Kirsten Drotner Andethedens dannelse: at håndtere senmoderne kompleksitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Drotner Andethedens dannelse: at håndtere senmoderne kompleksitet"

Transkript

1 Kirsten Drotner Andethedens dannelse: at håndtere senmoderne kompleksitet Dramapædagogikken er traditionelt tæt knyttet til bredere samfundsmæssige diskurser om dannelse, udøvernes selvudfoldelse og kreativitet ikke mindst når disse udøvere er børn. Hvilke rammer er der i dag for disse diskurser? Og hvorledes kan nordisk dramapædagogik forholde sig til, og medvirke til at udvikle, disse rammer? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som artiklen søger at besvare med udgangspunkt i aktuelle tendenser i børns kultur, som jo er det råstof, en stor del af dramapædagogikken næres af og søger at give perspektiv. Det er artiklens hovedsynspunkt, at fritidskulturens medier er centrale for børns dannelse i dag og bør inddrages produktivt som en del af dramapædagogikken. Fritidskultur og andethed I en dansk børnehave er børnene udklædt en dag i begyndelsen af marts. Det er fastelavnstid, og efter gammel tradition er de udklædte børn i gang med at slå katten af tønden : efter tur forsøger de at ramme en ophængt trætønde fyldt med slik, og den, der slår tønden ned, kåres til kattekonge. Rækken af børn fremviser en bred vifte af udklædninger fra Darth Vader (kendt fra filmtrilogien om Star Wars) og Gollum (fra Ringenes herre) til Barbie og Britney Spears lookalikes. Et fællestræk er, at over halvdelen af børnene er inspireret af figurer fra udenlandsk tv, musik og computerspil. Det lille eksempel viser en række vigtige træk ved børnekulturen i dag: Børns kultur, navnlig i fritiden, præges mere og mere af globale udtryk Disse globale udtryk formidles primært via medierne Den globale mediekultur åbner for møder i børns fritidskultur med det fremmede, det anderledes og mærkelige, der sætter det velkendte i relief. Det er åbenlyst, at udklædning er en leg med identiteten, en mulighed for at lære mere om sig selv ved at blive en anden. Mindre åbenbart er det, at disse møder med det andet, den anden (i os selv) og de andre (uden for os selv) også til daglig er en integreret del af både børns og voksnes mediebrug. De globale medier hører i dag til børns vigtigste kilder til at forstå, hvordan de selv og verden omkring dem fungerer. Medierne bringer konstant børn i kontakt med det fremmede, det ukendte og det, der rækker ud over dem selv. Men medierne er så indvævede i vores hverdag, at det som regel kun er i usædvanlige situationer, som når man ser en række udklædte børn, det for alvor står klart, hvorledes både børn og voksne via medierne tolker og forstår det fremmede og anderledes i lyset af det velkendte og på den måde også stiller spørgsmål til os selv og det, vi tager for givet. 1

2 Mediekultur og andethedens dannelse Evnen til at se sig selv udefra, at drage sammenligninger mellem det kendte og det ukendte og handle ud fra den indsigt, man herved får om sig selv og sin hverdag, er af fundamental betydning for at kunne begå sig i en globaliseret verden, hvor det står mere og mere klart, at vi er afhængige af hinanden, selv når vi mindst ønsker og forventer det. Dette udefra-blik medvirker medierne i dag til skabe og opretholde fra tv-nyheder og spillefilm til internet-chat og romaner. Medieglobaliseringen øger børns refleksivitet om andres vilkår, også selvom de ikke deler disse vilkår. Eksempelvis medvirker satellit-tv og internettet til, at grønlandske børn har indsigt i, og forstår sig selv i forhold til, børns liv i USA, Danmark og det øvrige Europa (Rygaard 2003). Det gør medierne til grundlæggende dannelsesmidler i moderne samfund. Dannelse er i dag en personlig øvelse i refleksivitet, en evne til at håndtere kompleksitet ved at se det andet og de andre i øjnene og dermed få et nyt blik på sig selv. Dannelse er vedvarende øvelser i eftertanke, hvor det, der først synes anderledes, måske vækker genkendelse, mens det tilsyneladende fremmede opviser ukendte aspekter. En sådan refleksiv andethedens dannelse opøver børn primært uformelt i fritiden og her som nævnt navnlig via medierne. Og der er i dag et stigende gab mellem skolens og fritidens dannelse. Det andethedens dannelsesbegreb, som jeg her fremfører, er anderledes end to af de mest udbredte dannelsesopfattelser. Den ene kan man kalde den essentialistiske opfattelse af dannelse og den anden den funktionalistiske opfattelse. Den første definerer dannelse som særlige, indholdsbestemte normer og værdier, børn primært skal lære sig via udannelsessystemet, og disse normer og værdier knyttes tæt til en national kulturarv, som det er uddannelsessystemets opgave at forvalte. Ud fra en sådan national dannelsesopfattelse vil medier høre til ikke-dannelse, og særlig udannede er de medieudtryk, der kommer til os udefra. Omvendt med den funktionalistiske opfattelse. Den definerer dannelse som et overflødigt begreb for et fremtidsrettet uddannelsessystem, der har mere brug for at opøve elevernes konkrete og målbare kompetencer (se fx Klafki 1983). Andethedens dannelsesbegreb trækker på kulturteoretikeren Theodor W. Adorno, som i 1959 udgav essayet Halvdannelsens teori (Adorno 1959/1972). Som en af den tyske idealismes markante kritikere taler han her for, at halvdannelse er dannelse, der er stivnet i en bestemt form, et bestemt indhold som når dannet betyder at have gode manerer, at kunne begå sig. Dannelse, siger han, er derimod evnen til at kunne reflektere over dannelsens grundlag. En sådan opfattelse peger klart frem mod at betragte dannelse som refleksivitetsformåen snarere end som bestemte normer og værdier. 2

3 En sådan formåen kræver både et ydre materiale, der befordrer refleksivitet, og et indre beredskab, der tillader den enkelte at lade sig forundre. Adorno ville næppe inddrage medierne i disse processer, eftersom de blev defineret som ikke-kultur i den kritiske teori, han var eksponent for. Derimod fremstår mediernes kuturelle betydning klarere i dag. Medierne artikulerer andetheder (det andet, de andre), der befordrer stadige sammenligninger med det kendte; og deres ofte intense oplevelsespotentiale befordrer en lyst til at kaste sig ud i disse processer. Derfor er medierne vigtige dannelsesmidler i dag. Og derfor bør de være centrale ressourcer for fremtidens dramapædagogik. Mediekultur og dramapædagogik Mange udøvende dramapædagoger vil nok være enige med Adorno om, at deres fagområde udgør et alternativ til børns mediekultur, og at der ikke er mange overlap mellem de to. Set med kulturkritikernes distancerede briller er det da også forskellene, der mest springer i øjnene: medierne, siger de, fremmer passiv brug, mens drama er aktiv udfoldelse; medierne er båret af kommercielle kræfter, der skaber sociale kløfter mellem medierige og mediefattige, mens drama stiller alle over for de samme udfordringer kort sagt: medierne indskrænker, og drama udvider mulighederne for børns kreativitet og selvudfoldelse. Ser man imidlertid på forholdet mellem mediekultur og dramapædagogik i et børnekulturelt perspektiv, får man øje på vigtige fællestræk mellem de to: både i mediebrug og dramapædagogik influerer reception og produktion hinanden. Børn lærer at skabe billeder ved at se på og bruge billeder, ligesom børn lærer at skabe figurer og fortællinger på en scene ved at lure andre kunsten af. I begge tilfælde indebærer børns egen produktion, at receptionen får en ny toning: børnene begynder at betragte de professionelle udtryk på nye måder. Mediebrug og dramapædagogik ligner også hinanden ved, at ekspression og analyse er en del af samme proces. Otte-niårige piger gentager eksempelvis bestemte sekvenser af videoer igen og igen, når de vil lære at tegne en bestemt Disneyfigur (Drotner 2003). Lighederne mellem dramapædagogik og mediekultur fremmes af, at børn i vores del af verden inden for de sidste år har fået markant flere muligheder for selv at udtrykke sig via medier og de udnytter disse muligheder i rigt mål: de laver hjemmesider, redigerer musik og billeder på computeren og optager små fortællinger med familiens videokamera. Denne udvikling medvirker til at nuancere kulturkritikkens klare opdeling mellem (passiv) mediereception og (aktiv) kulturproduktion, mellem ydrestyrede strukturer og egenudviklede processer. Disse ligheder bliver endnu tydeligere, dersom vi fokuserer på det processuelle perspektiv. 3

4 Æstetik og dannelse Hvad enten børn arbejder med medier eller dramatiske udtryk, kan deres arbejde defineres som æstetisk produktion i det omfang, arbejdet er en bevidst formning af et materiale (billeder, lyd, ord eller kroppen). Æstetiske produktionsprocesser kendetegnes ved, at semiotisk og social artikulation er del af samme forløb: når børn øver sig på at perfektionere et bestemt billede sker det i en social sammenhæng, der virker ind på produktionsprocessen. Det er således næppe tilfældigt, at meget få otte-niårige drenge bruger Disneyfigurer som forlæg for deres tegninger, idet den øvelse forbindes med pigeting (Drotner 2003) dvs børnene indlejrer selv de æstetiske processer i forhold til en kønnet socialitet. Æstetiske processer kan betragtes som en særlig form for læring, hvor man med Pestalozzi kan sige, at hjerte, hånd og hjerne i sjælden grad forenes i samme forløb (Drotner 1991/1995). At der er tale om læring, er åbenbart i dramapædagogikken, men er ofte et upåagtet aspekt, når børn omgås medier det sker i fritiden, og børnene er enten alene eller sammen med venner uden for de voksnes umiddelbare opsyn. Denne uformelle læring er imidlertid åbenlys, når børnene selv fortæller om deres mediebrug. Lyt eksempelvis til 11-årige Tasha, der beskriver en af sine yndlingsfilm Toy Story I: Tasha: Jeg kan godt lide, at man ser, ligesom at man selv er et legetøj, man ser det jo nede fra jorden af mange gange, og det kan jeg godt lide. I: Ja. Tasha: At man selv lever sig ind i filmen nogen gange. At man selv er med og løber med og sådan nogle ting, det kan jeg godt lide ved den (cit. in Drotner 2003). Tashas gentagne seninger af videoen har gjort hende opmærksom på det, som i fagsproget hedder brug af subjektivt kamera. Skønt hun naturligvis ikke kender ordet, kender hun begrebet, når hun ser det. Den opmærksomhed er et godt eksempel på uformel læring - at børn lærer noget i fritiden, når de mindst venter det. Æstetiske processer er endvidere særlig komplekse konfrontationer med andethed, idet arbejdet synliggør både æstetiske, psykologiske og sociale grænser. Når børn arbejder bevidst med et bestemt materiale, vil de opleve, at materialet så at sige yder modstand, at de ikke kan gøre hvad som helst med deres stemme, med en tegning eller historie. Disse æstetiske grænser er ligeledes af psykologisk karakter: de otte-niårige piger kan ikke tegne så god en Disneyfigur, som deres indre idealtegning, og de 13-åriges evner rækker ikke til at skabe et længere, dramaturgisk forløb, sådan som de ønsker. Navnlig når børn samarbejder om æstetiske processer, opdager de også, at de bringer forskellig social og kulturel baggage ind i forløbet: hvem tilbyder at rydde op, hvem står helst forrest i en præsentation, hvem søger at løse konflikter? 4

5 Samlet set kan man betragte æstetiske processesr som et unikt laboratorium, hvor børn kan eksperimentere med andethedens dannelse, hvor de erfarer andethedens grænser og opøver en evne til at håndtere dem. Pædagogik og æstetik Set i lyset af, hvor afgørende det er, at børn i dag lærer at omgås det fremmede og anderledes både i forhold til sig selv og andre så de kan begå sig i en globaliseret verden, kunne man forestille sig, at æstetisk produktion var central i nutidens skole. Men sådan er det langtfra. Børn æstetiske aktiviteter udøves i dag primært i fritidens uformelle kulturer, og de har som nævnt ofte medier som anledning. Fritidens æstetiske processer er altså centrale for børns fremtid både socialt og økonomisk, men de er ganske marginale i mange skolers hverdag og i de uddannelsesmæssige prioriteringer. 1 Den situation dokumenteres i et af de mest omfattende udviklingsarbejder i Norden vedrørende kulturfagene i skolen (herunder de æstetiske fag), nemlig det svenske Kultur och skola, der fandt sted i perioden I den afsluttende rapport betegner en af projektlederne, professor Jan Thavenius, skolens æstetiske læring som en modest estetik : Modest är skolans estetik därför att den är: Marginaliserad i skolan, den kämpar för ett eget litet rum i stället för att kräva att få vara med överallt som ett grundläggande perspektiv i all undervisning. Hämmad när det gäller att förhålla sig aktivt och skapande till nya former av kunst och estetik. Tämligen ointresserad av innehållet och därmed av den estetiska formen som en del av meningsskapandet. I didaktiska termer sysslar den med ett innehåll som tas för givet och som man inte frågar varför man sysslar med (Thavenius 2003/2004: 115). Den modeste æstetik indgår i et uddannelseshierarki, hvor kulturfag i almindelighed og æstetiske fag i særdeleshed anses som flødeskum på læringens lagkage, hvor modersmålsfag og matematik udgør de tørre, men tunge bunde. På kort sigt synes den æstetiske dimension i skolen derfor at være trængt af krav om synlige og målbare komptencer hos eleverne. På blot lidt længere sigt kan den æstetiske dimension dog vise sig at få fornyet relevans. Der er nemlig tegn på, at der vil blive kamp om kreativiteten og hermed om den æstetiske læringsdimension. I løbet af det sidste årti har der været en enorm vækst i de såkaldt kreative industrier, der eksempelvis skaber film, tv, computerspil, design og mode, og det både i Europa, Nordamerika og Japan (Caves 2000, Matarasso 2001). Og i 2002 besluttede Europaparlamentet, at disse områder fremover skal være centrale for det europæiske 1 Den danske seminarieuddannelse er netop blevet revideret, og de såkaldt praktisk-musiske fag (musik, drama, håndarbejde, sløjd, gymnastik) nedprioriteres til fordel for dansk og matematik. 5

6 samarbejde (Official Journal 2002). Væksten er allerede sat på social formel af amerikanske Richard Florida (2002), som udnævner kreative grupper som motorer for fremtidens økonomi (navnlig hvis de bor i USA). Den diskurs om dannelse og kreativitet, som dramapædagogikken traditionelt er en del af, synes fremover at blive mere kompleks, spændt ud som den er mellem funktionelle krav om målbare kompetencer og idealer om æstetik og kreativitet som katalysatorer for økonomisk innovation. Hvorledes kan dramapædagogikken møde denne kompleksitet og selv medvirke til dens reduktion? Dramapædagogik, æstetik og dannelse Dramapædagogik er, som ordet siger, et fag der er udviklet i forhold til to diskursive felter og uddannelsesmæssige praksisområder: det kulturelle felt, hvor drama hører hjemme, og det pædagogiske felt, hvor læringen hører hjemme. Denne dobbelte tradition er retningsgivende for, hvorledes faget kan medvirke til at udvikle en andethedens dannelse under indtryk af fremtidens kompleksitet, når det gælder æstetik og kreativitet. Skematisk og oversigtsmæssigt kan fagets to hoveddimensioner skitsereres som følger: Fig. 1 Dramapædagogikkens udviklingspositioner Fokus på den kulturelle dimension Foksus på den pædagogiske dimension + æstetisk diskurs med vægt på æstetiske fag som et mål i sig selv + definition af æstetik som kunst + vægt på æstetiske aspekter + individual forståelse og analyse + anerkendelse og anvendelse af fagets traditioner + pædagogisk diskurs med vægt på æstetiske fag som middel til at nå et mål: individuel dannelse + definition af æstetik som sansemæssig erkendelse + vægt på etiske aspekter + (kollektiv) ekspression + prioritering af nye kulturelle udtryk, inkl. medier Trods åbenlyse accentforskelle deler de to positioner et vigtigt fællestræk, som det er værd at holde sig for øje, hvis dramapædagogikken skal udvikles, og selv påvirke, rammerne for fremtidens læring: de fokuserer begge på delaspekter af de æstetiske processer, frem for en helhedsforståelse. Som nævnt ovenfor, rummer æstetiske processer både ekspression og analyse, de er på en gang æstetiske, psykologiske og sociale forløb, og den indviduelle dannelse sker i mødet med de andre og ofte kollektivt. Hertil kommer, at der ofte i skolen er ringe tradition, eller praktisk mulighed, for, at dramapædagoger samarbejder 6

7 systematisk med relaterede æstetiske fag som eksempelvis billedkunst, musik og mediepædagogik for slet ikke at tale om et samarbejde med fag som matematik, historie og dansk, således som blandt andet Thavenius foreslår. Fremtiden: divergens eller dialog? Dramapædagogikken synes at stå over for afgørende valg i forhold til fremtidens kommplekse fordringer til det æstetiske felt. Umiddelbart kan man forestille sig to fremtidsscenarier, der baserer sig på henholdsvis divergens og dialog. I divergensscenariet udspilles en intern kamp mellem den kulturelle og den pædagogiske position (jvf. figur 1). Den kulturelle position vil søge at bevare og fremme fagets integretitet med alt, hvad det rummer af muligheder for selvstændig udvikling af æstetisk produktion og analyse. Herved vinder man måske nok fagfællers respekt, men man risikerer samtidig at miste vigtige muligheder for at udnytte elevernes uformelle læring fra fritidskulturen og skabe en andethedens dannelse. Omvendt med den pædagogiske position. Her vil man rimeligvis søge at omfavne de nyeste kulturtendenser (inkl. medietendenser) og være ivrig for at indgå i tværfagligt samarbejde. Herved vinder man sikkert større velvilje hos eleverne og en del (nye) kolleger, men man forspilder måske samtidig at fastholde en faglig refleksion og teoretisk særegenhed. Uanset hvilken af de to positioner, der vinder, vil divergensscenariet fremme en modest æstetik, der synes uegnet til offensivt at påtage sig fremtidens udfordringer i forhold til det æstetiske felt. Det andet fremtidsscenarie, man kan forestille sig for dramapædagogikken er et dialogscenarie, der rummer både den kulturelle og pædagogiske dimension. Dette scenarie er utvivlsomt det vanskeligste at realisere, men for mig at se er det også her, fagets virkelige udviklingsmuligheder ligger. Grundlæggende for dette scenarie er, at man bygger dramapædagogikken på de æstetiske processers egen kompleksitet, således som de er antydet i det foregående. Lad mig derfor afslutningsvis opregne mine ønsker for en dialogisk dramapædagogik: Anerkend og udnyt dramapædagogikkens kompleksitet: analyse og ekspression, det individuelle og det fælles Kombinér disciplinbåret arbejde med tværfaglige projekter Dokumentér dramapædagogikkens særlige læringsformer som en del af æstetisk praksis Argumentér for de æstetiske fags værdi som specifikke læringsformer - en træning i andethedens dannelse - ikke som midler til øget personlig eller økonomisk vækst Forøg den fælles refleksivitet over fagets traditioner og sociokulturelle kontekster. 7

8 Der synes ingen tvivl om, at dramapædagogikken også fremover vil indgå i modsætningsfyldte diskurser om kulturens og pædagogikkens betingelser. En afgørende mulighed for at få en tydelig stemme i disse diskurser er, at aktive dramapædagoger træner den interne dialog, ikke blot for at sikre faget en differentieret udvikling, men til syvende og sidst for at sikre børnene det samme. Referencer Adorno, T. W. (1972) Halvdannelsens teori. In P. Qvale (red.) Kritikk og krise i pedagogikken: 11 innlegg om oppdragelse etter Auscwitz Oslo: Pax Forlag. Opr Caves, Richard (2000) Creative Industries: Contracts between Art and Commerce Cambridge, MA: Harvard University Press. Drotner, Kirsten (1995) At skabe sig selv: unge, æstetik, pædagogik København: Gyldendal. Opr Drotner, Kirsten (2003) Disney i Danmark: at vokse op med en global mediegigant København: Høst & søn. Florida, Richard (2002) The Rise of the Creative Class: And How It's Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life New York: Basic Books. Klafki, W. (1983) Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler ved Sven Erik Nordenbo København: Nyt nordisk forlag. Matarasso, François (ed.) (2001) Recognising Culture: A Series on Briefing Papers on Culture and Development Crosswell: Comedia, the Department of Canadian Heritage & UNESCO. ON=201.html (konsulteret den 31. juli, 2003). Council Resolution of 25 June 2002 on a New Work Plan on European Cooperation in the Field of Culture (2002) Official Journal of the European Communities, vol. 45, C 162, 6 July. europa.eu.int/eur-lex/en/archive/2002/c_ en.html (konsulteret den 31. juli, 2003). Rygaard, Jette (2003) Youth Culture, Media and Globalization Processes in Greenland, Young: Nordic Journal of Youth Research 11, 4. Thavenius, Jan (2004) Den radikala estetiken, pp in Lena Aulin-Gråhamn, Magnus Persson & Jan Thavenius, Skolan och den radikala estetiken Lund: Studentliteratur. Opr Denne artikel er omarbejdet fra forfatterens hovedforedrag holdt på Den fjerde nordiske Drama Boreale-konference i Stockholm, august,

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s

Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Er forandringer en hindring for trivsel eller måske en mulighed for udvikling? Direktør Lone Thellesen, Dacapo a/s Workshop nr. 404 tirsdag den 20. november 2012 kl. 9.00-10.15 Mening Hvis man laver

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Digital dannelse gennem filmproduktion

Digital dannelse gennem filmproduktion Digital dannelse gennem filmproduktion DFI Børn & Unge Opleve, forstå og skabe Medialiteracy / Filmliteracy Førskole Børnebiffen & FILM-X FILM-X Animation & Filmcentralen/Dagtilbud Grundskolen Med Skolen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere