgelse fra 2003 baseret på respondenter viste således, at 2,3 % af Finansforbundets medlemmer inden for det seneste år selv havde været udsat for røveri, og 2,6 % havde været vidne til et røveri. Sammenlagt svarer det niveaumæssigt til FTF-undersøgelsens fund i 2001og 2006.

14 Udsættelse for hærværk i tilknytning til arbejdet I 2006 er spørgsmålene om udsættelse for overgreb i arbejdet udvidet med et spørgsmål om udsættelse for hærværk. Det er en problemstilling, som tilbagevendende har været fremme i dagspressen, men som stort set ikke er belyst i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng. Respondenterne blev spurgt, om de det seneste år i deres arbejde har været udsat for hærværk, fx rudeknusning, bil-/cykeldæk skåret op, andre ting ødelagt? (Spørgsmål 42. f). 5 % svarer bekræftende på spørgsmålet mænd markant hyppigere end kvinder (henholdsvis 8 % blandt mændene og 4 % blandt kvinderne). Udsættelsen for hærværk rapporteres hyppigst blandt FTFere inden for undervisnings- og sundhedssektoren (af 7-8 %). Blandt personalet i daginstitutioner drejer det sig om 4 %, og 1 % blandt FTFerne i bank, forsikring og i service- og tjenesteydelser. Der findes desuden som tendens, at udsættelsen for hærværk er stigende med alder. Blandt de yngste oplyses det af 2 %, stigende til 7 % blandt de ældste.

15 Udsættelse for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet Deltagerne fik stillet spørgsmålet: Har du det seneste år i arbejdet været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser (f.eks. vidne til dødsfald, personskade)? Problemstillingen er os bekendt ikke særligt velundersøgt i arbejdsmiljøsammenhæng, men er derimod vel belyst i sociale og psykologiske studier. Inden for de senere år har der været anmeldt en række sager til Arbejdsskadestyrelsen omhandlende chokerende oplevelser i arbejdet, og flere sager er blevet anerkendt som en arbejdsskade. Undersøgelsen viser, at mange FTFere 18 % af samtlige svarer bekræftende på det ovenstående spørgsmål. Det er ikke overraskende, at det især er ansatte i sundhedssektoren, der angiver at have været ude for den form for stærke oplevelser. Men omfanget er tankevækkende. Det angives således af 42 % af samtlige inden for sundhedssektoren (i 2001 konstateredes helt tilsvarende). Inden for dag- og døgninstitutioner, undervisning og service- og tjenesteydelser angiver mellem 8-10 %, at de inden for det seneste år har været udsat for traumatiske oplevelser i arbejdet. Inden for finans og forsikring er det 3 %. Det er desuden tankevækkende, at der er store forskelle i relation til, hvornår på døgnet man arbejder. Chokerende oplevelser findes at være langt mere udbredt blandt ansatte på 3-skift, fast aften eller fast nat end blandt ansatte på fast dagarbejde eller skiftende dag-aften (jf. tabel 1.7). Tabel 1.7 Forekomst af chokoplevelser i arbejdet Fast aften Fast dag Dag-aften 3-skift eller fast nat n=1155 n=116 n=117 n=25 Chokoplevelser 9 % 33 % 68 % 64 % Den personalemæssige bemanding er typisk betydelig indskrænket i aften- og nattetimerne sammenlignet med dagtimerne. Nogle steder er der måske tale om alenearbejde, så personalet på aften- og natarbejde, der udsættes for chokerende, traumatiske oplevelser, har formodentlig dårligere muligheder for at drøfte deres oplevelser med kollegerne, end der er mulighed for på dagarbejdet. Risikoen for, at de kommer til at stå alene med deres stærke oplevelser, er større, og oplevelsen kan dermed være mere byrdefuld. Blandt kvinderne er der 20 %, der har været udsat for chokoplevelser i arbejdet, andelen er 10 % blandt mændene. Forskellen tyder ikke på at være kønsmæssig, men afspejler snarere det arbejdsområde, vedkommende er beskæftiget inden for, f.eks. at kvinder især er beskæftiget i sundhedssektoren. De yngre angiver hyppigere end de ældre, at de har været udsat for chokoplevelser i arbejdet. Blandt de yngre under 39 år angives det af %; blandt de ældre over 50 år af %.

16 Sammenfatning Gennemgangen ovenfor viser, at mange FTFere er udsat for forskellige typer fysiske og følelsesmæssige påvirkninger og belastninger i deres arbejde, som hver for sig kan have endog betydelige negative helbredsmæssige følger. Her vil vi se på disse påvirker under et. Tabel 1.8 viser, hvor stor en andel af FTFerne der har været udsat for en eller flere af disse potentielt skadelige belastninger. Tabel 1.8 Arbejdsrelateret udsættelse inden for det seneste år i arbejdet for: Fysisk vold, trusler om vold, vidne til voldelige episoder, røveri, chokoplevelser, og/eller hærværk. (N=1460) Ingen af ovennævnte belastninger 64 % Udsat for ét af de seks forhold 20 % To 9 % Tre 5 % Fire 2 % Fem 0,5 % Alle seks forhold 0,1 % Af tabel 1.8 ses, at omkring 2/3 (64 %) af samtlige FTFerne ikke har været udsat for nogen af belastningerne. Over en tredjedel (36 %) har været udsat for en eller flere af de seks undersøgte forhold. 8 % af samtlige har været udsat for tre eller flere af de potentielt belastende forhold. Emotionelt belastende forhold i arbejdet er altså meget udbredt i FTFernes arbejde. I de følgende afsnit belyses andre typer følelsesmæssige belastende forhold, som inden for de senere år i stigende grad er kommet i søgelyset i arbejdsmiljøarbejdet, og som har haft mediernes bevågenhed. Det drejer sig om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.

17 Mobning Udbredelsen af mobning på FTFs arbejdspladser er undersøgt såvel i 2001 som i Mobning blev defineret i spørgeskemaet, jf. tekstboksen i forbindelse med spørgsmål 82 i spørgeskemaet. Definitionen er anerkendt i skandinavisk sammenhæng og er bl.a. sammenfaldende med den af Arbejdstilsynet opstillede definition (se AT-vejledning Mobning og seksuel chikane, D.4.2, marts 2002). I undersøgelsen blev der spurgt, om man havde lagt mærke til, at nogen på arbejdspladsen havde været udsat for mobning inden for de sidste seks måneder. 16 % af samtlige svarede bekræftende på, at det havde de. Sammenlignet med 2001-undersøgelsen kan der konstateres en positiv udvikling. I 2001 var niveauet højere. Dengang havde 19 % observeret mobning på deres arbejdsplads. Tabel 1.9 viser en vis variation i forekomst af mobning inden for branchegrupperne. Tabellen viser endvidere, at den observerede mobning især er reduceret i finans og forsikring og på det pædagogiske område. Tabel 1.9 Observeret mobning sammenholdt med brancheområder Ja, nogen er udsat for mobning på arbejdspladsen Dag- og døgninstitutioner 18 % 13 % Finans og forsikring 11 % 6 % Sundhedssektoren 20 % 18 % Undervisning 21 % 21 % Service- og tjenesteydelser 22 % Andet administrativt arbejde 19 % 20 % Total 19 % 16 % Analyser viser, at der ikke er statistisk sikre forskelle i opfattelsen af, om nogen på arbejdspladsen udsættes for mobning set i relation til respondenternes: Køn Alder Stilling leder/medarbejder Arbejdspladsens størrelse det vil sige, at der ikke er væsentlige forskelle mellem små, mellemstore og store arbejdspladser Der findes derimod markante forskelle set i relation til arbejdspladskulturen. I jo højere grad arbejdspladsen opfattes som konkurrencepræget, desto større andel angiver, at nogen på arbejdspladsen udsættes for mobning (jf. tabel 1.10).

18 1 8 Tabel 1.10 Mobning sammenholdt med arbejdspladskulturen. Andele i procent Er arbejdspladsen konkurrencepræget? Meget Lidt Noget Meget Virkelig lidt meget Ja, nogen er udsat for mobning 10 % 19 % 21 % 22 % 31 % Resultaterne viser også (jf. tabel 1.11), at på de arbejdspladser, hvor arbejdsklimaet opfattes som afslappet og behageligt, er der forholdsvis få, der angiver, at de har observeret, at nogen udsættes for mobning. Omvendt er mobning langt mere udbredt, hvis det modsatte er tilfældet. Tabel 1.11 Mobning sammenholdt med arbejdspladsklimaet. Andele i procent Er arbejdspladsen konkurrencepræget? Meget Lidt Noget Meget Virkelig lidt meget Ja, nogen er udsat for mobning 31 % 29 % 20 % 10 % 9 % 2001-undersøgelsen viste tilsvarende tendens vedrørende sammenhængen mellem mobning og arbejdspladskultur. 7.1 Udsat for mobning fra hvem? Der blev også spurgt, om vedkommende selv har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 4 % af samtlige svarer ja hertil. Blandt mænd såvel som blandt kvinder er der 4 %, der oplyser, at de selv har været udsat for mobning. De ældre angiver det lidt hyppigere end de yngre, og ledere såvel som almindelige medarbejdere angiver at være udsat for mobning. Resultaterne viser endvidere ikke væsentlige forskelle branchegrupper imellem. De 66 personer i undersøgelsen, der oplever sig udsat for mobning, har svaret på spørgsmålet om, hvem der udøvede mobningen. Fem forskellige svarkategorier var muligt (se tabel 1.12). Der kunne gives flere svar, så summen er ikke 100 %.

19 1 9 Tabel 1.12 Selv udsat for mobning fra hvem? (N=66) Ja Kolleger 53 % Leder 41 % Underordnede 7 % Klienter/kunder 11 % Andre 6 % I 2001-undersøgelsen indgik dette spørgsmål ikke, så sammenligning over tid er dermed ikke muligt. Personer, udsat for mobning, oplever især kolleger og/eller leder, som mobberen/mobberne (se tabel 1.12). Klienter og andre angives mere sjældent. 7.2 Udvikling i mobning Niveauet i 2006 for selvrapporteret mobning er helt identisk med 2001-undersøgelsen, hvor samme spørgsmål blev anvendt. I FTF-undersøgelsen fra 1993 var der også 4 %, der angav, at de var udsat for mobning i nogen grad eller i høj grad. Det stillede spørgsmål i 1993 er ikke helt identisk med det anvendte i og undersøgelsen. Der kan derfor ikke sammenlignes direkte, men resultaterne tyder på, at der ikke er sket nogen væsentlig udvikling i omfanget af problemet på arbejdspladserne, når man sammenligner de tre tidsforskudte måletidspunkter.

20 Seksuel chikane En anden problemstilling, der har været i søgelyset i EU og på danske arbejdspladser de senere år, er seksuel chikane. Ligesom mobning blev seksuel chikane defineret i spørgeskemaet (jf. tekstboks ved spørgsmål 83), og deltagerne skulle tage stilling til, om det er et problem på deres arbejdsplads eller for dem selv. 2 % af samtlige har lagt mærke til, at nogen på deres arbejdsplads har følt sig seksuelt chikaneret inden for det sidste år. 1 % angiver, at de selv har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Tilsvarende andel fandtes i FTF-undersøgelsen fra såvel 1993 som Den ene procent, der selv har oplevet at være udsat for seksuel chikane, dækker over 18 personer. Tallet kan lyde uanseligt, men omregnet svarer det til, at ca af FTFs medlemmer er udsat for den meget ubehagelige krænkelse, som seksuel chikane ofte er. De 18 personer er statistisk set en meget begrænset undersøgelsesgruppe, og analyser af problemet er dermed behæftet med stor usikkerhed. Med det in mente kan der peges på, at resultaterne antyder, at seksuel chikane angives relativt hyppigere af kvinder end af mænd, fraskilte hyppigere end enlige/ugifte og gifte endnu mere sjældent, medarbejdere betydeligt hyppigere end ledere, og jo yngre des større andel angiver at være udsat for seksuel chikane.

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Jørgen Møller Christiansen, CASA Februar 2005 1 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen Møller Christiansen CASA Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information

Vold på arbejdspladsen. Fakta og information F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladsen Fakta og information Indhold Hvad er vold? 4 Regler, lovgivning og aftaler Arbejdsmiljøloven Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse Særligt sårbare

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Forprojekt om vold. Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu

Forprojekt om vold. Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu Pkt. 5 2006 Forprojekt om vold Rekvirent: Brancearbejdsmiljøråd BAR SoSu Social Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K Tlf. 3393 4450 sus@sus.dk- www.sus.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Personalemøde med MED-status

Personalemøde med MED-status Cafémøder er for alle beboere, familiemedlemmer og medarbejdere og afholdes hver 4.onsdag kl. 14.00 16.00 Dagsordenspunkter kan sættes på under mødet. Personalemøde med MED-status Dato: 22. april 2015

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere