Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig"

Transkript

1 Pct arbejdende fattige Hver tiende tyske arbejder er arbejdende fattig 1 ud af 10 tyske lønmodtagere er i dag arbejdende fattig. For nogle brancher på det tyske arbejdsmarked gælder det helt op til hver fjerde. Fattigdom er særligt udbredt i ufaglærte stillinger, såsom rengøring, pedelarbejde, industri og byggeri samt for tjenere og bartendere. Den afgørende årsag til den voksende fattigdom blandt tyske arbejdere er en forværring af ansættelsesvilkår og løn grundet en øget liberalisering af arbejdsmarkedet og en svækkelse af fagforeningerne. I Tyskland er antallet af arbejdende fattige mere end fordoblet over de sidste 40 år. Hver tiende på det tyske arbejdsmarked er dermed i dag fattig mod én ud af 17 i 1989 og én ud af 23 i Figur 1 viser antallet af arbejdende fattige i procent af alle i arbejde i Tyskland fra 1973 til En arbejdende fattig er defineret som en lønmodtager, der tjener under 60 pct. af medianindkomsten (se tabel 1 for uddybning). I 1973 var ca. 4 pct. af alle tyske lønmodtagere arbejdende fattige. I 2010 var andelen steget til 10 pct. Som vist i figur 1 er 1989 starten på en stigende andel arbejdende fattige. Det er dog ikke ensbetydende med, at genforeningen i sig selv har været direkte årsag til denne udvikling, da stigningen er fortsat helt op til 2010 og dermed ikke er stagneret. FIGUR 1: ARBEJDENDE FATTIGE I TYSKLAND, PROCENT AF ALLE I ARBEJDE Genforening Hartz I og II (minijob) Kilde: Luxembourg Income Survey Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. Forfatter Christian Gormsen, økonom E. Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea Maj Baltzarsen, analytiker E.

2 BOKS 1: DEFINITION PÅ ARBEJDENDE FATTIGE Fattigdom er defineret som relativ fattigdom. Man er arbejdende fattig, hvis man tjener under 60 pct.af den tyske medianindkomst, selvom man arbejder. o Median-indkomsten er så at sige den midterste indkomst. Det er indkomsten for den person, som tjener mere end den fattige halvdel af tyskerne, men mindre end hvad den rige halvdel tjener. Indkomst regnes på hustandsniveau, og alle former for indkomst tages med: Løn, aktieudbytte, arbejdsløshedsunderstøttelse og børnepenge lægges sammen for hustanden, og skat fratrækkes. o Rationalet for at regne med hustande er, at har du en lav indkomst, men er gift med en velhavende person, er du ikke fattig. Arbejdende fattige er altså personer, som har langt mindre indkomst end den typiske indkomst, selvom de er i beskæftigelse. Den tyske fattigdomsgrænse har ikke rykket sig de sidste 40 år Arbejdende fattige i Tyskland har ikke flere penge i dag, end de havde i 1973, og samtidig er der i dag dobbelt så mange af dem i dag end i Medianindkomsten i Tyskland er kun steget meget lidt siden 1973, når der korrigeres for generelle prisstigninger. Almindelige tyskere har dermed ikke fået flere penge mellem hænderne de sidste 40 år. Som det fremgår af figur 2, havde den typiske tysker kr. til rådighed efter skat i 1973 mod kr. til rådighed i Stigningen i medianindkomsten over 40 år er dermed de facto kun 664 kr. FIGUR 2: MEDIANINDKOMST I TYSKLAND, INFLATIONSKORRIGERET median-indkomst kr./md fattigdomsgrænse Kilde: Luxembourg Income Survey. Note: Indkomster er efter skat og korrigeret for prisstigninger Den meget lille stigning i medianindkomsten betyder, at den tyske fattigdomsgrænse ligger nogenlunde konstant mellem og kr. om måneden efter skat i hele perioden. Det betyder, at selvom fattigdomsgrænsen er relativt defineret som 60 procent af medianindkomsten, er tyskerne i realiteten fattige, hvis deres indkomst er under kr. efter skat (jf. figur 2). Manuelt arbejde og servicefag rammes særligt af fattigdom Der er arbejdende fattige inden for stort set alle typer stillinger. Og med få undtagelser stiger andelen af 2

3 arbejdende fattige overalt. Dog er der en tendens til, at de typer jobs, som oplever størst stigning i andelen af arbejdende fattige, også er de stillinger, som allerede i 1989 havde en relativt stor andel arbejdende fattige. Tabel 3 viser andelen af arbejdende fattige på forskellige overordnede kategorier af stillinger som f.eks. håndværksarbejde. Der er i tabellen ligeledes medtaget enkelte eksempler på mere specifikke stillinger. Den fattigste gruppe på det tyske arbejdsmarked er inden for andet manuelt arbejde. Denne betegnelse består (oftest) af ufaglærte stillinger inden for bl.a. rengøring, pedelarbejde samt industri og byggeri. Allerede i 1989 kunne 12 pct. af de personer, der arbejdede i disse typer stillinger betegnes, som arbejdende fattige. Der har med andre ord altid været en betydelig andel arbejdende fattige på det tyske arbejdsmarked. Men andelen af arbejdende fattige er imidlertid mere end fordoblet siden da, og hver fjerde er i dag arbejdende fattig. Det gælder bredt i alle ufaglærte manuelle stillinger - fra rengøring til industriarbejde. Også inden for stillingsgruppen service, salg og omsorg, som bl.a. omfatter forskellige former for butiks- og restaurantarbejde samt ældrepleje mv., findes en høj andel af arbejdende fattige. Hårdest ramt er stillinger i restauranter og caféer, hvor 30 pct. af tjenere og bartendere er arbejdende fattige, mens andelen er 16 pct. for butiksekspedienter. Det er ca. en fordobling i forhold til i Derimod har plejearbejde på institutioner kun 9 pct. arbejdende fattige, hvilket ikke er markant mere end i Faglært manuelt arbejde, operatør-, monteringog transportstillinger rammes også af fattigdom. Hver sjette industrioperatør og chauffør er arbejdende fattig, mens det gælder hver 11. håndværker. Sygeplejersker og plejearbejdere har færre arbejdende fattige Enkelte faggrupper undgår en stigning i fattigdom. Sygeplejerskerne udgør den største undtagelse for den barske udvikling på det tyske arbejdsmarked. Hvor der i 1989 var 10 pct. arbejdende fattige, var der i 2010 kun 4 pct.. Samtidig undgår sekretærer og andet kontorarbejde uden kundekontakt generelt også TABEL 3: ARBEJDENDE FATTIGE EFTER BRANCHE (PROCENTDEL) Stilling Alle stillinger 6 10 Andet manuelt arbejde Rengøring og køkkenhjælp Manuel arbejder i industrien* Service, salg, omsorg 8 17 Ekspedient * 7 16 Plejearbejde på institutioner 7 9 Tjener, bartender Operatør, montering, transport* 8 14 Chauffører og anlægsarbejde * 8 15 Betjening af industrimaskiner * 7 14 Landbrug, faglært Håndværk 6 9 Bygningshåndværk 8 8 Metal- og maskinarbejde 5 9 Kontor 3 8 Kontorarbejde 3 6 Kundebetjening 4 15 Viden (ekspert) 2 5 Anden undervisning, f.eks. kurser 9 22 Ingeniører og arkitekter 2 5 Viden (mellem) og teknikere 4 5 Sygeplejerske 10 4 Ledende sekretær 3 5 Ledelse 3 4 Leder, mere end 10 ansatte * 2 2 Butikschef, detail og engros * 6 12 Procentdel arbejdende fattige i hver stillingsgruppe og udvalgte stillinger (indrykket, grå) i Tyskland. Stillingsgrupper er listet efter andel af arbejdende fattige, stillinger efter antal ansatte. * Data fra 1994, ikke Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. stigende fattigdom. En stigning i fattigdom rammer dog kunderelateret kontorarbejde, såsom kasserere, der går fra en andel på 4 til 15 pct.. Selvom der var mange fattige i bygningsrelateret håndværk og faglært landbrugsarbejde i 1989, er der ikke kommet flere i

4 Disse undtagelser indikerer, at udviklingen på det tyske arbejdsmarked ikke er uundgåelig. Nogle stillingstyper, såsom sygeplejersker, har klaret sig godt, selvom de i 1989 havde mange fattige. Generelt er billedet dog, at det især er stillinger, som i forvejen havde mange arbejdende fattige, som har fået flere. Flest arbejdende fattige blandt ufaglærte og faglærte Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af arbejdende fattige. I figur 4 fremgår det, hvor stor en andel arbejdende fattige der er på tre forskellige uddannelsesniveauer. Især ufaglærte er hårdt ramt i forhold til fattigdom, da hele 17 pct. af ufaglærte i beskæftigelse er arbejdende fattige i I 1989 var 10 pct. af de ufaglærte arbejdende fattige. Der kommer også flere arbejdende fattige blandt faglærte og personer med korte og mellemlange uddannelser. I 1989 var 5 pct. af alle personer med erhvervs-, kort- eller mellemlangvideregående uddannelse i beskæftigelse arbejdende fattig. I 2010 var det steget til hele 12 pct.. Personer med lang videregående uddannelse har derimod en lav risiko for at blive arbejdende fattige (ca. 4 pct.), og i modsætning til andre har der ikke været en systematisk stigning i andelen siden FIGUR 4: ARBEJDENDE FATTIGE EFTER UDDANNELSE 16 ufaglært pct erhvervs-, kort eller mellemlang videregående 4 lang videregående Procentandel af hver uddannelsesgruppe, som er i arbejde og fattige. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. Forværringer af løn har den afgørende effekt på det voksende antal arbejdende fattige Spørgsmålet er så, hvad årsagen til den voldsomme stigning i andelen af arbejdende fattige i Tyskland er. Analyseres andelen af arbejdende fattige inden for bestemte stillinger med den generelle udvikling i antallet af job inden for disse stillinger, kan der gives et fingerpeg om, hvad udviklingen skyldes: 1) En forskydning af job pga. globalisering og automatisering: Andelen af arbejdende fattige stiger ved, at velbetalte faste stillinger løbende forsvinder, og dårligere betalte stillinger samtidig opstår. Herved opstår en forskydning af job fra vellønnede til dårligt lønnede. 2) Forværring af arbejdsvilkår pga. liberaliseringer i arbejdsmarkedspolitikken og svækkede fagforeninger: Antallet af arbejdende fattige stiger, da vilkårene i de enkelte stillinger forringes f.eks. grundet liberaliseringer, der giver mulighed for at lave flere deltids- og midlertidige ansættelser og lavere løn. I tabel 5 fremgår betydningen af forværring, forflytning og samspil. Tendensen er undersøgt på baggrund af udviklingen i 334 stillinger for hhv. år 1989 og Hele 106 pct. af stigningen i antallet af fattige tyske arbejdere mellem 1989 og 2010 skyldes, at vilkårene i de enkelte stillinger er blevet dårligere. Forskydning 4

5 mellem stillinger har derimod netto ført til et lille fald (2 pct.) i fattigdommen. Nogle brancher oplever både forværring af arbejdsvilkår og forskydning af job samtidig. Denne udvikling er kaldet samspil. Samspil kan f.eks. forekomme, hvis fattigdommen stiger blandt butiksassistenter samtidig med, at der kommer flere butiksassistenter. Derved måler samspilseffekten, at fattigdommen også rammer nyansatte. Hvis fattigdommen falder for sekretærer samtidig med, at der bliver færre sekretærer, måler samspilseffekten, at den faldende fattigdom kommer færre mennesker til gode. Samspilseffekten har ført til et lille fald (4 pct.) i antallet af arbejdende fattige. Data viser, at der kommer færre middelklassejob og flere lavtlønsjob, mens der samtidig kommer flere højtlønnede job. Der er altså tegn på forskydningseffekter grundet globalisering og automatisering af job, men forskydningen af job har snarere en polariserende effekt, end at den direkte fører til øget fattigdom. Forskydninger af job bidrager stort set ikke til stigningen i andelen af arbejdende fattige. Årsagen til dette er, at effekterne af jobforskydningerne ophæver hinanden i forhold til fattigdom, da der opstår såvel dårligt lønnede som vellønnede job. Årsagen til et voksende antal arbejdende fattige skyldes dermed ikke udflytning af job på grund af globalisering, som netto ingen effekt har haft på fattigdommen (jf. tabel 5). Sagt på en anden måde: Selv hvis der ikke var forsvundet vellønnede job i bl.a. industrien, og der ikke var kommet flere dårligt lønnede job i bl.a. restaurationsbranchen, så ville hver tiende arbejdende tysker stadig være fattig. Som det fremgår af tabel 5, skyldes stigningen i arbejdende fattige udelukkende forværringer af ansættelsesvilkår, som står for 106 pct.. Det betyder, at den øgede fattigdom blandt arbejdere skyldes dårligere arbejdsvilkår f.eks. som følge af ringere løn og flere i atypiske ansættelser. TABEL 5: FORVÆRRING AF ARBEJDSVILKÅR ELLER FORFLYTNINGER MELLEM JOB? Årsag Andel af stigning (procent) Forværring inden for hver branche 106 Forflytning mellem brancher -2 Samspil mellem forflytning og forværring -4 Andelen af arbejdende fattige, hvor vi kender stilling, steg fra 4,7 pct. i 1989 til 7,5 pct. i Denne stigning er delt op i forværring, forflytning og samspil. Datagrundlag: Luxembourg Income Survey. For metode, se boks i slutningen af notatet. Den altafgørende årsag til, at Tyskland har fået så mange arbejdende fattige, er som vist i tabel 5 ikke den øgede globalisering, men derimod den øgede liberalisering af arbejdsmarkedslovgivningen og en svækkelse hos arbejdsmarkedets parter. Svækkede fagforeninger påvirker lønningerne negativt Det tyske aftalesystem er tydeligt blevet svækket over de seneste årtier, hvilket er en af årsagerne til stigningen i andelen af arbejdende fattige. Ligesom i Danmark fastsættes lønnen i Tyskland ved forhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger 1. Der bliver imidlertid færre og færre tyskere, som er dækket af en overenskomst. I 1998 var 76 pct. af alle tyske ansatte dækket, i 2010 var det 61 pct. Figur 6 viser udviklingen i organiseringsgrader for forskellige brancher. 1 Koalitionsregeringen i Tyskland arbejder på at introducere en mindsteløn på 63 kr. i timen, men hidtil har det været op til fagforeningerne at sikre de laveste lønninger. 5

6 FIGUR 6: ANSATTE, SOM ER DÆKKET AF OVERENSKOMST, PER BRANCHE Offentlig administration Energi, vand, minedrift Finans Byggeri Kultur, foreninger mv. Industri Alle Transport og lager Landbrug Hotel og restauration Handel Datagrundlag: Sammensat af rapporter fra Wirtschafts- und Sozialwissenschaftliches Institut Den lave organiseringsgrad påvirker lønningerne. De brancher, hvor dækningen er lavest, er servicebrancher med lav løn. Under halvdelen af lønmodtagerne i detail- og engroshandel (47 pct.) og i hotel- og restaurationsbranchen (48 pct.) er overenskomstdækket. For lønmodtagere i transport og lager er 59 pct. overenskomstdækket. Disse brancher er netop brancher, hvor der er mange arbejdende fattige. Svækkede fagforeninger kan trække lønningerne ned på tre måder: 1. Det bliver sværere at hæve overenskomsterne 2. Det bliver sværere at håndhæve overenskomsterne 3. De lave minimumsoverenskomster trækker hele lønfordelingen ned I figur 7 fremgår de brancher med laveste overenskomstmæssig løn. Listen af brancher til venstre på figur 7 viser den absolut laveste minimumsløn, som en overenskomst kan sikre en ansat i den pågældende branche 2. Som det fremgår af figur 6, har hotel- og restaurationsbranchen sammen med to andre brancher den laveste overenskomstbestemte timeløn på 41 kr. (før skat, inklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring). 2 Overenskomsterne i f.eks. Social og sundhed er ikke ens for hele branchen. Der vil f.eks. være forskel på, hvilken underbranche en ansat arbejder i og i hvilken delstat. De viste overenskomstsatser er de laveste, man overhovedet kan få: Dvs. den lavest lønnede stilling i den delstat, som har det laveste lønniveau. 6

7 FIGUR 7: LAVESTE OVERENSKOMSTER OG LØNNINGER Pct. af lønmodtagere i branchen Hotel og restauration - 41 kr. Ejendomsmægling, øvr. erhvervsservice - 41 kr. Social og sundhed - 41 kr. Transport og lager - 52 kr. Uddannelse - 52 kr. IT og kommunikation - 52 kr. Industri, minedrift, el gas vand - 53 kr. Landbrug mv kr. Kultur og fritid, renovation mv., frisører mv kr. Finans - 58 kr. Offentlig administration og forsvar - 58 kr. Bygge- og anlæg - 58 kr. Detail, engros, reparation - 59 kr. under mindsteløn på overenstkomst, eller max 10 kr. over max 20 kr. over Datagrundlag: Laveste overenskomstsater fra: Kampelmann, Stephan, Andrea Garnero, and François Rycx. Minimum wages in Europe: does the diversity of systems lead to a diversity of outcomes?. ETUI, European Trade Union Institute, Kombineret med løndata fra Luxembourg Income Survey. Lønninger og overenskomster er før skat, eksklusiv arbejdsgiverbetalt sygesikring. Data er fra 2007, omregnet til 2012-kr. På trods af lave overenskomstbestemte mindste lønninger viser figur 7 også, at mange lønmodtagere rent faktisk har en timeløn under minimumssatsen. I hotel og restaurationsbranchen har knap hver femte lønmodtager (19 pct.) en lavere timeløn end mindstelønnen på 41 kr. i timen. For lønmodtagere i kultur og fritid, renovation, frisører, mv. er det knap hver fjerde (24 pct.), som har lavere løn end mindstesatsen på 57 kr. i timen. I detail, engros og reparation er det 17 pct., og i landbruget er det 12 pct., der får mindre i løn end den overenskomstbestemte mindsteløn. De brancher med lave organiseringsgrader er også brancher, der generelt har lave lønninger. I de dårligst organiserede brancher, som hotel og restauration, detail, engros og reparation og landbrug, får ca. 40 pct. af lønmodtagerne højest 20 kr. mere i timen end den overenskomstbestemte mindsteløn. Det betyder, at der kun er ca. 60 pct., der har en timeløn, som er højere end 20 kr. over den overenskomstbestemte mindsteløn. I de dårligst organiserede brancher er der altså mange, som lønnes dårligt. Først og fremmest er der mange, som får lavere løn end den overenskomstbestemte mindsteløn. Samtidig er det også de brancher, hvor mange kun får en løn, som ligger tæt op af den laveste overenskomstbestemte mindsteløn. 7

8 Bedre organiserede brancher klarer disse problemer langt bedre end dårligt organiserede brancher: I den offentlige administration er 98 pct. af alle lønmodtagere overenskomstdækket. Der er samtidig kun 4 pct. af lønmodtagerne, som får mindre end laveste overenskomstbestemte mindsteløn på 58 kr., og kun 8 pct. får en løn, som er under 78 kr. (dvs. højest 20 kr. mere end mindstesatsen). Det betyder, at hele 88 pct. af lønmodtagerne i offentlig administration har en timeløn højere end 20 kr. mere end mindstelønnen. Et lignende billede findes i finanssektoren, hvor 88 pct. får løn højere end 20 kr. over laveste sats. Det er ikke, fordi minimumssatserne er høje for disse brancher, men snarere fordi den høje overenskomstdækning medfører, at lønmodtagere samlet set får en løn højere end laveste sats i de pågældende brancher. Hartz-reformerne forstærker en allerede eksisterende udvikling Det tyske arbejdsmarked har, i samme periode som fagbevægelsen er blevet svækket, gennemgået større liberaliseringer af arbejdsmarkedsvilkårene, hvilket også har været en afgørende årsag til stigningen i andelen af arbejdende fattige. Hartz-reformerne, som liberaliserede arbejdsmarkedsvilkårene i Tyskland, blev iværksat af den daværende tyske forbundskansler Gerhard Schröder ( ) som svar på Tysklands økonomiske problemer med lav vækst og høj ledighed 3. De to første reformer i 2003 ophævede bl.a. tidsbegrænsningen af vikarer, og der blev satset på lavtlønsjob med få rettigheder - mini- og midijob - som trædesten til arbejdsmarkedet og for at skabe mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet ved, at bl.a. unge kan tage job med få timer. Stigningen i arbejdende fattige begyndte lang tid før Hartz-reformerne, som det fremgår af figur 1. Men der kommer væsentligt flere arbejdende fattige efter 2003 og særligt efter Det tyder på, at Hartzreformerne forstærker den allerede eksisterende udvikling med et voksende antal arbejde fattige. FAKTABOKS: MINI-JOB Arbejdsmarkedsreformerne Hartz I og II i januar 2003 gør en særlig type deltidsjob kaldet minijob og midijob mere attraktive ved at fritage arbejdsgiveren for at betale sygesikring og pensionsbidrag for sine ansatte. Minijob havde indtil 2013 en maksimal månedsløn på 3000 kr. (per 1. januar 2013 er den højeste sats steget til 450 euro om måneden). Sygesikrings- og pensionsbidrag er valgfrit, og man optjener ikke ret til dagpenge. For midijob er den maksimale løn 6000 kr.. Sygesikrings- og pensionsbidrag indfases gradvist, når lønnen overstiger 3000 kr. Arbejdsløse er tvunget til at acceptere mini- og midijob, hvis de får et tilbudt. Hartz IV i januar 2005 forkorter dagpengeperioden til 1 år, og kontanthjælpen bliver sat ned til ca kr. om måneden, dvs. det samme som et minijob. 3 8

9 METODE Datagrundlaget for denne analyse er Luxembourg Income Survey, individdata fra Tyskland med en repræsentativ stikprøve på tyskere (varierer med år). I data er der blandt andet oplysning om personernes arbejdsstatus, stilling (ISCO 88) og samlet disponibel indkomst, oplysninger som er brugt i beregningerne. Data omhandler kun Vesttyskland inden Studerende, som arbejder, er inkluderet som arbejdende fattige. Mellem 1,6 procent (i 1989) og 2,4 procent (i 2000) af de beskæftigede er både studerende og fattige (2,0 procent i 2010). Selvom der kommer flere arbejdende fattige, kommer der ikke systematisk flere studerende, som er arbejdende fattige, så de studerende udgør en stadig mindre del af de arbejdende fattige: Én ud af fem i 2010 mod én ud af fire i Det er kun i de akademiske stillinger, at studerende er markant overrepræsenterede. Studerende er lidt overrepræsenterede for teknikere og service, salg og omsorg, men for disse grupper udgør de studerende en faldende andel af de fattige. Disponibel indkomst er defineret på husstandsniveau og indeholder alle typer indkomst (kapital-, overførsels- og arbejdsindkomst, fratrukket skat). For at gøre husstande af forskellig størrelse sammenlignelig er brugt følgende ækvivalering: husstandens indkomst indkomst per person = antal medlemmer i husstanden Formlen tager højde for, at der er visse stordriftsfordele ved at være flere i en husstand: F.eks. behøver man ikke købe en opvaskemaskine mere, når man får flere børn. Opdelingen i forværring, forflytning og samspil er foretaget med følgende formel: H wp t = wp ht shr ht 1 + shr ht (wp ht 1 wp t 1 ) + wp ht shr ht h=1 H h=1 Hvor wp t er andelen af hele arbejdsstyrken, som er arbejdende fattig på tidspunkt t, wp ht er andelen af de ansatte i branche h, som er arbejdende fattig, og shr ht er andelen af alle ansatte i økonomien, som arbejder i branche h. angiver, at vi måler forskellen i en variabel mellem 2010 og 1989, dvs. wp t = wp t wp t 1. Det første led måler bidraget fra forværring inden for branchen: Hvis fordelingen af arbejdere var som i 1989 (shr ht 1 ), hvor meget ville stigningen af arbejdende fattige i hver branche ( wp ht ) så betyde? Det andet led måler bidraget af forflytning mellem brancher: I 1989, hvor mange arbejdende fattige havde branche h sammenlignet med økonomien som helhed (wp ht 1 wp t 1 )? Hvad var bidraget af arbejdende fattige så, ved at branchen blev større eller mindre ( shr ht )? H h=1 9

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3

Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Indhold Europa på kanten... 2 Kapitel 1: Beskæftigelsen falder og arbejdsløsheden stiger kraftigt... 3 Unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet... 5 Krisen kan mærkes på lønnen... 9 Opsamling...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Tyske eksportlønninger er højere end danske

Tyske eksportlønninger er højere end danske Tyske eksportlønninger er højere end danske Tyske lønninger er blandt verdens højeste, når det kommer til eksporterhvervene. Faktisk er lønnen i den tyske eksport 11 kr. højere i timen end i Danmark. De

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark

Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark Antallet af enmandsvirksomheder stiger i Danmark Antallet af enmandsvirksomheder er i vækst i Danmark. Det kan umiddelbart lyde som en positiv udvikling, da iværksættere ofte bliver hyldet som vækst- og

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere