Brugerundersøgelse af Sundhedstjenesten Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Brugerundersøgelse af Sundhedstjenesten Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN CSA og MCL BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE Dato: BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE

2 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen som et led i en pilotfase for at afprøve og tilpasse Koncept for brugerundersøgelser i Faaborg- Midtfyn Kommune. Staben Evaluering, Projekt og Organisation (EPO) er projektansvarlig. Forberedelse, undersøgelse og afrapportering er sket i samarbejde med aftaleholder. Sundhedstjenesten har indgået i en løbende og konstruktiv dialog for at tilpasse spørgeskema, undersøgelsesforløbet og rapporten, og samarbejdet har i høj grad bidraget til at udvikle og sikre kvaliteten af konceptet for brugerundersøgelser. Formålet med at anvende brugerundersøgelser i Faaborg-Midtfyn Kommune er at inddrage brugernes opfattelse af kvalitet i serviceudviklingen af kommunens ydelser Undersøgelser af brugernes tilfredshed er et redskab til politikere, brugerbestyrelser, koncernledelse og aftaleholdere til at vurdere og udvikle serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indhold i rapport Metode i brugerundersøgelsen...3 Opbygningen af spørgeskemaet...3 Hvordan skal jeg læse resultaterne?...4 Bearbejdning af datagrundlag...4 Undersøgelsens konklusioner i hovedtræk...5 Mødregruppe...6 Åbent hus...7 Brugernes efterspørgsel efter sundhedsplejerskens konkrete ydelser...8 Brugernes tilfredshed med sundhedsplejerskens konkrete ydelser...9 Kontakten med sundhedsplejersken...11 Undersøgelse af forskelle mellem første- og flergangsfødendes behov for besøg samt tilfredshed...12 Information...13 Kendskab til sundhedstjenestens ydelser...14 Undersøgelse af årsager til utilfredshed...14 Side 2

3 Formidling af undersøgelsens resultater...17 Procesplan - 10 skridt fra spørgsmål til svar...17 Vi bruger resultaterne med omtanke!...17 Bilag...17 Metode i brugerundersøgelsen Undersøgelsen af brugernes tilfredshed med Sundhedstjenesten er sket via et traditionelt spørgeskema, der er besvaret elektronisk. Undersøgelsesperioden var i ugerne i Der er sendt 550 invitationer ud til familier, der har født i perioden 1. oktober september Der er 208, der har svaret, hvilket giver en svarprocent på 38 %. Opbygningen af spørgeskemaet Strukturen i spørgeskemaet er interessent-orienteret i forhold til de dele af organisationen, der er med til at fastsætte mål og indsatser på området. Det betyder, at der bliver stillet spørgsmål ud fra tre forskellige rammer: En national ramme Denne ramme knytter sig særligt til politikernes overordnede perspektiv særligt med fokus på sammenligning med nationalt niveau og andre kommuner, når der er et sådant grundlag for det. En faglig ramme Her er særligt med fokus på det samlede fagområdes indsatser f.eks. alle skoler, børnehaver eller ældrecentre i kommunen. En egen ramme Her er der en helt lokal forankring med fokus på de indsatser, der sker på den enkelte institution/område. Typisk vil spørgsmålene i den nationale ramme være kvalitetssikret i den forstand, at spørgsmålene er taget fra lignende undersøgelser f.eks. nationale undersøgelser på fagområdet. De valgte svarmuligheder er ligeledes helt ens. Inden for den faglige ramme vil det typisk være fagchefen, der opstiller temaerne sammen med institutionerne/områderne, mens institutionerne/områderne selv opstiller spørgsmål inden for egen ramme ud fra deres lokale perspektiv. Brugerne vil ikke nødvendigvis bemærke det i deres besvarelse, men i efterbehandlingen af resultaterne, er det en stor fordel, at de forskellige interessenter får svar på det, de har brug for i forhold til prioritering af fremtidige indsatser. Side 3

4 Hvordan skal jeg læse resultaterne? Beregning af tilfredshedsprocenter og indikatorer sker ud fra en 1 5 skala: Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/ ønsker ikke at svare Den samlede tilfredshedsgrad bliver typisk opgjort ved, at man lægger antallet af meget tilfreds og tilfreds sammen, mens utilfreds og meget utilfreds bliver lagt sammen. Bearbejdning af datagrundlag Der er sendt 550 invitationer ud til familier, der har født i perioden 1. oktober september Der er 208, der har svaret, hvilket giver en svarprocent på 38 %, hvor målet er 40 %. Vurderingen er, at svarprocenten er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af familiernes tilfredshed. Generelt er ubesvarede svarfelter trukket ud af undersøgelsens resultater. Det betyder, at selvom der er 208 besvarede skemaer, er det ikke alle spørgsmål, der har dette svargrundlag. Side 4

5 Den nationale ramme Undersøgelsens konklusioner i hovedtræk 1 Undersøgelsen viser, at der er 72 %, der er enten tilfredse eller meget tilfredse; heraf 42 %, der er meget tilfredse. Der er 16 %, der er utilfredse eller meget utilfredse. Hvor tilfreds er du med sundhedsplejersken i din kommune - alt i alt? 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 1 Meget utilfreds 6% Utilfreds 1 Hverken tilfreds eller utilfreds 3 Tilfreds 42% Meget tilfreds 1% Ved ikke / ønsker ikke at besvare 98 % af familierne har haft besøg af sundhedsplejersken. 68 % har haft den samme sundhedsplejerske i forløbet, mens 25 % har haft to forskellige og 7 % tre forskellige. Hvor mange forskellige sundhedsplejersker har været på hjemmebesøg? % 25% 7% 1% Flere end 5 1 Der er til undersøgelsen ikke fundet et nationalt sammenligningsgrundlag, men den overordnede tilfredshed alt i alt vil principielt høre under den nationale ramme. For denne undersøgelse hører resten under områdets egen ramme. Side 5

6 Institutionens eller områdets egen ramme Mødregruppe 79 % har deltaget i mødregruppe; yderligere 4 % planlægger at gøre det. Af de ikke deltagende svarer 65 %, at de ikke har behov for tiltaget, 35 %, at de ikke har haft lyst, 21 %, at de ikke har haft tid, men 3 % ikke mener, at tilbuddet findes. Har du deltaget i mødregruppe, som sundhedsplejersken har arrangeret? % 4% 17% Ja Nej, men jeg planlægger at deltage Nej, og jeg planlægger ikke at deltage Af de deltagende er 82 % tilfredse eller meget tilfredse med etablering af mødregruppen. Tilfredsheden er på 71 % med sundhedsplejerskens viden og støtte, 83 % for det sociale samvær, 80 % for udvekslingen af erfaringer og 73 % med mødrenes støtte til hinanden. Hvor tilfreds er du med din deltagelse i mødregruppen? Etableringen af mødregruppe Sundhedsplej erskens viden og støtte Det sociale samvær i mødregruppe Udvekslingen af erfaringer og holdninger Mødregruppe ns støtte til hianden Meget utilfreds 6% 7% 4% 6% 5% Utilfreds 6% 3% 6% 4% 3% Hverken tilfreds eller utilfreds 5% 18% 6% 8% 17% Tilfreds 29% 36% 27% 29% 26% Meget tilfreds 53% 35% 56% 51% 47% Ved ikke/ønsker ikke at svare 1% 2% 1% 1% 2% Side 6

7 Institutionens eller områdets egen ramme Åbent hus 21 % har deltaget i åbent-hus-arrangement og yderligere 20 % planlægger at gøre det. 79 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteten. Af de, der ikke har deltaget, svarer 59 %, at de ikke har haft behov for det, 36 %, at de ikke har haft tid, 21 %, at de ikke har haft lyst, mens 12 % mener, at de ikke har vidst nok om tilbuddet. Har du deltaget i sundhedsplejerskens åbent hus-arrangementer? % % 21% Ja Nej, men jeg planlægger at deltage Nej, og jeg planlægger ikke at deltage Hvis ja til deltagelse, hvor tilfreds er du med åbent husarrangementet? 6 55% % 2 1 5% 2% Meget utilfreds Utilfreds 12% Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 2% Ved ikke / ønsker ikke at svare Side 7

8 Institutionens eller områdets egen ramme Brugernes efterspørgsel efter sundhedsplejerskens konkrete ydelser I forhold til forældrenes efterspørgsel efter tilbud om barnets pleje og omsorg er det primært måling og vejning, hvor 59 % vægter ydelsen i høj grad eller i meget høj grad. I hvilken grad har du haft behov for tilbud i forhold til barnets pleje og omsorg? Måling og vejning Vejledning om amning Vejledning om søvn Pleje og pasning Vejledning om barnets kost Slet ikke 1% 25% 22% 23% 1 I mindre grad 1 26% 22% 36% 22% I nogen grad 29% 18% 26% 26% 3 I høj grad 34% 14% 19% 11% 28% I meget høj grad 25% 16% 11% 4% 1 Ved ikke/kan ikke besvare 1% 1% 1% Inden for tilbud om barnets udvikling og trivsel er det orientering om børns almindelig udvikling, der bliver vægtet højest med 18 %. I hvilken grad har du haft behov for tilbud i forhold til barnets udvikling og trivsel? 10 5 Vejledning om lege forældrebarn kontakt børns almindelige udvikling rygnings skadelige virkning undgår ulykker evt. sygdom hos barnet Slet ikke 34% 36% 21% 84% 5 28% I mindre grad 34% 36% 28% 8% 26% 33% I nogen grad 19% 17% 34% 3% 18% 24% I høj grad 8% 7% 12% 2% 3% 1 I meget høj grad 3% 4% 6% 3% 2% 4% Ved ikke/kan ikke besvare 2% 1% 1% 1% Side 8

9 Snak om efterfødselsreaktion og snak om fødselsoplevelsen bliver vægtet højest med 21 % og 20 % i forhold til tilbud til familien. I hvilken grad har du haft behov for tilbud i forhold til familien? Snak om fødselsopl evelsen Snak om efterfødsel sreaktion Forhold til eventuelt andre børn fordeling af arbejde i hjemmet hvordan forældre har det seksualitet og prævention pasning af barn efter barsel Slet ikke 26% 33% 47% 64% 57% 73% 5 I mindre grad % 21% 24% 18% 3 I nogen grad 23% 15% 17% 7% 9% 7% 12% I høj grad 11% 11% 1 2% 5% 1% 6% I meget høj grad 9% 1 5% 4% 5% 2% 2% Ved ikke/kan ikke besvare 1% 1% 6% 2% 1% 1% 1% Generelt vægter brugerne tilbud om barnets pleje og omsorg højest, mens der er mindre vægt på sundhedsplejerskens arbejde inden for barnets udvikling og trivsel og tilbud til familien. Institutionens eller områdets egen ramme Brugernes tilfredshed med sundhedsplejerskens konkrete ydelser Tilfredsheden med måling og vejning scorer højest med 88 %. Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens arbejde i forhold til barnets pleje og omsorg? Måling og vejning af barnet Vejledning om amning Vejledning om søvn Vejledning om pleje og pasning Vejledning om barnets kost Meget utilfreds 3% 3% 3% 2% 3% Utilfreds 4% 2% 5% 2% 5% Hverken tilfreds eller utilfreds 6% 12% 14% 11% 9% Tilfreds 3 38% 36% 41% 36% Meget tilfreds 58% 36% 32% 36% 37% Ved ikke/ønsker ikke at svare 1% 9% 11% 8% 1 Side 9

10 Der er en tilfredshed på 73 % for orientering om børns almindelig udvikling. Tilfredsheden er væsentligt lavere f.eks. i forhold til orientering om rygnings skadelige virkninger, hvilket bl.a. kan forklares af, at 56 % svarer ved ikke eller hverken tilfreds eller utilfreds. Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens arbejde i forhold til råd og vejledning om barnets udvikling? Vejledning om lege forældrebarn kontakt børns almindelige udvikling rygnings skadelige virkning undgår ulykker evt. sygdom hos barnet Meget utilfreds 3% 3% 2% 2% 2% 2% Utilfreds 5% 3% 5% 1% 6% 5% Hverken tilfreds eller utilfreds 18% 17% 13% 29% 27% 18% Tilfreds 4 41% 44% 26% 29% 33% Meget tilfreds 2 25% 29% 15% 17% 29% Ved ikke/ønsker ikke at svare 15% 12% 8% 27% 2 13% Der er tilfredshed på 76 % i forhold til snak om fødselsoplevelsen og 71 % i forhold til snak om efterfødselsreaktion. Emner som forældrenes forhold og seksualitet og prævention ligger lavt igen med den konstatering, at henholdsvis 46 % og 60 % svarer ved ikke eller hverken eller. Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens arbejde i forhold til råd og vejledning om familien? Snak om fødselsopleve lsen Snak om efterfødselsre aktion Forhold til evt andre børn i hjemmet hvordan forældre har det sammen seksualitet og prævention pasning af barnet efter barsel Meget utilfreds 2% 2% 1% 2% 2% 2% Utilfreds 3% 4% 1% 2% 1% 4% Hverken tilfreds eller utilfreds 11% 15% 17% 21% 26% 2 Tilfreds 46% 41% 29% 31% 24% 35% Meget tilfreds % 19% 13% 17% Ved ikke/ønsker ikke at svare 8% 9% 28% 25% 34% 21% Generelt er der højere samlet tilfredshed i forhold til sundhedsplejerskens ydelser om pleje og omsorg, hvilket svarer til, at det af brugerne bliver vægtet højest. Side 10

11 Institutionens eller områdets egen ramme Kontakten med sundhedsplejersken Hvor tilfreds er du med din kontakt til sundhedsplejersken? Din mulighed for at komme i kontakt med din sundhedsplejerske Den kommunikation, du har haft telefonisk med din sundhedsplejerske Antallet af besøg af sundhedsplejersken Meget utilfreds 5% 4% 6% Utilfreds 7% 3% 15% Hverken tilfreds eller utilfreds 13% 1 9% Tilfreds 39% 34% 34% Meget tilfreds 32% 42% 34% Ved ikke/ønsker ikke at svare 4% 7% 1% 71 % af familierne er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til sundhedsplejersken, mens 76 % er tilfredse eller meget tilfredse med den telefoniske kommunikation. I forhold til antallet af besøg er 68 % tilfredse, og der er 21 %, der er utilfredse eller meget utilfredse. Til spørgsmålet, om familien har manglet besøg svarer 73 % nej, mens 27 % svarer ja. Har du manglet besøg fra din sundhedsplejerske % % 2 1 Ja Nej Side 11

12 Institutionens eller områdets egen ramme Undersøgelse af forskelle mellem første- og flergangsfødendes behov for besøg samt tilfredshed Forud for undersøgelsen blev der opstillet den hypotese, at flergangsfødende havde mindre behov for besøg fra sundhedsplejersken end flergangsfødende. Fordelingen af førstegangsfødende og flergangsfødende er præcis 50 % af hver, dvs. at der tilfældigvis er en lige fordeling og dermed et godt sammenligningsgrundlag mellem disse to grupper. Undersøgelsen viser, at der kun er en svag tendens til, at de førstegangsfødende har manglet besøg, og der er altså ikke umiddelbart grundlag for hypotesen. Sammenligning af førstegangs- og flergangsfødendes mangel på besøg fra sundhedsplejersken Førstegangsfødende 24% 76% Flergangsfødende Ja, vi har manglet besøg Nej, vi har ikke manglet besøg Endvidere viser sammenligning, at der stort set er samme grad af tilfredshed mellem de to grupper. Her er det værd at bemærke, at der for de flergangsfødende er tendens til større utilfredshed med 18 %, der er utilfredse eller meget utilfredse. Sammenligning af tilfredshed mellem første- og flergangsfødende 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 46% 37% 33% 28% 14% 1 1 6% 8% 4% 1% 1% Førstegangsfødende Flergangsfødende Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke / ønsker ikke at besvare Side 12

13 I undersøgelsen blev der også spurgt om, hvilken ordning man bedst kunne tænke sig: Der er fire fastsatte besøg som nu + ét eller to besøg efter behov Der er fire fastsatte besøg som nu + ét besøg efter behov Der er fire fastsatte besøg som nu Der er tre fastsatte besøg + ét besøg efter behov Der er to fastsatte besøg + ét eller to besøg efter behov Hertil svarede 90 % af de førstegangsfødende, at de gerne ville have mulighed for flere besøg, og det ville 71 % af de flergangsfødende også. Til gengæld viser undersøgelsen, at 17 % af de flergangsfødende er villige til at nøjes med færre besøg. Institutionens eller områdets egen ramme Information 62 % af familierne er tilfredse eller meget tilfredse med den information, de får om sundhedsplejerskens tilbud Hvor tilfreds er du med den information, du har fået fra sundhedsplejersken om de forskellige muligheder for råd støtte, vejledning og aktiviteter? 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 15% 5% 16% 42% 2 3% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke / ønsker ikke at besvare Side 13

14 Institutionens eller områdets egen ramme Kendskab til sundhedstjenestens ydelser Har ikke hørt om Har hørt om, men ikke gjort brug af Har hørt om og overvejer at gøre brug af Har gjort brug af Ved ikke/ønsker ikke at besvare Sorggrupper 63% 35% 1% 2% Overvægtige børn (1. til 5. klasse) 81% 15% 1% 2% Mama Mia projekt (over for unge mødre) 92% 5% 1% 3% Forebyggelse af efterfødselsreaktion 43% 49% 2% 2% 3% Børne ergo- og fysioterapi 54% 37% 2% 5% 2% Tilbud til familier med 3-4 årige (i forhold til tidlig indsats mod overvægt) 72% 15% 4% 7% 2% Åbent hus arrangementer 4% 57% 18% 2 1% Mødregruppe 2% 17% 3% 77% 1% Telefontid (i hverdage) 4% 28% 5% 61% 3% Sundhedsplejerske-telefonen (i weekender og helligdage) 4 46% 6% 6% 3% Undersøgelsens viser, at: Kendskabet er højt for åbent hus (94 %), mødregruppe (96 %), telefontid (92 %) og sundhedsplejersketelefonen (57 %) Kendskabet er lavt inden for sorggrupper (38 %), overvægtige børn (1. til 5. klasse) (20 %), Mama Mia projekt for unge mødre (10 %), tilbud til familier med 3-4 årige i forhold til tidlig indsats mod overvægt (29 %) Institutionens eller områdets egen ramme Undersøgelse af årsager til utilfredshed Undersøgelsen af årsager til utilfredshed er relevant, da der er 16 %, der er direkte utilfredse svarende til 32 personer ud af svargrundlaget på 193 på dette spørgsmål. Samtidig fremgår det ikke af spørgsmålene direkte, hvad utilfredsheden handler om. Med udgangspunkt i undersøgelsens spørgsmål er det muligt at lave krydstabulering, hvor man kan sammenligne f.eks. flergangsfødende og førstegangsfødendes tilfredshed alt i alt eller på enkelte ydelser. Denne metode er i høj grad forsøg fejl. Følgende resultater er dokumenteret: I forhold til gruppen på 16 %, der er utilfredse og meget utilfredse, viser undersøgelsen følgende: Der er ikke nogen væsentlig forskel på utilfredshed mellem første- og flergangsfødende, der er henholdsvis 14 % og 18 %. Det tæller i negativ retning, når der er flere sundhedsplejersker inde i forløbet. Utilfredsheden for henholdsvis 1, 2 og 3 forskellige sundhedsplejersker er 12 %, 20 % og 17 %. De små forskelle her (for 1, 2 og 3) forklarer dog ikke i tilstrækkelig grad utilfredsheden Endelig viser manglen på besøg, at 50 %, af de personer, der har manglet besøg (altså 16 ud af 32) er utilfredse eller meget utilfredse (det svarer til 30 % af de 20 meget utilfredse og 83 % af de utilfredse). Man må dog her Side 14

15 bemærke, at ud af de 10 % meget utilfredse angiver kun 30 % manglen på besøg som årsag. Hvor tilfreds er du med sundhedsplejersken i din kommune - alt i alt? krydset med Har du manglet besøg fra din sundhedsplejerske (ja/nej) Total Ja Nej Meget utilfreds Utilfreds 12 83% 17% Hverken tilfreds eller utilfreds 19 42% 58% Tilfreds 59 27% 73% Meget tilfreds 81 14% 86% Ved ikke / ønsker ikke at besvare Basis (antal svar): 193 Vandret procentberegning Spørgsmålstype: Kun ét svar Side 15

16 Aftaleholders bemærkninger og overvejelser om indsatser I forhold til de forskellige resultater kan Kommunal Sundhedstjeneste optimere indsatsen på følgende områder: Der er en sammenhæng mellem antallet af sundhedsplejersker, der har besøgt familien og tilfredsheden. Derfor vil Kommunal Sundhedstjeneste satse på, at der sker færrest mulige skift af sundhedsplejerske. Årsagen til, at der er sket skift i Kommunal Sundhedstjeneste er følgende: langtidssygdom i geografiske områder, og anvendelse af forskellige vikarer. En enkelt er rejst i Kommunal Sundhedstjeneste i 2008, en er gået på barsel. Der er ligeledes sket to omrokeringer i Kommunal Sundhedstjeneste fra et geografisk område til et andet. Endelig kunne Kommunal Sundhedstjeneste forestille sig, at i og med at der er mange der ønsker flere besøg (90 %) af førstegangsfødende og (71%) af flergangsfødende, samt at der er 17 % der kunne nøjes med færre besøg, så kunne der differentieres i tilbuddet til familierne. Den ledende sundhedsplejerske Lotte Bager Fagsekretariatets og fagchefens bemærkninger og overvejelser om indsatser I forhold til selve undersøgelsen er det meget positivt at den kommunale sundhedstjeneste tager sig tid til at spørge sine bruge om kvaliteten af ydelserne i virksomheden. Således kan denne undersøgelse give et fingerpeg i forhold til udviklingspotentialer og muligheder for forbedringer. Resultaterne skal imidlertid tages med forbehold, idet en besvarelsesprocent på 38 ikke giver et signifikant billede af virkeligheden med risiko for en overtolkning af resultatet. Jeg er imidlertid enig med ledende sundhedsplejerske i, at undersøgelsen godt kan pege på, at besøg af et antal færre forskellige sygeplejersker og en større differentiering af tilbud til henholdsvis førstegangsfødende og flergangsfødende kan give kvalitetsforbedringer indenfor samme økonomiske ramme. I forhold til besvarelsesprocenten i sådanne undersøgelser er det min forventning at den vil stige efterhånden som borgerne vender sig til dette tiltag. Sundheds og handicapchef Sten Dokkedahl Side 16

17 Formidling af undersøgelsens resultater Generelt vil alle resultater blive fuldt offentlige tilgængelige. Den konkrete formidling sker efter nærmere aftale med de relevante parter. Procesplan - 10 skridt fra spørgsmål til svar Procesplanen viser, hvordan selve forløbet med brugerundersøgelser foregår fra skridt til skridt. Alle brugerundersøgelserne har dog forskellige grundlag og forskellige forløb f.eks. i forhold, hvordan man lettest distribuerer og indsamler spørgeskemaerne. Hvor tilfredse er brugerne? 10. Opfølgning 1. Forarbejde 9. Evaluering 8. Formidling? 2. Opstartsmøde 3. Praktisk 7. Afrapportering 6. Analyse 4. Koordineringsmøde 5. Undersøgelse Vi bruger resultaterne med omtanke! Resultatet af en brugerundersøgelse er svar på det, man har spurgt om. Det handler om den subjektivt oplevede kvalitet for hver enkelt bruger. Der vil altid være brug for fortolkning af resultaterne f.eks. kan det være relevant at notere, hvis en brugerundersøgelse foregår lige efter en strejke eller en omorganisering på området ol. Brugernes oplevelse af kvaliteten er desuden blot ét aspekt på kvaliteten af serviceydelserne. Det er selvfølgelig helt centralt, men for at få et endnu mere nuanceret billede af området, kan det være relevant, at vurdere resultaterne fra en brugerundersøgelse sammen med den økonomiske udvikling på området, læringsaktiviteter og tiltag på området, de professionelles faglige vurderinger og holdninger på området, de professionelles trivsel på området, organiseringen mm. Bilag Spørgeskema Side 17