TEMA Domsdatabase på vej. 3 Offentligheden skal have lettere adgang til domme 8 Gymnasieelever fik styr på retssystemet 12 Højesteretspræsident

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Domsdatabase på vej. 3 Offentligheden skal have lettere adgang til domme 8 Gymnasieelever fik styr på retssystemet 12 Højesteretspræsident"

Transkript

1 # 17 JUNI 2014 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Domsdatabase på vej Offentligheden skal have lettere adgang til domme. Derfor har Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttet at etablere en offentligt tilgængelig domdatabase. Databasen skal indeholde domme i civile sager og straffesager fra byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten samt fra Højesteret. 3 Offentligheden skal have lettere adgang til domme 8 Gymnasieelever fik styr på retssystemet 12 Højesteretspræsident med fokus på mål og samarbejde 14 Skal Norge have særdomstole? 18 Den juridiske videndelingsspiral skal kickstartes 24 Flest fordele ved telefonforkyndelse 27 Sidste nyt fra digitaliseringsfronten

2 VI ER BEDST, NÅR VI ARBEJDER SAMMEN Den 20. juni holder Domstolsstyrelsen åbent hus for retternes medarbejdere, og vi glæder os til at tage imod vores gæster og fortælle om, hvordan vi arbejder for at understøtte retterne og de fælles mål. Arrangementet er en af de mange aktiviteter, der på det seneste er sat i søen for at styrke samarbejde og videndeling på tværs af Danmarks Domstole. I maj fik vi med lancering af det nye, fælles intranet en tidssvarende kommunikationsplatform, som giver os adgang til at dele viden på tværs af faglighed, sagsområder, afdelinger og geografiske skel. Men uanset hvor flot det nye intranet er, og hvor mange nye, tekniske muligheder det rummer, bliver det ikke bedre end kvaliteten af det indhold, vi fylder i det. Så selv om intranettet har været længe undervejs, er det først nu, at vi for alvor skal i gang med at finde ud af, hvordan vi bruger intranettet til at styrke samarbejde og videndeling. Det er netop det, vi skal med et andet stort flagskib, som nu er sat i søen nemlig videndelingsprojektet, der er et af de fem fælles fokusområder for Danmarks Domstole i Projektet indeholder mange elementer, men en af opgaverne bliver at undersøge, hvordan vi kan bruge det nye intranet til juridisk videndeling på tværs af retterne. En anden del af projektet handler om, hvordan vi deler viden i hverdagen. Det gør vi for eksempel i forbindelse med den forestående digitalisering af civile sager, hvor projektgruppen blandt andet består af en sagsbehandler, en dommerfuldmægtig og dommere, der alle sidder inde med viden om hverdagen i retterne og om, hvad systemerne skal kunne. Deres indsigt og erfaring vil øge vores chance for at komme i mål med 1. generation af den digitale retsproces markant. I dette nummer af Retten Rundt kan du læse om mange forskellige eksempler på, hvad videndeling betyder i hverdagen, hvor meget vi kan lære, og hvordan vi hver især bliver bedre, når vi samarbejder om at finde de rigtige løsninger for os og vores brugere. God læselyst! Charlotte Münter, direktør INDHOLD Offentligheden skal have lettere adgang til domme Syv fluer med et smæk Mens vi venter på domsdatabasen...7 Gymnasieelever fik styr på retssystemet Højesteretspræsident med fokus på mål og samarbejde Skal Norge have særdomstole? Den juridiske videndelingsspiral skal kickstartes Folkemødet på Bornholm Flest fordele ved telefonforkyndelse Sidste nyt fra digitaliseringsfronten JFS-siden...29 Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i oktober Forsiden: Højesteretspræsident Poul Søgaard Foto: Kristian Brasen, Thomas A, Jasper Carlberg, Kristine Racina og pressefoto fra Danske Advokater. Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Marie Clemmesen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag RETTEN RUNDT # 17

3 TEMA DOMSDATABASE PÅ VEJ OFFENTLIGHEDEN SKAL HAVE LETTERE ADGANG TIL DOMME Domstolsstyrelsen har besluttet at etablere en offentligt tilgængelig domsdatabase, som skal indeholde domme i civile sager og straffesager fra byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og Højesteret. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Den 26. februar 2014 traf Domstolsstyrelsens bestyrelse en principiel beslutning om, at der skal etableres en domsdatabase. Styrelsens direktør, Charlotte Münter, forventer, at databasen vil være klar med domme i civile sager fra 2015 eller 2016, mens domme i straffesager må vente til Der har længe været efterspørgsel på en domsdatabase, hvor dommere, forskere, advokater, politikere og andre har adgang til retternes domme og afgørelser i forskellige typer sager, og emnet har da også været på Domstolsstyrelsens dagsorden flere gange tidligere. Tiden er inde Når der hidtil ikke er sket noget, skyldes det, at retternes nuværende sagsbehandlingssystemer, rent teknisk, ikke understøtter adgang til digitale, søgbare og anonymiserede domme og afgørelser på tværs af retterne. Udviklingen af domstolenes juridiske sagssystem, JFS, er således en forudsætning for etablering af en domsdatabase. Nu er tiden inde. I takt med at vi implementerer de nye sagssystemer på de forskellige områder ved retterne, bliver dommene tilgængelige samlet, digitalt og i et format, der muliggør en større grad af automatisk anonymisering. Desuden sørger vi for at tænke opmærkning af emner, som understøtter tværgående søgning, ind i systemerne, og dermed vil fundamentet for en samlet domsdatabase være til stede, siger Charlotte Münter. I takt med at vi implementerer de nye sagssystemer på de forskellige områder, bliver dommene tilgængelige samlet, digitalt og i et format, der muliggør en større grad af automatisk anonymisering. Charlotte Münter, direktør Domstolsstyrelsen har netop startet udviklingen af et nyt, civilt sagssystem til retterne, som forventes taget i brug i Samtidig har styrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som, parallelt med dette arbejde, skal se nærmere på, hvordan domsdatabasen skal fungere i praksis, og hvad den skal indeholde. Udgangspunktet er, at hovedparten af alle domme i civile sager og straffesager skal offentliggøres i databasen. Desuden RETTEN RUNDT # 17 3

4 Byretterne Dom Dom Dom Advokat Landsretterne Dom Dom Dom Dom Journalist Politiker Dom Sø- og Handelsretten Forsker Højesteret Domsdatabase Dommer skal der udarbejdes resumeer af dommene, og der skal findes en praktisk måde at anonymisere dommene, inden de offentliggøres, fortæller Charlotte Münter. Udveksling af data Arbejdsgruppen skal sikre, at udviklingen af domsdatabasen koordineres med projektet Den digitale retsproces, og at databasen kan kommunikere med andre systemer. For eksempel skal systemet kunne udveksle data med andre EU-landes domsdatabaser (ECLI). I forbindelse med kortlægningen af krav og ønsker til domsdatabasen nedsætter Domstolsstyrelsen også en referencegruppe med repræsentanter for retternes professionelle brugere, for eksempel advokater og universiteterne, som løbende vil blive orienteret og bedt om at komme med input til gruppens arbejde. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i november 2014 med en redegørelse, som også skal indeholde et skøn over de forventede udgifter til etablering og drift af domsdatabasen samt forslag til relevante lovændringer, i det omfang sådanne er nødvendige. ANONYMISERING AF DOMME Generelt skal retterne anonymisere domme, inden de udleveres til for eksempel journalister. Ved anonymisering forstås, at oplysninger om navne, adresser, cpr-nummer og andre informationer, der kan gøre folk genkendelige, fjernes. På samme vis skal forretningshemmeligheder mv. fjernes eller gøres ulæsbare. Den persondataretlige regulering indeholder i øvrigt særlige regler for, i hvilket omfang personoplysninger skal anonymiseres, før de kan offentliggøres i en offentligt tilgængelig domsdatabase.

5 TEMA SYV FLUER MED ET SMÆK Nem og hurtig adgang, styrket retssikkerhed, øget lighed, lettere hverdag, nyttigt redskab i hverdagen, åbenhed og øget tillid. Hvis man spørger brugerne, hvad de forventer sig af en domsdatabase, forstår man godt, at presset for at finde en løsning er øget de seneste år. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen I domstolenes mål og værdier står der, at det er en væsentlig forudsætning for at fastholde tilliden til domstolene, at befolkningen kender og forstår domstolenes afgørelser og funktion i samfundet. Kommunikationen skal være forståelig og tidssvarende både i og uden for retssalen. Hvis man læser disse linjer sammen med domstolenes værdi om åbenhed og målsætningen om tidssvarende kommunikation, kan man godt forstå, at presset på domstolene om at etablere en offentlig database med adgang til domme og afgørelser fra retterne er steget støt i de seneste år. Lettere for de folkevalgte For eksempel skrev formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), i november sidste år et brev til tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), at folketingsmedlemmer kan have brug for at orientere sig i en doms præmisser hurtigere, end det kan lade sig gøre i dag. Udvalget forventer, at en offentlig tilgængelig domsdatabase vil give offentligheden en nem og hurtig adgang til at finde domme fra Danmarks Domstole, kort tid efter at de er afsagt. Databasen vil dermed også kunne lette arbejdet for Folketingets medlemmer, skrev hun i brevet til justitsministeren. Og det er ikke kun politikere, der kan få stor gavn af let og hurtigt at kunne finde frem til domme og afgørelser i forskellige typer sager. Der er ingen tvivl om, at det vil være et særdeles nyttigt arbejdsredskab for advokater specielt for de advokater, der har mange forskellige typer af sager. Med en domsdatabase kan de hurtigt følge udviklingen i domme på mange områder, uden at de skal bruge lang tid på at researche forskellige steder. Lars Svenning Andersen, formand for Danske Advokater Tid sparet Der er ingen tvivl om, at det vil være et særdeles nyttigt arbejdsredskab for advokater specielt for de advokater, der har mange forskellige typer af sager. Med en domsdatabase kan de hurtigt følge udviklingen i domme på mange områder, uden at de skal bruge lang tid på at researche forskellige steder. Denne gennemsigtighed styrker både retssikkerheden og arbejdet på landets advokatkontorer, udtaler Lars Svenning Andersen, som er formand for Danske Advokater. Danske Advokater har længe arbejdet for etablering af en domsdatabase, og Lars Svenning Andersen er derfor glad for nyheden om, at der nu er udsigt til løsning: Det vil betyde en styrkelse af retssikkerheden, at alle nu får en lige adgang til domme. Det er både godt for borgerne og de professionelle aktører i retssystemet. Det er helt afgørende, at domsdatabasen udvikles i et tæt samarbejde med brugerne, og Danske Advokater medvirker gerne i dette arbejde. Videndeling om retspraksis Det er muligvis nok domstolene selv, som vil høste de største gevinster, når domsdatabasen bliver en realitet. En domsdatabase er et godt redskab til videndeling, også blandt dommere. Det bliver meget nemmere at udarbejde RETTEN RUNDT # 17 5

6 Fra venstre: Fhv. højesteretspræsident Børge Dahl, formand for Retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og formand for Danske Advokater Lars Svenning Andersen. praksisoversigter. For retspraksis som retskilde spiller tilgængelighed en rolle. Og så understøtter det kvaliteten af vores arbejde, at enhver kan følge med i, hvad vi hver især sætter vores navn under, udtaler fhv. højesteretspræsident Børge Dahl, som både internt ved domstolene og i den offentlige debat har været fortaler for en domsdatabase. Børge Dahl er enig med advokaternes formand i, at etablering af en domsdatabase er et fremskridt, der vil gavne retssikkerheden. Afgørelserne er hvermandseje Åbenhed er godt for retssikkerheden og en fundamental værdi for domstolene. Tidssvarende kommunikation er blandt vores mål og indsatsområder, og det er domstolenes opgave at sikre, at der er offentlighed i retsplejen på en måde, som giver mening i dagens samfund. Så det er godt, at der nu kommer en domsdatabase, hvor alle kan gå ind og se, hvad det er, vi laver. Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser. Afgørelserne er vores...det er domstolenes opgave at sikre, at der er offentlighed i retsplejen på en måde, som giver mening i dagens samfund. Så det er godt, at der nu kommer en domsdatabase, hvor alle kan gå ind og se, hvad det er, vi laver. Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser. Afgørelserne er vores eksistensberettigelse og hvermandseje. Børge Dahl, fhv. højesteretspræsident eksistensberettigelse og hvermandseje, siger Børge Dahl. Børge Dahl mener, at en domsdatabase er godt for tilliden til domstolene, men han mener ikke, at en domsdatabase kan stå alene. Offentlighed i retsplejen Han opfordrer retterne til at blive bedre til at skrive domsresumeer og lægge dem på hjemmesiden, så offentligheden har let adgang til en saglig fremstilling af sager. Det er ikke tilfredsstillende, når en dom er forsidestof i alle medier uden almenhedens frie og umiddelbare adgang til den på nettet. Det er derfor også vigtigt, at den enkelte ret sørger for at lægge de afgørelser på rettens hjemmeside, som offentligheden har interesse i og forventer at finde dér. En domsdatabase overflødiggør på ingen måde, at vi lægger afgørelser, som har offentlighedens interesse, på rettens hjemmeside, understreger Børge Dahl. 6 RETTEN RUNDT # 17

7 TEMA MENS VI VENTER PÅ DOMSDATABASEN For at sikre offentlighed i retsplejen, mens vi venter på domsdatabasen, vil by- og landsretterne i højere grad end før lægge information om domme på retternes hjemmesider. Desuden kan medlemmer af Folketinget fremover rekvirere domme gennem Domstolsstyrelsen. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen I dag offentliggør Højesteret og Sø- og Handelsretten stort set alle domme på deres hjemmesider, men der findes ikke nogen samlet database med offentlig adgang til at søge domme frem fra alle retter ved Danmarks Domstole. Så hvis man leder efter information om en dom fra en af by- eller landsretterne, er det straks lidt vanskeligere. I nogle tilfælde er der skrevet et resumé eller en pressemeddelelse med rettens egen og korrekte fremstilling af en sag, der har offentlighedens og mediernes bevågenhed, men det hører desværre til undtagelserne. Således blev der kun lagt i alt 168 sagsresumeer på byretternes hjemmesider i 2013, selv om retterne behandlede ikke mindre end straffesager og civile sager. Det er ikke nok, og derfor er det besluttet, at by- og landsretterne i højere grad end i dag skal orientere på deres hjemmesider om domme i nævningesager, tredommersager og sager, der generelt har offentlighedens interesse. I disse sager skal retterne sørge for, at der bliver udarbejdet et domsresumé i anonymiseret form, der kan lægges på retternes hjemmesider. ning om at få en udskrift af den relevante dom. Retten sørger for at anonymisere dommen, inden Domstolsstyrelsen herefter sender den til medlemmet af Folketinget. Byretspræsidenterne har erklæret sig indforståede med, at Domstolsstyrelsen i disse henvendelser anmoder byretterne om en domsudskrift med en relativt kort frist. Henvendelserne fra Folketinget drejer sig gerne om sager, der har offentlighedens interesse, og skal derfor behandles hurtigst muligt. Domme direkte For at sikre at Folketinget i den mellemliggende periode, indtil domsdatabasen er klar, kan få hurtig adgang til dommene, kan medlemmer af Folketinget fremover rekvirere domme fra by- og landsretter ved at rette henvendelse til Domstolsstyrelsen. På grundlag af en henvendelse fra Folketinget vil Domstolsstyrelsen kontakte den relevante by- eller landsret med anmod- RETTEN RUNDT # 17 7

8 GYMNASIEELEVER FIK STYR PÅ RETSSYSTEMET Tre byretter og tre gymnasier har sammen udviklet et forløb til undervisning i samfundsfag, som skal være med til at øge unges kendskab til domstolene og retssystemet. Af Lene Vind, freelancejournalist Må vi ikke prøve igen, spørger Iris Thalbitzer, som netop har krænget sin meget seriøse og koncentrerede anklagerrolle af sig og igen ligner en ivrig teenager. Sammen med sin klasse, 1.D fra Rungsted Gymnasium, har hun spillet rollespil i Retten i Helsingør om et slagsmål på værtshuset Generalen i Hundested. Rollespillet er en del af et pilotprojekt, hvor tre lokale byretter inviterer indenfor, så gymnasieeleverne med egne øjne og ører kan opleve, hvordan retssystemet fungerer. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Retten i Helsingør, Retten i Hillerød samt Københavns Byret, Rungsted Gymnasium, Frederiksborg Gymnasium og Gefion Gymnasium. Pilotprojektet indeholder to forskellige forløb, hvor samfundsfaglærerne på de udvalgte gymnasier underviser i enten retssikkerhed og terrorisme eller retssystemet og kriminalitet. Ved siden af Iris Thalbitzer står retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, som har været med i pilotprojektet, og hun ser ikke mindre begejstret ud. Jeg havde glædet mig meget til dette undervisningsforløb, og jeg var sikker på, at det ville blive godt, men det er blevet endnu bedre, end jeg havde regnet med, siger Birgitte Holmberg Pedersen. Der hersker utvivlsomt mange forestillinger blandt unge om, hvad der foregår i retten. Derfor har vi udviklet dette undervisningsforløb for at styrke de unges viden om retternes arbejde. Her kan de blandt andet lære om domstolenes rolle i det danske demokrati, hvordan tredelingen af magten fungerer, og hvad der bliver lagt vægt på i domsafsigelsen. Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør Alle retter har oplevet, at eleverne har været dybt engagerede, og de mange spørgsmål afspejler en stor interesse for retssystemet. For Iris og en række af klassekammeraterne var behovet for at forstå sammenhængen så stort, at de mødte op en ekstra gang for at overvære afslutningen på en retssag, som blev udsat, da klassen første gang besøgte Retten i Helsingør. Og blandt eleverne er det da heller ikke kun Iris Thalbitzer, som har været begejstret for forløbet. Det var enormt spændende at være inde og se en retssag. Man fik godt styr på, hvem der stod for hvad, og hvordan det hele foregik, siger Line Skov Hansen fra 1.N på Gefion Gymnasium i København, og hendes klassekammerat, Amanda Wessman, tilføjer: Det var også nice, at en anklager og en forsvarer tog sig tid til at svare på vores spørgsmål. Indsigt i praksis Gymnasieeleverne får gennem undervisningsforløbet et præcist billede af det danske retssystem. De overværer en retssag, og desuden får de via rollespillet mulighed for selv at være en af de involverede. Undervisningsforløbet inkluderer også et besøg af en dommer på gymnasiet. 8 RETTEN RUNDT # 17

9 Elever fra 1.N på Gefion Gymnasium besøgte Københavns Byret, hvor de overværede en retssag. RETTEN RUNDT # 17 9

10 Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen (tv.) mener, at det er et privilegium at give Iris Thalbitzer og de øvrige unge en forståelse for, hvor vigtigt det er med et retssystem, som fungerer. Der hersker utvivlsomt mange forestillinger blandt unge om, hvad der foregår i retten. Derfor har vi udviklet dette undervisningsforløb for at styrke de unges viden om retternes arbejde. Her kan de blandt andet lære om domstolenes rolle i det danske demokrati, hvordan tredelingen af magten fungerer, og hvad der bliver lagt vægt på i domsafsigelsen, forklarer Merethe Eckhardt, som er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, hvor projektet er forankret. I Retten i Hillerød har vi længe gerne villet samarbejde med det lokale gymnasium og er glade for, at vi nu er kommet i gang. Vi har haft besøg af tre forskellige klasser i løbet af foråret og har også selv besøgt gymnasiet. Bjarne Bjørnskov Jensen, byretspræsident Et længe ventet projekt De tre byretter, som har været en del af pilotprojektet, er alle positive. I Retten i Hillerød har vi længe gerne villet samarbejde med det lokale gymnasium og er glade for, at vi nu er kommet i gang. Vi har haft besøg af tre forskellige klasser i løbet af foråret og har også selv besøgt gymnasiet, fortæller retspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen. Også i Københavns Byret har man set frem til, at projektet skulle blive til noget. For nogle år siden lavede domstolene hjemmesiden kenddinret.dk, hvor folkeskoleelever kan lære mere om retssystemet, og lærerne i samfundsfag kan hente inspiration. Nu er vi gået skridtet videre og har spurgt os selv, om det er dem, der skal komme til os, eller om vi skal komme til dem. Det, synes retspræsident Søren Axelsen og jeg selv, er spændende, og derfor sagde vi ja til at gå med i projektet, forklarer sekretariatschef Stig Nørskov- Jensen. Gymnasieprojektet har hentet inspiration og indhold både fra undervisningsmaterialet Kenddinret.dk, som domstolene lancerede i 2012, og i Advokatsamfundets fremragende ibog Ret og rimelighed. Men advokaterne har også bidraget til projektet på anden vis. Således tog forsvarsadvokat Jørn Haandbæk Jensen og dommer Kristian Lind Jensen fra Retten i Hillerød sammen ud og besøgte en af klasserne på Frederiksborg Gymnasium. Det er enormt skægt, både at de kommer ud til os i retten, og at de stiller begavede spørgsmål. Vi gør det gerne igen og igen, siger Kristian Lind Jensen. Jørn Haandbæk Jensen er enig: De skal virkelig have en stor cadeau for de gode spørgsmål. Intern refleksion Det er altså ikke kun gymnasieeleverne, som har fået noget ud af undervisningsforløbet, der også har givet de involverede fra retterne nogle gode oplevelser. Bjarne Bjørnskov Jensen kunne for eksempel ikke lade være med at smile ad de unges friske sprogbrug under selve 10 RETTEN RUNDT # 17

11 Retspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen, Retten i Hillerød, får her mulighed for at give sit syn på mange forhold, for 2. g erne holder sig ikke tilbage med spørgsmålene. Nikolaj Scharling Holm fra Frederiksborg Gymnasium føler sig godt klædt på til en diskussion om det danske retssystem efter undervisningsforløbet. retssagen. Han var også imponeret af deres optagethed under rollespillet, og spørgsmålene ville heller ingen ende tage, da han og sekretariatschef Karsten Rifbjerg Erichsen havde 2. g ere fra Frederiksborg Gymnasium i retten. Selvom det var fredag eftermiddag, og påskeferien stod for døren, ville de til bunds i dilemmaet om rabat ved strafudmålingen i forbindelse med nye kriminelle handlinger, siger Bjarne Bjørnskov Jensen. Anette Maarbjerg, sekretariatschef i Retten i Helsingør, synes også, at det har været rart med de unges direkte facon, og at forløbet har givet stof til eftertanke. Vi kommer til at reflektere over vores job. Desuden er det meget tilfredsstillende at have bidraget til, at der nu går en gruppe unge rundt i vores område, som har fået en stor indsigt i domstolenes rolle, og hvordan det er at være dommer. Forhåbentlig betyder det, at de har tillid til retssystemet og måske er blevet interesserede i at komme til at arbejde ved domstolene, siger Anette Maarbjerg. Afvekslende og fagligt Også gymnasielærerne, der har spillet en stor rolle i pilotprojektet, synes godt om undervisningsforløbet. Det har helt sikkert været en god måde at sætte tankerne i gang, og eleverne har fået større forståelse for domstolenes rolle. De har lært, at det handler om præcision og generelle kompetencer. Samtidig kan de godt lide at være på, og de synes, at det er sjovt, når de bliver ansvarliggjort, som det skete med rollespillet, forklarer Peter Møller, samfundsfagslærer på Rungsted Gymnasium, som er glad for, at retssystemet som emne igen er blevet populært. Undervisningen i samfundsfag retter sig ofte mest mod statskundskab, men den kunne i princippet lige så godt tilgodese dem, der er mere interesseret i jura, siger Steffen Knudsen, som er samfundsfagslærer på Gefion Gymnasium og har udarbejdet det store undervisningsmateriale, som ligger til grund for projektet. Line Hylling Rasmussen, lærer på Frederiksborg Gymnasium, håber, at projektet kan implementeres i samfundsfag. Der er ingen tvivl om, at elevernes interesse skærpes af hands on -oplevelsen. Både det at komme ud af huset og opleve tingene, der hvor de sker, og selv få lov at prøve, hvordan en retssag fungerer gennem rollespillet, siger hun. Pilotprojektet bliver evalueret af samarbejdspartnerne inden sommerferien. Hvis konklusionen er, at undervisningsforløbet er en succes, er hensigten, at det skal udbredes til flere retter og gymnasier landet over. RETTEN RUNDT # 17 11

12 Poul Søgaard er ny præsident i Højesteret, hvor han har været dommer siden HØJESTERETSPRÆSIDENT MED FOKUS PÅ MÅL OG SAMARBEJDE Den 1. juni tiltrådte Poul Søgaard det øverste embede ved Danmarks Domstole nemlig stillingen som præsident for Højesteret. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Da dommerne i Højesteret skulle indstille en ny præsident til at afløse Børge Dahl, pegede de på 67-årige Poul Søgaard, som har været dommer ved retten siden Retten Rundt har stillet den nye højesteretspræsident fem spørgsmål: Hvad betyder det for dig, at dommerne ved Højesteret har peget på dig som ny præsident? Det er et kæmpestort rygstød for min varetagelse af præsidentfunktionen, at det er mine kolleger, der har indstillet mig til posten. Det er en tillidserklæring, som varmer - og forpligter. Hvad bliver din vigtigste opgave som præsident for Højesteret? Højesterets opgave er at behandle og afgøre sager af principiel karakter, som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Efter at domstolsreformen fra 2007 har virket i en årrække, er der tidligere i år foretaget nogle ændringer af retsplejeloven, som sikrer en bedre styring af sagstilgangen til Højesteret. Det er nemlig vigtigt, at Højesteret får de rigtige sager - og det i et antal, der sikrer en kortere gennemløbstid, fra sagen modtages, til dommen afsiges, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten af dommene. 12 RETTEN RUNDT # 17

13 Vi har i en del år haft en så stor tilgang af sager, at gennemløbstiden har været utilfredsstillende lang. De nye regler er allerede ved at virke, og min ambition er, at vi i løbet af et par år kommer ned på en gennemløbstid på omkring et år. Det ser jeg som en af mine vigtigste opgaver at medvirke til. Det skal dog tilføjes, at gennemløbstiden for straffesager, som Højesteret ikke har mange af, er væsentlig kortere. Hvad ser du mest frem til? Ud over det, jeg lige har nævnt, ser jeg meget frem til samarbejdet både internt i Højesteret, hvor vi i alle personalegrupper har dygtige medarbejdere, og med de øvrige retter i Danmarks Domstole. Samarbejdet med rettens brugere har høj prioritet, og jeg ønsker at fortsætte de jævnlige møder med repræsentanter for advokatorganisationerne, de beskikkede forsvarere og anklagemyndigheden - alt sammen for løbende at drøfte, om noget kan gøres bedre til gavn for de mennesker, der kommer i kontakt med retsvæsenet. Inspiration kan også hentes i samarbejdet med vores nordiske kolleger; et samarbejde, som har foregået i en årrække, og som jeg ser frem til at fortsætte. Det samme gælder de internationale domstole, især EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, hvis praksis har væsentlig betydning også for Højesterets arbejde. Betyder din nye stilling, at du skal gøre noget anderledes end før? Min arbejdsdag bliver anderledes. Heldigvis skal jeg fortsat deltage i behandlingen af retssager. Men dertil kommer de opgaver, jeg lige har nævnt, og desuden bliver der nogle repræsentative opgaver. På den måde kommer jeg til at gøre noget anderledes end tidligere. Men jeg bliver jo ikke en anden person ved at være udnævnt som præsident for retten. Så der vil nok blive en del, som jeg vil gøre på samme måde, som jeg plejer. Hvor ser du de største udfordringer for Danmarks Domstole og for Højesteret i de kommende år? Det er en stadig udfordring at produktudvikle vores kerneydelse, som er at træffe rigtige afgørelser, der er velbegrundede, og som kan forstås af sagens parter, men også af læsere, som ikke har forhåndskendskab til sagerne. Det er en udfordring for både Højesteret, landsretterne og byretterne. Det er også en udfordring, som dommerne tager på sig. Der er stor søgning til Domstolsakademiets undervisning, og erfaringsudveksling sker på mange niveauer. Der er også god grund til at forvente sig noget godt af det videndelingprojekt, som nu er iværksat med bistand fra Domstolsstyrelsen. De knappe ressourcer er en stor udfordring for domstolene. I sammenligning med andre lande er danske domstole billige i drift. Vi skal undgå, at ressourcerne bliver så knappe, at det går ud over kvaliteten af domstolenes arbejde. Det kan samfundet ikke være tjent med. POUL SØGAARD Poul Søgaard blev født i Terndrup i Han er gift med Ulla, med hvem han har tre børn og seks børnebørn. CV Student 1966 Cand. jur Advokatbestalling 1976 Møderet for Højesteret 1982 Advokatfuldmægtig Medindehaver af Advokatfirmaet Ejlersen og Ringgaard-Christensens Eftf Beskikket som offentlig forsvarer 1979 Landsdommer i Vestre Landsret Dommer ved Højesteret Præsident ved Højesteret Andre hverv m.m. Medlem af Flygtningenævnet , næstformand Medlem af Naturklagenævnet fra 1998 Medlem af bestyrelsen for PL-Fonden fra 1984, formand fra 1999 Næstformand for Arbejdsretten fra 2000, formand fra 2010 Formand for Klagenævnet for Ejendomsformidling Formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse Formand for Dommerudnævnelsesrådet fra 2011 RETTEN RUNDT # 17 13

14 UDSYN SKAL NORGE HAVE SÆR- DOMSTOLE? I Norge har vi tradisjonelt vært forsiktige med å opprette særdomstoler, og de alminnelige domstolene har vært prioritert som samfunnets konfliktløser. I den senere tid har imidlertid flere tatt til orde for å etablere særdomstoler innenfor ulike områder. Blant annet er det foreslått å opprette barnedomstoler og utlendingsdomstoler. Af seniorrådgivere Gunvor Løge og Kari Bjørsnøs Leira fra Domstoladministrasjonen i Norge Hva ligger bak ønsket om særdomstoler? Har brukerne og samfunnet behov som de alminnelige domstolene ikke kan imøtekomme i dag? Og i så fall, skal vi opprette særdomstoler eller kan vi utvikle de alminnelige domstolene slik at de imøtekommer det som etterspørres av de som ønsker særdomstoler? Hva er problemet? Dagens fragmenterte debatt om særdomstoler reises fra ulike hold og er uttrykk for forskjellige behov. Regjeringen ønsker å utrede særdomstoler knyttet til barn og familie, hurtigdomstoler på justisfeltet og om Utlendingsnemnda skal gjøres om til en forvaltningsdomstol. I akademia drøftes innføring av generelle forvaltningsdomstoler, og temaet utredes i forvaltningsapparatet. Kommunenes sentralforbund ønsker et uavhengig tvisteløsningsorgan for tvister mellom stat og kommune og generalsekretæren i Advokatforeningen har i et intervju om domstolstruktur i Oslo-regionen uttalt at man bør vurdere å opprette særdomstoler for barn og ungdom og egen spesialdomstol for forretningslivet. Bakteppet for dagens debatt er en samfunnsutvikling hvor saksmengden for norske domstoler øker og hvor sakene blir mer komplekse og ressurskrevende. Vi får et stadig mer rettighetsbasert lovverk og økt internasjonal lovgivning. Sakkyndighet brukes i stigende grad, og fra påtalesiden og blant advokatene ser vi en økt spesialisering og spissing. De ulike argumentene som ligger bak ønsket om å opprette særdomstoler kan grovt sett kategoriseres i følgende grupper: spesialisering (for eksempel barne- og familiedomstoler, spesialdomstol for forretningslivet, forvaltningsdomstoler) effektivitet (domstoler knyttet til utlendingsfeltet, hurtigdomstoler) rettssikkerhet (bedre rettslig kontroll med forvaltningen i egne forvaltningsdomstoler) Noen hevder at dommerne i barnelovsaker mangler interesse og kompetanse. Andre er kritiske til domstolenes bruk av sakkyndige, både når det gjelder dommernes kunnskap om kompetansen til de sakkyndige, utforming av mandat og tolking og vekting av de sakkyndiges uttalelser. Innenfor mer komplekse og 14 RETTEN RUNDT # 17

15 smale fagområder velger enkelte aktører voldgift fremfor behandling i domstolene for å kunne oppnevne dommere de mener har tilstrekkelig fagkunnskap på området. Til tross for at domstolene leverer i dag og scorer høyt på omdømmemålinger, må domstolene, som alle andre, ta inn over seg konsekvensene av samfunnsutviklingen. Mulige løsninger Velger vi å opprette særdomstoler, vil vi få spesialiserte dommere, muligens raskere saksbehandling og prosessen vil lettere kunne tilpasses spesielle behov som måtte gjøre seg gjeldende på det aktuelle saksområdet. En ulempe med særdomstoler er at brukerne ikke vil møte dommere med den samme allsidige faglige erfaring som dommere ved de alminnelige domstolene har. Noen hevder at det vil være vanskeligere å rekruttere kvalifiserte dommere til særdomstoler enn til de alminnelige domstolene. Dette bygger på en antakelse om at potensielle dommere anser det som mer faglig interessant og variert å være dommer ved de alminnelige domstolene enn ved en særdomstol. Gjennomgående vil det videre være lettere å ivareta dommernes uavhengighet og nøytralitet ved de alminnelige domstolene enn ved særdomstoler, blant annet fordi avstanden til brukerne vanligvis vil være større. I et økonomisk perspektiv vil det være kostbart å opprette og drifte egne særdomstoler. Dommere vil bli mer spesialiserte, mengdetrening vil gi høyere kvalitet både i sluttprodukt og i proses og rutiner, og man vil få økt effektivitet. Gunvor Løge og Kari Bjørsnøs Leira, seniorrådgivere Behovene som kommer til uttrykk i debatten om særdomstoler vil også kunne imøtekommes ved å videreutvikle de alminnelige domstolene. Økt grad av spesialisering vil her kunne være et viktig grep. Det praktiseres allerede i dag ulike former for spesialisering i 90 % av domstolene som har en størrelse på mer enn 5 dommerårsverk, og det har i perioden fra 2008 til 2012 vært gjennomført forsøksordninger med spesialisering i utvalgte domstoler. Fordelen med økt spesialisering i de alminnelige domstolene er til dels sammenfallende med de fordeler man ser for seg ved særdomstoler. Dommerne vil bli mer spesialiserte, mengdetrening vil gi høyere kvalitet både i sluttprodukt og i prosess og rutiner, og man vil få økt effektivitet. I tillegg slipper man kostnadene med å opprette og drive nye domstoler. Drar vi dette med spesialisering for langt, vil man på den andre siden kunne oppleve en utvikling av isolerte rettskulturer. En for høy grad av spesialisering vil også kunne komme i strid med tilfeldighetsprinsippet, ved at partene i realiteten vil kunne påvirke valg av dommer i den enkelte sak dersom domstolene ikke har tilstrekkelig store fagmiljø. Imidlertid vil mange av motforestillingene kunne avbøtes gjennom måten spesialiseringen organiseres på. Tradisjonelt har det vært enighet om at det er positivt at norske dommere arbeider som generalister og behandler saker fra alle saksområder. Mange vil hevde at det er viktig for befolkningens tillit og for kvaliteten på domstolenes avgjørelser at de samme dommerne stort sett behandler alle saker og slik får RETTEN RUNDT # 17 15

16 UDSYN Kari Bjørsnøs Leira Gunvor Løge bred og variert innsikt i de forhold som er undergitt domstolsbehandling. Dette taler for at innslaget av spesialisering i dommernes saksportefølje bør begrenses. Vi kan se for oss spesialisering i de alminnelige domstolene på ulike nivå: Nasjonalt nivå eksempler på dette i dag er sentral jurisdiksjon av patent- og varemerkerett, saker om rikets sikkerhet og asylsaker til Oslo tingrett og mortifikasjonssaker til Brønnøy tingrett. Regionalt nivå her hadde vi tidligere en ordning med regionale arbeidsrettsdomstoler, og man kan se for seg at behovet for særlig kompetanse og spissing på enkelte felt kan løses på denne måten. Lokalt nivå her kan man se for seg spesialisering både på avdelingsnivå og på individnivå. Spesialisering kan gjennomføres innen sakstyper (for eksempel barnelovsaker, entreprisesaker), prosessform (for eksempel konkurs, skifte, tvangssaker, skjønn) og stadier i saksbehandlingen (for eksempel rettsmekling). Domstolene må imidlertid være av en viss størrelse for at de skal kunne egne seg for ordning med spesialisering på domstolsnivå. I tillegg til spesialisering bør vi kanskje også vurdere om det er behov for å utvikle egne prosessformer innenfor særskilte områder. Meklingsordningen i barnelovsaker som er utviklet av domstolene selv er et eksempel på en slik egen prosessform. I et ferskt Difi-notat om forvaltningsdomstoler er det fra akademia tatt til orde for en egen forvaltningsprosess ved overprøving av forvaltningsvedtak i de alminnelige domstolene. Det foreslås at retten i en slik forvaltningsprosess skal En for høy grad av spesialisering vil også kunne komme i strid med tilfeldighetsprinsippet, ved at parterne i realiteten vil kunne påvirke valg av dommer i den enkelte sak dersom domstolene ikke har tilstrekkelig store fagmiljø. Gunvor Løge og kari Bjørsnøs Leira, seniorrådgivere ha ansvar for sakens opplysning og at saksbehandlingen som hovedregel skal være skriftlig. Noen ønsker også en bedre 16 RETTEN RUNDT # 17

17 tilpasset prosess for barn som er tiltalt i straffesaker. Hva gjør Domstoladministrasjonen? Domstoladministrasjonen arbeider for at dømmende funksjoner i størst mulig grad skal foregå innenfor de alminnelige domstolene (og jordskiftedomstolene). I debatten om særdomstoler hevdes det imidlertid at de alminnelige domstolene ikke klarer å imøtekomme brukernes behov. En måte å imøtegå kritikken på kan være å modernisere og videreutvikle de alminnelige domstolene innenfor disse områdene. Spørsmålet om særdomstoler og spesialisering er blant de temaene Domstoladministrasjonen jobber aktivt med i det rettspolitiske arbeidet. Vi vil blant annet se nærmere på hvordan domstolene kan imøtekomme behovene som etterspørres av de som krever særdomstoler. Særdomstoler og spesialisering i et moderniseringsperspektiv vil være tema på domstolledermøtet i mai, i tillegg til at vi planlegger et rettspolitisk arbeidsseminar om emnet. Problemstillingen tas videre opp med politisk ledelse og embetsverket i Justisdepartementet, med Stortingets justiskomité og andre sentrale aktører. Vi jobber også for at domstolene og Domstoladministrasjonen skal få delta i fora der spørsmål om særdomstoler skal utredes. For Domstoladministrasjonen er det helt grunnleggende at vi har domstoler som gir befolkningen et effektivt tilbud med høy kvalitet og at domstolene også i fremtiden skal ha høy tillit og godt renommé i samfunnet. Dagens domstoler er velfungerende, men samfunnet er i endring og kravene og forventningene til domstolene er også i endring. Vi må sette domstolenes brukere i sentrum når vi ser for oss morgendagens domstoler. Artiklen har været bragt som kronik i magasinet Rett på sak nr. 1, NORGES DOMSTOLE Norges domstole dømmer i både civile sager og straffesager. Højesteret Højesteret (Høyesterett) er Norges øverste domstol og ankeinstans for domme afsagt af domstolene på lavere niveau. Højesteretsafgørelser er endelige og kan ikke ankes. Undtagelsen er sager, der bringes for Menneskerettighedsdomstolen eller for FNs menneskerettighedskomité. Lagmannsretterne Der er seks lagmannsretter i Norge, som tager stilling til anker i civile sager og straffesager fra tingretterne i lagdømmet. Lagmannsretten ledes av en førstelagmann. Dommerne kaldes lagdommere. Tingretterne Der er 66 tingretter i Norge, behandler civile sager og straffesager i første instans. Hver tingrett har et domssogn eller en retskreds, som dækker en eller flere kommuner. I Oslo er der to domstole, Oslo tingsrett og Oslo byfogdembete. Den dommer, der er øverste administrative leder af domstolen, kaldes sorenskriver. Forliksrådene Forliksrådene skal mægle mellem parter i civile sager, men har begrænset domsmyndighed. Hovedreglen er, at der ikke er anledning til at anlægge sag mod nogen ved tingretten, før sagen er forsøgt løst i forliksrådene. Alle norske kommuner har et forligsråd. Særdomstole og andre organer Særdomstolene i Norge behandler sager, der almindeligvis ikke behandles af de almindelige domstole. Særdomstolens kompetence er altså begrænset til en speciel type sager. Norge er der desuden en række forvaltningsorganer, som man karakteriserer domstolslignende, der er organiseret og behandler sager efter samme mønster som domstolene. De har bl.a. som hovedopgave at løse retslige tvister, afgørelserne er retsligt bindende, ligesom de har en betydelig grad af uahængighed sammenlignet med andre (overordnede forvaltningsorganer). Disse forvaltningers afgørelser kan efterprøves ved de almindelige domstole. Du kan læse mere om Norges Domstole på RETTEN RUNDT # 17 17

18 DEN JURIDISKE VIDENDELINGSSPIRAL SKAL KICKSTARTES I april satte Helle Bertung sig i spidsen for videndelingsprojektet, og der er endnu tomme hylder på kontoret i Domstolsstyrelsen. Men hylderne både her og på domstolenes nye intranet skal nok blive fyldt op inden længe. Af kommunikationsmedarbejder Kristina Racina Videndeling er et af de fem fokusområder, som domstolene i det kommende år skal arbejde mere systematisk med, og det har Helle Bertung, byretspræsident i Viborg, sagt ja til at stå i spidsen for. Det er ikke første gang, at Helle Bertung har engageret sig i et projekt på tværs af domstolene. Hun fik blod på tanden allerede for nogle år siden, hvor hun som formand for en idégruppe var en del af projektet, der resulterede i domstolenes mål og værdier Set i bakspejlet kan jeg nu se, at det, vi kom ud med fra mål- og værdiprojektet, er noget, der kan bruges og lever videre. Så hvis vi kan gentage succesen med dette projekt, vil det være helt fantastisk, siger Helle Bertung, som er spændt på, hvordan retterne vil modtage projektet. Varer på hylderne Videndelingsprojektet har egentlig to ben. Det ene hedder Videndeling i Hverdagen, det andet Juridisk videndeling. Helle Bertung skal først og fremmest stå i spidsen for sidstnævnte, som kort sagt handler om at fylde kvalitativt materiale for domstolsjurister på det nye intranet. Det skal en stor del af projektlederens tid de næste 12 måneder gå med, og hun er allerede godt i gang med at planlægge og organisere forløbet: Vi er i gang med at danne fire arbejdsgrupper - civil, straffe, skifte og foged à seks til otte personer, som først og fremmest får ansvar for at lave en ønskeliste over den viden, som domstolsjurister efterspørger på deres områder. Det, som efterspørges mest, er det første, vi tager fat på, forklarer Helle Bertung om den planlagte måde at styre projektet på og fortsætter: Det er arbejdsgruppernes opgave at indsamle, kvalificere og formidle det gode materiale, som findes i forvejen rundt om i retterne. Men det er også meningen, at grupperne skal producere nyt materiale, hvor der er behov for det. Det kan være en beskrivelse af specialviden på et særligt område, beskrivelse af en praksis eller anbefalinger, eksempelsamlinger eller lignende. Arbejdsgrupperne skal sikre en høj kvalitet i det materiale, der bliver lagt ud på det nye intranet. For at processen drives frem og får et ensartet udtryk, er der nedsat en Koor- 18 RETTEN RUNDT # 17

19 Der er endnu tomme hylder i reolen på Helle Bertungs kontor i Domstolsstyrelsen. Men hylderne skal nok blive fyldt op, inden hun vender tilbage til arbejdet som byretspræsident i Viborg.

20 dineringsgruppe, bestående af projektlederen, lederen af Bedste Praksis, en tovholder fra hver arbejdsgruppe, relevante repræsentanter fra Domstolsstyrelsen samt en repræsentant for bestyrelserne i Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen. Den brede sammensætning skal være med til på den ene side at sikre de relevante interessenters indflydelse på projektet og på den anden side at skabe en god forankring af projektet hos de vigtigste faggrupper. Videndeling i hverdagen Det andet ben i projektet, Videndeling i hverdagen, handler grundlæggende om at tænke videndeling ind i alle sammenhænge og i alle fora. For at sætte særligt fokus på videndeling, afholdes der en fælles Videndelingsdag den 11. september Videndelingsdagen er tænkt som en slags kick-off- og inspirationsdag, der skal sætte videndelingen ved domstolene på dagsordenen. Jeg har deltaget i flere af den slags fælles domstolsdage, og har hver gang oplevet, at det bobler med ideer og positiv energi. Hvis du sætter folk fra forskellige retter og forskellige afdelinger sammen, så er de i gang med at erfaringsudveksle, inden der er gået fem minutter. Vi vil så gerne løse vores arbejdsopgaver på den bedste måde, og inspiration fra kolleger er virkelig noget, man tager med sig hjem til egen ret. Vi skal træffe rigtige afgørelser i rette tid, og derfor er vi helt afhængige af at kunne søge kvalificeret viden på en nem og hurtig måde. Planen er, at dagen skal inspirere retterne og give ideer til, hvordan retterne både lokalt og centralt kan understøtte udviklingen af den faglige videndeling. Hver ret må selv bestemme, hvilke repræsentanter de sender af sted til Videndelingsdagen. Det vigtigste er, at de udsendte kommer hjem fulde af begejstring og energi, som de skal bruge til systematisk at drive videndeling videre blandt deres kollegaer. At kigge op er ikke så tosset Ethvert projekt kræver ressourcer. Det samme gælder for videndelingsprojektet, hvor domstolsjuristernes indsats er altafgørende. For det handler om, at dommere og andre jurister skal tage sig tid i deres travle hverdag til at udvikle ideer, samle viden og sammenskrive den. Helle Bertung er meget bevidst om, at sådan et projekt kræver en stor indsats. Og især, hvis man gerne vil skabe viden, som er gennemarbejdet og til gavn for alle ved domstolene. Men hun mener også, at det er alle pengene værd. Fokus har de sidste år været på effektivitet og produktivitet. Men domstolsjuristerne har selv i flere sammenhænge efterspurgt mere fokus på kvalitet, og videndeling er jo netop en vigtig side af kvalitet. Helle Bertung, retspræsident og projektleder Hvis man altid bare kører med næsen nede i sagssporet, og sagerne sprøjter ud til højre og venstre, når man ikke at kigge op og danne sig et overblik. Er det i orden, det jeg laver? Kan det gøres bedre smartere? Kan det gøres nemmere? Jeg synes, at det er vigtigt, at vi ind imellem hæver os op i den meget berømte helikopter for at få overblikket. Det er slet ikke så tosset, siger projektlederen og håber, at mange af domstolenes jurister vil melde sig til projektet: Fokus har de sidste år været på effektivitet og produktivitet. Men domstolsjuristerne har selv i flere sammenhænge efterspurgt mere fokus på kvalitet. pg videndeling er jo netop en vigtig side af kvalitet. Så jeg håber, at der er mange jurister ved Danmarks Domstole, som gerne vil arbejde med det her. Tid til at stikke næsen frem Hvis man spørger Helle Bertung om, hvad der vil kunne stikke en kæp i hjulet for projektets succes, nævner hun tilbageholdenheden. Ifølge hende er der sikkert nogen, der har det svært med at stikke næsen frem og dele deres viden med kollegerne. Men hun tror på, at de kan overbevises om det fornuftige i at dele det til gavn for de øvrige ansatte ved retterne og ikke mindst for brugerne, fordi det vil øge kvaliteten i opgaveløsningen. Det er arbejdsgruppernes opgave at sikre bred accept af form og indhold af materialet, og derfor skal grupperne være i dialog med forfatterne under processen. Der er så mange dygtige jurister ved domstolene, som er superskarpe på helt konkrete områder. Enten fordi de har nørdet med et emne, de har en særlig interesse for, eller fordi de arbejder i en ret, hvor der er mange sager af en bestemt type. Den viden må meget gerne deles med andre. Det vil for eksempel være helt oplagt, hvis jurister fra Retten i Hillerød vil skrive noget om behandlingen af udlændingesager. De har i mange år været naboer til et stort asylcenter, Sandholmlejren, og det har uden tvivl gjort dem til en slags specialister på området. Hvis de kunne formidle den viden til os, der ikke har så mange af den type sager, vil det være en kæmpe gevinst. Samtidig peger Helle Bertung også på, at domstolenes arbejde mere end nogen sinde - har offentlighedens opmærksomhed: På et tidspunkt kommer der jo en fælles domsdatabase med nem adgang for offentligheden til vores afgørelser. Tidligere har man som domstolsjurist navnlig i byretterne - skrevet afgørelser til parterne i sagen, men normalt uden den store offentlige bevågenhed. Måske vil en domsdatabase ændre på det forhold. Intranet - fagligt samlingssted for domstolsjurister I projektbeskrivelsen er der defineret nogle mål for den juridiske videndeling. Der skal blandt andet udvælges tre til fem fagområder med særligt fokus i 2014 og Hver af de fire arbejdsgrupper skal også nå at producere tre til fem produkter i løbet af det første år, hvilket, Helle Bertung bestemt regner med, kan lade sig gøre. Og gerne mere end det. Men man spørger ind til hendes personlige mål 20 RETTEN RUNDT # 17

21 og succeskriterier for projektet, svarer hun: I virkeligheden er succeskriteriet, at jurister ved domstolene tager det nye intranet til sig. At de begynder at bruge det i hverdagen som deres arbejdsredskab. Og for at det sker, skal de jo først og fremmest opleve, at der er noget fagligt interessant at hente i det nye materiale. Når man først får vist, hvor meget relevant indhold det nye intranet indeholder, vil det forhåbentlig starte en positiv spiral for videndelingen blandt domstolsjuristerne. så det nye intranet bliver et fagligt samlingssted, hvor viden bliver både hentet og i højere grad også delt. For Helle Bertung er ikke i tvivl om, at ønsket om at dele findes. Det skal bare sættes i system, og der skal skabes noget struktur: Vi har jo altid delt viden ved domstolene. Man kender én, der kender én i en anden ret, som man ringer til. Og der suser alt muligt materiale rundt uformelt. Men nu er timingen helt rigtig til skabe noget struktur omkring det. I kølvandet på det store mål- og værdiprojekt er der kommet en større følelse af, at domstolene er en helhed og ikke et sum af små, isolerede enheder, som ikke behøver at interessere sig for de andre. Vi vil gerne hjælpe hinanden. Der er en stor ansvarsfølelse om at stille materiale til rådighed. Inspireret og mere inspirerende tilbage til Viborg Når Helle Bertung har fået fyldt noget på hylderne, vender hun tilbage til arbejdet som byretspræsident i Retten i Viborg - med ny energi og måske også mere inspirerende for sine medarbejdere: Jeg tænker, at det er godt, at jeg nu tager denne tur udenfor huset. Og det er sikkert også godt for de medarbejdere, som i et års tid skal have en anden chef. Jeg tror, vi alle bliver klogere af det og udvider vores horisont. Fornyelse af kontrakten - det er meget sundt, synes jeg. Og så vender hun også tilbage til hverdagslivet, som hun virkelig sætter pris på. Helle Bertung er, med egne ord, et udpræget hverdagsmenneske. Hun elsker fred og ro, som der er en del af ude på landet, hvor hun bor. At gøre noget så simpelt og afslappende som at passe haven eller sidde med en bog i hånden om aftenen. At have nogle stunder sammen med sin familie. Det vil hun ikke undvære i sit liv. Når man i et års tid har arbejdet med at sætte videndelingen ved Danmarks Domstole i system, så er hverdagslivet sikkert også tiltrængt. Og når projektet er godt i gang, kan hun vende tilbage til hverdagen og naturen med god samvittighed. For så har hun sat den juridiske videndeling ind i en ramme, som kan leve videre selv til gavn for ret og retfærdighed. HELLE BERTUNG Født cand. jur politifuldmægtig ved Politimesteren i Grønland politifuldmægtig ved Politimesteren i Aarhus Statsadvokatfuldmægtig hos Stats-advokaten i Viborg dommerfuldmægtig i Vestre Landsret justitssekretær (administrationschef) i Vestre Landsret dommer i Vestre Landsret byretspræsident i Retten i Viborg April 2014 orlov fra Retten i Viborg og projektleder for Kvalitet gennem videndeling RETTEN RUNDT # 17 21

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Rapport. etablering af en offentlig domsdatabase

Rapport. etablering af en offentlig domsdatabase Rapport om etablering af en offentlig domsdatabase Afgivet af en projektgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen København, januar 2004 1 RAPPORT OM ETABLERING AF EN OFFENTLIGT TILGÆNGELIG DOMSDATABASE...4 1.

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Sø- og Handelsretten. Handlingsplan 2013

Sø- og Handelsretten. Handlingsplan 2013 Sø- og Handelsretten Handlingsplan 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Sø- og Handelsrettens visioner... 3 1.1 Retsafdelingen... 3 1.2 Skifteafdelingen... 3 2. Danmarks Domstoles mål... 4 3. Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2015

Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret... 4 3. Byrettens organisation... 5 4. Overordnet handlingsplan

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

TEMA Sikkerhed i retterne

TEMA Sikkerhed i retterne # 20 JUNI 2015 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Sikkerhed i retterne Ganske vist er der nu indført adgangskontrol i nogle retter, men ved domstolene skal sikkerhed og tryghed altid gå hånd i hånd med

Læs mere

Rapport. Arbejdsgruppen om Domsdatabasen. April 2015

Rapport. Arbejdsgruppen om Domsdatabasen. April 2015 Rapport Arbejdsgruppen om Domsdatabasen April 2015 1 Indhold 1 Arbejdsgruppens kommissorium og arbejdsform samt sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 6 2 Grundlaget for arbejdsgruppens overvejelser

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 04/03-2014 J.nr. 11F-ØL-6-13 Østre Landsrets embedsregnskab for 2013 1. Indledning Østre Landsretten oplevede i perioden 2009-2012 en stigning i antallet af civile sager.

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole HANDLINGSPLAN 2015 Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole 1 Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling Juridisk videndeling Videndeling i hverdagen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Indhold 1. Hjemmesidens indhold og opbygning 2. Lokal informationsarkitektur 3. Funktionalitet 4. Teknik 5. Tilgængelighed 6. Design 7. Billeder 8. De lokale forsider

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1001 af 05/10/2006 (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 17-10-2006 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af 07/06/2006 LOV nr 539 af 08/06/2006 LOV nr 1563 af 20/12/2006

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319

DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING BETÆNKNING NR. 1319 DOMSTOLSUDVALGETS BETÆNKNING ISBN 87-601-6456-5 ISBN 87-601-6491-5 ISBN 87-601-6525 betænkning bilag büag + betænkning 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1.

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1069 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Senere ændringer til forskriften LOV nr 539 af 08/06/2006

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1308 af 09/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0134 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM

ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM ANKLAGERFAGLIG STOLTHED Anklagemyndigheden har og skal have en stærk kvalitetskultur. Anklagemyndigheden arbejder hver eneste dag med straffesager, der kan have vidtrækkende

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk.

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk. LBK nr 910 af 27/09/2005 (Indholdsfortegnelse i dokumentets bund) Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, med

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere