Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne. sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over.

Transkript

1

2 Vi dannes ved at tænke med og i billeder og lærer gennem brug af sanserne ved at sætte ord på det, vi ser, hører og reflekterer over.

3 VISUAL THINKING / THINKING VISUAL Vi tænker med og i billeder Billeder kan sige mere end 1000 ord og give os associationer til det, vi ikke altid kan finde ord for. Billeder kan skabe fortællinger, der vækker vores sanser, pirrer nysgerrigheden og appellerer til det kreative element. De kan få os til at undres, til at reflektere og til at tænke på noget, der minder os om livets mangfoldighed. De kan bringe os andre steder hen, skabe et univers, der løfter os ud ad den vante tankegang og kan gøre det talte og skrevne ord stærkere. Billeder kan bruges som metaforer eller symboler på noget, der er svært at beskrive med ord alene. Gennem billeder kan vi fange modtagernes opmærksomhed på en helt særlig måde og skabe en arena for en ander-ledes dialog. Et billede kan på én og samme tid have lighed med noget fra en kendt verden, være symbol på noget eller nogen og bære spor med sig, der fastholder og dokumenterer. Netop derfor er billeder meget anvendelige i en dialogbaseret situation, fx undervisning, som har fokus på at træne kreativiteten, fantasien og evnen til at tænke nyt. Hos VISUAL THINKING / THINKING VISUAL har vi produceret flere serier af billedkort ud fra målsætningen om, at de skal kunne bruges i forskellige sammenhænge. Der er 3 serier at vælge imellem: Basisserien som består af 100 kort med varierende motiver, der repræsenterer bredde. Emneserien som består af 100 kort, der sætter fokus på bestemte emneområder. Temaserien som består af 2 sæt af 50 kort, der appellerer til temadrøftelser. Alle serier er lavet med tilhørerende forslag til, hvordan de kan anvendes.

4 Basisserien består af 100 kort, der repræsenterer en bredde af varierende motiver, der ikke umiddelbart har nogen indbyrdes sammenhæng eller forbindelser. Billedkortene er gode at bruge ind i undervisningen eller anden aktivitet, når vi skal: træne evnen til at idégenerere samtale om værdier i samarbejdsrelationer hente inspiration til fx stilemner eller nytænkende opgaver arbejde med kommunikation gennem billeder.

5 Idégenerering Her følger tre eksempler på, hvordan kortene kan bruges til at udvikle idéer. 1. Kortene spredes ud på gulvet eller et bord, og deltagerne går rundt mellem dem. Hver enkelt deltager vælger det kort, der appellerer til ham/hende ud fra det stillede spørgsmål eller den givne opgave. Skriv idéen på en post-it og sæt den på billedet. Send billedet videre til en ny deltager, som sætter en ny idé på kortet eller bygger videre på den idé, der allerede er der. Tid: Giv ikke for meget tid til opgaven. Det er vigtigt at sætte korte deadlines, så spontaniteten og det umiddelbare kommer i fokus. I en gruppe på fire er 10 min. et godt bud eller gentag øvelsen til, der er det ønskede antal idéer på kortet. Vigtigt: At deltagerne ikke taler sammen under processen, da det er de personlige idéer, der skal i spil. 2. Vend et antal kort med bagsiden op og lad hver deltager trække et tilfældigt kort. Kortet vendes om og den umiddelbare idé, som»popper op«hos deltageren skrives ned. Nyt kort og samme proces gentages. Måske kender deltagerne den kontekst idéerne skal tænkes ind i, dvs. der er stillet et spørgsmål inden eller også bruges øvelsen som indspark til at blot at få idéer, træne fantasien eller dialogen gennem billeder. Tid: Se under Underviseren eller facilitatoren udvælger et passende antal tilfældige kort. Disse hænges op eller lægges ud, så alle deltagere kan se dem. Deltagerne arbejder sammen 2 og 2. Hver deltager vælger ét kort til sin makker, som han/hun skal skabe idéer ud fra til den stillede opgave. Gentag øvelsen, hvis formålet er at skabe mange idéer. Tid: Max 2 min. til hvert billede. Der må gerne samtales om opgaven så deltagerne gensidigt inspirerer hinanden. Billederne kan også med fordel bruges som benspænd i en kreativ proces når deltagerne skal udfordres og medtænke nye idéer ind i en eksisterende proces.

6 Værdier 1. Når vi arbejder med at finde værdier i fx en samarbejdsrelation spredes kortene igen ud på en jævn flade, og deltagerne vælger det kort, der giver associationer til, hvilke værdier der er vigtige i samarbejdet. Tid: Det er vigtigt, at hver deltager får ro og tid til at udvælge kort og fortælle om, hvorfor han/hun har valgt netop det billede uden at blive afbrudt. Hvis der er tid (og det er formålet), er det en god idé at lade deltagerne fortælle, hvordan værdier bliver implementeret i praksis. Lad evt. deltagerne vælge et nyt kort til det. Ét eksempel på praksis: Hvordan kan jeg som udefra kommende se at værdien;»ansvarlighed«er kendetegnende for jeres samarbejde? 2. Billedkortet kan også bruges, når deltagerne i fx et team skal lære hinanden at kende. Lad hver deltager vælge et kort, som fortæller om hans/hendes personlighed. Tid: Det er også her vigtigt, at hver deltager får tid og ro til at fortælle deres egen fortælling uden afbrydelser. Ved at anvende et billede som metafor på sin personlighed flyttes samtalen et andet sted hen væk fra personen og ind i billedet. Det giver ofte en god og mere ægte dialog vi ser også at billedet kan være med til at»bryde isen«og fjerne den første nervøsitet i en ny kontekst.

7 3. Hvis deltagerne i fx et team kender hinanden på forhånd (lidt eller meget) kan kortene bruges på følgende måde: Lad hvert teammedlem vælge et kort fra bunken, som fortæller om én kollegas styrker ind i fx teamarbejdet som kollega eller som rollemodel. Aftal på forhånd, hvem der»hører sammen 2 og 2«. Ved at anvende billedet på den måde åbnes der op for en dialog omkring, hvordan vi ser og opfatter hinanden en øvelse der med fordel kan bruges i udviklingsøjemed, og hvor der er fokus på at få en dialog om, hvordan samarbejdet optimeres og styrkes. Vær dog opmærksom på, at øvelsen også kan skabe rum for den»svære samtale«, hvor det sårbare og urørlige kan komme frem. Tid: Hvis øvelsens formål er at få åbnet op»for den svære samtale«, skal der gives tid til at samle op og derfor kan der ikke her sættes en tidsramme på. Det er vigtigt at huske på, at billedkortene kan skabe et rum, der nødvendiggør, at der er tid og plads til at få samlet op og afsluttet en følelsesladet dialog. Billederne kan, som vi skriver, åbne op for en samtale, der fører os et andet sted hen et sted, som åbner for sanserne og det umiddelbare.

8 Inspiration 1. Billederne kan med fordel bruges, når, fx eleverne i skolen, skal skrive fristil eller arbejde med et emne, som gøres stærkere eller dybere gennem brug af billeder. Tid: vigtigt for processen (når billeder bruges som inspiration til stil eller emnearbejde) at deltagerne har mulighed for at få en kopi af billederne med hjem, eller at de hænger synligt i lokalet. Billeder kan give inspiration til at medtænke sanserne fx: Beskriv den lyd, som stemningen i billedet afspejler Beskriv de følelser, som billedet udtrykker Beskriv eller fortæl om, hvad billedet/eller de symboler, der er i billedet smager af Beskriv eller fortæl om, hvad du ser i billedet, som giver inspiration til opgaven/emnet etc. Beskriv den lugt, som er i billedet.

9 2. Billeder kan bruges som inspiration i billedkunst. Fx når der fælles i klassen etableres»en billedbank«med varierede billeder, som eleverne kan få idéer fra både til deres indholds- og formmæssige arbejde. Brugen af billedkortene kan understøtte følgende kompetencemål: Billedkunst 2. klasse: billedanalyse eleven kan samtale om egne og andres billeder. Billedkunst 5. klasse: billedkommunikation eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt. 3. Billederne kan også med fordel bruges som benspænd, når eleverne eller deltagerne skal tænke nyt ind i en opgave. Fx: 1. Giv deltagerne et tilfældigt kort og lad dem tænke inspirationen fra motivet/symbolet/metaforen ind i opgaven. 2. Lad deltagerne selv vælge et kort, som supplerer eller inspirerer den påbegyndte opgave. Begge metoder er gode inspiratorer. Den første har den fordel, at der opstår noget uventet og nyt ind i den påbegyndte opgave, fordi tilfældigheden får lov at råde. Den anden har den fordel, at deltagerne kan styre processen hen i den retning, som allerede er. Når vi tør give deltagerne et tilfældigt kort eller fjerne de billedkort/eller idéer fremkommet af de selvvalgte billedkort, så skaber vi forstyrrelse eller frustration, som tvinger deltagerne et andet sted hen. Det er ofte fremmende for innovations- /kreativitetsprocessen.

10 Kommunikation 1. Billedkortene er gode til igang-sættelse af processer, hvor deltagerne i et team eller en gruppe skal lære hinanden at kende. Lad hver deltager vælge et kort, som fortæller om ham/hende. Som facilitator eller underviser skal du sætte rammen for opgaven fx: 1. Vælg et billedkort, som fortæller om dine fritidsinteresser, din passion, dine drømme etc. 2. Vælg et billedkort, som fortæller om, hvad du er god til, hvad du er optaget af fagligt, hvad du er udfordret på etc. Ved at stille spørgsmål/sætte rammer for dialogen, som samtidig fordrer at refleksionen og nysgerrigheden er i fokus, træner vi empatien. Empati handler om at kende sine egne styrker og gennem nærvær og åbenhed vise forståelse for andres kompetencer, idéer, forståelsesrammer etc. Tid: Afhængigt af formålet kan den laves på 2 måder: 1. Ved at give en kort deadline til valg af billede fremmes spontaniteten og det umiddelbare. 2. Ved at give den nødvendige tid sikres at deltagerne får valgt det billede/eller de billeder, som tegner et præcist og gennemtænkt portræt af personen. Vigtigt: At hver deltager får ro og tid til at fortælle om, hvorfor han/hun har valgt netop dette billede uden at blive afbrudt.

11 2. Billedkortene bruges som i første eksempel, men her skal deltagerne fortælle om én af kollegerne i teamet/ gruppen. Giv eller bestem ved tilfældig lodtrækning, hvem der skal beskrive hvem i teamet/gruppen. Lad hver deltager vælge ét til to kort, der fortæller om kollegaens personlighed, kompetencer, interesser etc. Ved at lave processen på denne måde skabes der rum for en dialog om, hvordan vi ser/opfatter hinanden i et team. Det kan være nødvendigt at være yderst rammestyrende, så det sikres, at dialogen styres derhen, hvor den er tænkt. Styrken ved denne metode er, at vi får et billede af, hvordan andre ser os. Ulempen kan være at dialogen åbner op for den svære samtale og kommer til at italesætte konflikter etc. som ikke tidligere har været fremme i lyset. 3. Brug billederne til at træne den visuelle kommunikation. Lad deltagerne vælge 2 til 3 kort som i billeder fortæller om, hvad der er vigtig at tænke med i opgaven/emnet etc. Sæt ikke ord på, men lad billeder tale for sig selv. Kræver opgaven, at der kommer ord på skal billeder beskrives med så få ord som muligt. Kom med eksempler via billeder. Vælg 3 billeder og sæt tillægsord på.

12 Kontakt Charlotte Agerby Schultz Foto: Knud Erik Christensen Design Ludvig Storm