Havde Irak masseødelæggelsesvåben? - en analyse af USA s videnskabelige argumentation for Irak-krigens berettigelse

Transkript

1 Havde Irak masseødelæggelsesvåben? - en analyse af USA s videnskabelige argumentation for Irak-krigens berettigelse Synopsis i Almen Studieforberedelse Fagkombination: Fysik, Dansk & Engelsk Leena Larsen, Marie-Louise B. Andersen, Mette Eriksen & Christina Blond Stenhus Gymnasium November

2 Indledende overvejelser Irak-krigen og dens følger er stadig et højaktuelt emne i dansk politik og i de danske medier. I 2003 offentliggjorde George Bush og Colin Powell, at USA i samarbejde med FN ville gå i krig mod Irak. De havde videnskabelige beviser for, at der i Irak fandtes masseødelæggelsesvåben. Verden var enig med USA og skræmmeretorikken, de videnskabelige beviser var nok til at overbevise størstedelen af verden om, at en krig var den rigtige løsning. Men var det nu det? Kritikken af krigen har lydt i medierne efterfølgende. Det tyder altså på, at man efter en tid ikke mere var overbevist af USA's argumentation for at gå i krig. Og hvad var det egentlig for en argumentation USA anvendte som såkaldt videnskabelig argumentation. Dette spørgsmål fører os til flg. problemformulering: Ud fra satellitbilleder anvendt i FN vil vi gennem en fysikfaglig samt dansk- og engelskfaglig metode undersøge, hvorvidt den amerikanske og danske påstand om masseødelæggelsesvåben i Irak er troværdig som argument for krigens berettigelse. Problemstillinger: Hvad er satellitteknologi? Kan man stole på den videnskabelige validitet af satellitbillederne? (Kan satellitteknologien og netop disse satellitbilleder anvendes som dokumentation på, at der blev fremstillet masseødelæggelsesvåben i Irak? ). Hvordan blev satellitbillederne anvendt som argumentation i Colin Powells tale? Hvordan begrundede den danske regering Danmarks deltagelse i Irak-krigen ud fra et sproganalytisk synspunkt? 1. Hvad er satellitteknologi? USA's argumentation om, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben havde rod i et fysisk videnskabeligt område nemlig satellitteknologien. I sin tale i 2003 anvendte Colin Powell visse satellitbilleder som primær dokumentation for at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. We have satellite photos that indicate that banned materials have recently been moved from a number of Iraqi weapons of mass destruction facilities. For at kunne undersøge troværdigheden af denne argumentation, vil vi fra et fysisk videnskabeligt perspektiv se på, hvad satellitteknologi egentlig er. 1.1 Hvad er satellitteknologi og hvor anvendes den? Ved satellitteknologi forstår vi anvendelsen af satellitter til praktiske formål, det kan være både civile og militære formål. Satellitteknologi anvendes indenfor tre områder: telekommunikation (ex radio, tv, telefon), satellitnavigation (ex GPS) og jordobservation (ex kortlægning, vejrobservationer). Alle tre anvendelsesområder benyttes både civilt og militært. 2

3 Colin Powell benyttede i sin FN-tale satellitbilleder som bevisførelse for Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Powells satellitbilleder hører under området for jordobservation. Vi vil derfor se nærmere på fysikken bag satellitteknologi anvendt til jordobservationer. Jordobservationer baserer sig på metoden telemåling. Ved telemåling indgår tre essentielle elementer: 1. Et objekt som skal observeres (ex irakiske militæranlæg) 2. Et instrument eller en sensor som skal observere objektet (ex kamera) 3. En platform som transporterer instrumentet (ex en amerikansk spionsatellit). Endvidere indgår som et fjerde element 4. den information, der kan uddrages af billeddata. 1.2 Fysikken bag satellitteknologi Satellitteknologi baserer sig på praktisk anvendelse af fysikkens love. Generelle spørgsmål som hvordan kommer satellitten i kredsløb om jorden, og hvorfor bliver satellitten i sin bane kan besvares ud fra fysikkens love. Opsendelse af en satellit kan beskrives vha. energibetragtninger for et isoleret system. Satellitbaner kan beskrives vha. mekanikkens love (gravitationsloven og formlen for jævn cirkelbevægelse). Sensorer anvendt til telemåling måler indenfor forskellige områder af det elektromagnetiske spektrum (ex det synlige område og det infrarøde område), og de måler enten reflekteret eller emitteret stråling fra objektet, dvs. man får typisk et billede af objektets overflade. Man kan således ikke se objektets indre (ex det indre af en lastbil eller af et hus). Absorption af stråling i atmosfæren påvirker den målte stråling og dermed billeddata. Den målte strålings spektrale fordeling kan benyttes til temperaturbestemmelse af objektet. 1.3 Information i billeder. Et satellitbillede består ofte af data sat sammen fra flere sensorer i satellitten. For at tolke billedet korrekt er det nødvendigt at forstå de forskellige data, der er modtaget af sensorerne. Her kommer betydningen af billedopløsning (pixel) i betragtning. Opløsningen af billeder fra satellitten IKONOS, som er de mest detaljerede billeder tilgængelige for kommerciel (civil) anvendelse, er 1m. 1 Det er således muligt at skelne genstande ned til 1m. Dette er den maksimale opløsning, det er muligt at opnå. Det endelige billedes opløsning er ydermere afhængig af den opløsning, der anvendes ved lagring af billedet. Den kan således sagtens være mindre end den maksimale opløsning. 1 Se bilag for et satellitbillede fra IKAROS taget i 2003 med 1m opløsning. Kilde: 3

4 Det har ikke været muligt at finde data om den maksimale opløsning fra militære satellitter. Der er dog en begrundet formodning om at den bedste militære opløsning er bedre end den bedste kommercielle opløsning. 1.4 Metoder. I faget fysik arbejdes med den naturvidenskabelige metode. Fysikken kan fortælle os hvordan satellitbillederne er fremkommet og en rent fysisk tolkning af billederne. Den øvrige tolkning af billederne falder inden for en dansk- og engelskfaglig, hvor vores fokus vil være på en retorisk analysemetode herunder argumentation samt en nærlæsning af den sproglige udtryksform. 2. Satellitbillederne som videnskabelig argumentation For at se på, hvordan satellitbillederne blev brugt som bevismateriale til at invadere Irak er det vigtigt at analysere Colin Powells tale. Hertil brugte vi humanistiske metoder: retorisk metode, hvor vi ser på sproget; ordvalg, syntax og intonation og kritisk analyse til at vurdere mediernes omtale i tiden efter talen. Ved netop at bruge disse metoder, kommer vi ind under talen og ser på detaljerne, hvorefter vi breder os ud og ser på mediernes rolle og deres måde at forholde sig til talen. Colin Powells tale Colin Powells tale ved UN d. 5. februar 2003 bærer tydeligt præg af, at Colin Powell var ferm til at fremstille sig selv og den amerikanske regering som handlekraftige, målrettede og ikke mindst troværdige. Han påstår, at informationerne kom fra diverse kilder, både amerikanske og udenlandske, og at beviserne bestod både af satellitbilleder og samtaler imellem irakiske officerer. Hvis man ser på talen i et retorisk perspektiv 2, bestod manuskriptet af både en del korte sætninger og en del lange. De korte sætninger ses typisk ved henvendelser til folket og ved konklusioner /væsentligste pointer, hvor han henvender sig til den enkelte borger og de lange sætninger, som ekspert-viden. Man anbefaler i retorikken, at taler skrives i mundret sprog, og at vigtige pointer slås fast med gentagelser. Men man anbefaler også variation i sætningslængden, således at kun særlige vigtige pointer fremhæves med kortere sætninger. Det er derfor en bevidst strategi, så Powell formår at kommunikere til alle og får de vigtigste konklusioner sat fast ved de korte sætninger. 2 Hvad er retorik? 1. Redskab til overtalelse 2. Analyse af hvordan man overtaler 3. Et overordnet syn på de overtalende kræfter i en retorisk diskurs (bestemmer måden vi agerer på). 4

5 Foruden en retorisk god syntax-strategi gør Powell stor brug af gentagelser, så som facts og experts. Via logos opbygger Powell hermed sit ethos og indikerer at beviserne er indiskutable. Hertil sætter Powell sig i folkets sted, og hvis man ser det i et afsender-modtager-perspektiv, inkluderer han sig i begge grupper. Han forklarer og tydeliggør, hvad eksperterne siger, og bruger pathos-ladede ord som: my friends og we must ask ourselves, for at få folkets sympati. Desuden lægger han ansvaret fra sig, da det er eksperternes analyser, som han refererer til: The photos that I am about to show you are sometimes hard for the average person to interpret, hard for me. The painstaking work of photo analysis takes experts with years and years of experience, pouring for hours and hours over light tables. Både ved gentagelser og ved at inkludere sig selv i gruppen som den normale borger, får Powell indikeret, at der ligger ekstremt meget arbejde bag konklusionerne, samt at man skal være ekspert for at kunne analysere satellitbillederne korrekt og for at kritisere dem! Delkonklusion Powell giver i sin tale indtryk af at være en slagkraftig taler, som kan levere budskabet om truslen fra Irak, både som en politisk magt og som en del af folket. Retorisk er talen så godt lavet, at den både formår at strukturere syntax, ordvalg, gentagelser etc., således at konklusionerne bliver endegyldige og indiskutable. Men på trods af en god tale, burde der så ikke have været sat spørgsmålstegn ved konklusionerne og burde medierne ikke have reageret mere? On Feb. 5, 2003, Colin Powell then considered one of the most trustworthy leaders in the United States went before the United Nations and made the case for a preemptive invasion of Iraq, a presentation that we now know was replete with false claims and exaggerated evidence. But the impact of Powell s speech on U.S. public opinion then cannot be overstated. Powell effectively de-legitimized the war s opponents and turned the major U.S. news media into a virtual monolith of misguided consensus for the invasion Satellitbillederne i et medie- og argumentationsanalytisk perspektiv Som fremhævet i ovenstående afsnit anvender Colin Powell, ifølge vores undersøgelse, således en argumentation som er videnskabelig utroværdig. Dvs., at hans argumentation er ugyldig. Analyserer vi Powells argumentation ud fra Toulmins klassiske argumentationsmodel, vil det se således ud: Påstand: There is no doubt that Saddam Hussein has biological weapons and capability to rapidly produce more, many more Sadam Hussein has chemical weapons. Saddam Hussein has used such weapons. And Saddam Hussein has no compunction about using them again, against his neighbours and against his own people. 4 3 Parry, Robert, Colin Powell s speech at the UN 5

6 Belæg: De amerikanske satellitbilleder, viser Iraks masseødelæggelsesvåben (videnskabeligt bevis). Hjemmel: Vi ved alle at masseødelæggelsesvåben kan føre til verdenskatastrofe 5 Ifølge Toulmins model er påstanden det overordnede element i den samlede argumentation, fordi det er her Powell forsøger at overbevise den samlede verdens befolkning om, at krig er en nødvendighed. Hjemmel er den information, som bygger på almindelig vedtagelse, det vi alle er enige om (konsensus) 6. Den almindelige vedtagelses gør sig tydeligvis gældende i Powells argumentation. Intet er mere sårbart for amerikanerne og resten af verden end masseødelæggelsesvåben især efter 11.september Vi er globalt helt enige om, at verden ikke anerkender nogen form for masseødelæggelsesvåben, da vi flere gange i verdenshistorien har set katastrofale konsekvenser. Som nævnt kan satellitbillederne udelukkende vise overflade og således ikke vise, hvad der er inde i hverken biler eller huse. Derfor kan satellitbillederne rent fysisk ikke anvendes som bevis for Powells påstand. Dvs., at Powells belæg er utroværdigt, og hans samlede argumentation bryder sammen. 4. En afsluttende betragtning Vores fysisk videnskabelige undersøgelse i samspil med argumentationsanalysen viser, at Powells argumentation er utroværdig og ifølge argumentationsteorien ikke er et gældende argument. Således er både Powells påstand og hjemmel, berettigede i hans argumentation for krig i Irak. Men det, der virkelig er interessant i vores analyse er Powells belæg. Med sit belæg siger Powell, at USA har fysiske, videnskabelige beviser for masseødelæggelsesvåben i Irak. Men ifølge vores undersøgelse har Powell ikke noget fysisk argument med et troværdigt belæg. Vi kan dermed konkludere, at USA ikke havde belæg for at gå i krig mod Irak. Men hvordan forholdt den danske regering sig til krigens berettigelse ud fra et sprogligt og retorisk udgangspunkt? Det vil vi se på i vores mundtlige oplæg. 5 Toulmins argumentationsmodel er her hentet fra: Garbers, Lis: Levende tale eller tom snak, Nyt Nordisk Forlag, 1996, s Garbers, Lis: Levende tale eller tom snak, Nyt Nordisk Forlag, 1996, s

7 Dansk- og engelskfaglige kilder: Garbers, Lis: Levende tale eller tom snak, Nyt Nordisk Forlag, Parry, Robert, webside: Full text of Colin Powell's speech, US secretary of state's address to the United Nations security council, 2003, Fysikfaglige kilder: Satellitter, et arbejdshefte. Erik Lorin Rasmussen (2007). DNA Portalen Se link: ESA Education. Undervisningsportal under ESA - European Space Agency. Se link til sider på dansk: Rummet.dk. Læringsportal tilknyttet Danmarks Rumcenter under DTU - Danmarks Tekniske Universitet. Se link: New satellite to sharpen Google Earth. Andrea Shalal-Esa. (Sep 14, 2007) Se link: Bilag satellitbillede fra IKONOS satellitten: Kilde: 7

8 Bilag satellitbillede fra IKONOS satellitten: Kilde: 8

9 Bilag - Powells satellitbilleder i FN: 9

10 10