Årsrapport Investeringsforeningen Gudme Raaschou

Transkript

1 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou

2 2 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Årsrapport 20 Design og grafisk produktion: meyer & bukdahl as Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou 2

3 Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 4 Ledelsesberetning 5 Økonomiske omgivelser i 20 7 Forventninger til Risici og risikostyring 13 Foreningsforhold 16 Ledelsen 16 Samfundsansvar 18 Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere 19 Påtegninger 20 Ledelsens påtegning 20 Den uafhængige revisors erklæringer 21 Information om indhold i afdelingernes beretning og årsregnskab 23 Læsevejledning 23 Anvendt regnskabspraksis 24 Beretning og årsregnskab 1. januar 31. december 20 for afdelingerne Afdeling Selection Beretning 25 Resultatopgørelse, balance, noter 28 Afdeling Nordic Alpha Beretning 31 Resultatopgørelse, balance, noter 34 Afdeling Danske Aktier Beretning 37 Resultatopgørelse, balance, noter 40 Afdeling Emerging Markets Aktier Beretning 43 Resultatopgørelse, balance, noter 46 Afdeling Classics Beretning 49 Resultatopgørelse, balance, noter 52 Afdeling European High Yield Beretning 55 Resultatopgørelse, balance, noter 58 Afdeling US High Yield Beretning 61 Resultatopgørelse, balance, noter 64 Afdeling Emerging Markets Debt Beretning 67 Resultatopgørelse, balance, noter 70 Fællesnoter m.v. Regnskabsmæssig fællesnote 73 Årlige omkostninger i procent (ÅOP) 74 Fondsbørsmeddelelser i Kort om strukturen i årsrapporten Gudme Raaschous årsrapport er opbygget med en række generelle afsnit og afsnit om de enkelte afdelinger. I de generelle afsnit indgår en beskrivelse af den økonomiske udvikling i 20 og forventningerne til udviklingen i 2013, som har haft eller ventes at få en generel indflydelse på afkastudviklingen i de enkelte afdelinger. Endvidere beskrives de generelle risici og foreningens risikostyring. I afsnittet for de enkelte afdelinger indgår en beskrivelse af afdelingens profil samt afdelingens beretning og regnskab for 20. For at få et samlet billede af udviklingen samt de særlige forhold og risici, der påvirker afdelingerne, kan det være nyttigt at læse såvel de generelle som de afdelingsspecifikke afsnit. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Indholdsfortegnelse 3

4 Foreningsoplysninger 4 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Foreningsoplysninger Forening Investeringsforeningen Gudme Raaschou Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: Telefax: Hjemmeside: @invest-administration.dk CVR-nr.: Reg.nr. i Finanstilsynet: 11.7 Stiftet: 1. november 2000 Hjemsted: Frederiksberg Kommune Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Investeringsforvaltningselskab Revisor Depotselskab og navnenoteringssted Tilsynsmyndighed Generalforsamling Nis Jul Clausen (formand) Kjeld Iversen (næstformand) Ole Bergsten Niels Mazanti Bodil Rosenbeck Invest Administration A/S Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg Telefon: KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4, Postboks Frederiksberg Telefon: Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11, Postboks 2117, 1014 København K Telefon: Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø Telefon: Investeringsforeningen Gudme Raaschou afholder ordinær generalforsamling den 17. april 2013, kl. 15, på Radissson Blu Falconer Hotel, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 4

5 Ledelsesberetning Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Ledelsesberetning 5 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Ledelsesberetning Foreningens bestyrelse har i dag godkendt årsrapporten for 20 i den form, hvori den vil blive forelagt til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 17. april blev et godt år med positive afkast i både obligationsafdelingerne og aktieafdelingerne. Året bragte en begyndende løsning på den sydeuropæiske gældskrise, som sammen med Den Europæiske Centralbanks (ECB s) resolutte støtte, førte til øget tiltro til et fortsat eurosamarbejde. Den reducerede usikkerhed grundlagde sammen med mere positive toner om den økonomiske udvikling i USA en positiv udvikling på de finansielle markeder. Gældskrisen er dog ikke overstået. Der udestår fortsat realisering af stramninger i flere lande. Det var forventet, at året ville være præget af en lav økonomisk vækst, men det var ikke forventet, at de finansielle markeder på trods heraf ville få så betydelige stigninger, som det særligt kom aktieinvestorerne til gode. Det vidner om, hvor vanskeligt det er at forudsige udviklingen, og hvor væsentligt det er, at man sammensætter sin investering i foreningens afdelinger med et perspektiv, der harmonerer med ens økonomi, behov og tidshorisont for investeringen. Forventningerne til 2013 er afdæmpet positive. Den internationale økonomi er begyndt at røre på sig igen, særligt i USA, men også i emerging marketslandene forventes pæne vækstrater opretholdt. Det kan omsætte sig i positive finansielle markeder, om end usikkerheden om styrken i den globale vækst samt i nogen grad til eurosamarbejdet maner til en vis forsigtighed. Foreningens formue steg til 4,6 mia. kr. ved udgangen af 20 fra 3,8 mia. kr. i starten af året. Udviklingen skyldtes primært tilgang i afdeling European High Yield samt positive driftsresultater i alle afdelingerne. Det regnskabsmæssige resultat for alle afdelingerne blev under ét på 640 mio. kr. i 20, heraf kursgevinster på 400 mio. kr. Aktieafdelingerne bidrog positivt med et samlet resultat på 224 mio. kr. og obligationsafdelingerne med 416 mio. kr. I henhold til foreningens vedtægter indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte for indkomståret 20 som vist i tabellen nederst på siden. I tabellen er også vist afkast og formue i de enkelte afdelinger. Kursudviklingen i afdelingens indre værdi er primært et resultat af udviklin- Investeringsforeningen Gudme Raaschou Indre værdi Afkast i %, Formue mio. kr., Foreslået udbytte Afdeling ultimo ultimo 20 % kr. pr. andel Selection 67,00 15,30 302,2 0,00 0,00 Nordic Alpha 5,27 23,73 5,5 1,00 1,00 Danske Aktier 107,18 28,56 102,8 6,50 6,50 Emerging Markets Aktier 162,77 17,47 791,1 3,50 3,50 Classics 107,90 13,70 30,9 9,00 9,00 European High Yield 6,24 23,69 955,3 9,50 9,50 US High Yield ,96 13, ,0 13, ,00 Emerging Markets Debts 114,58 14,19 341,2 5,50 5,50 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Ledelsesberetning 5

6 6 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere gen i afdelingens portefølje af værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Udviklingen i en afdelings portefølje er sammen med afdelingens udgifter bestemmende for afdelingens indre værdi. Årets afkast er bestemt af forskellen mellem en afdelings indre værdi primo og ultimo året. Absolut set var resultaterne i afdelingerne meget tilfredsstillende. Alle afdelinger gav tocifrede afkast i 20. Afdeling Danske Aktier opnåede et afkast på 28,6%, hvilket er det højeste blandt foreningens afdelinger, efterfulgt af afdeling Nordic Alpha med 23,7% og afdeling European High Yield med 23,7%. Afdelingerne med aktier klarede sig alle bedre end benchmark, mens afkastet i afdelingerne med erhvervsobligationer; European High Yield, US High Yield og Emerging Markets Debt, fik afkast på niveau med eller lidt under deres benchmark. I afsnittet Risici og risikostyring senere i årsrapporten er afdelingernes risikoprofil og risikoforhold nærmere beskrevet. Udbytter for 20 Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 20 udbetales udbytter til investorerne som vist i tabellen på foregående side. Afkastene i de enkelte afdelinger er beregnet inklusive eventuelle udbytter, der er udbetalt til investorerne i løbet af 20. Udlodningen sker på grundlag af vedtægternes 7.1. Årsregnskabet bag afkastene og bestyrelsens forslag til udbytter er beskrevet i senere afsnit af årsrapporten. Finansmarkederne var i især 1. halvdel af året påvirket af usikkerheden om udviklingen i den sydeuropæiske gældskrise. Usikkerheden førte blandt andet til, at investorerne søgte tilflugt i nordeuropæiske statsobligationer, hvor renterne dykkede til nye rekordlave niveauer. Da udviklingen om euroens fremtid spidsede til, erklærede Den Europæiske Centralbank (ECB) ubetinget støtte til eurosamarbejdet og gav med en udvidelse af sit låneprogram, LTRO-programmet, likviditet til den pressede europæiske banksektor. Skattemæssige forhold vedrørende udlodning Alle afdelinger i foreningen er bevisudstedende og udloddende. I udlodningen indgår blandt andet renter og udbytter samt realiserede skattemæssige kursgevinster/-tab med fradrag af omkostninger i udlodningen, der udbetales kontant efter generalforsamlingens godkendelse. For investorer med frie midler beskattes udlodningen alt efter sammensætningen på de enkelte indkomstarter, f.eks. kapitalindkomst og aktieindkomst. Bagerst i årsrapporten er den skattemæssige fordeling af den foreslåede udlodning vist. Afkast fra pen sionsmidler beskattes fra og med 20 med 15,3%, der trækkes i pensionsmidlerne, således at investorer ikke belastes likviditetsmæssigt her og nu. Investorerne vil fra depot banken modtage oplysninger om beløb til beskatning fordelt på indkomstarter. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 6

7 De økonomiske omgivelser i 20 Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Foreningsoplysninger 7 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere De økonomiske omgivelser i blev et godt år for alle aktivklasser, hjulpet på vej af de europæiske politikeres tiltag til at redde eurosamarbejdet, der reelt var i fare for at bryde sammen. Statsgældskrisen særligt i de sydeuropæiske lande er ikke ovre, men der er tegnet en politisk enighed om, hvordan udfordringen skal håndteres. Den Europæiske Centralbank (ECB) ændrede i 20 politik ved at give en erklæring om støtte til opkøb af statsobligationer fra de gældsplagede sydeuropæiske lande samt om, at den indenfor sit mandat ville gøre, hvad der kræves for at bevare euroen, og at den havde tilstrækkeligt med midler til at gøre det. Makroøkonomisk set blev 20 et svagt år. Det var forventet, at Europa ville være på vej igennem en mild recession, at USA ville få øget vækst samt, at emerging markets-landene ville være væsentlige bidragsydere til væksten i verdensøkonomien. Forventningerne holdt i store træk stik. Europa har under ét været i lav negativ vækst i 20, hvilket er blevet forværret af den sydeuropæiske gældskrise og de finanspolitiske stramninger, som har øget den økonomiske afstand mellem Nord- og Sydeuropa. De to betydende økonomier, USA og Tyskland, viste begge tegn på bedring i begyndelsen af året. Mens gældskrisen generelt lagde en dæmper på vækstudsigterne i Europa, blev forventningerne til den amerikanske økonomi opjusteret i begyndelsen af året, men faldt tilbage i løbet af året. Relativt lå de højeste vækstrater i emerging markets-landene, dog ikke med samme høje vækstrater, som i de forudgående år. Selvom de makroøkonomiske betingelser for en positiv udvikling på aktie- og kreditmarkederne således ikke var specielt gunstige, fik markederne meget pæne stigninger i 20. Det var forventet, at en voksende tro på en løsning af de europæiske gældsproblemer kunne føre til en positiv kursudvikling, men ikke i det omfang, der viste sig. Ved indgangen til 20 var det stadig de uløste statsgældsproblemer i Europa, der prægede forventningsdannelsen hos mange investorer og dermed udviklingen på finansmarkederne. I slutningen af januar blev de europæiske statsledere enige om en finanspagt, der skulle sikre eurosamarbejdet fremover. Aftalen indeholdt en erklæring om, at de betingelser og regler, der allerede var opstillet for eurosamarbejdet, skulle overholdes. Til løsning af gældsproblemerne valgte man finanspolitiske stramninger. Europa gik dermed en anden vej end USA, der søgte at løse sine gældsproblemer gennem en ekspansiv finanspolitik. Den europæiske finanspagt igangsatte en positiv udvikling på aktie- og kreditmarkederne i starten af året. I 2. kvartal ændrede billedet sig til det værre med fornyet usikkerhed og faldende aktiekurser. Renterne på nordeuropæiske statsobligationer faldt til nye rekordlave niveauer, mens renterne på statsobligationer i gældsplagede sydeuropæiske lande steg. Bekymringerne blev udløst af en række politiske forhold, primært i Grækenland, der måtte igennem hele to parlamentsvalg, som resulterede i dannelse af en regering med en EU-interesseret tilgang. Op til halvårsskiftet var opmærksomheden tillige rettet mod Spanien og ikke mindst til vanskeligheder i den spanske banksektor, der medvirkede til, at kreditvurderingsbureauet Moody s nedjusterede Spaniens kreditværdighed. Nedjusteringen kom, efter at den spanske regering havde bedt EU om hjælp, og efterfølgende opnået en aftale om lån til de spanske banker på op imod 100 mia. euro fra fælleseuropæiske hjælpemekanismer, de såkaldte EFSF/ESM. Frem mod august 20 fortsatte den effektive eurokurs med at falde i forhold til sit høje niveau i 2009, hvilket bidrog til at øge den europæiske konkurrencekraft, som gradvis kunne aflaste de økonomiske stramninger i Sydeuropa. I løbet af 2. halvår vendte billedet dog, så den effektive eurokurs, som måler EUR i forhold til valutaerne i EU s samhandelslande, endte på samme niveau som ved indgangen til 20. Fortsætter styrkelsen, vil det mindske Europas konkurrencekraft og svække den økonomiske udvikling. Der tegnede sig derfor et mere usikkert billede om euroens bidrag til konkurrenceevnen. Ændringerne, herunder særligt etableringen af fælles europæiske hjælpemekanismer og tegn på politisk vilje til etablering af stærkere pengepolitiske bånd mellem eurolandene, gav dog en styrkelse af aktiemarkederne. USA er fortsat den dominerende internationale økonomi. Den økonomiske udvikling i USA er derfor afgørende for den globale vækst, særligt udviklingen i det amerikanske privatforbrug har Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 7

8 8 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere internationalt gennemslag på forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder. Omkring halvårsskiftet viste en række indikatorer fra amerikansk økonomi en vigende tendens. Boligmarkedet var eneste lyspunkt, hvor der var tegn på, at bunden kunne være nået. I løbet af 2. halvår ændrede billedet sig med tegn på, at den ekspansive finanspolitik og lempelige pengepolitik bragte økonomien i vækst. Den amerikanske vækstrate ligger aktuelt over 2%. I USA blev præsident Barack Obama genvalgt, men republikanerne bevarede flertallet i Repræsentanternes Hus, hvilket skabte usikkerhed, om der kunne skabes løsninger for USA s udfordringer med en voksende statsgæld. Mod slutningen af året opstod konkrete udfordringer med en lang og tung vedtagelse af det amerikanske budget for Det førte til faldende aktiemarkeder, idet en manglende vedtagelse af budgettet automatisk ville udløse store offentlige besparelser og stramninger, der ville svække forbruget i USA. Med den endelige vedtagelse af budgettet rettede markederne sig i de sidste dage i 20. I emerging markets-landene begyndte vækstraterne i 2. halvår i Østeuropa og Sydamerika at vise svaghedstegn, men også væksten i Asien tabte momentum. I Kina er væksten således sænket i forhold til de to-cifrede væksttal, der har præget Kina siden årtusindskiftet. Sammenlignet med USA og Europa er der dog fortsat tale om pæne vækstrater i niveauet 7%. Centralbankerne i flere emerging markets-lande havde i 2011 strammet pengepolitikken for at afværge et stigende inflationspres. I løbet af 20 var inflationen faldende, hvilket sammen med en aftagende økonomisk vækst fik flere centralbanker til at reagere med sænkning af deres ledende rentesatser i løbet af 2. halvår. Centralbankernes lempelige pengepolitik resulterede i meget lave renter, i de kreditværdige lande endog negative korte statsrenter, der lettede byrden af gælden på de offentlige finanser og finanssektoren. De lave renter skabte fokus og interesse for aktier og kreditobligationer, der modsat de nominelle statsobligationer, gav mulighed for positive afkast. I de senere år har virksomhederne tilpasset produktionsapparatet til en moderat udvikling i efterspørgslen, hvilket trods den makroøkonomiske udvikling har afspejlet sig i relativt positive regnskaber. De to aktivklasser fik en meget positiv kursudvikling i 20. Pengemarkedet Centralbankerne i Europa og USA fortsatte i 20 en meget lempelig pengepolitik for at støtte de gældsplagede lande, og bidrage til vækst i privat forbrug og erhvervsinvesteringer. Foruden officielle rentesatser på under 1%, har centralbankerne i 20 opkøbt obligationer, hvilket har øget likviditeten i økonomierne og bidraget til rentefald. Under den tilspidsede eurokrise søgte såvel danske pensionskasser som udenlandske institutionelle investorer mod de danske obligationer, som de så som Kort om markederne i 20 Aktiemarkederne Det globale aktieindeks opgjort i danske kroner inkl. udbytter steg med 14,5%. Amerikanske aktier steg, målt ved S&P 500-indekset opgjort i danske kroner, med 14,71%. Emerging Markets Aktier, målt ved MSCI Emerging Free-indekset opgjort i danske kroner, steg med 16,9%. Det europæiske aktieindeks, MSCI Europa, steg med 17,7%, målt i danske kroner. Det danske aktieindeks OMX København Totalindeks Cap inkl. udbytter steg med 23,8%. Obligationsmarkederne Det globale obligationsindeks (JP Morgan World Bondindeks) opgjort i danske kroner steg med 0,%. Danske statsobligationer fik (målt ud fra J.P. Morgan danske obligationsindeks) et afkast på 3,9%. Valutamarkederne Den danske krone faldt med 0,4% i forhold til EUR og steg med 1,1% i forhold til USD. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 8

9 Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Foreningsoplysninger 9 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere en mere sikker havn. Det gav en så stor efterspørgsel efter den danske krone, at Danmarks Nationalbank i maj to gange nedsatte den danske rente uafhængigt af Den Europæiske Centralbank (ECB). Danmarks Nationalbanks rente på indskudsbeviser blev nedsat til kun 0,05%. I juli valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) i lyset af en svag økonomisk udvikling at nedsætte bankens ledende rentesats. Danmarks Nationalbank fulgte efter og nedsatte renten på indskudsbeviser til minus 0,2%. Den amerikanske centralbank (FED) har igennem 20 ligeledes fortsat en lempelig pengepolitik, hvor der tages hensyn til vækstforløbet og jobskabelsen. Nul-rentepolitikken er blevet fastholdt og forventes ikke ændret, før jobskabelsen har bidt sig fast. Den amerikanske centralbank (FED) har således tilkendegivet, at så længe inflationen holder sig under 2,5%, og arbejdsløsheden er over 6,5%, vil den lempelige pengepolitik blive fastholdt. Arbejdsløsheden i USA er faldet til lige under 8%, og inflationen ligger ved udgangen af året på knap 2%. De økonomiske prognoser peger i retning af, at den amerikanske økonomi vil blive stimuleret af den lempelige pengepolitik i I emerging markets-landene blev pengepolitikken generelt lempet i 20. Årsagen var, at det inflationære pres i økonomierne var aftaget, blandt andet som følge af en svagere økonomisk udvikling. Eksempelvis blev renten i Kina sat ned, såvel i juni som i juli, grundet en faldende inflation, der blandt andet var afledt af faldende efterspørgsel fra det vigtige europæiske eksportmarked. De samme tendenser gjorde sig gældende i Indien og Brasilien. Obligationsmarkederne Renteniveauerne på de danske statsobligationer var ved indgangen til 20 på et lavt niveau. Opgjort efter inflation var der for de korte og mellemlange renter tale om en negativ realrente. Da negative realrenter er uholdbare på sigt, var det forventningen, at den næste store rentebevægelse ville være i opadgående retning. Renteniveauet var stigende i starten af året, men ændrede sig i takt med den tilspidsede krise i eurosamarbejdet, hvor de danske obligationer blev set som en sikker havn, hvilket pressede renteniveauet ned til et nyt rekordlavt niveau. Renten på de danske statsobligationer var imod normen lavere end renten på tilsvarende tyske obligationer gennem hele 20. Ved udgangen af året lå den danske 2-årige rente 0,1%-point under den 2-årige tyske, og den 10-årige er 0,25%-point under den tyske 10-årige rente. Ved udgangen af året var renteniveauet på de 2-årige danske statsobligationer -0,% og 1,07% på 10-årige danske statsobligationer. Kreditmarkederne Kreditspændende på erhvervsobligationerne var ved indgangen til 20 på et højt niveau. På de europæiske high yield obligationer var den gennemsnitlige rente således mere end 10%-point højere end renten på statsobligationerne. Kreditspændet på de amerikanske erhvervsobligationer og på erhvervsobligationerne udstedt af virksomheder hjemmehørende i emerging marketslande var på henholdsvis godt 7%-point og knap 5%-point over renten på statsobligationer. Den relativt høje merrente på de europæiske erhvervsobligationer var en afspejling af krisen i eurosamarbejdet. Ved udgangen af 20 var rentespændene indsnævret til 5,6%-point på de europæiske erhvervsobligationer og henholdsvis 5,3% og 3,3%-point for de højtforrentede amerikanske og emerging markets erhvervsobligationer. Aktiemarkederne Ved indgangen til 20 var der optimisme med hensyn til, at de europæiske politikere ville finde fælles fodslag om løsningsmodeller for gældskrisen i Europa, som ellers havde trykket markederne. Derfor var udviklingen på aktiemarkederne i specielt årets første to måneder meget positiv, og året endte efter nogle kursudsving med høje afkast på alle aktiemarkeder. På tværs af de regionale aktiemarkeder afspejler kursudviklingen, at verden er blevet globaliseret. De største kursstigninger var at finde blandt de mest eksportorienterede virksomheder, hvoraf der er relativt mange i de nordiske lande. De danske aktier havde en specielt stor fremgang i 20 med stigninger på 23,8% målt ved OMX København Totalindeks Cap. Den meget positive udvikling på aktiemarkederne er ikke en afspejling af en positiv makroøkonomisk udvikling i 20, men mere et resultat af politiske tiltag til, at eurosamarbejdet sandsyn- Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 9

10 10 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere ligvis fortsætter. Et sammenbrud af eurosamarbejdet ville skabe ukontrollerbare konsekvenser for samfundsøkonomien i almindelighed, men især for finanssektoren. På tværs af sektorer, var det derfor sektoren Banker, der var den bedst performende sektor i 20. Derudover var der generelt store stigninger indenfor de mest defensive sektorer på aktiemarkederne. Kursudviklingen i den cykliske energisektor var tæt på et nulafkast for året. Indtjeningsmæssigt var 20 et sløjt år for virksomhederne, der var præget af lav vækst i privatforbruget, få investeringer og fortsat store nedskrivninger i bankernes udlån. De amerikanske selskaber, der i 2011 havde en fremgang i indtjeningen på godt 15%, ser ud til at have opnået en fremgang på knap 6,5% i 20. I Europa og i emerging marketslande er der overordnet set kun en lille fremgang på et par procent. Virksomhederne med størst indtjeningsmæssig fremgang var de danske, japanske og norske i nævnte rækkefølge. Ved indgangen til året blev forventningerne til selskabernes indtjening opjusteret som følge af gode årsregnskaber for 2011 og en periode med bedre end ventede makroøkonomiske nøgletal. Eurokrisen og dårligere nøgletal for såvel USA som Europa og Kina dæmpede indtjeningsforventningerne. I værdiansættelsen af aktiemarkederne var der ved indgangen til 20 indregnet et højt risikotillæg, hvilket den positive udvikling på aktiemarkederne skal ses i lyset af. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 10

11 Forventninger til 2013 Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Foreningsoplysninger 11 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Forventninger til 2013 Til forskel fra 20 kan 2013 blive året, hvor kursudviklingen på finansmarkederne i højere grad bliver bestemt af den makroøkonomiske udvikling end af den politisk bestemte risiko for et sammenbrud i eurosamarbejdet. Ved indgangen til 2013 ses et stærkere politisk fundament omkring den fælles europæiske mønt og en europæisk centralbank, der vil forsvare bevarelsen af euroen. Udfordringerne med den høje statsgæld er der stadig, hvilket dæmper vækstforventningerne. Der kan sagtens være et positivt vækstforløb i årene, der kommer, men vækstraterne tegner til at blive moderate, særligt i Europa. Samfundsøkonomierne i de vestlige lande vil i en lang årrække være præget af initiativer til at dæmme op for underskud på de offentlige finanser og nedbringe statsgælden. Det vil begrænse forbrug og erhvervsinvesteringer i modsætning til perioden op til den nuværende krise med overinvesteringer og overforbrug. I 20 har virksomhederne generelt nedbragt produktionen mere end faldet i efterspørgslen tilsagde, hvorved lagrene er bragt ned på et lavt niveau. Ophører lagernedbringelsen, ligger der et potentielt bidrag til en øget produktion. Makroøkonomisk ser det ud til, at USA er på vej ud af perioden med lav vækst. Der er naturligvis en risiko for, at den nuværende fremgang i økonomien ikke holder, og jobskabelsen går i stå. Den amerikanske økonomi er traditionelt set meget afhængig af udviklingen i privatforbruget, som i høj grad er påvirket af udviklingen på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Efter års nedtur er der fremgang at spore i form af prisstigninger og øget aktivitet på boligmarkedet. Vækstforløbet i USA har i 2013 mulighed for at overraske med en højere vækst, hvilket vil have en positiv afsmitning på hele verdensøkonomien. USA risikerer dog at blive begrænset af en høj statsgæld og af politisk usikkerhed på grund af mulige spændinger mellem præsident Barack Obama og det republikansk dominerede Repræsentanternes Hus. I Europa er der to økonomisk forskellige blokke. I Sydeuropa opleves en kraftig tilbagegang med høj arbejdsløshed og politiske stramninger. I Nordeuropa er de offentlige finanser overordnet set sunde, og arbejdsløsheden er ikke høj, men forbrug og investeringer holdes tilbage, blandt andet grundet forbrugernes lave tillid til udviklingen i deres egen økonomi og samfundsøkonomien. Efter en mild recession i 20, er der fremgang at spore i nøgletallene for de nordeuropæiske lande, anført af Tyskland. Renteniveauerne i de kreditværdige lande i Europa, herunder Danmark, ligger på historisk lave niveauer, hvilket på sigt ventes at trække gang i den økonomiske vækst. Det giver basis for positive vækstrater for den europæiske økonomi i 2013, som omvendt holdes i ave af besparelser særligt i Sydeuropa. Dertil kommer, at såfremt styrkelsen af den effektive eurokurs fortsætter, kan det dæmpe afsætningen og erhvervsinvesteringer i Europa. Vækstudsigterne for Europa er derfor moderat positive, men usikre. Emerging markets-landene forventes atter i 2013 at opleve en relativt større økonomisk vækst end de øvrige verdensregioner, efter en periode med lavere økonomisk vækst end i de forudgående år. I Kina er der kommet en ny politisk ledelse til, der forventes at fastholde udviklingstrenden. Kina har, ifølge den afgåede premierminister, råderum til yderligere finanspolitisk og pengepolitisk stimulans i bestræbelserne på at nå sine vækstmål. Forventningerne om makroøkonomisk vækst rummer således en potentiel positiv udvikling på aktie- og kreditmarkederne i Fastholdes den meget lempelige pengepolitik, hvilket der er tegn på, vurderes der også at være udsigt til, at renteniveauet generelt forbliver lavt. Afkastpotentialet på stats- og realkreditobligationer vurderes derfor at være beskedent. Dertil kommer, at de kreditværdige landes negative realrente ikke er holdbar på sigt, hvorfor næste større rentebevægelse ventes at være i opadgående retning. Situationen med et dansk renteniveau under det tyske niveau, der kan forklares med en sikker havn -effekten, ophører formentlig også i løbet af For den europæiske økonomi er det en afgørende forudsætning, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kan bevare euroen. Bortfalder forudsætningen, kan det afføde kraftige kursfald på aktie- og kreditmarkederne, ligesom tvivl om forudsætningens opretholdelse kan skabe store kursudsving. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 11

12 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Forventningerne til fremtiden afspejler ledelsens aktuelle billede af fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed. Af risikofaktorer for de finansielle markeder hører eksempelvis begivenheder, der kan skabe usikkerhed om vækstforløbet, herunder en kraftig og overraskende stigning i inflationen, uro om euroen og løsning af gældsproblemer, økonomisk opbremsning i emerging markets-landene og et skuffende vækstforløb i USA. Geopolitisk uro med en kraftigt stigende oliepris som konsekvens, er også en af de uforudsigelige risikofaktorer. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger

13 Risici og risikostyring Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Foreningsoplysninger 13 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Risici og risikostyring Investeringsforeningen Gudme Raaschou tilbyder aktieafdelinger, der investerer i såvel danske som udenlandske værdipapirer samt obligationsafdelinger, der investerer i udenlandske kreditobligationer. Afdelingernes generelle profil samt risikoindikator er beskrevet i de følgende afsnit. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingerne henvises til gældende prospekt, der kan hentes på Der er forskellige risici knyttet til de enkelte afdelinger. Risikoen er udtrykt ved en risikoindikator, der er et tal mellem 1 og 7, hvor 1 udtrykker laveste risiko og 7 højeste risiko. Kategorien 1 udtrykker dog ikke en risikofri investering Lav risiko Høj risiko Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt af udsvingene målt som standardafvigelse i afdelingens regnskabsmæssige indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og en placering til højre på indikatoren (6 7). Små udsving er lig med en lavere risiko og en placering til venstre på risikoskalaen (1-2). Afdelingens placering på skalaen er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden. Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne begivenheder, som eksempelvis devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer. Der er historisk set typisk større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og investering i afdelinger med obligationer svarer ikke til et statsgaranteret indskud. De historiske data giver ingen garanti for den fremtidige kursudvikling. Risikoindikatorerne for de enkelte afdelinger i Gudme Raaschou fremgår af skemaet neden for. Tallene er uændrede i forhold til Det er vigtigt at opnå den rigtige kombination af investeringsbeviser i forhold til ens økonomi, tidshorisont og risikovillighed. Det gælder både på tidspunktet for investeringen og løbende i opsparingsperioden. Derfor anbefales det at opsøge rådgivning. Eksempler på risikoelementer er beskrevet nedenfor. Listen er ikke udtømmende. Risici knyttet til valg af investeringsbeviser i forskellige afdelinger Investeringer skal sammensættes ud fra egne behov og forventninger. Man skal derfor være bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at Afdeling Stiftet Investerer fortrinsvis i Risikoindikator Selection 2000 Globale aktier 6 Nordic Alpha 2004 Nordiske aktier 7 Danske Aktier 2007 Danske aktier 7 Emerging Markets Aktier 2009 Emerging markets aktier 7 Classics 1997 Danske og udenlandske aktier 6 European High Yield 2002 Europæiske erhvervsobligationer 5 US High Yield 2006 Amerikanske erhvervsobligationer 4 Emerging Markets Debt 2010 Emerging markets obligationer 5 Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 13

14 14 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Risici knyttet til investeringsmarkederne Risikoelementer omfatter f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndteres inden for de givne rammer for de forskellige investeringsområder, afdelingerne investerer i. Et eksempel på risikostyringselementer er lovgivningens regler om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Investeringsbeslutninger er langt overvejende baseret på porteføljerådgiveres handelsforslag til køb og salg af værdipapirer. Handelsforslagene udspringer af forventninger til fremtiden, der dannes ud fra kendskab til markedsforholdene, f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Målet er at opnå et afkast, der svarer til markedsafkastet af afdelingens benchmark, så der opnås et tilfredsstillende afkast under hensyn til de investeringsområder, der investeres i, omkostninger samt rammer for risikospredning. Afdelingernes afkast er opgjort efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger. Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for de almindelige omkostninger, der er ved porteføljepleje. Strategierne medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastene kan blive både højere og lavere end benchmark. Benchmarket er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte afdeling investerer. De væsentligste begrænsninger i investeringerne følger af de gældende regler for risikospredning. Risici knyttet til driften af foreningen og dens afdelinger Ved administration af foreningens midler er der en række forretningsmæssige risici, herunder risici i relation til investeringsbeslutningerne, f.eks. kvaliteten af de porteføljemæssige investeringsbeslutninger, samt til driften af foreningen, f.eks. menneskelige og systemmæssige fejl, og til ledelsens evne til løbende at holde bestyrelsen godt orienteret om foreningens forhold. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. For yderligere oplysninger om de enkelte afdelinger under Investeringsforeningen Gudme Raaschou henvises til gældende prospekt for foreningens afdelinger, der kan downloades fra Generelle risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, der kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte afdelings kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Afdelinger, der investerer i danske aktier, har ingen direkte valutarisiko, mens afdelinger, der investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. I afdelingerne US High Yield og Emerging Markets Debt søges valutakursrisikoen afdækket ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 14

15 Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Foreningsoplysninger 15 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en aktieafdeling på investeringstidspunktet kan investere op til 10% i et enkelt selskab, kan værdien af afdelingen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Særlige risici ved obligationsafdelingerne Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, der kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renterisikoen er risikoen for, at der opstår kursfald som følge af, at renten stiger. Stiger renten, falder kursværdien på obligationerne. Renteudviklingen er blandt andet afhængig af de økonomiske forhold i EU og USA. Foreningen styrer renterisikoen ved at fastsætte konkrete grænser/intervaller for den korrigerede varighed på porteføljen i hver af obligationsafdelingerne. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget porteføljen forventeligt vil ændre sig ved en rentestigning og ved et rentefald. Kreditrisiko: De forskellige obligationstyper statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets-obligationer, kreditobligationer osv. er alle behæftet med en kreditrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at debitoren bag obligationen ikke kan leve op til sine forpligtelser og tilbagebetale sin gæld. Kreditrisikoen er derfor forskellig alt efter udsteders kreditværdighed, som kan ændres over tid. Obligationer udstedt af den danske stat betragtes f.eks. som meget sikre obligationer, fordi kreditrisikoen er lav. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Særlige risici ved aktieafdelingerne Udsving på aktiemarkedet: Aktiekurser kan svinge meget og kan falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller være en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Risikovillig kapital: Afkastet kan svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til f.eks. udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. Risikoklasse gul I Erhvervs- og Vækstministeriets risikoklassifikation er afdelingerne, i lighed med andre investeringsforeningers afdelinger, risikoklassificeret med farven gul, der betyder, at der er risiko for, at indskuddet på produktet kan tabes helt eller delvist, og at produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Ud over den gule kategori findes en grøn og en rød kategori. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 15

16 Foreningsforhold Ledelsen 16 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Foreningsforhold Ledelsen På generalforsamlingen den 26. april 20 blev Nis Jul Clausen, Bodil Rosenbeck, Niels Mazanti og Nina Dietz Legind nyvalgt og Ole Bergsten genvalgt til bestyrelsen. Ole Andersen udtrådte grundet aldersgrænsen i foreningens vedtægter. KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev nyvalgt til revisor. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Nis Jul Clausen som formand og Kjeld Iversen som næstformand. I slutningen af november 20 meddelte Nina Dietz Legind sin udtræden af bestyrelsen grundet ændrede arbejdsopgaver. Udtræden skete med virkning pr. den 1. december 20. Bestyrelsen har afholdt 7 bestyrelsesmøder i 20. På den ordinære generalforsamling havde bestyrelsen indstillet til en række ændringer i vedtægterne, der alle blev vedtaget. Grundet manglende quorum blev forslagene genfremsat på en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt den 22. maj 20, hvor forslagene blev endeligt vedtaget. I løbet af året har investeringsforeningsrådet opdateret regelsættet for Fund Governance. Bestyrelsen har vurderet det nye regelsæt og fundet, at man lever op til reglerne, dog har bestyrelsen af hensyn til kontinuitet valgt, at der i praksis gælder en 2-årig valgperiode samt, at der ikke er fastlagt et maksimalt antal valgperioder. Bestyrelsesmedlemmernes alder, valgperiodes udløb samt tidspunkt for indtræden i bestyrelsen er vist i skemaet nedenfor. Bestyrelsesmedlemmerne Nuværende valgperiode Indtrådt i Alder udløber bestyrelsen Nis Jul Clausen (formand) Kjeld Iversen (næstformand) Ole Bergsten Niels Mazanti Bodil Rosenbeck Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 16

17 Årsrapport Foreningsoplysninger 20 Investeringsforeningen Ledelsesberetning Gudme Påtegninger Raaschou Årsregnskab Foreningsoplysninger 17 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Bestyrelsens og direktionens andre hverv Bestyrelsen: Nis Jul Clausen, professor, lic.jur., LL.M. (formand) Ansættelsessted: Juridisk Institut, Syddansk Universitet Øvrige hverv: Formand for bestyrelsen i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Bestyrelsesmedlem i International Woodland Company Employee ApS, International Woodland Company A/S, International Woodland Company Holding A/S og IWC Investment Partners A/S Kjeld Iversen, direktør (næstformand) Ansættelsessted: Kjeld Iversen ApS Øvrige hverv: Bestyrelsesmedlem i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Bestyrelsesmedlem i Brøndum A/S, Brøndum Holding A/S, Color Print A/S, Firstfarms A/S, R. Riisfort A/S, Scanprint A/S, Stibo A/S, Stibo Ejendomme A/S, Stibo Holding A/S, Unik Gruppen A/S, Unik IT A/S, Unik Pine Tree A/S og Unik System Design A/S Ole Bergsten, projekt chef Ansættelsessted: Rigshospitalet Øvrige hverv: Bestyrelsesmedlem i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Formand for Uddannelsesrådet for Klinisk Ingeniøruddannelse. Formand for The Nordic Cooperation Group for Medical Technology. Medlem af Ekspertgruppen for medicinsk udstyr i DGM Denmark A/S (Notified Body Organisation under DNV Nemko Presafe A/S) Niels Mazanti, finansdirektør Ansættelsessted: C.L. Davids Fond og Samling Øvrige hverv: Bestyrelsesmedlem i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Bestyrelsesmedlem i Livercyte Ltd (UK), Terranol A/S, CTKM 185 ApS og Sportgoods-Fonden Bodil Rosenbeck, cand.polit. Ansættelsessted: - Øvrige hverv: Næstformand i Investeringsforeningen Lån & Spar Invest og Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest Direktionen : Preben Iversen, direktør i Invest Administration A/S Øvrige hverv: Bestyrelsesmedlem i Investerings ForeningsRådet samt FundCollect A/S Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 17

18 Samfundsansvar 18 Foreningsoplysninger Ledelsesberetning Påtegninger Årsregnskab Investeringsforeningen Gudme Raaschou Årsrapport 20 Økonomiske omgivelser Forventninger Risici og risikostyring Foreningsforhold Ledelsen Samfundsansvar Væsentlige aftaler med samarbejdspartnere Samfundsansvar Foreningens arbejde med samfundsansvar er udmøntet i de etiske retningslinjer, som bestyrelsen har besluttet i forhold til de investeringer, der foretages, og i arbejdet med sektorens anbefalinger omkring Fund Governance. Etik Udgangspunktet for foreningens aktieinvesteringer er, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de selskaber, der investeres i, virker. Det indgår derfor som en integreret del af foreningens investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver aktieinvestering. Vurderingen sker ud fra en aktiv dialog med foreningens investeringsrådgivere om varetagelse af de etiske forhold. Investeringsforeningen Gudme Raaschou køber ikke aktier i virksomheder, der bevidst og gentagne gange bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. Investeringsforeningen Gudme Raaschou køber ikke aktier i virksomheder i lande, der er genstande for handelsblokader, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. Hvis et selskab vurderes at overtræde retningslinjerne, vurderes selskabets egne informationer om baggrunden og hensigter. Afhængigt heraf sælges eller fastholdes investeringerne. Der har ikke i 20 været tilfælde, hvor der er foretaget salg som følge heraf. Fund Governance Fund Governance er et sæt anbefalinger fra InvesteringsForeningsRådet angående investeringsforeningers ledelse, drift og markedsføring samt forhold mellem interessenterne i og omkring foreningen og investeringsforvaltningsselskabet. Når der er tale om anbefalinger og ikke regler, skyldes det, at særlige forhold kan gøre sig gældende for den enkelte forening. Det har derfor været et bærende princip for anbefalingerne, at det er frivilligt, om den enkelte forening vil følge anbefalingerne, men dog ud fra et følg-eller-forklar princip. Det vil sige, at hvis man ikke følger anbefalingen, skal man redegøre for, hvorfor dette ikke er tilfældet. Foreningens bestyrelse har gennemgået anbefalingerne og konstateret, at man lever op til dem, dog har bestyrelsen af hensyn til kontinuitet valgt, at der i praksis gælder en 2-årig valgperiode for bestyrelsesmedlemmer samt, at der ikke er fastlagt et maksimalt antal valgperioder. Det er foreningens indtryk, at man med de nævnte tiltag lever op til de krav om samfundsansvar, der i dag må anses for gældende for investeringsforeninger. En lang række af de forhold, der indgår i de nuværende Fund Governance-anbefalinger, er i øvrigt reflekteret i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Bestyrelsens politik for udøvelse af stemmerettigheder på foreningens værdipapirer er, at foreningen som hovedregel følger indstillingen fra det pågældende selskab ud fra en holdning om, at selskabets ledelse har taget hensyn til varetagelse af aktionærernes interesser. Det kan ske enten ved aktiv afgivelse af stemme eller ved undladelse af at stemme ud fra en konkret vurdering af, om den nødvendige indsats vil kunne bibringe den forventede virkning. Alternativt kan foreningen vælge at afhænde aktierne. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har ved almindelige generalforsamlinger beføjelse til at bemyndige investeringsrådgiveren til at udøve foreningens rettigheder til at afgive stemme på den form, som aktieselskabet giver adgang til. Er der kontroversielle forhold på dagsordenen, eller ønskes særlige synspunkter fremført, kan dette først finde sted efter behandling i bestyrelsen. Foreningens investeringsforvaltningsselskab registrerer og arkiverer i disse tilfælde oplysninger og beslutninger om stemmeafgivelse på foreningens vegne. Årsrapport 20 Investeringsforeningen Gudme Raaschou Foreningsoplysninger 18