Illegal skovhugst og FSC-certificering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Illegal skovhugst og FSC-certificering"

Transkript

1 NEPENTHES Undervisningsmateriale; Geografi i gymnasium og HF Illegal skovhugst og FSC-certificering På verdensplan forsvinder der flere og flere skove, fordi arealerne ikke udnyttes bæredygtigt. Et af problemerne er, at der finder en omfattende illegal skovhugst sted i mange lande. Denne ukontrollerede skovhugst har et meget stort omfang, og forårsager både økonomiske, sociale og miljømæssige skader. aktivt for en bæredygtig udvikling af verdens skove. Certificeringsordningen FSC introduceres som et nyttigt værktøj i kampen mod den illegale skovhugst. Bogen er rettet mod geografi i gymnasiet og på HF. Illegal skovhugst og FSC-certificering I denne bog sættes der fokus på den illegale skovhugst på verdensplan, men med særligt fokus på Honduras, der er et af de hårdt ramte lande. Her fældes % af det hårde, værdifulde træ illegalt. Samtidig diskuteres det, hvad stater, virksomheder og forbrugere kan gøre for at reducere problemet og arbejde ISBN:

2 Indhold Illegal skovhugst og FSC-certificering Introduktion 02 Illegal skovhugst 03 Hvad er illegal skovhugst? 03 Illegal skovhugst på verdensplan 05 Case; Honduras og illegal skovhugst 06 Danmarks internationale og bilaterale forpligtelser 10 Certificeringsordninger 11 FSC-certificering 12 U-landene og de mindre skovbrug 14 Nepenthes projekt i Honduras 14 Forbrugeres og virksomheders magt 15 Tjekliste for den bevidste forbruger 16 Nepenthes 17 Illegal skovhugst og FSC-certificering 1. udgave, 1. oplag, 1000 eksemplarer, Nepenthes Redaktion: Lasse Juul-Olsen og Jesper L. Hansen side (3 øverste)). Tak til COOP Danmark for udlaan af fotos fra fotograf Nils Lund Pedersen. Alle fotos i undervisningshæftet er taget af lovlig produktion. Grafer, figurer og øvrige illustrationer er udarbejdet af Rasthof Design Bureau. Tryk: Svendborg Tryk - Printed in Denmark 2004 ISBN: Forfatter: Lasse Juul-Olsen Fotos: Nils Lund Pedersen (forside, kolofonside, side 02, 04, 08, 09 (øverst), 10 (mennesker), 11, 13 og bagside (nederste)), Sergio Herrera side 03 nederst og 14 (dørriste)), og Lasse Juul-Olsen (fotos side 03 (øverste),05, 07, 09 (nederst), 10 (køer), 14 (skov, sav, hest) og bag- Tak til: FSC sekretariatet (Peter Kristensen), WWF Danmark (Søren Ring Ibsen), Filippo Del Gatto, Sergio Herrera, Rene Lara, og en særlig tak til geografilærer Lars Andersen, Sankt. Annæ Gymnasium. Design & Layout: Rasthof Design Bureau - Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. For kommentarer eller spørgsmål til bogen, kontakt Nepenthes på 01

3 02 På verdensplan forsvinder der årligt store skovområder, fordi arealerne ikke udnyttes bæredygtigt. Det vil sige, der skoves mere end der produceres, og der er derfor et nettotab af skovarealer. Et af hovedproblemerne er, at der finder en omfattende illegal skovhugst sted i mange lande. Denne ukontrollerede skovhugst forårsager såvel økonomiske, sociale som miljømæssige skader. Regeringer verden over har i de seneste år erkendt, at den illegale skovhugst udgør et stort problem, hvorfor emnet er blevet diskuteret i mange internationale fora, såsom sammenslutningen G8, Verdensmødet om bæredygtig udvikling, handelsorganisationen WTO og i EU. Opmærksomheden skyldes delvist, at man har fået bevis for de mange destruktive resultater af den illegale hugst, samt at der er foretaget analyser af staternes mistede skatteindtægter fra hugsten. Men det hænger også sammen med en større erkendelse af, at de lande, der importerer de illegale produkter har et ansvar, idet de er med til at skabe en efterspørgsel efter illegalt tømmer. Bekæmpelse af illegal skovhugst er således ikke en snæver øko-sag med den konsekvens at truede dyre- og plantearter forsvinder pga. skovrydning. Illegal skovhugst har også store sociale konsekvenser. Således har tab af skovarealer i mange u-lande ført til øget fattigdom, fordi fældningen har forårsaget lokalt højere temperaturer, problemer med erosion, oversvømmelser og tørkeperioder. Også på et mere globalt plan er det erkendt, at menneskets ve og vel hænger sammen med en forsvarlig og dermed bæredygtig - udnyttelse af skovene. På Rio-konferencen Info: Begrebet bæredygtig udvikling blev introduceret i Brundtland-rapporten, der blev udgivet af FN i I rapporten defineres det således: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Brundtland 1987, s. 51). Rapporten bærer navnet fra den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der sad som leder af FN kommissionen World Commission on Environment and Development. i 1992 og i Kyoto i 1997 besluttede verdens lande at søge en mere bæredygtig udvikling med henblik på at dæmme op for de globale miljøproblemer. Regeringerne besluttede i Kyoto at reducere CO 2 udslip fra de rige i- lande, og samtidig arbejde for at beskytte og forøge verdens skovområder, idet de indlejrer store CO2 mængder. Desværre har det vist sig at udviklingen ikke entydigt går i den rigtige retning. Verdens Food and Agriculture organisation, FAO, anslår at der hvert år mistes 14.6 millioner hektar skov (hvad der svarer til Nepals areal). Eller 30 hektar i minuttet. En af årsagerne hertil er den omfattende illegale skovhugst, der med meget kortsigtet økonomisk gevinst forårsager store ødelæggelser og bidrager til øget fattigdom i regionerne. I dette undervisningsmateriale går vi tæt på den illegale skovhugst, og diskuterer dens omfang og konsekvenser. Bogen beskæftiger sig både med situationen på verdensplan, og inddrager Honduras som en konkret case. Her udfører den danske miljøorganisation Nepenthes et projekt for at fremme en bæredygtig skovforvaltning med henblik på at forbedre såvel de fattige indbyggeres som naturens vilkår. Endvidere diskuteres hvordan man ud fra markedstilgange kan dæmme op for den illegale hugst. Der kan nemlig både fra internationalt hold, regeringsniveau, virksomhedsniveau og hos den enkelte forbruger gøres en aktiv indsats for at bedre forholdene. Et væsentligt redskab til at forbedre forvaltningen af verdens skove bliver introduceret; nemlig certificeringsordningen FSC. Det er en certificeringsordning, der garanterer virksomheder og forbrugere, at produkter påstemplet mærkatet FSC stammer fra bæredygtigt forvaltede skove (se mere på side 11). Der er udarbejdet en webside til dette undervisningshæfte. Her kan man afprøve sin viden gennem tip en 13er konkurrence, læse artikler og finde relevante links om emnet. Desuden ligger der stof til undervisningsbrug (fotos, links til opdaterede grafer og anden data). Se Info: En hektar er m 2 svarende til et areal på 100 x 100 meter, hvilket er ca. lige så stort som to fodboldbaner. Hvad er illegal skovhugst? I medierne er der jævnligt megen debat om fænomenet illegal skovhugst. Begrebet har en tydelig negativ klang, men hvad menes der egentligt med illegal skovhugst? Overordnet set er der tale om illegal skovhugst, når tømmer fældes, forarbejdes eller handles i strid med de nationale lovgivninger. Ulovligheder kan foregå i alle produktionsled fra skoven til forbrugeren og begrebet dækker over mange forskellige ulovlige aktiviteter, såsom Overdreven og destruktiv tømmerhugst i skovene udført af skovejeren eller den der har koncessionen, og som er i modstrid med aftaler eller lovgivning, som skoven og skovdriften er omfattet af. Tømmertyveri og tømmersmugling. For eksempel ulovlige fældninger i nationalparker. Dertil kommer den ulovlige udførsel og viderehandel med træet gennem smugling og hvidvaskning af træet på det internationale marked. Korruption i tømmersektoren. Korruption kan komme til udtryk som økonomisk støtte fra tømmerfirmaer til politikere og embedsmænd med henblik på at opnå fældningstilladelser eller undgå straf forulovligheder. Ulovlig konvertering af skov til andre formål. Ulovlighederne udføres ofte af lokale folk som følge af et behov for rimelige levevilkår, mangel på økonomiske alternativer og uklare landrettigheder. Kilde: Der er ikke fælles internationale regler for, hvornår der er tale om henholdsvis lovlig og ulovlig tømmerhugst, og der er vidt forskellige nationale lovgivninger. Det er derfor meget forskelligt, hvad der defineres som illegal skovhugst. Al illegal skovhugst er selvfølgeligt uhensigtsmæssig, men visse former for illegal skovhugst er værre end andre. Der hvor store firmaer laver rendrift (skover alt indenfor et givent område) øves der større miljømæssig skade end hvor skovejeren lægger lidt ekstra oveni sin kvote, men ellers holder sig til selektiv skovning (hvor der kun fældes træer med specifikke karakteristika, fx en særlig træsort over en vis diameter). Man kan tale om et kontinuum fra lovlig til meget ulovlig produktion, hvor der er en gråzone af produktioner, der ikke er lovlige, men heller ikke meget ulovlige. Se figur 1. Lovlighed og ulovlighed i skovproduktioner LOVLIGHED LOVLIG PRODUKTION GRÅZONE PRODUKTION ULOVLIGHED ILLEGAL PRODUKTION Figur 1: Lovlighed og ulovlighed i skovproduktioner. Kilde: ODI Læs mere: På internettet kan man finde mange diskussioner af, hvordan illegal skovhugst skal defineres. Se en liste af relevante websider på: Info: Koncession er, når man køber sig rettigheder til at udnytte en bestemt ressource. 03

4 Illegal skovhugst på verdensplan Illegal skovhugst er en stor forretning på verdensplan. Omfanget af denne handel er vanskelig at fastslå, men Verdensbanken vurderer at der i 2002 blev handlet for mellem 60 og 90 milliarder kroner (www. worldbank.org). Andre vurderer at omfanget er langt større, og nævner beløb på op til 900 milliarder kroner (OECD 2001). Dette tal estimeres på baggrund af en viden om at der foregår illegal skovhugst i over 70 lande, fra Brasilien til Canada, Honduras til Estland og Indonesien til Rusland (kilde: WWF 2004). Info: Verdensbanken anslår, at værdien af den ulovlige tømmerhugst på verdensplan har en værdi på mellem 60 og 90 mia. kroner årligt. Kilde: Verdensbanken 2003 Mange lande eksporterer mere illegalt end legalt tømmer, hvilket betyder at landene mister værdifulde naturressourcer og skattekroner. Samtidig presses prisen på legalt tømmer ned, så produktionen bliver mindre profitabel for legale skovbrugere. Problemerne med illegal skovhugst er størst, hvor der er svage stater og hvor korruption er udbredt. Dette kendetegner mange u-lande, som netop er blandt dem, der har størst brug for økonomiske midler. Men også i nye lande i Østeuropa er der store problemer med illegal skovhugst således vurderes 95 % af Estlands tømmerproduktion at være illegal, og en stor del af Ruslands produktion ligeså. (Kilde: konsulentfirmaet Nepcon 2004 (www.nepcon.dk 2004) og miljøorganisationen Verdensnaturfonden (www.wwf.dk 2004)) sionsfarer, og der fældes således også på meget stejle områder. På samme måde er der ingen overordnet hensyntagen til, at der ikke skal fældes nær vandløb. Disse faktorer kan forårsage store problemer med tørkeperioder og oversvømmelser, hvilket skaber øget fattigdom. Dermed er god naturressource-forvaltning og fattigdomsbekæmpelse to sider af samme sag. Den ukontrollerede hugst er medvirkende til at mange dyre- og plantearter er truede. Den internationale organisation for naturforvaltning, IUCN, udgiver hvert år en liste over truede arter på verdensplan, og heraf fremgår det at flere og flere plantearter er i tilbagetog. GRUPPE Planter KRITISK TRUEDE TRUEDE SÅRBARE Tabel 1. Kilde: The World Conservation Union, IUCN. Se kriterierne for kategorierne på Hvem er indblandet i den illegale skovhugst? På verdensplan er mange forskellige aktører indblandet i den illegale skovhugst, lige fra den fattige skovbonde over mindre industrier til multinationale firmaer. Dalhoff, Larsen og Hornemann Det store danske firma DLH er et af verdens største tømmerhandelsfirmaer. DLH er mange gange blevet beskyldt for at handle med illegalt tømmer fra bl.a. Brasilien, Borneo og Liberia. Danmarks Radio har i flere udsendelser kunnet dokumentere, at DLH samarbejder med firmaer, der opererer illegalt i regnskove. Nepenthes har købt en aktie i firmaet for at kunne deltage i de årlige generalforsamlinger i DLH og oplyse aktionærerne om tilstandene. Meget ofte skelnes der på de lokale markeder ikke mellem illegalt og legalt tømmer. Og da det oftest er en bedre forretning at udføre illegal skovhugst, fordi der ikke betales skatter og afgifter, presses priserne i bund for de legale skovbrugere. Kilde og data: OECD Environmental Outlook (Paris: OECD, 2001), side 122. Også på det internationale marked udgør illegalt tømmer en stor andel. Det anslås at mindst 50 % af EU-landenes import af tropisk træ kommer fra ulovlig tømmerhugst, hvilket svarer til en værdi på omkring 9 milliarder kroner. (Kilde: The International Tropical Timber Organization ITTO 2004) Overordnet kan det siges, at en efterspørgsel efter produkter, hvortil der ikke stilles specifikke krav til dokumentation af tømmerets legalitet, er en vigtig drivkraft for den illegale hugst. Derfor er det også her en del af løsningen skal findes nemlig ved at skabe en efterspørgsel, der stiller krav om bæredygtig produktion som forudsætning for handel. 04 Hvad er de miljømæssige problemer ved illegal skovhugst? Den illegale skovhugst har mange negative konsekvenser. Hvor skovene fældes ukontrolleret, tages der ofte ikke hensyn til ero- 05

5 Honduras Areal: km 2 (DK km 2 ) Forfatning: 11. januar 1982 Landet har demokratisk styreform Hovedstad: Tegucigalpa Officielle navn: Republica de Honduras Sprog: Spansk, amerindianske dialekter Valuta: Lempira (HNL) Kilde: Udenrigsministeriet (www.um.dk) World Rainforest Movement anslår det nuværende tab af skov i Honduras til at være 800 Km 2 om året (Kilde: WRM). Selvom statsskovvæsenet i Honduras officielt arbejder for at bevare og øge skovdækket i Honduras, har kombinationen af få økonomiske midler og udbredt korruption været medvirkende til, at udviklingen er gået i den modsatte retning. Landbruget - den store synder Langt det meste af reduktionen af skovdækket skyldes en fremskreden landbrugsgrænse. Store dele af de frodige dalstrøg i det nordlige Honduras er ejet af amerikanske firmaer, især Standard Fruit Company (der har bl.a. mærket Dole), som bl.a. producerer bananer og ananas til eksportmarkedet. Derfor er en stor del af de fattige subsistensbønder tvunget op af skråningerne i bjergegne, hvor jorden er mere gold. Problemer med erosion og udvaskning af næringsstoffer bevirker, at Info: Stor landbefolkning I Honduras bor 46 % af befolkningen på landet. Til sammenligning er det kun 15 % af danskerne, der bor på landet. Kilde: Verdensbanken 2004 jorden kun kan dyrkes over en kortere årrække. Situationen forværres af, at de anvendte dyrkningsteknikker ikke er tilpasset de aktuelle forhold. Ofte anvendes flyttemarksbrug (svedjebrug), hvor skovarealer fældes og afbrændes, dyrkes en kort årrække og forlades. Der gøres meget lidt for at binde næringsstoffer i jorden, og der plantes alt for få træer på dyrkningsområderne til at hindre erosion. I det nordlige Honduras, hvor det regner meget, er der desuden en stor tilstrømning af nybyggere fra den sydvestlige del af Honduras, fordi tørke og høje temperaturer i de sidste år har tvunget mange til at udvandre. Disse bønder er nødsaget til at finde ubenyttet landbrugsjord og trænger derfor ind i de resterende skovområder også selv om disse ligger indenfor nationalparker. Det er de allerfattigste, der baner vejen, men efter et par års produktion sælges arealerne som græsningsgange for de noget bedre stillede kvægavlere. Den honduranske ejendomsret er meget kompliceret og med adskillige modsætninger men der opnås en vis ret til jord, når man har boet et sted i en kort årrække, og den kan derfor sælges videre. Dette mønster gentager sig hele tiden, således at de fattige bønder trænger længere og længere ind i de resterende skovarealer. World heritage site i fare Det største naturreservat i Honduras, Rio Plátano, der har status af World Heritage Site, er truet. UNESCO skriver at: En fremskreden landbrugsgrænse på den vestlige side af reservatet, der skubbes frem af småbønder og kvægavlere, reducerer reservatets skovområde. Den sydlige og vestlige del af reservatet udbyttes i stor stil gennem skovhugst af værdifuldt tømmer såsom mahogni. Ukontrolleret kommerciel jagt på vilde dyr forekommer også. Introduktionen af fremmede arter truer reservatets komplekse økosystem. Manglen på en forvaltningsplan og det faktum, at der stort set ikke er parkpersonale til at kontrollere det hektar store område, har haft negativ indflydelse på reservatet. Kilde: UNESCO Landområde Skovdække 2000 Ændring af skovdække Case; Honduras og illegal skovhugst 000 ha 000ha 000ha/år %/år Honduras Nord- og Mellemamerika Verden Befolkning, mio. Fattigdom ( % af befolkningen, der lever for under 1 US$ om dagen) Analfabetisme (% af befolkningen over 15 år) BNI pr. indbygger i US$ BNI vækst, ( og , %) Honduras Danmark ingen tal 23.8 ingen tal ingen tal ingen tal ingen tal Tabel 2. Kilde: Development Data Group, Verdens Banken Tabel 3. Kilde: FAO (www.fao.org/forestry/site/18308/en/hnd) 06 Honduras i Mellemamerika er et af de lande, der stadig har meget stort skovdække. Således er næsten 40 % af det samlede territorium dækket af henholdsvis fyrreskovsområder og regnskov. Desuden er der mangroveområder i dele af kystregionerne. Til sammenligning er omkring 10 % af Danmark dækket af skov. I Honduras er der 15 nationalparker, 2 biosfære-reservater og 10 biologiske reservater. De forskellige betegnelser dækker over forskellig beskyttelsesgrad af områderne. Dermed er en stor del af de honduranske skovområder officielt under beskyttelse. Skoven reduceres Desværre er der et meget stort tab af skov i Honduras. Landet har således ifølge FAO mistet ha skov årligt i 1990erne. Det svarer til 590 km2 årligt, hvilket er et areal på størrelse med Bornholm. Korruption Honduras figurerer i 2003 som det næstmest korrupte land i Latinamerika efter Paraguay, ifølge organisationen Transparency International. Fra den enkelte landsby over kommuner og virksomheder til staten er korruption udbredt. Statsskovvæsenet har været blandt de største syndere, og mange skove er blevet fældet ulovligt, ved at virksomheder har bestukket embedsmænd til at udstede fældningstilladelser. På verdensplan figurerer Honduras som nr. 107 over korrupte lande, mens Danmark besidder en 3. plads kun overgået af Finland og Island. Kilde: 07

6 Regeringens indsats Den honduranske stat ejer stort set al skov i Honduras, på nær mindre områder omkring folks bolig/have. Der er således stor forskel til Danmark, hvor staten kun ejer omkring ¼ af skovene resten er i privat eje eller tilhører kirker, kommuner og andre offentlige institutioner. Den honduranske regering har forsøgt at dæmme op for afskovningen ved at give landsbyer nær de resterende skove en kollektiv brugsret over skovene. Staten har tegnet kontrakter med grupper af landsbybeboere, der mod at beskytte skovene imod illegal skovhugst og indtrængende nybyggere har fået ret til at fælde 200 m3 tømmer årligt. Det er ikke særligt meget, hvilket har betydet at skovdriften kun har kunnet være en bibeskæftigelse for gruppernes medlemmer. Ordningen har været en forholdsvis stor succes, idet man helt konkret kan se, at skoven bevares der hvor grupperne har brugsret over den. Men grupperne har skullet konkurrere på et lokalt marked, hvor der sælges utroligt meget illegalt tømmer. Tal for den illegale hugst Det anslås, at % af hugsten af hårde træsorter i Honduras foregår illegalt. De hårde træsorter stammer fra regnskoven, der ligger i de nordlige og østlige dele af landet (se kort på side 06). Det svarer til m 3 årligt, hvilket giver staten et direkte skattemæssigt tab på mellem 66 og 114 mio. kroner årligt, mens de samlede økonomiske tab blandt andet som følge af lavere tømmerpriser er anslået til mellem 330 og 420 mio. kroner årligt (ODI 2002). Tallene er af indlysende årsager noget usikre, men én ting er sikkert; det er betydelige beløb for et u-land som Honduras. De økonomiske konsekvenser Udover de makroøkonomiske effekter nævnt ovenfor, har den illegale skovhugst også konsekvenser for den lokale økonomi og for de legale skovbrugere. Den megen illegale tømmer på det honduranske marked er med til at presse priserne i bund. Flere af småskovgrupperne i de landsbyer, som staten har givet brugsret over skovarealer, er blevet opløst fordi de ikke har kunnet konkurrere med det illegale marked. Samtidig har en del af grupperne haft problemer med, at deres mest værdifulde tømmer er forsvundet fra skovene pga. illegal skovhugst. Eksempelvis findes der ikke længere mahogni i store områder på Honduras nordkyst. Der, hvor der ikke længere er grupper til at føre kontrol med skovarealer, bliver disse hurtigt konverteret til landbrugsjorder. Info: Hårde træsorter Hårde træsorter er f.eks. mahogni, teaktræ, bøg og eg, hvorimod træsorter som fyr og gran er bløde. De hårde træsorter er generelt mere værdifulde fordi de egner sig bedre til møbler og fordi de i mange tilfælde er mere holdbare. Derfor er hårdt træ meget anvendt til f.eks havnemoler og havemøbler - steder hvor vind og vejr tærer meget på træet. En ond spiral I de landsbyer, hvor der foregår illegal skovhugst, er der også registreret en stor forekomst af andre lyssky aktiviteter. Det er som om den ene kriminelle handling tager andre med sig. Dette hænger sammen med, at den illegale skovhugst genererer sorte penge, som oftest investeres inden for den ulovlige sektor. Således er der ofte narko-handel i de landsbyer, hvor der er illegal skovhugst. Desuden er der registreret mere vold og alvorlige konflikter mellem familier i disse landsbyer. Når regeringen i sjældne tilfælde griber ind overfor den illegale skovhugst, er det som oftest de fattige skovarbejdere der straffes Modstanden mod den illegale hugst; et farligt engagement Illegal skovhugst involverer både de små fattige skovbønder og større industrier med store interesser. Store dele af det honduranske civilsamfund er imod den illegale skovhugst, men det er ikke ufarligt at sætte sig imod en så stor sektor i Honduras. Flere mennesker er blevet dræbt pga. deres bestræbelser på at hindre den illegale skovhugst. I 2003 blev en miljøaktivist skudt i provinsen Olancho nær Rio Plátano nationalparken. Vedkommende var med til at organisere store marchdemonstrationer til hovedstaden Tegucigalpa, og havde tidligere modtaget mordtrusler for at få ham til at stoppe kampen mod den illegale hugst. Adskillige aktivister får fortsat dødstrusler, men mange fortsætter alligevel kampen mod den illegale skovhugst. Det er også meget farligt at være parkvagt i en honduransk nationalpark. Vagter er bevæbnede, og ikke kun for at beskytte sig imod vilde dyr, men også fordi at man ved, at hvis man støder på folk der skover illegalt, vil de være parate til at gå til angreb. Til tider får parkvagterne følge af svært bevæbnet militær på deres rekognosceringer. Kilde: Filippo Del Gatto frem for opkøberne eller eksportørerne. I storstilede aktioner sendes soldater ind i landsbyer, anholder folk og konfiskerer motorsave m.m. Den illegale skovhugst - tabere og vindere Opkøberne af det illegale tømmer er private virksomheder lige fra mindre snedkerværksteder til multinationale virksomheder. Det er hos opkøberne den største fortjeneste ligger de landsbybeboere, der udøver illegal skovhugst får kun en brøkdel af den endelige fortjeneste. De større virksomheder er dog på det seneste blevet tvunget til at købe en del af deres tømmer legalt, for at kunne dække over deres illegale handler. Det er ofte en god handel at handle med illegalt tømmer. Analyser viser at der er et afkast på minimum % (ODI 2002), mens den legale skovhugst svinger mellem slet ikke at være rentabel og et afkast på %. I sidste ende er det aldrig landsbyerne der vinder. Måske kan den illegale skovhugst på kort sigt gavne nogle af de fattige landsbybeboere, men da der ikke er nogen længerevarende forpligtelse hos dem der køber tømmeret, er der heller ingen tanke på bæredygtighed. De kortsigtede gevinster overskygges i høj grad af konsekvenserne på længere sigt. En anden taber er staten, der udover skatteindtægter taber potentielle indtægter fra turisme og fra salg af CO 2 kvoter (som kan bindes til skovarealerne ifølge Kyoto-protokollen). Naturen er selvsagt den helt store taber. Der er færre områder for det store dyreliv, og flere plantearter trues. Dermed reduceres naturens mangfoldighed; biodiversiteten. De eneste vindere er nogle af de virksomheder, der engagerer sig i den illegale skovhugst, og i visse tilfælde forbrugere, der på bekostning af ødelagt regnskov får billigere produkter. Læs mere: Om problemerne med illegal skovhugst i Honduras: Generelle forhold i Honduras: Om skovene i Danmark: Turisme i Honduras: Om Kyoto-aftalen: Se links på: 08 Den illegale hugst skader os; vi får en meget lav pris for det lovlige tømmer vi fælder, og vi kan se, at der kommer mindre vand i floderne og mere mudder. Info: Ifølge IUCN var der 131 truede planter i Honduras i Til sammenligning har Danmark kun 5 planter på denne liste (men også en langt mindre artsrigdom). Se 09

7 Danmarks internationale og bilaterale forpligtelser Når stater tillader at der importeres illegalt tømmer, overlades det moralske ansvar til virksomheder og forbrugere. Som udgangspunkt søger alle virksomheder profitmaksimering, men nogle virksomheder har imidlertid også fået øjnene op for værdien af et moralsk ansvar. Det er nemlig vigtigt at holde sig på god fod med kunderne; forbrugerne. Derfor kan det være rentabelt at satse på produkter, der garanterer en bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer frem for at fortsætte handlen med det illegale tømmer. 10 Danmark er forpligtet af flere internationale aftaler der udstikker rammer for vores handel med andre lande samt vores anvendelse af egne naturressourcer. Således har Danmark forpligtet sig til at nedsætte CO 2 udledningen med 21 % for perioden i forhold til niveauet i Det er et direkte resultat af Kyoto-aftalen fra Danmark er dermed forpligtet til at arbejde aktivt for et bedre miljø på verdensplan gennem reduktion af CO 2 udslippet. Info: WWF Danmark har i 2003 offentliggjort en rapport, der konkluderer at op imod 20 % af importen af tømmer fra Rusland til Danmark stammer fra illegal skovhugst. Kilde: WWF Danmark Men til trods for, at CO 2 bindes af træer, har Danmark ikke særlige forpligtelser når det gælder import af illegalt tømmer eller træprodukter; det er således ikke forbudt at købe og sælge tømmer, der er skovet illegalt i oprindelseslandet. Dette til trods for, at det ifølge analyser foretaget af den europæiske miljøorganisation FERN (Forests and the European Union Resource Network) vil være muligt at forbyde opkøb af illegalt tømmer uden at overtræde WTO-reglerne for international handel. Der er set lignende sager i EU med forbud af opkøb af illegale diamanter (kilde: FERN). Den danske regering har dog taget initiativ til samarbejdsaftaler med visse lande, hvorfra vi importerer tropisk træ. Disse bilaterale samarbejdsaftaler vil gøre køb af illegalt tømmer fra de pågældende lande ulovligt i Danmark. EU har også taget initiativ til at bekæmpe den illegale skovhugst, og i den forbindelse diskuteres hvordan man kan sikre gennemskuelighed og bekæmpe korruption. Desuden har det danske miljøministerium i 2003 udsendt en miljøvejledning til offentlige myndigheder, hvor FSC-certificering beskrives som den hidtil eneste eksisterende troværdige garant for lovlighed og bæredygtighed. Således opfordrer staten sine offentlige myndigheder til at købe FSC produkter (kilde: SNS 2003). Den danske stat er således ikke en garant for, at det tømmer, der importeres til landet, er legalt. Ansvaret for bekæmpelsen af den illegale skovhugst overlades til markedet; dvs. virksomheder og forbrugere. For at rådgive disse aktører er der i de seneste år udarbejdet en række certificeringsmærker. Den eneste certificerings-ordning, der bygger på en uafhængig 3. part, og som derfor kan påberåbe sig objektivitet, er FSC. Denne certificeringsordning gennemgås i det følgende. Mulig dansk særaftale med fire lande Den danske miljøminister tog i 2003 kontakt til 4 af de lande, som Danmark importerer mest tømmer fra (Malaysia, Brasilien, Indonesien og Rusland), for at lave en aftale om forbud mod import af illegalt tømmer fra disse lande. Læs mere: Skov og Naturstyrelsen; Tropisk træ miljøvejledning Artikel i 92-gruppens nyhedsbrev nummer gruppen er en sam menslutning af 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der alle arbejder for en bæredygtig udvikling. Se Et marked, hvor mange virksomheder ikke skelner mellem illegalt og legalt tømmer, er en af hovedårsagerne til at den illegale hugst foregår; idet det ofte er billigere at handle med illegalt tømmer. Hvis ikke virksomheder og forbrugere kræver legalt tømmer, vil illegalt tømmer blive ved med at udgøre en stor andel af varerne på markedet. Med de mange forskelligartede former for illegal skovhugst, og med de mange led i produktionskæden (se eks i figur 5), kan det virke fuldkomment umuligt for virksomheder og forbrugere i Danmark at bedømme, om det endelige produkt er baseret på ulovligt tømmer eller ej. Den omfattende korruption i mange lande og slørende mellemled gør det nemlig let for virksomheder at fremskaffe papirer på at tømmeret stammer fra lovligt forvaltede skove, selvom dette ikke er tilfældet. Der findes segmenter af kritiske forbrugere, der ikke vil risikere at medvirke til nedbrydningen af regnskov, når de køber produkter af tropisk træ. De skulle tidligere beslutte, om de ville løbe risikoen eller boykotte tropisk træ. Ingen af disse muligheder var optimale, fordi ingen af dem ville gavne regnskoven. En reel sikring af regnskoven kræver, at dens bevarelse giver et afkast for den lokale befolkning. Boykot af tropisk tømmer vil ikke gøre regnskoven økonomisk rentabel for lokalbefolkningen, og der vil derfor være stor fare for at den vil blive fældet for at give plads til landbrug. FSC er på nuværende tidspunkt den eneste troværdige certificeringsordning Den europæiske organisation FERN konkluderede i februar 2004 efter en stor analyse af certificeringsordninger for skovprodukter, af FSC er den eneste troværdige certificeringsordning. WWF, Miljøstyrelsen, Nepenthes og en række danske virksomheder er enige heri. Kilde: FERN Ligesom det gælder det danske ø-mærke for økologiske fødevarer, og EU s svanemærke, er der udviklet certifikater for skovprodukter. Mærkerne giver forbrugeren en garanti for, at der i produktionen er taget særlige hensyn. 11

8 12 13 FSC-certificering I 1993 gik repræsentanter for miljøorganisationer, træhandlere, skovbrugserhverv, arbejdstagerorganisationer, indfødte folks organisationer, skovejere og certificeringsfirmaer sammen og oprettede en certificeringsordning, der skulle gøre det forsvarligt at købe tropisk og anden tømmer Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha Ha 0 Ha Tropiske Bag bogstavkombinationen FSC (Forest Stewardship Council kan oversættes til skovforvaltningsrådet) gemmer der sig en certificeringsordning, der bygger på 10 principper om bæredygtig skovforvaltning (se figur 2). Et FSC produkt bærer et nummer, der gør det muligt at spore produktet tilbage til transportør, forarbejdningsvirksomhed og skovområde; med andre ord hele produktionskæden. Dec-95 Maj-96 Okt-96 Jan-97 Jun-97 Dec-97 Jun-98 Dec-98 Jun-99 Dec-99 Jun-00 Dec-00 Tempererede Nordlige nåleskove Jun-01 Dec-01 Jun-02 Dec-02 Jun-03 Dec-03 Jan-04 Figur 3. Kilde: Certificeringen af et skovområde sker ved, at et uafhængigt certificeringsfirma evaluerer skovdriften og udsteder certifikaterne. Derved sikres objektiviteten i bedømmelserne. FSC er organiseret således, at repræsentanter for de økonomiske, miljømæssige og sociale interesser har indflydelse på kriterierne for certificeringen. Det betyder, at certificeringen tager en lang række hensyn til miljø og sociale interesser, men samtidig bevarer et økonomisk fokus der skal sikre, at skovbrugerne kan fortsætte en rentabel drift. Afrika 4.07% Nordamerika 20.05% Der er en rivende udvikling indenfor FSC. I marts 2004 var der 41,66 millioner hektarer certificeret skov på verdensplan, hvilket dog stadig er en meget lille del af verdens skove kun lidt over 1 %. Men udviklingen går meget stærkt, som det fremgår af figur 3. Langt de fleste FSC skove findes i Europa, og i særdeleshed i Sverige og Polen. Skovdriften er industrialiseret, men tager hensyn til L.atinamerika 10.72% Asien og Australien/New Zealand 2.79% Europa 62.37% Figur 4. Kilde: bæredygtigheden og lever derfor op til FSC kravene. FSC-certificeringerne er hovedsageligt givet til store skovejere (såvel private som offentlige), men man forsøger også at inddrage de små skovejere ved at tilbyde gruppecertificeringer, hvor mindre skovejere kan gå sammen og dele udgiften til certificering. I Danmark er den eneste FSC certificerede skov Barritskov i Østjylland på 375 hektar, men i 2004 er andre på vej. Desværre er skovbrugere i ulandene meget dårligt repræsenterede i FSC statistikken, som det fremgår af figur 4. Læs mere: FSC s 10 principper for skovdrift 1. Love, aftaler og FSC s principper Skovdriften skal følge landets love samt overholde alle internationale aftaler på skovområdet, som landet har underskrevet. Skovdriften skal også følge FSC s principper og kriterier. 2. Ejendoms- og udnyttelsesforhold Det skal være klart defineret, dokumenteret og juridisk afklaret, hvem der ejer og/eller har ret til at udnytte skoven. 3. Oprindelige folks rettigheder Oprindelige folks juridiske og traditionelle rettigheder til at eje, udnytte og forvalte deres områder og ressourcer skal anerkendes og respekteres. 4. Forhold til lokale samfund og skovarbejdere Skovdriften skal vedligeholde og/eller forbedre de sociale og økonomiske forhold for de mennesker, der arbejder i skoven og for de lokale samfund. 5. Skovens ydelser Skovdriften skal opmuntre til en effektiv udnyttelse af skovens mange forskellige ydelser og dermed sikre en sund økonomi og et bredt udvalg af miljømæssige og sociale fordele af driften. 6. Miljøpåvirkninger Skovdriften skal sikre den biologiske diversitet og de tilknyttede værdier, vandressourcer, jordbund samt enestående og sårbare økosystemer og landskaber og dermed bevare skovens økologi og integritet. 7. Driftsplaner Der skal udarbejdes en driftsplan for skoven, og den skal følges. Planens omfang tilpasses skovens størrelse og intensiteten af skovdriften, og den skal løbende justeres, så den er tidssvarende. Målsætning og hvordan målsætningen skal opnås, skal fremgå klart af planen. 8. Overvågning og vurdering Skovdriften skal overvåges, så der jævnligt sker en vurdering af skovens tilstand, udnyttelsen af skovens produkter, træets vej fra skoven og frem til aftageren, samt de miljømæssige og sociale konsekvenser af skovudnyttelsen. Omfanget af overvågningen skal tilpasses skovens størrelse og intensiteten af skovdriften. 9. Bevarelse af naturskove Urskov, gammel skov og skovområder af stor miljømæssig, social eller kulturel betydning skal bevares. Sådanne områder må ikke erstattes af plantet skov eller overgå til anden arealudnyttelse. 10. Plantet skov Plantager og plantede skove skal planlægges og drives efter FSC s principper 1-9. Da plantet skov kan give en række sociale og økonomiske fordele og medvirke til at tilfredsstille verdens behov for skovprodukter, bør de supplere driften af, reducere presset på og fremme gendannelsen og beskyttelsen af naturlige skove. Figur 2. Kilde: FSC Danmark

9 U-landene og de mindre skovbrug FSC har en strategi for bæredygtighed, der bl.a. går ud på, at også skovbrugere i syd skal certificeres. Men FSC har to store ulemper i den sammenhæng: Det er meget dyrt for mindre skovejere og sammenslutninger af skovejere at lade sig certificere. Det er et tungt apparat, der kan virke me get bureaukratisk for mindre skovbrugere. For at komme den illegale skovhugst til livs i tropiske egne, er det yderst vigtigt at FSCcertificeringer udbredes mere i ulandene. Nepenthes projekt i Honduras Nepenthes gennemfører et udviklingsprojekt i Honduras, finansieret af Danida, med henblik på at fremme en bæredygtig skovforvaltning for småskovproducenter. Disse producenter er organiserede i småskovgrupper, der har brugsret over dele af statens skove. Her fokuseres der både på at bekæmpe fattigdommen i landsbyerne og på at bevare skovarealerne. I dette arbejde inddrages FSC-certificering som et redskab til at skabe øget indkomst og forbedre skovforvaltnin- gen. FSC-certificeringen er vigtig for at kunne åbne nye markeder for de honduranske skovprodukter specielt i Europa. Samtidig medvirker FSC-certificeringen af småskovgrupperne i Honduras til at modarbejde den geografiske skævhed i udbredelse af FSC-certificeringerne. Peter Hallum, produktchef COOP Danmark Mange handlinger bunder i vanetænkning, og FSC er reelt det eneste våben, vi har i kampen for at bevare regnskoven. Erfaringerne viser, at hvis ikke småskovgrupperne eksisterer, vil deres skovarealer hurtigt forsvinde. Og med den udprægede fattigdom i landsbyerne er den væsentligste motivationsfaktor for grupperne økonomisk gevinst. Derfor er det vigtigt at FSC-certificeringen medvirker til at øge gruppernes indtjening, således at de fortsætter arbejdet med at beskytte skovområderne, til gavn for alle i landsbyen på længere sigt. Eftersom det nationale marked ikke giver en merpris for legalt træ, endsige FSC-certificerede produkter, er det nødvendigt at stile produkter mod eksportmarkedet. Efter orkanen Mitch i 1998 har der, i et forsøg på at dæmme op for den illegale skovhugst, været forbud mod at eksportere tømmer fra Honduras. Derfor er Vitalino Reyes, leder af mindre skovgruppe: Vi har altid passet godt på skoven, og vi tager børnene fra den lokale skole herop for at lære dem om skovens mange værdier. Men vi har også brug for penge, og vi forventer at FSC-certificeringen vil give os adgang til et bedre marked. Vi har allerede oplevet at kunne sælge det ikke-traditionelle tømmer til en bedre pris. Det kan få os til at passe ekstra godt på skoven. den eneste mulighed at eksportere forarbejdede tømmerprodukter. Men design og smag i Honduras har meget lidt tilfælles med præferencerne på fx det europæiske marked, og skovarbejderne har begrænset viden om, hvordan man laver større handler med en udenlandsk opkøber. Derfor har det været væsentligt for Nepenthes at yde en indsats her. I projektet samarbejder Nepenthes bl.a. med COOP Danmark, der er Danmarks største detailhandelskæde. I fællesskab er der startet en produktion af møbler, som produceres under meget primitive forhold i Honduras. Designer Tobias Jakobsen har tegnet dørriste, der produceres af et mindre kooperativ i Honduras. De første dørriste kom til salg i danske supermarkeder i sommeren Læs mere om Nepenthes udviklingsprojekt på Her findes billeder fra regnskoven og information om de enkelte dele af projektet. Desuden kan man her følge dørriste-produktionen fra den honduranske regnskov til supermarkedet i Danmark. 14 Produktionskæde for dørriste Figur 5. Det lokale kooperativ COATLAHL produkcerer dørriste til det danske marked. Her ses produktionsgangen fra skov, over fældning, transport og forarbejdning til det endelige produkt. Selvom man i Danmark og EU fokuserer mere og mere på bæredygtig skovforvaltning, og der indføres visse tiltag for at reducere importen af illegalt skovet tømmer, er det som beskrevet stadig lovligt at importere ulovligt skovet tømmer til Danmark. Der findes imidlertid et stigende antal virksomheder og forbrugere, der ikke vil finde sig i at skulle købe produkter der kan være baseret på illegal skovhugst. Flere og flere virksomheder i Danmark baserer deres aktiviteter på en vision om bæredygtighed og på visse etiske og moralske værdier. De ser det som deres opgave at oplyse forbrugerne om FSC, og om den garanti som denne certificeringsordning giver forbrugeren. Udbudet af FSC-mærkede træprodukter i Danmark er dog endnu begrænset, i forhold til at der på verdensplan findes mere end FSC-mærkede produkter og ca godkendte firmaer. I dag er der knap 30 danske virksomheder FSC-certificerede. Det er på havemøbel-området, at der er størst udbud af FSC-produkter. I den sammenhæng er forbrugernes nuværende efterspørgsel og forventninger til fremtidige købemønstre meget væsentlige. Derfor kan dine køb være med til at påvirke udviklingen af verdens skove i en positiv retning. Som bekendt er mange forbrugeres motivation for at købe eksempelvis økologiske produkter stærkt afhængig af prisen. I den forbindelse er det værd at bemærke, at FSCcertificerede produkter i gennemsnit ikke er dyrere end lignende ikke-fsc produkter på trods af, at skovbrugerne ofte får en højere pris for sine varer. Forklaringen skal findes i at produktionskæden for FSC produkter ofte springer flere fordyrende mellemled over, som der traditionelt eksisterer i den ikkecertificerede produktion. I visse tilfælde vil der dog være en lille prisforskel, idet det kan være dyrere at sikre, at skovene drives efter et sæt uafhængige globale kriterier for bæredygtig skovdrift. I detailhandelen i Danmark er der stor interesse for FSC, som dels hænger sammen med værdier i virksomhederne og dels med en stigende efterspørgsel hos forbrugerne. Læs mere om forbrugerens magt her Danmarks aktive forbrugere - Odgaard, Jonna Miljømærker, Erhvervsskolernes forlag, Odense Zapp Jorden rundt 1997 Sæt pris på din verden, No , Mellemfolkeligt Samvirke. 15

10 16 For at undgå at købe produkter, der er lavet af illegalt tømmer, eller af tømmer fra skove, der ikke er blevet forvaltet bæredygtigt, har Nepenthes opstillet en række anbefalinger til dig som forbruger: 1. Spørg efter FSC-mærket Spørg efter FSC-mærkede produkter, når du skal købe nye træprodukter (se den hvide og grå liste for forhandlere på 2. Undgå butikker, der ikke har FSC-mærkede møbler i deres sortiment Lad være med at købe dine træprodukter i butikker, der ikke gør noget for at skaffe FSC-mærkede produkter. 3. Lad dig ikke snyde af vildledende markedsføring Hvis træprodukterne ikke er FSC-mærkede, så lad være med at tro på skriftlige eller mundtlige forsikringer fra sælgere eller leverandører om at produktet er bæredygtigt produceret eller statsligt kontrolleret. 4. Vedligehold dit tropiske træ Vedligehold det tropiske træ, du allerede har, så holder det længere. Spørg om træpleje hos forhandleren. 5. Udbred budskabet Vær med til at udbrede kendskabet til FSC-mærkningen ved at for tælle andre om mærket. Kilde; Læs mere om forbruger-råd Oplysninger fra Danmarks aktive forbrugere Se sort og hvid liste på Se andre relevante links på Søren Dürr, formand for Nepenthes En af de alvorligste trusler mod verdens skove er illegal tømmerhugst. Vi bør undgå at støtte denne form for tømmerhugst når vi køber træprodukter. Ellers risikerer vi at bidrage til ødelæggelse af plante- og dyreliv, og til skabelse af mere fattigdom på længere sigt. Og det er let at støtte en bæredygtig udvikling i verdens skove: Køb FSC-certificerede produkter. Nepenthes er en dansk miljøorganisation, der siden starten af 1980erne har arbejdet for at fremme skovenes bæredygtighed. Frivillige og ansatte arbejder for at redde skove fra rovhugst og overudnyttelse fra Danmarks bøgeskove til tropernes regnskove. Således er Nepenthes aktiv på mange fronter; lige fra lobbyisme for at skabe nationalparker i Danmark, over påvirkning af FSC på internationalt plan til udviklingsarbejde i Mellemamerika. Der arbejdes på at forbedre bevidstheden om bæredygtige anvendelser af naturressourcerne. I Mellemamerika er der desuden et stort fokus på fattigdomsbekæmpelse, og der arbejdes målrettet på at skabe bedre økonomiske vilkår for landsbybeboere i nærheden af skovområder. Kun ved at forbedre indbyggernes levevilkår kan skovområderne beskyttes, idet folk ofte ikke har andre økonomiske indtægtskilder. Derfor er det meget vigtigt for Nepenthes at gøre skovområdernes bevarelse økonomisk attraktivt, for eksempel gennem FSC-certificering eller turisme. For mere information om Nepenthes, se For mere information om projekterne i Mellemamerika, se NEPENTHES 17

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.

Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad

Læs mere

www.tropetrae.dk butiksundersøgelse - holder de hvad de lover?

www.tropetrae.dk butiksundersøgelse - holder de hvad de lover? www.tropetrae.dk butiksundersøgelse - holder de hvad de lover? Undersøgelse af udbuddet af FSC-certificerede tropiske havemøbler på det danske marked forår og sommer 2002 NEPENTHES Indholdsfortegnelse

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

Nepenthes forslag til DHL om brug af bæredygtigt tømmer ved deres generalforsamling

Nepenthes forslag til DHL om brug af bæredygtigt tømmer ved deres generalforsamling Nepenthes forslag til DHL om brug af bæredygtigt tømmer ved deres generalforsamling Indhold: Brev forud for generalforsamlingen...2 Baggrundsdokument til de på dagsordenen følgende punkter:...3 Tale fra

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende

for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende for skov og mennesker FSC design award 2007 Designkonkurrence for danske designstuderende konkurrenceoplæg FSC Design Award 2007 Skaber dine designs andet end glæde f.eks. øgede klimaproblemer og fattigdom?

Læs mere

Tree Hugger? FSC design award 2009

Tree Hugger? FSC design award 2009 Tree Hugger? FSC design award 2009 Vinder af FSC Design Award 2008 Jonas Pedersen arbejder på sin protype på værkstedet i Nicaragua konkurrenceoplæg FSC design award 2009 Har du tænkt over, at dine designs

Læs mere

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger

FSC Danmark. Danskerne og miljømærkningsordninger FSC Danmark Danskerne og miljømærkningsordninger Kommenteret rapport Dalgaard Consult og Epinion A/S 18. august 2005 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 1.1 Indledning...3 2 Danskernes og miljøet...4

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danske kommuners brug af miljøvejledningen for indkøb af tropisk træ

Danske kommuners brug af miljøvejledningen for indkøb af tropisk træ Danske kommuners brug af miljøvejledningen for indkøb af tropisk træ Undersøgelsen er foretaget i foråret 2005 Rapportens undersøgelser er foretaget af: Søren Brøndum, Rebecca Bolt Ettlinger og Steffen

Læs mere

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj

Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj J E W E L R Y E f t e r å r / V i n t e r 2 011 1 2 munio jeg forsvarer Munio Jewelry designer, udvikler og producerer smykker af høj kvalitet med det formål at medvirke til at bevare klodens fældningstruede

Læs mere

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri

Bæredygtigt træ i den. danske byggebranche. og offentlige indkøb. Bæredygtigt træ i offentlige indkøb. og byggeri Bæredygtigt træ i den Bæredygtigt træ i offentlige indkøb danske byggebranche og byggeri og offentlige indkøb Non-profit-organisation, der styrker FSC s brand og position Arbejder direkte med virksomheder,

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Nyt cirkulære og ny vejledning

Nyt cirkulære og ny vejledning Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ København den 4. december 2014 Mads Brinck Lillelund Sikring af

Læs mere

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ

Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ Miljøtemadag Danske Havne 11. Januar 2006 Christian Lundmark Jensen Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Baggrund 50 grønne indkøbsvejledninger

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler

Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Brug og bevar Bæredygtige grunde til at vælge træmøbler Ting, der holder længe, giver langt mindre miljøbelastning end ting, der kræver løbende udskiftning. Og de giver som regel større brugsglæde og mere

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6.

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Att: Christian Lundmark Jensen. Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk. 6. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Att: Christian Lundmark Jensen Sendt pr. mail til nst@nst.dk og clj@nst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk

Læs mere

Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove

Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove Januar 2000 Danske miljø- og udviklingsorganisationers krav til juridisk bindende aftaler om skove - Synspunkter fra 92-gruppen i forbindelse med de forestående forhandlinger om en eventuel kommende international

Læs mere

Træ er et naturprodukt, men hvornår er det bæredygtigt? Biolog Karina Kitnæs Certificeringsleder

Træ er et naturprodukt, men hvornår er det bæredygtigt? Biolog Karina Kitnæs Certificeringsleder Træ er et naturprodukt, men hvornår er det bæredygtigt? Biolog Karina Kitnæs Certificeringsleder Lidt historie.. 1980 er Øget bekymring om rydning af regnskov (demonstrationer, miljøorganisationer) 1992

Læs mere

Agenda Center Albertslund

Agenda Center Albertslund Er dit træ certificeret, miljømærket eller bare fyldt med kobber? -En guide til indkøb og brug af træ, trævarer og papir Agenda Center Albertslund For et bæredygtigt Albertslund! Indledning 3 Bæredygtigt

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Nyt cirkulære og ny vejledning

Nyt cirkulære og ny vejledning Nyt cirkulære og ny vejledning - om sikring af bæredygtigt træ i det offentliges aftaler INFO- og ERFA-møde om EUTR og off. indkøb af træ Århus, den 2. december 2014 Christian Lundmark Jensen Sikring af

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

konkurrenceoplæg / hvad er fsc? / praktisk info

konkurrenceoplæg / hvad er fsc? / praktisk info Vinderproduktet fra FSC Design Award 2007 - bænken DIAMond - designet under kategorien møbler til udendørs brug. konkurrenceoplæg wood is good - umt og fsc design award 2008 Skaber dine designs andet end

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

International kaffe-indkøbspolitik

International kaffe-indkøbspolitik nternational kaffe-indkøbspolitik Version: Juli 2016 Vores målsætning Enkelt, ansvarsbevidst, pålidelig: mere end 100 år har traditionelle købmandsværdier dannet grundlag for ALDs vedvarende succes. Vores

Læs mere

Burger King og afskovning

Burger King og afskovning Burger King og afskovning Som verdens næststørste burgerkæde bruger Burger King enorme mængder af soja, kød og palmeolie i sin mad. Hver dag langes 11 millioner Whoppers, Crispy Chickens Jr., Bacon Kings

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.

En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

FSC Danmark generalforsamling 2015

FSC Danmark generalforsamling 2015 Forest Stewardship Council generalforsamling 2015 FSC, A.C. All rights reserved FSC F000208 Presentation June 22, 2015 1 FSC, A.C. All rights reserved FSC F000208 Forest Stewardship Council Generalforsamling

Læs mere

Klage over Dalhoff Larsen & Horneman A/S for brud på OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

Klage over Dalhoff Larsen & Horneman A/S for brud på OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Klage over Dalhoff Larsen & Horneman A/S for brud på OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder Udarbejdet af Tove Maria Ryding og Martin Futtrup Marts 2006 Indhold 1. KLAGE OVER DALHOFF LARSEN

Læs mere

Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv.

Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv. Kontraktbilag 0 Side 1 af 5 Definitioner Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv. Træprodukter Ved træprodukter forstås

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Vejledning A: Gruppeledere

Vejledning A: Gruppeledere Vejledning A: Gruppeledere I Introduktion II Opstart af en gruppeordning III Optagelse af nye medlemmer IV Gruppeledelse I Introduktion Denne vejledning støtter kommende gruppeledere i at etablere og lede

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere