OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis"

Transkript

1 KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt, men ikke alle. Notatet er tænkt som en hjælp og inspiration til KTO s medlemsorganisationer med henblik på, at de eventuelt kan anvende det helt eller delvist som orienteringsmateriale overfor deres medlemmer. Det skal understreges, at konkrete spørgsmål vedrørende konflikten eller til indholdet af dette notat skal behandles i og rettes til de enkelte organisationer, og ikke til KTO.

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FØRSTE DEL... 4 INDLEDNING... 4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter... 4 Overenskomstforhandlinger... 4 Forligsinstitutionen... 4 De kollektive kampskridt... 5 Varsling af kollektive kampskridt... 5 KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET GENERELT... 6 ANDEN DEL... 7 KONFLIKTENS ABC... 7 AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG... 7 AFSPADSERING... 7 ANCIENNITET... 8 ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER... 8 ATP OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG... 8 BARSEL, HERUNDER FÆDREORLOV... 8 BIBESKÆFTIGELSE... 9 EFTERLØN/DELEFTERLØN... 9 EGU-ELEVER/LÆRLINGE... 9 FERIE... 9 FLEKSJOB, JOB MED LØNTILSKUD ELLER JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR FORTRÆDIGELSESKLAUSULER HJEMSENDELSE KONFLIKTENS OPHØR KONFLIKTRAMT ARBEJDE KONFLIKTUNDERSTØTTELSE KONSTITUTION I HØJERE STILLING KURSER I ARBEJDSTIDEN LEDENDE MEDLEMMER, BORTSET FRA TJENESTEMÆND... 13

3 3 LEDIGE STILLINGER, BESÆTTELSE AF MEDLEMMER AF ANDRE ORGANISATIONER MIDLERTIDIGT, TIDSBEGRÆNSET OG OPGAVEBEGRÆNSET ARBEJDE NØDBEREDSKAB OG FRIHOLDT PERSONALE OMSORGSDAGE OPSIGELSE FRA ARBEJDSGIVERENS SIDE OPSIGELSE FRA MEDLEMMETS SIDE ORLOV, BORTSET FRA BARSELSORLOV STUDERENDE SYGDOM SYMPATIKONFLIKT SØGNEHELLIGDAGSBETALING TJENESTEMÆND TJENESTEREJSER UNGE UNDER 18 ÅR UORGANISEREDE VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE... 18

4 4 FØRSTE DEL INDLEDNING De overenskomster, som i dag er gældende på det kommunale og regionale arbejdsmarked, udløber ved udgangen af marts Forhandlingerne om nye aftaler/overenskomster med de offentlige arbejdsgiverparter er allerede gået i gang. Foruden gennemgang af de praktiske forhold i forbindelse med en eventuel konflikt indeholder denne vejledning tillige en kort gennemgang af forløbet i forbindelse med forhandlingerne herunder forløbet op til varsling af konflikt. Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter Overenskomstforhandlinger I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres ved kollektive aftaler - overenskomster eller organisationsaftaler - som indgås mellem forhandlingsberettigede organisationer for henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Under overenskomstforhandlingerne kan det vise sig nødvendigt at iværksætte kollektive kampskridt (strejke, blokade, lockout eller boykot) for at tvinge modparten til at give indrømmelser. Ved fornyelse af overenskomster er der - i modsætning til den periode, hvor overenskomsterne løber - ikke fredspligt. Det vil sige, at der lovligt kan varsles og iværksættes kollektive kampskridt. Forligsinstitutionen Med henblik på at bistå parterne i at opnå enighed om en ny overenskomst er forligsinstitutionen etableret. Forligsmanden indtræder fx i overenskomstforhandlingerne, hvis en af parterne anmoder om det, eller hvis forhandlingerne erklæres for afsluttet uden resultat. Dette kan ske, enten fordi man ikke kan blive enige om et resultat, eller fordi en af parterne ikke godkender et opnået forlig. Forligsmanden har kompetence til at udsætte varslede kampskridt som fx strejke eller blokade. Udsættelsen sker for at give forligsmanden tid til at mægle forlig mellem parterne. En varslet arbejdsstandsning kan udsættes i 2 uger og 4 dage. Er der fx varslet strejke, kan denne tidligst begynde på 5. dagen efter de 2 uger, eller - hvis forligsmanden indenfor de 2 uger erklærer forhandlingerne for afsluttet uden forlig - på 5. dagen efter forligsmandens erklæring. Hvis den varslede arbejdsstandsning vurderes at ville få vidtrækkende samfundsmæssig betydning eller i øvrigt skønnes at ville have uheldige konsekvenser for mulighederne for at opnå en fredelig løsning af konflikten, kan arbejdsstandsningen udsættes i yderligere 2 uger. Samlet kan forligsmanden altså udsætte en arbejdsstandsning med 2 x 2 uger + 4 dage.

5 5 Foruden udsættelse af en arbejdsstandsning har forligsmanden også kompetence til at komme med forslag til forlig, dvs. mæglingsforslag. Sådanne mæglingsforslag skal forelægges parterne til afstemning. I givet fald udsættes varslede kampskridt, indtil resultatet af afstemningen er kendt. De kollektive kampskridt Som tidligere nævnt, kan der ved overenskomstfornyelser lovligt iværksættes kollektive kampskridt. Disse bruges oftest for at lægge pres på modparten, så man kan opnå et resultat, der syntes umuligt at nå kun ved forhandling. Betegnelsen "kollektive kampskridt" dækker strejke, blokade, lockout og boykot. Strejke: Hvor arbejdstagerne afviser at udføre deres arbejde, det vil sige nedlægger arbejdet. Blokade: Består i at arbejdstagerne ikke søger eller lader sig ansætte i de ledige stillinger, som der er varslet blokade for. Lockout: Består i, at arbejdsgivere afviser at lade arbejdstagerne udføre deres arbejde eller opsiger disse, uden at nægtelsen eller afskedigelserne skyldes driftsmæssige hensyn som fx besparelser. Boykot: Hvor en eller flere arbejdsgivere afviser at ansætte individuelle arbejdstagere (fx arbejdstagere som er medlem af en bestemt faglig organisation). Strejke og blokade varsles således af arbejdstagernes organisationer over for én eller flere arbejdsgivere, mens lockout og boykot varsles af arbejdsgivere over for en eller flere arbejdstagerorganisationer. Varsling af kollektive kampskridt I de gældende hovedaftaler og/eller forhandlingsaftaler er aftalt, at varsling af kampskridt skal ske skriftligt med én måneds varsel. Det vil sige, at kampskridtene iværksættes én måned efter, at modparten har modtaget varselsskrivelsen. Samtidigt med at varsel fremsendes til modparten, skal også forligsmanden orienteres. Dog er KL, RLTN og KTO, jf. køreplansaftalerne, også i forbindelse med OK-08 imidlertid enige om, at varsling af arbejdsstandsning i forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2008 i alle tilfælde sker på følgende måde: Parterne accepterer gensidigt, at arbejdsstandsninger kan varsles ved anbefalet skrivelse senest 4 uger før iværksættelsen. Arbejdsstandsning kan iværksættes fra en hvilken som helst dato fra den 1. april 2008.

6 6 KL, RLTN og KTO er enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke bør fremsendes uden en forudgående drøftelse af årsagerne hertil mellem forhandlingsparterne. Såfremt der iværksættes kampskridt som ikke er varslet - eller eventuelt varslet uden iagttagelse af formalia - betragtes disse som brud på hovedaftalen, hvorfor den part kampskridtet iværksættes overfor (modparten), kan rejse krav om betaling af bod. Det er vigtigt at bemærke, at kun de faglige organisationer kan varsle kampskridt. Det vil sige, at valg af kampskridt og omfanget af disse besluttes af de faglige organisationer. De medlemmer, der er ansat på områder, som der ikke varsles konflikt for, er forpligtede til at fortsætte deres arbejde under konflikten. En lokal udvidelse af konflikten, fx en arbejdsnedlæggelse, er - selvom den er kortvarig - et brud på hovedaftalen og vil medføre forpligtelse til at betale bod til modparten. KONSEKVENSER FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET GENERELT De berørte medlemmers ansættelsesforhold suspenderes fra det tidspunkt, hvor den lovlige konflikt træder i kraft. Ved en lovlig konflikt følger det af funktionærlovens 2, stk. 10, at funktionærens individuelle opsigelsesvarsler viger for det varsel - oftest en måned - som organisationerne efter hovedaftalerne skal give, når de ønsker at iværksætte en lovlig konflikt. En konflikt har således en række konsekvenser for det enkelte ansættelsesforhold. Praktiske konsekvenser: Medlemmer, som er omfattet af konflikt, har fra dens start ikke længere ret til at opholde sig på arbejdspladsen. De har på dette tidspunkt pligt til at aflevere nøgler, værktøj og andet materiel, der tilhører arbejdspladsen. Løn mv.: Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, herunder løn under sygdom, sygedagpenge, pension, ATP mv. ophører, når konflikten iværksættes. Hvis konflikten påbegyndes midt i en lønperiode, får medlemmerne udbetalt forholdsmæssig løn på det normale udbetalingstidspunkt. Medlemmerne har desuden krav på at få udbetalt løn, der vedrører tidligere lønperioder. For forudlønnede kan arbejdsgiveren rejse krav om tilbagebetaling af den del af den udbetalte løn, som vedrører perioden fra konfliktens start. I den forbindelse anbefales det medlemmerne overfor arbejdsgiveren at kræve, at der sker en fuldstændig opgørelse af ansættelsesforholdets mellemværender, herunder opgørelse af arbejdstiden med udbetaling af eventuelt mer- og overarbejde. Arbejdsfordeling: Såfremt arbejdsgiveren har etableret arbejdsfordeling, vil konfliktramte medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, hverken være berettiget til løn, når de efter planen skulle have arbejdet, eller dagpenge, når de efter planen var hjemsendt.

7 7 Skat: Skattekort forbliver på arbejdspladsen; men konfliktramte medlemmer er berettiget til - efter anmodning - at få kortet udleveret. Løntilbageholdelse: Begæringer fra andre myndigheder om tilbageholdelse i løn for skatterestancer, underholdsbidrag mv. stilles i bero, indtil der igen udbetales løn. Andre konsekvenser: Se: Anciennitet, barsel, ferie, tjenesterejser, kurser, sygdom, orlov. ANDEN DEL KONFLIKTENS ABC Nedenfor gives der i alfabetisk orden nogle svar på vigtige spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med en konflikt. AFSKEDIGELSER AF STØRRE OMFANG De særlige regler om varsling ved afskedigelser af større omfang gælder ikke under en lovlig konflikt. Se: Lov nr. 414 af den 1. juni 1994 om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. AFSPADSERING Der skelnes mellem påbegyndt og ikke-påbegyndt afspadsering. Påbegyndt afspadsering: Påbegyndt afspadsering afbrydes, når konflikten iværksættes, og medlemmet bliver omfattet af denne. Ikke-påbegyndt afspadsering: Afspadsering, som er aftalt, men ikke påbegyndt, kan ikke påbegyndes, mens konflikten løber. Optjening: Der optjenes ikke ret til at afspadsere under konflikt. Efter konflikten: Afspadsering, der ikke har kunnet holdes på grund af konflikten, må på ny aftales/fastlægges ved konfliktens ophør.

8 8 ANCIENNITET Ansættelsesforholdet ophører endeligt ved konfliktens start. Der optjenes derfor som hovedregel heller ikke anciennitet under konflikten. Hvis man deltager i beredskabsarbejde mindst 8 timer pr. uge i gennemsnit, indgår dette i beregningen af lønanciennitet/erfaring. ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Medlemmer, som deltager i arbejdsmarkedsuddannelser (specialarbejderuddannelse, efteruddannelse af faglærte mv.) modtager i uddannelsesperioden normalt en godtgørelse fra det offentlige svarende til dagpengesatsen fra den A-kasse, som de er eller kunne have været medlem af. Aftaler, hvorefter arbejdsgiver udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen og derved indtræder i medlemmernes krav på godtgørelse, ophører ved konfliktens ikrafttræden. ATP OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG Der indbetales ikke bidrag til ATP og arbejdsmarkedsbidrag af den konfliktunderstøttelse, de enkelte organisationer yder deres medlemmer under konflikten. Se også: Konfliktunderstøttelse. BARSEL, HERUNDER FÆDREORLOV Påbegyndt orlov før konflikten: For medlemmer, som har ret til løn under barsel, bortfalder retten til løn ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra bopælskommunen. Udover barselsdagpenge udbetaler nogle faglige organisationer konfliktunderstøttelse til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpenge. Barselsdagpenge kan tidligst udbetales fra den dag, hvor der er 4 uger til forventet fødsel. Påbegyndt orlov under konflikten: Medlemmer, som har ret til løn under barsel, og som påbegynder barselsorlov under konflikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren. De berørte medlemmer vil derimod kunne få udbetalt barselsdagpenge fra bopælskommunen 4 uger før fødslen. Hvis medlemmet er på barselorlov fx 8 uger før fødslen, får pågældende udbetalt konfliktunderstøttelse i perioden 8 uger til 4 uger.

9 9 Efter konflikten: Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er på barselsorlov med løn. Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet. BIBESKÆFTIGELSE Medlemmer kan have beskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen. Medlemmer, som har bibeskæftigelse - fx undervisning vil fortsat kunne varetage denne under konflikten. Det gælder dog ikke, hvis bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område. Se også: Konfliktramt arbejde. EFTERLØN/DELEFTERLØN Medlemmer, som er omfattet af konflikt, kan som udgangspunkt ikke gå på almindelig efterløn/delefterløn (ordningen for personer født før 1. juli 1939) under konflikten. Det gælder som udgangspunkt også efterløn/delefterløn, som har været planlagt før konflikten. Derimod kan man godt gå på fleksibel efterløn, selv om man er omfattet af konflikt. For yderligere vejledning skal man kontakte arbejdsløshedskassen. EGU-ELEVER/LÆRLINGE EGU-elever/lærlinge vil ikke være omfattet af en konflikt. De skal så vidt muligt udføre det arbejde, som falder inden for deres oplæringsområde, og modtager sædvanlig løn. Det gælder også ved eventuel hjemsendelse på grund af arbejdsmangel. FERIE Der skelnes mellem ferie, som er påbegyndt før konflikten, og ferie, som ønskes påbegyndt under konflikten. Påbegyndt ferie: Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, afvikles den, som hvis der ikke var iværksat konflikt.

10 10 Ikke-påbegyndt ferie: Medlemmer, der er omfattet af konflikten, kan ikke gå på ferie, når konflikten er iværksat. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten. Feriekort: Attestation af feriekort til medlemmer, som er omfattet af en konflikt, kan ikke finde sted. Feriegodtgørelse mv.: Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse mv. udbetales ikke under en konflikt. Optjening af ferie: Der optjenes ikke ret til betalt ferie under en konflikt. Efter konflikten: Ved konfliktens ophør skal suspenderet ferie aftales på ny. Arbejdsgiveren fastsætter med mindre andet aftales med den ansatte ny ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie. Hvis ferien som følge af konflikten ikke har kunnet holdes inden ferieårets udløb (30. april), kan løn/feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie udbetales senest ved ferieårets afslutning. Månedslønnede dog ikke praktikanter og elever kan dog med arbejdsgiveren aftale, at den ikke afholdte ferie overføres til det følgende ferieår. Hvis en konflikt medfører, at hovedferien ikke har kunnet holdes inden ferieperiodens udløb (30. september), har den ansatte ret til at få udbetalt løn/feriegodtgørelse for ikke afholdt hovedferie, hvis dette ønskes. Se: Ferieaftalens 23 og 24. Se også: Kurser, orlov, afspadsering. FLEKSJOB, JOB MED LØNTILSKUD ELLER JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR Ansatte i et fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår vil være omfattet af konflikt på lige fod med øvrige kolleger inden for faggruppen. FORTRÆDIGELSESKLAUSULER Se: Konfliktens ophør.

11 11 HJEMSENDELSE Problemstilling: Hvis arbejdspladsen mangler materialer og lignende under en konflikt, og medlemmer, som ikke er omfattet af denne, derved ikke kan udføre deres normale arbejde, kan hjemsendelse blive aktuel. Hovedregel: Hovedreglen er dog, at medlemmer ikke uden varsel kan hjemsendes i denne situation. Hvis arbejdspladsen er ude af stand til at beskæftige en eller flere medlemmer på grund af andre lønmodtageres konflikt og derfor må hjemsende disse, skal det ske med de berørte medlemmers individuelle opsigelsesvarsler. Undtagelse: Såfremt arbejdsgiverparterne som modtræk til strejke har varslet lockout, har de berørte medlemmer ikke krav på individuelt varsel. Det lockoutramte personale fratræder i overensstemmelse med lockoutvarslet (normalt en måned), og de stilles i det hele taget, som om de strejker. KONFLIKTENS OPHØR Fortrædigelsesklausuler: Begreb: En fortrædigelsesklausul indebærer, at ansættelsesforholdet (kun) suspenderes i konfliktperioden. Fortrædigelsesklausuler findes i en lang række hovedaftaler og overenskomster. Findes der ikke en fortrædigelsesklausul, vil konfliktens parter ofte aftale en sådan. Medlemmernes pligter: Medlemmerne har pligt til straks, når konflikten ophører, at genindtræde i deres hidtidige ansættelsesforhold. Arbejdsgiverens pligter hovedregel: Arbejdsgiveren har i denne situation - i takt med, at det bliver driftsmæssigt muligt - pligt til på ny at acceptere medlemmernes arbejdskraft. Undtagelse: Pligten til genantagelse gælder ikke, hvis konflikten har medført nedgang i arbejdsmængden. Se også: Ferie.

12 12 KONFLIKTRAMT ARBEJDE Medlemmer, der ikke er omfattet af en konflikt, fordi deres organisation ikke er i konflikt, har ikke pligt til at udføre arbejde, der er omfattet af konflikten (konfliktramt arbejde). En sådan vægring betragtes ikke som uberettiget arbejdsnedlæggelse og kræver ikke varsel fra disse medlemmers side. Medlemmerne må dog ikke udnytte situationen til at nægte at udføre deres normale arbejde. Grænsen mellem normalt arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække. Se også: Sympatikonflikt, tjenestemænd, friholdt personale, uorganiserede. KONFLIKTUNDERSTØTTELSE De faglige organisationer udbetaler sædvanligvis konfliktunderstøttelse til de af konflikten omfattede medlemmer. Administrationen og størrelsen af konfliktstøtten er forskellig i de enkelte organisationer, jf. blandt andet de enkelte organisationers love og vedtægter. Se også: ATP og arbejdsmarkedsbidrag. KONSTITUTION I HØJERE STILLING Et medlem, der er konstitueret i en højere stilling, kan være undtaget fra eller være omfattet af konflikten. Fx kan pågældende være undtaget alene med baggrund i en bestemmelse i en hovedaftale. Der vil være tale om en konkret vurdering af, om en medarbejder er omfattet af en konflikt. KURSER I ARBEJDSTIDEN Der skelnes mellem kurser, som er påbegyndt, når konflikten bryder ud, og kurser, som er planlagt påbegyndt, mens konflikten verserer. Påbegyndt kursus: Har et medlem påbegyndt et kursus forud for en konflikts iværksættelse, har pågældende principielt pligt til at afbryde kurset. Det kan dog lokalt aftales med de faglige organisationer, at medlemmet kan fortsætte kurset. Når arbejdsstandsningen er iværksat, udbetales der ikke løn under kurset. Påbegyndelse af kursus under konflikten: Medlemmer kan ikke påbegynde et kursus, mens konflikten verserer.

13 13 LEDENDE MEDLEMMER, BORTSET FRA TJENESTEMÆND Ledende overenskomstansatte medlemmer over et vist løntrin vil ofte være undtaget fra konflikt. Det gælder fx AC-medlemmer ansat i chefstillinger på grundlønstrin 50 og højere, jf. hovedaftale mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og AC-organisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere. Under en lovlig konflikt har ledende medlemmer samme pligt til at udføre såvel deres normale arbejde som arbejde, der ligger uden for dette område, som de har uden for konfliktsituationen. Se også: Tjenestemænd, uorganiserede, konfliktramt arbejde. LEDIGE STILLINGER, BESÆTTELSE AF Der skelnes mellem, om stillingen er blevet besat før konflikten med henblik på tiltræden efter dens start, eller om stillingen søges besat under konflikten. Før konflikten: Hvis arbejdsgiveren før konflikten har indgået aftale med en person om, at pågældende skal tiltræde en stilling på et tidspunkt, hvor der er konflikt, tiltræder den nyansatte stillingen, men bliver straks omfattet af konflikten, såfremt pågældende er medlem af den konfliktramte organisation. Under konflikten: Stillinger, som ønskes besat under konflikten, vil normalt være blokaderamte og kan ikke besættes med medlemmer af de organisationer, der har varslet konflikt. MEDLEMMER AF ANDRE ORGANISATIONER Se under: Konfliktramt arbejde. MIDLERTIDIGT, TIDSBEGRÆNSET OG OPGAVEBEGRÆNSET ARBEJDE Medlemmer, som er ansat til at varetage midlertidigt, tidsbegrænset eller opgavebegrænset arbejde, er omfattet af konflikten. Hvis en tids- eller opgavebegrænset ansættelse efter planen skal ophøre under konflikten, slutter ansættelsesforholdet som aftalt. Se også: Opsigelse fra arbejdsgiverens side.

14 14 NØDBEREDSKAB OG FRIHOLDT PERSONALE Inden for de fleste overenskomstområder fremgår det af hovedaftalerne, at der er pligt til at indgå aftale om at friholde visse nøglefunktioner fra konflikt med henblik på at kunne opretholde et nødberedskab. Det gælder fx inden for sundhedssektoren. OMSORGSDAGE Der skelnes mellem omsorgsdage, som er påbegyndt før konflikten, og omsorgsdage, som er planlagt påbegyndt under konflikten. Påbegyndte omsorgsdage: Er omsorgsdagene påbegyndt inden konflikten, kan de afholdes som hidtil. Med hensyn til løn mv. stilles medlemmet ligesom de medlemmer, der er omfattet af konflikten, det vil sige, at der ikke kan udbetales løn, efter at konflikten er trådt i kraft. Under konflikten: Omsorgsdage kan ikke - uanset om de er aftalt tidligere påbegyndes under konflikt. OPSIGELSE FRA ARBEJDSGIVERENS SIDE Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt. Før konflikten: En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden. Under konflikten: Også under en konflikt kan en arbejdsgiver opsige medlemmer. Det skal ligeledes ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Heraf følger blandt andet, at der skal foreligge tvingende årsager ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant, der er omfattet af den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse. Under en overenskomstmæssig konflikt er det ikke lovligt at opsige medlemmer med den begrundelse, at der er konflikt. Det gælder, selv om medlemmerne er ansat tids- eller opgavebegrænset. OPSIGELSE FRA MEDLEMMETS SIDE Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt. Før konflikten: Hvis et medlem har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medlemmet, hvis på-

15 15 gældende er medlem af den konfliktende organisation, omfattet af konflikten på samme måde som andre medlemmer. Under konflikten: Hvis en medarbejder siger sin stilling op under en konflikt, skal det ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. ORLOV, BORTSET FRA BARSELSORLOV Der skelnes mellem orlov mv., som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes påbegyndt under konflikten. Endvidere skelnes der mellem orlov mv. med og uden løn. Påbegyndt orlov: Påbegyndt orlov kan fortsættes under en konflikt. Medlemmer på orlovsydelse vil fortsat modtage ydelsen fra deres A-kasse, mens medlemmer, som har orlov med løn, ikke får udbetalt løn under konflikten. Ikke-påbegyndt orlov: Orlov kan ikke påbegyndes under konflikt. Ophør af orlov under konflikten: Såfremt orlovsperioden ophører under konflikten, har medlemmet pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen og bliver hermed omfattet af konflikten. Det gælder, uanset om medlemmet havde orlov med eller uden løn. STUDERENDE Studerende er som hovedregel ikke omfattet af en konflikt. Hvis en studerende afslutter sin eksamen under en konflikt på sin hidtidige arbejdsplads og herefter bliver ansat her, vil pågældende kunne blive omfattet af konflikten fra dette tidspunkt. SYGDOM Der skelnes mellem sygdom, som opstår før konflikten, sygdom, som indtræffer under en verserende konflikt og (fortsat) sygdom efter konfliktens ophør. Sygdom før konflikten: Medlemmer, som er sygemeldt inden en lovlig konflikt bryder ud, og som har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren, er ikke længere berettiget til løn/sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor konflikten bryder ud. Dagpengeforpligtelsen overgår fra dette tidspunkt til medlemmets bopælskommune. Sygdom opstået før konflikten medregnes i arbejdsgiverperioden, selvom der ikke betales dagpenge under konflikten.

16 16 Sygdom under konflikten: Medlemmer, der bliver sygemeldt efter konfliktens påbegyndelse, har hverken ret til løn under sygdom eller dagpengeret i forhold til arbejdsgiveren eller bopælskommunen. Hvis sygdommen først indtræder under konflikten, løber arbejdsgiverperioden først fra konfliktens afslutning. Det forudsætter dog, at medlemmet bliver genansat og melder sig syg. Sygdom, som indtræder under konflikten, skal ikke meddeles til arbejdsgiver, medmindre medlemmet deltager i (nød)beredskab. Efter konflikten: Efter konfliktens ophør genopstår arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med sygdom. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er sygemeldt. Når konflikten ophører, er medlemmet i samme omfang og på samme måde, som gælder normalt, forpligtet til at give arbejdsgiveren oplysning om indtrådt eller fortsat sygdom. Perioden for arbejdsgivers pligt til at betale løn og dagpenge under sygdom forlænges ikke med den tid, konflikten har varet. Sygedagslister: Sygefravær under en konflikt, medregnes ikke i opgørelsen over sygedage (sygedagslister). SYMPATIKONFLIKT Begreb: Ved en sympatikonflikt forstås en konflikt, der iværksættes for at støtte parterne i en arbejdskonflikt på et andet overenskomstområde. Sympatikonflikt kan iværksættes både af den organisation, som har iværksat hovedkonflikten, og af en anden organisation. Betingelser: Som udgangspunkt kan sympatikonflikt iværksættes, når følgende betingelser er opfyldt: 1. Hovedkonflikten er lovlig. 2. Hovedkonflikten skal være iværksat. 3. Når sympatikonflikten er varslet efter reglerne i den pågældende hovedaftale (varslet vil oftest være en måned). 4. Sympatikonflikten er egnet til at påvirke hovedkonfliktens udfald. Spørgsmålet om en sympatikonflikts lovlighed afgøres af Arbejdsretten.

17 17 SØGNEHELLIGDAGSBETALING Der udbetales ikke forskud på søgnehelligdagsbetaling, hvis en medarbejder, fordi pågældende er omfattet af en konflikt, ikke er i arbejde dagen før søgnehelligdagen, dagen efter søgnehelligdagen eller begge dage. TJENESTEMÆND Tjenestemænd deltager ikke i konflikten. Under konflikten fortsætter tjenestemænd derfor med at udføre det arbejde, de normalt udfører. Nægter en tjenestemand dette, vil der normalt være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion. Se også: Nødberedskab og friholdt personale, medlemmer af andre organisationer, uorganiserede. TJENESTEREJSER Der skelnes mellem tjenesterejser, som er påbegyndt, men ikke fuldført, ved konfliktens start, og tjenesterejser, som er planlagt, men ikke påbegyndt før konflikten. Påbegyndte tjenesterejser: Medlemmer, som er omfattet af konflikten, og som er på tjenesterejse, mens den verserer, har pligt til at afbryde rejsen og vende tilbage med første mulige trafikforbindelse. Der benyttes samme transportmiddel som på udrejsen. Det kan dog aftales lokalt med de faglige organisationer, at en påbegyndt tjenesterejse ikke skal afbrydes under en verserende lovlig konflikt. Planlagte tjenesterejser: Planlagte tjenesterejser kan ikke påbegyndes efter konfliktens start. UNGE UNDER 18 ÅR Medlemmer, som er under 18 år, er omfattet af konflikten, hvis de er omfattet af den opsagte kollektive overenskomst. UORGANISEREDE Begreb: Uorganiserede medlemmer defineres i denne sammenhæng som medlemmer, der ikke er medlem af en forhandlingsberettiget organisation. Disse er derfor heller ikke omfattet af en eventuel konflikt.

18 18 Problemstilling: Hvis en arbejdsplads - fx fordi konflikten har medført, at der mangler forsyninger - må afskedige eller hjemsende uorganiserede medlemmer, skal det ske med de varsler, som er angivet i de relevante overenskomster eller ansættelseskontrakter. Se også: Konfliktramt arbejde. VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE Hvis en virksomhed overdrages under en lovlig konflikt, og medlemmerne genansættes ved dens ophør - fx fordi der er aftalt en fortrædigelsesklausul - gælder lov om virksomhedsoverdragelse fra ophøret. Se også: Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis Forhandlingsfællesskabet Sekretariatet 22. oktober 2014 HEB Sagsnr.: 3440.33 Vedr.: OK-15 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse

Læs mere

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1

Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT. 5. marts 2013 1 Konflikt ABC OK13 VÆRD AT VIDE OM KONFLIKT 5. marts 2013 1 Kære medlem Moderniseringstyrelsen har valgt at afsende lockoutvarsel og varsling af boykot på alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013

De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten. Beredskab 2013 De generelle og sektorspecifikke rammer for konflikten Beredskab 2013 Program Varsling af lockout hvem og hvornår? Konfliktens virkninger for arbejdstilrettelæggelsen? Konfliktens virkninger for den ansatte?

Læs mere

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt

Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt Udgave af 14. januar 2013 Konflikt ABC Regler før, under og efter en konflikt FORORD GL s overenskomster udløber ved udgangen af marts 2013. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Formålet med denne konfliktvejledning er at give de regionale arbejdspladser et let tilgængeligt opslagsværk, som forklarer grundlæggende arbejdsretlige

Læs mere

Vejledning om lockout mv. Februar 2013

Vejledning om lockout mv. Februar 2013 Februar 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Hvem er omfattet af lockouten?...2 1.2 Konsekvenser for ansættelsesforholdet...3 1.3 Udbetaling af løn, pensionsbidrag mv....3 1.4 Sygefravær...4

Læs mere

LC-vejledning om konflikt OK 08

LC-vejledning om konflikt OK 08 LC-vejledning om konflikt OK 08 Indhold Forord...4 Overenskomstforhandlinger og lovlige konflikter...5 Overenskomstforhandlinger...5 Forligsinstitutionen...6 De kollektive kampskridt... 6 Varsling af kollektive

Læs mere

Vejledning til medlemmer i konflikt

Vejledning til medlemmer i konflikt Vejledning til medlemmer i konflikt Konflikter er ikke hverdagskost for IDA-medlemmer! Når en sådan undtagelsesvis opstår, vil der derfor uundgåeligt dukke en række spørgsmål op for medlemmerne: Hvad må

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008

VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 VEJLEDNING OM GENERELLE FORHOLD I FORBINDELSE MED DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE STREJKE FOR PÆDAGOGER 2008 BUPLs medlemmer har stemt nej til det mæglingsforlig der var sendt til afstemning. Det betyder, at pædagoger

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015

LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 LC s Konfliktvejledning OK 15 Revideret januar 2015 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KONFLIKTVEJLEDNING Formålet med denne konfliktvejledning er at give de regionale arbejdspladser et let tilgængeligt opslagsværk, som forklarer grundlæggende arbejdsretlige

Læs mere

LC s Konfliktvejledning OK 13

LC s Konfliktvejledning OK 13 LC s Konfliktvejledning OK 13 1 Indhold 1. Indledning... 5 2. Overenskomstforhandlinger og konflikter... 5 2.1 Overenskomstforhandlinger... 5 2.2 De kollektive kampskridt... 6 2.3 Varsling af kollektive

Læs mere

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013

Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Vejledning om ophør af lockout mv. April 2013 Indhold Indhold 1 Vejledning om lockout mv. 2 1.1 Fortrædigelsesklausulen...2 1.2 Udbetaling af løn mv...3 1.3 Anciennitet...4 1.4 Ferie...5 1.5 Fleksjob...5

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet

Konflikt ABC. 1 kost& ernærings forbundet Konflikt ABC Overenskomst 2008 1 kost& ernærings forbundet Forord Konflikt ABC'en hér sender vi til Kost & Ernæringsforbundets tillidsrepræsentanter og forbundets medlemmer på de arbejdspladser, Hovedbestyrelsen

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område

Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område Vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter mv. Konfliktberedskab på det kommunale område (Vejledningen omfatter ikke overenskomststridige strejker og tjenestemænds arbejdsnedlæggelser) Februar

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.

Konfliktvejledning. Konstruktørforeningen, marts 2012. Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf. Konfliktvejledning Konstruktørforeningen, marts 2012 Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk Indholdsfortegnelse konfliktvejledning Konfliktvejledning...

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017 KORT UDDRAG AF L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/3-2014 til 1/3-2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER og HK HANDEL BEMÆRK! Er kun gældende, hvis butikken har overenskomst med HK, eller

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

OK-13 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-13 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 12. december 2012 HEB Sagsnr.: 2927.35 Vedr.: OK-13 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet

Læs mere

Guidelines under konflikt (FAQ)

Guidelines under konflikt (FAQ) Guidelines under konflikt (FAQ) Hvem skal ikke med i konflikt? Elever/lærlinge, som er i praktik i forbindelse med en EUD- eller en EGUuddannelse, er ikke omfattet af en konflikt. Det samme gælder KVUstuderende

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Programmet for i dag

Programmet for i dag Programmet for i dag Velkommen Den overordnede ramme beskrevet i Hovedaftale mellem Finansministeriet og LC Konfliktvarsel er afsendt. Hvad så nu? Hvad er situationen for de ansatte, hvis konflikten bliver

Læs mere

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org

Konflikt ABC OK-2013. Danmarks Lærerforening www.dlf.org Danmarks Lærerforening www.dlf.org Konflikt ABC OK-2013 Denne konflikt ABC er tænkt som et redskab til tillidsrepræsentanter, skoleledere og øvrige medlemmer om forskellige forhold, der gælder i forbindelse

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Overenskomst. Studerende ansat i KL

Overenskomst. Studerende ansat i KL Overenskomst Studerende ansat i KL Mellem KL og DJØF pr. 1. april 2013 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF

KONFLIKTKATALOG. for overenskomsterne. under Fødevareforbundet NNF KONFLIKTKATALOG for overenskomsterne under Fødevareforbundet NNF 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvilke virksomheder og personer er omfattet af konflikten?... 4 1.1 Konflikt er begge parters redskab... 4 1.2

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge

5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge HR Jura Forlaget Andersen 5.2 Optjening af ferie og beregning af feriepenge Af Advokat Sofie Høeg Madsen, MAQS Law Firm shm@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående optjening af ferie - har følgende

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2008-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde... 3 2. Arbejdstid... 4 3. Løn... 4 4. Grundløn... 4 5. Lønudbetaling...

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten?

FOA Overenskomst Marts Lockout. på skoleområdet. - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? FOA Overenskomst Marts 2013 Lockout på skoleområdet - hvad må FOAs medlemmer under konflikten? INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Hvem er omfattet af lockout?... 3 Hvornår kan lockouten træde i kraft?...

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse fremtiden starter her... Gode råd om... Opsigelse INDHOLD Indledning 3 Opsigelsesvarsel 3 Skriftlige opsigelser 6 Opsigelsesperioden 6 Fratrædelsesgodtgørelse 9 Krav om saglighed 9 Godtgørelse for usaglig

Læs mere

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Præambel Parterne er forpligtet til at fremme de bedst mulige uddannelsesvilkår for eleverne, således at praktikperioderne

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

0.0.0.0 O.08 XX/2008 Side 1 Bilag x til aftale om fravær af familiemæssige årsager 40, stk. 2: For fødsler/modtagelse sket til og med den 31. marts 2008, gælder de hidtidige bestemmelser for så vidt angår

Læs mere

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000

Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen 1 Februar 2000 Hold da helt ferie Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Februar 1 2000 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

Familieplejeres ferieretlige stilling

Familieplejeres ferieretlige stilling FAMILIEPLEJERES FERIERETLIGE STILLING Familieplejeres ferieretlige stilling Den 27. september 2005 1. Retsgrundlaget I de senere år har familieplejeres ferieretlige stilling været genstand for megen diskussion

Læs mere

Side 1 YNGRE LÆGER REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN

Side 1 YNGRE LÆGER REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS OG TAKSTNÆVN YNGRE LÆGER 33.06.4 Side 1 VEJLEDNING om vilkår under sygdom, graviditet og barsel mv. for læger, der er fratrådt en ansættelse som reservelæge, 1. reservelæge, praksisreservelæge

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Regler om prøveansættelse af og aftale om prøvetidens længde for kommunale tjenestemænd

Regler om prøveansættelse af og aftale om prøvetidens længde for kommunale tjenestemænd Regler om prøveansættelse af og aftale om prøvetidens længde for kommunale tjenestemænd KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte I medfør af Tjenestemandsregulativ for kommuner inden for KL's forhandlingsområde

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008 Indholdsfortegnelse Overenskomst for studerende ansat i KL Pr. 1. april 2008-1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Gyldighedsområde...3 2. Arbejdstid...4 3. Løn...4 4. Grundløn...4 5. Lønudbetaling...4

Læs mere

ANSÆTTELSESKONTRAKT. for. butiksansatte funktionærer uden overenskomst

ANSÆTTELSESKONTRAKT. for. butiksansatte funktionærer uden overenskomst ANSÆTTELSESKONTRAKT for butiksansatte funktionærer uden overenskomst mellem [virksomhedens navn] [Vejnavn og nr.] [Postnummer - By] [CVR.nr. xxxxxxxx] (herefter kaldet Virksomheden ) og [Medarbejderens

Læs mere

Chauffører OverenskOmst

Chauffører OverenskOmst Chauffører OverenskOmst 2010 2012 gældende for kørselslederfunktioner i Arriva Skandinavien A/S Aalborg Kommune (Aalborg Bybusser) Indgået mellem FOA og Arriva Skandinavien A/S 2010 2012 OVERENSKOMST mellem

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører

Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører Overenskomstforhandlinger mellem VikingDanmark og Foreningen af Danske Inseminører De vigtigste begreber vedr. overenskomstforhandlinger Den danske model Måden forholdene på det danske arbejdsmarked reguleres

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Overenskomst. Chefer med personaleledelse i KL

Overenskomst. Chefer med personaleledelse i KL Overenskomst Chefer med personaleledelse i KL Mellem KL og DJØF/DM/IDA/PF pr. 1. april 2013 Overenskomst for chefer med personaleledelse i KL Mellem KL og DJØF/DM/IDA/PF 2013-1 - Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Overenskomst. for. anlægsledere. ved. Københavns Idrætsanlæg

Overenskomst. for. anlægsledere. ved. Københavns Idrætsanlæg Overenskomst for anlægsledere ved Københavns Idrætsanlæg 2003-2005 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 3 2. ANSÆTTELSESBREV... 3 3. ARBEJDSTID...3 4. LØN.... 3 5. UDGÅET... 4 6. TELEFONGODTGØRELSE...

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere