Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed"

Transkript

1 Politiskolen Studieordning for Grunduddannelse i Politivirksomhed

2 INDHOLD 1 Indledning Ikrafttræden og retsgrundlag Optagelse Kompetenceprofil Varighed og struktur Deltagelse og mødepligt Udprøvning og eksamen Omprøve Sygeeksamen Førstemodulsprøve Praktikmoduler Modul 3 og Eksamensklager Dispensation fra studieordningen Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer: Tematiske kurser Introforløb Fag og profession Udrykning og førstehjælp Trafikkultur Magt og autoritet Voldsomme hændelser Patruljetjeneste Efterforskning Emneuge De enkelte fagelementer: Tværgående kurser Politijura (introduktion til strafferet) Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge

3 2.5.3 Skydeteknik Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer Praktikvejlederperioden Specialpatrulje Forebyggende arbejde, generelt Temadage Belastning og omfang Særlige bestemmelser Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer: Tematiske kurser Politiidentitet, organisation, kultur og etik Politi, Individ og samfund Danmark som demokratisk retsstat Patruljetjeneste og indsatskoncepter Emneuge Efterforskning De enkelte fagelementer: Tværgående kurser Politijura (Civil- og Offentligretlige emner) Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge Skydeteknik Modul Struktur Overordnede faglige mål De enkelte fagelementer Videregående efterforskning Sagsbehandling

4 5.4.3 Forebyggende arbejde specifikt Temadage Belastning og omfang Særlige bestemmelser Modul Struktur De enkelte fagelementer: Tematiske kurser Forebyggelse Udsatte grupper Politi og Kulturel Mangfoldighed Forbrydelse og straf Emneuge Efterforskning Afslutningsprojekt De enkelte fagelementer: Tværgående kurser Politijura (Videregående Strafferet) Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge Engelsk

5 1 INDLEDNING Nærværende studieordning beskriver strukturen og de overordnede mål for grunduddannelsen i politivirksomhed, som udbydes på Politiskolen. Grunduddannelsen i politivirksomhed er en etatsuddannelse. Uddannelsen indgår således endnu ikke i det almindelige uddannelsessystem, men planlægges at overgå til en professionsbacheloruddannelse primo 2014, hvor Politiskolen forventes akkrediteret som udbyder af uddannelsen. Når der i det følgende anvendes begrebet studiepoint, vil dette således indtil videre alene illustrere de enkelte fagelementers omfang og belastning. 1.1 IKRAFTTRÆDEN OG RETSGRUNDLAG Studieordningen træder i kraft den 1. november Uddannelsens lovgrundlag findes i: Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed. Kundgørelse I nr. 3 af 1. november 2011 om Grunduddannelse i Politivirksomhed. 1.2 OPTAGELSE Optagelse på grunduddannelsen i politivirksomhed indebærer ansættelse som politibetjent på prøve. 1.3 FORMÅL At den studerende gennem den teoretiske og praktiske uddannelse skal opnå grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne udføre politiopgaver i henhold til gældende ret, herunder i særdeleshed de i Politilovens 2 anførte. Den studerende skal herudover: Kunne analysere, vurdere og reflektere over politimæssige problemstillinger og udvikle sit professionelle virkefelt. Kunne indgå i samarbejde og konstruktiv dialog med borgere, kolleger, andre faggrupper og organisationer samt have den fornødne selvindsigt og viden om egne kompetencer, adfærd, signaler og personligt ansvar i forbindelse med udførelse af politiets arbejdsopgaver. Have udviklet evnen til fortsat læring med henblik på at fortsætte teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Der henvises endvidere til Kundgørelse I nr. 3 af 1. november KOMPETENCEPROFIL Grunduddannelsen i politivirksomhed skal sikre, at den studerende kvalificeres til at kunne fungere selvstændigt som polititjenestemand inden for alle professionens overordnede kompetenceområder, dvs. følgende områder: Patruljetjeneste 5

6 Kriminalpræventivt arbejde Efterforskning Færdselskontrol og trafiksikkerhed Sagsbehandling og visitering samt vejledning og rådgivning Ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver Konflikthåndtering og magtudøvelse En politibetjent ansættes som tjenestemand og skal derfor leve op til Tjenestemandslovens 10, hvoraf det fremgår, at tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Politiuddannelsen skal således kvalificere den studerende til på en professionsetisk og ansvarlig måde at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudøvelse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk retsstat. Den færdiguddannede polititjenestemand skal kunne: Udføre almindeligt patruljearbejde og udfærdige politirapporter, som lever op til de krav, der stilles til rapporternes kvalitet. Optage anmeldelse og foretage korrekt sagsbehandling og visitering. Udføre kriminalpræventive indsatser i forbindelse med almindeligt forekommende kriminalitetstyper. Vejlede og rådgive ofre for kriminalitet samt virksomheder, organisationer og øvrige borgere i henhold til de regler, der er gældende for området. Udføre ikke-specialiserede efterforskningsmæssige politiopgaver i samarbejde med anklagemyndigheden på en måde, der lever op til kravene om dokumentation og legalitet i efterforskningen. Udføre praktiske færdselsmæssige opgaver og deltage i politiets arbejde inden for trafiksikkerhedsområdet. Udføre ordens- og sikkerhedsmæssige politiopgaver i overensstemmelse med gældende ret vedrørende indgreb over for borgere samt lovlig magtanvendelse og nødværge, herunder i første række politiloven, retsplejeloven og straffeloven. Håndtere konfliktsituationer i forbindelse med almindeligt patruljearbejde. Gennemføre fysisk indgriben under anvendelse af nødvendige og forsvarlige magtmidler og -teknikker samt vedligeholde egen fysiske form. Vurdere, begrunde og udvikle egen praksis med udgangspunkt i professionens vidensmæssige og metodiske grundlag samt identificere egne læringsbehov. Forholde sig fagligt og personligt til professionsetiske dilemmaer og kunne begrunde egen stillingtagen og etiske holdning. Fortsætte en teoretisk og praktisk kompetencegivende videreuddannelse. 6

7 1.5 VARIGHED OG STRUKTUR Uddannelsen har en varighed på 3 år, svarende til 180 studiepoint. Den indeholder 5 moduler med en vekselvirkning mellem skoleforløb og praktikforløb: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Politiskolen Praktik Politiskolen Praktik Politiskolen 33 uger 22 uger 22 uger 22 uger 33 uger Uddannelsens skolemoduler er inddelt i kortere, tematiske kurser, som udgør selvstændige undervisningsforløb med afsluttende udprøvning, samt længerevarende tværgående kurser med fokus på træning af grundlæggende færdigheder. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte moduler. 1.6 DELTAGELSE OG MØDEPLIGT Der er mødepligt til al undervisning på uddannelsen. Da de studerende er ansatte, gælder de almindelige arbejdsretlige regler for sygdom og andet fravær, idet fravær dog kan få konsekvenser for den studerendes mulighed for at gå til eksamen. Der henvises endvidere til de nærmere bestemmelser under de enkelte fagelementer. 1.7 UDPRØVNING OG EKSAMEN Der afholdes udprøvning under afviklingen eller ved afslutningen af det enkelte fagelement med henblik på at afgøre, om og i hvilken grad den studerende har opfyldt elementets faglige mål. Fagelementet er bestået, hvis der gives karakteren Godkendt, Bestået eller mindst 02. Der henvises endvidere til de nærmere bestemmelser under det enkelte fagelement. Alle udprøvninger aflægges som individuelle prøver, med mindre andet eksplicit fremgår af de nærmere bestemmelser under det enkelte fagelement. Der gives i alle tilfælde en individuel karakter for hver eksaminands præstation OMPRØVE Hvis en prøve ikke bestås, skal den studerende snarest muligt tilbydes en omprøve. Der kan kun aflægges omprøve for ikke-beståede eksaminer. Den studerende har tre eksamensforsøg. Bestås et fagelement ikke ved tredje forsøg, har det ansættelsesmæssige konsekvenser for den studerende. Politimesteren for Uddannelsesafdelingen har dog mulighed for at dispensere herfor, hvis der foreligger særlige omstændigheder SYGEEKSAMEN Fravær fra eksamen, som skyldes dokumenteret sygdom eller tilskadekomst, tæller ikke som et eksamensforsøg. Den studerende tilbydes snarest muligt omprøve efter bestemmelserne i

8 1.7.3 FØRSTEMODULSPRØVE Deltagelse i det første praktikmodul (Modul 2) forudsætter, at alle fagelementer på Modul 1 er bestået. Undervisningen vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at det er muligt at aflægge omprøve, inden modulet afsluttes. Det kan dog i visse tilfælde blive nødvendigt at forlænge det første skolemodul med et kvartal (11 uger), så den studerende får mulighed for at aflægge den eller de manglende prøver. Forlængelse ud over et kvartal kan som udgangspunkt kun finde sted i tilfælde af barsel, alvorlig sygdom eller dokumenteret længere skadesforløb PRAKTIKMODULER Den studerende skal have opfyldt de faglige mål for praktikmodulet og have bestået alle relevante prøver før pågældende kan begynde næste skolemodul (henholdsvis modul 3 og 5). Hvis dette ikke er sket, forlænges den studerendes praktikperiode i den relevante politikreds med et enkelt kvartal (11 uger). Forlængelse ud over et kvartal kan som udgangspunkt kun finde sted i tilfælde af barsel, alvorlig sygdom eller dokumenteret længere skadesforløb MODUL 3 OG 5 Undervisningen på modulerne vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at det er muligt at aflægge omprøve, inden modulerne afsluttes. I de tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal den studerende tilbydes omprøve, efter at pågældende er begyndt på næste praktikperiode (Modul 4) eller almindelig tjeneste i sin hjemkreds. For så vidt som dette nødvendiggør en forlængelse af praktikmodulet, gælder de almindelige bestemmelser herfor (se ovenfor 1.7.4) EKSAMENSKLAGER Klager over eksamensresultater eller afvikling af prøver indgives til Uddannelsesafdelingens politimester. Ved eksaminer med intern censur nedsætter politimesteren et klageudvalg bestående af to medlemmer udpeget blandt skolens øvrige lærerkorps samt en repræsentant for Politiforbundet. Den ene lærerrepræsentant udpeges som formand og har ansvar for, at klagen behandles inden for en frist på tre uger, efter at alle medlemmer er blevet hørt. Udvalgets arbejde afsluttes med en indstilling til politimesteren om relevante dispositioner i sagen, hvorefter politimesteren træffer den endelige afgørelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om en indstilling i udvalget, skal mindretalsindstillingen fremgå af udvalgets samlede afrapportering. Ved eksaminer med ekstern censur erstattes den ene lærerrepræsentant af et medlem af skolens censorkorps, men proceduren er i øvrigt den samme. 1.8 DISPENSATION FRA STUDIEORDNINGEN Politimesteren for Uddannelsesafdelingen kan under særlige omstændigheder dispensere fra nærværende studieordning. 8

9 2 MODUL FORMÅL At den studerende kvalificeres til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på Modul 2, hvor pågældende gradvist skal indgå som selvstændigt professionsudøvende politiansat i en politikreds. Den studerende skal således opnå den fornødne viden og de relevante færdigheder og kompetencer til at påbegynde arbejdet med at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet igennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed på en professionsansvarlig måde. Den studerende skal på et simpelt niveau kunne dokumentere sit arbejde i politirapporter og kunne vurdere, diskutere og evaluere politimæssig praksis i et udviklingsperspektiv. Samtidig skal den studerende kvalificeres til at kunne udføre ordens-, sikkerhedsmæssige og færdselsmæssige politiopgaver i overensstemmelse med gældende ret. 2.2 STRUKTUR Modulet forløber over 3 kvartaler à 11 uger, i alt 33 ugers undervisning. De enkelte fagelementer udbydes efter følgende plan: Tematiske kurser Tværgående kurser Første kvartal Andet kvartal Tredje kvartal Introforløb Fag og profession Udrykning og førstehjælp Fysisk træning Politijura (strafferet) Skydeteknik 1 Trafikkultur Magt og autoritet Emneuge 1 Fysisk træning Politijura (strafferet) Skydeteknik 1 Rapportsprog Voldsomme hændelser Patruljetjeneste Efterforskning 1 Fysisk træning Skydeteknik 1 Rapportsprog De tematiske kurser på de enkelte kvartaler kan udbydes i forskellig rækkefølge afhængig af Politiskolens nærmere planlægning. 2.3 OVERORDNEDE FAGLIGE MÅL Ud over de specifikke faglige mål for hvert fagelement, sigter hele modulet mod opnåelse af en række overordnede fagmål. Efter gennemførelse af modulet skal den studerende således kunne: - Demonstrere kendskab til principperne for opbygning af velstrukturerede og sprogligt korrekte politirapporter. - Reflektere over rapportsprogets anvendelse og funktion. - Demonstrere kendskab til simpel videns- og informationssøgning. - Anvende relevant fagterminologi og skriftsproglige principper til at udarbejde sproglig korrekte og fyldestgørende politirapporter i et lettilgængeligt og juridisk holdbart sprog. 9

10 - Anvende de videnskilder og informationssøgningsmetoder, som er gængse i politisammenhæng. - Identificere egne simple læringsbehov og i en studiemæssig kontekst udvikle egen viden, færdighed og kompetence. Undervisning i rapportsprog I første kvartal udbydes frivillig ekstraundervisning for studerende med behov for særlig skriftsproglig støtte. I andet og tredje kvartal afholdes obligatorisk undervisning i rapportsprog fordelt med 11 ugers undervisning i andet kvartal og 5 ugers intensiv undervisning på tredje kvartal i forbindelse med det tematiske kursus Voldsomme hændelser. Belastning og omfang Kursets belastning indgår i de angivne studiepoint for de relevante tematiske kurser. Udprøvning og belastning Den politirapport, som skrives i forbindelse med kurset Voldsomme hændelser, bedømmes særskilt med henblik på en vurdering af, om ovennævnte sprogrelevante fagmål er nået. Fagmål, der vedrører den studerendes evne til at identificere og opfylde egne læringsbehov, indgår i bedømmelsesgrundlaget for alle udprøvninger på modulet under hensyntagen til en stadig stigende progression, hvor fagmålene først kan forventes fuldstændigt opfyldt ved modulets afslutning. Da ovenstående fagmål udprøves i forbindelse med de tværgående kurser, er belastningen af kurset i Rapportsprog indregnet i de angivne studiepoint for de enkelte kurser. Bedømmelse I forbindelse med udprøvningen i kurset Voldsomme hændelser gives der en særskilt karakter for den studerendes rapportsproglige præstation. Bedømmelsen foretages af underviseren i Rapportsprog efter 7-trins-skalaen med intern censur. 2.4 DE ENKELTE FAGELEMENTER: TEMATISKE KURSER INTROFORLØB At den studerende lærer studiemiljøet at kende samt får kendskab til politiuddannelsens struktur og grundlæggende discipliner. - Redegøre for politilovens mest centrale bestemmelser om politiets formål, opgaver og virkefelt. 10

11 - Redegøre for politiuddannelsens opbygning og indhold. - Anvende studiemiljø og fysiske rammer på Politiskolen. - Anvende Uddannelsesafdelingens bibliotek til grundlæggende litteratursøgning. - Håndtere rollen som politistuderende såvel fagligt, praktisk som socialt. Belastning og omfang To til tre ugers undervisning svarende til 2 studiepoint. Udprøvning Aktiv undervisningsdeltagelse og individuel prosatekst på anslag (alt inklusiv) om den studerendes umiddelbare forestillinger om politiprofessionens opgaver og formål. Bedømmelse Prosateksten godkendes af klasselæreren FAG OG PROFESSION At introducere den studerende til politiarbejdets formål, opgaver og metoder samt bevidstgøre denne om politiprofessionens særlige ansvar og pligter. - Demonstrere simpelt kendskab til politiets forpligtelse til at optage anmeldelser i relation til sagskategoriens påtaleforhold. - Redegøre for politisagens forskellige parter og på et simpelt niveau reflektere over deres specifikke pligter og rettigheder under sagens behandling. - Demonstrere simpelt kendskab til politirapporten, dens opbygning og hovedafsnit. - Demonstrere simpelt kendskab til politiets it-systemer. - Redegøre for uniformsreglementet. - Redegøre for sammenhængen mellem samfundsudviklingen og de krav og vilkår, der knytter sig til professionsudøvelsen, samt demonstrere simpelt kendskab til politiets historie og udvikling. - Reflektere selvstændigt over: o Politiets rolle og opgave i samfundet. 11

12 o Hvad der ud fra forskellige kriterier kendetegner henholdsvis det gode og det dårlige politiarbejde. o Hvad der ud fra forskellige kriterier kendetegner henholdsvis den gode og den dårlige polititjenestemand. - Redegøre for politiets organisation og opbygning. - Demonstrere kendskab til de overordnede samfundsmæssige og lovgivningsmæssige rammer for politiets arbejde, herunder redegøre for udvalgte dele af retsplejeloven, hvad der reguleres af den, og hvordan man orienterer sig i den. - Reflektere over, hvordan politiet kan påvirke henholdsvis den objektive og den subjektive tryghed. - Anvende politilovens bestemmelser om politiets virksomhed til at vurdere politiets praksis og samfundsmæssige forpligtelser. - Anvende det opnåede kendskab om partsspecifikke pligter og rettigheder i aktuel sagsbehandling. - Udvælge og anvende ordensbekendtgørelsens bestemmelser og sondre dem fra straffeloven. - Formidle politifaglig praksis og problemstillinger på et simpelt niveau og i studiesammenhæng. - Vurdere politiets praksis og forpligtelser ud fra forskellige samfundsvidenskabelige teorier om politiets formål og rolle. Belastning og omfang Fire ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 5 studiepoint. Udprøvning Aktiv undervisningsdeltagelse og individuel skriftlig opgave med et omfang på anslag (alt inklusiv). Opgaven skal omhandle politiets opgaver, rolle og funktion i samfundet samt diskutere, hvilke kriterier som afgør, om der i et givent tilfælde er tale om godt eller dårligt politiarbejde. Den studerende skal i sin besvarelse fokusere på de samfundsbestemte regler for og forventninger til politiet. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået med intern censur UDRYKNING OG FØRSTEHJÆLP Kurset består af to delementer: Udrykningskørsel og Førstehjælp, der tilrettelægges som et samlet forløb over fire uger med en samlet vægt på 5 studiepoint. Beståelse af det samlede fagelement forudsætter, at begge deleelementer bestås. 12

13 Delelement 1: Udrykningskørsel At den studerende er i stand til at anvende politiets tjenestekøretøjer på forsvarlig og formålstjenstlig vis. - Demonstrere praktisk kendskab til færdselslovens og udrykningskundgørelsens bestemmelser for almindelig patruljekørsel og udrykningskørsel, herunder eftersættelse af andet køretøj. - Reflektere over hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig betjening af patruljekøretøjet, både under almindelig patruljekørsel og under udrykningskørsel, herunder have kendskab til de kræfter, der påvirker patruljekøretøjet i fart, samt udvise forståelse for køretøjets dimensioner og manøvreevne på begrænset plads. - Redegøre for de fysiologiske reaktionsmønstre, herunder stressreaktioner, som typisk optræder hos føreren af et udrykningskøretøj. - Reflektere over, hvordan andre trafikanter kan påvirkes ved mødet med et udrykningskøretøj, og hvilke uhensigtsmæssige reaktioner, dette kan medføre. - Reflektere over sin rolle som forbillede for andre trafikanter, hvad enten der er tale om almindelig patruljekørsel eller udrykningskørsel. - Anvende viden om betingelserne for lovlig og forsvarlig udrykningskørsel, herunder i konkrete tilfælde kunne bedømme færdselssituationer og derigennem vurdere nødvendigheden af og forsvarligheden ved udrykningskørsel. - Vælge og mestre de fornødne køreteknikker til sikker udrykningskørsel. - Identificere egne stressreaktioner i forbindelse med udrykningskørsel. - Håndtere lovlig og forsvarlig udrykningskørsel i komplekse situationer. Udprøvning Praktisk prøve og refleksionspapir på anslag (alt inklusiv) om de psykologiske implikationer af udrykningskørsel. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået med intern censur. 13

14 Delelement 2: Førstehjælp og smitteforebyggelse At den studerende kan foretage førstehåndsdisponering på et uheldssted ved at skabe sikkerhed og dernæst prioritere og udføre den nødvendige psykiske og fysiske førstehjælp i forhold til tilskadekomne, herunder livreddende førstehjælp ved livstruende skader og tilstrækkelig førstehjælp ved alvorlig sygdom. Endvidere skal den studerende opnå basal viden om smitteforebyggelse. - Demonstrere kendskab til principperne for livreddende førstehjælp, for hjertelunge-redning, for førstehjælp ved tilskadekomst samt for førstehjælp ved sygdomme. - Demonstrere kendskab til principperne for psykisk førstehjælp, herunder udvise et simpelt kendskab til psykiske reaktioner på tilskadekomst og traumatiske kriser. - Redegøre for faktuel viden om smitterisiko, smittespredning og smitteforebyggelse samt konkrete problemstillinger vedrørende smitterisiko, der knytter sig til professionen. - Anvende principperne for livreddende førstehjælp til at skabe sikkerhed og til at vurdere, vælge og udføre den umiddelbart nødvendige og hensigtsmæssige førstehjælp på et uheldssted og ved alvorlig sygdom. - Anvende principperne for hjerte-lunge-redning til at foretage genoplivningsforsøg af en livløs person, herunder udføre hjertemassage og kunstigt åndedræt. - Anvende principperne for førstehjælp ved tilskadekomst til at vurdere, vælge og udføre beroligende handlinger til forebyggelse af kredsløbssvigt og til at afhjælpe umiddelbare følgevirkninger ved almindeligt forekomne ikkelivstruende skader samt til alarmering. - Anvende principperne for psykisk førstehjælp til at yde støtte til tilskadekomne. - Anvende principperne for førstehjælp ved sygdomme til, i dialog med den syge, at vurdere, vælge og udføre handlinger, der er hensigtsmæssige og forsvarlige i forhold til den syges tilstand og symptomer. - Anvende viden om smitterisiko, smittespredning og smitteforebyggelse til at mindske risikoen for pådragelse af infektioner og smitte i forbindelse med professionsudøvelsen. 14

15 - Håndtere uheldssteder og situationer med alvorlig sygdom under anvendelse af principperne for livreddende førstehjælp. - Håndtere ulykkessituationer med livløse personer hurtigt, sikkert og på en etisk forsvarlig måde. - Håndtere skadesituationer med fare for kredsløbssvigt og med tilstedeværelsen af almindeligt forekomne ikke-livstruende skader. - Håndtere situationer, hvor personer udviser almindeligt forekommende sygdomssymptomer. Udprøvning Skriftlig prøve samt mundtlig og praktisk prøve. Den skriftlige prøve afholdes i forbindelse med kurset. Den mundtlige og praktiske prøve afholdes senere på modul 1 i forbindelse med kurset Voldsomme hændelser. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået med intern censur. Belastning og omfang De to delelementer tilrettelægges som et fire ugers undervisningsforløb inklusiv udprøvning med en samlet belastning svarende til 5 studiepoint TRAFIKKULTUR At den studerende er i stand til at håndtere almindeligt forekommende færdselssager og i bredere forstand indgå i politiets arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig skal kurset indeholde den første borgerkontakt og træne den studerende i at varetage denne på fornuftig vis. - Demonstrere kendskab til færdselslovens definitioner, overordnede formål samt bestemmelser om manøvreregler og anvisninger for færdsel. - Reflektere over formål, udførelse og anvendelse af færdselskontroller, herunder betydningen af egen og andres sikkerhed. - Redegøre for umiddelbare tegn og symptomer på alkohol- og/eller anden stofpåvirkning. - Reflektere over færdselslovens bestemmelser og retspraksis vedrørende farlig kørsel i simple, praksisnære situationer. 15

16 - Demonstrere kendskab til narko- og spiritussagers behandling på færdselsområdet. - Reflektere over færdselslovens og udrykningskundgørelsens bestemmelser for almindelig patruljekørsel og udrykningskørsel, herunder eftersættelse af andet køretøj. - Reflektere over politiets og andre myndigheders forebyggende rolle på færdselsområdet. - Demonstrere kendskab til kommunikationsteori i forhold til borgerkontakt. - Demonstrere et simpelt kendskab til statistik og kvantitativ metode samt brug af disse i forbindelse med politiarbejde og politirelevant forskning. - Redegøre for årsagssammenhænge af relevans for trafikanters adfærd og færdselslovsovertrædelser, herunder vejvrede og dets omfang, udbredelse og årsager. - Demonstrere kendskab til it-systemet POLSAS på brugerniveau. - Anvende færdselslovens bestemmelser til at vurdere færdselsrelaterede politiopgaver, herunder anvende færdselslovens hjemmel til at foretage almindelige sikkerhedskontroller af køretøj og fører. - Anvende refleksioner over årsagssammenhænge til at vurdere baggrunden for en konkret lovovertrædelse. - Anvende udvalgte analyseredskaber på færdselsområdet til at vurdere forebyggelsestiltag i forhold til færdselslovsovertrædelser. - Anvende grundlæggende kommunikative teknikker hensigtsmæssigt i situationer med borgerkontakt i forbindelse med simple politiopgaver. - Anvende politiets materiel på sikker og ansvarlig vis i den udstrækning, det er påkrævet, til løsning af simple færdselsopgaver, herunder brug af tjenesteradio. - Håndtere færdselskontroller på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. - Håndtere egen fremtoning i kommunikationssituationen. Belastning og omfang Fem ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 6 studiepoint. Udprøvning Der afholdes i løbet af kurset en praktisk øvelse med borgerkontakt. Deltagelse i øvelsen er obligatorisk og en betingelse for, at kurset kan bestås. Endvidere afholdes der en skriftlig prøve i teoretisk udrykningskørsel. Endelig skrives der en politirapport med tilhørende refleksionspapir om en færdselssag med et omfang på anslag (alt inklusiv). 16

17 Bedømmelse Mundtlig prøve i udrykningskørsel bedømmes efter 7-trins-skalaen med intern censur. Deltagelse i borgerkontaktøvelse godkendes af klasselæreren. Politirapporten med refleksionspapir bedømmes efter 7-trins-skalaen med intern censur. Der gives en samlet karakter, hvor hvert element vægtes med 50 % MAGT OG AUTORITET At den studerende kender til reglerne for og er bevidst om det særlige ansvar, som knytter sig til politiets magtudøvelse, magtanvendelse og konflikthåndtering, og at den studerende er i stand til at behandle simple straffelovsovertrædelser. - Reflektere over muligheder og begrænsninger i forhold til politiets anvendelse af relevante strafprocessuelle tvangsindgreb i simple situationer. - Demonstrere kendskab til og reflektere over muligheder og begrænsninger for politiets magtanvendelse, herunder de etiske aspekter af politiets magtudøvelse. - Demonstrere simpelt kendskab til politiets magtmidler, deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger. - Reflektere over politiets opgaver i forhold til vejledning og rådgivning af ofre for kriminalitet eller ulykker. - Demonstrere et grundlæggende kendskab til kvalitative forskningsmetoder samt brug af disse i forbindelse med politiarbejde og politirelevant forskning. - Redegøre for og skelne imellem udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber om magt og marginalisering af relevans for professionsforståelsen og professionsudøvelsen. - Anvende kendskab til politiets forpligtelse til at optage anmeldelser til at vurdere og vælge relevante dispositioner i sagen. - Anvende peberspray på forsvarlig og sikker vis i overensstemmelse med relevante regler og love samt reflektere over alternativer til og etiske begrænsninger for brugen af dette magtmiddel. - Vurdere og begrunde anvendelsen af politiets magtmidler, reflektere over begrænsningerne herfor og på denne baggrund vælge lovlige, situationsafstemte og professionsetisk forsvarlige magtmidler. 17

18 - Anvende viden om politiets forpligtelser til vejledning og rådgivning af ofre for kriminalitet til at vurdere simple problemstillinger og vælge relevante og professionsansvarlige løsningsmodeller. - Anvende samfundsvidenskabelige teorier og begreber om magt og marginalisering i vurderingen af praksisnære og teoretiske problemstillinger og til at begrunde professionsansvarlige og professionsetiske løsningsmodeller. - Skrive politirapporter om simple særlovs- og straffelovsovertrædelser, herunder udfærdige sigtelser på en korrekt måde. - Håndtere optagelse af anmeldelser. - Håndtere politiets magtbeføjelser og magtmidler på en ansvarlig, situationsafstemt og professionsetisk måde, hvor alle borgere, inklusiv marginaliserede grupper, behandles med værdighed og respekt. - Håndtere relevant og indledende disponering, sagsbehandling og efterforskning med respekt for de involverede parters rettigheder og pligter. Belastning og omfang Fem ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 6 studiepoint. Udprøvning Individuel politirapport og mundtlig eksamen i politirelevante samfundsvidenskabelige emner. Bedømmelse 7-trins-skalaen med intern censur VOLDSOMME HÆNDELSER At den studerende er i stand til at behandle mere komplekse færdselssager samt kan bevare ro og overblik og foretage de nødvendige indledende politimæssige dispositioner ved færdselsuheld. Endvidere skal den studerende kunne forstå forskellige former for følelsesmæssige følger af dødsfald og alvorlige ulykker, både for de implicerede parter og for de politifolk, der skal håndtere sådanne situationer. - Demonstrere kendskab til politirapportens funktion som dokumentationsredskab for juridisk holdbare politifaglige handlinger, herunder rapportens struktur. - Reflektere på et simpelt niveau over særlige bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om dødfundne. 18

19 - Demonstrere kendskab til og reflektere over de forpligtelser, der er forbundet med at være første vogn på gerningsstedet i forbindelse med færdselsuheld. - På et simpelt niveau demonstrere kendskab til og kunne reflektere over gældende ret og retspraksis i sager vedrørende farlig kørsel. - Demonstrere særligt kendskab til reglerne omkring klippekortordningen og kørselsforbud. - Redegøre for sammenhænge mellem og forskelle på begreberne straf og andre sanktioner i medfør af færdselsloven og anden relevant lovgivning. - Vise en simpel forståelse af voldsomme hændelser samt naturlige og patologiske reaktioner på disse. - Demonstrere kendskab til teori om stress og stresshåndtering, herunder posttraumatisk belastningsreaktion. - Redegøre for kriseteori, herunder psykiske mekanismer samt reaktioner i forbindelse med krise, traume og sorg. - Demonstrere kendskab til teori om selvmord, den suicidale proces, særlige risikofaktorer samt handlemåder i kontakten med suicidale. - Anvende politirapportens struktur og sprogbrug til at dokumentere juridisk holdbare politifaglige dispositioner og handlinger. - Anvende særlige bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om dødfundne til at vurdere særlige behov i sårbare situationer. - Vurdere forholdene på et gerningssted og derigennem vælge og iværksætte hensigtsmæssig disponering. - Vurdere egen og andres sikkerhed ved politiindsats, udpege og anvende civile ressourcer på stedet, iværksætte nødvendige hjælpeforanstaltninger og afgive præcis og hurtig situationsmelding om art, omfang og rekvirering af nødvendige hjælpeforanstaltninger. - Anvende færdselslovens bestemmelser til at vurdere færdselslovovertrædelser i praksisnære situationer samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. - Udfærdige en stringent, korrekt formuleret og juridisk fyldestgørende delrapport, som fokuserer på egne iagttagelser. - Identificere egne reaktioner på voldsomme hændelser samt identificere behov for støttetiltag og udvise parathed til at medvirke til deres iværksættelse. - Vurdere relevans og brug af kvantitative over for kvalitative forskningsmetoder i forbindelse med politiarbejde og politirelevant forskning. - Håndtere færdselsuheld på større trafikårer eller med alvorlige følger under hensyntagen til et bredt professionsansvar. 19

20 - Håndtere og tage ansvar for at være første vogn på gerningsstedet samt igangsætte fornødne og relevante tiltag. - Identificere mulighederne for tværfagligt samarbejde med henblik på optimering af opgaveløsningen i færdselssager. - Håndtere en underretningssituation i forbindelse med død eller tilskadekomst og komplekse krisereaktioner i arbejdet med efterladte og pårørende. Belastning og omfang Fem ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 6 studiepoint. Udprøvning Praktisk underretningsøvelse samt to politirapporter med et tilhørende refleksionspapir på anslag (alt inklusiv). Bedømmelse 7-trins-skalaen med intern censur. Bemærk, at politirapporten tillige danner grundlag for udprøvningen i Rapportsprog (se ovenfor 2.3) PATRULJETJENESTE At den studerende er i stand til selvstændigt og i samarbejde med andre at løse praktiske politiopgaver inden for beredskab og lokalpoliti. - Redegøre for og reflektere over særlige bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om husspektakler og sager, der involverer psykisk syge personer. - Demonstrere kendskab til politiets materiel, herunder personlig udrustning, specialudrustning og kommunikationsmidler, og reflektere over dets forskellige anvendelsesmuligheder. - Redegøre for forskellige måder at udføre patruljetjeneste på og reflektere over løsningsfremmende virkemidler og adfærd. - Demonstrere indgående kendskab til politiets magtmidler, deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt demonstrere kendskab til, hvilke skadevoldende midler og potentielle våben, der kan anvendes mod politiet. - Redegøre for forskellige psykiske lidelser, herunder symptomer og de respektive håndteringsanvisninger. - Redegøre for omsorgssvigtede børns signaler. 20

21 - Demonstrere kendskab til principperne for offensiv makkermetode. - Demonstrere kendskab til PLOV-konceptet. - Redegøre for forskellige konflikttyper og have forståelse for konflikters dynamik, herunder polititjenestemandens egen rolle i konflikten. - Forstå forskellen på konfliktløsning og konflikthåndtering samt demonstrere simpelt kendskab til de dertil hørende værktøjer. - Anvende relevante bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om husspektakler og psykisk syge til at vurdere særlige behov i sårbare situationer. - Anvende politiets materiel korrekt og hensigtsmæssigt i situationen, herunder anvende politiets kommunikationsmidler sikkert og hurtigt. - Bevæge sig iført uniform og føringsmidler. - Vurdere og vælge de virkemidler og den adfærd, der i forbindelse med patruljetjeneste bedst fremmer løsningen af en konkret opgave og situation. - Mestre politiets magtmidler og anvende dem på den mest hensigtsmæssige og skånsomme måde, herunder vurdere magtmidlernes skadevoldende virkning i forhold til egen og andres sikkerhed. - Identificere forskellige typer psykiske lidelser og herudfra vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi. - Anvende principperne for offensiv makkermetode, herunder samarbejds-, bevægelses- og fremrykningsmønstre. - Vurdere og argumentere for symptomer på omsorgssvigt som baggrund for at kunne skrive en socialrapport. - Anvende konfliktbegreber og forståelsen for konflikters dynamik til at vurdere simple konfliktsituationer og forskellige konflikthåndteringsværktøjers anvendelighed i forhold til simple konfliktsituationer. - Håndtere patruljetjeneste på en lovlig, situationsafstemt og professionsetisk måde. Belastning og omfang Fem ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 6 studiepoint. Udprøvning Socialrapport samt handleprøve. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået med intern censur. 21

22 2.4.8 EFTERFORSKNING 1 At den studerende er i stand til at foretage indledende efterforskning i simple sager samt foretage afhøringer af vidner. - Demonstrere kendskab til afhøringsmetoder på et simpelt niveau. - Demonstrere viden om hukommelse og andre almenpsykologiske emner med relevans for vidneafhøring. - Demonstrere kendskab til grundlæggende efterforskningsmetoder. - Anvende relevante metoder til vidneafhøring. - Anvende grundlæggende efterforskningsmetoder på simple sagsforhold. - Håndtere simple vidneafhøringer. - Håndtere simple efterforskningsopgaver. Belastning og omfang En uges undervisning inklusiv udprøvning svarende til 1 studiepoint. Udprøvning Aktiv undervisningsdeltagelse og praktisk øvelse. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået med intern censur EMNEUGE 1 At den studerende er i stand til selvstændigt at arbejde med et simpelt politirelevant emne, som Politiskolen vurderer, er af aktuel interesse, for eksempel et politisk fokusområde. Ugens emne fastlægges senest fem uger inden, emneugen afholdes, og vil typisk have karakter af et tema, som kan behandles ud fra såvel praktiske som teoretiske tilgange med udgangspunkt i de forskellige faglige kompetencer, som skolens lærerkollegium besidder. 22

23 - Demonstrere kendskab til viden af central relevans for ugens emne. - Anvende den tilegnede viden til at løse relevante politiopgaver. - Håndtere arbejdsopgaver med tilknytning til ugens emne. Belastning og omfang En uges undervisning inklusiv udprøvning svarende til 1 studiepoint. Udprøvning Aktiv undervisningsdeltagelse og/eller praktisk, mundtlig eller skriftlig prøve. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået. 2.5 DE ENKELTE FAGELEMENTER: TVÆRGÅENDE KURSER POLITIJURA (INTRODUKTION TIL STRAFFERET) At den studerende erhverver sig relevant viden om og forståelse for de grundlæggende strafbarhedsbetingelser inden for straffeloven, såvel i Almindelig Del som med hensyn til udvalgte gerningsindhold i Særlig Del. Den studerende skal således kunne konstatere og vurdere de mest almindeligt forekommende forholds strafbarhed og blive i stand til at anvende det indlærte selvstændigt og sikkert i den daglige tjeneste. Den studerende trænes i at udforme sigtelser og skal kunne vurdere de mest almindelige forekommende strafbare forholds omtrentlige strafudmålingsniveau. - Reflektere over de grundlæggende strafbarhedsbetingelser og demonstrere nøje kendskab til grundlæggende strafferetlige begreber af betydning for den daglige tjeneste. - Udvælge og anvende strafferetlige regler, som har direkte betydning for løsningen af almindeligt forekommende politiopgaver med strafforfølgning og for samarbejdet med andre myndigheder. - Påtage sig ansvaret for, inden for de i forhold til politiets opgaveløsning mest almindeligt forekommende tilfælde, selvstændig og korrekt udformning af en strafferetlig sigtelse til brug for en politirapport. 23

24 - Identificere egne læringsbehov med hensyn til mere komplicerede strafferetlige forhold, således at den studerende bliver i stand til at udvikle egen viden og egne færdigheder. Belastning og omfang 22 ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 2 studiepoint. Udprøvning Individuel mundtlig eksamen på 15 min. med udgangspunkt i en synopsis om et emne med tilknytning til kursets tema. Emnet for synopsen aftales med kursusunderviseren. Synopsen skal have et omfang på anslag (alt inklusiv) og afleveres en uge før eksamen. Bedømmelse 7-trins-skala med ekstern censur FYSISK TRÆNING, MAGTANVENDELSE OG NØDVÆRGE 1 At den studerende har fornøden viden, færdigheder og kompetencer til at udøve nødvendig og forsvarlig magtanvendelse og nødværge i ikke-komplekse politiopgaver samt besidder og er i stand til at opretholde den fysiske form og træningstilstand, som er nødvendig for en tilfredsstillende udøvelse af politiprofessionen. Magtanvendelse og nødværge: - Demonstrere kendskab til magtanvendelse og nødværge og disses påvirkning af kroppens anatomi, herunder kende lovgivning og kundgørelser samt magtmidler og deres anvendelse i magtanvendelses- såvel som nødværgesituationer. - Demonstrere kendskab til samarbejdsprincipper. - Reflektere over magtanvendelses- og nødværgeproblematikker i ikkekomplekse politiopgaver. - Redegøre for stressreaktioners påvirkning af evnen til refleksiv og rationel handlen. Træning til og i politiprofessionen: - Demonstrere kendskab til politiprofessionens arbejdsfysiologiske krav. - Redegøre for opvarmningens skadeforebyggende og præstationsfremmende virkninger. - Demonstrere kendskab til kroppens tilpasning til kredsløbs- og hurtighedstræning, træningsplanlægning i relation til kredsløbs- og 24

25 hurtighedstræning (bl.a. restitutionsparametre og superkompensation), kredsløbs- og hurtigheds-træningens træningsmetodikker, kost i relation til kredsløbs- og hurtighedstræning samt kredsløbs- og hurtighedstræningens typiske skader. - Demonstrere kendskab til kroppens tilpasning til styrketræning, træningsplanlægning i relation til styrketræning (bl.a. restitutionsparametre og superkompensation), styrketræningens træningsmetodikker, kost og styrketræning samt styrketræningens typiske skader. - Reflektere over, hvordan valget af motionsform, træningsmetodik og restitutionsaktivitet påvirker træningseffekten, og hvordan der træningsmæssigt kan planlægges, således at politiprofessionens arbejdskrav kan honoreres og at der opnås en generelt sund livsførelse. - Demonstrere kendskab til professionsrelevante eftersættelses- og passageteknikker. Magtanvendelse og nødværge: - Anvende politiets magtanvendelsesteknikker, nødværgeteknikker, magtmidler og strategier. - Vurdere, begrunde og formidle sit valg af teknik og strategi i forbindelse med ikke-komplekse politiopgaver. Træning til og i politiprofessionen: - Vurdere, begrunde og formidle eget valg af motionsform, træningsmetodik og restitutionsaktivitet (herunder ernæring, væskeindtag og hvile) i forhold til de arbejdsfysiologiske krav, der stilles i politiprofessionen, og i forhold til en generelt sund livsførelse. - Sammensætte og gennemføre en hensigtsmæssig træningsplan. - Gennemføre en eftersættelse samt passere forskellige professionsrelevante forhindringer. Magtanvendelse og nødværge: - Håndtere magtanvendelse og nødværge i ikke-komplekse politiopgaver. Træning til og i politiprofessionen: - Håndtere opretholdelse af en fysisk form, som sikrer, at den studerende kan honorere de arbejdsfysiologiske krav, der stilles i politiprofessionen, samt skaber forudsætning for en generelt sund livsførelse. - Håndtere en taktisk hensigtsmæssig eftersættelse samt passere forskellige professionsrelevante forhindringer under samtidig hensyntagen til egen og andres sikkerhed. 25

26 Belastning og omfang 33 ugers undervisning inklusiv udprøvning svarende til 3 studiepoint. Udprøvning og bedømmelse Formativ udprøvning (certificering) i følgende emner: Magtanvendelse og nødværge: - Prøve i magtanvendelse godkendes af kursusunderviseren. Den omfatter følgende emner: - OOBH - Magtanvendelsesteknikker - Magtmidler og deres anvendelse - Prøve i nødværgeværketeknikker godkendes af kursusunderviseren: Træning til og i politiprofessionen: - Arbejdsfysiologisk test: - Testen gennemføres første gang ved kursusstart og anden gang i passende tid inden den summative udprøvning i magtanvendelse og nødværge. Testen bedømmes med intern censur efter 7-trinsskala i hver enkelt disciplin. Alle discipliner skal bestås. - Eftersættelses- og passagetekniktest: - Testen gennemføres i uniform og godkendes af kursusunderviseren. Summativ udprøvning i følgende emner: Det er en forudsætning for indstilling til udprøvning i magtanvendelse og nødværge, at ovennævnte formative udprøvninger er bestået. Magtanvendelse og nødværge - Udprøvningen afvikles som praksisrelevant, casebaseret og samarbejdsorienteret løsning af simple ikke-komplekse politiopgaver. Den bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. Træning til og i politiprofessionen: - Træningsplanlægningsopgave, bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. I skriftlig form skal den studerende udfærdige en professionsrettet træningsplan for modul 2. Træningsplanlægningsopgaven skal afleveres i god tid inden kursusafslutning efter kursusunderviserens nærmere anvisninger og skal have et omfang på anslag (alt inklusiv). 26

27 2.5.3 SKYDETEKNIK 1 At den studerende er i stand til at anvende politiets tjenestepistol på forsvarlig og lovlig måde. - Demonstrere kendskab til betjenings- og træfsikkerhedsmetoder samt sikkerhedsprocedurer i forhold til politiets tjenestepistol. - Anvende betjenings- og træfsikkerhedsmetoder samt sikkerhedsprocedurer til at vurdere korrekt og ansvarlig adfærd under brug af politiets tjenestepistol. - Håndtere politiets tjenestepistol som arbejdsredskab samt nødværge- og magtmiddel inden for rammerne af relevant lovgivning og politiets professionsetik. Belastning og omfang 8 halve dages undervisning inklusiv udprøvning svarende til 2 studiepoint (indbefatter også belastningen af kurset Skydeteknik 2). Udprøvning Gradvis certificering ud fra de angivne mål i skydeprogrammet. Bedømmelse Godkendelse foretaget af skydeinstruktør. 27

28 3 MODUL FORMÅL At introducere den studerende til praksisfeltet, herunder samarbejdet med borgere og kolleger, således at den studerende gives mulighed for at koble teori og praksis i almindeligt forekommende politiopgaver med henblik på at de studerende oplever, at de beskrevne læringsmål for Modul 1 er relevante i arbejdssammenhænge. Undervisningen er primært centreret omkring arbejdet i beredskabet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder inden for områder som patruljekørsel, sagsbehandling og rapportskrivning, rådgivning og vejledning, trafikkontrol, optagelse af anmeldelser, udrykning og disponering samt deltagelse i arbejdet hos lokalpolitiet og i specialpatruljen. 3.2 STRUKTUR Modulet forløber over 2 kvartaler à 11 uger, i alt 22 ugers praksisundervisning, og indeholder følgende elementer: - En praktikvejlederperiode på 12 uger, hvor den studerende tilknyttes en eller flere uddannede praktikvejledere. - Et eller flere praktikophold i specialpatruljen på sammenlagt mindst 5 arbejdsdage. - Minimum 5 dages generelt forebyggende arbejde. - 3 obligatoriske temadage om følgende emner: Dødfundne, arbejdsulykker og udlændinge. - 2 temadage om emner, som politikredsen vælger i samråd med de studerende. Praktikvejlederperioden skal altid udgøre de første 12 uger i praktikopholdet. De resterende fagelementer kan optræde i forskellig rækkefølge, afhængig af praktikkredsens nærmere planlægning. Ud over ovennævnte fagelementer tildeles den studerende en studiedag per fjerde uge (i alt fem fulde arbejdsdage) til studierelaterede aktiviteter i løbet af praktikmodulet. Dagenes nærmere indhold fastlægges af kredsen i samarbejde med den studerende. 3.3 OVERORDNEDE FAGLIGE MÅL Efter gennemførelse af det første praktikmodul skal den studerende kunne: - Demonstrere kendskab til de lovgivningsmæssige rammer for kerneydelserne inden for arbejdet i beredskabet. - Demonstrere kendskab til og reflektere over politiets pligter og muligheder for at optage anmeldelser i almindeligt forekommende politiopgaver. 28

29 - Demonstrere kendskab til det indledende efterforskningsarbejde som første vogn på et gerningssted, herunder reflektere over politimæssig praksis og metode. - Demonstrere kendskab til kravene om en fyldestgørende og juridisk korrekt skriftlig dokumentation i forbindelse med almindelig sagsbehandling. - Demonstrere kendskab til og reflektere over bedømmelsessystemet i forbindelse med praktikforløbet. - Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger i forbindelse med almindeligt forekommende politiopgaver. - Begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i almindeligt forekommende politiopgaver. - Anvende metoder og teorier vedrørende indledende efterforskningsarbejde som første vogn på gerningsstedet. - Udfærdige fyldestgørende og juridisk korrekte rapporter i almindeligt forekommende sagskategorier. - Håndtere patruljetjeneste på en situationsafstemt og professionsetisk måde. - Håndtere optagelsen af anmeldelser og udfærdige rapporter, som lever op til kvalitets- og legalitetskravene. - Håndtere relevant og indledende disponering, sagsbehandling og efterforskning med respekt for de involverede parters forskellige rettigheder og pligter. Udprøvning Aktiv undervisningsdeltagelse samt synopsiseksamen. I slutningen af Modul 2 tildeles den studerende to fulde arbejdsdage til at udarbejde en synopsis med en længde på anslag (alt inklusiv) om et emne valgt i samråd med politikredsens koordinerende uddannelsesleder. Synopsen ligger til grund for 30 minutters mundtlig eksamen, som, afhængig af kredsens nærmere planlægning, afholdes på et passende tidspunkt, kort efter at den studerende har afleveret sin synopsis til den koordinerende uddannelsesleder. Bedømmelse Synopsiseksamen bedømmes efter 7-trins-skalaen af hjemkredsens uddannelsesansvarlige samt en uddannelsesansvarlig fra en anden politikreds, der fungerer som censor. 29

30 3.4 DE ENKELTE FAGELEMENTER PRAKTIKVEJLEDERPERIODEN At den studerende introduceres til praksisfeltet i form af sidemandsoplæring, hvor der både sker en indføring i det praktiske arbejde og en begyndende tilegnelse af den faglige identitet. Efter gennemførelse af praktikvejlederperioden skal den studerende kunne: - Demonstrere et simpelt kendskab til de lovgivningsmæssige rammer for kerneydelserne inden for arbejdet i beredskabet, herunder reglerne for optagelsen af anmeldelser i almindeligt forekommende politiopgaver. - Demonstrere kendskab til struktur og arbejdsgange på praktikstedet. - Under vejledning demonstrere kendskab til kravene om en fyldestgørende og juridisk korrekt skriftlig dokumentation i forbindelse med sagsbehandling af sager af stigende kompleksitet. - Demonstrere grundlæggende kendskab til politiets centrale it-systemer. - Vurdere simple praksisnære problemstillinger i forbindelse med almindeligt forekommende politiopgaver. - Vælge og begrunde optagelse af anmeldelser i almindeligt forekommende politiopgaver. - Vælge og begrunde relevante løsningsmodeller i politiopgaver med stigende kompleksitet. - Udvælge og anvende relevante elementer af politiets centrale it-systemer. - Udfærdige fyldestgørende og juridisk korrekte rapporter i sager med stigende kompleksitet. - Håndtere at udføre patruljetjeneste på en situationsbestemt og professionsetisk måde i politiopgaver med stigende kompleksitet. - Håndtere optagelsen af anmeldelser og udfærdige rapporter i sager med stigende kompleksitet med respekt for kvalitets- og legalitetskravene. Udprøvning og bedømmelse Aktiv undervisningsdeltagelse. 30

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed Politiskolen Studieordning for Grunduddannelse i Politivirksomhed 2013 INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3... 5 1.4 Kompetenceprofil... 6 1.5 Varighed

Læs mere

Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015.

Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015. Politiskolen Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015. INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3

Læs mere

Studieordning. Politiets Basisuddannelse

Studieordning. Politiets Basisuddannelse RIGSPOLITIET POLITISKOLEN Studieordning Politiets Basisuddannelse Gældende fra den 1. oktober 2016 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden...

Læs mere

Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol

Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol RIGSPOLITIET Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol Modulbeskrivelse for uddannelse i grænsekontrol Side 1 af 7 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. MÅL...

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed

Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed Akkreditering af ny uddannelse Ansøgt i april 2010 og genansøgt i januar 2013 Indstilling til Akkrediteringsrådet Juni 2013 Sagsnummer: 2012-298 DANMARKS

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale 19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 19. juni 2013behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 19. juni 2013behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Politiskolen Att: politiinspektør Michael Fl. Rasmussen Sendt pr. mail: mfr011@politi.dk Positiv akkreditering af ny professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed Akkrediteringsrådet har på rådsmøde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Retningslinjer for modulprøve 6

Retningslinjer for modulprøve 6 Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole 1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Politiskolen. Studieordning for Professionsbacheloruddannelse i Politivirksomhed 2014

Politiskolen. Studieordning for Professionsbacheloruddannelse i Politivirksomhed 2014 Politiskolen Studieordning for Professionsbacheloruddannelse i Politivirksomhed 2014 INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3... 5 1.4 Kompetenceprofil...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere