Er forening, rehabilitering og deltagelse for alle med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose? Et tværgående udviklingsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er forening, rehabilitering og deltagelse for alle med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose? Et tværgående udviklingsprojekt"

Transkript

1 Projektbeskrivelse, november Jens Spanfelt, Jes Rahbek og Jørgen Jeppesen Er forening, rehabilitering og deltagelse for alle med sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose? Et tværgående udviklingsprojekt Baggrund Et flertal af personer med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og deres familie melder sig ikke ind i Muskelsvindfonden (MSF) og gør ikke brug af RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds (RCFM) kursustilbud. Sådan har det været, siden foreningen og centret fra midten af 1990 erne begyndte at udforme medlemsaktiviteter og patientuddannelse til gruppen. En række tiltag har været forsøgt, men der er tilsyneladende helt særlige udfordringer i arbejdet med personer med ALS, måske fordi sygdommen i de fleste tilfælde indebærer en hverdag med store fysiske og mentale belastninger for alle involverede. Medlemsgrupperne i MSF består som regel af personer, der over en årrække har bevæget sig fra diagnosticering i hospitalsregi, råd og vejledning i RCFM, indmeldelse i MSF og derfra til at tage aktivt del i foreningslivet. Denne model passer ikke på de fleste personer med ALS, viser erfaringen. Der er en lille gruppe af iderige og engagerede personer med ALS og deres familie, som bl.a. arrangerer et årligt, velbesøgt møde om, hvordan man kan leve i hverdagen med sygdommen. Gengangere fra denne gruppe er også aktive i nordiske netværk og internationalt organisatorisk samarbejde. Men de udgør en minoritet. Parallelt hermed tager kun omkring 20 procent af RCFM s brugere med ALS imod invitation til at deltage i kurser, som de er visiteret til. Det er kurser, som især drejer sig om at informere om muligheder for at behandle følger af sygdommen og at give mulighed for at dele erfaringer med andre med ALS. Netop fordi ALS er så indgribende i alle sider af dagliglivet, må der set fra et rehabiliteringsfagligt og medlemsorganisatorisk perspektiv være et stort behov hos de fleste personer med sygdommen for at finde ud af, hvordan man fortsat kan være sammen med andre og deltage i det, man har lyst til. Hvorfor deltager så få i ALS kurser? En undersøgelse af deltagelsen på RCFMs kurser pegede på, at de, som deltog, faktisk var tilfredse med både indhold og form (Hovmand & Vægter, 2010). Begrundelserne for ikke at deltage var ikke entydige, selv om et lille flertal svarede, at de i forvejen havde tilstrækkelig viden om sygdommen og dens følger, og/eller fandt, at det var uoverskueligt at skulle være hjemmefra i tre dage. For samtidig mente et lille flertal, at de kunne bruge andre ALS patienters erfaringer. I RCFM konkluderede man forsigtigt, at undersøgelsen kunne tyde på, at kurserne i højere grad skulle imødekomme den enkelte families ønsker og behov, og man besluttede derfor at teste om en snæver visitation kombineret med individuel tilpasning af kurset ville resultere i en højere deltagelse. Testen omfattede to kurser. Det ene var målrettet mænd med spinale symptomer og deres ægtefæller med fokus på ernæring, respiration og hjælperordninger. Det

2 2 andet var målrettet yngre familier med børn og hjælperordning med fokus på børnenes reaktion ved forælders sygdom, samt hvorledes det påvirker familien altid at have hjælpere omkring sig; både patienten med ALS, ægtefællen og patientens hjælpere blev inviteret til dette kursus. Tolv af i alt 56 visiterede patienter valgte at deltage. 32 af de 44, der ikke deltog, besvarede et spørgeskema om begrundelser for deres fravalg. Igen var resultatet flertydigt, idet et stort flertal mente, at de havde tilstrækkelig viden om sygdommen og dens følger, men samtidig fandt et flertal, at emnerne for kurserne var relevante, og at man kunne drage nytte af andre ALS patienters erfaringer. Kun fem af de 32 respondenter syntes, at det ville være uoverskueligt at være hjemmefra i to dage. Og et flertal var ikke afskrækket over at skulle møde andre med sygdommen, ej heller følte de sig sat i bås som handicappede. Alligevel fravalgte 80 procent at deltage. Konklusionen i RCFM blev, at kurser, som de er tilrettelagt hidtil, må ses som et vigtigt supplement til den øvrige rehabiliteringsfaglige indsats for cirka hver femte patient. Om de øvrige patienter, som alle siger ja til hjemmebesøg og efterfølgende udarbejdelse af en rehabiliteringsplan, også har brug for noget andet og mere, er et væsentligt, men indtil videre ubesvaret spørgsmål. Identitet og sygdomserfaring Forskning viser, at en form for selvvalgt isolation i en periode kan være en velovervejet selvbeskyttende forsvarsstrategi for både ALS patienten og de pårørende (Locock & Brown, 2010). Samme forskning viser imidlertid også, at graden af involvering med omverdenen, herunder med andre med ALS, skifter over tid i forhold til udviklingen af sygdommen og de deraf følgende forandringer i ens behov, oplevelse af angst, mv. Når en person med ALS deler erfaringer med andre med sygdommen, hvad enten dette er ansigt til ansigt eller for eksempel på nettet, indgår denne udveksling i de involveredes arbejde med at skabe en identitet, der stemmer overens med sygdommens progression (Mazanderani, Locock & Powell, 2012). Det er et mentalt arbejde, som skaber indre spændinger. Til et vist stadium af sygdommen har patienten og familien som regel selv tilstrækkelig styrke til at håndtere udfordringerne. Støttet af specialister, herunder ALS rehabiliteringskonsulenterne i RCFM, fungerer tilværelsen efter omstændighederne rimeligt. Men når døgnplejen intensiveres, og kompenserende og lindrende tiltag fylder mere og mere i hverdagen, kompliceres tingene. Familien kan få vanskeligt ved at magte situationen, som yderligere kompliceres, når/hvis personen vælger at få respirator. Respirator forstærker behovet for professionel hjælp, herunder døgnbemandet hjælperordning i hjemmet. Forventninger til hvad der praktisk er muligt, hvad kommunen kan tilbyde i form af hjælp og hjælpemidler til aktiviteter, kan være vanskeligt at afstemme med personen og familien. Der opstår situationer, hvor det er uklart, hvem der kan, vil og skal påtage sig ansvaret i hjemmet. Det skaber forvirring, utryghed, frustration, angst og desperation hos hele familien og ikke sjældent også i hjælpergruppen.

3 3 De pårørende Forskning viser, at pårørende til ALS patienter er udsat for en ekstraordinær belastning, og at der er brug for at forstå konsekvenserne af denne belastning bedre og udvikle tilbud, der kan afhjælpe den (Oyebode, Smith & Morrison, O Brien, Whitehead, Jack & Mitchell, 2012). I de senere år er der i MSF etableret en del medlemsgrupper og netværk bestående af pårørende til personer med ALS. De vurderes at have stor betydning for de deltagende, og derved indirekte også for den syge ægtefælle, partner eller forælder. Grupperne fungerer som regel stabilt, fordi det overvejende er ressourcestærke personer, som er aktive på denne måde. Men igen er der tale om et mindretal, og vi ved ikke, om der er et betydeligt udækket behov hos en stor gruppe usynlige pårørende. Nogle pårørende fortsætter med at deltage i en gruppe længe efter, at ægtefællen er død. Det er en hjælp til at bearbejde tab. De efterladte pårørende er samtidig en vigtig støtte for de gruppefæller, der selv senere bliver en efterladt. Kommunikation Kommunikation er en særlig udfordring ved ALS. De fleste får stadigt sværere ved at udtrykke sig og fortælle andre, herunder de sundhedsprofessionelle, hvordan de har det (Locock, Mazanderani & Powell, 2012). Der er behov for at udvikle supplerende måder at lytte til og forstå, hvordan det er at leve med sygdommen. I fælles regi af MSF og RCFM er der gennemført et ph.d.-studie, som har undersøgt, hvordan journalistisk historiefortælling kan kommunikere oplevelsen af tilværelsen hos personen med ALS, samt hvordan denne historiefortælling tillige kan påvirke personens deltagelse i det familiære og sociale liv i øvrigt (Jeppesen, Gredal, Rahbek & Hansen, Jeppesen, 2013). Studiet viste, at historier også kan tydeliggøre eksistentielle erfaringer, som (vi) andre ikke forstår hos personen med ALS, men som synes at spille en væsentlig rolle for skabelse af identitet og mening i et hverdagsliv under konstant nynormalisering. Palliativ rehabilitering Der er indledt et samarbejde med fagfolk fra palliative teams og hospicer om at udvikle sammenhænge mellem rehabilitering og palliativ pleje (Oplæg fra dialogmøde, Jeppesen, Hovmand & With, 2012). ALS er en dødelig sygdom for langt de fleste, selv om et stigende antal forlænger livet med respirator, og enkelte har levet mere end 10 år (Dreyer, Lorenzen, Schou & Felding, 2013). Når man anvender respirator, bliver behovet for intensiv pleje større, og der opstår nye typer af problemstillinger. RCFM har foretaget en indledende undersøgelse af plejen i den sidste tid blandt et års afdøde personer med ALS (Gredal, Jakobsen & Hovmand, 2012). Undersøgelsen indikerer, at der generelt er for lidt opmærksomhed på at få udarbejdet en plejeplan for den sidste tid. Desuden tyder noget på, at mange dør uventet; ikke sådan at forstå at personen med ALS og/eller pårørende er uvidende om, at døden nærmer

4 4 sig, men den indtræffer pludseligt eller uplanlagt i løbet af så kort tid, at man ikke er forberedt. Mange, måske op mod 40 procent, dør bl.a. derfor et andet sted (oftest på et sygehus), end de selv og/eller de pårørende ville have ønsket. Mere fokus på den sidste tid samt på støtte til de efterladte, som skal komme sig efter et forløb, som tit har belastet deres helbred voldsomt, støttes af forskning, der peger på behovet for at forbedre og samordne sundheds-, social- og palliative tilbud (Whitehead, O Brien, Jack &, Mitchell, 2011). Demensproblematikken Nogle med ALS (ca. 10 procent) ændrer adfærd og personlighed som følge af en ALS specifik frontotemporal demens. Evnen til at leve sig ind i og tage hensyn til andre (empati) forringes, visse hæmninger forsvinder, og kapaciteten til at overskue og træffe beslutninger minimeres. Selverkendelsen og sygdomsindsigten svinder. Partneren og andre pårørende får sværere ved at genkende personen, og der kan let opstå frustrerende, pinagtige og kontroversielle sociale situationer for alle involverede. Ikke sjældent udtrykker pårørende over for RCFMs konsulenter i afmagt et hemmeligt ønske om, at gid det snart var slut. Der er påbegyndt overvejelser om, hvordan RCFM kan gøre mere for at hjælpe de familier, hvor personen med ALS udvikler frontotemporal demens. Der er i den forbindelse lavet indledende interviews med to ægtefæller. Generelt er det erfaringen hos både rehabiliterings- og medlemskonsulenter, at partnere og andre pårørende til demenspåvirkede ALS patienter oplever at stå alene med et menneske og i en situation, som er tiltagende uforståelig og fremmed. Et netværk med andre, der gennemlever noget tilsvarende, ville formentlig kunne være en støtte. Hjælpeordninger Ligesom pårørende er udsat for en stor belastning, oplever mange ansatte hjælpere, at jobbet er svært at klare. Det er opfattelsen i RCFM, at udskiftningen af hjælpere og problemer med arbejdsmiljø og samarbejde er forholdsmæssigt større i BPA-ordninger for ALS-patienter. RCFM yder i nogle tilfælde rådgivning og supervision til hjælperteams, men det er ofte først, når tingene er mere eller mindre brændt sammen. Der er behov for en tidligere superviserende indsats. En nærmere udforskning af en række hjælperproblematikker, set i såvel brugerens som hjælperens perspektiv, vil sandsynligvis kunne give viden og redskaber til at forebygge de værste tilfælde af kaotisk forløbende hjælpeordninger. En godt fungerende hjælpeordning er en afgørende forudsætning for at kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

5 5 Den multidisciplinære tilgang ALS-rehabilitering er et samarbejde i processer, der involverer mange fagområder og specialer. Processerne forløber desuden ofte på tværs af kommunale og regionale organisationer og administrationer. RCFM spiller en vigtig rolle som formidler og vejviser, men også banebryder i dette komplekse system. ALSkonsulenterne underviser jævnligt lokale fagfolk i forløbet af sygdommen for at sikre en god og rettidig omsorg for den enkelte. På et mere overordnet plan arbejder RCFM på at tilpasse og udvikle nye måder at organisere rehabiliteringens mange delelementer, for eksempel i arbejdet med at styrke den palliative indsats. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man på en tilstrækkelig relevant måde kan måle effekten af multidisciplinær ALS-rehabilitering (Momsen et al, Ng & Khan, 2009). Derfor ved vi forskningsmæssigt ikke nok om, hvordan dansk ALS-rehabilitering samlet set virker. Måske kan og bør RCFM bidrage til en metodeudvikling på dette område, for det er vurderingen, at det danske samfunds omsorg for personer med ALS er på højeste internationale niveau. Men det er ikke videnskabeligt godt nok dokumenteret. Problemstilling Vi mener, at man på baggrund af ovenstående kan konkludere, at et sygdomsforløb med ALS sætter andre og til en vis grad uudforskede betingelser for at kunne bruge en medlems- og interesseforening og rehabilitering som en samarbejdsproces, der lægger op til aktiv medvirken. Begreber som gruppebaseret støtte, selvhjælp, empowerment, og lignende, skal sandsynligvis genovervejes og reformuleres, hvis de skal give mening for flertallet af personer med ALS og deres familie. Hvad betyder deltagelse, når man har ALS? Kan netværk innoveres på en måde, så personer, der ikke kan eller vil mødes fysisk, og som heller ikke kan tale, alligevel kan kommunikere med andre og modvirke isolation og ensomhed, hvis det er de vil? Hvad er rehabilitering egentlig, når man har en dødelig sygdom? Der er brug for at forstå bedre, hvordan fænomener som foreningsdeltagelse/fravalg, ændret selvforståelse, pårørenderoller, kommunikationssvigt, intensivt plejebehov, hjælperkomplikationer og eventuelt tiltagende demens udfolder sig under gensidig påvirkning. Vi tror, at mulige løsninger på de disse udfordringer ligger i krydsfelter mellem forening og rehabiliteringscenter. Som enkeltorganisationer kan hverken MSF eller RCFM løse så sammensatte problemer. Det viser efterhånden mange års erfaring. Det er nødvendigt at tænke mere på tværs af fag, opgaver og organisation for at kunne afdække bagvedliggende årsager og afprøve nye måder at nå flere personer med ALS og deres familier. Gennem tværgående projekter må der trækkes på den store ALSekspertise, der jo findes i begge organisationer, men som oftest udfoldes i afgrænsede felter. Det er kort sagt nødvendigt at koble viden og erfaring fra medlemsorganisering, rehabilitering og forskning på nye,

6 6 skræddersyede måder. På den baggrund bør MSF og RCFM i fællesskab tilvejebringe en tilbundsgående undersøgelse af behov, ønsker og muligheder hos personer med ALS og deres familie for i højere grad at anvende medlemsforening og rehabiliteringscenter som ressourcer, der kan være med til at skabe en så god tilværelse som muligt. Problemstillingen kan formuleres i spørgsmålene: Har personer med ALS, der ikke er medlem af Muskelsvindfonden og/eller er inaktiv bruger af RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, behov for innovative foreningstilbud og/eller en alternativ rehabiliteringsfaglig indsats? Hvordan kan sådanne tilbud og indsatser i givet fald tilrettelægges i et samspil mellem medlemsforening og rehabiliteringscenter? Hvilken værdi kan en øget rehabiliterings indsats fra Muskelsvindfondens og fra RehabiliteringsCenter for Muskelsvind tilføre personer med ALS, pårørende og offentlige instanser? Hvilke faglige ressourcer skal der være til stede for at ovenstående mål kan realiseres? Proces og metode Organisatorisk vil dette tværgående udviklingsprojekt kræve, at medarbejdere med kyndighed i ALS - medlemsorganisering, -rehabilitering og -forskning kan frigøres i et varierende omfang i projektperioden. Samtidig skal der være en gennemgående person, som binder de forskellige udviklingstiltag sammen. Vi forestiller os en model, hvor der ansættes en fuldtids projektkoordinator samt en vikar på fuld tid, som afløser den/ de ALS-konsulenter, der i et givet tidsrum er inde i udviklingsarbejdet. Projektkoordinator, ALSkyndige samt periodisk tilknyttede fagfolk (forskere, kommunikationsspecialister, m.fl.) udgør en kerneprojektgruppe. Projektkoordinator refererer i det daglige til lederen af MSFs medlemsafdeling og RCFMs cheflæge i fællesskab, som begge følger projektet tæt og i perioder også kan være egentlige projektmedarbejdere. Det skal overvejes om en bredere baggrundsgruppe med repræsentation af bl.a. personer med ALS og pårørende skal etableres.

7 7 Projektperioden er tre år. Den første del anvendes til litteraturstudie og en kortlægning af målgrupper på baggrund af spørgeundersøgelser, interview, mv. I anden del iværksættes et antal forsøgsprojekter affødt af de forudgående undersøgelser. I sidste del evalueres resultaterne og der tilrettelægges en plan for, hvilke nye permanente foreningstilbud og rehabiliteringsydelser, der skal organiseres. Alle delprojekter, inklusiv indledende litteraturstudie, spørgeundersøgelser og interview, skal protokolleres og formidles i relevante fagligt anerkendte sammenhænge. En skitse til stillingsannonce for projektkoordinatoren ligger som Bilag 1. Referencer Dreyer P, Lorenzen CK, Schou L, Felding M (2013). Survival in ALS with home mechanical ventilation noninvasively and invasively: A 15-year cohort study in west Denmark. Amyotrophic Lateral Sclerosis and Frontotemporal Degeneration, Early Online: 1-6. Gredal O, Jakobsen S, Hovmand B (2012). Preliminary evaluation of end-of-life care for patients suffering from Motor Neuron Disease in Denmark. Poster (P161), 23rd International Symposium on ALS/MND, 5-7 December, Chicago, USA. Hovmand B, Vægter M (2010). Quality assurance in the rehabilitation of ALS patients and their relatives tailoring and targeting group based seminars. Poster (CW 249), 21st International Symposium on ALS/MND, December 2010, Orlando, USA. 0progress%20and%20care%20practice%20(606)_2149.pdf

8 8 Jeppesen J, Hovmand B, With H (2012). Palliativ behandling og ALS rehabilitering. Faglige udfordringer og synspunkter. Resume af et dialogmøde. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Jeppesen J, Gredal O, Rahbek J, Hansen HP (2012). Journalistisk fortælling kan øge sundhedsprofessionel indsigt i rehabilitering. Ugeskr Laeger, 174: Jeppesen J (2013). Rehabilitering med historier. En socio-narratologisk undersøgelse af journalistisk fortælling som metode til at forstå patienten som medmenneske [Ph.D-afhandling]. Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Locock L, Brown JB (2010). All in the same boat? Patient and carer attitudes to peer support and social comparison in Motor Neurone Disease (MND). Social Science & Medicine, 71: Locock L, Mazanderani F, Powell J (2012). Metaphoric language and the articulation of emotions by people affected by motor neurone disease. Chronic Illness, 8 (3): Mazanderani F, Locock L, Powell J (2012). Being differently the same: The mediation of identity tensions in the sharing of illness experiences. Social Science & Medicine, 74: Momsen A, Rasmussen JO, Nielsen CV, Iversen MD, Lund H (2012). Multidisciplinary team care in rehabilitation: An overview of reviews. Journal of Rehabilitation Medicine, 44: Ng L, Khan F (2009). Multidisciplinary care for adults with amyotrophic lateral sclerosis or motor neuron disease. Cochrane database of Systematic Reviews, Issue 4. Art. No.: CD O Brien MR, Whitehead B, Jack BA, Mitchell D (2012). The need for support services for family carers of people with motor neurone disase (MND): views of current and former family caregivers. A qualitative study. Disability & Rehabilitation,34 (3): Oyebode JR, Smith H, Morrison K (2013). The personal experience of partners of individuals with motor neuron disease. Amyotrophic Lateral Sclerosis, January, Vol. 14, No. 1, Pages Oplæg fra dialogmøde (2012). Palliativ behandling og ALS rehabilitering. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. Whitehead B, O Brien MR, Jack BA, Mitchell D (2011). Experiences of dying, death and bereavement in motor neurone disease: A qualitative study. Palliative Medicine, 26 (4):

9 9

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering

Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Veteranstrategi for Randers Kommune

Veteranstrategi for Randers Kommune Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste

Læs mere

ALS Teamseminar ALS på tværs - projektet

ALS Teamseminar ALS på tværs - projektet ALS Teamseminar 2015 ALS på tværs - projektet Kort om projektet Kvalitativ interviewundersøgelse metode og resultater Deskriptive statistisk undersøgelse metode og resultater ALS på tværs Et forsknings-

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser

Læs mere

Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse

Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Socialudvalgets arbejdsgrundlag

Socialudvalgets arbejdsgrundlag Socialudvalgets arbejdsgrundlag 2018-2021 Indhold Forord Indledning Politikker og strategier Overordnede mål Konkrete initiativer Forord Socialudvalget har fastlagt et arbejdsgrundlag for 2018 til 2021

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Familier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017

Familier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA. ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Det kan ikke undgås, at det gør noget ved én.."

Det kan ikke undgås, at det gør noget ved én.. Af professionsbachelorer Anja B. Falk, Dennis Basler Hansen, Jonas Holsbæk og Per Markussen. Det kan ikke undgås, at det gør noget ved én.." Ergoterapeuter møder døende borgere i deres arbejde. En ny kvalitativ

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Efterbyggelse - Aalborg Kommune. Efterbyggelse Opfølgning efter rehabiliteringsforløb for at forebygge fornyet behov for hjælp.

Efterbyggelse - Aalborg Kommune. Efterbyggelse Opfølgning efter rehabiliteringsforløb for at forebygge fornyet behov for hjælp. Efterbyggelse - Aalborg Kommune Efterbyggelse Opfølgning efter rehabiliteringsforløb for at forebygge fornyet behov for hjælp. Workshoppens program En god historie Hvorfor Efterbyggelse? Rammerne Hvordan

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Værdighedspolitik. Værdier, der kendetegner. Nærvær er... Ansvarlighed er... Respekt er... samarbejdet med borgeren

Værdighedspolitik. Værdier, der kendetegner. Nærvær er... Ansvarlighed er... Respekt er... samarbejdet med borgeren Værdighedspolitik Værdighedspolitik Aalborg Kommunes værdighedspolitik tager afsæt i Ældre- og Handicapforvaltningens Vision 2020. Værdighedspolitikken består derfor af de samme værdier og pejlemærker

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Amyotrofisk latereal sklerose. Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten. Ole Gredal, Ovl., dr.med. E-mail:olgr@rcfm.dk

Amyotrofisk latereal sklerose. Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten. Ole Gredal, Ovl., dr.med. E-mail:olgr@rcfm.dk Amyotrofisk latereal sklerose Palliation i terminalforløbet til ALS-patienten Ole Gredal, Ovl., dr.med. E-mail:olgr@rcfm.dk Hvem får ALS? - Debutalder 60-65 år (20 93 år). - Familiær ALS ca 10 år før -

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018 Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.

ALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer. ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen

Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2018 Hjemmeplejen Nord

Anmeldt tilsyn 2018 Hjemmeplejen Nord Anmeldt tilsyn 2018 Hjemmeplejen Nord Opsummering Hjemmeplejen Nord Vurdering: Godkendt Sted: H P Hanssens Gade 23, 6200 Aabenraa, distrikt Rugkobbel, Stubhaven Dato for tilsyn: 03.10.2018 Anmeldt/ej anmeldt:

Læs mere

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Pårørende i den værdige ældrepleje

Pårørende i den værdige ældrepleje Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk

Læs mere