TEMA Domsdatabase på vej. 3 Offentligheden skal have lettere adgang til domme 8 Gymnasieelever fik styr på retssystemet 12 Højesteretspræsident

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Domsdatabase på vej. 3 Offentligheden skal have lettere adgang til domme 8 Gymnasieelever fik styr på retssystemet 12 Højesteretspræsident"

Transkript

1 # 17 JUNI 2014 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Domsdatabase på vej Offentligheden skal have lettere adgang til domme. Derfor har Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttet at etablere en offentligt tilgængelig domdatabase. Databasen skal indeholde domme i civile sager og straffesager fra byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten samt fra Højesteret. 3 Offentligheden skal have lettere adgang til domme 8 Gymnasieelever fik styr på retssystemet 12 Højesteretspræsident med fokus på mål og samarbejde 14 Skal Norge have særdomstole? 18 Den juridiske videndelingsspiral skal kickstartes 24 Flest fordele ved telefonforkyndelse 27 Sidste nyt fra digitaliseringsfronten

2 VI ER BEDST, NÅR VI ARBEJDER SAMMEN Den 20. juni holder Domstolsstyrelsen åbent hus for retternes medarbejdere, og vi glæder os til at tage imod vores gæster og fortælle om, hvordan vi arbejder for at understøtte retterne og de fælles mål. Arrangementet er en af de mange aktiviteter, der på det seneste er sat i søen for at styrke samarbejde og videndeling på tværs af Danmarks Domstole. I maj fik vi med lancering af det nye, fælles intranet en tidssvarende kommunikationsplatform, som giver os adgang til at dele viden på tværs af faglighed, sagsområder, afdelinger og geografiske skel. Men uanset hvor flot det nye intranet er, og hvor mange nye, tekniske muligheder det rummer, bliver det ikke bedre end kvaliteten af det indhold, vi fylder i det. Så selv om intranettet har været længe undervejs, er det først nu, at vi for alvor skal i gang med at finde ud af, hvordan vi bruger intranettet til at styrke samarbejde og videndeling. Det er netop det, vi skal med et andet stort flagskib, som nu er sat i søen nemlig videndelingsprojektet, der er et af de fem fælles fokusområder for Danmarks Domstole i Projektet indeholder mange elementer, men en af opgaverne bliver at undersøge, hvordan vi kan bruge det nye intranet til juridisk videndeling på tværs af retterne. En anden del af projektet handler om, hvordan vi deler viden i hverdagen. Det gør vi for eksempel i forbindelse med den forestående digitalisering af civile sager, hvor projektgruppen blandt andet består af en sagsbehandler, en dommerfuldmægtig og dommere, der alle sidder inde med viden om hverdagen i retterne og om, hvad systemerne skal kunne. Deres indsigt og erfaring vil øge vores chance for at komme i mål med 1. generation af den digitale retsproces markant. I dette nummer af Retten Rundt kan du læse om mange forskellige eksempler på, hvad videndeling betyder i hverdagen, hvor meget vi kan lære, og hvordan vi hver især bliver bedre, når vi samarbejder om at finde de rigtige løsninger for os og vores brugere. God læselyst! Charlotte Münter, direktør INDHOLD Offentligheden skal have lettere adgang til domme Syv fluer med et smæk Mens vi venter på domsdatabasen...7 Gymnasieelever fik styr på retssystemet Højesteretspræsident med fokus på mål og samarbejde Skal Norge have særdomstole? Den juridiske videndelingsspiral skal kickstartes Folkemødet på Bornholm Flest fordele ved telefonforkyndelse Sidste nyt fra digitaliseringsfronten JFS-siden...29 Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i oktober Forsiden: Højesteretspræsident Poul Søgaard Foto: Kristian Brasen, Thomas A, Jasper Carlberg, Kristine Racina og pressefoto fra Danske Advokater. Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Marie Clemmesen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag RETTEN RUNDT # 17

3 TEMA DOMSDATABASE PÅ VEJ OFFENTLIGHEDEN SKAL HAVE LETTERE ADGANG TIL DOMME Domstolsstyrelsen har besluttet at etablere en offentligt tilgængelig domsdatabase, som skal indeholde domme i civile sager og straffesager fra byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og Højesteret. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Den 26. februar 2014 traf Domstolsstyrelsens bestyrelse en principiel beslutning om, at der skal etableres en domsdatabase. Styrelsens direktør, Charlotte Münter, forventer, at databasen vil være klar med domme i civile sager fra 2015 eller 2016, mens domme i straffesager må vente til Der har længe været efterspørgsel på en domsdatabase, hvor dommere, forskere, advokater, politikere og andre har adgang til retternes domme og afgørelser i forskellige typer sager, og emnet har da også været på Domstolsstyrelsens dagsorden flere gange tidligere. Tiden er inde Når der hidtil ikke er sket noget, skyldes det, at retternes nuværende sagsbehandlingssystemer, rent teknisk, ikke understøtter adgang til digitale, søgbare og anonymiserede domme og afgørelser på tværs af retterne. Udviklingen af domstolenes juridiske sagssystem, JFS, er således en forudsætning for etablering af en domsdatabase. Nu er tiden inde. I takt med at vi implementerer de nye sagssystemer på de forskellige områder ved retterne, bliver dommene tilgængelige samlet, digitalt og i et format, der muliggør en større grad af automatisk anonymisering. Desuden sørger vi for at tænke opmærkning af emner, som understøtter tværgående søgning, ind i systemerne, og dermed vil fundamentet for en samlet domsdatabase være til stede, siger Charlotte Münter. I takt med at vi implementerer de nye sagssystemer på de forskellige områder, bliver dommene tilgængelige samlet, digitalt og i et format, der muliggør en større grad af automatisk anonymisering. Charlotte Münter, direktør Domstolsstyrelsen har netop startet udviklingen af et nyt, civilt sagssystem til retterne, som forventes taget i brug i Samtidig har styrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som, parallelt med dette arbejde, skal se nærmere på, hvordan domsdatabasen skal fungere i praksis, og hvad den skal indeholde. Udgangspunktet er, at hovedparten af alle domme i civile sager og straffesager skal offentliggøres i databasen. Desuden RETTEN RUNDT # 17 3

4 Byretterne Dom Dom Dom Advokat Landsretterne Dom Dom Dom Dom Journalist Politiker Dom Sø- og Handelsretten Forsker Højesteret Domsdatabase Dommer skal der udarbejdes resumeer af dommene, og der skal findes en praktisk måde at anonymisere dommene, inden de offentliggøres, fortæller Charlotte Münter. Udveksling af data Arbejdsgruppen skal sikre, at udviklingen af domsdatabasen koordineres med projektet Den digitale retsproces, og at databasen kan kommunikere med andre systemer. For eksempel skal systemet kunne udveksle data med andre EU-landes domsdatabaser (ECLI). I forbindelse med kortlægningen af krav og ønsker til domsdatabasen nedsætter Domstolsstyrelsen også en referencegruppe med repræsentanter for retternes professionelle brugere, for eksempel advokater og universiteterne, som løbende vil blive orienteret og bedt om at komme med input til gruppens arbejde. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i november 2014 med en redegørelse, som også skal indeholde et skøn over de forventede udgifter til etablering og drift af domsdatabasen samt forslag til relevante lovændringer, i det omfang sådanne er nødvendige. ANONYMISERING AF DOMME Generelt skal retterne anonymisere domme, inden de udleveres til for eksempel journalister. Ved anonymisering forstås, at oplysninger om navne, adresser, cpr-nummer og andre informationer, der kan gøre folk genkendelige, fjernes. På samme vis skal forretningshemmeligheder mv. fjernes eller gøres ulæsbare. Den persondataretlige regulering indeholder i øvrigt særlige regler for, i hvilket omfang personoplysninger skal anonymiseres, før de kan offentliggøres i en offentligt tilgængelig domsdatabase.

5 TEMA SYV FLUER MED ET SMÆK Nem og hurtig adgang, styrket retssikkerhed, øget lighed, lettere hverdag, nyttigt redskab i hverdagen, åbenhed og øget tillid. Hvis man spørger brugerne, hvad de forventer sig af en domsdatabase, forstår man godt, at presset for at finde en løsning er øget de seneste år. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen I domstolenes mål og værdier står der, at det er en væsentlig forudsætning for at fastholde tilliden til domstolene, at befolkningen kender og forstår domstolenes afgørelser og funktion i samfundet. Kommunikationen skal være forståelig og tidssvarende både i og uden for retssalen. Hvis man læser disse linjer sammen med domstolenes værdi om åbenhed og målsætningen om tidssvarende kommunikation, kan man godt forstå, at presset på domstolene om at etablere en offentlig database med adgang til domme og afgørelser fra retterne er steget støt i de seneste år. Lettere for de folkevalgte For eksempel skrev formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), i november sidste år et brev til tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), at folketingsmedlemmer kan have brug for at orientere sig i en doms præmisser hurtigere, end det kan lade sig gøre i dag. Udvalget forventer, at en offentlig tilgængelig domsdatabase vil give offentligheden en nem og hurtig adgang til at finde domme fra Danmarks Domstole, kort tid efter at de er afsagt. Databasen vil dermed også kunne lette arbejdet for Folketingets medlemmer, skrev hun i brevet til justitsministeren. Og det er ikke kun politikere, der kan få stor gavn af let og hurtigt at kunne finde frem til domme og afgørelser i forskellige typer sager. Der er ingen tvivl om, at det vil være et særdeles nyttigt arbejdsredskab for advokater specielt for de advokater, der har mange forskellige typer af sager. Med en domsdatabase kan de hurtigt følge udviklingen i domme på mange områder, uden at de skal bruge lang tid på at researche forskellige steder. Lars Svenning Andersen, formand for Danske Advokater Tid sparet Der er ingen tvivl om, at det vil være et særdeles nyttigt arbejdsredskab for advokater specielt for de advokater, der har mange forskellige typer af sager. Med en domsdatabase kan de hurtigt følge udviklingen i domme på mange områder, uden at de skal bruge lang tid på at researche forskellige steder. Denne gennemsigtighed styrker både retssikkerheden og arbejdet på landets advokatkontorer, udtaler Lars Svenning Andersen, som er formand for Danske Advokater. Danske Advokater har længe arbejdet for etablering af en domsdatabase, og Lars Svenning Andersen er derfor glad for nyheden om, at der nu er udsigt til løsning: Det vil betyde en styrkelse af retssikkerheden, at alle nu får en lige adgang til domme. Det er både godt for borgerne og de professionelle aktører i retssystemet. Det er helt afgørende, at domsdatabasen udvikles i et tæt samarbejde med brugerne, og Danske Advokater medvirker gerne i dette arbejde. Videndeling om retspraksis Det er muligvis nok domstolene selv, som vil høste de største gevinster, når domsdatabasen bliver en realitet. En domsdatabase er et godt redskab til videndeling, også blandt dommere. Det bliver meget nemmere at udarbejde RETTEN RUNDT # 17 5

6 Fra venstre: Fhv. højesteretspræsident Børge Dahl, formand for Retsudvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og formand for Danske Advokater Lars Svenning Andersen. praksisoversigter. For retspraksis som retskilde spiller tilgængelighed en rolle. Og så understøtter det kvaliteten af vores arbejde, at enhver kan følge med i, hvad vi hver især sætter vores navn under, udtaler fhv. højesteretspræsident Børge Dahl, som både internt ved domstolene og i den offentlige debat har været fortaler for en domsdatabase. Børge Dahl er enig med advokaternes formand i, at etablering af en domsdatabase er et fremskridt, der vil gavne retssikkerheden. Afgørelserne er hvermandseje Åbenhed er godt for retssikkerheden og en fundamental værdi for domstolene. Tidssvarende kommunikation er blandt vores mål og indsatsområder, og det er domstolenes opgave at sikre, at der er offentlighed i retsplejen på en måde, som giver mening i dagens samfund. Så det er godt, at der nu kommer en domsdatabase, hvor alle kan gå ind og se, hvad det er, vi laver. Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser. Afgørelserne er vores...det er domstolenes opgave at sikre, at der er offentlighed i retsplejen på en måde, som giver mening i dagens samfund. Så det er godt, at der nu kommer en domsdatabase, hvor alle kan gå ind og se, hvad det er, vi laver. Vi arbejder for ret og retfærdighed ved at træffe rigtige afgørelser. Afgørelserne er vores eksistensberettigelse og hvermandseje. Børge Dahl, fhv. højesteretspræsident eksistensberettigelse og hvermandseje, siger Børge Dahl. Børge Dahl mener, at en domsdatabase er godt for tilliden til domstolene, men han mener ikke, at en domsdatabase kan stå alene. Offentlighed i retsplejen Han opfordrer retterne til at blive bedre til at skrive domsresumeer og lægge dem på hjemmesiden, så offentligheden har let adgang til en saglig fremstilling af sager. Det er ikke tilfredsstillende, når en dom er forsidestof i alle medier uden almenhedens frie og umiddelbare adgang til den på nettet. Det er derfor også vigtigt, at den enkelte ret sørger for at lægge de afgørelser på rettens hjemmeside, som offentligheden har interesse i og forventer at finde dér. En domsdatabase overflødiggør på ingen måde, at vi lægger afgørelser, som har offentlighedens interesse, på rettens hjemmeside, understreger Børge Dahl. 6 RETTEN RUNDT # 17

7 TEMA MENS VI VENTER PÅ DOMSDATABASEN For at sikre offentlighed i retsplejen, mens vi venter på domsdatabasen, vil by- og landsretterne i højere grad end før lægge information om domme på retternes hjemmesider. Desuden kan medlemmer af Folketinget fremover rekvirere domme gennem Domstolsstyrelsen. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen I dag offentliggør Højesteret og Sø- og Handelsretten stort set alle domme på deres hjemmesider, men der findes ikke nogen samlet database med offentlig adgang til at søge domme frem fra alle retter ved Danmarks Domstole. Så hvis man leder efter information om en dom fra en af by- eller landsretterne, er det straks lidt vanskeligere. I nogle tilfælde er der skrevet et resumé eller en pressemeddelelse med rettens egen og korrekte fremstilling af en sag, der har offentlighedens og mediernes bevågenhed, men det hører desværre til undtagelserne. Således blev der kun lagt i alt 168 sagsresumeer på byretternes hjemmesider i 2013, selv om retterne behandlede ikke mindre end straffesager og civile sager. Det er ikke nok, og derfor er det besluttet, at by- og landsretterne i højere grad end i dag skal orientere på deres hjemmesider om domme i nævningesager, tredommersager og sager, der generelt har offentlighedens interesse. I disse sager skal retterne sørge for, at der bliver udarbejdet et domsresumé i anonymiseret form, der kan lægges på retternes hjemmesider. ning om at få en udskrift af den relevante dom. Retten sørger for at anonymisere dommen, inden Domstolsstyrelsen herefter sender den til medlemmet af Folketinget. Byretspræsidenterne har erklæret sig indforståede med, at Domstolsstyrelsen i disse henvendelser anmoder byretterne om en domsudskrift med en relativt kort frist. Henvendelserne fra Folketinget drejer sig gerne om sager, der har offentlighedens interesse, og skal derfor behandles hurtigst muligt. Domme direkte For at sikre at Folketinget i den mellemliggende periode, indtil domsdatabasen er klar, kan få hurtig adgang til dommene, kan medlemmer af Folketinget fremover rekvirere domme fra by- og landsretter ved at rette henvendelse til Domstolsstyrelsen. På grundlag af en henvendelse fra Folketinget vil Domstolsstyrelsen kontakte den relevante by- eller landsret med anmod- RETTEN RUNDT # 17 7

8 GYMNASIEELEVER FIK STYR PÅ RETSSYSTEMET Tre byretter og tre gymnasier har sammen udviklet et forløb til undervisning i samfundsfag, som skal være med til at øge unges kendskab til domstolene og retssystemet. Af Lene Vind, freelancejournalist Må vi ikke prøve igen, spørger Iris Thalbitzer, som netop har krænget sin meget seriøse og koncentrerede anklagerrolle af sig og igen ligner en ivrig teenager. Sammen med sin klasse, 1.D fra Rungsted Gymnasium, har hun spillet rollespil i Retten i Helsingør om et slagsmål på værtshuset Generalen i Hundested. Rollespillet er en del af et pilotprojekt, hvor tre lokale byretter inviterer indenfor, så gymnasieeleverne med egne øjne og ører kan opleve, hvordan retssystemet fungerer. Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Retten i Helsingør, Retten i Hillerød samt Københavns Byret, Rungsted Gymnasium, Frederiksborg Gymnasium og Gefion Gymnasium. Pilotprojektet indeholder to forskellige forløb, hvor samfundsfaglærerne på de udvalgte gymnasier underviser i enten retssikkerhed og terrorisme eller retssystemet og kriminalitet. Ved siden af Iris Thalbitzer står retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, som har været med i pilotprojektet, og hun ser ikke mindre begejstret ud. Jeg havde glædet mig meget til dette undervisningsforløb, og jeg var sikker på, at det ville blive godt, men det er blevet endnu bedre, end jeg havde regnet med, siger Birgitte Holmberg Pedersen. Der hersker utvivlsomt mange forestillinger blandt unge om, hvad der foregår i retten. Derfor har vi udviklet dette undervisningsforløb for at styrke de unges viden om retternes arbejde. Her kan de blandt andet lære om domstolenes rolle i det danske demokrati, hvordan tredelingen af magten fungerer, og hvad der bliver lagt vægt på i domsafsigelsen. Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør Alle retter har oplevet, at eleverne har været dybt engagerede, og de mange spørgsmål afspejler en stor interesse for retssystemet. For Iris og en række af klassekammeraterne var behovet for at forstå sammenhængen så stort, at de mødte op en ekstra gang for at overvære afslutningen på en retssag, som blev udsat, da klassen første gang besøgte Retten i Helsingør. Og blandt eleverne er det da heller ikke kun Iris Thalbitzer, som har været begejstret for forløbet. Det var enormt spændende at være inde og se en retssag. Man fik godt styr på, hvem der stod for hvad, og hvordan det hele foregik, siger Line Skov Hansen fra 1.N på Gefion Gymnasium i København, og hendes klassekammerat, Amanda Wessman, tilføjer: Det var også nice, at en anklager og en forsvarer tog sig tid til at svare på vores spørgsmål. Indsigt i praksis Gymnasieeleverne får gennem undervisningsforløbet et præcist billede af det danske retssystem. De overværer en retssag, og desuden får de via rollespillet mulighed for selv at være en af de involverede. Undervisningsforløbet inkluderer også et besøg af en dommer på gymnasiet. 8 RETTEN RUNDT # 17

9 Elever fra 1.N på Gefion Gymnasium besøgte Københavns Byret, hvor de overværede en retssag. RETTEN RUNDT # 17 9

10 Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen (tv.) mener, at det er et privilegium at give Iris Thalbitzer og de øvrige unge en forståelse for, hvor vigtigt det er med et retssystem, som fungerer. Der hersker utvivlsomt mange forestillinger blandt unge om, hvad der foregår i retten. Derfor har vi udviklet dette undervisningsforløb for at styrke de unges viden om retternes arbejde. Her kan de blandt andet lære om domstolenes rolle i det danske demokrati, hvordan tredelingen af magten fungerer, og hvad der bliver lagt vægt på i domsafsigelsen, forklarer Merethe Eckhardt, som er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, hvor projektet er forankret. I Retten i Hillerød har vi længe gerne villet samarbejde med det lokale gymnasium og er glade for, at vi nu er kommet i gang. Vi har haft besøg af tre forskellige klasser i løbet af foråret og har også selv besøgt gymnasiet. Bjarne Bjørnskov Jensen, byretspræsident Et længe ventet projekt De tre byretter, som har været en del af pilotprojektet, er alle positive. I Retten i Hillerød har vi længe gerne villet samarbejde med det lokale gymnasium og er glade for, at vi nu er kommet i gang. Vi har haft besøg af tre forskellige klasser i løbet af foråret og har også selv besøgt gymnasiet, fortæller retspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen. Også i Københavns Byret har man set frem til, at projektet skulle blive til noget. For nogle år siden lavede domstolene hjemmesiden kenddinret.dk, hvor folkeskoleelever kan lære mere om retssystemet, og lærerne i samfundsfag kan hente inspiration. Nu er vi gået skridtet videre og har spurgt os selv, om det er dem, der skal komme til os, eller om vi skal komme til dem. Det, synes retspræsident Søren Axelsen og jeg selv, er spændende, og derfor sagde vi ja til at gå med i projektet, forklarer sekretariatschef Stig Nørskov- Jensen. Gymnasieprojektet har hentet inspiration og indhold både fra undervisningsmaterialet Kenddinret.dk, som domstolene lancerede i 2012, og i Advokatsamfundets fremragende ibog Ret og rimelighed. Men advokaterne har også bidraget til projektet på anden vis. Således tog forsvarsadvokat Jørn Haandbæk Jensen og dommer Kristian Lind Jensen fra Retten i Hillerød sammen ud og besøgte en af klasserne på Frederiksborg Gymnasium. Det er enormt skægt, både at de kommer ud til os i retten, og at de stiller begavede spørgsmål. Vi gør det gerne igen og igen, siger Kristian Lind Jensen. Jørn Haandbæk Jensen er enig: De skal virkelig have en stor cadeau for de gode spørgsmål. Intern refleksion Det er altså ikke kun gymnasieeleverne, som har fået noget ud af undervisningsforløbet, der også har givet de involverede fra retterne nogle gode oplevelser. Bjarne Bjørnskov Jensen kunne for eksempel ikke lade være med at smile ad de unges friske sprogbrug under selve 10 RETTEN RUNDT # 17

11 Retspræsident Bjarne Bjørnskov Jensen, Retten i Hillerød, får her mulighed for at give sit syn på mange forhold, for 2. g erne holder sig ikke tilbage med spørgsmålene. Nikolaj Scharling Holm fra Frederiksborg Gymnasium føler sig godt klædt på til en diskussion om det danske retssystem efter undervisningsforløbet. retssagen. Han var også imponeret af deres optagethed under rollespillet, og spørgsmålene ville heller ingen ende tage, da han og sekretariatschef Karsten Rifbjerg Erichsen havde 2. g ere fra Frederiksborg Gymnasium i retten. Selvom det var fredag eftermiddag, og påskeferien stod for døren, ville de til bunds i dilemmaet om rabat ved strafudmålingen i forbindelse med nye kriminelle handlinger, siger Bjarne Bjørnskov Jensen. Anette Maarbjerg, sekretariatschef i Retten i Helsingør, synes også, at det har været rart med de unges direkte facon, og at forløbet har givet stof til eftertanke. Vi kommer til at reflektere over vores job. Desuden er det meget tilfredsstillende at have bidraget til, at der nu går en gruppe unge rundt i vores område, som har fået en stor indsigt i domstolenes rolle, og hvordan det er at være dommer. Forhåbentlig betyder det, at de har tillid til retssystemet og måske er blevet interesserede i at komme til at arbejde ved domstolene, siger Anette Maarbjerg. Afvekslende og fagligt Også gymnasielærerne, der har spillet en stor rolle i pilotprojektet, synes godt om undervisningsforløbet. Det har helt sikkert været en god måde at sætte tankerne i gang, og eleverne har fået større forståelse for domstolenes rolle. De har lært, at det handler om præcision og generelle kompetencer. Samtidig kan de godt lide at være på, og de synes, at det er sjovt, når de bliver ansvarliggjort, som det skete med rollespillet, forklarer Peter Møller, samfundsfagslærer på Rungsted Gymnasium, som er glad for, at retssystemet som emne igen er blevet populært. Undervisningen i samfundsfag retter sig ofte mest mod statskundskab, men den kunne i princippet lige så godt tilgodese dem, der er mere interesseret i jura, siger Steffen Knudsen, som er samfundsfagslærer på Gefion Gymnasium og har udarbejdet det store undervisningsmateriale, som ligger til grund for projektet. Line Hylling Rasmussen, lærer på Frederiksborg Gymnasium, håber, at projektet kan implementeres i samfundsfag. Der er ingen tvivl om, at elevernes interesse skærpes af hands on -oplevelsen. Både det at komme ud af huset og opleve tingene, der hvor de sker, og selv få lov at prøve, hvordan en retssag fungerer gennem rollespillet, siger hun. Pilotprojektet bliver evalueret af samarbejdspartnerne inden sommerferien. Hvis konklusionen er, at undervisningsforløbet er en succes, er hensigten, at det skal udbredes til flere retter og gymnasier landet over. RETTEN RUNDT # 17 11

12 Poul Søgaard er ny præsident i Højesteret, hvor han har været dommer siden HØJESTERETSPRÆSIDENT MED FOKUS PÅ MÅL OG SAMARBEJDE Den 1. juni tiltrådte Poul Søgaard det øverste embede ved Danmarks Domstole nemlig stillingen som præsident for Højesteret. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Da dommerne i Højesteret skulle indstille en ny præsident til at afløse Børge Dahl, pegede de på 67-årige Poul Søgaard, som har været dommer ved retten siden Retten Rundt har stillet den nye højesteretspræsident fem spørgsmål: Hvad betyder det for dig, at dommerne ved Højesteret har peget på dig som ny præsident? Det er et kæmpestort rygstød for min varetagelse af præsidentfunktionen, at det er mine kolleger, der har indstillet mig til posten. Det er en tillidserklæring, som varmer - og forpligter. Hvad bliver din vigtigste opgave som præsident for Højesteret? Højesterets opgave er at behandle og afgøre sager af principiel karakter, som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Efter at domstolsreformen fra 2007 har virket i en årrække, er der tidligere i år foretaget nogle ændringer af retsplejeloven, som sikrer en bedre styring af sagstilgangen til Højesteret. Det er nemlig vigtigt, at Højesteret får de rigtige sager - og det i et antal, der sikrer en kortere gennemløbstid, fra sagen modtages, til dommen afsiges, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten af dommene. 12 RETTEN RUNDT # 17

13 Vi har i en del år haft en så stor tilgang af sager, at gennemløbstiden har været utilfredsstillende lang. De nye regler er allerede ved at virke, og min ambition er, at vi i løbet af et par år kommer ned på en gennemløbstid på omkring et år. Det ser jeg som en af mine vigtigste opgaver at medvirke til. Det skal dog tilføjes, at gennemløbstiden for straffesager, som Højesteret ikke har mange af, er væsentlig kortere. Hvad ser du mest frem til? Ud over det, jeg lige har nævnt, ser jeg meget frem til samarbejdet både internt i Højesteret, hvor vi i alle personalegrupper har dygtige medarbejdere, og med de øvrige retter i Danmarks Domstole. Samarbejdet med rettens brugere har høj prioritet, og jeg ønsker at fortsætte de jævnlige møder med repræsentanter for advokatorganisationerne, de beskikkede forsvarere og anklagemyndigheden - alt sammen for løbende at drøfte, om noget kan gøres bedre til gavn for de mennesker, der kommer i kontakt med retsvæsenet. Inspiration kan også hentes i samarbejdet med vores nordiske kolleger; et samarbejde, som har foregået i en årrække, og som jeg ser frem til at fortsætte. Det samme gælder de internationale domstole, især EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, hvis praksis har væsentlig betydning også for Højesterets arbejde. Betyder din nye stilling, at du skal gøre noget anderledes end før? Min arbejdsdag bliver anderledes. Heldigvis skal jeg fortsat deltage i behandlingen af retssager. Men dertil kommer de opgaver, jeg lige har nævnt, og desuden bliver der nogle repræsentative opgaver. På den måde kommer jeg til at gøre noget anderledes end tidligere. Men jeg bliver jo ikke en anden person ved at være udnævnt som præsident for retten. Så der vil nok blive en del, som jeg vil gøre på samme måde, som jeg plejer. Hvor ser du de største udfordringer for Danmarks Domstole og for Højesteret i de kommende år? Det er en stadig udfordring at produktudvikle vores kerneydelse, som er at træffe rigtige afgørelser, der er velbegrundede, og som kan forstås af sagens parter, men også af læsere, som ikke har forhåndskendskab til sagerne. Det er en udfordring for både Højesteret, landsretterne og byretterne. Det er også en udfordring, som dommerne tager på sig. Der er stor søgning til Domstolsakademiets undervisning, og erfaringsudveksling sker på mange niveauer. Der er også god grund til at forvente sig noget godt af det videndelingprojekt, som nu er iværksat med bistand fra Domstolsstyrelsen. De knappe ressourcer er en stor udfordring for domstolene. I sammenligning med andre lande er danske domstole billige i drift. Vi skal undgå, at ressourcerne bliver så knappe, at det går ud over kvaliteten af domstolenes arbejde. Det kan samfundet ikke være tjent med. POUL SØGAARD Poul Søgaard blev født i Terndrup i Han er gift med Ulla, med hvem han har tre børn og seks børnebørn. CV Student 1966 Cand. jur Advokatbestalling 1976 Møderet for Højesteret 1982 Advokatfuldmægtig Medindehaver af Advokatfirmaet Ejlersen og Ringgaard-Christensens Eftf Beskikket som offentlig forsvarer 1979 Landsdommer i Vestre Landsret Dommer ved Højesteret Præsident ved Højesteret Andre hverv m.m. Medlem af Flygtningenævnet , næstformand Medlem af Naturklagenævnet fra 1998 Medlem af bestyrelsen for PL-Fonden fra 1984, formand fra 1999 Næstformand for Arbejdsretten fra 2000, formand fra 2010 Formand for Klagenævnet for Ejendomsformidling Formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse Formand for Dommerudnævnelsesrådet fra 2011 RETTEN RUNDT # 17 13

14 UDSYN SKAL NORGE HAVE SÆR- DOMSTOLE? I Norge har vi tradisjonelt vært forsiktige med å opprette særdomstoler, og de alminnelige domstolene har vært prioritert som samfunnets konfliktløser. I den senere tid har imidlertid flere tatt til orde for å etablere særdomstoler innenfor ulike områder. Blant annet er det foreslått å opprette barnedomstoler og utlendingsdomstoler. Af seniorrådgivere Gunvor Løge og Kari Bjørsnøs Leira fra Domstoladministrasjonen i Norge Hva ligger bak ønsket om særdomstoler? Har brukerne og samfunnet behov som de alminnelige domstolene ikke kan imøtekomme i dag? Og i så fall, skal vi opprette særdomstoler eller kan vi utvikle de alminnelige domstolene slik at de imøtekommer det som etterspørres av de som ønsker særdomstoler? Hva er problemet? Dagens fragmenterte debatt om særdomstoler reises fra ulike hold og er uttrykk for forskjellige behov. Regjeringen ønsker å utrede særdomstoler knyttet til barn og familie, hurtigdomstoler på justisfeltet og om Utlendingsnemnda skal gjøres om til en forvaltningsdomstol. I akademia drøftes innføring av generelle forvaltningsdomstoler, og temaet utredes i forvaltningsapparatet. Kommunenes sentralforbund ønsker et uavhengig tvisteløsningsorgan for tvister mellom stat og kommune og generalsekretæren i Advokatforeningen har i et intervju om domstolstruktur i Oslo-regionen uttalt at man bør vurdere å opprette særdomstoler for barn og ungdom og egen spesialdomstol for forretningslivet. Bakteppet for dagens debatt er en samfunnsutvikling hvor saksmengden for norske domstoler øker og hvor sakene blir mer komplekse og ressurskrevende. Vi får et stadig mer rettighetsbasert lovverk og økt internasjonal lovgivning. Sakkyndighet brukes i stigende grad, og fra påtalesiden og blant advokatene ser vi en økt spesialisering og spissing. De ulike argumentene som ligger bak ønsket om å opprette særdomstoler kan grovt sett kategoriseres i følgende grupper: spesialisering (for eksempel barne- og familiedomstoler, spesialdomstol for forretningslivet, forvaltningsdomstoler) effektivitet (domstoler knyttet til utlendingsfeltet, hurtigdomstoler) rettssikkerhet (bedre rettslig kontroll med forvaltningen i egne forvaltningsdomstoler) Noen hevder at dommerne i barnelovsaker mangler interesse og kompetanse. Andre er kritiske til domstolenes bruk av sakkyndige, både når det gjelder dommernes kunnskap om kompetansen til de sakkyndige, utforming av mandat og tolking og vekting av de sakkyndiges uttalelser. Innenfor mer komplekse og 14 RETTEN RUNDT # 17

15 smale fagområder velger enkelte aktører voldgift fremfor behandling i domstolene for å kunne oppnevne dommere de mener har tilstrekkelig fagkunnskap på området. Til tross for at domstolene leverer i dag og scorer høyt på omdømmemålinger, må domstolene, som alle andre, ta inn over seg konsekvensene av samfunnsutviklingen. Mulige løsninger Velger vi å opprette særdomstoler, vil vi få spesialiserte dommere, muligens raskere saksbehandling og prosessen vil lettere kunne tilpasses spesielle behov som måtte gjøre seg gjeldende på det aktuelle saksområdet. En ulempe med særdomstoler er at brukerne ikke vil møte dommere med den samme allsidige faglige erfaring som dommere ved de alminnelige domstolene har. Noen hevder at det vil være vanskeligere å rekruttere kvalifiserte dommere til særdomstoler enn til de alminnelige domstolene. Dette bygger på en antakelse om at potensielle dommere anser det som mer faglig interessant og variert å være dommer ved de alminnelige domstolene enn ved en særdomstol. Gjennomgående vil det videre være lettere å ivareta dommernes uavhengighet og nøytralitet ved de alminnelige domstolene enn ved særdomstoler, blant annet fordi avstanden til brukerne vanligvis vil være større. I et økonomisk perspektiv vil det være kostbart å opprette og drifte egne særdomstoler. Dommere vil bli mer spesialiserte, mengdetrening vil gi høyere kvalitet både i sluttprodukt og i proses og rutiner, og man vil få økt effektivitet. Gunvor Løge og Kari Bjørsnøs Leira, seniorrådgivere Behovene som kommer til uttrykk i debatten om særdomstoler vil også kunne imøtekommes ved å videreutvikle de alminnelige domstolene. Økt grad av spesialisering vil her kunne være et viktig grep. Det praktiseres allerede i dag ulike former for spesialisering i 90 % av domstolene som har en størrelse på mer enn 5 dommerårsverk, og det har i perioden fra 2008 til 2012 vært gjennomført forsøksordninger med spesialisering i utvalgte domstoler. Fordelen med økt spesialisering i de alminnelige domstolene er til dels sammenfallende med de fordeler man ser for seg ved særdomstoler. Dommerne vil bli mer spesialiserte, mengdetrening vil gi høyere kvalitet både i sluttprodukt og i prosess og rutiner, og man vil få økt effektivitet. I tillegg slipper man kostnadene med å opprette og drive nye domstoler. Drar vi dette med spesialisering for langt, vil man på den andre siden kunne oppleve en utvikling av isolerte rettskulturer. En for høy grad av spesialisering vil også kunne komme i strid med tilfeldighetsprinsippet, ved at partene i realiteten vil kunne påvirke valg av dommer i den enkelte sak dersom domstolene ikke har tilstrekkelig store fagmiljø. Imidlertid vil mange av motforestillingene kunne avbøtes gjennom måten spesialiseringen organiseres på. Tradisjonelt har det vært enighet om at det er positivt at norske dommere arbeider som generalister og behandler saker fra alle saksområder. Mange vil hevde at det er viktig for befolkningens tillit og for kvaliteten på domstolenes avgjørelser at de samme dommerne stort sett behandler alle saker og slik får RETTEN RUNDT # 17 15

16 UDSYN Kari Bjørsnøs Leira Gunvor Løge bred og variert innsikt i de forhold som er undergitt domstolsbehandling. Dette taler for at innslaget av spesialisering i dommernes saksportefølje bør begrenses. Vi kan se for oss spesialisering i de alminnelige domstolene på ulike nivå: Nasjonalt nivå eksempler på dette i dag er sentral jurisdiksjon av patent- og varemerkerett, saker om rikets sikkerhet og asylsaker til Oslo tingrett og mortifikasjonssaker til Brønnøy tingrett. Regionalt nivå her hadde vi tidligere en ordning med regionale arbeidsrettsdomstoler, og man kan se for seg at behovet for særlig kompetanse og spissing på enkelte felt kan løses på denne måten. Lokalt nivå her kan man se for seg spesialisering både på avdelingsnivå og på individnivå. Spesialisering kan gjennomføres innen sakstyper (for eksempel barnelovsaker, entreprisesaker), prosessform (for eksempel konkurs, skifte, tvangssaker, skjønn) og stadier i saksbehandlingen (for eksempel rettsmekling). Domstolene må imidlertid være av en viss størrelse for at de skal kunne egne seg for ordning med spesialisering på domstolsnivå. I tillegg til spesialisering bør vi kanskje også vurdere om det er behov for å utvikle egne prosessformer innenfor særskilte områder. Meklingsordningen i barnelovsaker som er utviklet av domstolene selv er et eksempel på en slik egen prosessform. I et ferskt Difi-notat om forvaltningsdomstoler er det fra akademia tatt til orde for en egen forvaltningsprosess ved overprøving av forvaltningsvedtak i de alminnelige domstolene. Det foreslås at retten i en slik forvaltningsprosess skal En for høy grad av spesialisering vil også kunne komme i strid med tilfeldighetsprinsippet, ved at parterne i realiteten vil kunne påvirke valg av dommer i den enkelte sak dersom domstolene ikke har tilstrekkelig store fagmiljø. Gunvor Løge og kari Bjørsnøs Leira, seniorrådgivere ha ansvar for sakens opplysning og at saksbehandlingen som hovedregel skal være skriftlig. Noen ønsker også en bedre 16 RETTEN RUNDT # 17

17 tilpasset prosess for barn som er tiltalt i straffesaker. Hva gjør Domstoladministrasjonen? Domstoladministrasjonen arbeider for at dømmende funksjoner i størst mulig grad skal foregå innenfor de alminnelige domstolene (og jordskiftedomstolene). I debatten om særdomstoler hevdes det imidlertid at de alminnelige domstolene ikke klarer å imøtekomme brukernes behov. En måte å imøtegå kritikken på kan være å modernisere og videreutvikle de alminnelige domstolene innenfor disse områdene. Spørsmålet om særdomstoler og spesialisering er blant de temaene Domstoladministrasjonen jobber aktivt med i det rettspolitiske arbeidet. Vi vil blant annet se nærmere på hvordan domstolene kan imøtekomme behovene som etterspørres av de som krever særdomstoler. Særdomstoler og spesialisering i et moderniseringsperspektiv vil være tema på domstolledermøtet i mai, i tillegg til at vi planlegger et rettspolitisk arbeidsseminar om emnet. Problemstillingen tas videre opp med politisk ledelse og embetsverket i Justisdepartementet, med Stortingets justiskomité og andre sentrale aktører. Vi jobber også for at domstolene og Domstoladministrasjonen skal få delta i fora der spørsmål om særdomstoler skal utredes. For Domstoladministrasjonen er det helt grunnleggende at vi har domstoler som gir befolkningen et effektivt tilbud med høy kvalitet og at domstolene også i fremtiden skal ha høy tillit og godt renommé i samfunnet. Dagens domstoler er velfungerende, men samfunnet er i endring og kravene og forventningene til domstolene er også i endring. Vi må sette domstolenes brukere i sentrum når vi ser for oss morgendagens domstoler. Artiklen har været bragt som kronik i magasinet Rett på sak nr. 1, NORGES DOMSTOLE Norges domstole dømmer i både civile sager og straffesager. Højesteret Højesteret (Høyesterett) er Norges øverste domstol og ankeinstans for domme afsagt af domstolene på lavere niveau. Højesteretsafgørelser er endelige og kan ikke ankes. Undtagelsen er sager, der bringes for Menneskerettighedsdomstolen eller for FNs menneskerettighedskomité. Lagmannsretterne Der er seks lagmannsretter i Norge, som tager stilling til anker i civile sager og straffesager fra tingretterne i lagdømmet. Lagmannsretten ledes av en førstelagmann. Dommerne kaldes lagdommere. Tingretterne Der er 66 tingretter i Norge, behandler civile sager og straffesager i første instans. Hver tingrett har et domssogn eller en retskreds, som dækker en eller flere kommuner. I Oslo er der to domstole, Oslo tingsrett og Oslo byfogdembete. Den dommer, der er øverste administrative leder af domstolen, kaldes sorenskriver. Forliksrådene Forliksrådene skal mægle mellem parter i civile sager, men har begrænset domsmyndighed. Hovedreglen er, at der ikke er anledning til at anlægge sag mod nogen ved tingretten, før sagen er forsøgt løst i forliksrådene. Alle norske kommuner har et forligsråd. Særdomstole og andre organer Særdomstolene i Norge behandler sager, der almindeligvis ikke behandles af de almindelige domstole. Særdomstolens kompetence er altså begrænset til en speciel type sager. Norge er der desuden en række forvaltningsorganer, som man karakteriserer domstolslignende, der er organiseret og behandler sager efter samme mønster som domstolene. De har bl.a. som hovedopgave at løse retslige tvister, afgørelserne er retsligt bindende, ligesom de har en betydelig grad af uahængighed sammenlignet med andre (overordnede forvaltningsorganer). Disse forvaltningers afgørelser kan efterprøves ved de almindelige domstole. Du kan læse mere om Norges Domstole på RETTEN RUNDT # 17 17

18 DEN JURIDISKE VIDENDELINGSSPIRAL SKAL KICKSTARTES I april satte Helle Bertung sig i spidsen for videndelingsprojektet, og der er endnu tomme hylder på kontoret i Domstolsstyrelsen. Men hylderne både her og på domstolenes nye intranet skal nok blive fyldt op inden længe. Af kommunikationsmedarbejder Kristina Racina Videndeling er et af de fem fokusområder, som domstolene i det kommende år skal arbejde mere systematisk med, og det har Helle Bertung, byretspræsident i Viborg, sagt ja til at stå i spidsen for. Det er ikke første gang, at Helle Bertung har engageret sig i et projekt på tværs af domstolene. Hun fik blod på tanden allerede for nogle år siden, hvor hun som formand for en idégruppe var en del af projektet, der resulterede i domstolenes mål og værdier Set i bakspejlet kan jeg nu se, at det, vi kom ud med fra mål- og værdiprojektet, er noget, der kan bruges og lever videre. Så hvis vi kan gentage succesen med dette projekt, vil det være helt fantastisk, siger Helle Bertung, som er spændt på, hvordan retterne vil modtage projektet. Varer på hylderne Videndelingsprojektet har egentlig to ben. Det ene hedder Videndeling i Hverdagen, det andet Juridisk videndeling. Helle Bertung skal først og fremmest stå i spidsen for sidstnævnte, som kort sagt handler om at fylde kvalitativt materiale for domstolsjurister på det nye intranet. Det skal en stor del af projektlederens tid de næste 12 måneder gå med, og hun er allerede godt i gang med at planlægge og organisere forløbet: Vi er i gang med at danne fire arbejdsgrupper - civil, straffe, skifte og foged à seks til otte personer, som først og fremmest får ansvar for at lave en ønskeliste over den viden, som domstolsjurister efterspørger på deres områder. Det, som efterspørges mest, er det første, vi tager fat på, forklarer Helle Bertung om den planlagte måde at styre projektet på og fortsætter: Det er arbejdsgruppernes opgave at indsamle, kvalificere og formidle det gode materiale, som findes i forvejen rundt om i retterne. Men det er også meningen, at grupperne skal producere nyt materiale, hvor der er behov for det. Det kan være en beskrivelse af specialviden på et særligt område, beskrivelse af en praksis eller anbefalinger, eksempelsamlinger eller lignende. Arbejdsgrupperne skal sikre en høj kvalitet i det materiale, der bliver lagt ud på det nye intranet. For at processen drives frem og får et ensartet udtryk, er der nedsat en Koor- 18 RETTEN RUNDT # 17

19 Der er endnu tomme hylder i reolen på Helle Bertungs kontor i Domstolsstyrelsen. Men hylderne skal nok blive fyldt op, inden hun vender tilbage til arbejdet som byretspræsident i Viborg.

20 dineringsgruppe, bestående af projektlederen, lederen af Bedste Praksis, en tovholder fra hver arbejdsgruppe, relevante repræsentanter fra Domstolsstyrelsen samt en repræsentant for bestyrelserne i Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen. Den brede sammensætning skal være med til på den ene side at sikre de relevante interessenters indflydelse på projektet og på den anden side at skabe en god forankring af projektet hos de vigtigste faggrupper. Videndeling i hverdagen Det andet ben i projektet, Videndeling i hverdagen, handler grundlæggende om at tænke videndeling ind i alle sammenhænge og i alle fora. For at sætte særligt fokus på videndeling, afholdes der en fælles Videndelingsdag den 11. september Videndelingsdagen er tænkt som en slags kick-off- og inspirationsdag, der skal sætte videndelingen ved domstolene på dagsordenen. Jeg har deltaget i flere af den slags fælles domstolsdage, og har hver gang oplevet, at det bobler med ideer og positiv energi. Hvis du sætter folk fra forskellige retter og forskellige afdelinger sammen, så er de i gang med at erfaringsudveksle, inden der er gået fem minutter. Vi vil så gerne løse vores arbejdsopgaver på den bedste måde, og inspiration fra kolleger er virkelig noget, man tager med sig hjem til egen ret. Vi skal træffe rigtige afgørelser i rette tid, og derfor er vi helt afhængige af at kunne søge kvalificeret viden på en nem og hurtig måde. Planen er, at dagen skal inspirere retterne og give ideer til, hvordan retterne både lokalt og centralt kan understøtte udviklingen af den faglige videndeling. Hver ret må selv bestemme, hvilke repræsentanter de sender af sted til Videndelingsdagen. Det vigtigste er, at de udsendte kommer hjem fulde af begejstring og energi, som de skal bruge til systematisk at drive videndeling videre blandt deres kollegaer. At kigge op er ikke så tosset Ethvert projekt kræver ressourcer. Det samme gælder for videndelingsprojektet, hvor domstolsjuristernes indsats er altafgørende. For det handler om, at dommere og andre jurister skal tage sig tid i deres travle hverdag til at udvikle ideer, samle viden og sammenskrive den. Helle Bertung er meget bevidst om, at sådan et projekt kræver en stor indsats. Og især, hvis man gerne vil skabe viden, som er gennemarbejdet og til gavn for alle ved domstolene. Men hun mener også, at det er alle pengene værd. Fokus har de sidste år været på effektivitet og produktivitet. Men domstolsjuristerne har selv i flere sammenhænge efterspurgt mere fokus på kvalitet, og videndeling er jo netop en vigtig side af kvalitet. Helle Bertung, retspræsident og projektleder Hvis man altid bare kører med næsen nede i sagssporet, og sagerne sprøjter ud til højre og venstre, når man ikke at kigge op og danne sig et overblik. Er det i orden, det jeg laver? Kan det gøres bedre smartere? Kan det gøres nemmere? Jeg synes, at det er vigtigt, at vi ind imellem hæver os op i den meget berømte helikopter for at få overblikket. Det er slet ikke så tosset, siger projektlederen og håber, at mange af domstolenes jurister vil melde sig til projektet: Fokus har de sidste år været på effektivitet og produktivitet. Men domstolsjuristerne har selv i flere sammenhænge efterspurgt mere fokus på kvalitet. pg videndeling er jo netop en vigtig side af kvalitet. Så jeg håber, at der er mange jurister ved Danmarks Domstole, som gerne vil arbejde med det her. Tid til at stikke næsen frem Hvis man spørger Helle Bertung om, hvad der vil kunne stikke en kæp i hjulet for projektets succes, nævner hun tilbageholdenheden. Ifølge hende er der sikkert nogen, der har det svært med at stikke næsen frem og dele deres viden med kollegerne. Men hun tror på, at de kan overbevises om det fornuftige i at dele det til gavn for de øvrige ansatte ved retterne og ikke mindst for brugerne, fordi det vil øge kvaliteten i opgaveløsningen. Det er arbejdsgruppernes opgave at sikre bred accept af form og indhold af materialet, og derfor skal grupperne være i dialog med forfatterne under processen. Der er så mange dygtige jurister ved domstolene, som er superskarpe på helt konkrete områder. Enten fordi de har nørdet med et emne, de har en særlig interesse for, eller fordi de arbejder i en ret, hvor der er mange sager af en bestemt type. Den viden må meget gerne deles med andre. Det vil for eksempel være helt oplagt, hvis jurister fra Retten i Hillerød vil skrive noget om behandlingen af udlændingesager. De har i mange år været naboer til et stort asylcenter, Sandholmlejren, og det har uden tvivl gjort dem til en slags specialister på området. Hvis de kunne formidle den viden til os, der ikke har så mange af den type sager, vil det være en kæmpe gevinst. Samtidig peger Helle Bertung også på, at domstolenes arbejde mere end nogen sinde - har offentlighedens opmærksomhed: På et tidspunkt kommer der jo en fælles domsdatabase med nem adgang for offentligheden til vores afgørelser. Tidligere har man som domstolsjurist navnlig i byretterne - skrevet afgørelser til parterne i sagen, men normalt uden den store offentlige bevågenhed. Måske vil en domsdatabase ændre på det forhold. Intranet - fagligt samlingssted for domstolsjurister I projektbeskrivelsen er der defineret nogle mål for den juridiske videndeling. Der skal blandt andet udvælges tre til fem fagområder med særligt fokus i 2014 og Hver af de fire arbejdsgrupper skal også nå at producere tre til fem produkter i løbet af det første år, hvilket, Helle Bertung bestemt regner med, kan lade sig gøre. Og gerne mere end det. Men man spørger ind til hendes personlige mål 20 RETTEN RUNDT # 17

21 og succeskriterier for projektet, svarer hun: I virkeligheden er succeskriteriet, at jurister ved domstolene tager det nye intranet til sig. At de begynder at bruge det i hverdagen som deres arbejdsredskab. Og for at det sker, skal de jo først og fremmest opleve, at der er noget fagligt interessant at hente i det nye materiale. Når man først får vist, hvor meget relevant indhold det nye intranet indeholder, vil det forhåbentlig starte en positiv spiral for videndelingen blandt domstolsjuristerne. så det nye intranet bliver et fagligt samlingssted, hvor viden bliver både hentet og i højere grad også delt. For Helle Bertung er ikke i tvivl om, at ønsket om at dele findes. Det skal bare sættes i system, og der skal skabes noget struktur: Vi har jo altid delt viden ved domstolene. Man kender én, der kender én i en anden ret, som man ringer til. Og der suser alt muligt materiale rundt uformelt. Men nu er timingen helt rigtig til skabe noget struktur omkring det. I kølvandet på det store mål- og værdiprojekt er der kommet en større følelse af, at domstolene er en helhed og ikke et sum af små, isolerede enheder, som ikke behøver at interessere sig for de andre. Vi vil gerne hjælpe hinanden. Der er en stor ansvarsfølelse om at stille materiale til rådighed. Inspireret og mere inspirerende tilbage til Viborg Når Helle Bertung har fået fyldt noget på hylderne, vender hun tilbage til arbejdet som byretspræsident i Retten i Viborg - med ny energi og måske også mere inspirerende for sine medarbejdere: Jeg tænker, at det er godt, at jeg nu tager denne tur udenfor huset. Og det er sikkert også godt for de medarbejdere, som i et års tid skal have en anden chef. Jeg tror, vi alle bliver klogere af det og udvider vores horisont. Fornyelse af kontrakten - det er meget sundt, synes jeg. Og så vender hun også tilbage til hverdagslivet, som hun virkelig sætter pris på. Helle Bertung er, med egne ord, et udpræget hverdagsmenneske. Hun elsker fred og ro, som der er en del af ude på landet, hvor hun bor. At gøre noget så simpelt og afslappende som at passe haven eller sidde med en bog i hånden om aftenen. At have nogle stunder sammen med sin familie. Det vil hun ikke undvære i sit liv. Når man i et års tid har arbejdet med at sætte videndelingen ved Danmarks Domstole i system, så er hverdagslivet sikkert også tiltrængt. Og når projektet er godt i gang, kan hun vende tilbage til hverdagen og naturen med god samvittighed. For så har hun sat den juridiske videndeling ind i en ramme, som kan leve videre selv til gavn for ret og retfærdighed. HELLE BERTUNG Født cand. jur politifuldmægtig ved Politimesteren i Grønland politifuldmægtig ved Politimesteren i Aarhus Statsadvokatfuldmægtig hos Stats-advokaten i Viborg dommerfuldmægtig i Vestre Landsret justitssekretær (administrationschef) i Vestre Landsret dommer i Vestre Landsret byretspræsident i Retten i Viborg April 2014 orlov fra Retten i Viborg og projektleder for Kvalitet gennem videndeling RETTEN RUNDT # 17 21

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE

STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 December 2013 Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 1. Fokusområder og indsatsområder i 2014 På baggrund af drøftelser i Ledelsesforum i september og november og efterfølgende beslutning i Domstolsstyrelsens

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Orientering vedrørende behandling af din ansøgning med bilag

Orientering vedrørende behandling af din ansøgning med bilag Orientering vedrørende behandling af din ansøgning med bilag Du er ved at søge en stilling, som bliver behandlet af Dommerudnævnelsesrådet. I det følgende kan du læse, hvordan din ansøgning med bilag (herefter

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2014

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2014 Østre Landsret Præsidenten Den 18/2-2014 J.nr. 42A-ØL-1-13 Handlingsplan for Østre Landsret 2014 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge

Læs mere

Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013

Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013 Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2013 Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver herunder skifteret, fogedret og administration. Retten

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Introduktion til advokatbranchen i Grønland

Introduktion til advokatbranchen i Grønland Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt Introduktion til advokatbranchen i Grønland Møde med Folketingets Retsudvalg den 10. september 2016 Advokatfuldmægtig Stine Dahl, advokat Rebekka Bisgaard

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Østre Landsret Præsidenten Den 17/3-2017 J.nr. 42A-ØL-1-16 Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

DIGITALE PIONERER 14 RETTEN RUNDT # 27

DIGITALE PIONERER 14 RETTEN RUNDT # 27 DIGITALE PIONERER 14 RETTEN RUNDT # 27 Af journalist Dorthe Studsgarth / Foto: Lars Skov, Blackbird Ret for ret begynder Danmarks Domstole nu ibrugtagningen af minretssag.dk og Civilsystemet. Men to af

Læs mere

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL.

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL. Handlingsplan 2012 1. Sø- og Handelsrettens visioner 1.1. Retsafdelingen Sø- og Handelsrettens retsafdelings saglige kompetence fremgår af retsplejelovens 225. Af bestemmelsen fremgår også, at næsten alle

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

Implementering af vejledning om behandling af civile sager Digitalisering og it-understøttelse, herunder bl.a.:

Implementering af vejledning om behandling af civile sager Digitalisering og it-understøttelse, herunder bl.a.: Handlingsplan 2013 Domstolsstyrelsens bestyrelse har i Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 beskrevet domstolenes opgave, vision, værdier samt mål og indsatsområder for 2013-2018. Handlingsplanen findes

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven 2010/1 BTL 124 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 11. december 2018 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 Sommeren er ved at gå på hæld, og jeg håber, at man har nydt det typiske danske sommervejr, som må siges at være så uforudsigeligt. Bestyrelsen er atter i arbejdstøjet

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 8. december 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager.

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Civile sager 2. instans Anke 253, stk. 4 og 5, jf. stk. 3 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Straffesager

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2016 Retten i Hjørring Bemærkninger til årsnøgletal - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker

Læs mere

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold:

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold: Vi har lavet denne folder for at give vores brugere et bedre indblik i, hvad vi laver, hvem vi er, og hvordan vores nye retsbygning er indrettet. Folderen indeholder desuden også en del praktiske informationer,

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET

HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Digital behandling af civile sager 2.0 (2018-2019) Brugen

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2019 VESTRE LANDSRET

HANDLINGSPLAN 2019 VESTRE LANDSRET HANDLINGSPLAN 2019 VESTRE LANDSRET Bidrag til implementering af ændrede regler om behandling af de familieretlige sager og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Område Indsats Procesmål Resultatmål

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I HOLSTEBRO

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I HOLSTEBRO HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I HOLSTEBRO Handlingsplan for Retten i Holstebro 2014 Danmarks Domstole har for 2013-2018 fastlagt fire overordnede mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 151/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Georg Lett, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17. oktober

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 Retten i Esbjerg udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2010

Handlingsplan for Østre Landsret 2010 Østre Landsret Præsidenten Den 12/03-2010 J.nr. 42A-ØL-1-09 Handlingsplan for Østre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Helsingør

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Helsingør ÅRSBERETNING 2018 Retten i Helsingør Maj 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet)... 4 2.2:

Læs mere

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012 Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012 1. Nye mål og værdier for Danmarks Domstole Danmarks Domstole har i 2012 arbejdet med udviklingsprojektet Danmark Domstole værdier og mål. Som led

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Anklagemyndighedens mål 2009

Anklagemyndighedens mål 2009 09 Mål Anklagemyndighedens mål 2009 I 2008 udarbejdede vi for første gang en samlet oversigt over anklagemyndighedens vigtigste mål i det kommende år. Vi nåede de fleste af målene. Ikke alt lykkedes fuldt

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I NÆSTVED

HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I NÆSTVED Fokusområde Forandring Indsats HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I NÆSTVED Resultatmål Procesmål Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Digitaliseringen

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-14-06 Den 19/02-07 Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere