Er forening, rehabilitering og deltagelse for alle med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose? Et tværgående udviklingsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er forening, rehabilitering og deltagelse for alle med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose? Et tværgående udviklingsprojekt"

Transkript

1 Projektbeskrivelse, november Jens Spanfelt, Jes Rahbek og Jørgen Jeppesen Er forening, rehabilitering og deltagelse for alle med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose? Et tværgående udviklingsprojekt Baggrund Et flertal af personer med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og deres familie melder sig ikke ind i Muskelsvindfonden (MSF) og gør ikke brug af RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds (RCFM) kursustilbud. Sådan har det været, siden foreningen og centret fra midten af 1990 erne begyndte at udforme medlemsaktiviteter og patientuddannelse til gruppen. En række tiltag har været forsøgt, men der er tilsyneladende helt særlige udfordringer i arbejdet med personer med ALS, måske fordi sygdommen i de fleste tilfælde indebærer en hverdag med store fysiske og mentale belastninger for alle involverede. Medlemsgrupperne i MSF består som regel af personer, der over en årrække har bevæget sig fra diagnosticering i hospitalsregi, råd og vejledning i RCFM, indmeldelse i MSF og derfra til at tage aktivt del i foreningslivet. Denne model passer ikke på de fleste personer med ALS, viser erfaringen. Der er en lille gruppe af iderige og engagerede personer med ALS og deres familie, som bl.a. arrangerer et årligt, velbesøgt møde om, hvordan man kan leve i hverdagen med sygdommen. Gengangere fra denne gruppe er også aktive i nordiske netværk og internationalt organisatorisk samarbejde. Men de udgør en minoritet. Parallelt hermed tager kun omkring 20 procent af RCFM s brugere med ALS imod invitation til at deltage i kurser, som de er visiteret til. Det er kurser, som især drejer sig om at informere om muligheder for at behandle følger af sygdommen og at give mulighed for at dele erfaringer med andre med ALS. Netop fordi ALS er så indgribende i alle sider af dagliglivet, må der set fra et rehabiliteringsfagligt og medlemsorganisatorisk perspektiv være et stort behov hos de fleste personer med sygdommen for at finde ud af, hvordan man fortsat kan være sammen med andre og deltage i det, man har lyst til. Hvorfor deltager så få i ALS kurser? En undersøgelse af deltagelsen på RCFMs kurser pegede på, at de, som deltog, faktisk var tilfredse med både indhold og form (Hovmand & Vægter, 2010). Begrundelserne for ikke at deltage var ikke entydige, selv om et lille flertal svarede, at de i forvejen havde tilstrækkelig viden om sygdommen og dens følger, og/eller fandt, at det var uoverskueligt at skulle være hjemmefra i tre dage. For samtidig mente et lille flertal, at de kunne bruge andre ALS patienters erfaringer. I RCFM konkluderede man forsigtigt, at undersøgelsen kunne tyde på, at kurserne i højere grad skulle imødekomme den enkelte families ønsker og behov, og man besluttede derfor at teste om en snæver visitation kombineret med individuel tilpasning af kurset ville resultere i en højere deltagelse. Testen omfattede to kurser. Det ene var målrettet mænd med spinale symptomer og deres ægtefæller med fokus på ernæring, respiration og hjælperordninger. Det

2 2 andet var målrettet yngre familier med børn og hjælperordning med fokus på børnenes reaktion ved forælders sygdom, samt hvorledes det påvirker familien altid at have hjælpere omkring sig; både patienten med ALS, ægtefællen og patientens hjælpere blev inviteret til dette kursus. Tolv af i alt 56 visiterede patienter valgte at deltage. 32 af de 44, der ikke deltog, besvarede et spørgeskema om begrundelser for deres fravalg. Igen var resultatet flertydigt, idet et stort flertal mente, at de havde tilstrækkelig viden om sygdommen og dens følger, men samtidig fandt et flertal, at emnerne for kurserne var relevante, og at man kunne drage nytte af andre ALS patienters erfaringer. Kun fem af de 32 respondenter syntes, at det ville være uoverskueligt at være hjemmefra i to dage. Og et flertal var ikke afskrækket over at skulle møde andre med sygdommen, ej heller følte de sig sat i bås som handicappede. Alligevel fravalgte 80 procent at deltage. Konklusionen i RCFM blev, at kurser, som de er tilrettelagt hidtil, må ses som et vigtigt supplement til den øvrige rehabiliteringsfaglige indsats for cirka hver femte patient. Om de øvrige patienter, som alle siger ja til hjemmebesøg og efterfølgende udarbejdelse af en rehabiliteringsplan, også har brug for noget andet og mere, er et væsentligt, men indtil videre ubesvaret spørgsmål. Identitet og sygdomserfaring Forskning viser, at en form for selvvalgt isolation i en periode kan være en velovervejet selvbeskyttende forsvarsstrategi for både ALS patienten og de pårørende (Locock & Brown, 2010). Samme forskning viser imidlertid også, at graden af involvering med omverdenen, herunder med andre med ALS, skifter over tid i forhold til udviklingen af sygdommen og de deraf følgende forandringer i ens behov, oplevelse af angst, mv. Når en person med ALS deler erfaringer med andre med sygdommen, hvad enten dette er ansigt til ansigt eller for eksempel på nettet, indgår denne udveksling i de involveredes arbejde med at skabe en identitet, der stemmer overens med sygdommens progression (Mazanderani, Locock & Powell, 2012). Det er et mentalt arbejde, som skaber indre spændinger. Til et vist stadium af sygdommen har patienten og familien som regel selv tilstrækkelig styrke til at håndtere udfordringerne. Støttet af specialister, herunder ALS rehabiliteringskonsulenterne i RCFM, fungerer tilværelsen efter omstændighederne rimeligt. Men når døgnplejen intensiveres, og kompenserende og lindrende tiltag fylder mere og mere i hverdagen, kompliceres tingene. Familien kan få vanskeligt ved at magte situationen, som yderligere kompliceres, når/hvis personen vælger at få respirator. Respirator forstærker behovet for professionel hjælp, herunder døgnbemandet hjælperordning i hjemmet. Forventninger til hvad der praktisk er muligt, hvad kommunen kan tilbyde i form af hjælp og hjælpemidler til aktiviteter, kan være vanskeligt at afstemme med personen og familien. Der opstår situationer, hvor det er uklart, hvem der kan, vil og skal påtage sig ansvaret i hjemmet. Det skaber forvirring, utryghed, frustration, angst og desperation hos hele familien og ikke sjældent også i hjælpergruppen.

3 3 De pårørende Forskning viser, at pårørende til ALS patienter er udsat for en ekstraordinær belastning, og at der er brug for at forstå konsekvenserne af denne belastning bedre og udvikle tilbud, der kan afhjælpe den (Oyebode, Smith & Morrison, O Brien, Whitehead, Jack & Mitchell, 2012). I de senere år er der i MSF etableret en del medlemsgrupper og netværk bestående af pårørende til personer med ALS. De vurderes at have stor betydning for de deltagende, og derved indirekte også for den syge ægtefælle, partner eller forælder. Grupperne fungerer som regel stabilt, fordi det overvejende er ressourcestærke personer, som er aktive på denne måde. Men igen er der tale om et mindretal, og vi ved ikke, om der er et betydeligt udækket behov hos en stor gruppe usynlige pårørende. Nogle pårørende fortsætter med at deltage i en gruppe længe efter, at ægtefællen er død. Det er en hjælp til at bearbejde tab. De efterladte pårørende er samtidig en vigtig støtte for de gruppefæller, der selv senere bliver en efterladt. Kommunikation Kommunikation er en særlig udfordring ved ALS. De fleste får stadigt sværere ved at udtrykke sig og fortælle andre, herunder de sundhedsprofessionelle, hvordan de har det (Locock, Mazanderani & Powell, 2012). Der er behov for at udvikle supplerende måder at lytte til og forstå, hvordan det er at leve med sygdommen. I fælles regi af MSF og RCFM er der gennemført et ph.d.-studie, som har undersøgt, hvordan journalistisk historiefortælling kan kommunikere oplevelsen af tilværelsen hos personen med ALS, samt hvordan denne historiefortælling tillige kan påvirke personens deltagelse i det familiære og sociale liv i øvrigt (Jeppesen, Gredal, Rahbek & Hansen, Jeppesen, 2013). Studiet viste, at historier også kan tydeliggøre eksistentielle erfaringer, som (vi) andre ikke forstår hos personen med ALS, men som synes at spille en væsentlig rolle for skabelse af identitet og mening i et hverdagsliv under konstant nynormalisering. Palliativ rehabilitering Der er indledt et samarbejde med fagfolk fra palliative teams og hospicer om at udvikle sammenhænge mellem rehabilitering og palliativ pleje (Oplæg fra dialogmøde, Jeppesen, Hovmand & With, 2012). ALS er en dødelig sygdom for langt de fleste, selv om et stigende antal forlænger livet med respirator, og enkelte har levet mere end 10 år (Dreyer, Lorenzen, Schou & Felding, 2013). Når man anvender respirator, bliver behovet for intensiv pleje større, og der opstår nye typer af problemstillinger. RCFM har foretaget en indledende undersøgelse af plejen i den sidste tid blandt et års afdøde personer med ALS (Gredal, Jakobsen & Hovmand, 2012). Undersøgelsen indikerer, at der generelt er for lidt opmærksomhed på at få udarbejdet en plejeplan for den sidste tid. Desuden tyder noget på, at mange dør uventet; ikke sådan at forstå at personen med ALS og/eller pårørende er uvidende om, at døden nærmer

4 4 sig, men den indtræffer pludseligt eller uplanlagt i løbet af så kort tid, at man ikke er forberedt. Mange, måske op mod 40 procent, dør bl.a. derfor et andet sted (oftest på et sygehus), end de selv og/eller de pårørende ville have ønsket. Mere fokus på den sidste tid samt på støtte til de efterladte, som skal komme sig efter et forløb, som tit har belastet deres helbred voldsomt, støttes af forskning, der peger på behovet for at forbedre og samordne sundheds-, social- og palliative tilbud (Whitehead, O Brien, Jack &, Mitchell, 2011). Demensproblematikken Nogle med ALS (ca. 10 procent) ændrer adfærd og personlighed som følge af en ALS specifik frontotemporal demens. Evnen til at leve sig ind i og tage hensyn til andre (empati) forringes, visse hæmninger forsvinder, og kapaciteten til at overskue og træffe beslutninger minimeres. Selverkendelsen og sygdomsindsigten svinder. Partneren og andre pårørende får sværere ved at genkende personen, og der kan let opstå frustrerende, pinagtige og kontroversielle sociale situationer for alle involverede. Ikke sjældent udtrykker pårørende over for RCFMs konsulenter i afmagt et hemmeligt ønske om, at gid det snart var slut. Der er påbegyndt overvejelser om, hvordan RCFM kan gøre mere for at hjælpe de familier, hvor personen med ALS udvikler frontotemporal demens. Der er i den forbindelse lavet indledende interviews med to ægtefæller. Generelt er det erfaringen hos både rehabiliterings- og medlemskonsulenter, at partnere og andre pårørende til demenspåvirkede ALS patienter oplever at stå alene med et menneske og i en situation, som er tiltagende uforståelig og fremmed. Et netværk med andre, der gennemlever noget tilsvarende, ville formentlig kunne være en støtte. Hjælpeordninger Ligesom pårørende er udsat for en stor belastning, oplever mange ansatte hjælpere, at jobbet er svært at klare. Det er opfattelsen i RCFM, at udskiftningen af hjælpere og problemer med arbejdsmiljø og samarbejde er forholdsmæssigt større i BPA-ordninger for ALS-patienter. RCFM yder i nogle tilfælde rådgivning og supervision til hjælperteams, men det er ofte først, når tingene er mere eller mindre brændt sammen. Der er behov for en tidligere superviserende indsats. En nærmere udforskning af en række hjælperproblematikker, set i såvel brugerens som hjælperens perspektiv, vil sandsynligvis kunne give viden og redskaber til at forebygge de værste tilfælde af kaotisk forløbende hjælpeordninger. En godt fungerende hjælpeordning er en afgørende forudsætning for at kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

5 5 Den multidisciplinære tilgang ALS-rehabilitering er et samarbejde i processer, der involverer mange fagområder og specialer. Processerne forløber desuden ofte på tværs af kommunale og regionale organisationer og administrationer. RCFM spiller en vigtig rolle som formidler og vejviser, men også banebryder i dette komplekse system. ALSkonsulenterne underviser jævnligt lokale fagfolk i forløbet af sygdommen for at sikre en god og rettidig omsorg for den enkelte. På et mere overordnet plan arbejder RCFM på at tilpasse og udvikle nye måder at organisere rehabiliteringens mange delelementer, for eksempel i arbejdet med at styrke den palliative indsats. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man på en tilstrækkelig relevant måde kan måle effekten af multidisciplinær ALS-rehabilitering (Momsen et al, Ng & Khan, 2009). Derfor ved vi forskningsmæssigt ikke nok om, hvordan dansk ALS-rehabilitering samlet set virker. Måske kan og bør RCFM bidrage til en metodeudvikling på dette område, for det er vurderingen, at det danske samfunds omsorg for personer med ALS er på højeste internationale niveau. Men det er ikke videnskabeligt godt nok dokumenteret. Problemstilling Vi mener, at man på baggrund af ovenstående kan konkludere, at et sygdomsforløb med ALS sætter andre og til en vis grad uudforskede betingelser for at kunne bruge en medlems- og interesseforening og rehabilitering som en samarbejdsproces, der lægger op til aktiv medvirken. Begreber som gruppebaseret støtte, selvhjælp, empowerment, og lignende, skal sandsynligvis genovervejes og reformuleres, hvis de skal give mening for flertallet af personer med ALS og deres familie. Hvad betyder deltagelse, når man har ALS? Kan netværk innoveres på en måde, så personer, der ikke kan eller vil mødes fysisk, og som heller ikke kan tale, alligevel kan kommunikere med andre og modvirke isolation og ensomhed, hvis det er de vil? Hvad er rehabilitering egentlig, når man har en dødelig sygdom? Der er brug for at forstå bedre, hvordan fænomener som foreningsdeltagelse/fravalg, ændret selvforståelse, pårørenderoller, kommunikationssvigt, intensivt plejebehov, hjælperkomplikationer og eventuelt tiltagende demens udfolder sig under gensidig påvirkning. Vi tror, at mulige løsninger på de disse udfordringer ligger i krydsfelter mellem forening og rehabiliteringscenter. Som enkeltorganisationer kan hverken MSF eller RCFM løse så sammensatte problemer. Det viser efterhånden mange års erfaring. Det er nødvendigt at tænke mere på tværs af fag, opgaver og organisation for at kunne afdække bagvedliggende årsager og afprøve nye måder at nå flere personer med ALS og deres familier. Gennem tværgående projekter må der trækkes på den store ALSekspertise, der jo findes i begge organisationer, men som oftest udfoldes i afgrænsede felter. Det er kort sagt nødvendigt at koble viden og erfaring fra medlemsorganisering, rehabilitering og forskning på nye,

6 6 skræddersyede måder. På den baggrund bør MSF og RCFM i fællesskab tilvejebringe en tilbundsgående undersøgelse af behov, ønsker og muligheder hos personer med ALS og deres familie for i højere grad at anvende medlemsforening og rehabiliteringscenter som ressourcer, der kan være med til at skabe en så god tilværelse som muligt. Problemstillingen kan formuleres i spørgsmålene: Har personer med ALS, der ikke er medlem af Muskelsvindfonden og/eller er inaktiv bruger af RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, behov for innovative foreningstilbud og/eller en alternativ rehabiliteringsfaglig indsats? Hvordan kan sådanne tilbud og indsatser i givet fald tilrettelægges i et samspil mellem medlemsforening og rehabiliteringscenter? Hvilken værdi kan en øget rehabiliterings indsats fra Muskelsvindfondens og fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind tilføre personer med ALS, pårørende og offentlige instanser? Hvilke faglige ressourcer skal der være til stede for at ovenstående mål kan realiseres? Proces og metode Organisatorisk vil dette tværgående udviklingsprojekt kræve, at medarbejdere med kyndighed i ALS - medlemsorganisering, -rehabilitering og -forskning kan frigøres i et varierende omfang i projektperioden. Samtidig skal der være en gennemgående person, som binder de forskellige udviklingstiltag sammen. Vi forestiller os en model, hvor der ansættes en fuldtids projektkoordinator samt en vikar på fuld tid, som afløser den/ de ALS-konsulenter, der i et givet tidsrum er inde i udviklingsarbejdet. Projektkoordinator, ALSkyndige samt periodisk tilknyttede fagfolk (forskere, kommunikationsspecialister, m.fl.) udgør en kerneprojektgruppe. Projektkoordinator refererer i det daglige til lederen af MSFs medlemsafdeling og RCFMs cheflæge i fællesskab, som begge følger projektet tæt og i perioder også kan være egentlige projektmedarbejdere. Det skal overvejes om en bredere baggrundsgruppe med repræsentation af bl.a. personer med ALS og pårørende skal etableres.

7 7 Projektperioden er tre år. Den første del anvendes til litteraturstudie og en kortlægning af målgrupper på baggrund af spørgeundersøgelser, interview, mv. I anden del iværksættes et antal forsøgsprojekter affødt af de forudgående undersøgelser. I sidste del evalueres resultaterne og der tilrettelægges en plan for, hvilke nye permanente foreningstilbud og rehabiliteringsydelser, der skal organiseres. Alle delprojekter, inklusiv indledende litteraturstudie, spørgeundersøgelser og interview, skal protokolleres og formidles i relevante fagligt anerkendte sammenhænge. En skitse til stillingsannonce for projektkoordinatoren ligger som Bilag 1. Referencer Dreyer P, Lorenzen CK, Schou L, Felding M (2013). Survival in ALS with home mechanical ventilation noninvasively and invasively: A 15-year cohort study in west Denmark. Amyotrophic Lateral Sclerosis and Frontotemporal Degeneration, Early Online: 1-6. Gredal O, Jakobsen S, Hovmand B (2012). Preliminary evaluation of end-of-life care for patients suffering from Motor Neuron Disease in Denmark. Poster (P161), 23rd International Symposium on ALS/MND, 5-7 December, Chicago, USA. Hovmand B, Vægter M (2010). Quality assurance in the rehabilitation of ALS patients and their relatives tailoring and targeting group based seminars. Poster (CW 249), 21st International Symposium on ALS/MND, December 2010, Orlando, USA. 0progress%20and%20care%20practice%20(606)_2149.pdf

8 8 Jeppesen J, Hovmand B, With H (2012). Palliativ behandling og ALS rehabilitering. Faglige udfordringer og synspunkter. Resume af et dialogmøde. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Jeppesen J, Gredal O, Rahbek J, Hansen HP (2012). Journalistisk fortælling kan øge sundhedsprofessionel indsigt i rehabilitering. Ugeskr Laeger, 174: Jeppesen J (2013). Rehabilitering med historier. En socio-narratologisk undersøgelse af journalistisk fortælling som metode til at forstå patienten som medmenneske [Ph.D-afhandling]. Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Locock L, Brown JB (2010). All in the same boat? Patient and carer attitudes to peer support and social comparison in Motor Neurone Disease (MND). Social Science & Medicine, 71: Locock L, Mazanderani F, Powell J (2012). Metaphoric language and the articulation of emotions by people affected by motor neurone disease. Chronic Illness, 8 (3): Mazanderani F, Locock L, Powell J (2012). Being differently the same: The mediation of identity tensions in the sharing of illness experiences. Social Science & Medicine, 74: Momsen A, Rasmussen JO, Nielsen CV, Iversen MD, Lund H (2012). Multidisciplinary team care in rehabilitation: An overview of reviews. Journal of Rehabilitation Medicine, 44: Ng L, Khan F (2009). Multidisciplinary care for adults with amyotrophic lateral sclerosis or motor neuron disease. Cochrane database of Systematic Reviews, Issue 4. Art. No.: CD O Brien MR, Whitehead B, Jack BA, Mitchell D (2012). The need for support services for family carers of people with motor neurone disase (MND): views of current and former family caregivers. A qualitative study. Disability & Rehabilitation,34 (3): Oyebode JR, Smith H, Morrison K (2013). The personal experience of partners of individuals with motor neuron disease. Amyotrophic Lateral Sclerosis, January, Vol. 14, No. 1, Pages Oplæg fra dialogmøde (2012). Palliativ behandling og ALS rehabilitering. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Whitehead B, O Brien MR, Jack BA, Mitchell D (2011). Experiences of dying, death and bereavement in motor neurone disease: A qualitative study. Palliative Medicine, 26 (4):

9 9

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

At leve med ALS. Side 1

At leve med ALS. Side 1 At leve med ALS At leve med ALS... 2 Håndbog om praksis i behandling, rehabilitering og dagligliv med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose.. 2 Principper for god praksis... 2 Sygdomsbeskrivelse... 6

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment Høringssvar bedes sendt til helle.hoestrup@regionh.dk senest d. 20. april 2011. Udfyldt af: Lotte Fonnesbæk og Elisabeth

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK

HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK HVIDBOG OM UDFORDRINGERNE FOR RESPIRATIONSPATIENTER I DANMARK REMEO Vejlefjord Siden 1990 er antallet af patienter med behov for respiratorisk hjælp i Danmark steget markant. I 1990 var der 200 patienter

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Orientering til Sundhedsfagligt Råd 12. december 2014 Målgruppen Basispersonale: Læger, sygeplejersker og

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere