Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig"

Transkript

1 Pct arbejdende fattige Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig 1 ud af 10 tyske lønmodtagere er i dag arbejdende fattig. For nogle brancher på det tyske arbejdsmarked gælder det helt op til hver fjerde. Fattigdom er særligt udbredt i ufaglærte stillinger, såsom rengøring, pedelarbejde, industri og byggeri samt for tjenere og bartendere. Den afgørende årsag til den voksende fattigdom blandt tyske arbejdere er en forværring af ansættelsesvilkår og løn grundet en øget liberalisering af arbejdsmarkedet og en svækkelse af fagforeningerne. I Tyskland er antallet af arbejdende fattige mere end fordoblet over de sidste 40 år. Hver tiende på det tyske arbejdsmarked er dermed i dag fattig mod én ud af 17 i 1989 og én ud af 23 i Figur 1 viser antallet af arbejdende fattige i procent af alle i arbejde i Tyskland fra 1973 til En arbejdende fattig er defineret som en lønmodtager, der tjener under 60 pct. af medianindkomsten (se tabel 1 for uddybning). I 1973 var ca. 4 pct. af alle tyske lønmodtagere arbejdende fattige. I 2010 var andelen steget til 10 pct. Som vist i figur 1 er 1989 starten på en stigende andel arbejdende fattige. Det er dog ikke ensbetydende med, at genforeningen i sig selv har været direkte årsag til denne udvikling, da stigningen er fortsat helt op til 2010 og dermed ikke er stagneret. FIGUR 1: ARBEJDENDE FATTIGE I TYSKLAND, PROCENT AF ALLE I ARBEJDE Genforening Hartz I og II (minijob) Kilde: Luxembourg Income Survey Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. Forfatter Christian Gormsen, økonom E. Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Maj Baltzarsen, analytiker E.

2 BOKS 1: DEFINITION PÅ ARBEJDENDE FATTIGE Fattigdom er defineret som relativ fattigdom. Man er arbejdende fattig, hvis man tjener under 60 pct.af den tyske medianindkomst, selvom man arbejder. o Median-indkomsten er så at sige den midterste indkomst. Det er indkomsten for den person, som tjener mere end den fattige halvdel af tyskerne, men mindre end hvad den rige halvdel tjener. Indkomst regnes på hustandsniveau, og alle former for indkomst tages med: Løn, aktieudbytte, arbejdsløshedsunderstøttelse og børnepenge lægges sammen for hustanden, og skat fratrækkes. o Rationalet for at regne med hustande er, at har du en lav indkomst, men er gift med en velhavende person, er du ikke fattig. Arbejdende fattige er altså personer, som har langt mindre indkomst end den typiske indkomst, selvom de er i beskæftigelse. Den tyske fattigdomsgrænse har ikke rykket sig de sidste 40 år Arbejdende fattige i Tyskland har ikke flere penge i dag, end de havde i 1973, og samtidig er der i dag dobbelt så mange af dem i dag end i Medianindkomsten i Tyskland er kun steget meget lidt siden 1973, når der korrigeres for generelle prisstigninger. Almindelige tyskere har dermed ikke fået flere penge mellem hænderne de sidste 40 år. Som det fremgår af figur 2, havde den typiske tysker kr. til rådighed efter skat i 1973 mod kr. til rådighed i Stigningen i medianindkomsten over 40 år er dermed de facto kun 664 kr. FIGUR 2: MEDIANINDKOMST I TYSKLAND, INFLATIONSKORRIGERET median-indkomst kr./md fattigdomsgrænse Kilde: Luxembourg Income Survey. Note: Indkomster er efter skat og korrigeret for prisstigninger Den meget lille stigning i medianindkomsten betyder, at den tyske fattigdomsgrænse ligger nogenlunde konstant mellem og kr. om måneden efter skat i hele perioden. Det betyder, at selvom fattigdomsgrænsen er relativt defineret som 60 procent af medianindkomsten, er tyskerne i realiteten fattige, hvis deres indkomst er under kr. efter skat (jf. figur 2). Manuelt arbejde og servicefag rammes særligt af fattigdom Der er arbejdende fattige inden for stort set alle typer stillinger. Og med få undtagelser stiger andelen af 2

3 arbejdende fattige overalt. Dog er der en tendens til, at de typer jobs, som oplever størst stigning i andelen af arbejdende fattige, også er de stillinger, som allerede i 1989 havde en relativt stor andel arbejdende fattige. Tabel 3 viser andelen af arbejdende fattige på forskellige overordnede kategorier af stillinger som f.eks. håndværksarbejde. Der er i tabellen ligeledes medtaget enkelte eksempler på mere specifikke stillinger. Den fattigste gruppe på det tyske arbejdsmarked er inden for andet manuelt arbejde. Denne betegnelse består (oftest) af ufaglærte stillinger inden for bl.a. rengøring, pedelarbejde samt industri og byggeri. Allerede i 1989 kunne 12 pct. af de personer, der arbejdede i disse typer stillinger betegnes, som arbejdende fattige. Der har med andre ord altid været en betydelig andel arbejdende fattige på det tyske arbejdsmarked. Men andelen af arbejdende fattige er imidlertid mere end fordoblet siden da, og hver fjerde er i dag arbejdende fattig. Det gælder bredt i alle ufaglærte manuelle stillinger - fra rengøring til industriarbejde. Også inden for stillingsgruppen service, salg og omsorg, som bl.a. omfatter forskellige former for butiks- og restaurantarbejde samt ældrepleje mv., findes en høj andel af arbejdende fattige. Hårdest ramt er stillinger i restauranter og caféer, hvor 30 pct. af tjenere og bartendere er arbejdende fattige, mens andelen er 16 pct. for butiksekspedienter. Det er ca. en fordobling i forhold til i Derimod har plejearbejde på institutioner kun 9 pct. arbejdende fattige, hvilket ikke er markant mere end i Faglært manuelt arbejde, operatør-, monteringog transportstillinger rammes også af fattigdom. Hver sjette industrioperatør og chauffør er arbejdende fattig, mens det gælder hver 11. håndværker. Sygeplejersker og plejearbejdere har færre arbejdende fattige Enkelte faggrupper undgår en stigning i fattigdom. Sygeplejerskerne udgør den største undtagelse for den barske udvikling på det tyske arbejdsmarked. Hvor der i 1989 var 10 pct. arbejdende fattige, var der i 2010 kun 4 pct.. Samtidig undgår sekretærer og andet kontorarbejde uden kundekontakt generelt også TABEL 3: ARBEJDENDE FATTIGE EFTER BRANCHE (PROCENTDEL) Stilling Alle stillinger 6 10 Andet manuelt arbejde Rengøring og køkkenhjælp Manuel arbejder i industrien* Service, salg, omsorg 8 17 Ekspedient * 7 16 Plejearbejde på institutioner 7 9 Tjener, bartender Operatør, montering, transport* 8 14 Chauffører og anlægsarbejde * 8 15 Betjening af industrimaskiner * 7 14 Landbrug, faglært Håndværk 6 9 Bygningshåndværk 8 8 Metal- og maskinarbejde 5 9 Kontor 3 8 Kontorarbejde 3 6 Kundebetjening 4 15 Viden (ekspert) 2 5 Anden undervisning, f.eks. kurser 9 22 Ingeniører og arkitekter 2 5 Viden (mellem) og teknikere 4 5 Sygeplejerske 10 4 Ledende sekretær 3 5 Ledelse 3 4 Leder, mere end 10 ansatte * 2 2 Butikschef, detail og engros * 6 12 Procentdel arbejdende fattige i hver stillingsgruppe og udvalgte stillinger (indrykket, grå) i Tyskland. Stillingsgrupper er listet efter andel af arbejdende fattige, stillinger efter antal ansatte. * Data fra 1994, ikke Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. stigende fattigdom. En stigning i fattigdom rammer dog kunderelateret kontorarbejde, såsom kasserere, der går fra en andel på 4 til 15 pct.. Selvom der var mange fattige i bygningsrelateret håndværk og faglært landbrugsarbejde i 1989, er der ikke kommet flere i

4 Disse undtagelser indikerer, at udviklingen på det tyske arbejdsmarked ikke er uundgåelig. Nogle stillingstyper, såsom sygeplejersker, har klaret sig godt, selvom de i 1989 havde mange fattige. Generelt er billedet dog, at det især er stillinger, som i forvejen havde mange arbejdende fattige, som har fået flere. Flest arbejdende fattige blandt ufaglærte og faglærte Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af arbejdende fattige. I figur 4 fremgår det, hvor stor en andel arbejdende fattige der er på tre forskellige uddannelsesniveauer. Især ufaglærte er hårdt ramt i forhold til fattigdom, da hele 17 pct. af ufaglærte i beskæftigelse er arbejdende fattige i I 1989 var 10 pct. af de ufaglærte arbejdende fattige. Der kommer også flere arbejdende fattige blandt faglærte og personer med korte og mellemlange uddannelser. I 1989 var 5 pct. af alle personer med erhvervs-, kort- eller mellemlangvideregående uddannelse i beskæftigelse arbejdende fattig. I 2010 var det steget til hele 12 pct.. Personer med lang videregående uddannelse har derimod en lav risiko for at blive arbejdende fattige (ca. 4 pct.), og i modsætning til andre har der ikke været en systematisk stigning i andelen siden FIGUR 4: ARBEJDENDE FATTIGE EFTER UDDANNELSE 16 ufaglært pct erhvervs-, kort eller mellemlang videregående 4 lang videregående Procentandel af hver uddannelsesgruppe, som er i arbejde og fattige. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Forværringer af løn har den afgørende effekt på det voksende antal arbejdende fattige Spørgsmålet er så, hvad årsagen til den voldsomme stigning i andelen af arbejdende fattige i Tyskland er. Analyseres andelen af arbejdende fattige inden for bestemte stillinger med den generelle udvikling i antallet af job inden for disse stillinger, kan der gives et fingerpeg om, hvad udviklingen skyldes: 1) En forskydning af job pga. globalisering og automatisering: Andelen af arbejdende fattige stiger ved, at velbetalte faste stillinger løbende forsvinder, og dårligere betalte stillinger samtidig opstår. Herved opstår en forskydning af job fra vellønnede til dårligt lønnede. 2) Forværring af arbejdsvilkår pga. liberaliseringer i arbejdsmarkedspolitikken og svækkede fagforeninger: Antallet af arbejdende fattige stiger, da vilkårene i de enkelte stillinger forringes f.eks. grundet liberaliseringer, der giver mulighed for at lave flere deltids- og midlertidige ansættelser og lavere løn. I tabel 5 fremgår betydningen af forværring, forflytning og samspil. Tendensen er undersøgt på baggrund af udviklingen i 334 stillinger for hhv. år 1989 og Hele 106 pct. af stigningen i antallet af fattige tyske arbejdere mellem 1989 og 2010 skyldes, at vilkårene i de enkelte stillinger er blevet dårligere. Forskydning 4

5 mellem stillinger har derimod netto ført til et lille fald (2 pct.) i fattigdommen. Nogle brancher oplever både forværring af arbejdsvilkår og forskydning af job samtidig. Denne udvikling er kaldet samspil. Samspil kan f.eks. forekomme, hvis fattigdommen stiger blandt butiksassistenter samtidig med, at der kommer flere butiksassistenter. Derved måler samspilseffekten, at fattigdommen også rammer nyansatte. Hvis fattigdommen falder for sekretærer samtidig med, at der bliver færre sekretærer, måler samspilseffekten, at den faldende fattigdom kommer færre mennesker til gode. Samspilseffekten har ført til et lille fald (4 pct.) i antallet af arbejdende fattige. Data viser, at der kommer færre middelklassejob og flere lavtlønsjob, mens der samtidig kommer flere højtlønnede job. Der er altså tegn på forskydningseffekter grundet globalisering og automatisering af job, men forskydningen af job har snarere en polariserende effekt, end at den direkte fører til øget fattigdom. Forskydninger af job bidrager stort set ikke til stigningen i andelen af arbejdende fattige. Årsagen til dette er, at effekterne af jobforskydningerne ophæver hinanden i forhold til fattigdom, da der opstår såvel dårligt lønnede som vellønnede job. Årsagen til et voksende antal arbejdende fattige skyldes dermed ikke udflytning af job på grund af globalisering, som netto ingen effekt har haft på fattigdommen (jf. tabel 5). Sagt på en anden måde: Selv hvis der ikke var forsvundet vellønnede job i bl.a. industrien, og der ikke var kommet flere dårligt lønnede job i bl.a. restaurationsbranchen, så ville hver tiende arbejdende tysker stadig være fattig. Som det fremgår af tabel 5, skyldes stigningen i arbejdende fattige udelukkende forværringer af ansættelsesvilkår, som står for 106 pct.. Det betyder, at den øgede fattigdom blandt arbejdere skyldes dårligere arbejdsvilkår f.eks. som følge af ringere løn og flere i atypiske ansættelser. TABEL 5: FORVÆRRING AF ARBEJDSVILKÅR ELLER FORFLYTNINGER MELLEM JOB? Årsag Andel af stigning (procent) Forværring inden for hver branche 106 Forflytning mellem brancher -2 Samspil mellem forflytning og forværring -4 Andelen af arbejdende fattige, hvor vi kender stilling, steg fra 4,7 pct. i 1989 til 7,5 pct. i Denne stigning er delt op i forværring, forflytning og samspil. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. For metode, se boks i slutningen af notatet. Den altafgørende årsag til, at Tyskland har fået så mange arbejdende fattige, er som vist i tabel 5 ikke den øgede globalisering, men derimod den øgede liberalisering af arbejdsmarkedslovgivningen og en svækkelse hos arbejdsmarkedets parter. Svækkede fagforeninger påvirker lønningerne negativt Det tyske aftalesystem er tydeligt blevet svækket over de seneste årtier, hvilket er en af årsagerne til stigningen i andelen af arbejdende fattige. Ligesom i Danmark fastsættes lønnen i Tyskland ved forhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger 1. Der bliver imidlertid færre og færre tyskere, som er dækket af en overenskomst. I 1998 var 76 pct. af alle tyske ansatte dækket, i 2010 var det 61 pct. Figur 6 viser udviklingen i organiseringsgrader for forskellige brancher. 1 Koalitionsregeringen i Tyskland arbejder på at introducere en mindsteløn på 63 kr. i timen, men hidtil har det været op til fagforeningerne at sikre de laveste lønninger. 5

6 FIGUR 6: ANSATTE, SOM ER DÆKKET AF OVERENSKOMST, PER BRANCHE Offentlig administration Energi, vand, minedrift Finans Byggeri Kultur, foreninger mv. Industri Alle Transport og lager Landbrug Hotel og restauration Handel Datagrundlag: Sammensat af rapporter fra Wirtschafts- und Sozialwissenschaftliches Institut Den lave organiseringsgrad påvirker lønningerne. De brancher, hvor dækningen er lavest, er servicebrancher med lav løn. Under halvdelen af lønmodtagerne i detail- og engroshandel (47 pct.) og i hotel- og restaurationsbranchen (48 pct.) er overenskomstdækket. For lønmodtagere i transport og lager er 59 pct. overenskomstdækket. Disse brancher er netop brancher, hvor der er mange arbejdende fattige. Svækkede fagforeninger kan trække lønningerne ned på tre måder: 1. Det bliver sværere at hæve overenskomsterne 2. Det bliver sværere at håndhæve overenskomsterne 3. De lave minimumsoverenskomster trækker hele lønfordelingen ned I figur 7 fremgår de brancher med laveste overenskomstmæssig løn. Listen af brancher til venstre på figur 7 viser den absolut laveste minimumsløn, som en overenskomst kan sikre en ansat i den pågældende branche 2. Som det fremgår af figur 6, har hotel- og restaurationsbranchen sammen med to andre brancher den laveste overenskomstbestemte timeløn på 41 kr. (før skat, inklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring). 2 Overenskomsterne i f.eks. Social og sundhed er ikke ens for hele branchen. Der vil f.eks. være forskel på, hvilken underbranche en ansat arbejder i og i hvilken delstat. De viste overenskomstsatser er de laveste, man overhovedet kan få: Dvs. den lavest lønnede stilling i den delstat, som har det laveste lønniveau. 6

7 FIGUR 7: LAVESTE OVERENSKOMSTER OG LØNNINGER Pct. af lønmodtagere i branchen Hotel og restauration - 41 kr. Ejendomsmægling, øvr. erhvervsservice - 41 kr. Social og sundhed - 41 kr. Transport og lager - 52 kr. Uddannelse - 52 kr. IT og kommunikation - 52 kr. Industri, minedrift, el gas vand - 53 kr. Landbrug mv kr. Kultur og fritid, renovation mv., frisører mv kr. Finans - 58 kr. Offentlig administration og forsvar - 58 kr. Bygge- og anlæg - 58 kr. Detail, engros, reparation - 59 kr. under mindsteløn på overenstkomst, eller max 10 kr. over max 20 kr. over Datagrundlag: Laveste overenskomstsater fra: Kampelmann, Stephan, Andrea Garnero, and François Rycx. Minimum wages in Europe: does the diversity of systems lead to a diversity of outcomes?. ETUI, European Trade Union Institute, Kombineret med løndata fra Luxembourg Income Survey. Lønninger og overenskomster er før skat, eksklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring. Data er fra 2007, omregnet til 2012-kr. På trods af lave overenskomstbestemte mindste lønninger viser figur 7 også, at mange lønmodtagere rent faktisk har en timeløn under minimumssatsen. I hotel og restaurationsbranchen har knap hver femte lønmodtager (19 pct.) en lavere timeløn end mindstelønnen på 41 kr. i timen. For lønmodtagere i kultur og fritid, renovation, frisører, mv. er det knap hver fjerde (24 pct.), som har lavere løn end mindstesatsen på 57 kr. i timen. I detail, engros og reparation er det 17 pct., og i landbruget er det 12 pct., der får mindre i løn end den overenskomstbestemte mindsteløn. De brancher med lave organiseringsgrader er også brancher, der generelt har lave lønninger. I de dårligst organiserede brancher, som hotel og restauration, detail, engros og reparation og landbrug, får ca. 40 pct. af lønmodtagerne højest 20 kr. mere i timen end den overenskomstbestemte mindsteløn. Det betyder, at der kun er ca. 60 pct., der har en timeløn, som er højere end 20 kr. over den overenskomstbestemte mindsteløn. I de dårligst organiserede brancher er der altså mange, som lønnes dårligt. Først og fremmest er der mange, som får lavere løn end den overenskomstbestemte mindsteløn. Samtidig er det også de brancher, hvor mange kun får en løn, som ligger tæt op af den laveste overenskomstbestemte mindsteløn. 7

8 Bedre organiserede brancher klarer disse problemer langt bedre end dårligt organiserede brancher: I den offentlige administration er 98 pct. af alle lønmodtagere overenskomstdækket. Der er samtidig kun 4 pct. af lønmodtagerne, som får mindre end laveste overenskomstbestemte mindsteløn på 58 kr., og kun 8 pct. får en løn, som er under 78 kr. (dvs. højest 20 kr. mere end mindstesatsen). Det betyder, at hele 88 pct. af lønmodtagerne i offentlig administration har en timeløn højere end 20 kr. mere end mindstelønnen. Et lignende billede findes i finanssektoren, hvor 88 pct. får løn højere end 20 kr. over laveste sats. Det er ikke, fordi minimumssatserne er høje for disse brancher, men snarere fordi den høje overenskomstdækning medfører, at lønmodtagere samlet set får en løn højere end laveste sats i de pågældende brancher. Hartz-reformerne forstærker en allerede eksisterende udvikling Det tyske arbejdsmarked har, i samme periode som fagbevægelsen er blevet svækket, gennemgået større liberaliseringer af arbejdsmarkedsvilkårene, hvilket også har været en afgørende årsag til stigningen i andelen af arbejdende fattige. Hartz-reformerne, som liberaliserede arbejdsmarkedsvilkårene i Tyskland, blev iværksat af den daværende tyske forbundskansler Gerhard Schröder ( ) som svar på Tysklands økonomiske problemer med lav vækst og høj ledighed 3. De to første reformer i 2003 ophævede bl.a. tidsbegrænsningen af vikarer, og der blev satset på lavtlønsjob med få rettigheder - mini- og midijob - som trædesten til arbejdsmarkedet og for at skabe mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet ved, at bl.a. unge kan tage job med få timer. Stigningen i arbejdende fattige begyndte lang tid før Hartz-reformerne, som det fremgår af figur 1. Men der kommer væsentligt flere arbejdende fattige efter 2003 og særligt efter Det tyder på, at Hartzreformerne forstærker den allerede eksisterende udvikling med et voksende antal arbejde fattige. FAKTABOKS: MINI-JOB Arbejdsmarkedsreformerne Hartz I og II i januar 2003 gør en særlig type deltidsjob kaldet minijob og midijob mere attraktive ved at fritage arbejdsgiveren for at betale sygesikring og pensionsbidrag for sine ansatte. Minijob havde indtil 2013 en maksimal månedsløn på 3000 kr. (per 1. januar 2013 er den højeste sats steget til 450 euro om måneden). Sygesikrings- og pensionsbidrag er valgfrit, og man optjener ikke ret til dagpenge. For midijob er den maksimale løn 6000 kr.. Sygesikrings- og pensionsbidrag indfases gradvist, når lønnen overstiger 3000 kr. Arbejdsløse er tvunget til at acceptere mini- og midijob, hvis de får et tilbudt. Hartz IV i januar 2005 forkorter dagpengeperioden til 1 år, og kontanthjælpen bliver sat ned til ca kr. om måneden, dvs. det samme som et minijob. 3 8

9 METODE Datagrundlaget for denne analyse er Luxembourg Income Survey, individdata fra Tyskland med en repræsentativ stikprøve på tyskere (varierer med år). I data er der blandt andet oplysning om personernes arbejdsstatus, stilling (ISCO 88) og samlet disponibel indkomst, oplysninger som er brugt i beregningerne. Data omhandler kun Vesttyskland inden Studerende, som arbejder, er inkluderet som arbejdende fattige. Mellem 1,6 procent (i 1989) og 2,4 procent (i 2000) af de beskæftigede er både studerende og fattige (2,0 procent i 2010). Selvom der kommer flere arbejdende fattige, kommer der ikke systematisk flere studerende, som er arbejdende fattige, så de studerende udgør en stadig mindre del af de arbejdende fattige: Én ud af fem i 2010 mod én ud af fire i Det er kun i de akademiske stillinger, at studerende er markant overrepræsenterede. Studerende er lidt overrepræsenterede for teknikere og service, salg og omsorg, men for disse grupper udgør de studerende en faldende andel af de fattige. Disponibel indkomst er defineret på husstandsniveau og indeholder alle typer indkomst (kapital-, overførsels- og arbejdsindkomst, fratrukket skat). For at gøre husstande af forskellig størrelse sammenlignelig er brugt følgende ækvivalering: husstandens indkomst indkomst per person = antal medlemmer i husstanden Formlen tager højde for, at der er visse stordriftsfordele ved at være flere i en husstand: F.eks. behøver man ikke købe en opvaskemaskine mere, når man får flere børn. Opdelingen i forværring, forflytning og samspil er foretaget med følgende formel: H wp t = wp ht shr ht 1 + shr ht (wp ht 1 wp t 1 ) + wp ht shr ht h=1 H h=1 Hvor wp t er andelen af hele arbejdsstyrken, som er arbejdende fattig på tidspunkt t, wp ht er andelen af de ansatte i branche h, som er arbejdende fattig, og shr ht er andelen af alle ansatte i økonomien, som arbejder i branche h. angiver, at vi måler forskellen i en variabel mellem 2010 og 1989, dvs. wp t = wp t wp t 1. Det første led måler bidraget fra forværring inden for branchen: Hvis fordelingen af arbejdere var som i 1989 (shr ht 1 ), hvor meget ville stigningen af arbejdende fattige i hver branche ( wp ht ) så betyde? Det andet led måler bidraget af forflytning mellem brancher: I 1989, hvor mange arbejdende fattige havde branche h sammenlignet med økonomien som helhed (wp ht 1 wp t 1 )? Hvad var bidraget af arbejdende fattige så, ved at branchen blev større eller mindre ( shr ht )? H h=1 9

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger 1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige

Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Lønnen inden for 3F ernes område er ens i de fleste kommuner, men har svært ved at stige Dette notat undersøger lønniveauet på de arbejdsfunktioner hvor 3F erne og deres hovedgrupper rundt omkring i de

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring

Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring Frank Skov, analysechef Cevea 23.06.2016 Konventum Andel af arbejdsstyrken i deltid 25 20 Andel i deltidsarbejde

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere