Illegal skovhugst og FSC-certificering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Illegal skovhugst og FSC-certificering"

Transkript

1 NEPENTHES Undervisningsmateriale; Geografi i gymnasium og HF Illegal skovhugst og FSC-certificering På verdensplan forsvinder der flere og flere skove, fordi arealerne ikke udnyttes bæredygtigt. Et af problemerne er, at der finder en omfattende illegal skovhugst sted i mange lande. Denne ukontrollerede skovhugst har et meget stort omfang, og forårsager både økonomiske, sociale og miljømæssige skader. aktivt for en bæredygtig udvikling af verdens skove. Certificeringsordningen FSC introduceres som et nyttigt værktøj i kampen mod den illegale skovhugst. Bogen er rettet mod geografi i gymnasiet og på HF. Illegal skovhugst og FSC-certificering I denne bog sættes der fokus på den illegale skovhugst på verdensplan, men med særligt fokus på Honduras, der er et af de hårdt ramte lande. Her fældes % af det hårde, værdifulde træ illegalt. Samtidig diskuteres det, hvad stater, virksomheder og forbrugere kan gøre for at reducere problemet og arbejde ISBN:

2 Indhold Illegal skovhugst og FSC-certificering Introduktion 02 Illegal skovhugst 03 Hvad er illegal skovhugst? 03 Illegal skovhugst på verdensplan 05 Case; Honduras og illegal skovhugst 06 Danmarks internationale og bilaterale forpligtelser 10 Certificeringsordninger 11 FSC-certificering 12 U-landene og de mindre skovbrug 14 Nepenthes projekt i Honduras 14 Forbrugeres og virksomheders magt 15 Tjekliste for den bevidste forbruger 16 Nepenthes 17 Illegal skovhugst og FSC-certificering 1. udgave, 1. oplag, 1000 eksemplarer, Nepenthes Redaktion: Lasse Juul-Olsen og Jesper L. Hansen side (3 øverste)). Tak til COOP Danmark for udlaan af fotos fra fotograf Nils Lund Pedersen. Alle fotos i undervisningshæftet er taget af lovlig produktion. Grafer, figurer og øvrige illustrationer er udarbejdet af Rasthof Design Bureau. Tryk: Svendborg Tryk - Printed in Denmark 2004 ISBN: Forfatter: Lasse Juul-Olsen Fotos: Nils Lund Pedersen (forside, kolofonside, side 02, 04, 08, 09 (øverst), 10 (mennesker), 11, 13 og bagside (nederste)), Sergio Herrera side 03 nederst og 14 (dørriste)), og Lasse Juul-Olsen (fotos side 03 (øverste),05, 07, 09 (nederst), 10 (køer), 14 (skov, sav, hest) og bag- Tak til: FSC sekretariatet (Peter Kristensen), WWF Danmark (Søren Ring Ibsen), Filippo Del Gatto, Sergio Herrera, Rene Lara, og en særlig tak til geografilærer Lars Andersen, Sankt. Annæ Gymnasium. Design & Layout: Rasthof Design Bureau - Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. For kommentarer eller spørgsmål til bogen, kontakt Nepenthes på 01

3 02 På verdensplan forsvinder der årligt store skovområder, fordi arealerne ikke udnyttes bæredygtigt. Det vil sige, der skoves mere end der produceres, og der er derfor et nettotab af skovarealer. Et af hovedproblemerne er, at der finder en omfattende illegal skovhugst sted i mange lande. Denne ukontrollerede skovhugst forårsager såvel økonomiske, sociale som miljømæssige skader. Regeringer verden over har i de seneste år erkendt, at den illegale skovhugst udgør et stort problem, hvorfor emnet er blevet diskuteret i mange internationale fora, såsom sammenslutningen G8, Verdensmødet om bæredygtig udvikling, handelsorganisationen WTO og i EU. Opmærksomheden skyldes delvist, at man har fået bevis for de mange destruktive resultater af den illegale hugst, samt at der er foretaget analyser af staternes mistede skatteindtægter fra hugsten. Men det hænger også sammen med en større erkendelse af, at de lande, der importerer de illegale produkter har et ansvar, idet de er med til at skabe en efterspørgsel efter illegalt tømmer. Bekæmpelse af illegal skovhugst er således ikke en snæver øko-sag med den konsekvens at truede dyre- og plantearter forsvinder pga. skovrydning. Illegal skovhugst har også store sociale konsekvenser. Således har tab af skovarealer i mange u-lande ført til øget fattigdom, fordi fældningen har forårsaget lokalt højere temperaturer, problemer med erosion, oversvømmelser og tørkeperioder. Også på et mere globalt plan er det erkendt, at menneskets ve og vel hænger sammen med en forsvarlig og dermed bæredygtig - udnyttelse af skovene. På Rio-konferencen Info: Begrebet bæredygtig udvikling blev introduceret i Brundtland-rapporten, der blev udgivet af FN i I rapporten defineres det således: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Brundtland 1987, s. 51). Rapporten bærer navnet fra den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der sad som leder af FN kommissionen World Commission on Environment and Development. i 1992 og i Kyoto i 1997 besluttede verdens lande at søge en mere bæredygtig udvikling med henblik på at dæmme op for de globale miljøproblemer. Regeringerne besluttede i Kyoto at reducere CO 2 udslip fra de rige i- lande, og samtidig arbejde for at beskytte og forøge verdens skovområder, idet de indlejrer store CO2 mængder. Desværre har det vist sig at udviklingen ikke entydigt går i den rigtige retning. Verdens Food and Agriculture organisation, FAO, anslår at der hvert år mistes 14.6 millioner hektar skov (hvad der svarer til Nepals areal). Eller 30 hektar i minuttet. En af årsagerne hertil er den omfattende illegale skovhugst, der med meget kortsigtet økonomisk gevinst forårsager store ødelæggelser og bidrager til øget fattigdom i regionerne. I dette undervisningsmateriale går vi tæt på den illegale skovhugst, og diskuterer dens omfang og konsekvenser. Bogen beskæftiger sig både med situationen på verdensplan, og inddrager Honduras som en konkret case. Her udfører den danske miljøorganisation Nepenthes et projekt for at fremme en bæredygtig skovforvaltning med henblik på at forbedre såvel de fattige indbyggeres som naturens vilkår. Endvidere diskuteres hvordan man ud fra markedstilgange kan dæmme op for den illegale hugst. Der kan nemlig både fra internationalt hold, regeringsniveau, virksomhedsniveau og hos den enkelte forbruger gøres en aktiv indsats for at bedre forholdene. Et væsentligt redskab til at forbedre forvaltningen af verdens skove bliver introduceret; nemlig certificeringsordningen FSC. Det er en certificeringsordning, der garanterer virksomheder og forbrugere, at produkter påstemplet mærkatet FSC stammer fra bæredygtigt forvaltede skove (se mere på side 11). Der er udarbejdet en webside til dette undervisningshæfte. Her kan man afprøve sin viden gennem tip en 13er konkurrence, læse artikler og finde relevante links om emnet. Desuden ligger der stof til undervisningsbrug (fotos, links til opdaterede grafer og anden data). Se Info: En hektar er m 2 svarende til et areal på 100 x 100 meter, hvilket er ca. lige så stort som to fodboldbaner. Hvad er illegal skovhugst? I medierne er der jævnligt megen debat om fænomenet illegal skovhugst. Begrebet har en tydelig negativ klang, men hvad menes der egentligt med illegal skovhugst? Overordnet set er der tale om illegal skovhugst, når tømmer fældes, forarbejdes eller handles i strid med de nationale lovgivninger. Ulovligheder kan foregå i alle produktionsled fra skoven til forbrugeren og begrebet dækker over mange forskellige ulovlige aktiviteter, såsom Overdreven og destruktiv tømmerhugst i skovene udført af skovejeren eller den der har koncessionen, og som er i modstrid med aftaler eller lovgivning, som skoven og skovdriften er omfattet af. Tømmertyveri og tømmersmugling. For eksempel ulovlige fældninger i nationalparker. Dertil kommer den ulovlige udførsel og viderehandel med træet gennem smugling og hvidvaskning af træet på det internationale marked. Korruption i tømmersektoren. Korruption kan komme til udtryk som økonomisk støtte fra tømmerfirmaer til politikere og embedsmænd med henblik på at opnå fældningstilladelser eller undgå straf forulovligheder. Ulovlig konvertering af skov til andre formål. Ulovlighederne udføres ofte af lokale folk som følge af et behov for rimelige levevilkår, mangel på økonomiske alternativer og uklare landrettigheder. Kilde: Der er ikke fælles internationale regler for, hvornår der er tale om henholdsvis lovlig og ulovlig tømmerhugst, og der er vidt forskellige nationale lovgivninger. Det er derfor meget forskelligt, hvad der defineres som illegal skovhugst. Al illegal skovhugst er selvfølgeligt uhensigtsmæssig, men visse former for illegal skovhugst er værre end andre. Der hvor store firmaer laver rendrift (skover alt indenfor et givent område) øves der større miljømæssig skade end hvor skovejeren lægger lidt ekstra oveni sin kvote, men ellers holder sig til selektiv skovning (hvor der kun fældes træer med specifikke karakteristika, fx en særlig træsort over en vis diameter). Man kan tale om et kontinuum fra lovlig til meget ulovlig produktion, hvor der er en gråzone af produktioner, der ikke er lovlige, men heller ikke meget ulovlige. Se figur 1. Lovlighed og ulovlighed i skovproduktioner LOVLIGHED LOVLIG PRODUKTION GRÅZONE PRODUKTION ULOVLIGHED ILLEGAL PRODUKTION Figur 1: Lovlighed og ulovlighed i skovproduktioner. Kilde: ODI Læs mere: På internettet kan man finde mange diskussioner af, hvordan illegal skovhugst skal defineres. Se en liste af relevante websider på: Info: Koncession er, når man køber sig rettigheder til at udnytte en bestemt ressource. 03

4 Illegal skovhugst på verdensplan Illegal skovhugst er en stor forretning på verdensplan. Omfanget af denne handel er vanskelig at fastslå, men Verdensbanken vurderer at der i 2002 blev handlet for mellem 60 og 90 milliarder kroner (www. worldbank.org). Andre vurderer at omfanget er langt større, og nævner beløb på op til 900 milliarder kroner (OECD 2001). Dette tal estimeres på baggrund af en viden om at der foregår illegal skovhugst i over 70 lande, fra Brasilien til Canada, Honduras til Estland og Indonesien til Rusland (kilde: WWF 2004). Info: Verdensbanken anslår, at værdien af den ulovlige tømmerhugst på verdensplan har en værdi på mellem 60 og 90 mia. kroner årligt. Kilde: Verdensbanken 2003 Mange lande eksporterer mere illegalt end legalt tømmer, hvilket betyder at landene mister værdifulde naturressourcer og skattekroner. Samtidig presses prisen på legalt tømmer ned, så produktionen bliver mindre profitabel for legale skovbrugere. Problemerne med illegal skovhugst er størst, hvor der er svage stater og hvor korruption er udbredt. Dette kendetegner mange u-lande, som netop er blandt dem, der har størst brug for økonomiske midler. Men også i nye lande i Østeuropa er der store problemer med illegal skovhugst således vurderes 95 % af Estlands tømmerproduktion at være illegal, og en stor del af Ruslands produktion ligeså. (Kilde: konsulentfirmaet Nepcon 2004 (www.nepcon.dk 2004) og miljøorganisationen Verdensnaturfonden (www.wwf.dk 2004)) sionsfarer, og der fældes således også på meget stejle områder. På samme måde er der ingen overordnet hensyntagen til, at der ikke skal fældes nær vandløb. Disse faktorer kan forårsage store problemer med tørkeperioder og oversvømmelser, hvilket skaber øget fattigdom. Dermed er god naturressource-forvaltning og fattigdomsbekæmpelse to sider af samme sag. Den ukontrollerede hugst er medvirkende til at mange dyre- og plantearter er truede. Den internationale organisation for naturforvaltning, IUCN, udgiver hvert år en liste over truede arter på verdensplan, og heraf fremgår det at flere og flere plantearter er i tilbagetog. GRUPPE Planter KRITISK TRUEDE TRUEDE SÅRBARE Tabel 1. Kilde: The World Conservation Union, IUCN. Se kriterierne for kategorierne på Hvem er indblandet i den illegale skovhugst? På verdensplan er mange forskellige aktører indblandet i den illegale skovhugst, lige fra den fattige skovbonde over mindre industrier til multinationale firmaer. Dalhoff, Larsen og Hornemann Det store danske firma DLH er et af verdens største tømmerhandelsfirmaer. DLH er mange gange blevet beskyldt for at handle med illegalt tømmer fra bl.a. Brasilien, Borneo og Liberia. Danmarks Radio har i flere udsendelser kunnet dokumentere, at DLH samarbejder med firmaer, der opererer illegalt i regnskove. Nepenthes har købt en aktie i firmaet for at kunne deltage i de årlige generalforsamlinger i DLH og oplyse aktionærerne om tilstandene. Meget ofte skelnes der på de lokale markeder ikke mellem illegalt og legalt tømmer. Og da det oftest er en bedre forretning at udføre illegal skovhugst, fordi der ikke betales skatter og afgifter, presses priserne i bund for de legale skovbrugere. Kilde og data: OECD Environmental Outlook (Paris: OECD, 2001), side 122. Også på det internationale marked udgør illegalt tømmer en stor andel. Det anslås at mindst 50 % af EU-landenes import af tropisk træ kommer fra ulovlig tømmerhugst, hvilket svarer til en værdi på omkring 9 milliarder kroner. (Kilde: The International Tropical Timber Organization ITTO 2004) Overordnet kan det siges, at en efterspørgsel efter produkter, hvortil der ikke stilles specifikke krav til dokumentation af tømmerets legalitet, er en vigtig drivkraft for den illegale hugst. Derfor er det også her en del af løsningen skal findes nemlig ved at skabe en efterspørgsel, der stiller krav om bæredygtig produktion som forudsætning for handel. 04 Hvad er de miljømæssige problemer ved illegal skovhugst? Den illegale skovhugst har mange negative konsekvenser. Hvor skovene fældes ukontrolleret, tages der ofte ikke hensyn til ero- 05

5 Honduras Areal: km 2 (DK km 2 ) Forfatning: 11. januar 1982 Landet har demokratisk styreform Hovedstad: Tegucigalpa Officielle navn: Republica de Honduras Sprog: Spansk, amerindianske dialekter Valuta: Lempira (HNL) Kilde: Udenrigsministeriet (www.um.dk) World Rainforest Movement anslår det nuværende tab af skov i Honduras til at være 800 Km 2 om året (Kilde: WRM). Selvom statsskovvæsenet i Honduras officielt arbejder for at bevare og øge skovdækket i Honduras, har kombinationen af få økonomiske midler og udbredt korruption været medvirkende til, at udviklingen er gået i den modsatte retning. Landbruget - den store synder Langt det meste af reduktionen af skovdækket skyldes en fremskreden landbrugsgrænse. Store dele af de frodige dalstrøg i det nordlige Honduras er ejet af amerikanske firmaer, især Standard Fruit Company (der har bl.a. mærket Dole), som bl.a. producerer bananer og ananas til eksportmarkedet. Derfor er en stor del af de fattige subsistensbønder tvunget op af skråningerne i bjergegne, hvor jorden er mere gold. Problemer med erosion og udvaskning af næringsstoffer bevirker, at Info: Stor landbefolkning I Honduras bor 46 % af befolkningen på landet. Til sammenligning er det kun 15 % af danskerne, der bor på landet. Kilde: Verdensbanken 2004 jorden kun kan dyrkes over en kortere årrække. Situationen forværres af, at de anvendte dyrkningsteknikker ikke er tilpasset de aktuelle forhold. Ofte anvendes flyttemarksbrug (svedjebrug), hvor skovarealer fældes og afbrændes, dyrkes en kort årrække og forlades. Der gøres meget lidt for at binde næringsstoffer i jorden, og der plantes alt for få træer på dyrkningsområderne til at hindre erosion. I det nordlige Honduras, hvor det regner meget, er der desuden en stor tilstrømning af nybyggere fra den sydvestlige del af Honduras, fordi tørke og høje temperaturer i de sidste år har tvunget mange til at udvandre. Disse bønder er nødsaget til at finde ubenyttet landbrugsjord og trænger derfor ind i de resterende skovområder også selv om disse ligger indenfor nationalparker. Det er de allerfattigste, der baner vejen, men efter et par års produktion sælges arealerne som græsningsgange for de noget bedre stillede kvægavlere. Den honduranske ejendomsret er meget kompliceret og med adskillige modsætninger men der opnås en vis ret til jord, når man har boet et sted i en kort årrække, og den kan derfor sælges videre. Dette mønster gentager sig hele tiden, således at de fattige bønder trænger længere og længere ind i de resterende skovarealer. World heritage site i fare Det største naturreservat i Honduras, Rio Plátano, der har status af World Heritage Site, er truet. UNESCO skriver at: En fremskreden landbrugsgrænse på den vestlige side af reservatet, der skubbes frem af småbønder og kvægavlere, reducerer reservatets skovområde. Den sydlige og vestlige del af reservatet udbyttes i stor stil gennem skovhugst af værdifuldt tømmer såsom mahogni. Ukontrolleret kommerciel jagt på vilde dyr forekommer også. Introduktionen af fremmede arter truer reservatets komplekse økosystem. Manglen på en forvaltningsplan og det faktum, at der stort set ikke er parkpersonale til at kontrollere det hektar store område, har haft negativ indflydelse på reservatet. Kilde: UNESCO Landområde Skovdække 2000 Ændring af skovdække Case; Honduras og illegal skovhugst 000 ha 000ha 000ha/år %/år Honduras Nord- og Mellemamerika Verden Befolkning, mio. Fattigdom ( % af befolkningen, der lever for under 1 US$ om dagen) Analfabetisme (% af befolkningen over 15 år) BNI pr. indbygger i US$ BNI vækst, ( og , %) Honduras Danmark ingen tal 23.8 ingen tal ingen tal ingen tal ingen tal Tabel 2. Kilde: Development Data Group, Verdens Banken Tabel 3. Kilde: FAO (www.fao.org/forestry/site/18308/en/hnd) 06 Honduras i Mellemamerika er et af de lande, der stadig har meget stort skovdække. Således er næsten 40 % af det samlede territorium dækket af henholdsvis fyrreskovsområder og regnskov. Desuden er der mangroveområder i dele af kystregionerne. Til sammenligning er omkring 10 % af Danmark dækket af skov. I Honduras er der 15 nationalparker, 2 biosfære-reservater og 10 biologiske reservater. De forskellige betegnelser dækker over forskellig beskyttelsesgrad af områderne. Dermed er en stor del af de honduranske skovområder officielt under beskyttelse. Skoven reduceres Desværre er der et meget stort tab af skov i Honduras. Landet har således ifølge FAO mistet ha skov årligt i 1990erne. Det svarer til 590 km2 årligt, hvilket er et areal på størrelse med Bornholm. Korruption Honduras figurerer i 2003 som det næstmest korrupte land i Latinamerika efter Paraguay, ifølge organisationen Transparency International. Fra den enkelte landsby over kommuner og virksomheder til staten er korruption udbredt. Statsskovvæsenet har været blandt de største syndere, og mange skove er blevet fældet ulovligt, ved at virksomheder har bestukket embedsmænd til at udstede fældningstilladelser. På verdensplan figurerer Honduras som nr. 107 over korrupte lande, mens Danmark besidder en 3. plads kun overgået af Finland og Island. Kilde: 07

6 Regeringens indsats Den honduranske stat ejer stort set al skov i Honduras, på nær mindre områder omkring folks bolig/have. Der er således stor forskel til Danmark, hvor staten kun ejer omkring ¼ af skovene resten er i privat eje eller tilhører kirker, kommuner og andre offentlige institutioner. Den honduranske regering har forsøgt at dæmme op for afskovningen ved at give landsbyer nær de resterende skove en kollektiv brugsret over skovene. Staten har tegnet kontrakter med grupper af landsbybeboere, der mod at beskytte skovene imod illegal skovhugst og indtrængende nybyggere har fået ret til at fælde 200 m3 tømmer årligt. Det er ikke særligt meget, hvilket har betydet at skovdriften kun har kunnet være en bibeskæftigelse for gruppernes medlemmer. Ordningen har været en forholdsvis stor succes, idet man helt konkret kan se, at skoven bevares der hvor grupperne har brugsret over den. Men grupperne har skullet konkurrere på et lokalt marked, hvor der sælges utroligt meget illegalt tømmer. Tal for den illegale hugst Det anslås, at % af hugsten af hårde træsorter i Honduras foregår illegalt. De hårde træsorter stammer fra regnskoven, der ligger i de nordlige og østlige dele af landet (se kort på side 06). Det svarer til m 3 årligt, hvilket giver staten et direkte skattemæssigt tab på mellem 66 og 114 mio. kroner årligt, mens de samlede økonomiske tab blandt andet som følge af lavere tømmerpriser er anslået til mellem 330 og 420 mio. kroner årligt (ODI 2002). Tallene er af indlysende årsager noget usikre, men én ting er sikkert; det er betydelige beløb for et u-land som Honduras. De økonomiske konsekvenser Udover de makroøkonomiske effekter nævnt ovenfor, har den illegale skovhugst også konsekvenser for den lokale økonomi og for de legale skovbrugere. Den megen illegale tømmer på det honduranske marked er med til at presse priserne i bund. Flere af småskovgrupperne i de landsbyer, som staten har givet brugsret over skovarealer, er blevet opløst fordi de ikke har kunnet konkurrere med det illegale marked. Samtidig har en del af grupperne haft problemer med, at deres mest værdifulde tømmer er forsvundet fra skovene pga. illegal skovhugst. Eksempelvis findes der ikke længere mahogni i store områder på Honduras nordkyst. Der, hvor der ikke længere er grupper til at føre kontrol med skovarealer, bliver disse hurtigt konverteret til landbrugsjorder. Info: Hårde træsorter Hårde træsorter er f.eks. mahogni, teaktræ, bøg og eg, hvorimod træsorter som fyr og gran er bløde. De hårde træsorter er generelt mere værdifulde fordi de egner sig bedre til møbler og fordi de i mange tilfælde er mere holdbare. Derfor er hårdt træ meget anvendt til f.eks havnemoler og havemøbler - steder hvor vind og vejr tærer meget på træet. En ond spiral I de landsbyer, hvor der foregår illegal skovhugst, er der også registreret en stor forekomst af andre lyssky aktiviteter. Det er som om den ene kriminelle handling tager andre med sig. Dette hænger sammen med, at den illegale skovhugst genererer sorte penge, som oftest investeres inden for den ulovlige sektor. Således er der ofte narko-handel i de landsbyer, hvor der er illegal skovhugst. Desuden er der registreret mere vold og alvorlige konflikter mellem familier i disse landsbyer. Når regeringen i sjældne tilfælde griber ind overfor den illegale skovhugst, er det som oftest de fattige skovarbejdere der straffes Modstanden mod den illegale hugst; et farligt engagement Illegal skovhugst involverer både de små fattige skovbønder og større industrier med store interesser. Store dele af det honduranske civilsamfund er imod den illegale skovhugst, men det er ikke ufarligt at sætte sig imod en så stor sektor i Honduras. Flere mennesker er blevet dræbt pga. deres bestræbelser på at hindre den illegale skovhugst. I 2003 blev en miljøaktivist skudt i provinsen Olancho nær Rio Plátano nationalparken. Vedkommende var med til at organisere store marchdemonstrationer til hovedstaden Tegucigalpa, og havde tidligere modtaget mordtrusler for at få ham til at stoppe kampen mod den illegale hugst. Adskillige aktivister får fortsat dødstrusler, men mange fortsætter alligevel kampen mod den illegale skovhugst. Det er også meget farligt at være parkvagt i en honduransk nationalpark. Vagter er bevæbnede, og ikke kun for at beskytte sig imod vilde dyr, men også fordi at man ved, at hvis man støder på folk der skover illegalt, vil de være parate til at gå til angreb. Til tider får parkvagterne følge af svært bevæbnet militær på deres rekognosceringer. Kilde: Filippo Del Gatto frem for opkøberne eller eksportørerne. I storstilede aktioner sendes soldater ind i landsbyer, anholder folk og konfiskerer motorsave m.m. Den illegale skovhugst - tabere og vindere Opkøberne af det illegale tømmer er private virksomheder lige fra mindre snedkerværksteder til multinationale virksomheder. Det er hos opkøberne den største fortjeneste ligger de landsbybeboere, der udøver illegal skovhugst får kun en brøkdel af den endelige fortjeneste. De større virksomheder er dog på det seneste blevet tvunget til at købe en del af deres tømmer legalt, for at kunne dække over deres illegale handler. Det er ofte en god handel at handle med illegalt tømmer. Analyser viser at der er et afkast på minimum % (ODI 2002), mens den legale skovhugst svinger mellem slet ikke at være rentabel og et afkast på %. I sidste ende er det aldrig landsbyerne der vinder. Måske kan den illegale skovhugst på kort sigt gavne nogle af de fattige landsbybeboere, men da der ikke er nogen længerevarende forpligtelse hos dem der køber tømmeret, er der heller ingen tanke på bæredygtighed. De kortsigtede gevinster overskygges i høj grad af konsekvenserne på længere sigt. En anden taber er staten, der udover skatteindtægter taber potentielle indtægter fra turisme og fra salg af CO 2 kvoter (som kan bindes til skovarealerne ifølge Kyoto-protokollen). Naturen er selvsagt den helt store taber. Der er færre områder for det store dyreliv, og flere plantearter trues. Dermed reduceres naturens mangfoldighed; biodiversiteten. De eneste vindere er nogle af de virksomheder, der engagerer sig i den illegale skovhugst, og i visse tilfælde forbrugere, der på bekostning af ødelagt regnskov får billigere produkter. Læs mere: Om problemerne med illegal skovhugst i Honduras: Generelle forhold i Honduras: Om skovene i Danmark: Turisme i Honduras: Om Kyoto-aftalen: Se links på: 08 Den illegale hugst skader os; vi får en meget lav pris for det lovlige tømmer vi fælder, og vi kan se, at der kommer mindre vand i floderne og mere mudder. Info: Ifølge IUCN var der 131 truede planter i Honduras i Til sammenligning har Danmark kun 5 planter på denne liste (men også en langt mindre artsrigdom). Se 09

7 Danmarks internationale og bilaterale forpligtelser Når stater tillader at der importeres illegalt tømmer, overlades det moralske ansvar til virksomheder og forbrugere. Som udgangspunkt søger alle virksomheder profitmaksimering, men nogle virksomheder har imidlertid også fået øjnene op for værdien af et moralsk ansvar. Det er nemlig vigtigt at holde sig på god fod med kunderne; forbrugerne. Derfor kan det være rentabelt at satse på produkter, der garanterer en bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer frem for at fortsætte handlen med det illegale tømmer. 10 Danmark er forpligtet af flere internationale aftaler der udstikker rammer for vores handel med andre lande samt vores anvendelse af egne naturressourcer. Således har Danmark forpligtet sig til at nedsætte CO 2 udledningen med 21 % for perioden i forhold til niveauet i Det er et direkte resultat af Kyoto-aftalen fra Danmark er dermed forpligtet til at arbejde aktivt for et bedre miljø på verdensplan gennem reduktion af CO 2 udslippet. Info: WWF Danmark har i 2003 offentliggjort en rapport, der konkluderer at op imod 20 % af importen af tømmer fra Rusland til Danmark stammer fra illegal skovhugst. Kilde: WWF Danmark Men til trods for, at CO 2 bindes af træer, har Danmark ikke særlige forpligtelser når det gælder import af illegalt tømmer eller træprodukter; det er således ikke forbudt at købe og sælge tømmer, der er skovet illegalt i oprindelseslandet. Dette til trods for, at det ifølge analyser foretaget af den europæiske miljøorganisation FERN (Forests and the European Union Resource Network) vil være muligt at forbyde opkøb af illegalt tømmer uden at overtræde WTO-reglerne for international handel. Der er set lignende sager i EU med forbud af opkøb af illegale diamanter (kilde: FERN). Den danske regering har dog taget initiativ til samarbejdsaftaler med visse lande, hvorfra vi importerer tropisk træ. Disse bilaterale samarbejdsaftaler vil gøre køb af illegalt tømmer fra de pågældende lande ulovligt i Danmark. EU har også taget initiativ til at bekæmpe den illegale skovhugst, og i den forbindelse diskuteres hvordan man kan sikre gennemskuelighed og bekæmpe korruption. Desuden har det danske miljøministerium i 2003 udsendt en miljøvejledning til offentlige myndigheder, hvor FSC-certificering beskrives som den hidtil eneste eksisterende troværdige garant for lovlighed og bæredygtighed. Således opfordrer staten sine offentlige myndigheder til at købe FSC produkter (kilde: SNS 2003). Den danske stat er således ikke en garant for, at det tømmer, der importeres til landet, er legalt. Ansvaret for bekæmpelsen af den illegale skovhugst overlades til markedet; dvs. virksomheder og forbrugere. For at rådgive disse aktører er der i de seneste år udarbejdet en række certificeringsmærker. Den eneste certificerings-ordning, der bygger på en uafhængig 3. part, og som derfor kan påberåbe sig objektivitet, er FSC. Denne certificeringsordning gennemgås i det følgende. Mulig dansk særaftale med fire lande Den danske miljøminister tog i 2003 kontakt til 4 af de lande, som Danmark importerer mest tømmer fra (Malaysia, Brasilien, Indonesien og Rusland), for at lave en aftale om forbud mod import af illegalt tømmer fra disse lande. Læs mere: Skov og Naturstyrelsen; Tropisk træ miljøvejledning Artikel i 92-gruppens nyhedsbrev nummer gruppen er en sam menslutning af 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der alle arbejder for en bæredygtig udvikling. Se Et marked, hvor mange virksomheder ikke skelner mellem illegalt og legalt tømmer, er en af hovedårsagerne til at den illegale hugst foregår; idet det ofte er billigere at handle med illegalt tømmer. Hvis ikke virksomheder og forbrugere kræver legalt tømmer, vil illegalt tømmer blive ved med at udgøre en stor andel af varerne på markedet. Med de mange forskelligartede former for illegal skovhugst, og med de mange led i produktionskæden (se eks i figur 5), kan det virke fuldkomment umuligt for virksomheder og forbrugere i Danmark at bedømme, om det endelige produkt er baseret på ulovligt tømmer eller ej. Den omfattende korruption i mange lande og slørende mellemled gør det nemlig let for virksomheder at fremskaffe papirer på at tømmeret stammer fra lovligt forvaltede skove, selvom dette ikke er tilfældet. Der findes segmenter af kritiske forbrugere, der ikke vil risikere at medvirke til nedbrydningen af regnskov, når de køber produkter af tropisk træ. De skulle tidligere beslutte, om de ville løbe risikoen eller boykotte tropisk træ. Ingen af disse muligheder var optimale, fordi ingen af dem ville gavne regnskoven. En reel sikring af regnskoven kræver, at dens bevarelse giver et afkast for den lokale befolkning. Boykot af tropisk tømmer vil ikke gøre regnskoven økonomisk rentabel for lokalbefolkningen, og der vil derfor være stor fare for at den vil blive fældet for at give plads til landbrug. FSC er på nuværende tidspunkt den eneste troværdige certificeringsordning Den europæiske organisation FERN konkluderede i februar 2004 efter en stor analyse af certificeringsordninger for skovprodukter, af FSC er den eneste troværdige certificeringsordning. WWF, Miljøstyrelsen, Nepenthes og en række danske virksomheder er enige heri. Kilde: FERN Ligesom det gælder det danske ø-mærke for økologiske fødevarer, og EU s svanemærke, er der udviklet certifikater for skovprodukter. Mærkerne giver forbrugeren en garanti for, at der i produktionen er taget særlige hensyn. 11

8 12 13 FSC-certificering I 1993 gik repræsentanter for miljøorganisationer, træhandlere, skovbrugserhverv, arbejdstagerorganisationer, indfødte folks organisationer, skovejere og certificeringsfirmaer sammen og oprettede en certificeringsordning, der skulle gøre det forsvarligt at købe tropisk og anden tømmer Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha 0 Ha Tropiske Bag bogstavkombinationen FSC (Forest Stewardship Council kan oversættes til skovforvaltningsrådet) gemmer der sig en certificeringsordning, der bygger på 10 principper om bæredygtig skovforvaltning (se figur 2). Et FSC produkt bærer et nummer, der gør det muligt at spore produktet tilbage til transportør, forarbejdningsvirksomhed og skovområde; med andre ord hele produktionskæden. Dec-95 Maj-96 Okt-96 Jan-97 Jun-97 Dec-97 Jun-98 Dec-98 Jun-99 Dec-99 Jun-00 Dec-00 Tempererede Nordlige nåleskove Jun-01 Dec-01 Jun-02 Dec-02 Jun-03 Dec-03 Jan-04 Figur 3. Kilde: Certificeringen af et skovområde sker ved, at et uafhængigt certificeringsfirma evaluerer skovdriften og udsteder certifikaterne. Derved sikres objektiviteten i bedømmelserne. FSC er organiseret således, at repræsentanter for de økonomiske, miljømæssige og sociale interesser har indflydelse på kriterierne for certificeringen. Det betyder, at certificeringen tager en lang række hensyn til miljø og sociale interesser, men samtidig bevarer et økonomisk fokus der skal sikre, at skovbrugerne kan fortsætte en rentabel drift. Afrika 4.07% Nordamerika 20.05% Der er en rivende udvikling indenfor FSC. I marts 2004 var der 41,66 millioner hektarer certificeret skov på verdensplan, hvilket dog stadig er en meget lille del af verdens skove kun lidt over 1 %. Men udviklingen går meget stærkt, som det fremgår af figur 3. Langt de fleste FSC skove findes i Europa, og i særdeleshed i Sverige og Polen. Skovdriften er industrialiseret, men tager hensyn til L.atinamerika 10.72% Asien og Australien/New Zealand 2.79% Europa 62.37% Figur 4. Kilde: bæredygtigheden og lever derfor op til FSC kravene. FSC-certificeringerne er hovedsageligt givet til store skovejere (såvel private som offentlige), men man forsøger også at inddrage de små skovejere ved at tilbyde gruppecertificeringer, hvor mindre skovejere kan gå sammen og dele udgiften til certificering. I Danmark er den eneste FSC certificerede skov Barritskov i Østjylland på 375 hektar, men i 2004 er andre på vej. Desværre er skovbrugere i ulandene meget dårligt repræsenterede i FSC statistikken, som det fremgår af figur 4. Læs mere: FSC s 10 principper for skovdrift 1. Love, aftaler og FSC s principper Skovdriften skal følge landets love samt overholde alle internationale aftaler på skovområdet, som landet har underskrevet. Skovdriften skal også følge FSC s principper og kriterier. 2. Ejendoms- og udnyttelsesforhold Det skal være klart defineret, dokumenteret og juridisk afklaret, hvem der ejer og/eller har ret til at udnytte skoven. 3. Oprindelige folks rettigheder Oprindelige folks juridiske og traditionelle rettigheder til at eje, udnytte og forvalte deres områder og ressourcer skal anerkendes og respekteres. 4. Forhold til lokale samfund og skovarbejdere Skovdriften skal vedligeholde og/eller forbedre de sociale og økonomiske forhold for de mennesker, der arbejder i skoven og for de lokale samfund. 5. Skovens ydelser Skovdriften skal opmuntre til en effektiv udnyttelse af skovens mange forskellige ydelser og dermed sikre en sund økonomi og et bredt udvalg af miljømæssige og sociale fordele af driften. 6. Miljøpåvirkninger Skovdriften skal sikre den biologiske diversitet og de tilknyttede værdier, vandressourcer, jordbund samt enestående og sårbare økosystemer og landskaber og dermed bevare skovens økologi og integritet. 7. Driftsplaner Der skal udarbejdes en driftsplan for skoven, og den skal følges. Planens omfang tilpasses skovens størrelse og intensiteten af skovdriften, og den skal løbende justeres, så den er tidssvarende. Målsætning og hvordan målsætningen skal opnås, skal fremgå klart af planen. 8. Overvågning og vurdering Skovdriften skal overvåges, så der jævnligt sker en vurdering af skovens tilstand, udnyttelsen af skovens produkter, træets vej fra skoven og frem til aftageren, samt de miljømæssige og sociale konsekvenser af skovudnyttelsen. Omfanget af overvågningen skal tilpasses skovens størrelse og intensiteten af skovdriften. 9. Bevarelse af naturskove Urskov, gammel skov og skovområder af stor miljømæssig, social eller kulturel betydning skal bevares. Sådanne områder må ikke erstattes af plantet skov eller overgå til anden arealudnyttelse. 10. Plantet skov Plantager og plantede skove skal planlægges og drives efter FSC s principper 1-9. Da plantet skov kan give en række sociale og økonomiske fordele og medvirke til at tilfredsstille verdens behov for skovprodukter, bør de supplere driften af, reducere presset på og fremme gendannelsen og beskyttelsen af naturlige skove. Figur 2. Kilde: FSC Danmark

9 U-landene og de mindre skovbrug FSC har en strategi for bæredygtighed, der bl.a. går ud på, at også skovbrugere i syd skal certificeres. Men FSC har to store ulemper i den sammenhæng: Det er meget dyrt for mindre skovejere og sammenslutninger af skovejere at lade sig certificere. Det er et tungt apparat, der kan virke me get bureaukratisk for mindre skovbrugere. For at komme den illegale skovhugst til livs i tropiske egne, er det yderst vigtigt at FSCcertificeringer udbredes mere i ulandene. Nepenthes projekt i Honduras Nepenthes gennemfører et udviklingsprojekt i Honduras, finansieret af Danida, med henblik på at fremme en bæredygtig skovforvaltning for småskovproducenter. Disse producenter er organiserede i småskovgrupper, der har brugsret over dele af statens skove. Her fokuseres der både på at bekæmpe fattigdommen i landsbyerne og på at bevare skovarealerne. I dette arbejde inddrages FSC-certificering som et redskab til at skabe øget indkomst og forbedre skovforvaltnin- gen. FSC-certificeringen er vigtig for at kunne åbne nye markeder for de honduranske skovprodukter specielt i Europa. Samtidig medvirker FSC-certificeringen af småskovgrupperne i Honduras til at modarbejde den geografiske skævhed i udbredelse af FSC-certificeringerne. Peter Hallum, produktchef COOP Danmark Mange handlinger bunder i vanetænkning, og FSC er reelt det eneste våben, vi har i kampen for at bevare regnskoven. Erfaringerne viser, at hvis ikke småskovgrupperne eksisterer, vil deres skovarealer hurtigt forsvinde. Og med den udprægede fattigdom i landsbyerne er den væsentligste motivationsfaktor for grupperne økonomisk gevinst. Derfor er det vigtigt at FSC-certificeringen medvirker til at øge gruppernes indtjening, således at de fortsætter arbejdet med at beskytte skovområderne, til gavn for alle i landsbyen på længere sigt. Eftersom det nationale marked ikke giver en merpris for legalt træ, endsige FSC-certificerede produkter, er det nødvendigt at stile produkter mod eksportmarkedet. Efter orkanen Mitch i 1998 har der, i et forsøg på at dæmme op for den illegale skovhugst, været forbud mod at eksportere tømmer fra Honduras. Derfor er Vitalino Reyes, leder af mindre skovgruppe: Vi har altid passet godt på skoven, og vi tager børnene fra den lokale skole herop for at lære dem om skovens mange værdier. Men vi har også brug for penge, og vi forventer at FSC-certificeringen vil give os adgang til et bedre marked. Vi har allerede oplevet at kunne sælge det ikke-traditionelle tømmer til en bedre pris. Det kan få os til at passe ekstra godt på skoven. den eneste mulighed at eksportere forarbejdede tømmerprodukter. Men design og smag i Honduras har meget lidt tilfælles med præferencerne på fx det europæiske marked, og skovarbejderne har begrænset viden om, hvordan man laver større handler med en udenlandsk opkøber. Derfor har det været væsentligt for Nepenthes at yde en indsats her. I projektet samarbejder Nepenthes bl.a. med COOP Danmark, der er Danmarks største detailhandelskæde. I fællesskab er der startet en produktion af møbler, som produceres under meget primitive forhold i Honduras. Designer Tobias Jakobsen har tegnet dørriste, der produceres af et mindre kooperativ i Honduras. De første dørriste kom til salg i danske supermarkeder i sommeren Læs mere om Nepenthes udviklingsprojekt på Her findes billeder fra regnskoven og information om de enkelte dele af projektet. Desuden kan man her følge dørriste-produktionen fra den honduranske regnskov til supermarkedet i Danmark. 14 Produktionskæde for dørriste Figur 5. Det lokale kooperativ COATLAHL produkcerer dørriste til det danske marked. Her ses produktionsgangen fra skov, over fældning, transport og forarbejdning til det endelige produkt. Selvom man i Danmark og EU fokuserer mere og mere på bæredygtig skovforvaltning, og der indføres visse tiltag for at reducere importen af illegalt skovet tømmer, er det som beskrevet stadig lovligt at importere ulovligt skovet tømmer til Danmark. Der findes imidlertid et stigende antal virksomheder og forbrugere, der ikke vil finde sig i at skulle købe produkter der kan være baseret på illegal skovhugst. Flere og flere virksomheder i Danmark baserer deres aktiviteter på en vision om bæredygtighed og på visse etiske og moralske værdier. De ser det som deres opgave at oplyse forbrugerne om FSC, og om den garanti som denne certificeringsordning giver forbrugeren. Udbudet af FSC-mærkede træprodukter i Danmark er dog endnu begrænset, i forhold til at der på verdensplan findes mere end FSC-mærkede produkter og ca godkendte firmaer. I dag er der knap 30 danske virksomheder FSC-certificerede. Det er på havemøbel-området, at der er størst udbud af FSC-produkter. I den sammenhæng er forbrugernes nuværende efterspørgsel og forventninger til fremtidige købemønstre meget væsentlige. Derfor kan dine køb være med til at påvirke udviklingen af verdens skove i en positiv retning. Som bekendt er mange forbrugeres motivation for at købe eksempelvis økologiske produkter stærkt afhængig af prisen. I den forbindelse er det værd at bemærke, at FSCcertificerede produkter i gennemsnit ikke er dyrere end lignende ikke-fsc produkter på trods af, at skovbrugerne ofte får en højere pris for sine varer. Forklaringen skal findes i at produktionskæden for FSC produkter ofte springer flere fordyrende mellemled over, som der traditionelt eksisterer i den ikkecertificerede produktion. I visse tilfælde vil der dog være en lille prisforskel, idet det kan være dyrere at sikre, at skovene drives efter et sæt uafhængige globale kriterier for bæredygtig skovdrift. I detailhandelen i Danmark er der stor interesse for FSC, som dels hænger sammen med værdier i virksomhederne og dels med en stigende efterspørgsel hos forbrugerne. Læs mere om forbrugerens magt her Danmarks aktive forbrugere - Odgaard, Jonna Miljømærker, Erhvervsskolernes forlag, Odense Zapp Jorden rundt 1997 Sæt pris på din verden, No , Mellemfolkeligt Samvirke. 15

10 16 For at undgå at købe produkter, der er lavet af illegalt tømmer, eller af tømmer fra skove, der ikke er blevet forvaltet bæredygtigt, har Nepenthes opstillet en række anbefalinger til dig som forbruger: 1. Spørg efter FSC-mærket Spørg efter FSC-mærkede produkter, når du skal købe nye træprodukter (se den hvide og grå liste for forhandlere på 2. Undgå butikker, der ikke har FSC-mærkede møbler i deres sortiment Lad være med at købe dine træprodukter i butikker, der ikke gør noget for at skaffe FSC-mærkede produkter. 3. Lad dig ikke snyde af vildledende markedsføring Hvis træprodukterne ikke er FSC-mærkede, så lad være med at tro på skriftlige eller mundtlige forsikringer fra sælgere eller leverandører om at produktet er bæredygtigt produceret eller statsligt kontrolleret. 4. Vedligehold dit tropiske træ Vedligehold det tropiske træ, du allerede har, så holder det længere. Spørg om træpleje hos forhandleren. 5. Udbred budskabet Vær med til at udbrede kendskabet til FSC-mærkningen ved at for tælle andre om mærket. Kilde; Læs mere om forbruger-råd Oplysninger fra Danmarks aktive forbrugere Se sort og hvid liste på Se andre relevante links på Søren Dürr, formand for Nepenthes En af de alvorligste trusler mod verdens skove er illegal tømmerhugst. Vi bør undgå at støtte denne form for tømmerhugst når vi køber træprodukter. Ellers risikerer vi at bidrage til ødelæggelse af plante- og dyreliv, og til skabelse af mere fattigdom på længere sigt. Og det er let at støtte en bæredygtig udvikling i verdens skove: Køb FSC-certificerede produkter. Nepenthes er en dansk miljøorganisation, der siden starten af 1980erne har arbejdet for at fremme skovenes bæredygtighed. Frivillige og ansatte arbejder for at redde skove fra rovhugst og overudnyttelse fra Danmarks bøgeskove til tropernes regnskove. Således er Nepenthes aktiv på mange fronter; lige fra lobbyisme for at skabe nationalparker i Danmark, over påvirkning af FSC på internationalt plan til udviklingsarbejde i Mellemamerika. Der arbejdes på at forbedre bevidstheden om bæredygtige anvendelser af naturressourcerne. I Mellemamerika er der desuden et stort fokus på fattigdomsbekæmpelse, og der arbejdes målrettet på at skabe bedre økonomiske vilkår for landsbybeboere i nærheden af skovområder. Kun ved at forbedre indbyggernes levevilkår kan skovområderne beskyttes, idet folk ofte ikke har andre økonomiske indtægtskilder. Derfor er det meget vigtigt for Nepenthes at gøre skovområdernes bevarelse økonomisk attraktivt, for eksempel gennem FSC-certificering eller turisme. For mere information om Nepenthes, se For mere information om projekterne i Mellemamerika, se NEPENTHES 17

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vedr.: Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dalhoff Larsen & Horneman A/S onsdag den 19. april 2006, kl. 15.00

Vedr.: Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dalhoff Larsen & Horneman A/S onsdag den 19. april 2006, kl. 15.00 Miljø- og Planlægningsudvalget B 17 - Bilag 9 Offentligt 3.4.2006 JMR/ajh udsteder.xcse.dk Københavns Fondsbørs A/S Nikolaj Plads 6 1069 København K. Dalhoff Larsen & Horneman A/S Direktionen Skagensgade

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

DANIDA I CENTRALAMERIKA

DANIDA I CENTRALAMERIKA DANIDA I CENTRALAMERIKA EN INDSATS FOR MILJØ, MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI 2005-2010 Centralamerika består af en klynge af syv lande med Bellize i nord og Panama i syd. Regionen er den fattigste på

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier

Danske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier Danske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier NEPENTHES Karoline Nolsø Aaen Jakob Futtrup Steffen Thomsen Danske kommuners anvendelse af tropisk træ i forbindelse med havnebyggerier

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

Tropisk træ i din hverdag. bæredygtig handel

Tropisk træ i din hverdag. bæredygtig handel Tropisk træ i din hverdag bæredygtig handel Her er et skærebræt. Og? - vil du nok sige. Det er jo bare et skærebræt! Både ja og nej. På den ene side er det et helt almindeligt skærebræt, som vi bruger

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Off-product mærkning for certificerede virksomheder

Off-product mærkning for certificerede virksomheder Off-product mærkning for certificerede virksomheder Hvad er off-product mærkning? I FSC skelnes der mellem on-product mærkning og off-product mærkning for CoC-certificerede virksomheder. Off-product mærker

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Introduktion til Mellemamerika

Introduktion til Mellemamerika NEPENTHES Undervisningsmateriale; Geografi i gymnasium og HF Introduktion til Mellemamerika Debatten om regnskoven Mere end en tredjedel af Mellemamerika er dækket af skov - hvoraf størstedelen er det

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 9

92 gruppens nyhedsbrev nr. 9 nr. 9 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL

GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL GLOBAL FOREST A/S KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2014 Kære Global Forest investorer 15. juli 2014 Global Forest fremsender hermed kvartalsorientering for 2. kvartal 2014. Rapporten er urevideret. Rapporten

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

19.-20. NOVEMBER 2014 ALLER HUSET, KØBENHAVN. fsc.dk/designaward

19.-20. NOVEMBER 2014 ALLER HUSET, KØBENHAVN. fsc.dk/designaward 19.-20. NOVEMBER 2014 ALLER HUSET, KØBENHAVN fsc.dk/designaward INDHOLDSFORTEGNELSE Konceptet 5 Konkurrenceoplæg 7 Hovedpræmien 9 Sidste års vindere 11 Hvad er FSC? 13 Jonas Pedersen vandt FSC Design Award

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015

Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015 Sammenfatning af FSC-markedsundersøgelse 2015 I undersøgelsen deltog 134 danske FSC-certificerede virksomheder, godkendte varemærkelicenshavere, brancheforeninger, NGO er og certificeringsfirmaer fra januar

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK Seminar om certificeret træ -skærpede anbefalinger for offentligt indkøb af træ Dansk Design Center, 8 oktober 2008

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Guide til brug af FSC s logo og labels

Guide til brug af FSC s logo og labels Guide til brug af FSC s logo og labels GUIDE TIL BRUG AF FSC S LOGO OG LABELS...1 FSC-LOGOET...2 BESKYTTEDE VAREMÆRKER...2 HUSK ALTID LICENSKODEN!...4 NYE REGLER FRA JANUAR 2010...4 FSC-MÆRKNING PÅ TO

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE. Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua

PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE. Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua NICARAGUA ET REGNSKOVSLAND Hvis man ønsker at opleve en tropisk regnskov,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tropisk træ Miljøvejledning Skov- og Naturstyrelsen

Tropisk træ Miljøvejledning Skov- og Naturstyrelsen Tropisk træ Miljøvejledning Skov- og Naturstyrelsen Tropisk træ Miljøvejledning 2 Indhold Indledning 3 Den nemmeste vej er ikke altid nem... 4 Tropisk træ egenskaber og anvendelse 5 Lovligt produceret

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Indledning og formål Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder i Asien, Afrika og Latinamerika i lande, som alle har store problemer

Læs mere

NYHEDSBREV. Året der gik 2. del. Januar 2014. Cambodja

NYHEDSBREV. Året der gik 2. del. Januar 2014. Cambodja NYHEDSBREV Januar 2014 Cambodja Året der gik 2. del 2013 var på mange måder et historisk år for Cambodja: Landet har holdt et relativt fredeligt valg, d med omfattende valgsvindel som har født de største

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere