Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings"

Transkript

1 Opgave 2 juni 2004 Eukaryote celler indeholder 3 forskellige RNA polymeraser. Hver RNA polymerase er ansvarlig for transkription af bestemte klasser af gener. Ud fra mutationsanalyse i bagegær (Saccharomyces cerevisiae) er det vist at RPB1 genet er essentiel for RNA polymerase II s transkriptionelle aktivitet. I Figur 1 er vist nukleotidsekvensen af den kodende del af RPB1 genet samt 25 nukleotider opstrøms for translationsstart kodon og 25 nukleotider nedenstrøms for translationsterminering. Endvidere er vist nukelotid-sekvensen af et oligonukleotid, der koder for en FLAG epitop. A 5 CTTTACCCCAAAATATAAATCAGACATGGTAGGACAACAGTATTCTAGTGCTCCACTCCG TACAGTAAAAGAGGTCCAATTCGGTCTTTTCTCACCTGAAGAAGTTAGAGCAATCAGTGT GGCCAAAATTAGATTTCCAGAGACAATGGATGAAACCCAGACGAGAGCGAAAATTGGTG G CTCTCCAAACTATAGCCCTACTTCACCTTCTTACTCCCCAACATCTCCAGGCTACAGCCC AGGATCTCCTGCATATTCTCCAAAGCAAGACGAACAAAAGCATAATGAAAATGAAAATTC CAGATGATATAGTATATCATCCTTACGTATTT 3 B 5 GAC/TAC/AAA/GAC/GAC/GAC/GAC/AAA/TGC 3 Figur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings kodon for translation er angivet med fed skrift; den stiblede linje angiver de nukleotider i RPB1 sekvensen, der ikke er vist; B, nukleotidsekvens der koder for FLAG epitopen; de enkelte kodons er adskilte af /. Spm. A: Beskriv hvorledes du vil fremstille en in-frame fusion mellem den kodende del af RPB1 genet og FLAG oligoen. Sekvensen og orienteringen af eventuelt anvendt syntetisk DNA skal angives. Den generede RPB1-FLAG DNA fusion blev klonet i et gær ekspressionsplasmid. Der ønskes fremstillet en gærstamme, hvor det endogene RPB1 gen er deleteret. 1

2 D + A + B D+A+B+F Spm.B: Beskriv i tekst og tegning hvorledes du vil knock-oute det endoge RPB1 gen i gær. Efter der blev generet en knock-out stamme indholdende plasmidet, der koder for RPB1-FLAG fusionen, ønskes det undersøgt hvilke protein-subunits RNA polymerase II består af. Spm.C: Beskriv i tekst og tegning hvorledes du med udgangspunkt i ovenfor nævnte gærstamme og ekspressionsplasmid vil bestemme, hvilke proteiner RNA polymerase II fra gær består af. De generelle transkriptionsfaktorer danner sammen med RNA polymerasen et pre-initierings kompleks, som kan initiere transkription i tilstedeværelse af frie nukleotider. For at undersøge kravene til dannelse af pre-initierings komplekset blev det i Figur 2 viste forsøg udført. D + A +PolII -IIF D+A+B+F D+A+B+PolII -D -B -A D+A+B+F+PolII Figur 2: Autoradiogram af EMSA assay med forskellige kombinationer af TFIID, A, B, F og RNA polymerase II fra gær samt [ 32 P]-mærket DNA indeholdende en adenoviral promotor. A, B, D, F angiver tilsætning af TFIIA, TFIIB, TFIID eller TFIIF; PolII, RNA polymerase II; angiver tilsætning af stigende mængde RNA polymerase II (startende med ingen tilsætning i lane 3); angiver tilsætning af faldende mængde TFIIF (sluttende med ingen tilsætning i lane 12); -D, kun TFIIA, B, F og RNA polymerase II er tilsat; -B, kun TFIIA, D, F og RNA polymerase II er tilsat; -A, kun TFIIB, F, D og RNA polymerase II er tilsat. +PolII -IIF 2

3 Spm. D: Hvad viser data i Figur 2? Figur 3 viser nukleotidsekvensen af promotorregionen fra Adenovirus, der blev anvendt til footprintet i Figur 4. 5 a catgtctcct tcttcagcgt ccatgaatgt gattggtttg taggtgtaag tcacgtgttc acaattttct ggtggtgggc tataaaaagg ggcgggtcct tggtcttcat cgctttcttc tgcttcgctg tttacgagcg ccaactggtt gggtgagtac acgcgctcaa aggcaggcat tacctctgta ctcaacgtgt cagtttctat aaacgatgag gatttgatgt ttaatcgccc cgctgcaatt 3 Figur 3: Nukleotidsekvensen af Adenovirus promotoren samt flankerende regioner. Til footprinting af non-template strengen er der anvendt den viste non-template streng. Den radioaktive mærkning er indkorporeret i 5 nukleotidet. Endvider er sekvensen af den primer, der blev brugt til sekventering af Adenovirus promotoren vist ved understregning. For at undersøge interaktioner mellem transkriptions-initierings-komplekset og en promotor blev de i Figur 4 viste DNase I footprint eksperimenter udført. Footprintet er udført med oprensede proteiner og det i Figur 3 viste radioaktive virale promotor fragment. 3

4 D DA DAB T - DABFPolII G A C Figur 4: DNase I footprint på non-template strengen af en adeno-viral promotor i tilstedeværelse af oprensede proteiner. Endvidere er vist resultatet af en sekvensreaktion med primeren fra Figur 3. -, angiver at footprintet er fremstillet uden tilsat protein; D, footprintet udført med TFIID; DA, footprintet udført med TFIID og TFIIA; DAB, footprintet udført med TFIID, TFIIA og TFIIB; DABFPolII, footprintet udført med TFIID, TFIIA, TFIIB, TFIIF og RNA polymerase II; G, A, T, C sekvensreaktioner på det i Figur 3 viste DNA fragment udført med den i Figur 3 viste primer. 4

5 Spm. E: Hvad viser data i Figur 4? For at undersøge binding af TFIID til TATA boxen blev der fremstillet et dobbeltstrenget oligonukleotid hvor thymin var udskiftet med cytosin og adenin var udskriftet med inosine. Nukleotidsekvensen af denne oligo er vist i Figur 5B. Strukturen af thymin, adenin, cytosin og inosin er vist i Figur 5A. Som det ses, ser thymin og cytosin ens ud i minor groove af DNAet men ikke i major groove. Tilsvarende ser adenin og inosin ens ud i minor grove men ikke i major groove. I Figur 5 er også vist resulatet af et EMSA assay med muteret eller vildtype TATA box samt oprenset TBP fra gær eller menneske. C CICI TATA NS Figur 5: A, Strukturen af thymin, cytosin, adenin og inosin i major- eller minor groove; dr angiver deoxy-ribose. B, nukleotidsekvensen af den muterede TATA box fra Adenovirus. C, EMSA assay med radioaktivt mærket mutant- (CICI) eller vild type (TATA) oligo samt oprenset gær TBP (lane 1, 3, 5) eller human TBP (lane 2, 4, 6). NS, her er anvendt en oligo med samme G/C indhold som vildtype TATA box oligo nukleotidet, blot uden TATA box. Spm. F: Hvad viser data i Figur 5? 5

6 funktion? 6

7 Opgave 1 juni TGF-β (Transforming Growth Factor) er en stor familie af cytokiner. Medlemmer af TGF-β familien udøver en lang række effekter på en række forskellige celletyper. De regulerer f.eks. cellevækst, differentiering, matrix produktion og apoptose. TGF-β har vigtige funktioner under embryogenesen, og hos færdigt udviklede individer er de involveret i vævs vedligeholdelse og modulering af immunsystemet. TGF-β kan ikke passere plasmamembranen og er derfor afhængig af tilstedeværelsen af specifikke receptorer i membranen for at kunne udøve sin biologiske effekt. Disse receptorer benævnes TβR. Denne opgave omhandler TβR-I og TβR-II. Binding af TGF-β til aktive receptorer i plasmamembranen medfører, at nogle promotorer i cellekernen induceres medens andre represseres. For at denne mekanisme kan fungere må der eksistere en signal transduktionsvej fra de aktiverede receptorer i membranen til specifikke promotorer i cellekernen. For at undersøge denne signal-transduktions-vej blev der fremstillet de i Figur 1 viste DNA konstruktioner. Figur 1: Strukturen af to in-frame fusioner mellem cdna kodende for TβR-II og DNA kodende for en Myc eller en Flag epitop og strukturen af en in-frame fusion mellem cdna kodende for TβR-I og en epitop fra en Adenovirus. Hver af de tre fusioner transkriberes fra en konstitutiv CMV promoter, der er funktionel i en cellelinje kaldet 293. Ikke-transficerede 293 celler udtrykker praktisk taget intet TβR- I eller TβR-II. To portioner 293 celler blev transient co-transficeret med ptβr-ii-myc og ptβr-ii-flag plasmiderne i ækvimolære mængder. D.v.s. at samtlige transficerede 293 celler indeholder begge plasmider. Den ene portion blev tilsat TGF-β. 48 timer efter transfektion blev der fremstillet et præparat indeholdende samtlige af cellens 7

8 membraner. Membranerne blev opløst i et detergent der ikke ødelægger proteinprotein interaktioner og der blev foretaget immunopræcipitation med et anti-mycantistof. Det isolerede immunopræcipitat blev opløst, separeret på en proteingel (SDS- PAGE) og der blev fremstillet et Western Blot med anti-flag-antistof. Resultaterne heraf er vist i Figur 2. Figur 2: Western Blot af immunopræcipitater fremstillet med anti-myc-antistof. Western Blottet er fremkaldt med anti-flag-antistof. TGF-β, immunopræcipitat af opløste membraner fra transficerede 293 celler dyrket uden TGF-β; + TGF-β, immunopræcipitat af opløste membraner fra transficerede 293 celler dyrket med TGF-β. Spm. A: Hvad viser Figur 2 med hensyn til støkiometrien af TβR-II receptoren i fravær henholdsvis tilstedeværelse af TGF-β? To portioner 293 celler blev transient co-transficeret med ptβr-ii-myc, ptβr-ii-flag og ptβr-i-adeno plasmiderne i ækvimolære mængder. D.v.s. at alle transficerede 293 celler indeholder samtlige tre plasmider. Den ene portion blev tilsat TGF-β. 48 timer efter transfektion blev der fremstillet et præparat indeholdende samtlige af cellens membraner. Membranerne blev opløst i et detergent der ikke ødelægger protein-protein interaktioner og der blev foretaget immunopræcipitation med et anti-myc-antistof. Det isolerede immunopræcipitat blev opløst og separeret på en proteingel (SDS-PAGE) og der blev fremstillet ét Western Blot med anti-flagantistof og ét med anti-adeno-antistof. Resultaterne heraf er vist i Figur 3. 8

9 Figur 3: Western Blot af immunopræcipitater fremstillet med anti-myc-antistof. Western Blot A er fremkaldt med anti-flag-antistof og Western Blot B er fremkaldt med anti-adeno-antistof. TGF-β, immunopræcipitat af opløste membraner fra 293 celler transficeret med ptβr-ii-myc, ptβr-ii-flag og ptβr-i-adeno plasmiderne og dyrket uden TGF-β; + TGF-β, immunopræcipitat af opløste membraner fra 293 celler transficeret med ptβr-ii-myc, ptβr-ii-flag og ptβr-i-adeno plasmiderne og dyrket med TGF-β. Spm. B: Hvad viser Figur 3 med hensyn til effekten af TGF-β på TβR-I og TβR-II? 293 celler blev transient transficeret med henholdsvis 1) ptβr-ii-flag, 2) ptβr-i-adeno og 3) co-transficeret med ptβr-ii-flag og ptβr-i-adeno i ækvimolære mængder. For hver transfektion blev cellerne delt i to portioner. Den ene portion celler blev tilsat TGF-β. 36 timer efter transfektion blev der tilsat [ P]-PO 4 til cellerne. 24 timer senere blev der fremstillet membranpræparationer fra cellerne. Membranerne blev opløst i et detergent der ikke ødelægger protein-protein interaktioner, og der blev udført immunoprecipitation med anti-flag-antistof eller anti-adeno-antistof. Immunopræcipitaterne blev adskilt ved elektroforese (SDS- PAGE) og analyseret ved PhosphotImage analyse. Resultatet er vist i Figur 4. 9

10 Figur 4: PhosphorImage analyse af immunoprecipitater fremstillet som beskrevet ovenfor. TGF-β, de transficerede celler er dyrket uden TGF-β i vækstmediet; + TGF-β, de transficerede celler er dyrket med TGF-β i vækstmediet. Over hver lane af gelen er angivet hvilket antistof, der er anvendt til immunopræcipitationen, og hvilke plasmider de tilhørende celler har været transficeret med. Spm C: Hvad viser Figur 4 om effekten af TGF-β på TβR-I og TβR-II? Der er til dato identificeret ni proteiner kaldet Smad1-9. Nogle af disse er involveret i signal transduktion fra TGF-β. For at bestemme hvilke af de øvrige Smad-proteiner, Smad3 kan interagere med, er der fremstillet de plasmider, der er vist i Figur 5. 10

11 Figur 5: Plasmider til undersøgelse af mulig interaktion mellem Smad3 og øvrige Smad proteiner. pgal4 DNA -Smad3, et plasmid indeholdende en Gal4 DNA -Smad3 in-frame genfusion, der resulterer i dannelse af et fusionsprotein mellem det DNA bindende domæne af Gal4 proteinet og Smad3 proteinet. psmadx-gal4 TR, et plasmid der indeholder en Smadx-Gal4 TR in-frame genfusion, der resulterer i dannelse af et fusionsprotein mellem Smadx proteinet og det transkriptionsaktiverende domæne af GAL4 proteinet. X, angiver et af tallene 1-9. P, konstitutiv promoter til transkription af begge fusionsgener; phis3, et plasmid hvor ekspressionen af et HIS3 gen er underlagt en GAL promoter; 2μ, et 2μ origin fra gær. Spm. D: Beskriv hvorledes det ved hjælp af ovenstående plasmider er muligt at afgøre hvilke Smad proteiner, Smad3 interagerer med. Ud over plasmiderne har du en gærstamme med følgende genotype til rådighed; ura3, lys2, leu2, his3, gal4. Det viser sig, at Smad3 interagerer med Smad2 i fravær af TGF-β. I tilstedeværelse af TGF-β fosforyleres Smad3 proteinet af TβR-I, hvorefter det bindes til Smad4 proteinet. Figur 6 viser den cellulære lokalisering af Smad3 proteinet i celler dyrket i fravær eller tilstedeværelse af TGF-β. Figur 6: Den cellulære lokalisering af Smad3 proteinet i celler dyrket uden TGF-β (A) og i celler dyrket med TGF-β (Β). Lokaliseringen af komplekset er visualiseret med fluorescerende antistoffer rettet mod Smad3. Sværtningen angiver således fluorescensen. 11

12 Spm. E: Foreslå ud fra Figur 6 en mekanisme for den TGF-β stimulerede ændring i den cellulære lokalisation af Smad3 proteinet. For at kunne undersøge den molekylære mekanisme bag de kernelokaliserede Smad proteiners transkriptionsregulerede effekt er det nødvendigt at fremstille de forskellige Smad proteiner rekombinant i E. coli. Det rekombinante protein skal blandt andet bruges til immunisering af kaniner med henblik på fremstilling af Smad specifikke antistoffer. Spm. F: Beskriv hvilke elementer en vektor skal indeholde, for at det er muligt at udtrykke Smad cdna i E. coli. Transkription af plasminogen aktivator inhibitor-1 (PAI-1) genet induceres i tilstedeværelse af TGF-β. Promotoren for PAI-1 genet indeholder tre boxe som har meget høj indbyrdes homologi. Lokaliseringen af boksene fremgår af Figur 7. For at undersøge den molekylære mekanisme bag denne regulation er der fremstillet de i Figur 7 viste reportergen konstruktioner. 12

13 Figur 7: Strukturen af forskellige reportergen konstruktioner og reportergen aktiviteten efter transfektion af HepG2 celler med de viste plasmider. Basalniveau er aktiviteten ved dyrkning i fravær af TGF-β. Fold induktion er det antal gange aktiviteten øges ved tilsætning af TGF-β. Konstruktionerne indeholder 3 homologe boxe (der findes i PAI-1 genet i positionerne - 730, og i forhold til transkriptions start site) fusioneret til den konstitutive HSV-Thymidin kinase promoter. De åbne kasser b1, b2 og b3 angiver de tre homologe boxe. En pil angiver transkriptions start sitet. Sorte kasser angiver at rækkefølgen af nukleotider i boxen er ændret. Box b1 har sekvensen AGCCAGACA, box b2 og b3 har sekvensen AGACAGACA og de ændrede boxe har sekvensen AGCTACATA henholdsvis AGATACATA De ændrede nukleotider er understregede. LUC, reportergenet luciferase. Spm. G: Hvad viser data i Figur 7 omkring funktionen af de tre bokse? Figur 8 viser en række EMSA (electrophoretic mobility shift assay) assays udført med et [ 33 P]-mærket, dobbeltstrenget, syntetisk oligonukleotid på 29 basepar indeholdende sekvensen fra box 1 fra Figur 7 og kerneekstrakt fra HepG2 celler. 13

14 Figur 8: EMSA assay udført med de ovenfor beskrevne komponenter. Competitor angiver hvorvidt der er tilsat ikke-radioaktive oligonukleotider til assayet; TGFβ +/-, angiver hvorvidt kerne ekstraktet er fra stimulerede eller ikke-stimulerede HepG2 celler; CAGA50x, tilsat 50 gange molært overskud af ikke-radioaktiv mærket oligo nukleotid identisk med det til assayet benyttede radioaktive oligo nukleotid; mutated CAGA, tilsat 100 gange molært overskud af et af de i Figur 7 beskrevne muterede oligonukleotider; consensus Sp1, consensus AP1, consensus NF1, consensus NFκB, Aktivin Responsive Element, ikke-radioaktive oligo nukleotider indeholdende konsensus bindings-sites for kendte transkriptionsfaktorer; + anti-smad1, + anti-smad2, + anti-smad3, + anti-smad4 og + anti- Smad5 angiver hvilke antistoffer, der er tilsat EMSA assayet; + immunogenic peptide, betyder at der er tilsat et stort overskud af det peptid, det enkelte antistof er rettet mod. Σπμ. Η: Hvad viser Figur 8 med hensyn til konsekvensen af tilsætning af TGF-β til HepG2 celler og de enkelte Smad proteiners funktion? 14

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B: Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere

Læs mere

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm) Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt

Læs mere

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af Opgave 2 juni 1999 DNA rekombination er vigtig for eukaryote celler i forbindelse med meiosen. Samtidig er rekombination mellem fremmed DNA og endogen DNA essentiel i fremstillingen af transgene organismer

Læs mere

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1? Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion

Læs mere

datp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film

datp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film Opgave 1 Denne opgave omhandler osteoblast differentiering. Osteoblast celler er involveret i opbygning af knoglevæv. Osteoblast celler dannes ud fra såkaldte calvarial celler. For at forstå det molekylære

Læs mere

Spm. B: Hvad viser data i Figur 2?

Spm. B: Hvad viser data i Figur 2? Opgave 1 Kernereceptorer (nuclear receptors) udgør en familie af ligandaktiverede transkriptionsfaktorer, der regulerer transkription af en række gener, som respons på tilstedeværelse af f.eks.lipofile

Læs mere

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C:

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C: Løsninger til opgaverne den 12-9-07 Spm. A: Her er vi i en situation at det eneste der kendes til vores receptor er, at den kan binde en ligand, som vi har til rådighed i en radioaktiv mærket version.

Læs mere

Opgave 1 Spm. A: Spm. B:

Opgave 1 Spm. A: Spm. B: Opgave 1 Familien af TM7 receptorer (receptorer med 7 transmembrane segmenter) udgør ud fra genomsekvensen den største proteinfamile i C. elegans. Det samme må forventes at gælde i pattedyr. Imidlertid

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

August Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk

August Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk Per Amstrup Pedersen Institute of Molecular Biology August Krogh Building Copenhagen University Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk En genteknologisk værktøjskasse. Version 2007

Læs mere

Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:

Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Løsninger til opgaverne den 6-9-06 Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Fidusen er her at vi kender den primære struktur af glukoamylasen fra tre forskellige svampe, en ascomycet, en basidiomycet og en zygomycet.

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.

Læs mere

Opgave 1 november 2004

Opgave 1 november 2004 Opgave 1 november 2004 Nedenfor er vist nukleotidsekvensen af cdna kodende for eif2α genet fra mus. Serin nummer 51 (S51) kan fosfoyleres af en eller flere eif2α kinaser. For at undersøge den biologiske

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Udarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe

Udarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe METODER - BIOKEMI For medicinstuderende - Panuminstituttet UDARBEJDET AF ANNA-ALEXANDRA GRUBE HOPPE RESTRIKTIONSENZYM ANALYSE (E: 329-330) Restriktionsenzym analyse er en metode, der bruges til at kortlægge

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3) 1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1 Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2018 C(2018) 3193 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 29.5.2018 om ændring af forordning (EF) nr. 847/2000 for så vidt angår definitionen af udtrykket "lignende

Læs mere

Deoxyribonukleinsyre

Deoxyribonukleinsyre DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein

Læs mere

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 13 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/2-2013 Kursus navn: Introduktion til SystemBiologi Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle opgaver. Kursusansvarlig

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

HOXA9 og CDX2 i relation til leukæmi

HOXA9 og CDX2 i relation til leukæmi HOXA9 og CDX2 i relation til leukæmi Gruppe 5 Kristina Berg, Mathilde Schmidt, Ninette Jensen, Sabrina Wielsøe & Sophie Tolstrup 2. Semesterprojekt, Forår 2013 Roskilde Universitet, Nat. Bach, 2. semester,

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank

To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank 2009 Roskilde Universitet Naturvidenskabelige Basisstudium 4. Semesters Projekt To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank Bassam Tawfik Florian Malte Hermann Kenneth Ege Jørgensen Lena de

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

4. Onkogener og tumorsuppressorer

4. Onkogener og tumorsuppressorer 4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne

Læs mere

Afslutningsrapport. Totalt regulerbare promotorer i skræddersyede starterkulturer Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr

Afslutningsrapport. Totalt regulerbare promotorer i skræddersyede starterkulturer Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr Afslutningsrapport Totalt regulerbare promotorer i skræddersyede starterkulturer Mejeribrugets ForskningsFond Rapport nr. 2001-39 Februar 2001 Afslutningsrapport Totalt regulérbare promotorer til skræddersyede

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

GAPDH PCR modul Manual

GAPDH PCR modul Manual GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Opgave 1 Slankemidler

Opgave 1 Slankemidler Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Replikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc

Replikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc Replikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc [Replication of Vibrio cholerae chromosome II origin, oricii Vc ] Molekylærbiologisk bachelormodulprojekt Roskilde Universitet Efteråret 2009

Læs mere

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Faktor V Leiden mutation

Faktor V Leiden mutation Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik Side 1 of 11 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Specifik mutation med nålestiksoperation

Specifik mutation med nålestiksoperation Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige

Læs mere

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Biosensor Niveau 1. Teori

Biosensor Niveau 1. Teori Biosensor Niveau 1 Teori Inden du starter... For at kunne forstå teorien som ligger til grund for en biosensor er det vigtigt at du har styr på nogle generelle mikro/molekyler biologiske principper, begreber

Læs mere

Differentieret genekspression

Differentieret genekspression Differentieret genekspression Hvordan fås differentieret genekspression udfra samme genrepertoire? Differentieret gentranskription (DNA-methylering, dosage compensation) Selektiv RNA processering i kernen

Læs mere

1 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, 4700 Næstved

1 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, 4700 Næstved 1 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, 2 Idékatalog til øvelser: Bioanalytikeruddannelsen UCSJ, Parkvej 190, Indhold Realtime PCR på β-actin... 3 CSI og retsgenetik... 3

Læs mere

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Center for Undervisningsmidler, afdeling København Western blotting Øvelsesvejledning Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Teori Proteomik er studiet af celleproteiners

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Udviklingsbiologi 2008 Livscyklus og tidlig udvikling hos padder

Udviklingsbiologi 2008 Livscyklus og tidlig udvikling hos padder Udviklingsbiologi 2008 Livscyklus og tidlig udvikling hos padder Aksedannelse hos padder: Spemann-Mangold organisatoren 1. Differentierer til dorsal mesoderm 2. Dorsaliserer omgivende mesoderm (som ellers

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Hvad i alverden er zinkfingre?

Hvad i alverden er zinkfingre? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At give fingeren til Huntingtons Sygdom - to forskningsgrupper har succes med zinkfingerlægemidler

Læs mere

mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter

mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter En bachelorafhandling ved Molekylærgenetisk Diagnostisk Afsnit, Rigshospitalet, København. mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter Afprøvning af en ny metode indenfor functional promotor assays

Læs mere

Genmanipulation i sport Gendoping

Genmanipulation i sport Gendoping Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Proteinkompleksdannelse mellem tumorssuppresorproteinet, hndrg2, og antiapoptose mapi5-sekvenser

Proteinkompleksdannelse mellem tumorssuppresorproteinet, hndrg2, og antiapoptose mapi5-sekvenser Proteinkompleksdannelse mellem tumorssuppresorproteinet, hndrg2, og antiapoptose mapi5-sekvenser (PROTEIN COMPLEX FORMATION BETWEEN THE TUMORSUPPRESSOR PROTEIN hndrg2 AND THE SEQUENES OF ANTIAPOPTOSIS

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Begreb Forklaring Additiv effekt ADI Alignment Allele gener Anammox Antagonistisk effekt Anti-antistof Antigen Antistof B-celler Bioakkumulering

Begreb Forklaring Additiv effekt ADI Alignment Allele gener Anammox Antagonistisk effekt Anti-antistof Antigen Antistof B-celler Bioakkumulering Biologi fagbegreber Begreb Forklaring Additiv effekt Blandingseffekt når der indgår flere stoffer med hver sin effekt. 1+2=3 ADI Højeste acceptable daglige indtagelse/dosis, som ikke giver helbredsproblemer

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI

VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI Specialeprojekt i Biologi-bioteknologi, KU Patricia Espenhain Sørensen 13. juni 2017 RATIONALE Verocytotoxin-producerende E. coli (VTEC) / (STEC) - Vigtig

Læs mere

Exonuklease 1 s funktion i DNA reparation ved homolog rekombination.

Exonuklease 1 s funktion i DNA reparation ved homolog rekombination. Exonuklease 1 s funktion i DNA reparation ved homolog rekombination. Frederik H. Aidt, Jon E. Carlé, Christian M. Hagen, Mark A. Hammond og Rebecca Pedersen. Vejleder Sascha E. Liberti 1. Modul Molekylærbiologi

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Deltagermateriale 43230 OGM. PCR-teknikker 1

Deltagermateriale 43230 OGM. PCR-teknikker 1 Deltagermateriale 43230 OGM PCR-teknikker 1 POLYMERASE KÆDE REAKTION (PCR) Indholdsfortegnelse 04/02 2 af 36 1. INDLEDNING... 4 DNA's opbygning... 5 DNA-replikation.... 7 2. PCR METODEN... 10 PCR en oversigt...

Læs mere

RUC Nat-Bas gruppe 7 hus 14.2 2. semester projekt år 2009. Proteinet YFP-hMSH2-L279V s evne til at translokere til nukleus.

RUC Nat-Bas gruppe 7 hus 14.2 2. semester projekt år 2009. Proteinet YFP-hMSH2-L279V s evne til at translokere til nukleus. RUC Nat-Bas gruppe 7 hus 14.2 2. semester projekt år 2009 Proteinet YFP-hMSH2-L279V s evne til at translokere til nukleus. The protein YFP-hMSH2-L279V's ability to translocate into nucleus. Mads Hedensted,

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Sporing af gendoping Detection of gene doping Roskilde Universitetscenter 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Gruppe 8 Anders Samsøe-Petersen Annika Vilstrup Aras

Læs mere

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

DNA origami øvelse DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Side 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik Side 1 of 12 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2008

27611 Eksamen Sommer 2008 27611 Eksamen Sommer 2008 Dette sæt indeholder 10 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan under selve eksamen ( juni 2008 klokken 15:00-19:00). DNA/Protein

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1,

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1, artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1, 4501363 Kontroller, om der er nye revisioner med elektronisk mærkning på www.qiagen.com/products/artusebvpcrkitce.aspx inden udførelse

Læs mere

(19) DANMARK DK 169749 B1. Patentdi rektoratet C 07 K 15/04 C 12 N 15/62 C 12 N 15/70. (12) PATENTSKRIFT (il) 169749 B1

(19) DANMARK DK 169749 B1. Patentdi rektoratet C 07 K 15/04 C 12 N 15/62 C 12 N 15/70. (12) PATENTSKRIFT (il) 169749 B1 (19) DANMARK (12) PATENTSKRIFT (il) 169749 B1 Patentdi rektoratet TAASTRUP (21) Patentansøgning nr.: 2308/90 (22) Indleveringsdag: 24 sep 1990 (24) Løbedag: 11 apr 1989 (41) Alm. tilgængelig: 24 sep 1990

Læs mere

Bakteriers immunsystem

Bakteriers immunsystem FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.

Læs mere

NDRG2 s Interaction with Api5

NDRG2 s Interaction with Api5 Naturvidenskabeligt Basisstudium Roskilde Universitet 2. semesterprojekt Juni 2012 Hus 13.1 NDRG2 s Interaction with Api5 NDRG2 s interaktion med Api5 Gruppe 12: Freya Armstrong Annaleigh Ohrt Fehler Cecilie

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Studienummer: MeDIS re-exam 2014

Studienummer: MeDIS re-exam 2014 MeDIS re-exam 2014 Course title: Programme: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor in Medis 5. Semester Exam date: 25-2-2014 Time: Kl. 9.00 til 11.00 Evaluation form 7-point scale

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

Eukaryote mrna Processering

Eukaryote mrna Processering Eukaryote mrna Processering Splicing Capping Poly-adenylering Post-transkriptionel regulering af genexpression Simpel prokaryotisk gen-ekspression Alt RNA bliver syntetiseret af en enkelt RNA-polymerase

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere