Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

2 f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har oplevet tre voldsepisoder eller flere inden for det sidste år. Det viser en ny undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø. I 9 ud af 10 voldsepisoder er det enten patienter, klienter, borgere eller deres pårørende, der udøver volden. Vold og trusler i arbejdslivet er ikke bare ubehageligt for dem, der udsættes for det. Det har også alvorlige konsekvenser for den enkeltes trivsel og helbred. Vold og trusler er et stort arbejdsmiljøproblem blandt FTF ere, og der er ikke noget, der tyder på, at kurven er ved at knække. Sammenlignet med tal fra 2001, hvor 19 % havde været udsat for vold eller trusler inden for det seneste år, ser det snarere ud som om, voldstallet er stagneret. Udfordringen er altså stadig stor, når det handler om at forebygge vold og trusler i arbejdet. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø er et godt sted at starte. Undersøgelsen viser, at stress, høje beslutningskrav og lav indflydelse øger risikoen for vold i arbejdet. Også rollekonflikter og dårlig personalepleje medvirker til, at volden stiger på arbejdspladserne. En af forklaringerne er, at mistrivsel og stress øger risikoen for konflikter med borgere, klienter og patienter, fordi tiden er knap og overskuddet til at lytte er begrænset. I FTF vil vi arbejde for at forebygge vold i arbejdet. Vi sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø, fordi risikoen for vold er mindre blandt medarbejdere, der trives og har tid til at lytte til de mennesker, de servicerer. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

3 Delrapport 3 / November 2006 Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet Jørgen Møller Christiansen, CAsa / November 2006

4 I n d h o l d 1. Vold og trusler om vold i arbejdet i 1993, 2001 og Vold og overgreb på jobbet år Vold og branchegrupper Vold på jobbet hvornår på døgnet? Hvem udøvede volden? Vold og arbejdsforhold Voldens følger Vidne til voldelige episoder Røveri Udsættelse for hærværk i tilknytning til arbejdet Udsættelse for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet Sammenfatning Mobning Udsat for mobning fra hvem? Udvikling i mobning Seksuel chikane... 20

5 Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet Denne delrapport er primært baseret på spørgeskemaundersøgelsen Midt i en omstilingstid FTFernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen er iværksat af FTF og udført af CASA. Undersøgelsen er gennemført i september-oktober Undersøgelsespopulationen omfatter i alt cirka medlemmer af 28 faglige organisationer under FTF. Herudaf er der udvalgt en tilfældig stikprøve på personer, hvoraf 68 % har svaret på det postomdelte spørgeskema. Ud fra sammenligninger findes svarpersonerne at afspejle den oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven vurderes at være repræsentativ. I nærværende rapport vil der blive set nærmere på en række belastninger i arbejdet, som der er stigende opmærksomhed omkring i arbejdsmiljøsammenhæng. Det handler om vold i jobbet og røveri, chokerende oplevelser og forskellige typer af krænkende handlinger såsom mobning og seksuel chikane. Forekomsten af de forskellige typer belastende påvirkninger belyses. Der ses på udvikling over tid, hvor FTFundersøgelserne fra 2001 og 1993 er centrale kilder. 1. Vold og trusler om vold i arbejdet i 1993, 2001 og 2006 Vold og trusler er udbredt blandt medlemmer af FTF. Det var den i 1993, hvor 11 % af samtlige medlemmer af FTF angav, at de det seneste år havde været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med deres arbejde 1. I 2001 var andelen markant højere. 21 % eller næsten dobbelt så mange angav i 2001, at de det seneste år har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold 2. I 1993-undersøgelsen indgik Politiforbundets medlemmer ikke i den samlede undersøgelsesgruppe. Det gjorde de i 2001-undersøgelsen. Når man fraregner forekomst af vold og trusler blandt politiet, viser resultaterne, at 19 % af de resterende FTFere har været udsat for vold og trusler i arbejdet det seneste år (2001), altså stadig markant højere end i I 2006 viser tværsnitsundersøgelsen af FTFs medlemmer, at 20 % inden for det sidste år har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold i arbejdet. Politiforbundet indgår ikke i undersøgelsesgruppen. 1 Christiansen, Jørgen Møller: Psykisk arbejdsmiljø nu og i fremtiden. En undersøgelse af FTF-medlemmers psykiske arbejdsmiljø. FTF & CASA, marts Christiansen, Jørgen Møller et al.: FTFernes arbejde er udfordrende men det slider på sjælen. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. FTF, AMI & CASA, 2. udgave, oktober 2002.

6 2006-undersøgelsen viser således, at forekomsten af vold i arbejdet blandt FTFs medlemmer fortsat er meget højt, og sammenlignet med niveauet for 5 år siden en anelse højere (nu 20 %; tidligere 19 % når politiet fraregnes.). Tabel Har du de seneste år været udsat for... Ja Ja Fysisk vold? 7 % *) 8 % Psykisk vold, trusler om vold? 17 %*) 17 % I alt udsat for fysisk vold og/eller psykisk vold 19 %*) 20 % *) Fraregnet politiet Andre undersøgelser viser, at vold i jobbet ikke kun er et anliggende for FTFs-medlemmer, men er et udbredt arbejdsmiljøproblem på arbejdsmarkedet. En repræsentativ interviewundersøgelse af danskere i alderen år (Voldsofferundersøgelsen 3 ) i 2005 viste, at mellem hver fjerde og hver tredje (28 %) af samtlige voldstilfælde i samfundet skete under udførelse af arbejdet. Blandt personer i 30 til 50 års alderen var omkring halvdelen af samtlige voldstilfælde arbejdsrelateret. Der blev gennemført en lignende voldsofferundersøgelse i Sammenligning viser, at forekomsten af arbejdsrelateret vold er fordoblet i forhold til 1995, hvor hvert sjette voldstilfælde i samfundet var arbejdsrelateret. Voldsofferundersøgelsen 2005 viste endvidere, at der er sket ændringer i det samlede voldsbillede. Vold i arbejdet har således nærmest byttet position med vold, der har fundet sted på værtshuse, bodegaer mv. I 1995 drejede sidstnævnte sig om 23 %, i 2005 om 15 %. Den markante negative udvikling i arbejdsrelateret vold diskuteres i ovennævnte undersøgelse af volden i Danmark. Forskellige forhold peger på, at øget opmærksomhed på problemstillingen kan være en del af forklaringen på, at flere rapporterer at være udsat for vold i arbejdet. Men en del af stigningen er reel, altså at et større antal mennesker nu end tidligere faktisk udsættes for fysisk aggression under udførelsen af deres arbejde, er rapportens konklusion (side 30). Tilsvarende konklusion drages i Christiansen, J.M. (2005) Vold og overgreb på jobbet år 2006 Lad os opsummere. I 2006 angiver 8 % af FTFs medlemmer, at de det seneste år har været udsat for fysisk vold, og 17 % har været udsat for psykisk vold, trusler om vold (se tabel 1.1). Flere har været udsat for begge typer af vold. I alt har 20 % af samtlige været udsat for fysisk og/eller psykisk vold i deres arbejde det seneste år. I det følgende vil vi se nærmere på de personer, der har været udsat for vold fysisk vold og/eller trusler om vold i arbejdet. Disse personers svar viser, at hver tredje har været udsat for tre eller flere voldsepisoder i deres arbejde inden for det seneste år (se tabel 1.2); 7 % af de voldsramte har været udsat for flere end 10 voldsepisoder. Af tabel 1.2 fremgår det endvidere, at der relativt set ikke er væsentlig forskel i voldsudsættelsen i relation til køn. 3 Balvig, F. & B. Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen. Januar, Christiansen, J.M.: Vold på jobbet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser. FTF & CASA, februar 2005.

7 Tabel 1.2 (Spørgsmål 42) Hvor mange gange har du i dit arbejde været udsat for vold/-trusler i de sidste 12 måneder? Kvinder Mænd Total 1-2 gange 66 % 67 % 66 % 3-5 gange 23 % 20 % 23 % 6-10 gange 4 % 5 % 4 % Flere end 10 gange 7 % 8 % 7 % 100 % 100% 100 % (N=232) (N=60) (N=292) Resultaterne viser desuden, at såvel ledere som medarbejdere udsættes for vold, og forekomsten af vold i arbejdet er relativt lige udbredt i de to typer stillinger. Aldersmæssigt findes visse, men ikke statistisk sikre forskelle. Fysisk vold angives hyppigst blandt de yngste under 30 år, hvor 12 % har været udsat for fysisk vold; blandt de ældre over 50 år er tilsvarende andel omkring 8 %. I relation til trusler/psykisk vold er billedet modsat. Det rapporteres hyppigst (af 20 %) blandt de ældste og af 14 % blandt de yngste under 30 år. Betragtes volden under et dvs. udsættelse for fysisk vold og/eller psykisk vold er der ingen væsentlige aldersmæssige forskelle. 1.2 Vold og branchegrupper Vold på jobbet forekommer, som det ses af tabel 1.3, inden for alle de branchegrupper, der opereres med i denne undersøgelse. Vold fysisk som psykisk angives hyppigst inden for sundheds- og undervisningssektoren, og det er mindst udbredt inden for finans og forsikring, hvor 9 % angiver, at de har været berørt af vold og trusler det seneste år. Tabel 1.3 Forekomst af vold på jobbet inden for branchegrupper 2001 og Andele i procent Fysisk vold Psykisk Fysisk og/el. vold/trusler psykisk vold Dag- og døgninstitutioner 1) Finans og forsikring 0 0, Sundhedssektoren Undervisning Service- og tjenesteydelser 2) Total ) 20 1) Omfatter langt overvejende BUPLs medlemmer. 2) Service- og tjenesteydelser omfattede i 2001 også politiet, der som omtalt i teksten ikke indgår i 2006-undersøgelsen. Direkte sammenligning er dermed ikke umiddelbart mulig. Service- og tjenesteydelser omfatter bl.a. socialrådgivere. 3) Fraregnet politiet.

8 Som det fremgår af tabel 1.3 er voldsbilledet fordelt på brancher næsten uændret, når forekomsten af vold i 2001 og 2006 sammenlignes. Undtagelsen er det pædagogiske område, hvor der kan konstateres en vis stigning. En mere detaljeret analyse af det pædagogiske område er under udarbejdelse og forventes offentliggjort om kort tid. Det kan endvidere bemærkes, at resultaterne viser, at såvel fysisk vold som trusler om vold forekommer på såvel de små, mellemstore som store arbejdspladser. 1.3 Vold på jobbet hvornår på døgnet? FTFerne udfører deres arbejde på forskellige tider af døgnet. Langt de fleste har fast dagarbejde, men en del arbejder på såkaldte ubekvemme arbejdstider, dvs. enten med skiftende vagter dag-aften-nat eller fast aften eller nat. Ud fra deltagernes oplysninger om, hvornår de arbejder i døgnet sammenholdt med oplysningerne om forekomst af vold og trusler i arbejdet, findes, at vold og trusler i arbejdet synes langt mest udbredt i afteneller nattetimerne (jf. tabel 1.4). Blandt de ansatte, der arbejder fast aften eller fast nat, er andelen, der angiver at være udsat for fysisk vold, fem gange højere end tilsvarende andel blandt de, der har fast dagarbejde. Tilsvarende tendens ses i forhold til psykisk vold, trusler om vold undersøgelsen viste helt tilsvarende billede. Tabel 1.4 Forekomst af vold sammenholdt med arbejdet i døgnet Fast dag Skift dag-aften Skift dag-aften-nat Fast aften eller nat Vold: (N=1161) (N=118) (N=117) (N=25) Fysisk 6 % 8 % 16 % 32 % Psykisk 15 % 23 % 29 % 46 % Da gruppen af personer, der arbejder fast aften eller fast nat, er forholdsvis beskeden (i alt 36 personer), kan resultatet være behæftet med en del usikkerhed. Men i og med at tendensen høj forekomst af vold genfindes blandt de personer, der arbejder i 3-skift (dag-aften-nat), er der næppe tvivl om, at især aften- og natarbejde er et særligt risikoområde. I 2001-undersøgelsen konkluderes det, at i forhold til det fremtidige forebyggende arbejde, synes det meget vigtigt at vie aften- og natarbejde skærpet bevågenhed i sikkerhedsorganisationens fortsatte indsats mod volden i arbejdet. Resultaterne viser, at tilsvarende konklusion kan gentages i Hvem udøvede volden? De voldsramte fik stillet spørgsmålet om, hvem der udøvede volden. Svarene fremgår af tabel 1.5. Flere svar var muligt, så summen giver ikke 100 %. Som det fremgår af tabel 1.5 er omkring 9 af 10 voldsepisoder knyttet til relationen til personen, som serviceres, og volden er udøvet enten af pågældende person (patient, klient, elev, o.l.) selv og/eller af vedkommendes pårørende, familiemedlemmer, venner o.l.

9 Tabel 1.5 Hvem udøvede volden/truslerne om vold, du var udsat for? (Spørgsmål 44) (N=328). I procent Ja Nej Uoplyst Person, som jeg servicerede (patient, klient, elev o.l.) Pårørende (familie, ven m.v.) til ovennævnte person Kollega Leder Underordnet (medarbejder) Andre I en mindre andel af den arbejdsrelaterede vold er voldsudøveren enten kollega eller leder. Resultaterne viser, at alle de tilfælde, hvor lederen angives som voldsudøveren, er der er tale om psykisk vold/trusler om vold. I ingen af disse tilfælde angives fysisk vold. Vi har desuden samkørt svarene, om leder er voldsudøveren med spørgsmålet om udsættelse for mobning (herom nedenfor), og analysen viser, at der i ingen af tilfældene er overlap, dvs. at de, der angiver, at lederen var voldsudøveren, svarer ikke bekræftende på, at de har været udsat for mobning. Der findes ikke markante forskelle i, hvem der udøver volden sammenholdt med erhvervsområderne. Billedet i tabel 1.5 varierer ikke væsentligt i forhold til respondenternes alder. Kønsmæssigt ses derimod en vis variation. Alle respondenter, der oplyser, at kollegaen udøvede volden, er således kvinder, og stort set alle, der siger, at lederen var voldsudøveren, er ligeledes kvinder. 1.5 Vold og arbejdsforhold En samkøring af undersøgelsens spørgsmål viser en samvariation mellem vold i arbejdet og en række negative arbejds- og helbredsmæssige udfald. I undersøgelsen anvendes en række skalaer til belysning af det psykiske arbejdsmiljø (se oversigt i delrapport 2). Analyser viser, at der er en statistisk stærk sammenhæng mellem vold på arbejdet og en række af disse skalaer. I figur 1.1 er medtaget faktorer, hvor de statistiske analyser viser en markant stærk sammenhæng. Af figur 1.1 fremgår det, at blandt de personer, der har været udsat for vold fysisk vold eller trusler om vold i arbejdet inden for det seneste år, er der sammenlignet med de personer, der ikke har været udsat for vold relativt og markant flere, der angiver: At beslutningskrav i arbejdet er høje (dvs. at arbejdet kræver, at der skal tages hurtige beslutninger, eller der skal træffes komplicerede beslutninger). At der hyppigere opleves rollekonflikter (dvs. at man udfører opgaver, man burde være bedre uddannet til at udføre, at man oplever, at arbejdsopgaverne er for svære, at arbejdet kræver ny viden og færdigheder). At der er lav indflydelse og beslutningskontrol på arbejdssituationen (dvs. at man oplever at have ringe indflydelse på eget arbejde, at man oplever, at der er dårlige muligheder for at kunne påvirke beslutninger, der er vigtige for ens arbejde). At personaleplejen er mindre god (dvs. at man ikke oplever, at arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte, at ledelsen i ringe grad interesserer sig for de ansattes helbred og velbefindende). At engagementet i arbejdspladsen er ringe (dvs. at man ikke fortæller vennerne, at ens arbejdsplads er et godt sted at være). At forekomsten af stress er betydeligt hyppigere blandt de, der er udsat for vold end blandt de, der ikke er udsat herfor.

10 1 0 Figur 1.1 Forekomsten af vold i arbejdet sammenholdt med psykosociale faktorer i arbejdet. Andels i procent Stress 40 Rollekonflikter 20 0 Ringe engagement i arbejds pladsenbejdet Lav indflydelse i arbejdet Ringe personalepleje Udsat for vold Ikke udsat Ved alle viste forhold er der en signifikant forskel (p<0.000) Figur 1.1 viser signifikante arbejdsmæssige prædiktorer i forbindelse med vold. Figuren viser endvidere, at lav engagement i arbejdspladsen og stress er betydeligt mere udbredt blandt voldsudsatte end blandt ikke-voldsudsatte. Andre nationale og internationale studier dokumenterer på tilsvarende vis en klar sammenhæng mellem belastende arbejdsforhold og vold på jobbet 5. Undersøgelser af vold i arbejdet er typisk spørgeskemaundersøgelser baseret på et tværsnit af ansatte på arbejdsmarkedet. Sådanne undersøgelser er forbundet med problematikken omkring kausalitet. Det vil sige, at de statistisk påviste sammenhænge ikke udsiger noget sikkert om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning men blot at der er en sammenhæng. For eksempel kan belastningsreaktioner hos ansatte være et resultat af vold på arbejdet, men kan også bidrage til, at volden opstår og sker. Set i et forebyggelsesperspektiv er problematikken om årsag og virkning dog mindre interessant. Om vold på arbejdet f.eks. er affødt af rollekonflikter eller om volden fremkalder rollekonflikter ændrer ikke afgørende på forebyggelsespotentialet. En indsats for at løse rollekonflikter vil kunne medvirke til primær forebyggelse af vold og/eller medvirke til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og dermed skabe et bedre grundlag for forebyggelse af mulige kommende voldsepisoder. 5 Oversigt i: Agervold, M. & Andersen, L.P: Psychosocial work environment and incidence of acts of violence, Christiansen, J. Møller: Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser, CASA februar Andersen L.P.: Vold på arbejdspladsen. I: Arbejdspsykologisk Bulletin, Psykologisk Institut, Århus Universitet, vol. 11, Høgh, A.: Trusler og vold på arbejdspladsen, Arbejdsmiljøinstituttet, København, 2001.

11 Voldens følger I undersøgelsen er voldens alvorsgrad belyst ud fra to spørgsmål. Dels om personen, der var udsat for vold, blev chokeret eller bange, dels om vedkommende fik synlige mærker eller skader på kroppen. Svarene, fordelt på køn, fremgår af tabel 1.6. Lidt over hver anden (52 %) angiver, at de blev chokeret eller bange; kvinder markant hyppigere end mænd. Knap hver fjerde angiver, at de fik synlige mærker eller skader på kroppen. Her er der ingen væsentlige kønsforskelle. Tabel 1.6 Voldens alvorsgrad Har den vold/trusler om vold, du har været udsat for de sidste 12 måneder været så alvorlig, at du... (Spørgsmål 43) Kvinder Mænd Total blev chokeret eller bange (Ja) 57 % 31 % 52 % Fik synlige mærker eller skader på kroppen (Ja) 23 % 21 % 23 % Aldersmæssigt findes der ikke væsentlige forskelle i de angivne følger efter vold. Og der findes ikke markante forskelle branchegrupperne imellem.

12 Vidne til voldelige episoder Det er vel dokumenteret, at udsættelse for såvel fysisk vold som trusler om vold kan have betydelige negative helbredsmæssige legemlige som sjælelige konsekvenser for ofret. At være vidne til sådanne episoder kan ligeledes være en betydelig psykisk belastning. Det viser forskningen også. Blandt samtlige FTFere har 19 % inden for det seneste år været vidne til voldelige episoder i arbejdet. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad vedkommende var vidne til, hvad volden bestod i, eller hvem der var involveret i episoden, men kun at man har været vidne. Branchemæssigt findes der at være betydelig variation. Inden for undervisning er forekomsten størst, hvor 34 % angiver, at de har været vidne til voldelige episoder. Blandt FTFerne i sundhedssektoren oplyses det af 16 %; i daginstitutioner af 13 %, af 9 % inden for service- og tjenesteydelser, og af 3 % blandt ansatte i bank, forsikring. Personer, der har været vidne til voldsomme episoder, kan ofte have samme behov for støtte, omsorg og psykisk førstehjælp, som personer, der har været direkte involveret i sådanne hændelser. Det overses nogle gange i det praktiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser, hvor vold forekommer. Det er erfaringen ud fra vores mange års konsulentarbejde på området. Undersøgelsens resultater viser altså, at vidneproblematikken er udbredt. De steder, hvor problematikken ikke er indarbejdet i den lokale voldspolitik på arbejdspladsen, kan der hentes inspiration i vejledninger fra f.eks. Branchearbejdsmiljørådene, Arbejdstilsynet og de faglige organisationer.

13 Røveri I undersøgelsen svarer 1,5 % af samtlige FTFere (= 22 personer) bekræftende på, at de det seneste år har været udsat for røveri i deres arbejde. 12 ud af de 22 personer (55 %) arbejder i den private sektor (bank, forsikring), de øvrige er beskæftigede inden for undervisning, sundhedsvæsen eller daginstitutioner. Forekomsten i de forskellige brancher kan tyde på, at der er tale om forskellige typer røverier (røveri i bank, bestjålet egne ejendele, o.l.). Finanssektoren har gennem flere år været udsat for et stigende antal røverier, men siden 2004 har der været et markant fald 6, som utvivlsomt kan tilskrives iværksættelse af forskellige typer forebyggende foranstaltninger i pengeinstitutionerne. Undersøgelsen viser, at inden for finans, forsikring er der 5 %, der angiver, at de det seneste år i deres arbejde har været udsat for røveri 7. I 2001-undersøgelsen var tilsvarende andel 4 %. Problemet er altså stadigt påtrængende, og for de berørte kan det give betragtelige, langvarige psykiske følger. 6 Kilde: Finansforbundets hjemmeside. 7 Procentandelen kan være behæftet med usikkerhed grundet materialets størrelse. Andre undersøgelser underbygger dog niveauet. Finansforbundets medlemsundersøgelse fra 2003 baseret på respondenter viste således, at 2,3 % af Finansforbundets medlemmer inden for det seneste år selv havde været udsat for røveri, og 2,6 % havde været vidne til et røveri. Sammenlagt svarer det niveaumæssigt til FTF-undersøgelsens fund i 2001og 2006.

14 Udsættelse for hærværk i tilknytning til arbejdet I 2006 er spørgsmålene om udsættelse for overgreb i arbejdet udvidet med et spørgsmål om udsættelse for hærværk. Det er en problemstilling, som tilbagevendende har været fremme i dagspressen, men som stort set ikke er belyst i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng. Respondenterne blev spurgt, om de det seneste år i deres arbejde har været udsat for hærværk, fx rudeknusning, bil-/cykeldæk skåret op, andre ting ødelagt? (Spørgsmål 42. f). 5 % svarer bekræftende på spørgsmålet mænd markant hyppigere end kvinder (henholdsvis 8 % blandt mændene og 4 % blandt kvinderne). Udsættelsen for hærværk rapporteres hyppigst blandt FTFere inden for undervisnings- og sundhedssektoren (af 7-8 %). Blandt personalet i daginstitutioner drejer det sig om 4 %, og 1 % blandt FTFerne i bank, forsikring og i service- og tjenesteydelser. Der findes desuden som tendens, at udsættelsen for hærværk er stigende med alder. Blandt de yngste oplyses det af 2 %, stigende til 7 % blandt de ældste.

15 Udsættelse for chokerende, traumatiske oplevelser i arbejdet Deltagerne fik stillet spørgsmålet: Har du det seneste år i arbejdet været udsat for chokerende, traumatiske oplevelser (f.eks. vidne til dødsfald, personskade)? Problemstillingen er os bekendt ikke særligt velundersøgt i arbejdsmiljøsammenhæng, men er derimod vel belyst i sociale og psykologiske studier. Inden for de senere år har der været anmeldt en række sager til Arbejdsskadestyrelsen omhandlende chokerende oplevelser i arbejdet, og flere sager er blevet anerkendt som en arbejdsskade. Undersøgelsen viser, at mange FTFere 18 % af samtlige svarer bekræftende på det ovenstående spørgsmål. Det er ikke overraskende, at det især er ansatte i sundhedssektoren, der angiver at have været ude for den form for stærke oplevelser. Men omfanget er tankevækkende. Det angives således af 42 % af samtlige inden for sundhedssektoren (i 2001 konstateredes helt tilsvarende). Inden for dag- og døgninstitutioner, undervisning og service- og tjenesteydelser angiver mellem 8-10 %, at de inden for det seneste år har været udsat for traumatiske oplevelser i arbejdet. Inden for finans og forsikring er det 3 %. Det er desuden tankevækkende, at der er store forskelle i relation til, hvornår på døgnet man arbejder. Chokerende oplevelser findes at være langt mere udbredt blandt ansatte på 3-skift, fast aften eller fast nat end blandt ansatte på fast dagarbejde eller skiftende dag-aften (jf. tabel 1.7). Tabel 1.7 Forekomst af chokoplevelser i arbejdet Fast aften Fast dag Dag-aften 3-skift eller fast nat n=1155 n=116 n=117 n=25 Chokoplevelser 9 % 33 % 68 % 64 % Den personalemæssige bemanding er typisk betydelig indskrænket i aften- og nattetimerne sammenlignet med dagtimerne. Nogle steder er der måske tale om alenearbejde, så personalet på aften- og natarbejde, der udsættes for chokerende, traumatiske oplevelser, har formodentlig dårligere muligheder for at drøfte deres oplevelser med kollegerne, end der er mulighed for på dagarbejdet. Risikoen for, at de kommer til at stå alene med deres stærke oplevelser, er større, og oplevelsen kan dermed være mere byrdefuld. Blandt kvinderne er der 20 %, der har været udsat for chokoplevelser i arbejdet, andelen er 10 % blandt mændene. Forskellen tyder ikke på at være kønsmæssig, men afspejler snarere det arbejdsområde, vedkommende er beskæftiget inden for, f.eks. at kvinder især er beskæftiget i sundhedssektoren. De yngre angiver hyppigere end de ældre, at de har været udsat for chokoplevelser i arbejdet. Blandt de yngre under 39 år angives det af %; blandt de ældre over 50 år af %.

16 Sammenfatning Gennemgangen ovenfor viser, at mange FTFere er udsat for forskellige typer fysiske og følelsesmæssige påvirkninger og belastninger i deres arbejde, som hver for sig kan have endog betydelige negative helbredsmæssige følger. Her vil vi se på disse påvirker under et. Tabel 1.8 viser, hvor stor en andel af FTFerne der har været udsat for en eller flere af disse potentielt skadelige belastninger. Tabel 1.8 Arbejdsrelateret udsættelse inden for det seneste år i arbejdet for: Fysisk vold, trusler om vold, vidne til voldelige episoder, røveri, chokoplevelser, og/eller hærværk. (N=1460) Ingen af ovennævnte belastninger 64 % Udsat for ét af de seks forhold 20 % To 9 % Tre 5 % Fire 2 % Fem 0,5 % Alle seks forhold 0,1 % Af tabel 1.8 ses, at omkring 2/3 (64 %) af samtlige FTFerne ikke har været udsat for nogen af belastningerne. Over en tredjedel (36 %) har været udsat for en eller flere af de seks undersøgte forhold. 8 % af samtlige har været udsat for tre eller flere af de potentielt belastende forhold. Emotionelt belastende forhold i arbejdet er altså meget udbredt i FTFernes arbejde. I de følgende afsnit belyses andre typer følelsesmæssige belastende forhold, som inden for de senere år i stigende grad er kommet i søgelyset i arbejdsmiljøarbejdet, og som har haft mediernes bevågenhed. Det drejer sig om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.

17 Mobning Udbredelsen af mobning på FTFs arbejdspladser er undersøgt såvel i 2001 som i Mobning blev defineret i spørgeskemaet, jf. tekstboksen i forbindelse med spørgsmål 82 i spørgeskemaet. Definitionen er anerkendt i skandinavisk sammenhæng og er bl.a. sammenfaldende med den af Arbejdstilsynet opstillede definition (se AT-vejledning Mobning og seksuel chikane, D.4.2, marts 2002). I undersøgelsen blev der spurgt, om man havde lagt mærke til, at nogen på arbejdspladsen havde været udsat for mobning inden for de sidste seks måneder. 16 % af samtlige svarede bekræftende på, at det havde de. Sammenlignet med 2001-undersøgelsen kan der konstateres en positiv udvikling. I 2001 var niveauet højere. Dengang havde 19 % observeret mobning på deres arbejdsplads. Tabel 1.9 viser en vis variation i forekomst af mobning inden for branchegrupperne. Tabellen viser endvidere, at den observerede mobning især er reduceret i finans og forsikring og på det pædagogiske område. Tabel 1.9 Observeret mobning sammenholdt med brancheområder Ja, nogen er udsat for mobning på arbejdspladsen Dag- og døgninstitutioner 18 % 13 % Finans og forsikring 11 % 6 % Sundhedssektoren 20 % 18 % Undervisning 21 % 21 % Service- og tjenesteydelser 22 % Andet administrativt arbejde 19 % 20 % Total 19 % 16 % Analyser viser, at der ikke er statistisk sikre forskelle i opfattelsen af, om nogen på arbejdspladsen udsættes for mobning set i relation til respondenternes: Køn Alder Stilling leder/medarbejder Arbejdspladsens størrelse det vil sige, at der ikke er væsentlige forskelle mellem små, mellemstore og store arbejdspladser Der findes derimod markante forskelle set i relation til arbejdspladskulturen. I jo højere grad arbejdspladsen opfattes som konkurrencepræget, desto større andel angiver, at nogen på arbejdspladsen udsættes for mobning (jf. tabel 1.10).

18 1 8 Tabel 1.10 Mobning sammenholdt med arbejdspladskulturen. Andele i procent Er arbejdspladsen konkurrencepræget? Meget Lidt Noget Meget Virkelig lidt meget Ja, nogen er udsat for mobning 10 % 19 % 21 % 22 % 31 % Resultaterne viser også (jf. tabel 1.11), at på de arbejdspladser, hvor arbejdsklimaet opfattes som afslappet og behageligt, er der forholdsvis få, der angiver, at de har observeret, at nogen udsættes for mobning. Omvendt er mobning langt mere udbredt, hvis det modsatte er tilfældet. Tabel 1.11 Mobning sammenholdt med arbejdspladsklimaet. Andele i procent Er arbejdspladsen konkurrencepræget? Meget Lidt Noget Meget Virkelig lidt meget Ja, nogen er udsat for mobning 31 % 29 % 20 % 10 % 9 % 2001-undersøgelsen viste tilsvarende tendens vedrørende sammenhængen mellem mobning og arbejdspladskultur. 7.1 Udsat for mobning fra hvem? Der blev også spurgt, om vedkommende selv har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 4 % af samtlige svarer ja hertil. Blandt mænd såvel som blandt kvinder er der 4 %, der oplyser, at de selv har været udsat for mobning. De ældre angiver det lidt hyppigere end de yngre, og ledere såvel som almindelige medarbejdere angiver at være udsat for mobning. Resultaterne viser endvidere ikke væsentlige forskelle branchegrupper imellem. De 66 personer i undersøgelsen, der oplever sig udsat for mobning, har svaret på spørgsmålet om, hvem der udøvede mobningen. Fem forskellige svarkategorier var muligt (se tabel 1.12). Der kunne gives flere svar, så summen er ikke 100 %.

19 1 9 Tabel 1.12 Selv udsat for mobning fra hvem? (N=66) Ja Kolleger 53 % Leder 41 % Underordnede 7 % Klienter/kunder 11 % Andre 6 % I 2001-undersøgelsen indgik dette spørgsmål ikke, så sammenligning over tid er dermed ikke muligt. Personer, udsat for mobning, oplever især kolleger og/eller leder, som mobberen/mobberne (se tabel 1.12). Klienter og andre angives mere sjældent. 7.2 Udvikling i mobning Niveauet i 2006 for selvrapporteret mobning er helt identisk med 2001-undersøgelsen, hvor samme spørgsmål blev anvendt. I FTF-undersøgelsen fra 1993 var der også 4 %, der angav, at de var udsat for mobning i nogen grad eller i høj grad. Det stillede spørgsmål i 1993 er ikke helt identisk med det anvendte i og undersøgelsen. Der kan derfor ikke sammenlignes direkte, men resultaterne tyder på, at der ikke er sket nogen væsentlig udvikling i omfanget af problemet på arbejdspladserne, når man sammenligner de tre tidsforskudte måletidspunkter.

20 Seksuel chikane En anden problemstilling, der har været i søgelyset i EU og på danske arbejdspladser de senere år, er seksuel chikane. Ligesom mobning blev seksuel chikane defineret i spørgeskemaet (jf. tekstboks ved spørgsmål 83), og deltagerne skulle tage stilling til, om det er et problem på deres arbejdsplads eller for dem selv. 2 % af samtlige har lagt mærke til, at nogen på deres arbejdsplads har følt sig seksuelt chikaneret inden for det sidste år. 1 % angiver, at de selv har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Tilsvarende andel fandtes i FTF-undersøgelsen fra såvel 1993 som Den ene procent, der selv har oplevet at være udsat for seksuel chikane, dækker over 18 personer. Tallet kan lyde uanseligt, men omregnet svarer det til, at ca af FTFs medlemmer er udsat for den meget ubehagelige krænkelse, som seksuel chikane ofte er. De 18 personer er statistisk set en meget begrænset undersøgelsesgruppe, og analyser af problemet er dermed behæftet med stor usikkerhed. Med det in mente kan der peges på, at resultaterne antyder, at seksuel chikane angives relativt hyppigere af kvinder end af mænd, fraskilte hyppigere end enlige/ugifte og gifte endnu mere sjældent, medarbejdere betydeligt hyppigere end ledere, og jo yngre des større andel angiver at være udsat for seksuel chikane.

midt i en Forandringstid

midt i en Forandringstid www.ftf.dk/stress FTF s tema om stress og forebyggelse www.ftf.dk/detheleliv FTF s tema om arbejdsliv og familie RESONANS FTF s analytiske magasin om arbejdsmarkedet Tilmeld dig på www.ftf.dk/abonnement

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Jørgen Møller Christiansen, CASA Februar 2005 1 Vold på arbejdet 1 Resumé Om rapporten Rapportens del I beskriver resultaterne fra undersøgelserne

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

FTF ernes arbejde er udfordrende

FTF ernes arbejde er udfordrende FTF ernes arbejde er udfordrende - men det slider på sjælen en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø FTF ernes arbejde er udfordrende -mendetslider på sjælen en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser

Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen Møller Christiansen CASA Vold på arbejdet - med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejdspladser Februar 2005 Jørgen

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

De smiler stadig - men hvad ligger der bag smilet?

De smiler stadig - men hvad ligger der bag smilet? De smiler stadig - men hvad ligger der bag smilet? En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt Finansforbundets medlemmer 2001 September 2002 Jørgen Møller Christiansen CASA De smiler stadig -

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

Psykiske belastninger i det offentlige og private

Psykiske belastninger i det offentlige og private Sagsnr. 15-1955 Den 16. september 2015 Psykiske belastninger i det offentlige og private Følgende indeholder krydstabeller for psykiske belastningsmål fordelt på den private og offentlige sektor. Kilde:

Læs mere

Vold mod socialrådgivere i Danmark

Vold mod socialrådgivere i Danmark Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere