Kirsten Drotner Andethedens dannelse: at håndtere senmoderne kompleksitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Drotner Andethedens dannelse: at håndtere senmoderne kompleksitet"

Transkript

1 Kirsten Drotner Andethedens dannelse: at håndtere senmoderne kompleksitet Dramapædagogikken er traditionelt tæt knyttet til bredere samfundsmæssige diskurser om dannelse, udøvernes selvudfoldelse og kreativitet ikke mindst når disse udøvere er børn. Hvilke rammer er der i dag for disse diskurser? Og hvorledes kan nordisk dramapædagogik forholde sig til, og medvirke til at udvikle, disse rammer? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som artiklen søger at besvare med udgangspunkt i aktuelle tendenser i børns kultur, som jo er det råstof, en stor del af dramapædagogikken næres af og søger at give perspektiv. Det er artiklens hovedsynspunkt, at fritidskulturens medier er centrale for børns dannelse i dag og bør inddrages produktivt som en del af dramapædagogikken. Fritidskultur og andethed I en dansk børnehave er børnene udklædt en dag i begyndelsen af marts. Det er fastelavnstid, og efter gammel tradition er de udklædte børn i gang med at slå katten af tønden : efter tur forsøger de at ramme en ophængt trætønde fyldt med slik, og den, der slår tønden ned, kåres til kattekonge. Rækken af børn fremviser en bred vifte af udklædninger fra Darth Vader (kendt fra filmtrilogien om Star Wars) og Gollum (fra Ringenes herre) til Barbie og Britney Spears lookalikes. Et fællestræk er, at over halvdelen af børnene er inspireret af figurer fra udenlandsk tv, musik og computerspil. Det lille eksempel viser en række vigtige træk ved børnekulturen i dag: Børns kultur, navnlig i fritiden, præges mere og mere af globale udtryk Disse globale udtryk formidles primært via medierne Den globale mediekultur åbner for møder i børns fritidskultur med det fremmede, det anderledes og mærkelige, der sætter det velkendte i relief. Det er åbenlyst, at udklædning er en leg med identiteten, en mulighed for at lære mere om sig selv ved at blive en anden. Mindre åbenbart er det, at disse møder med det andet, den anden (i os selv) og de andre (uden for os selv) også til daglig er en integreret del af både børns og voksnes mediebrug. De globale medier hører i dag til børns vigtigste kilder til at forstå, hvordan de selv og verden omkring dem fungerer. Medierne bringer konstant børn i kontakt med det fremmede, det ukendte og det, der rækker ud over dem selv. Men medierne er så indvævede i vores hverdag, at det som regel kun er i usædvanlige situationer, som når man ser en række udklædte børn, det for alvor står klart, hvorledes både børn og voksne via medierne tolker og forstår det fremmede og anderledes i lyset af det velkendte og på den måde også stiller spørgsmål til os selv og det, vi tager for givet. 1

2 Mediekultur og andethedens dannelse Evnen til at se sig selv udefra, at drage sammenligninger mellem det kendte og det ukendte og handle ud fra den indsigt, man herved får om sig selv og sin hverdag, er af fundamental betydning for at kunne begå sig i en globaliseret verden, hvor det står mere og mere klart, at vi er afhængige af hinanden, selv når vi mindst ønsker og forventer det. Dette udefra-blik medvirker medierne i dag til skabe og opretholde fra tv-nyheder og spillefilm til internet-chat og romaner. Medieglobaliseringen øger børns refleksivitet om andres vilkår, også selvom de ikke deler disse vilkår. Eksempelvis medvirker satellit-tv og internettet til, at grønlandske børn har indsigt i, og forstår sig selv i forhold til, børns liv i USA, Danmark og det øvrige Europa (Rygaard 2003). Det gør medierne til grundlæggende dannelsesmidler i moderne samfund. Dannelse er i dag en personlig øvelse i refleksivitet, en evne til at håndtere kompleksitet ved at se det andet og de andre i øjnene og dermed få et nyt blik på sig selv. Dannelse er vedvarende øvelser i eftertanke, hvor det, der først synes anderledes, måske vækker genkendelse, mens det tilsyneladende fremmede opviser ukendte aspekter. En sådan refleksiv andethedens dannelse opøver børn primært uformelt i fritiden og her som nævnt navnlig via medierne. Og der er i dag et stigende gab mellem skolens og fritidens dannelse. Det andethedens dannelsesbegreb, som jeg her fremfører, er anderledes end to af de mest udbredte dannelsesopfattelser. Den ene kan man kalde den essentialistiske opfattelse af dannelse og den anden den funktionalistiske opfattelse. Den første definerer dannelse som særlige, indholdsbestemte normer og værdier, børn primært skal lære sig via udannelsessystemet, og disse normer og værdier knyttes tæt til en national kulturarv, som det er uddannelsessystemets opgave at forvalte. Ud fra en sådan national dannelsesopfattelse vil medier høre til ikke-dannelse, og særlig udannede er de medieudtryk, der kommer til os udefra. Omvendt med den funktionalistiske opfattelse. Den definerer dannelse som et overflødigt begreb for et fremtidsrettet uddannelsessystem, der har mere brug for at opøve elevernes konkrete og målbare kompetencer (se fx Klafki 1983). Andethedens dannelsesbegreb trækker på kulturteoretikeren Theodor W. Adorno, som i 1959 udgav essayet Halvdannelsens teori (Adorno 1959/1972). Som en af den tyske idealismes markante kritikere taler han her for, at halvdannelse er dannelse, der er stivnet i en bestemt form, et bestemt indhold som når dannet betyder at have gode manerer, at kunne begå sig. Dannelse, siger han, er derimod evnen til at kunne reflektere over dannelsens grundlag. En sådan opfattelse peger klart frem mod at betragte dannelse som refleksivitetsformåen snarere end som bestemte normer og værdier. 2

3 En sådan formåen kræver både et ydre materiale, der befordrer refleksivitet, og et indre beredskab, der tillader den enkelte at lade sig forundre. Adorno ville næppe inddrage medierne i disse processer, eftersom de blev defineret som ikke-kultur i den kritiske teori, han var eksponent for. Derimod fremstår mediernes kuturelle betydning klarere i dag. Medierne artikulerer andetheder (det andet, de andre), der befordrer stadige sammenligninger med det kendte; og deres ofte intense oplevelsespotentiale befordrer en lyst til at kaste sig ud i disse processer. Derfor er medierne vigtige dannelsesmidler i dag. Og derfor bør de være centrale ressourcer for fremtidens dramapædagogik. Mediekultur og dramapædagogik Mange udøvende dramapædagoger vil nok være enige med Adorno om, at deres fagområde udgør et alternativ til børns mediekultur, og at der ikke er mange overlap mellem de to. Set med kulturkritikernes distancerede briller er det da også forskellene, der mest springer i øjnene: medierne, siger de, fremmer passiv brug, mens drama er aktiv udfoldelse; medierne er båret af kommercielle kræfter, der skaber sociale kløfter mellem medierige og mediefattige, mens drama stiller alle over for de samme udfordringer kort sagt: medierne indskrænker, og drama udvider mulighederne for børns kreativitet og selvudfoldelse. Ser man imidlertid på forholdet mellem mediekultur og dramapædagogik i et børnekulturelt perspektiv, får man øje på vigtige fællestræk mellem de to: både i mediebrug og dramapædagogik influerer reception og produktion hinanden. Børn lærer at skabe billeder ved at se på og bruge billeder, ligesom børn lærer at skabe figurer og fortællinger på en scene ved at lure andre kunsten af. I begge tilfælde indebærer børns egen produktion, at receptionen får en ny toning: børnene begynder at betragte de professionelle udtryk på nye måder. Mediebrug og dramapædagogik ligner også hinanden ved, at ekspression og analyse er en del af samme proces. Otte-niårige piger gentager eksempelvis bestemte sekvenser af videoer igen og igen, når de vil lære at tegne en bestemt Disneyfigur (Drotner 2003). Lighederne mellem dramapædagogik og mediekultur fremmes af, at børn i vores del af verden inden for de sidste år har fået markant flere muligheder for selv at udtrykke sig via medier og de udnytter disse muligheder i rigt mål: de laver hjemmesider, redigerer musik og billeder på computeren og optager små fortællinger med familiens videokamera. Denne udvikling medvirker til at nuancere kulturkritikkens klare opdeling mellem (passiv) mediereception og (aktiv) kulturproduktion, mellem ydrestyrede strukturer og egenudviklede processer. Disse ligheder bliver endnu tydeligere, dersom vi fokuserer på det processuelle perspektiv. 3

4 Æstetik og dannelse Hvad enten børn arbejder med medier eller dramatiske udtryk, kan deres arbejde defineres som æstetisk produktion i det omfang, arbejdet er en bevidst formning af et materiale (billeder, lyd, ord eller kroppen). Æstetiske produktionsprocesser kendetegnes ved, at semiotisk og social artikulation er del af samme forløb: når børn øver sig på at perfektionere et bestemt billede sker det i en social sammenhæng, der virker ind på produktionsprocessen. Det er således næppe tilfældigt, at meget få otte-niårige drenge bruger Disneyfigurer som forlæg for deres tegninger, idet den øvelse forbindes med pigeting (Drotner 2003) dvs børnene indlejrer selv de æstetiske processer i forhold til en kønnet socialitet. Æstetiske processer kan betragtes som en særlig form for læring, hvor man med Pestalozzi kan sige, at hjerte, hånd og hjerne i sjælden grad forenes i samme forløb (Drotner 1991/1995). At der er tale om læring, er åbenbart i dramapædagogikken, men er ofte et upåagtet aspekt, når børn omgås medier det sker i fritiden, og børnene er enten alene eller sammen med venner uden for de voksnes umiddelbare opsyn. Denne uformelle læring er imidlertid åbenlys, når børnene selv fortæller om deres mediebrug. Lyt eksempelvis til 11-årige Tasha, der beskriver en af sine yndlingsfilm Toy Story I: Tasha: Jeg kan godt lide, at man ser, ligesom at man selv er et legetøj, man ser det jo nede fra jorden af mange gange, og det kan jeg godt lide. I: Ja. Tasha: At man selv lever sig ind i filmen nogen gange. At man selv er med og løber med og sådan nogle ting, det kan jeg godt lide ved den (cit. in Drotner 2003). Tashas gentagne seninger af videoen har gjort hende opmærksom på det, som i fagsproget hedder brug af subjektivt kamera. Skønt hun naturligvis ikke kender ordet, kender hun begrebet, når hun ser det. Den opmærksomhed er et godt eksempel på uformel læring - at børn lærer noget i fritiden, når de mindst venter det. Æstetiske processer er endvidere særlig komplekse konfrontationer med andethed, idet arbejdet synliggør både æstetiske, psykologiske og sociale grænser. Når børn arbejder bevidst med et bestemt materiale, vil de opleve, at materialet så at sige yder modstand, at de ikke kan gøre hvad som helst med deres stemme, med en tegning eller historie. Disse æstetiske grænser er ligeledes af psykologisk karakter: de otte-niårige piger kan ikke tegne så god en Disneyfigur, som deres indre idealtegning, og de 13-åriges evner rækker ikke til at skabe et længere, dramaturgisk forløb, sådan som de ønsker. Navnlig når børn samarbejder om æstetiske processer, opdager de også, at de bringer forskellig social og kulturel baggage ind i forløbet: hvem tilbyder at rydde op, hvem står helst forrest i en præsentation, hvem søger at løse konflikter? 4

5 Samlet set kan man betragte æstetiske processesr som et unikt laboratorium, hvor børn kan eksperimentere med andethedens dannelse, hvor de erfarer andethedens grænser og opøver en evne til at håndtere dem. Pædagogik og æstetik Set i lyset af, hvor afgørende det er, at børn i dag lærer at omgås det fremmede og anderledes både i forhold til sig selv og andre så de kan begå sig i en globaliseret verden, kunne man forestille sig, at æstetisk produktion var central i nutidens skole. Men sådan er det langtfra. Børn æstetiske aktiviteter udøves i dag primært i fritidens uformelle kulturer, og de har som nævnt ofte medier som anledning. Fritidens æstetiske processer er altså centrale for børns fremtid både socialt og økonomisk, men de er ganske marginale i mange skolers hverdag og i de uddannelsesmæssige prioriteringer. 1 Den situation dokumenteres i et af de mest omfattende udviklingsarbejder i Norden vedrørende kulturfagene i skolen (herunder de æstetiske fag), nemlig det svenske Kultur och skola, der fandt sted i perioden I den afsluttende rapport betegner en af projektlederne, professor Jan Thavenius, skolens æstetiske læring som en modest estetik : Modest är skolans estetik därför att den är: Marginaliserad i skolan, den kämpar för ett eget litet rum i stället för att kräva att få vara med överallt som ett grundläggande perspektiv i all undervisning. Hämmad när det gäller att förhålla sig aktivt och skapande till nya former av kunst och estetik. Tämligen ointresserad av innehållet och därmed av den estetiska formen som en del av meningsskapandet. I didaktiska termer sysslar den med ett innehåll som tas för givet och som man inte frågar varför man sysslar med (Thavenius 2003/2004: 115). Den modeste æstetik indgår i et uddannelseshierarki, hvor kulturfag i almindelighed og æstetiske fag i særdeleshed anses som flødeskum på læringens lagkage, hvor modersmålsfag og matematik udgør de tørre, men tunge bunde. På kort sigt synes den æstetiske dimension i skolen derfor at være trængt af krav om synlige og målbare komptencer hos eleverne. På blot lidt længere sigt kan den æstetiske dimension dog vise sig at få fornyet relevans. Der er nemlig tegn på, at der vil blive kamp om kreativiteten og hermed om den æstetiske læringsdimension. I løbet af det sidste årti har der været en enorm vækst i de såkaldt kreative industrier, der eksempelvis skaber film, tv, computerspil, design og mode, og det både i Europa, Nordamerika og Japan (Caves 2000, Matarasso 2001). Og i 2002 besluttede Europaparlamentet, at disse områder fremover skal være centrale for det europæiske 1 Den danske seminarieuddannelse er netop blevet revideret, og de såkaldt praktisk-musiske fag (musik, drama, håndarbejde, sløjd, gymnastik) nedprioriteres til fordel for dansk og matematik. 5

6 samarbejde (Official Journal 2002). Væksten er allerede sat på social formel af amerikanske Richard Florida (2002), som udnævner kreative grupper som motorer for fremtidens økonomi (navnlig hvis de bor i USA). Den diskurs om dannelse og kreativitet, som dramapædagogikken traditionelt er en del af, synes fremover at blive mere kompleks, spændt ud som den er mellem funktionelle krav om målbare kompetencer og idealer om æstetik og kreativitet som katalysatorer for økonomisk innovation. Hvorledes kan dramapædagogikken møde denne kompleksitet og selv medvirke til dens reduktion? Dramapædagogik, æstetik og dannelse Dramapædagogik er, som ordet siger, et fag der er udviklet i forhold til to diskursive felter og uddannelsesmæssige praksisområder: det kulturelle felt, hvor drama hører hjemme, og det pædagogiske felt, hvor læringen hører hjemme. Denne dobbelte tradition er retningsgivende for, hvorledes faget kan medvirke til at udvikle en andethedens dannelse under indtryk af fremtidens kompleksitet, når det gælder æstetik og kreativitet. Skematisk og oversigtsmæssigt kan fagets to hoveddimensioner skitsereres som følger: Fig. 1 Dramapædagogikkens udviklingspositioner Fokus på den kulturelle dimension Foksus på den pædagogiske dimension + æstetisk diskurs med vægt på æstetiske fag som et mål i sig selv + definition af æstetik som kunst + vægt på æstetiske aspekter + individual forståelse og analyse + anerkendelse og anvendelse af fagets traditioner + pædagogisk diskurs med vægt på æstetiske fag som middel til at nå et mål: individuel dannelse + definition af æstetik som sansemæssig erkendelse + vægt på etiske aspekter + (kollektiv) ekspression + prioritering af nye kulturelle udtryk, inkl. medier Trods åbenlyse accentforskelle deler de to positioner et vigtigt fællestræk, som det er værd at holde sig for øje, hvis dramapædagogikken skal udvikles, og selv påvirke, rammerne for fremtidens læring: de fokuserer begge på delaspekter af de æstetiske processer, frem for en helhedsforståelse. Som nævnt ovenfor, rummer æstetiske processer både ekspression og analyse, de er på en gang æstetiske, psykologiske og sociale forløb, og den indviduelle dannelse sker i mødet med de andre og ofte kollektivt. Hertil kommer, at der ofte i skolen er ringe tradition, eller praktisk mulighed, for, at dramapædagoger samarbejder 6

7 systematisk med relaterede æstetiske fag som eksempelvis billedkunst, musik og mediepædagogik for slet ikke at tale om et samarbejde med fag som matematik, historie og dansk, således som blandt andet Thavenius foreslår. Fremtiden: divergens eller dialog? Dramapædagogikken synes at stå over for afgørende valg i forhold til fremtidens kommplekse fordringer til det æstetiske felt. Umiddelbart kan man forestille sig to fremtidsscenarier, der baserer sig på henholdsvis divergens og dialog. I divergensscenariet udspilles en intern kamp mellem den kulturelle og den pædagogiske position (jvf. figur 1). Den kulturelle position vil søge at bevare og fremme fagets integretitet med alt, hvad det rummer af muligheder for selvstændig udvikling af æstetisk produktion og analyse. Herved vinder man måske nok fagfællers respekt, men man risikerer samtidig at miste vigtige muligheder for at udnytte elevernes uformelle læring fra fritidskulturen og skabe en andethedens dannelse. Omvendt med den pædagogiske position. Her vil man rimeligvis søge at omfavne de nyeste kulturtendenser (inkl. medietendenser) og være ivrig for at indgå i tværfagligt samarbejde. Herved vinder man sikkert større velvilje hos eleverne og en del (nye) kolleger, men man forspilder måske samtidig at fastholde en faglig refleksion og teoretisk særegenhed. Uanset hvilken af de to positioner, der vinder, vil divergensscenariet fremme en modest æstetik, der synes uegnet til offensivt at påtage sig fremtidens udfordringer i forhold til det æstetiske felt. Det andet fremtidsscenarie, man kan forestille sig for dramapædagogikken er et dialogscenarie, der rummer både den kulturelle og pædagogiske dimension. Dette scenarie er utvivlsomt det vanskeligste at realisere, men for mig at se er det også her, fagets virkelige udviklingsmuligheder ligger. Grundlæggende for dette scenarie er, at man bygger dramapædagogikken på de æstetiske processers egen kompleksitet, således som de er antydet i det foregående. Lad mig derfor afslutningsvis opregne mine ønsker for en dialogisk dramapædagogik: Anerkend og udnyt dramapædagogikkens kompleksitet: analyse og ekspression, det individuelle og det fælles Kombinér disciplinbåret arbejde med tværfaglige projekter Dokumentér dramapædagogikkens særlige læringsformer som en del af æstetisk praksis Argumentér for de æstetiske fags værdi som specifikke læringsformer - en træning i andethedens dannelse - ikke som midler til øget personlig eller økonomisk vækst Forøg den fælles refleksivitet over fagets traditioner og sociokulturelle kontekster. 7

8 Der synes ingen tvivl om, at dramapædagogikken også fremover vil indgå i modsætningsfyldte diskurser om kulturens og pædagogikkens betingelser. En afgørende mulighed for at få en tydelig stemme i disse diskurser er, at aktive dramapædagoger træner den interne dialog, ikke blot for at sikre faget en differentieret udvikling, men til syvende og sidst for at sikre børnene det samme. Referencer Adorno, T. W. (1972) Halvdannelsens teori. In P. Qvale (red.) Kritikk og krise i pedagogikken: 11 innlegg om oppdragelse etter Auscwitz Oslo: Pax Forlag. Opr Caves, Richard (2000) Creative Industries: Contracts between Art and Commerce Cambridge, MA: Harvard University Press. Drotner, Kirsten (1995) At skabe sig selv: unge, æstetik, pædagogik København: Gyldendal. Opr Drotner, Kirsten (2003) Disney i Danmark: at vokse op med en global mediegigant København: Høst & søn. Florida, Richard (2002) The Rise of the Creative Class: And How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life New York: Basic Books. Klafki, W. (1983) Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler ved Sven Erik Nordenbo København: Nyt nordisk forlag. Matarasso, François (ed.) (2001) Recognising Culture: A Series on Briefing Papers on Culture and Development Crosswell: Comedia, the Department of Canadian Heritage & UNESCO. ON=201.html (konsulteret den 31. juli, 2003). Council Resolution of 25 June 2002 on a New Work Plan on European Cooperation in the Field of Culture (2002) Official Journal of the European Communities, vol. 45, C 162, 6 July. europa.eu.int/eur-lex/en/archive/2002/c_ en.html (konsulteret den 31. juli, 2003). Rygaard, Jette (2003) Youth Culture, Media and Globalization Processes in Greenland, Young: Nordic Journal of Youth Research 11, 4. Thavenius, Jan (2004) Den radikala estetiken, pp in Lena Aulin-Gråhamn, Magnus Persson & Jan Thavenius, Skolan och den radikala estetiken Lund: Studentliteratur. Opr Denne artikel er omarbejdet fra forfatterens hovedforedrag holdt på Den fjerde nordiske Drama Boreale-konference i Stockholm, august,

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære.

Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Mit Billede Mit Navn Hvad skal jeg lære? Mine mål for - hvad jeg skal lære - for at klare mig godt på skolen, blandt kammerater og senere hen i livet. Ud fra det - som jeg har svært - ved at lære. Ud fra

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere