Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg

Transkript

1 Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Oplysninger om udbuddet 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 15

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Nordjyllands udbud af professionsbacheloruddannelsen i jordemoderkundskab. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

5 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af professionsbacheloruddannelsen i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland som udbydes. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af professionshøjskolens skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbuddet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af jordemoderuddannelsen. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af uddannelsen, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af uddannelsen. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger under den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: 5

6 Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Kirsten Læntver, jordemoder, jordemoderfaglig diplomuddannelse i uddannelse og ledelse. Censor og næstformand i censorformandskabet for jordemoderuddannelsen. Tidligere uddannelsesansvarlig jordemoder ved Sønderborg jordemodercenter. Desuden erfaring med undervisning og vejledning på jordemoderuddannelsen, opbygningen af den kliniske uddannelse af jordemoderstuderende og fra stillinger som centerjordemoder, ledende jordemoder, reservejordemoder og distriktsjordemoder. Kit Dynnes Hansen, jordemoder, jordemoderfaglig diplomuddannelse i uddannelse og ledelse, sundhedsvæsnets diplomuddannelse i ledelse, master i public health. Næstformand i Jordemoderforeningen, afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital og censor ved jordemoderuddannelsen. Erfaring med undervisning på jordemoderuddannelsen og fra stillinger som ledende jordemoder, chefjordemoder og forskningsjordemoder. Anna Claudi Tangø, studerende ved jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København. Medlem af institutionens uddannelsesudvalg, formand i Jordemoderstuderendes Råd og medlem af Fællesstuderendes Råd. Studievejleder på jordemoderuddannelsen i København. Tove Bøttcher, jordemoder, jordemoderfaglig diplomuddannelse med speciale i pædagogik, cand.scient.san., udviklingsjordemoder på Sygehus Sønderjylland. Formand for Jordemoderfagligt Råd i Region Syddanmark og medlem af akkrediteringsnævnet for Den Danske Kvalitetsmodel.. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ellen Silleborg fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Inge Enroth har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. 6

7 Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

8 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Jordemoderuddannelsen Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø Præsentation af udbuddet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbuddet taget direkte fra institutionens redegørelse. Bemærk at praktik kaldes klinisk undervisning, at den studerendes vejleder på det kliniske undervisningssted kaldes kontaktjordemoderen og jordemoderen med det overordnede ansvar for den studerendes kliniske undervisning på det kliniske undervisningssted kaldes den uddannelsesansvarlige jordemoder. Der vil typisk være flere kontaktjordemødre og en uddannelsesansvarlig jordemoder pr. klinisk undervisningssted. 8

9 Udbuddets struktur Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til at kunne fungere selvstændigt som jordemoder og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for jordemoderkundskab, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk jordemoderkundskab, jf. BEK nr. 43 af om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, 1, med tilhørende bilag 1 og Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, Januar

10 Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 105 ECTSpoint og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 105 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i 7 semestre. Et semester har en varighed på uger og er opdelt i 2 moduler. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Modulet indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte. Modulernes begyndelsestidspunkter er koordineret med sundhedsprofessionsbachelor uddannelserne på landsplan for at øge mulighederne for tværfaglig undervisning. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i jordemoderkundskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Midwifery. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er overfor uddannelsesinstitutionen ansvarligt for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Udbuddets centrale fagområder Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Jordemoderuddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og kliniske kundskaber fra jordemoderfaget i samspil med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige fag. Uddannelsens hovedområde er jordemoderkundskab, som omfatter kvindeliv og familiedannelse, herunder graviditet, fødsel og barsel. Endvidere samfundsforhold og udviklingsarbejde inden for jordemoderens virksomhedsområde. Uddannelsens teoretiske del består af en række fag og fagområder. Det sundhedsvidenskabelige fagområde 78 ECTS-point Jordemoderkundskab, obstetrik, farmakologi, sygdomslære, sundhedsinformatik, neonatologi, gynækologi og sexologi, ernæringslære, anæstesiologi, videnskabsteori og forskningsmetodologi. Det naturvidenskabelige fagområde 7,5 ECTS- point Anatomi og fysiologi, mikrobiologi og infektionspatologi, genetik. Det humanistiske fagområde 12 ECTS-point Filosofi og etik, kommunikation, psykologi, pædagogik, studieteknik. Det samfundsvidenskabelige fagområde 7,5 ECTS-point Lovgivning, organisation, ledelse og sundhedsøkonomi, sociologi og sundhedsantropologi. Uddannelsens kliniske del omfatter Svangreomsorg 26 ECTS-point, fødselshjælp 46 ECTS-point, barselsomsorg 13,5 ECTS point, neonatal omsorg 6 ETCS-point, gynækologi 3 ECTS-point, intensiv omsorg 2,5 ECTSpoint. Antal studerende og undervisere på udbuddet Antal indskrevne studerende aktuelt: 181. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år 10

11 Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 11 Antal årsværk 11 Udbuddets centrale praktiksteder Jordemoderuddannelsen indgår på vegne af undervisningsministeriet aftale om praktik i jordemoderuddannelsen kaldet kliniske undervisning for jordemoderuddannelsen i University College Nordjylland indgås aftaler med samtlige fødesteder i Region Nordjylland og Region Midtjylland. For fuldstædigheden listes her alle kliniske undervisningssteder: Sygehuse Vendsyssel, Hjørring Aalborg Sygehus, Sygehus Thy-Mors Randers Regionssygehus Viborg Regionssygehus Skejby Universitetshospital Silkeborg Regionssygehus Herning Regionssygehus Holstebro Regionssygehus Horsens Regionssygehus Øvrige oplysninger Jordemoderuddannelsen lægger vægt på at udvikle sig i takt med det omgivende samfund og i samspil med det danske sundhedsvæsens efterspørgsel af sundhedsydelse i forbindelse med graviditet, fødsel og familiedannelsen. Samtidig forsøger uddannelsen at forholde sig kritisk til f.eks. besparelser i sundhedsvæsenet, således at disse ikke kommer til at ændre curriculum og dermed mindske fremtidens nyuddannede jordemødres kompetencer inden for jordemoderens virksomhedsområde. (fødselsforberedelse). I et moderne samfund stilles store krav til viden og til håndtering af den mængde af viden, der bliver lettere og lettere tilgængelig for almindelige mennesker som for fagfolk. Derfor lægger jordemoderuddannelsen særlig vægt på at udvikle de studerende kompetencer i forbindelse med aktiv opsøgning af viden, og kritisk forholden sig til den tilgængelige viden i forhold til en given problemstilling. Af de nævnte grunde anvendes problembaseret projektarbejder på flere niveauer i uddannelsen. I den kliniske undervisning bruges portfolio pædagogisk både som læringsredskab og som bedømmelsesredskab. Indførelse af portfolio er sket i tæt samarbejde med kliniske uddannelsesansvarlige på de kliniske undervisningssteder. Metoden anses for en særlig god til at understøtte den studerendes læring og indsigt i sin egen læring. Jordemoderuddannelsen har udbudt siden 1979 de første færdiguddannede forlod skolen i Fra starten i 1979 var jordemoderuddannelsen en del af Danmarks Jordemoderskole, der havde én afdeling i København og én. 11

12 Afdelingen havde et beskedent optag på 10 studerende fra starten, og alle studerende havde klinisk undervisning på Aalborg Sygehus. Efterhånden som optaget øgedes i takt med efterspørgsel af jordmødre, kom der flere og flere kliniske undervisningssteder til, og indtil etablering af jordemoderuddannelsen i Esbjerg i 2006 havde jordemoderuddannelsen praktikaftaler med alle de daværende 7 amter vest for Storebælt. Med CVU lovgivning og senere professionshøjskolerne har jordemoderuddannelsen været involveret i større og mindre fusioner gennem de sidste 8 år. Samtidig med fusionerne har der været reformer i sundhedsuddannelserne, som bl.a. har medført revision af bekendtgørelse og studieordning både i 2003 og i Lige nu er jordemoderuddannelse forankret i University College Nordjylland under den sundhedsfaglige dekan. Jordemoderuddannelsen har sin egen - studiechef, studiekoordinator og studievejleder. Uddannelsen har i henhold til vedtægterne et uddannelsesudvalg og et studieråd. Jordemoderuddannelsen fik i januar 2009 en ny bekendtgørelse og national studieordning. Studieordningen er gældende fra februar Der arbejdes fortsat med den detaljerede beskrivelse af de enkelte modulers undervisningsplaner, litteratur, prøver mv. i takt med, at de skal afvikles. Det vil fremgå af denne redegørelse, af der i indeværende semester afvikles modul 1-6, og der arbejdes med beskrivelse af indhold og prøver for modul Der arbejdes tæt sammen med de kliniske uddannelsesansvarlige i disse processer. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet, og som fremgår her, citeret fra uddannelsens bekendtgørelse BEK nr. 43 af 26/01/2009: Mål for læringsudbytte for en professionsbachelor i jordemoderkundskab Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en jordemoder skal opnå i uddannelsen. Viden En nyuddannet professionsbachelor i jordemoderkundskab har viden om: 1) jordemoderfagets teori, metode og praksis om fødsel, barsel og det nyfødte barn. 2) jordemoderfagets teori, metode og praksis om fødsel, barsel og det nyfødte barn med behov for specialiseret omsorg ved den komplicerede graviditet 3) obstetrik og obstetrisk praksis 4) teknologiske hjælpemidler og apparatur samt de metoder og teknikker, der knytter sig til jordemoderfaget 5) psykologiske aspekter i forbindelse med ukompliceret og kompliceret familiedannelse 6) sociale aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel 7) gynækologiske og medicinske forhold af betydning for fertilitet, graviditet, fødsel og barsel 8) genetiske forhold, der er relevante for genetisk rådgivning ved familiedannelse 9) antikonception, prækonceptionel og prænatal rådgivning, fertilitetsbehandling og svangerskabsdiagnosticering 10) neonatologi - læren om det raske nyfødte barn og det nyfødte barn med behov for specialiseret omsorg 11) generel farmakologi og medicinering samt om specifikke farmaka og medicinering af gravide, fødende, barselskvinder og nyfødte 12) intensiv pleje og omsorg, anæstesi og analgesi og anæstesiologisk praksis inden for jordemoderfaget 13) almen anatomi og fysiologi samt anatomiske forhold og fysiologiske processer af særlig betydning for reproduktion, herunder fysiologiske forandringer under graviditet, fødsel og barsel 12

13 14) risici for fejludvikling i fostertilværelsen samt muligheder for forebyggelse af misdannelser og fosterskader 15) mikrobiologi, herunder hygiejne, sygdomsfremkaldende mikroorganismer, infektionspatologi og infektionssygdomme med relevans for jordemoderfaget 16) ernæring med særligt fokus på gravide, fødende og barslende kvinder samt nyfødte børn 17) videnskabsteoretiske begreber, positioner og tilgange af betydning for jordemoderkundskaben og professionen 18) relevante forskningsmetoder i relation til jordemoderkundskab 19) informations- og kommunikationsteknologi (IKT), herunder informationssøgning 20) metoder til kvalitetsudvikling og dokumentation, herunder faglig udvikling 21) kommunikationsteorier og -metoder der er relevante ved formidling til kvinden, familien og samarbejdspartnere 22) etik, herunder jordemoderfagets værdier og etiske dilemmaer 23) forskellige opfattelser af sundhed og sygdom 24) det legale grundlag for jordemoderpraksis 25) svangreomsorgens tilrettelæggelse 26) sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet, herunder sundhedsøkonomi og sundhedspolitik, samt de beslutningsprocesser, der ligger til grund for disse 27) pædagogik, didaktik, sundhedspædagogik og sundhedsformidling 28) sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, omsorg og behandling herunder risikobegrebet, ressource- og belastningsidentifikation 29) levevilkårs og livsstilens betydning for kvinders og familiers sundhed 30) jordemoderens fysiske og psykiske arbejdsmiljø 31) tværprofessionel virksomhed og tværfagligt samarbejde, herunder viden om andre sundhedsprofessionelles ansvar og kompetencer 32) kundskabsgrundlag og metoder relateret til jordemoderprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed 33) forskellige værdiopfattelser inden for jordemoderprofessionen og sundhedsfaglig virksomhed. Færdigheder En nyuddannet professionsbachelor i jordemoderkundskab kan: 1) tilrettelægge, varetage og udføre jordemoderfaglig omsorg ved graviditet, fødsel og barsel for kvinder, fostre og nyfødte i forbindelse med ukomplicerede og komplicerede forløb 2) undervise, vejlede og rådgive kvinden, familien og samarbejdspartnere i forbindelse med familiedannelse 3) anvende informationsteknologi til at udvælge, vurdere og organisere relevant information 4) anvende fagets teknologiske hjælpemidler og apparatur samt vurdere de fremkomne resultater 5) udfærdige optegnelservedrørende observation, vejledning, informeret samtykke, undersøgelse og behandling samt udfærdige indberetninger og anmeldelser til offentlige myndigheder 6) anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til jordemoderfaget 7) analysere empiriske data ud fra forskellige videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske tilgange 8) indsamle og videregive oplysninger vedrørende observationer, undersøgelses- og behandlingsresultater samt begrunde sin stillingtagen ved videregivelse af oplysninger til øvrige sundhedsprofessionelle 9) foretage risikoopsporing samt vurdere ressource- og belastningsidentifikation 10) formidle viden, som kan danne grundlag for beslutninger og valg i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode, ud fra kvindens og familiens forudsætninger 11) tilrettelægge og varetage observation, undersøgelse, vurdering, visitation, behandling og pleje af kvinden, familien og det nyfødte barn. Kompetencer 13

14 En nyuddannet professionsbachelor i jordemoderkundskab kan: 1) følge, anvende og deltage udviklingsarbejde inden for det sundhedsfaglige område 2) organisere eget arbejde samt lede og videregive opgaver til øvrige sundhedsprofessionelle ud fra kendskab til deres kompetenceområder 3) indgå i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle med henblik på at skabe helhed i indsatsen ud fra kvindens og familiens behov 4) forholde sig til etiske aspekter af jordemoderfaget og dets udvikling i forhold til samfundets værdier og normer samt den sundhedspolitiske udvikling 5) varetage jordemoderfaglig omsorg med respekt for kvindens og familiens integritet, ressourcer og interesser 6) udvise faglig ansvarlighed ved faglig ajourføring i form af tilegnelse af ny viden og færdigheder inden for arbejdsområdet 7) deltage i udvikling af nye ideer og arbejdsprocesser ud fra en forståelse af egne læreprocesser og udviklingspotentialer 8) anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge den seneste teori og de seneste forskningsresultater inden for jordemoderfaget 9) demonstrere grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, herunder undersøgelse, vurdering og formidling af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden relateret til jordemoderprofessionen specielt og sundhedsfaglig virksomhed generelt 10) læse, forstå og vurdere videnskabelige artikler og undersøgelser, herunder engelsksproget litteratur, der er relevante for jordemoderprofessionen. 14

15 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbuddets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af jordemoderuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at ikke alt datamaterialet for de tre udbud af jordemoderuddannelsen indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede professionsbachelorer i jordemoderkundskab baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

16 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har en dækkende kontakt med aftagere både nationalt og lokalt og på forskellige niveauer inden for de offentlige regionshospitalers obstetriske afdelinger med tilhørende jordemoder- eller sundhedscentre. Nationalt udmønter samarbejdet sig fx i form af en tilbagevendende jordemoderkonference for alle landets uddannelsesansvarlige jordemødre, teoretiske undervisere og uddannelsesledere. Konferencen afvikles hvert andet år og blev sidst holdt i august måned Endvidere gennemførte Jordemoderforeningen i 2006 en undersøgelse om uddannede jordemødre fra København og Aalborg der på det tidspunkt dækkede hele uddannelsen, da udbuddet i Esbjerg først blev oprettet i I undersøgelsen blev aftagerne bedt om at vurdere i hvor høj grad dimittenden var egnet til at arbejde på fødegangen og i jordemoderkonsultationen. Lokalt har udbuddet også en god aftagerkontakt. På ledelsesniveau kan eksempelvis nævnes jordemoderuddannelsens uddannelsesudvalg ved Professionshøjskolen University College Nordjylland hvor tre medlemmer kommer fra professionen: to regionsjordemødre og en chefjordemoder. Endvidere holder udbuddets studiechef jævnligt møder med regions- og chefjordemødrene i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Underviserne på udbuddet mødes med de klinisk uddannelsesansvarlige jordemødre fra praktikstederne, fx ved undervisernes halvårlige besøg på praktikstederne. Besøgene har bl.a. til formål at drøfte centrale tendenser i professionen og vurderes positivt af ekspertpanelet. Ekspertpanelet fremhæver det endvidere som positivt at udbuddet er opmærksomt på at aftagerfeltet kan udvide sig i de kommende år gennem nye typer af job dels på svangre- og barselsafdelinger og på fertilitets- og scanningsenheder, dels i form af sundhedsplanlægning og forebyggelse og fysisk, psykisk og seksuel sundhedsfremme inden for hele reproduktionen i forholdt til kvinder, mænd og spædbørn. Panelet vurderer det positivt at udbuddet har særlige overvejelser i den forbindelse. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet igennem forskellige kanaler indhenter viden om centrale temaer der er relevante for udbuddet af jordemoderuddannelsen. Institutionen redegør for hvordan man på udbuddet anvender den indsamlede viden til at sikre udbuddets fortsatte relevans igennem videndeling fx på uddannelsesudvalgets møder, i studierådet, på fællesmøder og i forbindelse med temadage. 16

17 Ekspertpanelet vurderer udbuddets dimittendkontakt positivt. Udbuddet har formaliseret kontakt med dimittender gennem et systematisk samarbejde på nationalt niveau mellem jordemoderuddannelserne og Jordemoderforeningen. Jordemoderforeningen holder hvert halve år i marts og september et inspirationsseminar for nyuddannede jordemødre. Med til mødet er undervisere eller ledere fra udbuddene, medlemmer af Jordemoderforeningen og forrige årgangs dimittender fra alle tre udbud af jordemoderuddannelsen. Fremmødeprocenten blandt dimittender er ca. 50. Seminaret varer to dage, og overgangen fra at være studerende til at være nyuddannet jordemoder er i fokus. Udbuddet har desuden uformel kontakt til dimittender gennem praktikvejlederkurser og faglige møder. Ekspertpanelet bemærker det endvidere som positivt at dimittendkontakten i løbet af 2010 bliver yderligere udvidet på baggrund af Professionshøjskolen University College Nordjyllands kvalitetssikringsstrategi med henblik på at sikre en systematisk dimittendkontakt for hele professionshøjskolen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2: Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 Bilag 3: Jordemoderforeningens strateginotat Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked, maj 2009 Bilag 4: Jordemoderforeningens oversigt over muligheder for videreuddannelse for jordemødre Bilag 5: Vedtægt for Professionshøjskolen University College Nordjylland af 27.marts 2008 Bilag 6: Kommissorium for uddannelsesudvalget ved Jordemoderuddannelsen af 2. april 2008 Bilag 7: Jordemoderforeningens undersøgelse af uddannede jordemødre, 28. juni

18 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der i tilfredsstillende omfang tilgår udbuddet viden om centrale tendenser inden for professionens relevante beskæftigelsesområder graviditet, fødsel og barsel. Ekspertpanelet nævner det som positivt at udbuddet systematisk anvender de kliniske uddannelsessteder som videnkilder til at opfange centrale tendenser. Det sker ved at underviserne besøger de kliniske uddannelsessteder med faste mellemrum. De undervisere der har denne funktion, betegnes som kliniske konsulenter. Der tilgår også udbuddet løbende relevant viden gennem deltagelse i uddannelsesudvalget, gennem jordemoderuddannelsens studieråd, gennem kurser, temadage og fødselsaudit, gennem undervisernes deltagelse i internationale og nationale kongresser, fx en fælles konference for alle landets klinisk uddannelsesansvarlige jordemødre og undervisere og uddannelsesledere på jordemoderuddannelserne, gennem formelle og uformelle samarbejder med praktikstederne og gennem undervisernes deltagelse i udviklingsprojekter som fx Hvordan oplever kvinder en fødsel med epiduralblokade? Institutionen redegør derudover for en række aktiviteter som tilfører udbuddet relevant viden som fx undervisernes involvering i efteruddannelseskurser for jordemødre og kilder fra institutionens bibliotek som fx elektroniske nyhedsbreve og Tidsskrift for Jordemødre. Desuden anvender udbuddet både eksterne undervisere og gæstelærere og foredragsholdere. Institutionen redegør eksempelvis for foredrag om distrikts-jordemoderordningen, hjemmefødsler i Holland, rebozo og fødeklinikken Fødslens Hus Maia. Ekspertpanelet vurderer udbuddets aktivitetsniveau positivt og mener at disse aktiviteter samlet set sikrer at der løbende tilgår udbuddet opdateret viden fra beskæftigelsesområderne, og at det indgår i udbuddets videngrundlag, fx via temadage der holdes flere gange årligt af institutionen, og hvor alle underviserne på udbuddet deltager. Som aktuelle og konkrete eksempler på hvordan udbuddet inddrager ny viden, nævner institutionen at man efter en øget risikofokusering i professionen har rykket undervisningen herom frem i uddannelsen for at ruste de studerende til bedre at kunne forholde sig til denne del af praksis, og at et arrangement på Aarhus Universitet med titlen Medicinsk pluralisme som en social slagmark gav underviserne nye input til undervisningen af de studerende. 18

19 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3. 19

20 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet i et tilfredsstillende omfang gennemfører aktiviteter som bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for udbuddets beskæftigelsesområder. Aktuelt er udbuddets undervisere aktive i forskellige udviklingsprojekter, fx om evaluering af et kommunikationstræningsprojekt i Nordjyllands Amt, om udarbejdelse af metoder til kvalitetssikring af kommunikationen mellem professionelle, om brugere af den sundhedsfaglige kliniske praksis og om hvordan et fødselsforløb med epiduralblokade opleves af fødende kvinder. Desuden deltager udbuddets undervisere i kurser, fx om kommunikationstræning af jordemødre og i konferencer, fx fødselskonferencen Midwifery Today, Nordic Breastfeeding Conference og MTV-konference på Aarhus Universitet. Udbuddets undervisere får også ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem bibliotekets elektroniske databaser og Professionshøjskolen University College Nordjyllands videncentre, fx Videncenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren. Ekspertpanelet vurderer at der samlet set foregår aktiviteter som sikrer at der løbende tilgår udbuddet opdateret viden. Ekspertpanelet vurderer at viden fra disse aktiviteter i tilstrækkeligt omfang indgår i udbuddets videngrundlag gennem videndeling på fællesmøder, på seminarer, i arbejdsgrupper mv. Som et konkret eksempel redegør institutionen for at resultaterne fra et udviklingsprojekt som udbuddet har været involveret i, Evaluering af kommunikationstræning i Nordjyllands Amt, nu er blevet en del af det indhold de studerende præsenteres for i undervisningen, og at projektet derudover har givet anledning til afholdelse af oplæg for blandt jordemødre i Nordjylland. Ekspertpanelet anser det for særlig positivt at udbuddet tildeler underviserne timer så de på baggrund af deres seneste udviklingsarbejder kan tilbyde gratis undervisning for eksterne samarbejdspartnere. Sådanne aktiviteter er bl.a. med til at inspirere til nye forsøgs- og udviklingsarbejder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der på tilfredsstillende vis gennemføres aktiviteter som løbende bidrager med viden fra forskningsfelter der er relevante for udbuddets fagområder. Professionshøjskolen University College Nordjylland finansierer i samarbejde med Aalborg Universitet et ph.d.- forløb for en af udbuddets undervisere. To undervisere på udbuddet har allerede en ph.d.-grad. Desuden tilgår der udbuddet viden fra forskningsfelter gennem undervisernes deltagelse i ph.d.- forelæsninger og internationale konferencer arrangeret af fx European Association for Communication in Health Care, European Midwives Association og netværk som Center for Kvalitative Studier og SundhedsNet. Begge netværk er forankret ved Aalborg Universitet. Der redegøres også for relevant advisory board-arbejde og væsentlige publikationer blandt udbuddets undervisere. Derudover tilgår der viden fra forskningsfelter til udbuddet gennem undervisernes egen løbende ajourføring, fx via institutionens bibliotek der har adgang til relevante databaser. Det er desuden ikke blot bibliotekspersonalet, men også udbuddets undervisere der har kompetencerne til at kunne hjælpe de studerende med at søge og anvende relevant forskningsviden til de studerendes projekter, fx professionsbachelorprojekterne. Sundhedssøjlen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland som jordemoderuddannelsen tilhører, har et fælles biblioteksudvalg. I dette sidder en fagreferent fra jordemoderuddannelsen der i samarbejde med bibliotekets personale sikrer at den analoge og digitale bestand af materialer er opdateret og dækkende. Ekspertpanelet vurderer at forskningsviden i tilstrækkeligt omfang indgår i udbuddets videngrundlag gennem fx fællesmøder og seminarer. At udbuddet er baseret på ny forskningsviden, kom også til udtryk under interviewet med de studerende under besøget. Her gav de udtryk for at underviserne var opdaterede og inspirerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og interview med de studerende under institutionsbesøget. 21

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på professionsbachelorniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for jordemoderuddannelsen som er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Desuden er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for de 14 moduler, som alle udbud af uddannelsen består af, og som findes i studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab. Studieordningen beskriver modulernes læringsmål og indhold og vægtning af de centrale fag og fagområder udtrykt i ECTS-point for hhv. teoretisk og klinisk undervisning. Ifølge bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 105 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 105 ECTS-point. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point. I uddannelsens teoretiske dele indgår sundhedsvidenskabelige fag med 78 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 7,5 ECTS-point, humanistiske fag med 12 ECTS-point og samfundsvidenskabelige fag med 7,5 ECTS-point. Ekspertpanelet finder at det bekendtgørelsesfastsatte modul 5, Jordemoderen som tværfaglig samarbejdspartner, i mindre grad end de øvrige moduler bidrager til at sikre en god sammenhæng i uddannelsen og til jordemoderuddannelsens overordnede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet peger på to årsager til dette. For det første flytter kravet om tværfaglighed læringsudbyttet fra det jordemoderspecifikke til bredere sundhedsfaglige læringsmål, hvilket er problematisk fordi uddannelsens teoretiske dele kun er på i alt 105 ECTS-point. For det andet har jordemoderstuderende inden modul 5 realiseret flere teoretiske læringsmål og fx ofte nået et højere videnskabsteoretisk og metodisk niveau end studerende på andre sundhedsfaglige uddannelser fordi det begrænsede antal teoretiske ECTS-point fordrer en hurtigere progression. Ekspertpane- 22

23 let vurderer derfor positivt at udbuddet arbejder aktivt med at udvikle en god sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og modul 5. Dette sker bl.a. gennem en velovervejet afstemning af tværfaglig og monofaglig undervisning og gennem nøje overvejelser om niveau og indhold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og 7 og følgende bilag: Bilag 1: BEK. nr. 43 af om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab med tilhørende bilag 1. (Uddannelsesbekendtgørelsen) Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009modul 6 Bilag 8: Bilag 1a Modulbeskrivelse Bilag 9: Modulplan for modul 1 Bilag 10: Modulplan for modul 2 Bilag 11: Modulplan for modul 4 Bilag 12: Modulplan for modul 5 Bilag 13: Modulplan for modul 6 Bilag 14: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse,

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Jordemoderuddannelsen fik i begyndelsen af 2009 en ny bekendtgørelse og national studieordning. På de enkelte udbudssteder arbejdes der fortsat med udmøntningen af bekendtgørelsen, herunder med detaljerede beskrivelser af de enkelte modulers undervisningsplaner, litteratur, prøver mv. Der arbejdes tæt sammen med de klinisk uddannelsesansvarlige og på tværs af udbuddene i dette arbejde. På tidspunktet for udarbejdelse af den skriftlige dokumentation til akkrediteringen havde udbuddene beskrevet og gennemført 6 ud af 14 moduler. Det har derfor kun været muligt for ekspertpanelet at vurdere det detaljerede indhold og tilrettelæggelsen af disse 6 moduler. Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold af de første 6 moduler har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte moduler. Institutionen redegør for det faglige indhold og viser herunder hvordan modulernes metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet finder at udbuddets indhold og tilrettelæggelse af modulerne er gennemtænkte og udførligt beskrevet. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for udbuddets undervisnings- og arbejdsformer, og at undervisnings- og arbejdsformerne er med til at sikre at de studerende når de enkelte modulers læringsmål og udbuddets samlede mål for læringsudbytte. For udbuddet drejer det sig eksempelvis om forelæsninger, holdundervisning, dialogbaseret undervisning, arbejde i studiegrupper, øvelser, projektforløb og vejledning i forbindelse med opgaveløsning med mere. Ekspertpanelet vurderer at der er god og velovervejet sammenhæng mellem valg af undervisnings- og arbejdsformer og fagenes indhold. Dette kom også til udtryk under interviewene med de studerende og underviserne under besøget. De studerende udtrykte eksempelvis stor tilfredshed med udbuddets indhold og tilrettelæggelse. Ekspertpanelet fremhæver tilrettelæggelse af modul 1 og bachelorprojektet som særlig positivt. Begge integrerer både teoretiske og praksisnære arbejdsformer og blev af de studerende fremhævet som meningsfulde moduler. Ekspertpanelet vurderer at institutionen har tilrettelagt uddannelsens elementer på en måde der 24

25 understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Ifølge studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab kan modul 8 afvikles før modul 7, modul 12 kan afvikles før modul 11, og modul 14 kan afvikles før modul 13. Bindingerne har til hensigt at sikre progression fra den ukomplicerede graviditet, fødsel og barsel til den mere komplicerede. Ingen udbud af jordemoderuddannelsen har indtil videre afveget fra numerisk rækkefølge. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende og underviserne under besøget og følgende bilag: Bilag 1: BEK. nr. 43 af om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab med tilhørende bilag 1. (Uddannelsesbekendtgørelsen) Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 modul 6 Bilag 9: Modulplan for modul 1 Bilag 10: Modulplan for modul 2 Bilag 11: Modulplan for modul 4 Bilag 12: Modulplan for modul 5 Bilag 13: Modulplan for modul 6 Bilag 14: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, 2007 Bilag 15: Klinisk studiehåndbog Bilag 17: Rammer og kriterier for prøve på modul 2 Bilag 18: Jordemoderuddannelsen: Projektopgave i Den ukomplicerede graviditet, fødsel og barsel, Modul 4,12/ /2110 Bilag 19: Modulplan 5, Monofaglige uger, Tværprofessionel virksomhed, Jordemoderuddannelsen, februar 2010 Bilag 20: Fælles Modulplan Aalborg, Modul 5 Tværprofessionel virksomhed. 25

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kompetencer. Næsten alle underviserne er først uddannet jordemødre med klinisk erfaring og har dernæst fået enten en kandidat- eller en mastergrad inden for fx sundhedsantropologi, læreprocesser, kommunikation eller public health. 2 har en ph.d.-grad. Desuden har hovedparten også relevante pædagogiske kvalifikationer: 4 ud af de 11 undervisere er lektorbedømt, 3 har gennemført pædagogisk kompetenceudvikling på 9 ECTSpoint, og 3 andre er i gang med samme kursus. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppens samlede faglige og teoretiske kompetencer dækker de fagområder der indgår i jordemoderuddannelsen, og at allokeringen af undervisere er hensigtsmæssig. Undervisergruppens deltagelse i løbende faglig kompetenceudvikling og anden faglig ajourføring er efter ekspertpanelets vurdering tilfredsstillende, og aktiviteterne omfatter hele undervisergruppen. Institutionen redegør for at hver underviser har 230 timer årligt til faglig udvikling. Ekspertpanelet anser det for positivt at udbuddet tildeler underviserne timer så de kan holde udadrettet gratis undervisning om deres seneste udviklingsarbejder. Undervisergruppen holder sig løbende fagligt ajour gennem deltagelse i temadage, kurser og konferencer og gennem udbuddets samarbejde med fx Aalborg Universitet. Samarbejdsaftalen omfatter samarbejde med følgende institutter: Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi og Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de vurderer undervisernes kvalifikationer og kompetencer positivt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og interview med de studerende under institutionsbesøget. 26

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: I studieordningen er der en beskrivelse af modulernes læringsmål som også omfatter læringsudbyttet af den kliniske undervisning. Ekspertpanelet vurderer at den kliniske undervisnings omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssige og sikrer en god vekselvirkning mellem teori og praksis. Ifølge studieordningen fra 2009 udgør den kliniske undervisning 105 af uddannelsens 210 ECTS-point. Der er klinisk undervisning på modul 2 (6 ECTS-point), modul 3 (15 ECTS-point), modul 4 (6 ECTS-point), modul 5 (3 ECTS-point), modul 7 (15 ECTS-point), modul 8 (15 ECTSpoint), modul 10 (10 ECTS-point), modul 11 (15 ECTS-point), modul 12 (15 ECTS-point) og modul 13 (5 ECTS-point). I forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den kliniske undervisning vurderer ekspertpanelet at de krav udbuddet stiller til indholdet af den kliniske undervisning, er med til at sikre gode læringsforløb for den studerende. Udbuddet følger de krav til indholdet af den kliniske undervisning som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009 og studieordningen fra Ifølge bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er det det kliniske uddannelsessted der udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Ekspertpanelet vurderer udbuddets integrering af praktikken i det samlede udbud positivt. Institutionen redegør for at den integrerer de kliniske undervisningsforløb så de gensidigt supplerer den læring der sker bl.a. gennem et velstruktureret portfolioarbejde, fælles undervisningsdage, prøvernes udformning, uddannelsesmøderne mellem de uddannelsesansvarlige jordemødre og udbuddets undervisere, fællesmøder mellem praktikstedernes uddannelsesansvarlige jordemødre og udbuddets studiechef og læringsplatforme som QuickPlace der giver de uddannelsesansvarlige jordemødre mulighed for at integrere den lokale kliniske undervisning med læringsindhold og læreprocesser på de teoretiske dele. Udbuddet har desuden for hvert praktiksted udpeget en teoretisk underviser der betegnes klinisk konsulent. De kliniske konsulenter besøger praktikstederne hvert semester. Gennem disse halvårlige besøg på praktikstederne får underviserne kontakt til både studerende og de kliniske vejledere. Ekspertpanelet fremhæver det som noget positivt at udbuddet har tæt og løbende kontakt med de kliniske uddannelsessteder gennem adskillige mødefora og arbejdsgrupper. 27

28 På udbuddet tilsigter man, at den kliniske undervisning sker på samme praktiksted gennem hele uddannelsen. Derfor er det især den studerendes forberedelse til den første kliniske undervisningsperiode der er i fokus. I den forbindelse har de studerende bl.a. to dages observationspraktik før den første praktikperiode starter, den studerende har en uformel frokost med den uddannelsesansvarlige jordemoder på det kliniske undervisningssted, der er intranetkommunikation mellem den uddannelsesansvarlige jordemoder og den studerende før praktikperioden starter, og ved praktikstart holdes der en målsamtale mellem den studerende, den kliniske vejleder fra udbuddet og den uddannelsesansvarlige jordemoder på praktikstedet. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet følger bekendtgørelsens krav om stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Studieordningen stiller bl.a. krav til den kliniske undervisnings progression der viser sig ved at undervisningen i den første kliniske periode retter sig mod grundlæggende aspekter i relation til familiedannelse og jordemoderens sundhedsprofessionelle rolle. I anden periode udvides perspektivet til komplekse aspekter, mens det i tredje og sidste klinikperiode retter sig mod alle aspekter i relation til familiedannelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og følgende bilag: Bilag 1: BEK. nr. 43 af om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab med tilhørende bilag 1. (Uddannelsesbekendtgørelsen) Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 Bilag 8: Bilag 1a Modulbeskrivelse Bilag 15: Klinisk studiehåndbog Bilag 21: Studieordning 2001, Sundheds CVU Aalborg, 28. august

29 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet på tilfredsstillende vis sikrer at bekendtgørelsens og studieordningens krav til den kliniske undervisning opfyldes. Det er ifølge bekendtgørelsen udbuddet der godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder, mens det er det kliniske undervisningssted der udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Institutionen redegør for at udbuddet følger de beskrevne procedurer i studieordningen. Det gælder procedurer for godkendelse af kliniske undervisningssteder og procedurer for evaluering af den kliniske undervisning og opfølgning. Ekspertpanelet vurderer at evalueringen af praktikken sker løbende og med inddragelse af alle relevante parter. Den kliniske undervisning og det kliniske undervisningssted evalueres fx igennem uddannelsessamtaler hvor den studerende giver en tilbagemelding på sit kliniske undervisningsforløb, egen læreproces og de organisatoriske rammer. Derudover evalueres de kliniske forløb via et evalueringsskema der udfyldes af den studerende efter hver periode. Resultaterne herfra samles og bearbejdes af den klinisk uddannelsesansvarlige jordemoder som kan forelægge forslag til ændringer for egen organisation i forhold til disse. Evalueringen fremsendes til den kliniske kontaktperson som er knyttet til det kliniske undervisningssted. Ved halvårlige møder mellem de studerende og den kliniske kontaktperson på udbuddet drøftes problemstillinger som den studerende identificerer. Den kliniske kontaktperson på udbuddet melder tilbage til den uddannelsesansvarlige jordemoder angående disse. Som eksempel på opfølgning kan fx nævnes genindførelse af observationspraktikken. Ekspertpanelet vurderer at der mellem institutionen og de kliniske undervisningssteder er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at de to parter er opdateret med relevant viden om hinanden. Opgavevaretagelsen bliver bl.a. diskuteret på uddannelsesmøder der holdes to gange årligt mellem de klinisk uddannelsesansvarlige og udbuddets undervisere, på fællesmøder hvor samtlige uddannelsesansvarlige jordemødre fra de kliniske undervisningssteder mødes med studiechefen, og via undervisernes (de kliniske kontaktpersoners) besøg på et klinisk undervisningssted mindst to gange årligt. På jordemoderuddannelsen giver praktikaftalerne også tydelige retningslinjer for varetagelsen af opgaverne. Ekspertpanelet bemærker det som et positivt initiativ at der er indgået aftale med lederne af jordemoderuddannelserne i Esbjerg, Aalborg og København om at udarbejde et fælles koncept for 29

30 systematisk evaluering af den kliniske undervisning på jordemoderuddannelsen. Konceptet er dog endnu ikke trådt i kraft og indgår ikke i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet bemærker endvidere at studieordningen fra 2009 i modsætning til studieordningen knyttet til bekendtgørelsen om jordemoderuddannelsen fra 2001 (BEK nr. 234 af 30/3/2001) ikke længere stiller krav om at kontaktjordemødre der varetager den kliniske undervisning af studerende, som minimum har gennemgået en praktikvejlederuddannelse, fx 1/6 af diplomuddannelsen. Andelen af praktik er på jordemoderuddannelsen en af de højeste på danske professionsbacheloruddannelser, nemlig på 105 ECTS-point, og dens kvalitet er derfor særlig afgørende for uddannelsen. For at sikre en så velfungerende praktik som muligt mener ekspertpanelet derfor at det er ønskværdigt at genindføre et krav om pædagogiske minimumkvalifikationer hos kontaktjordemødrene. Endvidere mener ekspertpanelet at det vil være ønskværdigt at gennemføre at de uddannelsesansvarlige jordemødre gennemgår en fuld diplomuddannelse svarende til 60 ECTSpoint, da de varetager pædagogiske opgaver som vejledning og supervision og evalueringer af den kliniske undervisning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 Bilag 8: Bilag 1a Modulbeskrivelse Bilag 15: Klinisk studiehåndbog Bilag 21: Studieordning 2001, Sundheds CVU Aalborg, 28. august 2001 Bilag 22: Aftale om samarbejde mellem regionerne Midt- og Nordjylland. 30

31 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende, og at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere, er tilstrækkelige til at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. Der er eksempelvis et veludstyret færdighedslaboratorium, itudstyr og trådløs internetadgang og tilstrækkelige og veludrustede lokaler der er med til at understøtte at de studerende når målene for læringsudbyttet. Desuden er der et veludstyret og let tilgængeligt bibliotek der ud over pensumbøger og fjernadgang til elektroniske tidsskrifter også servicerer underviserne med relevante allerts og nyheds- s. Ekspertpanelet bemærker at de studerende i højere grad kunne vejledes om de gode fantomfaciliteter og færdighedslaboratoriets muligheder, men mener samtidig at det i højere grad vil ske fremover efter den endelige indretning af Mit drømmefærdighedslaboratorium hvor de studerende også er blevet inddraget i forarbejdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11 og rundvisning under institutionsbesøget. 31

32 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet om internationalisering er trådt i kraft pr. 1. august 2009 og er først udmøntet i EVA s skriftlige vejledning fra december Institutionerne har derfor kun haft kort tid til at arbejde for at opfylde kriteriet, og ekspertpanelet vil derfor ikke kun basere sin vurdering på udbuddets praksis, men også inddrage evt. planer udbuddet har for internationalisering. Studieordningen giver den studerende mulighed for at afvikle enhver teoretisk eller klinisk uddannelsesdel i udlandet. Men udbuddet har tilrettelagt studieforløbet så en eller flere dele af uddannelsen først kan gennemføres i udlandet efter at det første år er gennemført og samtlige prøver og eksaminer bestået. Udbuddet har endnu ikke haft studerende der følger studieordningen fra 2009, i udlandet. På udbuddet er der blandt studerende på 2001-ordningen p.t. ikke tradition for at tage på længerevarende teoretiske uddannelsesophold i udlandet, og uddannelsesdele der gennemføres i udlandet, indgår ofte i den ordinære kliniske undervisning eller i den valgfrie del. Indtil nu eksisterer der kun to eksempler på at studerende fra udbuddet har opnået teoretiske ECTS-point i udlandet. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet på tilfredsstillende vis understøtter at de studerende kan tage en del af uddannelsen i udlandet inden for normeret studietid. Der er et centralt internationalt kontor på Professionshøjskolen University College Nordjylland med en leder og en sekretær. Desuden er der for den sundhedsfaglige søjle et mindre internationalt kontor med en international koordinator, og på udbuddet er der en underviser som har det internationale område som en del af sin arbejdsnormering. Ekspertpanelet vurderer det positivt at der er praksis for at underviserne fra udbuddet kommer på udlandsophold og lærerudvekslinger. Desuden besøger underviserne ofte studerende i udlandspraktikker. Det er med til at styrke kontakterne mellem udbud af jordemoderuddannelser i udlandet og udbuddet. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbuddet har relevante udvekslingsaftaler gennem Nordplus-netværket, fx til Linnéuniversitetet i Kalmar, Sverige, og Yrkeshögskolan Novia i Vasa, Finland. Desuden har udbuddet bilaterale aftaler med uddannelsessteder i fx Belgien, England og Thailand. Ekspertpanelet bemærker at de tre udbud af jordemoderuddannelsen ikke samarbejder om internationalisering med hinanden. Et samarbejde ville give de studerende gode muligheder for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet, fx ved at udbuddene udveksler nuværende procedurer, aftaler og kontakter på flere sprog og i fællesskab opsøger flere mulige uden- 32

33 landske uddannelsesinstitutioner. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 Bilag 21: Studieordning 2001, Sundheds CVU Aalborg, 28. august 2001 Bilag 23: Strategi for internationalisering, UCN Bilag 24: Delstrategier på Jordemoderuddannelsen 2010 Bilag 25: Studie/praktikophold i udlandet, marts

34 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet stiller tilfredsstillende krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele de studerende kan tage i udlandet. Institutionen skal bl.a. sikre at modtagerstedet er anerkendt. Da nærmest alle opholdene i udlandet er kliniske, skal modtagerinstitutionen sikre at praktikstedet er godkendt, og at den studerende kan nå læringsmålene på stedet. Inden udvekslingen indgår den studerende en formel aftale om det læringsmæssige udbytte, kaldet en learning agreement. Dette dokument involverer den studerende, den modtagende institution og udbuddet. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet i tilfredsstillende omfang sikrer at kvalitetskravene opfyldes. Institutionen redegør for at der er kontinuerlig kontakt mellem uddannelsesinstitutionens internationale koordinator, den internationale medarbejder i udlandet og de klinisk uddannelsesansvarlige. Kontakten afstemmer læringsudbytte for elementet med det reelle tilbud eller relaterer sig til aktuelle evalueringer. Dette foregår ved besøg på den udenlandske uddannelsesinstitution eller ved -kontakt med den studerende og den klinisk uddannelsesansvarlige i udlandet. Ved afslutning af opholdet vurderes den studerendes læringsudbytte, og berammede ECTS-point tildeles. Dette gøres af den ansvarlige for den kliniske undervisning på den udenlandske institution. Efter afslutning af udlandsopholdet foretager det udenlandske praktiksted bl.a. en skriftlig evaluering af den studerende vha. standardiserede skemaer der gives videre til det internationale kontor. Desuden evaluerer den studerende mundtligt med den internationale medarbejder. Som et resultat af kvalitetssikringen tager de internationale koordinatorer personlig kontakt med de aktuelle partnerinstitutioner. Eksempelvis savnede to studerende at vide hvem der svarede til deres danske uddannelsesansvarlige jordemoder. Det blev taget op på et internationalt Nordplus-møde, og derefter blev ansvarsfordelingen diskuteret og ændret så det nu er eksplicit hvem der er ansvarlig. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag: 34

35 Bilag 1: BEK. nr. 43 af om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab med tilhørende bilag 1. (Uddannelsesbekendtgørelsen) Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 Bilag 26: BEK nr. 234 af om jordemoderuddannelsen Bilag 27: Learning Agreement ECTS European Credit Transfer System Bilag 28: Agreement for Student Exchange, Midwifestudents Bilag 29: Skema til evaluering af studieophold og praktikophold I udlandet samt deltagelse i internationale kurser Bilag 30: Erasmus Programme, Student Mobility for Study, Final Report Form. 35

36 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de centrale forhold på udbuddet på tilfredsstillende vis undergår løbende og systematisk kvalitetssikring. Eksempelvis har udbuddet faste procedurer for undervisningsevalueringer og studentertilfredshedsundersøgelser. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at interne interessenter inddrages. Dette ses fx gennem de studerendes evaluering af undervisningen. Udbuddet har både midtvejsevalueringer, elektroniske spørgeskemaer og holdinterview med det særlige formål at forbedre undervisningen ved inddragelse af de studerende. Ekspertpanelet vurderer at eksterne interessenter inddrages på tilfredsstillende vis. Dette er fx sket gennem et nationalt samarbejde om udkast til bekendtgørelsen for uddannelsen til jordemoderkundskab og et nationalt samarbejde om studieordningen. Desuden inddrages eksterne interessenter i kvalitetssikringen via samarbejdet med de kliniske undervisningssteder og via uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet finder det positivt at udbuddet har en god løbende kvalitetssikring. Fx fremgik det under besøget at der findes løbende holdmøder mellem de studerende og underviserne med det specifikke formål at forbedre moduluddannelsen, og efter mødet viderebringer underviseren forslag og kritik til at forbedre modulordningen til ledelsen. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har fastlagt en hensigtsmæssig ansvarsfordeling for kvalitetsarbejdet. På institutionsniveau er der en fastlagt politik hvor ansvarsfordelingen for hvert enkelt udbuds evalueringer er beskrevet, bl.a. på baggrund af institutionens videncenter for evaluering i praksis. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet anvender den viden der indsamles fra kvalitetssikringsaktiviteterne, til at forbedre udbuddet. Dette blev bekræftet under interviewene med ledelsen, underviserne og de studerende. Institutionen redegør bl.a. for hvordan der bliver fulgt op på resultaterne af undervisningsevalueringerne fra de studerende. Hvis evalueringerne fx afdækker vanskeligheder med at skabe en god sammenhæng mellem læringsmål for både de teoretiske og kliniske undervisningsperioder, bliver det sat på dagsordenen til et uddannelsesmøde mellem teoretiske 36

37 og kliniske undervisere for at finde frem til en bedre løsning. Et andet eksempel drejer sig om en væsentlig ændring i modul 2 s indhold og eksamen som opfølgning på studenterevalueringerne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med ledelsen, de studerende og underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 31: Politik for undervisningsevaluering I UCN Bilag 32: Meningsskabende undervisningsevaluering, Cepra 2009 Bilag 33: Tilfredshedsundersøgelse , Professionshøjskolen University College Nordjylland, Jordemoderuddannelsen Bilag 34: Karaktergennemsnit i perioden Efterår 2004-Efterår 2009 Bilag 35: Censorformandskabets årsberetning

38 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Frafaldstallet for udbuddet er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer dog at udbuddet blot har et højere frafald end normalt det undersøgte år, og vurderer at udbuddet har god viden om årsagerne til frafald og på den baggrund iværksætter aktiviteter som nedbringer frafaldet. Kriteriet er derfor samlet set opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer at 29 % af udbuddets studerende som er startet studieåret 2005/2006, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for udbuddet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 17 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af jordemoderuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Institutionen redegør for at udbuddet foretager omfattende analyser af de studerendes frafald. Resultaterne bliver bl.a. sammenfattet i nøjagtige optællinger. Optællingerne viser bl.a. at 2005/2006 var et år med særlig stort frafald. Optællingerne viser endvidere at centrale årsager til frafald er at de studerende flytter (de bliver optaget på Professionshøjskolen University College Nordjylland og flytter på 2. semester til et andet udbud af uddannelsen, fx i København), at de fortryder deres studievalg, at de mener at der er for store faglige krav i uddannelsen, eller at de opgiver af personlige årsager, af familiære årsager eller pga. sygdom. Fortrudt studievalg nævnes som den hyppigste årsag. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Ekspertpanelet vurderer at den viden disse optællinger bidrager med, bliver anvendt af udbuddet til at iværksætte målrettede indsatser for at fastholde de studerende. Eksempelvis tilbyder udbuddet vejledning og monitorering af læringsudbyttet. Udbuddet opsøger de studerende, bl.a. gennem en holdlederfunktion, og tilbyder studievejledning. Udbuddet anvender også studiegrupper, tvillinge- og tutorordninger og vægter et godt studiemiljø. I interviewene med ledelsen, de studerende og underviserne under besøget fik ekspertpanelet også et positivt indtryk af udbuddets initiativer. De studerende gav udtryk for at de ansatte på udbuddet, fx studievejlederne, var hjælpsomme. Endvidere understregede de studerende at der blev arbejdet aktivt med at bibeholde et godt studiemiljø fra både undervisernes og ledelsens side. 38

39 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15, interview med ledelsen, de studerende og underviserne under besøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 36: Strategi ved studievejledningen ved sundhedsuddannelserne, UCN Bilag 37: Opgaver i Holdlederfunktionen i jordemoderuddannelsen. 39

40 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Efter hvert modul på jordemoderuddannelsen foretages en bedømmelse. Ifølge bekendtgørelsen skal mindst 1/3 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøver. Ifølge den nationale studieordning er uddannelsens 5 eksterne prøver placeret på modul 1, 4, 9, 12 og 14. Modulerne 1, 6, 9 og 14 er rent teoretiske moduler og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul 3, 7, 8, 11 og 12 er rent kliniske undervisningsmoduler. Her er 3, 7, 8 og 11 interne prøver og vurderes som enten bestået eller ikke-bestået. Uddannelsens sidste kliniske modul (modul 12) afsluttes med en ekstern prøve og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Modul 2, 4, 5, 10 og 13 er alle moduler med en kombination af teoretiske og kliniske ECTS-point. Her bedømmes alle, bortset fra modul 4, ved interne eksaminer efter 7-trins-skalaen. Pga. overgang til ny studieordning i 2009 har udbuddet kun beskrevet prøver og eksaminer for moduler der allerede er afviklet, eller som afvikles i den nærmeste fremtid. Udbuddet har derfor kun beskrevet modul 1-6. Det har derfor kun været muligt for ekspertpanelet at vurdere disse prøver og eksaminers velegnethed. Ekspertpanelet vurderer at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse om de studerende når uddannelseselementernes læringsmål. Prøveformerne varierer afhængigt af modulernes indhold og vægtning af teori og praksis. Ekspertpanelet finder det noget uhensigtsmæssigt at ingen af udbuddene anvender computere i forbindelse med skriftlige prøver og eksaminer der holdes på udbuddet, men at de studerende skal skrive i hånden selvom pc er er de studerendes foretrukne studieredskab. Vurderingen er dog ikke tungtvejende, da ekspertpanelet fastholder at skriftlige eksaminer er velegnede til at belyse om de studerende når læringsmålene. De valgte prøveformer er følgende: Efter modul 1 finder en eksternt bedømt teoretisk prøve sted. Det er en skriftlig prøve på fire timer bestående af spørgsmål til modulets fag. Her bedømmes efter 7-trins-skalaen. Efter modul 2 finder en internt bedømt teoretisk prøve sted. Prøven er en mundtlig prøve på 20 minutter med udgangspunkt i et reflektionsark fra den kliniske del af modulet. Her bedømmes efter 7-trins-skalaen. 40

41 Efter modul 3 finder en internt bedømt klinisk prøve sted. Prøven tager udgangspunkt i den studerendes portfolio med reflektionsark og en videooptagelse af den studerendes kommunikation knyttet til en situation på klinikken. Efter modul 4 finder en eksternt bedømt teoretisk prøve sted. Prøven består af en skriftlig projektopgave over problemstillinger fra klinikken, og på baggrund af opgaven finder en efterfølgende individuel mundtlig prøve sted. Her bedømmes efter 7-trins-skalaen. Efter modul 5 finder en internt bedømt teoretisk prøve sted. Prøven er en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en synopsis og en poster fremstillet i tværfaglige projektgrupper. Her bedømmes efter 7-trins-skalaen. Efter modul 6 finder en internt bedømt teoretisk prøve sted. Prøven består af spørgsmål til modulets fag. Her bedømmes efter 7-trins-skalaen. Institutionen redegør for at udbuddet i maj 2008 nedsatte en portfolioarbejdsgruppe. En af arbejdsgruppens opgaver har været at udarbejde forslag til indhold og rammer for såvel de teoretiske som de kliniske prøver. Selvom ikke alle udbuddets prøver og eksaminer er beskrevet endnu, vurderer panelet at det er sandsynliggjort at prøver og eksaminer vil give et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har realiseret målene for læringsudbyttet efter endt studieforløb. Ekspertpanelet vurderer modul 3 s prøveform særlig positivt, da den i høj grad belyser om den studerende har lært modulets læringsmål, bl.a. via videooptagelser. Prøven vurderes som bestået eller ikke bestået. Panelet bygger sin vurdering dels på det forhold at der er prøver og eksaminer ved afslutningen af hvert modul som belyser om den studerende har nået modulets læringsmål, dels på panelets vurdering i forbindelse med kriterium 6 om at der er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, 7 og 16 og følgende bilag: Bilag 1: BEK. nr. 43 af om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab med tilhørende bilag 1. (Uddannelsesbekendtgørelsen) Bilag 2: Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, januar 2009 Bilag 8: Bilag 1a Modulbeskrivelse Bilag 15: Klinisk studiehåndbog Bilag 16: Rammer og kriterier for prøve på modul 1 Bilag 17: Rammer og kriterier for prøve på modul 2 Bilag 18: Jordemoderuddannelsen: Projektopgave i Den ukomplicerede graviditet, fødsel og barsel, Modul 4,12/ /2110 Bilag 19: Modulplan 5, Monofaglige uger, Tværprofessionel virksomhed, Jordemoderuddannelsen, februar

42 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 2 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, er på karakterskalaens niveau 2 eller lavere. Nøgletallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 2 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af jordemoderuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Nøgletallet er beregnet ud fra karaktererne for de tre eksterne eksaminer for udbuddets dimittender fra de sidste to semestre. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium